Videnskabsteori og metodelære: Introduktion [1, 4 ed.] 87-593-0475-8

Table of contents :
Forside......Page 1
Indhold......Page 5
Forord til fjerde udgave......Page 7
Forord til tredje udgave......Page 8
1.1. Indledning......Page 9
1.2. Videnskabernes vækst og videnskabeliggørelse af praksisfelter......Page 11
1.3. Samfundsvidenskabernes vækst......Page 16
1.4. Perspektiver og hovedtemaer i videnskabsteori og metodelære......Page 19
Litteratur......Page 25
2.1. Indledning......Page 26
Den materielle virkelighed......Page 27
Det deduktive og det induktive princip......Page 29
Emilie Durkheim......Page 30
Paradigmebegrebet......Page 31
Forskeren......Page 32
Hvad er objektivitet?......Page 33
Om problemorientering......Page 35
Beskrivende undersøgelser......Page 36
Forklarende undersøgelser......Page 37
Kritisk-diagnosticerende undersøgelser......Page 39
Ændringsorienterede undersøgelser......Page 40
Sammenfatning......Page 42
2.4. »Projektet« som erkendelsesform og problemløsningsmetode......Page 43
Projektformens ider og principper......Page 44
Projektforløb og projektstyring......Page 45
2.5. Projektarbejdets dynamik......Page 46
Problemformuleringsfasen......Page 47
Dokumentation......Page 50
Planlægnings og projektstyringsværktøjer......Page 51
Litteratur......Page 57
Positivisme......Page 58
Kvantitativ metode......Page 59
Kvalitativ metode......Page 60
Organisationen som forskningsområde: To eksempler......Page 62
De dokumentariske metoder......Page 63
De observerende metoder......Page 65
De spørgende metoder......Page 68
Definitioner......Page 75
Testbarhed: Efterprøvning af observationer......Page 76
Gyldighed (validitet)......Page 77
3.5. Etiske aspekter i undersøgelsessammenhæng......Page 79
Litteratur......Page 80
4.1. Indledning......Page 81
4.2. Induktivismen: En introduktion......Page 83
4.3. Viden som afledt af empiriske fakta......Page 84
4.4. Forklaringer og prediktioner i den induktivistiske model......Page 86
4.6. Videnskabelige forklaringer og problemet med teoretiske begreber: direkte kontra indirekte testabilitet......Page 92
4.7. Udgør observationer en sikker basis for videnskaben? Observationers teoriafhængighed......Page 95
4.8. Induktionsproblemet......Page 97
Litteratur......Page 100
5.1. Indledning......Page 101
5.2. Naiv falsifikationisme: Falsificerbarhedskravet......Page 102
5.3. Metodologiske regler i den naive falsifikationisme......Page 104
5.4. Videnskabens udviklingsmønster: Et eksempel fra økonomisk teori......Page 108
5.5. Den sofistikerede falsifikationisme: Fra absolut til relativ falsificerbarhed......Page 111
5.6. Progressive og degenererende teoriserier......Page 112
5.7. Kompleksiteten i realistiske testsituationer: Duhem-Quine tesen......Page 113
5.8. Lakatos' forskningsprogram-metodologi......Page 117
5.9. Thomas Kuhns teori om paradigmer og videnskabelige revolutioner......Page 119
6.1. Indledning: hvorfor et kapitel om abduktion?......Page 122
6.2. Begrebet abduktion i C.S. Peirces teori......Page 124
Peirces abduktionsbegreb......Page 125
Kriterier for abduktion......Page 127
Deiksisk abduktion......Page 129
Nomologisk abduktion......Page 133
Prototypisk abduktion......Page 136
Åben analogi-dannelse......Page 142
Meta-analogi-dannelse......Page 143
6.5. Meta-abduktion......Page 144
6.6. Umberto Eco og abduktion......Page 146
Peirces opfattelse af naturvidenskaben......Page 147
Abduktion som videnskabens udviklingsprincip......Page 149
Litteratur......Page 151
7.1. Indledning......Page 153
Videnskabelig og dagligdags tænkning......Page 154
Historisk baggrund for fortolkningsvidenskabelige metoder......Page 157
Problemstillingen i projektet......Page 163
Analyse og fortolkning - nogle resultater fra projektet......Page 164
Nogle resultater......Page 165
Handlingsforløbstyper og persontyper......Page 176
Typifikationsskema......Page 179
Institutioner......Page 180
Typifikationers gensidighed og legitimering......Page 181
Litteratur......Page 182
De klassiske samfundsteorier og kritisk teori......Page 183
Kritisk teori, empirisk-analytisk videnskabsteori og fortolkningsviden......Page 188
8.2. Et eksempel: Tilsløring af konfliktstof om beskæftigelseskonsekvenser af edb......Page 191
Samfunds- og menneskebillede i kritisk teori......Page 197
Videnskabsideal og metodeantagelser......Page 201
Litteratur......Page 203
9.1. Hvad er videnskabelig forklaring?......Page 204
Årsagsforklaringer......Page 206
Funktionsforklaringer......Page 209
Evolutionistiske forklaringer......Page 210
Intentionelle forklaringer......Page 211
9.3. Sammenfatning - nogle udvalgte problemer ved forskellige forklaringstyper......Page 213
Litteratur......Page 218
10.1. Indledning......Page 220
Peirces tegnteori......Page 221
Isomorfe og homomorfe modeller......Page 223
Ikon, indeks og symbol......Page 227
Ikonens exhibitive egenskaber......Page 228
10.2. Modeller og kvantitative formalismer......Page 230
Modeller og teorier......Page 232
10.3. Den axiomatiske metode......Page 235
Den videnskabelige metode i kvantificerende teorier......Page 238
Teoriers omfang......Page 239
Modeller i teorier......Page 240
10.4. Modellers pragmatiske aspekter......Page 241
10.5. Teoriforberedende modeller......Page 242
Appendiks II......Page 244
Litteratur......Page 245
11.1. Hvorfor er sandhed overhovedet et problem?......Page 247
Sandhed og epistemologi......Page 248
Sandhed og ontologi......Page 249
11.2. Korrespondenskriteriet......Page 252
11.3. Konsistens-kriteriet......Page 256
11.4. Konsensus-kriteriet......Page 257
11.5. Kohærens-kriteriet: Det narrative sandhedskriterium......Page 258
11.6. Evidens-kriteriet......Page 260
11.7. Heideggers sandhedsbegreb......Page 261
Litteratur......Page 264
12.1. Indledning......Page 265
David Humes guillotine......Page 266
12.2. Objektivitet versus neutralitet......Page 268
Eksempler fra samfundsvidenskaberne......Page 269
12.3. Hvad er objektivitet?......Page 271
Relativisme og det kundskabssociologiske problem......Page 272
Objektivitet i samfundsvidenskaberne......Page 275
Anvendt forskning og objektivitet......Page 278
Anvendelsesrelationer i samfundsvidenskabelig forskning......Page 280
Indvendinger mod den instrumentelle vidensanvendelse......Page 281
12.5. Samfundsvidenskab og moral......Page 284
Litteratur......Page 288
De ældste lag......Page 289
Naturretten......Page 290
Ældre dansk retsteori......Page 291
Realistisk retsteori......Page 293
Internationalisering......Page 295
Udvidelse af retsdogmatikkens funktionelle perspektiv: retsafgørelser og regulering......Page 297
Den juridiske videnskabs sammenhæng med den juridiske profession og andre praktikere......Page 298
Den juridiske videnskabs særpræg......Page 299
Litteratur......Page 300
Emneindeks......Page 302
Navneindeks......Page 309

Citation preview

Videnskabsteori og metodelære Bind I • Introduktion 4. udgave

Heine Andersen (red.), Vilmer Andersen, Egil Fivelsdal, Peter Gamdrup, Henrik S. Jensen, Ole Fogh Kirkeby, Christian Knudsen og Ruth Nielsen

Videnskabsteori og metodelære Bind I • Introduktion 4. udgave

Samfundslitteratur

Heine Andersen (red.) Videnshabsteori & metodelære Bincl I • Introcluhtion 1. 2. :!. 4,

le)

udgave 1986 udgave 1988 udgave 1990 udgave, 2. oplag 2002

Sarnf'1111dHlitteratur, 2002

Orrlfllag: 'liirhun LundHtu(I GrafiHk lilrdtelwggelHe: Sarnf'undslitteratur Tryk: Narayana J'rusH, Gylling

ISBN 87-593-0475-8

Samfundslitteratur Rosenørns Alle 9 1970 Frederiksberg C Tlf. 38 15 38 80 Fax 35 35 78 22 [email protected] www.samfundslitteratur.dk

Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.

Indhold

Forord . .

7

Kapitel 1 Hvad er videnskabsteori og metodelære? af Heine Andersen . . . . . . . . . . . . .

9

Kapitel 2 Om problemformulering og projektarbejde af Vilmer Andersen og Peter Gamdrup

,•

........... .

26

Kapitel 3 Forskningsmetoder af Vilmer Andersen og Peter Gamdrup

58

Kapitel4 Empirisk-analytisk videnskabsteori. Del I: Induktivismen og dens kritikere af Christian Knudsen . . . . . . . . . . . .

81

Kapitel 5 Empirisk-analytisk videnskabsteori. Del II: Fra naiv til sofistikeret falsifikationisme af Christian Knudsen . . . . . . . . . . . . . Kapitel 6 Abduktion af Ole Fogh Kirkeby Kapitel 7 Fortolkningsviden af Heine Andersen

................

101

.............................

122

..............................

153

Kapitel 8 Kritisk teori af Heine Andersen . .

........................ .. .

.

183

...................

204

Kapitel 10 Modelbegrebet af' Ole Fogh Kirheby

.............................

220

Kapitel 11 Sandheds begrebet af Ole Fogh Kirheby

..................

247

Kapitel 9 Forklaring og forklaringstyper af Egil Fivelsdal og Henrik S. Jensen

Kapitel 12 Objektivitetsproblemer i samfundsvidenskab af Heine Andersen . . . . . . . . . . . . . . . .

... ... . . ... ..

.

265

Kapitel 13 Juridisk videnskab af Ruth Nielsen . . · . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

289

. ........... .

302

Emneindeks . Navneindeks .

309

Forord til fjerde udgave

Denne udgave er fjerde udgave af Videnskabsteori og metodelære. Introduktion. I forhold til den foregående udgave er der tilføjet 3 nye kapitler om emner, som har vist sig utilstrækkeligt belyst i de foregående udgaver: Sandhedsbegrebet (kapitel 11), Objektivitetsbegreber i samfundsvidenskab (kapitel 12) og Juridisk videnskab (kapitel 13). De øvrige kapitler er uændrede, bortset fra enkelte smårettelser.

Maj 1994 Heine Andersen

r

Forord til tredje udgave

Hermed foreligger bogen Videnshabsteori og metodelære, bind I (lntroduhtion) og II (Erhvervsøhonomi). Bogen er en ny, omarbejdet og betydeligt udvidet udgave af Viclenshabsteori og metodelære for erhuervsøhonomer, der tidligere er udsendt i to udgaver (1986 og 1988). · Oprindeligt blev Videnshabsteori og metodelære udformet primært med sigte på undervisning på erhvervsøkonomiske uddannelser. Men eftersom grundlæggende temaer og problemer i vid udstrækning er fælles for forskellige samfundsvidenskabelige fag, handlede de fleste af bogens kapitler om tværgående samfundsvidenskabelige emner, og bogen har da også i praksis fundet anvendelse indenfor en meget bred vifte af uddannelser og fag. Baggrunden for udvidelsen og opdelingen i de to bind er de erfaringer og behov, der har vist sig i de forløbne år. Dels har der vist sig behov for udvidelse eller omarbejdelse af dele af det tværgående, indførende stof, navnlig det, der vedrører undersøgelsesmetoder og projektarbejde. Og dels har der vist sig behov for udbygning af de dele af stoffet, der behandler erhvervsøkonomiske emner og diskuterer specifikke delområder indenfor dette fagunivers. De to bind, som foreligger nu, er delt op, således at bind I indeholder de tværgående og indførende dele af stoffet, mens bind II rummer de særligt erhvervsøkonomisk orienterede dele. De to bind kan i princippet læses særskilt, idet dog bind II forudsætter et indledende kendskab til videnskabsteori. Jeg vil gerne takke for de reaktioner - både de rosende og de kritiske - vi har fået fra læsere og brugere af den tidligere udgave af bogen. Desuden vil jeg naturligvis rette en stor tak til forfatterne, både til jer, der har omarbejdet og udvidet tidligere stof og til de forfattere, der optræder med nye kapitler i denne udgave. Anne Reinert, der med professionalisme har stået for færdiggørelsen af manuskripterne til sats og Carsten Aabo, der har bidraget ved det store arbejde med udarbejdelse af stikordsregister, skal ligeledes have stor tak. Endelig takker jeg Samfundslitteratur og alle andre, der har medvirket, for godt samarbejde.

Maj 1990 Heine Andersen

KAPITEL!

Hvad er videnskabsteori og metodelære? af Heine Andersen

1.1. Indledning I denne bog vil vi præsentere nogle centrale teorier om, hvad videnskab er og hvilke metoder, man anvender for at frembringe ny viden. Bogens temaer er først og fremmest relateret til samfundsvidenskabelige og økonomiske fagområder. Som en indledning til dette emne kan man spørge, hvilke billeder af videnskab vi finder i dagens samfund, og hvordan de egentJig er dannet? Een ting, vi straks kan konstatere, er, at emnet har fået langt større betydning for langt flere mennesker end blot for et par årtier siden. Vi kan også konstatere, at de billeder, der formidles i den almindelige offentlige nyhedsstrøm og debat, ofte er meget mangelfulde og overfladiske, og at de til tider kan give videnskab en mystisk, ja ligefrem mytologisk aura. Vi præsenteres på den ene side for heroiserende fortællinger om geniale forskeres løsninger af de store grundvidenskabelige gåder om universets mysterier eller biologiske processers dybeste natur. Nok så ofte støder vi - på den anden side - på oplysninger og debatindlæg om nye forskningsresultaters betydning for den teknologiske udvikling, virksomhedernes konkurrenceevne og landets økonomi, den militære magtbalance, sundhedsforhold, miljøet o.s.v. Man hæfter sig i stigende grad ved forskningens praktiske betydning. Der udtrykkes i sådanne debatindlæg både optimistisk tillid til og pessimistisk skepsis overfor videnskabernes muligheder og konsekvenser for samfundsudviklingen. For bare 15-20 år siden var holdningerne mere entydigt optimistiske. Og der udtrykkes forskellige politiske holdninger til, hvor aktivt man som borger, politiker eller virksomhedsleder skal søge at påvirke forskningsudviklingen, hvor man tidligere mente, at dette emne blot var en sag for forskerne selv. Under alle omstændigheder kan man således iagttage en ændring i retning af en stigende erkendelse af, at videnskabernes og forskningens betydning er tiltaget i et sådant omfang, at dette emne ikke længere er noget, der blot vedrører forskere og videnskabsmænd som afsondret gruppe, men alle grupper i samfundet. Denne stigende interesse kommer også til udtryk i en række af de forsknings- og uddannelsespolitiske initiativer, der er taget gennem de senere år på baggrund af politiske intentioner om en mere målrettet styring af forskningsindsatsen ud fra sam9

fundsmæssige kriterier, og om mere effektiv formidling og overførsel af forskningsresultater til potentielle brugere. Sideløbende med denne stigende opmærksomhed om videnskabernes betydning i samfundet har der også været en stærkt forøget interesse for en bedre forståelse af videnskabernes grundlæggende problemer. Hvad er overhovedet kendetegnende for videnskab - til forskel fra andre former for intellektuelle aktiviteter? Hvordan kan man vurdere om noget er god eller dårlig videnskab? Findes der een bestemt videnskabelig metode, der er fælles for alle videnskaber, eller findes der flere? Skal al videnskab kunne udnyttes i praksis, - og hvordan skal det i givet fald ske? Eller er nogle typer af videnskabelig erkendelse uafhængig af praksis? Er forskningens resultater helt neutrale billeder af en objektiv virkelighed, eller udtrykker de ideologier og særinteresser? Dette er eksempler på spørgsmål, som har trængt sig frem i bevidstheden hos stadigt flere i takt med videnskabernes vækst og stigende betydning i samfundet. Imidlertid indebærer dette ikke, at der er tale om helt nye spørgsmål - tværtimod er det spørgsmål, som videnskabsmænd, filosoffer og videnskabsteoretikere har beskæftiget sig med i århundreder. Det nye er for det første, at spørgsmålene har fået interesse for flere, og for det andet, at de spørgsmål, der vedrører videnskabernes samfundsmæssige rolle, har fået større betydning. Den disciplin, der i nyere tid først og fremmest har specialiseret sig i at analysere de nævnte typer af spørgsmål om videnskabernes grundlag og væsen, er videnskabsteorien, der udgør det ene delemne for den foreliggende bog. Videnskabsteori handler således om at opstille teorier for, hvad videnskab er. Det andet delemne for bogen er metodelære, der handler om, hvilke fremgangsmåder man kan og bør anvende, hvis man vil frembringe ny viden. Der er naturligvis en indbyrdes sammenhæng mellem videnskabsteori og metodelære, idet teorier om, hvad videnskab er, kan begrunde hvilke fremgangsmåder og metoder, det er fornuftigt at anvende for at skabe ny viden. Videnskabsteori som selvstændig disciplin er - set i et bredere historisk perspektiv - en forholdsvis ny foreteelse i undervisningsprogrammerne. Den er i Danmark dukket op inden for de sidste par årtier på universiteter og læreanstalter. Også før da beskæftigede man sig som nævnt med emnerne, især indenfor filosofien og i snævrere cirkler i videnskabelige forskningsmiljøer. I løbet af de seneste årtier er fagområdet imidlertid blevet opdyrket og indført i undervisningen i een eller anden form på en lang række fagområder. Det gælder både på universiteternes hovedfagområder: naturvidenskaber, humaniora, samfundsvidenskaber og medicin. Og det gælder på de fleste øvrige læreanstalter således handelshøjskoler, Landbohøjskolen, DTH og Den Farmaceutiske Højskole. Det er klart, at den her foreliggende indføringsbog kun kan gennemgå et meget begrænset udsnit af alle de emner, videnskabsteorien beskæftiger sig med, og naturligvis kun dem, der har størst direkte relevans for samfundsvidenskabelige og økonomiske fagområder. Den resterende del af indledningen skal derfor bruges til at indplacere og begrunde bogens emnevalg i et bredere perspektiv, og til på den

10

baggrund at give en lidt mere præcis og uddybende karakteristik af, hvad videnskabsteori og metodelære er.

1.2. Videnskabernes vækst og videnskabeliggørelse af praksisfelter I

Den aktuelle intensivering af debatterne om videnskabernes og forskningens betydning og styring kan i vid udstrækning ses som en foreløbig kulmination på en langsigtet udviklingstendens, som har stået på i hvert fald i 200-300 år. I dag betragtes det almindeligvis som en selvfølge (hvilket ingenlunde er uproblematisk), at undervisning på universiteter og læreanstalter er videnskabeligt funderet, dvs. forsynet med det særlige, prestigebetonede stempel - med den autoritet det giver at være formidling af »videnskabelig viden«. Det hedder således direkte i den styrelseslov, folketinget har vedtaget for universiteter og højere læreanstalter, at disses opgave er »at drive forskning og give videregående uddannelser indtil det højeste videnskabelige niveau ... « og at »bidrage til udbredelse af kendskab til videnskabens arbejdsmetoder og resultater« (prgr. 2 i·'styrelsesloven). Dette har langt fra altid været en selvfølge. Den moderne form for videnskab er først vokset frem fra begyndelsen af 1600-tallet med de nye naturvidenskabers dannelse, knyttet til navne som Galilei og Newton. Denne proces foregår i vid udstrækning uden for universiteterne, indenfor private videnskabelige selskaber og akademier, ofte under beskyttelse af enevoldstidens konger og fyrster. Denne proces afspejler en politisk og ideologisk konflikt mellem på den ene side datidens kirker, der i vidt omfang beherskede universiteterne og det intellektuelle liv i det hele taget, og på den anden side de nye empirisk og eksperimentelt orienterede naturvidenskaber, der udfordrede en række religiøse dogmer og trossætninger. Først fra slutningen af 1700-tallet begynder det at blive anerkendt og praktiseret, at videnskabelig forskning skal bedrives på universiteter, og at universitetsundervisning skal bestå i formidling af denne videnskabeligt funderede viden, der til enhver tid kunne gøres til genstand for kritik, og som til stadighed var under udvikling og ændring. Før den tid bestod undervisning først og fremmest i viderebringelse af den traditionelle·, skolastiske lærdom under teologiens ·dominans (som f.eks. Holbergs satirer fra 1700-tallet retter sig imod). Denne ændringsproces, der står i sammenhæng med de økonomiske og politiske omvæltninger i de europæiske lande i denne periode, ledsages i de fleste af disse lande også afreformer af universiteternes styrelse i retning af en mere selvstændig status i forhold til kirke og statsmagt, og i retning af selvstændiggørelse af forskellige fagvidenskaber i forhold til teologi og filosofi. Ligeledes oprettes der i mange lande fra o. 1800 højere læreanstalter for de anvendelsesorienterede, forskningsbaserede fag - ingeniørfag, landbrugs- og veterinærvidenskab, farmakologi og handelsvidenskab m.v. Dette afspejler både en stigende specialisering af vort vi densunivers og en begyndende videnskabeliggørelse af en række forskellige erhvervsfunktioner. I figur 1.1. er anført årstal for oprettelse af selvstændige fakulteter og 11

læreanstalter i Danmark og Europa i øvrigt som en grov indikator for, hvordan tidsfølgen har været.

Figur 1.1. 'IYdsskema. Oprettelse af visse undervisnings institutionstyper: Undervisningstyper

Latinskoler Universiteter (teologi, jura, medicin) Ridderakademier Regne-, skrive- og bogføringsskoler Juridisk fakultet (ved KU): Skoleforordning Kunstakademi Veterinær-skole Forskskole Medicinsk fakultet Filosofisk fakultet Realskoler Skolelov Polytekniske Højskoler Handelsakademier Rets- og statsvidenskabeligt fakultet (KU) Matematisk naturvidenskabeligt fakultet (KU) Landbohøjskole Tekniske skoler Handelsskoler Tandlægehøjskole Handelsgymnasier Farmaceutisk Højskole Handelshøjskoler

Danmark

Tidspunkt 12. årh. 1479 1423

Stat

Europa

Privat X

X

X

X

X

?

1736 1739 1754 1775 1786 1788 1788 1788 1814 1829 1842

X

1848

X

1850 1856 1870 1865 1888 1888 1892 1917

X

Fra antikken 12.-13. årh. 16. årh. 16. årh.

X

X

ca. 1650

X X X X X X

ca. 1750

X

ca. 1790 ca. 1760

X

X X

X X

X X

ca. 1825

X

ca. 1890

X

Det er også sideløbende med denne videnskabeliggørelse, selvstændiggørelse og differentiering, at mange af de forestillinger og idealer, der i dag er almindelige om videnskab, stammer. Der dannes her forestillingen om videnskabens autonomi, dette at videnskabelig forskning ikke kan eller bør styres udefra, men at den kun er underkastet sine egne love og normer. Sammenhængende hermed dannes forestillingen om videnskabelig viden som den højeste form for erkendelse, sammenlignet f.eks. med dagligdags viden.

12

Der dannes endvidere sondringen mellemgrundvidenskab, eller »ren videnslwb« og anvendt videnskab, svarende til adskillelsen mellem universiteter (grundvidenskab) og læreanstalter (anvendt videnskab). Grundvidenskab er videnskab, som kun har det mål at frembringe ny viden »for dennes egen skyld«, dvs. uden hensyn til mulige praktiske nyttevirkninger. Værdien af en sådan viden begrundes på forskellige måder, f.eks. gennem 1700-tallets oplysningstænkning med forestillingerne om, at mere viden i sig selv giver mere fornuftsstyrede, selvstændige og frigjorte mennesker. Modsætningsvis er anvendt videnskab defineret som videnskab, der omsætter indvunden grundviden til løsninger af praktiske problemer. Denne viden kan derfor vurderes ud fra praktiske nyttekriterier, til forskel fra grundviden. Sammenhængende med disse billeder dannes også forestillingen om videnskabens værdifrihed og neutralitet: at videnskab skal være uafhængig af og neutral i forhold til moral, religion, politiske holdninger, klasseinteresser mv. Som nævnt er disse forestillinger meget grundfæstede og fortsat almindelige i opfattelsen af videnskab i dag. Det betyder ikke, at de ikke kan anfægtes eller har været anfægtet. Netop videnskabernes vækst og deres stigende betydning har aktualiseret debatterne herom. Kan videnskaber betragtes som autonome, når de i stigende grad er afhængige af ressourcer fra offentlige my;;_digheder, herunder militære, og private virksomheder? I hvor stor udstrækning bør de tildeles autonomi, når de beslaglægger store ressourcer, og når resultaterne af grundforskning kan få så vidtrækkende praktiske konsekvenser, som f.eks. illustreret ved atombomben? Er det muligt at opretholde en sondring mellem grundforskning og anvendt forskning, når man f.eks. tænker på mikrobiologien, kunstig intelligensforskningen eller samfundsvidenskabelige områder? Er det virksomhedsbillede f.eks. driftsøkonomien formidler neutralt i forhold til politiske opfattelser? Sådanne spørgsmål tiltager i betydning, jo større mængden af forskningen er, og jo flere erhvervsmæssige funktioner, der er påvirket af videnskabernes udvikling. Disse forhold kan vi få grove indikatorer på fra statistiske kilder. Generelt er det et slående træk, at få enkeltområder i de moderne samfund viser så drastisk en vækst som videnskaberne. Man har forsøgt at estimere væksten over flere hundrede år ved at se på f.eks. antallet af videnskabsmænd og antallet af videnskabelige publikationer i verden, og er nået frem til, at der indtil for nyligt har været tale om en eksponentiel vækst af et omfang, som hvis den fortsatte i løbet af nogle årtier ville indebære, at hele befolkningen var beskæftiget med frembringelse, formidling, klassifikation og opbevaring af videnskabelig viden. Imidlertid har der i mange lande netop været stagnationstendenser i de seneste år.

13

Tabel 1.1. Forskningsudgifter i Danmark fordelt på udførende sektor. 1991 Sektor

Andel

Virksomhedssektor Offentlig sektor Totale udgifter

59% 41% 14.100 mill. kr.

Kilde: Forskningsdirektoratet.

For Danmarks vedkommende findes der ikke anvendelig forskningsstatistik før fra 1967, og da perioden siden da som nævnt har været præget af en vis opbremsning i ekspansionen, er det vanskeligt at få et præcist, kvantitativt billede af den langsigtede udvikling. Et vist indtryk heraf kan man dog få ved at se på de samlede udgifter til universiteter og læreanstalter, og det viser, at der blot i dette århundrede er tale om en vækst med en faktor på over 150 (målt i faste priser). Dertil kommer, at den del af forskningen, som finansieres af private virksomheder og fonde antagelig er vokset endnu stærkere i dette århundrede. Tabel 1.1. viser de samlede forskningsudgifter i Danmark i 1987, fordelt på udførende sektor. De samlede udgifter til forskning og udvikling i Danmark var således i 1991 14.100 millioner kroner. Selv om dette lyder voldsomt ligger Danmark dog ikke særligt højt med hensyn til forskningsomfang, set i internationalt perspektiv. Således viser tabel 1.2, at både Sverige, Norge og Finland ligger foran Danmark, hvis man måler forskningsudgifterne i forhold til BNP - for ikke at tale om de store industrilande som USA, Vesttyskland, Storbritannien.og Japan, der bruger dobbelt så stor en andel som Danmark af deres BNP til forskning og udvikling.

Tabel 1.2 Udgifter til forskning og udvikling i procent af BNP i nogle OECD-lande. 1988 USA Vest-Tyskland Storbritannien Japan Sverige Holland Norge Finland Danmark Italien Irland Island Portugal (1980) Canada Kilde: OECD.

14

2.7 2.8 2.3 2.9 2.9 2.3 1.8

1.5 1.4 1.2 0.8 0.8 0.4 1.3

Jævnsides med denne langsigtede vækst i omfanget af videnskabelig forskning er der sket en udvikling i arbejdets deling og organisering i samfundet, som har medført, at en stigende andel erhvervsfunktioner kræver eller antages at forudsætte en forskningsbaseret viden. Går vi tilbage til tiden før o. 1800, var det kun et meget lille antal samfundsfunktioner, der udførtes afuniversitetsuddannede: præster, en lille embedsmandsstand af jurister og en ganske lille stand af læger, der betjente adel og de større byers overklasse. I løbet af 1800-tallet sker der en langsom vækst med dannelse af liberale erhverv og professioner - læger, advokater, tandlæger, dyrlæger, farmaceuter, arkitekter mv. - med udbygningen af gymnasier, og med fremvæksten af funktioner for ingeniører i kraft af industrialiseringen. Først i det 20. årh., og da især efter 2. verdenskrig tager denne udvikling for alvor fart, hvilket kan indiceres ved at se på udviklingen i studenterbestanden ved videregående uddannelsesinstitutioner, målt i forhold til f.eks. befolkningen mellem 20 og 29 år, jf. tabel 1.3.

Tabel 1.3. Studenterbestand ved de videregående uddannelsesinstitutioner i procent af 20-29-årige i Danmark 1930-1990 1930/31 1940/41 1950/51 1960/61 1970/71 1980/81 1990/91

·1.65 2.19 2.99 5.50 9.93 11.89 15.81

Kilde: Danmarks Statistiks publikationer.

Det fremgår, at langt den største relative vækst foregår i perioden fra o. 1960 frem til o. 1970 (adgangsbegrænsningen indføres i løbet af70'erne og er med til at dæmpe væksten). Man har betegnet denne vækst som en uddannelseseksplosion og indgående diskuteret, om den kan forklares af øgede objektive behov for kvalifikationer i forskellige sektorer, eller om den skyldes generelle ønsker i befolkningen om uddannelse kombineret med øgede muligheder herfor på grund af generel velstandsstigning. Formentlig er der tale om en kombination af faktorer, men givet er det, at resultatet har været, at en langt større andel af erhvervsfunktioner i dag forudsætter gennemførelsen af en videregående, forskningsbaseret uddannelse. Både på det individuelle og det organisatoriske plan er adgangen til uddannelse og viden, til at kunne forstå, tilegne sig og vurdere ny viden blevet en strategisk afgørende vigtig ressource. Det gælder set ud fra såvel økonomiske, magtfordelingsmæssige som demokratiske synsvinkler. Nogle samfundsteoretikere har kædet dette problemkompleks sammen med temaet »postindustrialisme« og »informationssamfundet«, som udtryk for dets sammenhæng med overgangen til en ny tidsalder.

15

1.3. Samfundsvidenskabernes vækst Hidtil har vi omtalt videnskaber under et, uden særlig vægt på bestemte videnskaber. Det er imidlertid klart, at de udviklingstræk og billeder herom, der er omtalt i det foregående, især er præget af de naturvidenskabeligttekniske fag. Disse fag har påkaldt sig størst opmærksomhed, simpelthen, fordi de dels er dannet tidligst, og dels har haft og stadig har det største omfang mht. ressourceforbrug og frembringelse af forskningsresultater. Et markant træk ved udviklingen - navnlig siden 2. verdenskrig - er imidlertid den relative vækst af samfundsvidenskaberne, herunder erhvervsøkonomien. I tabel 1.4. er angivet størrelsesmæssige relationer mellem de forskellige hovedfagområder i Danmark.

Tabel 1.4. Forskningens fordeling på hovedfagområder i Danmark i 1991. Den offentlige sektor. Fagområde Naturvidenskab Teknologi Medicin Jordbrug mv. Samfundsvidenskab Humaniora

procent 26.4 16.4 26.0 11.4

8.8 10.9 5.846 mio. kr.

Kilde: Forskningsdirektoratet

Man ser, at andelen til samfundsvidenskab kun udgør 8.8% af det samlede tal. Denne andel er desuden lavere end i 1985. Set i et bredere historisk perspektiv er samfundsvidenskaberne meget unge discipliner - dog bortset fra juraen, der som universitetsdisciplin kan føres helt tilbage til det 12. århundredes italienske universiteter. Nationaløkonomiens dannelse tidsfæstes normalt til sidste halvdel af 1700-tallet med Adam Smiths » Wealth of Nations« som et skelsættende arbejde. Fag som sociologi og antropologi etableres som selvstændige akademiske discipliner i sidste halvdel af 1800-tallet. Erhvervsøkonomi og politologi (statskundskab) opstår først som forskningsbaserede, distinkte områder i det 20. århundrede. I dette mønster indtager erhvervsøkonomien en særlig stilling derved, at den vokser frem uden for, og til dels i konflikt med universitetsverdenen, og først gradvist og ret sent etablerer et forskningsmæssigt grundlag. I Danmark oprettes Handelshøjskolen i København som en aflægger af Købmandsskolen o. 1920. Det sker i privat regi (af Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse), og den forskning, der foregår, må helt frem til 50'erne siges at være meget sporadisk. Fagindholdet etableredes i høj grad direkte ud fra praksissiden, og først gradvist

16

inddrages forskningsbaseret viden, dels fra erhvervsøkonomisk forskning og dels fra tilstødende fag - nationaløkonomi, sociologi, psykologi mv. Denne stigende forskningsorientering er sket sideløbende med en kraftig vækst i studenter- og dimittendtal. Ser vi på bestanden af færdiguddannede civiløkonomer var tallet frem til slutningen af 2. verdenskrig i alt ca. 1700. I 1964 var tallet vokset til ca. 4.000, i 1980 ca. 14.000 og i 1983 ca. 17.000. Prognoser forudser, at der i 1995 vil være ca. 40.000 civiløkonomer i Danmark, altså en ret dramatisk vækst. Også flere af de øvrige samfundsvidenskaber udviser vækst, navnlig fra midten af 60'erne, hvilket fremgår af tabel 1.5, der viser dimittendtal hvert 5. år for udvalgte samfundsvidenskabelige uddannelser siden 1950. Til sammenligning er angivet tal for ingeniører.

Tabel 1.5. Dimittendtal for udvalgte samfundsvidenskabelige uddannelser og civilingeniøruddannelser i Danmark 1950-1991.

Cand.polit. Cand.oecon. Cand.jur. Cand.scient.pol. Samfundsfag Sociolog/kult.soc. Cand.merc. HA HD Civilingeniør

1950 20 11 268 0 0 0 0 62 99 327

55 32 17 203 0 0 0 0 50 101 332

60 20 23 136 0 0 0 0 83 190 306

65 29 11 194 4 0 0 0 106 279 391

70 72 40 286 10 0 7 62 236 488 379

75 109 67 455 28 59 37 174 380 606 395

80/81 86/87 90/91 95 99 155 52 76 92 469 466 605 67 81 95 53 35 48 51 23 4 229 416 876 474 1051 1432 632 1034 1287 466 480 668

Kilde: Statistik fra Undervisningsministeriet og Danmarks Statistik.

Disse tal indicerer et aspekt af, hvad man har kaldt videnskabeliggørelse af praksisfelter. Der er i dag simpelthen kolossalt mange flere mennesker, der anvender videnskabeligt frembragt viden som grundlag for deres praktiske arbejde, end der var for blot 30-40 år siden. Professionalisering og dannelse af ekspertroller er andre begreber, man anvender i denne sammenhæng. Udviklingen kan - i forlængelse af Webers teori om de vestlige samfunds rationalisering - betragtes som et udtryk for stigende samfundsmæssig rationalitet og effektivitet - eller den kan ses som udtryk for etablering af nye magtgrupper og klasseskel med kontrollen over frembringelsen af og adgangen til ny viden som den afgørende ressource. Under alle omstændigheder indebærer disse tendenser imidlertid stigende krav til den enkelte med hensyn til at kunne optage og vurdere og til selv at kunne bidrage til frembringelse af ny viden. Det afspejler sig også i de holdninger, der er fremherskende i relation til den eksisterende viden. 17

Går vi bare - lad os sige - et par årtier tilbage, var den fremherskende holdning til viden en helt anden end i dag. Holdningen var præget af et mere statisk syn, hvor man forestillede sig, at den viden, der een gang var indsamlet og efterprøvet, stort set kunne anvendes uændret i praksis gennem en lang periode. Men netop inden for de sidste par årtier har vi set en meget voldsom udvikling i vore videnssystemer, der ændrer dette syn. Mange af de teorier og metoder, der i dag forekommer, var ikke kendt for 20 år siden, og vi kan med stor sikkerhed sige, at mange af de teorier og metoder, der undervises i dag, vil være overhalet af nye inden for de næste 20 år. Men ikke nok med at vidensindholdet inden for fagene ændres. Der er også i stigende grad behov for, at fagfolk kan fungere tværfagligt i forhold til folk med andre uddannelser. For blot 20 år siden var udbuddet af højtuddannede meget mindre, end det er i dag, og for disse var arbejdsmarkedet i langt højere grad inddelt i adskilte båse: ingeniører, jurister, nationaløkonomer, erhvervsøkonomer osv. havde hver især deres afgrænsede specialefelter, som de varetog. I dag er der kommet en række nye uddannelser med nyt indhold - f.eks. sociologi, politologi, forvaltningsuddannelser, datalogi mv. - og flere vil komme til i fremtiden. Dertil kommer, at båsesystemet er blevet mindre fast, grænserne smuldrer, og de samme funktioner kan varetages af folk med forskellige uddannelser. Arbejder man f.eks. i miljøministeriet, skal man kunne arbejde sammen med ingeniører, civiløkonomer, jurister, nationaløkonomer, sociologer og biologer. Arbejder man i en afdeling for strategisk planlægning, kan man meget vel komme ud for et spektrum af tilsvarende spændvidde. Også disse stigende krav om tværfaglighed gør, at det med voksende styrke er nødvendigt at kunne foretage en kritisk og selvstændig vurdering af videnselementer, som er nye. Man vil igennem livet til stadighed blive konfronteret med ny viden, som man skal kunne vurdere og indarbejde i sit eksisterende vidensunivers. Og lige så forkert det er uden videre at gå ud fra som givet, at den viden vi har i dag er gyldig, lige så forkert vil det være at gå i den modsatte grøft og sige, at fordi noget er nyt, er det automatisk bedre, end det vi hidtil har kendt. Disse ændringer i forholdet mellem teori og praksis og i kravene til fornyelse og kritisk vurderingsevne kan man også se som en hovedårsag til den øgede interesse for at beskæftige sig med videnskabsteori og optage det i undervisningsplanerne, som man har kunnet konstatere i de sidste 10-15 år. Videnskabsteoriens opgaver for os er altså at analysere, hvad videnskabelig viden er, hvordan den frembringes og vurderes, og hvilken rolle den spiller i forhold til praksis. Formålet er her, at man bedre skal kunne vurdere den viden, man stilles overfor, både i studieforløbet og i fremtidige erhvervsroller. Formålet er endvidere, at man bedre skal blive i stand til selv at frembringe ny viden. Derfor vil vi også i bogen specielt behandle undersøgelsesmetoder af relevans for de seminarog projektarbejder, der typisk forekommer i studieforløbene.

18

1.4. Perspektiver og hovedtemaer i videnskabsteori og metodelære Som nævnt handler videnskabsteori.om, hvad videnskab er, hvordan den udvikler sig, og hvordan den spiller sammen med praksis og samfundsudviklingen i det hele taget. Metodelære handler om, hvilke fremgangsmåder man bør eller kan anvende, hvis man vil frembringe videnskabelig gyldig viden. At betragte erhvervsøkonomi eller andre fag ud fra et ~idenskabsteoretisk perspektiv indebærer, at vi betragter det pågældende fag ud fra et fugleperspektiv. Videnskabsteori bliver på den måde en teori om andre teorier, ligesom disse andre teorier er teorier om en del af virkeligheden. Dette er illustreret i figur 1.2.

Figur 1.2.

Videnskabsteorisk niveau: i · antagelser om, hvad viden er, hvordan den frembringes og spiller sammen med praksis

;

Det fagvidenskabelige niveau: teorier, modeller og empirisk viden i cieforskellige fag.

...

..

.

.

..

·'

--~

Anvendelsessektor

--- --- ----- --- --Vid social organisat

Uddannelses- og forskningsinstitutioner ~~

vidensprocesser

· Virkelighedsniveau:; de dele af virkeligheden og praksisfelter, faget handler om. F.eks. virksomheder, forbrugere osv.

som

I videnskabsteorien studerer vi egenskaber ved viden, men det kan vi selvfølgelig ikke gøre uden at tage hensyn til det, som denne viden handler om. Derfor er også virkelighedsniveauet med praksisfelter anført i figuren. Endvidere indeholder figuren også angivelse af det allerede nævnte træk, som er centralt i en videnskabsteori om erhvervsøkonomi: nemlig at de teorier, modeller og empiriske erfaringer, som indgår i det erhvervsøkonomiske videnssystem, udvikles og formidles både på praksissiden (virksomhedssektor) og på forskningssiden (uddannelses- og forskningsinstitutioner). Ser man på, hvor den viden, der f.eks. undervises i dag på HA-studiet, stammer fra, vil man se, at det delvis kan føres tilbage til praktiske erfaringer, systematiseret og samlet i modeller, teorier og anvisninger, og delvis til forskningsmæssige resultater. I mange tilfælde kan det være svært at afgøre, om konkrete videnselementer stammer fra forskningssiden eller fra praksissiden, fordi der historisk har været en betydelig sammenfletning

19

mellem disse. Det har der, ikke mindst i kraft af den sociale organisation af vidensprocesserne, som for Handelshøjskolens vedkommende bl.a. har betydet, at erhvervslivet op gennem tiden har haft betydelig indflydelse på forskningens indhold og udvikling, ligesom det har været almindeligt, at forskning udføres i tilknytning til konsulentopgaver for virksomheder. Hermed adskiller det erhvervsøkonomiske videnssystem sig fra de rent grundvidenskabelige fag, som eksempelvis fysikken: Ser vi på den viden, der i dag findes inden for fysikken, f.eks. som det indgår i gymnasieundervisningen, vil den kunne føres tilbage til tidligere forskning. Det gælder langt fra i erhvervsøkonomien, hvor meget af den viden, der undervises i, er udviklet på praksissiden. Et andet træk ved det erhvervsøkonomiske videnssystem, som udspringer af denne dobbeltsidige styring fra praksissiden og fra forskningssiden, et dets fragmenterede og konglomeratprægede struktur. HA-studiet er præget af et stort antal discipliner, der hver indeholder et større eller mindre spektrum af teorier og modeller. Der er også forskellige opfattelser af, hvilke metoder, der er de bedste. Ofte vil disse hænge dårligt sammen på tværs af disciplingrænser, eller være direkte modstridende. -Jeg vil illustrere dette med to elementære eksempler fra HA-pensum, nemlig om virksomhedsteori og forbrugeradfærd. I den gængse, neoklassisk baserede virksomhedsteori (kendt fra pensum i faget nationaløkonomi) opfattes virksomheden som styret af et centralt subjekt, der ud fra en klar målsætning (profitmaksimering) og på basis af perfekt information rationelt kalkulerer sig frem til det optimale. Den forståelse bygger på nationaløkonomisk teori. Overfor dette kan man sætte en organisationsteoretisk virksomhedsforståelse, hvor man inddrager interne processer i virksomhederne, målkonflikter, interessemodsætninger, gruppemønstre, normer og holdninger, magthierarki mv. (kendt fra pensum i faget organisation), alt sammen faktorer, der bryder med det neoklassiske virksomhedsbillede. Organisationsteori henter i høj grad sine grund-begreber fra discipliner som sociologi, socialpsykologi og psykologi. Tilsvarende kan man pege på usammenhængende og modstridende teorier om forbrugeradfærd. Også her er det ene yderpunkt den rationelle, fuldt informerede, nytteoptimerende aktør, et billede, der igen er hentet fra neoklassisk nationaløkonomi. Det andet yderpunkt er i dette tilfælde den »umyndige« forbruger, der kan være styret enten af indre, psykologiske faktorer, der er uden for hans/hendes egen kontrol (drifter, ubevidste motiver, vaner mv.) eller af udefra kommende påvirkninger (socialisering, normer, reklamestimuli, autoriteter osv.). Dette billede stammer fra psykologi og socialpsykologi. Igen er der tale om kundskabselementer, der skønt de handler om det samme - begrebsmæssigt er usammenhængende og i indbyrdes modstrid. I direkte forlængelse heraf og som et yderligere eksempel på modstrid kan jo så tilføjes, at man sædvanligvis inden for det samme videnssystem, som formidler de nævnte modstridende teorier, også formidler vidensidealer gående ud på, at viden bør være sammenhængende og konsistent (dvs. uden indbyggede modsigelser). Direkte modstridende antagelser dukker naturligvis kun op, i det omfang teori20

erne handler om samme genstandsområde. Der forekommer også kundskabselementer, som eksisterer i videnssystemet uden at være indbyrdes modstridende, men som bare ikke er forbundet med hinanden. Som eksempel kan nævnes internt regnskabsvæsen og forbrugeradfærdsteori. Ofte formidles disse modstridende modeller i undervisningen, uden at de studerende bliver klar over, at der er tale o-m modstrid, endsige får intellektuelle midler til at bearbejde og vurdere baggrunden for disse modstridende antagelser. Det er klart, at en sådan fragmentering afvidenssystemet gør det vanskeligere at tilegne sig og at skaffe sig et samlet overblik over de forskelligevidenselementer. Derfor er det også af pædagogiske grunde vigtigt at reflektere videnskabsteoretisk over fagenes forudsætninger. I forbindelse med sådanne videnskabsteoretiske og metodologiske undersøgelser af forskellige fagområder er det blevet meget udbredt at anvende begrebetparadigme. Selve ordet betyder oprindeligt noget i retning af »mønstergyldigt forbillede« og · er først anvendt i videnskabsteoretisk sammenhæng i en teori om naturvidenskabernes udvikling, fremsat af Thomas Kuhn (i bogen Videnskabens revolutioner, Kbh. 1973). I den betydning, der er blevet udbredt i samfundsvidenskaberne, anvendes begrebet dog mere bredt til at betegne et sæt af grundantagelser, der er karakteristisk for et fagområde, og som antages at virke styrende for valg af problemer, begreber, hypoteser og metoder mv. Paradigmet, der ofte kun er implicit tilstede gennem fælles traditioner, overleverede fremgangsmåder og vurderingsnormer ol., kan i denne bredere forstand karakteriseres ud fra følgende delkomponenter (tillempet fra H. 'llirnebohm: Paradigm i vetenskapernas varld och i vetenskapsteorin, Goteborg 1974). Paradigmekomponenter: 1. Videnskabsideal, dvs. normer for, hvornår noget er god videnskab. 2. Virkelighedsbillede, dvs. grundlæggende forestillinger om det udsnit af virkeligheden som videnskaben handler om. 3. Forskningsetik, dvs. etiske regler for, hvordan forskningen som social aktivitet skal udføres.

'i:,Q

Man kan se, at disse paradigmekomponenter relaterer sig til netop de elementer og relationer, der indgår i figur 1.2, og man kan sige, at videnskabsteoriens hovedopgave er at afdække og analysere de paradigmer, der eksisterer på forskellige fagområder. Jeg vil kort uddybe definitionerne af disse paradigmekomponenter og illustrere de~es indhold i relation til bogens øvrige temaer. Videnskabsidealet i et fag udgøres af de normer og forestillinger, man typisk har om, hvilke egenskaber der skal være tilstede for at noget kan siges at være god videnskab. Egenskaber som begrebsmæssig klarhed, logisk sammenhæng og konsistens, overensstemmelse med iagttagelser og objektivitet er eksempler herpå, som man finder i mange fag, og som er eksplicit formuleret. Egenskaber som kvantificerbarhed, simpelhed og formulerbarhed i matematiske modeller er andre eksempler, der ofte er mindre eksplicitte. Og man kan nævne kvantitative kontra

21

v\J.i"b-

kvalitative metoder. På nogle områder sættes generaliserbarhed som ideal, på andre fremhæves idealer om individualiserede, dybtgående og indlevende fortolkninger. Nogle betoner videnskabens uafhængighed af værdiforestillinger og politiske holdninger, mens andre fremhæver politisk stillingtagen og moralsk engagement som nødvendigt forbundet med erkendelse af sociale fænomener. Der er således langt fra et enkelt videnskabsideal, der er enerådende. Virkelighedsbilledet omfatter i samfundsvidenskabelige fag typisk de grundopfattelser, der er fremherskende med hensyn til menneske- og samfundsbilleder. De ovenfor nævnte antagelser om virksomheder og forbrugere i forskellige erhvervsøkonomiske discipliner kan ses som eksempler herpå. Med hensyn til menneskebillede kan man finde en række mere eller mindre modstridende opfattelser i samfundsvidenskaberne: det egennyttestyrede, formålsrationelle individ (især fra økonomiske fag), det rolle og normstyrede individ, der er formet af samfundsforhold og socialisering (især fra sociologiske fag), individet som styret af drifter og ubevidste lag i psyken (især fra psykologien) osv. Hvad angår samfundsbillede kan der iagttages forskelle med hensyn til, om samfundet og sociale organisationer overvejende antages præget af harmoni og konsensus eller af konflikt og modsætninger, om det er ligevægtssøgende og grundlæggende uforanderligt eller dynamisk og historisk foranderligt osv. Hvad endelig angår den paradigmekomponent, jeg har kaldt forskningsetikken, drejer det sig her om normer for, hvordan det sociale samspil bør foregå mellem forskerne indbyrdes, og mellem forskningen og omverdenen. Jeg har tidligere nævnt, hvordan man traditionelt har fremhævet en norm om forskningens autonomi, især i forbindelse med grundforskningen. Heri ligger normer om, at omverden~ en ikke bør blande sig i forskningsanliggender, og at forskerne ikke er forpligtet til at interessere sigfor de mulige praktiske konsekvenser af forskningen, idet de kun skal tænke på, hvad der er bedst for frembringelse af ny viden. Andre har peget på, at forskning - i hvert fald samfundsforskning - nødvendigvis er en del af samfundet, og at den derfor bør relateres til samfundsmæssige ·behov ud fra bevidste overvejelser over, hvilke af disse, der har størst berettigelse og derfor bør danne udgangspunkt for forskningen. Dette er eksempler på normer om forskningens relationer til omverdenen. Angående normer om de indbyrdes forhold mellem forskere kan som eksempler nævnes, at forskere har pligt til at være åbne, at delagtiggøre andre i resultater, at modtage og være lydhøre overfor saglig kritik osv. Allerede disse eksempler, der naturligvis kun tjener som illustrationer, viser, at der både hvad angår videnskabsideal, virkelighedsbillede og forskningsetik findes en mangfoldighed af opfattelser inden for samfundsvidenskaberne, og at der ikke kan peges på et enkelt paradigme, der er enerådende. Samtidig får man et indtryk af, at der er en nøje sammenhæng mellem det paradigme, man befinder sig indenfor, og de valg man vil foretage ved gennemførelse af en konkret undersøgelse. Dette kan illustreres i nedenstående figur 1.3.

22

Figur 1.3. Paradigmer og undersøgelsesforløb Omverden/ ~

...

li'

Paradigme

lJndersøgelsens forløb. Valg af: - Problem - Begreber - Hypoteser - Metoder - Konklusioner · Resultater

i

J

'Ib bemærkninger skal føjes hertil. For det første følger det ikke af det sagte og figurens opstilling, at resultaterne i en given undersøgelse udelukkende er bestemt af paradigmet. Det sete afhænger nok af de briller, man har på, når man ser, men det afhænger også i høj grad af, hvad man ser på. For det andet rejser det sagte følgende helt centrale spørgsmål: hvor kommer paradigmet fra? Er det noget man vælger frit og i så fald hvordan? Eller er det noget man socialiseres og gror ind i på samme måde, som man bringes ind i en kultur eller religiøs tro? Der har været ført langvarige debatter om disse spørgsmål, som det ikke er muligt at referere her. Jeg må derfor nøjes med at pege på spørgsmålet, og at fremhæve, at det under alle omstændigheder er fremmende og udviklende for erkendelsesprocessen i så høj grad som muligt at afdække de bagvedliggende paradigmekomponenter indenfor det område, man beskæftiger sig med, og at vurdere hvilke muligheder og begrænsninger, de indeholder. Bogen behandler både videnskabsidealer, grundlæggende menneske- og samfundsopfattelser og forholdet mellem teori og praksis. Det belyses i de følgende kapitler på fire måder:

1) Ud fra metodesiden (kap. 2 og 3), hvor der gennemgås forskellige konkrete undersøgelsestyper og -metoder, disses anvendelsesmuligheder, krav til metoder samt typisk forløb af en undersøgelse, såsom krav til empiriske data, objektivitet, pålidelighed, gyldighed, repræsentativitet, anvendelse af kvantitative og kvalitative metoder, anvendelse af teorier i undersøgelser m.v. 2) Ved præsentationen af 3 hovedretninger i videnskabsteorien, der har haft væsentlig betydning for samfundsvidenskabernes udvikling (kap. 4-8). Det drejer

23

sig om den empiriskanalytiske retning, den fortolkningsvidenskabelige og den kritiske teori. Disse tre retninger skiller sig ud fra hinanden ikke alene med hensyn til videnskabsideal, men også med hensyn til virkelighedsbillede og forskningsetik. De repræsenterer strømninger, som går tilbage til 17-1800-tallet. Der har hele tiden siden samfundsvidenskabernes dannelse været intense debatter om deres metodemæssige og erkendelsesteoretiske grundlag, som stadig fortsætter. Et . tema, som har indgået i disse debatter, har ofte været, om samfundsvidenskaberne kan og bør bruge samme metoder som naturvidenskaber, om de snarere ligner de humanistiske fag, eller om de har deres helt eget metodegrundlag. Den empiriskanalytiske tradition - eller den positivistiske, som man tidligere har benævnt den har været tilbøjelig til at hævde det første: at sociale fænomener kan studeres ligesom fysiske ting, med eksperimenter, beskrivelse i matematisk form og afdækning af objektive, universelle årsagslove. Heri har også implicit ligget en virkelighedsopfattelse om, at sociale fænomener i en grundlæggende forstand er af samme mekaniske art som de fysiske. Overfor dette har den fortolkningsvidenskabelige tradition fremhævet, at sociale og menneskelige fænomener må forstås fra den subjektive side, ud fra hensigter, følelser og virkelighedsbilleder hos bevidst handlende aktører. Derfor er eksperimentelle iagttagelser og matematisk sprog ikke egnede metoder, men derimod sproglig dialog, indlevelse og fortolkning. I forhold til disse to traditioner kan den kritiske teori ses som et forsøg på en slags kombination eller syntese mellem de to øvrige. Den forudsætter ligesom positivismen, at der findes lovmæssigheder i samfundet, men ser dem som noget, der er historisk betinget i sammenhæng med magtstrukturer og klassemodsætninger, og som noget, der kan tænkes ændret og overvundet, hvis folk bliver bevidste om deres virkemåde. Den kritiske teori forudsætter i sit videnskabsideal og i sin forskningsetik således - til forskel især fra den empiriskanalytiske opfattelse - at samfundsvidenskaberne må forholde sig kritisk overfor de samfundsforhold de analyserer. 3) Ved en tværgående behandling af 2 centrale metodeproblemer, der optræder i næsten alle konkrete undersøgelser, nemlig spørgsmålene om, hvilke forklaringstyper, der kan anvendes (kap. 9), hvad det vil sige, at anvende modeller i virkelighedsbeskrivelser (kap. 10). 4) Ved en fremstilling og diskussion af videnskabsteoretiske opfattelser angående de to nøglebegreber, der samtidig er måske de mest fundamentale og de allervanskeligste, nemlig sandhed og objektivitet. Endelig afsluttes med et kapitel om videnskabsteoretiske perspektiver påjuridisk videnskab, et fag, der både i teori og praksis indgår med et samspil med de fleste øvrige samfundsvidenskaber.

24

'~

Litteratur Collin, Finn 1990: Videnskabsfilosofi. København. Hildebrandt, Steen 1981: Om systemer og systemtænkning. København. Jacobsen, Bo; Karsten Schnack og Bjarne Wahlgren 1979: Videnskabsteori. København. Kjørup, Søren 1985: Forskning og samfund. En grundbog i videnslwbsteori. København. Knudsen, Christian, 1991: Økonomisk metodologi. København. Mac Donald, Don 1986: Industrikulturen. Fra dannelse til krise. København. Launsø, Laila og OlafRieper 1992: Forskning om og med mennesker. København. 'furen, Thorsten 1993: Videnskabsteori for begyndere. København.

25

KAPITEL2

Om problemformulering og projektarbejde Af Vilmer Andersen & Peter Gamdrup

2.1. Indledning Hvad er kendetegnende for erhvervsøkonomien som videnskab? Har den nogle særlige karakteristika, og hvilke er de så? Og endelig: på hvilken måde er videnskabsteori og metodelære relevant for erhvervsøkonomien? . Det, der kendetegner erhvervsøkonomien, er dens genstandsområde. Både dens teorier og metoder har den fælles med en række andre samfundsvidenskabelige fag. Genstandsområdet »den enkelte virksomhed« og den betydning, som man lægger på faktorerne omkring virksomheden, f.eks. i hvor høj grad man skal relatere genstandsområdet til omgivels~rne, er bestemt af historiske og samfundsmæssige forhold. I kapitel 2, bd. 2 viser Michael Møller Nielsen, hvordan det erhvervsøkonomiske studium har udviklet sig ud fra bestemte problemstillinger, der har rørt sig i samfundet. Kapitlet viser også, at nye erhvervsmæssige forhold i samfundet har betydet, at erhvervsøkonomien er begyndt at tænke i nye baner. I kapitel 1 blev det defineret, hvad henholdsvis metodelære og videnskabsteori er for noget. Metodelæren er håndværket. Den fortæller os, hvilke fremgangsmåder eller regler man skal følge, når mm;_ vil lave en god undersøgelse. Man taler om en generel samfundsvidenskabelig metode. Videnskabsteorien er kunsten. Med denne trænger man om bag den videnskabelige produktion og prøver at forstå dens karakter. Hvad er det for faktorer, der styrer den videnskabelige produktion? Hvordan udvikler videnskaben sig, og hvilken forbindelse er der til den samfundsmæssige udvikling? Faget Videnskabsteori og Metodelære er relevant på et erhvervsøkonomisk studium af flere grunde: , , 1. Et studium, der foregår på et højere niveau, må nødvendigvis forudsætte kendskab til undersøgelsesmetoder og videnskabsteoretiske forudsætninger.

26

2. Det er vigtigt som studerende at kunne tage selvstændig stilling til de undersøgelsesresultater, som man bliver præsenteret for. Dvs. at man skal kunne forholde sig kritisk over for andres undersøgelser, ligesom man skal kunne være kritisk over for egne undersøgelsesoplæg. 3. Det er vigtigt som studerende at blive kvalificeret til at arbejde på et tværfagligt grundlag, dvs. at kunne overskride og gå på tværs af etablerede fag og disciplingrænser. 4. Det er vigtigt, at man får kendskab til hvilke meto~er, der er at vælge imellem, så man kan satse på den mest hensigtsmæssige, når man står over for et problem. Vælger man undersøgelsesmetode i blinde, bliver resultatet også derefter. 5. Der stilles større og større krav til civiløkonomer m.h.t. de metodemæssige kvalifikationer. Dette hænger sammen med voksende behov for at kunne undersøge og håndtere komplekse problemstillinger, såvel i offentlig som i privat virksomhed. Videnskabsteoretisk og metodemæssigt kendskab bliver derfor en af de forudsætninger for et sikrere og kvalitativt bedre beslutningsgrundlag ikke mindst i international sammenhæng. Dette kapitel og det følgende vil især beskæftige sig med den metodemæssige side. Men som det også vil fremgå af denne bogs helhed, må der i valg af metode nødvendigvis tilkobles en videnskabsteoretisk reflektion. Undlader man denne reflektion, fungerer man som en slags abekat, dvs. en der blot aber efter. Vi vil beskæftige os med 3 hovedområder: Forskningsprocessen (af~nit 2.2). Undersøgelsestyper (afsnit 2.3). ProblemformuleringiProjektarbejde (afsnit 2.4).

2.2. Forskningsprocessen Det, som vi forsker i, er sociale systemer. Det kan være store systemer og det kan være små systemer. Det sociale system består af nogle dele og relationer mellem disse dele. Selv om vi analytisk kan afgrænse »det sociale system« fra omgivelserne, dvs. fra andre sociale systemer, i vores forskning, vil der reelt altid være en gensidig påvirkning. Man taler i denne forbindelse gerne om det indre system i modsætning til det ydre system.

Den materielle virkelighed Udgangspunktet for forskningen er, at der er en virkelighed uden for os selv. Disse omgivelser, som er et produkt af nogle historiske og samfundsmæssige forhold, er genstand for vores forskning; men vi er også selv en del af disse omgivelser. Hvordan ser denne virkelighed så ud, og hvilke muligheder har vi for at erkende den?

27

I .I

.)

Figur 2.1. Det Sociale System

Dele:J

D

' - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 1 ,~elationer - -

Disse spørgsmål er der delte meninger om. Med hensyn til det første, kan man groft set tale om to hovedretninger:

Figur2.2. Betragtninger på det sociale system

1. Holistisk helhed. / · Det sociale system består af mange forskellige dele. Det sociale system som helhed er mere end summen af disse dele. En forståelse af det sociale system kan ikke baseres på et studium af delene isoleret. 2. Meristisk helhed. ···Det sociale system'består af mange forskellige dele. Det sociale system som helhed er lig med summen af disse dele. En forståelse af det sociale system kan man få ved et studium af delene. "" tt

(. ~(l~".\l::

0i~ S ~ (/JJlil

$Ci!v\.

+QAAOv\M-\J\..t-v\JU. ~IN\

(/\C-1

vt

lcf..u..

V,

t,v_/l,,uo}e~"''·"~.,

1(\t,\/1,\M.t,t\,\Cv't

~

lntrasubjektiv. Pålidelighed.

Forsker B: ;

~

Intersubjektiv Pålidelighed'. Forsker C: l

... -

-

....

Jeg skal her skelne mellem intern gyldighed, der er et spørgsmål mellem indholdsmæssig overensstemmelse mellem et nominelt og et operationelt niveau, og en ekstern gyldighed der er et spørgsmål om »sandhed« eller »falskhed«: Den eksterne gyldighed drejer sig altså om propositionens forankring i den empiriske virkelighed og kan kun løses gennem empirisk prøvning.

Figur3.9. Den interne gyldighed og den eksterne gyldighed Ekstern Gyldighed.

Intern Gyldighed.

z

, ,,,

w 0 w

I

\

...

-- - -

, ,,.

--- ......

I

_J

~

a:

> 78

'

\

: Operationel', \ Definition. ,'

(!)

w

--- -... '

I

I

I

?

,

I

' '\

---- -,

~

m r

-G)

,' Operationel', \ Definition. ,'

''

~

I I

< -:D

I

I>-

m 0 m

z

Forestil dig, at du ville lave en undersøgelse om velstand i forskellige samfund. Du definerede først, hvad du forstod ved velstand nominelt, og derefter gik du i gang med at måle velstand (den operationelle definition) ved hjælp af bruttonationalproduktet, som jo er meget almindelig anvendt. Men ville dine undersøgelsesresultater blive gyldige?

Hvad er objektivitet? I kapitel 2 skelnede vi mellem objektivitet i den samfundsvidenskabelige virksomhed og objektivitet hos det samfundsvidenskabelige resultat. På hvilken måde hænger disse to dimensioner af objektivitet sammen? Og er det sådan, at objektivitet i det samfundsvidenskabelige resultat har som forudsætning, at der har været objektivitet i den samfundsvidenskabelige virksomhed? I kapitel 2 koncentrerede vi os om »objektivitet i den samfundsvidenskabelige virksomhed«. En række af de tolkninger på objektivitet, som vi her præsenterede, var vi helt klart afvisende overfor. Lars Bergstri.im (Bergstri.im 1972) giver også i forbindelse med »objektivit~t hos det samfundsvidenskabelige resultat« forskellige forslag som f.eks. »værdifrihed«, »universalitet«, »sandhed«, »forudsætningsløshed«. En række af de indvendinger, som vi havde over for objektivitet i kapitel 2, kunne vi gentage her. Hvad man forstår ved objektivitet, hænger sammen med ens videnskabsteoretiske udgangspunkt. Men under alle omstændigheder har objektivitet noget at gøre med intersubjektiviteten. Objektivitet har også noget at gøre med, at vores forskningsresultat må kunne relateres til virkeligheden. Spørgsmålet bliver bare på hvilken måde? Den positivistisk inspirerede samfundsforskning har ladet spørgsmålet om objektivitet blive et teknisk spørgsmål. Der er også her tale om en relatering til virkeligheden (ekstern gyldighed), men på hvilken måde resultatet skal relateres, er blevet til et metodisk spørgsmål. Når man taler om resultatsobjektivitet hos den positivistisk inspirerede samfundsforskning, så drejer diskussionen sig om pålidelighed, gyldighed og relevans, men kun fra en metodisk synsvinkel.

3.5. Etiske aspekter i undersøgelsessammenhæng Når vi taler om etik i undersøgelsessammenhæng, henviser vi til, hvorvidt man eksplicerer den rolle, man selv indtager over for de mennesker, som man skal forske iblandt, og om man fortæller, hvilke aspekter projektet har. Men etik kan også bruges bredere. ,Har etik f.eks. noget at gøre med, om man anvender kvantitativ eller kvalitativ :g:i'etode? Og i givet fald, hvad betyder det så? ./

79

Litteratur Andersen, Bjarne Hjort og l\_'logens Nyg~ard Christoffersen 1982: Om Spørgeskestudie 46. København. "iaer, socl·azrorskningsinstituttets ,, Bergstriim, Lars 1972: Objektivitet. Stockholm. Brcgenhøj, Carsten 1971: Etnologisk l.ntervie1':teknik. København. Christoffersen, Mogens Nygaard og BJarne HJort Andersen 1982: Abent Interview, 8ocial{orslmingsinstituttets studie 41. København. Danrnarlrn Statistik: Vejviser i Statistikken, Danmarks Statistik. København s.u. En