Litteraturforskningens mål og midler 87-16-00242-3

Table of contents :
Forside......Page 1
INDHOLD......Page 8
I Indledning......Page 10
Tekstkritikken......Page 15
II Biografisk og forfatterpsykologisk metode......Page 22
III De sociologiske og kulturhistoriske synspunkter......Page 33
IV Den sammenlignende litteraturvidenskab......Page 44
V Den æstetiske analyse......Page 55
VI Historisk og æstetisk metode......Page 66
Vurderingsproblemer......Page 68

Citation preview

SVEN MØLLER KRISTENSEN

raturforsknln •1og midle,r

/

V ÆRKET

I

SØN DAGS UNIVERSITETET

•

S ven Møller Kristense!l

LIT TERATURFOR SKNINGENS MÅL OG MIDLER

Munk sgaard

SØNDAGSUNIYERSITETET 1. Svend Erik Stybe: De store tænkere og vort livssyn

5. Helgo Lorson : Eskimokulturen 13. Axel Schou: Olie 14. Ank e r Ni e lsen : Insektstoler 22. Aksol Losse n & Ol e Korup Pe dersen: Folkestyrets midler 25 . Morcus Molchior : En jød e dommens historie

26. K. B. Mod sen: Læreprocessens psykologi 33 . Moge ns Bl egvod: Moral og samvittighed 37 . H e nning Krobbe : Shakespeare og hons teater

38. Kritik til kirken 39. T. Dij nes : Exis le nsprobl emel i moderne tænkning og digtning

44. Verner G o ldschmidt : Samfundsmonnesket 45 . Mogens Krustrup: Kirker og moskeer i Lev anten

46. Niels Egmonl Christensen : Sjæl og legeme 47. Knud Erik Svendse n : Østl andenes økonomiske udv ikling 48. CcJrl Heinrich Petersen: Kommunismens kættere

53. Henny Harald Hansen : Islam

56. Svend Erik Slybe: Demokratiets principper 57 . Ni el s Fock : Inkariget 58. Tyge W . Bi:>Cher : Anemoner forl æller naturhistorie 59 . Ant on F. Bruun : Verdenshavet

60. K. F. Plesner: Vollaire 61. B. J. Rombøll: Broer og brobygning 62. Jørg e n Meldgoord : Nordbo e rne i Grenfond 67. H. H. Ussing : Den levende celles kemi 68. Kommunism e ns udv ik ling

71. Gerhard Nielsen: Filmens psykologiske virkninger 72. J. A. Bundglird: Den græske mylhologi 73 , Mogens Pihl : Nogle fysiske grundbegreber 74 . Per Salmonsen: Religionssociologi 75. Træk o l verdensbilledets historie 76 . Bent Rold Andersen: Socialpolitik I velfærdssamfundet 77 . Axe l Schou : Geografi og velfærdsstat 78. Holger Pouls e n : Dyrepsykologi 79. Niels A. Thom: Hormonerne og deres funktioner

80. Johan Gollung: Freds forskning (fortsættes p6 klap 2)

Søndagsunivtrsitetet - Bind 83 L ITTERATURFORS KNINGE NS MAL OG MIDLER

s to

r:

Sven Møller Kristensen

LITTERATURFORSKNINGENS MAL OG MIDLER

MUNKSGAARDS FORLAG KØBENHAVN 1967

Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse a( denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.

COPYRIGHT© 1967 MUNKSGAARD, COPENHAGEN All rights reserved 2, oplag 1970 Omslaget tegnet af Ib Jørgensen

WlNDS BOGTRYKKERI, HADERSLEV ISBN 87 16 00242 3

INDHOLD

I

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

7

Tekstkritikken ....................... 12

II Biografisk og forfatterpsykologisk metode . . . .. . . . . . . . . .. . . . . 19

III De sociologiske og kulturhistoriske synspunkter . . . . . . . . . . 30

IV Den sammenlignende litteraturvidenskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

V Den æstetiske analyse . . . . . . . . . . . . . . . . 52

IV Historisk og æstetisk metode . . . . . . . . . . 63 Vurderingsproblemer . . . . . . . . . . . . . . . . 65

1

I En egentlig litteraturvidenskab kan ikke siges at være mere end henved hundrede år gammel. Der findes ganske vist fra fjerne tider, helt tilbage til Aristoteles' dage, kloge betragtninger over hvad litteratur eller digtning er eller burde være; der findes lærebøger i skrivekunsten og talekunsten, og teorier og programskrifter for nye litterære retninger; der har været lærde folk der arbejdede med at udgive og forklare digternes værker på bedste måde; og nærmere henimod den nyeste tid har man fået historiske oversigter over hvornår forfattere levede og hvad de skrev, snarest i lighed med Mndbøger eller leksika (i Danmark f.eks. Rahbek og Nyerups »Bidrag til den danske Digtekunsts Historie« fra begyndelsen af det 19. århundrede), men det er kun et århundrede siden.at litteraturhistorien blev etableret..s_Qm en videnskab, eller fremtrådte med fordring på at være en videnskab. Det skete under indflydelse især af de nye synspunkter og store resultater i naturvidenskaberne. Med franskmanden Hippolyte 7

LITI'ERA TURFORSKNINGENS MAL OG MIDLER

-

Taine som den vigtigste læremester ville man nu studere litteraturen som et fænomen, der kunne udforskes og forklares lige så vel som andre ting J naturens og menneskets verden, placeres i den almene historiske sammenhæng eller udvikling, ·"ucffraforestillinger om·Tovmæssigheder der skui: 1~ gælde for åndslivefpasamme måde som de love man regnede med i de eksakte naturvidenskaber. Man ville påvise hvordan litteraturen havde sine forudsætninger eller betingelser i nationen, samfundet, folket, den almindelige kulturtilstand, altså i et samspil af mangehånde faktorer. Det er en form for litteraturvidenskab som med rette kan kaldes litteraturhistorie, studiet og fremstillingen af hvordan litteratur opstår og udvikler sig i tidens løb, under alle mulige påvirkninger fra omgivelserne. Imod denne form for litteraturvidenskab, som her i Danmark var repræsenteret af så imponerende skikkelser som Georg Brandes, Valdemar Vedel og Vilhelm Andersen, har forskellige nyere retninger med stigende kraft gjort gældende at historikerne i altfor ringe grad beskæftigede sig med selve litteraturen, med selve digterværkerne og digtningens kunst, og i alt for høj grad opholdt sig ved litteraturens baggrund, ikke mindst ved digterne som mennesker, digternes privatliv,

\ \

8

LITIERATURFORSKNINGENS MÅL OG MIDLER

deres oplevelser og elskerinder og ægteskaber, foruden ved deres ideer og meninger, deres syn på religion og moral og politik, alt dette som man jo rigtignok ofte kan læse ud af værkerne men som ikke behøver at være det væsentlige for forståelsen og vurderingen af dem. Yngre forskere har i stedet krævet at man skulle udforske hvad der virkelig er særegent for litteraturen. Ellers kunne man ikke tale om en egentlig litteraturvidenskab. Det vil sige at man først og fremmest måtte studere værkerne, undersøge hvad de _i grunden indeholder og betyder, og derigennem komme til erkendelse af digtningen som en litterær kunst. Så måtte den historiske betragtning komme i anden række. Forenklet og foreløbigt kan man altså sige at der i litteraturvidenskaben ligesom i flere andre videnskaber findes en modsætning mellem .to synsmåder: den ene, som kald.es den historiske ~ eller genetisket lægger vægten på .a~ ~d(c,~s~e. hvordan litteraturen opstår og forandrer sig inden for rammen af hele den sociale og k~t';ur~li~ historie; mens den a~den, som k~~ k~ld;~·-den ~· æstetiske elfor st~ukturalistiske, lægg~r-_y,æg~i~:·pi ~-~- at udforske digtekunstens særegenheder, de særlige. »strukttir~r