Det halte arbejdsmiljø: debat 9788792562982, 8792562981

Citation preview

Debat:

Det halte arbejdsmiljø

af Rune Adelvard

Forord :

G

ennem mine oplevelser i byggeriet som blikkenslager og som medlem af Blik- og rørarbejderforbundet Københavns bestyrelVHLWRnUHUMHJNRPPHWLWYLYO«-HJWYLYOHUNRUWRJJRGW på, at fagbevægelsens nuværende strategi for sundhed og arbejdsmiljø er nok. Det er selvfølgelig altid et spørgsmål om, hvad hver enkelt mand vil stille sig tilfreds med, men jeg er overbevist om, at det kan gøres bedre, hvis fagbevægelsen ændrer fodstilling. Fagforeningernes nuværende strategi, nemlig at lægge et vedvarende politisk pres på myndigheder og arbejdsgivere for at kortlægge sammenhænge mellem sygdomme og lidelser, der skyldes arbejdet og indsatsen for at forebygge, fortjener anerkendelse. Omvendt er det i mine øjne problematisk, at der tilsyneladende er et fravær af politisk vilje til at se på mulighederne for at helbrede, når skaden er sket. Mange argumenter har passeret mit øre, men intet har overbevist mig om, at vi skal lade folk lide og dø, når det først er gået galt. Det lyder barskt, og de fOHVWHYLOVLJH´MDPHQGHWPnMRY UH GHWRIIHQWOLJHVDQVYDU´HOOHU´GHWNDQLNNHSDVVHDWIDJforeningHUQHVNDOWDJHVLJDIGHW´6nGDQKDUMHJRJVnW QNWPHQMHJPnWWH opgive den forestilling, da jeg begyndte at gå systemet og forskningen i sundhed, medicin og arbejdsmiljø efter i sømmene. Jeg vil gøre, hvad jeg kan for at tegne et billede af virkeligheden og de løsninger, der efter min mening er interessante. Gennemgangen er ikke objektiv, men rodfæstet i min moralske overbevisning og de oplysninger, jeg har kunnet skaffe i form af artikler, opslag, rapporter og interviews.

1

Indholdsfortegnelse: Forord ............................................................................................ 1 Indholdsfortegnelse........................................................................ 2 Prolog: Tanker på cykel ................................................................. 3 Med udsigt til døden ...................................................................... 4 Ulykker og invaliderende sygdomme et stort problem.................. 7 Invalideret af jobbet ..................................................................... 17 Indsatsen før og efter skaden er sket............................................ 24 Arbejdsmiljøets historiske udvikling i Danmark ......................... 35 Fagbevægelsens strategi og moral ............................................... 46 Truslerne mod den forebyggende strategi ................................... 57 Et snævert sundhedsvæsen .......................................................... 79 En fagforeningsfond til helbredelse af arbejdssygdomme......... 107 Epilog: En fond ± et håb ............................................................ 114 Kildeliste:................................................................................... 116

2

Venner det var vi Ærlighed var en dyd for os Til evig tid Til evig tid

Prolog: Tanker på cykel

C

yklen under mig glider langsomt forbi Amagercentret, hvor unge og gamle myldrer ud og ind. Men mine tanker går til klejnsmeden Bent Kühn, der har overlevet alle sine kollegaer. Hvordan han af al magt prøver at glemme, at han på få måneder kan gå bort, hvis asbestosen bryder XGVRPOXQJHKLQGHNU IW« Jeg tænker på dem, jeg holder af, jeg tænker på de gode dage og mine kammerater. På min første vvs-mester Poul. En hvidhåret herre i tresserne, der fortalte mig, hvordan de før i tiden drak en halv liter sødmælk for at undgå asbest. Poul, der - få timer efter en operation hvor fire små lapper på maven blev påsat - var stukket af fra Frederiksberg hospital for at se til de rør, vi var ved at skifte. I næste øjeblik stod han oppe på stigen og bankede mursten ned, så der kunne blive plads, mens jeg og en anden lærling var mere bekymret for ham end opgaven. Han var ukuelig og havde samtidig et stort hjerte. Hvor mange har måske oplevet, at ens chef af sig selv stikker én 500 kroner til en låsesmed, fordi ens kæreste har smækket sig ude? Tankerne flyver videre til John med det frække, skæve smil. En lurendrejer, som på grund af slidte knæ arbejdede på flextid. 1nUKDQLNNHVHQGWHPLJWLOEDJHUHQHIWHU´P¡EDVVHU´YDUKDQDOWLG parat med en hånd. En god kollega. Jeg husker lærlingene John og Jesper, som kæmpede for deres kammerater i Blik- og rørarbejderforbundets ungdomsafdeling. Specielt den dag, vi kom til at snakke om sundhedsvæsenet og arbejdssygdomme. Ingen af os troede på, at det optimale blev gjort for at hjælpe dem, der blev syge af arbejdet. Mit indre øre fyldes med Kim Larsens sang:

Tik tik Klokken slår og slår Tik tik Tiden går og går Tik tik Vi levede i går Cyklen triller ud ad Amagerbrogade mod de buskklædte volde og Vor Frelsers kirkes gyldne spir, der snor sig over staden, mens WDQNHUQHIO\YHUIRUEL«

3

Med udsigt til døden

B

ent Kühn er tidligere klejnsmed og har svejset rør hele sit liv. I 1970-71 deltager han i byggeriet af det høje hotel Sheraton &RSHQKDJHQ YHG V¡HUQH GHU HU PHG L ILOPHQ ´2OVHQ-bandens VWRUHNXS´KYRUULYDOHUQH.RQJHQRJ.Q JWHQJ¡UVLJWLOJRGHfor den populære bandes millionkup. På hotellet svejser han 6tommer-rør til forsyningen i kælderen og stigestringe til brandsikring og køleanlæg, der går op igennem skakterne. Senere arbejder han i lange perioder på blandt andet Carlsberg med renovering af gamle, asbestfyldte boiler-rum og lang tid for Københavns fjernvarme. I dag er han sidste overlevende i sit sjak. Faktisk er han et usædvanligt tilfælde, for selv om han allerede får konstateret asbestose, da lavinen ruller først i 1970´erne, og materialet bliver forbudt, så er han i live. ´-HJ NDQ KXVNH DW PLQ PDNNHU 5HQH RJ MHJ On RJ VYHMVHGH fjernvarmerør mellem Vibenshus Runddel og Østerbrogade. Brøndhullet var ikke mere end 80 gange 80 centimeter ned til kamrene, hvor kondens- og dampledninger lå. Det var så forbandet varmt, at vi måtte stikke en blæser ned i hullet, før vi gik i gang. Når vi så skulle ned og svejse, var der helt tåget af DVEHVWILEUHIUDLVROHULQJHQDIU¡UHQH´IRUW OOHU%HQW.KQGHUSn det tidspunkt er flyttet til København med familien efter at have forsynet flere kronjyske byer som Gug, Hanstholm, Skagen, Sæby og Ålborg med fjernvarme i 1960´erne. ´9L JLN RJ KRVWHGH RJ UHDJHUHGH 6n HQ GDJ PHQV YL YDU L gang, var materialerne ikke nået frem, så vi låste skurvognen og gik os en tur. Rene hostede sådan, så for sjov sagde jeg, at nu går YL Sn 5LJVKRVSLWDOHW RJ EOLYHU XQGHUV¡JW´ EHUHWWHU %HQW .KQ

Bent Kühn lever i nuet. Flere kollegaer er døde af lungehindekræft, og han frygter, hans asbestose skal udvikle sig til sygdommen.

4

Inde på hospitalet står de to længe og småsnakker med en sygeplejerske ved skranken. ´9LVDJGHYLYLOOHXQGHUV¡JHV¶9LKRVWHU¶+XQEDGRVKROGH op. Så kom der en læge og spurgte, hvad det drejede sig om, og hvad vi lavede. Da han hørte det, hev han os straks til en masse XQGHUV¡JHOVHU´ IRUW OOHU %HQW .KQ  +DQ IRUNODUHU DW IDJforeningen på det tidspunkt godt nok har afholdt foredrag om asbest og sådan. Men at det har noget med dem at gøre, tror de ikke rigtig på. ´'D YL ILN VYDUHQH IUD XQGHUV¡JHOVHUQH YLVWH GHW VLJ DW 5HQH gik fri, og at jeg var mistænkt for at have asbestose. Jeg forsatte med at arbejde. Først mange år senere blev jeg jaget rundt på forskellige hospitaler - Gentofte, Bispebjerg og en lungeklinik på Hvidovre. Det varede tre år og flere afslag, før sygdommen blev DQHUNHQGW RJ MHJ ILN HUVWDWQLQJ 'HU YDU YL IUHPPH L ´ beretter Bent Kühn. Han tager det ikke så slemt, da han får meddelelsen. Fagforeningens læge har nemlig sagt, at asbestose ikke er kræft. Det er til at leve med og først farligt, når det går i udbrud, så sætter det sig i lungehinden og bliver til kræft. ´(W ILEHU DVEHVW NDQ VSOLWWHV op i flere hundrede, der gror. De spalter sig med tiden, de satans fibre. Og man har måske kun fået et par fibre, der lægger sig på lungehinden. Før eller siden er det VNHW´IRUNODUHU%HQW.KQ I de næste mange år forsætter Bent Kühn derfor i det fag, han er så godt som vokset op i. Han husker, at han allerede før skolealderen valser tagrender i sin fars baggårdsværksted. Efter skole er Bent Kühn med ude på byggepladserne. Faren virker som blikkenslager, og bedstefar og oldefar har været kobbersmede i Ålborg. Som 16-årig er han heldig at få en læreplads som klejnsmed. Bent har en rolig hånd, og fire år senere har han ganske

usædvanligt flere svejsecertifikater. Herfra går det slag i slag, og han bliver hurtigt efterspurgt på flere byggerier. Ofte står han og isolatørerne med en balje fyldt med støvende kiselgur og asbest mellem sig, mens de nye varmeanlæg bliver tilsluttet. Men efter undersøgelserne svækker asbestosen ham langsomt i de følgende år. ´'HUHULQJHQWLQJDWJ¡UH'HUHULQJHQPHGLFLQ0DQkan kun have den frygt, at det går i udbrud. Jeg ved ikke, om jeg er overfladisk, man har jo vænnet sig lidt til tanken. Jeg havde jo en NROOHJDPHG¡JHQDYQHW¶'\NNHUHQ¶GHURJVnERHGHLNRORQLhaven om sommeren. Han havde også fået konstateret asbestose,´VLJHU %HQW .KQ RJ JHQJLYHU HW W\SLVN P¡GH QnU ´'\NNHUHQ´ NRP forbi på sin scooter: ´-HJKDUGHWDGKHOYHGHWLOLGDJKDUGXInHWQRJHWPHGLFLQGHU GXU"´ På et tidspunkt gik sygdommen i udbrud og tre måneder senere YDU´'\NNHUHQ´Y N ´-HJ KDU VNXEEet det fra mig. Det er man nødt til, ellers går man og er trist hele tiden. Det dur ikke til noget. Hvor skal man Jn KHQ PHG GHW" 0DQ Pn In GHW EHGVWH XG DI GHW PDQ NDQ´ forklarer Bent Kühn og indrømmer, at han har gjort brættet op: ´-HJ KDYGH HQ DQGHQ sjak-kammerat, han lå med iltapparat i fire måneder. Til sidst skrumpede han ind til en pind. Han havde det ad helvede til. Jeg var kun ude at besøge ham én gang. Jeg kunne simpelthen ikke holde ud at se på det! Det kunne jeg sgu ikke. Han kunne heller ikke koncentrere sig om noget som helst. På det tidspunkt oprettede jeg et livstestamente. Jeg vil ikke holdes kunstigt i live. Jeg vil ikke ligge tre-fire måneder med det lort, hvis jeg ikke overlever alligevel. Jeg vil få det bedste ud af livet og satser pnGHWLNNHJnULXGEUXG´

5

Bag de livsvigtige fortrængninger og den fælles frygt, som han og konen aldrig har talt længe om, skjuler sig en vrede og frustration, der aldrig er blevet adresseret, for hvor skal den rettes hen? Det er djævlens hammer, der har ramt. ´-HJKDYGHQRNIXQGHWSnQRJHWDQGHWDWODYH-HJV\QHVGHWHU en skandale. Lægerne har faktisk vidst, at asbest var farligt siden HOOHUGHURPNULQJ$WGHULQWHWNRPXG«9LKDYGHLNNHK¡UW om åndedrætsværn eller noget. Man skulle have været ude med de oplysninger til vores små håndværkere. Det er oppe fra toppen, at den er gået helt gal! At man har skjult det ... Men det er godt og billigt materiale for arbejdsgiverne. Kroner og øre har spillet ind. At man skal finde sig i sådan noget, syneVMHJHUELWWHUW´VOXWWHU Bent Kühn1.

1

Interview med pensioneret klejnsmed og rørlægger Bent Kühn.

6

Ulykker og invaliderende sygdomme et stort problem

S

elvom det danske arbejdsmiljø er godt sammenlignet med det store udland, kommer et utal af danskere hvert år galt af sted på jobbet. Der er tale om tusindvis af ulykker og sygdomme, som på den ene eller anden måde koster for de ansatte. Hvad enten der er tale om ulykker eller sygdomme, ser læger og skadestuer langt fra alle tilfælde. De tal, der findes, giver altså først og fremmest indtryk af, at der er tale om et stort problem, der hvert år koster samfundet milliarder af kroner. Og så fortæller Arbejdstilsynets opgørelser, at der er tale om et problem med mange ansigter og skævheder. De tal, der formentlig afviger mindst fra den faktiske virkelighed er dødsfald og derefter alvorlige kvæstelser, mens mindre skader som snitsår, store hudafskrabninger og røgfeber i flere tilfælde er skader, der håndteres på jobbet eller klares ved, at den ansatte melder sig skidt tilpas og tager tidligt fri. Og så går den sag ellers i glemmebogen, hvis arbejdsgiveren ikke anmelder hændelsen til Arbejdstilsynet. De officielle opgørelser over ulykker snyder altså: Det ser værre ud i virkeligheden. Eksperter mener oven i købet, at det for sygdomme og lidelser, der skyldes jobbet, er et endnu mere udtalt problem. For der er ofte tale om påvirkninger over lang tid, hvor ansatte måske føler mindre ubehag i knæene, når arbejdet kræver, at der siddes på knæene. Der kan også være tale om en allergi, der skyldes lang tids gener, en langsom forgiftning eller kræft, der først bryder ud mange år senere. Derfor er det i flere tilfælde svært for lægerne at bevise, at problemet lige præcis skyldes jobbet, mens det går nemmere med

Hvert år erfarer titusindvis af danskere, at det er farligt at arbejde. Uheld og sygdomme menes at koste samfundet mere end 60 milliarder kroner om året.

7

Seneste års dødsfald og ulyk ker i Danmar k

de akutte skader som følge af ulykker. Men hvordan ser virkeligheden i Danmark egentlig ud set oppefra?

Alvorlighed  

Registreringsår   2004   2005   2006        

2007    

2008    

2009    

1  Død  

45  

59  

61  

66  

44  

44  

2  Andre  alvorlige  ulykker  

5.007  

5.249  

5.778  

5.537  

5.666  

4.847  

3  Andre  ulykker  

38.627   41.798   42.866   43.216   43.811   37.670  

I  alt  

43.679   47.106   48.705   48.819   49.521   42.561  

Antal  ulykker  

100 alvorlige ulyk ker om ugen Da det er nemmere at bevise, at en ulykke er sket på jobbet, end at en ansat er blevet syg eller har fået fysiske skavanker af netop ét bestemt arbejde, er ulykker på jobbet interessante. En statistik for ulykker kan i højere grad sige noget om den aktuelle indsats i virksomhederne for at beskytte medarbejderne. Det er dog kun et pejlemærke for, om ledelse og ansatte i stigende eller mindre grad tager sig i agt. Men ulykkerne kan derfor fortælle noget om den generelle adfærd og opmærksomhed på farer i jobbet. Helt firkantet fortæller ulykkerne altså ikke, om firmaerne har en bedre eller dårligere indsats over for skadelige påvirkninger over lang tid og enkelt episoder, der kan udvikle sig til sygdomme senere i livet, PHQGHWJLYHUHWEHVW\UNHWLQGWU\N« I de seneste mange år har Arbejdstilsynet indsamlet bevis for, at der hvert år dræbes mellem 40 og 70 mennesker på jobbet i Danmark. Det er cirka en ansat hver uge, der slås ihjel. Det står overfor, at omkring 100 danskere hver uge mister fingre, forgiftes eller får brud på knogler eller andre alvorlige skader, mens de tjener til føden. I 2009 kommer 170 mennesker dagligt til skade i løbet af arbejdsdagen. Det svarer til 42.561 registrerede ulykker på årsbasis.

Kilde. Arbejdstilsynets statistik 2010. Næsten to ud af 100 kommer ud for en ulykke eller bliver skadet på jobbet hvert år. For omkring 5.000 danskere er det alvorligt.

Der er tale om det laveste antal ulykker siden 2004, hvor Dansk Folkeparti, Konservative, Radikale Venstre og Venstre indgik forlig om en ny indsats, der skulle dæmpe antallet af ulykker med 20 procent gennem en bedre forebyggelse. Arbejdstilsynet håber, at faldet i 2009 er et tegn på, at flere virksomheder er begyndt at tage ansvar, for der er tale om det største dyk i ulykker siden ´.DUWRIIHONXUHQ´UDVHGHLHUQH+HOHI UUHXO\NNHUSn et enkelt år eller en nedgang på 14 procent. Spørgsmålet er så, om der er nogen reel grund til at glæde sig over, at færre nu kommer til skade? Tvivlen får i hvert fald næring af, at antallet af ulykker er tilbage på niveauet, før de fire partier indgik forliget. Samtidig har hver fjerde arbejdsplads i 2010, ifølge fagforeningen 3F, ikke de lovpligtige APV´er (ArbejdsPladsVurderinger), der skal tage højde for risici og forhindre ulykker og sygdom. Og sidst er faldet også temmelig pludseligt og flugter fx ikke med en stabil indsats, hvor virksomhed efter virksomhed er blevet besøgt af Arbejdstilsynet år efter år. Faktisk er antallet af ulykker stort set kun steget de seneste år. Først langsomt, men i 2005 ryger tallene

8

T ypiske skader år for år

kraftigt i vejret og når i 2008 op at ringe på 49.521 ulykker blandt de 2.800.000 danskere, der udgør arbejdsstyrken. Det svarer til, at knap 1,77 procent af alle, der får løn også får ørerne i maskinen på et enkelt år. Og så vurderer Arbejdstilsynet, at alt for få ulykker anmeldes. Reelt kommer hver tiende til skade i løbet af tre år! Det er uvist, om det var gået bedre eller værre uden det politiske forlig mellem de fire partier. Men tilbage står, at det officielle mål ikke blev nået, og meget tyder på, at faldet i ulykker skyldes den økonomiske krise, hvor færre går på arbejde i 2009, og Danmark ikke har så travlt. Arbejdstilsynet bemærker ganske vist, at faldet ikke alene kan forklares med mindre beskæftigelse. Men det kan det måske alligevel godt, når man ser hvem, der især kommer galt af sted, og hvem der er i beskæftigelse2. Et bud på en forklaring kommer senere.

Skadetype  (10  grupper)  

Registreringsår   2004   2005   2006        

2007    

2008    

2009    

01  Død  

45  

59  

61  

66  

44  

44  

02  Amputation  

220  

206  

222  

228  

186  

166  

03  Knoglebrud  

4.008  

4.265  

4.717  

4.500  

4.593  

3.841  

04  Forstuvning  mv.  

18.498   20.166   21.059   20.993   21.832   17.744  

05  Sårskade  

7.681  

8.272  

8.613  

8.400  

7.821  

5.691  

06  Termisk  skade  

583  

649  

660  

668  

635  

469  

07  Bløddelsskade  

4.953  

4.385  

3.642  

3.860  

3.877  

2.958  

08  Ætsning  

240  

256  

250  

251  

201  

130  

09  Forgiftning  

343  

337  

326  

366  

355  

379  

99  Andet  og  uoplyst  

7.108  

8.511  

9.155  

9.487  

9.977  

11.139  

I  alt  

43.679   47.106   48.705   48.819   49.521   42.561  

Antal  ulykker  

Kilde. Arbejdstilsynets statistik 2010.

Nyansatte i mandefag skades ofte Men hvad er det, der sker, når tæt på to ud af hundrede årligt kommer galt af sted og får akutte skader? I det femte nummer af 3F´s fagblad i 2010 serveres femten typiske årsager til ulykker. Listen er udarbejdet på baggrund af Arbejdstilsynets viden.

Dødstallet topper i 2007, mens det er tilfældet for det samlede antal uheld året efter. Forstuvninger udgør omtrent en lige stor del af skaderne, mens de fleste skader løbende falder, dog ikke forgiftninger og uoplyste hændelser.

En stor del af ulykkerne sker i forbindelse med, at de ansatte skal rundt. Ofte snubler folk, falder ned eller kommer galt af sted under den interne transport eller ved trafikulykker. Andre farer opstår i forbindelse med håndteringen af materialer, maskiner, mennesker og værktøj, og så er der naturligvis arbejde under særlige forhold. De særlige arbejdsforhold kan være alt fra vold til risiko for brand, elektrisk stød, iltmangel, biologiske og kemiske risici og ekstreme temperaturer. Der er altså ingen entydig grund til ulykkerne, og i alle brancher kommer folk galt af sted. Men der er forskelle. For eksempel er det stort set kun

2

Fagbladet, nr. 5, 2010, side 8-9, 12-13 og 22-25, Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats, side 6-7 og 10, 2. udgave, Anmeldte arbejdsulykker 2004-09, side 8-10, 13, 16..Anmeldte arbejdsulykker 2002-2007, side 2-3 og 7, http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=136 , http://www.at.dk/ARBEJDSMILJO-ITAL/~/~/link.aspx?_id=5B34572FBF3343CEB9C20CCBAC7081D4&_z=z , http://www.at.dk/ARBEJDSMILJO-ITAL/~/~/link.aspx?_id=66C11F5810D44C00BA8190FF5B114BD4&_z=z

9

mænd, der dør på jobbet. Mændene kommer også ud for dobbelt så mange alvorlige ulykker som kvinder. Eksempelvis får syv gange så mange mænd amputeret fingre og andre kropsdele. Og hvad enten der er tale om knoglebrud, sårskader, ætsninger eller forgiftninger, så er det først og fremmest mændene, der står for skud. Derfor kommer det heller ikke som en overraskelse, at det især er mænd, som får varige men af ulykkerne, mens kvinder generelt slipper billigere. Men der er også tydelige forskelle fra fag til fag. Alle kommer ganske vist galt af sted, men hyppighed og alvorlighed svinger. Det er ofte klassisk tunge mandefag inden for byggeri, metal, transport og betjening af maskiner, der tegner sig for en stor del af de voldsomme skader. Inden for de fag er der én særlig gruppe, der tager mange tæsk, nemlig de unge og uerfarne lærlinge og svende. Ofte går det galt i det første år i et nyt job. I de år, beskæftigelsen har buldret af sted, er en medarbejder med mindre end et års ansættelse indblandet i hver tredje ulykke. I de mere normale perioder er der kun en nyansat i hver fjerde ulykke. Så når Arbejdstilsynet ikke kan se sammenhængen mellem faldet i ulykker og beskæftigelse, er det måske fordi, de glemmer, at det er de senest ansatte og nyudlærte, der først får en fyreseddel i krisetider.

ker og tal for sygdomme. Udregnes den gennemsnitligt tabte arbejdsevne år for år, åbenbarer der sig et par sandheder. Der er to ting, der springer i øjnene: For det første viser de årlige snit, at folk siden 1997 har tabt mere end 30 % af erhvervsevnen, når styrelsen giver medhold i sager. Det er, hvad enten der er tale om ulykker eller sygdomme. Faktisk udbetaler Arbejdsskadestyrelsen ikke penge, før end 15 % af arbejdsevnen skønnes tabt. En særlig tabel med vejledende satser afslører, at der ikke deles rundhåndet ud. Eksempelvis er der næsten med statsgaranti ingen penge, hvis den ansatte mister hørelsen på ét øre, eller alle tæerne på den ene fod ryger i farten. Behandlede kræftsygdomme med større chance for tilbagefald giver akkurat erstatning ligesom tab af synet på ét øje. Der skal med andre ord svære skader til, for at Arbejdsskadestyrelsen vurderer, at store dele af arbejdsevnen er gået tabt, og det offentlige må træde til. Eksempelvis amputation af en hånd, voldsom astma, totalt nyresvigt og demens, hvor man ikke kan klare sig selv. (Det er dog muligt at få erstatning for men, der har kostet ned til 5 % af arbejdsevnen med en privat tegnet forsikring i hånden.) Det er på den baggrund, at en særpræget og voldsom udvikling af styrelsens vurderinger skal ses. Den gennemsnitligt tabte arbejdsevne er nemlig steget og har nået de 40 % for så at falde igen. Udviklingen dækker endda over et usædvanligt fænomen, og det er den anden sandhed: Den tabte arbejdsevne for ulykker og arbejdssygdomme følges nemlig ad ned til hvert enkelt år. Og det selv om der er tale om henholdsvis akutte skader ved ulykker og følger af sygdomme, der i flere tilfælde først dukker op mange år senere. Det skal ikke forstås sådan, at snittene er ens år for år, PHQ GHW HU WHQGHQVHQ « 6n QnU GHQ WDEWH DUEHMGVHYQH ¡JHV IRU ulykker, så øges den også for sygdomme. For både ulykker og

E n medicinsk tilfældighed De fleste alvorligt skadede kommer dog i gang igen efter en ulykke. Siden årtusindskiftet er antallet af alvorlige ulykker på jobbet steget til næsten 3.000 om året. Arbejdsskadestyrelsen har to opgørelser over, hvor mange, der hvert kvartal får erstatning for at have tabt dele af arbejdsevnen for altid. Der er tal for ulyk-

10

sygdomme sker der endda et mindre fald i 2003, og bagefter er tendensen opadgående frem til og med 2006. Siden er den gennemsnitligt tabte arbejdsevne for ulykker og sygdomme faldet. Fornemmelsen af et unaturligt fænomen bestyrkes af, at antallet af arbejdsulykker har været stigende siden 2004. Det har antallet af erstatninger også, mens den gennemsnitligt tabte arbejdsevne har været faldende de seneste år. Alle tegn i sol, måne og stjerner tyder i retning af en vis politisk styring. Det afviser Arbejdsskadestyrelsen i en udtalelse: ´'HW HU HW VWDWLVWLVN VDmmenfald, men der er ingen sammenhæng mellem de to. Der er ingen dybere forklaring, vi afgør sagerne ud fra samme vurdering af den funktionsbegrænsning, som arbejdsskaden har medført, uanset om det er en ulykkessag HOOHUHUKYHUYVV\JGRP´O\GHUGHW IUDSUHsseafdelingen. Og så må det jo passe. Afgørelserne træffes da også af styrelsens sagsbehandlere på baggrund af en helhedsbetragtning, hvor alder, evner, ressourcer og speciallægernes diagnoser og vurdering af men og tabt erhvervsevne indgår. Sagsbehandlerne har naturligvis mulighed for at trække på interne lægekonsulenter i forbindelse med vurderingen af funktionsevnen hos den tilskadekomne. Det vil derfor grænse til kværulanteri, hvis der gøres opmærksom på de hundredevis af artikler, der er skrevet om erstatninger og Arbejdsskadestyrelsen det seneste årti. Artikler, der rejser spørgsmål om, hvordan tab af erhvervsevne skal vurderes. Artikler, der beregner den manglende regulering af erstatninger siden 1978 og historier om besparelser i milliard-klassen og pludselige sænkninger af erstatningerne til de skadesramte. Stride på kryds og tværs mellem fagforeninger, forsikringsselskaber, Arbejdsskadestyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, kommuner og amter skal ikke nævnes.

Om der så er en enkelt politisk tråd til et lovindgreb i 2010, hvor asbestoseofre og andre ikke længere kunne få erstatning, fordi et enigt folketing med undtagelse af Enhedslisten var kommet til at stemme for en forældelsesfrist på 30 år for arbejdssager, er uvist. Loven blev ændret, da det gik op for flere partier, at en række sygdomme først bryder ud årtier efter fysisk kontakt3. Sygdomme ± en undervurderet fare Umiddelbart er ulykker på jobbet det største problem i Danmark, for Arbejdstilsynet modtager færre anmeldelser af sygdomme hvert år. Men kradser man i overfladen, er der grund til at tvivle på det. Faktisk er omfanget af erhvervssygdomme usikkert ± eller mere præcist et evigt konfliktområde. For hvornår skyldes en sygdom egentlig arbejdet? En del sygdomme har det med at bryde 3

AE ± Store branchemæssige forskelle i befolkningens sundhed, Anmeldte arbejdsulykker 2002-2007, side 16-19. 2. udgave, Anmeldte arbejdsulykker 2004-09, side 16, 20-21, Lov stopper erstatning til kræftsyge, ´1\ arbejGVVNDGHORY HU DOW IRU G\U´, Leder: Usmagelig aktion, Flere årsager til stigende forsikringspræmier, Regeringen tager 400 millioner fra skadesramte, Politikere nægter viden om forsikringsrabat, Forbrugsfesten betales af arbejdsskadede, Professor: Arbejdsskadeerstatninger bør fordobles, http://www.ask.dk/Statistik/Statistik-over-afgorelser-mederstatning/Ulykker.aspx , http://www.ask.dk/Statistik/Statistik-over-afgorelser-mederstatning/Erhvervssygdomme.aspx og http://www.ask.dk/Selvbetjening/~/media/AD97236C3B7146FD825079FC513 8F679.ashx

11

ud mange år senere, så den ansatte i princippet kan ligge på en sandstrand og grille sværdfisk på den anden side af jorden, når fortidens synder slår ned. Flere stoffer, materialer og kemikalier på jobbet er svære at spore og umulige at se med det blotte øje, mens andre sygdomme igen både kan skyldes episoder fra dagligdagen og arbejdet. Derfor bruger eksperterne rigtig mange kræfter på overhovedet at bevise, at sygdomme skyldes særlige materialer og belastninger på arbejdspladserne. Ikke overraskende er læger og forskere enige om, at det langt fra er alle skadelige faktorer, der kan dokumenteres. Det er måske også baggrunden for én af de største selvmodsigelser ved den danske indsats. Arbejdstilsynet indrømmer i sin årsopgørelse fra november 2010, at der er for få, der er opmærksomme på sammenhængen mellem sygdomme og nuværende eller tidligere job. I praksis er det ganske vist læger og tandlæger, der skal anmelde sygdomme, når de har mistanke til, at det kan skyldes en arbejdsplads. Men selv ved kræftformer, der på det nærmeste kun kan skyldes den syges erhverv, får lægerne ikke indrapporteret alle tilfælde. Faktum er, at Danmark bør være langt mere opmærksom på de sammenhænge, der findes mellem karriere og sygdomme. I de få undersøgelser, der eksisterer, tyder alt på, at det er mere end halvdelen af alle sygdomme, som ikke opdages. Fra 2004 til og med 2009 registrerer Arbejdstilsynet i snit lige over 15.550 anmeldelser om året. Reelt er der tale om store årlige udsving, og et par år øges anmeldelserne kraftigt, fordi listen over anerkendte sygdomme udvides samtidig med, at en kampagne om hudsygdomme går i luften. De fire lidelser, som Arbejdstilsynet oftest registrerer, er sygdomme, de fleste nærmest ikke kan undgå at opdage selv. Næsten hver anden anmeldte sygdom knytter sig til muskler og

skelet, mens hver femte anmeldelse, som lægerne skriver under på, skyldes psykiske belastninger. Det er typisk håndværkere med slagteriarbejdere i spidsen, der bukker fysisk under, mens politi, kontorfolk og lærere ikke kan holde til det psykiske pres. Gældende for begge lidelser er, at det typisk er ansatte, som i deres bedste alder - 35 til 59 år - pludselig får det svært. Det ser til gengæld helt anderledes ud for de to lidelser, der indtager tredje- og fjerdepladsen. De rammer i hver deres ende af arbejdsstyrken. Allerede tidligt i karrieren giver hudsygdomme problemer, mens arbejdet for alvor sætter sig på hørelsen for mange mænd, når de runder 50 år. Lidelser i nerver og luftveje sætter mere jævnt ind, dog trækkes stadig flere blandt de ældre med problemer af den art. Kræftrisikoen øges også med alderen og sygdommen begynder for alvor at ramme, når folk nærmer sig 45 år4. F å indrømmelser trods flere anmeldelser Til sammenligning modtager Arbejdsskadestyrelsen flere anmeldelser om året end Arbejdstilsynet. Det drejer sig om alt fra allergier og skader i arme og ben, til demens, kræft og ødelagte nerver og organer. Af de 91.771 sager, der i årene 2005 til 2009 indløber til Arbejdsskadestyrelsen, afvises 67.025 forhold. Kun 12.559 sygdomme udløser erstatning! Resten havner i en gråzone. Det mest mærkværdige er, at meget få lidelser, nemlig hud-, høre, ryg-, albue- og skuldersygdomme tegner sig for hele 9.041 af de tildelte erstatninger. Selv ved de sygdomme, som har stor chance 4

Anmeldte arbejdsbetingede sygdomme 2004-2009, side: 6, 9, 13 og Anmeldelse af udvalgte arbejdsbetingede kræfttilfælde (1994-2002) til Arbejdsskadestyrelsen, side 3,4-6, 11 og 15-18.

12

for at gå igennem, bliver arbejdet ikke godkendt som årsag i hvert andet tilfælde. Faktisk er det sådan, at selv sygdommen lungehindekræft - mesotheliom - der historisk set kun kan erhverves på arbejdet, langt fra udløser erstatning hver gang. Det virker derfor som en selvmodsigelse, at lægerne mangler at indrapportere halvdelen af alle erhvervssygdomme, når kun knap 14 % af alle anmeldelser giver erstatning, og langt de fleste sager afvises af Arbejdsskadestyrelsen. For hvor ofte kan lægerne ramme ved siden af, og patienterne bevare tilliden, når loven lægger meget klare rammer for hvilke sygdomme, der kan komme på tale, og hvad der accepteres som årsag til sygdommene? Hvad er egentlig forklaringen på det misforhold, og er det rimeligt? Kræftens Bekæmpelse står bag en af de få undersøgelser, der kan sætte Danmarks forståelse af erhvervssygdomme ind i et større billede. En undersøgelse, som også kan holdes op mod myndighedernes forklaring. I 2005 holdes det unikke danske cancer-register op mod Arbejdsskadestyrelsens tal for lungehinde- og næsekræft. Det viser sig, at på ni år har Arbejdsskadestyrelsen kun modtaget anmeldelser på 55 procent og 41 procent af tilfældene for de to sygdomme. Godt 380 mennesker har aldrig fået prøvet deres sag de fleste med den stærkt dødelige kræft i lungehinderne, der typisk skyldes arbejde med asbest årtier tidligere. Det indskærpes, at lægerne har pligt til at anmelde, hvis de har mistanke og allerede få år senere ses en effekt. På få år tredobles anmeldelserne på det nærmeste for lungehindekræft, men erstatningerne følger ikke med. Fra at det for knap ti år siden nærmest ser ud som om, at kun utidige dødsfald er årsag til, at syge med lungehindekræft ikke får erstatning, sker en dramatisk ændring.

På få år får næsten dobbelt så mange erstatning, men nu er det kun i hvert andet tilfælde, Arbejdsskadestyrelsen giver medhold. Direkte adspurgt forklarer Arbejdsskadestyrelsens pressekontor, at styrelsen ikke anerkender mesotheliom, når denne kun er under mistanke. Sygdommen skal være til stede i kroppen. Samtidig har styrelsens sagsbehandling de senere år vist, at tilskadekomne i en del sager aldrig har været udsat for asbest i arbejdslivet og derfor ikke kan have fået sygdommen på grund af arbejdet. Arbejdsskadestyrelsen har derfor ikke kunnet anerkende, at disse personers sygdom er en arbejdsskade. Det skal med, at styrelsen selv medgiver, at en person kun skal udsættes for bittesmå doser asbest, for at der er en risiko. Styrelsens ændrede praksis kan undre, når Kræftens Bekæmpelse hævder, at antallet vil boome ligesom i Storbritannien. Storbritannien står foran, at det årlige antal tilfælde vil toppe, og at der frem til 2050 vil passere omkring 65.000 ofre. Og i EU tales der om, at myndighederne har undervurderet udbredelsen af en række kræftformer, der i flere tilfælde skyldes arbejdet. Spørgsmålet er, hvorfor flere så ikke får erstatning, og hvorfor har folketinget i huj og hast vedtaget en tidsfrist, hvor kræft og andre jobsygdomme stadig kan ligge på lur, for så at lave loven om? Kan det hænge sammen med, at de praktiserende læger efter før omtalte undersøgelse i 2005 pludselig sender hele 600 anmeldelser om året til Arbejdsskadestyrelsen? Et antal, der reelt må betegnes som utilstrækkeligt, men som alligevel tynger. Kræftens bekæmpelse vurderer nemlig, at mindst 1.300 af de godt 30.000 nye kræftramte, der hvert år støder til, skyldes jobbet. Men situationen er værre end som så, for tilsyneladende finder de praktiserende læger sjældent de rigtige patienter. Arbejdsskade-

13

B ruges milliarderne rigtigt Spørgsmålet om pengene er da også interessant. Sygdomme og ulykker koster nemlig samfundet astronomiske beløb. For et par år siden regnede LO på omkostningerne ved dårligt arbejdsmiljø og satte regningen for 2005 til 63,7 milliarder kroner for det danske samfund. LO når frem til det store tab ved at lave et overslag over, hvor meget bedre den danske økonomi ville være i den bedste af alle verdener. Reelt koster det dårlige arbejdsmiljø knap 5,8 milliarder kroner i 2005. Penge der først og fremmest går til erstatninger, medicin og andre sundhedsudgifter. Men LO´s fiktive regnestykke er alligevel interessant, fordi det dårlige arbejdsmiljø viser sig at koste næsten 60 milliarder kroner i tabt produktion. 27 milliarder kroner går op i røg, fordi den psykiske belastning, ulykker og lidelser tvinger de ansatte på tidlig pension. 5,3 milliarder kroner ryger, fordi jobbet slår folk direkte eller indirekte ihjel. Og hvis arbejdsmiljøet bliver bedre, kan der endda spares 26 milliarder kroner på sygefraværet i 2005. De tal skal holdes sammen med, at organisationen Forsikring & Pension oplyser, at sundhedsforsikringerne i 2010 forventes at spare samfundet for 800.000 millioner kroner. Besparelserne skyldes færre dage på sygedagpenge, fordi mere end fire ud af fem forsikrede har hurtigere adgang til undersøgelser, operation og behandling på private hospitaler. Det er dog ikke alle lidelser, forsikringerne dækker. Eksempelvis er behandling af kræft, transplantationer af ødelagte organer, vedvarende medicinsk behandling og hjælp mod barnløshed ikke en del af pakken, selv om arbejdet kan være skyld i skaderne. Alligevel er omkring 900.000 danskere i dag forsikrede gennem deres arbejdsplads. Det er knap hver tredje i den danske

styrelsen accepterer kun 36 % af de mistænkte tilfælde. Samtidig påpeger Kræftens Bekæmpelse, at hver fjerde i den danske arbejdsstyrke tilbage i 1980´erne udsættes for stoffer, materialer og arbejdsteknikker, der kan fremkalde kræft. Tallet stammer fra verdens sundhedsorganisation WHO, der i godt 30 år har undersøgt risici for kræft. Det sker gennem International Agency for Research on Cancer , der har dokumenteret mere end 100 årsager til kræft og har endnu flere sandsynlige og mulige materialer og arbejdsmetoder på deres risikolister. Og nye støder hele tiden til. I praksis betyder det eksempelvis, at Arbejdsskadestyrelsen aktuelt mangler seks kræftformer - blandt andet kræft i tyktarm og blærehalskirtel - på deres seneste sygdomsliste, der er en del af grundlaget for styrelsens afgørelser. Der mangler også nye påvirkninger på jobbet, der kan forårsage anerkendte kræftsygdomme. Men styrelsens liste fornys kun hvert andet år. Et særligt udvalg under styrelsen kan dog drøfte ny viden i mellemtiden, men der er særlige danske krav til de medicinske beviser. Det kan få betydning, da styrelsens afgørelser baseres på skøn. Skøn, hvor det kan være svært at afgøre, om en sygdom for eksempel mest sandsynligt skyldes tobak eller asbest. I de tilfælde, hvor der er tvivl, vil styrelsen aldrig udbetale erstatning5. 5

Anmeldelse af udvalgte arbejdsbetingede kræfttilfælde (1994-2002) til Arbejdsskadestyrelsen, side 3,4-6, 11 og 15-18 og http://osha.europa.eu/en/statistics , http://www.ask.dk/da/Statistik/~/~/media/ASK/Pdf/Statistikker/Esyg-fordeltpaa-diagnoser/2009/2009tabel1pdf.ashx og http://www.ask.dk/da/Statistik/~/~/media/ASK/Pdf/Statistikker/Esyg-fordeltpaa-diagnoser/2009/2009tabel2pdf.ashx

14

arbejdsstyrke, så hvis de gældende forsikringer en dag omfatter alle i arbejde, vil forsikringsselskaberne kunne spare Danmark for 2,5 milliarder kroner årligt med de opgaver, private hospitaler i dag er i stand til at løse. Et resultat, der ligger langt fra den pris, som samfundet betaler. Alene erstatninger og behandling koster jo ifølge LO næsten 5,8 milliarder kroner, og så er der det usynlige tab, fordi dødsfald, ulykker, nedslidning og følgesygdomme hvert år koster firmaerne 32 milliarder kroner i tabt indtægt. Det skal retfærdigvis siges, at underdirektør i Forsikring og Pension Jan V. Hansen gør opmærksom på, at rapporten ikke beskriver de samlede effekter af forsikringerne. Status er vel, at idéen om forebyggelse beskytter mange, men samtidig ikke slår til menneskeligt og økonomisk. Tusindvis af mennesker bliver stadig syge eller skal trækkes med skader i årevis. De får et dårligere liv og sværere ved at klare sig. Samtidig er det dyrt for samfundet. Tallene over ramte fra Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen tyder på, at der er plads til forbedringer. Forsikringsselskabernes indsats viser oven i købet, at hurtigere behandling er muligt, og sparer Danmark penge. Oven i det peger LO´s regnestykke på, at endnu flere skæbner kan bedres, og det kan svare sig, hvis der tages hånd om flere sygdomme. For hvad, der kan spares ét sted, kan bruges et andet. Hvorfor gør virksomhederne så ikke mere? Det kan måske forklares med, at sikkerheden gør produktionen for dyr, og at evnen til at konkurrere så ryger? En anden mulighed er uvidenhed på de enkelte arbejdspladser, for hvordan skal en mester eller chef have det store overblik? Virksomheden skal jo først og fremmest køre, og hvis en medarbejder kommer galt af sted, må det offentlige og forsikringerne klare den side af sagen, mens firmaet

bokser med at få det planlagte arbejde færdig til tiden og undgå for mange tab. Det er med andre ord en opgave på et højere niveau at samle de uheldige op. Der er intet i spåkuglen, der giver håb om, at det bliver meget bedre med den nuværende strategi i fremtiden. Forbundet LO og EU´s eksperter har grimme prognoser i skufferne. Her er en kort liste over, hvad de frygter6: x Nano-partikler er den stærkest fremkommende risiko. LO ønsker, at staten bruger 25 millioner til at undersøge farerne, Allerede nu ved internationale eksperter, at partiklerne kan skade lunger, indre organer og hjerne. Teknologien frygtes lige så farlig som asbest. Allerede nu har hver femte i EU´s arbejdsstyrke indåndet nanopartikler. x Diesel-gasser er kræftfremkaldende. x Kræft-farlige epoxy-materialer til fugemasse, lim og coating. x Kunstigt fremstillede mikrofibre af limsten og andre mineraler kan sætte sig på lungerne, være giftige for cellerne og øge risikoen for kræft. x Kemiske isocynat-forbindelser (alkohol-forbindelser) bruges til alt lige fra isolering og maling til skummadras6

Dårligt arbejdsmiljø ± en stor udgift, side 5, 8-9, 13 og 14, Er sundhedsforsikrede mindre syge end uforsikrede?, Side 4-6 og 11-13, Grønbog om nanoteknologi, side 2-3, 7 og 32-33. Expert forecast on emerging chemical risks related to occupational safety and health, European Agency for Safety and Health at Work, 2009, Emmanuelle Brun, ISBN 978-92-9191-1714, Side 7,8,9,10.

15

ser og klæbemidler. De kemiske forbindelser kan genere hud, slimhinder, åndedræt og være potentielt kræftfremkaldende. x Og så er der klassikerne som asbest, træstøv, opløsningsmidler, olieprodukter og cement med krom. Alt sammen livsfarligt.

16

Invalideret af jobbet

E

n splejset mand i midten af halvtredserne står i døren til det lille røde rækkehus i udkanten af Ballerup. ´9HONRPPHQ +XVN DW OnVH F\NOHQ 'HW HU HW NULPLQHOW NYDUWHU´ siger Ebbe Paldrup og giver adgang til hjemmet. Hår og skæg er stadig kornfarvet uden stænk af hvidt. Alligevel virker Ebbe Paldrup, der er næstformand i Landsforeningen for arbejdsmiljø og arbejdsskadede (LFA), slidt af de mange år som blikkenslager. Han får ryddet en ekstra plads ved køkkenbordet, hvor aviser og papirer flyder og finder et par kaffekrus frem. ´1XKDUMHJOLJHO VW DWPDOLQJHQLJHQ HUIDUOLJ0DOHUQHKDU HOOHUVKDIWULJHOLJWDWVOnVPHG´VLJHU(EEH3DOGUXS Selvom det er sidst i januar, hænger der stadig lidt julepynt i den lille stue. Foruden skrivebordet og den ældre træreol med sagsmapper er brønd-nedførslen og knærøret i zink, der står oppe i det smalle vindue, det, som springer i øjnene. Det er arbejde, to af knægtene har lavet på grundforløbet for vvs-uddannelsen på teknisk skole. Stuen, soveværelset og det lille køkken er svært at forbinde med en mand, der tjente en halv million kroner om året i slutningen af 1990´erne. ´-D MHJ KDU LNNH InHW WDJHW MXOHS\QWHQ QHG IRU MHJ NDQ LNNH kravle op på den lille stige. Jeg kan ikke styre mit venstre ben og mnJnPHGVWRN´XQGVN\OGHU(EEH3DOGUXSRJW QGHUHQFLJDUHW Han fortæller, at han har arbejdet, førend han kunne stave til sit eget navn. Først med at hente og bringe heste for sin far, der skoede dyrene på Langeland, så de sædvanlige job som bud, og som 14-årig stak han til søs. ´-HJ QGUHGHPLQI¡GVHOVGDWRVnGHWVnXGVRPRPDWMHJYDU IHPWHQnUVnMHJNXQQHNRPPHXGDWVHMOH´IRUW OOHU(EEH+DQ

Ebbe Paldrup og andre ledende kræfter blandt de arbejdsskadede mener, at folk køres ned af systemet, når de kommer galt af sted på jobbet.

17

nåede at se Amsterdam, Bordeaux og det meste af den engelske østkyst, inden han gik i lære. Læretiden bestod han hos vvsfirmaet Neubert på Frederiksberg, og siden knoklede han på tage, i fyrkældre og boliger som blikkenslager for forskellige mestre. ´'HW HU GHMOLJW DW Jn Sn DUEHMGH 'X KDU GLQ HQHUJL GpU RJ kammeraterne, som man snakker med om fodbold, kvinder og E¡UQ´ KXVNHU KDQ , GHW VLGVWH ILUPD KDQ YDU EHVN IWLJHW YDU aftalen den, at de ældste gik øverst, mens de erfarne svende tog slæbet med at bikse grej og materialer op ad de snoede køkkentrapper. Godt tolv svende var på fjerde måned i gang med at skifte de gamle kaminer ud med radiatorer, da Ebbes 42 år gamle ryg sagde fra. ´-HJ NXQQH LNNH VW\UH EHQHW RJ WURHGH MHJ VNXOOH KDYH Q\ hofte. Det viste sig at være en diskosprolaps i nederste del af rygraden, der forhindrede, at jeg kunne føle benet´ IRUW OOHU Ebbe Paldrup. Han røg på hospitalet en måned, hvor han lå i stræk. Det eneste, der kom ud af det, var førtidspension. Ryggen var slidt op.

YLOOHGHDUEHMGVVNDGHGHVLGGH'XHUJOHPW8GH«'XEOLYHULNNH UHJQHW IRU QRJHW QnU GX HU LQYDOLG´ IRUW OOHU Ebbe. I Landsforeningen for arbejdsmiljø og arbejdsskadede medgiver flere lokale formænd, at det ofte kniber med respekten og evnen til at se det hele menneske. Hverken myndigheder eller fagbevægelsen slår til, når det gælder sygdom og nedslidning som følge af arbejdet. ´)DJEHY JHOVHQ VYLJWHU %DUH VH KYRU PDQJH GHU ¡GHlægges på arbejdet. Den er væk, så snart man har fået en førtidspension. Så er der kun en flaske snaps til jul. Den burde interessere sig PHUHIRUGHV\JHRJQHGVOLGWH´VLJHU(EEHPaldrup. Erfaringerne rundt om i landet fra de lokale foreninger er helt entydig. Det er til at komme igennem med skader, mens sygdomPHRJQHGVOLGQLQJHUVY UHVW¡UUHOVHU ´'HW HUOLJHVRP DW VSLOOH lotteri. Man skal være heldig, hvis myndighederne ser mildt til pQ´ ´'HU VNDO QRJHW KHOW V UOLJW WLO´ RJ ´0DQ VNDO KDYH WnOPRGLJKHG DQNH QRJOH JDQJH Vn JnU GHW PnVNH´ O\GHU NDUDNteristikken fra landsforeningens ledende veteraner. Selv de mest moderate har svært ved ikke at sige, at systemet har svigtet, når det gælder lidelser, som skyldes jobbet. Opfattelsen i Danmark er ODQJWKHQDGYHMHQDW´GHWEDUHHUHQGHODIOLYHW´DWQHGVOLGQLQJ og sygdomme følger med. Men kortsigtet kassetænkning bærer også skylden. Uanset forklaringen er konsekvensen den, at syge og nedslidte oplever, at de mødes med mistillid. Årelange forløb, hvor de udsættes for gentagne undersøgelser af læger og testes for deres evne til at tage arbejde, slider. Sagen er nemlig den, at de lange forløb med venten og uvished gør folk syge. Systemet kører psykisk på folk, der i forvejen er i knæ, lyder kritikken. Det er ikke usædvanligt, at hele familier rammes og tabes på gulvet, når en af forsørgerne bukker under for sygdom eller slid.

M istillid og ringeagt Han fortæller, at han kort efter besøgte en kammerat i en anden virksomhed. ´9L snakkede og fik en øl, da mesteren kom og spurgte, hvorfor han stod der med dén bums. Det var sårende, at min NDPPHUDW LNNH HQJDQJ VDJGH QRJHW´ VLJHU (EEH 3DOGUXS  'HQ følelse er han gang på gang stødt ind i på hospitaler, hos myndigheder, i fagbevægelsen og privat. ´+YLVPDQODYHGHHQIHVWIRUVLQJOHULKHOH%U¡QGE\KDOOHQVn ville de arbejdende sidde forrest, så de arbejdsløse og helt bagerst

18

´-HJ KDU VHOY SU¡YHW DW GHQ O JH GHU RSHUHUHGH PLQ GLVkosprolaps, også var hyret af kommunen til at vurdere effekten af KDQV HJHW LQGJUHE´ IRUW OOHU (EEH 3DOGUXS PHG HQ VWHPPH GHU LNNHVNMXOHUDWKDQLNNHIRUYHQWHUDWQRJHQWURUSnKDP´'HWHU GDLNNHLRUGHQ0LQU\JGULOOHGHVWDGLJ´ Landsforeningen så hellere, at myndighederne nøjes med én gang for alle at lave en redelig prøvning af mulighederne for at klare et arbejde. Kun i særlige tilfælde, hvor der er opstået tvivl, burde man tage en ekstra tur gennem møllen. Situationen i dag betyder, at foreningen kæmper med næb og klør med de få midler, de 500 medlemmer kan støtte med. ´'HW YLOOH HNVHPSHOYLV Y UH HQ JRG LGp KYLV IDJEHY JHOVHQ gad hjælpe med penge til retssager om helbredet. Efter et par år uden arbejde er det svært at skrabe 40.000 kroner sammen til en DGYRNDW´IRUNODUHU(EEH3DOGUXS

en krone, så hjælper den med retssager. Også dem, fagforeningerne afviser. ´,\GHURPUnGHUQHHUIRONHQHIUDIDJIRUHQLQJHUQHRIWHLNNHJRGW nok uddannet. De har ingen juridiske eksperter ansDW´ IRUNODUHU Ebbe Paldrup. Samarbejdet med de lokale fagforeninger er da også meget forskelligt. Det ene sted kører samarbejdet, og det næste sted trækker fagforeningerne sig prompte, når Landsforeningen for arbejdsmiljø og arbejdsskadede bakker op. Det er landsforeningen ked af. ´'HWHUMRLIDJIRUHQLQJHQGHNHQGHUpQSnJRGWRJRQGW'HU er et fællesskab med andre, der lever et liv som dig. Derfor kunne IDJIRUHQLQJHUQHJ¡UHHQIRUVNHOVRPVDPIXQGHWLNNHNDQ´VLJHU Ebbe Paldrup. Han mener ikke bare, fagbevægelsen kan gøre mere for de ramte. Holdt fagbevægelsen en systematisk kontakt, ville den også få en større indsigt i de syge, nedslidte og skadedes forløb, for i mange tilfælde forværres helbredet med tiden. Det kunne være en hjælp til at forstå, hvordan man kan gøre noget mere ved arbejdsmiljøet. Både så flere kunne bibeholde en mening med livet - måske med støtte til kurser og højskoleophold for de ramte - og så flere ikke kom galt af sted. Den forebyggende indsats kunne sagtens blive bedre. Dygtige sikkerhedsfolk burde komme ud på skolerne og præge de unge med holdninger og metoder. Men det gør det ikke alene. Vedvarende opdragelse og sikring af, at det nødvendige udstyr er lige ved hånden på arbejdspladserne har betydning. Og så er det stadig ikke til at sige, om folk lægger hovedet eller lader sig presse, når akkorden skal holdes.

T ager over hvor samfundet svigter Det er her, landsforeningen kommer ind i billedet. Først og fremmest yder foreningen hjælp til selvhjælp. Enkelte af de lokale afdelinger driver desuden café og står for kulturelle udflugter og mere oplysende foredrag om systemet. Men grundlæggende handler det om, at mange ikke ved, hvor de skal søge hjælp. I LFA har de frivillige flere års erfaring som bisiddere i den kommunale mølle. De frivillige er den støttende skulder og et ekstra sæt ører og øjne for de uheldige og deres familier. Det handler om at få folk til at forstå en helt ny situation og hjælpe med at rette sproget til og udfylde de mange papirer til forsikringen, kommunen og Arbejdsskadestyrelsen. Det er nemlig ikke lige meget, hvad der står. Og selv om foreningen må vende hver

19

C arl og L ui ´'HWY UVWHHUDWGHXQJHLNNHK¡UHUHIWHU«'HHUEDUHRSWDJHW DIDWWMHQHSHQJH´(EEHNLJJHURYHUSnY JJHQKYRUGHUK QJHU et fotografi af hans stolte søn Lui i blåt arbejdstøj og rød nøglering fra fagforeningen. For få år siden blev han hevet til side og sendt i særlig træningslejr for landets dygtigste vvs-lærlinge. Han blev Danmarksmester, senere fik han en nordisk andenplads og blev nummer syv ved verdensmesterskaberne i Japan. Han kan bukke og føre rør som få. ´+DQ KDU GHW LNNH IUD PLJ´ VLJHU (EEH 3DOGUXS RJ KXVNHU HQ dag i Luis læretid, hvor sønnen ringede hjem trods en uges obligatorisk undervisning i arbejdsmiljø på grundforløbet af uddannelsen: ´)DUKYRUGDQYHGMHJRPLVROHULQJHQSnU¡UHQHHUDVEHVW"7DJ en lighter og se om det brænder. Der er ingen problemer, hvis det IXWWHUDI´ Episoden indtraf på et tidspunkt, hvor det var gået helt galt for Ebbes gode ven og tidligere kollega Carl. Carl var smed og havde svejset på boreplatforme i Norge og været med til at udskifte rør og varmvandsbeholdere i utallige fyrkældre. Anlæg fyldt med asbest. Men privat var tilværelsen for længst gået op i limningen - druk, gæld, skilsmisse, sagsbehandlere der rystede i bukserne bag skrivebordene og en enkelt skudepisode. Men alligevel en god ven. ´-HJ YDU PHG Sn +YLGRYUH +RVSLWDO KYRU GH XQGHUV¡JWH KDQV OXQJHU-HJNDQKXVNHDWMHJVDJGH¶&DUO'HQQHKHUJDQJNODUHU GX GHQ LNNH¶´ IRUW OOHU (EEH 3aldrup. Lægerne hældte til, at lungerne var røget halvt i stykker efter mange års tobaksmisbrug. Trods flere undersøgelser på forskellige hospitaler, hvor lægerne konstaterede, at der var begyndt at dannes fast bindevæv på

lungehinderne, så afviste lægerne, at det var bevis nok for asbestose til en arbejdsskadesag. Begrundelsen var, at Carl trods arbejde i fyrkældre med asbest kun havde været indirekte udsat for fare i modsætning til de folk, der havde isoleret rørene. Den begrundelse skurer, når videnskaben samtidig ikke tør sige, hvor lille et drys asbeststøv, man kan overleve. ´(QNROOHJDVNUHYVnHQHUNO ULQJRPDW&DUOKDYGHVNnUHWU¡U over, hvor de var isoleret med asbest og ikke bare havde opholdt sig i fyrkælderen. Men Carl døde og hverken hans børn eller IDJIRUHQLQJHQ ¡QVNHGH DW J¡UH PHUH XG DI GHQ VDJ´ IRUNODUHU Ebbe. Det blev derfor aldrig opklaret, om Carl som knap 60-årig døde af skrumpelever, asbestose eller noget tredje. Ebbe bladrer i sagsmapperne og fortæller, at han i foråret skal med i retten for én, der på grund af folkepensionsalderen pludselig ikke længere får den samme økonomiske støtte. ´'HWHUXWUROLJWVRPWLGHQO JHUDOOHVnU´VLJHU(EEH3DOGUXS Han forventer, at sagen varer et par år7«

7

Interview med Ebbe Paldrup, næstformand i LFA, egen rundspørge blandt flere lokalformænd og udvalgte advokater, Fakta om rehabilitering ved lungekræft og lungehindekræft, side 6 og 7.

20

Sygdommen, der er en kombination af astma fra barneårene, nedsat lungekapacitet som følge af jobbet og asbestfibre på lungerne, er langt mere invaliderende end den første, friske bemærkning lader ane. Var det ikke for medicinen og den femårige indsprøjtning ville enhver forkølelse ende med lungebetændelse, så Bardino Christensen ikke kom uden for en dør halvdelen af året. Behandlingen på Herlev lungeklinik har i snit givet ham fem dage på benene i løbet af ugen. Dog med flest dårlige dage i det kolde halvår. ´-HJ KDU GDJH KYRU MHJ SOXGVHOLJ EHJ\QGHU DW K\SHUYHQWLOHUH og lungerne vokser, så de trykker på nyrer og blærer. Det er IDNWLVN SLQOLJW 6n YLUNHU ¶NRQWUDYHQWLOHQ¶ LNNH VHOY RP MHJ NXn NDQ WLVVH HW VQDSVHJODV´ VLJHU %DUGLQR &KULVWHQVHQ 'HW HU GH dage, hvor Bardino holder sig for sig selv, for det vil han ikke reklamere med. Derfor ser folk ham kun, når han er på dupperne. Af samme grund har sygdommen også konsekvenser for omgangskredsen. Alle aftaler er med forbehold. ´1RJOHDIPLQHJRGHDUEHMGVNROOHJDHUKDULQYLWHUHWPLJPHGSn tur til udlandet. Principielt har jeg sagt ja, men da jeg aldrig ved, hvordan jeg har det, så kan jeg blive nødt til at melde afbud med to timers varsel. Det skete til min svigerdatters 40-års fødselsGDJ´IRUNODUHU%DUGLQR&KULVWHQVHQ'HUIRUHUKDQRJVnIRUEDQGHW over det arbejdsliv, han har haft. Ikke fordi, han hader håndværket, de skiftende arbejdssteder eller sammenholdet med kollegaerne. Mentalt passer det med hans solidariske væsen, rastløsheden og skabertrangen, for som han siger: ´1nU GX YLUNHOLJ KDU JMRUW HW JRGW VW\NNH DUEHMGH Vn HU GHW mere tilfredsstillende end sex! Alligevel ville jeg ikke være gået ind i faget, hvis jeg havde vidst, hvDG IUHPWLGHQ YLOOH EULQJH´« Han er ikke i tvivl om, at asbesten, svejsetrådene og svovldampe-

Bardino C hristensen ± Som et lyn fra en klar himmel ´'D MHJ JLN Sn I¡UWLGVSHQVLRQ IRU WL nU VLGHQ V\QWHV MHJ DW arbejdslivet kunne opveje skaderne. I dag er sygdommen forværUHW RJ PLQ RSIDWWHOVH  QGUHW´ IRUW OOHU ´6NXUYRJQVIRUIDWWHUHQ´ alias Bardino Christensen, der har rundet de 60 år. Øgenavnet har han, fordi Bardino som sjakbajs og skuemester ved svendeprøverne altid har haft styr på reglerne, og den dag i dag kan hive en kalender op fra skuffen og sige, hvor han præcist arbejdede en hvilken som helst dag i sit arbejdsliv. Men til trods for, at han altid er gået lidenskabeligt op i sin gerning, så åd arbejdet som YYVHU Sn IRUVNHOOLJH E\JJHSODGVHU RJ WLGHQ VRP ´JO¡GHVNDO´ Sn boreplatformene ved Stavanger og Bergen, hvor han svejsede, ham op før tid. Allerede da han var i slutningen af trediverne, kom de første tegn snigende, men først ti år senere måtte han kaste håndklædet i ringen. Derfra tog det tre år, før han fik førtidspension. I dag har Bardino Christensen flere skader på lungerne, og for en uge siden blev deres formåen målt til at være 29 procent af, hvad en rask jævnaldrende mand kan forvente. Det giver selvsagt problemer i dagligdagen. ´'HW HU VOXW PHG DW UHQGH HIWHU SLJHUQH RJ PLQH NQ JWH NDQ jeg ikke længere hjælpe med det store. Jeg kan kun bruge den yderste lillefinger, hvor jeg førhen havde bygget min søns husbåd RP'HW JnUPLJVJXSn´IRUNODUHU%DUGLQR&KULVWHQsen. Det er svært at tro, når man ser den slanke kæmpe på godt 190 centimeter med veltrimmet frisure og en perle i det flettede skæg. Han synes at have bevaret de unge års manddomskraft, men skinnet bedrager.

21

Palle M undt - F arvel til den gode alderdom Palle Mundt har været sygemeldt fra sit arbejde i snart halvandet år. Den tætte, 58-årige fagmand er begyndt at betale regningen for 35 års tjeneste som tagdækker. Selvom arbejdet med at stykke pappet sammen og brænde det fast med smeltet tjære ofte har måttet afbrydes på grund af regn, kulde eller stegende varme, så er timerne med at løfte og skubbe de 55 kg og senere 40 kg tunge ruller af tagpap løbet op. Turene op og ned med 30 kg gasflasker, og sliddet med at bakse rullerne på plads på de skrånende tage, har sat sig i kroppen. ´-HJKDUDOWLGY UHWUDVNRJL JRGIRUPPHQIRUKDOYDQGHWnU siden vågnede jeg klokken tre om natten med halsbrand og koldsved. Jeg bor alene, så jeg turde ikke andet end ringe efter en DPEXODQFH´ IRUW OOHU 3DOOH 0XQGW RP GHQ I¡UVWH K QGHOVH GHU sætter ham skak. Forinden havde han haft en diskusprolaps i nakken, bøvl med ryggen og pådraget sig slidgigt i højre håndled. Men den oktobernat tilbage i 2009 ryger han direkte på operationsbordet og får i første omgang indopereret to afstivere, der kan sikre fri passage af blodet ved hjertet. Imens lægerne i de tidlige morgentimer er i gang med Palle Mundts krop, er hans søn, der arbejder i samme firma, kørt forbi for at hente sin far. Men først hen ad formiddagen får familie og firma noget at vide om nattens blodprop. I løbet af det næste år får Palle Mundt tre ekstra afstivere, og da han tror, han er ved at være oven på igen, tvinger et langt arbejdsliv ham for første gang i knæ. Hans højre knæ står for skud. ´0LW NQ  HU VOLGW RS DI GH PDQJH nU Sn WDJHQH 6n O JHUQH vælger at save lårben og skinnebensknogler over, så de kan montere et nyt led af metal med to nye kugler og knæskal. Det har MHJ SU¡YHW DW JHQRSWU QH L VQDUW HW KDOYW nU´ IRUNODUHU 3DOOH

ne, som han og kollegaerne løb ind i under arbejdet, har smadret lungerne. ´$OOHUHGH VRP O UHGUHQJ On YL XGHQ PDVNH HOOHU XGVXJQLQJ under køkkenvaskene og udbrændte vandlåsene, så de kunne skilles ad. Når det var særligt slemt, kunne mester forbarme sig RJVWLNNHRVHQKDOYOLWHUV¡GP ONPRGVYRYOGDPSHQH´EHUHWter Bardino Christensen. Senere har han været med til at bruge giftige svejsetråde og rive boiler-kedler og rør ned, der var isoleret med asbest. ´,VROHULQJHQWRJYLPHGHQQHGVWU\JHU2JVnVNDUYLNHGOHQRS PHG HQ VN UHEU QGHU HOOHU SODQVOLEHU /RUWHW VNXOOH EDUH QHG « Gloede man i lommetørklædet søndag, var det stadig sort, skønt man ikke havde arbejdet VLGHQ IUHGDJ´ IRUNODUHU %DUGLQR Christensen. Han har savnet viden og oplysning, men han er samtidig fuldt ud klar over, at alle lukkede øjnene for farerne også eksperterne. Samtidig medgiver han også, at mange skader skyldtes jagten på flere penge. ´-eg har set masser, der lige skulle opsætte en tagrende halvanden meter til hver side, fordi det er billigere. Og som så røg QHG IUD VWLJHQ L VWHGHW IRU DW JLYH VLJ WLG WLO DW V WWH VWLOODGV RS´ siger Bardino Christensen. Derfor ser han oplysning som det vigtigste værn mod sygdom, og så skal folk ikke være så grådige. Han erkender dog, at det er svært at forhindre skader på helbredet i praksis, og at folk falder igennem, hvilket når alt kommer til alt ikke er så mærkeligt. ´-HJKDURSOHYHWDWPHVWUHKDURSsagt mig og sagt: Der er ikke QRJHWDWXGV WWHSnDUEHMGHWPHQGXHUIRUG\U´IRUW OOHU%DUGLQR Christensen8. 8

Interview med førtidspensioneret vvs´er Bardino Christensen.

22

Mundt. Han husker, at kommunen tilbyder ham seks ugers genoptræning og ellers har vejen tilbage været for egen regning. ´'HWKDUY ret smertefyldt, og jeg var på morfin og piller. Det gav forstoppelse og så pludselig tynd mave. Heldigvis hjalp min yngste datter, der bor i nærheden, med indkøb og sådan, så jeg har NXQQHWNODUHPLJPHGHQNU\NNH´VLJHU3DOOH0XQGW1RJHQOXQGH samtidig med problemerne med knæet slår igennem vil kommunen stoppe sygedagpengene ± et år er gået siden blodproppen. Heldigvis går fagforeningen ind i sagen og sikrer en månedlig check frem til 1. maj 2011. I dag har han stadig smerter og stift knæ, og selv om lægen siger, han ikke skal tilbage som tagdækker, føler Palle Mundt sig ikke så sikker på det. For det sidste år før efterlønnen er usikkert. Og hvad skal man ellers gøre, når man kun har 8. klasse at falde tilbage på? ´-HJ JnU LNNH XG IUD DW MHJ NDQ In forlænget sygedagpengene frem til april næste år, hvor jeg fylder 60 år og ønsker at gå på efterløn. Og kommunen har ikke lavet en handleplan, så jeg kan jo blive nødt til at tage 4-5 timer om dagen som tagdækker i mit gamle firma, så jeg har det samme som nu. Koste, hvad det koste YLO´ VLJHU 3DOOH 0XQGW +HUPHG nEQHU KDQ RJVn RS IRU GHQ bekymring, der har naget ham i de stille timer i huset. Kan han overhovedet få den mindste efterløn på 181.220 kroner om året som 60-årig - hvis han ikke går direkte fra sygedagpenge eller på anden vis har skrabet 1924 arbejdstimer sammen i løbet af de sidste tre år op til efterlønnen? Endnu en mulighed er ganske vist, at han stadig har ret til dagpenge som ledig og dermed efterløn. Han giver åbenlyst udtryk for, at han savner mere hjælp fra kommunens side. ´-HJKDUVRPVDJWLQWHWK¡UWRJGHWHULNNHVMRYWDWNRPPXQHQ lader én i uvished. Jeg skal raskmelde mig 1. maj, men fordi

kommunen stopper sygedagpengene, er det jo ikke sikkert, at jeg rent fysisk kan varetage et job. Så jeg ved ikke, om jeg kan få timer nok eller være dagpengeberettiget, fordi jeg reelt ikke står WLO UnGLJKHG Sn DUEHMGVPDUNHGHW´ VLJHU 3DOOH 0XQGW GHU LNNH ønsker at forlænge arbejdslivet og sidde og have ondt i kroppen9.

9

23

Interview med tagdækker Palle Mundt.

Indsatsen før og efter skaden er sket

A

nsatte sikres både før og efter en ulykke i Danmark. Det er unikt. Idéen er, at alle forsøger at undgå uheld, sygdom og nedslidning på jobbet. Fejler indsatsen, så folder det offentlige sig ud. Det gælder lige fra eventuelle retssager mod firmaet, til erstatning og hjælp til at forsætte livet så upåvirket som muligt. De fleste vil aldrig opleve, at den forebyggende indsats bygger på andet end to ting: Alle arbejdspladser skal overveje, hvordan alle opgaver løses mest skånsomt. Overvejelserne skal nedskrives i en APV (ArbejdsPladsVurdering). Her kan medarbejderne i princippet læse, hvordan enhver opgave løses sikkert. Tanken er, at vurderingen skal fungere som virksomhedernes skriftlige aftaler for, hvad medarbejderne kan gøre for at beskytte sig på firmaets regning. Der er ingen garanti for, at det bliver gjort, eller at der er taget højde for alle slags opgaver. Den anden ting er et lovkrav til alle firmaer med mere end ti fastansatte om at have en AMO (ArbejdsMiljøOrganisationen). Loven er ny og erstatter de gamle regler om repræsentanter for sikkerheden. For byggefirmaer er den nye lov dog skærpet. Er der mere end fem bygningsarbejdere ansat i mere end 14 dage, skal der udpeges en repræsentant og oprettes en organisation til at sikre arbejdsmiljøet. Svigter APV og AMO, har de ansatte en sidste mulighed. De kan tilkalde Arbejdstilsynet, som så kommer og går forholdene efter på arbejdspladsen. Er der noget om de ansattes snak, kan Arbejdstilsynet forlange, at firmaet straks gør noget ved forholdene, eller arbejdspladsen kan lukkes, indtil forholdene er i orden. Det er de redskaber, der sammen med vejledninger og forholdsregler for arbejdsgange, valg af materialer og værktøj skal forhindre et dårligt arbejdsmiljø. Svagheden

Advokat med møderet for Højesteret Svend Aage Helsinghoff bekræfter, at myndighederne lader unødvendigt mange falde igennem, når skaden er sket.

24

er, at de mindre selvklare og usynlige farer stadig lurer på mange arbejdspladser og med tiden bliver til kroniske sygdomme som forskellige allergier, gigt og kræft. Bag de simple tiltag har mange parter været i gang. Lige fra læger og forskere, der prøver at lære af de mange skader, til jurister og politisk valgte for fagforeninger og firmaernes organisationer, som med jævne mellemrum tørner sammen. Specialister, som lever i en verden ukendt for de fleste, hvor Arbejdstilsynet og de arbejdsmedicinske klinikker nok nævnes i skurvogne og firmabiler, men hvor det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og BAR (BrancheArbejdsmiljøRåd) aldrig kommer over nogens læber. Og de færreste ved og forstår, at en del af pengene til fagforeningen også går til internationale organisationer som ILO, der skal sikre et bedre arbejdsliv i den store verden. Sammenhængen mellem lige krav til arbejdsmiljøet på tværs af landegrænser og evne til at konkurrere mødes med tomme blikke. Mange er allerede søgt over i de billige fagforeninger, der ikke løser det arbejde. De mange parter betyder, at udviklingen ikke går hurtigt, for alle har noget at skulle have sagt. Alle har forskellige opgaver, interesser og viden, der har betydning for indsatsen. Men helt kortfattet kan man sige, at der foregår en kamp på flere fronter mellem penge og velstand på den ene side og sikkerhed og sundhed på den anden. Enhver tænkelig kamp før og efter ulykken udkæmpes mellem chefer, ansatte og myndigheder med snart sagt alle midler. Hvis der kan sås tvivl om, at årsagen til en sygdom eller skade skyldes jobbet, så giver det ballade. For de ansatte er det et spørgsmål om fremtiden, sikkerhed og erstatning, for firmaerne drejer det sig om at kunne spare penge på sikkerhed og at slippe for at betale høje forsikringer og undgå bøder.

Forsikrings-selskaberne er i sagens natur på firmaernes side, indtil det kan dokumenteres, at sygdom, død og ulykke utvivlsomt skyldes arbejdet. Og mere uforudsigeligt optræder myndighederne, der påvirkes af de skiftende politiske vinde. Trods indsatsen kommer tusinder hvert år galt af sted i Danmark. Men hvad sker der, når uheldet er ude? Når en ulykke indtræffer, går op til tre processer i gang. For det første kan politiet slæbe virksomheden i retten, hvis loven ser ud til at være overtrådt. For det andet kigger Arbejdsskadestyrelsen på, om den uheldige ansatte har nogle men, og om en erstatning kan komme på tale. Er skaden for livet, ser myndighederne på, hvordan den forulykkede fremover kan klare sig. Det er interessant at se på de tre forhold: straf, erstatning og forsat levned. Virkeligheden skjuler nemlig flere forhold, der ikke passer helt med det oprindelige formål10. E rstatning og straf Sker der en mindre ulykke, er det virksomhedens pligt at anmelde skaden, mens Arbejdstilsynet sammen med politiet er de første på pletten ved alvorlige ulykker. Gerningsstedet bliver gennemgået, så de videre spørgsmål om erstatning og straf kan afgøres. Spørgsmålene om erstatning og straf skilles ad i Danmark og afgøres to helt forskellige steder. Eksempelvis er det politiadvokaten for særlove, der slæber mester og chefen for domstolen, hvis der er mistanke om, at der er sket en alvorlig overtrædelse af loven. Og i retten afgøres det, om ledelsen har forsømt VLNNHUKHGHQRJVnIDOGHUGRPPHQ« Det vil sige, at endnu den 10

Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed - Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1181 af 15. oktober 2010.

25

dag i dag har en dansk chef ikke rusket tremmer, fordi sikkerheden var helt i skoven. I stedet viser et opslag i juristernes bibel Karnov, hvor alle principielle domme er noteret - at straffen falder helt anderledes kontant. Eksempelvis blev en chef i 2007 dømt til at betale en bøde på 25.000 kroner, fordi han havde instrueret en ansat på dansk. Problemet var bare, at den ansatte var dårlig til dansk. En anden, mere alvorlig hændelse fandt sted tilbage i år 2002. To arbejdere blev dræbt under montagen af et betonelement. Under den tekniske efterforskning viste det sig, at ulykken skyldtes en fejl i det støbte betonelement, der skulle monteres. Den danske domstol gav fabrikanten en bøde på 60.000 kroner. Selv i grove tilfælde er straffen bøde. En af de skrappeste afgørelser i nyere tid er fra 1991. En ansat styrtede ved en ulykke i døden fra et tag, hvor der ikke var nogen afsikring mod fald. Da firmaet tidligere var dømt for flere alvorlige forhold, valgte dommeren at slå hårdt i bordet og forlangte, at virksomheden skulle betale 100.000 kroner (fra 2012 vil bøden dog kunne fordobles for virksomheder med mere end 100 ansatte). 100.000 kroner er altså den risiko, som et selskab uanset størrelse til dato har løbet ved at se bort fra sikkerheden. Omvendt er de dagbøder, som bruges mellem entreprenører og bygherrer for at sikre arbejdet er færdigt til tiden, ofte SnPDQJHWXVLQGNURQHURPGDJHQ,´$OPLQGHOLJHEHWLQJHOVHUIRU arbejder og leverancer i bygge- RJDQO JVYLUNVRPKHGHU´GHUDOWLG bruges ved offentligt byggeri, svarer dagbøden til 2 tusindedele af prisen. Så skal en mester stå for hele opførelsen af et hus til to millioner kroner, koster en dags forsinkelse 4.000 kroner. Det er derfor svært at tro, at straffene er afskrækkende og en afgørende hjælp for de ansatte, når forholdene spidser til mellem medarbejderne og chefen. Specielt, når bygherrerne kan svinge pisken

over mestre og håndværkere med dagsbøder, mens de med lov i hånd har gode muligheder for selv at gå fri for straf i tilfælde af ulykke. Det vidner om et system, hvor det forventes, at mestrene kan forklare sig og sige fra. Spørgsmålet er, om loven giver mening, når det er bevist, at tempo, kvalitet og pris er det, der konkurreres på, når opgaver sendes i udbud. Specielt prisen hænger sammen med arbejdsmiljøet, for det viser sig i praksis, at mange firmaer går ned i pris ved at se igennem fingre med dele af arbejdsmiljøet. En simpel forklaring er givetvis, at arbejdsmiljø er en svær størrelse at forklare til private bygherrer, som måske bare skal have nyt tag på villaen. Derfor er det nemmere at konkurrere på prisen og håbe, at det går. Det skal i øvrigt bemærkes, at de bøder, domstolene idømmer virksomhederne, alene er en straf, der ikke kommer den uheldige ansatte til gode. Erstatningen er en helt anden sag, der klares i et helt andet system. Invalideres en medarbejder af sit arbejde, er der tradition for, at der udbetales en pose penge til den skadede. En slags økonomisk undskyldning. I gamle dage måtte virksomheden betale. Sådan foregår det ikke helt i dag. Systemet er mere indviklet. Hvad enten der er tale om ulykke, sygdom eller nedslidning pga. jobbet, går spørgsmålet om erstatning igennem en helt særlig statslig myndighed, nemlig Arbejdsskadestyrelsen. Styrelsen er specialiseret i at vurdere et hav af invaliderende følger, som kan skyldes jobbet. Styrelsen har et kæmpe katalog, hvor erstatningerne for at miste det yderste led på en finger til at In HQ G¡GHOLJ V\JGRP HU WDNVHUHW ´0HQ-WDEHOOHQ´ KHGGHU NDWDloget. Anerkendes skaden eller sygdommen, beregnes erstatningen ud fra to forhold. Hver skade udløser forskellige maksimalbeløb, som afvejes med den uheldige ansattes alder. Et men er

26

med andre ord ikke så stort, når man er i karrierens efterår. Erstatningen bliver altså mindre med alderen. Vurderes ménet til at have berøvet mindre end halvdelen af arbejdsevnen, udbetales ´XQGVN\OGQLQJHQ´ VRP HW HQJDQJVEHO¡E PHQV GHQ JLYHV L ELGHU ved alvorligere skader. Det er nøjagtig den samme tabel, forsikringsselskaberne bruger, når størrelsen på en erstatning skal afgøres. Erstatningerne spænder fra knap 23.000 kroner for en småskadet olding til lige over 919.000 kroner ved ekstremt invaliderende skader på 18-årige11.

den personlige opsparing er på under 10.000 kroner. En arbejdsulykke kan altså betyde, at den skadeslidte går fra hus og hjem og til sidst ender som fattig folkepensionist. På papiret er chancen for, at det går så galt dog lille. Virkeligheden er anderledes. Derfor er det værd at tegne en tidslinje af det teoretiske forløb, fra skaden sker, til fremtiden er afklaret. Linjen fortæller nemlig lidt om oddsene for at forsætte en tålelig tilværelse, og hvorfor en arbejdsplads aldrig bør se igennem fingre med arbejdsmiljøet. Det er også fortællingen om gode intentioner og et samfund, hvor sammenholdet svinder, og svækkede mennesker vendes ryggen. Ved en skade er det som hovedregel helt afgørende, at man forsat er ansat og får løn. Ellers skal man som minimum have haft 74 timers arbejde inden for de seneste otte uger før ulykken. De 74 timer giver nemlig adgang til sygedagpenge, som den forulykkede, syge eller nedslidte så kan leve af i op til 52 uger. Er man uheldig, er der altså eksempelvis den mulighed, at man ryger på kontanthjælp, hvis man kommer galt af sted de første uger efter at have gået ledig vinteren over. Desværre trækker flere sager ud, og i den forbindelse er det afgørende at være medlem af en fagforening eller have kontakt til anden juridisk støtte, der kan hjælpe med en arbejdsskadesag. For er man ikke rask, og sagen færdigbehandlet efter et år, ryger man på kontanthjælp. Kontanthjælpen kan dog udskydes og sygedagpengene forlænges, hvis det lykkes at forlænge sagen. Det kan ske, hvis ét af syv særlige krav opfyldes. Helt kort skal man typisk være i gang med en afklaring af, hvad man i fremtiden evner at udrette, eller også skal lægerne være i gang med en behandling, eller skaden skal være så grel, at lægerne ikke kan

E n indtægt når skaden er sket En ting er spørgsmålet om erstatning og straf. Noget helt andet er, hvordan medarbejderen fremover skal overleve. Forhindrer hændelsen, at den uheldige kan arbejde og tjene til føden? Denne del af en arbejdsulykke eller erhvervssygdom er i virkeligheden en tæt og uoverskuelig jungle for de fleste. Kort fortalt gælder det om at finde ud af, hvad den skadeslidte skal leve af i fremtiden. Og som skadeslidt gælder det om for alt i verden ikke at ende med kun at have retten til kontanthjælp at leve af. Reglerne om kontanthjælp er nemlig ganske strikse, og hjælpen udbetales kun, når man absolut ikke har andre muligheder for at skaffe penge. Er man husejer, har bil, pension eller en rig kone, skal kommunen ifølge loven forlange, at den uheldige gældsætter huset til skorstenen, sælger bilen, dropper pensionen eller nasser på konen for at skaffe penge til dagen og vejen. Der er ikke en krone, før 11 Karnov 2010, side 2815, 2817 og 2823, og http://www.ask.dk/Selvbetjening/Beregn-selv/menberegner.aspx?sc_lang=da , http://www.ebst.dk/file/3962/AB_92.pdf Dansk bygherreforening og politiets advokat ved advokaturen for særlove.

27

gøre noget. En sidste årsag til forlængelse er, at retten ved, at man sagsøger om erstatning. I den periode, hvor det er tænkt, at den uheldige er i behandling, og afklaringen finder sted, er det meningen, at sygedagpengene skal række til dagen og vejen. Reelt står man ved en korsvej. Tilværelsen kan forsætte ad fire veje: førtidspension, fleksjob, revalidering eller tilbage i arbejde. 1. Tilbage i arbejde. Det sker, at folk kommer sig fuldstændig efter en ulykke og forsætter i faget. 2. Revalidering. En skade medfører, at væsentlige opgaver i faget ikke længere kan klares. En omskoling af den uheldige vil gøre det muligt at finde andet arbejde på fuld tid. Derfor gives revalidering. Mens omskolingen løber gives det gamle fags mindsteløn. 3. F leksjob. Arbejdsevnen er mindst halveret, men det er muligt at bevare nogen tilknytning til faget eller beslægtede fag. Typisk sænkes arbejdstiden, men det sker også, at det kun er skånsomme opgaver, som fremover skal løses. Kommunen og arbejdsplads deles om at betale lønnen, så en normal løn bevares. 4. Førtidspension. Evnen til at arbejde er nærmest væk. Lægerne kan heller ikke ændre på helbredet, så nogen form for arbejde kan tages. Som det fremgår, så er det en korsvej, som afgøres af helbredet. Fra start benytter myndighederne ikke kun lægelige vurderinger. Faglige og personlige evner lægges også på en vægt. Oftest forsøger kommunernes sagsbehandlere endda at finde ud af, om der er mindre opgaver eller andet arbejde, som kan klares. Trækker sagen ud, kan Arbejdsskadestyrelsens udgående team også inddrages i sagen. Typisk sker det i sager, hvor udfaldet går i

retning af revalidering. På papiret et menneskeligt, gennemtænkt og omhyggeligt system. Som i alle komplicerede systemer er der også masser af huller og muligheder for at lave fiks-fakserier. Det betyder, at behandlingen ofte trækker ud i flere år eller afgøres på præmisser, der kan sås tvivl om. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at reglerne skal tages med forbehold, da lovens vejledninger og Ankestyrelsens afgørelser løbende er ændret de seneste tre år. Det betyder, at selv om lovens bogstav er uforandret, og flere sager er ens, er synet på sagen og dermed afgørelser af en anden verden12. Den vilde jungle Advokat med møderet for Højesteret Svend Aage Helsinghoff nikker. ´'HWVNHUDWGHQO JHGHUKDURSHUHUHWHQERUJHUHIWHUfølgende blåstempler sin egen operation som konsulent for en NRPPXQH´VLJHU6YHQG$DJH+HOVLQJKRIIRJXGG\EHU ´'H VNULYHU HNVHPSHOYLV DW RSHUDWLRQHQ HU Jnet planmæssigt, men glemmer at se på de gener, der er tilbage. En overvægt af de O JHU ODYHU HW VN¡QPDOHUL´ 'HW VWnU KXUWLJW NODUW DW GHQ HUIDUQH advokat, der lever af at hjælpe arbejdsskadede, kender til flere svagheder og skæverter, som passer meget godt med det, de lokale formænd i Landsforeningen for arbejdsmiljø og arbejdsskadede har fortalt tidligere. De inhabile læger er dog sjældne i junglen af papirer og fagpersoner, der skal give deres besyv, inden sagen afgøres. Den virkelig store fare er den udprægede 12

Fagbladet FOA nr. 02, 11 februar 2011, side 38-39, interviews med konsulenter og andre eksperter.

28

kassetænkning, der finder sted i kommunerne. Det er nemlig en dyr affære at tage sig råd til revalidering, fleksjob og førtidspension. Derfor ender de syge, nedslidte og skadede ofte med at komme ud på årelange rejser, før der falder en afgørelse. Afklaringen af hvad borgeren kan klare, og lægernes vurderinger trækker ofte sagen ud. En udbredt problemstilling er, at de hyrede læger tillægges det afgørende ord af kommunerne, når evnen til at arbejde skal vurderes. Og især på to områder volder lægernes vurderinger problemer: når skaderne forsat udvikler sig eller ikke kan vejes og måles. ´0\QGLJKHGHUQHHUJRGHWLOU¡QWJHQRJIDOGPHQVVNDGHUGHU skyldes stressede arbejdsforhold eller ting, der udvikler sig senere, eksempelvis kronisk smHUWHV\QGURP HU HW SUREOHP´ fortæller advokat Svend Aage Helsinghoff. Sygdomme som fibromyalgi, piskesmæld og psykiske følger, der kan give voldsomme smerter, hovedpine, angst, spændinger og hjertebanken er nye, anerkendte lidelser. Alligevel er der ikke altid den store forståelse. ´'HU HU V\JGRPPH VRP ILEURP\DOJL KYRU GLDJQRVHQ RIWHVW hviler på patientens subjektive angivelser. Det er der læger, der LNNHJRGWDJHU'HPHQHULNNHSUREOHPHUQHHNVLVWHUHU´IRUNODUer Svend Aage Helsinghoff. Fra hans stol ser det ud som om, at den slags læger bruges bevidst af flere kommuner. ´%RUJHUQH VNDO SULQFLSLHOW VHQGHV WLO VSHFLDOO JH PHQ IOHUH kommuner gør det ikke. De enten sjusker eller har mangelfuld sagsbehandling og trækker sagerne i langdrag, så borgerne ikke InUKM OSPHQVGH UOLJHNRPPXQHUEHWDOHU´XGWDOHU6YHQG$DJH Helsinghoff, højesteretsadvokat. Det er hans erfaring, at borgerne får sværere og sværere ved at vende tilbage til en form for arbejde, jo langsommere kommunerne er. Mange stoppes simpelt-

hen i det sociale system, vurderer Svend Aage Helsinghoff. Han savner, at kommunernes specialenheder for sygedagpenge ser bort fra kortsigtede løsninger og i stedet sætter sig op i helikopteren og foretager en helhedsvurdering af, om folk skal på revalidering, i fleksjob eller på førtidspension. ´6RP GHW HU QX EDQNHV IRON L KRYHGHW PHG NRPPXQHUQHV økonomi. De invaliderede ryger fra den ene pengekasse til den DQGHQIRUGLVWDWHQVUHIXVLRQHUWLONRPPXQHUQHHUEOHYHWPLQGUH´ siger Svend Aage Helsinghoff. Med forværret helbred og sociale forhold til følge. Svend Aage Helsinghoff står ikke alene med oplevelsen af, at myndighederne laver krumspring. Flere socialrådgivere og faglige konsulenter er tidligere stået frem i fagbladet FOA for at fortælle, at kommunerne hyrer læger, når der skal spares penge. Kritikken går på, at betingelserne for at få tildelt førtidspension og fleksjob i praksis er strammet, uden lovens bogstav er ændret. Stort set alle får afslag, uden at lægerne ser op fra de ældre journaler på skrivebordet. Faktum er dog stadig, at førtidspension forsat er den mest udbredte ydelse til folk i den arbejdsduelige alder. I 2010 udbetalte det offentlige i snit pension til 237.000, mens helt op til 245.000 danskere i løbet af året modtog førtidspension på grund af dårligt helbred. Året før var 255.000 i berøring med pensionen. Om nedgangen skyldes systematiske afslag i alle kommuner, er nok tvivlsomt. Men set i lyset af, at de største årgange nærmer sig pensionsalderen og der samtidig er større chance for at møde jævnaldrende på førtidspension, jo ældre man er, så kan det ikke helt afvises. Eksempelvis er kun to ud af hundrede under 29 år på førtidspension, mens 16 ud af hundrede i alderen 60 til 64 år modtager pensionen. En hjælp, der i øvrigt modtages i større

29

omfang af folk øst for Lillebælt, dog med den undtagelse, at københavnerne mere sjældent end andre ender på førtidspension. En anden væsentlig ydelse er ledighedsydelsen, som gives i forbindelse med fleksjob. Rundt regnet var 53.000 danskere beskæftiget i fleksjob i 2009, mens yderligere 10.000 havde ret til fleksjob, men de gik ledige. Til sammenligning modtog godt 13.500 danskere revalidering. En hjælp, der typisk gives ved omskolinger, men også bruges ved de berygtede prøvninger til andet arbejde i knap 4.000 tilfælde om året13. Der er ingen tvivl om, at indsatsen for et bedre arbejdsmiljø i Danmark i udstrakt grad er forebyggende. Det er fornuftigt og naturligt ± hvorfor komme galt af sted, hvis man kan lade være? Der er først og fremmest tre sider i den forebyggende indsats, nemlig efterforskning, lovgivning og oplysning. Er uheldet ude, venter erstatninger og straf. For den ramte tager sagsbehandlere, de arbejdsmedicinske klinikker og det almindelige sundhedsvæsen over. Der er ingen tvivl om, at der findes uheldige ansatte, som bare får lindret ventetiden, inden de dør. Spørgsmålet er, om håndværkerne vil nøjes med det? Og hvorfor er det sådan? Det kan derfor diskuteres, om forebyggelsen er nok. Det er spørgsmålet, om erstatninger og den offentlige hånd yder tilstrækkelig hjælp til de ramte og deres familier? Er straffene afskrækkende og rettet mod de rigtige? På den anden side skal det at drive virksomhed vel heller ikke være lige så dumdristigt som at stikke hovedet i løvens gab? Og hvilken rolle spiller sundhedsvæsenet i

helbredelsen af lidelser, der skyldes jobbet? Det forventes, at sundhedsvæsenet helbreder alt. Men er det tilfældet, og har fagbevægelsen en særlig forpligtigelse til at sikre forskning og helbredelse af erhvervsrelaterede sygdomme og lidelser? Spørgsmål, der i sidste ende kun kan besvares ved at se på historien.

13

Interview advokat Svend Aage Helsinghoff, rundspørge LFA og Fagbladet FOA 02, side 8-11 og 28-29. Interview med ansvarlige medarbejdere fra Danmarks statistik. http://www.ams.dk/Publications/2010/10-18_analysefleksjob/Analyse_af_fleksjobordningen_endeligversion-9.pdf

30

Jens Rasmussen - M an står alt for nemt alene ´0DQNDQIRUHE\JJHPHQDOOLJHYHOInUIRONHQVWHQLKRYHGHWVHOY om de har hjelm på. Der, hvor jeg synes, man skal sætte mere ind, HUQnUXO\NNHQHUVNHW8GHLYLUNHOLJKHGHQVNHUGHUDOWPXOLJW« Virksomhederne vasker hænder, og man står nemt alene, når der VNHU HQ DUEHMGVVNDGH´ DUJXPHQWHUHU VSHFLDOarbejder Jens Rasmussen og hiver sin turbo-inhalator frem. Han er 37 år og har ikke altid haft behov for den livsvigtige luft, som han skyder i lungerne flere gange dagligt. Den tidligere graffiti-fjerner lider af arbejdsbetinget astma. Han har gået med ødelagte lunger i flere år, og først ved et tilfælde for et lille år siden bliver det opdaget. De knap tre år som graffiti-fjerner er skyld i, at lungerne kun yder GHWKDOYHDIKYDGGHEXUGH« Jens Rasmussen er i slutningen af tyverne, da han tager en beslutning, som ender med at invalidere ham. Efter syv år som gadefejer i kvarteret ved Nørrebroparken griber han chancen for DWVOLSSHY NIUDRSOHYHOVHQDI´VWLOOHG¡G´RJV¡JHURYHUIO\WWHOVH til jobbet som graffiti-fjerner i Københavns Kommune. ´'HWYLUNHGHVRPHWDWWUDNWLYWMREIRUPDQILNORYDWN¡UHLELO og komme rundt forskellige steder i byen. Der var frihed og YDULDWLRQ´ VLJHU -HQV 5DVPXVVHQ 0HQ GHW VS QGHQGH MRE YLVHU sig at blive en tand for spændende. Typisk sendes Jens Rasmussen alene ud til tunneller og andre steder, hvor graffitimalerne har været i gang. Det tager i snit en til to dage at fjerne de uønskede udgydelser. Byens graffiti-fjernere får udleveret orange arbejdstøj, beskyttelseshandsker, papirmasker og gummimasker og øvrige nødvendige remedier. ´9L EUXJWH QRJHW GHU EOHY NDOGW ¶6N\JJHIMHUQHU¶ 'HW KDYGH ikke et navn, men et nummer. Vi fik at vide, at det ikke var farligt, at det var det mildeste på markedet og ikke indeholdt

Jens Rasmussen har fået ødelagt lungerne af arbejdet. Han oplever, at man står alt for alene over for systemet.

31

RUJDQLVNHRSO¡VQLQJVPLGOHU´IRUW OOHU-HQV5DVPXVVHQ'HWYLVHU sig at være en forklaring, der kan betvivles, ligesom organiseringen af arbejdsgangen er problematisk. De lange dage med nedspuling af maling tager nemlig ikke hensyn til almindelige anvisninger om, at folk på grund af risiko for vand i lungerne kun bør have maske på et par timer dagligt. ´'HW YDU LNNH WLO DW KROGH XG DW KDYH JXPPLPDVNH Sn KHOH dagen. Den blev fugtig og var ikke til at holde ud at have på, så vi tog den af og stod så og indåndede vanddampe fyldt med graffitiUHVWHURJDOWPXOLJWDQGHW´IRUNODUHU-HQV5DVPXVVHQ0HQGHUHU specielt en episode, som han først mange år senere giver skylden for sin lidelse ± Astma med nedsat lungefunktion af obstruktiv type. ´'HQHSLVRGH som jeg mener, fik den største skade af, var på Toftegårdsplads, hvor der stod nogle gamle pissoirer af jern. Der EUXJWH YL ¶VN\JJHIMHUQHU¶ VRP EOHY VPXUW Sn L WL PLQXWWHU 6n spulede jeg, og der kom så en sky af aerosoler, som jeg indåndede. Jeg fik et EODFNRXW´ IRUW OOHU -HQV 5DVPXVVHQ +DQ vågner inde på pissoiret, hoster og har en grim smag af jern i munden. ´-HJYDUVnGXPDWMHJUHMVWHPLJRSRJIRUVDWWH-HJWRJLNNH WLOO JHQSnGHWWLGVSXQNW´LQGU¡PPHU-HQV5DVPXVVHQ0HQGHW kommer han til 14 dage senere, da han vågner en morgen og næsten ikke kan komme ud af sengen af ren og skær mangel på luft. ´'HW VNHWH NRQVWDQW DW MHJ ± usch, usch ± forsøgte at trække YHMUHWSnGHQPnGHRJMHJVYHGWH´LPLWHUHUKDQ+DQWURUGHWHU lungebetændelse, fordi de går meget ude, men vælger at køre til lægen.

´+HOGLJYLV IRU VDJHQV IRUO¡E WRJ MHJ WLO O JHQ RJ EOHY undersøgt. Hun sagde, at det ikke var lungebetændelse og gav mig en turbo-inhaler. Men lægen havde ikke mistanke til episoden på jobbet, for jeg havde skudt den i baggrunden, der VNHWHMRVnPHJHW´IRUNODUHU-HQV5DVPXVVHQ)¡UVWVHNVnUVHQHUH bliver sammenhængen opdaget, da han og kollegaerne på hans nye arbejdsplads bliver sendt til undersøgelse for skimmelsvamp. På Arbejdsmedicinsk klinik falder tiøren endelig. Jens Rasmussen KDUIOHUHJDQJHWLGOLJHUHRSOHYHWDWVHOYInGUnEHU´VN\JJHIMHUQHU´ på næse og hænder har fået det til at bløde, og lægerne hører også om blackoutet. Professor Jens Peter Bonde fra Arbejdsmedicinsk klinik finder 17 tilfælde fra Californien, og da en tidligere arbejdskollega til Jens Rasmussen uafhængigt af Jens henvender sig på Bispebjerg hospital med samme symptomer, er sagen klar. ArbejdsskadeVW\UHOVHQ HQGHU PHG DW DQHUNHQGH DW ´VN\JJHIMHUQHU´ KDU WDJHW KDOYGHOHQ DI OXQgefunktionen og tildeler Jens Rasmussen 75.000 kroner en gang for alle, fordi de vurderer, at han har tabt en tiendedel af arbejdsevnen. I dag lever Jens Rasmussen med konsekvenserne af det, som han håber, er uvidenhed fra ledelsens side, men som han frygter, er rendyrket ligegyldighed i en kynisk jagt på penge. Han er heldig at få et nyt job og passer i dag et kommunalt idrætsanlæg. Opgaverne er græsslåning, planering af tennisbaner, opstilling til indendørs arrangementer og kontorvagter. Fritiden bruger han på at læse historie og tage på jagt i Skåne og Småland. ´-HJHUVSHFLDODUEHMGHURJOHYHUDIDW ODYHWXQJH O¡IW RJVNXE Så jeg går da og tænker på, hvor længe jeg kan blive ved. Skal jeg prøve noget andet? Men jeg er jo etableret og har husleje og banNOnQ DW W QNH Sn´ VLJHU -HQV 5DVPXVVHQ )RUHO¡ELJ KDU KDQ dog indrettet sig og krydser fingrer.

32

´+HOGLJYLV HU PLQ QXY UHQGH FKHI IRUVWnHQGH +DQ ODGHU PLJ tage ti minutter til at få luft efter de tunge løft, for jeg begynder simpelthen at svede og fryse aI LOWPDQJHO´ XGG\EHU -HQV Rasmussen. Privat har det også betydet, at han altid har en inhalator i lommen, når han er på jagt i de kolde og fugtige svenske skove, hvor chancen for at møde elg, los og rådyr trækker «+DQNLJJHUIUHPIRUVLJ ´-HJ V\QHV GHW største problem som skadeslidt er, at du står alene og skal bevise over for systemet, at det er en arbejdsulykke «'HWHUGHWVY UHVWHIRUGXVNDOEDUHV WWHHWNRPPDIRUNHUWVn får du ingen erstatning. Skulle det være fair, så skulle det være Arbejdsskadestyrelsen, der skulle bevise, at det ikke var en arbejdsVNDGH´DUJXPHQWHUHU-HQV5DVPXVVHQ+DQPHQHULNNHDW almindelige mennesker har en jordisk chance uden hjælp fra lægeverdenen14. ´%HYLVI¡UHOVHQ EXUGH Y UH GHQ DQGHQ YHM 'HW HU MR LNNH IRU sjov, man kommer og forelægger en arbejdsulykke. Måske kan man ikke arbejde, mister penge og så skal man slås med at få tilkendt erstatning. Og med overhovedet at få anerkendt, at man HULQYDOLGHUHWDIMREEHW´VOXWWHU-HQV5DVPXVVHQ

begyndte han at notere alle mails, breve, personlige møder og telefonsamtaler ned i sine sorte lommebøger. ´-HJHUJnHWRSPHGDOOHEUHYHWLOGHIRUVNHOOLJHP\QGLJheders kontorer og har fået en stemplet kvittering hver gang. Papirerne blev jo bare væk hos Arbejdsskadestyrelsen og kommunen, så det YDU Q¡GYHQGLJW DW GRNXPHQWHUH DW MHJ KDYGH RUGHQ L VDJHUQH´ siger Bjarne Hansen. På det tidspunkt har den 59-årige københavner overstået to arbejdsprøvninger efter, at hans venstre hånd satte foreløbig punktum for knap 30 år som skraldemand. Medicinsk er han et drilsk tilfælde med hele fem komplikationer: Knæ, lænd og nakkehvirvler er slidt og en gammel arbejdsskade, hvor han fik overarmen i klemme i skraldebilens lift, forhindrer ham i at strække armen helt ud. Og så er der slidgigt i fingrene og bøvl med nervebanerne i venstre hånd. ´-HJ E UHU LQGN¡EVSRVHUQH Sn KnQGOHGGHQH RJ KDQ KDU VY UW ved at skrælle kartofler og håndtere større papirmængder i O QJHUH WLG´ IRUNODUHU %MDUQH +DQVHQ 'HUIRU KDU KDQ WDJHW KHOH turen med piller, undersøgelser og to operationer af senen, der går fra håndfladen til venstre hånds tommelfinger. Blandt andet kommer han på Riget og en klinik i Odense, hvor lægerne sender strøm gennem nervebanerne. ´/ JHQL2GHQVHNXQQHLNNHVLJHKYad der var galt. Men han NXQQHVHDWQHUYHUQHLNNHYLUNHGHVRPGHVNXOOH´KXVNHU%MDUQH Hansen, der efterfølgende blev MR-scannet på Bispebjerg Hospital. Her finder man ud af, at en skade ved nervebanerne mellem femte og syvende nakkehvirvel er årsagen til problemerne i venstre hånd. Problemet er bare, at det er for farligt at komme under skalpellen. Trods de mange skavanker fortsætter Bjarne Hansen sin pendul-gang mellem de forskellige offentlige kontorer og i 2009

B jarne H ansen - M istillid til systemet Det er ikke hver dag, man møder en mand, der noterer al personlig kontakt med kommunen. Men den tidligere skraldemand Bjarne Hansen så ingen anden udvej. Tilliden til det offentlige er gennem de seneste fire år forsvundet, og i 2008

14

Interview med tidl. graffiti-fjerner Jens Rasmussen.

33

sendes han et år på revalidering på Experimentariet i Hellerup. Da han i juli 2010 stopper i den midlertidige revalidering, bliver situationen for alvor speget. Havde det ikke været for fagforeningen og venners hjælp, var han og konen med stor sandsynlighed gået rabundus. ´-HJVWRGLkke til rådighed for 37 timers arbejde og kunne ikke få arbejdsløshedsdagpenge. Jeg fik afslag af kommunen på sygedagpenge. Jeg kunne heller ikke få kontanthjælp - jeg kunne ikke få noget som helst. For min kone, der er social- og sundhedshjælper og får 15.000 kroner efter skat, tjente for meget. Ellers kunne vi jo sælge vores andelslejlighed. Det var ikke deres SUREOHP DW YL Vn YLOOH VLGGH HQGQX GnUOLJHUH L GHW´ IRUW OOHU Bjarne Hansen, der på det tidspunkt selv modtog 3.000 kroner om måneden efter skat. I stedet kom parret igennem ved at låne af venner og kontakte fagforeningen. Han dykker ned i den ene af sine to røde æsker, hvor alle hans papirer for de hedengangne fire år ligger ordnet i gennemsigtige plastiklommer. Det viser sig nemlig senere, at kommunen er helt forkert på den. Sagsakterne er fyldt med grelle fejl. Eksempelvis er personnummer og adresse forkert, og pludselig er det højre hånd og ikke den venstre, der er skadet. Og undersøgelsen af hånden bliver i stedet til en mavelednings-undersøgelse. ´-HJYHGLNNHKYDGVnGDQHQXQGHUV¡JHOVHHU´VSUXWWHU%MDUQH Hansen. Det hele ender med, at fagforeningen 3F tager tyren ved hornene og klager til den ansvarlige borgmester. Hele syv fejl i sagsgangen er noteret i den skriftlige klage. Punkterne går lige fra langsommelig behandling og forkert rådgivning til udlevering af personfølsomme oplysninger uden samtykke og adskillige mangler i håndteringen af sagen. Der mangler eksempelvis parts-

høring, klagevejledning og lovgivningen i forbindelse med afgørelse om ophør af revalideringsydelse er heller ikke overholdt. Sagen ender med, at Bjarne Hansen i januar 2011 får tilkendt ret til fleksjob og må arbejde mellem 15 til 18 timer om ugen. På det tidspunkt er Bjarne Jansen 59 år og venter bare på fleksydelse (som er efterløn for fleksjobbere) som 60-årig. Bjarne vinder også ankesag i beskæftigelsesankenævnet og får efterbetaling af de sygedagpenge, kommunen havde nægtet ham. Selvom han er kommet igennem systemet, kvier han sig i dag ved at makulere papirerne i sagen, for som han siger15: ´'HW HU HQ NDPS XGHQ OLJH 'HW HU OLJH VRP RP DW V\VWHPHW ikke skal hjælpe os. Jeg ved ikke, hvad de har gang i. Om det er for at spare penge ved at køre folk psykisk ned under gulvbrædderne, så folk opgiver. Det er den lille mand mod Goliat. Havde det ikke været for fagforeningen, ved jeg ikke, hvor jeg var endt. De kan have fejl i personnummer, det er bare en skrivefejl. Havde det omvendt været mig, så havde det været dokumentfalsk, og man havde trukket mine ydelser. Jeg har ikke tillid til systemet. Man skal passe på og have kvitteringer på alt. Tingene IRUVYLQGHU«´

15

34

Interview med skraldemand Bjarne Hansen.

Arbejdsmiljøets Danmark

historiske

udvikling

i

D

et er interessant at kigge på den danske kamp for et bedre arbejdsmiljø over de seneste ca. 140 år. Det giver nemlig en forståelse af, at det ikke er en fastlåst størrelse. Med tiden er indsatsen for et bedre arbejdsmiljø udvidet, og flere mennesker er blevet beskyttet. Samtidig har flere og flere interesser været involveret i udviklingen, i takt med den viden samfundet har fået. Fra begyndelsen har det handlet om at beskytte og senere forebygge i ordenes bredeste betydning - først børn, så kvinder og siden også mændene. Men udviklingen har altid været præget af VWULGLJKHGHU« K rigen i 1864 og arbejdsmiljøet Det hele begynder for alvor tilbage i år 1872. Doktor Emil Hornemann bliver kontaktet af bestyrelsen for det første nordiske industrimøde. Bestyrelsen ønsker, at han skal indlede en diskussion om anvendelsen af børn på fabrikker. På det tidspunkt ved offentligheden herhjemme så godt som intet. Doktor Hornemann søger hjælp i den udenlandske litteratur og skriver samtidig til sine lægekollegaer og beder dem fortælle om deres erfaringer med sikkerhed og arbejde. Måneder senere fremlægger doktor Hornemann en undersøgelse af 886 børns forhold på 45 danske fabrikker. Han konkluderer, at de sundhedsmæssige forhold ofte er ret gode. Dog er det på tændstikfabrikkerne oprørende at se små piger ødelagt for livstid af fosfornekrose (fosfornekrose er en smertefuld

Arbejdsmiljøet har gennem århundrede været stridsplads. Oftest er de bedre forhold betalt med liv.

35

lidelse, som skyldes fosfordampe). Med tiden bliver kæben selvlysende, inden den helt rådner væk. Patienter overlever i 1800-talet kun, hvis kæben helt opereres bort, men de risikerer stadig svære hjerneskader. Doktor Hornemann finder dengang natarbejde mest betænkeligt og konkluderer: ´6HOYRP GHW L GHW HQNHOWH WLOI OGH NDQ Y UH VY UW DW SnYLVH specielle skader som følge af arbejdet, kan man ikke afvise, at fabriksarbejdet kan hæmme og skade barnets naturlige udvikling RJDOWVnY UHWLOVNDGHLIUHPWLGHQ´2JVnV WWHUKDQWUXPISnYHG DWVOnIDVWDWGHWPHJHWYHONDQY UHDW´GHPLOLW UHXGVNULYninger ± her som i Frankrig ± vil vise forholdsvis flere legemsskader, undermålere og kasserede blandt fabriksarbejderne end blandt den ¡YULJHEHIRONQLQJ´ Det citat kræver en forklaring. For hvad har arbejdsmiljø eller arbejderbeskyttelse, som det hed dengang, med indrullering af soldater at gøre? Faktum er, at Christian IX end ikke når at være konge i ét år, før han fravristes hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg under krigen i 1864. Det svarer til, at to femtedel af rigets undersåtter - eller 1.000.000 mennesker - ikke længere er under kongens indflydelse. Fra 1864 og frem til 1871 hærger den preussiske ministerpræsident Otto von Bismarck nabolandene med krudt og kugler. Danmark, Østrig og Frankrig lider alle efter tur sviende nederlag på slagmarken, alt imens et nyt, stortysk rige under kejser Wilhelm I skabes syd for grænsen. Frygten for en ny krig mod Tyskland kan altså meget vel være et vigtigt motiv for vedtagelsen af den første lov, der kun beskytter børn. Deltagerne på det første nordiske industrimøde tilskynder i hvert fald regeringen til at lovgive på området, og samme år sender Dansk Arbejdersamfund en skrivelse til regeringen med

krav til bestemmelserne. Allerede i 1873 skriver kong Christian IX under på loven, der er rettet mod børn ansat på fabrikker. Børn under ti år forbydes at arbejde på fabrikker, og de ældre må kun arbejde i begrænset omfang, og så skal sundhedspolitiet en gang årligt på fabriksbesøg. Vigtigst er måske lovens § 11! Bestemmelserne bliver rygraden i al videre lovgivning om arbejderbeskyttelse og arbejdsmiljø:

De omhandlende Arbeidssteder saavelsom Arbeidsvirksomheden og Værkerne i disse skulle være indrettede saaledes at Arbeidernes sundhed, Liv og Lemmer på formaalstjenligste Maade beskyttes saavel under selve F abrikationen som under Opholdet i Arbeidsrummet. Alle de løbende Dele i Værket saavelsom alt Redskab, der på mekanisk Maade sættes i Bevægelse fra Maskinen og som de i F abrikken eller Værkstedet arbeidende Børn og unge Mennesker ere udsatte for at komme i Berøring med enten under deres sædvanlige Syssel eller i Forbigaaende, skulle, saavidt Værkets eller Arbeidts Beskaffenhed tilsteder det, være sikkert indhegnede, og Indhegningen maa ikke bortfjærnes, saalænge Værket er i Bevægelse. Børn eller unge Mennesker maa ikke anvendes til at rense nogen Del af Værket i en F abrik eller et Værksted, medens det er i Bevægelse. Loven bliver den første af seks større lovændringer. De første fire sker inden for 40 år, mens de senere falder i 1954 og senest i 1976. Sammenfattende for udviklingen af lovene skriver Lisbeth

36

Egsmose i den eneste afhandling, der findes, at flere arbejdspladser med tiden bliver beskyttet. Lovene er også udtryk for, at samfundet får mere viden om sammenhængen mellem arbejde og sundhed, konkluderer Lisbeth Egsmose16: ´+YRU den tidligere lov fra 1873 måtte bygges op fra grunden uden et fundament af praktiske erfaringer, har det ved de senere love været muligt at bygge videre på de tidligere love. Endvidere har man kunnet trække på de af Arbejdstilsynet indhøstede erfaringHU´

´7U\NSU¡YHQYLVWHIOHUHDOYRUOLJHXW WKHGHU,QVSHNW¡UHQQHGlagde forbud. Ikke desto mindre forsatte smedemesteren med at hekse med kedlen. Et af hans vidundermidler var at fylde hvedeklid i kedlen for at tætne den. Derefter fyrede han op, NHGOHQVSUDQJRJKDQYDUG¡G´ Som optakt til loven nedsættes en kommission i 1883, hvor landsting, Arbejdstilsynet, fabrikanter og lægestanden er repræsenteret. Et år senere foreligger en betænkning. Blandt andet har den danske lægeforening presset på for at forebygge et stigende antal maskinlæsioner. Tilbage i 1880 har de sendt et forslag til justitsministeren - Forholdsregler til forebyggelse af ulykkestilfælde ved brugen af maskiner og særligt landbrugsmaskiner. Betænkningen deler vandene og der fremsættes to lovforslag. Alle medlemmer af kommissionen med undtagelse af fabrikant S. Hempel tilslutter sig den ene, mens S. Hempel går enegang med sit eget forslag. Han er imod tekniske bestemmelser i loven, for et lokalt arbejdstilsyn og mener, at arbejderne bør bære en del af ansvaret for sikkerheden. Loven ender som et kompromis. S. Hempel får svækket den øvrige kommissions forslag, beskyttelsen forringes i første omgang i forhold til kommissionens forslag, og mobile maskiner udgår af loven. Arbejdere kan til gengæld ikke stilles til regnskab. En krølle på loven er dog, at der efterfølgende skal udarbejdes vejledende regler om, hvordan lokaler, varme, ventilation og belysning skal være i forskellige virksomheder17.

O pgør med de farlige maskiner I 1889 underskrives den næste væsentlige lov. Nemlig Maskinbeskyttelsesloven. Den er en udbygning af to tidligere love, der kun havde at gøre med tilsyn af dampmaskiner. Loven får betydning for, hvor detaljeret myndighederne fremover er parat til at udstikke retningslinjer. Baggrunden er flere alvorlige ulykker og eksplosioner. Der er flere eksempler på, at kedler ryger i luften som raketter og flyver gennem mure og tage. En inspektør fra Arbejdstilsynet fortæller i en beretning om en smedemester, som forsøger at få en gammel, rusten kedel til at fungere ved et højere tryk. Beretningen er fra den tid, da loven køres ind på fabrikkerne. 16

Arbejderbeskyttelse gennem hundrede år ± Lovgivning, forvaltning og samfund fra 1870´erne til 1970´erne i Danmark, side 28 og 36, Alle Tiders Tilsyn ± Historier fra arbejderbeskyttelsens tid, side 6, Arbejdsbeskyttelse gennem hundrede år ± Lovgivning, forvaltning og samfund fra 1970´erne til 1970´erne i Danmark, Bilag til Magisterkonferens 1979. Bilag E, side E1, http://no.wikipedia.org/wiki/Fosfornekrose_i_kjeven og http://www.roennebech.dk/www_fredericiashistorie/html/Fredericia/krige/krig en_1864/krigen_1864.html

17

Alle Tiders Tilsyn ± Historier fra arbejderbeskyttelsens tid, side 11 og 20, Kampens gang ± LO gennem 75 år 1898-1973, side 36-37 og 73, Arbejdsbeskyttelse gennem hundrede år ± Lovgivning, forvaltning og samfund fra 1970´erne til 1970´erne i Danmark, Bilag til Magisterkonferens 1979. Bilag E, side E5 og E6.

37

om kun at forebygge, der kan også gøres noget, når uheldet er ude18.

Barsel og kasser med forbindinger I de to efterfølgende love af 1901 og igen af 1913 udvides antallet af arbejdspladser, som lovene gælder. Samtidig udbygges de ansattes rettigheder og sikkerheden. Fra 1901 gælder loven alene fabrikker og værksteder med mere end fem ansatte. Børnenes arbejds- og hviletid bedres, kvinder får fire ugers barsel og bestemmelserne til arbejdsstedets indretning skærpes. Der er føjet bedre afskærmning af farlige maskiner, opbevaring af giftige stoffer, regler om frisk luft og opvarmning om vinteren ind i den nye lov. Allerede 12 år senere laves loven om. Den nye lov er speciel af flere grunde. Den er først og fremmest et oprydningsarbejde. Regler for maskinbeskyttelse, arbejde på søndage og helligdage samt børnearbejde samles i en lov. Oven i det er flere nye parter involveret såsom Arbejderforsikrings- og Arbejdsrådet samt bygnings- og sundhedsmyndigheder. Et resultat af loven er, at beskyttelsen af arbejderne vinder terræn. Loven gælder fremover både fabrikker og værksteder med mindst fem ansatte eller virksomheder med farlige maskiner. Samtidig rykker loven udendøre. Stenbrud, kalkbrud og lignende samt offentlige virksomheder med maskiner skal rette sig efter lovens bogstav. For første gang får voksne mennesker ret til hviletid og arbejdet begrænses! Vanen tro skærpes sikkerheden for arbejdspladsens indretning. Blandt andet kommer der krav om kasser med forbindinger. Det er nytænkning! Et brud med idéen

T yve års tovtræk keri for sik kerhedsfolk og beskyttelse Den næste lov bliver et stort spring fremad, men der går også 20 år, fra den lægges i støbeskeen, til den træder i kraft. Det er den I¡UVWHORYKYRURJVnE\JQLQJVKnQGY UNHUHEHVN\WWHV« Under depressionen med den voldsomme arbejdsløshed først i 1930´erne henvender Arbejdsrådet sig til socialminister K.K. Steincke. Rådet mener, at den tekniske og sociale udvikling har forældet den gældende lov. Regeringen er lydhør. Den er i gang med den mest vidtgående socialreform i Danmarks historie, så det ligger nærmest i forlængelse at sikre en større del af arbejderne mod ulykker og sygdom. I 1934 nedsættes udvalget, der er et rent ekspertpanel, bestående af formanden for Arbejdsrådet, direktøren for Arbejdstilsynet, en kontorchef, en embedsmand fra Socialministeriet og professor, dr.med. L.S. Fredericia. Der går fire år, før eksperterne er klar med et udspil. Kort fortalt ønsker ekspertpanelet at samle alle love, der har berøring med arbejdslivet, under én hat. Arbejdsgivere og fagforeningsfolk i Arbejdsrådet får forslaget i hænderne, og så starter en kamp på paragraffer. Dansk Arbejdsgiverforening er imod én samlet lov, da anden verdenskrig bryder ud, og tyskerne besætter Danmark.

18

Arbejderbeskyttelse gennem hundrede år ± Lovgivning, forvaltning og samfund fra 1870´erne til 1970´erne i Danmark, side 18, 22, 25- 26 og 60 og Alle Tiders Tilsyn ± Historier fra arbejderbeskyttelsens tid, side 13.

38

historie for Arbejdstilsynet. Han skriver det ikke, men slap lovgivning står mellem linjerne: ´)RUKROGHQH YDU LNNH JRGH /¡QQLQJHUQH YDU ODYH WU\JKHG L ansættelsen fandtes ikke, og sikring i tilfælde af sygdom var dårlig. Disse behov kom i første række. Det betød blandt andet, at man kompenserede for sundhedsskadelige påvirkninger ved for eksempel smudstillæg, højdetillæg eller tillæg for svejsning i galvaniseret materiale. Som supplement til sidstnævnte tillæg kunne maQInDOGHQP ONPDQNXQQHGULNNH´ Dybest set lugter Torben Larsens vurdering af, at hverken landsting eller arbejdsgivere og fagforeninger for alvor har fokus på arbejdsmiljøet19.

Under k rigen forstummer al snak om arbejdsmiljø. Først ni år efter krigens afslutning i 1954 sker der noget. Rigsdagen vedtager tre nye love om beskyttelse af arbejderne. Det sker efter fem års tovtrækkeri. Det er specielt landbrugets organisationer, der stiller sig på bagbenene. De har intet ønske om regler for arbejdstider, sundhed og velfærd. Lovene bliver derfor en almindelig lov for de fleste, en ny lov for handel- og kontor, samt en slækket lov specielt for gartneri, skov- og landbrug. Men alt i alt bliver rigtig mange nye grupper beskyttet blandt andet beskæftigede med transport, lager og byggeri. Lovene bevæger sig ind på nye områder. Skruen bliver strammet og kravene til stadig flere tekniske hjælpemidler skærpes, og nu er arbejdsprocessen også omfattet af loven. I praksis er eksplosive luftarter, giftige og sundhedsskadelige stoffer, røg, støv og smittefare ved arbejdet kommet på dagsordenen. Farlige maskiner og installationer skal ikke bare afskærmes, medarbejderne skal udstyres med personlige værnemidler og passende tøj, hvis der er nogen fare. Det kræver sikkerhedsfolk. Arbejdspladsen bliver også menneskelig. Før har frokoststuer været på tale, nu skal der også være bad, opholdsrum, cykelskure og om nødvendigt et sovested. De nye regler er dybest set en ændring i opfattelsen af arbejdspladsen og sikkerheden. De store arbejdspladser er ikke længere bare underlagt en kontrollerende overmyndighed ± Arbejdstilsynet. Medarbejderne har medindflydelse på arbejdets udførelse gennem repræsentanten for sikkerhed og har ansvar for eget udstyr og redskaber. Trods de mange landvindinger får loven en afdæmpet kritik med på vejen af Torben Larsen, der har nedskrevet 125 års

H alvtomt eller halvt fyldt Det er svært at sige, om han har ret eller ej. For det næste store skridt i 1970´erne er specielt. Det er et stormløb mod reglerne fra 1954. Brede dele af befolkningen begynder at diskutere arbejdet og sikkerheden. Lovens grænser prøves af, for loven forvaltes til fordel for direktørerne. Det er optakten til Lov om arbejdsmiljø af 1975. Lovændringen er større mentalt end på papiret. Populært sagt stopper myndigheder og ansatte med at se glasset som halvtomt og begynder at se det som halvt fyldt. Men selvfølgelig er der ændringer til det bedre og emner, der får lov at ligge. Baggrunden for stormløbet er 1960´erne, hvor de fleste er i arbejde, og alle er optaget af at tjene mere. Ånden i samfundet er IDQJHWL6RFLDOGHPRNUDWHUQHVEXGVNDE´*¡UJRGHWLGHUEHGUH´ 19

Arbejderbeskyttelse gennem hundrede år ± Lovgivning, forvaltning og samfund fra 1870´erne til 1970´erne i Danmark, side 18, 20, 25-26 og 40-42 og Alle Tiders Tilsyn ± Historier fra arbejderbeskyttelsens tid, side 25-26.

39

Hovedet på sømmet Den. 15. marts 1971 sender en eksplosion på Lindø-værftet nord for Odense chok-bølger over landet. Under byggeriet af superWDQNHUHQ ´7H[DFR 1RUZD\´ NRVWHU Y UIWHWV IDUOLJH VLNNHUhedspolitik to ansatte livet, og yderligere 11 bringes kvæstede på sygehuset. Værftet idømmes en bøde på 25.000 kroner. Det står hurtigt klart, at ulykken skyldes manglende sikkerhed, og journalist Togny Møller fra avisen Information bider sig fast i sagen. Han vil vide, hvorfor det er gået galt. I jagten på en forklaring ser flere uhyrligheder dagens lys. Mærsk Mc-Kinney Møller, der ejer værftet, forsøger at stoppe artiklerne. Værftet frygter en dybere undersøgelse af forholdene, der kan lukke arbejdspladsen midlertidigt. Det bliver afsløret, at værftet kan drages til ansvar for mange tusinde større og mindre ulykker. Systematisk er forholdsreglerne blevet forringet. Blandt andet har ledelsen af Lindø-værftet overtalt Arbejdstilsynet til at ændre i de efterfølgende påbud, dvs. krav, der er stillet til sikkerheden. Det afsløres også, at tillidsfolk og fagforeninger er syltet ind i fortielser. Metalarbejdernes fagforening nægter at have noget med sagen at gøre. Det må være værftets sikkerhedsudvalg og Arbejdstilsynets bord, er meldingen. Information afslører, at fagforeningerne og LO har affundet sig med, at sikkerheden står i skyggen af myten om den større produktions velsignelser. Sagen sætter skub i tingene. Som en følge af forholdene afholder Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejderforbund (navnet ændres til SID og senere 3F) en lukket konference om arbejderbeskyttelse i 1971. Med ved bordet er LO, Arbejdstilsynet, de lægestuderende og andre eksperter. På vegne af Arbejdstilsynet foreslår Mogens Camre (senere MF og MEP), at

Myndigheder, fagbevægelse, direktører og ansatte er optaget af O¡QRJDUEHMGVWLG0HQLVOXWQLQJHQDI¶HUQHKDUPDQJHP UNHW på egen krop, at konkurrencen og akkorden har en pris. Rundt om LODQGHWXOPHUIUXVWUDWLRQHQRJVSRQWDQH´YLOGH´VWUHMNHURSVWnU Strejker, som også kommer bag på fagforeningerne. I Nyborg nedlægger slagteriarbejderne arbejdet i november 1970. De vil ikke finde sig i, at de ikke kan få sygedagpenge efter tre dage, når de har skåret sig med slagterknivene. Sagen er nemlig, at lægerne stik imod den kirurgiske undervisning, der anbefaler 14-18 dage til heling af sår, sender de skadede på arbejde inden tre dage. De strejkendes manglende tillid til lægerne og systemet skyldes måske også, at en gruppe lægestuderende i tre numre af fagbladet Stud.Med. er meget kritiske over for de arbejdsmedicinske klinikker. Blandt andet sætter de fokus på, at mange malere med lange sygeforløb ± malerhjerne ± får at vide, at symptomerne ikke har noget med arbejdet at gøre. Det til trods for, at medicinere i 100 år har vidst, at organiske opløsningsmidler skader hjernen. De studerende er utilfredse med, at lægerne kun lapper sammen og ikke undersøger, om folk bliver syge af jobbet. I bladene introducerer de studiet i arbejdsmedicin, som indtil da kun har fyldt fire timer i den lange uddannelse til læge! Disse begivenheder er kun opvarmning til den ulykke, der slår hovedet på sømmet og får aviserne og offentligheden med20.

20

Redegørelse over udviklingen på det arbejdsmiljømæsige område i perioden 1971-1980, af SID, ´)UD SURWHVW WLO SDUDJUDI´ DUWLNHO L $UEHMGHUKLVWorie tidsskrift for historie, kultur og politik, april 2007, side 56-77 og Fra protest til paragraf ± en analyse af drivkræfterne i arbejdsmiljøpolitikken 1970-1998, kandidatspeciale af Niels Porse Sørensen, side 23.

40

de læger virksomhederne har tilknyttet, fremover skal være ansat af Arbejdstilsynet og holde til på virksomhederne. Samtidig sætter han stress, trivsel og ensartet arbejde på dagsordenen. Lønmodtagerne rejser spørgsmålet om straf og bøder i forhold til arbejdsmiljøet. Strejker de ansatte ulovligt, fordi arbejdet er livsfarligt, får de en større bøde, end den arbejdsgiveren idømmes, hvis en ansat bliver slået ihjel, fordi sikkerheden ikke er i orden. Enden på debatten bliver en strategi med tre indsatsområder for fagforeningerne. Arbejdsmændenes fagforening (3F) vil lave undersøgelser af arbejdsmiljøet, hjælpe tillidsfolk med akutte problemer og forsøge at ændre loven. Det bliver begyndelsen på en række initiativer fra forskellige faglige organisationer, der i stor udstrækning kommer til at danne rammerne for vores arbejdsmiljø i dag21.

Også LO kommer i sving. For første gang kigger fagbevægelsens centrale organisation nærmere på antallet af arbejdsskader og erhvervssygdomme. Analyser viser hurtigt, at Danmark har sovet i timen. Arbejdstilsynet anmelder 54 høreskader i 1969, mens en enkelt hørecentral i provinsen opdager 289 alvorligt høreskadede. Tilsynet anerkender også kun, at 298 danskere fra 1966 til 1969 er blevet uhelbredeligt syge af deres arbejde. Den tror LO ikke på. Tal fra Arbejdsgivernes ulykkesforsikring viser, at der blandt 100.000 ansatte på 263 virksomheder er registreret 6.317 arbejdsskader, der koster mere end tre dage hjemme. LO vurderer derfor, at ca. 88.000 medlemmer har været på sygedagpenge i 1969. Tælles småskaderne fra arbejdet med, skyder fagforeningerne på, at hver af de 1,4 millioner medlemmer kommer til skade to gange årligt. Arbejdstilsynet modtager til sammenligning kun 3.500 anmeldelser af skader samme år22.

F agbevægelsen regner på arbejdsmiljøet Fagforeningen SID (i dag 3F) får lavet flere rapporter blandt andet om støj, isoleringsarbejde med asbest, risiko for silikose ved støbning, regler for arbejde i brønde og tunneller. Rapporterne får indflydelse på lovgivningen. I København opretter Byggefagenes Samvirke hen over efteråret samtidig en sikkerhedspatrulje. Patruljen har fundet UHJOHQ RP ´/LY YHOI UG RJ  UH´ IUD  IUHP RJ PHG GHQ L hånden dukker den uden varsel op på hovedstadens byggepladser og tjekker forholdene. Er tingene ikke i orden, får cheferne for byggeriet en uges frist, ellers bliver pladsen lukket.

Den sidste store reform De mange krisetegn får Anker Jørgensen, der er arbejdsminister, til at kigge på loven. Der er noget galt i Danmark. Da Anker Jørgensen bliver statsminister, opretter hans efterfølger i $UEHMGVPLQLVWHULHW GHUIRU ´$UEHMGVmiljøJUXSSHQ DI ´ Gruppen skal prøve at løse de mange problemer. Det bliver til fire store rapporter med væsentlige emner: bekæmpelse af små og stor arbejdsulykker, forebyggelse af erhvervssygdomme, modarbejdelse af for tidlig nedslidning, trivsel på arbejdspladsen, uddan22

´)UD 3URWHVW WLO 3DUDJUDI´ DUWLNHO XGJLYHW L $UEHMGHUKLVWRULH 7LGVVNULIW IRU historie kultur og politik, april 2007, side 56-77, Kampens gang - LO gennem75 år 1898-1973, side 81 og Redegørelse over udviklingen på det arbejdsmiljømæssige område i perioden 1971-1980, af SID.

21 Alle Tiders Tilsyn ± Historier fra DUEHMGHUEHVN\WWHOVHQVWLGVLGHRJ´)UD SURWHVWWLOSDUDJUDI´DUWLNHOL$UEHMGHUKLVWRULH- tidsskrift for historie, kultur og politik, april 2007, side 56-77

41

nelse og forskning. Blandt andet forsøger arbejdsgruppen at gøre status over arbejdsmiljøet i en undersøgelse, hvor 7.000 arbejdere inden for LO-området svarer. Gruppens arbejde udgives løbende og indgår i udformningen af loven. Den sidste rapport udkommer i 1976, altså efter den nye lov er vedtaget af Socialdemokraterne, Venstre og Radikale venstre. De tre love fra 1954 bliver til én lov. Det største resultat er, at alle arbejdspladser i Danmark med bare én ansat skal rette sig efter loven. Dog ikke, hvis den ansatte er en slægtning, der bor under samme tag som ejeren. Men hvis der benyttes farlige maskiner, gælder loven. Den egentlige sejr består for de fleste i, at danskerne ser loven med nye øjne. Loven fra 1954 blev opfattet som vattet og til fordel for direktørerne, fordi alle - også Arbejdstilsynet - tolkede loven sådan. SID konkluderer derfor få år efter lovændringen23: ´'HW Pn GHUIRU L GDJ HUNHQGHV DW GHQ JDPOH DUEHMGHUEHVN\Wtelseslov indeholdt tilstrækkelige muligheder for at skabe et væsentligt bedre arbejdsmiljø, end YLWLGOLJHUHKDYGHNHQGWWLO´

første forbud mod brug af asbest til isolering i 1972 og i de følgende år følger en række andre forbud. Eksempelvis mod organiske opløsningsmidler og PCB (polyklorerede biphenyler), der WLOK¡UHU ´GHW EHVNLGWH GXVLQ´ RJ HU EODQGW YHUGHQV PHVW JLIWLJH produkter. Hagen ved historien er, at de mange materialer nok blev forbudt, men den dag i dag stadig befinder sig i danske bygninger. Asbest dræber fortsat i form af uhelbredelig kræft, mens PCB ved indånding og berøring kan ødelægge immunforsvar, nervebaner, hormonbalance og evnen til at få raske børn. Begge stoffer er så farlige, at forholdsreglerne ved fjernelse får en månevandring til at ligne en søndagsudflugt. Fuldstædigt forseglede rum med udsugning og lufttætte dragter er en del af spillet, når der for alvor skal ryddes op. Men det er langt fra altid, faren opdages, for selv ved små renoveringer, hvor stoffet dukker RSHUGHUHQULVLNR« Det skræmmende er, at forskere ikke tør sætte en nedre grænse for, hvor lidt asbeststøv et menneske kan overleve, mens der er sat grænser for, hvor meget PCB et menneske tåler at indånde. Faktisk er PCB så giftigt, at svævede der PCB-støv rundt i Parken - det nationale fodboldstadion - i mængder svarende til seks gram, ville alarmklokkerne ringe. Derfor giver det panderynker, når Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) fortæller, at den viden, man har, hviler på én bitte stikprøve. Tilbage i 2008 undersøgte Lars Gunnarsen og hans kollegaer fra SBI ti bygninger for materialet PCB. PCB blev fra 1950 til 1976 brugt i fugemasser, mørtel, ved tætning af vinduer i hydrauliske produkter, til transistorer og andre el-komponenter. Så da holdet bag undersøgelsen rykkede ud, var det egentlig med ambitionen at undersøge bygningerne for rub og stub. Men

Nedarvet bøvl og løbende oprustning Man skal selvfølgelig ikke tro, at de seks store lovreformer er hele historien. Både imellem de seks reformer og efter sker der mindre lovændringer og tilføjelser. Blandt andet kommer det 23

Alle Tiders Tilsyn ± Historier fra arbejderbeskyttelsens tid, side 39 og 157, Arbejderbeskyttelse gennem hundrede år ± Lovgivning, forvaltning og samfund fra 1870´erne til 1970´erne i Danmark, side 18, Fra Protest til 3DUDJUDI´ DUWLNHO XGJLYHW L $UEHMGHUKLVWRULH 7LGVVNULIW IRU KLVWRULH NXOWXU RJ politik, april 2007, side 56-77 og Redegørelse over udviklingen på det arbejdsmiljømæssige område i perioden 1971-1980, af SID

42

realiteten blev, at kun tætningsmassen i ældre termoruder og fugerne mellem vinduer og murværk blev undersøgt for koncentrationen af PCB. Holdet opdagede, at de brugte mængder kunne spores direkte i luften i rummene. ´(W IRUVLJWLJW RJ XVLNNHUW VN¡Q HU DW GHU ILQGHV 3&% L gummiagtige fuger på mellem tre og seks procent af alle bygninger i Danmark. Men svaret på, hvor stort problemet er, EO VHUL YLQGHQ´XGWDOHU /DUV *XQQDUVHQIUD6%,9 UUHVHUGHW ud, når talen falder på, hvor udbredt asbest er i danske bygninger. Det rådgivende firma COWI tør simpelthen ikke byde på, hvor udbredt det kræft-fremkaldende materiale er. Fagfolkene står på bar bund, når de skal give en vurdering. Alle er dog enige om, at ´YLGXQGHUPLGOHW´ KDU Y UHW EUXJW IUD N OGHU WLO NYLVW RJ DW håndværkere forsat kan støde på det. Under alle omstændigheder er 1972 dog en milepæl på mere end én måde. Herhjemme sættes et omfattende reformarbejde i gang, men arbejdsmiljøet træder også lige så stille ind på en ny scene, der mere end et årti senere for alvor begynder at få betydning, nemlig EF ± senere EU. Men foreløbig skal danskerne vide mere om arbejdsmiljøet og i slutningen af 70´erne kommer BedriftSundhedsTjenesten (BST). BST skal først og fremmest undervise sikkerhedsfolk og hjælpe med at skabe ufarlige arbejdspladser. Nogenlunde samtidig indrettes de første arbejdsmedicinske klinikker, og Arbejdsmiljøinstituttet ser dagens lys, for skal arbejdsmiljøet forbedres, skal der forskes mere. Forskningen skal forebygge og undersøge sammenhænge. Hvor meget kan de ansatte tåle og er et opløsningsmiddel eller arbejdsmateriale sundhedsfarligt? Forskningen og sundhedsarbejdet sættes langsomt i gang.

I 1986 stemmer Danmark ja til Den Europæiske Fællesakt, og med den følger Arbejdspladsvurderingerne i daglig tale kaldet APV. Det sker ikke lige med det samme. EU-reglerne siger, at landene lige skal have tid til at tænke sig om, så de ændrer loven med mindst muligt bøvl. Men bøvl er, hvad parterne løber ind i. I sådan en grad, at arbejdsminister Jytte Andersen i 1997 laver en lov uden om arbejdsgivere og de borgerlige partier i Folketinget. Det koster hende senere ministerjobbet, fordi arbejdsgiverne bagefter nægter at være i stue med hende. Stridens kerne er, at Dansk Arbejdsgiverforening gerne ser, at APV bliver omdrejningspunktet for sikkerheden, mens LO i stedet ønsker at udbygge BST, så man kan forebygge arbejdsulykker, erhvervssygdomme og nedslidning. Blandt arbejdsgiverne er der udtalt utilfredshed med BST, specielt de mindre private virksomheder vil af med ordningen. Derfor spiller arbejdsgiverne ud med, at BST skal privatiseres. BST skal så hente sine penge ved, at firmaerne skal betale et lille, fast beløb, og de virksomheder, der bruger ordningen, skal betale for hjælpen. Det er fagbevægelsen imod. Den frygter, at resultatet bliver, at nogle virksomheder får et godt arbejdsmiljø, mens andre forringes. Da loven om et udbygget og styrket BST, skriftlige $39¶HU- og endda op til to års fængselsstraf til arbejdsgivere for overtrædelse af sikkerheden - vedtages, sker det under protest og trusler om, at den dag, de borgerlige partier kommer til magten, vil loven blive lavet om. Da Anders Fogh Rasmussen bliver statsminister i 2001, bliver loven da også liberaliseret hurtigt. BST bliver privatiseret og afdelinger med specialister, der kender GHV UOLJHIDUHULGHIRUVNHOOLJHIDJRSK¡UHU,VWHGHWNDQ%67¶V folk nu lidt af hvert. Oven i det skal alle virksomheders arbejdsmiljø efterses én gang for alle, herefter er det kun de

43

virksomheder, hvor der findes problemer, der får pligt til at søge rådgivning hos BST24.

Men der er flere problemstillinger, der i dag ikke er afklaret og som ventes at blive stridspunkter i fremtiden. Den 27. april 2009 offentliggør LO en ny aftale om arbejdsmiljøet ± den største ændring af reglerne siden 1977. I samarbejde med arbejdsgiverne og Arbejdstilsynet har fagbevægelsen lavet en plan, der skal modernisere og effektivisere virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde. Fremover skal det varetages i Arbejdsmiljøorganisationen (AMO). Officielt vurderer parterne, at forslagene giver mulighed for en forebyggende, strategisk og dynamisk arbejdsmiljøindsats på alle virksomheder. Det skal ske ved at involvere ledelsen mere ved at forkorte den grundlæggende uddannelse i arbejdsmiljø, som sikkerhedsfolk sendes på. Til gengæld skal de løbende efteruddannes. Man vil også skabe et godt grundlag for samarbejdet for et bedre arbejdsmiljø i virksomheder uden repræsentant. Men centrale folk i fagbevægHOVHQ EHWHJQHU RUGQLQJHQ VRP ´GH JRGH YLOMHUV KnQGVODJ´ 'HU peges på, at den halvanden dags efteruddannelse i byggeriet vil give problemer. Dels, fordi mange kun er ansat otte måneder et sted og dermed ikke optjener retten til efteruddannelse. Dels, fordi den halve dags efteruddannelse ikke kan bruges et år efter, så der kan spares op til en hel dag. I praksis kan det betyde, at den halve dag ikke er noget værd, og så er sikringen af kursernes indhold stadig en varm kartoffel25.

E U et voksende problem for arbejdsmiljøet En anden side af arbejdsmiljøet handler om alle de kemikalier, der bruges i arbejdet. Efter indtrædelsen i EU må danske politikere flere gange bokse med de øvrige europæiske lande om, hvad der er farligt. Flere af de organiske opløsningsmidler som Danmark i 1970´erne finder farlige, nægter andre lande som Tyskland i første omgang at anerkende som sundhedsskadelige. Men med tiden bliver det besluttet, at man skal udvikle maling, der ikke koster forstanden - malerhjerne. Samtidig har EU, industrien og den danske fagbevægelse adskillige gange sloges om, hvilke kemikalier, der kan tillades. Seneste har EU igangsat projektet REACH, der har til formål at registrere og vurdere de skadelige virkninger ved en lang række udbredte kemikalier. Det skal blandt andet ske med det danske computerprogram til vurdering af kemikaliers farlighed - QSAR.

24

Fra protest til paragraf ± en analyse af drivkræfterne i arbejdsmiljøpolitikken 1970-1998, kandidatspeciale af Niels Porse Sørensen, side 58-60, 62, 71, 80 og 87. Arbejdsmiljø ± en teknisk handelshindring?, - En rapport om regulering af GHWNHPLVNHDUEHMGVPLOM¡LQGHQIRU(8RJ'DQPDUNDI%HQQL%XQGVJDDUG« dobbeltmodul Tek-Sam 1994, side 86, 99-100, 145-146. Desuden Interview med ansatte ved SBI og COWI, http://en.calameo.com/read/000228422edc62f2ff41 http://www.erhvervsbladet.dk/virksomheder/varm-luft-i-parken http://www.ue.dk/nyhedsarkiv/11017.aspx

25

Pressemeddelelse: Trepartsaftale om nye veje for samarbejdet om arbejdsmiljø på arbejdspladsen, udsendt på LO´s hjemmeside 27. april 2009.

44

Den historiske gennemgang viser, at der gennem tiderne er satset hårdt på forebyggelse af ulykker og sygdomme. Stadig flere har fået det bedre end for hundrede år siden, men kampen om arbejdsmiljøet går stadig frem og tilbage. Spørgsmålet er, hvor den nu går hen26.

140 års kamp om den forebyggende indsats Historien viser, at lov og arbejdsmiljø igennem tiderne er blevet tilpasset virkeligheden og de, der har magten i Danmark. Udviklingen er præget af studehandler, hvor den ene part får en indrømmelse, mod at den anden opnår fordele, men alt i alt er arbejdsmiljøet forandret til det bedre i takt med, at befolkningen er enedes om, hvad der er sundt, ret og rimeligt. De seneste 40 år er store dele af lovgivningen om arbejdsmiljø blevet et område for EU. En stigende del af kampene for et ordentligt arbejdsmiljø foregår i dag i udlandet. Arbejdsmiljøet har i 140 år været påvirket af love, regler og domsafsigelser, men også af tilladelser, som arbejdsgiverne får til at afvige fra loven af den ene eller anden grund. Det, der måske overrasker mest, er den usynlige påvirkning af forholdene. Det sker i virksomhederne, og når parterne slås om forholdene. I dag kan en arbejdsleder sagtens få en bøde ned til 25.000 kroner for en dødsulykke, selv om loven åbner mulighed for mere. Prisen for at sjofle sikkerheden kan være lav. Men påvirkningerne sker også på andre måder i det skjulte, når de faglige parter ikke forholder sig til videnskabelige fakta, der længe har været kendt, som eksempelvis malerhjerne. Det kan også være, når direktørerne henviser til økonomien og det fælles bedste, nemlig arbejde uden at se til de menneskelige omkostninger. Det sker også, når parterne lægger arm om, hvem der i princippet har ansvaret ± den ansatte eller chefen, eller når det skal aftales, hvem og hvor mange, der skal bruges til at forbedre arbejdsmiljøet som i tilfældet med BST. Og ikke mindst: Hvem skal betale regningen og hvordan?

26

Arbejderbeskyttelse gennem hundrede år ± Lovgivning, forvaltning og samfund fra 1870´erne til 1970´erne i Danmark, side 144-147 og Klippekort mod job-drab, artikel i fagbladet 3F af Hans Christian Graversen, 15. marts 2009.

45

Fagbevægelsens strategi og moral

T

usinder har gennem årene mistet livet på grund af deres arbejde. Mange direkte på jobbet, mens endnu flere har fået dødelige og invaliderende sygdomme og skader under deres virke. De har været vigtige brikker i udviklingen. Frem til i dag har fagbevægelsens strategi og moral været emner, der løbende har kastet de valgte tillidsfolk og medlemmerne ud i stadigt nye diskussioner. Hvor farligt er det? Hvor mange drejer det sig om? Hvad kan der gøres? Hvordan skal det håndteres? Hvem har ansvaret? Historien viser, at der med jævne mellemrum har åbenbaret sig så store afstande mellem forholdene på arbejdspladserne og den gældende strategi for arbejdsmiljøet, at tilliden til systemet er draget i tvivl. Og løsningen har sjældent ligget lige for. Fra begyndelsen har det indlysende været at undgå at løbe risici. Alligevel har der til alle tider været mennesker, der er kommet af dage under deres gerning. Men samtidig har det igennem århundrede været sædvane at støtte fagfællernes efterladte i Danmark og Europa. Først ved at de faglige lav i købstæderne skillingede sammen. Og siden industrialiseringen og lavenes opløsning har det været en sag, hvor fagforeningerne har taget over og lagt pres på det øvrige samfund og arbejdsgiverne for at få brugbare løsninger i hus. Et grundlæggende forhold er det fagretslige system, hvis grundsten blev lagt med Septemberforliget i 1899. Heri fremgik det bl.a., at De samvirkende Fagforbund, forløberen til vore dages LO, anerkendte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet. Det var en ret, der muligvis kunne siges allerede at være beskyttet i Grundlovens paragraf om den private ejendomsret, men nu blev den altså anerkendt med arbejderbevægelsens underskrift. Aftalen

Forebyggelse og tilsyn er eneste svar på de massive problemer med sikkerheden, siger Ejner Holst, LO faglige sekretær for arbejdsmiljø.

46

er blevet opsagt og forhandlet flere gange, men det væsentlige område om arbejdsgivernes ledelsesret er dog det samme som i 1899. Med retten til at lede fulgte også et ansvar for at sikre forholdene. Det har gennem tiderne været et tilbagevendende spørgsmål. Undervejs har den fælles moralske ansvarsfølelse været den bærende drivkraft for fagbevægelsen. For uden en fælles moral ville hver mand stadig kun nøjes med at lære af sidemandens ulykke. Det ligger indbygget i viljen til at organisere sig, at der også følger et moralsk spørgsmål. Sammenholdet i fagforeningerne er båret af et moralsk bånd om at stå til ansvar. Af viljen til at klare sig igennem ved at lære og gøre noget ved tingene i fællesskab. For at forstå moralen og det strategiske spil er der to helt centrale dilemmaer at huske på: For det første hviler forbedringerne, der er sket, på dræbte og invaliderede skæbner. Det er den efterfølgende generation på ulykkespladsen, der har høstet de bedre forhold. Det ligger i magtspillet mellem ansatte og virksomhedens ledelse, at det først og fremmest er de, der har kunnet blokere arbejdet, der har fået noget ± altså de, der har mistet en kollega. Historien viser samtidig, at dæmoniseringen af skadeslidte som ulykkesfugle og klodsmajorer tyder på, at mange chefer ikke har haft megen medfølelse. De skadeslidte har i mange tilfælde kun fået bod og erstatning, fordi kollegaerne kunne bruge deres eksempel som den sten, løftestangen blev lagt over, når der skulle tales sikkerhed og arbejdsmiljø. Det afspejler sig også i International Labour Organisations (ILO) strategi, der senest blev efterset i 2003. Her lægger ILO vægt på at forebygge og løbende lære af erfaringerne på arbejdspladserne. Det sker ved hele tiden at gennemgå de retningslinjer, der skal højne arbejdsmiljøet. ILO står til enhver tid til rådighed med vejledning og råd for landenes organisationer af ansatte og

chefer. ILO anbefaler samtidig, at møder tages på højest mulige politiske niveau. Målet er gennem råd og retningslinjer for grej, materialer og arbejdsmetoder at muliggøre en bedre ledelse af arbejdspladserne. De nationale fagforeninger anbefales samtidig at arbejde på det forebyggende plan og i videst muligt omfang også sikre, at skadede rehabiliteres eller kompenseres. Men den del af indsatsen er overladt til de enkelte lande27. Den danske strategi I Danmark arbejder LO efter en udbygget strategi, der blev rettet til i 2009. Strategien har fem byggesten, nemlig regulering af lovene, kontrol af virksomhederne, vejledning, samarbejde mellem lønmodtagere og arbejdsgivere, forskning i skader og mulig forebyggelse. Igen opfattes indsatsen først og fremmest som forebyggende. Danmark har dog sammenlignet med mange andre lande en forholdsvis udbygget indsats for de skadeslidte. Men den forebyggende indsats handler om at indrette og sikre trivelige arbejdspladser. Der stilles krav til stilladser, afspærringer, adgangsveje, kontrol med udstyr og værktøj, farlige materialer skal undgås, og lys, varme, frisk luft og toiletforhold skal være til stede. De ansatte skal eksempelvis også have hjelm, livliner, sikkerhedssko, masker og høreværn og hvad der ellers kan være nødvendigt af personlige værnemidler. Samtidig uddannes folk, så de kan sikre et mindre farligt og nedslidende arbejdsmiljø. Det sker igennem de særlige organisationer for arbejdsmiljø (AMO) og vurderingerne af arbejds27

Fra protest til paragraf ± en analyse af drivkræfterne i arbejdsmiljøpolitikken 1970-1998, kandidatspeciale af Niels Porse Sørensen, side 16 og Global strategy on occupational health and safety. LO´s arbejdsmiljøstrategi 2009.

47

Pengene eller livet Den forebyggende indsats er logisk og helt nødvendig, men den lider under indbyggede svagheder. Grundlæggende skal de ansattes ønske om at tjene penge altid afvejes over for risikoen ved at smøre ærmerne op og tage fat på opgaven. Det forhold EU¡G VLGVW RS WLO VDPIXQGHWV RYHUIODGH L ¶HUne i artikler og bøger. Blandt andet blev LO kritiseret for tilbage i 1963 at have indgået en aftale med Dansk Arbejdsgiverforening. Aftalen sigtede mod at højne levestandarden ved at øge effektiviteten og sætte tempoet op på bekostning af de ansattes psykiske og fysiske sundhed. Det var fuldstændig upåagtet, at der var forskel i den velfærd, de to grupper, arbejdsgiveren og arbejderen, kunne opnå. Lignende kritik fandt vej i 1970, da socialrådgiveren Henning Tjørnehøj skrev to kronikker i Politiken - ´Arbejderne YHOVWDQGVVWDWHQVXQGHUNODVVH´RJ´2PNRVWQLQJHUQHYHGYHOVWDQGV XGE\JQLQJ´+HUJMRUGHKDQUHGHIRUUHODWLRQHQPHOlem velfærdsstaten og klassesamfundet. Han udtrykte sig i samme vendinger VRP %HQW +DQVHQ L ERJHQ ´9HOVWDQG XGHQ YHOI UG´ 8QGersøgelser fra Socialforskningsinstituttet blev trukket ind i kritikken. Pointen var, at arbejde med skiftehold eller akkord medførte velfærd for alle andre i samfundet end lige netop de arbejdere, der udførte det. Fagforeningerne havde kun højere løn og kortere arbejdsdag (ensbetydende med højere akkord) for øje og havde fuldstændig mistet kontakten til deres medlemmer. Hvad nyttede højere løn, hvis man var nedslidt som 40-årig? Henning Tjørnehøj konkluderede, at den eneste forklaring på, at dette spørgsmål aldrig rejstes, måtte være, at det i særlig grad var arbejderklassen, der mærkede disse problemer. Den udlægning godtog smedenes forbundsformand Hans Rasmussen ikke og protesterede: ´'HW HU SURGXNWLRQHQ VRP VNDO JLYH YRUH PHGOHPPHU O¡Q´ .RUW IRUWDOW

pladsen (APV). Målet er, at arbejdet tilrettelægges mere sikkert og mindre nedslidende. Derfor kan der også udstedes bøder til virksomhederne, hvis forholdene er helt ved siden af. Typisk for systemet bruges krudtet hellere på oplysning. Der bruges nemlig rigtig mange penge på forskning i årsager og sammenhænge mellem ulykker, sygdomme og nedslidning. Det sker blandt andet på det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der siden 1978 har udgivet over 200 titler på rapporter og bøger. Blandt andet i samarbejde med landets klinikker for arbejdsmedicin. Løber man gennem titlerne, er der ikke én, der taler om helbredelse. Og med tiden handler færre om industri og håndværksfag. De mange undersøgelser skal ikke forklejnes, for de er blevet til forbud mod farlige materialer og stoffer og råd om, hvad de ansatte skal passe på med. Eksempelvis råd om, hvordan håndværkere håndterer farlige materialer i husene. Materialer, som nok er blevet forbudte at bygge nyt med, men aldrig er blevet fjernet. Materialer, som i nogle tilfælde er usynlige, men dødsensfarlige. Det er på den baggrund svært at sige, om den forebyggende indsats er helhjertet eller tilstrækkelig. Specielt, når fagbevægelsens strategi giver indtryk af at være gennemsyret af den moralske holdning, at man er forpligtiget til at lære af skaden og forhindre gentagelse. Omvendt er der set med internationale øjne et stærkt moralsk sammenhold med de, der herhjemme er kommet galt af sted. Om end det ikke er fuldendt. Det hænger til dels sammen med det næste dilemma.

48

gik Hans Rasmussen ind for en mere forsonende linje, der også omfattede arbejdstidens længde, trivsel osv. Han betragtede Henning Tjørnehøjs tanker som værende af teoretisk karakter. Fagbevægelsen var udmærket bekendt med problemerne, og der var ikke tale om, at fagbevægelsen i sine overenskomster handlede hen over hovederne på arbejderne. Tværtimod havde arbejderne selv accepteret at kæmpe for fx mere løn og akkord frem for trivsel. Velfærd var ifølge Hans Rasmussen at købe ny bil, rode i have og dase ved sydlige badestrande - noget der krævede penge. Han ville hellere forbedre forholdene for arbejdere på skiftehold end stoppe det, fordi det ellers ofte ville betyde lukning af virksomheden, hvis maskinerne ikke udnyttedes så effektivt som konkurrenternes. Hans Rasmussens betragtning er næppe et fuldgyldigt billede på fagbevægelsens fælles holdning - en sådan eksisterede nemlig ikke, men den er et bevis på, at kræfter i fagbevægelsen mente, at man kom længere med samarbejde frem for kamp28.

belyst mange forhold, som en bestemt faggruppe har til fælles på arbejdspladsen og i fritiden og søgt at bedre dem. Her er det stærke parløb med Socialdemokraterne og andre arbejderpartier af afgørende betydning. Samfundsopgaven er begyndt på arbejdspladsen, men slutter først, når de ansatte har mulighed for at leve et langt og godt liv. Det er egentlig ret logisk, fordi vores muligheder og liv grunder i arbejdet. Penge og arbejdstider styrer tilværelsen på godt og ondt. Det gælder selvfølgelig i forhold til sundhed, familiens dagligdag og børnenes fremtid, at arbejdet spiller en afgørende rolle. Derfor giver det også mening, at fagbevægelsen holder et vågent øje med medlemmernes muligheder for indkøb, bolig, skole, idræt, pleje af børn og gamle, adgang til hospitaler og erstatninger ved arbejdsulykker. Pamperne - eller de valgte folk for fagforeningerne - har ofte også siddet i bestyrelser og udvalg hos socialdemokraterne og dermed sikret, at vigtig viden blev forvandlet til bedre forhold. Et vigtigt værktøj, der har sikret bedre forhold, glemmes desværre ofte i farten - kooperationen.

F agbevægelsen og Socialdemok raterne Den fodstilling er der flere grunde til. Traditionelt har fagbevægelsen haft en opgave med at banke moralske hegnspæle i jorden. Dels i form af principielle enkeltsager, men også som repræsentant for en stor gruppe mennesker, der har flere fælles grundlæggende arbejds- og livsvilkår. De fleste kan stadig blive enige om, at fagbevægelsen har et selvindlysende ansvar for løn, arbejdstid, faguddannelser, sikkerhed og trivsel. Men historisk set er fagforeningernes måske største styrke, at de i tidligere tider har

Invaliderente og førtidspension Den danske fagbevægelses erkendelse af, at en forebyggende indsats bygger på ofre, og at der også er et hensyn at tage til produktionen, hænger måske sammen med, at fagbevægelsen i slutningen af 1800-tallet og langt op i det 20. århundrede tog den kooperative tanke til sig. Den kan meget vel have været med til at skabe forståelse for, at der skulle være sociale love, der tog sig af folk, når de måtte slippe arbejdet på grund af ulykke, sygdom og QHGVOLGQLQJ)RUDOOHUHGHWLOEDJHXQGHUGHQVWRUHNULVHL¶HUQH fremsatte den socialdemokratiske socialminister K.K. Steincke

28

Fra protest til paragraf ± en analyse af drivkræfterne i arbejdsmiljøpolitikken 1970-1998, kandidatspeciale af Niels Porse Sørensen, side 22-23 og 31.

49

forslag om at indføre invaliderenten. Den er forgænger til vore dages førtidspension. Det interessante er, at ydelsen er et opgør med de mange private forsikringer, der dengang eksisterede. I stedet gik staten ind og betalte til livets ophold, hvis man ikke kunne forsørge sig selv. Systemet havde næppe set dagens lys, hvis fagbevægelsen, socialdemokraterne og de mange kooperative virksomheder som eksempelvis Arbejdernes Landsbank, Alka forsikring og Arbejdernes Andelsboligforening (AAB) ikke var bundet tæt sammen. Helt indlysende sikrede de mange store kooperative selskaber som mejeriet Enigheden, bryggeriet Stjernen, Arbejdernes fællesbageri og Hovedstadens Brugsforeninger, der i 1965 havde butikker i mere end 60 danske byer, at folk med en almindelig løn ikke skulle købe sig fattige. Men de var også med til at lægge pres på privatejede virksomheder, når det gjaldt bedre forhold og løn. Dels som gode eksempler og fordi en strejkeramt konkurrent kom hurtigere under pres, når fagbevægelsen kunne holde dampen gående i deres kooperative selskab og eventuelt overtage kunderne. Den lille mand har i den grad haft glæde af, at arbejderbevægelsens folk også sad bag skrivebordene og ledte virksomheder. Indirekte har det uden tvivl givet de ledende kræfter i fagbevægelsen en mere kompleks forståelse af livets gang og hvor, der realistisk kunne sættes ind på virksomhederne. Den indsigt kan have banet vej for tanken om, at invaliderenten var den eneste moralske og økonomisk forsvarlige løsning dengang. Under alle omstændigheder kan et flertal af danskerne VWDGLJJO GHVLJRYHUDWIDJEHY JHOVHQIUHPWLO¶HUQHKDYGH godt fat i kraven på Socialdemokraterne. Det er stadig usædvanligt, at den forebyggende indsats og hjælpen, når det går galt, i den grad hænger sammen.

Men fagbevægelsens stratHJL KDU pQ VWRU VYDJKHG « 'HW moralske standpunkt at betale de uheldige for kuglerne til en bedre arbejdsplads forudsætter i dag et offentligt sundhedsvæsen og sociale myndigheder, der tager over, når folk tvinges til at stoppe arbejdslivet. Samtidig er den forebyggende indsats betalt gennem skattekroner og regninger til firmaerne. Derfor er arbejdsmiljøet i dag presset. Man kan sige, at der er enkelte træfninger hen over skyttegraven i form af retssager mod firmaer, der forsømmer sikkerheden, men generelt er sikkerheden truet på flere fronter. Flere centrale personer inden for byggeriet lægger ikke skjul på, at det er svært at holde skansen, og at arbejdsmiljøet reelt er slået bak. Problemet er, at indgåelser af aftaler bliver rykket op i systemet eller ud af hænderne på de centrale eksperter fra fagbevægelsen og mestrenes organisationer. EU dikterer op mod fire ud af fem lovforslag. I de resterende tilfælde er Arbejdstilsynet inde over. Det nye er ifølge cirkulærer fra Finansministeriet, at Arbejdstilsynet skal lade regeringens økonomiudvalg have det afgørende ord, uanset om parterne i øvrigt er enige om en løsning29. Landets økonomi vægtes kort sagt højere end hele IDJJUXSSHUV OLY RJ I¡UOLJKHG « 0HQ KYRUGDQ VHU /2 Sn situationen i dag, og hvordan forholder de ansattes vigtigste organisation sig til arbejdsmiljøet?

29

Anonyme interviews med centrale folk i fagbevægelsen. http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Samfund/B%c3 %b8rne-_og_ungdomsforsorg/f%c3%b8rtidspension , http://www.pladstilosalle.dk

50

L injen fra L O I LO´s hovedkvarter på Islands Brygge tager Ejner Holst imod. Han er tidligere elektriker, har en lang karriere i fagbevægelsen EDJ VLJ RJ HU L GDJ /2¶V ¡YHUVWH SROLWLVN ansvarlige for arbejdsmiljø. Han lægger roligt ud med en kortfattet vurdering af arbejdsmiljøet i Danmark: ´0DQ NDQ MR VLJH DW GHW HU HW OLGW GLIIXVW ELOOHGH 9L KDU MR stadig massive arbejdsmiljøproblemer. Bare tænk på LM Wind Power, som aviserne har beskrevet. Vi troede, det var en historie, som hørte fortiden til. Det er et eksempel på, at arbejdsmiljøet stadig ikke bliver taget alvorligt! Det er et eksempel på, at vi har virksomheder, hvor man bruger de manglende muligheder for beskæftigelse som brækstang for at få folk til at arbejde i et IRUI UGHOLJWDUEHMGVPLOM¡'HWHUVnVNDPPHOLJW´ Ejner Holst henviser til mediernes afsløringer, hvor ufaglærte og håndværkere i årevis har været udsat for giftig styren. Det har kostet liv og ædt ansattes hjerner og sanser op. Det er tydeligt, at Ejner Holst ikke er glad for det, han selv kalder styren-skandalen, men han tvinger sig selv til at ´lægge skråen i den anden mundvig´ : ´9L J¡U IUHPVNULGW Sn QRJOH RPUnGHU 0HQV YL Sn DQGUH områder stadig er langt, lDQJWODQJWWLOEDJH«9LNDQMRRJVnVH at vi i byggeriet hvert år mister kollegaer på grund af dårligt arbejdsmiljø. Folk der styrter ned, ting der falder ned over ansatte. 6n GHW DW WUR DW YL KDU HW DUEHMGVPLOM¡ L YHUGHQVNODVVH -DDD « Hvis det er sådan, at vi har et arbejdsmiljø, der er bedre end noget af det værste. Så ja! Men et perfekt arbejdsmiljø, hvor folk ikke kommer til skade fysisk eller psykisk, har vi langt fra. Så vi er LNNHI UGLJHPHGDWGLVNXWHUHDUEHMGVPLOM¡7Y UWLPRG«´

O plysning og regulering Men det er ikke nogen nem sag at gribe ind og beskytte de ansatte rundt om i landet. LO har på vegne af de ansatte holdt fast i to indsatsområder - forebyggelse og regulering. ´'HWVW UNHVWHNRUWHUDWV¡UJHIRUDWYLKDUHQVWUDWHJLPHGWR ben. LO arbejder med forebyggelse med oplysning som det DEVROXW Y VHQWOLJVWH EHQ « 0HQ YL VOLSSHU KHOOHU LNNH IRU GHW andet ben - hård regulering! Vi er stadig nødt til at have et godt, VW UNW RJ VROLGW $UEHMGVWLOV\Q « 3n HQ ODQJ U NNH RPUnGHU HU oplysning RJ KnUG UHJXOHULQJ Q¡GW WLO DW Jn KnQG L KnQG´ argumenterer Ejner Holst og sukker tungt, for der er kun to værktøjer beregnet til de allermindste virksomheder, der ofte har grimme uheld: ´9L KDYGH LNNH KDIW GH KHU SUREOHPHU KYLV GHW IXQJHUHGH RSWLPDOW« Men vi bliver bedre og bedre. Noget af det, jeg tror en hel del på, er de færdigpakkede løsninger til firmaerne fra ForebygJHOVHVIRQGHQ´ 'HW HU /2¶V NODUH RSIDWWHOVH DW GH VPn RJ PHOOHPVWRUH virksomheder ikke har kraft og saft nok til at søge fonden om hjælp til løsninger, der kan forbedre sikkerhed og arbejdsmiljø. Deres mulighed er løsninger, de nemt kan gå til. Et andet centralt initiativ, som folketinget og arbejdsmarkeds parter er involveret i, NQ\WWHU/2¶VIDJOLJHVHNUHW U(MQHU+ROVWRJVnKnEWLl. ´1nU¶-20-IRUKDQGOLQJHUQH¶RPNULQJDUEHMGVPLOM¡HWIDOGHUSn plads, håber vi, at Arbejdstilsynet fremover holder øje med YLUNVRPKHGHUQH L IRUVNHOOLJ JUDG´ VLJHU (MQHU +ROVW RJ VOnU XG med armen. Han forklarer, at han håber på en høj frekvens af eftersyn i de risikofyldte virksomheder og en lavere frekvens for de brancher, der ikke optræder så ofte i statistikkerne over XO\NNHU6DPWLGLJHUGHUVHWPHG/2¶V¡MQHEHKRYIRUPHUHIRNXV

51

på de små virksomheder, der ikke har en organisation til at tage sig af arbejdsmiljøet. ´0DQVNDOEnGHWDJHGHPLKnQGHQRJLQDNNHQKYLVPDQNDQ sige det på den måde. Det er især inden for byggeriet, man kan se en skov af små virksomheder, hvor det virkelig er problematisk at KROGH HW IRUQXIWLJW DUEHMGVPLOM¡´ XGG\EHU (MQHU Holst og forklarer årsagen: ´.RQNXUUHQFHQ RJ WLGVSODQHUQH YLVHU DW GHU LNNH HU W QNW sikkerhed ind, og medarbejderne har mange forskellige kulturer og sprog. Og skal jeg være ærlig, har sikkerhedskulturen nok ikke ændret sig ret meget, siden jeg stod i lære som elektriker for 30 år siden. Det er stadig et område, hvor hastigheden af byggeriet overskygger arbejdsmiljøet. Der er virkelig brug for forbedringer, for vi kan se, at personalet er nedslidningstruet, og at folk NRPPHUDIPHGOLYHW«'HWHULNNHULPHOLJW´ Ejner Holst peger selv på, at flere byggefirmaer opfører sig VRP´FRZER\-YLUNVRPKHGHU´XGHQPRUDOKYRUGHWNODUWHUGRNXmenteret, at det netop er sikkerheden, der spares på i den hårde konkurrence. Og næsten ubemærket begynder han at snakke om de andre genvordigheder, arbejdslivet byder på. Det er ikke kun kroppen, der får en hård medfart. Den psykiske belastning er også blevet hårdere, og flere får gener. ´9L NDQ VH DW GHW GnUOLJH SV\NLVNH DUEHMGVPLOM¡ HU L IUHPmarch. Det hænger jo i stigende grad sammen med de udefinerede krav til kvaliteten af arbejdet og de meget skarpe deadlines. Det er svært for den enkelte at sige, hvornår arbejdet er godt nok. Man kan jo altid gøre det bedre, så der ligger et usynligt pres, som VPLWWHU DI´ IRUW OOHU han. Presset er ikke blevet mindre af, at 200.000 jobs i industrien er sendt til udlandet, mens det offentlige skal nedbemandes.

´0DQNDQVLJHDWGHWI\VLVNHDUEHMGVPLOM¡HUVnIUHPtrædende på de klassiske erhvervsområder, at service-montøren, der har en stribe besøg, udsættes for samme psykiske pres, men da han ligger på knæene og reparerer, har han mest fokus på det fysiske. Det er klart, at det er velfærds- og kontorområdet, hvor psykisk DUEHMGVPLOM¡I\OGHUPHVW´XGG\EHUKDQ Før, under og efter Ejner Holst rykker frem i stolen, da han giver et skudsmål af den samlede indsats før, under og efter ulykke og sygdom i forbindelse med arbejdet. ´9LHUVWDGLJLNNHG\JWLJHQRNWLOIRUHE\JJHOVH'HUHUYLLNNH kommet op i gear, selvom vi har fået en Forebyggelsesfond. Selvom vi har øvet os rigtig, rigtig meget på at lave indsatsområder, forebyggelsespakker og hjælp til små og mellemstore YLUNVRPKHGHU HU YL LNNH G\JWLJH QRN WLO GHW´ YXUGHrer Ejner Holst. Men der er ikke kun grund til selvkritik. I LO er man ikke altid imponeret af myndighederne. ´1nU XO\NNHQ HU VNHW HU V\VWHPHW IRUKROGVYLV IRUQXIWLJW 0HQ jeg synes nok, man kan sige, at politiet ikke får fartbøder i deres behandling af arbejdsmiljøsager, skønt antallet af sager rasler ned. Det er faldet mere end de øvrige kategorier, efter at PolitireformHQEOHYJHQQHPI¡UW´NULWLVHUHU(MQHU+ROVW7LO JHQJ OGKDUKDQ kun lovord til overs, da han selv fremhæver ´77$-IRUV¡JHW´der skal hjælpe de uheldige bedre og hurtigere tilbage på jobbet. ´-HJ IRUYHQWHU PLJ PHJHW DI 77$-forsøget i de tolv kommuner, der er med. Det, at man laver en samlet indsats for at få folk tilbage på arbejdet. At man tager hånd om personen, sikrer genoptræningen, at man har fat i virksomheden, så personen får

52

nogle rammHUGHQHQNHOWHNDQDUEHMGHL«1nUPDQW QNHUSnDW hele vores identitet ligger i arbejdet, tror jeg, det er vigtigt, at man får skabt nogle rammer, hvor man kan komme tilbage i det tempo, PDQQXNDQNODUH´ IRUNODUHU(MQHU+ROVW+DQWURUGHUOLJJHU HW stort potentiale i forsøget for den enkelte og samfundet og ruller de økonomiske og moralske argumenter ud: ´'HUHUPDQJHSHQJHLGHWIRUVDPIXQGHWRJIRUGHOHQIRUGHQ enkelte ved fortsat at føle sig værdsat ... Det største griseri med arbejdskraft er, at virksomhederne ikke forklarer syge, skadede og ældre: ´Vi har brug for dig´ «´ Ejner Holst slår tilbage til den økonomiske side af sagen og binder nok en gang moral og økonomi sammen: ´Når vi kommer til at mangle arbejdskraft, så lad os da bruge alle. Virksomhederne burde sige: ´Vi kan da godt forstå, at du ikke kommer op i omdrejninger med det samme eller måske aldrig kommer helt op´. Men 80 procent er vel bedre end ingenting? Hvorfor skaber vi ikke mere fleksible arbejdspladser, for dem der vil tilbaJHHOOHUOLJHVnVWLOOHXG"´ Han tøver et sekund eller to, inden han kommer ind på, hvad der skal gøres for dem, der ikke kan komme tilbage på grund af skader eller sygdom. ´'HWY VHQWOLJVWHHUDWIRONLNNHEDUHEOLYHUJOHPW'pWGHUHU vigtigt, er, at folk får en afgørelse fra myndighederne så hurtigt som muligt. Det, at vi har et sikkert og smidigt arbejdsskadesystem. Jeg tror ikke, at det ligefrem hjælper på folks restituering, at de går og venter på en afgørelse. Når skaden er sket, skal man have erstatning og erkendt det arbejdsskadetab, der skal til, så man kan komme videre i sit liv. Det er klart, at man bliver sat på standby. Jeg synes, at man skal lægge sig i selen for at afkorte den tid så meget som overhovedet muligt. Og så skal man give

folN HQ FKDQFH IRU DW NRPPH YLGHUH´ VLJHU (MQHU +ROVW RJ forklarer, at hele idéen bag den brede indsats bygger på ét moralsk princip. ´+HOW RYHURUGQHW HU /2 VDW L YHUGHQ WLO DW VLNUH JRG O¡Q RJ arbejdsvilkår. Det betyder for det første, at vi skal sørge for, at folk har en uddannelse, så de kan få beskæftigelse. Det skal vi så have sat en pris på. Og det betyder, at vi skal sikre, at folk kan have den beskæftigelse uden af miste liv og førlighed ± både I\VLVN RJ SV\NLVN 'HW HU HQ NHUQHRSJDYH IRU RV´ XGWDOHU Ejner Holst. Samtidig er LO forpligtiget til at holde de aftaler, der er indgået med International Labour Organisation (ILO). ´0DQNDQVLJH,/2¶VNRQYHQWLRQHUHUEXQGHQKYRU'DQPDUNV indsats på arbejdsmiljøet helst skulle være bedre. Det danske trepartssystem skulle helst kunne gøre, at vi løber hurtigere. Det HU LNNH DOWLG GHW O\NNHV 0HQ LPPHUY N Vn VNHU GHW GD « Branche- og arbejdsmiljørådene er et eksempel på, at de enkelte brancher tager hånd om deres egne problemer, uden at regeringen har halveret deres midler. Vi har et rådssystem, som fungerer. Vi har både samarbejde om vejledninger og bekendtgørelser parterne RJ $UEHMGVWLOV\QHW LPHOOHP´ IRUW OOHU (MQHU +ROVW 8GH L firmaerne er forpligtigelsen lidt anderledes. ´/2WURUSnDWVXQGKHGRJGHQVOags ting i en kollektiv ramme på virksomheden også kan være en del af en forebyggelsesindsats. Men vi tror ikke på de, som siger, det må være et LQGLYLGXHOWDQVYDU´VLJHU(MQHU+ROVW3RLQWHQHUDW/2KHOHWLGHQ forsøger at lære af skaderne og undgå dem fremover. Derfor har LO også forsøgt at få præget den nye generation på erhvervsuddannelserne ved at øge fokus på arbejdsmiljøet. ´9L KDU HW VDPDUEHMGH PHG $UEHMGVPLOM¡UnGHW RJ 8QGHUvisningsministeriet, hvor vi har lavet to store rapporter om unges

53

risikoadfærd, og en lang række af byggefagene er begyndt at afholde DM i arbejdsmiljø. Det er for at præge de unge og få dem WLODWYnJQHRS«/DGY UHDWJnUXQGWLGHWP¡J6¡UJQXIRUDW bruge det rigtige værktøj, og husk nu at øverste trin på wienerstigen kun skal holde stigen sammen og ikke er til at stå på. Det er vigtigt hele tiden at holde fokus på arbejdsmiljøet i de unges uddannelse, for vi kan desværre se, at unge kommer ud for tre gange så mange uheld som voksne. Samtidig ved vi, at det her områGHKDUULJWLJWVWRUHP¡UNHWDO´IRUNODUHU(MQHU+ROVW

'HUIRUHUGHW/2¶VKnEDWGHQQ\HDUEHMGVPLOM¡RUJDQLVDWLRQL de store og mellemstore virksomheder kan medvirke til et sundere og sikrere arbejdsmiljø ved at løfte det op på strategisk niveau. ´)DJEHY JHOVH RJ DUEHMGVJLYHUH KDU L VDParbejde med regeringen indgået en aftale, der skal sikre, at arbejdsmiljøet tænkes ind i investeringer. Samtidig ses uddannelsen af arbejdsmiljø-UHSU VHQWDQWHUQHVRPHWIUHPVNULGW´IRUNODUHU(MQHU+ROVW Han er dog fuldt ud klar over, at der er kritik af modellen i egne rækker. ´-DGHWHUGHJRGHYLOMHUVDIWDOH0HQGHWKnQGIDVWHLGHWHUDW YL QX KDU InHW UHW WLO XGGDQQHOVH RJ HIWHUXGGDQQHOVH « +YLV HQ virksomhed ikke VIL samarbejde, kan man give nok så mange påbud, uden at de virker. Sådan var det også med det gamle UHJHOV\VWHP´ DUJXPHQWHUHU (MQHU +ROVW +DQ PHGJLYHU DW /2 gerne havde set, at virksomheder med færre ansatte kom med. ´9L KDYGH JHUQH VHW DW DUEHMGVPLOM¡-organisationen var for virksomheder med endnu færre ansatte. Men det var bare ikke muligt at komme det skridt videre med arbejdsgiverne. I bund og grund har jeg svært ved at forstå modstanden, for det at have et godt arbejdsmiljø er ikke en økonomisk belastning men en JHYLQVWGHUYLVHUVLJSnEXQGOLQMHQ´VLJHU(MQHU+ROVWRJHUYHG at glemme det europæiske program REACH, der skal sørge for, at kemikalier og materialer ikke er farlige. Et område, hvor fagbevægelsen mildt sagt er løbet i problemer. ´9L YLOOH PHJHW JHUQH Y UH NRPPHW O QJHUH PHQ YL KDU HQ kommission, som er på markedets vilkår og ikke på menneskets « , /2 JnU YL LQG IRU IRUVLJWLJKHGVSULQFLSSHW 0HQ MHJ RSlever især de europæiske arbejdsgivere som værende meget lidt medgørlige. Man skal ikke tro, at det her samfund er opbygget af to ligeværdige parter - arbejdsgiver og arbejdstager. Sådan er det

F remtiden Solen står ind gennem panorama-ruden. Udsigten strækker sig fra de ombyggede fabrikssiloer og nye boliger, hvis mure står så tæt som ukrudt, til havneløbet, hvor isen knækker i flager og efter en lang vinter kaster los. Ejner Holst kigger ud. ´0DQ NDQ LNNH VLJH IDUHQ HU EOHYHW VW¡UUH PHQ GHU NRPPHU nye ting til. LO har i øjeblikket stor fokus på nano-området, fordi vi ikke ønsker at gentage en opløsningsmiddel- eller asbestVNDQGDOH´ IRUWæller Ejner Holst. Samtidig er han fuldt ud klar over, at der i byggeriet forsat er problemer med gamle kendinge, som nok er forbudte, men ikke er fjernet. ´1XKDUYLKHOH3&%-området. Det bliver et stort problem for de, der arbejder på bygningerne og dePGHUERULGHP´VLJHUKDQ og forsætter: ´0HQGHQVW¡UVWHIDUHHUDWYLLNNHKHOHWLGHQKROGHUIRNXVSn arbejdsmiljøet. Det er ikke sådan, at man kan sige: ´Been there, done that´! Så er det overstået! Så virker det! Arbejdsmiljøet skal holdes ved liJHKYHUHQHVWHGDJ´

54

LNNH´ IRUW OOHU (MQHU +ROVW RJ JLYHU XGWU\N IRU DW SUREOHPHW HU forværret af arbejdsløsheden og den globale finanskrise. ´'HWHURJVnHQNDPSLHQJOREDOLVHUHWYHUGHQ+DUPDQUHMVWL Østen ved man, at der ikke spekuleres over, hvad det koster i medarbejdere. Der ansætter man bare en ny. De er jo hyldeYDUHU´ argumenterer Ejner Holst og medgiver, at man i dag ikke har de værktøjer, der skal til for at håndtere problemet: ´9LKDULNNHHWSROLWLVNV\VWHPGHUKDUHQVW UNnok forståelse for arbejdsmiljøet. Regeringen har skåret ned på tilsynssystemet og branche- og arbejdsmiljørådene, så vi ikke har en aktiv medspiller på arbejdsmiljøet. Vi har traditionelt stået i en situation, hvor vi skulle slås os til det. Og nu er det ikke DQGHUOHGHV«´ Ligesom LO ikke mener, at trusselsbilledet er ændret, så ses der heller ikke et behov for at tage sig anderledes af de, der bliver syge på jobbet. ´'HWHUNODUWDWYLEUXJHUPDQJHNU IWHUSnHUKYHUYVsygdomsregistret for hele tiden at søge at få anerkendt så mange sygdomme som overhovedet muligt. Vi bruger mange kræfter på at skabe den dokumentation, der skal til. Dér er vi en aktiv spiller « , IRUKROG WLO YLUNVRPKHGHUQHV IRUsikringsordninger kunne vi også godt tænke os, at der blev lavet en ordning, der belønner de, der sikrer arbejdsmiljøet. Det ville kunne trække de små og PHOOHPVWRUH YLUNVRPKHGHU PHG´ VLJHU (MQHU +ROVW 6HOYRP ansatte i dag via overenskomsten har adgang til psykologer, fysioterapeuter og kiropraktorer, trækker Ejner Holst på vegne af LO en streg i sandet: ´0DQ VNDO VNHOQH PHOOHP VXQGKHGVRUGQLQJHU RJ IRUsikringer. Sundhedsordninger som kiropraktor og fysioterapeuter er okay. Men det er ikke okay, hvis man får specielle præferencer i det

offentlige sundhedssystem ved at have sundhedsforsikringer JHQQHPRYHUHQVNRPVWHQ'HWYLOYLLNNHDQEHIDOH´ ,EXQGRJJUXQGHUGHW/2¶VRSIDWWHOVHDWHUKYHUYVsygdomme er en samfundsopgave trods nedskæringer på sundhedsområdet. ´9L ¡QVNHU LNNH HW SULYDWLVHUHW VDPIXQG KYRr man skal til at tage hånd om specielle ting i privat regi. Det er derfor, vi bakker op om, at vores velfærdssamfund skal udvikle sig. Det er derfor, vi slås for, at man både har pligter og rettigheder. Vi har jo ikke sat os tilbage og sagt, samfundet er færdigudviklet. Det er en NDPS KYHU GDJ´ VOnU (MQHU +ROVW IDVW 'HQ LQGVWLOOLQJ DW IDJbevægelsens medlemmer er afhængige af venligsindede regeringer, og at flere LO-medlemmer ifølge aviserne stemmer ERUJHUOLJWU\NNHULQWHW« ´-HJN¡EHUVnKHOOHULNNH præmissen om, at vores medlemmer er mindre velfærdsorienterede. Det er ikke, hvad vores egne tal siger. Det andet er Berlingskes spin-tal. Faktisk er jeg ikke sikker på, at de med blå observans ikke går ind for velfærdssamfundet. Det tror jeg faktisk, de J¡U´ Sådan lyder vurderingen fra LO og forbundets faglige sekretær for arbejdsmiljø Ejner Holst30: ´-DGHWHUHQSROLWLVNNDPS/2HULNNHQRJHWSDUWL,NNHQRJHW samfund, men en interesseorganisation, som varetager medlemmernes interesser i et samfund, som vi synes kan hænge samPHQ«´ Det er helt klart, at LO står ved sin strategi og fortsætter med at lægge nye sten på. Spørgsmålet er så, om strategien er tilstrækkelig. Der er jo stadig mange, der kommer galt af sted.

30

55

Interview med Ejner Holst, faglig sekretær for arbejdsmiljø i LO.

Hvordan ser truslerne mere præcist ud, og hvordan med sundhedsvæsenet, der skal samle uheldige ansatte op?

56

Truslerne mod den forebyggende strategi

D

er er ingen tvivl om, at den forebyggende og beskyttende strategi er nødvendig. Men det faktum, at det siden ¶HUQH LNNH HU O\NNHGHV DW QHGEULQJH DQWDOOHW DI DOYRUOLJH ulykker31, sætter et stort spørgsmålstegn ved, om indsatsen er nok. Der er flere trusler og svagheder, der taler imod, at forebyggende indsats er den eneste vej. Interesser udefra og flere forhold i dagligdagen taler for en parallel strategi: Hvad gør fagbevægelsen, når skaden er sket? Dette kapitel vil berøre en række af de forhold, der stiller spørgsmål ved, om den forebyggende indsats er tilstrækkelig. Nogle af truslerne kender de fleste tømrere, murere, jord- og betonDUEHMGHUH YYV¶HUH HOHNWULNHUH RJ DQGUH KnQGY UNHUH IUD dagligdagen. Atter andre er først og fremmest lovgivernes bord. Der er mange grunde til, at det går galt. Nogle forhold ligner naturlove, mens andre har at gøre med de spil, der foregår mellem ansatte og chefer på arbejdspladsen. Atter andre er af politisk karakter. Men til at begynde med er det værd at fastslå det, der ligner arbejdsmiljøets to naturlove: Den første kunne lyde sådan: ´Jo mere travlt, der er, jo flere får ørerne i maskinen´, mens den anden er lige så elementær: ´Tages der ikke hensyn, kommer folk galt af sted´. De fleste fagforeningsfolk har en klar fornemmelse af, at antallet af ulykker stiger jo mere travlt, der er. Konjunkturerne altså hvor meget, der er at lave - har blandt andet indflydelse på antallet af ulykker. De seneste år har man i de årlige opgørelser fra myndighederne set, at flere end i de forgangne år kom galt af

Mange forulykkede og syge ses stadig som klodsmajorer. Sandheden er dog, at der er overraskende mange grunde til, at det stadig er farligt at gå på arbejde.

31 Kortlægning af arbejdsmiljøforskningen i Danmark, side 9.

57

sted, og at det først og fremmest var nye folk i fagene. Ulykkerne er i dårligere tider faldet, specielt blandt nyansatte, der tager PHOOHPKYHUIMHUGHRJWUHGMH´QDNNHGUDJ´0HQPHUHYLGHQskabelig forskning og dokumentation kræver en smuttur til udlandet. På den anden side af Nordsøen har professor og sociolog Theo Nichols beskæftiget sig med problemet - konjunkturer og arbejdsmiljø. Og isoleret set er der en klar sammenhæng mellem et opskruet tempo og flere arbejdsulykker. Det bedste videnskabelige bevis i verden henter professor Theo Nichols i Tyrkiet. De tyrkiske Zonguldak-miner har fra 1943 til 1990 beskæftiget millioner af mænd med udgravning af kul. Der findes statistiske opgørelser og rapporter for mere end 250.000 ulykker og dødsfald gennem 50 år, hvilket er helt unikt. Akkorden i minerne har været benhård. Kom mænd til skade, måtte de ofte arbejde videre med brækkede knogler. De har arbejdet under konstant risiko for, at kulminerne styrtede sammen over dem, fordi der ikke har været tid til at sikre lofter og vægge i skakterne ordentligt. Skulle minearbejderne tjene nok, var der bare ikke tid til at vente på nye materialer, eller overveje om minen kunne styrte sammen. Man flyttede ofte bare afstivere fra et sted i minen til et andet og havde ikke engang tid til at krydse fingre for, at det gik. Samtidig brugte man nedslidte vogne og materialer, der ville være blevet kasseret alle andre steder. Kritikere vil hævde, at de tyrkiske miner nærmest blev drevet som sovjetiske Gulag-lejre og derfor ikke kan bruges som bevis. Måske, men når der ikke bliver taget hensyn til menneskeliv, så er konsekvensen helt entydig. Går en manuel produktion op, er der flere ulykker - er der mindre at lave, kommer færre galt af sted. I den tyrkiske mine Kozlu, der blev drevet samtidig med de andre miner, forsøgte man at mekanisere udvindingen af kul.

Tiltaget nedsatte i flere år antallet af ulykker sammenlignet med Zonguldak. Så fænomenet kan blandt andet mindskes med teknologiske forbedringer i form af mere industrialiseret drift. Travlhed og hensyn har altså betydning for risikoen ved at arbejde. Eller som forskerne vil sige: Konjunkturer og arbejdsmiljøet hænger sammen. Men der er en række andre forhold, der også spiller ind på den daglige sikkerhed. Et væsentligt forhold er spillet om ansvaret for sundhed, VLNNHUKHGRJWULYVHOSnDUEHMGVSODGVHQ«,QGWLO¶HUQHHUGHW den almindelige opfattelse, at ulykker rammer særlige grupper af mennesker. Ingeniøren Taylor har under Første Verdenskrig banet vejen for synspunktet, at menneskets frie handlinger skal tøjles i fabrikshallerne, og godt ti år senere kommer H.W. Heinrich med den mest udbredte forklaring gennem tiderne, nemlig at ulykker typisk slår ned på hjælpeløse ulykkesfugle og ligeglade klodsmajorer. En teori der vinder stor tilslutning, og i mange år også er god latin blandt internationale forskere. I udlandet og herhjemme er synspunktet brugt til at feje virksomhedernes ansvar bort. Et eksempel er fra bryggeriet på Valby-EDNNH 7LOEDJH L ¶HUQH får en stor del af de ansatte, der dagligt håndterede de raslende flasker i tappehallerne på Carlsberg nedsat hørelse. Det er de ikke glade for og ønsker ledelsens indgriben. I stedet bliver de ansatte godt røde i hovederne, da direktøren i Politiken opfordrer de unge mennesker til ikke at høre al for høj musik på restauranterne i weekenden. Balladen ender med Bryggeri-rapporten, der er af en noget anden opfattelse end Carlsbergs daværende ledelse. Striden på Carlsberg tegner et meget godt billede af de krumspring, der også i dag tages i spørgsmålet om arbejdsmiljøet. Og det selv om opfattelsen blandt forskerne de seneste årtier har undergået en voldsom udvikling, hvor der i hvert fald er flere

58

forklaringer på ulykker: Lige fra den enkelte står med flere konkurrerende hensyn, der til tider hæmmer forholdsreglerne, til, at ulykker er uundgåelige, og at hele organisationer med tiden langsomt slækker på sikkerheden. Hvem husker ikke de kalligraferede røgsøjler, da NASAs rumfærge Challenger eksploderede få sekunder efter at have sluppet rampen i 1986? Den efterfølgende opklaring af ulykken viser, at selv om NASA er en højrisiko-organisation med strikse forholdsregler, har teknikere og ingeniører kollektivt overset gængse faresignaler, fordi alle har Y QQHW VLJ WLO DW WLQJHQH NDQ N¡UH YLGHUH PHG ´PLVO\GH´ 1¡Magtig ligesom når man første gang bemærker en ubestemmelig skurrende lyd fra cyklen eller bilen, men efter nogen skepsis konstaterer, at skidtet kører og trækker på skuldrene. En dag går det galt32. Der er altså tilsyneladende mange forklaringer, og derfor kan det være en god idé at se på de mange farer, der spiller ind, for oftest opstår de i et samspil mellem ansatte, ledelse og den øvrige omverden.

bestemt årsag. Det virker mere sandsynligt, at forklaringerne kan skifte og spille mere eller mindre ind. Men den måske mest banebrydende teori bryder med hele forestillingen om, at hvis man bare tager sikkerheden alvorlig nok, så sker der ikke noget farligt. Det betyder, at der kan stilles spørgsmål ved hele den adfærd, som fagbevægelsen og samfundet lægger for dagen, når GHVLJHU´'HWHUEHGUHDWIRUHE\JJHHQGDWKHOEUHGH´IRUVnNXQDW forebygge. Den meget snævre og konsekvente tolkning og adfærd, hvor der sættes lighedstegn mellem, at det er bedre også betyder, at det er den eneste vej, mister legitimitet. Det skal dog samtidig understreges, at de nye teorier på ingen måde giver nogen grund til at stikke hænderne i lommen og lade sikkerhed være sikkerhed. For der er ingen tvivl om, at det går rigtig galt, hvis man ikke tager sikkerhed og arbejdsmiljø alvorligt. Forskernes tanker kan i stedet ses som en beskrivelse af de forhold, som sikkerhed og arbejdsmiljø eksisterer under. Der er tre væsentlige, nyere forklaringer, der er værd at bide mærke i: En af de centrale teorier er, at mennesker i dagligdagen hovedsageligt kommer igennem ved hjælp af overfladiske vurderinger. Vi lever højt på tommelfinger-regler og hurtige beslutninger. Beslutninger og handlinger, der typisk bunder i et skøn, hvor situationen løses ud fra erfaringer frem for en gennemgående analyse. Et eksempel på det kunne være, at de fleste ikke bruger mange minutter på at konstatere og udregne, om væggen kan bære, når et nyt køkken skal op. Typisk banker håndværkeren lidt på væggen for at skyde på, om den lyder solid, og så antages det, at den er bygget som de fleste. Det skal nok gå. Det er langt fra altid, at håndværkeren har tegninger af bærende konstruktioner og prøver af væggens beskaffenhed. De mange skøn øger risikoen for en fejlbedømmelse og dermed uheld.

Uheld måske en del af arbejdslivet I de seneste årtier har forskerne lagt en række spændende årsager til uheldenes opståen på bordet. Det er interessante tanker, for tilsammen udfordrer de forestillingen om, at uheld skyldes én 32

The sociology of industrial injury, af Theo Nichols, side: 170-172, 182-183, 185-186, 188-189, 191 og 195 og Fra protest til paragraf ± en analyse af drivkræfterne i arbejdsmiljøpolitikken 1970-1998, kandidatspeciale af Niels Porse Sørensen, side 38-39. Mellem papiret og virkeligheden, ph.d-afhandling af Johnny Dyreborg, side 25, 30-3, 35-36, 44-45. 50-51. 66-67, 70-72 og 7475.

59

Konkurrerende hensyn: Et andet forhold er, at de fleste i løbet af arbejdsdagen har flere opgaver, der skal løses. Der kan endda være flere hensyn at tage i forbindelse med den enkelte opgave. Det kan være, at det nye køkkenbord skal sidde særligt højt og være monteret inden klokken 16.00, fordi der kommer gæster. Ydermere skal der tages hensyn til, at hunden i huset ikke stikker af, mens elementerne bæres ind. Og nå ja, så arbejder husets beboere også lige hjemme, så hvis håndværkerne vil være stille og lade være med at have sko på indenfor! Midt i alt det kommer så sikkerhed og arbejdsmiljø. Det kan derfor til tider godt knibe med at få enderne til at mødes. Og måske derfor springer den ansatte over, hvor gærdet er lavest. Det kan også bare være, at det gamle inventar er sværere at få ned end først antaget, og at det øger tidspresset. Arbejdsmiljøet kan i en hurtig håndevending godt blive den lille, når flere hensyn konkurrerer. Den måske mest overraskende teori er, at alle organisationer søger mod grænsen for fejl: Det er en af de mest interessante teorier, fordi den bygger på flere forskeres observationer, der tyder på at organisationernes adfærd og standarder med tiden ændres, så højere risiko accepteres. Det forklares måske bedst med betragtningen, at selv krig kan ende med at føles normalt. Teorierne af denne slags forklarer også komplekse katastrofer som rumfærgen Challenger og atomkraft-værket Tjernobyl og andre alvorlige og efterforskede ulykker. Noget tyder på, at alle organisationer stødt nærmer sig en risikabel adfærd og før eller siden krydser grænsen. Alle kender det fra, at man lige tager en chance eller har fundet ud af, at noget tilsyneladende kan gøres lige så godt på en hurtigere måde, men en dag smutter det. Men ledelsen er på deres niveau også interesseret i at blive dygtigere. Det gør de ved at rationalisere og effektivisere. Men bag det

ønske ligger der jo konstant nye overvejelser om, hvad der kan undværes, og hvordan organisationen kan gøres hurtigere, smartere og billigere. Det betyder, at ledelsen hele tiden udfordrer arbejdsgangene. Helt logisk siger det også sig selv, at de med jævne mellemrum vil overskride grænser og komme ud for uheld. Og selv hvis de ikke bevidst prøvede at optimere, er mennesker først og fremmest tilpasningsdygtige vanedyr. Det betyder, at vi også accepterer skavanker, hvis dagligdagen generelt kører. Det kan være mindre fejl og signaler, som ikke får konsekvens her og nu, men som giver problemer, når andre dele af systemet eller opgaven ter sig. Mængden af skavanker fører før eller siden til fejl. Det er måske nemmest af forstå, hvis man ser organisationer, firmaer og rutiner som et levende væsen, der ældes. Et væsen, der før eller siden får så mange komplikationer, at uheld og skæbnesvangre fejlskøn sker. Hvis de tre forestillinger holder vand, er det svært at tro på, at man kan forebygge sig ud af alt. Så må man nok konstatere, at man kan forebygge sig ud af meget, men i et hastigt arbejdsliv med mange nye opgaver vil summen af uheld være forholdsvis stor33. Forklaringerne indtil nu forholder sig ikke til, at ansatte og ledelse kan have forskellige interesser, når der tales sikkerhed. Så kompliceres spillet og årsagerne til uheld. Det frie mar ked er farligt På et møde tilbage i de tidlige 1970´ere opdager den danske arbejdsmiljø-konsulent Magnus Demnitz, at ansatte har svært ved 33

Mellem papiret & virkeligheden - Institutionalisering af sikkerhed i byggebranchen, Ph.d. afhandling af Johnny Dyreborg, side 25, 35-38, 40, 4648, 50-51. 66-67, 70-72 og 77

60

at stille krav til arbejdsmiljøet. I Esbjerg har han et møde med de ufaglærte damer, der fileterer fisk. Under mødet, noterer han en vigtig pointe, som en af damerne fremfører om arbejdsmiljø: ´'HW Y VHQWOLJVWH HU DUEHMGVO¡VKHGHQ 9LUNVRPKHGHQ VLGGHU skidt i det. Vi ved ikke noget, men vi ved det alligevel. Det er jo løsarbejdere. Vi er jo ikke særlig frembrusende med vores krav, når der ikke er fisk. Sikkerhedsorganisationen fungerer kun, hvis GHUHUDUEHMGHQRN´ Det er en observation, som går igen i forskellige sammenhænge. Allerede ved udgangen af 1970´erne, da spørgsmålet om arbejdsmiljø og akkordløn for alvor kommer på dagsordenen, ser fagforeningen SID problemer. Fagforeningen har erfaret, at sikkerheden som først og fremmest skal skabes gennem sikkerhedsudvalgene i firmaerne, har det svært, når det kan koste job. Problemet er i sin kerne, at virksomhederne systematisk spiller på, at det kan få konsekvenser for beskæftigelsen, hvis arbejdsmiljøet skal forbedres. Ledelsens bekymring kan så være reel eller et taktisk spil af hensyn til andre interesser. Under alle omstændigheder må de ansatte jo tro på ledelsen, når de sjældent ved noget om firmaets regnskaber, ordrebøger og konkurrencen. Derfor skriver SID: ´'HWHUPHQQHVNHOLJWIRUVWnHOLJWDWGHQHQNHOWHKDUYDQVNHligt ved at overskue de argumenter virksomheden benytter. Det samme forhold ± dog i større målestok ± gør sig også gældende for fagforeninger og fagforbund, der ligeledes har svært ved at overskue, hvilke økonomiske konsekvenser af løn- og beskæftigelsesmæssig art de eventuelt pådrager sig ved at skærpe, alternatiYWIDVWKROGHPLOM¡NUDYHQH´ Men arbejdsgiverne sidder ikke kun med bedre kort på hånden i form af indsigt i firmaets situation, og hvad der er råd til. Mange

FKHIHUILQGHURJVnHWDOLELLGHOLEHUDOH¡NRQRPHUVELEHO´:HDOWK RIQDWLRQV´DI¡NRQRPHQ$GDP6Pith, der står bag teorierne, om det frie marked med udbud og efterspørgsel, som de styrende kræfter. Men kan det frie marked løse problemerne med arbejdsmiljøet? Argumentet har alle dage været, at enhver, der skal løbe en større risiko vil kræve en højere løn« 'HW HU EDUH langt fra normalt, at det sker. Faktisk viser undersøgelser, at det oftest er dem med de farligste job, der får den dårligste løn! Et klokkeklart eksempel er fra USA. Tiden skal spoles tilbage til 1982, hvor Ronald Reagan var præsident. Professor Theo Nichols skriver i sine bøger, at den amerikanske atom-industri K\UHGH´JORZ ER\V´i to til tre uger ad gangen og sendte disse sjak ind i radioaktive områder for at udbedre skader. De fik kun 6$ i timen selv om de blev udsat for høje doser af radioaktiv stråling i de få minutter, de var inde ved den radioaktive kerne. De fleste vil spørge sig selv, hvad de selvlysende fyre tænkte på? Det har flere forskere i adfærd gjort, og de når frem til to forklaringer, som afgjort sætter moralsk spørgsmål ved de liberale teorier, når det drejer sig om sammenhængen mellem arbejdsmiljø, viljen til at løbe en risiko og pris. Sættes teorierne under lup, afsløres flere huller nemlig: For det første kræver det, at de folk, der hyres, ved, at de løber en risiko ± stor eller lille. Ellers vil de ikke overveje, om arbejdet skal koste mere. Næste anke er, at selv om man er klar over, at der er en risiko, kan det være meget svært at udregne, hvor meget ekstra, man skal have, eller hvad der kan gøres for at nedsætte faren. Begge løsninger kræver teknisk og statistisk viden. Enden på det bliver oftest, at den kloge (vidende) narrer den mindre kloge (uvidende). Et tredje problem er, at rigtig mange ufaglærte og folk, der kun har adgang til farlige job, måske

61

ikke har råd til at være kræsne, fordi der står en familie og skriger på mad og tøj. Deres muligheder er så ringe, at de ikke har råd til at sige fra. Det er jo normalt de ufaglærte på enhver arbejdsplads, der ryger først ud, når krisen kradser. Derfor synes det nødvendigt, at andre (fagforeninger og politikere) sætter en grænse, hvis ansatte ikke skal trækkes igennem hvad som helst34. For forskningen viser, at medarbejderne ofte lader sig byde hårde vilkår. Men der er også andre psykologisk forhold, der spiller ind. Loyalitet er ofte en faktor, der har en afgørende betydning.

For at komme nærmere en forklaring er det vigtigt at skelne mellem antallet af uheld og sikkerhed. De fleste forskere har studset ved, at antallet af småuheld og store skader ikke er fordelt ens mellem de forskellige størrelser arbejdspladser. Det er påfaldende, at de små virksomheder har flere alvorlige skader, men få registrerede småuheld sammenlignet med de større virksomheder. De fleste forskere hælder derfor til, at der i hvert fald er to forklaringer. For det første stiller de spørgsmålstegn ved mange af de små virksomheders arbejde med sikkerheden. Det er simpelthen et spørgsmål om mulighederne for at organisere indsatsen i et lille firma, hvor der kan være mange forskellige opgaver for den enkelte chef. Det kan betyde, at chefen simpelthen ikke er opmærksom på at registrere småuheld. Samtidig oplever mange ansatte i mindre virksomheder, at de ikke kan undværes. De har en specialviden og kan gennemskue følgerne, hvis de mangler i produktionen, hvilket kan få mange ansatte til at ignorere småuheld, mens de ikke kan komme uden om en alvorlig skade. Omvendt er der få grimme uheld i de store virksomheder, mens der er flere småuheld. Det kan hænge sammen med en bedre registrering, men det kan også skyldes, at de ansatte oplever, at man nemt kan undværes en dag eller to. En tredje mulig forklaring kunne være, at det er ledelsens ansvar at stille mål og midler til rådighed for medarbejderne, når de skal løse en opgave. Det er ikke undersøgt, om ledelserne i store og små firmaer er lige opmærksomme på den side af deres ansvar i forhold til ulykkers opståen. Under alle omstændigheder er U-kurven dog et internationalt faktum, der giver stof til eftertanke, når det holdes sammen med den forebyggende danske indsats. Meget tyder altså på, at de små virksomheder er de IDUOLJVWHKYLONHW´$UEHMGVPLOM¡JUXSSHQDI´DOOHUHGHSHJHGH

A rbejdsulyk ker og indsatsen i små og store firmaer De ansattes indsats i små og store firmaer vidner om, at loyalitet og kapacitet er stærke kræfter på arbejdspladserne. Kræfter, som det skal vise sig tegner et finurligt billede, når antallet af ulykker og sygdomme gøres op. Internationale undersøgelser viser et særpræget fænomen angående arbejdsulykker. Ulykkerne har nemlig forskellig karakter i små og store virksomheder. Det er et statistisk faktum, at jo større en virksomhed er, des oftere har de ansatte småuheld, mens det er de små firmaer, der tegner sig for de fleste alvorlige skader. Tegnes de to fænomener ind i samme skema, dannes det internatioQDO IRUVNQLQJ NDOGHU ´GHQ RPvendte U-kuUYH´ 0HQ KYDG ligger bag?

34

The sociology of industrial injury, af Theo Nichols, side: 69-71, 73 og 76, Redegørelse over udviklingen på det arbejdsmiljømæssige område i perioden 1971-1980, af SID og Alle Tiders Tilsyn ± Historier fra arbejderbeskyttelsens tid, side 43.

62

Medindflydelse er det sik reste I sammenhæng med størrelsen af virksomhederne og risikoen for skader er det vigtigt også at komme ind på medarbejdernes indflydelse. Igen er det nødvendigt at kigge på den seneste aftale fra april 2009, hvor lederne og de ansattes organisationer når frem til, at ledelser skal have mere indflydelse på organisering af arbejdsmiljøet, og at grunduddannelsen i arbejdsmiljø skal være på tre dage og tages inden tre måneder, efter en medarbejder er blevet repræsentant. Inden for det første år skal repræsentanterne have været på i alt fem dages kursus i arbejdsmiljø. Hvert år optjener de der har ansvar for firmaets sikkerhed ret til halvanden dags efteruddannelse, så ansatte kan se det som en attraktiv NDUULHUHYHM«1XKDUOHGHOVHUVLGHQKRYHGaftalen i 1899 haft ret til at lede og fordele arbejdet - og det eneste, der har kunnet sætte en kæp i hjulet for det er, når de ansatte har frygtet for deres liv og førlighed, og har valgt at stoppe arbejdet. Hvis en ledelse skal have mere indflydelse, end den allerede har, er det så fordi, de ansatte ikke kan finde ud af det der med sikkerheden?

på. Den anbefalede Arbejdstilsynet at holde fokus på de såkaldt svage virksomheder, dvs. de generelt små virksomheder. At det under Arbejdstilsynets tidligere direktør Erik Andersen kom til at gå i stik modsatte retning, er en anden historie. Eksempelvis har der i en kortere årrække ikke været krav om en repræsentant for arbejdsmiljøet herhjemme, hvis der var under ti ansatte i en byggevirksomhed. (I dag skal der være fem, mens ti ansatte fortsat er det magiske antal i andre brancher, før der kan vælges en mand til at snakke med chefen.) Men i april 2009 kom en ny aftale altså i stand om den fremtidige indsats for arbejdsmiljøet. Staten, cheferne og de ansattes folk blev enige om en ny strategi. Men i de små hjørne-værksteder med under fem ansatte er det stadig chefen, der skal holde gryden i kog og sikre de ansatte. Dér er der nemlig fortsat intet krav om repræsentation. De manglende repræsentanter skal ses i sammenhæng med, at hverken Arbejdstilsynet eller fagbevægelsen de seneste årtier har haft det største fokus på de mindre virksomheder. Opmærksomheden har de større virksomheder fået. Det virker ikke optimalt, at myndigheder og fagbevægelse i mange år er gået uden om underskoven af små firmaer, når de alvorligste uheld oftest sker der. Det kan derfor ikke afvises, at arbejdsmiljøet i mange tilfælde er kompromitteret af en stærkere følelse af loyalitet til opgaven i de mindste firmaer, og at en stærkere kontakt mellem ansatte og fagforeninger ville have en pædagogisk virkning35.

35

Fra protest til paragraf ± en analyse af drivkræfterne i arbejdsmiljøpolitikken 1970-1998, kandidatspeciale af Niels Porse Sørensen, side 46. The sociology of industrial injury, af Theo Nichols, side: 161-163 og 166-167. Afrapportering af trepartsdrøftelserne om arbejdsmiljø 2009, side 23-27.

63

Penge eller livet - den usynlige pris Men en god organisering og ledelse er kun en del af løsningen. Sikkerheden er i sidste ende hver mands ansvar. Ikke et ansvar, han kan stå med alene, men et ansvar, han kan løfte en del af. De fleste håndværkere har ganske sikkert stået med overvejelser om, hvor forsvarlig en arbejdsopgave nu kan være. Farer, mangler eller defekter er blevet accepteret, fordi risikoen synes lille her og nu, og man ikke vil gøre sig dyrere end kollegaerne ved at kræve sikkert værktøj og ordentlig beskyttelse, så man skubber spørgsmålet fra sig. Bekymringen for merprisen i form af ekstra udstyr og længere tid til at løse den enkelte opgave afholder mange fra at sikre sig et ordentligt arbejdsmiljø. Det ligger ofte i luften på arbejdspladsen, at den ansatte ikke skal bede om for PHJHW) QRPHQHWNXQQHNDOGHV´GHQXV\QOLJHSULV´IRUGLGLVVH forhold er med til at afgøre, om hver enkelt medarbejder laver overskud eller underskud. Meget tyder altså på, at arbejdsmiljøet kan opfattes som en slags lønrabat eller et løntillæg. Det er en problemstilling, der er udbredt ved mindre opgaver, hvor tiden til at rigge til og pakke sammen fylder forholdsvis meget. Men hvorfor det stadig kan være farligt at gå på arbejde, er mere komplekst end det.

Risikoen ved forskellige delinger af ansvaret for sik kerheden Table 7.8 Type of health and safety arrangement and injury rate Type of health and safety arrangement 1. joint consultative committee exclusively for health and safety with all representatives chosen by unions 2. joint consultative committee exclusively for health and safety with some representatives chosen by unions 3. joint consultative committee exclusively for health and safety with no representatives chosen by unions 4. joint consultative committee exclusively for health and safety and other matters with all members chosen by unions 5. joint consultative committee exclusively for health and safety and other matters with some members chosen by unions 6 joint consultative committee exclusively for health and safety and other matters with no members chosen by unions 7. Wor kforce representative but no committee 8. Management deals with health and safety alone without any form of consultation

Injury rate per 100.000 employees 532 755 611 742 288 764 734 1098

Det kommer til at gøre ondt, hvis cheferne står alene med arbejdsmiljø og sikkerhed, viser undersøgelser. I de små firmaer er der næppe grund til at tro, at mester får mere tid. Og ifølge engelske undersøgelser gør de ansatte klogt i ikke at overlade arbejdsmiljøet til ledelsen alene. Faktisk er de virksomheder, hvor kun ledelsen står for sikkerheden, de absolut farligste at være ansat i. Og selv om der er mange måder at sikre arbejdspladsen på, er det en klar tendens, at jo mere medarbejderne har at sige, des færre kommer galt af sted36. Der er med andre ord behov for, at de ansatte uddannes i arbejdsmiljø. Men det gør det ikke alene

36

A rbejdsmiljøet i byggeriet Der findes en friskere dansk undersøgelse af sammenhængen mellem arbejdsulykker og forholdene i bygge- og anlægssektoren, der er en af de farligste brancher. Det er ph.d.-afhandlingen ´Mellem papiret og virkeligheden´. Svagheden er, at den tager udgangspunkt i opførelsen af DR-Byen, der er et forsøg på at gennemføre historiens mest sikre byggeri. Svaret på, hvordan det

The sociology of industrial injury, af Theo Nichols, side: 152-154.

64

normalt ser ud, skal man til Sverige efter. I 2007 sætter Henrik Björklund og Anna-Klara Jonsson fra Chalmers Tekniska Högskola i Göteborg spot på sammenhængen mellem arbejdsIRUKROGRJVLNNHUKHG5DSSRUWHQKHGGHU´%ULVWHU,DUEHWVPLOM|QSn E\JJDUEHWVSODWVHQ´ Selvom der uden tvivl er forskelle på byggeriet i Sverige og Danmark, er der også mange ligheder. I begge lande er arbejdsforholdene præget af, at meget arbejde er organiseret som projekter, hvor forskellige fagfolk kommer på byggeprojektet og løser deres opgave for så at forsvinde igen. Aflønning, arbejdstempo og indstillingen til arbejdet synes også at ligne. Der er altså flere væsentlige omstændigheder, der præger dagligdagen for de mange håndværkere i både Danmark og Sverige37.

Godt 242.000 er beskæftiget i det svenske byggeri. Det er et af de mest livsfarlige arbejdsområder. Specielt, hvis man er ny i faget eller udlænding. Hovedårsagen til, at mange kommer galt af sted er, at forholdene er gennemsyret af et kortsigtet økonomisk fokus. I 2005 blev der officielt registreret 2.951 arbejdsulykker og 1.287 erhvervslidelser. Der er stor usikkerhed om, hvor mange der reelt bliver ramt på helbredet af at arbejde i byggeriet. Rapporten fremhæver, at mange tilfælde ikke registreres. Det er der flere grunde til. Mange håndværkere ved eksempelvis ikke, hvilke skader der skal anmeldes, og hvor de skal anmeldes. Forsikringernes anerkendelse af sygdomme og lidelser styrer også hvilke hændelser, der anmeldes. Er der ingen erstatning i udsigt, følger der ofte ingen anmeldelse. Forholdet mellem arbejdsgiver og ansatte kan også have betydning for, om der kommer en anmeldelse. Ligesom frygten for en razzia i forbindelse med en anmeldelse kan afholde tilskadekomne fra at anmelde. Udenlandske bygningsarbejdere optræder heller ikke i statistikken, fordi det kræver svensk personnummer at få erstatning fra sygeforsikringssystemet. Denne tendens forværres, når de ansatte bliver syge af jobbet. En del sygdomme bryder nemlig først ud flere år efter en hændelse. Det ligger derfor ofte ikke lige til højrebenet, at håndværkerne tænker, at sygdommen skyldes arbejdet38.

30 år uden bedre sik kerhed De seneste 30 år er det ikke lykkedes svenskerne at nedbringe antallet af arbejdsulykker blandt bygningshåndværkere! Uden at se til særlige brancher er det danske arbejdsmarked heller ikke blevet mere sikkert i samme periode. I Danmark kommer hver tiende i branchen årligt galt af sted. Samtidig ser tre ud af fire byggefirmaers ledelser stort på sikkerheden. Og i Sverige ved byggebranchen, at de samme fejl og ulykker sker som i ¶HUQH NRQNOXGHUHU +HQULN %M|UNOXQG RJ $QQD-Klara Jonsson. Ude i virksomhederne er det endda de samme diskussioner, der fortsat udspiller sig om for korte byggetider, stress, fejl og mangler under projektering og planlægning, og at økonomien sættes over sikkerheden.

38 Brister I arbetsmiljön på byggarbetplatsen, side abstract, 1, 33, 40-41 og 4450, Kortlægning af arbejdsmiljøforskningen i Danmark, side 9 og Mellem papiret & virkeligheden - Institutionalisering af sikkerhed i byggebranchen, Ph.d. afhandling af Johnny Dyreborg, side 3-4.

37

Mellem papiret & virkeligheden - Institutionalisering af sikkerhed i byggebranchen, Ph.d. afhandling af Johnny Dyreborg, side 3-4 og 193.

65

opgave39. Men hvordan kan det være, at de forhold får lov at stå til årti efter årti? Penge og arbejdskultur er de to bagvedliggende grunde. Grunde der gør ledelse og ansatte ansvarlige på forskellig vis.

F arlige pladser og for kert vær ktøj Ulykkerne skyldes typisk rod og mangelfuld indretning af arbejdspladsen. Men mange kommer også til skade, fordi udstyr, maskiner og værktøj ikke bliver brugt korrekt. I dag løfter de færreste bygningshåndværkere et øje, hvis arbejdspladsen roder. Renholdning og orden bliver simpelthen nedprioriteret, fordi det tager tid og ikke giver penge. Og så sker uheldene. Mange underentreprenører medgiver, at de kun er på arbejdspladsen i kortere tid og derfor ikke tager ansvar for, om pladsen er ryddet. Mere overraskende er det, at de fleste kommer til skade ved faldulykker fra stiger, bukke og stilladser, der ikke er sikret tilstrækkeligt. Fejlene spænder fra placering for langt fra husfacader over forkert/farlig opsætning til mangelfuld sikring med rækværk. Det sker også, at stilladser ikke bliver sat op, hvor det kræves, fordi det tager for lang tid. Et andet problem er, at det også kniber med brugen af sikkerhedsliner. Håndværkerne har typisk ikke lært at bruge dem korrekt. Uheld med værktøj og redskaber er efter fald den hyppigste årsag til skader. Det bruges simpelthen ikke korrekt, og håndværkerne tager ofte ikke de nødvendige forholdsregler. En del ulykker skyldes, at værktøj og redskaber bruges forkert og til andre opgaver, end de er beregnet til. Det ses også jævnligt, at maskiner og værktøj har fået afmonteret sikkerhedsudstyr, eller at UDPSRQHUHGH PDVNLQHU OLJH EOLYHU EUXJW ´HQ HNVWUD JDQJ´ (Q anden side af netop den sag er, at for mange ansatte ikke beskytter sig ordentligt med personlige værnemidler som hjelm, sikkerhedsbriller, høreværn og masker. Og så er der naturligvis de mange skader på grund af overbelastning under en given

K onkur rence og belønninger øger faren Hovedårsagen til de mange arbejdsulykker er fokussen på de kortsigtede økonomiske gevinster, konkluderer rapporten. Selvom mange virksomheder har en god arbejdsmiljøpolitik og arbejder aktivt med sikkerhedsspørgsmål, betyder det ikke, at arbejdsmiljøet prioriteres i praksis. Byggeriet er nemlig gennemsyret af, at indtjeningen vejer tungest i alle faser fra udbud og tilrettelæggelse til udførsel af det egentlige byggearbejde. Det ligger fint i tråd med andre sociologiske undersøgelser om arbejdsmiljøets vilkår på andre arbejdspladser. Det, der er specielt ved bygge- og anlægssektoren, er, at systemet i udpræget grad belønner dem, der er villige til at løbe en risiko. Det begynder allerede, når et projekt sendes i udbud blandt entreprenører, at de tvinges til at konkurrere på prisen. Det medfører, at de virksomheder, der sparer på udgifter til sikkerhed og arbejdsmiljø, kan give en lavere pris end dem, der følger love, regler og forskrifter til mindste bogstav. Fænomenet vurderes endda at være mere udbredt på mindre arbejdspladser, hvor det simpelthen vurderes som værende en for stor udgift. En 39

Brister I arbetsmiljön på byggarbetplatsen, side abstract, side 24, 26, 27, 29 og 31 og Mellem papiret & virkeligheden - Institutionalisering af sikkerhed i byggebranchen, Ph.d. afhandling af Johnny Dyreborg, side 298-299, 301, 318319 og 328.

66

DUEHMGVOHGHU IRUNODUHU ´ $UEHMGVPLOM¡ NRVWHU SHQJH Sn NRUW VLJW RJYL VWnUL KnUGNRQNXUUHQFHPHG DQGUH«6DWVHUYL SnHW EHGUH arbejdsmiljø end det absolut nødvendige, når ingen andre gør, er YL LNNH O QJHUH NRQNXUUHQFHG\JWLJH´ 6DPtidig vanker der sjældent bøder til de virksomheder, der forbryder sig mod loven. Risikoen for, at myndighederne besøger arbejdspladsen og stiller krav om udbedringer, er lille. En anden årsag til ulykkerne er, at tid er penge. Pressede tider og dårlig planlægning fremhæver de fleste i branchen som hovedårsagen til ulykkerne. Tidspresset giver stress og øget risikovillighed. Byggetiden er nemlig i dag en lige så vigtig faktor som prisen. Det betyder, at tiderne i mange tilfælde presses ned under, hvad er teknisk muligt. En vicedirektør i et byggeforetagende peger på, at mange bygherrer mangler kundskaber. Det er ofte økonomer og ikke folk fra byggeriet. Dagbøder til håndværksmestrene for overtrædelse af byggetiderne er ikke nævnt. Men mon ikke, de også har betydning for risikovilligheden og det pres, der lægges på håndværkerne? Rapporten peger i hvert fald på, at der er et stort sammenfald mellem sikkerhed på byggepladserne og de systemer, der bruges til belønning. Typisk er de ansatte berettiget til en grundløn, men ordninger som beting, bonus og akkord, der premierer hurtigt udført arbejde, opmuntrer samtidig de ansatte til at løbe en risiko. Forskere som Burgess og Goh er oven i købet enige om, at de ansatte rubber neglene, hvis den ekstra belønning gives til hele organisationen eller til grupper frem for individer. Højere grundløn, bedre sikkerhed og arbejdsforhold får nemlig ikke produktionen i vejret. Forhold, der sætter spor i adfærd og kultur blandt folkene i byggeriet. Mens ledelsen ofte svigter i planlægningen ved ikke at tage højde for alle risici og procedurer eller

materialernes beskaffenhed, peger håndværkerne ofte på, at selv samme ulykker skyldes fjumrefejl. Uheldene afhænger med andre ord af øjnene, der ser. Samtidig er flere firmaer få måneder efter certificeringer for arbejdsmiljøet blevet taget med alvorlige problemer af de hjemlige myndigheder40. K ulturen i byggeriet øger risikoen Faktisk opfattes kulturen i byggeriet som en væsentlig trussel mod arbejdsmiljøet. Der skal intet mindre end en forandring i attituden til, hvis det skal være mindre farligt at gå på arbejde. Der hersker en machokultur, hvor det opfattes som sejt at udsætte sig for fare, lyder det fra flere kanter. Samtidig er gruppepresset voldsomt. Stærke individer tryner de svage. Tør man ikke gå oppe på et tag, anses man for fej og tøset. Det er, som når smådrenge klatrer i træer. Holdningerne spiller direkte ind på anvendelsen af beskyttelse og værnemidler. En arbejdsmiljø-inspektør undrer sig over, at han gang på gang skal huske håndværkere på, at de skal bære hjelm, for hvilket niveau er resten af sikkerheden så på? Det kan undre, at elementære forholdsregler bliver sat til side. En del af forklaringen kan måske findes, hvis man ser nærmere på, hvordan traditioner og fag går i arv. Kulturen på byggepladserne er præget af, at de forskellige håndværkere er organiseret i projektgrupper af eksempelvis PXUHUH HOHNWULNHUH W¡PUHUH YYV¶HUH RJ PDOHUH GHU DUEHjder på kryds og tværs af hinanden. Nogle er i gang over længere forløb, 40

Brister I arbetsmiljön på byggarbetplatsen, side abstract, side Abstract, 1415, 33, 34-35 og 44-50 og Mellem papiret & virkeligheden Institutionalisering af sikkerhed i byggebranchen, Ph.d. afhandling af Johnny Dyreborg, side 88, 318-319 og 328.

67

mens andre kun er kortvarigt inde og vende. Inden for de enkelte faggrupper kan sjakkene oven i købet været midlertidigt suppleret med ekstra mænd, for at arbejdet kan løses. Teoretisk set er der flere fordele ved kun at samle de nødvendige håndværkere til opgaven: Det skaber engagement og kreativitet og muliggør, at priser og arbejdstid kan holdes i kort snor. Omvendt svækkes koordineringen mellem håndværkerne og kvaliteten af rutinearbejdet. På længere sigt betyder den løse organisering, at erfaringer ikke bevares i virksomhederne, for håndværkerne er spredt for alle vinde, så snart opgaven er løst. Det er i hvert fald den vurdering, Svensson og von Otter i Hobday (2000) når frem til. Det stemmer overens med den almindelige vurdering i branchen. De fleste mener, at det er svært at opbygge og bevare et stærkt arbejdsmiljø, fordi udskiftningen af mandskabet er så stor. Under et typisk forløb udføres ca. 80 % af arbejdet af underentreprenører. De er der ofte kun kortvarigt og sætter sig ikke ind LSODGVHQVUHJOHURJUXWLQHU0nVNH« Johnny Dyreborg påpeger i sin afhandling, at en del af arbejdskulturen på større pladser først og fremmest lever videre i de sammentømrede sjak, der rejser fra den ene byggeplads til den anden. De har en indre arbejdsfordeling og et sæt af normer, som medlemmerne skal leve op til. Dermed ikke sagt, at de er døve for omverdenen. Ofte er det endda sjakformanden, der bedst har styr på forholdet mellem papir og virkelighed. Alle er dog enige om, at den løse organisering selvsagt smitter af på kulturen i byggesektoren. Kultur skal her forstås som den måde, faggrupperne løser opgaver og omgås hinanden på. Og hvorledes kundskaber bearbejdes gennem indtryk og erfaringer som individer og gruppe.

Virkningerne af et ofte omrejsende arbejdsliv forstærkes af, at håndværkere typisk er specialister med særlige fagkundskaber. De kan løse en række opgaver, som ingen eller de færreste på pladsen kan magte, herunder evnen til at forudse sikkerheden ved særlige opgaver. Følgen er, at de først og fremmest skæver til fagfæller uden for virksomheden for at værne om faglige normer og kunnen. En konsekvens er ofte en afstandtagen fra deres firmas bureaukratiske regler, rutiner og overvågning. Loyaliteten til firmaet er med andre ord ofte ikke så stærk. Et studie fra 2006 af Hermansson & Johansson dokumenterer under alle omstændigheder, at bygningsarbejdere ofte føler større samhørighed med deres faggruppe end deres firma. Det er et rendyrket eksempel på en professionalisering, hvor de ansatte er nærmere knyttet fagets idealer og normer end virksomhedernes regler. Ledelsens krav kommer derfor nemt på tværs af de faglige normer og behovet for handlefrihed. Enden på den slags situationer er ofte, at virksomhedens krav ignoreres41. Der er ingen tvivl om, at udsatte omgivelser med kraftfulde maskiner og skarpe redskaber er farligt. Risikoen bliver ikke mindre i et miljø, der er styret af konkurrence og af, at tid er penge. Prisen for håndværkernes arbejdsmiljø bliver derfor nemt en del af det, som firmaerne kan konkurrere om. Risikovillighed og et lemfældigt arbejdsmiljø belønnes på mange måder. Samtidig er det svært at fastholde og udvikle arbejdsmiljøet, når håndværkerne løbende skal arbejde på nye pladser under forandrede vilkår. De skiftende ansættelser og de teknisk komplicerede arbejdsforhold besværer tilsammen den forebyggende indsats. 41

Brister I arbetsmiljön på byggarbetplatsen, side abstract, side 13, 21-23, 33 og 37 og Mellem papiret & virkeligheden - Institutionalisering af sikkerhed i byggebranchen, Ph.d. afhandling af Johnny Dyreborg, side 44-45 og 77.

68

Men der er heller ikke tilstrækkelig hjælp at hente fra lovgivernes bord. Her spiller bevillinger af penge og politikernes vilje til at ændre loven ind.

over tre år fra Forebyggelsesfonden til at undersøge, hvor farlig nano-teknologi er. Men så er der nok heller ikke mere godt at sige om aftalen. En elastisk bagatelgrænse kan eksempelvis betyde, at der sløses med sikkerheden, og reglen ligger ikke i tråd med, at virksomheder bevæger sig mod ulykker. Og det bliver næppe bedre af, at virksomhederne i fremtiden ikke får bøder, hvis der mangler en APV ± spørgsmålet er jo så, hvad medarbejderne skal rette sig efter? Faktisk kan de nye initiativer virke en smule udvandede. Et andet eksempel er, at Arbejdstilsynet fremover skal give bindende forhåndsbesked om, hvornår forholdsreglerne er tilstrækkeligt sikre - eksempelvis ved asbestsaneringer og lignende. Skulle uforudsete hindringer vise sig inde i murværket, er det ikke længere muligt at skærpe kravene til sikkerheden. Faktisk virker det som om, det er lykkedes at omringe Arbejdstilsynet og stække det ganske voldsomt, for i fremtiden må tilsynet kun rådgive i fire helt bestemte situationer: ved komplekse problemer, ved alvorlige problemer, der er vanskelige, eller når der er problemer med det psykiske arbejdsmiljø og sidst, hvis reglerne er overtrådt på fem forskellige måder eller mere. Det gode spørgsmål er, hvem der skal vurdere det og tage kontakt til tilsynet. Vil det ikke i den virkelige verden opfattes som om, at tilsynet har trukket sig og ikke kan bruges? Det bliver ikke mindre bekymrende af, at EU den 22. oktober 2009 gik ind og skar voldsomt i de penge, der skal gå til at beskytte europæiske ansatte. I en 13 sider handleplan forklarede EU-kommissionen, hvordan den ville spare 659. mio. euro ± svarende til 17 procent af udgifterne i 2010 på den forebyggende arbejdsmiljøindsats. Det skal ske ved at gøre kål på bureaukratiet. Baggrunden for forslaget er, at EU vil genrejse Europa økonom-

Lovgivernes bord De seneste år har arbejdsmiljøet ikke haft politisk medvind i hverken Danmark eller Europa. I et forlig mellem Konservative, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialdemokraterne slås det i foråret 2011 fast, at et godt arbejdsmiljø er med til at skabe vækst, fordi der vil være færre sygedage og en større arbejdsstyrke. Derfor vil politikerne sænke antallet af ulykker med en fjerdel frem til 2020. 19 nye initiativer skal fokusere på, at folk ikke går ned med flaget, bliver slidt op eller får ting i hovedet. Regeringen fremhæver selv et par tiltag i den forbindelse: Som noget helt nyt kommer Arbejdstilsynet til at holde øje med danske arbejdspladser i to spor. Der er først og fremmest farlige brancher som byggeriet, hvor der vil blive strammet op, mens andre virksomheder vil opleve et langt mere gemytligt tilsyn, der kommer forbi og snakker om tingene. Bøder for overtrædelse bliver i fremtiden også større, jo større firmaet er. Og så indføres der en elastisk bagatelgrænse, hvor arbejdstilsynets folk fra sag til sag vil skønne, om de gider at gøre noget. Der er ingen tvivl om, at fokus på psykiske forhold og nedslidning af skelet og muskulatur vil gavne mange. Det er de to lidelser, der oftest anmeldes hos Arbejdsskadestyrelsen. Det er også en god idé med øget fokus på de små firmaer, og at der sættes mere ind over for risikobrancher. Det er savnet. Bøderne trænger også til et eftersyn. Og så afsættes der 30 millioner kroner

69

isk ved at mindske de administrative byrder af hensyn til firmaernes indtjening. I praksis skal det blandt andet ske ved, at de helt fundamentale ArbejdsPladsVXUGHULQJHU$39¶HU VRPHUXGJDQJspunktet for et sikkert arbejdsmiljø, ikke skal bruges i små virksomheder, som ellers er de farligste. EU mener faktisk, at de store muligheder OLJJHULDWVWRSSHODQGHGHUKDUVNUDSSHUHNUDYHQG(8¶Vregler42. Det er nu, snakken om arbejdsmiljø for alvor bliver uhyggelig. Indtil nu har alt kredset om uheld og nedslidning, mens sygdomme som skyldes giftige materialer på arbejdet ikke er vendt. Faktum er, at EU har det overordnede ansvar. Et ansvar, som EU trods reformer grundlæggende ikke har ændret syn på. Det er her, arbejdsmiljøet for alvor bliver politisk. Det er her, alle ¡YULJHWLOWDJV WWHVLUHOLHI«

hverken før eller siden behandlet problematikken, som de fem studerende dengang rejste, så indgående. Rapporten satte spørgsmålstegn ved sikkerheden, EU og fagbevægelsen! I rapporten ´$UEHMGVPLOM¡ ± HQWHNQLVN KDQGHOVKLQGULQJ´NRUWlagde de studerende, hvordan EU fik stadig mere indflydelse på arbejdsmiljøet, og hvem der først og fremmest blev taget hensyn til i de regler, der i stigende omfang har vist sig gældende for alle EU-lande. Selvom rapporten i dag er forældet på flere punkter, er den interessant, fordi EU godt kan betegnes som en langsommelig kæmpe med faste karaktertræk. Mange af problemerne og deres årsager eksisterer den dag i dag. Flere problemstillinger blev dengang rejst. Blandt andet, at det europæiske samarbejde først og fremmest er skabt for at fremme industri og handel. Lovgiverne og embedsmændene har tradition for at føre en politik, der sikrer firmaerne gode regnskaber. Så må de ansattes sikkerhed komme i anden række43. Det får man ingen embedsmand til at sige i dag. Tværtimod! De bryster sig af, at man registrerer alle stoffer, der benyttes i EU. Det er en sandhed med huller i, for nærlæser man den europæiske lovgivning om registrering af stoffer - dvs. kemikalier i alt fra mørtel til, maling og legeringer - får man sig en ubehagelig overraskelse eller to.

E U og arbejdsmiljøet Selvom den danske fagbevægelse kæmper for sin ret til at have indflydelse på arbejdsmiljøet, kommer man ikke uden om, at EU bliver stadig mere afgørende. Både direkte og indirekte gør EU sig gældende. Dels igennem aftaler om arbejdskraftens frie bevægelighed, som næsten uundgåeligt påvirker de ansattes sikkerhed, men specielt, når det handler om det kemiske arbejdsmiljø ± altså hvad man tillader af stoffer i de produkter, der blandt andet bruges i byggeriet. I 1994 afleverede fem studerende ved Roskilde Universitets Center (RUC) en rapport på 150 sider til deres vejleder. Ingen har

Sprængfarlig sik kerhed Tilbage i 1994 beskrev de unge studerende fra RUC, hvordan den første registrering af kemikalier i EU tilbage i 1981 blev håndteret L SURJUDPPHW (,1(&6 (,1(&6¶ PnO YDU DW VNDIIH RSO\VQLQJHU

42

43

Action programme for Reducing Administrative Burdens in the EU Sectorial Reduction Plans and 2009 Actions, Communication from the European Council and the European parliament, Brussel, 22 october 2009.

Arbejdsmiljø ± en teknisk handelshindring?, - En rapport om regulering af det kemiske arbejdsmiljø indenfor EU og Danmark, af Benni Bundsgaard«2. dobbeltmodul Tek-Sam 1994, side 9-10.

70

om mere end 100.000 kemikalier, der blev benyttet i EU og disses egenskaber, så man kunne vejlede om sikker brug og forbyde de farligste. EU-Kommissionens 5. general departement (et slags EU-ministerium) vurderede på forhånd, at 20.000 stoffer burde mærkes farlige. Ambitionen var at få overblik over alle kemikalier, der blev solgt i mere end ét ton om året af én virksomhed ± hvad enten det var importeret eller fremstillet. Programmet indsamlede alle oplysninger, som videnskaben allerede rådede over, og bad samtidig løbende firmaerne om at dokumentere deres nyeste påfund, så private og professionelle forbrugere kunne stå med sikkerhedsråd i hånden. Der var dog en hage ved registreringen. Jo mindre et stof blev brugt, des større usikkerhed var der om eventuelle sundhedsskadelige virkninger. Antallet af undersøgelser, som stofferne skulle igennem afhang nemlig af, hvor meget de blev benyttet. Der var fire niveauer for undersøgelser med skærpede krav: hvis et firma producerede mere end et ton om året, mere end 10 ton, mere end 100 ton eller over 1.000 ton. Der blev altså i første omgang ikke kigget på, hvor giftigt et stof var, men hvor udbredt det var. I værste fald kunne et stof godt være livsfarligt og udløse kroniske lidelser eller barnløshed uden at blive undersøgt, hvis det blev solgt i mindre mængder. EU bekymrede sig nemlig ikke om, hvis en eller to håndværkere skulle komme galt af sted. Det vigtigste var, at en større del af arbejdsstyrken ikke fik skader. Tvivlen om VWRIIHUQH NRP PHG DQGUH RUG LQGXVWULHQ WLO JRGH « 2YHQ L GHW påpegede de fem studerende fra RUC en række instrukser i forbindelse med undersøgelserne af stoffernes farlighed, som næppe kan betragtes som saglig videnskab, trods det var EU, der havde sat det i system. Blandt andet lagde undersøgelser af de forskellige stoffer mest vægt på, at stofferne ikke gav akutte

forgiftninger. Det kom i anden række, om stofferne kunne give allergi, hjerneskader eller på anden måde være farlige i det lange løb. Det var heller ikke nødvendigt at undersøge, om stofferne udviklede skadelige virkninger under brug (svejserøg kan fx give kræft). Og sidst, men ikke mindst, skulle eventuelle blandinger (præparater) af flere kemikalier vurderes, som om opblandingen ikke var sket, og kemikalierne stod i hver deres bøtte. Man valgte konsekvent at se bort fra det, videnskabsfolk i dag kalder synergieffekten eller cocktail-effekten44. Det svarer til, at man ikke tester effekten af blandingen nitroglycerin, der er stærkt sprængfarligt ved selv små rystelser, men nøjes med at teste farerne ved henholdsvis glycerin, svovl- og saltpetersyre, som nitroglycerin består af. Det var sådan set den blanding Albert Nobel, som de mange videnskabelige Nobelpriser er opkaldt efter, gjorde sikker. Det er med andre ord god kemi at teste for eventuelle synergi-effekter.

44

Arbejdsmiljø ± en teknisk handelshindring?, - En rapport om regulering af GHWNHPLVNHDUEHMGVPLOM¡LQGHQIRU(8RJ'DQPDUNDI%HQQL%XQGVJDDUG« dobbeltmodul Tek-Sam 1994, side 95-98 og 101-104, 81/437/EØF: Kommissionens beslutning af 11. maj 1981 om fastlæggelse af kriterier for medlemsstaternes meddelelse til kommissionen af oplysninger vedrørende fortegnelse af kemiske stoffer. Rådets direktiv 92/32/EOEF af 30. april 1992 om syvende ændring af direktiv 67/548/EOEF om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer. Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 af 23. marts 1993 om vurdering og kontrol med risikoen for eksisterende stoffer.

71

Salg før sundhed Spørgsmålet er selvfølgelig, hvorfor EU dengang gjorde, som man nu en gang gjorde? Svaret kræver, at man kigger på formålet med EU, og hvordan EU-love laves. Og så skal man lige huske på, at chefer og ansatte nok har et ønske om at tjene penge til fælles, men at de ikke nødvendigvis deler interesser, når det gælder produktion og arbejdsmiljø. Det er præcis balancen mellem produktion og arbejdsmiljø i EU, der er hele omdrejningspunktet for tingenes tilstand. EU-myndighedernes tilgang til industrielle forhold og de ansattes sikkerhed har historisk set været præget af, at formålet med EU først og fremmest var at skabe fred og velstand i EUlandene ved at sikre, at virksomhederne kunne sælge det samme produkt i så mange lande som muligt uden store ekstraomkostninger ved at begynde at handle i et nyt land. På den baggrund har den europæiske produktion modtaget mange former for hjælp: Tilskud i form af eksempelvis landbrugsstøtte, krav om salg af offentlige virksomheder, så jernbaner og energiselskaber kunne privatiseres, fjernelse af told og ensretning af reglerne, så industrien kunne producere til flere lande. EU har med minimumskrav til produkter og total ensretning af regler langsomt, men sikkert, påvirket landenes arbejdsmiljø. De fleste danskere huskeU ´$JXUNH-GLUHNWLYHW´ GHU EHstemte, hvor krum en agurk skulle være. Eksemplet er ekstremt og lidt komisk, men viser, hvor langt EU har været villig til at gå for at ensrette handelsforhold i medlemslandene. Komikken forvandles til alvor, når samme metoder bruges i forbindelse med kemi og landenes arbejdsmiljø. Når nationale krav til sikkerheden og skrappere vurderinger af kemikalier ses som en teknisk hindring

for handlen landene imellem. Det har ført til sammenstød, lige siden Danmark stemte sig ind i EF i 1972. $OOHUHGHHWSDUnUHIWHUDW'DQPDUNL¶HUQHKDYGHIRUbudt organiske opløsningsmidler i maling og lak for at stoppe hjerneskader blandt malere, var der ballade. De øvrige EU-lande stejlede over Danmarks syn på 13 opløsningsmidler. Danmark vurderede, at opløsningsmidlerne selv i små mængder kunne give skader, hvis man i længere tid gik i dampene. Det blev afvist af de andre lande og førte til mange års stridigheder. Resultatet blev, at de andre lande kun i tre tilfælde ville gå med til, at stofferne kunne være farlige for helbredet. EU mente, at opløsningsmidlet n-hexan kunne skade nervesystemet, mens metyl n-butyl keton og klormethan nok kunne skade hjernen ved lang tids påvirkning, men så var der også tale om store mængder og ikke små, som Danmark havde hævdet. De modstridende synspunkter har ført til, at Danmark utallige gange har forsøgt at højne sikkerheden ved at hævde sin nationale suverænitet med finurlige undtagelser og politiske badutspring. %nGH L IRUP DI ´PLOM¡JDUDQWLHQ´ RJ ´det udvidede farlighedsEHJUHE´ 0HQ GHW HU ODQJW IUD KYHU JDQJ ()-domstolens jurister har ment, at Danmark havde ret til undtagelser fra de almindelige EU-regler. I en række tilfælde har EF-domstolen de seneste år vurderet, at miljøgarantien, som også gælder stoffer i eksempelvis mad, er blevet misbrugt til at afvise udenlandske produkter som sprøjtegiften paraquat og mad med sulfit eller sødestoffer. Alt i alt er det danske arbejdsmiljø og de stærke nationale velfærdsstater i Europa blevet svækket. EU har kun håndteret velfærd og arbejdsmiljø i få år. Det har tidligere været nationale opgaver. Men hele EU-projektet har antaget et omfang, der gør, at EU i dag har arvet problemstillingerne fra de forskellige lande og

72

nu skal finde fælles løsninger. Det kan give ballade, når man i Danmark har haft tradition for at regulere arbejdsmiljøet politisk i 140 år, og på mange punkter har været skrappere og længere fremme. Men det er svært at holde den position, når hensynet til de ansattes sundhed kan blive opfattet som en teknisk hindring for handelen45.

Tilbage i 1994 viste det sig, at kampen om det kemiske arbejdsmiljø ikke blev udkæmpet mellem de europæiske arbejdsgivere og fagforeninger. Faktisk var magtkampen slet ikke en kamp, men kemiindustriens diktat til EU-myndighederne. Igennem omfattende research blotlagde de fem studerende den ellers næsten usynlige lovgivning i EU. Blandt andet interviewede de et britisk medlem af parlamentet - Steven Hughes. Han gav en kortfattet beskrivelse af, hvordan lovene typisk bliver til. Hans oplevelser er forsøgt oversat46: ´/REE\LVWHU RJ LNNH UHJHULQJV-organisationer har en utrolig stor indflydelse på ethvert niveau af lovgivningsprocessen. Kommissionen har, som I ved, en medfødt ret til at igangsætte udarbejdelsen af nye love og begynde drøftelserne med nationale eksperter og med andre eksperter. Det sker helt op til to år, før parlamentet overhovedet ser så meget som en skriftlig antydning af et lovforslag. Og allerede på det meget tidlige tidspunkt vil ikke-regerings-organisationer og industri begynde at arbejde for deres interesser, hvis de får fingre i så meget som et udkast til et ORYIRUVODJ « 2IWH IRUEOLYHU IRUVODJHW L HQ PHJHW OLOOH OXkket kreds, som regeringseksperter, komiteen COREPER og industri ikke får adgang til, før et senere tidspunkt. Men fra tid til anden får industrien fingre i de tidlige udkast, og så går lobbyisterne i aktion ... Dvs. folk, som det ikke var intentionen at trække ind på HWWLGOLJWVWDGLHQHPOLJEUDQFKHIRUHQLQJHUQH´

M agten mellem chefer og ansatte forskudt i E U Med så mange års kamp for et bedre arbejdsmiljø og en IRUVW UNHWSRVLWLRQL¶HUQHRJ¶HUQHYLUNHUGHWIRUstemmende, at EU i den grad har fået sat sikkerheden tilbage set med danske øjne. Det er selvfølgelig i en vis udstrækning et spørgsmål om, at de forskellige lande har mødtes fra hvert deres udgangspunkt, men når Danmark ikke har kunnet holde bedre på sine undtagHOVHUVRP´NODVVHQVJRGHHNVHPSHO´PnGHt betyde, at industrien i den grad har fået sat spørgsmålstegn ved de langsigtede intentioner. Ellers ville en nation som Danmark vel med rimelig sikkerhed kunne bevare de skærpede sikkerhedskrav, fordi andre lande senere skulle opfylde dem alligevel! Situationen må skyldes, at magtbalancen mellem arbejdsgivere og lønmodtagere har forskudt sig. En del af forklaringen kan være, at de fleste syd for Alperne ikke er i fagforening, mens det omvendte stadig er tilfældet i Nordeuropa. Men det er ikke den eneste årsag. Rapporten fra de fem RUC-studerende tegner et billede af en svag fagbevægelse, som måske har sovet i timen. 45

46

Arbejdsmiljø ± en teknisk handelshindring?, - En rapport om regulering af det kemiske arbejdsmiljø indenfor EU og Danmark, af Benni Bundsgaard«2. dobbeltmodul Tek-Sam 1994, side 10, 33-37, 51, 77-80, 86, 99-100. http://www.hindrup.dk/115.98.html

Arbejdsmiljø ± en teknisk handelshindring?, - En rapport om regulering af det kemiske arbejdsmiljø indenfor EU og Danmark, af Benni Bundsgaard«2. dobbeltmodul Tek-Sam 1994, side 31-36. 90-91.

73

Industrien dikterede loven 'HWYDUQHWRSKYDGGHUVNHWHGHQJDQJIRURSJHQQHP¶HUQH havde flere kemikoncerner kigget i spåkuglen, og det havde fået dem til opbygge et magtfuldt apparat: CEFIC. En organisation, der den dag i dag består af Europas største kemivirksomheder PHG PHJHW W WWH RJ GLUHNWH NRQWDNWHU WLO (8¶V NRPPLVVLRQ RJ generaldirektorater (ministerier). Det var genialt, for det europæiske embedsmandsværk savnede i høj grad egne forskere og specialister og lod sig mildt sagt stærkt inspirere af industrien, når love og bestemmelser skulle udarbejdes. Man lyttede til industriens mange eksperter og lånte dem endda. På den anden side stod den europæiske fagbevægelsen ikke særlig stærkt og manglede klart modvægt. Herhjemme søgte den danske fagbevægelse først og fremmest at få indflydelse igennem embedsmændene udsendt af den danske regering, fordi der i mere end hundrede år har været tradition for, at danske regeringer lyttede til de faglige organisationer og eksperter. Det forhold, at specielt kemiindustrien havde en muskuløs organisation i EU med videnskabelige eksperter og test-centre, har selvfølgelig haft betydning for lovgivningen, for på den anden side har fagbevægelsen stået med et lille kontrollaboratorium, TUTB, på EU-støtte med dengang ni ansatte, der på vegne af den europæiske fagbevægelse har skullet hamle op med industriens mange eksperter. Misforholdet bliver endnu tydeligere af, at kemiindustrien fik tilbudt en lignende ordning af EU, men afslog. Den kunne gøre det selv47.

L ader problemerne forsætte på 30. år Man skulle tro, at fagbevægelsen havde lært lektien. Men det kan diskuteres! I dag er der otte ansatte i TUTB, som den europæiske fagbevægelse har fået stillet til rådighed, og LO har fået et fast bemandet kontor i Bruxelles med tre ansatte. (Hvor mange andre landes fagbevægelser, der er tæt på Europas magtcentrum er ikke undersøgt.) Styrken skal så forsøge at hamle op med industriens mange faciliteter plantet rundt om parlamentet i Bruxelles og omegn. Den 29. maj 2007 lancerede EU så det nye kemikalie-program REACH, der skulle efterfølge EINECS. Embedsfolkene har med trompeter og forordninger lanceret REACH som en ny og bedre udgave af EINECS: Alle stoffer skal registreres og analyseres på molekylært niveau, virksomhederne får erstatningsansvar, der vil blive lavet stikprøver af registreringen, og i særlige tilfælde skal der laves socio-økonomiske analyser af stofferne. Men hvad dækker tiltagene egentlig over? Er det blevet bedre? Helt grundlæggende vurderer tre danske forskere fra RUC i et nyere skrift, at REACH fejler ved ikke at leve op til det videnskabelige forsigtighedsprincip. Et princip, der går ud på, at man skal teste så meget som muligt, før mennesker og miljø udsættes for nogen risiko. Denne vurdering kommer, selv om de godt er klar over, at kemi-kapløbet ikke levner plads til, at myndighederne tester alt efter i sømmene. Og det selv om den praktiske og juridiske håndtering af de mange spørgsmål, som følger i kølvandet på REACH, endnu ikke er afklaret. Der tegner sig med andre ord et billede af et system med væsentlige fejl og mangler.

47

Arbejdsmiljø ± en teknisk handelshindring?, - En rapport om regulering af det kemiske arbejdsmiljø indenfor EU og Danmark, af Benni Bundsgaard«2. dobbeltmodul Tek-Sam 1994, side 33, 77, 82-83, 130.

74

K un dybdegående test, når mange er i fare REACH er ligesom EINECS delt op i fire test-niveauer som igen afhænger af, hvor meget én fabrikant eller importør sælger. Nok en gang ser EU bort fra firmaer, der sælger mindre end et ton om året til trods for, at det drejer sig om ca. 70 % af alle de stoffer, der er tilladt i EU. Endnu en gang er det spørgsmålet om mængde og ikke giftighed, der afgør, om et stof skal registreres og testes. For alle stoffer, en virksomhed sælger mere end et ton af om året, forlanger EU en registrering og testning. Men som noget nyt skal virksomhederne selv stå for denne del af arbHMGHWLVWHGHWIRU(8¶V PDQJH VWDWHU $QV¡JQLQJ RJ UHVXOWDWHU VHQGHV Vn WLO (8¶V kontrolorgan ECHA, der tjekker om ansøgningen er udfyldt korrekt. I 5 % af tilfældene vil ECHA gå ind og nærlæse ansøgningen og test-resultaterne og vurdere, om det lyder sandsynligt. ECHA udfører altså ingen forsøg i et laboratorium for at se, om det kan passe, hvad firmaerne påstår. I stedet er hele registreringen baseret på, om firmaerne vurderer stofferne på computer i programmet QSAR. QSAR viser stoffets udsende som tredimensionelt molekyle. Ud fra tidligere registreringer og erfaringer af beslægtede molekyler vurderes det så, om stoffet kan udgøre nogen fare. Vurderingen af molekylet i programmet QSAR støttes af simple og helt basale DNA-test i runde petriskåle så store som underkopper. Det er blandt andet test af, om stoffet kan ætse, mutere eller være giftigt at sluge. Alligevel mener kritiske forskere, at hverken basale test og QSAR-kortlægning af de kemiske og molekylære strukturer betyder, at man altid opdager noget, bare fordi molekylerne ligner hinanden. Forskerne understreger også, at de nuværende testprogrammer ikke nødvendigvis er fuldt dækkende for alle de sundhedsfarer, et stof kan rumme. Det skræmmende perspektiv er, at foruden 70 %

af alle stoffer, der som nævnt slet ikke testes, vil ca. 17.000 stoffer ikke blive testet yderligere, da stoffet ikke sælges i mængder større end ti tons. Først ved produktioner på mere end ti tons skal en virksomhed begynde at overveje, om der kan være fare for, at stoffet kan ødelægge forbrugerens evne til at få børn! Men der er ikke tale om en tilbundsgående afklaring ± kun en screening. Faktum er, at REACH først kræver, at tunge og besværlige undersøgelser tages i brug, når den årlige omsætning runder 100 tons. Det drejer sig blandt andet om målingen af, hvor giftigt et stof er, hvis man udsættes for det i henholdsvis 28 og 90 dage ± altså, om der sker en ophobning af gift, fordi kroppen optager stoffet hurtigere, end den slipper af med det. Skulle det vise sig, at stoffet skader evnen til at få børn, skal stoffet først testes på rotter i to generationer. Først ved de allerstørste produktioner på mere end 1.000 tons om året forlanger EU, at der fast testes, om stoffet ødelægger evnen til at få børn, om det kan give udviklingsskader eller øge risikoen for kræft. Men den forebyggende indsats har flere huller. Dels rent videnskabeligt og dels fordi de præmisser og grænser, som politikere, industri og fagbevægelse er nødt til at se på før eller siden, ikke nødvendigvis kommer mennesker og natur til gode48.

48

On a Sustainable Chemical Policy ± the Significance of Risk Assesment and REACH, chapter xx, by Jette Rank, Kristian Syberg & Lars Carlsen page: 2, 910. Europa-parlamentets og rådets forordning (EF) nr. 1907/2006.af 18. dec. 2006, artikel 13, 20 og 40 og bilagene I, V, VII, VIII, IX og X.. http://www.mst.dk/Kemikalier/Klassificering+og+risikovurdering/QSARmodeller/

75

Holderne hænderne for det videnskabelige øje Rent videnskabeligt ser EU stadig bort fra, at to stoffer, der blandes sammen, kan få nye egenskaber. I en helt ny grønbog om nano-teknologien, bestilt af LO, rejses der også kritik af REACH, fordi der ikke er taget højde for grænseværdier og sikkerhed for de bittesmå nano-partikler, der er endnu mindre end de molekyler, som REACH sigter mod. Sandsynligvis bliver det nok også op ad bakke for fagbevægelsen, når det første slag om fortolkningen af loven skal slås. I særlige tilfælde vil ECHA nemlig foretage en socio-økonomisk vurdering af, om man kan tillade brugen af et giftigt stof. Eller for at være mere præcis: Der kan gives dispensation til at bruge et farligt kemikalie, hvis hensyn til samfund og produktion synes vigtigere end hensynet til en gruppe mennesker. Det er stadig uklart, hvor hårdt EU vil presse virksomhederne, og hvad de vil se igennem fingre med og tillade. Til gengæld er der ingen tvivl om, at EU sætter systemet før individet. Det bekymrer, når en anden gråzone er grænseværdier ± altså hvor meget et menneske kan tåle af et stof, og hvor vil EU sætte grænsen for, hvad den enkelte må udsættes for. Det er imidlertid et problem, når man taler om muterende og kræftfremkaldende stoffer, der bare smadrer det menneskelige DNA. Vil de først forbyde mængden af et farligt stof, når doserne skader eller vil der blive trukket en streg i sandet, når der er den mindste risiko eller tidligere49? På baggrund af erfaringerne med organiske opløsningsmidler i lak og maling skal man nok ikke forvente de store indrømmelser.

Det er nærliggende at frygte, at spørgsmålet om erstatning og firmaernes ansvar kommer til at ende i juridiske tovtrækkerier, som syge og døende næppe orker « (Q NDPS VRP NU YHU styrke, disciplin og ekspertise. Netop manglen på styrke, disciplin og ekspertise er den sidste trussel mod de ansatte. De romerske legioner og fagforeningerne Det er ikke lige til at se, at de romerske legioner og fagforeningerne i LO har noget med hinanden at gøre. Men det har de. 7LOEDJHRPNULQJ-HVXV¶WLGIRUFLUNDnUVLGHQYDU5RPHUriget et imperium, der strakte sig fra Egypten i syd til England i nord. De romerske soldater havde erobret det meste af Europa og holdt kontinentet i flere hundrede år. Dels fordi de tilbød handel, etagebyggeri, brolagte veje, vand, viden og et retssystem, men samtidig respekterede forskellene i de mange befolkninger. Der var konger og folkeslag, der så fordelene, mens andre nægtede at acceptere et romersk herredømme. I de tilfælde blev de romerske legioner beordret i kamp og gav for det meste de andre så mange W YDWGHNXQNXQQHVLJH´$YH& VDU´ Der er blevet skrevet bjerge af bøger om legionærerne, men alle er enige om, at det ikke kun var teknologisk overlegenhed, der gjorde forskellen. Sejrene skyldtes i høj grad træning, sammenhold og konsekvens. Alle soldaterne ± legionærerne ± var i hæren i mange år, med mindre de kom galt af sted. Deres udstyr var ens: en hjelm, rustning, et skjold, et kort sværd og en lanse. De blev trænet i at kæmpe i forskellige formationer, så de kunne danne skjoldborge, spydspidser, omringe og meget mere. Fidusen ved alle øvelserne var, at en stor uigennemtrængelig styrke sloges med fjenden. Og styrken var vanskelig at komme ind på livet af,

49

Europa-parlamentets og rådets forordning (EF) nr. 1907/2006.af 18. dec. 2006, page: 20-21, Grønbog om nanoteknologi, side 32-33, On a sustainable chemicals policy ± the significance of risk assessment and REACH, chapter XX, af Jette Rank, Kristian Syberg & Lars Carlsen.

76

fordi hver soldat beskyttede sig selv og sin sidemand med skjoldet, mens lanserne stod ud som børsterne på et pindsvin. I kampene bevægede legionen sig skulder ved skulder og faldt én i front, rykkede manden bagved frem. Gjorde en soldat ikke det, ville han blive henrettet af sine egne efter slaget. Så der var mere at vinde ved at gå i kamp end at lade være. LO-fagforeningerne fungerer også som en legion, men straffen for at svigte fællesskabet er selvsagt mildere og falder ikke prompte. Fagforeningerne i LO går sammen til forhandlinger om overenskomsten og arbejder efter samme grundprincipper. Man kan sammenligne legionærernes skjold og rustning med den gældende overenskomst - den beskytter, men kan ikke bruges til at forbedre noget som helst. Det kan lansen og sværdet derimod. Lansen og sværdet er retten til at forhandle med arbejdsgiverne og kendskabet til de mange forhold, der gælder i faget. Et kendskab, der sammen med sammenholdet er hele forudsætningen for, at ansatte får det bedre. Et sådant kendskab kræver særlige rådgivere, undersøgelser og eksperter, og det er ikke gratis. Det er også derfor, at det er et problem, at så mange melder sig ind i de billige fagforeninger, der ikke er under LO. Ved udgangen af maj 2009 var der under én million medlemmer i LO-fagforeningerne50. Hundredetusinder har meldt sig ud på få år og er stukket af til fagforeninger som Det Faglige Hus og Kristelig Fagforening, fordi de ved første øjekast er billigere eller ikke bedriver socialistisk politik. Men de er kun billigere, fordi at de er halvt udrustede. De har ikke sværd og lanse ± altså den store faglige indsigt og forhandlingsret, som LO-fagforeningerne altid har. Og De kan kun bruge det skjold og den rustning, som LO-

fagforeningerne har smedet. Spørgsmålet er, hvor længe LO kan holde skansen, når folk deserterer. Medlemsflugten går ikke bare ud over de flygtende selv, men også deres kollegaer. For hvordan skal man forbedre eller i sidste ende fastholde de tilkæmpede rettigheder, når folk ikke vil sikre og forbedre forholdene? Og flugten er begyndt at være alvorlig. Professorerne Jørgen Steen Madsen og Jesper Due udtaler i en analyse fra maj 2009: ´/2-forbundene har hidtil været i stand til at forsvare deres overenskomster og forhindre de alternative organisationer i selv at indgå overenskomster. Og trods stigende medlemstal vil de ideologisk alternative fagforeninger næppe kunne gøre meget ved det i en overskuelig fremtid. Deres medlemsfremgang er derfor et problem for de overenskomstbærende organisationer. Det er dem, der mister medlemmerne og dermed får forringet deres repræsentaWLYLWHWPHGHWGHUPHGI¡OJHQGHWDEDIOHJLWLPLWHW´ Det betyder med andre ord, at det bliver sværere at forbedre forholdene for alle, der arbejder inden for de områder, der indtil nu er reguleret af LO-fagforeninger. Og hvad endnu værre er, det kan også blive problematisk at holde på den tilkæmpede ret til et sikkert arbejde. Forklaringen er lige til: De ansatte står splittet, er kun delvist organiseret og gør ikke fælles front. Fagforeningerne er presset på økonomien, fordi de ikke kan hæve kontingenterne og imødekomme morgendagens krav. Det er med andre ord en slidt styrke i forfald, hvor folk flygter. De mange trusler mod fagbevægelsens forebyggende strategi gør ikke idéen forkert. Tværtimod, men det er absolut et stort spørgsmål, om det gør den utilstrækkelig. Arbejdsmiljøet er et problemfelt, der skal tackles på alle tænkelige niveauer. De ansatte skal tænke sig om, og ledelsen

50

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur forsætter. Analyse af Jesper Due og Jørgen Steen Madsen. Politiken 29. maj 2009.

77

skal tage deres del af ansvaret på sig og sikre at forhold, målsætning og sikkerhed er vejet forsvarligt af. Ordenshåndhæverne skal sikres tilstrækkeligt med midler, og det kræver politikernes velvilje. Først da er der måske håb om, at forebyggelsen kommer i mål. Derfor er det stærkt bekymrende, at EU og erhvervslivet presser ubønhørligt hårdt på for at kunne bestemme, hvad der er op og ned. Faktisk er den forebyggende strategi skamskudt af (8¶VNHPLVNHUHJOHUGHUWUXHUPLOOLRQHUDIDQVDWWH Og ikke nok med, at fagbevægelsen er presset udefra. Medlemsflugten risikerer at få fagbevægelsen og dermed arbejdsmiljøet til at falde som et korthus. Det kan få alvorlige følger for GHDQVDWWHVVLNNHUKHGRJVXQGKHG« Det centrale spørgsmål er derfor: Hvad kan forventes af sundhedsvæsenet i fremtiden?

78

Et snævert sundhedsvæsen

D

et faktum, at fagbevægelsen de seneste 30 år ikke er blevet bedre til at forebygge arbejdsskader og sygdomme som skyldes arbejdet, er tankevækkende. Situationen bliver ikke bedre af, at EU med sikkerhedsprogrammet REACH på det nærmeste stiller sig tilfreds med i første omgang en teoretisk computerkontrol af nye kemikalier, stoffer og materialer. Derfor er det naturligt at spørge, om indsatsen og resultaterne bliver bedre? Får vi allerede nu det maksimale ud af det forebyggende arbejde, eller skal fagbevægelsen gå nye veje? Er næste skridt at holde fast i den forebyggende indsats og lade hospitalerne tage hånd om hverdagens faldne helte, eller skal fagforeningerne gå videre? Det afhænger vel dybest set af, hvad hospitalerne kan gøre for de invaliderede og syge kollegaer. Der er tre forhold, det er værd at kigge nærmere på, hvis der skal siges noget om chancerne for at blive behandlet for sygdomme og kroniske lidelser, som skyldes jobbet: Man skal selvsagt se på, hvad de arbejdsmedicinske klinikker aktuelt tager sig af. Men man bør også se på driften af hospitaler og sygehuse. For hvad vælger det offentlige sandsynligvis at gribe ind i? Og vil ny viden og forskning ændre på det? Det kan i den forbindelse være inspirerende og give stof til eftertanke at spole tiden tilbage, så nutid og fremtid ses i det rigtige lys. E t sundhedsvæsen fødes Det danske sundhedsvæsen tager sin spæde begyndelse i 1740, da kongen indstifter Collegium Medicum, der er forløberen for Sundhedsstyrelsen. Myndigheden får tre opgaver: overvågning af

Danmark har den rige verdens mest effektive sundhedsvæsen, men i alle andre vestlige lande bliver befolkningen ældre. Det er der flere forklaringer på.

79

sundheden, tilsyn med medicinalpersoner og rådgivning af landets øverste myndighed - kongen. På det tidspunkt findes der ingen civile sygehuse i landet. Officielt har læger i de 70 forgangne år behandlet landets syge, mens barberne har taget sig af benbrud og amputationer. Men virkeligheden er dog ganske anderledes i og uden for kongens København. Kloge mænd og koner har med gode råd, urter og ritualer, der ikke lader shamaner noget efter, stået for Danmarks sundhed. Og det kan ikke afvises, at resultaterne i flere tilfælde har været bedre end lægernes. Lægernes behandling bygger nemlig i store træk på forestillingen om, at lægen med sit kendskab til patienten og brug af åreladninger og brækmidler skal søge balance mellem kroppens fire væsker: blod, slim, gul galde og sort gDOGH'HWHU´O JHNXQVW´RJ ikke videnskab ud fra kendskab til patientens liv og et skøn, der afgør diagnoser og behandling. Det første skridt i retning af et sundhedsvæsen, der kan behandle, sker godt 20 år senere. I 1757 indvies Danmarks første civile sygehus ± Frederiks Hospital ± tæt op ad Amalienborg. Hospitalet bliver bygget for at helbrede, og da antallet af læger i Danmark er til at overskue, finder en hård sortering i hospitalets port sted. Kravene til patienterne er, at de skal kunne helbredes, at de skal have forsørget sig selv før sygdommen, og at de ikke må have andre muligheder for at klare sig selv. I resten af landet går kun de, der har råd, til læge. Men hospitalets betydning for udbygningen af sundhedsvæsenet kan næppe undervurderes. Tre YLJWLJHUHIRUPHUL¶HUQHOHYQHU ingen tvivl. Kongen har nemlig fået øjnene op for, at et sundhedsvæsen, der giver en hånd til de, der med behandling kan arbejde, er godt for landet. Dette understreges blandt andet ved den kongelige forordning af 17. april 1782 om smitsomme sygdomme. Kongen ønsker, at landbefolkningen skal have læge-

hjælp, når landet hærges af smitsomme sygdomme. Bønderne er nemlig den altovervejende arbejdsstyrke. Tre år senere oprettes et kirurgisk akademi på hospitalet. Formålet er at levere praktisk duelige læger med en vis teoretisk viden til hær og flåde. Og i 1788 indføres ved lov en medicinsk embedseksamen. Det er ikke kun herhjemme, at sundhedsvæsenet rører på sig51. L ægerne bliver naturvidenskabelige I kølvandet på den franske revolution i 1789 bliver kirken smidt XG DI 3DULV¶ KRVSLWDOHU RJ GHW VnU IU¡HQH WLO GHQ QDWXUvidenskabelige lægestand. Med mere end 20.000 hospitalssenge i 1789 bliver byernes by Paris i de næste hundrede år omdrejningspunkt for lægevidenskaben. Byens religiøse hospitaler bliver omskabt til videnskabelige institutter, hvor der forskes og undervises. Op mod 5.000 studerende fra hele Europa og Nordamerika opholder sig samtidig i byen for at overvære dissektioner af døde patienter og lære Q\H YLGHQVNDEHOLJH PHWRGHU IUD ´3DULVHU-VNROHQ´ , ¶HUQH ILQGHU IOHUH GDQVNH O JHU GHU VHQHUH InU DIJ¡UHQGH betydning for det danske sundhedsvæsen, til Paris. De hjembringer stetoskoper, mikroskoper og metoder fra den sundhedsvidenskabelige frontlinje. Blandt dem er Carl Emil Fenger, der efter et studieophold i Paris bliver en ledende figur i Danmark. Han hjemfører nemlig disciplinen medicinsk statistik. I 1839 forklarer han, hvordan symptomer hos syge og undersøgelser af døde patienter kan bruges til at tegne et samlet statistisk billede af en sygdom og mulighederne for behandling. Specielt, hvis man også tester behandlingen på kontrolgrupper. Det bliver dødsstødet til 51

Patienternes Rigshospital 1757-2007, side 10 og Ve og velfærd ± læger, sundhed og samfund gennem 200 år, side 18, 20, 22-27.

80

den vilkårlige behandling ± lægekunsten. Behandlingen skal fremover læne sig op ad afprøvede resultater og statistik. Den videre udvikling af det danske sundhedsvæsen præges først og fremmest af koleraepidemien i 1853 og de to krige med Preussen i 1848-50 og 1864. I første omgang betyder krigene, at Danmark udvikler en stor ekspertise i kirurgi, for alle, der kan håndtere sav, forbindinger og tråd, bliver sendt til fronten. Lægerne kan amputere, foretage blodtransfusioner og sy de fleste sammen, men patienterne dør efterfølgende som fluer af infektioner. Det er den manglende hygiejne, der er problemet. Lægerne tror nemlig, at sygdom overføres gennem luften, men det er forkert. Ude i Europa er lægen Ignaz Semmelweis den første, der prøver at gøre op med den forestilling. Allerede i 1848 optæller han, at færre af hans patienter dør af barselsfeber, når han vasker hænder. Hans opdagelse belønnes i første omgang med fyring, for hans resultater er i strid med den almindelige opfattelse af smitte! Men hurtigt vinder hans opdagelse gehør. Herhjemme er det lægen Peter Ludvig Panum, der er blandt de første til at tage de Q\HWDQNHUWLOVLJRJKDQHQGHUVRPHQDIGHVW¡UVWH´NDQRQHU´3n få uger i 1850 bekæmper han et udbrud af kolera i den lollandske by Bandholm. Han tror heller ikke på, at smitte spredes gennem luften og isolerer de syge fra byens 600 indbyggere. Han er netop hjemkommet fra Færøerne, hvor han har stoppet en epidemi af mæslinger og skrevet en banebrydende artikel om mæslingers smitteveje. I Bandholm overlever halvdelen af de 28 kolerasyge ved isoleringen og rengøring af de syges hjem. Hans indgreb er en succes. Nogenlunde samtidig oversætter den danske læge Emil Hornemann en redegørelse om tre års koleraepidemier i London. Hans arbejde slår fast, at hygiejne og adskillelse af drikkevand og kloakvand er altafgørende, men redegørelsen bliver syltet af

politikerne i København, og i 1853 dør 4.742 af hovedstadens 130.000 indbyggere hen over sommeren af kolera. Det svarer til at én ud af 30 københavnere begraves. Ingen kan med andre ord undgå personligt at miste et kendt ansigt i familie eller omgangskreds. I Ålborg rammes indbyggerne endda dobbelt så hårdt. Flere og flere læger slutter op om, at hygiejne nedsætter smittefaren, men de forstår ikke hvorfor. Først i 1878 fremsætter kemikeren Louis Pasteur sine teorier om, at infektioner og epidemier skyldes mikroorganismer ± bakterier. Han er intet mindre end banebrydende og opfinder både desinfektionen, og KYRUGDQPDQIUHPVWLOOHUPRGHUQHYDFFLQHU,¶HUQHEHgynder læger overalt at koge deres redskaber og føre dem gennem en flamme, inden de skal operere. De forstår, at de skal slå bacillerne ihjel inden arbejdet. Snart kaster lægerne i København sig ud i operationer af indre organer på sterile operationsborde af stål. Samtidig når antallet af sygehuse herhjemme op på knap 60 med plads til 3.000 sengeliggende patienter. Det svarer til ét sygehus i hver købstad, men tre hospitaler i København tegner sig for halvdelen af landets sygesenge. I provinsen er der ofte kun plads til at pleje en håndfuld eller to i de mindre huse, der indrettes til de fattige syge. De mere velstillede foretrækker stadig at blive behandlet hjemme under mere bekvemme forhold af privatpraktiserende læger eller egnens kredslæge, der også har tilsyn med sygehusene. De små sygehuse i provinsen skal i høj grad ses som et udslag af en lokalt spirende medmenneskelighed. Overalt i landet toppes befolkningen om, hvem der har ansvaret for det enkelte menneskes helbred. Er det samfundet eller borgeren? Få år senere ændres danskernes opfattelse af lægestanden dog fundamentalt, og det sætter skub i udviklingen. Lægerne går fra at være

81

behandlere til også at blive forskere. Tilliden til deres indsats og evner øges markant52.

Venstre i 1872 vinder flertallet i Folketinget, har partiet Højre udnyttet sit flertal i Landstinget og beholdt regeringsmagten. Venstre har valgt at svare igen ved at sende så godt som alle lovforslag og reformer i udvalg og på den måde syltet dem på ubestemt tid. I stedet køres landet som en købmandsbutik, hvor godsejer Jacob Estrup fra Højre år efter år udsteder midlertidige finanslove uden om folkestyrets flertal. Situationen illustreres måske bedst ved at se på finanslovene. Fra 1884 til 1888 vokser forsvarsudgifterne i forbindelse med Københavns befæstning fra 16 til 26 millioner kroner, mens alle øvrige poster på statsbudgettet stiger fra 15 til 17 millioner kroner. Der bliver med andre ord ikke givet ved dørene. Og da slet ikke penge til forskning med et usikkert udbytte53«

A lverdens læger kommer til K øbenhavn Sommeren 1884 bliver det øjeblik, hvor det danske sundhedsvæsen i befolkningens øjne iklæder sig hvide forskerkitler og sætter øjet til mikroskopet. Næsten 2.000 læger fra hele Europa, Sydamerika, datidens USA og Britisk Indien rejser til Danmarks hovedstad for at deltage i den ottende Internationale Lægekongres, der for første gang markerer Danmark internationalt. Mest fordi der under kongressen stiftes en international komité for fælles forskning i sygdomme. Reelt kommer der ikke meget ud af initiativet. Men det illustrerer den optimistiske ånd af kollegial udveksling og konkurrence, der i årene 1879-1900 hersker i de lægevidenskabelige kredse verden over. I de år opdages i snit en mikroorganisme om året, der er årsag til alvorlige og udbredte sygdomme som barselsfeber, tuberkulose og kolera. Forskere som franske Louis Pasteur og tyske Robert Koch udvikler flere vacciner og serummer på deres topmoderne laboratorier i Europa. Det sker blandt andet ved at indsprøjte svage baciller ind i raske dyr, så deres immunforsvar styrkes. Men 1884 bliver ikke et ægte stormskridt frem, som mange læger herhjemme håber på. Lægerne er uenige om fagets fremtid. Skal man uddanne specialister eller generalister? Debatten i lægekredse og situationen i de trange laboratorier til forskning fastlåses også af, at landet i mere end ti år har befundet sig i et politisk dødvande, der i det næste årti kun forværres. Siden

Mellem Nobelpriser og folkerejsning Mens det centrale folkestyre ligger underdrejet, begynder andre kræfter derfor at forme sundheden i Danmark frem mod år 1900. To strømninger kommer til at præge udviklingen hen mod et offentligt sundhedsvæsen for alle. På den ene side får flere lokalområder læger, fordi flere får råd til behandling og samtidig ønsker høj som lav, at lægerne skal behandle flere nye sygdomme. I København og provinsen organiserer Socialdemokraterne i stigende grad arbejderne i sygekasser. Sygekasserne sikrer på den ene side de praktiserende læger en fast indtægt fra medlemmerne og giver på den anden side medlemmerne store rabatter hos lægen, når de er syge. Det er denne organisering, som opførelsen af landets mange hospitaler få år senere kommer til at hvile på.

52

53

Ve og velfærd ± læger, sundhed og samfund gennem 200 år, side 22-27, 31, 67-68, 71-72, 80, 143 og 146.

Medicinens historie ± fra oldtid til nutid, side 431-433 og Ve og velfærd ± læger, sundhed og samfund gennem 200 år, side 152-154, 165-167 og 173.

82

Samtidig skyder velstillede borgere penge i sanatorier og børnehospitaler, og den lægevidenskabelige forskning er også præget af det private initiativ. Ganske vist forskes der i det små for offentlige penge, men den første danske Nobelpris i 1903 er først og fremmest resultatet af privat finansiering. Hen mod VOXWQLQJHQDI¶HUQHRYHUWDOHV1LHOs Ryberg Finsen til at stå i spidsen for det Medicinske Lysinstitut, der med succes kommer til at behandle patienter med den skamferende hudtuberkulose. Kort fortalt vælger staten at give et rentefrit lån på 240.000 kroner til opførelsen af et institut, men i sidste ende betales det af private erhvervsmænd og fonde, der har sygdommen tæt på livet. Et andet eksempel på statens gryende ansvarsfølelse for befolkningens sundhed er, da den i 1895 bevilliger 10.000 kroner til lægen Carl Salomonsen. Han skal udvikle en dansk kopi-produktion af serum mod difteritis, der er den sygdom, som sender flest børn i graven. Det lykkes i to små portværelser i forbygningen til Københavns Universitetets laboratorium for Medicinsk Biologi. Behandlingen bliver en øjeblikkelig succes. Efterfølgende vinder Carl Salomonsen gehør for at oprette Statens Seruminstitut, for staten kan spare penge ved ikke at skulle købe medicinen mod difteritis i udlandet. Fremstillingen af serum mod difteritis er de næste ti år et enkeltstående eksempel på, at staten griber ind med penge til behandling af en sygdom. Men det kan ikke afvises, at initiativet er med til at få befolkningen til at kræve mere handling, da Rigsdagen i 1897 vælger at donere 11.000 kroner til en landsdækkende kampagne, der skal oplyse om smittefaren ved Tuberkulose. Det spage udspil får en debat om sundhedsindsatsen til at bryde ud i lys lue. Det er uden tvivl en torn i øjet på venstrebønderne og de 300.000 borgere, som Socialdemokraterne får til at skrive under på mere handling, at Rigsdagen vil nøjes med at

uddele 200.000 pjecer om smittefaren og hænge 10.000 plakater op. Tuberkulose er på den tid den mest udbredte dødsårsag i Danmark. Godt 6.000 danskere hoster og harker sig i døden hvert år. I 1901 tager begivenhederne fart og på privat initiativ stiftes den Nationale forening til Tuberkulosens Bekæmpelse (i dag Lungeforeningen). Foreningens oplysningsarbejde og indsamling af penge til opførelse af sanatorier i hele landet bakkes op af tusinder af frivillige medlemmer. Kronen på værket er byggeriet af en række nye, privatbetalte sanatorier og en vedtagelse af, at kommunerne fra 1905 skal betale driften. Begivenhederne bliver et vendepunkt for det danske sundhedsvæsen. Dels fordi en række tilsvarende foreninger som Dansk Forening for Kønssygdommenes Bekæmpelse, Foreningen for Skolehygiejnens Fremme og Den Almindelige Danske Lægeforenings Cancerkomité (senere Kræftens Bekæmpelse) følger i kølvandet. Alle foreningerne søger at styrke oplysningen, forskningen og udbredelsen af behandlingsmetoder, men også at påvirke lovgivningen og de offentlige bevillinger. Men først og fremmest, fordi begivenhederne gør det klart, at der er en udbredt folkelig forventning om, at behandling er alle mands ret. I de følgende tyve år tager sundhedsvæsenet og lægevidenskaben syvmile-skridt, der kommer til at placere Danmark blandt verdens førende nationer. Nye hospitaler med fastansatte læger, en fordobling af de lægevidenskabelige doktorafhandlinger og hele seks indstillinger til 1REHOSULVHQIUDWLOPLGWHQDI¶HUQHHUHQGHODIGHWQ\H Danmark54.

54

Ve og velfærd ± læger, sundhed og samfund gennem 200 år, side 174-177, 179, 182-197, 208-209, 212-213 og 222-227.

83

K ommunerne bygger hospitaler Ved århundredeskiftet kommer Danmark ud af det politiske dødvande, og reformer skyller som en flodbølge ind over landet. I de næste tyve år får sundhedsvæsenet de grundlæggende træk, der kendetegner det langt op gennem det 20. århundrede. Kommunerne får lov til at udskrive skatter og socialdemokrater i hele landet ser muligheden for at bygge moderne hospitaler med plads til alle. Partiet står svagt i Rigsdagen, men stærkt ude i kommunerne. Med kommunernes nye økonomiske frihed i ryggen og en kommunal-socialistisk plan i hånden lykkes det de socialdemokratiske byrådsmedlemmer flere steder i landet at lægge pres på andre lokale partier. Rejsningen af moderne hospitaler og driften af et lokalt sundhedsvæsen skal være en hjørnesten i kommunernes arbejde. Udviklingen i kommunerne er dog ikke ens. I de fleste provinsbyer slutter andre partier hurtigt op om moderne offentlige hospitaler for alle borgere, men 16 steder i Danmark, såsom Esbjerg og Århus, opføres katolske sygehuse. For spørgsmål om størrelse og opgaver giver anledning til stridigheder. Nok er sygdom alle mands eje, men opbakningen fra det velstillede borgerskab, der har råd til private læger, skyldes først og fremmest mulighed for en øget adgangen til moderne videnskabelig behandling. De næste 20 år går provinsen fra at have 1.500 sengepladser til i 1920 at have 5.500 senge på 126 hospitaler med moderne, fast bemandede operationsstuer. Samtidig med at kommunerne vinder en øget økonomisk selvstændighed, lægger staten også i stigende grad penge på bordet til sundhedsvæsenet. I 1908 ser Sundhedsstyrelsen dagens lys. Styrelsen får status som landets højeste lægefaglige autoritet og skal fungere som uafhængig rådgiver for alle ministerier. Det skal tages som et udtryk for, at man på Christiansborg ønsker at have mere fod på

folkesundheden. I de følgende år udvider Statens Seruminstitut, og Rigshospitalet opføres. På Amager får seruminstituttets nye anlæg fremstillet serum mod flere sygdomme som pest, kolera, tyfus og syfilis, og samtidig opføres der laboratorier til bakteriologiske diagnoser og epidemiske sygdomme. I den anden ende af København bygges Rigshospitalet, der med sine mange bygninger og specialafdelinger inden for kirurgi, medicin, røntgen, børn, øjne, ører og hud, bliver det førende og mest moderne hospital i Danmark med forskning, behandling og undervisning. Hospitalet er så stort et fremskridt, at den medicinske fagkundskab i Tyskland og Frankrig opfordrer til, at man lærer af det danske eksempel. Men selv om et offentligt sundhedsvæsen i stigende grad påtager sig behandling og forskning, føjes der endnu et træk til det danske sundhedsvæsen, der ofte glemmes. Allerede i det første årti præges forskningen og fremstillingen af miksturer og piller mere og mere af private interesser. Den teknologiske udvikling løber fra apotekernes pilletrillere, der med lægeplanter og naturmidler hverken kan dosere præcist eller følge med den mere nøjagtigt opmålte kemiske massefremstilling på maskiner, der spytter færdige præparater ud. En række medicinalvirksomheder som Løvens Kemiske Fabrik, Ferrosan, Pharmacia og Nordisk Insulin Laboratorium driver denne udvikling og opbygger egne forskningsmiljøer med eksperter hentet fra naturvidenskaben. Den mest kendte person, der tager del i denne udvikling, er vinderen af Nobelprisen i 1920 - August Krogh. Prisen leder til en række videnskabelige besøg i USA. Under en af disse rejser ser han, hvordan amerikanerne er begyndt at udvinde insulin fra grise til patienter med sukkersyge. Hans kone lider af sygdommen, og Krogh får et nordisk patent på metoden. Sammen med andre danske eksperter stifter han Nordisk Insulin

84

Laboratorium, der begynder en produktion i København. Det oversøiske bekendtskab trækker også den amerikanske Rockerfeller fond til, der skyder et millionbeløb i den danske forskning. Der udføres nemlig fortsat fornem forskning under kummerlige forhold i små, spredte miljøer. Fonden konkluderer, at der ikke er plads til de mange nye specialer, og at der bør satses på forskerhold med samarbejde mellem natur- og lægevidenskab. I 1928 står et nyt kompleks med laboratorier og afdelinger til fysiologi, biokemi og biofysik færdigt. Institutterne kommer imidlertid aldrig til at arbejde tæt sammen, som det ellers var meningen55.

styrelsen til at optræde som rådgiver for en sygehusudbygning. Læger i amtet har fået politikerne til at overveje at bygge et førende centralsygehus, der kan håndtere den stigende medicinske behandling med nye medikamenter. Sundhedsstyrelsen griber tanken og anbefaler, at Hjørring Amt opfører et centralsygehus, der skal have personale og plads til en kirurgisk, en medicinsk og en række mere specialiserede afdelinger. Samtidig bør man bevare et mindre antal lokale sygehuse, der skal have en fast kirurg. Idéen med centralsygehuse bliver den bærende tanke i en ny plan for Danmark, der præsenteres i 1932. Sygehusvæsenet skal systematiseres. Det foreslås, at Danmark inddeles i syv sygehusområder, der hver skal have to til tre centralsygehuse og en række lokale, mindre sygehuse, hvis man skal imødekomme den stadigt hurtigere udvikling af nye specialer, der skal komme hele befolkningen til gavn. Året efter er Århus Universitetshospital med undervisningsforhold i øvrigt opført. Forklaringen på den udvikling ligger også i den senere socialdemokratiske socialminister K.K. Steinckes andel i det berømte Kanslergadeforlig i 1932. Allerede tolv år inden har han støbt de LGHRORJLVNH NXJOHU GD KDQ VNULYHU Y UNHW ´)UHPtidens ForsørgHOVHVY VHQ´ )DWWLJH ERUJHUH RYHrlades med de nye love ikke længere til tilfældige almisser, men får rettigheder. Det er med til at dæmme op for den sociale uro, der ellers er optræk til op gennem 19¶HUQHRJXQGHU$QGHQ9HUGHQVkrig. K. K. Steincke mener selv, lovene er med til at sikre, at Danmark kommer forholdsvist roligt gennem krisetiden. Under alle omstændigheder bakker alle partier efter krigen op om, at den offentlige behandling bliver et fundamentalt gode i velfærdsstaten. Der skal være

Sundhed for alle Op gennem 19¶HUQH RJ IUHP WLO PLGWHQ DI 19¶HUQH YRNVHU sundhedsvæsenet voldsomt som følge af, at behandling og forebyggelse er blevet fundamentet i velfærdsstaten. Blandt andet Lægeloven og medicinalreformen er med til at samle og systematisere sundhedsvæsenet. Navnlig to begivenheder først i 19¶HUQH InU DIJ¡UHQGH EHW\GQLQJ 'H OHGHU QHPOLJ KHQ WLO HW afgørende vendepunkt i 1946, hvor Folketinget åbner statskassen på vid gab for den fremtidige udvikling af sygehusene, der overtager den centrale hovedrolle i velfærdsstaten. Det bliver nemlig besluttet, at statens tilskud til amterne uddeles i takt med indbyggerantal og behandlingstider. De kommuner og amter, der satser mest, får mest. Det betyder også, at lægerne og videnskaben kommer til at diktere udviklingen. Vejen er banet for den udvikling, da Hjørring Amt i 1929 henvender sig til Sundhedsstyrelsen. For første gang kommer 55

Ve og velfærd ± læger, sundhed og samfund gennem 200 år, side 198-199, 200, 203, 212-219. 231, 233 og 240-241.

85

lige adgang til sundhedsbehandling for alle. Sundhed er nøglen til et samfund i fremdrift56.

hospitalet, at det helt uhørt vil gå i betalingsstandsning, hvis ikke regeringen træder til. Der er behov for 113 millioner kroner til færdiggørelsen af hospitalet i løbet af de næste år. Jens Otto Krags socialdemokratiske regering hjælper til med en løsning. I de følgende år rammes flere hospitaler og sygehuse af pengemangel. Danmark er blandt de lande i Vesten, der spenderer flest penge på den enkelte borgers sundhed. Da Venstre, Konservative og Radikale Venstre danner en spare-regering i 1968, nedsættes der et udvalg, der skal se på fremtidens sundhedsvæsen. Udvalget, der bliver kendt som StøvsugerEDQGHQ NRQVWDWHUHU L ´3HUVSHNWLYSODQ 33,´ DW GHQ RIIHQWlige sektor, hvor hver femte arbejder i sundhedsvæsenet, er ved at løbe løbsk. Den private sektor med dens ansatte tjener simpelthen ikke nok skattekroner, hvis det skal være, hvad der er videnskabeligt muligt, der dikterer indsatsen på sygehusene. Da de borgerlige taber valget i 1971, og Socialdemokraternes Jens Otto Kragh igen kommer til magten, konstaterer Socialdemokraterne ved selvsyn, at der i fremtiden vil mangle penge. En hemmelig spareplan kommer på bordet, men da offentligheden hører om den, lyder der et ramaskrig. Og ikke uden grund: 73,3 år er alderen, der rent statistisk står på danskernes dødsattest. Kun i fem andre OECDlande kan de føje op til halvandet år mere til levetiden. Derfor står det klart, at økonomien er en sten, der ikke lige kan løftes. I de næste 40 år forsøger skiftende regeringer på forskellig vis at sætte sig over skrævs på sundhedsvæsenet. I de første år prøver politikerne at strække pengene, men senere står det klart, at man må træffe ubehagelige valg mellem penge eller liv57.

Hospitalernes storhed og fald Den nye forståelse og vilkår sætter skub i sundhedsvæsenet, der oplever en eksplosiv udvikling i nye behandlinger fra 1950 og de næste 25 år. Nye behandlingsmetoder, ny medicin og apparater som lungeautomater, dialyseapparater og strålekanoner finder vej til hospitalerne. Hele årgange af nyuddannede læger marcherer i ¶HUQH RJ ¶HUQH LQG Sn ODQGHWV Q\RSI¡UWH KRVSLWDOHU PHG hundredvis af nyoprettede specialaIGHOLQJHU 6WUDWHJLHQ HU ´DOW HOOHULQWHW´IRUKYHPVNDOPDQVLJHQHMWLOQnUDOOHVNDOKDYHOLJH adgang til sundhed. Men efterhånden sættes systemet under pres. Sygdomme, som mod begyndelsen af 19¶HUQH NDQ EHKDQGOHV er nu på et niveau, hvor sundhedsvæsenets ledende kræfter har svært ved at se, at amternes centralsygehuse vil kunne løse fremtidens mest avancerede behandlingsopgaver. Det kan blive nødvendigt med særligt specialiserede hospitaler, der tager sig af sygdomme inden for en landsdel eller hele landet, fordi behandlingen kræver særlig udviklet teknik eller specialuddannet personale. Opgaver, centralsygehusene ikke bør løse. Samtidig får Odense Sygehus som det tredje status af universitetshospital og bliver udvidet i flere etaper. I sommeren 1965 løber udvidelserne imidlertid i økonomiske problemer. Først konstaterer Odenses borgmester, at kommunen ikke er i stand til at betale for hospitalet, efter regeringen har dikteret en kreditstramning. Og senere konkluderer amtet, der lægger broderparten af pengene til

57

Ve og velfærd ± læger, sundhed og samfund gennem 200 år, side 394, 396399, 402-408, 413-420, 422-427 og Lav udgiftsvækst i dansk sundhedssektor sammenlignet med den øvrige vestlige verden, side 8 og 9.

56

Ve og velfærd ± læger, sundhed og samfund gennem 200 år, side 300, 305, 307, 315, 327-329, 332-334 og 396.

86

Det er ik ke lægerne, men pengene det kommer an på I 1973 tiltager debatten. Oliekrise og stigende arbejdsløshed, som bekæmpes med offentlige ansættelser, Mogens Glistrups kamp PRG VNDWWHQ RJ ¡NRQRPHQ -¡UJHQ 'LFK GHU L ERJHQ ´'HQ KHUVNHQGHNODVVH´UHJQHUVLJIUHPWLODWDOOHODQGHWVLQGtægter 40 år frem i tiden kun vil gå til sundhedsvæsenet, tegner billedet. Det giver alle noget at tænke over, men hvem har ansvaret? Og hvad skal man gøre? I forbindelse med kommunalreformen i 1971 er det lykkedes staten at læsse byrden over på de nye amter. På fire år lukker staten helt ned for de tilskud, der ellers udgør 65 % af hospitalsdriften. I stedet må amterne punge ud og udskrive skatter. På den måde bliver ansvaret og spørgsmålet om penge og behandling et ORNDOWDQOLJJHQGH+XUWLJWKHUHIWHUI¡OJHU´3HUVSHNWLYSODQ,,´GHU skal dæmpe tempoet på sygehusene yderligere. Planen foreslår, at der skal satses mere på den forebyggende behandling hos de privatpraktiserende læger end helbredelse af syge på hospitalerne. Resultatet er, at de årlige udgifter til sundhedsvæsenet ikke stiger lige så meget, men på otte år øger Danmark sin udlandsgæld fra WLOPLOOLDUGHUNURQHUL)LORVRILHQRP´OLJHDGJDQJWLO VXQGKHGIRUDOOH´V\QJHUSnVLGVWHYHUV 2SJHQQHP¶HUQHEUHPVHUVXQGKHGVY VHQHWODQJVRPWRS men det er først, da Schlüter-regeringen i 1982 kommer til magten, at der for alvor bliver trådt på bremsen. Blandt andet bliver der sat loft over de offentlige lønstigninger, og med tiden åbner regeringen op for centralisering af specialafdelinger, effektivisering, privatisering og frit sygehusvalg. Hospitalerne går fra at have haft en dæmpet vækst i budgetterne på 12 % over knap seks år inden Poul Schlüter til at have en på 4 % de næste ti med borgerlig regering. Reelt er der tale om en voldsom udhuling, for

de samme penge skal række til stadigt flere behandlinger og nye metoder. Et eksempel på tilstandene er, at Danmarks første MRVFDQQHU GRQHUHV DI ´UHMVHNRQJHQ´ 6LPRQ 6SLHV (ODVWLNNHQ strækkes til det yderste, og lægerne begynder at tale om, at det ikke er alle syge, der kan behandles. I 1986 begynder der at opstå ventelister. Det er kun patienter med akutte sygdomme, som kommer lige ind på operationsbordet, alle andre må trække et nummer. Og den nyudnævnte sundhedsminister Agnete Laustsen siger direkte, at lægerne hellere må bruge pengene på 50 billige hofteoperationer end én dyr hjerteoperation. Det viser sig dog ti år senere, at netop hofteoperationerne var for billige, da den danskproducerede Boneloc-cement smuldrer på 3.100 patienter. Den var ikke testet ordentligt. Men inden da tvinges den borgerlige regering til at fire på de hårdt skårede besparelser og rationeringer. 150 blødere er blevet syge af blod inficeret med AIDS, fordi regeringen ikke har villet bruge 20-40 millioner kroner på at teste blodet. Regeringen vil i første omgang ikke bruge pengene, men skifter mening da der konstateres syge bloddonorer. Samtidig indgår den borgerlige regering en aftale med danske medicinalfirmaer om, at de i en overgangsperiode efter afsløringerne godt må give blodbaseret medicin, der ikke er kontrolleret, af hensyn til firmaernes økonomi. 91 blødere har med sikkerhed fået AIDS-besmittet medicin på den baggrund. De fleste dør. Dønningerne fra sagen lægger foreløbigt låg på besparelserne. Det er svært at forsvare et sundhedsvæsen, hvor sikkerhed og sundhed for særlige patientgrupper vælges fra, men nye krumspring venter. Venstre-politikeren Bertel Haarders bog ´,QVWLWXWLRQHUQHVW\UDQQL´VW¡YHVDIRJLGpHQRPIULWV\JHKXVYDOJ vedtages i 1992. Tanken er, at man indtil nu både har ladet lægerne bestemme, hvordan opgaven skal løses, og hvor meget

87

Stramninger under skiftende regeringer I 1993 overtager socialdemokraten Poul Nyrup Rasmussen statsministeriet efter De Konservatives Poul Schlüter og gennemfører de borgerlige planer om frit sygehusvalg, så pengespild og ventelister dæmpes. Imens Schlüter har brugt ti år på at stoppe hullet i statskassen, har de vestlige lande brugt flere penge på de syge. Kun i Portugal dør man i 1990 tidligere end danskerne. I 19¶HUQH YDU danskerne blandt de folkeslag, der blev ældst. Det får nu ikke Poul Nyrup til at ryste på hånden. Udgifterne stiger stadig, så de ledende læger på de offentlige hospitaler bliver skiftet ud fra de øverste administrative poster, og i stedet indsættes et stigende antal økonomer til at forvalte sundhedsvæsenet helt ned i de enkelte afdelinger. Nyrup-regeringen sikrer også, at 90 procent af pengene bliver delt ud som året før, mens de sidste kroner afhænger af, hvor mange der faktisk bliver behandlet. Dette skal sikre, hospitalerne ikke falder i søvn, men konkurrerer. Samtidig vedtager Folketinget under Nyrup-regeringen en række love, der klarlægger patienternes status som forbrugere i forbindelse med behandling. Da regeringsmagten i 2001 skifter, og Venstres Anders Fogh Rasmussen sætter sig for bordenden af en borgerlig regering, skrues der yderligere op for privatiseringen. Sygehusene skal i stigende grad konkurrere på behandlingskvalitet og service. Det betyder, at private firmaer håndterer en meget svingende rengøring, og at hospitalerne begynder at leje udstyr som røntgenapparater og så videre. Samtidig bliver det muligt at vælge et privathospital til at operere basale ventelistesygdomme som grå stær. I 2007 følger regeringen op med en ny kommunalplan, der også bliver et farvel til amterne som de bærende skuldre i sundheds-

den må koste. I stedet skal forbrugeren ± altså patienten ± frit kunne vælge behandling, og pengene følge med. Så vil sygehusene blive tvunget til at konkurrere på pris og kvalitet som i det private, hvor det er markedskræfterne og ikke lægerne, der bestemmer prisen. Kritikere siger, at det reelt er valget mellem at skære en hæl eller klippe en tå58. Ø konomisk udvikling i Sundhedsvæsenet siden 1971

Linje fra 1971 viser de samlede offentlige udgifter til sundhed i Danmark. Den øverste stiplede er penge til hospitaler. Forskning og undervisning er nærmest usynlig (Det er F & U inden for sundhedsvæsen). 58

Ve og velfærd ± læger, sundhed og samfund gennem 200 år, side 427, 429433, 456-457, 459, 461-463, 474-475 og 478, 486-487, Institutionernes Tyranni, side 13, 16, 39, 43, 60 og 64 og Health policy in Denmark: Leaving the Decentralized Welfare Path, side 37-38.

88

Udvikling i O E C D-borgernes levealder gennem 30 år.

væsenet. I stedet overtager fem regioner ansvaret for sygehusdriften fra 2007, og staten betaler hele 80 % af selve sygehusudgifterne. Der er bare lige to hager ved den model: Regionerne får ikke som amterne lov til at udskrive skatter, og regeringen forlanger, at kommunerne overtager betalingen for forebyggelse, genoptræning og pleje i forbindelse med behandlinger... Hvor efterlader udviklingen så Danmark? Det afhænger af øjnene, der ser59? T idlig død og effektive sygehuse Set udefra gør Danmark sig i dag bemærket på flere punkter: Vores gennemsnitlige levetid er helt i bund blandt de cirka 30 vestlige OECD-lande, som vi normalt sammenligner os med. Danskerne bruger samtidig flere offentlige penge på sundhed end alle andre lande. De fleste andre lande bruger dog sammenlagt flere penge end os, da indbyggerne også må punge ud af egne lommer for at holde sig raske. Det har fået sundhedsøkonomerne til at skændes om, hvilke konsekvenser det har haft, at Danmark de seneste 30 år kun har øget investeringerne i sundhed med det halve af et gennemsnitligt OECD-land. Har det haft konsekvenser for, hvor gamle vi bliver?

For 40 år siden var de fleste misundelige på danskernes levealder. I dag dør danskerne tidligst. Vandret ses de forskellige lande og lodret står leveårene. Søjlerne har fire farver ± en for hvert årti.

Flere politikere herhjemme hælder til, at danskerne selv bærer en væsentlig del af ansvaret for den korte levetid med deres usunde livsstil. Det frikender selvfølgelig de politiske opstramninger, og det er vel egentlig meget heldigt set fra et økonomisk synspunkt. Ikke mindst, når en usædvanlig stor del af befolkningen ældes og snart går på pension. De økonomer, der ved besked om sundhed, medgiver, at både livsstilen og færre penge

59

Ve og velfærd ± læger, sundhed og samfund gennem 200 år, side 480-481, 486-491og 493, Lav udgiftsvækst i dansk sundhedssektor sammenlignet med den øvrige vestlige verden, side 1-4, 8 og 9 og Health policy in Denmark: Leaving the Decentralized Welfare Path, side 41, 43, 44 og 48.

89

til sundhed har betydning. Men hvad vejer tungest? Professor og direktør for Dansk Sundhedsforsknings Institut Jes Søgaard har i en årrække peget på, at de danske budgetter til sundhed siden ¶HUQH KDU Y UHW mindre end i andre vestlige lande og levetiden ligeså. Han peger på, at borgerne i de forskellige landes normalt også bliver ældre, når der er vilje til at spendere flere penge på sundhed. Professor Kjeld Møller Pedersen, der også er formand for Sundhedsministerens Rådgivende udvalg for Sundhedsvæsenet og Arbejdsmiljøinstituttets bestyrelse, mener ikke, at man kan udtale sig så skråsikkert. Der er nemlig ikke en entydig sammenhæng mellem levetid og udgifter til medicin og sundhed. Indgreb ved grå stær, sterilisationer, hofte-operationer og medicin mod smerter forlænger jo ikke liv. Dermed åbner han op for en helt anden debat: Hvem siger, at læger skal redde liv? Er det ikke lige så vigtigt at behandle skavanker som grå stær? Specielt, hvis man kan klare flere patienter for de samme penge? Professor Kjeld Møller Pedersen har undersøgt danskernes holdning til dilemmaet - de fleste vælger nødigt mellem mest sundhed for pengene eller få dyre, livsforlængende behandlinger. Rent PRUDOVN EOLYHU GHW HW ´EnGH RJ´. Men hvad så, når kronerne de sidste årtier til en vis grad er givet efter hospitalernes aktivitet ± altså en slags først til mølle-princip? Resultatet er, at de fleste danskere ganske vist ikke kan se frem til en lang alderdom, men vores sundhedsvæsen er blandt de mest effektive. De seneste fyrre års fokus på økonomi har gjort sit til, at vi har kortere ventelister end i de fleste andre lande, og vi har flere MRIscannere pr. indbygger, end der i snit er spredt ud over den vestlige verden. Vores indlæggelsestider er de absolut korteste, fordi vi har specialiseret os i lokalbedøvelser og kirurgiske ind-

greb med kikkert-operationer, der kan klares på en dag. Patienterne kommer i busser om morgenen og sendes hjem om aftenen. De syge, der er nødt til at overnatte, ligger i snit under seks dage, og her er de psykisk syge talt med. På 50 år er halvdelen af landets sygesenge sløjfet. Faktisk putter danske sygeplejersker på et år flere patienter i de samme senge end alle andre steder. Derfor behøver vi i dag kun tre sygesenge pr. 1.000 indbygger, mens resten af Vesten bruger en halv seng mere. Politikerne har siden 1960 og frem til årtusindskiftet effektiviseret og sløjfet 78 sygehuse ud af 142, samtidig med, at antallet af ansatte er gået fra 35.000 til 86.000. I 1995 var der endda beskæftiget mere end 89.000 på hospitalerne. Det er måske værd at bemærke et par bivirkninger af udviklingen. Det danske sundhedsvæsen er ikke i samme udstrækning som tidligere lige for alle. Professor i sundhedsøkonomi Terkel Christiansen fremhæver eksempelvis, at veluddannede borgere har en større sandsynlighed for at overleve samtlige kræftsygdomme. Et andet eksempel er de 100.000´er af danskere, der gennem deres ansættelser er forsikrede, så de hurtigere kommer under kniven og tilbage på jobbet. Imens sættes børn, gamle, arbejdsløse og store, uforsikrede dele af arbejdsstyrken på venteliste. Afstanden til behandling, tilknytning til arbejdsmarked og andre økonomiske og sociale forhold er eksempler på vilkår, der ifølge professor Terkel Christiansen kan skabe ulige adgang til behandling. Hvis det er tilfældet, så gælder det vel også, hvis den medicinske forskning på nogen måde prioriteres? Hvis der kun forskes i sygdomme, der rammer en stor del af befolkningen eller i lindrende medicin til kronisk syge, fordi det er der, at medicinalfirmaerne kan lave store penge, så er det vel også en skævvridning? Det er måske at bekymre sig for

90

Betaling af den offentlige sundhedsforskning

meget. Men hvordan har forskningen inden for sundhed det i Danmark60? Forskningen i Danmar k Det HUQHPPHUH DW VWLOOHVS¡UJVPnOHW´+YRUGDQ KDUIRUVNQLQJHQ GHW"´HQGDWVYDUHSnGHWDIWRJUXQGH)RUGHWI¡UVWHHUGHWVY UW at sige, om en nyopdagelse er en fantastisk præstation, fordi man helt indlysende ikke kan sammenligne resultatet med anden gang, man gør opdagelsen. Det er også svært at sammenligne et kirurgisk indgreb og en medicinsk behandling af to forskellige sygdomme, for konsekvenser af sygdommene, pris og graden af helbredelse er forskellig. Så er det straks nemmere at undersøge motivationen for at gøre noget nyt. Helt overfladisk betragtet sladrer de penge, der skydes i forskning om, hvor stærkt ønsket for ny behandling er. Og hvem der lægger pengene, fortæller lidt om hvilke interesser, der gemmer sig bag forskningen.

Bare halvdelen af den offentlige sundhedsforskning betales af staten. Det sætter spørgsmål ved, hvem der bliver helbredt?

Motivationen for forskning: Sundhed er lokomotivet i den danske forskning. Det er inden for denne gren, flest forskere er beskæftiget, og flest penge investeres. Tager man til Aarhus Universitet og taler med det danske center for studier i forskning og forsknings politik, CFA, vil centret kunne støve den offentlige støtte til forskning i sundhed siden 1967 op. Sammen med naturvidenskaben er sundhed de dominerende indsatsområder. Fra at der dengang blev brugt små 87 millioner kroner om året, rundede forskningen i midten af

60

OECD Health Data 2010 How Does Denmark Compare,, Health policy in Denmark: Leaving the Decentralized Welfare Path, side 42, Lav udgiftsvækst I dansk sundhedssektor sammenlignet med den øvrige vestlige verden, Den uundgåelige udviking, side 151-153 og En sammenhæng mellem udvikling i middellevetid og sundheds- og medicinudgifterne og Ulighed i adgang til sundhedsydelser, http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/ L%C3%A6ger/Kjeld_M%C3%B8ller_Pedersen

91

19¶HUQHGHQI¡UVWHPLOOLDUGRJWHJQHUVLJLGDJIRUOLJHJRGWHQ tredjedel af udgifterne til forskning. Derfor er det et paradoks, at Danmark er blandt de lande i verdenseliten, der skyder den mindste andel af skattekroner i nye fremskridt. De offentlige bidrag til sundhedsforskningen er langt efter lande som Finland, Frankrig, Holland, Tyskland, Sverige og Østrig. Faktisk er sundhedsforskningen i Danmark først og fremmest på private hænder. I 2005 udfører private medicinal- og biotekfirmaer forskning for 8,3 milliarder kroner, mens offentlige videnskabsmænd forsker i sundhed for 3,5 milliarder kroner. Her skal det bemærkes, at knap halvdelen af den offentlige forskning ikke er betalt af skattekroner, men af bidrag fra dansk firmaer, fonde, organisationer og internationale donorer. De private pengeposer til offentligt ansatte videnskabsmænd er vokset fra 37 procent i 1995 til 44 procent ti år senere. Kort fortalt er den offentlige, alfaderlige forskning pumpet op med private midler! Skattekronerne tegner sig reelt for en sjettedel af den danske sundhedsforskning. Billedet bliver ikke bedre, selv om politikerne via Barcelona-aftalen er forpligtiget til at øge investeringerne og bruge én procent af nationens omsætning på sundhedsforskning. De borgerlige politikere ønsker nemlig i stigende omfang at koble den offentlige forskning på private initiativer. Det er det utilslørede formål i rapporten Dansk sundhedsforskning fra 2008, som Ministeriet for sundhed og forebyggelse står bag. Faktisk skal sundhedsvæsenets forskere, genbanker og databaser organiseres, så private interesser i stigende grad ser en idé i at skyde penge i dansk forskning, som det offentlige så bagefter vil støtte med penge. Forestillingen om en offentlig forskning til gavn for alle får endnu en ridse. I Danmark findes der nemlig en håndfuld råd og udvalg i Forskningsministeriet, som skal udvælge

de projekter, staten vil støtte. Det drejer sig om Det frie forskningsråd, Grundforskningsfonden, Højteknologifonden og Det Strategiske Forskningsråd med flere. Rådene deler ud til alt fra robot- til sundhedsvidenskab. Det måske mest interessante er, at de råd, der deler flest penge ud, skal støtte erhvervslivet. Højteknologifonden sidder på 16 milliarder kroner, som skal deles ud til forskning med et åbenbart erhvervsmæssigt potentiale, mens Grundforskningsfonden, der skal sikre den frie forskning, blot har 400 millioner at gøre godt med (2010). Det sætter unægtelig spørgsmålstegn ved motiverne bag forskningen, og hvem der vil blive helbredt i fremtiden. Vil folk med særlige sygdomme få hjælp? Vil industrien og det offentlige skyde penge i forskning, hvor der ikke kan tjenes penge på salg af medicin og hjælpemidler61? Niveauet i forskningen Er der tvivl om de nuværende intentioner, er det naturligt at se på, hvad der kan gøres og spørge, om det er stor forskning eller små fremskridt, der tegner Danmark. Det er svært at belyse. Man kan spørge til mængden af forskningsprojekter, størrelsen og resultaterne. Historiske set placerer Danmark sig pænt i feltet af lande med stærke traditioner for sundhedsforskning. Myndighederne tøver da heller ikke med at fremhæve, at danske forskere har hevet hele seks Nobelpriser hjem inden for lægevidenskab og kemi. Senest modtog læge Jens Christian Skou i 1997 Nobelprisen for opdagelsen af kalium/natrium-pumpefunktionen. Det er 61

Dansk sundhedsforskning ± status og perspektiver, side 10, 14, 16, 30-32 og 34-35 og http://www.fi.dk/raad-og-udvalg

92

selvfølgelig den helt banebrydende forskning, men hvor ofte kan en lilleput-nation være med i den kamp ± en pris hvert 18. år er en svær målestok til at bestemme niveauet af forskningen. I stedet bruges antallet af udgivne og citerede forskningsartikler som målestok. En målestok, hvor kun elleve andre lande kan notere sig for flere artikler siden 1946. Og i forhold til indbyggertallet ligger Danmark i top 3 for indsatsen i efterkrigsårene. Det er med andre ord ikke forkert, at danske forskere arbejder som pisket. Danmark er et videnssamfund i forhold til, hvor mange der bor inden for grænserne. Men groft sagt kan den målestok kun bruges til at sige, at der er hjerneaktivitet i landet. Antallet af artikler fortæller jo ikke, om lægerne har opdaget en ny behandlingsform HOOHU´EDUH´HQVDPPHQK QJPHOOHPYLVVHIRUKROGRJHQV\JGRP Kortlægning af årsagen til sygdom kan selvfølgelig bruges i en forebyggende indsats, men er intet værd i behandlingsøjemed. Set fra en anden vinkel rækker tyngden af undersøgelserne og eksperimenterne til en international syvendeplads. En tredje, mere jordnær måde at vurdere kaliberen af forskning i nye former for behandling på er ved at se på det årlige antal danske patentansøgninger i fht. udlandet. Her er der ikke tale om videnskabelige kvantespring, men opdagelser af nye instrumenter, medicin og hjælpemidler med praktiske fordele. Metoden kan sige lidt om opfindsomheden i forskerkredsene fra år til år uden dog at afsløre nye operationer og metoder. I perioden 2002 til 2006 ansøger danske hospitaler, universiteter og virksomheder om hele 14.636 patenter inden for grenene medicinsk teknologi, bioteknologi og farmaci. Kun et forsvindende lille antal opfindelser får patent. Men antallet af ansøgninger vidner om en egen tro på skaberevne og gennemslagskraft i den store verden. Med risiko for, at der er tale om selv-overvurdering, rækker det til en

placering som klodens 15. mest opfindsomme land på det felt. Landene foran er hovedsageligt verdens nuværende og tidligere supermagter som Frankrig, Holland, Japan, Kina, Schweiz, Sverige, Tyskland og USA. Sverige er med sine otte millioner indbyggere på mange måder det land, som Danmark bedst kan sammenligne sig med. Her blev der til sammenligning søgt mere end 25.000 patenter, mens Finland og Norge med under 4.000 patentansøgninger ikke skal forvente megen ny behandling. Alt i alt er der en del sundhedsforskning i Danmark af en vis standard. Men det er alt sammen overordnede tal og fortæller ikke så meget om forskernes hverdag og de muligheder, der er i dansk forskning. Hvad sker der på klinikkerne for arbejdsmedicin og inden for forskningen i forgiftninger, kræft, lungelidelser og slidskader62? Det arbejdsmedicinske nybrud Livet på klinikkerne for arbejdsmedicin har de seneste to år stået i nybruddets tegn. Færre klinikker og nye opgaver følger i kølvandet på de nye regionernes dagsorden. I sommeren 2010 skønner overlæge Niels Ebbehøj ved Bispebjerg Hospitals Arbejds- og miljømedicinske klinik, at cirka 5.000 danskere årligt forgiftes på arbejdet i hele Danmark. Tallet 62http://forskningsfrihed.blogspot.com/2007/08/nobelpristagerhvornr-fr-vi-nummer-14.html , http://www.wipo.int/ipstats/en/statistics/patents/ , http://vtu.dk/nyheder/pressemeddelelser/2009/analyse-natur-ogteknisk-videnskab-underprioriteres/ , Dansk sundhedsforskning ± status og perspektiver, side 16, 20-22 og 28.

93

er langt voldsommere end hidtil antaget og stykket sammen af oplysninger fra steder som Giftlinjen, Statens Institut for folkesundhed, Ulykkesgruppen i Odense og landets skadestuer. Det er tal, der står i stærkt modlys til de små 400 tilfælde, Arbejdstilsynet årligt registrerer og i endnu højere grad til de ti afsluttede forløb med forgiftede i 2009 i København og Nordsjælland, Danmarks tættest befolkede område. Det er nærliggende at tolke overlæge Niels Ebbehøjs noget chokerende skøn som et symptom på de arbejdsmedicinske klinikkers levevilkår. I en årsberetning for Region Hovedstaden i 2009 bredes billedet ud til andre lidelser, der skyldes jobbet. Det styrker indtrykket. I årsberetningen for Region Hovedstaden står der, at de tre klinikker ± Bispebjerg, Glostrup og Hillerød ± i alt afslutter 1.775 patientforløb det år. Heraf drejer to ud af fem forløb sig om skader i nakke, ryg, arme og ben. Og en fjerdedel af alle, der undersøges, kommer ikke under de ni kategorier, der spænder fra hvide fingre til psykosociale lidelser og kræft. I beretningen er der en sammenligning med de andre regioner, der giver indtryk af, at indsatsen i Danmark er noget tilfældig. Der er store forskelle i, hvilke typer sygdomme, der udredes fra landsdel til landsdel. Udredningerne er arbejdslægernes opklaring af, hvad patienten fejler, og om det skyldes jobbet. Da arbejdslægernes opgave som noget helt særligt begrænser sig til at opklare og forebygge, så tager så godt som al aktivitet sin begyndelse i udredningerne. På papiret har klinikkerne siden deres begyndelse for mere end 30 år siden haft tre lige store opgaver: Nemlig undersøgelse af årsagen til, at enkelte patienter og grupper bliver syge, rådgivning, formidling og så forskning. Men reelt sætter klinikkerne først og fremmest ind med udredning, der kan følges op af rådgivning på arbejdspladsen. En rådgivning, der skal forhindre, at andre

kommer galt af sted. Og er det et helt nyt problem, kan der også blive tale om større kampagner og forskning. Eksempelvis forskes der efter en forklaring på, hvorfor kvindelige malere nedslides tidligere end mænd. Et andet eksempel kan være, hvilken behandling, der bedst kan betale sig ± operation af skuldre eller terapi og instruktion. Kort sagt: Forskningen drejer sig typisk om årsager til sygdomme og muligheder for at komme i arbejde igen. Da udredningerne er så vigtige, er det derfor også påfaldende, at indsatsen ifølge årsberetningen fra hovedstaden er så uensartet. Beretningen påviser store forskelle fra hovedstaden til andre landsdele. Eksempelvis udgør luftvejslidelser 3 % af udredningerne i region Hovedstaden mod 22 % i Slagelse. Og psykiske belastninger udgør 8 % for hovedstadsområdet mod 35 % i Herning og 24 % i Haderslev. Ifølge Lilli Kirkeskov, der er ledende overlæge på Bispebjergklinikken, har forskellene to årsager. ´'HU HU V UOLJH HUKYHUY L EHVWHPWH RPUnGHU - som store fabrikker - der smitter af på klinikernes fokus, og så er det et spørgsmål om traditioner og midler på de enkelte klinikker. Eksempelvis har man tidligere ansat flere psykologer i Herning, fordi der har været fokus på psyko-VRFLDOH OLGHOVHU´ IRUNODUHU overlæge Lilli Kirkeskov. Det er uden for diskussion godt, at klinikkerne rundt om i landet har forsøgt at indrette sig efter det lokale arbejdsliv. Der opstår bare et problem, når klinikkerne kun ser toppen af isbjerget. Lilli Kirkeskov forklarer, at hvis der udredes og informeres om en bestemt lidelse, oplever klinikkerne en kæmpe søgning, fordi arbejdsstyrken oplever, at den pludselig kan få dækket et behov. Derfor er der umiddelbart også fornuft i, at regionerne vil styrke det faglige miljø og øge kvaliteten på de

94

enkelte klinikNHU«'HWVNHUYHGDWO JJHNOLQLNNHUVDPPHQ klinikker bliver til syv større enheder i Esbjerg, Herning, København, Odense, Ålborg og Århus. Endnu mangler klinikkerne i Nykøbing og Slagelse at flytte til Køge. I årsrapporten fra Region Hovedstaden i 2009 medgives det, at det er håbet, at en sammenlægning i hovedstaden vil styrke det faglige miljø og øge kvaliteten af udredninger af patienter, forskning, formidling og uddannelse. I hovedstaden såvel som det øvrige land er målet, at der ikke længere skal sidde en specialist i slidskader i den ene ende af de tidligere amter og en ekspert i psykiske lidelser i den anden ende. I stedet skal de nye klinikker have et bredere udvalg af eksperter. Det skal så styrke lægernes faglighed og højne indsatsen. Et argument, der bliver båret frem i fire ud af fem regioner. Men når lægerne kun ser toppen af isbjerget, er det vel et tegn på, at der er et større behov? Derfor ligner det et paradoks, at de arbejdsmedicinske klinikker lægges sammen, og ikke hver især styrkes63.

også berettes om de arbejdsmedicinske klinikker og BST ± BedriftsVXQGKHGVWMHQHVWHQ,DUWLNOHQVWnUGHU´0HGDIYLNOLQJHQDI Bedriftssundhedstjenesten bliver fremtiden for de få tilbageY UHQGH EHGULIWVO JHU PHJHW SUREOHPDWLVN´ cUVDJHQ WLO GHQ bekymring er, at Anders Fogh Rasmussen som nyvalgt statsminister ikke tøver med at gøre alt for at nedlægge BST. En tjeneste, der oprindeligt kom på tale, efter at de 13 amter med XQGWDJHOVH DI %RUQKROP L EHJ\QGHOVHQ DI ¶HUQH LQGI¡UWH arbejdsmedicinske klinikker. Myndighederne vurderede dengang, at klinikkernes indsats ad åre burde suppleres med ansættelsen af op mod 450 læger under BST. En bemanding, der er mindre end i alle andre nordiske land. Det er på den baggrund, de brogede regionale tiltag skal ses. Det er også derfor, at håndteringen af de arbejdsmedicinske forhold i region Hovedstaden kun kan chokere. I forbindelse med SODQO JQLQJHQ DI 5HJLRQ +RYHGVWDGHQ P¡GHV ´8QGHUudvalget YHGU V\JHKXVVWUXNWXU´ Sn $PWVJnUGHQ L +LOOHU¡G WLO HW QLHQGH møde i 2006. Medlemmerne skal blandt andet fastsætte de fremtidige grænser for, hvor mange borgere der skal være pr. klinik i den kommende region. Der findes et papir, som udstikker vide rammer. Der skal mindst være 800.000 borgere og optimalt det dobbelte. I papiret står der intet om en passende bemanding. Uden anførte begrundelser beslutter udvalget, at sætte grænsen til 1.600.000 borgere, som svarer til det samlede befolkningstal. Sammenlignet med de andre regioner er Hovedstaden geografisk den mindste, men med den klart største befolkning. I Nordjylland er der eksempelvis 600.000 borgere til en klinik. I foråret 2010 rives de ansatte på klinikkerne i Glostrup og Hillerød op og flyttes til Bispebjerg. Lægernes skal dog en tid endnu køre ud og tage imod patienter på de to gamle klinikker.

E n tvivlsom dagorden Fornemmelsen af, at der er andre hensyn end de arbejdsmedicinske bestyrkes i et 25-års jubilæumstidsskrift for Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin fra 2005. I skriftet findes naturligvis en artikel om arbejdsmedicinens historie, hvor der 63

Dasam 25 år, Dansk Selskab for Arbejds og Miljømedicin 1980-2005, af Redaktionsgruppe: Johan Hviid Andersen, Jens Peter Bonde, Finn Gyntelberg, Jens Peter Johansen, Sigurd Mikkelsen, Rolf Petersen, Jane Frølund Thomsen, side 14-17 og 19-21, 25, 27-42; Årsberetning 2009 Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg, side 3-6 og http://www.avisen.dk/5000forgiftes-paa-jobbet-hvert-aar_129090.aspx

95

Glæden over at være blevet samlet, så fagligheden kan højnes, er stor blandt de 28 læger, sekretærer og andre ansatte, der er flyttet ind i den aldrende portbygning på Bispebjerg Hospital. I første omgang giver det sig udtryk i et ønske om at færdiggøre den forskning, der foregår inden, at profilen for afdelingen skærpes. Men allerede få måneder efter sammenlægningen ryster murene. Region Hovedstaden skal spare i 2011, og politikerne agter ikke at bruge plæneklipperen. I stedet står den nye arbejdsmedicinske afdeling for skud, da antallet af akutte opgaver på Bispebjerg er eksploderet. I et notat fra direktionen fremgår det, at ledelsen er parat til at gå drastisk til værks. Den arbejdsmedicinske afdeling skal spare 28 % på budgettet. Det betyder, at mere end 300 udredninger årligt sløjfes, og der skal fyres 7,5 ansat for at spare knap fem millioner kroner på lønnen. Der sættes også en streg over udredningerne i Glostrup og Hillerød. En skriftlig udtalelse fra den arbejdsmedicinske afdeling en måned tidligere virker i første omgang ikke afskrækkende. Direktionen bliver ellers gjort opmærksom på, at det vil have helt uoverskuelige konsekvenser. Føres planerne ud i livet, vil det knibe med at drive den landsdækkende giftlinje og koste jobbet for tre specialuddannede overlæger, to og en halv sekretær, en sygeplejerske og en seniorforsker. Det betyder, at de arbejdsmedicinske afdelinger i Midtjylland og Syddanmark vil være langt bedre bemandet og samtidig stå over for færre borgere. Lægerne på Bispebjerg påpeger også, at afdelingen på alle fronter vil få svært ved at leve op til Sundhedsstyrelsens ønske om mere kvalitet og højere faglighed64. Det lykkes til sidst at forhindre den

dramatiske udviklingen i hovedstaden i et års tid, herefter er fremtiden uvis. L ukninger og fremsk ridt I region Syddanmark er landskabet også blevet kraftigt ommøbleret. To afdelinger er blevet nedlagt, men i modsætning til Hovedstaden har klinikkerne i Esbjerg og Odense arvet alle opgaver, specialister, patienter og penge. Lars Brandt, der er ledende overlæge på de arbejdsmedicinske afdeling i Odense, fortæller, at lægerne helst havde set, der kun var én klinik, men af hensyn til afstandene for patienterne blev det altså to. En konsekvens af de nye forhold er markant kortere ventetider på undersøgelser af mistanke om psykiske arbejdsskader i Odense. Og i Esbjerg er det arbejdspsykologiske område under opbygning. ´9L RSOHYHU HQ VWLJQLQJ L SV\NLVNH OLGHOVHU IRUGL GHU EOLYHU stillet stadig højere krav til produktivitet og omstillingsparathed, og det fnUVWDGLJIOHUHVY UWYHGDWNODUH´IRUW OOHU/DUV%UDQGW side 14-17 og 19-21, 25, 27-42; Årsberetning 2009 Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg, side 3-6; Direktionens notat til Koncern Økonomi af 5. august 2010: Redegørelse for udmøntning af yderligere besparelse 2010 Bispebjerg hospital, Høringssvar vedrørende forslag tilbesparelser ved effektivisering og kapacitetsreduktion 2010/2011, Udtalelse fra MED-udvalget, Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling af 1. juli 2010 vedr. Besparelse 2011 med udmøntning af besparelse og Bilag til Skema vedrørende udmøntning af besparelser for Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital (http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/CBB229EC-0A2F4EDC-BD6A-ED422BFD2254/0/FU12082010_Bilag_til_sag_121.pdf , side 37-39 og 42-46); Den 30. november 2006, Underudvalget vedr. sygehusstruktur, sag nr. 1- mindre kliniske specialer, (http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/D113AEBB-BEBA-47BA-B5E3F2356D414E9E/0/HOSPBeslut301106.pdf , side 3-5)

64Dasam 25 år, Dansk Selskab for Arbejds og Miljømedicin 1980-2005, af Redaktionsgruppe: Johan Hviid Andersen, Jens Peter Bonde, Finn Gyntelberg, Jens Peter Johansen, Sigurd Mikkelsen, Rolf Petersen, Jane Frølund Thomsen,

96

En tendens, som gælder for hele landet. De fleste henvisninger skyldes dog stadig problemer med bevægelses-apparatet og så kommer der også en lind strøm af hvide fingre og mistanker om erhvervsbetinget astma og allergier. Netop psykiske lidelser og astma er to af tre områder, hvor Region Syddanmark ønsker at gøre en særlig indsats. Dels deltager regionen i programmet ´7LOEDJH WLO DUEHMGHW´ VRP OHGHV DI GHW 1DWLRQDOH )RUVNQLQJVcenter for Arbejdsmiljø. En undersøgelse, der skal måle graden af ti kommuners succes med at holde folk med forskellige arbejdsskader i arbejde. Et andet projekt, som Gigtforeningen kraftigt støtter, er forskningen i, hvilket omfang slidgigt i knæ og hofter er arveligt eller skyldes bestemt arbejde. Til det formål bruges et unikt register over tvillinger, hvor man sammenligner udbredelsen af gigt og arbejde. Og så håber overlæge Lars Brandt at kunne opbygge et landsdækkende laboratorium for arbejdsastma og -allergi. ´9i er ved at opbygge et eksponeringskammer, hvor eksempelvis en bagerlærling med en bragende astma kan blive testet for, RPKDQUHDJHUHUSnKYHGHPHO´IRUW OOHU/DUV%UDQGW,GpHQPHG kammeret er, at når lægerne ikke kan gennemskue årsagen til en reaktion, kan man rekonstruere arbejdsdagen og måle på lungefunktioner osv. Det er hans opfattelse, at arbejdsmiljøet generelt ser flot ud sammenlignet med for 30 år siden, hvor de fleste som kom, var blevet kronisk hjerneskadede. Men i brancher med træ, metal og byggeri er der stadig problemer med kemi, røg og støj. Helt så positivt er det ikke i region Midtjylland, hvor lukningen af den arbejdsmedicinske klinik i Skive ikke er sket uden LOindsigelse. LO har ønsket at komme med på råd og udtrykt bekymring for, at de nye afstande vil få færre til at sætte sig ind i bilen og køre til de arbejdsmedicinske klinikker. Efterfølgende

rammes regionen i 2009 også af nedskæringer. Fire ud af 100 kroner skal spares, og så skal kræft-indsatsen skrues op på bekostning af andre behandlinger. Det har betydet, at indsatsen for arbejdsmedicin er blevet skåret med 20 procent. Alligevel er regionen, der bebos af 1,2 millioner jyder og strækker sig fra Harboøre ved Limfjorden til Ebeltoft med hele Djursland og sydpå mod Vejle og Ringkøbing, det sted, hvor arbejdsmedicinen har det bedst. I dag er der to klinikker i henholdsvis Herning og Århus med den højeste bemanding i landet ± knap 38 fuldtidsjob i alt. Og begge klinikker har en professor ansat. Det siger derfor sig selv, at det er her, forskningen i arbejdsmedicin er størst. Herning er blandt andet det førende forskningscenter for arbejdsulykker i Danmark og landets ansigt udadtil på det felt. Her forskes der i alt fra sikkerhed og adfærd i risikable brancher som bygge- og anlæg til arbejdsmiljø og evnen til at få børn. Men Herning står langt fra alene med forskningen, for i 2008 slog Dansk Ramazzini Center teltpælene ned i det midtjyske. Centeret er et femårigt samarbejde mellem arbejdslæger i region Midtjylland og Nordjylland, hvor uafhængig forskning i arbejdsmiljø koordineres. Overlæge og formand for centret Ane Marie Thulstrup fortæller, at arbejdsmedicinerne længe har savnet centeret, der ikke ville være der uden private fonde. Arbejdsmedicinen savner nemlig faste offentlige beløb, der kan sikre en løbende forskning, og så burde fondene tage det ekstra tryk og sikre konkurrence mellem forskerne, men sådan er det altså ikke. ´9L KnEHU Sn DW GHW EOLYHU IRUO QJHW RP WUH nU 9L KDU MR allerede nået meget. Vi har dokumenteret, at det er et effektivt FHQWHU´ VLJHU IRUPDQG $QH 0DULH 7KXOVWUXS $OOHUHGH QX HU  ph.d.-afhandlinger om identifikation, risikofaktorer og rehabilitering under udarbejdelse. Ane Marie Thulstups helt store kilde til

97

inspiration er den kliniske/epidemilogiske afdeling på Århus sygehus. De offentliggør meget forskning og har blandt andet brugt registre til lave statistiske prognoser over forskellige sygdomme, så man kan sammenligne behandlingen og vurdere, om indsatsen er tilstrækkelig. Hun betegner her og nu den arbejdsmedicinske situation i Danmark som rimelig. Det skal ses i forhold til, at lægerne ikke gav en ens udredning på den samme sygdom i nord og syd for ti år siden. Og så kommer lidt af en bombe. ´9L YHG VDPPHQOLJQHW PHG DQGUH ODQGH, at mindst 500 danskere hvert år ikke får opdaget arbejdsrelateret kræft, så RPUnGHW NXQQH JRGW RSSULRULWHUHV´ IRUW OOHU $QH 0DULH Thulstrup. Blandt andet er problemerne med asbest langt fra slut. Frem til 2020 vil der fortsat være 70-80 nye tilfælde med den dødelige asbestose. Lægerne forventer først, at færre vil dø af arbejdslidelsen på et senere tidspunkt. Lægerne venter også, at mange andre stoffer og kemikalier forsat vil give kræft. En påstand, der vækker til eftertanke, når der i Danmark dør væsentlig flere af kræft end i andre vestlige lande. Ane Marie Thulstrup HU LNNH L WYLYO RP DW (8¶V WHVWSURJUDP REACH, der skal forhindre de farligste produkter, har huller, men det er et politisk spørgsmål. Klinikkerne kan i første omgang kun håndtere det på individ-niveau og finde sammenhænge. Hun forklarer, at man tidligere har set, at produkter testet på dyr har haft skadelige virkninger på mennesker. Et andet eksempel er indsatsen over for maling. ´'HWYDUILQWDWPDQXGVNLIWHGHGHROLHEDVHUHGHPDOLQger, der gav malerhjerne, men nu ser vi så eksempler på, at vandbaseret PDOLQJ JLYHU DVWPD RJ KXGHNVHP´ IRUW OOHU $QH 0DULH Thulstrup. Ud over at der sagtens kunne gøres mere ved op-

sporingen af farlige stoffer, kunne hun også forestille sig, at arbejdsmedicinen i fremtiden inddrog egentlig behandling. Foreløbig sker det i det små på det psyko-sociale område og inden for lidelser i bevægeapparatet65. Ingen stær k forskning uden firmaer Så er Danmark længere fremme i skoene, når det gælder behandlingen og forskningen i kræft. Blandt andet er det bevist, at mere end en række forskellige kræftsygdomme som prostatamave-, lever-, og lungehindekræft typisk skyldes særlige job. Det er dokumenteret, at mange faglærte i håndværksfag har øget risiko for flere særlige kræftsygdomme. Der bliver satset store beløb på ny behandling og forskning, men det bedste er måske, at færre faktisk dør af mavekræft og et par enkelte andre sygdomme end tidligere. Men set i et bredt perspektiv har Danmark ikke rørt meget på sig i et halvt århundrede. Flere danskere dør af kræft end i de fleste andre rige lande. Enkelte kræftformer er endda eksploderet herhjemme ± også i forhold til andre lande. Den situation er der flere forklaringer på. Knud Juel, der er forskningsleder ved Statens Institut for Folkesundhed, peger på, at statistikkerne kunne tyde på, at behandlingen kommer for sent i gang. Han spørger sig selv, hvad en specialiseret kræftlæges anstrengelser nytter, hvis patientens 65

Notat til Region Midtjylland, Samarbejde mellem Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital og Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning (http://www.rm.dk/files/Politik/Dagsordener/FU091208/Bilag%20punkt%2015 .pdf , side 25-28) og Revideret forslag til hospitalsplan for region Midt, Bilag til Regionsrådets møde den 22. oktober 2008, punkt nr. 1 (http://www.rm.dk/files/Politik/Dagsordener/RR221008/Bilag%20punkt%201. pdf , side 70 og 71) og interviews med flere overlæger.

98

egen læge ikke i tide får mistanke til, at noget er galt. Kræftlægen kan stå med verdens bedste scanner og behandling, men vil have tabt på forhånd, hvis skaden er sket før behandlingen. Læge og formand for Kræftens bekæmpelse Frede Olsen anerkender problemet og kritiserer politikerne for at have lavet en glimrende kræftplan ± Kræftplan II ± men undladt at få den op at køre. Hans kritik har to centrale punkter: Han griber Knud Juels mistanke og peger på, at der mangler lokale centre, der kan opdage kræftsygdom, når de praktiserende læger kommer til kort. Og så vender Frede Olsen blikket mod forskningen: ´'HW HU JHQHUHOW WULVW DW GH IRUVNQLQJVVW\UHQGH P\QGLJKHGHU har været alt for snæversynede og visionsløse med at lægge en forskningsstrategi, der adresserer de behov, vi har i Danmark. Det er paradoksalt, at vi i Danmark har de bedste forskningsaktiviteter i verden målt som antal publikationer pr. 1.000 indbyggere. Meget forskning bør lede til en bedre indsats i praktisk behandling, men samtidig ligger vi i den dårlige ende, hvad angår samlede resultater. Så må alarmklokkerne da ringe hos forskningsministeren. Forsker man i det rigtige? ForsømPHUPDQQRJHW"´ Frede Olsen mener, at der skal mere fokus på de rammer, som behandlingen og udviklingen lever under. Ledende overlæger på flere hospitaler medgiver, at den kliniske kræftforskning har fået kniven. Der mangler penge til sekretærer, administrative projektmedarbejdere og redskaber. Bare to år efter nedlæggelsen af amterne er 88,5 millioner kroner om året til klinisk kræftforskning blevet skåret ned til ingenting. Derfor mener professor og klinikchef for Rigshospitalets Onkologiske Klinik Hans von der Maase, at den danske kræftforskning står ved en skillevej, hvor der ikke gives penge til de nødvendige medarbejdere og administrative redskaber.

´0DQ Pn VWDGLJ NRQNOXGHUH DW GDQVN NU IWIRUVNQLQJ VWnU stærkt internationalt, men jeg føler mig overbevist om, at vi er ved en skillevej. Hvis ikke vi gør noget nu, kan vi ikke bevare GHQSRVLWLRQ´VLJHU+DQVYRQGHU0DDVH+DQPHQHU'DQPDUNL løbet af få år vil tabe terræn, når grundstenen for den kliniske kræftforskning er sparet væk. Det betyder, der ikke længere er råd til at lave tunge kliniske forsøg, der er uafhængige af medicinalindustrien. ´, GDJ HU  SFW DI GH NOLQLVNH IRUVNQLQJVHQKHGHU Sn kræftDIGHOLQJHUQHILQDQVLHUHWDIPHGLFLQDOLQGXVWULHQ« 2JPHJHWDI den udvikling, der er sket, ville ikke være sket, hvis det ikke havde været i samarbejde med industrien. Derfor er det ikke rimeligt at gøre industrien til skurke og samarbejdet til et SUREOHP 3UREOHPHW HU EDODQFHQ´ VLJHU SURIHVVRU +DQV YRQ GHU Maase. Han og andre læger genkender, at det offentlige ikke har råd til at iværksætte egen forskning. Det bliver i stedet industrien, der beslutter, hvilke områder der skal forskes i. Det betyder, at der kun forskes i områder, som der er økonomiske muligheder i. ´'HWHUQHPWDWIRUHVWLOOHVLJDWNOLQLNHUHKDUVW¡UUHLQWHUHVVHL at undersøge problemstillinger, hvor der ikke indgår nye stoffer. « 0HQKYLVGHWLNNHHUQRJHWVRPLQGXVWULHQVSRQVRrerer, må YL RSJLYH DW JHQQHPI¡UH SURMHNWHW´ VLJHU +DQV YRQ GHU 0DDVH Det er i hans øjne en skam, at der ikke er penge til forskning nu, hvor der er lempet på mulighederne for eksperimentelle behandlinger i Danmark. Eksperimenter er normalt præget af mere opmærksomhed på de enkelte patienter, og egen udvikling af nye metoder betyder i reglen, at landene hurtigere sætter nye afprøve-

99

de metoder i spil. Men trods triste udsigter er der også muligheder66.

Danmark er blandt de mest forskende lande i forhold til, hvor mange vi er. Og så sættes fingeren på problemet. ´, 'DQPDUN HU YL PnVNH LNNH Vn JRGH QnU GHW J OGHU RP DW oversætte forskningen til behandling. Og vi er måske heller ikke så gode til at sikre, at mulighederne er ens for alle. For der er ventetider, og de praktiserende læger har en fornemmelse af, at systemet er stresset. At der ikke er muligheder nok. De sorterer i højere grad patienterne fra ved at beGH GHP RP DW VH WLGHQ DQ´ fortæller Liselotte Højgaard. Da op mod 80 % af alle kræfttilfælde eksempelvis opdages af de praktiserende læger, tror hun, at mange syge tabes på gulvet, fordi man både på sygehuset og hos doktoren venter for længe med at gribe ind. ´'HW HU ILQW DW VQDNNH PHG SDWLHQWHUQH PHQ KYLV GH IHMOHU noget, er det altså meget bedre at få syn for sagen og gøre det rigtige første gang: at tage billeder og blodprøver. Det tror jeg LNNH YL HU JRGH QRN WLO´ VLJHU /LVHORWWH +¡MJDDUG GHU HU overbevist om, at det er et forhold, der også har betydning for hendes afdeling - den bedste afdeling i Norden til PET-scanning. Afdelingen har fire moderne PET-scannere stående i Rigshospitalets kælder. Det er fire scannere, der kan fotografere livet i kroppen i modsætning til apparater som MR- og CT-scannere, der i stedet fotograferer skelettet og organernes udseende. PETscannerne viser nemlig, hvordan kroppens celler brænder energi af. Det sker ved at filme cellernes forbrug af et sukkerstof med radioaktivt Flour18. Kunsten er så at skelne mellem arbejdende muskler og kræftceller. Faktisk kan lægerne se kræftceller på ned til en halv centimeter i diameter, men uden nok erfaring vil eksempelvis den ekstra tørst på sukker i løberens ben blive forvekslet med tegn på fare. Faktisk er PET-scanningerne i dag på et niveau, hvor det er muligt at spore svulster tidligere, og man

M ulighedernes land Da professor Liselotte Højgaard åbner døren, er det ikke kun til hendes chefkontor på Rigshopitalets afdeling for Nuklearmedicin. Der er også en dør til mulighedernes land. Hun styrer en af landets i øjeblikket mest avancerede medicinske afdelinger, og så er hun samtidig formand for Sammenslutningen af Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd i Europa ± The European Medical Research Councils eller bare EMRC. Hun har med andre ord et overblik som få, fordi hun er blandt de mennesker, der rent videnskabeligt flyver højest og kommer længst omkring. Liselotte Højgaard er med andre ord dagligt i kontakt med patienter, ledende forskere og politikere i og uden for Danmark. Derfor er hendes syn på sagen helt nødvendigt. Der er to budskaber, der går igen i professor Liselotte Højgaards fort OOLQJ QHPOLJ ´HW VWUHVVHW VXQGKHGVY VHQ´ RJ ´YLGHQVNDESnK¡MWLQWHUQDWLRQDOWQLYHDX´'HWHUWRPHOGLQJHUGHU dækker situationen i det danske sundhedsvæsen. Dermed har hun sat ord på den danske udvikling de seneste 40 år. Hun peger med det samme på, at danskerne dør for tidligt samtidig med, at

66

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte i Danmark, side 100, Det Danske paradoks ± debatbog om kræftbehandlingen, side 10, 13-15, 32, 35, 60, 65-70. http://translate.google.dk/translate?hl=da&langpair=en%7Cda&u=http://osha.e uropa.eu/en/OSH_world_day/occupational_cancer

100

kan også skelne de forskellige stadier for visse kræftsygdomme. Dermed er det også sagt, at det er muligt at se, om behandlingen virker, eller andre midler skal tages i brug. Desværre er der et stort antal kræftsygdomme, hvor metoden ikke dur. Eksempelvis hud-, nyre- og urinvejskræft, der ofte hænger sammen med visse job. Og så uddyber hun sin mistanke om, hvorfor det oftere går galt i Danmark end i udlandet: ´-HJ WURU GHU QRJHQOXQGH HU GH 3(7-scannere rundt omkring på sygehusene, som der skal være. Men når man ser på USA, tager hver scanner tre gange så mange billeder som i Danmark. Og i Danmark har vi en kedelig rekord, hvor al for mange dør af NU IWRJOHYHWLGHQLVQLWHUIRUNRUW´IRUNODUHU/LVHORWWH+¡MJDDUG og siger så, at det med PET-scannerne står i en ældre artikel. Hun ser situationen som et tegn på, at nok har Danmark avanceret udstyr og forskning, men det kniber med at organisere og bruge mulighederne, så de gør mest gavn. Det har fået hende til at grave efter nye tal, som hun håber på vil afsløre, at hun har ret. Samtidig tror hun, at lægerne har nået en grænse, hvor hensynet til økonomi nemt kommer til ligge over retten til hjælp. Det er ikke lang tid siden, at hun måtte huske sine yngste læger på, at de altså først og fremmest var læger og ikke skulle tælle kroner og øre. Men det er ikke kun et spørgsmål om lægernes indstilling og indretningen af sundhedsvæsenet. Det er også et spørgsmål om, at sundhedsvæsenet får for lidt. Eksempelvis spenderer Frankrig 13 % af landets omsætning på sundhed, mens Danmark lægger 10 %. De ekstra penge i Frankrig går til at sikre, at der altid er læger, der øjeblikkeligt kan tage nye patienter. I Danmark er det omvendt. Her er altid så mange patienter, at lægerne aldrig står med tomme hænder. Dermed giver professor Liselotte Højgaard direkte

udtryk for, at den dårlige livsstil ikke er hele forklaringen på, at danskerne ikke ældes med ynde. ´1nU YL VN OGHV XG IRU DW U\JH RJ GULNNH IRU PHJHW VSLVH usundt og motionere for lidt. I det hele taget have en risikoadfærd, fordi vi kører uden cykelhjelm, så skal man i mine øjne også lige kigge på, om sundhedsvæsenet er bedre eller dårligere end i andre ODQGHQnU IRONVnHUEOHYHW V\JH´VLJHU /LVHORWWH+¡MJDDUG+XQ sigter direkte til diskussionen, om den korte levetid skyldes livsstil eller et sundhedsvæsen, der ikke slår til. Hun mener som andre fagfolk, at livsstil fylder for meget. ´-HJtror, at sundhedsøkonom Jes Søgaard har ret. Og jeg kan godt lide hans udgangspunkt. At han vil have flere tal. Jeg tror ikke, vores vaner alene kan få os til at ligge så skidt i VWDWLVWLNNHUQH´ DUJXPHQWHUHU /LVHORWWH +¡MJDDUG +XQ QLNNHU samtidig genkendende til, at det private bruger flest penge på forskning og tilføjer, at Danmark er det sted i verden, hvor der er mest erhvervsmæssig finansiering af den offentlige forskning. ´'HWEHW\GHUDWGHWSULYDWHLK¡MJUDGV WWHUGDJVRUGHQHQIRU hvad der forskes i. Det private synes, det er mest sexet at skyde penge i high-tech forskning. Og det offentlige sørger ikke engang for, at der er penge nok til, at forskerne har de sygeplejersker, edb-IRON WHNQLNHUH RJ FRPSXWHUH VRP GHU VNDO WLO´ VLJHU Liselotte Højgaard. Hun mener, det er synd, for som sagt tidligere er dansk forskning rent teknisk i top. Dels er den danske nuklearmedicinske afdeling blandt Europas fem bedste, dels er der rundt om i landet forskning i verdensklasse, og så står videnskaben foran en række fundamentale ændringer i måden at behandle på. Professor Liselotte Højgaard breder en verden ud, som de færreste har hørt om ± mulighedernes land. Der er strålekanoner uden bivirkninger i Upsala til en milliard kroner stykket og

101

forskere, der knokler med at lave en lilleput-udgave af Grenobles gigantiske synchroton. En partikel-accelerator, som er to kilometer i diameter. Men lige nu hælder Liselotte Højgaard til, at sundhedsvidenskaben først og fremmest vil blive præget af tre andre væsentlige skridt. ´/LJH QX HU GHW Q\H PXOLJKHGHU for at stille diagnoser med billeder, der vokser mest internationalt. Herhjemme er hospitaler og sygehuse gode til teknik, men de praktiserende læger har for VY UWYHGDWNRPPHWLO´EHJ\QGHU/LVHORWWH+¡MJDDUG'HUPed er hun på linje med Frede Olsen fra Kræftens Bekæmpelse. Det næste store skridt har været i støbeskeen en tid, men nu er der tegn på, at det kommer til at gå rigtig hurtigt. ´,IUHPWLGHQYLOPDQXQGHUV¡JHSDWLHQWHUQHVJHQHUIRUDWILQGH ud af, hvilken behandling der passer dem bedst. Røde eller blå SLOOHU´ IRUWV WWHU /LVHORWWH +¡MJDDUG %nGH L (XURSD RJ 86$ udvikles nye metoder, så lægerne kan se hvilken medicin, der dur. Hele den verden at udvikle metoder til at forske i personlig medicin bliver stort. I USA har FDA, den amerikanske lægemiddelstyrelse, fået en ny chef, Margaret A. Hamburg. Hun er ifølge Liselotte Højgaard stærk. Hendes kritikere mener, at personlig medicin bliver for dyr. Men hun hævder til gengæld, at det på sigt faktisk er billigere, fordi det koster mindre at gøre det rigtige med det samme frem for at fortsætte med en behandling, der ikke virker. Påstanden har en vis styrke, men det der gør Margaret A Hamburg virkelig stærk er, at hun har slået pjalterne sammen med Francis S. Collins, chefen for NIH - National Institute of Health. Han stod tidligere i spidsen for kortlægningen af de menneskelige gener, og hans institut har 31 milliarder dollars om året til medicinsk forskning. Det er tre gange så meget som hele Europa.

´'HU HU altså med andre ord massiv opbakning til den skræddersyede medicin. Den kommer til at gælde på alle fronter. +HUKMHPPHHUYLRJVnJRGWPHGPHQYLHULNNHYHUGHQVI¡UHQGH´ siger Liselotte Højgaard. Men der sker absolut noget på det nanomedicinske område i København og i den jyske hovedstad Århus. Det tredje punkt, der får betydning, er en særlig europæisk indsat. 3URMHNWHW KDU IRUODGW WHJQHEU WWHW RJ KHGGHU Sn GDQVN ´6XQG DOGULQJ RJ HU XQGHU ´(XURSH  )ODJVKLS ,QLWLDWLYH´  'HW program handler først og fremmest om, at Europa er ved at sakke bagud på hele forskningsområdet. EU har derfor lavet en plan, der det næste årti skal ændre på det. En del af den plan er projektet ´6XQGDOGULQJ´ ´'HUEOLYHUIOHUH OGUHHQGXQJHL(XURSD'HUIRUDUEHMGHU(8 for, at de ældre skal holde sig raske længere og så dø efter kort tids sygdom. Det giver den bedste livskvalitet for befolkningen og HU ELOOLJVW IRU VDPIXQGHW´ VLJHU /LVHORWWH +¡MJDDUG (8 DUEHMGHU på at sætte ind over for brede folkesygdomme som alzheimer, hjerte- kar-lidelser, sukkersyge og visse kræftformer. Under alle omstændigheder er EU ved at berede sig på at indrette forholdene omkring forskningen, så flere private vil skyde penge i. Her kommer Molekylær Medicinsk afdeling på Skejby hospital og Center for DNA-Nanoteknologi i Århus ind i billedet67. Forsker i præcis genetisk behandling Torben Falck Ørntoft er overlæge og professor på MolekylærMedicinsk afdeling på Skejby hospital. I daglig tale kaldes afdelingen MOMA. MOMA er unik i internationale sammen67

Interview med professor Liselotte Højgaard og Europe 2020 Flagship Initiative ± Innovation Union..

102

hænge, fordi afdelingen er en sygehusafdeling, der huser en stor forskergruppe, som bruger arvemateriale - DNA fra patienter - til klinisk, molekylær forskning. Det helt særlige ligger i, at de 60 laboranter, molekylær-biologer og læger foretager en kombination af forskning og rutinearbejde. På den ene side er afdelingen på forkant med at stille diagnoser ud fra DNA for patienter, der har så forskellige lidelser som hjerte-, kirtel- og kræftsygdomme. Eksempelvis sukkersyge og tyktarmskræft. På den anden side har forskerne helliget sig udforskning af sammenhængen mellem menneskets personlige genprofil, og hvordan kendt kræftmedicin doseres bedst. Specielt kræft i blære, prostata og tyktarm har MOMA kig på. ´9L SU¡YHU DW IRUVWn KYDG GHU IRUegår i kræftcellerne. Vi ser mange forandringer i cellerne. Eksempelvis tab af kromosomdele. 'HQ IRUVWnHOVH KDU EHW\GQLQJ IRU KHOEUHGHOVHQ´ IRUW OOHU SURIHVsor Torben Falck Ørntoft og påpeger, at MOMA prøver at forstå nye sammenhænge som eksempelvis ændringer af arvemassens betydning for udvikling af aggressiv kræft. Han fortæller, at det største håb er knyttet til den arvelige kræft. ´9L J¡U PHJHW XG DI DUYHOLJ NU IW &D WR SURFHQW DI DOOH tyktarms-WLOI OGHHUDUYHOLJHRJNDQIRUHE\JJHV´VLJHUSURfessor Torben Falck Ørntoft og fortsætter: ´'HU HU PHJHW In NU IWIRUPHU GHU LNNH HU DOGHUVV\JGRPPH Mellem otte og ni ud af ti af alle kræftformer skyldes, at generne bliver ustabile i 70-nUVDOGHUHQ´ 'HW HU SURIHVVRU 7RUEHQ )DOFN Ørntofts erfaring, at kun meget få tilfælde af kræft beviseligt skyldes arbejdet. Umiddelbart er der altså ingen særlig fare for, at håndværkere langsomt får kræft af arbejdet, selv om EU godkender byggematerialer uden at undersøge risikoen for kræft. De fleste farer i Danmark er fjernet, lyder svaret.

Professor Torben Falck Ørntoft mener i stedet, at MOMAs resultater vil kunne bruges helt anderledes forebyggende. Det kan om få år blive et spørgsmål, om den enkelte overhovedet vil vælge et givet fag. ´9L YLO RP In nU IRUVWn arvemassen så godt, at lægerne kan undersøge, om den enkelte har anlæg for hjertesygdomme, bindevævsskader, allergier og lignende. Den viden kan bruges til at Y OJH HUKYHUY HIWHU´ VLJHU SURIHVVRU 7RUEHQ )DOFN ‘UQWRIW +DQ forudser samtidig, at borgerens medfødte helbred og fysik vil blive et tema for, hvordan uddannelse og job fremover vælges. ´)DUHQHUDWIRUVLNULQJVVHOVNDEHUQHLNNHYLOIRUVLNUHIRONVRP QRN KDU HYQHUQH PHQ LNNH JHQHUQH WLO HW JLYHQW IDJ´ XGWDOHU Torben Falck Ørntoft. Derfor kan det medfødte helbred blive afgørende for unges valg af uddannelse, idet ingen ønsker at vælge et fag, der giver lige præcis dem stor risiko for sygdom. Der er altså bedre mulighed for at forstå sygdommene og dermed gøre noget ved dem. Og netop på Center for DNA-Nanoteknologi kigger man længst ud i fremtiden herhjemme. Her er det måske bedste bud på mulighederne i de kommende år68. Nano-oprustningen Jørgen Kjems er professor på Molekylærbiologisk institut i Aarhus og er en af lederne af Danmarks Grundforskningsfonds ´&HQWHU IRU '1$-1DQRWHNQRORJL´ GHU HU HW VDPDUEHMGH PHOOHP flere institutter. Det nye center har allerede opfundet mikroskopiske DNA-kasser ± nano-kasser som kan flyde rundt i blodbaner-

68

103

Interview med professor og overlæge Torben Falck Ørntoft ved MOMA.

ne og opdage sygdomme og med tiden også frigive medicin til syge celler, fordi de reagerer på bestemte molekylære koder. Jørgen Kjems mener, at lægevidenskaben med nanoteknologien i fremtiden får en række nye muligheder i hænderne. Han peger hurtigt fire indsatsområder ud, hvor nano-medicin og teknologi vil kunne få afgørende betydning allerede inden for et par år og årtier ude i fremtiden. Det ligger efter hans opfattelse helt klart i kortene, at der er stærke interesser på spring. Den potentielle medicinske udvikling vil både udfordre samfundets etik, sammenholdet og sætte spørgsmål ved den hidtidige måde at organisere arbejdsmiljøindsats, forsikringer og adgangen til bestemte erhverv og uddannelser på. I de nærmeste år er det sandsynligvis i det forebyggende arbejde, at nye nano-teknikker vil kunne sættes direkte ind. Men allerede nu kan man begynde at eksperimentere med at spotte sygdomme tidligere, og hvad de helt præcis skyldes. Længere ude i fremtiden tegner der sig et billede af nye, mere forfinede behandlinger af sygdomme og kirurgi med biologisk fremstillede organer og kropsdele. Det vil med temmelig stor sikkerhed forandre håndteringen af farlige materialer og stoffer, der findes på arbejdspladserne. Og så vil det få betydning for kampen mod gifte, hormonforandrende stoffer og de forskellige kræftsygdomme, der bryder ud på grund af arbejdet. ´$OOHGHPHQQHVNHOLJHJHQHUHUVnJRGWVRPNRUWODJW2JGHWHU genetisk bestemt, hvor meget det enkelte menneske kan tåle. Med nano-teknologi vil man om få år med sikkerhed kunne teste, hvor store doser GHQHQNHOWH NDQWnOHDIEHVWHPWHVWRIIHUSn IRUKnQG´ forklarer professor Jørgen Kjelms. Underforstået, at man fortsat skal forske i, hvilke gener, der kan nedbryde bestemte stoffer. I dag koster det godt 100.000 kr. at blive undersøgt for, hvad man

personligt kan tåle at blive udsat for. Men allerede i løbet af et par år forventer eksperterne, at den magiske grænse på 1.000 dollars for en undersøgelse krydses. Så er et gentjek ikke dyrere end en blodprøve. ´9L P UNHU DOOHUHGH QX HQ VWRU LQWHUHVVH 2J KYLs ikke der laves en lovgivning, hvor folk beskyttes, tror jeg, at forsikringsselskaberne vil kræve, at folk screenes, inden de får lov at indWU GHLHQIRUVLNULQJVRUGQLQJ´VLJHU-¡UJHQ.MHOPV.RQVHkvensen kan være, at det kun er folk med velegnede gener til bestemte job, der kan få en fuldt lovpligtig forsikring, når de arbejder for et firma. Det kan så meget vel ende med et farvel til lovpligtige forsikringer og gruppelivsordninger, eller det kan betyde, at dygtige fagfolk trækkes ud af faget, fordi deres gen-profil er for svag. I sidste ende kan generne reelt ende med at udelukke personer fra uddannelse inden for bestemte fagområder. Altså adgang til færre uddannelser. Skal fagbevægelsen så til at arbejde for, at gen-profiler bliver adgangsbillet til en uddannelse ligesom karaktersystemet? Er det bare synd, hvis en person fra naturens side har et svagt helbred, eller skal de personer så have nemmere adgang til andre uddannelser og job? Screening på forhånd kan ud fra princippet om forebyggelse kun ses som noget positivt, men kobles det til spørgsmålet om ret og pligt til arbejde og uddannelse, bliver det problematisk, hvis fagbevægelsen stadig vil bygge på fællesskab og social ansvarlighed. Så er det langt nemmere at bruge nano-teknologien til små biologiske sensorer, der øjeblikkeligt kan opdage, hvis der er fare Sn I UUH (NVHPSHOYLV JLIWLJH GDPSH RJ IDUOLJ VW¡Y ´, GDJ NDQ man sagtens lave bio-sensorer på en chip, der ikke er større end en ½ gange ½ millimeter. Det er ingen sag at lave et plug-in til en mobiltelefon. Jeg er overbevist om, at der vil komme bio-sensorer

104

SnDUEHMGVSODGVHUQH'HYLONXQQHE\JJHVIRUInNURQHUVW\NNHW´ fortæller professor Jørgen Kjelms. Det er udviklingsprisen af en sensor, der kan spore bestemte stoffer, der koster. Uden at lægge hovedet på blokken vurderer han, at prisen vil ligge på en halv til en hel million kroner for en sensor, der kan opdage enkelte stoffer. ´)DNWLVN EUXJHV QDQR-sensorer i dag til øl- og whiskysmagning, fordi de kan give et nøjagtigt molekylært fingeraftryk, KYRU IOHUH VWRIIHU LQGJnU´ IRUW OOHU -¡UJHQ .MHOPV (NVHPSHOvis har IBM lavet en chip, der kan måle 32.000 forskellige markeringer. ´,SULQFLSSHWNXQQHVnGDQHQHQNHOWFKLSXGYLNOHVWLODWRSGDJH op mod en tredjedel af de stoffer, der er godkendt i EU. Biosensoren skal bare genkende de særlige mønstre, som stoffets IRUVNHOOLJH NRPSRQHQWHU WHJQHU´ IRUNODUHU -¡UJHQ .MHPV Virksomheder interesserer sig allerede for teknologien, og det vil unægteligt være nemmere at søge dækning med en objektiv sladrehank. Men det er ikke kun som forebyggelse, at nanoteknologien har muligheder. Bio-sensorer vil også kunne bruges til at spore, hvor voldsomt personer reagerer på særlige stoffer i deres omgivelser. Altså til egentlig diagnostisering af sygdomme og lidelser. ´1XVS¡UJHUPDQRPIRONI¡OHUVLJVNLGWWLOSDVPHQIUHPover vil det blive muligt at få nøjagtige data om, hvad der er i omgivelserne og måle en persons direkte fysiologiske reaktioner. Eksempelvis blodtryk, aktiviteten i immunforsvaret eller andre IDNWRUHU L EORGHW GHU EHNU IWHU HQ UHDNWLRQ´ IRUW OOHU -¡UJHQ Kjems. I dag eksisterer der højt avancerede laboratorier, som har teknikken, og om fem til ti år vil den være normal med multisensorer, der også observerer respons.

´'HW HU DOOHUHGH QX WHNQLVN PXOLJW DW LQGUHWWH HNVSHULmenterende arbejdsmedicinske laboratorer, hvor man måler tre-fire VWRIIHU DG JDQJHQ RJ KYRUGDQ SDWLHQWHQ UHDJHUHU´ YXUGHUHU Jørgen Kjelms. Nano-diagnoser åbner nye muligheder for at kortlægge årsager og sammenhænge. Det åbner nye døre for en bedre forebyggelse, og dokumentationen vil givetvis også kunne bruges i retssager, hvad enten de er principielle eller strafretslige. Men her stopper nano-teknologien ikke som værktøj til at opdage sygdomme. Forskerne forventer, at kræftformer kan opdages langt tidligere, fordi teknikken kan måle kræftcellernes særlige affaldsstoffer i blodet. Men teknologien kan også bruges i apparater, så det bliver meget nemmere af se, hvor kræftknuderne gemmer sig i kroppen. Gennemgående vil teknikkerne til opdagelse af sygdomme tage fem til ti år at udvikle. Men Jørgen Kjems mener, det er nu teknologien ligger og bobler, og det er muligt at styre udviklingen i bestemte retninger. Til gengæld ligger egentlig behandling længere ude i fremtiden. Mulighederne og tidshorisonten for udvikling af nano-metoder til behandling er det sværere at sige noget om. Der er ingen tvivl om, at teknologien vil komme til at flytte behandlingen af de kræft-former, der fremprovokeres af forskellige forhold på jobbet. ´1 VWHQDONU IWEHKDQGOLQJHUPHGNHPR- gift, der rammer syge og raske celler bredt. Men der er en rivende udvikling i medicin, der dirigeres direkte hen til kræftcellerne. Lige nu testes den slags på mus. Og det ser ud til, DWGHQKDUHQNUDIWLJIRUEHGUHWHIIHNW´ siger Jørgen Kjelms. Han forventer, at der nok vil gå ti år før den nye nano-medicin kan bruges på mennesker. Foreløbig er der også kun et nano-medikament i handel. Det drejer sig om Doxil, der er den første generation. Doxil optages i blodbanen og virker VRP HQ VODJV PLNURVNRSLVNH ´JUDQDWHU´ PHG FHOOHJLIW GHU IO\GHU

105

med blodstrømmen rundt i kroppen. Når granaterne passerer kræftsvulster, udløses de, og små doser af cellegift dræber kræftcellerne og alt i nærheden. Men allerede nu konkurrerer Center for DNA-Nano-teknologi med andre laboratorier om anden generation af nano-medicinen. ´1 VWH JHQHUDWLRQ DI PHGLFLQ VSRUHU RJVn NU IWFHOOHUQH PHQ det nye bliver, at de har en særlig velcro-overflade, der kun binder dem til kræftceller. Samtidig går medicinen kun i lag med NU IWFHOOHUQH 6XQGW Y Y VOLSSHU DOWVn XVNDGW´ IRUklarer Jørgen Kjelms. Men her slutter nano-teknologiens fagre verden ikke. Det danske center, der blot har 30 forskere og medhjælpere og drives for mindre end 15 millioner om året, er et af verdens førende, når det gælder fremstilling af organiske reservedele som hjerteklapper og hud blandt andet ved hjælp af stamceller. Forskningen er stadig på kravlestadiet, men centeret har for nyligt passeret en milepæl. ´9L KDU QHWRS ODYHW HW LPSODQWDW PHG NQRJOHU RJ IHGW WLO HW fantasivæsen. Det nye er, at tre forskellige vævstyper er designet og dyrket ud af en slags skum eller svampeagtig masse med nanoWHNQLN´  EHUHWWHU SURIHVVRU -¡UJHQ .MHOPV 8YLNOLQJHQ åbner op for, at lægerne inden for ti år måske vil kunne designe knogler, brusk og hele led, der kan afløse nedslidte dele. Nano-delene vil oven i købet have identiske DNA-koder med patienten, så de ikke bekæmpes af immunforsvaret. Dyrkning af nervebaner og nerveceller i små rør ventes også at være blandt de første skridt i udviklingen. Det giver håb om, at flere kan få nye led, og at lammede med tiden kan genvinde førligheden. ´3nHW WLGVSXQNWYLOIUHPVWLOOLQJDIRUJDQHUVRP HQOHYHURJVn komme på tale, mens det har længere udsigter med avancerede RUJDQHU VRP KMHUWH Q\UHU RJ OXQJHU´ XGWDOHU SURIHVVRU -¡UJHQ

Kjelms. Han forklarer, at eksempelvis lunger består af op mod ti slags celler, og at de små kar, der optager ilt i bronkierne, vil tage tid at udvikle. Helt op til 20-30 år. Der er med andre ord grund til en vis optimisme og tro på, at mange af de sygdomme og skavanker, en lang karriere nemt koster, vil kunne håndteres anderledes i fremtiden. Men det kræver, at fagbevægelsen er villig til at tænke nyt og ikke bare skubber nano-teknologien fra sig69. På falderebet kommer professor Jørgen Kjelms med et synspunkt: ´'HWHULPLQH¡MQHDOWIRUInSHQJHWLOJUXQGIRUVNQLQJRJGHW er der de store ryk kommer. Så jeg tror godt fagbevægelsen kan overtales til at være med på den mere målrettede forskning, mens det offentlige bør bruge flere penge på grundforskningHQ´XGWDOHU Jørgen Kjelms.

69

106

Interview med professor Jørgen Kjelms i begyndelsen af oktober 2010.

En fagforeningsfond til helbredelse af arbejdssygdomme

D

et er værd at samle de mange tråde og få et overblik. I Danmark ødelægges titusinder af danskere af jobbet hvert år. Den forebyggende indsats fejler i udstrakt grad med mere end 60.000 registrerede ofre årligt. De 5.000 kommer ud for alvorlige ulykker som amputationer og brandskader, mens omkring 20.000 med stor sikkerhed bliver syge og nedslidte af jobbet. Der er ingen tvivl om, at den forebyggende indsats det seneste årti er blevet ringere. En af forklaringerne er, at VK-regeringen direkte har stækket og svækket Arbejdstilsynet gennem lovændringer og besparelser. Bedriftssundhedstjenesten er afskaffet, straffene er fortsat lave for at se stort på sikkerheden og et utal af initiativer, der mindsker hjælpen til de ansatte, har set dagens lys. Men det er også et uløst problem, at et nyt forlig mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialdemokraterne vil sikre, at mellem hver femte og fjerde mod 2020 ikke kommer galt af sted på jobbet. Det betyder nemlig på den anden side, at samfundets top fortsat accepterer, at tre ud af fire kommer ud for en ulykke, og at fire ud af fem slides ned i løbet af deres arbejdsliv. Det efterlader det åbenlyse spørgsmål til fagbevægelsen, om hvordan den kan leve med kun at have en forebyggende indsats, når politikerne på Christiansborg accepterer en ufuldstændig indsats? Har fagbevægelsen nok styr på sundhedsvæsenet? At det er kommet hertil skyldes også, at flere og flere danskere melder sig ud af de gamle fagforeninger, der sikrer traditioner,

Den forebyggende indsats gør det ikke alene. En fond til helbredelse af sygdomme og vedvarende skader, der skyldes jobbet er værd at overveje.

107

arbejdsgange og sikkerhed i fagene. Mange taler om det at være i fagforening, som drejede det sig om en forsikring mod bøvl med chefen. Det er en farlig opfattelse. For det betyder, at mange ansatte overser eller ikke ønsker at være en del det faglige fællesskab og udvikling. Et fællesskab, der også er afgørende for udviklingen af sikkerheden, og hvad sundhedsvæsenet tager sig af. Hvorvidt det handler om, at fagforeningerne ses som tunge i det, at det kniber med penge til kontingentet, eller at flere og flere bare mener, at de er så dygtige, at de får mere ud af at forhandle deres egen løn og lade de andre få krummerne, er uvist. Forklaringen er nok blandet. Følgerne er, at fagforeningerne også mister styrke, når arbejdsmiljøet kommer på bordet. Men det er ikke kun inden for landets grænser, at truslerne kommer. Mange af truslerne stammer fra Europa. EU har svækket den forebyggende indsats på flere afgørende fronter. Mest synlig er spørgsmålet om arbejdskraftens frie bevægelighed. De åbne grænser med ufaglærte og håndværkere fra andre lande med en helt anden adfærd og traditioner for sikkerhed skubber til rodfæstede principper. Principper, der bygger på tabte liv. Østarbejdernes manglende skoling og forståelse for sikkerheden bliver hurtigt et spørgsmål om at spare kroner, når selv rækværket ved tagarbejde eksempelvis kan undværes. Selvom de færreste danske håndværkere er med på den, så er stilen lagt, og mindre skrækindjagende forseelser smitter. Specielt i fag, hvor akkorden er alt afgørende, og de ansatte ofte skifter firma. De færreste er derimod opmærksomme på, at myndighederne i Bruxelles dikterer mange af de besparelser og love, der har betydning for arbejdspladserne. Det sker i globaliseringens hellige navn. Det måske mest overlagte og vidtrækkende eksempel drejer sig om risikoen for at blive syg af jobbet.

Sygdomme og lidelser, som skyldes jobbet, trænger sig ofte først på efter lang tids påvirkning. Det gør det svært at finde en forklaring på sygdommen. Derfor er det bekymrende, at det viser VLJ DW (8¶V NUDY RP WHVW DI Q\H PDWHULDOHU RJ NHPLNDOLHU GH seneste 30 år har ladet tvivlen komme firmaerne til gode frem for mennesker. Det betyder i praksis, at risikoen for akutte forgiftninger og skader testes ved små produktioner, mens risikoen for senvirkninger, der kan give hormonskader og kræft, kun undersøges, når produktionen er så stor, at store befolkningsgrupper kan være i fare. Igennem årtier har EU systematisk stillet sløsede krav til de test, der skulle beskytte de ansatte. Og da muligheden for at rette fejlene opstod i forbindelse med, at det store europæiske sikkerhedsprogram REACH skulle udvikles, lod EU stå til. Derfor er det ikke overraskende, at Verdens Sundhedsorganisation (WHO) peger på, at stadigt flere forskellige former for kræft kan skyldes jobbet. Det er heller ikke overraskende, at fagforeningerne ser flere nye trusler i horisonten, fordi nye teknologier vinder indpas. Den forebyggende indsats synes politisk og videnskabeligt at være hullet som en si. Det kunne måske endda gå, hvis de danske socialmyndigheder og sundhedsvæsenet samlede alle de syge op. Det er bare ikke tilfældet. De seneste 40 år har været en blandet fornøjelse, når det offentliges indsats efter ulykke og sygdom på grund af arbejdet skal gøres op. Ganske vist er der kommet fleksjob og revalidering som sikrer, at flere beholder en tilknytning til arbejdslivet. Der er mange, som er glade for, at de kan stå op og stadig se en mening med livet. Men anerkendelsen af skaden trækker ofte ud, og er der den mindste tvivl, fraskrives arbejdet nogen betydning. Samtidig har det offentlige sundhedsvæsen frasagt sig stadig flere opgaver,

108

KYRU'DQPDUNL¶HUQHV¡JWHDWKHOEUHGHDOOHSDWienter, så godt videnskaben nu tillod. De seneste årtiers kurs væk fra et altfavnende sundhedsvæsen begyndte med, at udgifterne til universitets-hospitalet i Odense løb af sporet. Oliekrisen fulgte efter, og manglen på penge fik flere og flere til at tale om, at der ikke var råd til at operere alt. Alle ville fortsat blive behandlet, hvis man fejlede det rigtige. Nu er spørgsmålet så, hvor mange erhvervssygdomme, der ikke hører XQGHUNDWHJRULHQ´'HULJWLJHV\JdomPH´'HWHUVY UWDWWURSn at lidelser, der skyldes bestemte fag, får samme opmærksomhed som livsstilssygdomme, der rammer hele befolkningen. Det kan knibe med tilliden, når de seneste 40 års skiftende regeringer har sendt den danske levealder fra toppen mod den absolutte bund blandt de rigeste vestlige lande. Af de samlede grunde er det svært at have fuld tro på den danske fagbevægelses trusselsbillede. Et billede, der vurderer, at GHWVLGHQ¶HUQHHUEOHYHWPLQGUHIDUOLJWDWJnSnDUEHMGH'HW begrundes med, at den forebyggende indsats siden dengang stadig er bedre. Det er fortsat forbudt at bygge med asbest, organiske opløsningsmidler flyder ikke længere i malerspandene, og flere bruger knæbeskytter og sikkerhedssko. Samtidig er Danmark gået fra at være et samfund, hvor de fleste var ansat i industrien, til at flere og flere ernærer sig af servicejob. Lige fra piccolinen til reparatøren. Men når beskyttende og undersøgende tjenester samtidig har fået sparekniven, øger det ikke vurderingens pondus.

den forebyggende indsats og samtidig give de syge og skadeslidte, der altid vil komme som følge af udviklingen og virkelighedens uforudsigelighed, et håb om at blive raske? I den forbindelse er det værd at huske, at det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i samarbejde med de Arbejdsmedicinske klinikker kun har forsket i årsag og sammenhænge mellem arbejde og lidelser med henblik på at forebygge. En fodstilling, som de arbejdsmedicinske klinikker er begyndt at ændre, når der tales psykisk arbejdsmiljø. Her har man i flere landsdele allerede taget hul på egentlig behandling af stress etc. Fagbevægelsens strategi er gennemsyret af den moralske holdning, at man er forpligtiget til at lære af skaden og forhindre gentagelse. I første omgang har fagforeningerne prøvet at forhindre, at folk blev slået ihjel på arbejdet. Siden er flere af de mange snigende dødsfald og lidelser også kommet med i den forebyggende indsats. Logikken har fra begyndelsen af været, at det er klogere at undgå skaderne end at skulle lappe folk og deres liv sammen. De skadeslidte er derfor blevet brugt til at trumfe beskyttelse af næste generation igennem. Men med den teknologiske udvikling kan man spørge, om det er nok at forebygge. Er ´E\WWHKDQGOHQ´PHOOHPVNDGHVOLGWHRJNROOHJDerne betalt i form af erstatning, fleksjob eller lignende? Eksempelvis vil den personlige medicins indtog med stor sandsynlighed betyde, at udviklingen går én af to veje. Førende forskere og professorer har uafhængigt af hinanden sagt, at de tror, at forsikringsselskaberne vil bruge kortlægningen af generne til at afvise forsikring af personer med svage gener. Omvendt åbner den personlige medicin og nano-medicin nogle spændende muligheder for fagbevægelsen. Det åbner mulighed for, at lægerne meget præcist kan måle, at folk faktisk bliver syge på

Behov for en stabil og uafhængig løsning Derfor er der al mulig grund til at spørge, om ikke det hele kan gribes anderledes an. Er det muligt med simple midler at styrke

109

jobbet, imens de arbejder. Små sensorer vil inden for et til tre år kunne registrere selv små provokationer af molekylerne i den ansattes krop. Helt naturligt giver den nye teknologi og anerkendelse af personlige grænser nye muligheder i retssalene for at bevise, om folk er blevet syge på jobbet. Men udviklingen skubber også rent moralsk til den forebyggende indsats. For kan fagbevægelsen holde til fortsat at acceptere et udregnet gennemsnit for, hvor meget alle mand kan tåle af et materiale, der er skadeligt i større doser? Det kan være svært at prædike sammenhold og ikke give indrømmelser over for de, der påvirkes af mindre mængder. Prøver fagbevægelsen at unddrage sig musketer-eden med juridiske kneb, vil den stå svækket. Spørgsmålet er derfor, hvor de flydende grænser vil efterlade den forebyggende indsats. Tænker fagforeningerne sig ikke om, kan det ende med, at flere kræfter i yderste konsekvens vil forsøge at udelukke svage individer inden for bestemte fag. Fagbevægelsens modargument til det kan være, at der er så mange materialer, der påvirker kroppen i løbet af arbejdsdagen, at det må anses for urealistisk at udelukke folk på forhånd, fordi de har et svagt gen i den ene eller anden retning. Specielt inden for byggeriet og håndværksfagene vil kontakten med mange forskellige materialer give hovedbrud. Flere af materialerne kan skade i store mængder, så hvis folk skal have testet de personlige grænser inden en ansættelse for alt mellem himmel og jord, kan det blive uoverskueligt. Fastholdes det genetiske standpunkt, vil det betyde, at det kun er en lille gruppe af overmennesker med hårdføre gener, der kan ansættes. Og selv de mest hårdføre kan risikere at blive hevet ud, fordi der løbende tages nye materialer i brug, som de måske ikke kan tåle. Derfor bør de personlige grænser ikke bare reduceres til et genetisk problem, men stadig

forstås som et spørgsmål om arbejdsmiljø. Respekten for individets genetiske formåen bør accepteres, ligesom der heller ikke gøres forskel på folks åndsevner, når retten til en forsikring tegnes. Det er jo ikke dyrere eller umuligt at tegne en forsikring, fordi man er dummere end de fleste. Og intelligens bunder jo dybest set også i generne. Uanset den teknologiske udvikling, vidner omfanget af skader og sygdomme om en hullet forebyggende indsats. En indsats, som organisationerne er fuldt ud klar over kunne være bedre. Og altså endnu et argument, der ikke svækker spørgsmålet om at gribe indsatsen anderledes an? Principielt mangler fagbevægelsen ikke viljen til et komplet system. Men to problemstillinger får uden tvivl fagforeningerne til at tøve med at gå nye veje: Vil et stærkere engagement for helbredelse af erhvervsskader, nedslidning og arbejdssygdomme ramme den forebyggende indsats som en boomerang og få cheferne til at se endnu mere afslappet på farerne? Det andet punkt drejer sig om penge og betaling. Det skal gribes rigtigt an. Normalt forholder fagbevægelsen sig sådan, at den gerne går i dialog om sikkerhed og arbejdsmiljø og bruger penge på at påpege behovet for at gøre noget. Til gengæld forventer den, at det offentlige betaler forskningen og den følgende indsats. En anden variation er at tvinge firmaerne til at betale. Som det er tilfældet med sundhedsordningerne. Problemet ved den strategi er, at fagforeningerne dybest set er afhængig af, om myndighederne i Danmark og EU vil alliere sig med fagbevægelsen. Det svækker helt indlysende indsatsen over lang tid. Spørgsmålet risikerer før eller siden uheldig politisk indblanding frem for at blive fulgt videnskabeligt og systematisk til dørs. Dermed får fagbevægelsen svært ved at få et ben til jorden både herhjemme og i Europa.

110

Er der stadig tvivl! Er det historisk set bevist, at arbejdsmiljøet ændres, når fagbevægelse eller arbejdsgivere griber ind på godt og skidt? Det er samtidig svært at tro på, at arbejdsmiljøet vil få mere plads, når omkring halvdelen af befolkningen i ti år har været for et skattestop og trukket på skuldrene af følgerne. Det er måske muligt, der til tider vil være et lille flertal for at gøre noget. Men professorer og økonomiske vismænd har i et årti ikke prædiket andet, end at Danmark har verdens højeste skattetryk, og at det skal ned. Det vil de blive ved med. Blandt andet derfor er det svært at tro på, at arbejdsmiljøet vil få mere plads i de offentlige budgetter fremover. Samtidig bedres forholdet ikke af, at udviklingen i befolkningen trækker den offentlige opmærksomhed i andre retninger. Her tænkes på det kommende pensionistboom og erhvervslivets forhold som følge af det indre marked. Der er stor risiko for, at Danmark vender det blinde øje til arbejdsmiljøet.

Grundlæggende drejer det sig om en fond, der betaler for driften af et institut med to hovedafdelinger ± et opklaringsafsnit og et helbredelsesafsnit. Opklaringsafsnittet består af læger, kemikere og ingeniører, der i laboratorier tester stoffer og materialer, der er under mistanke. Afsnittet kunne i de første år udvikle sensorer, som kan bruges til at teste ansatte for risici, som de udsættes for på arbejdspladserne. Målet er at fremskaffe bedre videnskabelig dokumentation om så mange farlige stoffer som muligt. Dokumentationen kan bruges ved domstolene og i pressen til at forbyde farlige forhold. Men resultaterne kan også bruges til at sikre flere erstatninger og til at dømme virksomheder. En mulighed er, at en del af bøderne skal betales direkte til fonden og være med til at betale for helbredelse af de forurettede. Det andet - og største - afsnit på instituttet er for helbredelse. Idéen er, at fonden her deler pengene i to puljer. En lille og en stor pulje. Den lille pose penge er for at kunne støtte interessant forskning ude i verden, som kan give afdelingen til helbredelse ny viden. Den store pose penge er til at drive langsigtet forskning i egentlig helbredelse af erhvervssygdomme og lidelser på instituttet. Nano-teknologien som bredt begreb repræsenterer på nogle punkter en fare, mens den på andre punkter giver nyt håb. På et institut vil det handle om at udvikle medicin, kirurgiske indgreb og nano-teknologi mod specifikke arbejdssygdomme. Det kunne være udvikling af medicin, der kun angriber fremmede organismer i kroppen eller skabelsen af personlige nervebaner og led med nano-teknologi. I en fjernere fremtid kunne målet være at skabe indre organer, som er fuldstændig identiske med de oprindelige. Det er klart, at en fagforeningsfond ikke vil have uendelige summer af penge. 100.000 LO-håndværkere, der måned efter

H vorfor halte, når man kan gå Derfor er det nærliggende at spørge: Hvorfor halte, når man kan gå? Hvorfor kun forebygge på myndighedernes velvilje? Hvorfor ikke dokumentere, forebygge og helbrede af egen kraft? Fagbevægelsen har i tidligere tider haft tradition for at skabe kooperative firmaer, hvor strategiske hensyn talte for det. Eksempelvis blev der bygget boliger og stiftet en bank, så der både blev sikret ordentlige forhold og beskæftigelse for ansatte. Principielt set er der altså intet, som med historiens øjne taler mod, at fagbevægelsen stifter en fond til forskning og helbredelse af erhvervssygdomme. En sådan fond stiftet og kontrolleret af fagbevægelsen ville kunne tjene flere mål.

111

måned lægger eksempelvis 30 kroner, vil kunne skyde 36 millioner kroner om året i fonden. Det vil svare til mellem 20 og ansatte 25 forskere og et fuldt udstyret forskningsdomicil på 4.000 kvadratmeter med bioteknologisk laboratorium, værksteder, dyrestalde og kontorer, og hvad der ellers behøves. Derfor er det oplagt at spørge, i hvilken rækkefølgen forskerne skal give sig i kast med sygdommene. Det positive er, at alle sygdomme, der udelukkende skyldes livsstil og gener, på forhånd er ude af billedet. Men derfor vil de fleste stadig spørge: Skal skader på bevæge-apparatet ikke prioriteres først, fordi det er den lidelse, som det er konstateret, at suverænt flest invalideres af? Eller er hudlidelser, som driver mange til vanvid, så udbredte, at de vægter tungere end de færre livstruende lunge- og kræftsygdomme? Spørgsmålene er ikke forkerte. I stedet bør indsatsen i højere grad indrettes efter andre forhold. Pengene bruges bedre, hvis der løbende skeles til den teknologiske kunnen, der er inden for rækkevidde. Helbredelsen af flere sygdomme ligger i forlængelse af, at metoder og teknologier udforskes, og stadig mere avancerede erfaringer høstes. Det er lidt som at gå op ad en trappe, man tager et skridt ad gangen. En anden side af prioriteringen er, at der er nogle udbredte sygdomme, som ikke kun er arbejdsrelaterede, men som også kan være arvelige eller skyldes en dårlig livsstil. Er der andre forskere i gang, er det spørgsmålet, om forskningsfonden skal bruge mange kræfter på en indsats dér. Det må bero på udbredelse af sygdommen, alvorligheden og hvor hårdt en anden virksomhed eller forskergruppe satser ± og om det kan have en strategisk betydning for kendskab til teknologi, der kan bruges mod andre

erhvervssygdomme. Udvides perspektivet til ikke kun at gælde Danmark, åbnes endnu større muligheder. Vælger de danske fagforeninger som de første i verden at stifte en fond til forskning og helbredelse af erhvervssygdomme, vil de ikke bare styrke den forebyggende indsats i Danmark. Det kan ikke afvises, at fagforeninger i andre land vil slutte op om fonden og støtte den økonomisk, hvis det viser sig, at dens resultater kan bruges. I den situation vil Danmark kunne nyde fordelen af at have taget de første skridt. Det lyder måske ikke af meget, men de første resultater vil naturligvis have betydning for den fremtidige retning. Det vil sige, at de danske ansatte har mulighed for at få udenlandsk støtte til deres problemstillinger, for arbejdsmiljøet er selvfølgeligt forskelligt fra land til land. I Kina og store dele af Afrika er alt jo nærmest tilladt, mens love og jobs ser anderledes ud i norden og Danmark. Perspektivet er langt flere penge og dermed en bredere forskning. En forskning, hvor læger, molekylær-biologer og ingeniører vil strømme til fra hele verden for at lære og vende hjem med ny viden til den arbejdsmedicinske indsats. Det vil være en grund for mange til at melde sig ind i fagforeninger, fordi der kan gøres noget ved de farer, de arbejder under. Den vej rundt vil fagforeningerne stå styrket internationalt og for alvor kunne gøre noget ved arbejdsmiljøet, som ofte ofres i GHQ LQWHUQDWLRQDOH NRQNXUUHQFH (8¶V SODQHU KDQGOHU G\EHVW VHW om at kunne klare sig i den internationale konkurrence ved blandt andet at se stort på arbejdsmiljøet. Sidst er der hele spørgsmålet om fagbevægelsens rolle. Solidariteten har først og fremmest handlet om løn. Men med individuelle lønninger er det et bøjet søm at hænge fagbevægelsen op på. Arbejdsmiljø og sikkerhed kan i højere grad samle folk på tværs af grænserne. Alle vil kunne samles om, at et

112

medlemskab af en fagforening betyder, at der forskes i arbejdsrelaterede sygdomme. En fond vil muliggøre et håb for helbredelse og dermed en anledning til, at ansatte diskuterer arbejdsmiljøet og handler frem for at lade stå til, fordi skaden bare er en følge, man må leve og dø med. Motivationen for at gøre noget og et fagligt sammenhold på tværs af grænserne kan være det, der samler de ansatte. Det kan betyde, at arbejdsmiljøet ikke bliver ofret i den internationale konkurrence, som det er tilfældet i dag. Lige nu tager østarbejdere opgaverne ud af danske håndværkeres hænder. De er gjort til skruebrækkere, men det er svært at konkurrere så unfair, hvis man har et samarbejde om sikkerhed og helbred, der stikker så dybt som en fond til IRUVNQLQJ«

sygdomme. Og en forskningsfond vil kunne betale et institut. (8¶VIULHV\JHhusvalg betyder oven i købet, at de lande, der kan mindst, har adgang til mindst, mens de lande, der bidrager, får. Alene på grund af de forandrede love og strukturer er der grund WLODWIDJIRUHQLQJHUQHVPHGOHPPHURYHUYHMHUIUHPWLGHQ«'HUWLO kommer så de mange trusler mod den forebyggende indsats.

E n gunstig mulighed Faktisk er situationen den, at det aldrig har været mere fornuftigt at stifte en fond. En stor del af den offentlige forskning har fået sparekniven. I dag er det meste af sundhedsforskningen i Danmark betalt af private interesser, og staten vil fremover kun bakke op med mindre beløb. Det er altså urealistisk at forvente, at myndighederne tager initiativ til at gøre noget for særlige patientgrupper. Samtidig opererer EU med at ville fjerne de nationale patenter i løbet af få år og lave et fælles billigt EU-patent. Det åbner dørene for, at helbredelse af erhvervsrelaterede sygdomme på tværs af landegrænser aldrig har været mere realistisk rent økonomisk. Dels fordi en behandling vil kunne bruges i flere lande, og dels fordi at flere fagfolk på tværs af landegrænser kan gå sammen om, at der forskes i helbredelse af særlige erhvervs-

113

Jeg tænker på de mange, der ofres på arbejdspladserne. Folk, der i bedste fald spises af med penge og glemmes. I værste fald mødes de med mistillid af et system, der ikke slår til. Jeg tænker på forskerne i Århus og deres visioner. Forestiller mig, at hver og en DI GH  GDQVNH KnQGY UNHUH GHU HU PHGOHP DI /2¶V fagforeninger hver måned lægger 30 kroner til forskning i helbredelsen af sygdomme, der skyldes arbejdet, i en fond. Det ville blive mere end 35 millioner kroner om året til forskning. Nok til at igangsætte flere initiativer, der kan løbe side om side. Det ville være nok til at udvikle en chip eller to om året, som kan spore farlige stoffer. Der ville også være et mindre millionbeløb til at udvikle nano-medicin. Inden for en årrække vil biomedicinere, ingeniører og læger samtidig kunne skabe nye nervebaner, muskler og knogler, der passer perfekt til de skadede, syge og nedslidte. Forskerne vil formentlig kunne fremstille nano-lunger inden for årtier, så de, der ellers vil dø af lunge- og lungehindekræft, kan gøre sig håb om at overleve. Men det kræver, at indsatsen organiseres i dag, og at pengene indbetales trofast måned efter måned, år efter år. Der er ingen garantier for, at alt lykkes, men et håb. Jeg forestiller mig, at fonden skal være det økonomiske fundament for verdens første institut, der forsker i helbredelse af arbejdsrelaterede sygdomme. Et institut, der med tiden vil samle støtte verden over og som vil kunne udsprede nye behandlingsformer inden for det arbejdsmedicinske område. Jeg forestiller mig, at nordmænd, svenskere, tyskere, argentinere og japanere vil sende læger, biomedicinere og andre kloge hoveder til Danmark for at lære og udveksle idéer. Alligevel tror jeg, at den forebyggende indsats skal bevares. Det er billigst og bedst, men ikke nok i den virkelige verden.

Epilog: En fond ± et håb

K

irkeklokkerne slår. Jeg tænker på Daniel, som jeg mødte på teknisk skole. En knasende dygtig klejnsmed, der omskolede VLJWLOYYV¶HU'HWOnIUDGDJpWLNRUWHQHDWKDQYLOOHQnGet hele. Men bare et år efter svendebrevet fik han ødelagt trækkraften i den ene arm, så han ikke kan tage ordentlig fat med rørtangen. For mig ser jeg altid charmerende Finn fra fagforeningen. Han elskede at fortælle om livet på pladserne. Hvordan han førhen havde bukket rør og plastret rør og varmvandsbeholdere til med asbest. Men han trak bare på skuldrene, når man spurgte til følgerne ± underforstået: Nyd livet mens du har det. Jeg husker den dag, hvor jeg selv var ved at banke hul i en væg, da der pludselig dryssede støv ud på gulvet. Det var det første gasfyr, jeg skulle sætte op. Jeg hentede Flemming, en pertentlig svend med 40 års erfaring. Jeg husker, da han sagde: ´'HW HU DVEHVW 'X NDQ JRGW VWRSSH DUEHMGHW´ 9L ILN KXUWLJW gennet to andre håndvæUNHUHXG« Klokken slår og slår Tiden går og går Tik tik Der vil vi huske Løfterne som os sammen bandt Måske en dag Måske en dag

114

Fonden og instituttet vil kunne blive fyrtårnet, der kan samle folk og få dem til at støtte op om fagbevægelsen. Instituttet vil anskueliggøre behovet for sammenhold og bygge bro, hvor individuel løn efter indsats og evne bruges til at spille håndværkerne ud mod hinanden. I 1700 udgav den italienske renæssance-læge Bernardino 5DPD]]LQL ERJHQ ´'H 0RUELV $UWLILFLXP´ ± ´2P V\JGRP RJ DUEHMGH´ 'HQ EOHY HSRNHJ¡UHQGH 'HW YLO HQ IRQG RJ HW LQVWLWXW der forsker i helbredelse af arbejdsrelaterede sygdomme, også NXQQHEOLYH«

115

x

Kildeliste:

x

V ær ker på tryk : x

x x x

x x x x x x

Action programme for Reducing Administrative Burdens in the EU Sectorial Reduction Plans and 2009 Actions, Communication from the European Council and the European parliament, Brussel, 22 october 2009. AE ± store branchemæssige forskelle i befolkningens sundhed, 5. april 2009. Alle tiders tilsyn ± Historier fra arbejderbeskyttelsens tid. Jubilæumsskrift udgivet af Arbejdstilsynet i anledning af 125 års-dagen, skrevet af Torben Larsen. 1873-1998. Anmeldelse af udvalgte arbejdsbetingede kræfttilfælde (1994-2002) til Arbejdsskadestyrelsen, af Johnni Hansen & Jørgen H. Olsen, for Institut for Epidemiologisk Kræftforskning og Kræftens Bekæmpelse, marts 2005, j.nr. 2002-41-1785 Anmeldte arbejdsbetingede sygdomme 2004-2009, Årsopgørelse 2009, Arbejdstilsynet, november 2010, ISBN nr. 87-7534-604-4. Anmeldte arbejdsulykker 2002-2007, Årsopgørelse 2007 af Arbejdstilsynet, juni 2008, ISBN nr. 87-7534-584-6. Anmeldte arbejdsulykker 2004-09, Arbejdstilsynets årsopgørelse, 2. udgave, november 2010, ISBN nr. 87-7534-598-6. Arbejdsbeskyttelse gennem hundrede år ± Lovgivning, forvaltning og samfund fra 1970´erne til 1970´erne i Danmark, Magisterkonferens 1979 af Lisbeth Egsmose. Arbejdsbeskyttelse gennem hundrede år ± Lovgivning, forvaltning og samfund fra 1970´erne til 1970´erne i Danmark, Bilag til Magisterkonferens 1979 af Lisbeth Egsmose. Arbejdsmiljø ± en teknisk handelshindring?, - En rapport om regulering af det kemiske arbejdsmiljø indenfor EU og Danmark, af Benni Bundsgaard, Jacob A. Fallov, Dina Haffar, Trine Pedersen og Signe Tønnesen. 2. dobbeltmodul Tek-Sam 1994 .

x x

x x x x

x

x x

116

Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1181 af 15. oktober 2010 Brister i arbetsmiljön på byggarbetsplatsen ± En konsekvens när ekonomi prioriteras fåora mänskliga värden, examensarbete inom civilingenjörsprogrammet Väg och Vattenbyggnad. Av Henrik Björklund og Anna-Klara Jonsson, Instittutionen för bygg- och miljöteknik, Byggnadsekonomi, Chalmers Tekniska Höskola, Göteborg 2007 Dansk sundhedsforskning ± status og perspektiver, af Ministeriet for Sundhed og forebyggelse, 2008. Dasam 25 år, Dansk Selskab for Arbejds og Miljømedicin 1980-2005, af Redaktionsgruppe: Johan Hviid Andersen, Jens Peter Bonde, Finn Gyntelberg, Jens Peter Johansen, Sigurd Mikkelsen, Rolf Petersen, Jane Frølund Thomsen. Det Danske paradoks ± debatbog om kræftbehandlingen, af Helene Chéret, Mette Boysen, Jonas Gamrath Rasmussen og Anders Heissel, Dagens Medicin bøger, 2010. Dårligt arbejdsmiljø ± en stor udgift, øje på arbejdsmiljøet, juni 2007 af LO. Er sundhedsforsikrede mindre syge end uforsikrede? Analyserapport 2010:6, af Vibeke Borchsenius og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension. En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 ± Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, udgivet af beskæftigelsesministeriet, 2011. Europe 2020 Flagship Initiative ± Innovation Union, SEC(2010) 1161, Communication from the commission to the European parliament, the council, the European economic and social committee and the committee of the regions, Brussel, 6.10.2010, COM(2010) 546 final. Europa-parlamentets og rådets forordning (EF) nr. 1907/2006.af 18. dec. 2006 og bilagene V, VII, VIII, IX og X. Expert forecast on emerging chemical risks related to occupational safety and health, European Agency for Safety and Health at Work, 2009, Emmanuelle Brun, ISBN 978-92-9191-171-4.

x x x

x

x x x x

x x

x x x

Fakta om rehabilitering ved lungekræft og lungehindekræft ± Dianosespecefik forløbsbeskrivelse, af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010, Rehabiliteringsenheden Københavns Kommune, Fra protest til paragraf ± en analyse af drivkræfterne i arbejdsmiljøpolitikken 1970-1998, kandidatspeciale af Niels Porse Sørensen, april 2007, Københavns Universitet, Det humanistiske fakultet, Saxo instituttet, afdeling for historie. ´)UD3URWHVWWLO3DUDJUDI´DUWLNHOXGJLYHWL$UEHMGHUKLVWRULH7LGVVNULIW for historie kultur og politik, april 2007, side 56-77. Udgivet af Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie. Skrevet af Niels Porse Sørensen. Global strategy on occupational health and safety, ILO, 2004, ISBN 92-2-116288-5. Grønbog om nanoteknologi - Status, perspektiver og udfordringer i arbejdsmiljøet, september 2010, Landsorganisationen i Danmark, EAN/isbn-nr.: 9788777350269 Institutionernes tyranni, af Bertel Haarder, Bramsen og Hjort, 1974. Kampens gang - LO gennem75 år 1898-1973, udgivet af Landsorganisationen i Danmark, København 1973, skrevt af Ernst Christiansen, Viggo Kampmann, Ib Koch-Olsen, Hans Larsen-Bjerre og Peder Nørgaard. Kortlægning af arbejdsmiljøforskningen i Danmark ± en forundersøgelse, Per Hasle, Hans Jørgen Limborg, Per langaa Jensen og Annette Ledskov, for LO, april 1999. Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte i Danmark, Johnni Hansen, Michaela Tinggaard, Pernille Mikkelsen, Karen Meier Rasmussen, Anne Petersen, Christina Funch Lassen og Andrea Meersohn, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse. LO´s arbejdsmiljøstrategi 2009, af LO, isbn: 978-87-7735-951-4. Medicinens historie ± fra oldtid til nutid, Roy Porter, på dansk i 2000 af Rosinante. Mellem papiret & virkeligheden - Institutionalisering af sikkerhed i byggebranchen, Ph.d. afhandling af Johnny Dyreborg, Institut for

x x x x x x

Miljø, Teknologi og Samfund, Roskilde Universitetscenter & Arbejdsmiljøinstituttet, 2006 Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats, overvågningsrapport 2008, af Arbejdstilsynet, isbn: 87-7534-599-4. Patienternes Rigshospital 1757-2007, af Anne Løkke, Gads Forlag 2007. Redegørelse over udviklingen på det arbejdsmiljømæssige område i perioden 1971-1980, af SID. The sociology of industrial injury ± employment and work relations in context series, by Theo Nichols, first published 1997 by Mansell Publishing Limited, A Cassell imprint. Ve og velfærd ± læger, sundhed og samfund gennem 200 år, af Kurt Jacobsen og Klaus Larsen, 2007 Lindhardt og Ringhof. Årsberetning 2009 Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg.

A rtikler og pressemeddelelser: x x x x x x x x

117

Arbejdsskader: Kræftramte snydes for erstatning, Jyllands-posten 29.04.2005 af Dorte Ipsen Boddum. Den uundgåelige udvikling. / Kjeld Møller Pedersen I: forandringer af betydning. / red. Dominique Bouchet. Ørbæk: Afveje, 2009 s. 143158. Er der sammenhæng mellem udviklingen I middellevetid og sundheds- og medicinudgifter. / Kjeld Møller Pedersen, I: Rationel Farmakoterapi. 2008; nr. 3, s. 1-4. Fagbladet, nr. 5, 2010, udgivet af 3F, side 8-9, 12-13 og 22-25. Fagbladet FOA nr. 02, 11 februar 2011, side 8-11, 28-29, 38-39 Flere årsager til stigende forsikringspræmier, Ritzaus Bureau 01.11.2004. Forbrugsfesten betales af arbejdsskadede, Horsens Folkeblad 20.09.2005 af Christian Juhl, formand 3F i Silkeborg og medlem af Enhedslisten. Health policy in Denmark: Leaving the Decentralized Welfare Path? K. Vrangsbæk og Terkel Christensen, I: Journal of Health Politics, Policy and Law. 20005; vol. 30, nr 1, s. 29-53.

x x x x x x x x x x x x

Hjort har genfundet notat, Arbejderen.dk 10.08.2005 Klippekort mod job-drab, artikel i fagbladet 3F af Hans Christian Graversen, 15. marts 2009. Lav udfiftsvækst i dansk sundhedssektor sammenlignet med den øvrige vestlige verden, af Jes Søgaard, professor, direktør i DSI Institut for Sundhedsvæsen. Leder: Usmagelig aktion, JP.dk 26.06.2004. Lov stopper erstatning til kræftsyge, Ritzau-telegram fra d. 20.11.10. ´1\ DUEHMGVVNDGHORY HU DOW IRU G\U´ ,QIRUPDWLRQ  DI Rasmus Lindboe og Sandy French. OECD Health Data 1010 ± How Does denmark Compare. Politikere nægter viden om forsikringsrabat, Jyllands-posten 15.03.2005 af Thomas G Svaneborg. Professor: Arbejdsskadeerstatninger bør fordobles, Ritzaus Bureau 22.09.2005. Citathistorie fra Information: Regeringen tager 400 millioner fra skadesramte, Ritzau Bureau 04.10.2005 Trepartsaftale om nye veje for samarbejdet om arbejdsmiljø på arbejdspladsen, Pressemeddelelse udsendt på LO´s hjemmeside 27. april 2009. Ulighed i adgang til sundhedsaydelser, af Marie Louise Nørredam og Terkel Christiansen. I: Ugeskrift for læger. 2010; vol. 172, nr. 10, s 782-784.

Diverse opslag på nettet: x

x x x x x x x x x x x x x x x x x x

118

http://no.wikipedia.org/wiki/Fosfornekrose_i_kjeven

http://www.roennebech.dk/www_fredericiashistorie/html/Fredericia/n avne/bismarck.html http://www.roennebech.dk/www_fredericiashistorie/html/Fredericia/k rige/krigen_1864/krigen_1864.html http://www.mst.dk/Kemikalier/Klassificering+og+risikovurdering/QS AR-modeller/ http://www.hindrup.dk/115.98.html http://www.chem.au.dk/~amk/Toksikologi%20-%20miniguide.pdf http://www.lo.dk/AKTUELT/LOnyheder/20091027_APV_EKH.asp http://forskningsfrihed.blogspot.com/2007/08/nobelpristager-hvornrfr-vi-nummer-14.html http://www.wipo.int/ipstats/en/statistics/patents/ http://vtu.dk/nyheder/pressemeddelelser/2009/analyse-natur-ogteknisk-videnskab-underprioriteres/ http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvi denskab/L%C3%A6ger/Kjeld_M%C3%B8ller_Pedersen http://www.ask.dk/Statistik/Statistik-over-afgorelser-mederstatning/Ulykker.aspx http://www.ask.dk/Statistik/Statistik-over-afgorelser-mederstatning/Erhvervssygdomme.aspx http://www.fi.dk/raad-og-udvalg http://translate.google.dk/translate?hl=da&langpair=en%7Cda&u=htt p://osha.europa.eu/en/OSH_world_day/occupational_cancer http://www.avisen.dk/5000-forgiftes-paa-jobbet-hvertaar_129090.aspx http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=136 http://www.at.dk/ARBEJDSMILJO-ITAL/~/~/link.aspx?_id=5B34572FBF3343CEB9C20CCBAC7081D4 &_z=z http://www.at.dk/ARBEJDSMILJO-ITAL/~/~/link.aspx?_id=66C11F5810D44C00BA8190FF5B114BD4 &_z=z

x x x x x x x x x x x x x x x x x x

Egne gengivede interviews og kor respondancer :

http://www.rm.dk/files/Politik/Dagsordener/FU091208/Bilag%20pun kt%2015.pdf http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/D113AEBB-BEBA-47BAB5E3-F2356D414E9E/0/HOSPBeslut301106.pdf http://www.rm.dk/files/Politik/Dagsordener/RR221008/Bilag%20pun kt%201.pdf http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/CBB229EC-0A2F-4EDCBD6A-ED422BFD2254/0/FU12082010_Bilag_til_sag_121.pdf http://www.ask.dk/Statistik/Statistik-over-afgorelser-mederstatning/Ulykker.aspx?sc_lang=da http://www.ask.dk/da/Statistik/~/~/media/ASK/Pdf/Statistikker/Esygfordelt-paa-diagnoser/2009/2009tabel1pdf.ashx http://www.ask.dk/da/Statistik/~/~/media/ASK/Pdf/Statistikker/Esygfordelt-paa-diagnoser/2009/2009tabel2pdf.ashx http://www.ask.dk/Udgivelser/Informationsmateriale/Erstatning-fortab-af-erhvervsevne.aspx?sc_lang=da http://www.ask.dk/Selvbetjening/~/media/AD97236C3B7146FD8250 79FC5138F679.ashx http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Samfun d/B%c3%b8rne-_og_ungdomsforsorg/f%c3%b8rtidspension http://www.pladstilosalle.dk http://www.ask.dk/Selvbetjening/Beregnselv/menberegner.aspx?sc_lang=da http://www.ebst.dk/file/3962/AB_92.pdf http://en.calameo.com/read/000228422edc62f2ff41 http://www.erhvervsbladet.dk/virksomheder/varm-luft-i-parken http://www.ue.dk/nyhedsarkiv/11017.aspx http://www.nyboligerhverv.dk/sagsvisning/?mglid=N901154&sagsnr =HM0809U http://www.ams.dk/Publications/2010/10-18_analysefleksjob/Analyse_af_fleksjobordningen_endeligversion-9.pdf

x x x x x x x x x x x x x x x x x x

x

Ane Marie Thulstrup, overlæge i arbejdsmedicin ved Aarhus hospital og formand for Dansk Ramazzini Center. Bardino Christensen, førtidspensioneret vvs´er. Bent Kühn, pensioneret klejnsmed og rørlægger Bjarne Hansen, skraldemande. Ebbe Palsgaard, næstformand i Landsforeningen for arbejdsmiljø og arbejdsskadede. Ejner Holst, faglig sekretær for arbejdsmiljø i LO. Jan V. Hansen, underdirektør i Forsikring og Pension. Jens Rasmussen, tidl. graffiti-fjerner. Jes Søgaard, Professor og direktør for Dansk Sundhedsforsknings Institut. Jørgen Kjelms, Professor ved Molekylærbiologisk institut i Aarhus og HU HQ DI OHGHUQH DI 'DQPDUNV *UXQGIRUVNQLQJVIRQGV ´&HQWHU IRU DNA-Nanoteknologi. Lars Brandt, ledende overlæge på de arbejdsmedicinske afdeling i Odense. Lars Gunnarsen, ingeniør ved Statens Byggeforsknings Institut. Lillie Kirkeskov, ledende overlæge på arbejds og miljømedicinsk klinik, Bispebjerg Hospital. Liselotte Højgaard, Professor ved Rigshopitalets afdeling for Nuklearmedicin og formand for sammenslutningen af sundhedsvidenskabelige forskningsråd i Europa ± The European Medical Research Councils. Palle Mundt, tagdækker. Svend Aage Helsinghoff, advokat med møderet for højesteret. Torben Falck Ørntoft, overlæge og professor på Molekylær Medicinsk afdeling på Skejby hospital.

Desuden skal et utal af eksperter i det private, offentlige og organisationernes verden takkes selv om de ikke er gengivet med navns nævnelse. I ved hvem I er. 7DN«

119