Rønnemålet. En strukturallingvistisk analyse af udtryksplanet i en bornholmsk dialekt

Table of contents :
Forside......Page 1
FORORD......Page 5
INDHOLDSOVERSIGT......Page 7
§ 2. Præcisering og afgrænsning......Page 15
§ 3. Meddelere......Page 16
§ 4. Leksikaliemateriale. Eksaminationsforlæg. Sammenhængende tekst......Page 17
§ 6. Litterært teoretisk grundlag......Page 18
§ 10. Notationen......Page 19
§ 11. Motivering for en konsekvent betragtning af dialekten som et sprogsystem......Page 21
§ 12. »Opløsning«sproblemet......Page 22
§ 13. En »opløsningsproces« i sit forløb......Page 24
§ 16. Deling......Page 26
§ 19. Leksier......Page 27
§ 22. Selekterende syllabemer......Page 28
§ 25. Inventar......Page 29
§ 27. Fordeling......Page 30
§ 29. Kategorisering......Page 31
§ 30. Inventar......Page 32
§ 32. Fordeling......Page 33
§ 33. Synkretismer......Page 34
§ 34. Kategorisering......Page 35
§ 36. Inventar......Page 36
§ 37. Deling......Page 37
§ 39. Tentativ opstilling af realiserede konstituentkategorier. Optegnelsesinventar......Page 38
§ 40. Kontoider......Page 39
§ 43. Ad g/q......Page 40
§ 44. Ad v/w/ƀ......Page 41
§ 46. Ad r/ɹ......Page 42
§ 49. Initiale kontoider......Page 43
§ 50. Finale kontoider......Page 48
§ 52. Vikariering. Synkretisme......Page 54
§ 53. ⱪ og k, ꬶ og g......Page 55
§ 54. ŋ og ɳ......Page 56
§ 57. k og g......Page 57
§ 59. t og d......Page 58
§ 62. Foreløbigt inventar......Page 59
§ 64. Palatalt l......Page 60
§ 66. Anm. Stavelsesskellet......Page 62
§ 69. ⱪ......Page 64
§ 71. Vekselforholdet -øⱪ, -øꬶ, (-øk)/y......Page 66
§ 72. ʃ......Page 67
§ 74. -ŋ, -ŋⱪ/-ŋk......Page 68
§ 75. Anmærkning om p, t, k (b, d, g)......Page 70
§ 77. Om realiserede grupper......Page 71
§ 79. sp, st, sk......Page 72
§ 80. Finale tokonsonantgrupper......Page 73
§ 82. Endelsen -[iŋ]/-[eɳ] i visse tilfælde......Page 74
§ 84. Trekonsonantgrupper......Page 75
§ 85. Inventar......Page 76
§ 88. Kriterierne for arrangementet......Page 77
§ 91. Ad 1. dimension......Page 78
§ 92. Inventar......Page 79
§ 94. Vokoider......Page 80
§ 96. Ad i/İ/e, y/ɥ/ø, ɵ/o......Page 81
§ 99. Ad å/ɔ/ɔ̊......Page 82
§ 104. Lange vokoider......Page 83
§ 105. Korte vokoider.......Page 85
§ 106. Korte vokoider over for lange vokoider.......Page 86
§ 109. i, y, u, a......Page 88
§ 114. o/å......Page 89
§ 118. Lydlærens inventar......Page 90
§ 120. Inventar......Page 91
§ 122. i i sine funktioner......Page 92
§ 123. u/v. Reduktionen......Page 93
§ 125. Primitive invarianter/taksemer/glossemer......Page 94
§ 126. Afbildninger......Page 95
§ 128. Prøver......Page 96
§ 130. Monoftonger med konnektiv......Page 98
§ 132. ə......Page 99
§ 133. Inventar......Page 100
§ 135. Tovokalgrupper......Page 101
§ 136. Bemærkninger......Page 102
§ 137. Inventar......Page 103
§ 140. Kriterierne for arrangementet......Page 104
§ 144. Inventar......Page 105
§ 145. Oversigt......Page 106
§ 146. Konstituentkategorierne og deres led......Page 107
§ 149. Fordeling på arter......Page 108
§ 153. Fordeling i kategorier af konstituenttyper......Page 109
§ 157. Varieteter......Page 110
§ 161. Fordeling af de primitive invarianter......Page 111
§ 162. Varianternes nærmere bestemmelse som varieteter......Page 112
§ 163. Fordeling af glossemer, taksemer og primitive invarianter samt varianter......Page 113
§ 164. Rekapitulation......Page 115
§ 167. 2. opstillingsgrundlag: konsonantismen......Page 117
§ 170. Fakultativiteter......Page 118
§ 171. -nul......Page 119
§ 174. -b......Page 120
§ 176. -v......Page 121
§ 177. -s......Page 122
§ 179. -n......Page 124
§ 181. -l......Page 125
§ 182. -r......Page 126
§ 184. -t......Page 127
§ 186. -v......Page 128
§ 188. -n......Page 129
§ 190. -l......Page 130
§ 192. -nul......Page 131
§ 194. -k......Page 132
§ 197. -g......Page 133
§ 199. -v......Page 134
§ 200. -s......Page 136
§ 201. -j......Page 137
§ 204. -ŋ/ɳ......Page 138
§ 205. -l......Page 139
§ 206. -r......Page 140
§ 207. -nul......Page 141
§ 211. -d......Page 142
§ 213. -v......Page 143
§ 214. -s......Page 145
§ 215. -j......Page 146
§ 217. -n......Page 147
§ 218. -ŋ, -ŋ/ɳ......Page 148
§ 220. -l......Page 149
§ 221. -r......Page 150
§ 224. -t......Page 153
§ 225. -k......Page 154
§ 227. -b......Page 155
§ 228. -d......Page 156
§ 229. -g......Page 157
§ 231. -f......Page 158
§ 233. -s......Page 159
§ 234. -j......Page 160
§ 235. -m......Page 161
§ 236. -n......Page 162
§ 237. -ŋ, -ŋ/ɳ......Page 164
§ 238. -ɳ......Page 166
§ 239. -l......Page 167
§ 241. -nul......Page 168
§ 243. -t......Page 169
§ 244. -k......Page 170
§ 245. -ⱪ/k......Page 171
§ 247. -d......Page 172
§ 248. -g......Page 173
§ 250. -f......Page 174
§ 251. -v......Page 175
§ 252. -s......Page 176
§ 253. -j......Page 177
§ 254. -m......Page 179
§ 255. -n......Page 180
§ 257. -ŋ/ɳ......Page 182
§ 258. -ɳ......Page 184
§ 259. -l......Page 185
§ 260. -r......Page 187
§ 263. Teksten......Page 190
§ 266. Opstilling......Page 191
a......Page 192
b......Page 193
d......Page 196
e......Page 197
f......Page 198
g......Page 201
h......Page 204
k......Page 207
l......Page 211
m......Page 214
n......Page 216
p......Page 217
r......Page 219
s......Page 221
t......Page 229
v......Page 232
å......Page 235
§ 268. Teksten i taksemnotation......Page 236
Afsnit G. Noter. (§ 269).......Page 238
Afsnit H. Summary in English. (§ 270).......Page 244
Afsnit J. Bibliografi. (§ 271).......Page 250

Citation preview

RØNNE MÅLET EN STRUKTURALLINGVISTISK ANALYSE AF UDTRYKSPLANET I EN BORNHOLMSK DIALEKT

UDVALG FOR FOLKEMAALS PUBLIKATIONER • SERIE A NR. 18

RØNNEMÅLET EN STRUKTURALLINGVISTISK ANALYSE AF UDTRYKSPLANET I EN BORNHOLMSK DIALEKT

AF

BØRGE ANDERSEN X

J. H. SCHULTZ FORLAG. KØBENHAVN 1959

AARHUS UN IV EHS1 'J'ET Udgivet som Nr. 390 i

llnivers1tets-Jubilæets · danske Samfunds Skriftserie og fremstillet med Tilskud fra UNDERVISNINGSMINISTERIET

og STATENS ALMINDELIGE VIDENSKADSFOND

Prlnted ln Denm.ark by

I\Nt>ELsnoGTRYICKERJET I

ODENSE

FORORD Tilblivelsen af det her fremlagte arbejde skyldes i ikke uvæsentlig grad det overordentlig værdifulde medarbejderskab, som afhandlingens forfatter har kunnet udnytte, være sig fra enkeltpersoners som fra institutioners side, enten ved hvad han har modtaget i form af frugtbar faglig-videnskabelig belæring, rundhåndet økonomisk støtte eller kærkommen teknisk-praktisk assistance. Afhandlingen bygger på resultater af en halv snes års studier ved Københavns Universitet over moderne modersmål, specielt de danske dialekter, og almen lingvistik under så inspirerende lærere og vejledere som professor Poul Andersen og professor Louis Hjelmslev. Til dem og til professor Paul Diderichsen, min lærer i moderne dansk, retter jeg en ærbødig og hjertelig tak for, hvad jeg har fået, hvadenten impulserne hentedes direkte fra universitetsundervisningen eller i de faglige foreninger, af hvilke det er naturligt særlig at fremhæve Lingvistkredsen og dens mange for mig primært betydningsfulde diskussionsmøder. Til mine altid beredvillige medarbejdere ved arbejdet »i marken«, mine gode venner fra Rønne, heriblandt ikke mindst den nu 84-årige Elise Pedersen, der så tålmodigt har ladet sig eksaminere i deres eget sprog, til direktør og medarbejdere ved Andelsbogtrykkeriet i Odense, der har udført det vanskelige trykkearbejde, og til min kollega, lektor Erling Vedel, der har oversat resumeet til engelsk, går dernæst min varmeste tak. Endelig erkender jeg min store taknemmelighedsgæld til Undervisningsministeriet og Statens almindelige Videnskabs/ond for den økonomiske støtte ved trykningen af bogen, hvis udsendelse desuden yderligere er muliggjort ved, at afhandlingen er optaget i den nordisk-filologiske skriftserie, der publiceres af Universitetsjubilæets danske Samfund, som jeg sidst men ikke mindst har vægtige grunde til at takke. Kastrup, i maj 1959. Børge Andersen.

INDHOLDSOVERSIGT Forord . . . . Indholdsoversigt

5 . 7-14

AFSNIT A. Indledning. (§§ 1-10) . . . Kap. I. Beskrivelsens genstand. (§§ 1-2) § 1. Valg af sprogområde . § 2. Præcisering og afgrænsning .

.15-20 .15-16 15 15

Kap. II. Praktisk grundlag. (§§ 3-4) . . . . § 3. Meddelere . . . . . . . . § 4. Leksikaliemateriale. Eksaminationsforlæg. Sammenhængende tekst

.16-18 16

Kap. III. Metode og teknik.(§§ 5-10) § 5. Beskrivelsesprincip . . § 6. Litterært teoretisk grundlag § 7. Beskrivelsesteknik . . . . . § 8. Grænser for tekstmæssige forpligtelser . § 9. Hensyn til substanstilordning . § 10. Notationen . . . . . . . . . . . .

.18-20

17 18 18 19 19 19 19

AFSNIT B. Principielt. (§§ 11-13) . . . . Kap. I. Rønnemålet som sprogligt system og dialekt . . . . § 11. Motivering for en konsekvent betragtning af dialekten som et sprogsystem

Kap. II. Rønnemålet som dialekt i >>opløsning>Opløsning>opløsningsproces« i sit forløb AFSNIT C. Analyse. (§§ 14-146) . . . . . Kap. I. Eksponentanalyse. (§§ 14-38) . . .

.21-25 21 21 22 22 24

26-107 26-38

_J

I. Syntagmatisk analyse. (§§ 14-24) . . . . . . 1° Linier . . . . . . . . . . . . . . . . § 14. Deling. Udskillelse af udtrykslinien 2° Afsnit . . . . . . . . . . . . . . . . § 15. Ikke-realiseret afsnitkategori (ekskurs) 3 ° Leksier og [eksemer . . . . § 16. Deling . . . . . . . § 17. Selekterede Ieksemer § 18. Selekterende !eksemer § 19. Leksier . . . .

4 ° Sullabier og syllabemer § 20. Deling . . . . . § 21. Selekterede syllabemer . § 22. Selekterende syllabemer § 23. Syllabier . . . . . . . § 24. Deling inden for syllabemerne 2. Eksponentanalyse. (§§ 25-35) 1° Modulationer . . . . § 25. Inventar . . . § 26. Kommutation § 27. Fordeling . . § 28. Synkretisme . § 29. Kategorisering 2° Akcenter . . . . . . § 30. Inventar . . . § 31. Kommutation § 32. Fordeling . . § 33. Synkretismer . § 34. Kategorisering 3° Ekskurs om ordtonebevægelsen § 35. Ikke-realiseret ordtonekategori

.26-29 26 26 26 26 26 26

27 27 27 28 28 28 28 29

29' .29-36 29 29

30 30 31 31 32

32 33

33 34 35

3. Sylltagmer . . . . . . . . . . . . . § 36. Inventar. Neksier, neksus, junktioner og stavelser

36 36 36 36

4. Tema og karakteristik § 37. Deling . . . . . . . . . . . 5. Prosodemer . . . . . . . . . . . . . § 38. Kategorier: ekstense og intense

37 37 38 38

Kap. II. Konstituentanalyse. (§§ 39-146) . . . . . § 39. Tentativ opstilling af konstituentkategorier. Optegnelsesinventar . . . . . . . , , . .

38-107 38

A O Marginalanalyse. (§§ 40-93) . . . . . . . . . . 1. Indkredsning af de kommutable. (§§ 40-64)

1° Paradigmer af optegnelseselementer

. .

§ 40. Kontoider . . . . . . . . . .

39-80 39-62 39 39

2° Kommutationsprøver med negativt udfald § 41. Oppositionsforsøg § 42. Ad d/lJ • § 43. Ad g/q . § 44. Ad v/w/b § 45. Ad s/r;/z . § 46. Ad r/.1 § 47. >>Hovedvarianter«

40 40 40 40

3° Kommutationsprøver med positivt udfald § 48. Oppositioner . . . . . § 49. Initiale kontoider (1-17) . . . . § 50. Finale kontoider (1-17) . . . .

.43-53 43 43 48

41 42 42 43

4 ° Modificerende forhold vedrørende kommutationerne . § 51. Ususregulerede begrænsninger af eksplicite kornmutationsmuligheder . . . . .

54

5° Delvis eller helt suspenderede kommutationer § 52. Vikariering. Synkretisme . § 53. lf og k, r;. og g . . . § 54. lJ og ,z . . . . . . . § 55. f og v (Synkretisme) § 56. pog b (Synkretisme) § 57. kog g (Synkretisme) § 58. lf og g, lf og k . . . § 59. t og d (Synkretisme) § 60. 11 og g (Synkretisme) § 61. Andre synkretismer

54 54

6° Primitive invarianter . . . . § 62. Foreløbigt inventar .

59 59

7° Vilh. Thomsens konsonanter . § 63. Lydlærens inventar

60 60

8° Ekskurs . . . . . . . . . § 64. Palatalt / . . . . .

60 60

2. Reduktion af marginalparadigmerne. (§§ 65-66) § 65. Et marginalparadigme . § 66. Anm. Stavelseskellet . . . . . . .

54

55 56 57 57 57

58 58

59 59

62 62 62

/.

3. Stavelsesmarginens invarianter § 67. Endeligt inventar 4. Analyse af de marginale prætaksemer. (§§ 68-75) § 68. Afbildning . § 69. /,f § 70. y § 71. Vekselforholdet -ølf, -ør;, (-øk)/y § 72. I § 73. Il § 74. -lJ, -1Jlf!-1zk § 75. Anmærkning om p, t, k (b, d, g)

5. Stavelsesmarginens taksemer . § 76. Inventar .

6. Marginalernes grupperingsmuligheder. (§§ 77-84) § 77. Om realiserede grupper § 78. Initiale tokonsonantgrupper § 79. sp, st, sk. § 80. Finale tokonsonantgrupper . § 81. Relationer til -n og -r (-log -d) § 82. Endelsen -[i!J]/-[e,z] i visse tilfælde . § 83. Kontoidlængde . § 84. Trekonsonantgrupper 7. Taksemkategorier § 85. Inventar .

64 64 .64-71 64 64 66 66 67 68 68 70 71 71 .71-76 71 72 72 73 74 74 75 75 76 76

.77-79 inddeling af marginaltaksemerne. (§§ 86-91) . 77 Inventaret 77 Systemarrangementet af de initio-finale taksemer 77 Kriterierne for arrangementet 78 Ad 2. dimension 78 Ad 3. dimension 78 Ad 1. dimension .79-80 9. Marginalglossemer. (§§ 92-93) . 79 § 92. Inventar . 80 § 93. Oversigt . 8. Universel § 86. § 87. § 88. § 89. § 90. § 91.

B° Centralanalyse. (§§ 94-145) . 1. Indkredsning af de kommutable. (§§ 94-116)

1° Paradigme af optegnelseselementer . § 94. Vokoider . . . . . . . .

80-106 .80-90 80 80

20 Kommutationsprøver med negativt udfald § 95. Oppositionsforsøg § 96. Ad i/ile, Yllffø, a/o § 97. Ad e"jæ·, w·/å· § 98. Ad ø·jo", ø/o § 99. Ad å/;i/;i. § 100. Ad a/rx § 101. Ad å/a § 102. •>HovedvarianterRutebilen kom kørende hen ad vejen>og det kan ikke nytte noget at give dem nogen penge, for dem bruger de bare>I kan få mere næste gangog hun kom også op (hun pustede og stønnede)Var det din pakke, min pige?>> (>>Ja, det var>s ta velsesenheder« og >>stavelser>bide>skolde>russer>gæsling>koge>tunghør>loft(( oad oanoas >>levende((, præs.part./adj.

Samtlige kæder kan kun i katalyseret form (jfr. katalysen ovf. ved kæderne til venstre for stregen) aktualiseres som en ukatalyseret leksi. Inventaret er af begrænset omfang. § 23. Syllabier.

Syllabiinventaret (både af komplekse og simplekse) er ubegrænset; her anføres et par eksempler:

1. (komplekse): 'bid0 a

2. (simplekse,

§

>>bide>kah 'lan >>land>sætningsintonationafsluttethed« (udtryk:'), og en, hvis manifestation evt. er >>uafsluttethed>og de er færdige at flå mig, når jeg kommer ... >hentone>faldende intonation>forgårdforgår>forgå>forfaldforgårdforgå>forfaldforfald(med)ansvarligetunghør>skoldede« ltifo;,d >>loftet>gæsling>levende>kogte>kat>land«

-

34 Ima·,; 'fæv-

>>mand« >>skæg>dreng>pige« >>støvle>kælling>russer«

1kræ·s( 0 e,;) >>kræsengefæset>betale« (aa) lpart( 0 a) >>aparte>bide>skoldede« o.s.v. 2° (simplekse,

llzår oa >>dreng>pigejeg går hen til en anden købmandkøbmand>medbør>søsyg>skosål>spindelvæv>skærtorsdag/langfredag>torsdag>bitryk>en overgiven Krabat, lystig Person, der gjør mange Optøier> ... til en anden>Var det din pakke, min pige?>når jeg kommer>hvis det var min mand>bære«

Ad d/iJ. Det ses således, at der i sprogarten består et variantforhold mellem d og iJ, og alene i final position. Mens disse størrelser ifølge Vilh. Thomsen synes at forekomme i fri variation i klass. bh.22, gør en indskrænkning af dette forhold sig gældende i det af os beskrevne dialektområde. Der er kun konstateret variation efter lang vokoid (jfr. ovennævnte vå·d/iJ(ør)). Varieteten iJ foretrækkes efter kort vokoid://øiJ >>flødeskade>snefog>pyggjer>kegle>galde>tabelove>råbe>kløftrift>skaffe>langt>slukkestyg>tække>mit husassimilationbøjningsformerpræteritumsvage>nærtstående>blæse>hugge>supinum>trængt>i begge retninger«: I 1maloda >>malede>psykologiskklæg« tolkes klæg-u(ar), da 9 ellers ikke i en stilling, der kan entydigt bestemmes som initial, indgår relation til efterfølgende homosyllabisk u. 5) Når vi fastlægger stavelsegrænsen i flerstavelsesord indeholdende kon-. sonantgrupper, påses det, at der på hver side af skellet ikke kommer til •. at optræde grupper, der ikke forekommer som entydigt bestemte initiale : eller finale grupper andetsteds i ordforrådet, således stam-pa •>stampeenglekære>tjærebæk>kjole>kegle>kalde>gildegæst>gylt« som /ll;øltoa/ og ged >>ged>Regere>fjæs>gemen>præt.part.neut.>supinumneut.>slukke>slukket>stygtr) >>styg>tykt>tyk« Idet

Is = /kj/ og 9 = /gj/, (jfr. §§ 69-70), får vi: Jlsføkj a/ slyt /lstøgj( ur)/ : styt Jlkøk(our)/ : kyt (om k foran ø og y: se§ 69.3). 0

0

1-

67 Og da der, som det endvidere fremgår af vokalanalysen, er en >>sammenhængstøder sammen medglider>stjernestilk>stjæleskæreskarskyde>skidt>SØ>tænke>blinke>bænk>flinkpund>brønd>tand«: ta'in >>tegnøren>killingdistinktere udtale>såsesåplads>konstituentmarginaludtryksglossem>konstituerende marginalt udtryksglossempræpalatalindifferent m.h.t. >>palatalitetlukket>stemtUstemt>aspireretgenuin« usus) og den espersenske norm. Der regnes blot som tidligere nævnt med en større udbredelse af vikarieringer (participationer) ved disse forbindelser i nærværende dialektområde. u med il, men o med

w·/å·. Der kan inden for sprogarten ikke opstilles relevant opposition mellem elementer manifesteret ved relativt lukkede og relativt åbne nuancer af æ·- og å·-lyd. Sprogbrugen synes imidlertid at kræve de relativt lukkede nuancer: således [h.d] >>hæl>mål>ØbornholmskhåndosHovedvariantermandagdagjeg havdejeg«. 2. Det samme gælder i stavelser karakteriseret af stærktryksakcent, der dominerer en erstatning af stærktryksakcent med svagtryksakcent, fx. lfarlfar >>farfaderfader>håndklædehåndblank>tankediftonger>i>glidevokoidpr6tasisvokalerkonsonanterhalvvokaler>Vræbe>rævvSroserosepund>pungpundfejle>faldegrinagtigsnuetræzapæglesjawsar) fuld, adj. gojl guld sb. goj[(;>r) gold, adj. (således i æ. usus, y, (fx. LP) har gå!, se å)

161 ø

e

0

lzoj/ hold, sb. ( = smerter) kojl kuld, sb. mojl muld, sb. pojl puld, sb. rojl imp. af rulle, vb. smojl smuld, sb. vojlvold, sb. (også vål, s.d.) boj[IJ b.f af bold, sb. lzoja huje, vb. fojla ub.fpl., b.fsg. af fuld, adj. /oj/a •>lullelagg>pjæsuer>oppustet, porøstpungevante>pyggjer>knoppermissekatpyz>råzapåza>spilopmager>til redes>ripa>rask på det>rogg>snefogrogga>fyge)ruge(>rønnafint>løsthængendesima>halmbåndskabilkenhåwd« ska lbælk( æ)n 1håud skabt lskallt 55 skade (fugl) 'skad0 a 42 skade (sb.) lsk:a skaf (imp.) lskaf a 50.2, 50.5 skaffe lsk:af0 a 55 skaffet 'skaft 55 skaft lskaaut skagle Iskag ofa/ lskag( 0 æ)l skagler lsk:ag la skal (sb.) 'skal skal (vb.) lsk:a •>skala>skarpan>det glatte lagskjægga>skægget personskrusa>(gammelt) fruentimmerskrænjkja>spænde ben«) 1skrænk(i) a skrå (adj.) lskråå( 0 ær) skrå (sb.) 'skro 168.1 b skubbe lskåb 0 a skud lskåd 50.6 skude lskudoa/lskuoda 0

0

224 skudt 'skådoæd skuf (imp.) 'skå/ a 50.6, 50.9 skuffe (vb.) 'skåfoa skulde (præt.) 'sko/ æ skulder 'skå/0 ra skulderen 'skt1loran skum 'skåm 50.9 skumme 'skdmoa skumring 'skiom 0 ne11g(i) skure (vb.) 'skur a skurv 'skår 50.9 skvat 'skuat 44.1 skvulpe 'skuo/ølp a sky (sb.) 'sldy 49.11 skyde 'skiydoa 72.2 skyder (præs.) 'skiydr skygge (sb.) skiøg(i)oæ skyld 'skiy/ 49.12, 64, 104.2 skylde 'skiy/0 a skyldig 'skiyl di( ær )J'skiø/ di( ær) skynd 'skiøng(l)oa skynde 'skiøng(i)oa skytte 'skiøtoa skyttel 'skåt 0 a skæbne 'skiææbonaf'skiæ11 na skæg 'skiæg(i) 21, 32.2 skæl 'skiæl skælde lskiæi/ a 49.7, 49.10 skælder (præs.) 'skiæilr skældte 'skiæilotæ skæmte 'skiæm ta skændte 'skiæn tæ skænke 'skiænk(i) 0 a skæppe 'skiæpoa 50.1 skær (imp. (sb.)) 'skiæær( a) 49.12 •>skærdagene>skærtorsdag og langfredagsmarter>smærtsmækkerslank>sove>sogga>småkoge>spærre>sypa>drikke snapssåvelser>sammenfejet aske>træza>drage ånde med besværtræzertræzatæp>luk itæppa>lukke ifjantet pigebarn«) ltøosa 1uinoa tøse(r) ltøøsr tå 1tåå 49.2, 128.1 tåbe ltååuoa/ltååollCl tåge 1tågoa/ 1tåoga tåget 1/ågoad tål (imp.) ltøl a tåle ltøloa 50.7, 50.11 tår ltåår 49.2, 50.8 tårn 'tåårn 0

ud lud 104.3 ud af oi 1dåå ude ludoa

uden iud an udførsel iudlføørs( 0 æ)l udi ildi uge 1øgoa 39 ugle 1øgofa uld loif 64 0

0

ulk 'ulk/lø/k Ulla 'ol a 106.3 ulme lø/m 0 a ulv 'olu 124.3 mnden« (•>middag>hvæsse>ængra>> (>>-rerålctælla>åleruse>gammelt« foretrækkes for lga 0 mælt, der også er mulig. §

\

237 'lro/øt 0ælbil0eng(i) 1kåm 1kør(oæ)noæs 1hæ11'a'uæ 0eng(i) 'låu'dæærlsto'een 1tæmoæoli 'suæær'daam 0a 1såm 1skolaæ 1me ' 1åu 1/zoon 1kåm'åu'åp 'l/zoonlpus 0tæ'åu'stønotæ ''bagrst'i'bil eng(i)'dæær 1såd 1ee11 1pib(oæ)l 'låu'hat 0ælfait'eeng(i)'pak 0a'ue 1sioan 1åå 'sai ''åu'dæærllzæn'sætr 1daamomz 1sai 1åplilpak 0ang(i)'mæn'deed'sa'kras ''så'sa 1/zoon ''ua'deed'ding(i)lpakoa 1minlpaioa '1ia(a) ldeed'ua 'lualzia'dæærli 'ltuelbak 0a ''ia(a) lfalgior tæ'deed 1nu 1ek(i)oæ 1me 1uefoia 'lfa 'ska'sai'(u)ås 'lfalska låp lpåål[an(oæ)d 'leen'tur'te'na11 0fa'miloia ' 1såm 1/za(r) 1så'mclng albæ[0a 'låu'dæær'får'ha(r)'ia'kout 'licl'ga111( æ)[tlbrø'får 1deed'fåår 1ee11 1iu'bel0it ''åu'dile 'far 0u låu'flåå'mai'nåårl ia 1kåmr ''dæær'fåår'seer lfa 1s(ødo)an 1ucfliltåi(oæ)d ''såm lia lgiår ''får'deed'kang(i) 'ent oæ 1nøt oa 'åulpøng(i) 0 ta'sai 1nåår 1een 1kåmr 1dæær 1åp ''får'så'tror'di'ia'lza(r)lpæng(i) 0 a ' 1åu 1deedl/wng(i) lent oæ 1nøt oa 1na(oæ)d 1åu 1ge 1dåm 'nan lpæng(i) a'får'di'brøgrldilbar oa 'lnåålia 'liem 0allza(r) 1ia 1al 1ti(d) 1ueng(i) 11 æd'au 0æd 'låu'dæær'kåmr'eedr'kåpr 1åu 'myr 0ær'eng(i) ''ia(a) 1ves 1deed 1ua 1ming(i)'mang(i)'dæær'kåm'eng(i) 'llzang(i) 1heed 1næm 0filmy o(r )a ' 1deed 1gior otæ 1eng(i)oæn 'uaard( æ)ns'teng(i) ''mæn 'hang(i) 1e 1raaist 'fråålmai'te 0a'meorioka ' 1deed 1ua'nu 1æil0alska ''fårliallzat 0æ0be'(g)iøng(i)t 1åu'fåå låård( 0æ)11 lpåå 'han( oæ)m '1naai 1så 1nu 'ståpr 'ro/øt 0æ lbif0eng(i) 'snart lia 'så lska 1ui'iu 1åå ''mæn'ia'uel'lzæl 0ræ 1uæntoa 1te 1dæng(i)'ståprllzeelt ''får'dæær'ua'een'daam alsåm llzåp 0 ad0 a låå'eeng(i) 1gång ''får 1eng(i) 'dæng(i) 'hålt ''å'så'falt 'hoon lpåå'håucfli 1grååu 0æn 'låu 1ded 1kang(i) 1een 1daam oa 'nu 'ek(i) æ 'får Isæt 'lzoon llzat 0æ'hål 1påå 'håsr 0na ''ia(a)'sålska'i'lza ltak'får'dæ11g(i) 0algång( 0æ)n ''åul far'uææl 'ljlkang(i)'fåå lmee(r ) 0 a 'næst 0a 1gång 0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

Afsnit G. Noter. (§ 269).

Afmit A. 1. Jfr. nf. § 12. 2. Om denne terminus se Hjelmslev: Essai d'une theorie des morplzemes, Actcs du IVmc congres international de linguistes, p. 140. Terminologien i denne afh. forudsættes i det flg. 3. Se nf. § 75. 4. Se Jespersen: Danias lydskrift i >>Daniaopløsningvære rask på detstole, lide pågudstjeneste julemorgen