Studenterrådet 1932-2007. Jubilæumsskrift i anledning af Studenterrådets 75-års jubilæum 978-87-87019-98-9

Table of contents :
Forside......Page 1
INDHOLD......Page 5
FORORD......Page 7
INDLEDNING......Page 8
STUDENTERRÅDET VED AARHUS UNIVERSITET - KONSENSUS OG KONFLIKT......Page 10
1930ERNE......Page 32
STUDENTERRÅDETS FØRSTE SEKRETÆR......Page 34
1940ERNE......Page 36
STUDENTERRÅDSAKTIVITETER UNDER BESÆTTELSEN OG EFTER BEFRIELSEN......Page 38
1950ERNE......Page 42
JUBILÆUMSÅRET 1953......Page 44
ERINDRINGER FRA STUDENTERRÅDET 1951-54......Page 54
STUDENTERRÅDET - MIDT I 50ERNE......Page 58
1960ERNE......Page 64
ET STEMNINGSBILLEDE FRA DENGANG......Page 66
STUDENTERRÅDET I 60ERNE - EN BARSK KAMPPLADS......Page 68
BERTEL HAARDER: "JEG VAR STUDENTEROPRØRER"......Page 70
FRA PROFESSORVÆLDE TIL UNIVERSITETSDEMOKRATI - OG TILBAGE IGEN?......Page 76
AT VÆRE STUDENTERPOLITIKER......Page 80
DENGANG DET VAR SJOVT AT VÆRE VENSTREORIENTERET......Page 84
S'TUDENTEROPRØR MED BERTEL HAARDER......Page 88
JEG HUSKER DET SOM I GÅR......Page 92
1970ERNE......Page 118
HISTORIEN GENTAGER SIG .........Page 120
STUDENTERRÅDET SET FRA EN MODERAT 68ERS VINKEL......Page 124
DEN LANGE VANDRING GENNEM INSTITUTIONERNE......Page 126
MODERATE STUDENTER, EN 30-ARIG EPOKE I STUDENTERPOLITIK......Page 130
1980ERNE......Page 136
PAMPER VED ET TILFÆLDE......Page 138
1990ERNE......Page 142
STUDENTERNES HUS SKAL REDDES NU......Page 144
STUDENTERRÅDET FØRST I 1990ERNE......Page 146
2000ERNE......Page 152
FRA FORMEL TIL REEL INDFLYDELSE......Page 154
STUDENTERRÅDET VAR MIN SVØMMEHAL......Page 158
JUBILÆUM I PARKEN - DET BREDE SAMARBEJDE PA UNIVERSITETET......Page 162
I MEDGANG OG MODGANG......Page 166
lNDTRYK OG UDTRYK. STUDENTERRÅDETS SELVFREMSTILLINGER GENNEM 75 ÅR......Page 170
NOTER......Page 188

Citation preview

B 1øRN KocK SøRENSEN OG MIKKEL B ALSKILDE H ANSEN

STUDENTE

DET

1932 - 2007 J UB I LÆUMSSKR I FT• I ANLEDNING AF STUDENTERRÅDETS 7 5 - ARS JUB I LÆUM

""""'1i,,,, Studenterrådet ~(

ved Aarhus Universit et

\

--

STUDENTERRÅDET 1.932 - 2007 JuBILÆUMSSKRIFT I ANLEDNING AF STUDENTERRÅDETS 75-ARS JUUILÆUM

B1øRN KocK SøRENSEN

& MIKKEL BALSKILDE HANSEN

Studenterrådet ved Aarhus Universitet 2007

TlllEN S III STORIE I/S vcd Bj um Km:k Son.:n~c n o g Mikkd B.ilskildc I litnsc n i san1arhcjdi.: mi.: d S1udc11tcrr.idct vcJ Aarhus Un ivc rs ih.:1.

www.1idi.:11shist11ri c.dk Tryk t hos SCAN PIU NT AIS, 2007 I .:i youl : 'lh1mas I lncpli1l:r l llcmann

I. opb e: 1100 stk ISIIN( 10) X7-X7 01 'l-'lX- 1 ISIIN( 11) '17X -X7-X70 1'l-'J X-'J l·:AN IJ7XX7X7 0ll)cJX9 llillcdcr er vr.:nli gsl stillet til r:"1di ghcd ar l Jr1i vc rsitctshi stori sk l Jdvalg, A .irhus q ni vl'.rsil d 1111.:d mindre andel er an give!.

, For s,u nlli gc hillcdc r ug ill ustr;1t ion1.:r i t.knnc hog g,d dcr

i vores magi for at imlhcntc tilladdsc li\ hrug ar hilh.:dcrnc. Sk ulle du all igevel

th.:!, at vi har gjurl a lt , hvall th: r sind

li,h.: din oph,1vsrct kr:c nkct, hcdc r vi di g rc l\c hcnvcmld sc

til S1t1d1.; 11tcrriidct vt.:d Aarhus Univc rsik:t. l\agsidc n: Stmlc nh.:midc ls forstc l\irma ml Leo Wad hyde r nye studerend e vclknrnmen i IJc'11 .1J'dske /lk mlemika SX, 24.5. 11>3 2. Uni vers itd shishlri sk Ud valg, Aarh us Uni versit et.

SPON SO RI ~RET /\P:

•

fa gforening for højtudd annede

l·\m.: 11ing,c n J\ r Da11 skc I.a.:g,cstmlcrc111lc.

1 ) /\ VIDEN DER S TYRKER

L31DIU\GYDER1i : HENN ING HFNNINGSEN T ORLlEN A Gl ,RSN A P

STEFFEN R ø ll L

KIM G ØRLITZ

VIBEKE SPERLING

JENS M EJER PEDER SEN

NIELS JØRGEN EBBENSGAA RD

JENS-PLcTER B ON DE

J ENS ANDRESEN

BIRGIT BLATT

I VAR GJ ØRU P

KR ESTEN T ANG ANDERSEN

JEN S GENEFKE

MIHAIL LARSEN

1-I OSEA DUTSCHKE

HA NS KLE BERG

LAR S SVENN ING ANDERSEN

SEBASTIAN FRI SC HI ·:

Jø RGL,N F ISC l·IER H ANSEN

PER JAU ERT

DI NA BLOCII

SVEND A UKEN

KRI STIAN GRØNBÆK A NDERSEN

LI NDA GR EVE B ENDIXEN

BERTEL H AARDER

MIKK EL 1-I V ID

J ESPER L UTIIM AN

DR UDE DAIILERU P

N ELLY A NDERSEN

S IMON KRØYER

INDHOLD FoROR I)

\I · l ·1tt \\

fN DL EDN JNU

,\I'

\\1 11 . 11 ,, ....... 1'.J

\l{ ;

i\ 111, kl 1. \·1u

i\ 111, 1,,. 1 1. H .,1 -. ;, 111)1.

7

1.11,l' L Klll )t ,, 11( ) 1 \ I

Il ,~,1.:-. • i( ,

BJ'. IH'-

1...:0,

8

1, So1U ·N.., l N 1

STU l)ENTERR;\IJ l ·:T VE IJ AARJ IUS U NIVERS ITET - KONSEN SUS OG KON l:LIKT

11 11,,,;" "' " ,, s«,u ,,, ,

10

1930ERNE

32

STUIJENT l:RR;\DETS FØRSTE SEK l( J·:T ;ER

11 11 , ,~1N< , I

il ""'·'',

34

1940ERNE

36

STUIJENTl ·:J(R ;\IJSAKT IV ITETER UN DER 81 :SÆT l'ELSEN OG EFT ER BU:RI ELSEN

11-'1'«11111 , \ ,., '"' "'

38

42

1950ERNE .I Ull l l.il :U M SARET 1953

44

11, N11 .1., J«11 11

STUD l:NT ERRAD l:T VA R M IN SVØMMEI I AL

\J ·

OG MODGANCi

154

158

l .l'n, C111, , 11' " "" '

J UBI UEUM I P ARKEN - DET BR l ·:m : SAMARBUl)E P;\ UN IVERS ITLTET

I M l ·: l)GAN(;

13

11·J1 ,1•111 1.1 " """

162

166

11- s«,.,, 1,11«rn,

I N DTRY K OCi UDTRYK. S T UDl: NTl :RR;\DJ ·:T S Sl ' LVl-' IU :M STILLI NGER c;1_:N N l ·:M 75 A R

11 " ' "' '·' 1.

i' ""·'""

11 "'"

170

"TIL OS, TIL DEM, TIL EFTERTIDEN" MED DETTE MOTTO FOR ØJE HAR STYREGRUPPENS MÅL GENNEM HELE PROCESSEN VÆRET SKABELSEN AF ET STYKKE HELSTØBT, SERIØST OG LÆSEVÆRDIGT HISTORIEFORMIDLING. ET MÅL SOM MIKKEL BALSKILDE HANSEN OG BJØRN KocK SØRENSEN TIL FULDE HAR OPrYLDT. V 01u HÅB ER AT NUTIDENS STUDERENDE VIL BENYTTE SIG AF DENNE PORTAL TIL FORTIDEN, OG AT FREMTIDENS STUDERENDE VIL BENY'J:TE SIG AF DETTE ENESTÅENDE VÆRK TIL AT DYKKE ENDNU DYBERE NED I STUDENTERRÅDETS IIISTORIE.

MARIE KROGJJ APJ;EL, ANDERS BYLLING, CHRISTOPHER L. S. TH01WSEN, LARS THERKELSEN

A.

....

(

______

FORORD STUDENTERRADET VED AARHUS UNIVERSITET RUNDER I AR 75 AR.

med fusionen skal vokse sig stærkere og blive mere synlig end tidligere - et studenterråd, der tør tage nye skridt og satse på større og mere omsiggribende aktiviteter. Vores historie har før budt på organisatoriske brud og sammenlægninger, hvilket gør jubilæet til en kærkommen mulighed for at se tilbage og reflektere. Se tilbage på en lang og interessant tid som Studenterorganisation og reflektere, over hvordan vores fremtid mon kommer til at forme sig.

Vi har valgt at markere jubilæet med dette jubilæumsskrift for at få belyst vores efterhånden lange fortid som studenterorganisation - og for at markere den epoke som Studenterrådet har været en del af ved det 'gamle' Aarhus Universitet. Aarhus Universitet har i år gennemgået kolossale forandringer. Handelshøjskolen i Århus og Danmarks Pædagogiske Universitet er blevet nye og spændende universitetsskoler, der sammen med Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning har gjort, at studentermassen er blevet kraftigt forøget. Aarhus Universitet er ikke kun vokset i studentermasse, men er nu også spredt ud både geografisk og uddannelsesmæssigt. Fusionen med de to sektorforskningsinstitutioner, Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Jordbrugsforskning vil også betyde oprettelse af yderligere nye uddannelser med dertilhørende nye studerende.

God læselyst!

Mikkel Freltoft Krogsholm Formand.for S!udenlerrådet ved Aarhus Universitet Freja Boe-Hansen Tidl. .forma11d.for Studenterrådet ved Aarhus Universitet

Dette er store og spændende udfordringer for Studenterrådet, der tilstræber at repræsentere alle studerende ved Aarhus Universitet - uanset hvor i landet. Studenterrådet har indledt samarbejde med studenterorganisationerne på de nye dele af Aarhus Universitet, for vi mener, at vi favner bredest og står stærkest sammen. Med vores 75 år på bagen er Studenterrådet en stærk med- og modspiller med megen erfaring og et enormt netværk at tilbyde. Forandringerne i år vil ændre fremtiden for Studenterrådet. En fremtid hvor Studenterrådet i takt

7

------

~(

-------

INDLEDNING

Det er ganske givet, at der findes lige så mange udlægninger ar Studenterrådets 75-årige historie i perioden fra 1932 til 2007, som der findes mennesker med aktier og interesser i emnet. Derfor skal denne bog heller ikke opfattes som en autoritativ fremstilling, der fortæller sandheden om Studenterrådets historie, men som et forsøg på at ridse hovedtrækkene i rådets historie op ud fra de forhåndenværende skriftlige kilder. , Redaktørernes to artikler er udelukkende blevet til ud fra tilgængeligt skriftligt kildemateriale, idet vi har forsøgt at ridse historien op så loyalt og nøgternt, som det er muligt - ud fra kildernes forlæg. Uogens anden tilgang har været at give tidligere rådsmedlemmer stemme gennem personlige bidrag. Den todelte tilgang er valgt i et forsøg på at opfylde et ønske om dels en historiefaglig redegørelse dels en personlig og erindringsbaseret beskrivelse af Studenterrådets historie. Denne skabelon eller ide har været styrende for arbejdet med bogen fra arbejdets begyndelse i elleråret 2006. Vi har hver skrevet en længere artikel til bogen. Den første artikel er en kronologisk gennemgang af rådets historie og er skrevet ud fra forskelligt skriftlige kildemateriale. Den anden artikel er også baseret på skrirtligt kilder, men kun på rækken af Studenterhåndbøger, som rådet, stort set, har udgivet gennem alle årene .. Af samme grund er disse håndbøger fravalgt som kilde i den kronologiske artikel.

Uidragyderne har haft meget frie hænder. Der har ikke været stillet krav til hverken skrivestil, emne eller videnskabelig metode. Tværtimod har vi ønsket og også bedt om personlige og erindringsbaserede indlæg med fornemmelsen for og den personlige oplevelse af historien i fokus. Vi har fra redaktionens side nænsomt redigeret alle bidrag - både indholdsmæssigt og sprogligt - så de fremstår så korrekt som muligt. Vi tager derfor det fulde ansvar for eventuelle fejl i både artiklerne og de personlige bidrag og beder samtidig om overbærenhed. Kildesituationen på området er rimelig, men ikke perfekt. Jo længere vi har bevæget os op gennem perioden, jo mere sparsomt er det skriftlige kildemateriale paradoksalt nok blevet. Vi ved meget mere om Studenterrådets gøren og laden i for eksempel l 950erne og 1960eme, end vi ved om for eksempel l 980erne og 1990erne. Disse huller i kilderne har selvsagt også fået indflydelse på artiklernes udformning, hvor den periodemæssige vægtning ikke kan siges at være ligeligt fordelt. Men dette skyldes de beskrevne vilkår. Studenterrådets årsberetninger har været en vigtig kilde til at fastslå hvilke emner, der i en given periode har været behandlet i Studenterrådsregi. Der er dog store huller i materialet, og for eksempel har vi ingen årsberetninger fra 1972 til 1979 og fra 1982 til 1992. Måske er de ikke blevet produceret, vi har i hvert fald ikke kunnet finde dem. Vi har således måttet supplere med andre kilder.

8

medlemmer, der var aktive i 1930erne. En særlig og dybfølt tak til alle bidragyderne, der har gjort skriftet værd at læse. Vi har haft et forbilledligt og behageligt samarbejde, og vi har kun mødt venlighed, imødekommenhed og stor interesse for projektet i vores kontakt med alle bidragydere. I deres deltagelse ligger berettigelsen af skriftet, og især deres beretninger giver mcring til vores håb om, at skriftet også måtte have interesse for andre end mennesker med tilknytning til Studenterrådet, netop som et stykke spændende erindringshistorie.

Bidragyderne har vi valgt ud fra et grundlæggende ønske om at dække hele perioden fra 1932 til 2007. Og vi har årtierne besat med personer, der har været en aktiv del af Studenterrådsarbejdet. I arbejdet med at finde frem til de rette personer har vi gjort brug af de skriftlige kilder, og derudover har mange af bidragyderne selv hjulpet os med ideer til andre, der måske kunne deltage. Det har naturligvis ikke været muligt at give alle tidligere aktive en stemme i dette skrift, og relevante personer, der lige så godt kunne have bidraget, er af pladshensyn fravalgt. · Vi havde et ønske om at engagere både kendte og mindre kendte personer i kredsen af bidragydere. De mere kendte deltagere er ikke udelukkende valgt ud fra den egenskab, men også ud fra vedkommendes position og aktivitet i rådsarbejdet. Kendte personer med kun perifer tilknytning til Studenterrådet er fravalgt. En vigtig periode i rådets historie er udviklingen fra 1965 til 1975, hvilket afspejler sig i antallet af bidragydere, der behandler netop den periode. Samfundet, og dermed også Aarhus Universitet, gennemgik en udvikling uden sidestykke i de ti år, og det har naturligvis også sat sit præg på studenterpolitikken. Dette er Studenterrådets historie, men to tidligere medlemmer af Moderate Studenter har alligevel filet plads, da denne organisations betydning for en samlet forståelse af rådets historie er vigtig. Kombinationen af redaktørernes artikler og bidragydernes erindringer skulle gerne give udtryk for netop det faktum, at Studenterrådets historie ikke udgør en samlet enhed, men netop er en mangfoldig og frodig fortælling om politik og mennesker - konflikt og konsensus. Denne bog havde ikke været mulig at skrive uden en række personers velvilje og hjælp, og i den forbindelse vil vi gerne takke følgegruppen på Studenterrådet, og i særdeleshed Lars Therkelsen, der har været vor forbindelse til rådet. Vi redaktører er ikke er en del af Studenterrådet - og har aldrig har været det - men er eksternt ansat til at skrive og redigere dette værk. Stor tak også til cand.mag. Palle Lykke, sekretær for Universitetshistorisk Udvalg, for hans store hjælp, velvillige interesse, udlån af kildemateriale samt konstruktiv og givende gennemgang af manuskriptet. Palle Lykke har ligeledes skrevet vignetterne til hvert årti i selve bogen og har været så venlig at låne os et interview fra 1993 med Henning Henningsen, sekretær i Studenterrådet 1932, da vi ikke har været i stand til at finde tidligere råds-

København, maj 2007. Mikkel Balskilde Hansen og Bjørn Kock Sørensen

9

STUDENTERRÅDET VED AARHUS UNIVERSITEJ - Ibereder man den undervisning, der skal gives, når studenterne har overtaget Arhus Universitet.

Borgerligt redskab lndenfor et n.ndet fag ha,· man ved sine analyser fundet nd af, nt 1,det autonome universitet er udM Lryk for borgerskabets Ideolog!, 0..1, dortor et instrument til behcrs'Ttclso af cle untlcr trykte k lasser •. Denne gl'Uppe er 1 ovrigt I gang med at forsoge opbygget en international bevægelse og har allerede kontnkt med unge I Czekoslovakiet, Frankrig, Vesttyskland, Sydamerika m. m.

Forsiden ar De111okrc11e11 23 . februar 1969. Uni versitctshistorisk Udvalg, Aarhus Univcrsitd .

19

de sluderende bør anerkendes som en ligeberettige/ pari inden.fbr u11iversiletels rammer, ligesåvel hør de ikke-professorale lærere anerkendes som en sådan. Jørgensen blev selv amanuensis på universitetet i starten af l 970ernc. 19 En vigtig kilde til at forstå Studenterrådets selvopfattelse og handlinger i de afgørende måneder i riidsi\rct 1967-1968 er årsberetningen fra dette år. En væsentlig detalje er, at disse beretninger altid blev skrevet i citeråret, inden et nyt rådsår trådte i krart. Et ri\dsår gik traditionelt fra november til november, da valget til Studenterrådet var placeret i denne måned, og derfor kan vi i denne årsberetning l,cse om rådets opfattelse af det studenteroprør, der tog sin begyndelse i Paris maj 1968. Selve beretningen er et særtryk af Mon/anus, der er en videreudvikling af rådets bladudgivelse, der først hed Nyt, senere AT, senere Arhus J-1 og endnu senere kom til at bære det nuværende navn Delfinen. Beretningen er fuld af krav om medbestemmelse og samfundsrelevante uddannelser. Formand Finn Stendahl Pedersen indleder således sin beretning med tre retoriske spørgsmål: Skal studen/erne have incffiydelse på deres eget studium og deres egen.fi'emtid? Skal sludenterneforsoge al accelerere zmiversitetels langsommelige reform-_, polilik? Skal sa111fi111det have større incfflydelse pc} de luijere 11ddannelsers struklur og må!sætni;1g? 20 Stendahl svarer selv ja til disse spørgsmål. Studenteroprørenc i Paris og København i maj samme år bliver benævnt e(/enbenstårnets endelig!, en betegnelse for universitetsverdenen, der går igen i de skriftlige kilder fra Studenterrådet i denne periode. De stigende krav om medbestemmelse op gennem I960erne havde ikke samme udgangspunkt som ! 970ernes protester. Nok ville man lave ting om, men det var stadig på det borgerlige samfunds præmisser. Revolutionsretorikken var et senere fænomen, og de gamle studenterrødder fra 1960erne blev da også lettere nedladende kaldt "teknokraterne" af de senere venstreorienterede Studenterfrontsfolk. Kimen var dog lagt til de omfattende protester, besættelser og demonstrationer, der skulle præge universitetet op igennem l 970erne. Og selv om Styrelsesloven rent faktisk betød en bemærkelsesværdig demokratisering af universiteterne, en decentralisering af magten og en begrænsning af professorernes magt, var store grupper af de studerende alligevel utilfredse - især marxisterne, der med Fagkritisk Front, der direkte udsprang af

Studenterfronten, for alvor gjorde deres indtog efter 1970.

1968-1978 AKTIVISME, FAGKRITIK OG SPLITTELSE Vi bevæger os nu ind i Studenterrådets mest omtalte periode. Studenteroprøret fik også på Aarhus Universitet stor betydning for institutionens videre historie, men jeg vil i denne sammenhæng kun komme ind på det konkrete studenteroprør i Århus i det omfang, det har direkte betydning for Studenterrådet. Det er i perioden med universitetsmarxismens indtog, at fronterne - mellem studerende og universitet, men også de studerende imellem - bliver trukket skarpest op. I november 1968 gennemførtes det første politiserede studenterrådsvalg i Danmark. Alle kandidater stillede op på de anmeldte politiske lister, hvor de mest toneangivende var den nye Studenterfront, Liste Q og Liste T, der bestod af de 'gamle' studenterrødder fra 1960erne. Politiseringen medførte en stor aktivitet omkring valget, og der var da også 84 kandidater til fællesrådets 30 pladser. IO kandidater skulle vælges fra de fem lister, mens 20 valgtes fra de ni faglige grupper på institutterne. Liste Q fik samlet 9 mandater, men 'teknokraterne' var stadig størst med 12 mandater. Det viste sig dog her kun at vrcre et spørgsmål om tid. Studenteroprøret startede imidlertid ikke i Studenterrådene. I perioden fra 1962 frem til Styrelseslovens vedtagelse i 1970 forsøgte de forskellige Studenterrådsstyrelser stadig, som tidligere nævnt, at argumentere for forandring på det bestående borgerlige samfunds præmisser uanfægtet af studenteroprøret. Det var den borgerlige diskurs fra l 960erne, som var fremherskende helt frem til 1970, men tiden var ved at løbe fra dcn. 21 De 'teknokratiske' styrelser fik faktisk gennemført mange udmærkede ting, men de løb panden mod en mur i form af venstredrejningen i samfundet. De sled sig ganske enkelt op ved at stå fast på argumentets værdi og mistede hurtigt støtte ved valgene til Studenterrådet. Efter et par år at have været tungen på vægtskålen mellem Studenterfronten og flere nye borgerligt orienterede lister mistede de fuldstændig indflydelse ved valget i 1970. 22 De to største lister blev Liste Q (Studenterfronten) med 46,4 procent af stemmerne og Liste M, Moderate Studenter,

20

med 16,6 procent. Den afgående styrelse fik kun 11,4 procent af stemmerne. Studenterfrontens dominans var begyndt, og de studerende havde valgt side. Argumenter og saglighed alene var blevet umoderne, og den aktivistiske Studenterfront blev bakket massivt op. I foråret 1971, hvor Styrelsesloven skulle sættes i kraft, kom det til voldsomme demonstrationer. De højreorienterede, eller antimarxistiske, lister var stadig en del af Studenterrådet og ·nægtx:de, som marxisterne gjorde det, at boykotte valgene til universitetets styrende organer og blev derfor valgt ind på de studenterpladser, der var. Sprængningen af Studenterrådet var en realitet. Studenterrådet, der de næste mange år var synonymt med først Studenterfronten og senere Pagkritisk Front, opgav dog rimeligt hurtigt sin boykot af de styrende organer og stillede fra 1973 igen op til valgene. En af de mere berømte hændelser under studenteroprøret i Århus er uden tvivl Studenterfrontens forsøg på at forhindre valget til konsistorium i 1971. Det kom til sammenstød med politiet på universitetets grund, og det var rektor Søren Sørensen, der ringede efter ordensmagten. Et skridt han senere blev voldsomt angrebet for af Studenterfronten, og som fik konsekvenser for hans rektorat, idet han formodentlig af den grund ikke opnåede genvalg til posten over for Svend Bundgaard ved rektorvalget et par måneder efter. Svend Bundgaard var meget imod politiets indblanding og nægtede at møde op til konsistoriemøderne, så længe der blot var skyggen qf en betjent i nærheden. 21 Selve Styrelsesloven var en udtalt demokratisering af universiteterne, men Studenterfronten kunne ikke acceptere, at de studerende ikke fik 50 procents repræsentation i fakultetsråd og konsistorium, men kun 33 procent. Desuden gled Studenterrådet ud af universitetets statutter som den lovmæssige repræsentant for de studerende. Et skridt, der blev opfattet som et demokratisk overgreb mod studenterindflydelsen.

STUDENTERFRONTEN BLIVER TIL FAGKRITISK FRONT. Vi har ikke mange årsberetninger fra l 970erne. Faktisk har vi kun to, nemlig fra rådsårene 19711972 og 1972-1973. Men til gengæld har vi en del eksemplarer af Studenterrådets blad, Montanus, fra perioden samt diverse RUS-materiale til belysning af, hvad Studenterrådets virke var i

denne vigtige periode. Tonen over for universitetet, det borgerlige samfund, men også over for de studerende, skærpes voldsomt. Sproget er tung marxistisk retorik, som jeg tvivler på, al llertallet af de studerende forstod særligt meget af, men grundsubstansen er tydelig. Det er revolution, det handler om. En revolution ar det bestående samfunds institutioner med fokus på uddannelsessektorens placering og rolle. På ganske få år skete der også en revolution i måden at være studenterpolitiker på, og det ses tydeligt i årsberetningen fra 1971-1972. På sort baggrund ses overskriften i hvidt: Uddannelsessektorens Politiske Økonomi. Man har i beretningen overladt pladsen til marxistiske tænkere, der skriver lange ind!æg som: Kategorierne produktivitet og uproduktivilet i kapitalens reproduktionsbetingelsers ramme,: Og Arbejdskrajiens kvalifikc1tio11 og arbejdets komplicerthed - Bemærkninger til reduktionsproblemet. Beretningen er støvsuget for konkret studenterpolitik. Tilbage står abstrakte overvejelser om, hvordan uddannelserne kan kobles til samfundet ud fra en ikkeborgerlig tænkemåde. Man gør fuldstændig op med samfundets hidtidige hierarki og forsøger at analysere sig til, hvor uddannelsessektoren bør placeres i et fremtidigt samfund. Man vendte sig imod all det, der kom fra borgerlige afsendere og kritiserede erhvervslivets indflydelse på universiteterne. Årsberetningen fra 1972-1973 bærer overskriften Arbejdspapir om videnskab og uddannelse og er mere af samme skuffe, som beretningen året før. Niels Ole Finnemann fra Studenterfronten forklarer, hvorfor Studenterrådet er gået bort fra den traditionelle årsberetning:/ erkendelse qfuniversiletspolitikkens centrale 11lacering ifimnidlingen mellem videnskabelig erkendelse og politisk praksis valgte studenterrådet sidste år al lade den årlige beretning udgøre qf en antologi c,f"analyser af proble111e1; der knytter sig til gennemsk11elsen af 11ddannelsessektorens rolle i det borgerlige samfuncl. Terminologien er klart marxistisk, og meningen er, at det netop ikke giver mening at diskutere konkret politik på det bestående borgerlige samfunds præmisser. Uddannelsessektoren er stadig en institution i det borgerlige samfund, der kun har som rolle at opdrage de forskellige klasser til at varetage den funktion, de er bestemt til. Pør man har gennemskuet, hvordan det hænger sammen, og ud fra det marxistiske analyseapparat gennemarbejdet en

21

S tude nt e rråde ts Å rs be re tning 197 1/72 . Univcrs itc ts hi s to ri sk Udva lg, Aarhus U nive rs ite t.

22

-----

.....

(

------

r~

s

'rj-70 - ~a)

..:..,.

A a r h u s-wreckecl in a ship stub. cl oud o f d11 s t. In lh e bu il d··

' ,,"',

Demohili sc at once, or w.ait?

wh,en jobs~ are"ready ~ (

pcro,ccutlOn o t Dan~s. Y ; hc h:irl Th o a ttack was mad e at lnr sincc zero teet, and not onc o t the Mosquitoes was lost. S it more Jmportant lo cle- i 1,ms k!llcd rd t1y \VCJ'C Th cir crews were br icfed mobihse the Forces us soon treets. wi th the aid of a m ode l ns possible a rter the ond of ' hich 1,500 mlnutes !\ ibe low) of Aarhus. Arrow the wa r or to ensure, bcfore 1eforo th, points to the two unive r· · seneting the men tnto "Clvvy rmcd t hc Slrcet," thnt a · job nwalt,~ usci. wlth s ity buildings which the ·ce fcet or ai rme n pi n -po inted and thcm? ] ri st r csb- destroyccl. Anothc r pie ~c:;~~~~ ture on Back Pag e. r

t:1

shcll -

I

\~~ol~~t:'1c~r.:1;;c;;;,\1~re-

·. , • •, ·,

·

· • M:l h)ll

Of

t

1944. News Chronic/e 2. november 1944. Art ikel om lulian grcbcl på Gestapo- hovedkvarleret i kollegierne 3 1. ok tober. Uni versitetshi stori sk Udva lg, Aarhu s Universitet.

37

...

(

STUDENTERMDSAImgclmg' ved amanuensis og .md 1mcllc111, . . kl I , Il,c med at aflyse eller at C,o 1·:NTJ,RRAD1cT

1963-1969,

Bl.,\Nl>T ,\NIW.T N,E,Tl·ORMANll

- ikke for at undgå arbejdet, jeg kom senere til at arbejde i utallige udvalg, blev blandt andet næstformand for studenterrådet og senere redaktør for DSFs Studenterbladet- men jeg svarede med et fast nej, fordi jeg ville undgå tidens traditionelle kvindefælde med kvinderne som de villige sekretærer og mændene på lederposterne.

Året var 1963, og stedet var Aulaen. Vi nyimmatrikulerede studenter var indbudt til et møde, hvpr Studenterrådet ved Aarhus Universitet præsenterede sin virksomhed. Der stod blandt andet Niels Hove og Svend Auken, og tonen var udpræget studentikos. Alle studenterrådsrepræsentanterne var mandlige studenter. IO år senere - efter rødstrømpeoprøret - ville det være utænkeligt, men dengang forekom det de fleste tilhørere ganske naturligt og legitimt. Men det var nok alligevel det, der provokerede mig til at blive aktiv i Studenterrådet. Hvad jeg ikke vidste dengang i starten af 60erne var, at jeg skulle komme til at tilbringe flere år af mit liv på studenterrådsgangen i Studenterhuset. Det blev frygteligt studieforsinkende, men det var altid sjovt, spændende og lærerigt. Som student fra Frederiksborg Statsskole i Hillerød kendte jeg ikke en sjæl, da jeg flyttede til Århus for at læse statskundskab, hvilket man på det tidspunkt kun kunne læse på Aarhus Universitet. Mine første venner kom fra statskundskab og håndboldbanen i AGr, men via studenterrådsarbejdet fik man efterhånden venner - og kærester - over hele universitetet. Hvis det ikke var for studenterrådet, var mine børns far næppe blevet en mediciner! I det centrale studenterrådsarbejde startede jeg i socialudvalget. Jeg var den eneste kvindelige student ved det konstituerende møde og blev, som traditionen dengang var, spurgt, om jeg ville være sekretær for udvalget. Jeg svarede nej

PROFESSORVÆLDET Studenterrådets arbejde i starten og midten af 1960erne var præget af, at dette var i professorvældets tid. Kun professorer sad i de styrende organer på universitetet. På kollegierne herskede eforen, som også var professor, og professorinderne, det vil sige professorernes koner, havde vigtige funktioner i universitetets sociale liv. Man behøver vist ikke nævne, at stort set alle professorer var mænd. Til festerne kom vi fra studenterrådet i lange kjoler, herrerne i smoking. Det var yderst formelt alt sammen. I løbet af ganske kort tid blev alt dette ændret med studenteroprøret i 1968 - og godt det samme. Men det kan være nyttigt at erindre sig, ikke mindst i dag, hvor universitetsdcmokratiet er ved at blive afskaffet, og hierarkierne bliver gen indført. I begyndelsen af 1960erne begyndte de yngre lærere at organisere sig for at få mulighed for at fremføre deres krav og synspunkter over for universitets ledelse. De yngre lærere, hvorved

76

--.( mentes alle, som ikke var professorer, havde på det tidspunkt ingen som helst indflydelse i de styrende organer. Ja, faktisk havde vi i Studenterrådet lidt bedre muligheder, og på den tid hjalp vi faktisk i al hemmelighed de yngre lærere med informationer. I en lukket, hierarkisk organisation bliver de personlige bekendtskaber ekstra afgørende. I et sådant system florerer rygterne, og det gjaldt om at opsnappe så mange hemmelige informationer som muligt - blandt andet under den årlige middag, som Studenterrådet bød konsistorium og dekaner med ledsagere på. Der blev panik på studenterrådsgangen, da Jørgen Andersen, der senere blev journalist på Jyllands-Posten, i sit blad Spector afslørede, at man i studenterrådet omtalte denne årlige fest som "snobbefesten", hvis formål blandt andet var at søge at "pumpe" professorinderne for informationer. I al hast skrev 5-6 tidligere studenterrådsformænd et indlæg i Aarhuus Stiftstidende, der havde omtalt sagen, hvor de højtideligt bedyrede, at dette intet havde på sig! Over for et sådant lukket system var studenterrådenes strategi i hele landet at arbejde på at fremstå som respektable og seriøse. Det medførte også, at afstanden mellem Studenterrådet ("pamperne") og de øvrige studenter blev stor og hemmelighedskræmmeriet udbredt. I Søren Sørensens rcktortid fik vi i Studenterrådet ved Aarhus Universitet forhandlet os frem til, at vi nogle dage før konsistoriemødernc fik lov til at se dagsordnen på rektors kontor, og vi kunne da, hvis vi argumenterede godt, allernådigst opnå foretræde på 1-2 af mødets punkter. På selve dagen for konsistoriemødct stod vi da uden for konsistorielokalet i vores pæne tøj og ventede på at blive kaldt ind - jeg husker, at denne min første og sidste spadseredragt var rød! Men vi var aldrig med til de udvalgte punkter i deres helhed: Konsistorium begyndte selv debatten om punktet, derefter blev de to studenterrepræsentanter kaldt ind for at fremføre studenternes synspunkter, hvorefter vi blev bedt om at forlade lokalet igen, når beslutningerne skulle tages. Det var ydmygende.

de radikale krav. Det ville jo ødelægge al den goodwill, som møjsommeligt var blevet bygget op. Jeg husker et møde i Studenterrådets øverste forsamling, ~ællesrådet, hvor det blev vedtaget efter en ophidset debat, at 1/3-kravet ikke måtte fremføres offentligt for ikke at skade relationerne til professorerne! Det var naturligvis en kortsigtet strategi. Stive hierarkier - uanset om det drejer sig om professorvælde eller om moderne management-bureaukratier - viger kun, hvis tilstrækkeligt mange gør opgør. I slutningen af l 960erne og i starten af l 970erne sydede universitetet af debatter og ind i mellem af strejker eller blokader. I disse år ofrede mange studenter både en og to eksaminer for universitetspolitisk arbejde. Samtidig var dette jo en oprørets tid i samfundet i almindelighed. Jeg selv var med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Århus, men begyndte i løbet af nogle år i stedet at lægge kræfterne i at opbygge kvindeforskningen på universitetet. Hvilket heller ikke skete uden betydelige sværdslag. I dag er kønsforskningen en international anerkendt videnskabelig disciplin og har dermed på godt og ondt udviklet sig fra oprør til pensum - set fra et studenterperspektiv.

UNlVERSlTETSDEMOKRATI Studenteroprøret var som bekendt internationalt, og resultatet blev en total reorganisering af universitetets styreform og sociale liv. Professorvældct faldt og blev i Danmark afløst af demokratiske styreformer, hvor alle, lærere, TAP-personalet og studenterne, deltog. I de nye studienævn fik studenterne og lærerne hver 50% af pladserne. Danmark var et af de lande, der gik længst i denne demokratisering af universiteternes styreform. Udvikling af studierne blev et fælles projekt for lærere og studerende. De danske universiteter blev blandt de mest demokratisk styrede i Europa, ja formentlig i hele verden. Det holdt i 30 år. En italiensk udvekslingsstudent sagde engang til mig, at hun havde svært ved at vænne sig til den danske og nordiske undervisningsmodel, hvor vi lærere hele tiden kræver, at studenterne forholder sig kritiske til de tekster, de læser. Jeg er overbevist om, at dette er en vigtig brik i demokratiet i et land. Mon ikke der er en sammenhæng mellem medindflydelse på universitetet og udvikling af den kritiske granskning, som er så

STUDENTEROPRØRET Da de første krav kom om, at studenterne burde have l /3 af pladserne i de styrende organer og de yngre lærere en anden 1/3, så forsøgte Studenterrådet i begyndelsen faktisk at stoppe

77

~(----afgørende i både forskning og undervisning? Med den seneste universitetsreform efter årtusindskiftet har Danmark igen skilt sig ud. Ifølge en analyse i Forsketforum (dec. 2006) er de univcrsilclsansatlcs medindflydelse enestående lille set i cl europæisk perspektiv. I Danmark er al magten nu koncentreret hos bestyrelsen, rektor og dekanerne og ingen andre steder i Europa finder vi en siid1111 magtkoncentration og så lidt n1eclindtlydelse. Dette sker i effektiviseringens navn. Men i valget mellem demokrati og effektivisering bør man altid vælge demokratiet. I det lange løb viser demokratiet sig i øvrigt ofte al være del mest effektive. Måske må studcnlcm1dcne nu igen iklæde sig spadseredragten. Men forhåbentligt vil der senere komme et oprør mod det nye bureaukratvælde - det 21. århundredes professorvælde.

78

..,.( ____

79

AT VÆRE STUDENTERPOLITII"-+o.tion 12.-Y ~ O.YC ,,.,.{ i .,.. ,:, r• ..t- OE:-r h .,. ....