Sæt tryk på. Syntaktisk tryk i dansk 8774760653, 9788774760658

Table of contents :
Forside......Page 1
INDHOLDSFORTEGNELSE......Page 2
FORORD......Page 4
INDLEDNING......Page 5
Hvad er tryk?......Page 7
Grader af tryk......Page 8
Typer af tryk......Page 11
Mængdehelheder......Page 18
Navnehypotagmer......Page 20
Appositionsforbindelser......Page 22
ADJEKTIVER......Page 26
Pronominer med fakultativt eller obligatorisk hovedtryk......Page 28
Kontekstbestemte regler for pronominaltryk......Page 30
Spørgende pronominer......Page 34
Relative pronominer......Page 35
TALORD......Page 37
I. Adverbier i funktion som sætningsled......Page 39
Centraladverbier......Page 40
SIutadverbialer......Page 42
Spørgende adverbier......Page 43
II. Adverbier i attributiv funktion......Page 44
Med nultryk (type (1))......Page 47
Indledere i bisætningsformede helsætninger......Page 48
PRÆPOSITIONER......Page 50
Hjælpeverber......Page 55
Akkusativ + infinit......Page 56
Prædikativforbindelser......Page 57
Være og blive med tids- eller stedsbetegnelse......Page 59
Verbum + objekt + statisk adverbial......Page 63
Verbum med "nøgent" objekt......Page 65
Verbum + præpositionsforbindelse......Page 73
Translokalt verbum + motorisk adverbial......Page 75
Konstruktioner med "mobilt adverbial"......Page 82
Andre adverbialforbindelser......Page 83
Idiomatisk tryk......Page 86
Idiomer......Page 88
Metaforiske udtryk......Page 92
Institutionaliserende udtryk......Page 93
Kontekstbetinget annullering af tryktabsreglen......Page 96
STIKORD OG FORKLARINGER......Page 101
LITTERATURHENVISNINGER......Page 105

Citation preview

ERIK HANSEN & JØRN LUND

SÆT TRYK PÅ SYNTAKTISK TRYK I DANSK

Urt L Æ R E R F O R E N I N G E R N E S M A T E R IA L E U D V A L G

1983

I N D H O L D S F O R T E G N E L S E Forord Indledning Hvad er tryk? Grader af tryk Typer af tryk Substantiver

3 4 6 7 10 17

Mængdehelheder Navnehypotagmer

17 19

Appositionsforbindelser

21

Adjektiver

25

Pronominer Personlige, possessive og refleksive pronominer

27 27

Kontekstbestemte regler

29

Demonstrative pronominer

33

Spørgende pronominer

33

Reciprokke pronominer Relative pronominer

34 34

Talord Adverbier

36 38

Adverbier i funktion som sætningsled

38

Adverbier i attributiv funktion

43

Konjunktioner Med nultryk Med nul- eller hovedtryk Indledere i bisætningsformede helsætninger

46 46 47 47

Præpositioner

49

Verber Modalverber

54 54

Hjælpeverber Akkusativ + infinit

54 55

Prædikativforbindelser

56

Være og blive med tids- eller stedsbetegnelse

58

Verbum + objekt + statisk adverbial

62

Verbum med "nøgent" objekt Verbum + præpositionsforbindelse

64 72

Translokalt verbum + motorisk adverbial

74

Konstruktioner med "mobilt adverbial" Andre adverbialforbindelser

81 82

Trykforhold i verbalsubstantiver på -en

85

Idiomatisk tryk Idiomer

85 87

Metaforiske udtryk Institutionaliserende udtryk Kontekstbetinget annullering af tryktabsreglen

91 92 95

Stikord og forklaringer

100

Litteratur

104

3

FORORD SÆT TRYK PÅ er en redegørelse for syntaktiske trykforhold i moderne dansk. I beskrivelsen af dansk sprog har dette om­ råde været stedmoderligt behandlet, først og fremmest for­ di emnet for dansk grammatisk forskning traditionelt har været det skrevne sprog, men også fordi fonetikken natur­ ligt nok mere har beskæftiget sig med trykkets fonetiske egenskaber end med dets syntaktiske funktion, og mere har studeret trykforhold inden for ord og kortere sekvenser af ord end inden for sætninger som helhed. En trykbeskrivelse er et anliggende for fonetikken, syntaksen, tekstlingvistikken, semantikken, pragmatikken og retorikken. Trykforhold er mere centrale i sprogbeskrivelsen end man almindeligvis forestiller sig. De har bl.a. stor betyd­ ning for forståelsen af talt sprog. En hæderlig beherskelse af danske enkeltlyde er ikke tilstrækkeligt for den udlæn­ ding der vil lære at tale og forstå dansk, og skal man læse godt op og lette forståelsen for dem der lytter på, må man overholde sprogets trykregler. Kun få når så langt. Hertil kommer så at trykforholdene er bestemmende for prosarytmen i en tekst og dermed også for vores æstetiske opfattelse af den som mere eller mindre vellykket. Fremstillingen forudsætter at læseren behersker den mest elementære grammatik, svarende fx til dansklæreruddan­ nelsens minimumskrav på seminarier og universiteter. De ganske få steder hvor det har været nødvendigt at gå ud over dette stof, er nye begréber defineret og forklaret. I øvrigt afsluttes bogen af et register med stikord og forkla ringer. Afhandlingen er blevet til gennem et længere forsknings samarbejde mellem de to forfattere. Adskillige trykiagtta­ gelser har ikke kunnet finde plads i denne bog, men vil mu­ ligvis blive fremlagt i en senere publikation. Erik Hansen har udarbejdet § 9-14 og § 31-76, Jørn Lund har udarbejdet § 1-8 og § 15-30. Forfatterne har i fællesskab færdigbe­ handlet stoffet. Vi takker Jørgen Gimbel og Vibeke Sandersen for deres værdifulde bemærkninger til manuskriptet. Erik Hansen

Jørn Lund

4

INDLEDNING § 1

"'En 'dag 'fik 'Kirsten 'pludselig 'lyst til at 'slå til 'Søren og be'stilte bil'let til 'sig selv og sin 'ven. 'Hun ville 'se 'Ibsen. 'Han blev 'lagt på 'is, da han 'fra­ rådede hende at gå i'gen." Man kan være temmelig god til dansk og alligevel begå 9 fejl ved gengivelsen af det korte stykke ovenfor. Det erfarede vi mens vi underviste flere grupper af udlændinge der studerede dansk sprog ved Københavns Universitet. Alle studenterne var dygtige til at læse og forstå dansk, de fleste havde en rimelig udtale, men netop de forkert pla­ cerede tryk røbede straks at dansk var et fremmedsprog for dem. Noget af det sidste de lærte når de nærmede sig ind­ fødte danskeres sprog, var netop trykreglerne. Det er der ikke noget at sige til, for der foreligger ikke en offentliggjort sammenhængende redegørelse for syn­ taktiske trykregler i dansk. Men det er forkert i første sætning ovenfor at give en og fik, slå, bestilte og sig hovedtryk. Det er også forkert at give se hovedtryk i 2. sætning, eftersom det drejer sig om en forestilling af dra­ matikeren Ibsen, og ikke om det unge pars husven Ibsen. Han i den påfølgende sætning er også med urette forsynet med hovedtryk. Ordet refererer nemlig ikke til Ibsen. I sidste sætning skal £a have hovedtryk, da sætningen intet har med genfærd at gøre. Hun i sætning 2 kan udmærket have hovedtryk uden at blive emfatisk. Hvorfor? Det står ingen steder, de steder hvor pronominers tryk behandles meddeles der kun den hovedregel at personlige pronominer i nominativ normalt er ubetonede. Vi fik derfor lyst til at give en sammenhængende rede­ gørelse for nogle syntaktiske trykregler i dansk, både de velkendte lovmæssigheder og (mere tillokkende) de lovmæs­ sigheder der afdækker sig når man sætter sig for at udfor­ ske området. En gennemgang af trykforekomsterne på blot en enkelt side dansk normalprosa vil demonstrere hvor util­ strækkelig den tilgængelige viden på området er: en mængde trykforhold vil ikke kunne forklares eller bryder med de forklaringsforsøg der hidtil er præsteret.

5

Der er stadig store ubeskrevne områder, ligesom der er felter som ville kunne beskrives enklere og mere modsi­ gelsesfrit, hvis den syntaktiske, semantiske og tekst­ lingvistiske forskning havde været mere fremskreden el­ ler havde kunnet tages i anvendelse uden pædagogiske om­ kostninger . Den sprogbrug der ligger til grund for fremstillingen er moderne dansk rigsmål. Der findes trykmæssige forskel­ le mellem københavnsk og jysk regionalsprog (den let lo­ kalprægede rigsmålsvariant), navnlig mht. præpositionstryk (han har gået 'på seminariet) og visse forhold mht. attri­ butive adjektiver (en „lille 'dreng), men alt i alt er forskellene beskedne, og de vil blive omtalt de pågælden­ de steder. Helt ubetydelige synes de syntaktisk betingede trykforskelle mellem de socialt afgrænsede sprogvarianter (sociolekter) at være. § 2

Vores fremlæggelse er indrettet således at den skulle være tilgængelig for interesserede lærere i dansk som fremmed­ sprog. Arbejdet henvender sig altså ikke direkte til frem­ medsprogede elever, men er tænkt som et redskab til brug ved lærerens forberedelse. Formodentlig vil størsteparten af eksemplerne og en del af reglerne kunne overføres direk te til eleverne uden større terminologiske problemer. Disponeringen følger den klassiske (men unægtelig også diskutable) inddeling af ordene i ordklasser. Dette kan mu ligvis virke overraskende i et arbejde om syntaktisk tryk, som snarere kunne skabe forventninger om en disponering der fulgte grænserne mellem sætningsleddene, altså med af­ snit om verbaler, substantiviske og adverbielle led etc. Vi har imidlertid foretrukket ordklasseinddelingen fordi den for de fleste læsere er lettere, og fordi medlemmerne af en given ordklasse ikke optræder tilfældigt fordelt på ledfunktioner i sætningen, men typisk varetager bestemte opgaver af syntaktisk art. Hertil kommer at ord der kan op træde i forskellige sætningsfunktioner, trykmæssigt tit opfører sig på samme måde overalt. I nedenstående sætnin­ ger har substantivet juleaften forskellig ledfunktion, men samme tryk:

6

'jule'aften er årets dejligste aften (subjekt) 'jule1aften kommer svigermor (adverbial) jeg foretrækker nu 'jule'aften (objekt) biografen er lukket fra 'jule'aften og en uge frem (styrelse i adverbiel præpositionsforbindelse) Selv om hovedformålet med at udgive en afhandling om syn­ taktisk tryk og ikke en ordbog netop er at trykket i mange ord er afhængigt af den syntaktiske sammenhæng, kan der altså fremføres argumenter til støtte for en disponering efter ordklasse. Én ordklasse (der undertiden henregnes som en særkate­ gori under substantiverne) er dog stort set ikke repræsen­ teret. Det er proprierne. At person- og stednavne, firmaog varenavne som for en nutidig (synkron) betragtning er usammensatte, ikke er medtaget, er nærmest en selvfølge. Det er en ordbogsopgave. Men drejer det sig om flerledde­ de navne, opbygget efter bestemte syntaktiske mønstre (Sto­ re Heddinge, Lille Skensved, Liden Kirsten, Nordisk Kabel og Tråd), er opgaven straks mere nærliggende. Vi har ikke kunnet løse den, men har dog et afsnit om trykforholdene især i flerleddede personnavne (§ 11-13) . Hvad er tryk? § 3

Trykforhold er ud fra enhver synsvinkel væsentlige, både ved produktion og perception (opfattelse) af sprog. At no­ get i en sekvens er mere fremhævet, og andet er mindre fremhævet, iagttages meget tidligt i sprogudviklingen og ligger fx bag børns hurtigt udviklede sans for rytme. I den anden ende af udviklingsforløbet er trykforholdene i ord (herunder navne) ofte en egenskab som fastholdes let­ tere end ordets inventar af lyde, og alle kender vel det at have et ord lige på læben uden at kunne genkalde sig det helt. Ofte vil da netop ordets rytmiske struktur være et væsentligt pejlemærke: "Det er noget med dada'dåm". Hvad det imidlertid er for fonetisk-artikulatoriske faktorer der fremkalder oplevelsen af at en given størrelse (stavelse) har tryk, er der ikke fuld enighed om. Tidligere hæftede man sig navnlig ved udåndingstryk, stemmestyrke og artikulationsenergi. Dette ligger bag betegnelsen dynamisk accent, som undertiden bruges om tryk.

7

I dag betragter man tonebevægelser og varighed som væ­ sentligere indikatorer for tryk. Vi har ikke baggrund for at bringe denne diskussion videre, men kan glæde os over at uanset om det er den ene, den anden eller flere samvir­ kende faktorer i sprogproduktionen der fremkalder trykop­ levelse, så er der konstans i denne opfattelse, idet den fører til én og samme registrering af en stavelse som frem hævet eller mindre fremhævet. Indfødte danskere er da i almindelighed også enige om hvor der er tryk ("hvad der er betonet"), selv om der selv følgelig kan være analyseproblemer for uøvede. Når der op­ står diskussion om trykforhold, er det på grund af forskel lig sprogbrug, ikke på grund af usikkerhed mht. høreindtrykket (perception): det 1smager godt jeg skal omed bussen

det osmager godt jeg skal 'med bussen

Grader af tryk § 4

Der kan skelnes, og der er skelnet, mellem mange forskel­ lige grader af tryk. Otto Jespersen satte i Modersmålets Fonetik tal foran stavelserne for at markere deres indbyr­ des trykforhold, og hører man godt efter kan man spænde over ikke så lidt af talskalaen mellem 1 og 10. Hans Basbøll (Basbøll 1977) kan høre 5 grader af tryk i det sam­ mensatte ord perlehalsbåndet, idet stavelserne efter fal­ dende tryk kan rangordnes således: per- , -hals- , -bånd-, -et, -le-: men han understreger rigtigt at der er et kon­ tinuum af trykgrader, og ønsker man at udarbejde nogle strukturregler for det syntaktiske tryk i dansk, er der kun grund til at regne med det antal grænser inden for trykskalaen der har funktion i sprogbrugen, forstået på den måde at de pågældende trykgrader kan bruges til at ad­ skille betydninger, altså har kommunikativ funktion i for­ hold til hinanden. At der må skelnes mellem et hovedtryk og et bitryk ikke alene i en redegørelse for leksikalsk tryk, men også hvor det drejer sig om syntaktisk tryk, ses af eksempler som:

- 8 -

bitryk

hovedtryk 'grib 'Egon!

'grib .Egon!

(en) 'norsk 'lærer vi kan jo 'høre 'Erik det er det bedste for 'Søren

en 'norsk,lærer vi kan jo 'høre, .Erik det er det bedste, for ,Søren

På samme måde er grænsen mellem hovedtvyk og vultryk funk' tionel: nultryk

hovedtryk hun 'lagde det på hylden

hun olagde det på hylden

han 'stod på tæerne

han ostod på tæerne

han 'gik i skole

han ogik i skole

hun havde en 'ven 'inde til te

hun havde en oven'inde til te

Forskellen mellem bitryk og nultryk udnyttes ikke så meget i syntaktiske sammenhænge, men den kan påvises i eksempler som bitryk

nultryk

'kom, ,Au,gust 'sagde ,Lis 0det?

'kom oau,gust ’saoligoste

Medens bitryk som leksikalsk fænomen er ganske udbredt, først og fremmest som andetledsmarkør i sammensætninger (fx 'vand,kande, 'læse,hest), er bitryk som syntaktisk be­ tinget fænomen begrænset til relativt få typer, fx efterstillet præposition: ham kan man godt stole ,på det må man vel gå ud ,fra Desuden ved anførende indskud (inquit): "Er De træt", .spurgte .konsulen. "Vi får se", .sagde hun i,det hun ,tog en ,dyb .ind­ ånding. "De er fyret!" .Chefen .rejste sig .vredt ,op. "De kan gå med det samme!" og ved tiltale (apostrofe) før eller efter replik:

9

.Viggo, der er vist noget vi to må tale om. Du ved vist godt hvad det er, .Viggo. .Viggo, der var læbestift på din undertrøje, der var, .Viggo. Se på mig, .Viggo! Nultryksstavelser bærer et langt ringere tryk end hoved­ tryksstavelser og et noget mindre tryk end bitryksstavelser men betegnelsen nultryk er egentlig misvisende eftersom der faktisk forekommer et tryk. Uden tryk, ingen stavelse i dansk, der har såkaldte accentstavelser. Men trykket er i nultryksstavelser så beskedent at en stavelse mister sit stød i nultryksposition: med stød

uden stød

'gå

ogå 'hjem

der var ikke noget at 'se vi så 'fem vi traf en ad'junkt

det var sjovt at ose fjern syn vi så 0fem-'seks stykker vi traf ad,junkt Bruun

På den måde vil tilstedeværelse eller travær at stød i en stavelse der har stød i trykstærk position kunne bruges til afklaring af om stavelsen i en given kontekst er pla­ ceret i nultryks- eller bitryksposition. Eksempel: vi vil afklare om slutstillede præpositioner bærer nultryk. Præ­ positionerne på og af (m.fl.) har stød i stærktryksposition som leksikalske enheder. Man kan da undersøge om stødet be­ vares i forbindelser som ham kan du ikke stole på det bliver man aldrig træt af Præpositionerne har stød her (sammenlign med stødløse som vi så 'på ham, han bor „på landet, hun gjorde sig fri 'af ham, „af skade bliver man klog) - og dette viser at stavel­ sen ikke bærer nultryk. Stavelserne bærer altså bitryk i eksemplerne: ham kan du ikke stole ,på det bliver man aldrig træt ,af (Hovedtryk kan også forekomme, men kun emfatisk).

10

På samme måde kan man på side 9

ved at erstatte Viggo

med Karl konstatere at navnene står i bitryksposition, ik­ ke i nultryksposition. For Karl bevarer sit stød. I nul­ tryksposition tabes det, jf. „Karl 'Ejnar. Et særlig kraftigt tryk med henblik på en understreg­ ning af det sagte, kaldes overtryk. Det markeres med to dob­ beltstreger foran den fremhævede stavelse, men det vil kun undtagelsesvis forekomme i det følgende, idet vi har valgt at se bort fra mere specielle meddelelsessituationer. Over­ tryk forekommer i udtryk som det var en fan"tastisk kamp hun er en vid"underlig pige disse kolos"sale vidder Overtrykket følges ofte med andre exceptionelle udtryksmidler, fx pause mellem stavelserne:

/

det var u/ud/"holdeligt en im/po/"nerende indsats og ekstrem forlængelse af lydene - evt. også trykforskydning: en "ynnndig pige en "pissssegod tenniskamp en "øre"døøøvende larm hun var simpelt hen "vid'underlig "fan'tastisk! udbrød han Overtrykket følges ligeledes ofte af en svækkelse af de om­ givende stavelser, således at reliefvirkningen bliver stær­ kere. I de første eksempler kan på den måde trykket på kamp, pige og vidder svækkes. Typer af tryk § 5

Medens grader af tryk refererer til det fonetiske, til tryk­ styrke eller den grad af fremhævelse man udtalemæssigt præ­ sterer og auditivt opfatter, så er type-inddelingen anlagt efter synsvinklen: Hvilken funktion har ordenes forskellige trykmæssige placering, hvilken indflydelse har trykkets fordeling på sætningens betydning?

11

Et ords l§}SSi?S5i§IS§_££Y3s viser sig når ordet udtales iso­ leret. Det er det man kan slå op i ordbøger og leksikon­ ner (med udtaleangivelse). Bogen her rummer oplysninger om i hvilke syntaktiske forbindelser ordenes leksikalske tryk suspenderes. er trykfordelingen som den bestemmes af den syntaktiske sammenhæng (jf. de sætninger der dan­ ner optakt til § 1), dvs. et ords kombination med andre ord inden for sætningsled og sætning. Man kunne også de­ finere syntaktisk tryk som syntaktisk bestemte regler for ophævelse af ords leksikalske tryk. Id.±omat±s)c_tr;y ^S er en betegnelse der undertiden vil blive brugt om trykfordelingen i faste vendinger (§ 72ff.), vel at mærke når denne fordeling ikke kan forklares ud fra de kendte syntaktiske regler. Han „sov til middag betyder noget andet end han 'sov til middag. Den sidste sætning følger de gængse trykregler, den første kan man muligvis finde nogle paralleller til, men nogen strukturregel kan der næppe gives. Man kunne overveje at opfatte sådanne trykafvigelser som varianter af det leksikalske tryk, knyt tet til den leksikalske enhed sove eller middag; man kunne også placere det idiomatiske tryk som en variant af et semantisk tryk: bestemte semantiske forhold kan suspende­ re en syntaksregel. Idiomatisk tryk vil kun kunne behand­ les kortfattet i det følgende. Relieftryk har vi valgt som betegnelse for en række tryktvper der har det tilfælles at trykforekomsten kan væ­ re bestemt af forhold uden for sætningsgrænsen. Medens de syntaktiske tryk henter deres forklaring ud fra sætningens grammatiske opbygning, vil relieftrykkene være kontekstbe­ stemte ophævelser af syntaksreglerne. Der er to typer relieftryk, sammenstillingstryk og emfatisk tryk. Ved saimenstillingstryk forstår man en trykmæssig afvi­ gelse forårsaget af det forhold at to eller flere eksplicit eller implicit tilstedeværende størrelser sammenlignes, evt sættes i modsætning til hinanden. De to typer sammenstil­ lingstryk kaldes da sammenligningstryk og niodsætningstryk.

- 12 -

Saminenligningstryk har man fx i: Opel fabri,keres i Tyskland, og Renault fabri,keres i Frankrig 'han sov til middag mens 'hun ordnede køkkenet Her sammenstilles Opel og Renault (og Tyskland og Frankrig) ved en afsvækkelse af trykket på fabrikeres. I næste eksem­ pel består afvigelsen i at der tildeles de personlige pro­ nominer et hovedtryk som markerer sammenligningen. Modsætningstrykket er nært beslægtet med sammenligningstrykket, grænsen er flydende og ikke særlig vigtig, men der er en vis tradition for at operere med et særligt modsætningstryk: Else kom hjem med en ny fyr i går, 'han hilste i det mindste på os 'han ville nordpå, 'hun ville til Syden jeg sagde ski'bet, ikke skibe'ne det var ikke en 'gammel ,mand, det var en 'ung ,mand I de sidste eksempler markeres modsætningen ved en trykmæs­ sig svækkelse af mand. Hvor flydende grænsen mellem de to typer relieftryk er, ser man hvis men i eksemplet med Opel og Renault erstatter ordet o£ med men. Lars Brink (1981) behandler denne tryktype udførligt; han bruger kun betegnelsen sammenligningstryk. - I det føl­ gende vil relieftrykket kun undtagelsesvis blive behandlet. Emfatisk_tryk fremhæver en størrelse i sætningen i kraft af en usædvanlig trykfordeling. Der kan forekomme hovedtryk på stavelser der normalt har bitryk eller nultryk, der kan forekomme trykskifte, ligesom graden overtryk (§ 4) kan an­ vendes . Hovedtryk for bitryk: det var en 'frem’ragende film Hovedtryk for nultryk: det var en 'e'mi'nent forestilling Trykskifte: hun var simpelt hen 'fanotastisk Overtryk: den er "vældig god; patienten er "meget træt Som det fremgår af eksemplerne er emfatisk tryk fremkaldt af særlige semantiske forhold. Emotive udtryk får ofte em-

13

fase. Hos mange har ordet uforskammet fået fast dobbelttryk (1ufor'skammet), også når det anføres leksikalsk, formodent lig fordi de i de fleste syntaktiske kontekster får emfa­ tisk tryk. Tilsvarende semantiske forhold kan forklare at ord som elske og hade bevarer hovedtrykket, selv foran nø­ gent objekt (§ 57): han 'elsker lakridskonfekt hun 'hader ørentviste ligesom tilsvarende semantiske forhold har suspenderet reg­ len om tryksvagt verbum i udtryk som han 'spurtede/'drønede/'for derhen

(§ 67)

Der foreligger her en beskrivelsesmæssig valgsituation: man kan indbygge reglerne om trykforholdene ved elske, hade spurte osv. i skildringen af verbaltrykket og altså opbygge beskrivelsen af en lovmæssighed. Man kan også vælge at kal­ de trykket en emfatisk bestemt afvigelse fra almindelige syntaksregler. Vi har valgt at indbygge de to netop skitse­ rede forhold i beskrivelsen af verbaltrykket (§ 58 og 67), medens trykafvigelserne (hovedtryk for normalt bitryk) i nedenstående eksempel beskrives som emfatisk tryk: han 'kastede sig over maden og 'åd løs, som havde han ikke 'set mad i fjorten dage § 6

Det skal understreges at relieftryk, specielt sammenstil­ lingstryk, ikke er en særlig markeret grad af tryk (sådan som det er tilfældet med overtryk), men både kan ytre sig ved et hovedtryk på en normalt tryksvag stavelse og ved en svækkelse af trykket på nabostavelserne omkring den stavel­ se der skal fremhæves, som fx i A: Anker 'Jørgensen rejser på 'ferie i au'gust B: Nej, Kjeld 'Olesen rejser på ,ferie i au,gust I fremstillingen ser vi i det følgende bort fra sådanne sammenstillings- og kontrastforhold. Når vi fx siger at der er tryksvage verber og præpositioner i

14

der cer en mus i køleskabet det er svært at cse forskel avisen ligger opå bordet så er det under streng bortseen fra at vi kan have tryk­ styrke i kontrastkontekster: der 'er en mus i køleskabet, du kan selv gå ud og se efter (kontrast: er/er ikke) det er svært at 'se forskel, men man kan tydeligt føle den (kontrast: se/føle) avisen ligger 'på bordet, ikke nedenunder (kontrast: på/under) § 7

Som eksempler på de anførte typer af tryk skal anføres følgende: leksikalsk tryk: transpor'tere (jf. p. 11 ) syntaktisk tryk: vi 0transporterer mursten (§ 57) kontrastregel:

vi transpor'terer mursten, vi laver dem ikke selv (kontrastreglen ophæ­ ver den syntaktiske regel (§ 5))

leksikalsk tryk: 'går syntaktisk tryk: hun ogår i skole (§ 64) hun 'går derhjemme idiomatisk tryk: hun ogår hjemme (dvs. arbejder som husmor) (§ 73) sammenstillingstryk: (nok er hun initiativløs, men) hun 'går på aftenskole (§ 5) Man kan sige at de syntaktiske trykregler sletter nogle af de leksikalske tryk, medens relieftrvkreglerne indsætter visse tryk som de syntaktiske regler har slettet. § 8

Der gælder den regel at der i hver ytring er mindst ét ho­ vedtryk : A: hun drak vist 'sodavand B: 'hvad drak hun? A: 'sodavand B: er du 'sikker? A: jeg sagde 'vist

15

B: hvor'dan indtog hun den? A: hun 'drak den selvfølgelig B: var det ,egentlig ,ikke 'manden der skulle have ,haft den? A: jo, men 'hun 'drak den Ethvert ord der alene udgør en ytring, får derfor hoved­ tryk. Det er på den baggrund man overhovedet fastlægger et ords leksikalske trykforhold. Det optræder netop niateriali ter når man undersøger dets leksikalske tryk, fx i rammen ordet 'bord,lampe

har hovedtryk på første stavelse

Man isolerer altså ordet fra dets naturlige kontekst når man fastlægger dets leksikalske tryk - undertiden med det resultat at det leksikalske tryk harmonerer meget dårligt med de trykforhold ordene har i mere naturlige kontekster. Således har ordet sgu i alle normale kontekster nultryk, men når det bruges materialiter (fx i sætningen "ordet sgu er svært at stave"), har det hovedtryk, og det er så bag­ grunden for at hævde at det har hovedtryk som leksikalsk enhed. Reglen om at der altid er mindst ét hovedtryk pr. ytring, har tilsyneladende to undtagelser: (1) inquit-sætninger og tilsvarende indskud i replikskifte har normalt ingen hovedtryk. Bemærk også intonationens mo­ notoni : "Du er nok sent på den i dag", ,sagde hun ,spydigt da .manden trådte ,ind ad ,døren. "Vi har haft travlt på kontoret", hans .stemme ,var lidt .nervøs, "men øh, nu er jeg her. Skulle vi ik­ ke gå ud og spise?" "Jeg så dig med Lissy Svendsen", .løj hun .dristigt "hvor skulle I hen i frokostpausen?" Som det fremgår, kan sådanne inquit-sætninger glide over i noget der kan minde om regi-bemærkninger, men i begge til­ fælde svækkes trykket. (2) Sætningsformede indskud, oftest med hovedsætningsform og indledt af og, har normalt ingen hovedtryk. De er karak teristiske for politisk sprogbrug og andre, mere formelle talesprogssituationer:

16

"Vi har, og ,det er jeg ,glad for at få .lejlighed til at .sige, meget ofte haft grund til at glæde os over vælgernes tilslutning, men denne gang, og ,det .tror jeg .alle til,stedeværende vil give mig ,ret i, overgår resultatet ganske vore forventninger." Når type (1) og (2) er karakteriseret som tilsyneladende undtagelser, skyldes det, at de pågældende sætninger næppe kan karakteriseres som ytringer, netop fordi de ikke kan stå alene, men kun giver mening som elementer i andre ytrin­ ger og ytringsforløb.

Tryknotationen er, som det allerede er fremgået, den velkendte: xxxxxxxxxx 'xxxxxxxxxx ,xxxxxxxxxx 0xxxxxxxxxx

emfatisk tryk hovedtryk bitryk nultryk (NB: i reglen ubetegnet)

Når sætninger og eksempler anføres, vit alle forekommende tryk kun undtagelsesvis være angivet. Kun de tryk der er relevante i sammenhængen markeres med de tegn der er vist ovenfor. At et ord er trykstærkt er det samme som at det har hovedtryk; at et ord er tryksvagt vil sige at det har nul­ tryk. I det følgende vil begge disse udtryksmåder blive brugt.

17

SUBSTANTIVER. § 9

Hovedreglen er at substantiver har hovedtryk i alle led­ funktioner og placeringer: 'mus æder 'ost 'Jørgensen gav 'værkføreren 'ret har du 'pengene i 'lommen? Tryksvagt substantiv forekommer imidlertid i visse hypotagmer, hvor substantivet optræder som umiddelbart under­ led, dvs. uden præposition som forbinder.

Mængdehelheder § 10

Et substantiv der optræder som umiddelbart mængdeled, er tryksvagt: et oantal 'små 'børn

'store osummer 'penge

en omængde 'mennesker

en odåse sar'diner

'tre 0dele ce'ment

'5 oflasker 'dyr 'vin et obundt ra'diser

et ostykke 'sæbe en Oflok 'ulve en oserie 'frimærker en oteskefuld 'hvid 'peber 'tre ometer 'snor 'hvilken oslags 'ost?

en oæske la'kridser en osmule tål’modighed 'mange orækker kar'tofler 'flere „kilo tro'tyl 'denne otype bak'terier

Forbindes mængdeleddet middelbart, er det trykstærkt: en 'del af 'børnene 'mængder af 'mennesker

et 'vist 'antal af 'disse 'køer et 'stykke af 'kagen

'summen af fak'torer

'to 'bundter af 'de 'der ra'diser

'lange 'rækker af kar'tofler

et 'glas med 'øl

Genitivisk mængdeled er trykstærkt eller tryksvagt uden be­ tydnings- og funktionsforskel: 'tre ^meters 'mellemrum 'to ^måneders 'husleje

18

'5 ^års 'tugthus 'ti ^minutters 'ophold cen ^dags 'regn Sammensatte mængdeled hvis førsteled er et talord, har dog kun trykstærk form: et 'tyveøres 'frimærke

et 'tomotorers 'jetflv

en 'treetagers 'ejendom et 'førsteklasses udvalg

en 'tredjerangs 'musiker to 'femårs 'børn

Nogle forbindelser med genitivisk mængdeled og artsled på tid, vej eller penge har obligatorisk tryksvagt nængdeled:

en 0dags 'tid et 0års 'tid en omils 'vej et Dpar ^kroners 'penge Hertil slutter sig mængdeleddet grad: '5 ograders 'varme/frost

Ordene masse og mængde optræder tryksvagt efter hovedreglen: en omasse 'mennesker en omængde ’frimærker men også med hovedtryk, muligvis emfatisk (§5): en 'masse 'mennesker en 'mængde 'frimærker bunke er tryksvagt i betydningen 'dynge': fjerner De snart den obunke 'grus De har lagt i min indkørsel? men har hovedtryk i betydningen 'stor mængde': vi må se og få støvsuget, der ligger en 'bunke 'grus på gulvet På samme måde skifter læs og muligvis nogle få andre substan­ tiver: et clæs 'brænde (vognladning) et 'læs 'regninger (stor mængde)

19

Navnehypotagmer § 11

Den følgende redegørelse for trykforhold i navne gælder normal til- og omtale. Ved præsentation, navneopråb, dik­ tat osv. har alle navnets led ofte hovedtryk. Hovedreglen for personnavnehypotagmer er at de har hovedtryk på sidste led, svagtryk på de andre. Det gæl­ der både fornavne: 0Hans-'Peter

oMarie-Lou'ise

og efternavne: oBecker-'Christensen

oSpang-'Hanssen

Et hypotagme bestående af for- og efternavn har ifølge reglen stærktryk på efternavnet:

oPoul oLindegård ’Hjorth

oIrene 'Holm oCathrine oFabricius-'Hansen

oJohannes 'Brahms

oMargaret 'Thatcher

oJoshua 'Nkomo

oLiu oChao 'Chi

oHans 'Jensen

Et sammensat fornavn er således O' [så tryksvagt i forbindelse med et efternavn: oHans-oPeter 'Jensen

0Liselotte 'Beck

Mht. mellemnavnes trykforhold synes sprogbrugen ikke at være helt klar, men hovedreglen synes at være at et mellemnavn er tryksvagt i forbindelse med efternavn: oMartin oAlfred 'Hansen

oKirsten oBirgitte 'Rask

Tilhører mellemnavnet den gruppe der ikke kan optræde som fornavne, forekommer samme trykfordeling: oAnders oBjerre 'Hansen oJette oLundbo 'Levy

20

Trykmæssigt behandles mellemnavnet altså som første led af et sammensat efternavn (Bjerre-Hansen, Lundbo-Levy). Mellem navnet kan imidlertid også have hovedtryk, og der synes at være tendens til at fornavnet da også får hovedtryk: 'Anders 'Bjerre 'Hansen

oAnne-'Lise 'Munck 'Nor dentoft

Hovedreglen for personnavnehypotagmet vil kunne resultere i navne med et stort antal tryksvage stavelser foran det ene­ ste hovedtryk: oHans-oPeter oBecker-'Christensen oMarie-oLouise oFabricius-'Hansen

I sådanne tilfælde er den regel der skal gøre for- og ef­ ternavn til ét trykhypotagme, fakultativ. Det vil sige at navnet kan udtales som om det var to navne: oHans-'Peter oBecker-’Christensen oMarie-Lou'ise oFabricius-'Hansen En obligatorisk annullering af reglen indtræder når der forekommer mere end to for- eller mellemnavne: 'Nikolaj 'Frederik 'Severin 'Grundtvig The'rese Bir'gitte Mar'grethe 'Lassen I sådanne navne synes intet tryktab muligt. For bogstaver som er forkortelser for navne gælder følgende regler: Enkeltbogstaver er altid trykstærke: ’J. oRisgaard 'Knudsen oMartin 'A.'Hansen To eller flere bogstaver forrest i et navn kan være tryk­ stærke eller tryksvage: 'H.'C.'Andersen eller oH .oC .'Andersen 'N.'F.'S .'Grundtvig eller oN.oF.oS .'Grundtvig

21

To eller flere bogstaver mellem for- og efternavn er dog altid trykstærke: oChristian 'K.'F.'Molbech Samme trykfordeling som et ægte navnehypotagme har forbin­ delsen af navn og karakteriserende eller identificerende appellativ: 0Knud 'Hertug

0Christian den 'Tiende

oJacob 'Skomager

„Laura 'Kokkepige

0Helga den 'Fagre

oAnders 'And

Forbindelsen fungerer i til- og omtale som et navn, i mod­ sætning til den egentlige apposition: 'Knud, 'hertug i 'Slesvig 'Laura, 'kokkepigen chos ofamilien ’Warnæs

Appositionsforbindelser § 12

Hypotagmer af den type som Kr. Mikkelsen kalder benævnende navnetillæg (Mikkelsen (1911) 69-70), består af appellativ + appellativ/proprium. Hvis det forreste appellativ er i ubestemt form, er det tryksvagt: okontorchef 'Nielsen

jf. kon'torchefen 'Nielsen

otandlæge 'O. 'S .'Pedersen

jf. omin 'tandlæge 'O.'S.'Pedersen

Genitiv eller possessivt pronomen fungerer her som i andre tilfælde som determinativ, således at helheden, min tandlæge, er en bestemt form. Dobbeltmuligheden for tryk i forbindel­ ser som (a) omin ofætter 'Poul

(b) omin 'fætter, 'Poul

må opfattes sådan at min i (a) er bestemmer for helheden „fætter 'Poul, der altså har ubestemt og derfor ifølge ho­ vedreglen tryksvagt fætter; i (b) er min bestemmer for fæt­ ter, der, også i henhold til hovedreglen, bliver trykstærkt:

22

(a) (omin)

(ofætter 'Poul)

(b) (omin 'fætter)

('Poul)

Appositionsforbindelserne falder i 5 hovedtyper. (1) Ægte titler, nemlig forbindelser hvis førsteled er et af de 7 ord eller ordvarianter der kun kan bruges i titler: Okong 'Valdemar

0Sankt 'Peter

ofyrst 'Igor

Opastor 'Sørensen

ohr. præsi'dent

ogrev 'Gerf

ofru oMarianne 'Lund (2) Titulaturer hvis førsteled kan bruges uden for titler: oløjtnant 'Buddinge

oHds. oMajestæt 'Dronningen

oforstanderinde 'Balslev

oayatollah Kho'meiny ^overlærer 'Mikkelsen odirektør 'Skjern

ohr.olandsretssagfører 'Bruun „formand 'Hua

De fulde betegnelser for akademiske grader kan ikke bruges i titulaturer, dvs. kombineret med efternavn og i tiltale.

Vi har ikke cand.mag. Holm

dr.phil. Schmidt

lektor Holm

dr. Schmidt

men nok

De akademiske gradsbetegnelser omfattes således ikke af reglen for appositionsforbindelser, dvs. de optræder ikke tryksvagt. En appellativisk titel foran gradsbeteg­ nelsen er - i uoverensstemmelse med hovedreglen - trykstærk: ooverlæge oAlbert 'Christensen, men 'overlæge 'dr.'med.oAlbert 'Christensen Mht. tryk minder disse forbindelser således om navne hvori der indgår et mellemnavn (§ 11).

23

Som i navnehypotagmerne (§ 11) kan titel + navn mht. tryk behandles som to hypotagmer hvis der ellers ville komme til at stå et stort antal tryksvage stavelser foran sidsteleddet: 'viceforstanderinde oKarin 'Balslev ohr. departe'mentschef oHans oJørgen 'Lassen oHds. Maj es'tæt oDronning 'Margrethe (3) Slægtskabsbetegnelser: oonkel 'Hans

ofaster 'Ingeborg

0fætter 'Jens 0tante 'Eva

okusine 'Birthe oDukke 'Lise

Ordet familie er enestående ved at optræde tryksvagt, men i bestemt form: ofamilien Mærsk-'Møller Jf. 'slægten 'Bjerre.

(4) Substantiv + tal. Hypotagmer bestående af et beskriven­ de substantiv i ubestemt form + et identificerende tal, har tryksvagt substantiv: Ohovedvej '1

onummer '14

oklokken '8

ouge '42

ovogn '216

ogruppe 'II

olokale '12.2.21

oKanal '22

oprogram '3

(5) Institutionsnavne o. lign., især navne på restauratio­ ner o.lign.: oVilla 'Sunset

oBOutique Li'zette

oKafé 'Stærkodder

oHotel 'Hvide 'Hus

oPension 'Tusindfryd

oMotel 'Tre 'Roser oPizzeria 'Strøget

oDiskotek 'Skovlyst

Det er navnetypen, ikke trykfordelingen i sig selv, der er karakteristisk for restaurationsbranchen. Nogle institutionsnavne hvis førsteled er et genitivisk substantiv, kan høres med tryksvagt førsteled:

24

§ 13

Danmarks 'Lærerforening

(jf- 'Danmarks N a 'turfrednings­ forening)

Illums 'Bolighus Kongens 'Bryghus

(jf • 'Daells 'Bolighus) (jf. 'Kongens 'Have (og „Kon­ gens 'Have))

Kirkens 'Korshær

(jf. 'Folkekirkens 'Nødhjælp)

Substantiver der sideordnes med konjunktion får aldrig tryk­ tab (jf. §§ 30, 44, 48 og 76): 'Hans og 'Peter 'Jensen pro'fessor og arki'tekt 'S.'E.'Rasmussen

(jf- 0Hans 'Jensen) (jf. „professor 'S .'E .'Rasmussen)

Ho'tel og Mo'tel 'Skovlyst (jf. „Hotel 'Skovlyst) Forbindelsen 'Hans og 'Peter 'Jensen betegner således de to personer Hans Jensen og Peter Jensen, mens 'Hans og „Peter Jensen betegner de to personer Hans, hvis efternavn ikke er oplyst, og Peter Jensen. I første tilfælde er Hans og Peter sideordnet (og fælles om Jensen), i sidste tilfælde er Hans sideordnet med Peter Jensen:

('Hans og 'Peter) 'Jensen ('Hans) og („Peter 'Jensen) Konjunktionen kan efter den normale regel udelades mellem andre led end de to sidste: 'Ole, 'Ulla og 'Kirsten 'Andersen

25

ADJEKTIVER § 14

Adjektiver er næsten undtagelsesløst trykstærke i både at­ tributiv, prædikativ og adverbiel funktion: oet 'gammelt 'hus 'sure 'kirsebær ...en 'hankat 'stor og 'pæn, 'varm som en 'sten i 'solen 'tavs og 'ene går 'skytten 'ud og 'stille kommer han til1bage 'denne 'slægt er 'traurig som jeg 'selv det havde ’frosset 'hårdt om 'natten Fakultativt tryksvage er dog de adjektiver der kan optræde som centraladverbialer af type (2) (se § 36): jeg har ^faktisk 'ikke 'tid han 'spiller 'egentlig 'godt 'dette er for'mentlig den 'bedste 'løsning vi prote'sterede selv'følgelig Herudover forekommer der tryksvagt adjektiv i nogle få navne af uproduktiv type (jf. § 12): oStore 'Bededag oHellig 'Anders oLiden 'Kirsten Tilsvarende i enkelte institutionsnavne: oKristeligt 'Dagblad

(jf. Socia'listisk 'Dagblad)

oKvindeligt 'Arbejderforbund oRøde 'Kors

(jf.'Kvindelig 'Sejlklub) (jf. 'Blå 'Kors)

I jyskfarvet rigsmål kan visse tostavede adjektiver være tryksvage i særlig hyppige forbindelser: en ogammel 'kone en olille 'fyr en obitte 'knægt

- 26 -

I forbindelse med gradbetegnelsen meget optræder visse adjektiver med bitryk: her er 'meget ,rart det gik 'meget ,godt han spiller skam 'meget ,pænt Fænomenet er forbundet med en speciel intonationsfigur, nemlig lav tone på meget stigende til normal tonehøjde på adjektivet. Meget betegner i disse forbindelser en middel eller temmelig lav grad. De adjektiver der kan indgå i forbindelsen er ret fre­ kvente og de betegner positive egenskaber: god rar pæn sjov behagelig flink

lækker skæg rimelig fornuftig udmærket gavnlig

smart fiks sød hyggelig passende rigtig o.fl.

De øvrige adjektiver har hovedtryk i forbindelse med meget, og meget betegner her en høj grad: han det han det

er 'meget i 'mødekommende var 'meget 'kedeligt blev 'meget 'ophidset er 'meget 'svært

(jf. (jf. (jf. (jf.

han det han det

er 'meget ,flink) var 'meget ,sjovt) var da 'meget ,rar) er 'meget ,let)

Enkelte adjektiver kan med betydningsforskel indgå i begge forbin­ delser: bogen er 'meget ,interessant: det gik da 'meget ,hæderligt:

bogen er 'meget interes'sant Thomsen er 'meget 'hæderlig, ham kan du godt stole på

27

PRONOMINER Personlige, possessive og refleksive pronominer § 15

P£2D25?iD§E_??§å_2yItrYk Som hovedregel har personlige, possessive og refleksive pronominer nultryk:

odu har glemt at slukke lyset ojeg må til at skynde omig nu så chun Qham i forgårs? må ovi så få klar besked? 0I skal sende ovort katalog send 0ham cdem bare i morgen ohans moster levede længere end esin mand ohun tog csig til hovedet

I en række faste udtryk kan pronominerne dog have hovedtryk du har på 'sin vis ret århusianerne er nu noget for 'sig i og for 'sig har de jo ret han var på 'sit felt enestående i Norden i 'sin tid modtog hun Tagea Brandts rejselegat de foretrækker at bo hver for 'sig § 16

Prgnominer_med_f §l£2ltativt_eller _obli2atorisk_hovedtryk Når possessive pronominer (eller genitiver af personlige pro nominer) bruges substantivisk, har de hovedtryk (jf. § 8 om sammenstillingstryk): han huskede sin egen bog, men glemte 'hendes hun sendte ringen tilbage til sin forlovede, men 'hans kom ikke retur jeg tror den nye bil er større end 'deres Sørens far har ikke så mange penge som 'vores jeg lagde bøgerne på skranken hvor hun allerede havde lagt 'sine

28

jf. også faste udtryk som: hun svarer enhver 'sit tja, hun gør jo 'sit til det han holder altid på 'sit ja, ja, jeg tænker nu 'mit § 17

Når pronominet indgår som kerneled i et hypotagme, får det hovedtryk (jf. § 30): 'vi unge ønsker bedre uddannelsesforhold 'jeg store idiot mistede igen fatningen 'du gamle mand skulle ikke gå ud i det kolde vejr 'hun og 'jeg har faktisk set alle premierer i København Når der er kongruens mellem pronominet i kerneleddet og et genitivisk pronomen i adleddet, har begge pronominer ofte hovedtryk: 'du med 'dine store evner skal nok nå frem i første række 'hun med 'hendes pragtfulde stemme var den fødte Donna Elvira 'vi for 'vort vedkommende vil forholde os afventende 'I med 'jeres evige plageri går os på nerverne 'du i 'din tykke vinterfrakke må da let kunne holde varmen 'de med 'deres snak om indkomstpolitik 'I fra 'jeres smukke egn behøver da ikke hente in­ spiration på Mols

§ 18

Når pronominer i akkusativ er placeret forrest i sætningen (i fundamentfeltet, forfeltet), har de hovedtryk: 'ham så jeg ikke i går 'dem har jeg truffet tidligere 'hende har du aldrig fortalt mig om 'jer vil vi ikke have noget at gøre med

§ 19

Når pronominer optræder i konstruktioner med dobbelt repræ­ sentation og løst fundament, har de hovedtryk:

29

Hanssen 'han er ingeniør børnene 'de finder altid en udvej den nye sang 'den er da alle tiders Urban Olsen er 'han ikke død? Når derimod et pronomen inde i sætningen repræsenterer et led i ekstraposition bag ved sætningen, har pronominet nultryk: for cde er døde, hendes gamle venner ohun blev jo ikke ligefrem yngre med årene, konen ode holder sammen som ærtehalm, de gode læger lad ohende dog være i fred, den stakkels pige § 20

Når et personligt pronomen står efter et verbum i impera­ tiv, kan det have hovedtryk: sæt ^du dig ned, det varer 10 minutter til luk ^du trygt dine øjne, far er hos dig gør ^1 nu først jeres arbejde pas ^du bare dig selv Når pronominet efterfølger et verbum i tryktabsforbindel­ se, skal det have hovedtryk: sæt 'du kassen ned i kælderen luk 'du trygt dine øjne i, far er hos dig gør 'I først jeres arbejde færdig pas 'du bare på Kontekstbestemte regler for pronominaltryk

§ 21

Et personligt pronomen kan have hovedtryk og høj tone, når der skal meddeles ny og ofte fyldig information om et tema, der blot kort er præsenteret i den foregående kontekst: Nissen kender du, men kender du madamen, gartnerens madame? 'Hun havde læsning, kunne vers uden ad, ja med lethed skrive dem selv. Dér går fru Jensen. 'Hendes mand er sølvsmed Jeg har vist aldrig fortalt dig om Erling Johansen. 'Han er danmarksmester i vægtløftning.

30

Når pronominet er placeret i en sætning, der rummer supple­ rende, sidestillet information om et velkendt tema fra for­ rige sætning, er det tryksvagt i overensstemmelse med ho­ vedreglen. Sådanne sætninger vil ofte være indledt eller kunne indledes af og: Anders Bjerrum er født 1903 i Vodder sogn. 0Han blev student fra Statens Kursus i 1924. I.P.Jacobsen var født i Thisted i 1847 og døde af tæring 1885 i sin fødeby; 0han blev kun 38 år. cHan var ikke gift; 0han døde hos sin moder. Han kiggede ned mod sin kones værelse. oHun sov ikke endnu. Jeg drikker aldrig spiritus om formiddagen, sagde han. cHan holdt afværgende hænderne frem. Peter forholdt sig først afventende. „Han ville lodde stemningen. Han gik ned ad gangen, og 0han skulle lige til at dreje om hjørnet, da chefen kaldte ham ind. De venter barn igen, og ode har endda 4 børn i forvejen. Til sammenligning kan følgende eksempler studeres. A-eksemplerne har hovedtryk, B-eksemplerne nultryk i de tænkte kon­ tekster: A: Nu skal du høre en historie om Jens. 'Han er en fræk lille fyr .... B: Det var det sidste de hørte fra Jens. cHan bor nu i Australien. A: Der stod en mand i ventesalen. ste fly til Wien.

'Han skulle med næ­

B: Manden stod og kedede sig i ventesalen, og 0han skul­ le lige til at købe en kriminalroman, da 0han mødte sin gamle ven Ib. A: Midt under gudstjenesten rejste der sig pludselig en lille grå mand op på 5. række. 'Han havde også en mening om dagens tekst. B: Præsten havde meget på hjerte den søndag. cHan havde også en mening om dagens tekst. § 22

Når et personligt pronomen indleder et samtaleforløb eller et nyt afsnit af et etableret samtaleforløb, kan det have hovedtryk:

31

'De ved vel ikke, hvad klokken er? Goddag, 'jeg skulle tale med kontorchef Eriksen. Undskyld, 'De kunne vel ikke sige mig vejen til Dyrehavsbakken? Hallo, 'jeg vil gerne have lokal 485. (i herreekviperingsforretningen:) Har 'De knækorte underbenklæder? (Ring ring) 'Mit navn er Allan Poulsen. 'Jeg kommer fra Jehovas Vidner. Er 'De interesseret i at læse Vagttårnet? Doktor Livingstone, 'De her? Og 'jeg som troede De var omkommet I Hej med dig, hvordan har 'du det? § 23

Pronominets tryk kan markere det intenderede referencefor­ hold, hvor der foreligger to nominale størrelser i den for­ udgående sætning. Når pronominet har nultryk, refererer det til det førstnævnte nominal, når det har hovedtryk, vil det ofte referere til sidstnævnte nominal. Dette er helt i overensstemmelse med hovedreglen: et tryksvagt pronomen in­ dicerer en videreførelse af strukturen fra den forudgående sætning og vil dermed referere til subjektet. Et trvkstærkt pronomen vil omvendt referere til sidst mulige korrelat. Else sad og betragtede Bodil. ^Hun smilede. Statsministeren overvejer at afskedige fiskerimini­ steren. 'Han er under pres fra mange sider. Endelig så Ib sin rival. 'Han var ligbleg. Palle Lauring er en ligeså fremragende historiker som Erling Bjøl, men ^hans speciale er et andet. Margrethe skal til fest hos konsulen sammen med blandt andre Eva, men 'hendes mand vil ikke deltage. Grete holdt spejlet for sin mor, mens 'hun drejede sig og pressede den hvide englehårsparyk ned over panden. Deres sommerhus ligger 65 kilometer fra huset i Glo­ strup. ^Det trænger forresten til at blive malet.

§ 24

Pronominer i inquit-sætninger vil normalt være tryksvage, når de er placeret efter en replik: "De kommer for sent", sagde chan i en bydende tone. "Elsker du mig stadig?", spurgte ehun ved sengetid.

32

Sådanne sætninger karakteriseres i øvrigt ved en tendens til tonal monotoni og ved det forhold, at hovedtryk svæk­ kes til bitryk: "De kommer for sent", .sagde den .halv,sure .chef i en .bydende .tone. "Elsker du mig stadig?", .spurgte den ,letpå,klædte .sølv.brud ved .sengetid. Pronominer i sådanne sætninger følger hovedreglen og er tryksvage. Referenceforholdet er indlysende efter replikken, og pronominet afslutter da også et forløb: Inquitsætningers særlige tonale og trykmæssige status kan gøre brugen af verber som spurgte., svarede, sagde overflødig, jf. § 8 .1 . "Alfred, du ... siger mig ikke ... helt så meget oHun vidste ikke, hvordan chun skulle få det sagt. "Alfred, jeg har forelsket mig i Benny." "Benny, den mide, Benny, ha ha!" 0Han lo eksalteret. "God fornøjelse!" "Du foragter mig altså, Alfred?" 0Hun så træt på ham. §25

I bevidst tilrettelagt, professionelt formet beretning og oplæsning kan et pronomen med stærktryk undertiden markere en struktur, der er karakteriseret af sidestillede eksem­ plifikationer af et alment beskrevet forhold: Den meddelelse gjorde den gamle kone endnu mere sinds­ forvirret. 'Hun løb ud på vejen, 'hun løb ind igen, 'hun åbnede skuffer, 'hun åbnede skabe, 'hun ringede til sin søn, 'hun ringede til sin datter, og til sidst lagde chun sig på sengen og skreg. Da Simon fik udbetalt den store gevinst, fik han travlt med at spille den fine mand. 'Han skulle have ny bil, 'han købte stereoanlæg, 'han anskaffede sig en videobåndoptager, 'han tog på rejser - og til sidst havde Dhan ikke en klink tilbage. Da mørket faldt på, gik de to børn vild i skoven. 'De gik til højre, 'de gik til venstre, 'de prøvede store stier, 'de prøvede små dyrespor, men hver gang uden at nå frem til et sted, de kendte. Hunden blev så glad, da den så os igen. 'Den gøede, 'den hoppede op ad os, 'den borede snuden ind i frak­ ken, ja cden kom sågar til at tisse på gulvet.

33

Demonstrative pronominer § 26

Demonstrative pronominer har hovedtryk: 'den sejr havde han ikke ventet 'det hus var lige noget for dem jeg vil ikke høre 'de ord en anden gang 'dette hus står mig i 800.000 kr. du skal ikke vente nogen anerkendelse 'denne gang de foretrak 'disse malerier Spørgende pronominer

§ 27

Spørgende pronominer har hovedtryk i helsætninger: 'hvem er det, der banker? 'hvad tænker du på? 'hvis lille pige er du? 'hvilke dage kan vi mødes? til 'hvem sendte du brevet? I edelige forbindelser har de dog nultryk: ohvem helvede er det, der banker? ohvad såten tænker du på? ohvad søren er der i vejen?

I ledsætninger har hvem, hvor, hvilken oftest hovedtryk, men nultryk forekommer: de spurgte os „hvem der skulle komme de fortalte hende ^hvor de boede han vidste ikke ^hvilke dage der kunne blive tale om hvad har derimod oftest nultryk: han vidste ikke 0hvad hun tænkte på nu skal jeg fortælle dig ohvad vi skal gøre de spurgte ham 0hvad han kunne magte han filosoferede over ohvad de ville lære ham

34

Oin spørgende adverbier (hvorfor, hvordan, hvor osv.) se §§ 39 og 41. Når hvem, hvor, hvilken, hvad er kerneled i et hypotagme, har de obligatorisk hovedtryk: de spurgte os 'hvem af gæsterne der var ældst de fortalte hende 'hvor i Jylland de boede han vidste ikke 'hvilke af dagene der kunne blive tale om han filosoferede over 'hvad i Koranen de hen­ tydede til

Reciprokke pronominer § 28

Reciprokke pronominer har hovedtryk: de har vist et godt øje til hin'anden de gik med hin'anden i hånden de gik alle hastigt fra hver'andre Relative pronominer

§ 29

Om som og der, se § 38 og 5 42. hvis kan have hovedtryk eller nultryk, men har oftest ho­ vedtryk : de lyttere 'hvis endetal er 54, kan ringe ind på onsdag jeg tænkte på den bror ^hvis kone var på Samos hvad og hvor har nultryk: ohvor Don Juan var gæst vaktes der stærke lidenskaber hun nåede ikke frem. ohvad der var noget af en skuf­ felse ohvad du end finder på slipper du ikke for at tage stilling

35

ohvad man ikke fik nogen forklaring på var hendes ude­ bliven vi må finde en gade 0hvor der bor en bager det er en stille vej ohvor man godt må lege Ohvor Vorherre lægger en kirke, lægger Fanden en kro hvad kan have hovedtryk i udtrykket det er nu, 'hvad det er hvilken

og

hvem

bruges sjældent som relativt pronomen

og har da mulighed for både stærktryk og svagtryk: de kolleger, til ^hvilke vi har sendt den nye bog, kan da i det mindste forventes at reagere katolikkerne har i skriftefaderen en person, til 'hvilken man kan betro alt olien vil givetvis gavne betalingsbalancen, vi godt kunne trænge til

'hvilket

den mand, til ^hvem jeg overlod materialerne, var forsvundet ^hvem Gud giver embede, giver han forstand § 30

Når pronominer indgår i paratagmer, har de hovedtryk. Sam­ menlign ojeg så ud ad vinduet

Peter og 'jeg så ud ad vinduet

ohun kunne ikke skrive oderes bil er fra 1982

'hun og manden kunne ikke skrive 'deres og 'vores bil er fra 1982

de spurgte ^hvem han var

de spurgte 'hvem og hvor gammel han var

vi ved ikke ohvad hun tænker på

vi ved ikke 'hvad eller 'hvem hun tænker på

vi tænkte på ^hvordan de var kommet hertil

vi tænkte på hvor'dan og hvor'for de var kommet hertil

Jf. §§ 13, 44, 48 og 76.

36

TALORD § 31

Talord er som adjektiver med nogle få undtagelser trykstærke 'otteog'tredive 'år 'fem'tusinde 1seks'hundrede'tooghalv'fjerds 'otte milli'arder 'kroner 'attende 'omgang 'tredje 'puniske 'krig De sammensatte talord fra 21 til 99 har i attributiv funktion enten hovedtryk-hovedtryk eller hovedtryk-bitryk: 'femog'tredive

el.

'femog,tredive

Står talordet uden efterfølgende substantivisk kerneled, har det trykfordelingen hovedtryk-hovedtryk: det skete i nitten hundrede'otteog'fyrre hvor mange var der i går? 'tooghalv'fems vi bor i nr. ’syvog'tyve Når der tælles, får førsteleddet dog modsætningstryk ved svækkelse af andetleddet (§5): 'enog,tres, 'toog,tres, 'treog,tres, 'fireog,tres, 'femog,tres

Milliard og million, der næppe er talord, og tusinde og hundrede, som ikke entydigt er talord, kan som dele af tal­ angivelser eller som selvstændige mængdeled være tryksvage og slutter sig således til de almindelige substantiviske mængdeled (§ 10): 'otte 'milliarder 'kroner 'fem ^millioner 'D-Mark 'fem'tusinde'tre ^hundrede 'kroner Tusinde og hundrede uden foregående og efterfølgende talan­ givelse kan dog kun være trykstærkt: 'tusinde 'dollars 'hundrede 'el-forzinkede 'jernskruer men: ^hundrede og 'sytten 'måder ^tusinde og 'tre u'lykkelige 'kvinder

37

§32

I omtrentlige talangivelser af typen 4-5 er det forreste tal tryksvagt: ofire-'fem 'stykker otredive-'fyrre per'soner Fakultativt tryksvage er også talord efter en, som markerer omtrentlighed: oen ^ti 'stykker oen halv^treds 'kroner

§ 33

Snes og dusin er formentlig substantiviske mængdeled (§ 10), men opfører sig noget specielt mht. tryk. I singularis er de uden forskel trykstærke eller tryksvage: oen Jsnes 'æg oet du'sin 'gulerødder De følger altså enten reglen for talord eller reglen for substantiver. I pluralis kan de imidlertid kun være tryksvage 'to osnese 'æg

'fire duosin 'gulerødder

Her følger de altså udelukkende substantivreglen.

38

ADVERBIER I. Adverbier i funktion som sætningsled § 34

Adverbierne fordeler sig mht. tryk i tre typer: (1 ) adverbier der er obligatorisk tryksvage: han er ojo rejst ringer Lise omon igen? (2) adverbier der uden betydnings- og funktionsforskel kan være trykstærke eller tryksvage: jeg betalte 'heldigvis i går det er sandsynligvis på onsdag (3) adverbier der er obligatorisk trykstærke: han er 'tit forkølet hvem vil tage 'fat?

Der synes ikke at være nogen klar korrespondens mellem tryktype på den ene side og semantik og syntaks på den an­ den, hvad der i en vis grad kan være en illusion der skyl­ des at dansk adverbialsyntaks ikke er tilstrækkeligt udfor­ sket. Visse tilløb til en karakteristik kan man dog give. §

Az_Produktiviteti Type (1) omfatter ca. 14 ord (se § 36), og gruppen synes at være uproduktiv. Type (2) omfatter ca. 50 ord, og synes ligeledes at være uproduktiv, eller ret­ tere: den optager kun meget langsomt nye medlemmer, fx ved indlån. Type (3) er en meget omfattende og klart produktiv gruppe: næsten alle indlånte adverbier går til type (3): eksklusive, realiter, partout, subsidiært osv. • EE primitivt mål for de tre adverbialtypers relative frekvens kan man få ved at undersøge hvert adver­ biums rangfrekvenstal i DANwORDs hyppighedsliste, addere tallene for hver gruppe og regne gennemsnittet ud. Resulta­ tet bliver følgende gennemsnitstal:

39

321

(1) (14 ord) (2) (ca., 40 ord) (3) (ca., 60 ord)

882 1170

Tallene siger intet ud over at ordene af type (1) har den højeste, ordene af type (3) den laveste frekvens.

9r_§Y2t§ktisk_funktion. Adverbialer kan efter stillingsmu­ lighed inddeles i centraladverbialer, som står i centralfel­ tet (neksusfeltet) og evt. i forfeltet (fundamentfeltet); slutadverbialer, som står i slutfeltet (indholdsfeltet) og evt. i forfeltet; og frie adverbialer, som står i central­ felt eller i slutfelt og evt. i forfeltet. Det viser sig nu at alle tre tryktyper optræder som cen­ traladverbialer; som frie adverbialer forekommer type (2 ) og (3); og som slutadverbialer kun (3):

CA

(1) +

(2) +

FA

+

SA

(3) + + +

9§2l:E§i§dverbialer § 36

Type

(1): nultryk: altså da jo mon

sgu sikkert skam

nemlig

snart sådan

nok

vel

nu

vist

Nogle af disse ord har dels funktion som centraladverbialer, dels med ændring af betydning og placeringsmulighed scm frie adverbialer (type (2) eller (3)): du må oaltså 'hjælpe mig 'altså er 'Sokrates 'dødelig jeg 'elsker dig csådan du skal 'gøre det 'sådan

40

jeg 'går 0nu jeg 'går 'nu jeg 'ved 0snart 'ikke om jeg 'gider jeg giver jer 'snart be'sked osv. 1): nul- eller hovedtryk: bare blot

heldigvis hverken

både

imidlertid

derfor desuden

især just

simpelthen

desværre

kun

såmænd

dog

ligefrem

ellers enten

muligvis

tilfældigvis tilsyneladende

måske

fanerne

naturligvis

forhåbentlig

netop

unægtelig virkelig åbenbart

formodentlig garanteret

næsten

o .a .

rigtignok sandelig sandsynligvis så

nødvendigvis

Hertil slutter sig den ret sjældne type af centraladverbia­ ler som består af mere end ét ord: jeg skal cfor oresten/ofor 'resten 'have dit CP'R-nummer det er oganske ovist/'ganske 'vist for 'sent jeg havde oGud ovære olovet/'Gud ovære 'lovet 'penge 'med Andre forbindelser er: som regel, i øvrigt, i hvert fald, i det mindste, som bekendt, ærlig talt. Type (3): hovedtryk: absolut

hellere

navnlig

aldrig

højst

næppe

altid

ikke

atter gerne

ingenlunde

nødig partout

især lige

sagtens udelukkende

godt

o .a .

41

Frie_adverbialer § 37

Type (2): nul- eller hovedtryk: alligevel

endda

allerede der

først her

efterhånden

også o. a .

!) : hovedtryk: alene

igen

overalt

bagefter ekstra

(i)mens

siden

indendørs inkognito

solo

ligeledes længe

subsidiært

endnu før gradvis

straks

gratis hjemme

nogensinde

tillige tit

ofte

udenfor

hulter (til bulter)

oppefra

undervejs o .a .

De frie tidsadverbialer i går og i morgen er tryksvage i forbindelse med supplerende betegnelse for tid på døgnet: oi cgår 'morges/'formiddags/'aftes i omorgen 'tidlig/'eftermiddag/'aften Adverbialerne i forgårs og i overmorgen har ikke tryktab: i 'forgårs 'aftes i 'overmorgen 'eftermiddag

§Iut§dverbialer § 38

Type (3): hovedtryk amok

glip

retur

an bi

(hip som) hap

rundt

hen ihjel

ud væk

fallit

ned

o .a .

fat

op

bort

42

Da en del ord kan optræde snart som frit adverbial, snart som slutadverbial, bliver der en vis overlapning mellem de to adverbialgrupper. Det gælder for adverbier med dobbelt funktionsmulighed at de alle

tilhører gruppe (3), altså

de obligatorisk trykstærke - med to vigtige undtagelser, nemlig der og her. Disse adverbier kan have enten hovedtryk eller nultryk, og med nultryk følger de mht. placering den samme regel som gælder for tryksvage ("lette") pronominer (EHansen 1976 59-60) : vi mødte Jensen 'der har du aldrig været 'her/0her? derfor kommer jeg 0der nu alligevel de bor cher tit om sommeren Som "subjektsvikarer"

(EHansen 1976 78-80) er der og her

altid tryksvage: er cder ingen penge i kassen? oher kommer mange mennesker om søndagen vi fik ikke at vide hvem 0der kom hvem var den fyr 0der ringede? §£0£2§Dd§_adverbier § 39

Spørgende adverbier skifter mellem hoved- og nultryk efter deres funktioner. a. I helsætninger har de hovedtryk: 'hvorfor/hvor'for gjorde du det? 'hvordan/hvor'dan sidder mit hår? 'hvormed/hvor'med kan jeg hjælpe Dem? 'hvorfra/hvor1fra kommer denne ulidelige larm? 'hvor bor du egentlig? b. Som konjunktioner i ledsætninger kan de have både hovedog nultryk, dog synes hovedtryk at være det mest almindelige

43

ved du ^hvorfor/hvor o 'for han gjorde det? jeg vil gerne se ^hvordan/hvor^dan mit hår sidder jeg aner ikke ^hvor du bor gad vidst ^hvor den ulidelige larm kommer fra! c. I edelige udtryk er de spørgende adverbier altid tryk­ svage : ohvorfor i 'himlens 'navn gjorde du det? ohvor 'katten er nu mine nøgler? du kan gøre ohvad 'pokker du vil for min skyld jeg kunne godt lide at vide ohvordan 'hulen han bæ­ rer sig ad II. Adverbier i attributiv funktion § 40

Adverbier i adverbielle syntagmer der kan betragtes som transformer af sætninger, følger samme trykregler som de gør i sætningerne: en osikkert 'ikke 'særlig al'vorlig 'sigtelse (jf. 'sigtelsen var asikkert 'ikke 'særlig al'vorlig) en 'sikkert 'gennemført ak'tion (jf. ak'tionen blev 'gennemført 'sikkert) en 'desværre 'næsten 'glemt for'fatter (jf. 'denne for'fatter er 'desværre 'næsten 'glemt) en abso'lut 'læseværdig 'bog (jf. 'bogen er abso'lut 'læseværdig) Andre attributive adverbier er obligatorisk trykstærke (se dog § 41): 'huset 'her

al'deles hen'rivende

'forholdene 'nu

'ret 'smart

'købmanden 'overfor

'temmelig 'dyr

44

§ 41

Der er to adverbier der kan have nultryk uden at optræde som sætningsled (§34), nemlig £å og hvor. Det gradsbetegnen­ de £å optræder enten som "foreløbigt sammenligningsled": han er ikke oså klog som broderen (er) han var oså hensynsfuld at ringe i forvejen jeg har oså få penge at jeg må blive hjemme Eller det optræder uden sammenligningsled: du løber oså hurtigt han læser oså mange bøger de er ikke oså dumme Dette tryksvage så. betegner en relativ grad. Sætningen A er ikke så klog som B forudsætter (præsupponerer) ikke at B's intelligens er høj, kun at den er højere end A's. Det trykstærke Sjå betegner derimod absolut grad: A er ikke 'så klog som ’B forudsætter at B's intelligens er høj. Tilsvarende kan der i A er 'ikke oså nervøs som sidst være tale om ganske ringe nervøsitet, mens A er ikke 'så nervøs som sidst forudsætter at A var mindst temmelig nervøs.

Det spørgende hvor optræder på lignende måde. Sætningen 'hvor tung er kufferten? (med trykstærkt hvor) præsupponerer at 'kufferten er tung', i modsætning til hvor tung er kufferten?

45

- et spørgsmål der også giver god mening når den talende ved at det drejer som om en tom kuffert, som altså slet ikke er tung. Tilsvarende: Olsen er over 90; men jeg ved ikke 'hvor gammel han er Ole går i 2.klasse; men jeg ved ikke chvor gammel han er

46

KONJUNKTIONER § 42

Konjunktionerne fordeler sig mht. tryk på to hovedtyper, nemlig de obligatorisk og de fakultativt tryksvage. Med nultryk (type (1)) Type (1) omfatter de side- og samordnende, og en del af de underordnende konjunktioner. A. Sideordningskonjunktioner: eller, men, og: sad Peter i bilen oeller på bænken? Ole taler langsomt, omen tydeligt solen skinner, oog

fuglene synger

B. Samordnende konjunktioner: for, så, thi: han er ked af det, 0for han har mistet sin lommekniv jeg har glemt min nøgle, oså jeg kan ikke komme ind det er svært at bestemme sig, othi sagen er speget C. Nogle underordningskonjunktioner: Ole sagde oat Jensen var rejst Lise bliver „til Jensen kommer fuglene synger onår solen skinner ohvis Hans ringer, tager Ole telefonen ved De oom De kan få visum?

i omfatter: at da

når om

end fra

som så

hvis

til

47

Med nul- eller hovedtryk (type (2)) Type (2) omfatter kun underordningskonjunktioner: Peter gik ^før filmen var færdig eleverne fryser 'fordi vinduet er åbent oog 0fordi de ikke be'stiller noget jeg går ud i haven ørnens du taler i telefon 'idet vi takker Dem for Deres brev af 30.6.81, skal vi herved meddele Dem at ... er der nogen der har fornærmet dig, ^siden du er så vrippen? Gruppen omfatter: dersom eftersom

idet inden

selv om siden

fordi før

indtil ligesom

skønt

hvorvidt

(i)mens

uden

uagtet

Rent intuitivt virker det ikke urimeligt at der er en fre­ kvensforskel mellem type (1) og type (2) af underordnings­ konjunktionerne, svarende til adverbialerne {§ 35). Det kan imidlertid ikke godtgøres ved hjælp af DANwORD-listen, da specielt konjunktionerne af type (1) er meget hårdt bela­ stet af homografi: at kan være infinitivmærke eller ledsæt­ ningskonjunktion, da kan være adverbium eller konjunktion, fra kan være præposition eller konjunktion osv. Disse for­ skelle registreres ikke i hyppighedslisten. Et vist finger­ peg giver dog korrelationen mellem ordlængde og frekvens. Det gennemsnitlige antal bogstaver per ord i type (1) er 2,7; i type (2) er tallet 5,4; dette kunne tyde på at ty­ pe (1) omfatter mere frekvente ord end type (2 ).

Indledere i bisætningsformede helsætninger § 43

Af de konjunktioner som indleder bisætningsformet helsætning (EHansen 1976 § 18 B) er mon og måske trykstærke eller tryksvage:

48

^mon I nu også har tænkt jer om? må'ske du lige kunne give et nap med! mens resten er obligatorisk trykstærke: 'bare han dog havde sagt det i tide 'gid det snart ville blive tøvejr 'sikke du dog kan larme 'blot vi nu ikke bliver forkølet Som ægte bisætningsindledere er bare og blot obligatorisk trykstærke når bisætningen står forrest i helsætningen, el­ lers trykstærke eller tryksvage: 'bare jeg åbner munden, bliver han rasende han bliver rasende ^bare jeg åbner munden 'blot du beder mig om det, låner jeg dig de penge jeg låner dig de penge ^blot du beder om det § 44

Konjunktioner som er sideordnede har altid hovedtryk (jf. §§ 13, 30 , 48 og 76) : 'hvis og 'når det sker ring og fortæl 'om og helst 'at du vil være med cykler 'og/'eller knallerter

I

49

PRÆPOSITIONER § 45

Præpositionerne fordeler sig mht. tryk på to hovedgrupper. Gruppe (1) består af præpositioner som er tryksvage når deres styrelse er trykstærk, og trykstærke når deres sty­ relse er tryksvag: opå 'gaden

jf.

0i tele'fonen

jf.

'på 0den 'i 0dem

otil 'mig oved oen 'gammel 'bro

jf. jf.

'til omig 'ved cdet

...ofra 'hvem han 'havde 'pengene

jf.

'fra ohende

Gruppen omfatter præpositionerne ad af for fra

hos i

på

med om

ved

til

Gruppe (2) er uden forskel tryksvage eller trykstærke når styrelsen er trykstærk, men obligatorisk trykstærke når styrelsen er tryksvag: Ole sad funder 'bordet/'under cdet han færdes en del 'blandt po'litikere/'blandt cdem skal vi ikke køre om^kring 'søen/'omkring cden? hvad har De egentlig i^mod i'deen/'imod oham? Gruppen omfatter bag efter

(i)mod (i)mellem

foran forbi

inden indtil

før (i)gennem

langs omkring

over overfor siden uden under

50

I praksis kan alle præpositioner altså følge reglen for gruppe (1). Der synes ikke at være anden forskel mellem gruppe (1) og (2) end frekvensen, men ligesom ved konjunktionerne (§ 42) svigter DANwORD-listen på grund af homografierne. A. Noesgaards frekvensliste, der bygger på et langt besked­ nere materiale end DANwORD, viser imidlertid at hele grup­ pe (1) står højere på frekvenslisten end gruppe (2) - med de to gruppe (1)-præpositioner ad og hos som undtagelser: de er ifølge Noesgaard begge mindre frekvente end de hyp­ pigste af præpositionerne i gruppe (2). Iagttagelser over gennemsnitsordlængde bekræfter frekvensformodningerne. Gruppe (1) har 2,4 bogstaver, gruppe (2) 5,6 bogstaver som gennemsnit.

§ 46

Når styrelsen ikke er placeret umiddelbart efter præpositi­ onen, har præpositionen hoved- eller bitryk: A. Styrelsen kan være flyttet til sætningsspidsen, enten ved simpel fremflytning eller ved mere komplicerede trans­ formationer. I sådanne tilfælde har præpositionen bitryk (med bevaret stød): Ole stoler han næppe ,på (jf. han stoler næppe Dpå 'Ole) ...avisen, som Lise alligevel ikke læste ,i (jf. Lise læste alligevel ikke 0i avisen) han kan slet ikke undvære naboer at skændes ,med (jf. han skændes omed naboerne) dette gav hende et nyt problem at spekulere ,over (jf. hun spekulerer 'over et nyt problem) hvor er Grethe ,fra? (jf. Grethe er 0fra Nørre Snede) Reglen gælder også de meget sjældne forekomster af postpo­ sitionel brug af præposition, dog således at præpositionen altid har hovedtryk:

51

1hele 'livet i 'gennem po'litikere i 'mellem 'hele 'landet 'over

jf. 1(i)gennem 'hele 'livet jf- ^ (i)mellem po'litikere jf. 'over 'hele 'landet

Det kan dog være tvivlsomt om der her er tale om egentlig præpositionel funktion- Som ægte præpositioner har vi varianterne gennem/igennem og mellem/imellem (se ekss. ovenfor). I utvivlsomt adverbiel funktion er kun igennem og imellem mulig: jeg lagde et stykke papir imellem han stak hele armen igennem Som "postpositioner" er også kun i.-formerne mulige, og de slutter sig formentlig til adverbialer af typen landet rundt, året ud, døden nær.

B. Præpositionen har bitryk (evt. hovedtryk) når styrelsen er flyttet fra præpositionen mod sætningens slutning.

a. Præpositionens styrelse er samtidig objekt for et e terfølgende verbum:

jeg stoler 'på og respekterer Jensen hun tænkte længe 'over og løste også'opgaven vi ledte 'efter og fandt omsider 'vejen b. Ved særlig emfase kan styrelsen flyttes til "tungtledsfeltet", markeret ved en pause mellem præposition og sty­ relse: ... og denne besked har vi netop ' ,fra - 'Jensen musikken var komponeret |af ... Bizet! c. Ledsætninger og infinitiver er normalt placeret i sæt­ ningens tungtledsfelt. Denne placering viser sig yed fakulta­ tivt hoved- eller bitryk på den foregående præposition: tænker Ole ^på at rejse? Ole rådede Jensen 'fra at protestere Peter er ivrig 'efter at komme af sted — ^/ ^ved at ringe i forvejen kan man sikre sig en plads

^( rrf. le.

\

LetU. ( 5

ti

3-

-

Vlc— L

52

tror Ole ikke 'på at vi kan nå det? er der chance ^for at Anders ringer til os? Peter længes ^efter at Lise kommer jeg gjorde det kun 'for at det skulle se pænt ud § 47

En præposition der bruges adverbielt, har altid hovedtryk: tag din frakke 'på I slog pengene 'til? Peter satte vandet 'over konen lukkede vinduet 'i han blev 'ved at tale dansk han står 'ved at han gav sin tilladelse jeg vidste ikke 'af at De var gift

§ 48

Sideordnede præpositioner har altid hovedtryk (jf. §§ 13, 30 , 44 og 76): breve 'til og 'fra Georg Brandes alt hvad der ligger 'på og 'i chatollet skal væk dette skete 'i og 'med det økonomiske sammenbrud

Det samme gælder når præpositioner har fælles styrelse og sideordnede overled: vi samarbejder 'med og er repræsenteret 'i denne kommission planerne 'om og arbejdet 'med udvindingen af biogas jeg er både opmærksom 'på og flov 'over fejltagelsen § 49

Endelig skal nævnes et trykfænomen som næppe er af egentlig grammatisk natur, men snarere har med stilregister at gøre. I visse talesprogsgenrer er der en meget klar tendens til at betone præpositioner hvor det uformelle talesprog følger reglerne som de er beskrevet ovenfor. Det forekommer hos folk der ønsker at tale langsomt, tydeligt og indtrængende. Først og fremmest drejer det sig om undervisere, foredragsholdere og fx politikere der bli­ ver interviewet i radio og fjernsyn og hvis replikker er så lange at de antager monologisk karakter. Eksempler:

53

arbejdet 'i Folketinget pengene 'til ungdomsarbejdet kontakten 'med kommunerne konsekvensen 'af denne udvikling holdningen 'til denne sag 'fra Roskildefondens side ...at investere 'i erhvervslivet ...at satse 'på en forhandlingsløsning ...at beskæftige sig 'med fritidsproblemer det det ligesom drejer sig omkring, det er at snakke 'med børnene 'i skolen 'om deres egne erfaringer Dette tryk rammer ikke faste præpositionsforbindelser af idiomatisk karakter, fx i torsdags, for resten, med rette, om måneden, af vanvare, ved et tilfælde, som kan kendes på at de ikke kan deles: *torsdags kom han heller ikke i. Det fremgår af Burchfield 1981 p. 32 at dette præpositionstryk er vel­ kendt i moderne engelsk: Trying to do the best 1for the country... They are standing 'by their threat... Burchfield oplyser at disse tryk er blevet "a major feature of modern spoken English, in unscripted contexts on the radio and TV, and in public speaking (e.g. in Parliament and the Law Courts), and represent a new feature of twentieth-century spoken English."

54

VERBER § 50

De allerfleste verber kan fra et systematisk synspunkt be­ tragtes som trykstærke, således at den tryksvage forekomst beskrivelsesteknisk behandles som den markerede. Verbernes tryksyntaks kommer således hovedsagelig til at handle om fænomenet tryktab. Den nedenstående fremstilling er en oversigt over de funktioner hvor verber er tryksvage. Vi minder om at der i eksemplerne nedenfor altid er set bort fra emfase, med­ mindre emfasen udtrykkelig nævnes. Modalverber

§ 51

Modalverberne er den eneste gruppe af verber der er obli­ gatorisk tryksvage: Ole cvil sove Lise „skal gå nu omå du gerne komme obør lyset ikke slukkes? i morgen 0kan vi ikke komme Peter cvil hjem Lise Gskal i skole nu omå vi af sted det oturde være en overdrivelse I de få tilfælde hvor et modalverbum optræder med nominalt objekt, følger det de normale regler for transitive ver­ ber (§ 57) : han 'kan en tryllekunst

-

han Qkan spansk

vi 'vil friheden for alle

-

vi cvil fred hertillands

Om ekss. som jeg 'vil, du 'skal, se § 75. Hjælpeverber §52

I de funktioner hvor et verbum optræder som det der tradi­ tionelt kaldes hjælpeverbum, er verbet tryksvagt. a. Verber der styrer præteritum participium (supinum), er

55

tryksvage. Det er først og fremmest blive, være, få og have: Ole cblev vaccineret Peter oer underrettet derfor cfik børnene ikke spist Lise Dhar heldigvis læst avisen cyklen kan jo ovære blevet stjålet b. blive og komme er tryksvage når de styrer præsens par­ ticipium: Hans oblev siddende du kan jo oblive stående her okom Jensen ikke løbende ind til jer? Lise Dkom slæbende med en stol c. gide, turde (dvs. 'vove') og behøve kan uden betydnings forskel være trykstærke eller tryksvage: Hans ^gider aldrig (at) ringe Lise ^tør nok ikke (at) spørge be^høver Ole også (at) betale? Trykforholdene og den fakultative forekomst af at viser at disse tre verber befinder sig midt i en sproghistorisk for skydning: turde bevæger sig fra modalverberne og gide var oprindelig en art hjælpeverbum, mens behøve synes at være ved at tilslutte sig modalverberne (se EHansen (1977)).

§ 53

Akkusativ + infinit a .Konstruktioner med akkusativ + infinitiv uden at har fakultativt tryksvagt styrende verbum, dog således at lade er obligatorisk tryksvagt: vi 0lod ham blive til næste dag kan vi 0lade cyklerne stå her? jeg ^bad dem ringe han ^følte jorden brænde under sig tyven må have 'hørt hunden gø har du nogen sinde ^set et par elefanter slås?

56

Den passive konstruktion har tilsvarende trykforhold, dog således at bedes kun forekommer tryksvagt: hunden ^hørtes gø i det fjerne på billedet ^ses Napoleon barbere csig De obedes ringe snarest b. Konstruktioner med akkusativ + præteritum participium har tryksvagt styrende verbum: man oventer Annelise udskrevet inden længe nu 0frygter man igen renten forhøjet formanden oerklærede kongressen åben demonstranterne okrævede Egon løsladt Trykforholdene er de tilsvarende ved passiv konstruktion: Annelise oventes udskrevet inden længe kongressen blev oerklæret åben Egon okræves løsladt beløbet obedes indbetalt snarest c. Konstruktionen have + akk. + præsens participium har tryksvagt have: jeg Dhar hele beløbet liggende i skuffen hvor 0har De Deres cykel stående? Prædikativforbindelser §54

a . De fleste verber med fast subjektsprædikativ er obliga­ torisk tryksvage: Ole Qer cykelsmed vejret er oblevet varmere situationen osynes alvorlig min onkel ohedder Theodor mødet 0var udbytterigt kon'flikten obliver langvarig Ole oer højt oppe du oer vist ude på dybt vand min søn oer nu i bedring

57

han har oligget syg en uges tid „går hun stadig mannequin? min kones fætter „kører lægevagt Nogle få prædikativverber har fakultativt tryktab: ideen 'forekommer fornuftig I 'virker stressede for tiden Og et enkelt er obligatorisk trykstærkt: Han 'forblev socialdemokrat til sin død i 1938 b. Verber med fast objektsprædikativ er obligatorisk tryk­ svage : ohold kaffen varm! „har du madpakkerne parate? de okaldte drengen Theodor jeg ofejer lige gulvet rent de „drak vagterne fulde du skal ikke „vide dig sikker man „venter tvillingerne raske snart Trykforholdene er de tilsvarende i passiv konstruktion: kaffen blev „holdt varm drengen „kaldtes Theodor arbejdet „ventes færdigt inden nattefrosten Et enkelt verbum med objektsprædikativ har obligatorisk hovedtryk, nemlig døbe: de 'døbte ham Germand Gladensvend han blev 'døbt Germand Gladensvend Til prædikativerne kan man også regne visse præpositions- eller adver­ bialudtryk der er synonyme med prædikative adjektiver: han „er vist fra forstanden (jf. vanvittig) jeg „var langt nede (jf. deprimeret) de „blev meget i tvivl hun ^virker oppe på mærkerne for tiden den slags „gør dig kun til grin kan I ikke „holde jer i godt humør? de „fandt ham ude af sig selv

58

Være og blive med tids- eller stedsbetegnelse

§55

I dette afsnit behandler vi to funktioner som være og blive har ud over funktionen som hjælpeverbum (§ 52) og prædikativverbum (§ 54). Der skelnes nedenfor mellem to typer subjekter, som begge er nominer. Den ene gruppe nominer (substantiver) betegner handlinger, processer eller tilstande og står derfor i semantisk henseende sætninger nær. Eksempler: møde, begravelse, beslutning, epidemi, hvil, søvn. Denne art substantiver kaldes neksualer eller sætningsækvivalen­ ter. Den anden gruppe nominer er resten af substantiverne, nemlig dem der betegner genstande, personer, stoffer osv.: Jensen, teater, sten, spegepølse, vand osv. a • Med_ Ikke—sætni.nasækYiYSiSQt—Sy^i^lSt

(1) Et være der optræder som rent kopula mellem et sub­ jekt og et fast stedbetegnende adverbial, er tryksvagt: børnene oer ved stranden Jensen har oværet i Paris de elever der oer i kirke, har ikke hørt om ulykken kongresdeltagerne, der jo 0var i Tivoli, vidste intet (2) I der-konstruktioner optræder et være der ikke kan be­ tegnes som kopulativt, .men som snarere har karakter af fuldverbum. Dette være er trykstærkt og har ikke fast ad­ verbielt stedskomplement: der 'er en kirurg (på afdelingen) der 'var engang en konge der 'er nogle frimærker (i skuffen) der må 'være en løs forbindelse (et sted) der har 'været en havn på nordkysten Forskellen mellem det tryksvage, kopulative være og det trykstærke fuldverbum være hænger nøje sammen med en se­ mantisk modsætning, nemlig den der beskrives som accidentiel over for essentiel, eller transitorisk over for permanent (Lyons (1977) II 301). Det kendteste eksempel er

59

det spanske verbalpar ser (essentielt) over for estar (accidentielt), begge med betydningen 'være': es guapa ('hun er smuk') estå guapa ('hun ser godt ud i dag') I et eksempel med kopulativt være som der oer en skorstensfejer på taget betegner oer det accidentielle, her det korte, midlertidi­ ge ophold, mens 'er i der 'er en kirurg på afdelingen betegner et længere ophold af permanent karakter; være er her synonymt med 'være ansat', 'høre til' el.lign. Tilsva­ rende eksempler på kopulativt, accidentielt „være (1) og essentielt fuldverbum 'være (2): der oer et cirkus i byen der 'er en biograf i byen der oer en mus i køleskabet der 'er en spegepølse i køleskabet der oer en gråspurv inde i forstuen der 'er en telefon ude i forstuen der har oværet en tyv på lageret i nat der har 'været en havn på nordkysten ved du hvor min rygsæk er? tjae, den kan fx Qvære i bagagerummet hvor kan jeg anbringe min rygsæk? den kan 'være i bagagerummet alle de medarbejdere der oer i provinsen, skal kal­ des hjem alle de medarbejdere der 'er i provinsen, skal have et tillæg Som man ser af eksemplerne, kan betegnelserne accidentiel/ essentiel eller transitorisk/permanent hverken i dansk el­ ler i andre sprog tages bogstaveligt i ethvert tilfælde. Især skal essentiel og permanent betragtes som særtilfælde

60

af en mere abstrakt betydningsbestemmelse. Kategorien ('være) betegner nemlig også dette at noget har sin ordi­ nære plads et sted, at det defineres eller identificeres ved hjælp af stedsbetegnelsen. Der betegnes ikke nødven­ digvis nogen lang, endsige permanent forbliven: du kan tage af de frimærker der 'er i skuffen Her er mængden af frimærker opdelt i to grupper på grund­ lag af placeringen, og for én gruppe betragtes det altså i situationen som essentielt at de ligger i skuffen, det er der de hører til. At de naturligvis også ville kunne flyttes, er i denne sammenhæng irrelevant, derfor 'være. Derimod: de møbler der oer ude i haven, bliver våde Her er muligheden for placeringsskift relevant, derfor være i modsætning til de møbler der 'er (= hvis plads er) ude i haven, er alle af trykimprægneret træ Konstruktionerne med fuldverbet være er ægte der-konstruktioner, hvad der som venteligt (EHansen (1974)) viser sig ved at de som relativ­ sætninger er fuldt anerkendte med som der inden for den officielle skriftsprogsnorm; relativkonstruktioner med kopulativt være accepte­ res ikke med som der: alle de medarbejdere *som der oer i provinsen, ... alle de medarbejdere (som) der 'er i provinsen, ... de turister *som der har været på nordkysten, ... den havn (som) der har 'været på nordkysten

Fuldverbet være er ret sjældent uden for der-konstruktioner, idet det her normalt afløses af andre fuldverber som stå, sidde, ligge, bo, høre til. Mht. tryk synes sprogbru­ gen ikke at være helt fast; trykstærkt være er muligt, men næppe obligatorisk: hvor er Ole? han oer i forstuen kan jeg låne telefonen? ja, den Jer (=står) i for­ stuen Jensen oer på B&W, men han kommer om en times tid Jensen Jer (= arbejder) på B&W, men han har fået job på Stålvalseværket fra august

61

alle knivene oer i opvaskemaskinen køkkenknivene J,er (= hører til) i den øverste skuffe b.

Med_sætnin2§ækvivalent_subj_ekt. I forbindelse med ver­

balsubstantiv eller andet sætningsækvivalent subjekt op­ træder der både tryksvagt og trykstærkt være og blive. (1) Det tryksvage være og blive har obligatorisk tids- el­ ler stedskomplement og har således funktion som kopula (jf. a .1 ovenfor): mødet oer i næste uge receptionen 0var i forgårs begravelsen obliver først på mandag valget oblev allerede året efter mødet 0var på Københavns Universitet receptionen obliver på d'Angleterre obliver brylluppet i hendes hjem? den første epidemi 0var på Østfyn Denne konstruktion kan forekomme i parentetiske, men ikke i determinative relativsætninger: dette møde, der oer i næste uge, ... *det møde der Der i næste uge, ...

(2) De trykstærke fuldverber være og blive optræder kun i der-konstruktion og har ikke obligatorisk tids- eller stedskomplement: der 'er et møde (i næste uge) der 'bliver (på onsdag) en reception for alle med­ arbejderne der 'var en familiefest (i hendes barndomshjem) der 'var et valg i december måned derfor 'blev der en farlig ballade Denne konstruktion kan forekomme i bestemmende, men ikke i parenteti­ ske relativsætninger: *dette møde, der 'er i næste uge, ... det møde der 'er i næste uge, ...

Fuldverberne være og blive optræder i der-konstruktionerne som deres synonymer ske, hænde, indtræffe, finde sted o.a.

62

Uden for der-konstruktionerne kræver de alle tids- eller stedskomplement, I konstruktioner som *ulykken skete ♦forbedringen indtraf ♦mødet ofandt sted ♦receptionen bliver ville det bestemte subjekt, fx ulykken, nemlig netop i kraft af sin bestemte form indebære 'der skete en ulykke', således at sætningens tema (ulykken) præsupponerer det samme som hele sætningen udsiger (asserterer). Dette sam­ menfald mellem præsupposition og assertering finder ikke sted hvor sætningens prædikat indeholder ny information: ulykken skete på E 4 forbedringen indtraf snart mødet fandt sted her ... hvornår receptionen bliver der-konstruktioner med ubestemt subjekt asserterer, men præsupponerer ikke "der skete...": der skete en ulykke på E 4 der indtraf snart en forbedring der finder et møde sted her der bliver en reception Verbum + objekt + statisk adverbial § 56

Tre verber kan styre objekt + statisk adverbial, nemlig beholde, holde og have. Beholde har altid hovedtryk: jeg be'holder frakken på han be'holdt hænderne i lommen lad os be'holde flaget oppe lidt endnu Holde er som hovedregel også trykstærkt: hun 'holdt en kurv på hovedet jeg 'holdt hånden inde under den varme hane et stykke tid han har 'holdt sig på sit værelse hele dagen bankrøveren 'holdt pistolen i lemmen

63

du skal 'holde dig på måtten denne gang vi forsøger virkelig at 'holde budgettet inden for rammen af bevillingen kan vi mon blive ved med at 'holde prisen under 100 kr.? Reglen sløres noget af et ret stort antal leksikaliserede tryktabsforbindelser: han er altid blevet oholdt nede det er jo det der oholder mig oppe vi kan desværre ikke oholde din svoger udenfor dette skal nok oholde kulden ude jeg Oholdt speederen i bund når man står i lort til halsen, oholder man hove­ det højt Have + objekt + statisk adverbial har hovedtryk når forbin delsen af objekt og adverbial er essentiel (permanent), men nultryk når forbindelsen er accidentiel (transitcrisk) Sætningen han 'har ringen på pegefingeren betyder altså at han normalt bærer ringen på pegefingeren, mens han char ringen på pegefingeren betyder at han overraskende og formentlig midlertidigt har anbragt sin ring på pegefingeren. Tilsvarende eksempler: han 'havde en tatovering på armen han ohavde et barn på armen vi 'har sølvtøjet i pengeskabet vi Qhar sølvtøjet på lånekontoret han 'har altid sine tanker hos Lise han Qhar tit sin bil på værkstedet han 'har et ar i panden han char to spejlæg på panden

64

'har du dit værktøj i bilen? ohar du dit værktøj med? jeg 'har bøgerne hjemme jeg char bøgerne hjemme Verbum med "nøgent" objekt § 57

Et verbum hvis objekt består af et "nøgent" substantiv er som hovedregel tryksvagt. Ved et nøgent substantiv forstås et substantiv uden bestemmere ("determiners"), fx artikler Om afgrænsning af kategorien bestemmer, se nedenfor

§ 59.

Eksempler: han Qfik penge de Qhar hund vi cdrak sort kaffe vi okøber fransk ost olæser du aviser? ohold mund! jeg opudsede vinduer

jfjf. jf. jf. jf. jf.

han 'fik pengene de 'har en hund vi 'drak noget sort kaffe vi 'køber noget fransk ost 'læser du disse aviser?

jf.

'hold din mund! jeg 'pudsede Olsens vinduer

de olavede snemænd

jf-

de 'lavede 3 snemænd

ospiste I kager?

jf.

'spiste I begge kager(ne)?

vi oså film

jf-

vi 'så alle film(ene)

de osmadrede ruder jeg kan ikke 0lide tomater

jf. jf.

de 'smadrede (en)hver rude jeg kan ikke 'lide de toma­ ter

regel der gælder for nøgent objekt, gælder tilsvarende det egentlige subjekt i der-konstruktioner: der ckom gæster

jf.

der 'kom nogle gæster

der oblev stilhed

jf.

der 'blev en mærkelig stilhed

der oblev drukket ba­ jf. jere der skal ohentes stole jfder 0var misforståel­ jf. ser der ovankede øretæver jfher omangler skruer jf-

der blev 'drukket 25 bajere der skal 'hentes 10 stole der 'var nogle misforståel­ ser der 'vankede nogle øretæver her 'mangler en skrue

65

§ 58

Det er ikke det rent morfologiske ved nøgent objekt og subjekt der alene udløser tryktab i verbet. Betingelsen er yderligere at betydningen af substantivet er 'indivi­ duel' og 'uspecifik'. Er denne semantiske betingelse ikke opfyldt, er verbet ikke tryksvagt. a. Proprier fungerer mht. tryksyntaks - og i mange andre henseender - som bestemte substantiver: vi 'traf Cathrine jeg 'så Napoli 'holder du Kristeligt Dagblad? b. I overskrifter og telegramstil udelades artikler ofte når de er let rekonstruerbare for læseren. Sådanne nøgne objekter giver ikke tryksvagt verbum: rasende student 'skyder professor 'aflyser møde - brev følger c. I et paratagme kan bestemt artikel udelades i kontekster hvor et enkelt substantiv efter normale regler skal have artikel: De har et meget særpræget hus. Der er fx kork på væggene i spisestuen Jf. ... Der er fx kork på vægge(ne) og lofter(ne) i spisestue(n), køkken(et) og soveværelse(t) Et parataktisk objekt der er nøgent som følge af denne fakultativitet, udløser normalt ikke tryktab: han 'hentede

hammer, søm og stige

jeg 'læste kun indledning og slutning d. Når den nøgne form har generisk betydning og altså be­ tegner en hel art, udløses der intet tryktab. I sætningen han odresserer

katte

betegner katte uspecifikke individer, og verbet er tryk­

66

svagt i henhold til reglen i § 57. I sætningen man kan ikke dres'sere

katte

er katte derimod en artsbetegnelse som omfatter alle eksi­ sterende og tænkelige katte i fortid, nutid og fremtid. Tilsvarende eksempler: han ospiser ikke blåmuslinger (jeg vidste ikke) at man kan 'spise blåmuslinger det er umuligt at ose forskel det er umuligt at 'se atomer dr. NN er ekspert i at ostandse blødninger dette præparat 'standser blødninger Andre eksempler med generisk objekt: jeg 'elsker kaffe han 'hader sport du 'foretrækker måske blondiner? hun 'ynder scener jeg 'afskyr uorden jeg kan ikke for'drage mayonnaise ordningen favori'serer dovenskab behandlingen 'hindrer rustdannelser nød og elendighed havde 'fremmet lovløshed i landet det 'ligner nu plastic det er ikke let at 'undgå forkølelsessygdomme i dette samfund har man aldrig 'slået børn hvad er egentlig fordelen ved at 'salte kød? e. Ved vurderende adjektiv i positiv eller superlativ op­ træder et den/det/de som kun formelt er bestemt artikel, idet forbindelsen semantisk er ubestemt. Det viser sig fx ved at den kan indgå i der-konstruktion: der kommer aldrig (de) mange mennesker der tjenes ikke (de) helt store beløb på den slags der har længe været den største mistillid til ... der laves nu ikke de ringeste møbler i Danmark

67

Ved positivt adjektiv er artiklen fakultativ. Det super­ lativiske adjektiv betegner ikke en sammenligning med eksplicitte størrelser i teksten, det er en såkaldt abso­ lut eller elativ superlativ. Mht. tryk optræder disse forbindelser også delvis som ubestemte, idet de som objekt ikke nødvendigvis fremkalder tryktab i verbet (§ 59): han 'bruger ikke de store beløb (jf. han 'bruger ikke de store stuer) han ^fik de helt høje karakterer (jf. han 'fik ved en fejltagelse den helt ødelagte stol) Rifbjerg ^skriver ikke de værste romaner (jf. han 'udsender ikke de værste romaner, dem la­ der han blive i skrivebordsskuffen) jeg ^har den største mistillid til NN (jf. hvem 'har den største gave til NN?) § 59

Kategorien bestemmer er ikke særlig præcist beskrevet i dansk grammatik. Det er derfor nødvendigt at opregne de ord og morfemer der hindrer tryktab i verbet i konstruk­ tionerne verbum + objekt og verbum + egentligt subjekt: a. Den bestemte artikel: - (e)n , - (e)t, - (e)ne; den, det, de: vi 'hentede aviserne vi 'hentede de nye aviser b. Den ubestemte artikel: en, et: hvem 'har en bold? c. Demonstrative pronominer: denne, dette, disse; den, det, de 'tag så den medicin! vi 'så ikke denne film d. Det tryksvage pronomen nogen, noget, nogle: 'drak I onoget vin?

68

e. Pronominerne (en)hver, (et)hvert: de 'smadrede (en)hver rude i gaden f. alle og begge: han 'købte alle eksemplarer hun har 'tabt begge ørenringe g. talord: jeg 'skrev to breve i formiddags h. Possessive pronominer og genitiver: jeg 'indbandt mine bøger de for'stod ikke hans fransk hvem repa'rerede Lises cykel? Artikler og pronominer hindrer altså tryktab i verbet. Dette gælder dog ikke pronominerne ingen, intet og det trykstærke nogen, noget. Tryktabet i sætninger med disse pronominer kan imidlertid regnes for et sammenlignings­ eller modsætningstryk, idet ingen altid implicerer en mod­ sætning til nogen, og nogen tilsvarende implicerer en mod­ sætning til ingen (EHansen (1975)). Modsætningstrykket markeres på normal måde ved tryktab i verbet (se § 6): han Dhar ingen penge vi cser intet alternativ hvis du 0har 'nogen betænkeligheder vi kan ikke ose 'noget alternativ ofandt I 'nogen kantareller? Attributive adjektiver har som nævnt ingen indflydelse på trykforholdene; hvis der ikke er artikler, pronominer osv. til stede, kan et adjektiv altså ikke hindre et tryktab i verbet: der oskete stor skade de ospiste grøn salat hvornår ofinder man mange svampe?

69

A char flere penge end B vi omedbringer eget sengelinned hvor ovokser der flest kantareller? jeg 0traf derfor andre forholdsregler Hvor objektet, eller det egentlige subjekt, er et substan­ tiveret adjektiv eller et adjektiv med udeladt kerneled, har vi modsætningen "nøgent" over for bestemt adjektiv: der er mange grønne jordbær, hvor ofinder man røde? der er mange grønne jordbær, hvor 'finder man de røde? der Okom fremmede der 'kom nogle fremmede vi ohavde rigeligt af taglægter En lille gruppe ord som efter deres form, bøjning og oprin­ delse er adjektiver, synes at befinde sig midt mellem ægte adjektiver og bestemmere (Mikkelsen (1911) §§ 92, 101). De har uden betydningsændring trykstærkt eller tryksvagt ver­ bum: vi ^skød enkelte fasaner de ^har visse alvorlige problemer hun ^skrev flere gode kronikker i 1981 vi 'fandt adskillige gravhøje der ^opstod diverse komplikationer hvis du 'læser sådanne blade... de der ^sælger den slags værktøj... Det flere der optræder i denne gruppe, er synonymt med ad­ skillig, i modsætning til det rene adjektiv fler(e), som er en ægte komparativ (EHansen (1981)). Forskellig synes dels at kunne optræde som ægte adjek­ tiv med betydningen 'ikke ens': de cbestilte 'forskellig menu dels som en art bestemmer, nærmest synonym med „noget: de be'stilte forskellige madvarer

70

Tilsvarende har vi adjektivet samme ('identisk') og bestemmeren samme ('den nævnte'): de ounderviser 'samme børn de 'underviser 'samme børn § 60

Substantiviske, dvs. ikke attributive pronominer der op­ træder som objekter eller egentlige subjekter, fremkalder ikke tryktab i verbet: han be'talte ingenting jeg 'glemte noget han 'huskede kun dette derefter 'spiste man lidt vi 'mangler stadig forskelligt jeg 'mødte adskillige hun 'kender vist alle hvorfor 'tog du den? der 'skete noget der 'kom adskillige her 'mangler lidt Forbindelsen mange ting fungerer som et substantivisk neutralt prono­ men. Man kan fx se at den kan fungere som objekt i forbindelser hvor substantiver ellers er udelukket: det noget alt adskilligt [_ mange ting

hun

Også mht. tryk optræder mange ting som et pronomen: han 'kan mange ting vi 'opdagede mange ting

§ 61

jf. han Dkan mange sprog jf. vi oopdagede mange fejl

Som nævnt er begrebet bestemmer langt fra afklaret. Oven­ for (§ 59) har vi opregnet de fleste af dem der er væsent­ lige for tryksyntaksen. Der er imidlertid en rest tilbage, nemlig de tryksvage attributter lidt, en smule (en kende, en del), noget og så.. De betegner alle grad. Disse attri­ butter hindrer som de ægte bestemmere tryktab i verbet: han 'har clidt penge hun 'går olidt model

jf.

han Dhar penge

jf.

hun ogår model

71

vi 'sendte dem elidt madvarer

jf-

vi 0sendte dem madvarer

hun 'spiller en osmule cello han 'kører onoget cykelløb

jf.

hun ospiller cello

jf.

han okører cykelløb

Men her er vi ved noget som den traditionelle grammatik ikke kan beskrive. Disse "bestemmere" har nemlig ikke kun deres trykkonserverende effekt når de forbindes med sub­ stantiver. De hindrer også tryktab i det styrende verbum når de er bestemmere til attributive adjektiver: han 'har oså mange penge

jf.

han char mange penge

vi 'laver 0lidt andre retter de be'nytter onoget tvivlsomme metoder

jf-

vi olaver andre retter

jf.

de obenytter tvivlsomme metoder

Det samme er tilfældet hvor som helst de "bestemmer" et fast sætningsled: hun 'blev 0lidt forkølet

jf •

hun oblev forkølet

han 'ser oså mærkelig ud

jf.

du 'er vist onoget langt nede for tiden

jf.

han 'har oså travlt han 'gik en osmule lang­ somt

jf. jf.

han 0ser ret mærkelig ud du oer vist langt nede for tiden han ohar meget travlt

vi 'sad onoget længe op­ pe i går aftes

jf.

han ogik langsomt vi 0sad temmelig 'længe oppe i går aftes

Bestemmer disse ord og ordforbindelser frie adverbialer eller er de selv frie adverbialer, har de ingen indflydel­ se på verbets trykforhold: han okommer clidt sjældent hjem vi 0har cså tit influenza han ogik udenfor 'lidt hun ospiller cello 'sådan dette oslog mig 'noget ud

72

§ 62

En konstruktion med objekt eller egentligt subjekt med bestemmer kan have tryksvagt verbum hvis tryktabet skyl­ des de regler der er beskrevet i de følgende afsnit, fx vi osendte checken tilbage (§ 64) han osaver grenen over (§ 69) hvem otager ansvaret? (§ 72) Verbum + præpositionsforbindelse

§63

I faste (valensbetingede) forbindelser af verbum og præ­ positionsforbindelse må man mht. tryk skelne mellem 3 hovedtyper. (1) I type (1) er verbet obligatorisk trykstærkt, mens præpositionen følger den normale regel for præpositioner (§ 45): I må ikke 'le ad svenskerne dette 'afhænger udelukkende af økonomien det nytter ikke noget at 'flygte for torden kan du 'nøjes med rugbrød? de kan aldrig 'enes om pladserne jeg prøver at koncen'trere mig om opgaven det er jo ikke sikkert at de 'råder over atomvåben du må nok 'indstille dig på nedskæringer jeg vil ikke 'medvirke til voldsanvendelse hvem vil 'bidrage til gaven? (2) I type (2) er verbet trykstærkt når styrelsen for præ­ positionen ikke er nøgen,

men tryksvagt når styrelsen er

nøgen. Præpositionen følger den normale regel: han 'leder efter sine penge han oleder efter penge nu 'længes vi efter foråret nu olænges vi efter forår han 'fisker efter ørrederne han ofisker nok efter ørreder 'frygter du for følgerne? 0frygter man repressalier?

73

jeg 'regner med min lommeregner jeg cregner med kugleramme han 'bad om lidt vand (jf. § 61) han 0bad om vand 'skændtes de om pengene? oskændtes de om penge? han 'går til lidt klaverspil (jf. § 61) han ogår til klaverspil vi 'venter på Ole vi oventer på skibslejlighed omsider 'nåede man til et resultat omsider onåede man til enighed (3)

I type (3) er verbet obligatorisk tryksvagt, og sty­

relsens form har ingen indflydelse på trykforholdene. Præpositionen følger den normale regel: oholder du af hunde? hvem 0tog sig af børnene? det er svært at oslippe fra kreditorer osynes du om lidt baggrundsmusik? (jf. § 61) jeg 0bryder mig ikke om frostvejr hvornår ofandt du på motivet? du må endelig opasse på lommetyve hun ohører til mine bitreste modstandere jeg okender lidt til japansk Type (3) er karakteristisk ved at præpositionen kan have emfatisk tryk: jamen, 0holder du da slet ikke 'af børn? mener du for alvor at du ikke kan ofinde 'på noget? han okender faktisk en del 'til forholdene du klarer dig hvis du virkelig opasser 'på dine penge jeg aner ikke hvad vi skal ogøre 'ved problemet Et tilsvarende præpositionstryk er ikke muligt i typerne (1) og (2) :

74

*kan I ikke 'enes 'om prisen? *'længes du da slet ikke 'efter foråret? Selv ikke på grundlag af lange lister med de 3 typer sy­ nes der at tegne sig et semantisk mønster for fordelingen. Den virker tilfældig på samme måde som det er semantisk tilfældigt hvilke verber der bøjes svagt og hvilke stærkt. Typefordelingen er sandsynligvis en ordbogsoplysning om det enkelte verbum. Det er dog tænkeligt at man vil kunne udskille nogle karakteristiske verbalforbindelser fra de enkelte typer: gruppen

le ad,

grine ad, true ad, smile ad, fløjte ad

osv. tilhører således type (1), og "opnåelsesverber" med efter tilhører type (2): længes efter, lede efter, spørge efter, tørste efter, gribe efter osv. Translokalt verbum + motorisk adverbial § 64

Et verbum er tryksvagt når det (a) er forbundet med et mo­ torisk adverbialkomplement (slutadverbial), og (b) forbin­ delsen af verbum og adverbial har translokal betydning. Et motorisk adverbial er eller indeholder en af kort­ formerne hen, ind, ud, op, ned, bort, frem, hjem, over, om, eller tillader at en sådan indsættes: jeg går lige (hen) til købmanden Et statisk adverbial er eller indeholder en af e-formerne henne, inde, ude, oppe osv., eller tillader at en sådan form indsættes: jeg var (henne) hos købmanden At en forbindelse er translokal, vil sige at den betegner subjektets positionsskift til den lokalitet som adverbia­ let betegner. Sagt på en anden måde: A rejste til B på tidspunktet t er translokal, idet udtrykket præsupponerer at A (subjek­ tet) på et tidspunkt der ligger før t, ikke befandt sig på B (adverbialet). Følgende udtryk er altså ikke trans­ lokale, trods det motoriske adverbial: skrive hjem, ringe

75

op til Thisted, se op, kikke ind osv. - Eksempler på trans­ lokale konstruktioner: hun ogik ud i skoven (jf. hun 'gik ude i skoven) vi okørte hjem (jf. vi 'kørte) den ofaldt i grøften (jf. den 'faldt) Ole ovendte senere tilbage (jf. vinden 'vendte) vi osejlede til England (jf. vi 'sejlede i 3 måneder) på onsdag ocykler jeg med mine nevøer til Roskilde (jf. om sommeren 'cykler jeg i Jylland) udgravningen er oskredet sammen (jf. jeg er 'skredet) de ^kravlede op i træet bolden otrillede ind under bordet tyven olistede ud ad bagdøren gæssene 0fløj hen over huset jeg 0sneg mig frem til vinduet vi oflyttede til Vanløse Jensen otrådte modigt frem Ole ostod op kl. 7 Tilsvarende trvktabsregel gælder for de kausative verber der styrer akkusativ + motorisk adverbial: jeg oløftede stenen i vejret vi osender bøgerne med de okørte Ole på hospitalet vi osaver bare grenen af han oskubbede mig ud i vandet hun ^kastede bolden ind gennem vinduet jeg 0trak nøglen ud af døren hun oputtede nøglen i lommen Brutus „stak kniven i Cæsar vi olukkede døren i døren blev olukket i stenen skal oløftes i vejret bolden okastedes ind gennem vinduet § 65

Forbindelser som er translokale metaforer, mere eller min­ dre levende, følger hovedreglen for translokale verbalfor­ bindelser:

76

nu er han igen ohoppet på limpinden han ospringer op som en løve og falder ned som et lam hemmeligheden cslap ud til offentligheden radioen er ogået i stykker papirerne er okommet i uorden overvejer du ikke tit at 0stå af ræset? du ogår i hundene på den måde vi er oløbet ind i store vanskeligheder det siges at han har okørt forretningen i sænk Sådanne udtryk har ikke translokal, men nok transformativ betydning, dvs. de betegner subjektets overgang fra én tilstand til en anden, fx fra vågen til sovende tilstand: jeg ofaldt i søvn Til betegnelse af vejes og andre passagers placering kan bruges et translokalt verbum, især cfå, + et motorisk adver­ bial der betegner vejens eller passagens ene endepunkt: vejen går ned til grusgraven Trykmæssigt optræder disse forbindelser som translokale, skønt der i konkret fysisk forstand ikke er tale om place­ ringsskift: ved Hirtshals csvinger kysten skarpt mod øst løjpen cgår hen over Neverfjell broen ogår over til Falster cykelstien ogår hen over mosen ledningen oløber gennem hele rummet stigen onår (el. 'når) ikke op til vinduet ruten ofører direkte op til plateauet 0fører trappen op til pigeværelset? korridoren ogår lige ud til lageret sporene oviser tilbage til hulen Også andre ord end vej- og passagebetegnelser kan indgå i lignende konstruktioner med motorisk adverbial. Det er især ord der betegner langagtige eller kredsformede gen­ stande; verberne kan være både bevægelses- og stilstands­ verber:

77

her 0stiger der en lodret klippevæg i vejret domkirkens spir „rager op over byens tage anemonerne „titter allerede frem terrassen cvender mod syd der 0stikker et par lægter bagud fra vognens lad frisen „løber om på vestgavlen Snarumselva Q'flyder gennem Valdresdalen den Antifascistiske Beskyttelsesvold agår rundt om hele Vestberlin din tegnebog Qstikker op af lommen tovet 0hang ned fra et tredjesals vindue vandet 0står op over det røde mærke parken Gligger vistnok ud til Strandvejen brættet skal 0sidde tæt ind til væggen Det kan være tvivlsomt om der foreligger metaforer i så­ danne tilfælde: gå, løbe, føre osv. opleves næppe billed­ ligt, og udtrykkene står ikke i modsætning til synonyme, ikke-billedlige konstruktioner. § 66

Hovedreglen om tryktab i translokale konstruktioner (§ 64) forudsætter at de to betingelser er opfyldt samtidig: kon­ struktionen skal indeholde et fast motorisk adverbial, og dens betydning skal være translokal (se dog § 67). I en del forbindelser er kun den ene betingelse opfyldt, og der indtræder derfor ikke tryktab i verbet. a. Et mindre antal verber har translokal betydning, men forbindes med statisk adverbial. De tilfredsstiller såle­ des ikke hovedreglen i § 64, og de har trykstærkt verbum: skal vi 'anbringe stolen (henne) ved vinduet? vi har pla'ceret vasen (oppe) på bogreolen de po'sterede 5 mand (fremme) ved porten vi 'gemmer pengene (nede) i kommoden hun 'plantede tulipanerne (omme) foran huset De fleste af disse verber svarer til tyske verber med præ­ position som, trods translokal betydning, styrer dativ: wir landeten in einem Vorort osv. (Jørgensen (1958) 145ff)

78

b. Det modsatte, nemlig ikke-translokalt verbum + moto­ risk adverbial, har vi i nogle få forbindelser, som alt­ så heller ikke rammes af hovedreglen (§ 64) og derfor har trykstærkt verbum: han 'råbte ud over mængden hun 'pegede hen på chaufføren Ole 'kikkede ind i skabet han 'lyttede intenst ud i natten det 'trækker ind ad vinduet ilden/det 'ryger ud i stuen mudderet 'stænker helt op på ruderne brandmændene 'sprøjtede ind ad alle vinduer soldaterne 'skød vildt ind i mængden af demon­ strerende værftsarbejdere Særlig hyppige og vigtige forbindelser er: jeg 'rejste mig op hun 'satte sig ned de 'lagde sig ned vi 'vendte os om Disse forbindelser betegner at subjektet skifter stilling, men ikke placering, jf. han osatte sig op i sengen (translokalt) han 'satte sig op i sengen (ikke translokalt) han olagde sig ned på gulvet (translokalt) han 'lagde sig ned på sofaen (ikke translokalt) han olagde sig ned på sofaen (translokalt) c. Nogle verber med translokal betydning (se § 64) kan ikke forbindes med motorisk adverbial, og de opfylder så­ ledes ikke betingelserne for tryktab: *han oundslap over til Bornholm *jeg oindpakkede gaven i brunt papir De fleste af disse verber er sammensætninger med steds­ adverbium som førsteled. - Intransitiver:

79

vi 'ankom til byen kl. 16.43 han er 'udvandret til Canada vi måtte for'trække til den overdækkede terrasse Jesus er 'nedfaren til dødsriget hvornår retur’nerede de til basen? forslaget 'indgår i en helhed Andre intransitiver: afgå, afrejse, bortrejse, emigrere, hensynke, immigrere, indvandre, opstige, retirere o.a. Transitive verber: vi 'henlægger mødet til Roskilde man 'udsendte en appel over hele landet han blev for'vist til Australien jeg har nu 'overført pengene til din konto har du endnu ikke 'indmeldt dig i partiet? Danmark ekspor'terer en del af sit smør til England Andre transitive verber: bortføre, bortvise, deportere, fremlægge, importere, indbringe, indlægge, indkaste, ind­ sende , indsætte, injicere, introducere, optrykke, opsuge, optage o.a. d. Nogle højfrekvente verba ponendi (anbringelsesverber), nemlig lægge, sætte, stille og hænge har to konstruktions­ muligheder. Konstruktionen kan være translokal og følge hovedreglen: jeg olagde blyanten ind på bordet hun osatte sig hen i vindueskarmen vi ostiller kufferten ud på trappen de ohængte maleriet op over sofaen Konstruktionen kan imidlertid også være ikke-translokal, med trykstærkt verbum og statisk adverbial: jeg 'lagde blyanten inde på bordet hun 'satte sig henne i vindueskarmen vi 'stiller kufferten ude på trappen de 'hængte maleriet oppe over sofaen

80

Den translokale sætning jeg olagde skiftenøglen ud på værkstedet præsupponerer "skiftenøglen befandt sig tidligere ikke på værkstedet", jf. § 64. Men den ikke-translokale sætning jeg 'lagde skiftenøglen inde på værkstedet præsupponerer ikke - men modsiger heller ikke: "skiftenøg­ len befandt sig tidligere ikke på værkstedet". Sætningen kan altså bruges hvis nøglen aldrig har forladt værkstedet. Pragmatisk betoner den motoriske konstruktion objek­ tets positionsskift, selve anbringelsesprocessen. Den ikketranslokale konstruktion betoner objektets plads fra det øjeblik anbringelsesprocessen er fuldført (EHansen (1980)). e. Et adverbial bestående af til + substantiv kan enten være stedsbetegnende (dybdekasus: lokativ) eller personbe­ tegnende (dybdekasus: dativ, recipient)

(Ruus (1979)).

Kun når der foreligger en stedsbetegnelse kommer trykreg­ len i § 64 i anvendelse: jeg osendte bogen til Lund (Lund er en by) jeg 'sendte bogen til Lund (Lund er en person) man ohentede Einstein til USA han 'hentede kaffen til mig jeg oleverede frakken til renseriet jeg 'leverede frakken til Jensen f. Visse adverbialforbindelser har motorisk form uden at have motorisk betydning. De er frie adverbialer, især tidsbetegnelser, og de kan således ikke udløse hovedreg­ len i § 64 : hun 'gik ud på aftenen (jf. hun ogik ud på molen) vi 'sejlede op ad formiddagen (jf. vi osejlede op ad åen) han 'kørte hen på eftermiddagen (jf. han okørte hen på kroen) vi 'arbejder ud fra en helt ny teori (jf. vi ogår ud fra en interessant antagelse)

81

§ 67

En undtagelse fra hovedreglen (§ 64) danner nogle forbin­ delser hvis verbum betegner en voldsom bevægelse eller tilsynekomst i rigelig mængde. Verbet har hovedtryk trods den klart translokale betydning: hun 'styrtede op ad trappen vi 'skyndte os hjem de 'flintrede ud på vejen vandet 'løb ned ad væggen børnene 'vrimlede frem fra alle kroge det 'flød ud på gulvet med vand han 'for ud af døren regnen 'styrtede ned folk 'væltede ud på gaden sneen 'føg ind ad alle sprækker benzinen 'strømmede ud på gulvet skoven har 'bredt sig ud over hele egnen vejen 'snor sig op gennem lyngbakkerne (jf. § 65) Til disse forbindelser, der så at sige er født emfatiske, hører også mere eller mindre metaforiske udtryk hvor et verbum som normalt ikke er translokalt, bruges i trans­ lokal betydning i forbindelse med motorisk adverbial: rørlæggerne 'svejser sig op gennem Jylland de bogstavelig talt 'drak sig gennem hele Frankrig vi skal produ'cere os ud af vanskelighederne nu kan man 'sove sig over Nordpolen de var ved at 'æde os ud af huset Konstruktioner med "mobilt adverbial"

§ 68

Verberne håbe, mene, synes og tro kan have nultryk når transformationen "adverbial transport" (Mikkelsen (1911) 332) fra ledsætning til oversætning har fundet sted: jeg ^håber ikke at han kommer (jf* jeg 'håber sådan at han ikke kommer) jeg Jmener tit at jeg har truffet ham (jf. jeg 'mener at jeg har truffet ham tit)

82

jeg ^synes ingen kager I har spist (jf. jeg 'synes at I ikke har spist ret meget) jeg vil da både ^tro at Hans og Grethe kan låne dig penge (jf. jeg vil 'tro at både Hans og Grethe kan låne dig penge) Andre adverbialforbindelser § 69

Der findes andre tryktabsforbindelser af verbum + adverbi um end de ovenfor behandlede. De er imidlertid ikke ordnede i klare syntaktiske ka­ tegorier, og der kan kun formuleres tilløb til regler. Op lysninger om adverbialforbindelsernes trykforhold må der­ for for en dels vedkommende henvises til ordbøgerne, som jo netop registrerer og beskriver det der fra et gramma­ tisk og syntaktisk synspunkt er helt eller relativt usy­ stematisk . Her må vi nøjes med at behandle nogle få nogenlunde tydelige typer. (1) Et fast adverbial der består af en præposition indgår i de allerfleste tilfælde tryktabsforbindelse med verbet: hvordan obærer du dig 'ad? oslap nu 'af! han har vist otaget 'på hvis jeg fik chancen, ville jeg oslå 'til det er altid pigerne der skal oholde 'for jeg bliver desværre nødt til at osige 'fra du må ohænge lidt mere ’i har I ikke lyst til at ospille 'med? han oblev 'ved i timevis er det nødvendigt at ofernisere 'om? nu skal jeg ose 'efter i dag bliver vi nødt til at oarbejde 'over Det "overflødige" ad forbindes med trykstærkt verbum: lad os 'se/'spørge 'ad I kan jo 'prøve/'følges 'ad hvem har 'skilt/'splittet bornholmeren 'ad

83

Men i øvrigt synes undtagelserne fra hovedreglen at være få: 'se dig 'for! (2)

Et fast adverbial der er bundet til ét eller nogle

ganske få verber, indgår tryktabsforbindelse med verbet: det ogår 'an nu otager vi 'fat kan du ikke ofå 'has på opgaven? odrak I 'dus? jeg skal nok cstå dig 'bi ogiv 'slip! nu prøver vi at chale 'tot Andre eksempler på sådanne adverbialer: gå rabundus

slå bak

gå agurk

tygge drøv

løbe sur

gå fallit

rive/gå itu slå klik

gå grassat spille fandango stå skoleret

gå amok

komme flot gå fra snøvsen sidde stille

give los

ligge på lur

trække i langdrag suge på labben

spille falsk

huske galt

Den slags stærkt bundne elementer er både semantisk og syntaktisk vanskelige eller umulige at bestemme: det er tvivlsomt om de overhovedet kan henføres til ordklasse og ledtype. Når de her er kaldt "adverbielle", er det snarere udtryk for en rask beslutning end for indgående grammatiske overvejelser. (3) Nogle særlig hyppige forbindelser af visse verber og (mådes)-adverbial har tryktab. Adverbialet består i næ­ sten alle tilfælde af et adjektiv i neutrum: han 0løb 'hurtigt det ogår 'langsomt dette kan ovare 'længe i morgen kan I osove 'længe behøver du at oråbe 'højt? du skal „tale 'tydeligt

84

Jf. han 'løb ele'gant de 'gik 'usikkert dette kan 'vare '4 'timer i morgen kan I 'sove til kl. '10 osv. Andre tilsvarende forbindelser: læse højt

køre hurtigt

slå hårdt

flyve lavt gå først skrive rent spørge dumt

veje tungt

komme sidst

tale rent gå galt regne forkert

arbejde sent kaste langt

spise færdig(t)

Se i øvrigt § 74 om idiomatisk tryk. Når man, som vi har gjort i denne bog, beskriver et emne ved at inddele det i forskellige områder, hvis definition og karakteristiske træk der kan gøres rede for, ender man tit med en restgruppe. Man kalder det en restgruppe fordi det vigtigste og måske eneste fælles træk ved de fænome­ ner den omfatter, er at de ikke hører til i de forud be­ handlede grupper. Denne paragraf om "andre adverbialforbindelser" er en sådan restgruppe. At der overhovedet opstår restgrupper i beskrivelsen, kan skyldes forskelligt. Det kan være at forskeren ikke har haft tid til at gøre sin beskrivelse færdig; rest­ gruppen betyder så bare "hertil nåede jeg i denne omgang" Det kan også være at han ikke har været dygtig nok til at se hvordan restgruppens indhold kan analyseres som en el­ ler flere "rigtige" grupper. Og endelig kan grunden være at sproget faktisk indeholder en gruppe fænomener som ik­ ke kan systematiseres og beskrives på grundlag af sikre fælles egenskaber. Her i § 69 har alle tre årsager sikkert spillet en rolle.

85

Trykforhold i verbalsubstantiver på -en § 70

Verbalsubstantiver der er afledt af verbalstammen ved hjælp af endelsen -^n, fungerer i den syntaktiske overfla­ de som nominaler; det viser sig ved deres stilling, deres artikler, attributive led osv. Mht. den indre opbygning af de syntagmer hvori de indgår, svarer de nøje til infinite verber eller ledsætninger uden subjekt: k

n

a

at han

stadig stadig

(hans)

V vil

at ville (stadige) villen

V hævde hævde hævde

N

A

sig blandt kammeraterne sig blandt kammeraterne sig blandt kammeraterne

Også mht. trykforhold er disse verbalsubstantiver af udpræ­ get verbal karakter, idet de nøje følger de trykregler der gælder for de tilsvarende verbalkonstruktioner: hans 'medvirken til kon'certen (jf. han 'medvirkede til kon'certen) hans opassen på 'pengene (jf. han opassede på 'pengene) 'denne 'venten på Go'dot (jf. vi 'venter på ’Godot) 'denne oventen på 'skibslejlighed (jf. de oventer på 'skibslejlighed) børnenes 'råben i skolegården (jf. børnene 'råber i skolegården) pressens evindelige 0råben højt (jf. pressen oråber højt) Idiomatisk tryk §71

I verbalkonstruktioner af den art som kaldes faste forbin­ delser, stående vendinger eller idiomatiske udtryk (idio­ mer) , kan der indtræde tryktab i verbet:

86

hun ohavde overtaget vi 0tog toget han ofisker i rørte vande Hvad der skal forstås ved faste udtryk, idiomer osv., bliver præciseret nedenfor (§ 72), og vi appellerer fo­ reløbig til læserens intuition. De allerfleste idiomer med tryktab har deres tryktab i henhold til en af de regler der er behandlet i §§ 50-70, fx: oflyve i flint oslå sig på flasken

}

§ 64-65

ovære til rotterne oligge til byrde 0tabe ansigt ovande høns I virkeligheden er der kun få konstruktionstyper hvis tryk­ tab ikke kan beskrives på anden måde end som idiomatisk bestemt, og to af dem er helt dominerende. (1) Konstruktioner_med_ikke3nø2ent_objekt__(§_57| ohave kommandoen otage bussen ofå ansvaret/skylden ogive stødet til... oholde sengen ose/høre magen okøbe katten i sækken (2) Konstruktioner_med_statisk_adverbial_ j§_64)[ oligge i sengen osidde på gløder okøre i karet ostå på gaden oarbejde hjemme ogå ude

87

I øvrigt synes idiomatisk tryktab at kunne indtræde i alle verbalkonstruktioner: ogå igen osove til middag ogå fra snøvsen ospille til begravelser otrække på skulderen orejse alene obade nøgen Det vil altså sige at idiomatisk tryk kan gå på tværs af alle de foregående regler (§ 50-70). Idiomer § 72

Et fast_udtryk eller en idiomatisk_vending (idiom) kan kort bestemmes som et udtryk der ikke kan beskrives ved hjælp af grammatikkens almindelige regler. Sætningen han trådte i radiserne er konstrueret efter almindelige og velkendte regler for rækkefølge, bøjning osv., og sætningen har den betydning som kan forudses ud fra de enkelte ords normale leksikal­ ske betydning. Udtrykket han jokkede i spinaten ligner det foregående hvad den grammatiske overflade an­ går, men dets betydning ('dumme sig1) kan ikke afledes af eller forudses ud fra de enkelte ords normale betydning. Udtrykket kan ikke beskrives eller analyseres efter gram­ matikkens almindelige regler, det er et unikum i sprogsy­ stemet, og dets betydning må forklares i ordbogen, fx un­ der opslagsordet spinat (se fx ODS XXI sp. 317). Man siger at udtrykket jokke i spinaten er leksikaliseret, dvs. må opfattes som ét, uanalyserbart ord, ligesom fx banan, grøn, kludre. Andre eksempler på leksikaliserede udtryk er gad vidst og hulter til bulter. Efter gide følger i moderne dansk det infinitte verbum i infinitiv: gider du lige (at) hjæl­ pe mig, kun i gad vidst kan det være præteritum participi-

88

um; hulter følger den enestående regel at det skal stå foran til bulter, og tilsvarende gælder det for bulter at det kun kan stå efter hulter til. Leksikaliserede udtryk som jokke i spinaten, gad vidst og hulter til bulter kaldes idiomer eller idiomatiske ven­ dinger når de indgår som faste, tilbagevendende elementer i sprogbrugen. En original metafor eller anden stilistisk figur er altså ikke et idiom. Bestemmelsen af idiomet er mere kompliceret, men i denne forbindelse skulle ovenstående redegørelse være tilstrækkelig. Idiomets betydning kan altså ikke afledes af de enkelte ords og den syntaktiske konstruktions semantik. At flyve i flint har intet med flyvning og stenarter at gøre, og også blinde kan se igennem fingre med noget. (Der findes tit en spændende historisk forklaring på sådanne udtryk). Den betydningsmæssige sammensmeltning af leddene, som skal behandles nøjere nedenfor, viser sig på forskel­ lige måder i syntaksen. Fx er idiomet som regel bundet til en fast artikel­ brug, et bestemt tal og en uforanderlig rækkefølge:

*han oviste mig dørene

han 'viste mig bogen han 'viste mig bøgerne

*han oviste mig en dør *han oviste mig den blå dør

han 'viste mig en bog han 'viste mig den blå bog

*døren oviste han mig ikke

bogeni 'viste han mig ikke

han oviste mig døren

Sætningskløvning er som regel umulig. Normalt er en klø­ vet og en ukløvet sætning semantisk identiske - bortset naturligvis fra den specielle fremhævelse der ligger i selve kløvningen: han 'viste mig bankbogen

det var bankbogen han 'viste mig

jeg 'sad på sofaen

det var sofaen jeg 'sad på

dette cgav stødet til en revision

det var en revision dette ogav stødet til

En leksikaliseret verbalforbindelse kan ikke kløves på samme måde:

89

han oviste mig døren

*det var døren han viste mig

jeg 0sad på gløder

*det var gløder jeg sad på

dette ogav stødet til en *det var stødet til en revi­ revision sion dette gav Tilsvarende kan et enkelt led heller ikke isoleres fra forbindelsen ved henvisning med pronomen eller adverbium. I eksemplet 'tog du cyklen? nej, den tog Lise henviser den til cyklen. Dette lader sig ikke gøre i tryk­ tabsforbindelse : Otog du cyklen? *nej, den tog Lise Derimod kan et det gjorde henvise til hele verbalforbin delsen: tog du cyklen? nej, men det gjorde Lise Tilsvarende: min bil 'står på gaden min bil ostår på gaden

der står min også *der står min også det gør min også

han 'ligger i sengen han 0ligger i sengen

der lå jeg i nat *der lå jeg i nat det gjorde han også i går

Verbale tryktabsforbindelser er langtfra altid leksikaliserede, fx 0hente øl

orejse hjem

oreparere ure

obo til leje

Og man finder også mange eksempler på det modsatte, at en forbindelse som mht. betydning er klart leksikaliseret, ikke har trvktab, fx 'skyde papegøjen

'tage billetten

'tabe hovedet ikke 'løfte en finger for

'sidde på pengekassen 'holde sig på måtten

'jokke i spinaten

'grave sin egen grav

90

Det er derfor klart at det ikke er muligt at give regler for hvilke idiomatiske forbindelser der skal have tryk, således som man kan det for de fleste andre forbindelser. Vi har her at gøre med grammatisk uregelmæssighed af samme art som de uregelmæssigheder man kender fx mht. sub­ stantivers genus (en/et), deres pluralisendelser (-(e)r, -e, "nul") eller verbernes tempusbøjning (-ede/-te, stærk/ svag): der er ingen regler eller kun regler med stærkt begrænset gyldighed, og oplysningerne må søges i ordbogen. Ordbøgerne giver normalt ingen markering af syntaktisk tryk, men i princippet burde der være oplysninger om ufor­ udsigelige tryk som ofå ansvaret/skylden/føringen/udspillet/kommandoen ohave

"

"

otage " " olide/osøge døden

" "

"

"

flugten

ogøre en ende på noget osove til middag (jf. 'sove til middag) ospise til aften/på restaurant okøbe på kredit oleve over evne ostudere til læge otale med accent ostå/oløbe på ski ogå igen (jf. 'gå igen) ostå i forhold til oleve i flok 0flyve i formation oleve på polsk oarbejde på akkord Der er ingen tvivl om at særlig mange forbindelser med præposition + nøgen styrelse har tryktab, men man kan ik­ ke formulere en regel på denne iagttagelse. Dels har vi ovenfor set verbalforbindelser med hovedtryk trods præpo­ sition + nøgen styrelse (§ 63): kan du ikke 'nøjes med rugbrød?

91

Dels er der mange eksempler med præposition + nøgen sty­ relse som frit adverbial uden at dette fremkalder tryktab i verbet: skader 'bygger i trætoppe han 'sladrer af skole han 'falder altid for billige argumenter de 'skummede af raseri de 'skælver af frygt man kan ikke 'vinde gennem voldsanvendelse det 'gjorde du med vilje To vigtige idiomatiske tryktabstyper viser klart den se­ mantiske leksikalisering. Det er de metaforiske og de in­ stitutionaliserende udtryk. Metaforiske_udtrvk § 73

Metaforisk (billedligt) brugte ord og udtryk spiller altid på spændingen mellem en "egentlig" eller "bogstavelig", og en overført eller metaforisk betydning. Et udtryk har sin egentlige betydning når dets indhold kan afledes af de enkelte ords leksikalske indhold og af den syntaktiske konstruktions betydning. Det er den egent­ lige betydning der foreligger i han 'viste mig døren han 'står med huen i hånden jeg 'lagde kortene på bordet De enkelte ord har deres leksikalske betydning og kan en­ keltvis udskiftes så der dannes nye meningsfulde sætninger med egentlig betydning: han 'viste mig døren han 'viste mig vinduet han 'solgte mig døren De tilsvarende tryktabsforbindelser er metaforiske eller idiomatiske:

92

han oviste mig døren (dvs. forlangte at jeg skulle gå) han Qstår med hatten i hånden (dvs. optræder ydmygt) jeg olagde kortene på bordet (dvs. skjulte ingenting) Udskifter man et af ordene får man et meningsløst udtryk: *han oviste mig vinduet Betydningen af de metaforiske forbindelser kan ikke afledes af de enkelte ord og den syntaktiske konstruktion. De tre eksempler handler ikke om hhv. en dør, en hat eller om kort, udtrykkene er uanalyserbare helheder. Andre eksempler på metaforiske tryktabsforbindelser: vi olægger den sag på hylden nu 0står han pludselig på gaden (dvs. han er arbejdsløs) man skal ikke okøbe katten i sækken hvem ostår bag borgmesteren? (jf. hvem 'står bag skuret?) nu har Jensen heldigvis otaget roret det siges at han har 0fået silkesnoren (dvs. er fyret) han ofiskede som sædvanlig i rørte vande jeg Qhar en høne at plukke med dig han 0har et godt øje til den slags du skal ohave et øje på hver finger han 0har en ræv bag øret hun Dhar fingeren på pulsen du skal ikke oskue hunden på hårene det var det der oslog hovedet på sømmet firmaet okØrer stadig på pumperne det skal man nu ikke orynke på næsen ad han otrak på skulderen ad min idé IS§£itutionaliserende_udtryk § 74

Betydningen af en sammensætning er i mange tilfælde lig med betydningen af et udtryk bestående af flere ord, således at sammensætningen kan betragtes som en ret enkel omformning af det komplekse udtryk: havemøbler er 'møbler produceret og beregnet til brug i haven', himmelblå er 'blå som himlen', og forskudsberegne betyder 'beregne på forskud'.

93

Så enkelt er forholdet mellem en sammensætning og et komplekst udtryk ikke altid. Det viser sig især hvis man ud fra sammensætningen og analogier fra andre sammensæt­ ninger prøver at beregne betydningen. Fx kan man ikke de­ finere sporvogn som 'vogn der kører på spor', for dette ville også omfatte jernbanetog, Den Blå Vogn i Tivoli, vogne til intern transport på fabriksanlæg og i grusgrave osv. Sporvogn betyder 'elektrisk drevet vogn til offentlig passagertransport i bygader'. Ved at reservere ordet spor­ vogn til denne betydning har man foretaget en betydnings­ indskrænkning i forhold til 'vogn. der kører på spor'. Noget tilsvarende kan man se i idiomatiske tryktabs­ forbindelser. Tænk fx over betydningsforskellen mellem (a) han 'ligger i sengen (b) han oligger i sengen Sætning (a) betyder 'han befinder sig i sengen i liggende stilling'; gende'.

(b) betyder yderligere at han er syg, 'sengelig

De to sætninger har således klart forskellig betydning men ikke sådan at (b) er metaforisk i forhold til (a). Man kunne snarere udtrykke det sådan at (b) er et institutioudtryk. Han ligger i sengen (a) betegner per­ sonens legemsstilling og det møbel han i øjeblikket befin­ der sig på; (b) derimod: han ligger i sengen, betegner he­ le den velkendte institution "sengeleje ved sygdom", noget med fravær og sygemelding, smerter, feber, medicin og "god bedring!" osv. (c) jeg otager toget (d) jeg 'tager linje 12 Sætning (c) betegner den almene transportinstitution at rejse med toget - noget mange mennesker gør hver dag og mange steder. At 'tage linje 12 er noget langt mere spe­ cielt, knyttet til bestemte kvarterer af bestemte byer. (e) har du 'set Hamlet? (f) har du 0set Hamlet?

94

(Vi går ud fra at Hamlet er et skuespil). (e) er den almin­ delige måde at spørge én person om én bestemt teaterople­ velse. Men hvis Hamlet går i byen og er en stor, meget om­ talt succes som mange mennesker har set eller ønsker at se, så kan dette at se Hamlet her i byen og i denne sæson op­ fattes som en institution: har du 0set Hamlet? nå ikke endnu! Tilsvarende hvis man tænkte sig at de engelskstuderende som et led i deres uddannelse skulle dokumentere at de hav­ de set Hamlet: jeg må se at få nset Hamlet inden eksamen begynder. Som man kan se er institutionaliseringstryktab en pro­ duktiv mekanisme, og trykforholdene afspejler tit den en­ kelte talers opfattelse af det han oplever. Man må derfor være forberedt på at der kan være individuelle forskelle og at trykforholdene kan skifte i det samme eksempel, fx hvis en handling på et tidspunkt begynder at blive opfat­ tet som en institution. Et eksempel: Det er vist naturligt at sige, uden trvktab i verbet: (g) på lærermødet i går disku'terede vi Ole Jensen fra 1 y Det er en engangsforeteelse, ikke noget velkendt, udbredt og tilbagevendende. Derimod kan man sige (h) jeg glæder mig til weekenden, så skal vi rigtig odiskutere Marx for diskussioner med Marx som emne er noget udbredt og til­ bagevendende, det er forbundet med læsning af bestemte tek­ ster, brug af et specielt ordforråd osv., og kan ligefrem være institueret helt konkret som en studiekreds eller et undervisningsforløb. - Men hvis nu Ole Jensen fra 1 y vi­ ser sig at være en besværlig elev som gang på gang må drøf­ tes på lærermøderne, så er diskussionerne blevet institu­ tionaliseret og kan betegnes med tryktabskonstruktion: vi har odiskuteret Ole Jensen det meste af eftermiddagen Andre eksempler på institutionaliserende forbindelser: han osidder i fængsel (jf. han 'sidder i et spansk fæng­ sel)

95

kan du cstå på hovedet? (jf. kan du 'stå på benene?) vi Obor i lejlighed (jf. vi 'bor i Roskilde) de osover i dobbeltseng (jf. jeg måtte 'sove på fire taburetter) hvem 0sad ved klaveret? (dvs. akkompagnerede) han oarbejder hjemme (jf. han 'arbejder her) jeg kan godt lide at orejse alene kan man obade nøgen her? han ospiller på fløjte (jf. han 'spiller på fløjten) ogår hun i skole? (jf. hun 'går i en skole for tunghøre) hvem har ofået sorteper? (jf. hvem har 'fået hjerter syv?) min bil Qstår på gaden (dvs. jeg har ingen garage) Lars char ordet hun osidder i uskiftet bo gode journalister ohænger ikke på træerne Kontekstbetinget annullering af tryktabsreglen § 75

Alle de tilfælde af tryktab som er beskrevet ovenfor, op­ hæves af en generel trykstrukturregel der siger at hvis et verbum ikke har et trykstærkt komplement efter (til højre for) sig, så skal verbet have hovedtryk, evt. bitryk. - I sætningerne 'Ole cvar 'her ohan ovar 'her ovar 'Ole cher? er var tryksvagt i henhold til reglen i § 55 a.l. Men i han 'var 0her ... hvem der 'var 0her 'var 0han cher? efterfølges var ikke af noget trykstærkt komplement og får derfor tryk (evt. kun bitryk), jf. ... hvem der 'var Qdet ... hvem der Qvar 'syg Frie adverbialer, som altså ikke er komplementer, kan ikke hindre annulleringer:

96

han 'var cher i 'går ... hvem der 'var 0her kl. '10 ... hvem der 'var 0det i 'virkeligheden 'var 0han cher 'hele 'dagen? Reglen om det trykstærke komplement gælder ikke kun komple­ menter af 1. grad, altså direkte komplementer til det fi­ nitte verbum. Et trykstærkt komplement af 2., 3. og højere grad hindrer også annulleringen af tryktabet: han oer ogået 'ud det omå ohave 0fundet 'sted i 'går vi oskal chave okøbt bil'letter 'døren ckan ojo ovære osmækket 'i I disse eksempler bevarer verberne være, have, skulle, måtte og kunne deres trvktab på grund af de trykstærke sekundære komplementer. Eksempler som 'sommer ovar 0det 'træt oer 0jeg 'ikke 'hvor 0har Qden oværet? 'hvem Dhan oer (ved jeg ikke) uden trykstærkt komplement efter være modsiger ikke reglen, idet de er klart emfatiske. Emfasen på førsteleddet etable­ res ved svækkelse af det følgende led (den emfatiske reli­ efvirkning, se § 5). Konstruktionerne er altså udtalevari­ anter af ''sommer 'var Qdet ''hvor Qhar cden 'været? osv. Sammenlign, uden emfase 'nej, jeg 'ved 'ikke hvem han 'er og jeg 'ved 'ikke 'hvem ohan oer, men jeg 'ved 'hvad ohan oer med modsætningstryk

hvem - hvad.

97

De vigtigste syntaktiske situationer hvor et verbum kommer til at stå uden trykstærkt komplement efter sig, er følgende a.

Inversion: 'koldt ,er 0det

'hvor ,er ohan?

ingeni'ør ,er 0han 'ikke 'borte ,var 0den

hvor'når ,var odet?

'sove ,skal I

'er du der end'nu? i Pa'ris har jeg aldrig .været

'med 'vil vi nu skrive 'regninger 'kan de da b.

'hvem 'blev odet 0så?

'hjem er han næppe .gået

Ellipse: jeg 'vil ikke! du 'skal! skal vi lege tag'fat? det er i 'orden, 'du 'er! der er 'ikke 'mange der er til'fredse for tiden, men 'jeg 'er

c.

Komplement i konjunktionalfelt: hvem der 'var hvad hun 'blev jeg ved ikke

hvor de har 'været hvad de 'ville

hun bliver d.

mere tilpas jo varmere det 'er

Komplement som fællesled: dette er den største (som) der 'er det er det eneste vi 'må han lå lige så lang som han 'var jeg er nu engang ikke bedre end jeg 'er

De fleste konstruktioner med som og end har modsætningstryk,, og dette er tit markeret som tryktab på verbet: 'jeg er nu lige så dygtig som 'han 0var 'tidligere 'han er vistnok 5-6 år ældre end 'jeg oer e.

Kiøvning: det er jo ingeniør han ,er

98

det er fransk han ikke 'kan det var her den 'var raske er der ikke mange der 'er mere f.

Verbum vicarium-konstruktioner: facaden cskal males - 'skal oden? (jf. 0skal fa'caden, oskal 0den 'det) ja, 'det 'skal cden oda (jf. 'det oskal 'vinduerne 'også)

g.

Påhængsspørgsmål og -udråb: han oer god nok, ,er han ikke? hun obliver dygtig engang, hun 'bliver! du oer en snyder, ,er du! I Qvil godt komme, 'vil I ikke? du cskal hjælpe til med opvasken, du 'skal!

h. Ekstraposition. Verberne følger mht. ekstraposition samme regler som præpositionerne, se § 46: og det 'var - nyhedsmagasinet ind ad døren 'trådte nu - d'Artagnan og kattekongen 'blev naturligvis - lille Kirsten årsagen ^var at vi ikke havde nogen penge resultatet ^blev at firmaet gik fallit planen 'var at gå over indlandsisen det bedste ^bliver nok at vente til næste år § 76

Sideordnede verber med fælles komplement efter sidste ver­ bum, har altid hovedtryk. Denne regel ophæver således tryk­ tabsreglerne ovenfor: han 'er og 'bliver en rigtig mandschauvinist (jf. han oer (obliver) en rigtig m.) så 'løb og 'fløj han hen over hegnet (jf. så 0løb (ofløj) han hen over h.) har du 'set eller 'hørt noget til dem fra Norge? (jf. har du Dhørt (cset) noget til dem fra N.?)

99

vi 'skar og 'klippede emballagen itu (jf. vi 0skar (oklippede) emballagen itu) Hvis de to verber ikke er fælles om et komplement, gælder reglen ikke: han 'vokser og obliver en rigtig mandschauvinist svanen 'lettede og ofløj hen over hegnet han 'grinede og oklippede emballagen itu kassereren 'studsede men olæste videre

100

STIKORD OG FORKLARINGER Registeret nedenfor henviser til de sider i fremstillingen hvor ord og begreber er defineret eller forklaret. I de til­ fælde hvor lidt sjældnere begreber ikke er defineret i den sammenhæng de indgår i, er de forklaret i registeret. Disse forklaringer er meget korte og undertiden ikke præcise og grundige nok, men de kan formentlig tjene til at hjælpe bo­ gens brugere videre i en fart. I registeret bruges forkortelsen DP om Erik Hansen: Dæ­ monernes Port, altså samme bog som litteraturlistens EHansen 77. accidentiel

58-60, 63-64

adled se hypotagme apposition 21 ff: substantiv eller substantivisk forbin­ delse som er adled til et substantivisk kerneled: kaptajn Jespersen Politiken, den levende avis assertere: se præsupposition attribut: en størrelse der optræder som adled, kaldes et attribut: et hvidt hus (attributivt adjektiv) en dame med solbriller (attr. præpositionsforb.) bestemmer bitryk

67 ff

7 ff, 16

centraladverbial 39-40: adverbial som er bundet til sæt­ ningens centralfelt og evt. forfelt, (DP p. 47-48) . determinativ 67 ff: se bestemmer; determinativ relativ­ sætning, se relativsætning. dynamisk accent

6

ekstraposition 29: placering af et led uden for sætningen, enten foran snevejr, det elsker jeg eller bagved, i tungtledsfeltet: nu kommer han igen, konduktøren jeg kan ikke holde ud at I larmer emfatisk tryk 12 f, 16 essentiel 58-60, 63-64 forfelt 28 f: pladsen umiddelbart foran det finitte ver­ bum i en helsætning (DP p. 45 ff.).

101

frit adverbial 39, 41; adverbial der både kan stå i cen­ tral- og slutfelt (og evt. i forfelt) (DP p. 48-49). fundamentfelt

28 f: se forfelt

generisk 65-66: et generisk udtryk betegner i sammenhæn­ gen hele arten, ikke blot enkelte eksemplarer: løven er et rovdyr man bør ikke slå børn homografi 47: det fænomen at to eller flere ord eller ord-> dele er identiske mht. skriftudtryk, men forskellige mht betydning: sky (nervøs) - sky (på himlen) - sky (på leverpostej) (blomst)er (pluralis) - (sov)er (præsens) hovedtryk 7 ff, 16 hypotagme 19 ff: underordningsforbindelse, bestående af adled og kerneled (DP p. 64 ff) idiom(atisk)

85 ff

idiomatisk tryk

11, 85 ff

individuel 65: i sammenhængen betegnende enkelte eksempla­ rer, i modsætning til generisk: løven åd missionæren institutionalisere 9 3 inquit 8, 15, 31-32: anførende udtryk: Han sagde: råbte de. kausativ 75: et kausativt verbum ("få til at-verbum") er et verbum der betegner en proces som fremkalder en anden pro­ ces eller en tilstand: hun fældede træet (fik t. til at falde) jeg sender ham hjem (får ham til at komme hjem). kerneled: se hypotagme komplement 58 ff, 97: betegnelse for sætningsleddene infinit verbal, direkte og indirekte objekt, fast prædikativ og faste adverbialer, som modsætning til frie sætnings­ led, nemlig frie adverbialer og frie prædikativer (DP p. 48-49). Et komplement til det finitte verbum kaldes et komplement af 1. grad, et komplement til et komplement af 1. grad kaldes et komplement af 2. grad osv.: døren må jo være smækket i kopula 58 ff: "forbindelsesverbum", først og fremmest være og blive i konstruktioner hvor de udelukkende tjener til at forbinde subjekt og prædikat(iv): jeg er på landet, de blev trætte Hvor de har et egentligt betydningsindhold, betegnes dis­ se verber ikke som kopula: der var ('eksisterede') et problem jeg bliver ('opholder mig') her til i morgen

102

leksikalisere, leksikalisering

87 ff

leksikalsk tryk 11 løst fundament 28 f: et led forrest i en sætning som gen­ optages af et pronomen eller adverbium senere i sætnin­ gen : Lise, hun er god nok på onsdag, så skal vi vaske kaffen, er den dyr? (DP p. 62). materialiter 15: "som materiale"; ord anvendes materialiter når man taler eller skriver om ordene, ikke med dem: du skulle tage og stryge dette og skal kommission med ét eller to s'er? regne er et udsagnsord Alle ord der bruges materialiter, optræder som substanti­ ver . metaforisk 91 ff: billedlig, overført metasproglig 15 modsætningstryk 11 motorisk 74 ff mængdeled 17 ff: attribut der betegner mængde: en kasse øl, en pakke smør navnetillæg: se apposition neksual: se sætningsækvivalent nultryk

8, 16

nøgent substantiv artikel. overtryk

64 ff: substantiv uden bestemmer og

10

parataktisk: sideordnet parentetisk: se relativsætning permanent 58-60, 63-64 postposition(el) 50 f: et forholdsord der står bag ved sin styrelse, siges at være postpositionelt: hele natten igennem præsupposition, præsupponere 74 ff: ved en ytrings eller et spørgsmåls præsuppositioner kan man forstå den ikke direkte udtrykte information der indgår i ytringen el­ ler spørgsmålet. Sætningen Ole vågnede præsupponerer så­ ledes 'Ole sov tidligere', mens den asserterer (udsiger) at Oles søvn ophørte. Tilsvarende præsupponerer sætningen Oles engelsklærer er gravid igen bl.a. 'Ole modtager en­ gelskundervisning', 'hans engelsklærer er en kvinde', 'hun har tidligere været gravid'. Det er karakteristisk at præsuppositionerne til en fremsættende og til de tilsvarende nægtende og spørgende sætninger er de samme. Oles engelsklærer er ikke gravid igen og er Oles engelsklærer gravid igen? har således de

103

samme præsuppositioner som Oles engelsklærer er gravid igen. relativsætning, bestemmende og parentetisk 61: en parente­ tisk relativsætning er ikke nødvendig for identifikatio­ nen af overleddet: Ole, som jeg talte med i morges, mener også at ... I modsætning til den bestemmende eller determinative re­ lativsætning, som er nødvendig for identifikationen: den fyr jeg talte med i morges, mente også at ... relieftryk

11

sammenligningstryk

11

sammenstillingstryk 11 slutadverbial 39, 41-42: adverbial som er bundet til sæt­ ningens slutfelt (og som evt. kan stå i forfeltet) (DP. p. 47-48). statisk 74 ff subjektsvikar 42: foreløbigt eller formelt subjekt (det, der, her) (DP p. 70-72, 78-80). syntagme: side- eller underordningsforbindelse. syntaktisk tryk

11

sætningsækvivalent

58 ff

transform 43: et syntagme eller en konstruktion der kan be­ tragtes som resultatet af en omformning (transformation). transformation

50: omformning

transformativ 76 transitorisk 58 ff translokal trykstærk tryksvag

74 ff 16 16

udsige: se præsupposition uspecifik 65 f: et udtryk er uspecifikt når det betegner no­ get der er individuelt, men ikke identificeret: jeg tror jeg vil købe et klaver Det drejer sig om ét klaver, men ikke et bestemt, identi­ ficerbart eksemplar; i modsætning til i går købte jeg et klaver hvor klaver også er ubestemt, men specifikt, idet det på­ gældende eksemplar vil kunne udpeges og identificeres.

10 4

LITTERATURHENVISNINGER Basbøll, Hans (1977) : Dansk fonetik og fonologi - skitse til en systematisk indføring. Becker-Christensen, Chr.: Tryk i sætninger. Upubliceret ma­ teriale om tryk, skrevet i forbindelse med udar­ bejdelsen af en lærebog i dansk for udlændinge. (Forfatteren har venligt ladet os gennemlæse ma­ terialet. ) Brink, Lars (1981): Om sammenligningstryk. I: Selskab for Nordisk Filologis årsberetning 1979-1980. Burchfield, Robert: The Spoken Word. A BBC Guide. BBC, Lon­ don 1981 Diderichsen, Paul (1966): Elementær Dansk Grammatik, 3. udg. Hansen, Erik (1974): Bestemt og ubestemt sætning. Nydanske Studier nr. 7. Hansen, Erik (1974): De nye der-konstruktioner. I: Fest­ skrift til Kr, Hald. Hansen, Erik (1975): Noget om intet. I: At færdes i sproget, udg. af Dansk Sprognævn. Hansen, Erik (1976): Dæmonernes Port. Hansen, Erik (1977): Behøver vi at? Nyt fra Sprognævnet nr. 19. Hansen, Erik (1980): Motorik und Lokalbestimmung einiger hochfrequenter verba ponendi im Dånischen. I; Kopenhagener Beitråge zur Germanistischen Linguistik, Sonderband 1, 1980. Hansen, Erik (1981: Mer og mere, fler og flere. I: Nyt fra Sprognævnet nr. 21. Hansen, Aage (1967): Moderne dansk. I-III. Heger, Steffen (1975): Tale og Tegn. Jensen, Ella (1956): Om præpositioners trykforhold i jysk. I: Festskrift til Peter Skautrup. Jespersen, Otto (1934): Modersmålets Fonetik. Lyons, John (1977): Semantics. I-II. Cambridge University Press. Jørgensen, Peter (1958): Tysk Grammatik II. Maegaard, Bente og Hanne Ruus (1981) : Hyppige Ord i Danske Romaner. Mikkelsen, Kr. (1911): Dansk Ordfojningslære. Noesgaard, A. (1934): Hyppigheds Undersøgelser over Ordforraadet i Dansk. Rischel, Jørgen: Lidt om bestemmerord og tryk i dansk. Upu­ bliceret udkast.

I

105

Rischel, Jørgen (1975): Problemer ved en generativ beskri­ velse af dansk tryk. I: Selskab for Nordisk Filo­ logi, Årsberetning for 1971-1973. Rischel, Jørgen (1980): Phrasenakzent als Signal des Objekts ohne 'Determiner' im Danischen. I: Kopenhagener Beitrage zur Germanistischen Linguistik, Sonder­ band 1, 1980. Rischel, Jørgen (1981): Nogle komplicerende faktorer vedrø­ rende verbers betydning i dansk. I: Arbejdspapi­ rer 2, udsendt af Institut for Lingvistik, Køben­ havns Universitet. 1981. Ruus, Hanne (1979): Sproglig betydningsanalyse. Semantiske roller i tekster. Nydanske Studier nr. 10/11. Togeby, Ole (1977): Om sprog. Wivel, H.G. (1901): Om sammenhængstrykket i dansk. I: Dania VIII.