Krop, sind - eller ånd?: alternative behandlere og spiritualitet i Danmark [1. udg ed.] 9788791668067, 8791668069

Citation preview

Krop, sind eller ånd

Lars Ahlin

Krop, sind – eller ånd? Alternative behandlere og spiritualitet i Danmark Lars Ahlin © Forlaget Univers Kopiering fra denne bog må kun finde sted i overensstemmelse med aftale mellem Copy-Dan og Undervisningsministeriet Forlagsredaktion: Rene Dybdal Pedersen og Jørn Borup Udgivet med støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Søren Kirkemann Sat med Minion Trykt hos: Narayana Press, Gylling Printed in Denmark 2007 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-91668-06-7

Forlaget Univers Holme Parkvej 18 8270 Højbjerg www.forlagetunivers.dk

I

N

D

H

O

L

D

Introduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4 Kap 1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6 Baggrund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6 Hypoteser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8 Definitioner og begrebsafgrænsninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9 Arbejdet med spørgeskemaet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10 Undersøgelsesgruppen og dens repræsentativitet . . . . . . . . . . . . . . . . .11 Tidligere forskning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13 Bogens videre opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14 Kap 2. Fra fællesreligion til individuel spiritualitet . . . . . . . . . . . . . . . .16 Den subjektive vending . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17 Tidlige empiriske belæg for den subjektive vending . . . . . . . . . . . . . . .19 Aftraditionalisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20 Den religiøse aftraditionalisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .21 Den religiøse aftraditionaliserings andet trin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .23 Kap 3. Hvad er alternativ behandling? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26 Definition . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26 Supplement, komplement eller reelt alternativ? . . . . . . . . . . . . . . . . . . .27 Behandlingsformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .28 Kategorisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .33 Kap 4. Alternativ behandling i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .37 Alternativ behandling i Danmark i et internationalt perspektiv . . . . . . .37 Hvem gør brug af alternativ behandling? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .39 Årsager til brugen af alternativ behandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .41 Et skøn over antallet af alternative behandlere i Danmark . . . . . . . . . .42 Paraplyorganisationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .43 Ikke selvfølgeligt at være medlem af en behandlerforening . . . . . . . . .46 Forhold til staten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .48 Kap 5. Hvem er den alternative behandler? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .56 Kvinde i halvtredserne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .56 Pædagog, folkeskolelærer, sygeplejerske eller socialrådgiver . . . . . . . . .57 Hovedbeskæftigelse eller bibeskæftigelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .59 Nyetableret eller over 30 års erfaring? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .59 Lang uddannelse som alternativ behandler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .61 Relevant uddannelse? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .63

Krop, sind eller ånd

Kap 6. Religiøsitet/spiritualitet hos de alternative behandlere . . . . . .64 Religiøs/spirituel selvforståelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .64 Trosforestillinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .66 Religiøse og spirituelle praksisformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .72 Behandlernes forståelse af begreberne meditation og bøn . . . . . . . . . .73 Former for meditation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .76 Deltagelse i gudstjenester i Den danske Folkekirke . . . . . . . . . . . . . . . .77 Deltagelse i andre spirituelle aktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .78 Spirituel/religiøs baggrund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .81 Kap 7. Spiritualitet i behandlingspraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .85 Betydning af spiritualitet/religiøsitet i behandlingen . . . . . . . . . . . . . .85 Indholdet i ”spiritualitet” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .87 Ritualer i behandlingen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .98 Spirituelle oplevelsers betydning for virket som behandler . . . . . . . .102 Åndelig eller spirituel vejledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .105 Klienternes opfattelse af spirituelle elementers tilstedeværelse i behandlingen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .105 Karakteristik af to forskellige grupper af behandlere . . . . . . . . . . . . .106 Kap 8. Behandlingsevnen – medfødt, tillært eller givet af en højere magt? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .109 Særlige evner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .109 Hvorfra kommer behandlingsevnen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .110 Behandlerens rolle i forhold til klientens . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .111 Grunden til, at man begyndte som alternativ behandler . . . . . . . . . .113 Grundlag for behandlingen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .114 Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .114 Kap 9. Er alternativ behandling new age? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .116 New age . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .116 Trosforestillinger og praktikker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .117 Et miljø præget af individualisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .118 Årsagen til sygdom – mennesket selv eller ydre kræfter? . . . . . . . . . .124 Kendskab til personer af betydning inden for new age-miljøet . . . . .129 Kendskab til begreber/fænomener af betydning inden for new age . . .134 Kap 10. Alternativ behandling som kanal for ny spiritualitet? . . . . .140 Den afprøvede hypotese . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .140 Alternative behandlere – en kanal for udbredelse af en ny form for spiritualitet? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .141 Forklaringer på den udbredte accept af et meget anderledes verdenssyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .144 Hvordan ser fremtiden ud for den alternative behandling i Danmark? . .146

Indhold

Appendiks 1. Fortegnelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .148 Tabelfortegnelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .148 Diagramfortegnelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .150 Appendiks 2. Tabelbilag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .152 Kap 4. Alternativ behandling i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .152 Kap 5. Hvem er den alternative behandler? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .153 Kap 6. Religiøsitet/spiritualitet hos de alternative behandlere . . . . . .154 Kap 7. Spiritualitet i behandlingspraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .156 Kap 8. Behandlingsevnen – medfødt, tillært eller givet af en højere magt? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .162 Kap 9. Er alternativ behandling new age? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .162 Appendiks 3. Andre bilag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .165 Bilag 1. Kilder til behandlerfortegnelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .165 Bilag 2. Antallet behandlere i undersøgelsesgruppen der arbejder med bestemte behandlingsformer . . . . . . . . . . . . . .166 Bilag 3. Brancheorganisationer, som de alternative behandlere i Århus Kommune er medlem af, samt det antal, som er medlem af de respektive organisationer . . . . . . . . . . . . . . . . .167 Bilag 4. SAB’s formålsparagraf . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .168 Bilag 5. Landsorganisationen NaturSundhedsrådets formålsparagraf . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .168 Bilag 6. Holistisk Sundheds formål og idégrundlag . . . . . . . . . . . . . .169 Bilag 7. SundhedsRådets formålsparagraf . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .170 Bilag 8. RABforums formålsparagraf . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .170 Appendiks 4. Terapiformer fundet på syv danske portaler på internettet – i alt 385 styk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .171 Appendiks 5. Benyttede behandlingsmetoder i Århus Kommune – inklusive kort beskrivelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .174 Energiterapier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .174 Kropsterapier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .176 Krop-sind-ånd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .178 Individuel rådgivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .181 Urter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .182 Andet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .183 Stikord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .184 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .184 Noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .184

Introduktion

Introduktion I hele den vestlige verden ser man i dag et stigende antal personer, der søger alternativ behandling. Danmark er ikke nogen undtagelse fra denne trend. Her i landet har nu sandsynligvis halvdelen af den voksne befolkning været i en sådan behandling. Alternativ behandling skal her forstås som den behandling, der bedrives uden for det etablerede sundhedsvæsen. Med en sådan afgrænsning er det åbenlyst, at det drejer sig om mange forskellige og meget forskelligartede behandlingsformer. De alternative behandlere i Århus Kommune udbyder omtrent 400 forskellige. Den mest brugte i Danmark er zoneterapi, mens akupunktur eller homøopati er de mest populære i andre lande. Hvem er da den alternative behandler? Det spørgsmål er der naturligvis ikke noget enkelt svar på. Blandt de alternative behandlere findes nemlig alle typer af mennesker, både mænd og kvinder, unge og gamle, personer med kort og lang videregående uddannelse osv. Visse generelle karakteristika kan dog fremhæves. Mange er nemlig kvinder i halvtredserne med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, der har arbejdet (eller ved siden af deres behandlingspraksis i dag arbejder) i erhverv med fokus på det enkelte menneske, det kan være lærere, pædagoger, sygeplejersker eller socialrådgivere. Sådanne kendsgerninger er interessante, men i en religionsvidenskabelig sammenhæng er det alligevel andre ting, som primært vækker interesse. Nemlig hvad der karakteriserer den alternative behandler i religiøs henseende, og om de alternative behandlere, som det somme tider er blevet sagt, kan betragtes som en del af new age og måske derfor bør betegnes ikke som en religiøs, men – ifølge behandlernes eget sprogbrug – som en spirituel gruppe. Uden at tage direkte stilling til, hvilken relation den alternative behandlingsverden har til new age, kan man konstatere, at det drejer sig om mennesker, som er religiøse og/eller spirituelle personligt. Et andet, mere væsentligt spørgsmål er, om de personlige religiøse/spirituelle holdninger har nogen indvirkning på deres behandling og deres måde at forholde sig til klienterne på. I den henseende er der tydelige forskelle mellem behandlerne, selvom det kun er et lille mindretal, som helt afviser, at det spirituelle indgår som en del af deres behandling. Den holdning, man giver udtryk for i forhold til spiritualitetens betydning i behandlingen, gør det muligt at skelne mellem tre grupper af behandlere: hhv. de spirituelle, de usikre og de ikke-spirituelle. Denne differentiering viser sig i mange henseender at være af meget stor betydning. De spirituelle har i sammenligning med de ikke-spirituelle i meget højere grad ikke-traditionelle trosforestillinger, de bruger i større udstrækning ritualer som en del af deres behandlinger, de betragter

7

Krop, sind eller ånd

meditation som en måde at opnå forbindelse med noget guddommeligt på osv. De spirituelle behandlere kan også siges at befinde sig meget tættere på new age end de ikke-spirituelle, hvilket blandt andet indikeres af, at de giver udtryk for en meget højere grad af individualisme og tilskriver det enkelte individ en højere grad af ansvarlighed for eget helbred. Disse fakta giver anledning til andre spørgsmål: Fungerer de alternative behandlere som kanal for en ny form for spiritualitet til den danske offentlighed? Hvordan forholder staten sig til den alternative behandling? Formålet med denne bog er at prøve på at give svar på disse spørgsmål og at præsentere uddybende beskrivelser dels af de ovenfor nævnte emner, dels af mange andre emner med relation til alternativ behandling og spiritualitet. En forudsætning for denne bogs tilblivelse er den spørgeskemaundersøgelse, der blev sendt til de alternative behandlere i Århus Kommune. Jeg vil derfor rette en stor tak til de personer, som har bidraget til at give spørgeskemaet den kvalitet, det fik. Dette gælder primært den gruppe af studerende og ansatte ved Teologisk Fakultet, der ikke kun arbejdede med spørgeskemaet som sådant, men desuden sendte skemaerne ud og endelig kodede dem. Medlemmerne af denne gruppe var Helle Bertelsen, Vinni Bøgelund, Mikkel Pade, René Dybdal Pedersen og Bodil Reintoft. Desuden skal ViFAB, LNS og SundhedsRådet have en stor tak for den hjælp, de har stillet til rådighed i form af repræsentanter for organisationerne, hvis bidrag til udformningen af spørgeskemaet har været uvurderlig.

8

Kap 1. Indledning

Kap 1. Indledning Dette kapitel beskriver først den sammenhæng, hvori bogen har sin oprindelse. Det fører frem til de to hypoteser, som ligger bag bogens opbygning. Som introduktion til hele emneområdet diskuteres derefter kort nogle af de centrale begreber: alternativ behandling, spiritualitet og new age, og hvordan de skal forstås. Til grund for store dele af bogen ligger en spørgeskemaundersøgelse, hvis proces vies en særlig opmærksomhed, og desuden diskuteres resultaternes repræsentativitet. Denne diskussion omfatter de alternative behandlere i såvel Århus Kommune som i Danmark som helhed. Derefter diskuteres tidligere forskning inden for området, og endelig gives en oversigt over bogens disposition.

Baggrund Foreliggende bog er en af flere, som er udsprunget af Det Danske Pluralismeprojekt, et forskningsprojekt finansieret af Humanistisk Forskningsråd, der har base i Center for Multireligiøse Studier ved Teologisk Fakultet, Aarhus Universitet. Da projektet startede i 2001, var dets første delmål en kortlægning og beskrivelse af religiøsiteten i Århus Kommune. Et sådant genstandsfelt er en stor mundfuld, som vi naturligvis var nødt til at bryde ned i mindre, mere håndterlige størrelser. Den dominerende religiøse institution her i landet, Den danske Folkekirke, var en, de kristne frikirker en anden, og kirker med kristen inspiration såsom Jehovas Vidner og mormonkirken en tredje. Foruden kirker med kristendommen som basis var også de andre verdensreligioner repræsenteret i kommunen. Først og fremmest islam, men også jødedom og forskellige hinduistiske og buddhistiske grupperinger. Hertil kom nye religiøse bevægelser. Den sidste gruppe adskiller sig dog fra de tidligere ved, at gruppens fællesnævner ikke er trosindholdet, men oprindelsestidspunktet. Trods denne forskel drejer det sig gennemgående om mere eller mindre tydelige religiøse organisationer. Foruden disse organisatoriske størrelser var vi bevidste om, at der på det religiøse kort også fandtes noget andet, hvis eksistens flere var blevet opmærksomme på, både i offentligheden og inden for forskningen. Denne størrelse var, til forskel fra de tidligere nævnte, ikke en organisation, den havde ikke et præsteskab eller en bestemt leder og ingen samling dogmer som fælles grundlag. Den skilte sig således ud fra det, der normalt betragtes som en religion eller en religiøs bevægelse. Ikke desto mindre var denne størrelse kendetegnet ved at have religiøse eller, udtryk i dens eget sprogbrug, snarere spirituelle træk. Det, jeg refererer til, er ”new age”, et

9

Krop, sind eller ånd

begreb som mange i dag bruger og har en holdning til, uagtet at det er et meget diffust fænomen uden en generelt anerkendt definition. Da der ikke findes nogen bestemt definition, må man gøre sig klart, at forskellige mennesker kan have meget forskellige opfattelser af, hvad new age er, og hvordan dette begreb skal forstås. Desuden skal man være klar over, at new age generelt betragtes anderledes i dag end for 20 år siden. Dengang, i midten af 1980’erne, sås eksempelvis kvindebevægelsen og miljøbevægelsen som en del af new age. I dag får de fleste associationer i retning af de tjenesteydelser, som findes på messer som Krop-sind-ånd, for eksempel astrologi, healing og regressionsterapi. Samtidig betegnes meget af det, som udbydes på disse messer, som alternativ behandling. Inden for projektet var vi samtidig bevidste om, at new age ikke kun findes inden for den alternative behandlingsverden, men også i andre dele af vores senmoderne samfund. Blandt andet er det muligt at henføre flere af de religiøse grupper, som er opstået fra halvfemserne og fremad, til new age (se Pedersen 2005). Disse grupper er dog af marginal betydning, når man ser på antallet af aktive. Af kvantitativt større betydning, og derfor også af større samfundsmæssig betydning, er, at samme syn på mennesket og samme teknikker også finder anvendelse inden for samfundets hovedstrømning. Når de bruges der, som eksempelvis i personaleudviklingskurser inden for erhvervslivet eller det offentlige eller på aftenskolekurser, er det dog uden etiketten ”new age”. Her lå et åbenlyst problem. Når projektets formål var at kortlægge religiøsiteten i Århus Kommune, burde også new age inkluderes i undersøgelsen, men vi vurderede, at vi ikke havde tilstrækkeligt med resurser til at afdække alt, som kunne siges at være new age. Samtidig var det ikke tilstrækkeligt kun at kortlægge religiøse grupper med new age-træk. Vi besluttede derfor at begrænse os til at lave en undersøgelse af ét særligt område, hvor vi vidste, at der fandtes new age-spiritualitet, og som desuden var et fænomen, som mange danskere kom i kontakt med. Med andre ord: Vi valgte at undersøge den alternative behandlingsverden. Hvordan skulle vi så gribe det an? Hvilken fremgangsmåde skulle vi vælge? Hvordan skulle vi afgøre, hvor stor en del af de alternative behandlere der havde en spirituel tilgang til deres arbejde, og som derfor skulle indgå i vores kortlægning? Der var ingen nemme svar på disse spørgsmål, da der ikke var lavet tidligere undersøgelser med samme målsætning som vores. Vi var dog klar over, at vi var nødt til at gå en anden vej end projektet i øvrigt, hvis vi ønskede at afdække denne del af det religiøse landkort. ”Alternative behandlere” er nemlig noget helt andet end de religiøse grupper/organisationer, som projektet ellers var fokuseret på. Inden for den alternative behandlingsverden findes der ganske vist også organisationer. Det er imidlertid ikke religiøse/spirituelle organisationer, men derimod primært interesseorganisationer, der har til formål at fremme medlemmernes interesser i forskellige henseender. Vi vurderede heller ikke, at det var muligt at skønne graden af spiritualitet inden

10

Kap 1. Indledning

for den alternative verden gennem en undersøgelse af de alternative behandleres annoncering. I annoncerne lægges der helt naturligt vægt på de positive effekter, behandlingen har på krop og/eller sjæl, og sjældent på en eventuel spirituel tilgang. Sandsynligheden for, at der fandtes et forholdsvis stort antal behandlere med en sådan tilgang i deres praksis, var dog stor. Nogle typer af behandlere har en eksplicit tilknytning til det spirituelle, eksempelvis astrologer, regressionsterapeuter og clairvoyante. Dem, der beskæftiger sig med massage, akupunktur eller zoneterapi, kan have en spirituel tilgang, medens andre, som bruger de samme metoder, lige så godt kan bruge den aktuelle behandlingsform rent instrumentelt. Det er således umuligt i alle tilfælde ud fra den enkelte behandlings-/terapiform at fastslå, om tilgangen er spirituel eller ej. Den optimale fremgangsmåde havde været at lave personlige interviews med samtlige behandlere, vi kunne finde frem til, men et projekt af den størrelsesorden ville langt have overgået de resurser, vi havde til rådighed. Endelig kom vi dog frem til, at der fandtes en rimelig og mulig vej, hvis vi ønskede at afdække spiritualiteten og dens betydning inden for dette område, som op mod halvdelen af de voksne danskere har været i kontakt med. Løsningen var at lave en spørgeskemaundersøgelse og sende den til alle alternative behandlere, som vi kunne finde frem til i Århus Kommune. Tanken blev til virkelighed, og det er resultatet af denne undersøgelse, i det følgende benævnt Århusundersøgelsen, der udgør det primære grundlag for denne bog.

Hypoteser De hypoteser, som fungerede som udgangspunkt ved konstruktionen af spørgeskemaet, var følgende: 1. Inden for alternativ behandling findes meget forskellige tilgange til spiritualitet på to forskellige niveauer: - den enkelte behandlers personlige holdning til spiritualitet - spiritualitetens betydning for den enkelte behandlers praksis. Der er ikke nødvendigvis et sammenfald mellem disse niveauer. At man som enkeltperson er spirituel, er ikke nødvendigvis en indikation af, at spiritualitet er af betydning i ens praksis. Derimod er det højst sandsynligt, at behandleren som enkeltperson er spirituel, hvis spiritualiteten har stor betydning i vedkommendes behandlingspraksis. 2. Alternativ behandling er en kanal for spredning af spiritualitet til en ikke uvæsentlig del af befolkningen. Denne hypotese kan hverken be- eller afkræftes definitivt ud fra resultater fra den aktuelle undersøgelse. På grundlag af den andel af behandlerne, som mener, at det spirituelle har en afgørende betydning i deres behandling, er det dog muligt at give et bud på, hvor mange der kan tænkes at blive påvirket af denne spiritualitet.

11

Krop, sind eller ånd

Definitioner og begrebsafgrænsninger I flere henseender er området fyldt med begreber, der ikke har nogen bestemte eller generelt accepterede definitioner. Det skyldes muligvis, at vi her beskæftiger os med fænomener, som er forholdsvis nye, og som er ”børn” af et på mange måder ”nyt” samfund – senmoderne, postmoderne, eller hvad vi nu vælger at kalde det.1 Denne kendsgerning bør dog ikke afholde os fra at beskæftige os med området. Måske skal manglen på anerkendte definitioner ikke betragtes som et problem, da læserne af denne bog og jeg er en del af det samme samfund. Den engelsk-polske sociolog Zygmunt Bauman (1998) understreger nemlig, at det postmoderne menneske ikke har problemer med at forholde sig til det, som ikke har absolutte grænser – de absolutte og klare definitioner. Ikke desto mindre vil jeg her forsøge at afgrænse nogle af de begreber, der er af stor betydning i denne sammenhæng. Det første af disse er ”alternativ behandling”, som er omdrejningspunktet for hele bogen. Dette begreb diskuteres i kapitel tre, Hvad er alternativ behandling, hvor konklusionen bliver, at der ikke findes nogen brugbar positiv definition. I stedet er man nødt til at definere begrebet negativt i den forstand, at alternativ behandling er noget, der befinder sig uden for det etablerede medicinske felt. Et andet begreb, som er centralt i denne bog, er ”spiritualitet”. Begrebet er altid blevet brugt i kristen sammenhæng, ikke mindst i forbindelse med kristne mystikere og kristne klosterordener, men er inden for de sidste 10-20 år blevet langt mere udbredt. Samtidig har det imidlertid ændret betydning, så det ikke skal forstås som en fordybet religiøsitet, men som en modsætning til samme. Religiøsitet forstås således som dogmatiske trosforestillinger, der er pålagt den enkelte, hvilket er, hvad man finder hos de etablerede institutionaliserede religioner, ikke mindst kristendommen. I modsætning til religiøsitet betragtes spiritualitet som noget personligt, udogmatisk og åbent, hvis fokus ligger på det enkelte individs egen erfaring og møde med det spirituelle/guddommelige. Forskellene mellem religiøsitet og spiritualitet er dog flydende, hvilket er grunden til, at betegnelsen ”religiøsitet/spiritualitet” bruges mange gange, både i spørgeskemaet og her i bogen, når det drejer sig om det enkelte individ. Når det drejer sig om behandlingspraksissen, bruges derimod ”spiritualitet”. Grunden hertil er, at religiøsitet inden for new age, og derfor sandsynligvis også i dele af den alternative behandlingsverden, betragtes som noget negativt, medens spiritualitet vurderes positivt. I nogle få tilfælde er det danske ord ”åndelig” brugt i stedet for spirituel. Et andet begreb uden en bestemt definition er ”new age”. Som allerede nævnt har dette begreb flere forskellige betydninger i dag, samtidig med at betydningen er en anden end for tyve år siden. Alligevel er det muligt med udgangspunkt i fænomenets oprindelse at angive nogle fællestræk. Dels gør en tydelig inspiration fra buddhisme og hinduisme, i høj grad formidlet af teosofien, sig gældende, dels er der tale om en inspiration fra den humanistiske psykologi og dens arvtagere.

12

Kap 1. Indledning

Hvis man på trods af vanskelighederne skal forsøge at afgrænse begrebets indhold i dag, er det måske tilstrækkeligt som Paul Heelas (1996) at sige, at new age er en bevægelse i tiden, hvor ”selvspiritualitet” er et grundlæggende kendetegn. Videre siger Heelas, at new age har tre hovedelementer. For det første giver new age en forklaring på, at livet ikke er, som det burde være, da det sandt menneskelige er blevet ødelagt af samfund, skole og opdragelse. For det andet er vi ifølge new age nødt til at komme væk fra vores Ego og bestræbe os på at finde frem til det sande Jeg, det højere Selv. Når vi gør det, erfarer vi også Guden, kilden, det indre barn, den indre spiritualitet. Endelig siger han, at new age tilbyder teknikker, som kan hjælpe den enkelte i dette arbejde. Konkret kan vi finde disse kendetegn eller dele deraf i en bred vifte af ideer, herunder personlig åndelig vækst og selvrealisering, holistisk medicin og begreber som reinkarnation og astrologi. (I øvrigt henvises til afsnittet om new age på side 120, hvor dette begreb diskuteres yderligere).

Arbejdet med spørgeskemaet Arbejdet med at konstruere spørgeskemaet begyndte umiddelbart efter, at de tidligere præsenterede hypoteser var formuleret. I første omgang var det en gruppe studerende og ansatte fra Afdeling for Religionsvidenskab ved Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet, som i efteråret 2002 mødtes for at udarbejde det. Vi blev efterhånden klar over, at den aktuelle målgruppe havde specifikke karakteristika, som vi ikke kendte særlig godt. Da Videnscenter For Alternativ Behandling (ViFAB) kunne forventes at have værdifuld viden på området, tog jeg kontakt til stedet og spurgte, om man derfra var interesseret i et samarbejde. Denne kontakt førte til, at to akademiske medarbejdere fra ViFAB deltog i det videre arbejde med at forbedre skemaet. For at øge klarheden og præcisionen i formuleringen både af spørgsmål og svarmuligheder havde vi brug for mennesker med et internt perspektiv. ViFAB etablerede derfor kontakt til de to store paraplyorganisationer inden for den alternative behandlingsverden, SundhedsRådet (SR) og Landsorganisationen NaturSundhedsrådet (LNS). I løbet af to møder med repræsentanter fra disse organisationer forbedredes kvaliteten af spørgeskemaet yderligere. Herefter var vi nået så langt, at vi ønskede at afprøve skemaet i praksis i en pilotundersøgelse. Gennem ViFAB blev fire erfarne behandlere fra forskellige behandlingsområder inviteret til at deltage i undersøgelsen. To af dem kunne forventes at have en spirituel tilgang til deres arbejde, medens de andre to kunne forventes at have en mere instrumentel tilgang. De fire behandlere besvarede spørgeskemaet, og samtidig noterede de problemer af alle slags, som de opdagede ved besvarelsen. Problemerne blev derefter diskuteret med behandlerne, og spørgeskemaet korrigeret i overensstemmelse hermed. Derefter havde vi endelig et spørgeskema, som var af en sådan kvalitet, at det kunne sendes ud til samtlige alternative behandlere, vi havde fundet frem til i Århus Kommune.

13

Krop, sind eller ånd

Undersøgelsesgruppen og dens repræsentativitet Parallelt med udarbejdelsen af spørgeskemaet forsøgte vi, så vidt muligt, at skabe en oversigt over alle alternative behandlere i Århus Kommune og bestræbte os i den forbindelse på at finde dem, som selv havde defineret sig som sådanne. Med det for øje brugte vi forskellige portaler på internettet såsom Holisten, Sundhedsguiden, Alternativinfo, Alternativguiden m.fl., hvor der fandtes fortegnelser over alternative behandlere. Ligeledes brugte vi hjemmesider for brancheorganisationer, der selv betragter sig som alternative. Desuden benyttede vi os af Kraks internetbaserede telefonbog og annoncer i Århus Onsdag.2 Da vi endelig satte punktum, havde vi en fortegnelse over 385 behandlere. Naturligvis var det ikke en fuldstændig dækkende liste, da den alternative behandlingsverden er en foranderlig verden, hvor der bestandig kommer nye behandlere til, samtidig med at andre falder fra. Der kan også sættes spørgsmålstegn ved, i hvor høj grad fortegnelsen dækker alternative behandlere, som arbejder inden for det psykologiske område. Grunden hertil er, at der findes flere psykologiske terapiformer, som i andre sammenhænge karakteriseres som alternative, men som vi ikke fandt frem til med vores fremgangsmåde. Repræsentativt udvalg af de alternative behandlere i Århus Kommune? Spørgeskemaet blev sendt til de 385 alternative behandlere, vi fandt. I det følgebrev, som blev vedlagt skemaet, understregede vi nødvendigheden af, at så mange som muligt svarede. Ellers var der en oplagt risiko for, at billedet af den alternative behandlingsverden blev skævt. Med henblik på at øge motivationen til at svare pointeredes det også, at repræsentanter for de alternative paraplyorganisationer havde fungeret som konsulenter i processen frem til det færdige skema. Desuden var en anbefaling fra ViFAB vedlagt. Alligevel kom der ikke svar tilbage fra alle, men efter to rykkere havde 170 behandlere returneret et udfyldt skema. Det betyder, at svarprocenten blev 44%, et tal der kan forekomme forholdsvis lavt. At det ikke blev højere, kan der være forskellige årsager til. Først og fremmest skal det dog pointeres, at det ved spørgeskemaundersøgelser altid er svært at nå en markant højere svarprocent end den, vi fik. Samtidig findes der i en undersøgelse som den herværende specifikke omstændigheder, som kan tænkes at påvirke tilbøjeligheden til at svare i negativ retning. Inden for den alternative behandlingsverden er det nemlig forventeligt at finde mennesker, som ikke bryder sig om hverken Det Teologiske Fakultet, da det opfattes som repræsentant for en form for religiøsitet, man har vendt sig væk fra, eller den videnskabelige tilgang, som et projekt som dette har, da tilgangen tenderer til at placere mennesker i ”kasser”. Begge positioner, som det er mest sandsynligt at finde blandt de mere spirituelle af de alternative behandlere, kan have medført, at man ikke ønskede at deltage i undersøgelsen. Der findes også en anden mulig grund til, at nogle valgte ikke at svare, som dog er af en helt anden karakter end førstnævnte, og som samtidig er mest sandsynlig at finde hos de mere ”sekulære” af de alternative behandlere. I både

14

Kap 1. Indledning

spørgeskemaet og i følgebrevene var det meget klart udtrykt, at vi ønskede at undersøge, om og i hvilken grad spiritualitet spillede en rolle i den alternative behandling. Denne understregning af spiritualitet kan utilsigtet have ført til, at de, som ikke mener at have nogen spirituel tilgang overhovedet, ikke kunne se nogen grund til at svare. Det er således muligt at finde argumenter for, at både ”spirituelle” og ”sekulære” har haft grunde til ikke at deltage i undersøgelsen. Hvis det er rigtigt, og hvis den procentdel, der har undladt at svare, er den samme for begge kategorier, burde de svar, som kom ind, være repræsentative for hele gruppen af alternative behandlere i Århus Kommune. Denne vurdering har vi dog ingen mulighed for hverken at få bekræftet eller afkræftet. Der findes imidlertid indikationer af, at de indkomne svar er repræsentative, i det mindste i visse henseender. Det er således muligt at lave en bortfaldsanalyse dels i forhold til kønsfordelingen, dels i forhold til brugte behandlingsmetoder. Køn og brugte behandlingsformer har vi nemlig kendskab til for alle behandlere, vi havde sendt spørgeskemaet til. Kønsfordelingen er i det store hele den samme blandt dem, der svarede, og dem, spørgeskemaet blev sendt til. Også fordelingen af behandlingsmetoder er stort set den samme. Zoneterapi er dog i lighed med akupunktur noget underrepræsenteret i udvalget. Clairvoyance er derimod tydeligt overrepræsenteret. Endelig ser det med henblik på de andre større behandlergrupper ud til, at vi har fået et repræsentativt udvalg.3 Repræsentativt udvalg for de alternative behandlere i hele Danmark? Ud fra ovenstående kan det først og fremmest konstateres, at andelen, der ikke har svaret, er på størrelse med andelen i andre lignende undersøgelser, og videre, at der ikke findes tegn på, at de, som har svaret, ikke skulle være repræsentative for hele gruppen af alternative behandlere i Århus Kommune. Dette siger imidlertid ikke noget om, hvorvidt vores udvalg også kan betragtes som repræsentativt for de alternative behandlere i landet som helhed. Der findes dog ikke nogen direkte tegn på, at de alternative behandlere i Århus Kommune skulle adskille sig fra deres kolleger i andre dele af landet. Denne ensartethed over hele landet indikeres dels af det faktum, at brancheorganisationerne og dermed også paraplyorganisationerne er landsdækkende, dels af det faktum, at de store uddannelsesinstitutioner inden for det alternative område optager studerende fra hele landet. Derfor får behandlerne en ensartet uddannelse inden for de forskellige behandlingsformer, hvilket må antages at medføre en vis ensartethed i synet på spiritualitetens betydning i behandlingspraksis. Også ud fra et andet perspektiv er det muligt at argumentere for, at Århus Kommune på en måde er repræsentativ for hele Danmark. På den ene side findes Storkøbenhavn, som er landets dominerende byområde, på den anden side resten af Danmark, alle de mindre byer og landet. Derimellem findes Århus, som er Danmarks næststørste by og klart mindre end København, men samtidig klart større

15

Krop, sind eller ånd

end den tredje største by. På baggrund heraf kan det antages, at Århus har træk til fælles både med Storkøbenhavn og med de mindre byer.

Tidligere forskning Den videnskabelige undersøgelse, der er mest sammenlignelig med Århusundersøgelsen, er den, som Paul Heelas og Linda Woodhead sammen med andre forskere i årene 2000-2002 lavede i byen Kendal i England.4 I lighed med Pluralismeprojektet ønskede de at kortlægge religiøsiteten/spiritualiteten i alle dens former. Deres undersøgelse koncentrerede sig om to meget forskellige undersøgelsesobjekter, som de mente at kunne iagttage. På den ene side ”det kirkelige domæne” (the congregational domain), hvilket hentyder til den mere eller mindre traditionelle religion. På den anden side den knap så synlige alternative spiritualitet eller det, som de benævner ”det holistiske miljø”. Herværende undersøgelse kommer tæt på sidstnævnte. Det, man i Kendalundersøgelsen betegner som det holistiske miljø, består nemlig af alternative behandlere. Man har dog også inkluderet deres klienter i undersøgelsen, som derfor på en måde er bredere end Århusundersøgelsen. På den anden side er sidstnævnte meget mere dybtgående og nuanceret end den, som blev lavet i Kendal. Ikke mindst fokuserer vores spørgeskema både meget på, hvad spiritualiteten betyder for den enkelte behandler, og hvad den betyder i den enkeltes praksis. En anden forskel er, at kun de behandlere i Kendal, der selv syntes, at de havde en spirituel tilgang til arbejdet, blev inkluderet i undersøgelsesgruppen. I nærværende undersøgelse inkluderedes alle, som definerede sig selv som alternative behandlere. I øvrigt findes der ingen publicerede undersøgelser med det samme formål som vores, hvor fokus helt ligger på de alternative behandlere og deres forhold til religiøsitet/spiritualitet. Brugerne når vi kun indirekte gennem vores undersøgelse. Denne gruppe har dog været genstand for en række undersøgelser, hvoraf der vil blive refereret til flere senere i bogen.

Bogens videre opbygning I næste kapitel, Fra fællesreligion til individuel spiritualitet, vil jeg skitsere den samfundsmæssige baggrund for, at alternativ behandling har fået den udbredelse, den har i dag. Fokus vil ligge på de forandringer, som det danske samfund, i lighed med resten af den vestlige verden, har gennemgået ikke mindst i efterkrigstiden. Her har begreber som ”den subjektive vending”, ”den ekspressive revolution”, ”aftraditionalisering” og ”individualisering” en stor betydning. I kapitel 3, Hvad er alternativ behandling?, beskrives, hvordan dette begreb kan defineres eller snarere ikke defineres. Desuden gives der her et overblik over de metoder/teknikker, som findes på markedet i Århus Kommune og Danmark såvel som internationalt. En problematik, som også diskuteres, er, hvilke muligheder der er for

16

Kap 1. Indledning

at kategorisere de forskellige behandlingsmetoder. Denne diskussion afsluttes med en beskrivelse af den kategorisering, der senere i bogen bliver brugt i analytisk øjemed. Med udgangspunkt i forskellige perspektiver vil et generelt og overordnet billede af alternativ behandling i Danmark blive præsenteret i kapital 4: Hvor mange brugere findes der, og hvad karakteriserer brugeren af alternativ behandling? Hvordan ser et skøn over antallet af behandlere i landet ud? Hvordan er man organiseret (brancheorganisationer og paraplyorganisationer)? Hvilket forhold er der mellem den alternative behandling og staten, og hvordan har dette forhold forandret sig i løbet af de sidste 20 år? Som en del af besvarelsen af sidstnævnte vil betydningen af oprettelsen af ViFAB, momsfritagelsen for alternativ behandling og det seneste tiltag, registreringsordningen for alternative behandlere, blive diskuteret. Derefter følger bogens hovedærinde. Først kapitel 5, der prøver at give et svar på spørgsmålet: Hvem er den alternative behandler? Denne beskrivelse tager udgangspunkt i generelle demografiske variabler som køn, alder og uddannelse, men også i variabler, der er knyttet til arbejdet som alternativ behandler. Efterfølgende diskuteres i kapitlerne 6, 7 og 8, hvilken plads religiøsitetens/spiritualiteten indtager hos de alternative behandlere. Først drejer det sig om, hvorvidt de alternative behandlere generelt er religiøse/spirituelle, og i hvilken grad og på hvilke måder de i den henseende adskiller sig fra befolkningen generelt. At behandleren er spirituel, er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at spiritualiteten også har betydning i behandlerens praksis, og det problem vil også blive taget op. Ud fra behandlernes egen bedømmelse af spiritualitetens betydning i arbejdet med klienten vil de blive inddelt i tre grupper: de spirituelle, de usikre og de ikke-spirituelle behandlere. Endelig kommer et kapitel om, hvordan man opfatter sig selv og de evner, man har. I det indledende afsnit om baggrunden for bogen blev det sagt, at et udgangspunkt for undersøgelsen af de alternative behandlere i Århus Kommune var at få et billede af en del af new age. Kapitel 9 vil derfor beskæftige sig med, hvorvidt man kan betragte den alternative behandlingsverden (eller dele deraf) som new age. Endelig følger det afsluttende kapitel 10, som vil se på, om de alternative behandlere fungerer som en kanal for spredning af spiritualitet til et bredt udsnit af den danske befolkning. Videre diskuteres her faktorer, som kan forklare, hvorfor så mange danskere tilsyneladende accepterer det verdenssyn, der ligger til grund for spiritualiteten, til trods for at det adskiller sig radikalt ikke kun fra det syn, som den traditionelle kristendom har som basis, men også fra det fundament, som den etablerede videnskaben hviler på. Sluttelig følger en kortfattet diskussion af fremtiden for den alternative behandling i Danmark.

17

Krop, sind eller ånd

Kap 2. Fra fællesreligion til individuel spiritualitet Fra et sociologisk perspektiv er det en selvfølgelighed, at de religiøse udtryk afhænger af, hvad der sker og er sket i samfundet. Hvor langt bagud vi retter blikket, er imidlertid ikke indlysende. Et naturligt udgangspunkt kan dog være det sidste halvandet århundrede. I midten af attenhundredtallet tog en strukturel forvandling sin begyndelse i lande som Danmark og forandrede på radikal vis, som den britiske sociolog Anthony Giddens (1984) siger, ”de former for social organisation som vi mennesker havde levet under i meget lang tid”. Disse strukturelle forandringer kan sammenfattes i nogle enkelte betegnelser: befolkningsstigning, urbanisering og industrialisering. For 150 år siden levede folk på landet og arbejdede inden for landbruget. I dag lever vi derimod i byen og arbejder inden for serviceerhverv og industri, det sidste dog i mindre og mindre omfang. I forhold til det religiøse kan det udtrykkes på den måde, at kirken (den traditionelle religion) for 150 år siden lå midt i landsbyen og var uden konkurrence fra andre religiøse strømninger. Kirken var en selvfølgelighed, og den spillede en stor rolle i landsbyens og dens beboeres liv. Frem til i dag har udviklingen af byerne skubbet den traditionelle kirke ud i byens periferi, samtidig med at den må konkurrere med mange andre religiøse udtryk – med andre ord lever vi nu i et religiøst pluralistisk samfund. Den traditionelle religion i dag er imidlertid ikke kun tvunget ud i en konkurrence med andre religiøse udtryk, men må også konkurrere med meget andet, som optager moderne menneskers interesse. Urbaniseringen og industrialiseringen (med den senere udvikling mod et servicesamfund) udgør sammen med befolkningsstigningen de strukturelle forandringer, som fra cirka 1850 lagde grunden til vores moderne samfund og langt senere førte andre typer af forandringer med sig, som på en meget konkret måde påvirker vores liv i dag. Her kan vi begrænse os til den sidste halvdel af det tyvende århundrede, hvor de fleste forskere er enige om, at der er sket samfundsmæssige forandringer, som på en gennemgribende måde har ført til en ny verden – den senmoderne eller den postmoderne verden, som stadig er under udvikling. I begyndelsen af tresserne begyndte opbygningen af et velfærdssamfund med alt, hvad det indebærer. Den offentlige sektor ekspanderede, kvinderne kom ud i erhvervslivet, flere børn kom i institution, uddannelsessystemet nærmest eksplo-

18

Kap 2. Fra fællesreligion til individuel spiritualitet

derede, velstanden øgedes, og forbrugersamfundet udvikledes. Fra cirka 1980 og fremad er det muligt at se endnu et skifte i form af nye strukturelle forandringer. På det tidspunkt tog den elektroniske revolution for alvor fart med nye måder at kommunikere og skaffe information på, og globaliseringen bevægede sig ind i en ny fase, der har gjort både de enkelte lande og de enkelte individer mere afhængige af, hvad der sker globalt, både økonomisk, politisk, kulturelt og religiøst. Desuden oplevede vi kommunismens fald. Disse strukturelle forandringer åbnede op for nyliberale kræfter, som har svækket den kollektivt opbyggede velfærdsstat og givet markedskræfterne et større råderum. Naturligvis har de ting, som er sket, og det, som sker lige nu, også påvirket os som enkeltmennesker og haft indflydelse på vores syn på os selv og vores plads i en større sammenhæng. Et resultat heraf er, at også forudsætningerne for religion og for den enkeltes religiøsitet er forandret. Det er dog vigtigt at understrege, at ikke alle har ensartede erfaringer, og at forandringerne derfor varierer. Alle er påvirket af udviklingen, men måden, man påvirkes på, og den effekt, som påvirkningen har, kan være af meget forskellig art. Ikke desto mindre er det en kendsgerning, at der efter anden verdenskrig er vokset generationer op med værdier og holdninger, som på radikal vis adskiller sig fra tidligere generationers.

Den subjektive vending Den forandring, der er sket i menneskers måde at tænke og forholde sig på, drejer sig i korte træk om, at man i Vesten er blevet meget optaget af individets værdi, dybde og potentiale. Denne forandring er naturligvis beskrevet på forskellige måder. Her har jeg valgt at gøre det dels ud fra den canadiske filosof Charles Taylor, dels ud fra den amerikanske sociolog Ronald Inglehart. En kulturel revolution Det, som finder sted i 1960’erne, beskriver Charles Taylor i bogen Varieties of religion today (2002A) som intet mindre end en kulturel revolution. Til trods for at vores samfund allerede på det tidspunkt var baseret på individualisme, sker der i perioden en radikalisering, idet den ekspressive individualisme bliver et massefænomen. Det vil sige, at den ikke længere er forbeholdt en elite, men præger et bredere befolkningslag. Også i dag er mange mennesker optaget af at nå frem til en ”autenticitet” i deres liv, det vil sige, at de bestræber sig på at realisere deres indre sande selv i stedet for at underkaste sig normer, som påtvinges individet udefra, uanset om disse har deres oprindelse i tidligere generationer eller i politiske/religiøse autoriteter. I bogen Modernitetens ubehag – Autenticitetens etik (2002B) udtrykker Taylor det, som er sket, på følgende måde:

19

Krop, sind eller ånd

Alle og enhver har ret til at udfolde sin egen livsform, grundlagt på, hvad man selv finder virkeligt vigtigt eller værdifuldt. Man skal være ærlig over for sig selv og efterstræbe sin egen selvrealisering. Det er i sidste ende éns egen opgave at bestemme, hvad denne måtte bestå i. Ingen andre kan eller bør forsøge at diktere én dens indhold. (s. 70) En følge af den subjektive vending er, at terapier er skudt op som paddehatte. Terapier, der lover at ”hjælpe dig med at finde dig selv, realisere dig selv, befri dit sande selv og så videre”.5 Religionen eller den enkeltes religiøsitet er naturligvis ikke upåvirket af denne udvikling. I dag føler man ikke længere, at man er nødt til at komme i kontakt med en ydre kilde, eksempelvis Gud, for at føle sig som et helt menneske. I dag ligger i stedet den kilde, vi bestræber os på at få kontakt med, dybt inde i os selv.6 Som følge heraf er den mest værdifulde spirituelle ressource i dag den dybtfølte personlige indsigt. En effekt af alt dette er den stærke fremvækst af new age, det vil sige holdninger, der bygger bro mellem det menneskelige og det spirituelle, samt af praktikker, der sammenkæder spiritualitet og terapi.7 Den stille revolution Når Charles Taylor taler om den subjektive vending, diskuterer han dens fremvækst ud fra sit filosofiske ståsted. Ronald Inglehart er sociolog, og han betragter det samme fænomen fra sit sociologiske perspektiv. Han prøver således at forklare baggrunden for vendingen indad ud fra samfundsmæssige forandringer, og titlen på hans bog The Silent Revolution (1977) – den stille revolution – er blevet brugt til at benævne den udvikling, der har fundet sted siden anden verdenskrig. I generelle træk ser Inglehart samfundsudviklingen på følgende måde: Visse samfundsforandringer har den effekt, at frem for alt de yngre generationer begynder at danne en ny type værdisystem, og disse værdiforandringer fører med tiden til, at samfundet på ny forandres. Den primære samfundsmæssige forandring i efterkrigstiden er ifølge Inglehart, at der sker en stærk økonomisk og teknologisk udvikling. Det fører til større materiel velstand, samtidig med at urbaniseringen skrider frem og erhvervsstrukturen forandres. En anden ting af betydning er, at de yngre generationer er vokset op under trygge forhold, både fysisk og økonomisk. Herudover er uddannelsesniveauet generelt blevet kraftig højnet, og endelig spiller massemedier en meget større rolle end før. Alt dette påvirker, ifølge Inglehart, primært de opvoksende generationer og deres værdisystemer. Teoretisk bygger Inglehart sin antagelse på blandt andet den amerikanske psykolog Maslows behovspyramide. Tanken bag denne er, at når en type af behov er tilfredsstillet, bestræber man sig på at få behov på et højere plan opfyldt. Et andet udgangspunkt for Ingleharts teori er, at man for en stor dels vedkommende bringer de værdier, man får som ung, med sig resten af livet. Førkrigsgenerationerne er vokset op under forhold, som var kendetegnet ved utryg-

20

Kap 2. Fra fællesreligion til individuel spiritualitet

hed. De oplevede krig på nært hold, og mange mærkede fattigdom og økonomisk krise på egen krop. De betoner derfor det, som Inglehart benævner ”materialistiske tryghedsværdier”, og stræber efter at få forholdsvis grundlæggende behov som velstand og tryghed tilfredsstillet. De nye generationer er vokset op under helt andre og trygge forhold. Krig var noget, man så i fjernsynet, og mange levede under gode økonomiske vilkår, samtidig med at der var en generel optimistisk fornemmelse af, at velstanden ville blive større og større. Desuden udvidedes de unges horisonter både gennem nye medier og gennem en generelt højere uddannelse, hvilket førte til andre måder at anskue verden på, end forældregenerationens. Velstand og tryghed er for de yngre en selvfølgelighed, og de stræber derfor ifølge Maslows teori efter at få andre ”højere” behov dækket. Efterkrigsgenerationerne betoner således det, som Inglehart benævner ”postmaterialistiske frihedsværdier”, hvilket indebærer, at de vurderer individets selvrealisering højt og ting, som har med grundlæggende materiel tryghed at gøre, lavt. I Culture Shift (1990) siger Inglehart, at der, hvad angår religiøsiteten, findes tegn på, at et større skifte er undervejs mellem generationerne. Det er ikke ensbetydende med, at religionen får en mindre betydning, men at den kommer til udtryk på nye måder. På den ene side står det helt klart, at færre unge vil efterspørge det, som den etablerede religion tilbyder. På den anden side er postmaterialisterne mere tilbøjelige end materialisterne til at bruge tid på at tænke over meningen og formålet med livet, og i den forbindelse spiller selvrealisering en vigtig rolle. Inglehart understreger, at den stille revolution er en langsom og successiv forandring. De opvoksende generationer får i kraft af deres erfaringer fra opvæksten andre værdier end de ældre. De ældre generationer får derimod ikke nye værdier, men bibeholder dem, de tilegnede sig, da de var unge. Denne revolution, den stille, indebærer således ikke, at det enkelte menneske skifter værdisystem, men at de ældre generationer successivt erstattes af yngre med et andet værdisystem. Postmaterialisterne kommer stille og roligt til at udgøre en større del af befolkningen, og i Culture Shift forudsiger Inglehart, at der i år 2000 vil være lige så mange postmaterialister som materialister.

Tidlige empiriske belæg for den subjektive vending Tidlige udtryk for det, som Taylor og Inglehart beskriver, kan man se i modkulturen i USA i 1960’erne og 1970’erne. Modkulturen tiltrak frem for alt unge mennesker fra middelklassen, som havde fået en højere uddannelse. De var vokset op i materiel velstand, der blev taget for en selvfølge, og i et miljø, hvor individets betydning og velbefindende blev understreget. De havde desuden gået i en skole, hvor individuel kreativitet vurderedes meget højt, og hvor det var et mål, at individets inderste jeg, selvet, skulle komme til udtryk. Sådan udtrykker Theodore Roszak det

21

Krop, sind eller ånd

i The Making of a Counter Culture allerede i 1970. Her kan man således iagttage de første direkte udtryk for ”den subjektive vending” eller ”den stille revolution”. En anden forsker, som tidligt blev klar over den forandring, der var i gang, er Robert Wuthnow, der i 1976 publicerer sin studie fra San Francisco-området, The Consciousness Reformation. I forordet siger han, at han under arbejdet med bogen blev klar over, at studenterprotesterne i 1960’erne ikke var et afgrænset fænomen, men blot den synlige del af en generel kulturel udvikling, som havde været i gang i flere årtier, og som sandsynligvis ville fortsætte længe efter, at modkulturen var forsvundet. Denne udvikling peger ifølge Wuthnow på en øget misfornøjelse med de politiske institutioner, et ønske om økologisk hensyntagen og en forøget følelse af fremmedgørelse for de store bureaukratier. Videre handler det om, at mange går væk fra den etablerede religion og i stedet søger til østerlandske religioner eller ikke-kristne vestlige filosofier, samtidig med at det bliver af betydning at lære det indre selv og/eller sin egen krop at kende. Han konstaterer også, at den transcendente gud ”derude” gennem denne udvikling vil blive erstattet med en immanent gud ”herinde”, samt at den traditionelle betoning af dogme og bibelsk åbenbaring vil blive erstattet af en fokusering på betydningen af personlig religiøs erfaring. Wuthnows studie kan dermed betragtes som en empirisk funderet bekræftelse på den subjektive vending eller den stille revolution.

Aftraditionalisering Som det er fremgået, mener Charles Taylor, men også andre forskere, at en vigtig komponent i dette nye mentale landskab er, at individet står frit i forhold til traditionerne i sin bestræbelse på at realisere sig selv og finde frem til sit sande jeg. Det samme er også af stor betydning for den engelske sociolog Anthony Giddens (1991) i dennes diskussion af menneskets situation i den senmoderne tid. Giddens taler ligefrem om, at der er sket en aftraditionalisering, der har overladt individet til sig selv som den endelige autoritet. Til forskel fra tidligere er det i dag individet selv, som har ansvaret for at skabe sin identitet, og når mennesket bliver stillet over for spørgsmålet: ”Hvem er jeg?”, findes der ikke noget givet svar. Det er derimod individets opgave selv at finde frem til et svar. Zygmunt Bauman (1995) er inde på den samme problematik, idet han skelner mellem identitetskonstruktion i moderniteten og i postmoderniteten. Hvis identitetsproblemet i moderniteten var, hvordan man skulle skabe en stærk og stabil identitet, er samme problem i postmoderniteten at ”undvige stilstand og holde alle muligheder åbne”.8 Det aftraditionaliserede menneske tager derfor afstand fra alt, hvad fortiden såvel som alle ydre autoriteter har at sige. I stedet er det individet selv, der har det fulde ansvar. Apropos aftraditionalisering siger Heelas (1996) i sin bog om new age, at dagens mennesker stoler på en indre autoritet og generelt betragter sig selv som selvbe-

22

Kap 2. Fra fællesreligion til individuel spiritualitet

stemmende, autoritative agenter, der kan tage ansvaret for sig selv og har kontrol over tingene. Det ”negative” spejlbillede af denne stærke individualisme er, at man tager afstand fra alle autoriteter, som er knyttet til den etablerede orden, da disse forhindrer det enkelte menneskes udfoldelse af sit sande selv. Det er i denne afstandstagen, at new ages største betydning ifølge Steve Bruce (1996) ligger, idet new age fungerer både som symptom på og årsag til nedbrydningen af troen på såvel ortodoksi som den professionelle videns autoritet, altså en afstandstagen både fra den institutionaliserede religion og fra videnskaben. Nutidens menneske oplever sig således mange gange som ligestillet med alle slags autoriteter. Baggrunden for denne selvpromovering er dels en generel nedvurdering af autoriteter, dels at mange i dag har en videregående uddannelse, men også at mange har læst selvhjælpsbøger, hvor den enkeltes egne evner og egen autoritet understreges. Opsummerende kan man sige, at individets eget ansvar er det primære i det aftraditionaliserede samfund. Det er individets og kun individets ansvar at konstruere sin egen identitet og dermed også at gøre, hvad der er nødvendigt for at opretholde den identitet, som er valgt lige nu. Herigennem er autoriteten blevet placeret hos individet i stedet for et sted uden for.

Den religiøse aftraditionalisering Den religiøse sfære er naturligvis ikke uanfægtet af aftraditionaliseringen. I Religion in modern times (2000) siger Woodhead og Heelas, at den religiøse aftraditionalisering kommer til udtryk på forskellige måder: gennem den religiøse traditions svækkelse, gennem sakralisering af selvet og individualisering af religionen, ved at religion er blevet en forbrugsvare, som man også bruger instrumentelt, og endelig gennem religionens ”universalisering”, hvilket indebærer, at man ser bort fra det, som adskiller religioner, og fokuserer på det, som de har til fælles. Individet får en hellig status Den begyndende etablering af et aftraditionaliseret syn på religion diskuterer Thomas Luckmann allerede i The Invisible Religion (1967). Her peger han på, at det autonome (uafhængige) individ har fået en noget nær hellig status. Det hænger ifølge Luckmann sammen med, at den ”personlige identitet” er blevet betragtet som synonym for det ”indre menneske”. Individuel autonomi bliver derfor ensbetydende med et fravær af begrænsninger og traditionelle tabuer i den enkeltes søgen efter identitet. Sheilaism Lignende iagttagelser gør Wuthnow i sin studie fra San Francisco fra 1976 (se ovenfor s. 22), og et meget konkret eksempel på aftraditionalisering giver Robert Bellah i Habits of the Heart, der kom i 1985. Her fortæller han om en kvinde, der kalder sin

23

Krop, sind eller ånd

tro Sheilaism, opkaldt efter hendes eget navn. Denne totalt individualiserede religion er ikke noget unikt eksempel. Forfatteren mener således, at de fleste amerikanere ser religion som noget individuelt. Endvidere siger Bellah, at Sheilaismen er begrundet i individets forsøg på at komme væk fra ydre autoriteter for i stedet at opnå en personlig religiøs erfaring som basis for troen. Bellah kommer ind på det samme i sin senere bog Beyond Belief (1991). Her siger han, at et aspekt af den store moderne forvandling, som har haft en afgørende betydning for religionen, er autoritetens internalisering. I dag, siger han, er mennesker intenst optaget af ”autentiske personlige erfaringer”, og alt, der kommer fra autoriteter, betragtes med mistænksomhed. New age Heelas (1996) er af den opfattelse, at det er umuligt i vores kultur at finde et selv, som er mere selvstændigt, mere frit, har mere kontrol over tingene, er mere ansvarligt, mere styret af sit indre, mere ekspressivt end det, som findes inden for new age. Det vil sige, det er umuligt at finde et selv, som er mere aftraditionaliseret end det, som findes i new age. Dette selv, dette individ, er mere radikalt i forskellige henseender end individer uden for new age, men samtidig kan de samme holdninger og værdier findes både i og uden for new age. Det, man ser i new age, er kun en radikaliseret afspejling af det, som sker inden for den kulturelle hovedstrømning. Heelas’ udgangspunkt er således, at vi lever i en aftraditionaliseret verden, og det spørgsmål, han beskæftiger sig med, er, hvorfor der ikke er flere, der har bevæget sig i retning af new age blandt dem, som mener, at selvet har en stor værdi, at det er af stor betydning, at selvet udforskes, eller at individet er den primære instans for ageren, autoritet og ansvar. Et sådant skridt kræver tilsyneladende mere end aftraditionalisering, og her peger Heelas på, at der i vores kultur er udviklet, hvad han benævner som fire forskellige former for ”selv”: det ekspressive, det humanistiske, det religiøse og det utilitaristiske selv. For de, der har bevæget sig i retning af et af disse ”selver”, er skridtet til new age hverken langt eller svært at tage. Det humanistiske selv ser menneskeheden som ”hellig” og yderst værdifuld, der ikke må krænkes. Videre findes her troen på, at alt levende har værdighed og er lige værdifuldt. Det religiøse selv er et selv, som har udviklet en høj grad af individualisme inden for traditionelle religiøse retninger. Her er det blevet almindeligt at betone guds immanens, og ofte har religionen fået en terapeutisk rolle, ligesom det religiøse selv er lige så optaget af selvrealisering her og nu som af evig frelse. Primært drejer det sig dog om de to andre former, som vendingen mod selvet har antaget. For det første det ekspressive selv, der stræber efter at opdage og dyrke sin egen sande natur. Det væsentlige her er søgen efter kreativitet, personlig vækst og harmoni med sig selv. Her finder vi ofte mennesker, der er beskæftiget inden for pleje, uddannelse og den sociale sektor. De er vant til at tale i termer som personlig dybde, selvudvikling og selvrealisering. Mange har også selv erfaring med terapi af

24

Kap 2. Fra fællesreligion til individuel spiritualitet

forskellig art. For denne gruppe af mennesker er skridtet til new age ikke særlig dramatisk. For det andet det utilitaristiske selv, som koncentrerer sig om at tilfredsstille den enkeltes egne interesser. Det utilitaristiske selv er først og fremmest optaget af at bruge sine evner på at få mest muligt ud af, hvad det ydre liv har at tilbyde. Tre antagelser er her af betydning: Personen rummer noget mægtigt i sig, som kan tages frem og forbedres, og som kan bruges i den materielle verden med det formål at få større fremgang. Denne type af selv er almindelig i ”enterprise culture”, det vil sige i den nyliberale økonomi. Vigtige værdier inden for denne kultur er ansvarlighed, initiativ, energi, kreativitet, selvtillid samt en bestræbelse på at komme væk fra afhængighedskulturen, der er kendetegnet ved, at individet ikke tager ansvar for sig selv, men er afhængigt af samfundet. De samme værdier findes inden for new age, og derfor er der ikke nogen dyb kløft mellem de to miljøer.

Den religiøse aftraditionaliserings andet trin En svensk undersøgelse har vist, at der findes store forskelle i religiøs henseende mellem babyboomgenerationen, født mellem 1945 og 1959, og babybustergenerationen, født mellem 1960 og 1979 (Ahlin 2005A og 2005B).9 En betydningsfuld faktor i denne sammenhæng er den aftagende religiøse socialisation. At den religiøse socialisation er svagere blandt de yngre end blandt de ældre efterkrigsgenerationer, kan ses som tegn på, at forældrene til de yngre i stigende grad er blevet aftraditionaliserede. Samtidig kan det betragtes som afsæt for en stigende religiøs aftraditionalisering blandt kommende generationer. En analyse af den religiøse socialisation viser, at mange forældre, frem for alt mødre, har en åben og liberal holdning til deres børns religiøsitet. Selvom de selv er religiøse, prøver de ikke på at påtvinge børnene deres egen tro. Den fremherskende opfattelse synes i stedet at være, at religiøs overbevisning er noget, som børnene selv, som selvstændige individer, skal finde frem til. Det er en aftraditionaliseret synsvinkel, eftersom religion betragtes som noget, der ikke skal påtvinges individet udefra, men skal komme fra individet selv. Et andet resultat fra den svenske undersøgelse er, at den religiøse socialisation ikke har nogen absolut indflydelse på den enkeltes religiøsitet som voksen. Der findes helt åbenlyst kræfter, som er stærkere end socialisation med hensyn til, hvordan den enkeltes religiøsitet udvikles. Dette er især tilfældet i forhold til ikke-traditionelle trosforestillinger såsom troen på en gud inden i mennesket, på en upersonlig energi, kraft eller magt, på genfødsel, på ”noget” efter døden samt troen på spøgelser, astrologi, clairvoyance og lignende. I forhold til disse trosforestillinger har socialisationen tilsyneladende ingen indvirkning. Blandt babybustergenerationen kommer den religiøse aftraditionalisering også til udtryk ved, at intet mindre end halvdelen hverken ønsker at benævne sig selv som

25

Krop, sind eller ånd

kristne, religiøse eller åndeligt søgende. Det kan ses som et udtryk for, at de ikke ønsker at blive placeret i en enkelt ”kasse”. Heller ikke i kassen ”åndeligt søgende” på trods af, at mange babybusters klart føler sig fremmede over for den traditionelle kristne tro og samtidig giver udtryk for at være troende i ikke-traditionel forstand. Som tidligere nævnt understreger mange forskere det brud, som kan iagttages i forhold til værdier og trosforestillinger mellem generationen født efter anden verdenskrig og den tidligere generation. Det er dog ikke ensbetydende med, at situationen efter krigen har været statisk eller uforandret. Som vist ovenfor findes der også indikationer af et brud mellem babyboomers og babybusters, og der findes forskere, som mener, at forskellen mellem disse to generationer er større end forskellen mellem babyboomers og deres forgængere (Marler and Hadaway 2002). En forklaring herpå kan være, at mange, både blandt mennesker født i 1940’erne og i 1950’erne, blev tydeligt påvirket af den nye tidsånd. I begyndelsen gjaldt det dog kun for bestemte grupper inden for middelklassen, hvis unge tidligt fik del i de udvidede muligheder for højere uddannelse og samtidig voksede op under gode økonomiske vilkår. Stille og roligt blev de nye værdier dog spredt til bredere dele af befolkningen. Da andelen nåede op over et bestemt kritisk punkt, skete der et kvantitativt spring, hvor radikalt mange flere tog de nye tanker og værdier til sig. Det er dette spring, som kan tænkes at ligge bag ved ”bruddet” mellem babyboomers og babybusters. Yderligere et spring fulgte med dem, som er født i 1970’erne. Det kan forklares med, at de i væsentlig grad blev opdraget af forældre, som selv var født efter krigen og derfor i høj grad var påvirket af aftraditionaliseringen.

26

Kap 3. Hvad er alternativ behandling?

Kap 3. Hvad er alternativ behandling? Omdrejningspunktet her er, hvordan begrebet ”alternativ behandling” kan forstås. Derfor begynder kapitlet med en kort diskussion af tilgængelige definitioner, eller snarere mangel på definitioner. Derefter følger en redegørelse fra Århusundersøgelsen om de alternative behandleres syn på relationen mellem den alternative og den etablerede medicin. Et andet afsnit gennemgår, hvilke forskellige behandlingsformer man kan give denne etikette. Endelig gøres rede for forskellige kategoriseringer, som findes på området, og for den kategorisering, som senere i bogen vil blive benyttet i forskellige analyser.

Definition Nogen egentlig definition af ”alternativ medicin” findes ikke, hverken her i Danmark10 eller hos den internationale organisation, hvor man kunne forvente at finde en sådan, nemlig WHO (Verdenssundhedsorganisationen). Da WHO i 2002 skulle fastlægge en strategi i forhold til denne type af medicin, begrænsede man sig til at udforme en ”arbejdsdefinition”. Man var dog nødt til at bruge to forskellige begreber. På den ene side traditionel medicin (TM) og på den anden side komplementær og alternativ medicin (CAM). I store træk er der tale om et og samme fænomen, hvor det første begreb bruges i udviklingslande og det sidste i de udviklede lande (se også s. 37). Om begrebet CAM siger man, at det refererer til en bred vifte af sundhedspraktikker, som ikke er en del af landets egen tradition eller en del af det dominerende sundhedssystem.11 Det er en meget uspecifik og desuden negativ definition. Den siger ikke noget om, hvad alternativ behandling er, men om hvad det ikke er; alternativ (komplementær) medicin er noget, der ikke findes inden for det dominerende medicinske system. En lignende negativ afgrænsning foretager man i en rapport fra Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd juni 2002. Der siger man, at betegnelsen ’alternativ’ refererer til, at der eksisterer behandling uden for de grænser, som det etablerede sundhedsvæsen for tiden har sat for officielt anerkendt forebyggelse, diagnostik og behandling.12

27

Krop, sind eller ånd

Inden for miljøet er der en udbredt forventning om, at ens mentale og åndelige tilstand kan aflæses på forskellige måder - håndflader, stjerner, ens aura m.m. Her et tilbud om at få lavet en irisdiagnose.

28

Kap 3. Hvad er alternativ behandling?

Det samme giver ViFAB (Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling) udtryk for. På hjemmesiden skriver man, at alternativ behandling set ud fra et lovgivningsmæssigt perspektiv kan forstås som de terapier, der rækker ud over de behandlingstilbud, der tilbydes i det statsligt finansierede sundhedssystem, og som sådan ikke er omfattet af Sundhedsstyrelsens tilsynskontrol.13 At der ikke findes nogen positiv definition eller er skabt en overenskomst om, hvor grænsen mellem det etablerede og det alternative går, er naturligvis problematisk i forbindelse med sammenligninger både over tid og mellem forskellige samfund. En behandlingsform, som på et tidspunkt har været uden for den konventionelle medicin, kan senere befinde sig inden for samme. På lignende måde kan en bestemt alternativ behandling være en del af den etablerede medicin i et samfund, medens den er uden for i et andet. Eksempelvis har synet på kiropraktik ændret sig, så behandlingsformen nu ikke længere betragtes som alternativ, men som en del af det etablerede system. Den samme udvikling kan, i det mindste til dels, ses i forbindelse med både zoneterapi og akupunktur. Selvom der ikke findes nogen positiv definition for, hvad alternativ medicin er, så findes der nogle fællestræk ved de grundlæggende antagelser bag den alternative medicin. Den amerikanske Mayo-klinik ser følgende som den type af antagelser: Kroppen heler sig selv. De alternative behandlere betragter sig selv som ”facilitatorer”, de ser deres funktion som begrænset til at hjælpe helbredelsen på vej. Kroppen heler sig selv, og formålet med behandlingen er at igangsætte de naturlige helingsprocesser. Forebyggelse er nøglen. Den alternative behandler ønsker at møde dig, inden du bliver syg, med det formål, at du selv skal gøre alt for at forblive rask. Læring og heling følges ad. Den alternative behandler betragter sig selv som en lærer eller mentor, der tilbyder vejledning. For behandleren er det individet, som heler sig selv.14 Til disse tre antagelser kan lægges, at den alternative behandling tager sit udgangspunkt i et holistisk syn: Mennesket er en helhed, og der er en nær sammenhæng mellem krop og psyke (og ånd). Somme tider bliver den aktuelle helhed også udvidet til at indbefatte hele universet.15

Supplement, komplement eller reelt alternativ? Tidligere blev det sagt, at alternativ behandling i de fleste tilfælde defineres negativt som sundhedspraktikker uden for den etablerede medicin. Selvom det er to adskilte størrelser, står de imidlertid i relation til hinanden. De alternative behandlere i Århus Kommune blev derfor spurgt, hvordan de mener, at relationen er mellem alternativ behandling og den etablerede konventionelle lægevidenskab i dag, og

29

Krop, sind eller ånd

videre, hvordan de ønsker, at den skal være i fremtiden. Halvdelen af behandlerne mener, at den alternative behandling i dag er et komplement til den etablerede i den forstand, at ingen af de to kan undværes. En tredjedel ser alternativ behandling som et supplement til den etablerede lægevidenskab og mener, at førstnævnte er sekundær i forhold til sidstnævnte. De resterende ser den alternative behandling som et reelt alternativ, som direkte kan konkurrere med den etablerede. Tabel 1. De alternative behandleres opfattelse af forholdet mellem alternativ behandling og den etablerede lægevidenskab i dag og i fremtiden (i procent; n=16216) I dag Alternativ behandling er (skal være) et supplement til den etablerede lægevidenskab. I den forstand betragtes alternativ behandling som sekundær i forhold til den etablerede lægevidenskab. 33 Alternativ behandling er (skal være) en komplementær behandling. Alternativ behandling og den etablerede lægevidenskab er lige ”rigtige”, og ingen af dem kan undværes. 52 Alternativ behandling er (skal være) et reelt alternativ til den etablerede lægevidenskab. Alternativ behandling er et behandlingssystem, som kan konkurrere med den etablerede lægevidenskab. 15 Alternativ behandling skal være den grundlæggende behandling. Alternativ behandling vil erstatte den etablerede lægevidenskab som det grundlæggende behandlingssystem. Sum 100

I fremtiden

6

74

12

8 100

Sådan betragter man situationen i dag, men det er ikke, hvad man ønsker i fremtiden. I fremtiden ønsker man helt tydeligt, at den alternative medicin skal have en forhøjet status. Kun en meget lille del mener således, at den alternative behandling skal forblive et supplement til den etablerede lægevidenskab, mens tre fjerdedele vil væk fra den sekundære status og betragtes som en i det mindste jævnbyrdig, komplementær instans. Samtidig har en ud af fem endnu højere ambitioner eller forhåbninger, da de enten ønsker, at den alternative behandling skal være et reelt alternativ til den etablerede, eller at det skal være den grundlæggende behandlingsform (se tabel 1).

Behandlingsformer Når talen falder på alternativ behandling, får man som udenforstående nemt det indtryk, at det drejer sig om en rimeligt afgrænset og homogen størrelse. På ViFAB’s hjemmeside, under rubrikken Behandlingsformer, præsenteres for eksempel kun 11

30

Kap 3. Hvad er alternativ behandling?

forskellige former.17 Et sådant antal er det til at overskue, men så afgrænset er situationen ikke i virkeligheden. Bag ved betegnelsen ”alternativ behandling” findes betydeligt flere former for behandling. Nationalt og internationalt Det er umuligt at sige, hvor mange forskellige behandlingsformer der udbydes på markedet. Helt klart drejer det sig om flere hundrede. Ved en undersøgelse af seks forskellige danske portaler på internettet, hvor der findes fortegnelser over alternative behandlingsformer, var det muligt at finde omtrent 380 forskellige.18 Tallet omfatter dog også varianter af en og samme behandlingsform, eksempelvis findes der omkring 30 forskellige typer massage og mere end ti forskellige varianter af både akupunktur og healing (se appendiks 3, hvoraf samtlige fremgår). Selvom det var muligt at finde næsten 400 mere eller mindre forskellige alternative behandlingsformer på de danske portaler, er det kun en tredjedel af det antal, der bliver præsenteret på hjemmesiden Alternative Health Dictionary, hvor der findes mere end 1.300 – ”ranging alphabetically from abhyanga to Zulu Sangoma bones”.19 I Århus Kommune Naturligvis var det en del af Århusundersøgelsen at finde ud af, hvilke og hvor mange forskellige behandlingsformer der blev brugt i Århus Kommune. Da vi var klar over, at der fandtes en meget bred vifte af tilbud, præsenterede vi ikke respondenterne for nogen faste alternativer. I stedet fik de mulighed for at skrive op til fem forskellige behandlingsformer, som de arbejdede med.

Tabel 2. De mest brugte behandlingsformer Et mindretal af behandlerne (55 styk) angav kun én teknik, mens de øvrige i gennemsnit angav tre behandlingsformer. Som helhed nævner Århusbehandlerne godt hundrede (en fortegnelse over disse findes i appendiks 4, i de fleste tilfælde med beskrivelse). Langt de fleste af behandlingsformerne er kun nævnt en gang, men nogle er nævnt af ti eller flere behandlere (se tabel 2). To af behandlingsformerne skiller sig ud ved at være brugt af mere en 50 behandlere. Det er på den ene side zoneterapi og på den anden side forskellige former for healing. Teknik Antal zoneterapi 55 healing 52 samtale-/psykoterapi 30 massage 30 kranio-sakral terapi 26 akupunktur/akupressur 23 kinesiologi 13 clairvoyance 10

31

Krop, sind eller ånd

Primær behandlingsform eller komplementær? Blandt de fire mest brugte behandlingsformer er der stor forskel på, hvor stor en andel af de adspurgte der har den aktuelle behandlingsform som den primære. Hvis man bruger zoneterapi, er det den primære behandlingsform for fire ud af fem. Som supplement til zoneterapien anvendes frem for alt kranio-sakral terapi, massage, akupunktur eller healing. Hvad angår healing, tegner der sig et helt andet billede, idet kun en ud af seks bruger denne behandlingsform som den primære – en antydning af, at healing for en stor del bliver brugt som supplement til andre behandlingsformer, frem for alt til zoneterapi, samtale-/psykoterapi og clairvoyance. Massage og samtale-/psykoterapi befinder sig i den forbindelse mellem de tidligere præsenterede. Blandt dem, der tilbyder samtale-/psykoterapi, er det den primære behandlingsform for næsten halvdelen, medens den modsvarende andel blandt dem, der tilbyder massage, er en ud af tre. De mest brugte behandlingsmetoder Ovenfor (tabel 2) præsenteredes de mest brugte behandlingsmetoder blandt de alternative behandlere i Århus Kommune. I diagram 1 nedenfor vises, hvor stor en del af befolkningen der i år 2000 gjorde brug af en række behandlingsmetoder, som indgik i den såkaldte SUSY-undersøgelse20. Det er ikke muligt at sammenligne tallene direkte, men i begge tilfælde ligger zoneterapi i top. Det samme kan siges om massage/manipulation, i det mindste hvis man i Århusundersøgelsen slår massage og kranio-sakral terapi sammen. Der er også store forskelle mellem de to undersøgelser. Naturmedicin rangerer højt i SUSY-undersøgelsen, men er ikke blandt de mest anvendte i Århus Kommune. Det skyldes sandsynligvis, at SUSY medregner tilfælde, hvor man selv har købt naturmedicin uden inddragelse af en behandler. I Århus Kommune ligger healing i top blandt de behandlingsmetoder, som tilbydes klienter, medens brugen af samme ifølge SUSY er forholdsvis lille. Den manglende overensstemmelse skyldes sandsynligvis, at healing kun er den primære behandlingsmetode for en lille del af behandlerne, men at den derimod mange gange fungerer som supplement. Når brugerne har angivet, hvilke metoder de har benyttet sig af, har de sandsynligvis nævnt den primære, det vil sige den metode, som healing har fungeret som supplement til. Yderligere en forskel er, at mange af Århusbehandlerne nævnte samtale-/psykoterapi som behandlingsform, mens denne metode overhovedet ikke findes blandt de svarmuligheder, SUSY præsenterede sine respondenter for.

32

Kap 3. Hvad er alternativ behandling?

Diagram 1. Brugen af alternative behandlingsmetoder i 2000 (i procent af befolkningen)

Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000

Kønsforskelle Generelt er der stor forskel på mænds og kvinders brug af alternativ behandling (se s. 44). Når man ser på enkeltstående behandlingsformer, er forskellen mest slående inden for zoneterapi, hvor andelen af kvinder, der benyttede denne behandlingsmetode i 2000, er tre gange så stor som andelen af mænd (hhv. 14% og 5%).

Diagram 2. Andel blandt kvinder der har fået zoneterapi i 2000 (i procent)

Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000

33

Krop, sind eller ånd

Diagram 3. Andel blandt mænd der har fået zoneterapi i 2000 (i procent)

Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000

Forskellene mellem kønnene er ikke lige så iøjnefaldende, når det drejer sig om de andre behandlingsmetoder, hvor fordelingen er omtrent den samme som ved brugen af alternativ behandling generelt. Brugen af enkelte behandlingsformer over tid De tre behandlingsformer, som flest gjorde brug af i 1987, er de samme, som var mest anvendt både i 1994 og 2000, nemlig zoneterapi, massage/manipulation og naturmedicin. Den største indbyrdes forskel er, at massage/manipulation i 2000 blev brugt i stort set samme grad som zoneterapi, medens der i 1987 var dobbelt så mange, der brugte zoneterapi som massage/manipulation. Yderligere kan det bemærkes, at akupunktur i sidste halvdel af 1990’erne tilsyneladende er blevet meget mere populært.

34

Kap 3. Hvad er alternativ behandling?

Diagram 4. Andel af befolkningen der brugte enkelte behandlingsformer i hhv. 1987, 1994 og 2000 (i procent)

Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000. Egen bearbejdning.

Kategorisering Den store mængde af meget forskelligartede behandlingsformer, som Århusbehandlerne udbyder, var et problem i den fortsatte analyse. Det var helt nødvendigt at slå beslægtede behandlingsformer sammen i større kategorier. Nogen etableret og definitiv kategorisering var det dog ikke muligt at finde. Verdenssundhedsorganisationen WHO arbejder med en meget simpel todeling af behandlingsformer – enten er der tale om behandling med en eller anden form for medicin, primært urtemedicin, eller også er der tale om ikke-medicinsk behandling, eksempelvis massage eller akupunktur. Dette udgangspunkt er ikke særlig anvendeligt i forhold til de behandlingsformer, som anvendes i Århus Kommune (Danmark), da de i meget stort omfang kan henføres til den sidste type, den ikke-medicinske. Sammenslutningen af Alternative Behandlere (SAB) SAB skelner mellem fire forskellige typer af alternativ behandling: fysisk (fx akupunktur, massage, zoneterapi), kemisk (fx ernæringsvejledning, phytoterapi, klassisk homøopati), psykisk (fx psykoterapi, samtaleterapi, NLP) og åndelig (fx clairvoyance, healing, kiroterapi) og desuden restkategorien ”andet” (fx astrologi og yoga).

35

Krop, sind eller ånd

Bøger om alternativ behandling og personlig åndelig og spirituel udvikling er en efterspurgt vare i mange boghandler i dag.

36

Kap 3. Hvad er alternativ behandling?

Grænserne mellem disse fire typer ligger dog langtfra fast, da der ved de fleste behandlingsformer findes træk, som gør det muligt at indplacere dem i to eller flere af de fire typer.21 Videns- og Forskningscenter for alternativ behandling (ViFAB) ViFAB arbejder med en opdeling i fem forskellige kategorier og understreger samtidig, at det er svært at indplacere de konkrete behandlingsformer i én bestemt kategori, da grænserne er flydende. Kategorierne er ”Omfattende medicinske traditioner” (fx ayerveda og traditionel kinesisk medicin inklusive akupunktur, tai-chi og massage), ”Behandlinger med udgangspunkt i en sammenhæng mellem krop og psyke” (fx visualisering, meditation, bøn og kunstterapier), ”Behandling med udgangspunkt i biologiske processer” (fx naturlægemiddel, kosttilskud, ernæringsterapi, phytoterapi, biopati og ortemolekylær medicin), ”Behandlinger med udgangspunkt i berøring og manuel manipulation af kroppen” (fx zoneterapi, kranio-sakral terapi, massage) samt ”Behandlinger med udgangspunkt i energier og vibrationer” (fx healing, homøopati og Bachs blomstermedicin).22 Det primære problem med denne inddeling er, at næsten alt i den første kategori, omfattende medicinske traditioner, også kan overføres til den sidste, behandlinger med udgangspunkt i energier eller vibrationer. Videre er det bemærkelsesværdigt, at ViFAB, til forskel fra SAB, ikke har nogen kategori, der indbefatter samtaleterapi eller psykoterapi, som er teknikker, der bruges af forholdsvis mange. Århusundersøgelsen I Den store bog om Alternative Helbredelsesterapier (2001) findes yderligere en kategorisering. Her inddeler man behandlingsformerne i tre grupper: energiterapier, kropsterapier og terapier for sind og ånd. Det er denne inddeling, der fungerer som udgangspunkt for vores kategorisering af de behandlingsmetoder, som er brugt i Århus Kommune. Behandlingsformerne i den første gruppe, energiterapier, har det til fælles, at de udnytter noget, der kan kaldes ”livskraft”, og at man søger ”at genoprette balance og harmoni ved hjælp af forskellige metoder og teknikker” (s. 18). Til denne kategori henregnes zoneterapi, akupunktur, forskellige typer af healing, homøopati og yoga. Om kropsterapier siges, at de primært fokuserer ”på kroppens bygning og systemer, herunder kredsløb og lymfesystem foruden væv, knogler og led” (s. 92). Til denne gruppe er henført bevægelsespædagogik, bindevævsmassage, kranio-sakral terapi, kinesiologi samt forskellige former for massage. Det pointeres, at der findes kropsterapier, som også ”inddrager psykiske og følelsesmæssige faktorer, og nogle medtager elementer af orientalske ’energi’ terapier” (ib.). Det sidste gælder ikke mindst ”massage”, men alligevel henregnes massage til denne kategori og ikke til energiterapier. Blandt kropsterapierne kan der også findes teknikker, som inddrager psykiske faktorer, men det psykiske spiller i så tilfælde ikke nogen primær rolle.

37

Krop, sind eller ånd

De psykiske faktorer skal derimod have en primær rolle i de metoder, som jeg benævner terapier for krop, sind og ånd. Til denne gruppe henregnes alle behandlingsformer, hvor påvirkninger af psyken har stor betydning, hvilket gør sig gældende i samtale-/psykoterapi, drømmearbejde, gestaltterapi, NLP og regressionsterapi. Når de forskellige behandlingsformer er fordelt mellem disse tre grupper, er der nogle mindre grupper tilbage. Dels clairvoyance og astrologi, der ikke primært kan betragtes som behandlingsformer, men mere som individuel rådgivning, dels en lille gruppe behandlingsformer med urter. Behandlerne havde mulighed for at angive op til fem forskellige behandlingsmetoder, som de praktiserede. Den først angivne skulle være den, de brugte mest, det vil sige den primære behandlingsmetode, derpå skulle den sekundære følge, altså den, de brugte næstmest, osv. I tabel 3 nedenfor vises, hvor mange der har angivet de forskellige behandlingskategorier som hhv. primær (No. 1), sekundær (No. 2) osv. Desuden fremgår det af tabellen, hvor mange der totalt har angivet behandlinger inden for de forskellige kategorier (absolut antal) samt den relative fordeling af disse.

Tabel 3. Fordeling mellem de forskellige behandlingskategorier (absolutte tal)

1 2 3 4 5 6

Behandlingskategorier23 Energiterapier Kropsterapier Terapier for krop, sind og ånd Individuel rådgivning Urter Andet Sum

No.1 No.2 64 44 31 35 50 20 15 7 2 3 6 4 168 113

No.3 26 19 16 3 1 7 72

No.4 14 9 8 3 2 2 38

No.5 5 6 4 2 2 0 19

Absolut antal 153 100 98 30 10 19 410

Relativ fordeling 37 24 24 7 2 5 99

Omtrent en tredjedel af behandlerne (55 styk) har kun angivet én behandlingsform. Heraf er næsten halvdelen terapier for krop/sind/ånd, og en fjerdedel energiterapier. For næsten halvdelen af de behandlere, som har angivet to behandlingsformer (41 styk), tilhører disse to den samme kategori. Ellers er der for omtrent en fjerdedel tale om en kombination af energiterapi og terapi for krop/sind/ånd og for en tiendedel en kombination af energiterapi og kropsterapi. Det har ikke været muligt at finde nogen, der kombinerer terapi for krop/sind/ånd og kropsterapi. 34 behandlere har angivet tre forskellige behandlingsformer. Heraf har kun tre angivet, at alle teknikker er inden for den samme behandlingskategori. Ellers er det absolut mest frekvente også her en kombination af energiterapi og terapi for krop/sind/ånd, hvilket gør sig gældende for intet mindre end tre ud af fem. Heller ikke her tilbyder nogen både terapier for krop/sind/ånd og kropsterapier.

38

Kap 4. Alternativ behandling i Danmark

Kap 4. Alternativ behandling i Danmark Formålet med dette kapitel er at give en overordnet fremstilling af alternativ behandling i Danmark og dens plads i det danske samfund. Situationen i Danmark bliver dog først indsat i et internationalt perspektiv. Derefter kommer et afsnit om brugerne af alternativ behandling – hvem de er, og hvad de giver som grund til at opsøge en alternativ behandler. De interesseorganisationer, som findes inden for den alternative verden, vil desuden være tema i et afsnit. Som en del af dette afsnit præsenteres nogle resultater fra Århusundersøgelsen, som peger på de begrundelser, behandlere har for medlemskab af en sådan organisation. Som afslutning på kapitlet vil den alternative behandlingsverdens forhold til staten blive behandlet, og her vil der blive lagt vægt på tre begivenheder af særlig betydning, både symbolsk og praktisk, for de alternative behandlere. Det handler om grundlæggelsen af ViFAB samt tilkomsten af hhv. forordningerne vedrørende momsfritagelse for alternativ behandling og RAB-ordningen (Registrering af Alternative Behandlere).

Alternativ behandling i Danmark i et internationalt perspektiv Når WHO (Verdenssundhedsorganisationen) diskuterer alternativ behandling, tager man sit udgangspunkt i ”traditionel medicin”. Dette begreb refererer til medicinske praksisser, tilgange, kundskaber og overbevisninger, der indbefatter urtemedicin, spirituelle terapier og manuelle teknikker. Denne type af medicin benyttes med henblik på at behandle, diagnosticere og forebygge sygdom eller for at bevare sundhed og er ifølge WHO den mest brugte i mange udviklingslande. For eksempel bruger op mod 80% af befolkningen i Afrika primært denne type af behandling. Det er dog ikke traditionel medicin, som står i fokus i denne sammenhæng, men alternativ medicin. Sidstnævnte, eller som WHO udtrykker det, ”komplementær og alternativ medicin” (CAM), er det samme som traditionel medicin, der er tilpasset forholdene i de industrialiserede lande.24

39

Krop, sind eller ånd

Anvendelse af alternativ behandling Store dele af befolkningerne i den vestlige verden har i dag gjort brug af alternativ medicin, selvom omfanget ikke kan sammenlignes med brugen af traditionel medicin i Afrika. Ifølge WHO er Canada et vestligt land, hvor en virkelig stor del af befolkningen (70%) har benyttet sig af alternativ behandling. Danmark synes i den sammenhæng at være et gennemsnitligt land. Diagram 5. Andel af befolkningen der har gjort brug af alternativ behandling (i procent)

Kilde: WHO Traditional Medicine Strategy 2002-2005. For Danmark: SUSY 2000. For Norge: Hansen et al. 2005

WHO anskuer også den alternative behandlings betydning ud fra et andet perspektiv. For eksempel har deres undersøgelser vist, at antallet af besøg hos alternative behandlere i USA i 2002 var klart højere end antallet af besøg hos læger.25 Umiddelbart kan det virke usandsynligt. Men når man tager i betragtning, at der i modsætning til lægebesøg sjældent er tale om ét enkelt besøg hos den alternative behandler, men om en række behandlinger, synes det mere rimeligt. Tilsvarende statistik findes ikke for Danmark, men der er ikke noget, som direkte peger på, at situationen i Danmark i den henseende skulle være så meget anderledes end den amerikanske. Økonomi Uafhængigt af, hvordan det forholder sig med forholdet mellem antal besøg hos hhv. alternative behandlere og læger, indikerer ovenstående, at der generelt er store summer penge i omløb inden for den alternative verden. For 1997 skønnede man, at der i USA blev brugt i alt 2,7 milliarder dollar på alternativ behandling, i Storbritannien 2,3 milliarder og i Canada 2 milliarder dollar.26 Heller ikke her findes tilsvarende tal for Danmark, men igen er der ikke noget, der tyder på, at situationen i Danmark skulle være anderledes.

40

Kap 4. Alternativ behandling i Danmark

WHO skønner, at verdensmarkedet for urtemedicin udgør 60 milliarder dollar27 , hvilket giver yderligere en illustration af den store økonomiske betydning, alternativ og i dette tilfælde også traditionel medicin har i dag. I den forbindelse findes der tal for ét skandinavisk land. I en artikel i Tidsskrift for Den norske lægeforening 1997 skønnedes nemlig, at omsætningen af naturmedicinprodukter i Norge var omkring 700 millioner norske kroner årligt.28 Behandlingsmetoder Der findes mange hundrede eller måske tusinder af alternative behandlingsmetoder. Ifølge WHO er der dog på verdensplan én særdeles populær metode, nemlig akupunktur. Et mål for populariteten er, at der i Europa skønnes at være omkring 15.000 akupunktører og i USA cirka 12.000.29 Akupunktur er dog ikke den mest brugte alternative behandlingsform i Danmark. I den forstand adskiller Danmark sig fra Europa som helhed, men ikke fra de øvrige skandinaviske lande. Herhjemme er i stedet zoneterapi den absolut mest populære alternative behandlingsform, som cirka 20% af alle voksne danskere ved en eller flere lejligheder har benyttet. I både Norge og Sverige (Stockholm) er dette tal væsentligt lavere, under 10 %. I Norge er i stedet homøopati den mest populære alternative behandlingsform, og i Sverige (Stockholm) er det massage. Tabel 4. De fire mest brugte alternative behandlingsformer i de skandinaviske lande Norge (1997) Homøopati (13%) Kiropraktik (11%) Akupunktur (11%) Zoneterapi (7%)

Danmark (2000) Zoneterapi (21%) Massage (15%) Homøopati (13%) Akupunktur (11%)

Sverige (Stockholm, 2000) Massage (57%) Naturmedicin (42%) Kiropraktik (30%) Akupunktur (26%)

Kilde: Hansen et al (2005)

Hvem gør brug af alternativ behandling? Et svar på spørgsmålet om, hvem der gør brug af alternativ behandling, er, at det er den helt almindelige dansker. Ifølge SUSY-2000 har nemlig op mod halvdelen af alle voksne danskere i et eller flere tilfælde modtaget en sådan behandling. Da denne undersøgelse nu er fem år gammel, er det ikke umuligt, at det i dag handler om mere end halvdelen.30 Når man ser bagud, kan man nemlig konstatere en kraftig øgning i de år, hvor SUSY-undersøgelserne er blevet lavet. I 1987 havde en femtedel af den voksne befolkning i et eller flere tilfælde gjort brug af alternativ behandling, i 1994 var det en tredjedel, og i år 2000 som sagt næsten halvdelen.31

41

Krop, sind eller ånd

Diagram 6. Andel af den danske befolkning der gjorde brug af alternativ behandling i hhv. 1987, 1994 og 2000 (i procent)

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed (SUSY 2000)

I løbet af den forholdsvis korte årrække 1987-2000 blev andelen af danskere, som benyttede sig af alternativ behandling, fordoblet. Hvis man fremskriver denne tendens, skulle alle voksne danskere i år 2015 i et eller flere tilfælde have gjort brug af alternativ behandling. Det må dog siges at være usandsynligt, at stigningen vil fortsætte i samme takt som i de seneste 20 år. Flere faktorer taler imod. Ikke desto mindre er der god grund til at være enig med lederen for ViFAB, Helle Langhoff Lønroth (2006), når hun siger, ”at brugen af alternativ behandling ikke er udtryk for et kortvarigt lune, men er fortsættelsen på en trend, der ikke synes at stagnere”. Køn Min tidligere udtalelse om, at det er helt almindelig danskere, der benytter sig af alternativ behandling, er en sandhed med visse modifikationer. Først og fremmest er forskellen mellem kønnene stor. Som tidligere nævnt modtog cirka halvdelen af alle kvinder i år 2000 således behandling hos en alternativ behandler, mens det samme kun gjaldt en tredjedel af den mandlige befolkning.32 Alder Der findes også forskelle i brugen af alternativ behandling, som kan henføres til alder. Sammenhængen er dog ikke entydig i den forstand, at jo ældre man bliver, jo mere bruger man alternativ behandling, eller omvendt. Befinder man sig i den erhvervsaktive alder, har alderen tilsyneladende ingen betydning, og folk på 25 og 66 bruger alternativ behandling i omtrent samme udstrækning. Er man derimod yngre end 25 eller ældre end 66, er besøgene hos den alternative behandler sjældnere. Dette er tilfældet for både mænd og kvinder.

42

Kap 4. Alternativ behandling i Danmark

Uddannelse Uddannelsesniveau synes også at spille ind, men heller ikke her er sammenhængen entydig. SUSY-2000 viser, at de med den korteste uddannelse, det vil sige med mindre end ti års skole- og erhvervsuddannelse, er underrepræsenteret blandt brugere af alternativ behandling. Heraf havde 14% således været hos en alternativ behandler i 2000, mens tallene for dem med længere uddannelse lå på mellem 20 og 24%. En undersøgelse fra 2003 giver et noget andet resultat. Også her er det dem med den korteste uddannelse, der i mindst grad har brugt alternativ behandling, men forskellen til de øvrige uddannelsesniveauer er meget lille med undtagelse af dem med kortere videregående uddannelser. Sidstnævnte er nemlig klart overrepræsenterede i denne henseende. Inden for denne gruppe har mere end hver fjerde i løbet af 2003 gjort brug af alternativ behandling sammenlignet med mindre end hver femte blandt de øvrige.33 Socioøkonomisk status Der findes også betydelige forskelle mellem de socioøkonomiske grupper. Ligesom med både alder og uddannelse drejer det sig ikke om nogen entydig sammenhæng. De ”højeste” på samfundsstigen, det vil sige eksempelvis kontorchefer, overlæger, salgschefer og gymnasielærere, og de ”laveste”, det vil sige arbejdere, har det til fælles, at de er underrepræsenteret med hensyn til brugen af alternativ behandling. Inden for begge disse grupper er det mindre end en femtedel, som har modtaget alternativ behandling i 2000. Det er i stedet mellemgrupperne, det vil sige funktionærer II (sygeplejersker, folkeskolelærere, postmestre, laboratorieteknikere m.fl.) og funktionærer III (ekspedienter, sygehjælpere, edb-operatører, postbude m.fl.), som for størstedelens vedkommende, omtrent en fjerdedel, har brugt alternativ behandling i løbet af året.

Årsager til brugen af alternativ behandling Det synes primært at være fysiske problemer, som er grunden til, at man opsøger en alternativ behandler. Ifølge en dansk undersøgelse fra 1991 var bevæggrunden for en tredjedels vedkommende problemer i bevægeapparatet. De næstvigtigste grunde var muskelspændinger og hovedpine/migræne, der hver især udgjorde mindre end Grunde til, at danskere opsøger en tiendedel.34 En norsk undersøgelse fra alternative behandlere: 1997 viser omtrent det samme.35 • Behandling af milde Disse tal kan suppleres og i en vis forsymptom/lidelser stand også nuanceres, med resultater fra • Behandling/lindring af en dansk undersøgelse fra 2003. Begreber alvorlige/kroniske lidelser som ”problemer i bevægeapparatet” og • Forebyggelse af lidelser • Ønske om øget velvære ”rygsmerter” er meget uspecifikke og giver ikke nogen egentlig fornemmelse af, hvor

43

Krop, sind eller ånd

alvorlig lidelsen er. Undersøgelsen fra 2003 indikerer, at det både kan dreje sig om alvorlige og ikke-alvorlige problemer. Det fremgår nemlig, at næsten 40% søger en alternativ behandler, fordi man ønsker behandling af ”milde symptom/lidelser”, mens 30% gør det, fordi de ønsker behandling/lindring af alvorlige/kroniske lidelser. Endelig opsøger 20% en alternativ behandler for at forebygge lidelser, eller fordi de helt enkelt ønsker et øget velvære.36 Heraf kan man drage den konklusion, at det klart er et mindretal, der får alternativ behandling, fordi de ønsker at blive helbredt for alvorlige sygdomme. Da Århusundersøgelsen rettede sig mod behandlere og ikke mod klienter, er det umuligt direkte at sige noget om årsagerne til, at folk opsøger en alternativ behandler. Gennem behandlerne får vi dog en indirekte tilkendegivelse af bevæggrundene. Behandlerne blev nemlig spurgt om, hvilken type problemer de mente var årsag til, at klienterne opsøgte dem. To ud af tre mener, at fysiske problemer er en vigtig grund. Næsten lige så mange nævner psykiske problemer, og omtrent halvdelen angiver følelsesmæssige problemer og behov for personlig udvikling som begrundelser af betydning (se endvidere tabel A:1). Ovenstående handler om, hvordan behandlerne mener, at klienterne begrunder deres besøg. Behandlerne blev dog også spurgt om, hvad de selv ser som problemet bag klienternes besøg. To ud af tre behandlere mener, at følelsesmæssige problemer er en vigtig grund, og mere end halvdelen giver udtryk for det samme om fysiske og psykiske problemer. Desuden mener fire ud af ti behandlere, at de bliver opsøgt på grund af et behov for personlig udvikling (se endvidere tabel A: 2). Behandlernes opfattelse adskiller sig således fra klienternes (som behandlerne opfatter dem) i frem for alt en henseende. Det, som klienterne selv opfatter som fysiske eller psykiske problemer, vurderer behandleren mange gange som følelsesmæssige problemer.

Et skøn over antallet af alternative behandlere i Danmark At give et rimeligt skøn over, hvor mange alternative behandlere der findes i Danmark, er en svær og måske umulig opgave. At benytte samme metode for hele Danmark som den, vi gjorde brug af i Århus Kommune, ville være alt for resursekrævende. Her forsøgte vi at finde frem til alle, som i en eller anden forstand definerede sig selv som alternativ behandler, ved at ”støvsuge” alle åbne kilder, og da vi afsluttede vores søgning, havde vi en liste på 385. Højst sandsynlig fandt vi alligevel ikke frem til alle, dels på grund af vores afgrænsning til behandlere, der selv definerer sig på den måde, dels fordi vores ”støvsugning” ikke var fuldstændig. Det er dog muligt at bruge de 385 som udgangspunkt for et skøn over antallet af behandlere i Danmark som helhed. SUSY-2000 viser, at Århus Amt ikke er repræsentativt for Danmark, hvad angår brugen af alternativ behandling, og dermed sandsynligvis heller ikke, hvad angår antallet af alternative behandlere. Forudsat at situationen i kommunen er den samme som i amtet, er det nødvendigt at opjustere antallet af behandlere, hvis det skal

44

Kap 4. Alternativ behandling i Danmark

modsvare gennemsnittet for hele landet. En sådan opjusteAntal behandlere I Århus Kommune 450 alternative ring fører til, at der i kommubehandlere og i Danmark 8.000. nen ”burde” være 447 alternative behandlere i stedet for de 385, vi fandt. Hvis man endvidere tager højde for antallet af indbyggere i Århus Kommune set i forhold til landet som helhed, ”burde” antallet af alternative behandlere i hele Danmark være cirka 8 400.37 Der er som sagt tale om et groft skøn, men det er rimeligt at antage, at antallet af alternative behandlere i Danmark ligger på mellem 7.000 og 9.000.

Paraplyorganisationer Inden for den alternative behandlingsverden i Danmark findes et stort antal behandlerforeninger, der organiserer forskellige typer af behandlere som for eksempel zoneterapeuter eller kinesiologer.38 Desuden findes nogle paraplyorganisationer, som enten organiserer enkelte behandlere af forskellig slags eller enkelte behandlere såvel som behandlerforeninger og -skoler. Det er paraplyorganisationer, som vil blive præsenteret i det følgende. Deres betydning er nemlig vokset i forhold til staten i forbindelse med de initiativer, som man har taget i de senere år med det formål at styrke den alternative behandlings stilling i samfundet. Ud over paraplyorganisationer vil behandlerforeninger for zoneterapeuter også blive beskrevet i det følgende. Grunden til særbehandlingen af zoneterapien er dels, at den er en dominerende del af den alternative behandlingsverden, dels at den, grundet sin størrelse, i lighed med paraplyorganisationerne har haft en særlig betydning i forhold til staten. Sammenslutningen af Alternative Behandlere (SAB) SAB blev grundlagt i 1984. Sammenslutningen organiserer enkeltstående behandlere og har i dag medlemmer af meget forskellig art, der tilsammen tilbyder mindst 140 forskellige behandlingsformer – alt fra afspænding til åndelig vejledning.39 I organisationens formålsparagraf (se bilag 4) understreges, at SAB er en faglig forening, der på forskellige måder skal varetage medlemmernes interesser. Dette formål står helt i forgrunden, og der gives ikke udtryk for noget ”ideologisk” formål som eksempelvis at fremme et holistisk syn, eller at spiritualitet bør have en betydning i behandlingen. I den henseende adskiller SAB sig tydeligt fra LNS. Landsforeningen NaturSundhedsrådet (LNS) LNS er fem år ældre end SAB og blev således grundlagt i 1979. Det er en paraplyorganisation for både enkelte behandlere, skoler og behandlerforeninger, og i dag har man ifølge foreningens hjemmeside 108 organisationer og 200 enkeltpersoner som medlemmer. Fra begyndelsen har LNS, ifølge hjemmesiden, haft som mål at arbej-

45

Krop, sind eller ånd

de hen imod en ”holistisk og naturorienteret sundhedsforståelse”. At man tilskriver spiritualitet og holisme en betydning, fremgår også eksplicit af formålsparagraffen (se bilag 5). Naturligvis har LNS også til formål at varetage sine medlemmers rent faglige interesser. Dette er dog ikke i samme grad markeret som hos SAB, og man understreger, at udgangspunktet for alle de opremsede formål er ”en forståelse af mennesket som en helhed af krop, sjæl og ånd, og at mennesket og dets sygdomme også skal forstås og behandles på naturens egne præmisser”.40 Det kan også nævnes, at LNS er dansk repræsentant i ”Nordisk Samarbeidskomite for Ikke-konvensjonel medisin” (NSK), der er en organisation for brancheorganisationer i de nordiske lande, som blev grundlagt i København år 2000.41 Holistisk Sundhed – Selskabet for Sundhedsforståelse (HS) HS er en tværfaglig, landsdækkende organisation. På deres hjemmesides første side udtaler man klart formålet med sit arbejde, nemlig at fremme en ”holistisk livsopfattelse indenfor sundhedsområdet”. HS arbejder for, at mennesker, som arbejder med sundhed, kan samles i HOLISTISK NETVÆRK af 1997. Disse behandlere skal arbejde ud fra idégrundlaget i Holistisk Sundhed, nemlig at mennesket skal forstås som ”en helhed af krop, energi, psyke og spiritualitet, og en opfattelse af, at disse områder er energimæssigt forbundne og indvirker på hinanden” (se endvidere bilag 6. Holistisk Sundheds formål og idégrundlag).42 SundhedsRådet (SR) SR blev dannet i januar 1998 og er en paraplyorganisation for behandlerforeninger, skoler, brugere og erhverv. Ifølge deres formålsparagraf (se bilag 7) er SR en udtalt faglig forening. I en sammenfatning af udgangspunktet for organisationen siger man, at SR ”hviler på et demokratisk grundlag, hvor medindflydelse, medbestemmelse og ansvar er naturlige elementer”. Det drejer sig således ikke om, som tilfældet var med LNS, at se mennesket som ”en helhed af krop, sjæl og ånd”.43 En sammenligning af de fire paraplyorganisationer Samtlige fire paraplyorganisationer kan betragtes som faglige organisationer i den forstand, at de arbejder for deres medlemmers interesser i forskellige henseender. SAB og SR understreger dette kraftigt, medens både LNS og HS giver udtryk for, at de også har bredere og mere ”ideologiske” målsætninger. Af begge disse organisationers formålsparagraffer fremgår nemlig, at de ønsker, at spiritualiteten skal have sin plads i behandlingen. De har også en fælles forståelse af mennesket som en helhed af krop, sind og ånd. Registrerings Ansvarlige Brancheforeningers Forum (RABforum) RABforum er en ny organisation og af en anden art end de fire ovenfor præsenterede. Den blev dannet i april 2005 på baggrund af ”Bekendtgørelse om en branche-

46

Kap 4. Alternativ behandling i Danmark

administreret registreringsordning for alternative behandlere”, som trådte i kraft den 10. juli 2004. Dens opgave er at fungere som ”et forum for alternative behandleres brancheforeninger, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen til at være registreringsansvarlige”. Det er derfor kun foreninger, som har denne godkendelse, der har ret til at deltage i forummet (se bilag 8 for RABforums formålsparagraf). I forummet deltager i dag (januar 2006) Praktiserende Akupunktører (PA), Sammenslutningen af Alternative Behandlere (SAB), Skandinavisk Forening for Zoneterapeuter (SFZ) og Foreningen for Traditionel Kinesisk Zoneterapi (TKZ). Fire behandlerorganisationer for zoneterapeuter Den mest udbredte alternative behandlingsform i Danmark er zoneterapi, hvilket afspejler sig i, at der findes fire forskellige behandlerorganisationer for zoneterapi (tidligere fandtes endnu flere). Forenede Danske Zoneterapeuter (FDZ) er den største og blev grundlagt 1983. I FDZ indgår de tidligere fritstående organisationer Organiserede Zoneterapeuter, Zoneterapeutforeningen for Sygeplejersker og Zoneterapeutforeningen Body Mind. Den ældste af de fire er Skandinavisk Forening for Zoneterapeuter (SFZ), som blev grundlagt i 1977. Nummer tre er Foreningen for Traditionel Kinesisk Zoneterapi (TKZ), der blev grundlagt først i 2001. Tidligere har alle tre foreninger været medlemmer af SR, men nu er kun FDZ tilbage. SFZ og TKZ er i dag i stedet for medlem af RABforum. Alle tre har dog stadigvæk et samarbejde i Samarbejdende Danske Zoneterapeuter (SDZ), og alle tre har godkendelse fra Sundhedsstyrelsen som registreringsansvarlige. Den fjerde medlemsforening inden for zoneterapi er zoneconnection denmark (ZCD). Det er en sammenslutning af zoneterapeuter og zoneterapeutskoler (de 12 tidligere FDZ-zoneterapeutskoler). ZCD har Behandlerorganisationer for zoneterapeuter: været medlem af LNS, • Forenede Danske Zoneterapeuter (FDZ) med samarbejdet er • Skandinavisk Forening for Zoneterapeuter (SFZ) ophørt, da LNS ikke har • Foreningen for Traditionel Kinesisk Zoneterapi (TKZ) fået RAB-godkendelse • zoneconnection denmark (ZCD) fra Sundhedsstyrelsen. Nu arbejder ZCD på at få godkendelse som selvstændig terapeutforening.44

Ikke selvfølgeligt at være medlem af en behandlerforening Trods de mange behandlerorganisationer, som også spænder meget vidt over det alternative behandlingsspektrum, er det ikke en selvfølge for alle behandlere at melde sig ind i en sådan. Af de 170 behandlere, som svarede i Århusundersøgelsen, er 71 således ikke medlem af nogen interesseorganisation. På den anden side er der 30

47

Krop, sind eller ånd

behandlere, der på samme tid er medlem af mere end én. Det er således mere end halvdelen af behandlerne i Århus Kommune, der er medlem af/tilknyttet en eller flere foreninger for alternative behandlere, og de har tilsammen nævnt knap 30 forskellige. Den organisation, som absolut flest har nævnt, er Forenede Danske Zoneterapeuter (33 styk). Derefter er der et langt spring til den næste, som er Praktiserende Akupunktører (ti styk). Endvidere er nogle foreninger nævnt af fem behandlere hver, nemlig Holistisk Kinesiologiforening, Brancheforeningen for Fysiurgisk Massage, Danske Afspændingspædagoger og Psykoterapeutforeningen. Øvrige er højst nævnt af tre af de adspurgte (en liste over alle samtlige nævnte brancheorganisationer findes i bilag 3). Foruden disse behandlerorganisationer er også de store paraplyorganisationer Sammenslutningen af Alternative Behandlere (SAB) og Landsforeningen NaturSundhedsrådet (LNS) nævnt, i begge tilfælde af otte behandlere. Hvorfor medlem? De, som er medlem af en brancheorganisation, blev i Århusundersøgelsen spurgt om baggrunden for dette valg. De blev præsenteret for flere forskellige grunde og skulle for hver enkelt angive, hvor stor betydning (fra stor til ingen betydning) netop denne grund havde for deres medlemskab. Tabel 5. Andel der mener, at den angivne grund har haft stor/meget stor betydning for medlemskab af brancheorganisationer (i procent; n=82-86) a) Organisationen arbejder for, at kun seriøse behandlere udøver behandling. b) Organisationen arbejder for ensartede takster inden for mit behandlingsområde. c) Organisationen varetager mine interesser i forhold til forskellige myndigheder. d) Organisationen arbejder for, at alternativ behandling skal blive mere accepteret i samfundet. e) Gennem organisationen har jeg mulighed for at videreuddanne mig. f) Gennem organisationen kan jeg lettere hævde mine interesser i forhold til den etablerede lægevidenskab. g) Organisationen arbejder for at udbrede forståelsen for alternative behandlingsformer. h) Gennem organisationen bliver jeg en del af et kollegialt fællesskab. i) Organisationen arbejder for at udbrede forståelsen for et holistisk livssyn. Sum

93 21 76 91 54 59 90 59 72 615

Arbejder for, at kun seriøse skal udøve behandling. Den kendsgerning, at man er medlem af en brancheorganisation, er for næsten alle begrundet i, at den pågældende organisation arbejder for at kun seriøse behandlere udøver behandling. Dette implicerer, at man ser sig selv som seriøs til forskel fra dem, som ikke er medlemmer. Hvis seriøsitet kan måles gennem uddannelse, må man forvente, at medlemmer i højere grad er uddannede end ikke-medlemmer og desuden har en længere uddannelse.

48

Kap 4. Alternativ behandling i Danmark

En indirekte, men forholdsvis objektiv måde at måle de to gruppers uddannelsesniveau inden for den alternative behandlingsverden er at se på, hvor stor en del af hver gruppe der er momsfritaget. Fritagelse fra moms kræver nemlig en vis uddannelse, der er stadfæst af staten. Her viser det sig da også, at næsten alle medlemmer er momsfritaget (90%), men det samme gælder i høj grad dem, der står uden for brancheorganisationerne (70%). I den henseende er forskellen således ikke så stor. Konklusionen bliver derfor, at medlemmer af en behandlerorganisation i meget ringe grad kan betragtes som mere seriøse (målt i termen uddannelse) end ikke-medlemmer. Til gengæld er det ikke muligt med denne metode at iagttage varigheden af de enkeltes uddannelse ud over det minimum, der er fastsat af staten. Arbejder for, at alternativ behandling skal få en øget legitimitet i samfundet. At begrunde sit medlemskab af en organisation med, at den arbejder for, at kun seriøse behandlere skal udøve alternativ behandling, kan fortolkes mere bredt, end det er gjort i det tidligere afsnit. Det kan nemlig tolkes sådan, at de alternative behandlere ser deres organisationer som middel til at få øget legitimitet i samfundet. En måde at opnå det på er, at hele gruppen får en mere professionel status, for eksempel ved at det kun er seriøse behandlere, der udøver behandling, det vil sige behandlere med en god uddannelse. Øget legitimitet kan ligeledes opnås ved generelt at virke for, at alternativ behandling bliver mere accepteret i samfundet. Også dette har næsten alle angivet som en grund til medlemskab. En vej i den retning er at styrke hele grundlaget for den alternative behandling i samfundet, og det kan ske ved at udbrede forståelsen for alternative behandlingsformer og forståelsen for et holistisk livssyn, et mål som har spillet ind for størstedelen af behandlerne (hhv. 90% og 72%). De begrundelser for medlemskab, som det store flertal har angivet, handler altså generelt om at styrke den alternative behandlings position eller legitimitet i samfundet. Arbejder som en fagforening. Ifølge mange er det også af betydning for deres medlemskab, at organisationen arbejder med ting, som den enkelte har direkte nytte og glæde af. Organisationen skal ifølge et flertal varetage den enkelte behandlers interesser både i forhold til myndigheder og i forhold til den etablerede lægevidenskab. Mere konkrete opgaver som at give mulighed for videreuddannelse og at arbejde for ensartede takster inden for det pågældende behandlingsområde er af betydning for en mindre andels medlemskab. Grunde til ikke at være medlem af en brancheorganisation Som fremgået er næsten halvdelen af behandlerne ikke medlem af nogen organisation, og et nærliggende spørgsmål er derfor hvorfor. Det findes der tilsyneladende ikke noget entydigt svar på (se tabel A: 3). Den mest almindelige grund, som en fjerdedel har angivet, er meget pragmatisk, nemlig at praksissen er alt for lille til, at det kan betale sig. Der findes også en gruppe af tydeligt individualistiske behandlere,

49

Krop, sind eller ånd

som mener, at medlemskab er begrænsende på en måde, de ikke bryder sig om. Endelig er der en gruppe, der ikke vil betegne sig som alternative behandlere, og en gruppe, som ikke mener, at der findes nogen sammenslutning for deres behandlingsform. Disse tre grunde har hver femte angivet til, at de ikke er medlem af en brancheorganisation. Organisering i forhold til behandlingsform Organiseringsgraden blandt de store behandlergrupper (for definition se s. 37) varierer meget. Flest organiserede (70%) finder man hos energiterapeuterne (blandt andet zoneterapeuter og akupunktører), og procentdelen er næsten lige så stor (60%) hos kropsterapeuterne (blandt andet massører). Betydeligt lavere organiseringsgrad har terapeuter for krop/sind/ånd (40%). I den sidste gruppe finder vi primært forskellige typer psykoterapi. Når man går dybere ned i materialet og ser på de enkelte terapiformer, bliver forskellene endnu tydeligere. Blandt dem, der har zoneterapi som deres primære praksis45, er næsten 90% medlemmer af en behandlerforening, og de syv, der har akupunktur som primær behandling, er alle medlemmer af en brancheorganisation. Organiseringsgraden er meget lavere blandt dem, der har samtale-/psykoterapi som primær praksis, nemlig kun godt 30 %. Det kan også bemærkes, at ingen af dem, som har healing som den primære behandlingsform, er medlem af en behandlerforening.

Forhold til staten Fokus i dette afsnit ligger på den alternative behandlingsverdens forhold til staten. Først beskrives den statslige instans, som synes at have størst betydning i denne henseende, Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling (SRAB). Derefter vil nogle af de folketingsdebatter og -beslutninger, som har haft betydning for den alternative verden, blive refereret. Her inddrages SRAB’s rolle også. Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling Den statslige instans, der har haft en meget stor betydning for den alternative behandlingsverden og dens stilling og status i det danske samfund, er SRAB (frem til 1993 kendt under navnet Sundhedsstyrelsens kontaktorgan vedrørende alternative helbredelsesmetoder/midler). Rådet har eksisteret siden 1985 og blev oprettet ”efter anmodning fra Indenrigsministeriet på baggrund af en stigende interesse hos befolkningen for alternativ behandling”. Det udtalte formål var, at SRAB skulle fungere som et kontaktorgan mellem Sundhedsstyrelsen og alternative behandlerforeninger med henblik på at etablere en dialog mellem etablerede og alternative behandlere.46 Overlæge Michael von Magnus fra Sundhedsstyrelsen blev formand i 1989 og sad på posten frem til 2005, hvor han blev erstattet af overlæge Anne Mette Dons, også fra Sundhedsstyrelsen. Frem til 1990 var SRAB hovedsageligt sammensat af læger, som arbejdede med

50

Kap 4. Alternativ behandling i Danmark

alternativ medicin. Efter at von Magnus var tiltrådt som formand, blev rådet udvidet med repræsentanter for de alternative behandlere, og i dag er et mindretal af medlemmerne læger. Bestræbelsen fra rådets side har været at afspejle bredden inden for den alternative behandling i sin sammensætning. Dette har dels ført til flere ændringer i medlemskredsen i løbet af årene, dels til at man har lagt vægt på, at de deltagende rådsmedlemmer skulle være repræsentanter for paraplyorganisationerne. At rådets medlemmer primært skulle være paraplyorganisationer har været en bevidst bestræbelse under von Magnus ledelse og havde til formål at give den alternative behandlingsverden større tyngde i forhold til staten for dermed at ”opnå bedre resultater og få mere anerkendelse”. Forsøget kronedes med held, og SRAB ser dannelsen af SundhedsRådet (SR) og Samarbejdende Danske Zoneterapeuter (SDZ) som sin fortjeneste.47 Dannelsen af disse organisationer førte direkte til, at de fik stor indflydelse i rådet. Af SRAB’s medlemsliste fra 1999 fremgår nemlig, at SR48 på det tidspunkt havde syv og SDZ tre af de i alt femten pladser, som var reserveret for alternative behandlere. De resterende fem var besat af tre fra Landsorganisationen NaturSundhedsrådet (LNS)49, en fra Dansk Selskab for HOLISTISK Sundhedsforståelse (HS) samt en fra Dansk Selskab for Orthomolekylær Medicin (DSOM)50. Foruden disse fra den alternative verden var otte af SRAB’s medlemmer fra det offentlige sundhedsvæsen 51.52 Ovennævnte giver indtryk af, at man fra denne statslige instans’ (SRAB’s) side prøver at få den meget brogede og individualistiske gruppe af alternative behandlere til at danne store brede organisationer, som det er nemmere for staten at forholde sig til. Reaktionen fra en del organisationer er da også positiv, da det tilsyneladende kan forbedre den alternative behandlings stilling og give den øget legitimitet. Momsfritagelse for alternative behandlere Som tidligere sagt har SRAB arbejdet for, at de alternative behandlere skulle danne store, bredt omfattende organisationer, og selv ser man dannelsen af Samarbejdende Danske Zoneterapeutforeninger (SDZ) som et resultat af bestræbelserne i denne retning. Dannelsen af SDZ havde dog ikke nogen værdi i sig selv, men var tilsyneladende et første skridt i en mere omfattende strategi. Umiddelbart efter at SDZ var konstitueret, henvendte den nye organisation sig til Told og Skat (ToS) med en ansøgning om at blive momsfritaget. Som argument for, at ansøgningen skulle godkendes, redegjorde man for den uddannelse, som var krav for medlemskab i foreningerne. ToS henvendte sig derefter til Sundhedsstyrelsen og bad om en vurdering af, hvorvidt zoneterapeuter med den angivne uddannelse kunne anses for at udføre ”anden egentlig sundhedspleje”, hvilket var forudsætningen for momsfritagelse. Sundhedsstyrelsens svar var positivt, og ToS besluttede herefter, at zoneterapeuter, som var medlemmer af SDZ, fra den 1. juli 1999 var fritaget fra moms. Denne beslutning førte umiddelbart til, at andre behandlere kom med henven-

51

Krop, sind eller ånd

delser om fritagelse fra moms, hvilket resulterede i, at ToS foretog en ny forespørgsel hos Sundhedsstyrelsen. I sit svar konstaterer Sundhedsstyrelsen, at alternativ behandling generelt kan betragtes som ”anden egentlig sundhedspleje”. I løbet af sommeren 1999 besluttede ToS, at hvis alternativ behandling skulle betragtes som ”anden egentlig sundhedspleje”, var det et krav, at behandleren havde gennemgået en nøje specificeret uddannelse.53 Senere på året kom en tilsvarende ordning for alternative behandlere inden for det psykisk-terapeutiske område, nu med uddannelUddannelseskrav for momsfritagelse seskrav, som var tilpasset • Anatomi/fysiologi 200 lektioner 54 denne behandlergruppe. • Sygdomslære/farmakologi 100 lektioner Fra Århusundersøgelsen • Primær alternativ behandlingsform kan det konkluderes, at 250 lektioner momsfritagelse meget hurtigt • Psykologi, 50 lektioner fik gennemslagskraft. Vores • Klinikvejledning/klientbehandling undersøgelse blev udført et ti lektioner par år efter ToS’s beslutning, • Introduktion til andre alternative behandlingsformer 50 lektioner og allerede da havde fire ud af • I alt 660 lektioner fem af de adspurgte behandlere fået momsfritagelse. Blandt medlemmer af brancheorganisationerne var det hele ni ud af ti – et tal der var endnu højere blandt SDZ’s medlemmer, hvoraf kun enkelte ikke var momsfritaget. Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB) I 1998 publicerer SRAB rapporten Videnopsamling, formidling og forskning i alternativ behandling – en strategi. Den strategi for den alternative behandling, som præsenteres i rapporten, havde to mål, dels at ”etablere et tværfagligt videns- og forskningscenter inden for området”, dels at ”fremme en kvalitetssikring af alternative behandlinger”. Denne rapport blev udgangspunkt og grundlag for en debat i Folketinget samme år.55 Debatten var foranlediget af en forespørgsel fra Birthe Skaarup (DF) m.fl. til sundhedsministeren. I den efterfølgende folketingsdebat udtrykte alle partier en positiv holdning til alternativ behandling, og der var heller ingen grundlæggende uenighed med hensyn til oprettelse af et videns- og forskningscenter for alternativ behandling. Der fandtes dog afvigende meninger ved enkelte punkter. Således gav for eksempel Tove Videbæk (KRF) udtryk for en bestemt type forbehold. Hun var den eneste i debatten, som på nogen måde antydede, at der kan findes spirituelle komponenter i den alternative behandling. Hun var bange for, at det kunne være tilfældet, og understregede, at et videnscenter burde have som formål ikke kun at vurdere, hvor effektive de alternative behandlingsformer er, men også at vurdere

52

Kap 4. Alternativ behandling i Danmark

deres ”psykiske, fysiske, åndelige og religiøse forhold”. Hun konkluderede derfor, at vi må ”sikre os et hundrede procent imod, at vi giver los for behandlingsformer, som er nyreligiøse, okkulte eller præget af Østens religioner”. I denne debat, som vedrørte det forholdsvis begrænsede spørgsmål om, hvorvidt der burde oprettes et videnscenter, kom også andre mere vidtgående synspunkter frem. De gik på, at et videnscenter kun var første skridt, og at man burde gå videre med en autorisation af alternative behandlere. Dette gav blandt andet Birthe Skaarup (DF) udtryk for, og Henriette Kjær (KF) var inde på det samme med en udtalelse om, at man, efter at man har kortlagt den alternative behandling, skal give autorisation til ”de behandlere, der faktisk kan tilbyde en relevant behandling”. CD havde en lignende holdning. Den mest uforbeholdent positive var Frank Aaen (EL): ”Enhedslisten er generelt positiv over for en anerkendelse af den såkaldte alternative behandlingsform. For os er det ikke religion eller enten-eller. For os er det både-og”. Videre sagde han, at vi ikke ”behøver at trække anerkendelsen ud i lang tid. Vi kan godt gå i gang her og nu”. Som en sammenfatning af folketingsdebatten og dens betydning kan man måske sige det samme, som repræsentanten for DF flere gange understregede, nemlig at Folketinget gennem dette forslag har ”lavet et tøbrud over for alternativ behandling”. Efter beslutning i Folketinget 3. dec. 1998 oprettede Sundhedsministeriet 1999 Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB). Ifølge ViFAB’s vedtægter er centerets formål ”at øge viden om og kendskabet til forskellige former for alternativ behandling og deres virkning, at fremme og udvikle forskning på området samt fremme en dialog mellem sundhedsfagligt personale, alternative behandlere og brugere”.56 I ViFAB’s bestyrelse er de alternative behandlere ikke lige så godt repræsenteret som i SRAB. Der findes dog to medlemmer fra SR og to fra LNS. Til forskel fra SRAB er her også to medlemmer fra Den Almindelige Danske Lægeforening. Hertil kommer fem medlemmer, som repræsenterer det offentlige.57 Autorisation/registrering Af SRAB’s statusrapport fra 2001 fremgår det, at spørgsmålet om autorisation af de alternative behandlere ofte er blevet drøftet i rådet. Man har dog vurderet, at en autorisationsordning på området ville være meget svær at gennemføre. Den konklusion, man kom frem til, var, at det derfor ikke var aktuelt med en autorisation, og man foreslog i stedet, at de alternative behandlere gik ”sammen om en registreringsordning inden for egne rækker. Det kunne medvirke til en form for kvalitetssikring”.58 I november 1999 stillede Dansk Folkeparti et forslag til Folketinget om ”autorisation af zoneterapeuter og akupunktører”.59 Ifølge forslagsstilleren var formålet, at de alternative behandlere gennem denne autorisation skulle ”opnå en godkendelse, en slags ’det blå stempel’”. Forslaget blev forkastet af Folketinget. Det indebar dog ikke, at spørgsmålet om autorisation/registrering blev lagt til side,

53

Krop, sind eller ånd

hverken i SRAB eller i Folketinget. Ved et møde i SRAB den 15. juni 2001 blev der nedsat en arbejdsgruppe, der fik til opgave at forberede en registreringsordning for alternative behandlere. Denne gruppe bestod af fire personer fra LNS, fire fra SR og en fra SDZ. Efter et år var arbejdsgruppen færdig med sit arbejde.60 I november 2002 stillede Dansk Folkeparti på ny et forslag til Folketinget, denne gang ikke om autorisation, men om ”en registreringsordning for alternative behandlere”. Dette forslag var, som Naser Khader (RV) sagde i debatten, en ”næsten ordret gengivelse af det forslag til en registreringsordning, som en gruppe (under SRAB) har arbejdet med i 2 år”.61 I lighed med Folketingsdebatten om dannelsen af ViFAB nogle år tidligere prægedes denne debat af en generel enighed om, at det var et godt forslag. SF og EL var dog noget mere ”ambitiøse” end de øvrige partier, hvilket de også var i debatten om ViFAB. De ønskede begge, at registreringsordningen skulle gøres så grundig, at man kunne give flere af behandlergrupperne en reel autorisation. KRF havde et problem med, at der ikke skelnes mellem de mange forskellige alternative behandlingsformer. Men til forskel fra i debatten om ViFAB advarede man dog ikke om, at alternative behandlingsformer kunne være nyåndelige, okkulte eller præget af Østens religioner. Stik modsat SF og EL var man imidlertid bange for, at en registreringsordning var et første skridt hen imod en ligestilling af alternative og traditionelle videnskabeligt baserede behandlingsformer.62 Den konkrete udformning af registreringsordningen Forslaget blev vedtaget, og det blev pålagt regeringen inden 31. december 2003 at fremsætte et lovforslag. Som en direkte følge af folketingsbeslutningen blev der nedsat en gruppe, som skulle udarbejde retningslinjer for registreringsordningen. Denne gruppe bestod af to fra SR, to fra LNS og en fra SFZ samt Michael von Magnus, SRAB’s formand, og en repræsentant fra Sundhedsstyrelsen. Den 30. april 2003 blev retningslinjerne sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.63 Herefter fortsatte gruppen som rådgivende instans for Sundhedsstyrelsen i forhold til indkommende ansøgninger.64 Uro inden for den alternative behandlingsverden Registreringsordningen for alternative behandlere (RAB) trådte i kraft den 1. juni 2004. Det var naturligvis en både positiv og betydningsfuld begivenhed for den alternative behandlingsverden, men førte også til stridigheder. I SR have man tidligt etableret et RAB-udvalg, som havde ansvaret for spørgsmål om registreringsordningen. Dette udvalg frigjorde sig dog fra SR og dannede i april 2005 en selvstændig forening, RABforum. Retten til at deltage i dette forum var begrænset til behandlerforeninger, som var godkendt som registreringsansvarlige af Sundhedsstyrelsen. SAB var frem til 1. februar 2005 medlem af SR, men meldte sig nu ud for i stedet at indlede et samarbejde med RABforum.65 De to zoneterapeutforeninger SFZ og

54

Kap 4. Alternativ behandling i Danmark

TKZ var også medlemmer af SR, men blev ekskluderet i december 2005. Grunden til eksklusionen var, at de ikke havde meldt sig ud fra RABforum, hvilket var blevet stillet som krav for fortsat medlemskab.66 Ifølge SR er det nemlig ikke muligt at være medlem af SR og RABforum på samme tid. Det er dog både SFZ og TKZ uenige i. De har i fællesskab understreget, at RABforum ikke kan betragtes som en konkurrent, og at de to organisationer burde samarbejde for at fremme en kvalitetsstempling af alternative behandlere.67 RABforum har selv understreget det samme. Da RABforum i april 2005 blev dannet, skrev man nemlig et brev til LNS og SR, hvori man betonede, at RABforum er til for alle brancheforeninger, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen som registreringsansvarlige. Dette forum skal ikke opfattes som en ”erstatning” for eller ”konkurrent” til nuværende paraply- eller brancheorganisationer, men man håber på et ”udbytterigt samarbejde med den alternative verden”.68 Situationen i dag er, at fire af de seks foreninger, som er godkendt som registreringsansvarlige, er medlemmer af RABforum: Praktiserende Akupunktører (PA), SAB, SFZ og TKZ, medens de to øvrige, FDZ og Foreningen Danske Kinesiologer (FDK), stadigvæk er medlemmer af SR. Yderligere en ting, som komplicerer situationen, er, at LNS ikke har ønsket at tilslutte sig RAB-ordningen, da man i stedet arbejder for en ISO-certificering.69 Disse modsætninger fik også konsekvenser for SRAB, da det førte til en diskussion om fordelingen af pladserne i rådet. Ved mødet den 10. juni 2005 blev fordelingen den, at SR fik fem, LNS tre, SDZ tre og RABforum fire repræsentanter, mens Holistisk Sundhed og DSOM fik hver en.70 Medlemslisten fra den 1. november 2005 viser, at SR, RABforum og LNS har tre hver, medens Holistisk Sundhed og DSOM som tidligere har en repræsentant hver. Tabel 6. Forkortelser for vigtige organisationer med forbindelse til den alternative behandlingsverden DSOM FDK HS LNS PA RABforum SAB SDZ SFZ SR SRAB TKZ ViFAB ZCD

Dansk Selskab for Orthomolekylær Medicin Foreningen Danske Kinesiologer Holistisk Sundhed – Selskabet for Sundhedsforståelse Landsforeningen NaturSundhedsrådet Praktiserende Akupunktører Registrerings Ansvarlige Brancheforeningers Forum Sammenslutningen af Alternative Behandlere Samarbejdende Danske Zoneterapeuter Skandinavisk Forening for Zoneterapeuter SundhedsRådet Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling Foreningen for Traditionel Kinesisk Zoneterapi Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling zoneconnection denmark

55

Krop, sind eller ånd

Sammenfatning I forbindelse med samtlige tre tiltag, som er refereret i dette afsnit, og som på en markant måde har forandret situationen for de alternative behandlere i Danmark, har SRAB, med dets mangeårige formand von Magnus, haft en central rolle. Dette råd under Sundhedsstyrelsen har i samtlige tilfælde været den instans, som har taget initiativ til tiltagene. Med hensyn til momsfritagelsen har Sundhedsstyrelsen til og med spillet en dobbelt rolle. SRAB tog initiativet til, at zoneterapeuterne i forening skulle ansøge om momsfritagelsen, og efter at Sundhedsstyrelsen meddelte Told og Skat, at zoneterapeuter udførte ”anden egentlig sundhedspleje”, fik de også, hvad de søgte om. Dette var et gennembrud, og derefter har mange andre behandlergrupper også fået momsfritagelse. Initiativerne til dannelsen af både ViFAB og RAB er også at finde hos SRAB. I begge disse tilfælde havde SRAB nemlig udarbejdet forslag, som derefter blev lagt frem for Folketinget af Dansk Folkeparti. I folketingsforhandlingerne i sidstnævnte to tilfælde var der meget stor enighed og en meget positiv holdning til den alternative behandling fra alle partier med undtagelse af Kristeligt Folkeparti. Repræsentanter for dette parti udtrykte i flere tilfælde frygt for, at der fandtes nyreligiøse indslag i den alternative verden, som man ikke brød sig om. En lignende frygt kom ikke frem fra noget andet parti, snarere tværtimod. Mest positive har SF og Enhedslisten været, der som tidligere nævnt mente, at man ikke burde stoppe ved en registreringsordning, men gå videre til en reel autorisation af de alternative behandlere. Der findes således partier i Folketinget, som har profileret sig ved at være mere positive over for den alternative behandling end andre. Dels Dansk Folkeparti, som har fremlagt forslag både om ViFAB og om registreringsordningen, dels partierne på venstrefløjlen, SF og Enhedslisten, som i folketingsdebatten mest uforbeholdent har udtrykt en positiv indstilling til den alternative behandling. Spørgsmålet er, om disse partiers handlen afspejler sig i behandlernes partisympatier. Ud fra Århusundersøgelsen kan det konkluderes, at der delvist er en sådan afspejling, idet gruppen af alternative behandlere sammenlignet med befolkningen som helhed tydeligt hælder mod venstrefløjen (se tabel A: 4). Ved folketingsvalget i 2001 var de alternative behandlere klart overrepræsenterede både blandt Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens vælgere, og det kan måske have sin forklaring i, at de to partier i høj grad har talt til fordel for alternativ behandling i Folketinget. I forhold til andelen af stemmer på Socialdemokraterne og Radikale Venstre ligger de alternative behandlere stort set på samme niveau som befolkningen. Sammenfattende svarer det til, at man er underrepræsenteret blandt partierne på højrefløjlen. Tydeligst viser det sig blandt Dansk Folkepartis vælgere. Til trods for at partiet har været det mest aktive med hensyn til at forbedre de alternative behandleres situation og status, har det ikke givet pote, hvad stemmer angår.

56

Kap 5. Hvem er den alternative behandler?

Kap 5. Hvem er den alternative behandler? Et nemt svar på rubrikkens spørgsmål er at sige, at den alternative behandler er en kvinde på lidt over halvtreds med en mellemlang videregående uddannelse og med erhvervsbaggrund i et arbejde med mennesker. Dette billede er fuldstændigt korrekt, hvis man ønsker at sige, hvilke træk der er de mest fremtrædende, når man betragter gruppen som helhed. Men virkeligheden er naturligvis mere nuanceret, hvilket vil fremgå af dette kapitel.

Kvinde i halvtredserne Den alternative verden er i høj grad en kvindeverden. I Århus Kommune er der ifølge den aktuelle undersøgelse intet mindre end fire kvindelige behandlere for hver mandlig. Det er slet ikke overraskende, da det nogenlunde er den kønsfordeling, som i lang tid har præget miljøet (Launsø, 1966, Frisk, 1998, Löwendahl, 2002 m.fl.). I en nyligt gennemført undersøgelse i Kendal, en mindre by i England, er fordelingen nøjagtigt den samme i det, som de engelske forskere benævner ”det holistiske miljø”, hvilket kan sidestilles med den alternative behandlingsverden (Heelas og Woodhead, 2005). Selvom det er helt korrekt, at mange er omkring 50, bør man alligevel være klar over, at spændvidden i alder blandt behandlerne er stor, intet mindre end 50 år. Den ældste i Århusundersøgelsen er nemlig født i 1926, og den yngste i 1976. Næsten midt imellem disse årstal finder man 1952, og lige mange alternative behandlere er født før og efter dette årstal. Aldersfordelingen er dog ikke jævn, da halvdelen af behandlerne er født mellem 1947 og 1959. Det mest hyppige fødselsår er 1947, hvor mere end ti procent af undersøgelsens behandlere blev født. Også disse resultater stemmer i høj grad overens med det holistiske miljø i Kendal (Heelas og Seel, 2003). Det er således tydeligt både i England og i Danmark, at behandlerne i stor udstrækning er kvinder fra den store efterkrigsgeneration (babyboomers). En sådan oplysning er det naturligvis interessant at notere sig, men endnu mere interessant er det at se, i hvilke henseender gruppen adskiller sig fra befolkningen generelt. Det er åbenlyst, at kønsfordelingen er en helt anden. Men også i forhold til aldersfordelingen er forskellene iøjefaldende.

57

Krop, sind eller ånd

I de senere år har interessen for at blive guidet af eller kommunikere med åndelige instanser været mærkbart stigende. Tarotlæsning hører til denne genre.

58

Kap 5. Hvem er den alternative behandler?

Tabel 7. De alternative behandleres aldersfordeling sammenlignet med aldersfordelingen i Århus Kommune Når man betragter tabel 7, er Fødselsår Alternative Århus Kommune det indlysende, at der er en behandlere (n=161) 2002 kraftig overrepræsenta-tion af – 1945 18 32 folk, som er født mellem 1946 1946 – 1950 27 12 og 1960, blandt de alternative 1951 – 1955 17 11 behandlere. I Århus Kommu1956 – 1960 18 11 ne befinder 34% af befolknin1961 – 1965 13 10 1966 – 6 24 gen sig inden for denne alderSum 99 100 sgruppe, medens det samme gør sig gældende for næsten Kommentar: I undersøgelsen af de alternative behandledobbelt så mange af behandre er den ældste født 1926, og den yngste 1976. For tallene fra Århus Kommune gælder den samme aldersfordelerne, nemlig 62%. Derimod ling. Kilde: Statistikbanken er kun en lille femtedel af behandlerne født inden anden verdenskrigs slutning, mens det tilsvarende tal for indbyggerne i Århus Kommune er en tredjedel. Forskellen er dog endnu større i den yngste aldersgruppe, som omfatter dem, der er født fra 1966 og frem til 1976. Inden for denne gruppe finder man kun seks procent af de alternative behandlere, mens tallet for Århus Kommune er en fjerdedel. Udtrykt på en anden måde betyder det, at intet mindre end tre fjerdedele af de alternative behandlere tilhører den såkaldte ”babyboomgeneration” (født mellem 1946 og 1965), hvorimod gruppen udgør halvdelen af befolkningen i Århus Kommune. De yngste inden for denne gruppe er i dag 40 år, og en virkelig stor del er ældre end 55 år og på vej mod 60 år. Det kan ses som tegn på, at de alternative behandlere som gruppe stille og roligt vil dø ud inden for de nærmeste 20 år, eftersom der tilsyneladende ikke er en tilstrækkelig tilvækst til gruppen, da kun seks procent er yngre end 40 år. Nu vil det sandsynligvis ikke blive tilfældet, da der er tegn på, at man først begynder som behandler i en moden alder (se en videre diskussion heraf på s. 64).

Pædagog, folkeskolelærer, sygeplejerske eller socialrådgiver I indledningen blev det sagt, at de alternative behandlere som regel har en mellemlang videregående uddannelse, og denne uddannelsestype er da også i høj grad dominerende. Dels er det uddannelsesniveauet for halvdelen af behandlerne, dels er behandlerne i denne henseende betragteligt overrepræsenterede, når man sammenligner med befolkningen generelt (se tabel 8).

59

Krop, sind eller ånd

Tabel 8. På hvilket uddannelsestrin inden for det offentlige uddannelsessystem har du afsluttet din seneste uddannelse? (I procent) Folkeskole Erhvervsuddannelse Gymnasium Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Andet Sum

Alternative behandlere (n=168) 6 5 10 11 52 13 3 100

Danskere 29 38 6 5 14 6 3 101

Tabellen viser, at det ikke kun er i forbindelse med mellemlange videregående uddannelser, at de alternative behandlere er overrepræsenterede. Det samme gælder lange videregående uddannelser. Intet mindre end to tredjedele af de alternative behandlere har en mellemlang eller en lang videregående uddannelse, hvilket skal sammenlignes med en femtedel blandt alle danskere. De alternative behandlere som gruppe har således en meget høj uddannelse sammenlignet med den danske befolkning som helhed. At det er tilfældet, bliver endnu tydeligere, når man ser på, hvor stor en andel der har en kort uddannelse forstået som folkeskole- eller erhvervsuddannelse. Blandt behandlerne befinder kun en ud af ti sig inden for denne uddannelseskategori, medens det i den samlede befolkning er to tredjedele. I lighed med både køns- og aldersfordelingen stemmer dette resultat i høj grad overens med tidligere resultater. Ifølge Heelas og Woodhead (2005) er det næsten 60% i det holistiske miljø i Kendal, der enten har en universitets- eller en collegeudannelse. I Danmark burde dette kunne sammenlignes med videregående uddannelser generelt, og resultatet bliver i så fald 76% i Århus Kommune, hvilket betyder, at uddannelsesniveauet generelt set er endnu højere blandt de alternative behandlere her end i Kendal.. Det er tidligere blevet vist, dels at en meget stor majoritet blandt de alternative behandlere er kvinder, dels at halvdelen af behandlerne har en mellemlang videregående uddannelse. De fleste kvinder i Danmark i dag med denne type uddannelse er enten pædagoger, folkeskolelærere, sygeplejersker eller socialrådgivere.71 Det er derfor en rimelig antagelse, at en mellemlang videregående uddannelse også i vid udstrækning refererer til de nævnte uddannelser blandt behandlerne. Resultaterne fra Århusundersøgelsen peger da også i den retning. Blandt dem, som ikke har nogen anden beskæftigelse end den alternative behandling, har omkring 70% således tidligere været beskæftiget inden for uddannelsessektoren, den sociale sektor eller plejesektoren. Blandt dem, som har den alternative behandling som bibeskæf-

60

Kap 5. Hvem er den alternative behandler?

tigelse, har samme procentdel sin hovedbeskæftigelse inden for disse former for arbejde (se tabel A: 5). Det er således tydeligt, at rekrutteringen til den alternative behandlingsverden frem for alt sker blandt kvinder, der arbejder/har arbejdet inden for de tre sektorer.

Hovedbeskæftigelse eller bibeskæftigelse Samtlige adspurgte arbejder per definition som alternative behandlere, men det er ikke ensbetydende med, at ”alternative behandlere” er en homogen størrelse. Det fremgår meget tydeligt af den betydning, den alternative behandlingspraksis har i forhold til anden beskæftigelse. Det er tværtimod sådan, at der i den henseende findes to næsten lige store grupper. En, hvor man ikke har andet job ved siden af behandlingspraksissen (45%), og en, hvor man også har anden beskæftigelse (55%). Hovedbeskæftigelse At have behandling som den eneste beskæftigelse er imidlertid ikke synonymt med, at man arbejder fuldtid som behandler. Kun fire ud af ti inden for denne gruppe kan nemlig betragtes som fuldtidsbeskæftigede (arbejder 31 timer/uge eller mere). Endvidere er der intet mindre end en lille tredjedel, der, på trods af at behandlingen er deres eneste beskæftigelse, kun arbejder i deres praksis ti timer eller mindre per uge. En så begrænset arbejdstid giver naturligvis ikke en tilstrækkelig indkomst, og flertallet har derfor også andre indtægtskilder. I mange tilfælde drejer det sig om dagpenge og pension, men også andre overførselsindkomster som efterløn, SU eller sygdagpenge. Der er også et mindre antal, som ikke har angivet nogen anden indtægtskilde, og de må antages at få støtte af ægtefælle eller anden nærstående. Bibeskæftigelse Blandt dem, som har andet arbejde ved siden af behandlingsarbejdet (55% af samtlige), er der helt naturligt en stor del, som i en meget begrænset udstrækning arbejder som behandlere. Intet mindre end to tredjedele arbejder ti timer eller mindre per uge i deres praksis, og yderligere en lille fjerdedel arbejder 11-20 timer.

Nyetableret eller over 30 års erfaring? Med hensyn til hvor lang tid man har arbejdet som alternativ behandler, er spredningen meget stor. Nogle er helt nyetablerede, mens andre har arbejdet med alternativ behandling i mere end 30 år. Gennemsnitligt har man praktiseret i ni år (se endvidere tabel A:6). Det kan videre bemærkes, at halvdelen er etableret som alternative behandlere inden for de sidste syv år, og at den anden halvdel således er etableret længere tilbage. Helt naturligt er der forskel på alderen i de to grupper, og de først etablerede er

61

Krop, sind eller ånd

ældre end dem, der er kommet til senere. Det betyder dog på ingen måde, at de, som har arbejdet som alternative behandlere i syv år eller mindre, er en udpræget ungdommelig gruppe. Selvom den yngste er 26 år, ligger gennemsnitsalderen nemlig på 47 år, hvilket kan sammenlignes med den først etablerede gruppe, hvor den yngste er 34 år, og den gennemsnitlige alder er 51 år. Det er et tydeligt tegn på, at man ikke begynder en karriere inden for alternativ behandling som helt ung. I stedet er det tilsyneladende noget, man tager op i en moden alder. Som tidligere nævnt kan man finde indikationer af, at de alternative behandlere helt skulle forsvinde inden for de kommende 20 år på grund af den dårlige tilvækst. Meget få behandlere i dag er nemlig under 40 år. Denne frygt synes dog ud fra ovenstående helt uberettiget. Selvom der ikke findes nogen statistisk signifikant forskel mellem mænd og kvinder, hvad angår antallet af år, man har arbejdet som alternativ behandler (se tabel A:6), kan man notere sig, at mændene er overrepræsenterede blandt dem, der har været i branchen i 16 år eller længere. Det modsvares af, at mændene er underrepræsenterede både blandt de nyetablerede og blandt dem, der har praktiseret mellem to og fem år – en indikation af, at alternative behandlere som gruppe i årenes løb er blevet stadig mere domineret af kvinder. Det bliver endnu tydeligere, hvis man betragter det fra den modsatte vinkel. Blandt dem med længst erfaring, behandlere, som etablerede sig omkring 1985 eller tidligere, er to ud af tre kvinder, og blandt de helt nyetablerede er ni ud af ti kvinder. En sammenligning mellem dem, som har praktiseret i længst tid (16 år eller mere), og dem, som er nyetablerede (to år eller mindre), viser, at der er forskel på, hvilken type af behandling man tilbyder. Blandt de førstnævnte er op imod halvdelen energiterapeuter og omtrent en fjerdedel enten kropsterapeuter eller terapeuter for krop/sind/ånd. Det adskiller sig forholdsvis meget fra situationen blandt de nyetablerede. Her er terapeuterne for krop/sind/ånd den største gruppe (41%), medens energiterapeuter og kropsterapeuter hver udgør godt 20%. Det kunne være en indikation af, at der er en ændring på vej i sammensætningen af alternative behandlere, og at der nu er færre, der begynder som energiterapeuter, måske fordi behovet for denne slags behandlere er ved at være dækket. En anden forklaring kan være, at der er flere, som ser muligheder i en karriere som terapeuter for krop/sind/ånd, fordi markedet har forandret sig, og efterspørgslen efter denne type af behandlinger er blevet større.

Lang uddannelse som alternativ behandler De alternative behandlere er, som det er blevet vist tidligere, en gruppe med lang uddannelse inden for det offentlige uddannelsessystem (se s. 61). Det er helt åbenlyst ikke nogen hindring for, at man også investerer i en uddannelse som alternativ behandler, og kun et meget lille antal behandlere, 18 styk, siger, at de ikke har nogen uddannelse af sidstnævnte art (se tabel A: 7). Dem finder man først og fremmest i

62

Kap 5. Hvem er den alternative behandler?

gruppen, der giver ”individuel rådgivning”, såsom clairvoyante og astrologer. Et stort flertal blandt de alternative behandlere har således en uddannelse inden for det alternative behandlingsområde, men det siger ikke noget om, hvor grundigt uddannede de er, hverken i forhold til antallet af uddannelser, længden på uddannelsen eller kvaliteten af samme. Kvaliteten er der i denne sammenhæng ingen mulighed for at vurdere. Derimod viser Århusundersøgelsen, at der i de andre to henseender er store forskelle mellem behandlerne. Man har nemlig mellem en og fem forskellige uddannelser bag sig. Lidt under halvdelen har gennemført én, omtrent en fjerdedel to og de resterende tre til fem uddannelser. Det mest typiske er, at man har taget én uddannelse af en varighed på to år. Der findes således også nogen med både kortere og længere uddannelser. Tabel 9. Total uddannelsestid som alternativ behandler blandt dem, der har denne type af uddannelse (i procent) Ud fra tabel 9 kan man se, at de alternative behandlere i forhold til samlet uddannelsestid er fordelt i tre omtrent lige store grupper. En, som har en uddannelse på to år eller mindre, en med en uddannelse på mellem to og fire år og endelig en, der har en uddannelse på mere end fire år. Hvad angår den sidste gruppe, kan det bemærkes, at flertallet her har en uddannelse på mere end fem år. De med den længste uddannelse udgør intet mindre end en femtedel af alle alternative behandlere.72 Uddannelsestid (n= 141) 1 år eller mindre Fra 1 til 2 år Fra 2 til 3 år Fra 3 til 4 år Fra 4 til 5 år Mere end 5 år Sum

15 15 24 14 8 24 100

Yngre vs. ældre Man kunne forvente, at de yngre har en kortere uddannelse end de ældre, men den slags forskelle er det ikke muligt at se ud af materialet. Derimod kan man se en positiv sammenhæng mellem lang erfaring som alternativ behandler og lang uddannelse inden for det alternative (se tabel A: 8). Som eksempel kan nævnes, at en fjerdedel blandt dem, der kun har arbejdet op til to år som behandlere, har en uddannelse på et år eller mindre, mens det tilsvarende tal blandt dem med den længste erfaring (16 år eller mere) er en tiendedel. Videre har halvdelen af de sidstnævnte en uddannelse på mere end fem år, mens det drejer sig om en tiendedel blandt dem med den korteste erfaring.

63

Krop, sind eller ånd

Uddannelse inden for det offentlige vs. uddannelse inden for det alternative Man kunne også forvente, at behandlere med en kort uddannelse inden for det offentlige uddannelsessystem skulle bestræbe sig på at opveje det med en længere uddannelse inden for den alternative verden. Ligeledes kunne man forvente, at behandlere med en lang almindelig uddannelse ikke burde føle et sådant behov, men kun havde brug for en kortere supplerende uddannelse inden for det alternative. Ikke mindst fordi en stor del af dem burde have en form for uddannelse, man mere eller mindre direkte kan gøre brug af inden for det alternative. Det er jo tidligere blevet sandsynliggjort, at 70% har en uddannelse, der retter sig mod arbejde med mennesker, det vil sige som sygeplejerske, lærer, pædagog eller socialrådgiver. Disse forventninger bliver dog ikke indfriet. Der findes lige så stor en del blandt de højtuddannede (videregående uddannelser) som blandt de lavtuddannede (gymnasium eller kortere uddannelser), der overhovedet ikke har nogen uddannelse som alternativ behandler. Endvidere er behandlere med en kort uddannelse inden for det offentlige overrepræsenterede blandt dem med en kort uddannelse som alternativ behandler (et år eller mindre). Det er ikke hellere muligt at finde nogen sammenhæng mellem længde på uddannelse inden for det offentlige og tendensen til at tage sig en lang uddannelse (fire år eller mere) inden for det alternative. Ifølge ovennævnte forventninger burde behandlere, der kun har gået i folkeskolen eller på gymnasiet, være overrepræsenterede her, hvilket ikke er tilfældet. Endelig kan det bemærkes, at intet mindre end en fjerdedel i den store gruppe med en mellemlang videregående uddannelse har taget en uddannelse til alternativ behandler på fem år eller mere. To forskellige verdener En forklaring på, at de overfor nævnte forventninger ikke indfries, kan være, at det offentlige uddannelsessystem og det alternative er to forskellige verdener. Forskellige verdener i den forstand, at det ikke er muligt at overføre ”uddannelseskapital” fra den ene til den anden. Man kan nemt forestille sig, at det kan være svært, om ikke umuligt, at overføre uddannelseskapital fra den alternative verden til den offentlige. En overførsel den anden vej synes dog ikke umiddelbart umulig. Den viden, mange af de alternative behandlere har med sig fra det offentlige uddannelsessystem, knytter sig til arbejde med mennesker, hvilket også arbejdet inden for den alternative behandling drejer sig om. Det taler for, at en ”kapitaloverførsel” denne vej burde være mulig. Når man ser nærmere på, hvilken type af uddannelser det handler om, bliver grunden til problemerne med at bruge uddannelser fra det offentlige inden for det alternative dog mere åbenbar. Som nævnt flere gange tidligere er behandlergruppen primært uddannet som pædagoger, lærere, socialrådgivere og sygeplejersker. Med undtagelse af sidstnævnte er det ikke uddannelser, man direkte kan have glæde af i arbejdet som alternativ behandler.

64

Kap 5. Hvem er den alternative behandler?

Ved en nærmere analyse viser det sig, at heller ikke en uddannelse inden for plejeområdet fører til, at man i mindre grad end andre uddanner sig inden for det alternative område. Konklusionen bliver derfor, at uddannelseskapital fra det offentlige uddannelsessystem ikke kan bruges direkte inden for den alternative behandlingsverden.

Relevant uddannelse? De alternative behandlere har således i de fleste tilfælde en uddannelse inden for det alternative område. I mange tilfælde drejer det sig også om mere end én uddannelse og om lange uddannelser73 . Det ville derfor være naturligt at forvente, at man også arbejder med den behandlingsform, man er uddannet inden for. Den følgende analyse har til formål at undersøge om forventningen indfries i forhold til den største behandlergruppe, zoneterapeuterne. Først kan det konstateres, at de adspurgte med zoneterapi som den primære behandlingsform (39 styk) alle er uddannet inden for denne metode. Desuden har mange zoneterapeuter andre uddannelser, og man arbejder også med flere andre behandlingsformer. Det betyder dog ikke, at man altid arbejder med behandlingsformer, som man er uddannet inden for. Det er først og fremmest tilfældet med kranio-sakral terapi, som 13 arbejder med, men hvor kun fire er uddannet. Samme forhold gælder for akupunktur, som tre er uddannet inden for, men som ni arbejder med. Fire er uddannet i healing, men der er ti, som arbejder med det. Kun en er uddannet inden for homøopati, men der er fem, som har dette som behandlingsmetode.

65

Krop, sind eller ånd

Kap 6.Religiøsitet/spiritualitet hos de alternative behandlere Fokus i dette kapitel er, om de alternative behandlere er spirituelle, og hvad der i givet fald kendetegner deres personlige spiritualitet. Da formålet er at finde frem til, i hvilke henseender denne gruppe skiller sig ud fra den almene befolkning, vil behandlerne undervejs blive sammenlignet med et tilfældigt udvalg af den danske (og svenske) befolkning.74 Her er intentionen således ikke at beskrive spiritualitetens betydning i den alternative behandlingspraksis – det vil blive diskuteret i næste kapitel.

Religiøs/spirituel selvforståelse Umiddelbart er det muligt at konkludere, at alternative behandlere i en meget høj grad betragter sig som religiøse og/eller spirituelle. De blev nemlig spurgt, om de kunne betegne sig som kristne, religiøse, åndeligt søgende eller åndeligt afklarede, og næsten alle svarede bekræftede til en eller flere af disse betegnelser. Nogle (4%) mente dog ikke, at nogen af betegnelserne passede på dem. Denne lille andel kan sammenlignes med, at næsten hver anden svensker svarer det samme. Tabel 10. Procentdel der siger ”ja” til bestemte religiøse/spirituelle betegnelser for sig selv Alternative

Svenskere behandlere 65 50 68 47 4 234

En svensk undersøgelse (Ahlin 2002) viser, at denne store gruppe er Kristen 40 helt fremmed over for traditionel Religiøs 15 kristen tro, men at man i nogen Åndeligt søgende 21 grad har forskellige ikke-traditioÅndeligt afklaret nelle trosforestillinger. De blev i den Nej til alle betegnelser 47 svenske sammenhæng benævnt Sum 123 sekulære, hvilket dog synes at være en helt forkert etikette at sætte på dem, som i Århusundersøgelsen sagde nej til samtlige betegnelser. Deres svar er nemlig ikke udtryk for, at de ikke er troende. Baggrunden er snarere den, at ingen af de betegnelser, de havde mulighed for at vælge mellem, på en rimelig måde ramte deres egen selvforståelse. I stedet beskrev de sig for eksempel på følgende vis:

66

Kap 6. Religiøsitet/spiritualitet hos de alternative behandlere

· At jeg går den åndelige vej, som består af studier, meditation og tjeneste. · Ikke kristen i folkekirkelig forstand. · Jeg er buddhist, men dyrker ikke spiritualitet (meditation). · Jeg har gjort op med mig selv, hvad Gud er. · Tibetansk kristen buddhist. · Troende: at det er vigtigt at have et fundament ved at tro/tilhøre den kristne tro/religion. · Troende? Ja! · Tror på det guddommelige, karma og reinkarnation. · Vigtigt at finde svaret i sig selv via universets uendelige kraft.

Man har tydeligvis en tro, men de givne svarmuligheder kan ikke benyttes som etikette for det, man selv vil betegne sig som. Samtidig skal det pointeres, at der tilsyneladende ikke er nogen af de mulige betegnelser, som de alternative behandlere føler sig helt fremmede over for. Tværtimod er hver enkelt betegnelse valgt af mindst halvdelen. Men det er vigtigt at notere, at kun knap en fjerdedel har valgt én enkelt betegnelse. Det understreger de mangler, der tilsyneladende findes i de foreliggende svarmuligheder. For at give et så nuanceret billede som muligt af sig selv har mere end tre fjerdedele været nødt til at markere mindst to af betegnelserne. Den mest hyppige kombination indbefatter samtlige fire, og i den næsthyppigste identificerer man sig både som kristen, åndeligt søgende og åndeligt afklaret. Disse to kombinationer er hver især valgt af næsten 20% (se tabel A: 9). ”Spirituel, men ikke religiøs”? Grunden til, at de alternative behandlere blev undersøgt som en del af Det Danske Pluralismeprojekt, var, at vi inden for denne gruppe forventede at finde en type af religiøsitet, der ikke var direkte knyttet til bestemte organiserede grupper, og som var kendetegnet ved ”spiritualitet/åndelighed”. Denne formodning synes også at holde stik. Næsten ni ud af ti udtrykker nemlig, at de er åndeligt søgende og/eller åndeligt afklarede. I mange tilfælde kombineres disse betegnelser dog med svarmulighederne kristen og/eller religiøs, og det går imod en anden af vores forventninger – at de, som betragter sig som åndeligt søgende/afklarede, skulle opleve det som et direkte modsætningsforhold til det at være ”religiøs” eller ”kristen”. Grunden til denne formodning var, at forskere de seneste år har understreget, at det er blevet almindeligt at være ”spirituel, men ikke religiøs”. ”Religiøs” skal her forstås som noget, der står i direkte forbindelse med religiøse institutioner, religiøse dogmer og religiøse autoriteter, hvilket ses som en forhindring for den enkeltes personlige kontakt med og

67

Krop, sind eller ånd

Selvom størstedelen af alternative behandlere primært henter inspiration fra ikke kristne traditioner, spiller kristen symbolik stadig en særlig rolle for mange.

68

Kap 6. Religiøsitet/spiritualitet hos de alternative behandlere

erfaring af det hellige. Men forventningen om dette modsætningsforhold blev altså ikke indfriet. Næsten halvdelen af de alternative behandlere i Århus Kommune gav nemlig både udtryk for, at de er religiøse, åndeligt søgende og/eller åndeligt afklarede (se tabel A: 9). Det var ligeledes en formodning, at man i dette miljø ville associere etiketten ”kristen” med den kirkelige kristne institution med dens dogmer og hierarkier og dermed ønske at distancere sig fra den. Heller ikke denne forventning blev indfriet. Blandt de alternative behandlere er der nemlig en stor andel (65%), der har markeret, at de ser sig som kristne, hvilket er en klart større andel end blandt svenskerne (40%). ”Kristen” Det er dog muligt at finde frem til en sandsynlig forklaring på, at så mange betragter sig både som kristne og åndelige. I en svensk undersøgelse viste det sig, at den relativt store andel, som kun har givet dette svar, er, hvad man kan betegne ”kulturkristne”. Kendetegnende for denne gruppe er, at de meget sjældent tager del i gudstjeneste, og at de ikke har ensartede trosforestillinger. De synes derfor at opfatte sig som kristne primært i kraft af at være født og opvokset i en kristen kultur, og fordi de er medlemmer af folkekirken og bruger kirkens overgangsriter (Ahlin 2002). Det indhold, det enkelte menneske lægger i begrebet ”kristen”, er også, langt tidligere, blevet diskuteret ud fra en dansk virkelighed. Per Salomonsen siger i sin bog Religion i dag. Et sociologisk metodestudium (1971), at ”ordet ’kristen’ dækker … den mest udbredte folkekirkelige adfærd: dåb, kirkelig vielse, betaling af kirkeskat etc. Der er noget formelt og ydre over at være ’kristen’”. Man er selvfølgelig ”kristen” – man kan ikke benævne sig selv ”hedning”. ”Kristen” forstået som ”kulturkristen” kan være én forklaring på, at så mange alternative behandlere har valgt denne betegnelse om sig selv. De bor i det kulturkristne Danmark bygget på kristne værdier og benytter sig af den kristne folkekirkes ydelser som dåb, konfirmation, vielse og begravelse, og derfor betragter de sig også som kristne. At betragte sig selv som værende kristen kan derfor mere være et spørgsmål om noget ydre end om et religiøst ståsted med tilhørende kristne trosforestillinger. Denne fortolkning bliver sandsynliggjort af, at ”kristen” i vid udstrækning er kombineret med andre betegnelser; kun knap en tiendedel har nemlig udelukkende angivet, at de opfatter sig selv som kristne.75 En anden forklaring på, at så mange betegner sig som kristne, kan være, at de faktisk har deres religiøse baggrund i kristendommen og stadigvæk er forankret i den kristne tradition, til trods for at de nu trækker på helt andre religiøse traditioner. Indikationer af, at sidstnævnte er tilfældet, kommer vi til at se flere gange i dette kapitel.

69

Krop, sind eller ånd

Trosforestillinger Forrige afsnit viser tydeligt, at de alternative behandlere betragter sig selv som spirituelle (åndelige) og/eller religiøse. Hvad ligger der da til grund for, at man betragter sig som religiøs eller spirituel? Med andre ord, hvilken type af trosforestillinger har man? Det er denne type spørgsmål, som er i fokus i det følgende afsnit. Gudsforestillinger Når det drejer sig om gudsforestillinger, skal det først noteres, at én af de givne svarmuligheder for mange ikke synes at være tilstrækkeligt til at beskrive deres gud, selvom de i spørgeskemaet udtrykkeligt blev bedt om at markere den mulighed, der lå tættest på deres egen forestilling. Således har omtrent halvdelen af dem, der i undersøgelsen har givet udtryk for en form for gudstro, markeret mere end én af svarmulighederne. Tabel 11. Svar på spørgsmålet: ”Hvilket af de følgende udsagn er du mest enig i?” (I procent)

Jeg tror på en gud, som man kan have en personlig relation til. Jeg tror på en upersonlig højere magt, kraft eller energi. Jeg tror, at gud er noget, der snarere findes inden i end uden for mennesket. Jeg tror på, at gud er til stede overalt i naturen. Jeg tror, at der er flere guder end én. Jeg ved ikke, hvad jeg skal tro. Jeg tror overhovedet ikke på nogen gud, overnaturlig magt eller kraft. Kan ikke svare. Sum

Alternative Danskere behandlere (n=597) (n=170) 22 20 30 21 34 35 42 2 3 10 2 13 5 140 99

Kommentar: Svarmulighederne ”gud er til stede overalt i naturen”, ”der er flere guder end én” og ”kan ikke svare” var ikke med i RAMP-undersøgelsen.

For det første kan man konstatere, at der er en gruppe på fem procent, som ikke har fundet nogen svarmulighed, som lå tilstrækkeligt tæt på deres egen opfattelse; de har markeret ”kan ikke svare”. Desuden er der en anden gruppe af samme størrelse, der består af ateister (”jeg tror overhovedet ikke på nogen gud, overnaturlig magt eller kraft”) og agnostikere (”jeg ved ikke, hvad jeg skal tro”). Det betyder, at ateister og agnostikere næsten er helt fraværende blandt behandlerne, hvilket skal sammenlignes med, at en fjerdedel af de almindelige danskere enten er det ene eller det andet. Et meget stort flertal har således en tro på en form for transcendent magt. Den slags gud, som behandlerne primært tror på, er en gud, der er til stede overalt i naturen. Desuden er der mange, der har markeret, at de tror på en upersonlig magt/kraft/energi eller på en gud inden i mennesket. Endvidere har intet mindre

70

Kap 6. Religiøsitet/spiritualitet hos de alternative behandlere

end en femtedel valgt det alternativ, der er tættest på et traditionelt kristent syn; at de tror på en gud, man kan have en personlig relation til. Som det er fremgået, har mange valgt at markere flere af de præsenterede alternativer. Opfattelsen af, at ”gud er til stede overalt i naturen”, synes dog at spille en specielt stor rolle. Blandt dem, som har valgt en af svarmulighederne ”personlig gud” eller ”gud i mennesket”, har nemlig mere end halvdelen samtidig markeret dette alternativ, og omtrent en tredjedel blandt dem, som tror på en højere upersonlig magt, kraft eller energi, har gjort det samme (se tabel A: 10). En grundlæggende tro for mange synes at være, at gud er til stede overalt i naturen, hvilket kan siges være en panteistisk opfattelse. Panteisme skal da forstås som en opfattelse af, at ”Gud er alt, og alt er Gud”, eller at alt i denne verden og i hele universet er del af guden. En sådan tro er helt forenelig med troen på, at gud er til stede i mennesket, men også med troen på, at gud er en upersonlig højere magt, kraft eller energi. Samtlige disse tre gudsopfattelser kan nemlig betragtes som forskellige aspekter af en panteistisk tro. Derimod forekommer det modsigelsesfuldt, i det mindste i et traditionelt perspektiv, at troen på en gud, som man kan have en personlig relation til, kan kombineres med en tro på en gud, der er til stede overalt i naturen. Troen på en ”personlig gud” kan nemlig, frem for at være panteistisk, betragtes som en teistisk gudsopfattelse, der kan defineres som en tro på en personlig gud, der er skaber og hersker i verden. Efter døden? Med hensyn til gudstro viste behandlerne sig at være klart mere troende end befolkningen generelt. Den samme tendens bliver ligeledes fremhævet i respondenternes syn på, hvad der sker efter døden. Den ateistiske, eller sekulære, svarmulighed, ”døden er altings afslutning” er næsten Tabel 12. Hvad mener du, der sker efter døden?(I procent)

Døden er altings afslutning. Der findes noget efter døden, men jeg ved ikke hvad. Vi kommer enten i himlen eller i helvede. Vi genfødes. Jeg ved ikke, om der sker noget med os efter døden. Kan ikke svare. Andet. Sum

Alternative behandlere (n=165) 3 33 1 43 7 4 9 100

Danskere (n=600) 28 32 6 9 22 3 100

Kommentar: Svaralternativet ”Kan ikke svare” var ikke med i RAMP-undersøgelsen.

71

Krop, sind eller ånd

helt fraværende blandt behandlernes besvarelser. Kun tre procent (to personer) gav dette svar sammenlignet med mere end en fjerdedel blandt tilfældigt udvalgte danskere. Også det agnostiske svar er meget mere hyppigt blandt danskerne generelt end blandt behandlerne. Dette indebærer, at halvdelen af danskerne enten har valgt den ateistiske eller den agnostiske svarmulighed sammenlignet med en ud af ti blandt behandlerne. Blandt de alternative behandlere er der således mange, der ikke tror, at døden er altings afslutning. Hvad man især tror på, er genfødsel. Mens kun en ud af ti danskere tror på genfødsel (reinkarnation), giver op imod halvdelen af de alternative behandlere udtryk for en sådan tro. Reinkarnationstroen er dermed den mest udbredte opfattelse blandt behandlerne af, hvad der sker efter døden. Det næsthyppigste svar er det noget diffuse: ”Der findes noget efter døden, men jeg ved ikke hvad”. Derimod er den traditionelle kristne tro på en himmel efter døden slet ikke populær. Denne anskuelse er næsten helt fraværende blandt behandlerne, men det skal tilføjes, at den heller ikke er særlig udbredt i befolkningen som helhed. Intet mindre end en ud af ti var ikke tilfredse med de givne svarmuligheder og valgte derfor at markere ”andet”. Til trods for, at man tilsyneladende ikke fandt noget alternativ, der ramte plet i forhold til ens egen opfattelse, viser det sig alligevel, at man tror på genfødsel, når man formulerer sin tro. Sandsynligvis har flere ment, at ”genfødsel” var alt for unuanceret, og de har derfor med egne ord uddybet, hvad de mere nøjagtigt forstår ved dette begreb: · · · · · · · · · · · ·

Jeg tror, at vi genfødes, men ikke nødvendigvis på denne planet. Jeg tror, vi er evige væsener, men ikke nødvendigvis i kroppen. Reinkarnation, da jeg har set, at der er mange åndelige verdener/planer. Sjælen ’er’ til tider med krop, til andre tider uden krop. Efter kroppens død ’er’ vi. Sjælen føres tilbage til selvet, der fortsat er levende. Vi genfødes, hvis vi har flere liv tilbage, hvis ikke fortsætter vi i himlen uden krop. Vi kommer til andre planer, hvor vi fortsætter vores læreproces. Kan siden vælge at genfødes på jorden eller andre steder. Vi opholder os hinsides tid, før et bestemt aspekt af os genfødes. Forskellige bevidsthedsniveauer i mennesket betyder forskellige skæbner. For mig er der ingen død, blot en højnelse af frekvensen, hvilket gør, at vi bliver usynlige i en 3. dimension. Døden er kun en afslutning på kroppens liv, sjælen lever videre. Man modtages i en åbnende lyskanal, bliver ånd. Et liv i en åndelig verden.

I den oprindelige hinduistiske kontekst er troen på genfødsel tæt knyttet til karmabegrebet i den forstand, at de ting, du gør i dette liv, har en betydning for dit næste liv, din næste inkarnation. Der findes indikationer af, at man også inden for den alternative behandlingsverden i Århus Kommune har en viden om sammenhængen

72

Kap 6. Religiøsitet/spiritualitet hos de alternative behandlere

mellem de to begreber. Blandt næsten alle behandlere, der tror på genfødsel (ni ud af ti), er karma et velkendt begreb. For halvdelen af dem er karma endvidere et begreb, der har en betydning i deres behandling (se kapitlet Spiritualitet i behandlingspraksis). Vi har dog ikke nogen viden om, hvordan karma fortolkes, eller hvilken sammenhæng den enkelte behandler ser mellem karma og genfødsel. Det er dog sandsynligt, at der er en viden om den oprindelige sammenhæng blandt dem, der tror på genfødsel. Et universalistisk syn Et kendetegn for new age eller nyåndeligheden siges at være ideen om, at der i grunden ikke er nogen forskel mellem de forskellige religioner. Tanken bag er, at hvis man går i dybden med de enkelte religioner, viser de sig at være forskellige udtryk for et og det samme, forskellige veje mod det samme mål. Ud fra undersøgelsesresultaterne synes næsten alle alternative behandlere at være enige i denne tanke om religionens universalitet. I hvert fald kan man konstatere, at de er enige i udsagnet: ”Der findes grundlæggende indsigter i de fleste religioner”. Men herved adskiller behandlerne sig ikke nævneværdigt fra danskerne generelt. Blandt sidstnævnte er det nemlig tre ud af fire, der svarer på samme måde (se tabel A: 11). New age-trosforestillinger Respondenterne blev præsenteret for en række udsagn om trosforestillinger, der associeres med new age, men som også er mere eller mindre udbredte i mainstreamkulturen. De pågældende udsagn og de reaktioner, de affødte, fremgår af tabel 13. (Til sammenligning opgives resultaterne fra den svenske undersøgelse). Tabel 13. Reaktioner på new age-trosforestillinger

a) Gennem forudsigelser er det muligt at få viden om, hvad der vil ske i ens liv (n=166) a) de svenske svar b) Et menneskes personlighed er i høj grad bestemt af, hvilket stjernetegn det er født i (n=167) b) de svenske svar c) Der findes paranormale fænomener som f.eks. tankeoverføring og clairvoyance (n=167) c) de svenske svar d) Det forekommer, at døde mennesker går igen (n=165) d) de svenske svar

Helt enig

Delvist enig

Hverken Delvist enig eller uenig uenig

Helt uenig

Kan ikke svare

11 2

41 10

12 19

11 18

16 51

8 -

8 2

45 19

19 18

11 19

9 42

6 -

71 14

17 30

4 25

3 13

1 18

4 -

50 8

21 13

9 21

2 14

8 45

10 -

73

Krop, sind eller ånd

Generelt kan man konstatere, at samtlige disse forestillinger er meget udbredte i den alternative behandlingsverden. Mellem 50% og 90% af de adspurgte behandlere er enten helt eller delvist enige i de præsenterede udsagn. Desuden kan det konstateres, at der også i denne henseende er meget store forskelle på behandlergruppen og den almene befolkning. Der er nemlig en klart større andel blandt behandlerne end blandt svenskerne, som giver udtryk for en tro på disse fænomener. Den største forskel mellem de to grupper finder man i forbindelse med udsagnet om, at der eksisterer paranormale fænomener. Næsten tre ud af fire alternative behandlere er helt enige i, at denne type af fænomener er en realitet, hvilket er fem gange så mange som blandt svenskerne. Der er også meget store forskelle i reaktionerne på udsagnet om, at døde mennesker går igen. Halvdelen af behandlerne erklærer sig helt enige, mens det samme kun er tilfældet for knap en tiendedel af svenskerne. I forhold til de to øvrige udsagn synes de alternative behandlere ikke at være helt så overbeviste. Her er kun en tiendedel helt enige. Det er dog ikke ensbetydende med en afstandstagen fra udsagnene, da næsten halvdelen er delvist enige. Blandt behandlerne giver næsten 90% udtryk for, at de helt eller delvist tror på, at der findes paranormale fænomener, ligesom over 70% mener, at det kan forekomme, at døde mennesker går igen. Derimod er det kun halvdelen, som mere eller mindre sikkert giver udtryk for, at stjernetegn har betydning for personligheden, og at det gennem forudsigelser er muligt at få viden om, hvad der vil ske i fremtiden. En forklaring på, at så mange behandlere tror på paranormale fænomener, kan være, at en forholdsvis stor del af dem arbejder med behandlingsformer, som hviler på fakticiteten af disse. Blandt dem, for hvem kanalisering og clairvoyance har betydning i behandlingspraksissen, er næsten alle helt enige i, at paranormale fænomener er en realitet, mens tre fjerdedele er helt enige og yderligere 15% delvist enige i, at det forekommer, at døde mennesker går igen. Behandlerne bliver ikke direkte spurgt, om de mener, at de selv har paranormale evner, men dog om de mener at have evner ud over de almindeligt anerkendte fem sanser, og af tabel 14 fremgår det, hvor stor en sammenhæng der er mellem en sådan opfattelse og troen på paranormale fænomener.

74

Kap 6. Religiøsitet/spiritualitet hos de alternative behandlere

Tabel 14. Andel, der er helt enige i bestemte udsagn, sammenstillet med opfattelsen af, om man har evner ud over de almindeligt anerkendte fem sanser eller ej (i procent) Evner (n=93-97) a) Gennem forudsigelser er det muligt at få viden om, hvad der vil ske i ens liv. b) Et menneskes personlighed er i høj grad bestemt af, hvilket stjernetegn det er født i. c) Der findes paranormale fænomener som f.eks. tankeoverføring og clairvoyance. d) Det forekommer, at døde mennesker går igen.

Ikke evner (n=37-44)

Et svensk udvalg

16

2

2

13

0

2

83 63

53 28

14 8

Et stort flertal af dem, der mener, at de har evner ud over de anerkendte fem sanser, giver udtryk for en tro på, at der findes paranormale fænomener. Der er derfor en vis sandsynlighed for, at de evner, man mener at være i besiddelse af, i det mindste er delvist paranormale. Alligevel er det vigtigt at bemærke, at også halvdelen af dem, som ikke mener at have særlige evner, er helt overbeviste om, at paranormale fænomener er en realitet. De samme ting kan i store træk siges om troen på, at døde mennesker går igen. Anderledes forholder det sig med de andre to udsagn. For det første kan det konstateres, at der ikke er nogen forskel mellem de alternative behandlere uden ”særlige evner” og almindelige svenskere. Inden for begge grupper er der kun enkelte, der er helt enige i udsagnene. For det andet er det praktisk taget kun dem, som mener at have særlige evner, som er sikre på, at der er muligt gennem forudsigelser eller et horoskop at få at vide, hvordan livet vil udfolde sig. De evner, som disse mennesker mener at have, kan meget vel være evnen til at komme med forudsigelser eller til at lægge horoskoper.

Religiøse og spirituelle praksisformer Af forrige afsnit fremgik det, at de alternative behandlere, i væsentlig højere grad end befolkningen som helhed, er troende. I dette afsnit ligger fokus på, om denne tro også kommer til udtryk i en religiøs/spirituel praksis i hverdagen. Meditation og bøn I spørgsmålene til behandlerne om, hvor tit man beder eller mediterer i sin hverdag, var begreberne ”bøn” og ”meditation” ikke defineret. Da der heller ikke findes nogle etablerede og alment accepterede definitioner på disse begreber, blev det hver enkelt behandlers opgave at fortolke sine egne aktiviteter og (eventuelt) indplacere dem i de givne kategorier.76

75

Krop, sind eller ånd

Bøn er, og har i århundreder været, en etableret praksis inden for den kristne kirke og derfor også i den kristne kultur. Man kan derfor forvente, at mange har en fælles forståelse af bøn som en måde, hvorpå man kan kommunikerer med en gud for at udtrykke et ønske om noget, for at takke eller prise guden for noget eller for at give udtryk for andre følelser i forhold til guden. Meditation på den anden side er et begreb og en praksis, som er kommet sivende ind i den vestlige kultur og dermed også i det almene vokabular i de seneste 30 år. Baggrunden herfor er, at østlige religioner og østligt inspireret religiøs praksis er blevet langt mere kendt i vores del af verden. En sandsynlig konsekvens af, at meditation i modsætning til bøn er et forholdsvis nyt begreb i vores kultur, er, at forståelsen af dette begreb ikke er så ensartet som forståelsen af bøn. Forskellige individer kan således forstå meditation på forskellige måder – fra en eksplicit fokusering på det guddommelige til, at man ”sidder og slapper af ”. Hyppighed Når man ser på resultaterne i undersøgelsen, kan man først konstatere, at behandlergruppen beder og mediterer meget oftere end et tilfældigt befolkningsudvalg. Halvdelen af behandlerne mediterer mindst en gang om ugen, mens det samme er tilfældet for mindre end en tiendedel af ”almindelige” mennesker. Set fra den modsatte vinkel er der blandt behandlerne kun en femtedel, der aldrig mediterer, sammenlignet med tre fjerdedele blandt tilfældigt udvalgte danskere (se tabel A: 12). Bøn er generelt en mere hyppig praksis end meditation, men forskellen mellem de to grupper minder om hinanden i de to tilfælde. Mere end halvdelen af behandlerne beder nemlig mindst en gang om ugen sammenlignet med cirka en tiendedel blandt et tilfældigt udvalg. Set fra den modsatte vinkel er der omtrent en femtedel af behandlerne, der aldrig beder, mens det samme gør sig gældende for halvdelen i sammenligningsgruppen. Blandt ”almindelige mennesker” er der omtrent ti procent, som beder og mediterer mindst en gang om ugen. Blandt de alternative behandlere er denne praksis langt mere udbredt. Halvdelen beder nemlig mindst én gang om ugen, og en lige så stor del mediterer lige så ofte. Endelig kan det bemærkes, at alternative behandlere, der aldrig bruger nogen af disse praksisformer, hører til undtagelserne. Ni ud af ti enten beder eller mediterer nemlig i det mindste en gang imellem. Blandt almindelige mennesker gør det samme sig kun gældende for halvdelen. Det er ikke overraskende, at ”almindelige mennesker” oftere beder end mediterer, idet bøn set i forhold til meditation i meget lang tid har været en etableret praksis i vores kultur. Alligevel bør det noteres, at op imod en fjerdedel mediterer i det mindste en gang imellem, hvilket er en tydelig indikation af, at denne østligt inspirerede praksis også er blevet etableret i bredere befolkningslag. Da meditation er et begreb af nyere dato, kan man samtidig gå ud fra, at det tillægges meget forskellige betydninger. Den kendsgerning, at meditation er mere udbredt blandt behandlerne end blandt

76

Kap 6. Religiøsitet/spiritualitet hos de alternative behandlere

Meditation er en vigtig praksis indenfor forskellige terapi- og selvudviklingsformer.

77

Krop, sind eller ånd

almindelige mennesker, kan forklares med, at de i højere grad er kommet i kontakt med østlig religiøs tænkning. En sådan forklaring falder helt i tråd med de alternative behandleres tidligere beskrevne trosforestillinger. Der kan man nemlig, i forhold til både guds- og dødsopfattelse, se en påvirkning fra østlig religiøs tænkning. Det er derfor også mere rimeligt at forvente sig en mere ensartet forståelse af meditation blandt behandlerne end blandt et tilfældigt udvalg af mennesker. At også bøn er mere udbredt blandt behandlere, kan eventuelt forklares ved, at man inden for denne gruppe i højere grad end blandt ”almindelige” mennesker trækker på den religiøse kultur, man er vokset op i, til trods for at den tro, man har, ikke er den traditionelt kristne.

Behandlernes forståelse af begreberne meditation og bøn Én ting er at konstatere, at de alternative behandlere i høj grad beder og/eller mediterer. Noget helt andet er at finde frem til, hvilken betydning de lægger i disse begreber. Som tidligere nævnt blev der i forbindelse med spørgsmålene ikke givet nogen definition af de to begreber; den enkelte måtte bruge sin egen definition. Det er dog muligt at indkredse den forståelse, de alternative behandlere har af begreberne, da respondenterne også blev spurgt om, hvorfor man mediterer og/eller beder. Tabel 15. Begrundelser for meditation og bøn (i procent; tal, der overstiger en femtedel, er markeret med fed) For at undgå eller modvirke stress. For at opnå kontakt med en højere kraft. For at finde flere ressourcer til hverdagens gøremål. For at ændre min bevidsthedstilstand. For at modvirke smerter. For at forbedre mine kreative evner. For at kunne helbrede og behandle andre. For at opnå kontakt med mit indre selv. For at prise eller takke en højere kraft. Ved ikke. Andet. Total

Meditation 29 34 26 14 4 11 9 61 13 1 6 208

Bøn 5 37 19 4 3 5 21 25 43 1 12 175

Bøn Grunderne til at bede synes at falde i tråd med en etableret og traditionel forståelse af bøn. De to grunde, der er nævnt af flest, er nemlig ønsket om ”at opnå kontakt med en højere kraft” og ønsket om ”at prise og takke en højere kraft”. Også det, at man gennem bønnen på forskellig vis ønsker at få hjælp, synes at være vigtigt for

78

Kap 6. Religiøsitet/spiritualitet hos de alternative behandlere

mange af behandlerne, da flere nævnte dette under svarmuligheden andet. Det er sandsynligt, at en forholdsvis stor del havde markeret dette, hvis det havde været med som en af de præsenterede svarmuligheder. Man kan konkludere, at de alternative behandlere har en traditionel, og dermed kristen, forståelse af bøn og af bønnens funktion. Derimod er det tvivlsomt, om disse bønner er rettet mod en traditionel kristen gud. Grunden til denne tøven er åbenlys, hvis man tager i betragtning, at kun et lille mindretal tror på en personlig gud (se s. 70). Andre grunde til at bede, som behandlerne selv formulerede under andet, var:

· At lade Gud være min virkelighed. · Dels spontan bøn for menneske og natur, dels bøn i forhold til min egen specifikke situation. · Det er jeg opdraget til. · For at finde indre ro. · For at fremme en harmonisk udvikling på jorden. · Forbøn. · Få ro og glæde. · Minde mig om, at Gud er i alt.

Meditation Den helt dominerende grund til at meditere er ønsket om ”at opnå kontakt med mit indre selv”. Dette har intet mindre end tre ud af fem markeret, hvilket er næsten dobbelt så mange som ved den næsthyppigst markerede grund, at man gennem meditationen ønsker at ”opnå kontakt med en højere kraft”. Begge disse grunde har et transcendent formål i den forstand, at man sigter på at nå kontakt med noget, der befinder sig uden for det, mennesket normalt erfarer. To andre grunde, som omtrent en tredjedel har nævnt, er af en helt anden karakter. I disse tilfælde er formålet med meditationen direkte at påvirke den enkeltes situation i den verdslige tilværelse. Disse to, ”at undgå eller modvirke stress” og ”at finde flere ressourcer til hverdagens gøremål”, har således et verdsligt eller immanent sigte. Behandlerne oplever det tilsyneladende ikke som en modsætning både at have et immanent og et transcendent sigte med deres meditation. Blandt de, som angav et af de to nævnte immanente formål, angiver intet mindre end fire ud af fem således også det transcendente sigte at ”opnå kontakt med mit indre selv” som grund til deres meditation. Dette er en indikation af, at omtrent en fjerdedel af alle behandlere betragter kontakt med ”det indre selv” som en betingelse for, eller som et første trin på vejen til, et immanent mål. Det er dog ikke ensbetydende med, at alle, som bestræber sig på at få kontakt med det indre selv, ser det som et redskab til at skabe en bedre hverdag. Af alle dem, som har

79

Krop, sind eller ånd

angivet denne grund til at meditere, er det nemlig kun en tredjedel, som samtidig har angivet en eller begge af de to immanente grunde. Der findes også helt andre formål med at få kontakt med ”det indre selv”. Næsten halvdelen af dem, som har markeret dette, har nemlig også markeret ”at opnå kontakt med en højere magt” som en grund til deres meditation. Det indikerer, at den højere magt, i det mindste for godt og vel en fjerdedel af behandlerne, betragtes som noget, der findes i dem selv. Denne sammenhæng bliver endnu tydeligere, når man tager udgangspunkt i dem, der ser meditation som en vej til ”kontakt med en højere magt”. Af disse er det nemlig fire ud af fem, der samtidig ser meditationen som en måde ”at opnå kontakt med mit indre selv”. Intet mindre end tre femtedele af hele behandlergruppen angav, at de mediterer for at få kontakt med det indre selv. Denne gruppe er dog ikke ensartet, men kan opdeles i to undergrupper. Den ene blander immanente og transcendente formål sammen og ser kontakten med det indre selv i et instrumentelt perspektiv; det vil sige som en måde, hvorpå man i hverdagen kan opnå positive ting. Den anden gruppe betragter kontakten med det indre selv som en vej til at nå frem til en højere kraft, der i sig selv kan være identisk med ”det indre selv”. Forskellen mellem disse grupper kan også udtrykkes på en anden måde: På den ene side bruges meditation som en form for alternativ medicin, der giver mental ro/fysisk afslapning eller fungerer som en vej til nye kræfter. På den anden side bruges meditation som en teknik, der fører til spirituelle indsigter. Foruden de præsenterede grunde til meditation blev der under svarmuligheden ”andet” også angivet følgende: · Arbejde med min potentielle udvikling. · Erkende min buddhanatur. · For at lære væren/tilstedeværelse. · For at opnå indre ro og evne til at se verden fra et højere perspektiv. · For at styrke min opmærksomhed – at være i nuet. · For større jordforbindelse. · Fylde mig med lys. · Jeg er, Gud er, det sker bare, det er min realitet. · Slappe af, blive fordybet.

Former for meditation Behandlerne i undersøgelsen blev også spurgt, hvilken form for meditation der var tale om. Dette spørgsmål blev tolket på to måder. Enten som udtryk for, at man skulle angive en specifik form for meditation (hvilket var formålet med spørgsmålet), eller som udtryk for, at man skulle beskrive ”formålet” for meditationen. Sidstnævnte ligger tæt op ad de forskellige grunde til at meditere, som er diskuteret ovenfor.

80

Kap 6. Religiøsitet/spiritualitet hos de alternative behandlere

Meditationsteknikker Blandt dem, der angav meditationsformer, nævnte ti en meditationsteknik, de havde lært fra Bob Moore77. Fem andre karakteriserer deres meditationsform som buddhistisk meditation, fem svarer, at de benytter en kristen meditationsteknik og et par stykker anfører, at deres meditation både er kristen og buddhistisk. Der nævnes også chakra-meditation, fantasirejser, farvemeditation, guidet meditation og meditation fokuseret på åndedrættet. Desuden nævner en eksplicit TM (transcendental meditation), og Jes Bertelsen (se s. 133) bliver nævnt som inspirationskilde af to af de adspurgte. Det er således nævnt mange forskellige teknikker, selvom langtfra alle opfattede, at det var det, spørgsmålet drejede sig om. Det bør derfor noteres, at et forholdsvis stort antal nævnte Bob Moore som inspiration. Det kan være en indikation af, at han i realiteten er en inspiration for langt flere, ikke mindst blandt dem der ikke opfattede spørgsmålet på den tilsigtede måde. Flere nævnte kristen meditation, hvilket kan ses som endnu et tegn på, at der inden for dette miljø er en tendens til at trække på den kristne tradition. Det kan forekomme noget overraskende, at kun én eksplicit nævner transcendental meditation, da denne meditationsform gennem årene er blevet betragtet som forholdsvis udbredt i den danske befolkning. Meditationens formål Blandt de, der har beskrevet ”formålet” med deres meditation, kan man iagttage to forskellige tendenser. Den ene er at beskrive meditation som afslapning, stilhed, fordybelse, at finde ro, hvilket en del finder frem til gennem musik. Den anden er at beskrive meditationen som en metode til at opnå kontakt til ”mit højere selv”, ”højere energier”, ”den indre virkelighed”, ”min kerne og kilden”, ”fornemme Jesus i hjertet”, ”Kristusenergien” eller ”universets centrum”. Disse to tendenser svarer helt til, hvad der i det forrige afsnit blev beskrevet som immanente og transcendente formål med meditationen. Hermed understreges det, at der faktisk findes to grupper blandt de alternative behandlere. En, som bruger meditation som en alternativ medicinsk teknik, der har til formål at forbedre den verdslige tilværelse, og en anden, hvor meditationen har et direkte religiøst/spirituelt sigte. Målrettet meditation? De behandlere, der mediterer i det mindste en gang imellem (80% af alle), blev også spurgt, om deres meditation var rettet mod noget specifikt. Her udkrystalliserer sig en tydelig gruppe på to femtedele af de mediterende behandlere, der ikke mener, at deres meditation er rettet mod noget specifikt objekt. En anden gruppe, som altså udgør de resterende tre femtedele, mener således, at meditationen har en specifik retning. Sidstnævnte gruppe er dog ikke homogen, men kan splittes op i forskellige undergrupper. Der findes på den ene side dem, der siger, at meditationen er rettet mod noget

81

Krop, sind eller ånd

specifikt i hverdagen, noget som er vigtig på det pågældende tidspunkt, eksempelvis håndteringen af et konkret problem. Andre nævner, at de retter meditationen mod at rense sindet og søge ro, mod at fokusere på egen krop eller åndedræt. Fælles for alt dette er, at meditationen er rettet mod noget i denne verden, noget immanent, hvad enten det er et aktuelt problem eller en aktuel tilstand i krop eller sjæl. På den anden side findes der dem, der retter meditationen mod noget transcendent. Dette kan enten være udtrykt i kristne termer som Gud, ”gud i mig”, ”den guddommelige kraft”, ”guds visdom og kærlighed”, Jesus Kristus eller Maria. Eller også kan det være formuleret i mere ”nyåndelige” termer som en generel ”centrering”, fokusering på chakraenergien, åndelige vejledere, ens eget højere selv, åndelige energier, lyset eller et mantra. Forskelligheden blandt de alternative behandlere bliver således yderligere accentueret af, hvad man retter meditationen mod; ingenting, en transcendent størrelse eller noget i denne verden.

Deltagelse i gudstjenester i Den danske Folkekirke Ved et første blik er der ikke de store forskelle mellem de alternative behandlere og et udvalg af danskere med hensyn til deltagelse i gudstjenester i folkekirken (se tabel A: 13). Alligevel synes de tendenser, det faktisk er muligt at iagttage, at være modsatrettede. På den ene side deltager ”almindelige” mennesker noget mere hyppigt i gudstjenester – mindst en gang om måneden – end de alternative behandlere. På den anden side siger en fjerdedel blandt behandlerne, at de aldrig deltager i gudstjenester, mens den tilsvarende andel blandt almindelige danskere er en tredjedel. De alternative behandlere er således ikke hyppige gudstjenestedeltagere, hvilket ikke er overraskende i betragtning af, at deres tro i forskellige henseender ofte er langt væk fra det, der prædikes i folkekirken (se s. 70). Alligevel har de større kontakt med kirken end den almene befolkning, da omtrent tre fjerdedele af behandlerne deltager i gudstjeneste i det mindste en gang imellem, hvilket er en større andel end blandt et tilfældigt udvalg. En mulig forklaring kan være, at forholdsvis mange af behandlerne har en ”traditionel religiøs kapital”, som de trods alt ønsker at få et vist udbytte af. Med traditionel religiøs kapital mener jeg, at man har en viden om traditionel kristendom; en faktisk viden om kristne trossætninger, om indholdet af centrale dele af Bibelen, om salmetekster og -melodier såvel som en viden om og et kendskab til traditionelle kirkelige ritualer og en fornemmelse for, hvordan man gebærder sig i kirken i bestemte sammenhænge. Indikationer af rigtigheden heraf er behandlernes udbredte, traditionelle kristne forståelse af bøn, samt at ikke så få benytter sig af et traditionelt kristent vokabular, når de beskriver, hvad deres meditation er rettet imod (se s. 81). Yderligere en indikation er deres tilbøjelighed til at betragte sig selv som kristne, hvilket to tred-

82

Kap 6. Religiøsitet/spiritualitet hos de alternative behandlere

jedele af dem gør. Desuden er der en sandsynlighed for, at de, i højere grad end danskerne generelt, er i besiddelse af traditionel religiøs kapital, da behandlerne for en større dels vedkommende end de almindelige danskere har fået en opdragelse, hvor religiøsitet/spiritualitet var af stor betydning (se tabel 16). Tabel 16. Spiritualitetens/religiøsitetens betydning i opdragelsen Den religiøse opdragelse og den traditionelle religiøse kapital, som den har medført, kan således være Stor/meget stor 13 en forklaring på, at de i det mindste Nogen 24 deltager i gudstjenester af og til. Næsten ingen/ingen 64 Denne konklusion støttes af den Sum 101 kendsgerning, at de behandlere, for hvem religiøsiteten/spiritualiteten var af stor/meget stor betydning i opdragelsen, deltager i gudstjenester af og til i dobbelt så stor udstrækning som de, for hvem religiøsiteten/spiritualiteten havde ingen/næsten ingen betydning i opdragelsen (hhv. 43% og 24%). Alternative

Svenskere behandlere (n=167) 22 23 55 100

(n=1028)

Deltagelse i andre spirituelle aktiviteter Et stort flertal af behandlerne har, hvad man kan betragte som ikke-traditionelle eller nyåndelige trosforestillinger og praksisformer. Det er tilsyneladende ikke ensbetydende med, at man har et behov for jævnligt at møde andre med lignende tro eller at få sin tro bekræftet i en spirituel aktivitet. Kun en ud af seks behandlere deltager nemlig i den type aktiviteter mindst en gang om måneden, mens halvdelen gør det en enkelt gang om året eller mindre (se tabel A: 14). Alligevel deltager de i andre ”spirituelle aktiviteter” hyppigere, end de deltager i almindelige gudstjenester. Dette synes helt naturligt, da behandlernes trosforestillinger kan forventes at være mere i overensstemmelse med de trosforestillinger, som kommer til udtryk i en ”spirituel aktivitet” uden for Den danske Folkekirke. Det er dog samtidig værd at notere, at mens en fjerdedel af behandlerne aldrig deltager i gudstjenester, er der en større del, nemlig en tredjedel, der aldrig deltager i andre spirituelle aktiviteter. Det kan forekomme modsigelsesfyldt, men også her kan man anvende ræsonnementet om den religiøse/spirituelle kapitals betydning. Den traditionelle religiøse kapital, man faktisk er i besiddelse af, har man mulighed for at få glæde af ved at deltage i traditionelle folkekirkeaktiviteter, hvilket tre fjerdedele gør en gang imellem. Blandt behandlerne kan man dog forvente, at man i varierende grad er på vej til at akkumulere en ”ikke-traditionel religiøs kapital”. Men det ser altså ud til, at denne type af kapital for mange i dag er alt for lille til at deltage i spirituelle aktiviteter uden for folkekirken. Hermed mener jeg, at de ikke ople-

83

Krop, sind eller ånd

ver at have den viden om udtryksmåder, ritualer og lignende, der er nødvendig i sammenhængen. Der kan også være en helt anden grund til den lave deltagelse i andre spirituelle aktiviteter, nemlig at den ikke-traditionelle religiøsitet ikke er nødt til at blive understøttet af et socialt fællesskab. Der kan således være tale om en art religiøsitet, der kan dyrkes privat og på en helt individuel måde. Religiøs opdragelse er, som vi tidligere så, af betydning for deltagelse i gudstjenester. Det samme kan siges om deltagelse i spirituelle aktiviteter uden for folkekirken, om end i mindre omfang. Det kan muligvis tilskrives, at den medbragte traditionelle religiøse kapital kan konverteres til en ”ikke-traditionel spirituel kapital”, således at sprog, ritualer og faktisk religiøs viden kan omfortolkes til nye kontekster. I hvert fald synes der at være en sammenhæng mellem deltagelse i gudstjeneste og deltagelse i andre spirituelle aktiviteter. En tredjedel af behandlerne deltager forholdsvis hyppigt (en gang om måneden/nogle gange om året) i begge typer af aktiviteter. En tredjedel deltager kun en gang om året eller aldrig i nogen af aktiviteterne. Den sidste tredjedel deltager i gudstjeneste nogle gange om året, men deltager aldrig eller kun en enkelt gang om året i andre spirituelle aktiviteter. Medlemskab af religiøse/spirituelle grupper Selvom halvdelen deltager i andre spirituelle aktiviteter mindst en gang om året, synes der ikke at være et særligt behov for at samles i en forening, hvor man kan dyrke den spiritualitet, man er fælles om. Kun 20 personer siger nemlig, at de er tilknyttet eller medlem af en anden religiøs/spirituel gruppe end folkekirken. Disse er tilmed spredt over mange forskellige grupper, hvoraf Teosofisk Forening og Den Katolske Kirke nævnes i mere end én besvarelse. Ellers er det en bred vifte af grupper, som behandlerne er knyttet til: forskellige meditationsgrupper, Antroposofisk Selskab, Kristensamfundet, Bruno Grønnings Vennekreds, Den Frie Universelle Kirke, Jehovas Vidner m.fl. Religiøs opdragelse synes også at have en positiv indflydelse på medlemskab af eller tilknytning til andre religiøse/spirituelle grupper end folkekirken. Af de behandlere, som har fået en sådan opdragelse, er nemlig hver femte medlem af en sådan gruppe, mens det samme kun gør sig gældende for en ud af femten blandt dem, som ikke har fået nogen religiøs/spirituel opdragelse. Selvom man ikke kan drage konklusioner på grundlag af et så lille antal personer, kan man dog antage, at religiøs opdragelse bevirker en mere udbredt tro på en transcendent gud, og at tilknytning til et religiøst/spirituelt fællesskab synes mere naturligt. Endvidere kan man antage, at jo mere man tilegner sig ikke-traditionel tro, jo mere fremmed føler man sig over for folkekirken. Behovet for et fællesskab, hvor det transcendente kan dyrkes, medfører således, at man søger et andet sted hen, hvor gudsdyrkelsen og spiritualiteten i højere grad er i overensstemmelse med ens egne religiøse/spirituelle overbevisninger.

84

Kap 6. Religiøsitet/spiritualitet hos de alternative behandlere

Religiøse/spirituelle grupper, som man periodisk besøger Hvis der ikke er mange medlemmer af religiøse/spirituelle grupper blandt behandlerne, er der til gengæld betydeligt flere, som indimellem kommer hos disse grupper uden at være medlem. Det drejer sig om i alt 62 personer eller godt og vel en tredjedel af de adspurgte behandlere. Ikke alle nævner nogen specifik gruppe, men hvor det er tilfældet, er Lyset – Den Spiritistiske Forening, Den Frie Universelle Kirke, Den Gyldne Cirkel og Teosofisk Forening de hyppigst nævnte. En ganske stor del af behandlerne er således del af et spirituelt/nyåndeligt miljø i Århus Kommune. På det tidspunkt, hvor undersøgelsen fandt sted, var der tydeligvis tre centre i dette miljø, som var af betydning for de alternative behandlere. Det ene, Lysets Hus, som er hjemsted for Lyset – Den Spiritistiske Forening og Den Frie Universelle Kirke, blev nævnt af 12 personer. Det andet vigtige center var Spirituelt Center (tidligere Teosofisk Center), som blev nævnt af ti af de alternative behandlere. Der finder man blandt andet grupperne Den Gyldne Cirkel og Sirius Center. Af de enkelte foreninger var Teosofisk Forening mest besøgt, af syv personer, og kan dermed betragtes som et tredje center.78 Endelig blev blandt andet Vækstcentret i Nr. Snede, meditationsgrupper og buddhistiske grupper nævnt. Af de behandlere, hvor religiøsiteten/spiritualiteten har været af stor/meget stor betydning i opdragelsen, kommer næsten halvdelen indimellem hos denne type af grupper, mens det for de behandlere, hvor religiøsiteten/spiritualiteten spillede ingen eller næsten ingen rolle, drejer sig om en tredjedel. Her gør den samme tendens sig gældende som ved tilbøjeligheden til at være medlem af denne type grupper. Det er derfor muligt også at anvende ræsonnementet om den religiøse/spirituelle kapitals betydning i denne sammenhæng.

Spirituel/religiøs baggrund De alternative behandlere har i højere grad end ”almindelige mennesker” religiøse trosforestillinger og benytter sig mere af religiøse/spirituelle praksisformer som bøn og meditation. Det skal der i det følgende diskuteres nogle mulige forklaringer på. Spirituel/religiøs opdragelse Det er tidligere vist, at de alternative behandlere i højere grad end mennesker i al almindelighed har fået en opdragelse, hvor spiritualitet/religiøsitet spillede en betydningsfuld rolle (Se tabel A: 15). Da denne opdragelse i de fleste tilfælde kan antages at have været en traditionel kristen opdragelse, kunne man ud fra tidligere forskning forvente, at man i større omfang end normalt har vedkendt sig en traditionel kristen tro. Det er dog ikke tilfældet. Tværtimod er den type trosforestillinger mindre udbredte og ikke-traditionelle trosforestillinger mere udbredte blandt behandlerne end i befolkningen generelt. En undersøgelse fra Sverige (Ahlin 2005B) har vist, at en traditionel religiøs

85

Krop, sind eller ånd

opdragelse har en positiv indvirkning på tilbøjeligheden til at have traditionelle kristne trosforestillinger som voksen. Derimod var det ikke muligt at påvise hverken en negativ eller en positiv sammenhæng mellem religiøs opdragelse og ikke-traditionelle trosforestillinger. Her synes opdragelsen ikke at have nogen betydning, og ikke-traditionelle trosforestillinger optræder lige hyppigt, uanset hvilken type opdragelse man har fået. Baggrunden for de ikke-traditionelle trosforestillinger er man derfor nødt til at finde et andet sted. I gruppen af alternative behandlere synes religiøs/spirituel opdragelse dog at være af betydning i forhold til ikke-traditionelle trosforestillinger. Behandlerne er nemlig overrepræsenterede blandt dem, der har fået en religiøs/spirituel opdragelse, og er samtidig kraftigt overrepræsenterede blandt dem med ikke-traditionelle trosforestillinger. Naturligvis er der en mulighed for, at de har fået en egentlig spirituel opdragelse, og at det er effekterne af den, som viser sig i ikke-traditionelle trosforestillinger. En anden forklaring kan være, at afstanden mellem en traditionel kristen tro og en ikke-traditionel opfattelse ikke er så stor. Det er nemlig blevet påvist i flere undersøgelser, at man sagtens kan have traditionelle religiøse overbevisninger og ikke-traditionelle trosforestillinger på samme tid, uden at det på nogen måde udgør et modsætningsforhold. Tværtimod er der en klart positiv sammenhæng (Goode, 2000; Orenstein, 2002; Ahlin, 2005B). Spirituelle/åndelige erfaringer og deres betydning Hvis der ikke er markante forskelle mellem de alternative behandlere og ”almindelige” mennesker med henblik på graden af religiøsitet/spiritualitet i opdragelsen, er forskellene til gengæld store med hensyn til erfaringer af en åndelig/spirituel natur. Behandlerne har i langt højere grad haft denne type af oplevelser (se tabel 17).

Tabel 17. Har du nogen sinde haft, hvad du vil betegne som en åndelig eller spirituel oplevelse? Alternative

To tredjedele af behandlerne har haft spirituelle oplevelser enten flere Nej, aldrig gange, ofte eller meget ofte, hvilket Ja, en enkelt gang er det modsatte ”mønster” af det, Ja, flere gange der findes blandt almindelige danJa, ofte skere. Blandt de sidstnævnte er det Ja, meget ofte nemlig tre ud af fire, der enten Ved ikke aldrig eller kun en enkelt gang haft Sum en sådan oplevelse. Det er sandsynligvis en betydningsfuld faktor bag den højere grad af spiritualitet, som findes blandt de alternative behandlere. Denne antagelse underbygges af, at der både med behandlere 14 16 48 10 8 4 100

86

Danskere 44 33 16 5 2 2 102

Kap 6. Religiøsitet/spiritualitet hos de alternative behandlere

henblik på trosforestillinger og religiøs/spirituel praksis er statistisk signifikante forskelle, afhængigt af om behandlerne har haft sådanne oplevelser aldrig, en enkelt gang/flere gange eller ofte/meget ofte.79 Religiøs/spirituel selvopfattelse. Den aktuelle type af oplevelser påvirker, hvordan man betragter sig selv i religiøs/spirituel henseende. Har man aldrig haft spirituelle oplevelser, ser man i klart mindre grad sig selv som religiøs eller åndeligt søgende end de, der har haft sådanne oplevelser. Til gengæld gør det ingen forskel, hvor hyppigt man har haft dem. En sådan forskel gør sig derimod gældende med hensyn til tilbøjeligheden til at betragte sig selv som åndeligt afklaret. De, som haft åndelige/spirituelle oplevelser ofte/meget ofte, betragter sig nemlig for næsten hundrede procents vedkommende som åndeligt afklarede, mens kun halvdelen af dem, som har haft sådanne oplevelser mindre hyppigt eller aldrig, betegner sig på den måde. Meditation og bøn. Et lignende mønster viser sig i forhold til, hvor tit man mediterer og beder. I forhold til begge disse praksisformer er de, som haft spirituelle oplevelser ofte/meget ofte, klart overrepræsenterede. Omtrent halvdelen heraf mediterer nemlig dagligt, og et lige så stort antal beder dagligt. Det er naturligvis umuligt at fastslå, hvad der kommer først: de religiøse/spirituelle praksisformer eller de spirituelle oplevelser. At man tit har haft denne type af oplevelser, kan medvirke til, at man beder og/eller mediterer hyppigt, men det man kan også have fået disse oplevelser gennem hyppig meditation og bøn. Gudstjeneste og spirituelle aktiviteter. Hyppigheden af spirituelle oplevelser synes ikke at have nogen sammenhæng med, hvor ofte man går til gudstjeneste. Derimod er der en tydelig sammenhæng med, hvor tit man deltager i spirituelle aktiviteter uden for Den danske Folkekirke. En fjerdedel af dem, som haft denne type oplevelser ofte/meget ofte, gør dette mindst en gang om måneden. Blandt dem, der har haft sådanne oplevelser mindre hyppigt, er andelen mindre, og blandt dem, der aldrig har haft sådanne oplevelser, deltager næsten ingen i denne type af aktiviteter. Gudstro og tro på genfødsel. Det er ikke muligt at konstatere noget bestemt mønster i gudstro på baggrund af hyppigheden af spirituelle oplevelser. Det er det til gengæld i forhold til troen på genfødsel. Blandt dem, der haft den aktuelle type af oplevelser ofte/meget ofte, har næsten alle (90 %) en tro på genfødsel, mens det samme gør sig gældende for hhv. halvdelen og en fjerdedel af dem, som har haft oplevelserne en enkelt gang/flere gange eller aldrig. New age-trosforestillinger. Næsten samtlige, der har haft spirituelle oplevelser ofte/meget ofte, tror på eksistensen af paranormale fænomener og på, at ”døde mennesker går igen”. Det samme gælder i noget mindre grad for dem, som haft disse oplevelser en enkelt gang/flere gange, og i endnu mindre grad for dem, som aldrig har haft sådanne oplevelser. I det store hele kan det samme siges om troen på forudsigelser. Derimod findes ikke en lignende sammenhæng med troen på, at ”et menneskes personlighed i høj grad (er) bestemt af, hvilket stjernetegn det er født i”.

87

Krop, sind eller ånd

En mulig forklaring på det sidste kan være, at de spirituelle oplevelser, i det mindste til dels, er oplevelser af paranormale fænomener eller af, at døde mennesker går igen. Behandlernes egne beskrivelser af disse oplevelsers betydning. Behandlerne blev også spurgt om, hvorvidt disse oplevelser har haft nogen betydning for deres virke som behandlere, og i givet fald på hvilken måde. I nogle tilfælde indeholdt besvarelserne også beskrivelser af, hvilken indvirkning oplevelserne har haft på deres trosmæssige holdninger. Nogle af disse beskrivelser præsenteres nedenfor. (Hvad angår den betydning, oplevelserne har haft for deres virke som behandlere, se s. 106).

· At jeg ved, der er en skjult verden, der hjælper, blot man beder om hjælp. · En tro på at blive vejledt – altså større sikkerhed. Ro – at der er en mening med alt. · Fået mig overbevist om, at der er en kraft uden for mennesket. · Får anvisninger, vejledning, svar af åndelig mester, som har vist sig. Bestandig i kontakt med Ham, da han hjælper hele tiden. · Har afklaret eget forhold til det åndelige – tro på egne oplevelser/ fornemmelser – det at integrere det åndelige i mig. · Har animeret mig til at gå ind i min egen spiritualitet. · Har cementeret min tillid til ”kilden”. · Har flere gange set min åndelige vejleder, som siger, hvad jeg skal gøre/spørge om. · Har gjort mig til den, jeg er! · Har styrket min tro på Jesus, det guddommelige, reinkarnation. · Har vist mig den åndelige dimension og dermed antydet min livsopgave. · Jeg kan ”trække” på den højere bevidsthed og få hjælp. · Jeg opdagede nogle meget større sammenhænge, end jeg ellers troede eksisterede. · En fornemmelse for/tro på, at der er mere mellem himmel og jord end som så. Alt kan ikke bevises ud fra naturvidenskaben. · Styrker mig i troen på en åndelig dimension i tilværelsen. · Udviklet min tro og viden om spirituelle ting og givet mig kontakt til tidligere ukendte evner og muligheder.

88

Kap 7. Spiritualitet i behandlingspraksis

Kap 7. Spiritualitet i behandlingspraksis De alternative behandlere er en generelt set meget spirituel gruppe, set ud fra trosforestillinger og praksis. Det var den sammenfattende konklusion, vi kunne drage af analysen i forrige kapitel. I dette kapitel er fokus ikke rettet mod de alternative behandleres private spiritualitet, men mod spiritualiteten i behandlingssituationen. Hvilken rolle/betydning har den ifølge behandlerne selv, og hvordan kommer den til udtryk? Hvilke opfattelser kan man finde bag begrebet ”spiritualitet”.

Betydning af spiritualitet/religiøsitet i behandlingen Det er helt åbenlyst, at spiritualiteten ikke er en frakke, som de alternative behandler tager af, når de ankommer til deres praksis hjemmefra. Kun en ud af syv siger således, at spiritualiteten ikke har nogen betydning i deres behandlingspraksis. De resterende, det vil sige det store flertal, mener i varierende grad, at spiritualiteten har en betydning. Tabel 18. Hvilken betydning har spiritualitet/religiøsitet i din behandlingspraksis?(n=164) Meget stor betydning Stor betydning Nogen betydning Næsten ingen betydning Ingen betydning Total

20 20 26 20 15 101

For en ud af fem er den af meget stor betydning, og for en lige så stor andel er den af stor betydning. At spiritualiteten har en betydning i behandlernes praksis, siger dog ikke noget om, hvor essentiel man mener, at den er. Derfor blev de også spurgt, om de spirituelle elementer kan undværes.

89

Krop, sind eller ånd

Tabel 19. Kan det spirituelle eller åndelige element, som du eventuelt anvender, undværes i behandlingen? (n=164) Absolut ikke Helst ikke Kan godt undvære Anvender ikke Ved ikke Total

35 23 10 21 12 101

For intet mindre end en tredjedel af samtlige behandlere har de spirituelle elementer en helt afgørende betydning i behandlingen. Så mange mener nemlig, at de absolut ikke kan undværes. En fjerdedel er knap så definitive, men siger, at de helst ikke vil undvære dem. Det betyder, at de spirituelle elementer for tre ud af fem er noget, som det er mere eller mindre umuligt at udelade. Der findes dog også behandlere med det modsatte synspunkt, om end det en lille andel. En tiendedel siger nemlig, at selvom de anvender spirituelle elementer, kan disse godt undværes. Endelig er der en lige så stor andel, der er usikre, idet de ikke ved, om det er muligt for dem at undvære det spirituelle eller ej. Tre forskellige grupper af behandlere Slet ikke overraskende findes der en tæt sammenhæng mellem, hvordan man vurderer spiritualitetens betydning i behandlingen, og hvordan man vurderer nødvendigheden af de spirituelle elementer. Denne sammenhæng fremgår af tabel 20.

Tabel 20. Spiritualitetens betydning i behandlingen set i relation til muligheden for at undvære samme (i procent af hele undersøgelsesgruppen)

Absolut ikke (n=57) Helst ikke (n=36) Kan godt undvære (n=16) Anvender ikke (n=34) Ved ikke (n=20) Sum

Meget stor (n=33) 19 1 20

Stor (n=32)

Nogen (n=43)

10 7 1 1 1 20

4 12 5 1 4 26

Næsten ingen (n=32) 1 2 4 7 6 20

Ingen (n=23)

Sum (n=139)

1 1 1 12 1 16

35 23 11 21 12 102

Kommentar: Pearson Chi-Square 80: 168, 16, 0.000

Næsten alle, som mener, at spiritualiteten har meget stor betydning, mener samtidig, at de spirituelle elementer absolut ikke kan undværes i deres behandlingspraksis. Blandt dem, der mener, at spiritualiteten er af stor betydning, indtager halvdelen samme holdning, medens yderligere en tredjedel mener, at den helst ikke bør undværes. Mere usikre på spiritualitetens absolutte nødvendighed er de, som mener, at spiritualiteten har nogen betydning i deres behandlingspraksis. Blandt dem er det kun en ud af seks, der siger, at det spirituelle absolut ikke kan undværes, men sam-

90

Kap 7. Spiritualitet i behandlingspraksis

tidig mener næsten halvdelen, at det spirituelle helst ikke kan undværes. De ovenfor nævnte benævnes herefter ”spirituelle”. Denne definition er udtryk for, at spiritualiteten har meget stor, stor eller nogen betydning, samtidig med at de spirituelle elementer absolut eller helst ikke kan undværes. Totalt består denne gruppe af 87 personer eller godt og vel halvdelen af behandlerne (markeret med fed i tabel 20). En anden og i denne henseende modsat gruppe mener, at spiritualiteten har nogen, næsten ingen eller ingen betydning, samtidig med at de mener, at de spirituelle elementer kan undværes, eller at de ikke anvender nogen spirituelle elementer. Denne gruppe benævnes herefter ”ikke-spirituelle” og består af 48 personer eller en lille tredjedel (markeret med kursiv i tabel 20).81 Desuden findes de ”usikre”, der enten har meget divergerende holdninger til de to spørgsmål Tre forskellige typer af alternative behandlere eller, og det er de fleste, ikke ved, Spirituelle 53% om de spirituelle elementer kan Usikre 19% undværes eller ej. Denne gruppe Ikke-spirituelle 30% består af 28 personer eller en lille femtedel. Herigennem har tre grupper med forskelligt syn på spiritualitetens betydning i behandlingen udkrystalliseret sig: de spirituelle, de ikke-spirituelle og endelig de usikre. De to førstnævnte er hinandens modpoler. Dette forhold er væsentligt i den efterfølgende analyse, hvis primære hensigt er at uddybe forståelsen af den spiritualitet, der er på spil inden for den alternative behandlingsverden.

Indholdet i ”spiritualitet” Af det foregående fremgår det, at det store flertal af behandlerne enten betragter sig selv som spirituelt søgende eller som spirituelt afklarede. Desuden er det ovenfor vist, at to tredjedele af de alternative behandlere mener, at spiritualiteten i det mindste har nogen betydning i deres praksis. ”Spiritualitet” er dog ikke defineret, og hver enkelt respondent har været nødt til at bruge sin egen forståelse af dette begreb. I spørgeskemaet er der heller ingen spørgsmål, som direkte berører, hvilken betydning man lægger i begrebet. Ud fra svarene på andre spørgsmål er det dog muligt indirekte at få en fornemmelse af, hvordan det ser ud. Først vil jeg gennemgå, hvordan de tre grupper af behandlere har svaret på spørgsmål, der drejer sig om spirituelle trosforestillinger og praksisformer. I forrige kapitel blev svarene fra hele gruppen af behandlere fremlagt, og resultatet blev sammenlignet med et udvalg af den danske eller svenske befolkning. Her drejer det sig om eventuelle forskelle mellem de tre grupper af behandlere.

91

Krop, sind eller ånd

Hvis de spirituelle adskiller sig fra de andre to grupper i bestemte henseender, betragtes det som en indikation af, at behandlerne selv associerer den aktuelle trosforestilling/praksis med spiritualitet. På den måde er det muligt at danne sig en forestilling om, hvad der menes med den spiritualitet, som er så betydningsfuld, at den er mere eller mindre uundværlig i behandlingen. Trosforestillinger/praksisformer Gudsforestilling. Af forrige kapitel fremgår det, at næsten alle behandlere har en gudstro. Dette er dog ikke ensbetydende med, at behandlerne er en homogen gruppe, hvad dette spørgsmål angår. Tværtimod er der i visse henseender tydelige forskelle mellem de spirituelle og de ikke-spirituelle (se tabel A: 16.) Frem for alt har de spirituelle ikke ment, at én enkelt svarmulighed var tilstrækkeligt dækkende til at give en retvisende billede af deres gudstro. Intet mindre end halvdelen af de spirituelle har følt sig nødsaget til at markere mere end et af svarene, selvom man blev bedt om at markere det udsagn, man var mest enig i. Når man ser på reaktionen på de enkelte svarmuligheder, er der tilsyneladende nogle gudsforestillinger, som forbindes med spiritualitet. At tro på en højere magt/kraft/energi eller at tro på en gud, der findes overalt, synes således for behandlerne at være forbundet med spiritualitet. I de to svarmuligheder er de spirituelle nemlig tydeligt overrepræsenterede. På den anden side er de ikke-spirituelle overrepræsenterede blandt dem, som tror på en gud inden i mennesket, en gudsopfattelse som dermed ikke synes at være forbundet med spiritualitet. Endelig kan man konstatere, at der ikke er nogen forskel mellem de to grupper med hensyn til troen på en personlig gud. Omtrent en fjerdedel inden for hver gruppe har denne tro. Efter døden. Hvad angår det, der sker efter døden, er der et meget stærkt fællestræk hos de spirituelle og de ikke-spirituelle. Inden for begge grupper er man nemlig i meget høj grad enige om, at døden ikke er altings afslutning (se tabel 21). Herudover er der dog markante forskelle. For det første er de spirituelle meget mere overbeviste om, at de ved, hvad der skal ske efter døden, og for det andet er den helt overvejende tro i denne gruppe, at de skal genfødes. Det gør sig gældende for næsten 70% (de spirituelle, som svarede ”andet”, viser sig nemlig også at tro på genfødsel). Stort set alle andre blandt de spirituelle mener, at der kommer noget efter døden, men at man ikke ved hvad.

92

Kap 7. Spiritualitet i behandlingspraksis

De fleste behandlere uddanner sig inden for flere behandlingsformer, og tilbyder ofte egne, individuelle paletter af behandlingstilbud.

93

Krop, sind eller ånd

Tabel 21. Hvad mener du, der sker efter døden?

Døden er altings afslutning. Der findes noget efter døden, men jeg ved ikke hvad. Vi kommer enten i himlen eller i helvede. Vi genfødes. Jeg ved ikke, om der sker noget med os efter døden. Kan ikke svare. Andet. Sum

Spirituelle Usikre (n=87) (n=26) 0 8

Ikke-spirituelle (n=47) 4

Total (n=160) 3

26 0 56

42 0 35

43 4 23

34 1 43

2 2 13 99

12 4 0 101

13 6 6 99

7 4 9 101

Kommentar: Pearson Chi-Square: 33, 12, 0.001

Situationen er en helt anden blandt de ikke-spirituelle. Først og fremmest er man meget mere usikker. Op mod halvdelen har svaret, at der kommer noget efter døden, men at man ikke ved hvad, og to ud af ti har enten svaret, at man ikke ved det, eller at man ikke kan svare. At vi genfødes, mener kun en fjerdedel, til sammenligning med syv ud af ti hos de spirituelle. At tro på genfødsel er derfor tæt forbundet med spiritualitet. New age-trosforestillinger. Respondenterne blev præsenteret for fire udsagn, der alle giver udtryk for udbredte trosforestillinger i new age-miljøet. I forbindelse med disse udsagn skulle de tilkendegive, i hvor høj grad de var enige/uenige. Gennemgående er en klart større andel af de spirituelle end af de ikke-spirituelle enige. Ved to af udsagnene var dobbelt så mange spirituelle som ikke-spirituelle helt/delvist enige. Det drejer sig om udsagnet om, at det gennem forudsigelser er muligt at få viden om ens fremtidige liv, og udsagnet om, at menneskets personlighed i høj grad er bestemt af, i hvilket stjernetegn man er født. (I tabel A: 17 og tabel A: 18 gives mere detaljerede oplysninger om, hvordan man svarede). Tabel 22. Andel blandt hhv. spirituelle og ikke-spirituelle der er helt/delvist enige i en række udsagn, hvor new age-trosforestillinger kommer til udtryk (i procent af dem der svarede) Spirituelle (n=ca. 87) Gennem forudsigelser er det muligt at få viden om, hvad der vil ske i ens liv. Et menneskes personlighed er i høj grad bestemt af, hvilket stjernetegn det er født i. Der findes paranormale fænomener som f.eks. tankeoverføring og clairvoyance. Det forekommer, at døde mennesker går igen.

94

Usikre Ikke-spirituelle (n=ca. 24) (n=ca. 47)

Total (n=ca. 158)

71

48

35

57

70

50

39

58

100 92

92 68

76 58

92 79

Kap 7. Spiritualitet i behandlingspraksis

Forskellene mellem de to grupper er lige så markante med hensyn de andre to udsagn – eksistensen af paranormale fænomener og forestillingen om, at døde mennesker kan gå igen. (For detaljer se tabel A: 19 og tabel A: 20). Derimod er der klart flere inden for begge grupper, som er helt/delvist enige i de to sidstnævnte udsagn. Samtlige spirituelle er helt/delvist enige i, at paranormale fænomener er noget reelt, og næsten samtlige i, at døde mennesker kan gå igen. Den modsvarende andel af de ikke-spirituelle er hhv. tre fjerdedele og halvdelen. De trosforestillinger, der er tættest associeret med spiritualitet, synes dels at være, at stjernetegn har en betydning for, hvilken personlighed mennesket udvikler, dels at forudsigelser kan give en viden om fremtiden. Det på trods af, at næsten alle spirituelle har angivet at være enige i de andre to udsagn. Samtidig er der en stor del også blandt de ikke-spirituelle, der er enige i sidstnævnte, og som det blev vist i sidste kapitel, er næsten halvdelen af ”almindelige” mennesker ligeledes enige i udsagnet om paranormale fænomener. Spirituel praksis. Der er en nøje sammenhæng mellem det at være ”spirituel”, det vil sige at give spiritualiteten en stor og afgørende rolle i behandlingen, og hvor tit man deltager i spirituelle aktiviteter uden for Den danske Folkekirke. Her synes der at være en skillelinje mellem de spirituelle og de ikke-spirituelle. Forskellen har ikke sin oprindelse i, at de spirituelle deltager meget ofte. Kun syv procent deltager således mindst en gang per uge. To ud af tre spirituelle deltager dog mindst nogle gange om året. Som spejlbillede heraf deltager næsten to ud af tre ikke-spirituelle aldrig i denne type af aktiviteter (se endvidere tabel A: 21). Det kan også nævnes, at der ikke er nogen forskel mellem de to grupper, hvad angår, hvor ofte man deltager i gudstjenester i Den danske Folkekirke. I denne sammenhæng er det den lille gruppe af usikre, der afviger, idet en klart større andel af dem er gudstjenestedeltagere. Mere end halvdelen af denne gruppe går i kirke mindst nogle gange om året, hvilket skal sammenlignes med kun en fjerdedel blandt de øvrige. Det findes også meget tydelige forskelle mellem de to grupper både i forhold til bøn og meditation i hverdagen (se tabel A: 22 og tabel A: 23). De spirituelle beder dagligt i dobbelt så stor udstrækning som de ikke-spirituelle, og tre gange så mange mediterer dagligt. Hvis man ser på det fra den modsatte vinkel, bliver forskellene endnu tydeligere. Halvdelen af de ikke-spirituelle beder sjældent eller aldrig, og tre fjerdedele mediterer sjældent eller aldrig. De spirituelle både beder og mediterer i meget højere grad. Af denne gruppe er det nemlig kun omtrent en fjerdedel, der sjældent eller aldrig beder eller mediterer. Her skal man dog også være klar over, at både meditation og bøn kan betyde meget forskellige ting for forskellige mennesker (se s. 77), og disse begreber har én betydning for de spirituelle og én for de ikke-spirituelle, samtidig med at frem for alt meditation betyder flere forskellige ting for de spirituelle (se tabel A: 24). De har nemlig i gennemsnit angivet 2,5 formål med meditationen, mens de ikke-spirituelle har angivet 1,4. Det er dog ikke kun i kvantitativ henseende, at de to grupper er

95

Krop, sind eller ånd

forskellige. De spirituelle har nemlig i meget højere grad transcendente formål med deres meditation. Det kommer til udtryk gennem svarmulighederne ”at opnå kontakt med en højere magt” (hhv. 47% og 17%), ”at ændre min bevidsthedstilstand” (hhv. 21% og 4%), ”at opnå kontakt med mit indre selv” (hhv. 74% og 42%) og ”at prise eller takke en højere kraft” (hhv. 20% og 2%). Kun det immanente formål ”at undgå eller modvirke stress” angives af en noget større andel af de ikke-spirituelle end af de spirituelle. Med hensyn til bøn er det ”at prise eller takke en højere magt” af større betydning blandt de spirituelle end blandt de ikke-spirituelle (hhv. 49% og 33%). Det samme gør sig gældende for ”at kunne helbrede og behandle andre” (hhv. 30% og 15%) og ”at opnå kontakt med mit indre selv” (hhv. 32% og 15%). Ved to af svarmulighederne finder man flest ikke-spirituelle, nemlig de to direkte immanente formål ”at undgå eller modvirke stress” (hhv. 13% og 3%) og ”at finde ressourcer til hverdagens gøremål” (hhv. 23% og 17%). Sammenfattende betyder det, at spiritualitet er forbundet med at meditere, men også med at bede i sin hverdag. Desuden har både den meditation og den bøn, som er forbundet med spiritualitet, et transcendent formål. Begreber med spirituelt indhold I et spørgsmål blev respondenterne præsenteret for og bedt om at markere, hvor godt de kendte nogle begreber, der forventedes at være bekendte i et nyåndeligt miljø. Svarmulighederne var ”Kender slet ikke”, ”Har hørt om”, ”Kender lidt”, ”Kender godt” og ”Kender godt og har betydning i min praksis”. Tanken bag var at sammenligne, i hvor høj grad disse begreber har betydning i behandlingerne hos hhv. de spirituelle og de ikke-spirituelle (se ovenfor). For nogle af de præsenterede begreber findes der ikke nogen sammenhæng overhovedet mellem spiritualitetens betydning og kendskabet til eller brugen af disse. Det gælder for psykosyntese, bio-feedback, holotropisk vejrtrækning og Gaiahypotesen. Fælles for disse begreber er endvidere, at de er kendt af meget få, mellem tre og 15 procent af alle (se tabel A: 25). Det stiller sig helt anderledes med holisme, chakra, aura, clairvoyance, karma, kanalisering og chi. Generelt har disse begreber en betydning i praksis for mange behandlere, hvilket samtidig gør sig gældende for statistisk signifikant flere blandt de spirituelle end de ikke-spirituelle. Den fortsatte diskussion vil derfor begrænse sig til disse syv begreber (se tabel 23).

96

Kap 7. Spiritualitet i behandlingspraksis

Tabel 23. Andel blandt hhv. de spirituelle, usikre og ikke-spirituelle, for hvem de nævnte begreber har en betydning i praksis

Holisme Kanalisering Chakra Clairvoyance Chi Aura Karma

Spirituelle (n=ca. 82) 85 52 77 58 48 69 43

Usikre (n= ca. 25) 67 19 40 0 37 19 4

Ikke-spirituelle (n=ca. 42) 46 9 22 7 19 11 9

Total (n=ca. 152) 71 34 55 33 38 44 27

Som det fremgår af tabellen, mener mindst halvdelen af de spirituelle, at de aktuelle begreber har en betydning i praksis, og i alle tilfælde er andelen blandt de spirituelle betragteligt højere end blandt de ikke-spirituelle. Trods disse fællestræk er der forskelle i relationen mellem andelen af de spirituelle og de ikke-spirituelle, der benytter disse begreber i praksis. For det første kan det noteres, at holisme i den henseende udgør en gruppe for sig. Der er nemlig kun en dobbelt så stor andel blandt de spirituelle som blandt de ikke-spirituelle, for hvem holisme har en betydning i praksis. Samtidig har dette begreb den samme store betydning for intet mindre end halvdelen af de sidstnævnte. Dette er en indikation af, at holisme både kan forstås som et begreb med og uden spirituel betydning. Ud fra samme ræsonnement er det muligt at drage en lignende konklusion i forhold til chi (den universelle livsenergi), da der kun er 2,5 gange så mange spirituelle som ikke-spirituelle, der benytter begrebet i deres behandling. Mønstret er meget anderledes for clairvoyance, der også kan siges at udgøre en gruppe for sig. Hvis dette begreb har en betydning i behandlingen, er sandsynligheden otte gange større for, at man er spirituel, end at man er ikke-spirituel. Clairvoyance er således ifølge det aktuelle ræsonnement et begreb, der definitivt kan fortolkes som et begreb med spirituelt indhold. Karma, chakra, aura og kanalisering udgør en mellemgruppe, men også disse begreber synes at være spirituelt ladede. Der er omtrent fire til seks gange så mange blandt de spirituelle som blandt de ikke-spirituelle, der benytter disse begreber i behandlingen. I flere tilfælde er der også kun omkring ti procent af de ikke-spirituelle, der mener at begreberne har en betydning i behandlingen. Kanalisering og visualisering I forhold til kanalisering og visualisering er der mulighed for en fordybelse i metodernes eventuelt spirituelle indhold. På spørgsmålet, om man benytter andre teknikker i forbindelse med behandlingen, svarer mere end halvdelen af alle ”Ja”, og

97

Krop, sind eller ånd

heraf bruger lidt under halvdelen visualisering og op mod en tredjedel kanalisering. Forskellen mellem de spirituelle og de ikke-spirituelle er i denne henseende dramatisk. Blandt de førstnævnte bruger tre ud af fire visualisering. Situationen er den stik modsatte for de ikke-spirituelle. Blandt dem er det tre ud af fire, der ikke bruger den. Kanalisering bruger to ud af fem spirituelle, mens det overhovedet ikke anvendes af ikke-spirituelle. Foruden kanalisering og visualisering anvender de spirituelle også andre teknikker, der kan tolkes som spirituelt ladede. Det drejer sig om clairvoyance, intuition, healing og klarsyn (klarhørelse), som bliver nævnt af flere. De angivne grunde til, at man benytter disse teknikker, er meget forskellige, men i flere tilfælde er den spirituelle ladning eksplicit. Kanalisering bruges blandt andet til at forstærke virkningen, at hente energi og kærlighed, at åbne sig for energien/kærligheden, at videregive et budskab til klienten for at hjælpe denne, at få overblik og information, at inddrage det kollektive felt eller at få kontakt med afdøde. At man anvender visualisering, begrundes med, at det er en god metode til at forbinde sind og krop og til mental forberedelse, at det giver klarhed, medfører afspænding og øget kropsbevidsthed, fremmer fokuseringen, åbner nye tankemønstre, gør det nemmere at trække energien, at det kan bruges som redskab til at komme i kontakt med underbevidstheden, at det skærper bevidstheden og kreativiteten samt støtter klientens proces og udvider behandlerens viden om klienten. Holisme Samtlige de her diskuterede begreber synes således for det absolutte flertal af behandlerne at have et spirituelt indhold. Med hensyn til holisme, men også til chi og visualisering findes der dog indikationer af muligheden for en ”ikke-spirituel” fortolkning. Naturligvis er de diskuterede begreber ikke isoleret fra hinanden, og kender man et begreb godt og bruger det i praksis, er der stor sandsynlighed for, at det samme gør sig gældende med et andet begreb. Og den modsatte vej: Hvis man slet ikke kender et af de aktuelle begreber, er der stor sandsynlighed for, at man heller ikke kender et andet (se tabel A: 26). Det bør bemærkes, at holisme og chi også i denne henseende adskiller sig fra de øvrige. Korrelationen mellem disse to på den ene side og de andre begreber på den anden er nemlig betragteligt lavere end den, som findes mellem de øvrige. Det betyder, at hvis holisme eller chi har en betydning i praksis, gælder det samme derfor ikke nødvendigvis for de andre begreber, clairvoyance, karma, chakra, aura eller kanalisering. Det er yderligere et tegn på, at holisme og chi ikke er så entydigt spirituelt ladede begreber som de øvrige, men også tillægges en ikke-spirituel betydning af mange. Ud fra de tidligere præsenterede resultater er det åbenlyst, at holisme er et centralt begreb inden for den alternative behandlingsverden. Det understreges af svarene på det direkte spørgsmål om, hvorvidt holisme spiller en rolle i behandlingen, idet næsten alle

98

Kap 7. Spiritualitet i behandlingspraksis

spirituelle svarer ”Ja”. Mange, to tredjedele, af de ikke-spirituelle tillægger holisme samme betydning, og kun en sjettedel af de sidstnævnte svarer direkte ”Nej” på spørgsmålet. Det er således et begreb af stor betydning, men som tidligere vist findes der indikationer af, at holisme både kan forstås spirituelt og ikke-spirituelt. Et vigtigt spørgsmål er da, hvad en hhv. spirituel og ikke-spirituel forståelse af begrebet er (se tabel 24). Tabel 24. Den enkelte behandlers forståelse af holismebegrebet i de tilfælde, hvor man mener, at holisme spiller en rolle i behandlingen, set i relation til, hvilken betydning man generelt tilskriver spiritualiteten i behandlingen Spirituelle (n=79) At den fysiske krop og psyken gensidigt påvirker hinanden. 8 At det ikke er muligt at skelne mellem krop, sind og ånd. 11 At alt er en helhed. 46 At mennesket er en helhed, som også indeholder oversanselige energier. 13 At vi mennesker er en del af verdensaltet. 15 Andet. 8 Sum 101

Usikre (n=26)

Ikke-spirituelle (n=31)

Total (n=136)

31

42

20

31 19

26 26

18 36

4 15 0 100

0 7 0 101

8 13 4 99

Kommentar: Pearson Chi-Square: 36, 10, 0.000

Tabellen viser en stor forskel mellem de spirituelle og de ikke-spirituelle. Ifølge næsten halvdelen af de ikke-spirituelle betyder holisme, at krop og psyke gensidigt påvirker hinanden, mens en fjerdedel mener, at begrebet er udtryk for, at krop, sind og ånd er en helhed. Syv ud af ti blandt de ikke-spirituelle begrænser således holisme til at omfatte mennesket, mens den tilsvarende andel blandt de spirituelle kun er to ud af ti. På den anden side er de spirituelle klart overrepræsenterede blandt dem, der mener, at alt er en enhed. Det synspunkt har næsten halvdelen, sammenlignet med en fjerdedel af de ikke-spirituelle. Situationen er den samme i forhold til udsagnet om, at holisme betyder, at ”vi mennesker er en del af verdensaltet”, hvilket en dobbelt så stor andel af de spirituelle som de ikke-spirituelle svarede ”Ja” til. Samlet set mener dermed seks ud af ti spirituelle sammenlignet med tre ud af ti ikke-spirituelle, at holisme omfatter meget mere end mennesket, nemlig verdensaltet eller simpelthen ”alt”. Endelig er det, med en enkelt undtagelse, kun spirituelle, der forstår holisme som udtryk for, ”at mennesket er en helhed, som også indeholder oversanselige energier”, hvilket er et udsagn, der eksplicit giver udtryk for en spirituel holdning. Det er kun spirituelle, som selv giver et bud på, hvordan holisme skal forstås, og når man ser nærmere på, hvad de siger, viser den tidligere nævnte forståelse, der bevæger sig langt uden for mennesket, sig igen i de fleste tilfælde:

99

Krop, sind eller ånd

· Alt er forbundet og påvirker hinanden og er grundlæggende uadskilleligt. · Alt hænger sammen og påvirker i sidste ende hinanden. Isoleret størrelse = illusion; kun helheden, peger tilbage på enhed. · At alt har forbindelse til alt. · At helheden bliver afspejlet i de enkelte dele af helheden. · At mennesket er en helhed bestående af krop, sind og ånd på lige fod. · Forståelsen for, at erfaringer, et væsen gør sig, er den virkelighed, som kan forvandles via den større virkelighed i Gud.

Respondenterne blev også spurgt om, hvordan holisme spiller en rolle i arbejdet som behandler. Af disse svar fremgår igen tydeligt den tidligere påviste forskel mellem de to grupper. Når de ikke-spirituelle beskriver, hvordan holisme indgår i deres behandling, er det i samtlige tilfælde et spørgsmål om, at kroppen betragtes som en helhed. I et enkelt tilfælde inddrages også familie, job og samfund. Nogle konkrete eksempler vises i det følgende: · At krop og psyke gensidigt påvirker hinanden; påvirker min tilgang til klientens problem, samt min behandling og vejledning. · Dynamiske helhedspåvirkninger medvirker i sygdom, fx stress, fejlernæring, svækket immunforsvar. · I den grad at følelser påvirker vores sundhed. · I en helhedsproces kan det være både fysiske og psykiske problemstillinger, der arbejdes med. · Kan ikke behandle fysisk ubalance uden også at behandle psykisk og følelsesmæssig ubalance. · Kroppens signaler er betydningsfulde i forhold til de psykiske problemer. · Psykiske problemer kan udvikle sig til fysiske og omvendt. · Ser fysiske problemer/sygdomme som udtryk for ubalancer i krop, sind og ånd. · Ser klienten i en sammenhæng i forhold til familie/job/samfund.

De spirituelles syn på, hvordan holisme spiller ind i behandlingen, er en helt anden. Forskellen ligger frem for alt i, som det også tidligere er blevet vist, at den helhed, som er på spil, er noget meget større end mennesket, og at det åndelige aspekt er meget mere fremtrædende. Nogle eksempler på, hvad de spirituelle har sagt i denne sammenhæng, fremgår af det følgende:

100

Kap 7. Spiritualitet i behandlingspraksis

· Alt er sammenhængende på et energiplan – derfor vigtigt at arbejde på flere planer. · Alt, vi tænker, tror og føler, påvirker alt andet. · At mennesket er en helhed, som også indeholder oversanselige energier. · Fremdrager det fortrængte/det skjulte, der forhindrer klienten i at leve et godt liv. · Fysiske og psykiske problemer har altid rod i følelsesmæssige og åndelige problemer. · I min forståelse af de budskaber jeg får. · Jeg anskuer klientens livssituation som en helhed i jordens og universets helhed. · Jeg ser klienten som et fysisk, socialt, psykisk, åndeligt, energimæssigt væsen og arbejder på planer, hvor der er ubalance. · Sammenligning med en kæde: Det svage led må helbredes for at gøre mennesket helt og stærkt, så det kan fungere tilfredsstillende. · Tilstræbt holisme på den måde, at hvert menneske er sit eget univers og har sin egen historie påvirket af ydre/indre faktorer. · Ud fra at alt, hvad jeg foretager mig, har en betydning. Intet er ligegyldigt! · Ånd og krop er sammenhørende.

Generelt spiller holisme en stor rolle for alle behandlere, men på mange forskellige måder. Det er dog hovedsageligt to forståelser, som er på spil. For de spirituelle drejer det sig om en helhed, som omfatter verdensaltet eller ”altet”. Denne forståelse har tydelige spirituelle konnotationer. For de ikke-spirituelle handler det om en meget mere begrænset helhed, frem for alt drejer det sig om, at psyke og krop (og til dels også ånd) skal ses som en helhed. Den ikke-spirituelle forståelse ligger dermed tæt på det syn på mennesket, der i dag har slået rod inden for den etablerede medicinske verden. Energier Det er tidligere fremgået, at chi (den universelle livsenergi) tilsyneladende både kan have et spirituelt og et ikke-spirituelt indhold. Da der i spørgsmålsskemaet også findes andre spørgsmål, der drejer sig om energiers betydning i behandlingen, er det muligt at få dette yderligere belyst. På det direkte spørgsmål om, hvorvidt energier eller ikke-fysiske instrumenter har en betydning i behandlingen, svarer to tredjedele af alle ”Ja”. Også her er der dog markante forskelle mellem de spirituelle og de ikke-spirituelle. Blandt de spirituelle svarer næsten 90 procent ”Ja”, medens det samme gør sig gældende for en tredjedel af de ikke-spirituelle (se endvidere tabel A: 27). Det store flertal inden for begge grupper tilkendegiver, at de arbejder med energier, men der bliver også nævnt andre

101

Krop, sind eller ånd

ikke-fysiske instrumenter såsom billeder, bøn, farver, intuition, musik, empati, kærlighed, åndelige vejledere. De sidstnævnte vil blive udeladt i fortsættelsen, og diskussionen vil begrænse sig til forståelsen af energier. Flertallet af behandlerne, frem for alt de spirituelle, betragter således energier som betydningsfulde i behandlingen. Hvad ”energi” dækker over, bliver dog udtrykt på forskellige måder, også inden for gruppen af spirituelle. Nogle siger ”energier” uden nogen specificering, medens andre mere præcist taler om healingenergi, guddommelige eller universelle energier, der ifølge nogle bliver kanaliseret til dem. Flere refererer også til den energi, der har en forbindelse med meridianer og chakraerne. Herunder gives nogle eksempler på, hvordan respondenterne selv har formuleret sig om energier, de benytter i behandlingen. · Allestedsnærværende energier i universet. · De energier der trækkes ned fra universet ved tankens kraft. · De guddommelige healende, rensende energier. · De iagttagelser som ikke er visuelle eller fysisk mærkbare, energier jeg mærker/modtager og kanaliserer. · Dem jeg kan mærke, fx blokeret chi-udstråling m.m. · Den personlige energi pga. energiudvekslingen mellem behandler og klient. · Den universelle livsenergi ”Reiki”. · Energier som fordeles via chakraerne. · Energier som jeg får som medie, clairvoyant og healer. · Gudsenergien i sine mange udtryksformer. · Healingenergier fra mine åndelige hjælpere. · Healingenergier og clairvoyanceenergier. · Qi, som kan underdeles i det uendelige, forskellige stadier af materiel og immateriel Qi. · Universelt lys, energi og kærlighed. · Åndelige energier fra min vejleder.

Herefter blev man spurgt om, på hvilken måde disse energier blev brugt. Til det gives mange vekslende svar, og det er svært at samle besvarelserne på en rimelig måde. Der er dog flere, som direkte pointerer, at energien/energierne ikke er noget, man ”anvender”, men noget, som findes, og som de er nødt at forholde sig til. Dette synspunkt deles sandsynligvis af mange andre, som dog også forklarer mere konkret, hvordan de forholder sig til energier. Forholdsvis mange understreger deres egen rolle i denne sammenhæng, idet de siger, at de bidrager til at kanalisere energien eller at aktivere, afbalancere og harmonisere den. Der findes dog mange andre måder at forholde sig til energien/energierne på blandt behandlerne, og nogle af dem præsenteres herunder.

102

Kap 7. Spiritualitet i behandlingspraksis

· Bevidstgørelse af at de/Gud er, hvor vi er. Vi har kærlighed/det gode i os, der forvandler. · Bruges til at cleare negative følelser, tankeformer, konklusioner. · Energi kanaliseres til stimulation af klientens eget energisystem. · Healing: overgiver universelt lys; Regression: hjælp til at overvinde gamle traumer vha. kristusenergien. · Jeg registrerer energetiske signaler bevidst/ubevidst, bruger dem til at give feedback i en holistisk behandling. · Jeg sidder stille og er koncentreret om patienten, som ligger ned. Gennem mig går Gudskraften ind og helbreder klienten. · Naturlig overførsel over i klientens aura/bevidsthed (kanalisering). · Til at fjerne spændinger, smerter, ubehag. Skabe balance, give patienten overskud og ny energi og få den til at flyde igen. · Til forklaring af hvorfor akupunktur hjælper – sammenligner med en å, hvor vandet/energien skal strømme af sted uden forhindringer. · Ved aurastrygning, kanalisering, zoneterapi – aflæse kropssprog og arbejde derudfra.

Disse udsagn indikerer forskellige forståelser af energibegrebet, men også at ”energi” frem for alt har en spirituel betydning. At energier spiller en rolle i behandlingen synes nemlig være med til at definere behandlingen som spirituel, eller som en respondent siger: ”Al alternativ behandling handler om harmonisering af energier og kræfter”. Det skal dog samtidig bemærkes, at også en tredjedel af de ikke-spirituelle mener, at energi er af betydning i behandlingen på trods af, at de ikke tillægger spiritualiteten nogen betydning for samme. Konklusionen bliver derfor, at ”energi” i denne sammenhæng både kan tillægges en spirituel og en ikke-spirituel betydning. Det er i overensstemmelse med det, som tidligere blev sagt om chi (den universelle livsenergi). At ”energi” for en betydelig del af respondenterne har et spirituelt indhold, understreges af andre resultater: - Blandt de 25 respondenter, der betragter sig selv som medium mellem ydre kræfter/energier og klienten, siger alle, med undtagelse af én, at energi er af betydning i behandlingen. - Blandt de 50, der siger, at deres behandling beror på evner, som er givet dem af en højere magt eller kraft, mener alle, med undtagelse af fire, at energi er af betydning i behandlingen. - Blandt de, der siger, at deres behandlingsmetoder bygger på en særlig åndelig eller spirituel indsigt (34 personer), mener 85%, at energi er af betydning i behandlingen.

103

Krop, sind eller ånd

Sammenfatning I dette afsnit har jeg præsenteret en måde at skelne mellem forskellige behandlere, ud fra hvordan behandlerne selv vurderer spiritualitetens betydning i behandlingen. Der udkrystalliserede sig herved tre grupper af behandlere: hhv. de spirituelle, de usikre og de ikke-spirituelle. At denne differentiering er rimelig, viste sig gennem analysen af nogle trosforestillinger og begreber med baggrund i new age-miljøet. Der var nemlig signifikante forskelle mellem de spirituelle og de ikke-spirituelle med hensyn til, hvor udbredte disse trosforestillinger var, og hvor stor vægt der blev lagt på de aktuelle begreber i behandlingen. Resultatet tyder på, at disse trosforestillinger og begreber forbindes med spiritualitet af behandlerne. Med dette ræsonnement som basis kan man konkludere, at troen på en kraft/magt/energi, troen på genfødsel, opfattelsen af, at alle religioner er sande, og både det at bede og meditere er forbundet med spiritualitet. En yderligere konklusion er, at begreberne karma, chakra, kanalisering, aura og clairvoyance har en ganske entydig spirituel ladning. Med hensyn til holisme, chi (energi) og visualisering er billedet noget mere kompliceret. Disse tre begreber kan nemlig have både et spirituelt og et ikke-spirituelt indhold. Den ikke-spirituelle forståelse af holisme er, at helheden er noget, der er begrænset til mennesket, mens de spirituelle ser helheden som omfattende noget meget større, nemlig universet eller altet.

Ritualer i behandlingen? Det er tidligere blevet vist, at de alternative behandlere i vidt omfang har en spirituel tilgang til deres arbejde. Spørgsmålet nu er, hvilke konkrete udtryk denne spiritualitet får i behandlingssammenhængen. Eller udtrykt på en anden måde: Er det muligt at finde frem til noget i forbindelse med behandlingen, som kan siges at være ritualer? Med ritualer forstås her bestemte handlinger inden, under og efter behandlingen, der har et religiøst/spirituelt indhold eller en religiøs/spirituel betydning. Særlige forberedelser inden en behandling Forberedelser af særlig art indgår for det store flertal (85%) som en del af behandlingen. Det gælder både de spirituelle og de ikke-spirituelle, og der findes i den henseende ingen signifikante forskelle mellem de to grupper af behandlere (se tabel A: 29). En mindre gruppe (27 personer) siger, at de forbereder sig ved at læse journaler eller tidligere notater. Det skal dog ikke nødvendigvis fortolkes på den måde, at det store flertal af behandlere ikke gør det. Man betragter dog ikke denne forberedelse som noget særligt, men som noget helt selvfølgeligt og naturligt i enhver behandlingssituation. Hvis man ser bort fra dem, som omtaler journaler og notater, er der alligevel mere end 70 % af alle respondenterne, der forbereder sig på en eller anden måde. Generelt set gør man forskellige ting blandt de spirituelle og de ikke-spirituelle.

104

Kap 7. Spiritualitet i behandlingspraksis

Blandt de ikke-spirituelle har det absolutte flertal ikke nævnt andet end praktiske forberedelser, som eksempelvis at læse journaler. Foruden disse nævner et fåtal (fem personer) meditation, medens et noget større antal forbereder sig mentalt på andre måder. En enkelt siger, at hun/han beder, og en enkelt åbner op for healingenergien. Det kendetegnende for de spirituelle er, at de forbereder sig ved at meditere. Det handler i flere tilfælde om meditation rettet mod den klient, de skal til at behandle. Samme fokusering på klienten kommer også til udtryk på andre måder. Nogle indstiller sig ”mentalt på den patient, der kommer”, andre fokuserer ”indad”, nogle centrerer eller koncentrerer sig, mens andre tuner ind. Alt i alt er det op mod 70 spirituelle, som på en eller anden måde koncentrerer sig om og fokuserer deres mentale energi på den klient, der er på vej. Denne fokusering på den kommende klient kan betragtes som del af et ritual. Det samme kan siges om andre typer af forberedelser. For eksempel at man renser sig og/eller lokalet, eller at man beder om ”hjælp og beskyttelse” fra Gud eller det åndelige. Nedenstående er nogle eksempler på, hvordan de spirituelle selv har beskrevet deres forberedelser. · ’Grounder’ mig selv, tager kontakt til ’kilden’, ’lytter’ i mit indre til de informationer jeg ’modtager’ om klienten. · Beder om hjælp fra lyset og beskyttelse mod negative energier indefra og udefra. · Drikker vand, hjertet centreres, vasker hænder. · Forbereder mig selv og gør rummet energimæssigt behageligt for klienten. · Gør mig stille – renser mig selv – beder om et godt udfald på behandlingen for klienten. · Indstiller mig mentalt på den patient, der kommer, slapper af. · Lufter ud, renser rummet, renser sindet, vasker hænder. · Meditation på klient og årsagerne bag problemerne. Bøn om hjælp og vejledning. · Mediterer, renser rummet, beder, åbner min kanal. · Renser mig/vasker hænder. Beder den åndelige verden om kærlighed, fred, lys, styrke, hjælp og beskyttelse. Visualiserer. · Stilhed, bøn til Gud. · Stiller ind på klienten. Tilkalder mine hjælpere. · Tuner ind på klient og gør mig stille. · Beder den åndelige verden om kærlighed, fred, lys, styrke, hjælp og beskyttelse.

Særlige handlinger efter en behandling Der er færre, som gør noget bestemt efter behandlingen end inden, men alligevel handler det om et stort flertal, omtrent tre af fire. Heller ikke i denne henseende er der signifikante forskelle mellem de spirituelle og de ikke-spirituelle (se tabel A: 30).

105

Krop, sind eller ånd

Også her siger et mindretal, hvoraf de fleste er ikke-spirituelle, at de skriver i journalen (omtrent 20 personer). I lighed med, hvad der blev sagt om forberedelserne inden behandlingen, er det højst sandsynligt, at der er betydeligt flere, som skriver i klientens journal efter behandling. Dette betragtes dog ikke som noget særligt, men som en selvfølge. Blandt de spirituelle er der mange, der nævner andre rituelle handlinger. Næsten halvdelen renser sig (40 personer), og for en dels vedkommende er det auraen, der renses (24 personer). Denne rensning sker ofte ved, at man vasker sine hænder i koldt vand, eller ved at man drikker koldt vand. Det vil sige, at den konkrete afvaskning af hænder også symbolsk er en renselse af det indre, et ritual. Det er dog ikke noget særegent for de spirituelle, for også blandt de ikke-spirituelle er der nogle, som renser sig. Endvidere er der spirituelle (syv personer), der takker enten de åndelige hjælpere eller universet (gud, kærligheden). Nedenfor findes andre eksempler på, hvordan spirituelle selv har formuleret, hvad de gør efter behandlingen. · ”Renser” mig med vand og strygninger af min aura. · Aura-rensning. · Kold afvaskning af hænder; afstryger min aura for dårlige vibrationer. · Lufter ud i rummet, renser min aura og vasker hænder. · Mediterer. · Opmærksomhed på åndedræt, centrering og tømme hovedet. · Renser min aura og renser mine hænder. · Renser rum for psykiske affaldsrester. · Rensning af mig selv og lokalet, ikke-fysisk rensning. · Takker mine åndelige hjælpere for deres assistance, vasker hænder, drikker vand. · Takker universet (=gud, kærlighed) for hjælpen. · Vasker hænder i koldt vand, renser aura. Renser med mellemrum healingrummets energier. · Vasker hænder, kropslig bevægelse, drikker vand, mental renselsesceremoni samtidig.

Meditation i forbindelse med behandling Foruden de åbne spørgsmål om, hvad man gør inden og efter en behandling, blev respondenterne også spurgt direkte, om de mediterer eller beder i forbindelse med behandlingen. Det siger en tredjedel, at gør de, hvilket passer godt sammen med det antal, der nævnte meditation eller lignende som en forberedelse til behandling. De bekræftende svar kommer frem for alt fra de spirituelle, hvoraf mere end halvdelen siger, at de mediterer, mens kun seks ikke-spirituelle siger det samme.

106

Kap 7. Spiritualitet i behandlingspraksis

Tabel 25. Meditation i forbindelse med behandling set i forhold til spiritualitetens betydning Spirituelle (n=86) Mediterer du i forbindelse med din behandling? Ja Nej Sum

54 46 100

Usikre (n=27)

18 82 100

Ikke-spirituelle (n=48)

13 88 101

Total

35 65 100

Kommentar: Pearson Chi-Square: 27, 2, 0.000

De opgivne grunde til, at man mediterer, er meget forskellige. Der findes dog en fællesnævner, nemlig at få kontakt med en form for transcendens. Det udtrykkes ved, at energien skal fokuseres/centreres, eller at man skal have forbindelse med energien. Andre begrunder meditationen med, at man ønsker at åbne op for, indstille sig på, få kontakt med, komme i harmoni med kærligheden, den indre lysverden, vejledere, den åndelige frekvens, Gud eller det højere selv. Der nævnes også formål som at opnå clairvoyant indsigt, at få kontakt med sig selv, finde ro og få Guds støtte. Hvordan nogle af de spirituelle selv udtrykte formålet med deres meditation, fremgår nedenfor. · ”Tuner ind” på klienten. · Behandlingen bliver bedre – jeg tager de rigtige beslutninger – mit helbred har det bedre. · For at bede om hjælp. · For at blive mere fokuseret/centreret. · For at centrere energien. · For at indstille mig på den åndelige frekvens. · For at opnå clairvoyant indsigt. · For at styrke forbindelsen til ’kilden’ og klienten. · Før og efter zoneterapibehandlingen for at sende gode vibrationer til klienten. · Holde kontakt til gud og klient. Jo mere ro, jo bedre kontakt. Behandling sker efter klientens behov. · Til healing for at indstille min energi til klientens energi og øge følsomheden.

Bøn i forbindelse med behandling? Halvdelen af respondenterne siger, at de beder i forbindelse med behandling, hvilket er klart flere end antallet, der mediterer. Hvordan denne divergens skal forklares, er ikke indlysende. I lighed med meditationen er det frem for alt spirituelle, der er tilbøjelige til at bede. Det gør intet mindre end to tredjedele, mens den tilsvarende andel blandt de ikke-spirituelle kun er en ud af fire.

107

Krop, sind eller ånd

Tabel 26. Bøn i forbindelse med behandling set i forhold til spiritualitetens betydning Spirituelle (n=86) Beder du i forbindelse med din behandling? Ja Nej Sum

69 32 101

Usikre (n=27) 36 64 100

Ikke- spirituelle (n=48) 25 75 101

Total (n=161) 50 50 100

Kommentar: Pearson Chi-Square; 26, 2, 0.000

Formålet med bønnen er for næsten halvdelen af de spirituelle at få hjælp. I de fleste tilfælde fremgår det ikke, hvorfra man søger hjælp, men i nogle tilfælde er det specificeret. Her nævnes Gud, Kristus, åndelige hjælpere, Lyset eller Kilden. Bønnen har også til tider en sammenhæng med energi. Enten fordi man gennem bønnen prøver at komme i kontakt med den højere energi, eller fordi bønnen kan fungere som en beskyttelse mod dårlig energi. Blandt det fåtal af ikke-spirituelle, som sagde, hvorfor de beder i forbindelse med behandlingen, nævnes også behovet for hjælp. For de ikke-spirituelle er det ikke noget, man gør regelmæssigt, men kun når klienterne er meget syge, eller når man slet ikke kan overskue, hvad der sker. Nedenunder er nogle eksempler på, hvordan de spirituelle selv formulerede grunden til, at de beder i forbindelse med behandlingen. · Altid i forbindelse med decideret healing for at få forbindelse med mit højere selv, min sjæl, åndelige hjælpere, Kristus. · Beder nogle gange om hjælp (lys) til at hjælpe klienten. · Beder om, at det højeste i mig er aktivt. · Beder lyset om hjælp og vejledning. · Det giver mig styrke og succes med behandlingen. · For at få Guds støtte til at hjælpe klienten bedst muligt. · For at få hjælp til at være opmærksom i nuet. · For at rette min energi mod klienten og få tilstrækkelig med energi. · For at styrke forbindelsen til ’kilden’ og klienten. · For at søge hjælp hos mine forfædre. · For at trække mere energi ned til patienten. · For optimal kontakt med den universelle lysforbindelse – GUD. · Fordi jeg tror, at med Guds hjælp vil behandlingen lykkes. · Føles godt at have det kosmiske/gudelige/lys/energi til stede som hjælper. · Højne energien, kan ikke lade være. · I mit indre – åbner for Guds lys, vilje og velsignelse.

108

Kap 7. Spiritualitet i behandlingspraksis

Spirituelle oplevelsers betydning for virket som behandler Spirituelle oplevelser har det store flertal af behandlerne haft mindst én gang. For flertallet er det heller ikke et spørgsmål om et enkelt tilfælde, idet to tredjedele har haft denne type oplevelser flere gange, ofte eller meget ofte. I sidste kapitel blev det vist, at denne slags oplevelser har været af stor betydning for den enkelte og hans/hendes spiritualitet (se s. 86). Her er spørgsmålet, om det er muligt at se nogen sammenhæng mellem denne type af oplevelser og den betydning, man tilskriver spiritualiteten i behandlingen. Indledningsvis kan man konstatere, at blandt de behandlere, som haft sådanne oplevelser, mener seks ud af ti, at oplevelserne har haft betydning for deres virke. Der findes også en direkte og signifikant sammenhæng mellem, hvor hyppigt man haft spirituelle oplevelser, og om man mener, at de har haft en betydning i behandlingen; jo oftere man har haft sådanne, desto større er sandsynligheden for, at man mener, at disse har haft en betydning i virket som behandler. Tabel 27. Betydning af spirituelle oplevelser i virket som alternativ behandler (Nej/Ja) set i relation til, hvor tit man har haft åndelige/spirituelle oplevelser (i procent)

Nej Ja Sum

Aldrig (n=3) 100 100

En enkelt gang (n=27) 74 26 100

Flere gange (n=78) 36 64 100

Ofte (n=15) 13 87 100

Meget ofte (n=13) 8 92 100

Ved ikke ) (n=3 100 100

Total (n=139) 41 59 100

Kommentar: Pearson Chi-Square: 32, 5, 0.000

En enkelt oplevelse af spirituel karakter har tilsyneladende ikke nogen afgørende betydning i denne henseende. Der er nemlig kun en ud af fire, der mener, at denne oplevelse har haft betydning i virket som behandler. Hvis man derimod har haft denne type af oplevelser mere end én gang, så mener tre ud af fire, at de har haft en sådan betydning. Generelt kan man videre konkludere, at hvis man har haft spirituelle oplevelser mere end en gang, så mener man, at spiritualiteten har en stor betydning i behandlingen. Intet mindre end 70% af dem, som haft denne type af oplevelser flere gange eller oftere, tilhører gruppen af spirituelle (se tabel 28). Set fra den modsatte vinkel har så mange som 85% af de spirituelle haft den aktuelle type af oplevelser flere gange eller oftere. Det tilsvarende tal blandt de ikke-spirituelle er 40%.

109

Krop, sind eller ånd

Tabel 28. Spiritualitetens betydning i behandlingen set i relation til, hvor tit man har haft åndelige/spirituelle oplevelser (i procent) Aldrig (n=22) Spirituelle Usikre Ikke-spirituelle Sum

14 18 68 100

En enkelt gang (n=27) 33 22 44 99

Flere gange (n=77) 60 17 23 100

Ofte (n=15) 93 0 7 100

Meget ofte Ved ikke (n=14) (n=7) 100 0 0 100

14 57 29 100

Total (n=162) 54 17 30 101

Kommentar: Pearson Chi-Square: 54, 10, 0.000

Af tabel 28 fremgår tydeligt, hvilken indflydelse mere end én spirituel oplevelse har på den betydning, man i dag tilskriver spiritualiteten i behandlingen. Forskellige behandlere fremhæver forskellige ting, når de beskriver denne betydning, men fælles for flertallet er dog, at disse oplevelser har ført til, at deres liv er blevet radikalt forandret. Afgørende for valget af at blive alternativ behandler Der findes dem, som mener, at disse oplevelser er den direkte grund til, at de i dag Er en del af mit liv, mit liv er en arbejder som alternative behandlere. De del af mine behandlinger, mine siger nemlig, at de spirituelle oplevelser behandlinger er en del af mit liv. har ”været med til at danne mit grundlag som behandler”, ”er årsagen til” eller ”selve incitamentet og fundamentet” for det nuværende arbejde, at de har ”vist mig den åndelige dimension og dermed antydet min livsopgave”, har givet ”mere tillid og mod, og vished for at det er det jeg skal arbejde med”, ”er med til at danne mit livssyn … der giver mig konkrete redskaber i mit arbejde” eller ”forårsagede at jeg blev alternativ behandler”. Ført til en bevidsthed om særlige evner Tæt sammenhængende med ovenstående er opfattelsen af, at man gennem oplevelHar givet mig kontakt til tidligere serne blev klar over, at man havde evner, ukendte evner og muligheder. som man tidligere var ubevidst om. Det kommer til udtryk ved, at oplevelserne har medført, at ”den healende kraft er blevet tydeligere for mig”, har gjort, at man fik ”øjnene op for evner som jeg havde fornemmelsen af at have, men ikke rigtig troede på”, har ”givet mig større sensitivitet” og en ”længsel efter at bruge mig selv ud fra min hjerteenergi”, har styrket ”mine intuitive evner” og har skabt en ”tro på at jeg kan hjælpe andre”.

110

Kap 7. Spiritualitet i behandlingspraksis

Et nyt verdensbillede En fornemmelse for/tro på at der Andre udtrykker oplevelsernes betydning er mere mellem himmel og jord ved at understrege, at deres verdensbillede end som så? Alt kan ikke bevises blev et andet, hvilket på sin vis er forudud fra naturvidenskaben. sætningen for deres nuværende virke som behandlere. Nu ved man, ”at der er ting, der ikke kan forklares”, at der er ”mere mellem himmel og jord”, ”en skjult verden”. Man er blevet klar over, at ikke alt kan forklares af naturvidenskaben, at der findes ”andre veje end (…) i normen”, ”andre dimensioner end den fysiske”. Man har haft en oplevelse af, at ens ”verdensbegreb (er blevet) udvidet”, hvilket blandt andet indebærer en overbevisning om, at der også ”findes energier der ikke kan måles/vejes”. Direkte betydning for behandlingen Daglig inspiration, vejledning og Spirituelle oplevelser har også en direkte livsenergi. Spirituelle/åndelige betydning i behandlingen. Disse oplevelvejledere viser sig og hjælper mig ser har gjort nogle bevidste om, at der finofte i dagligdagen. des åndelige/spirituelle vejledere, der direkte kan hjælpe under behandlingen, og hvis tilstedeværelse giver, som flere udtrykker det, en ro og en sikkerhed. Oplevelserne har haft den indvirkning på arbejdet, at man er blevet styrket i sin tro på en åndelig dimension i tilværelsen. Et holistisk syn Nødvendigheden af at kunne Andre pointerer sammenhængen mellem arbejde med sammenhængendisse oplevelser og deres syn på holisme. mellem krop, sind og ånd. Oplevelserne har ført til en anden bevidsthed om ”meget større sammenhænge end jeg ellers troede eksisterede”, og denne bevidsthed har medført et ønske om at ”arbejde med sammenhængen mellem krop, sind og ånd”. Også udtalelser om, at disse oplevelser har givet klarhed over, at ”mennesket er større end vi tror”, eller at mennesker er ”langt større end deres jeg”, hører til i denne gruppe. Større forståelse for andres oplevelser

Jeg er åben over for mine At man har haft denne type af erfaringer, klienters åndelighed. har også betydning for arbejdet som alternativ behandler ved, at det har givet en forståelse for mennesker, ”der oplever noget lignende”, og at man ”bruger dem (oplevelserne) som eksempler på hvad klienterne skal se efter”. Der findes også dem, som mener, at deres egne erfaringer har ført til en øget ydmyghed og sensibilitet i forhold til klienterne og deres oplevelser.

111

Krop, sind eller ånd

Åndelig eller spirituel vejledning Spirituel vejledning er en udtalt spirituel praksis. Den kan også fortolkes som et bevidst, eller ubevidst, forsøg på at overføre behandlerens egne trosforestillinger til klienterne. Intet mindre end to tredjedele har, i varierende grad, denne type af vejledning som en del af deres behandlinger. Det skal dog samtidig bemærkes, at det kun er 15%, der gør dette ofte eller altid. Tabel 29. Foretager du åndelig eller spirituel vejledning af klienterne i forbindelse med behandling? (I procent)

Nej, aldrig Ja, men sjældent Ja, nogle gange Ja, ofte Ja, altid Sum

Spirituelle (n=85) 11 19 42 15 13 100

Usikre (n=28) 43 32 25 0 0 100

Ikke-spirituelle Total (n=48) (n=161) 67 33 23 22 10 30 0 8 0 7 100 100

Kommentar: Pearson Chi-Square: 64, 8, 0.000

Det er ikke nogen overraskelse, at det frem for alt er blandt de spirituelle, vi finder dem, der giver denne type af vejledning. De, som gør det ofte eller altid, er nemlig alle sammen spirituelle, og blandt dem, der gør det nogle gange, er tre ud af fire spirituelle. Samtidig er de ikke-spirituelle dog ikke helt fremmede for denne type af praksis; en tredjedel af dem gør det sjældent eller nogle gange.

Klienternes opfattelse af spirituelle elementers tilstedeværelse i behandlingen Det er tidligere vist, at forholdsvis mange behandlere mener, at spiritualitet er af betydning i deres behandling, og ovenfor fremgik det, at to tredjedele af behandlerne foretager åndelig vejledning i det mindste af og til. Vi har ikke nogen mulighed for direkte at måle, i hvilken grad klienterne oplever tilstedeværelsen af en spirituel komponent i behandlingen. Behandlerne blev dog bedt om at skønne, hvor stor en del af deres klienter der synes, at behandlingen indeholder åndelige elementer (se tabel 30).

112

Kap 7. Spiritualitet i behandlingspraksis

Tabel 30. Svar på spørgsmålet: ”Tror du, dine klienter synes, din behandling indeholder åndelige elementer?”, set i forhold til spiritualitetens betydning i behandlingen. De, som ikke kunne svare på det sidste spørgsmål, er udelukket. (I procent) Spirituelle (n=77) Ingen af dem 3 Kun et mindretal 36 Halvdelen 9 De fleste 25 Alle eller næsten alle 27 Sum 100

Usikre (n=20) 30 60 0 10 0 100

Ikke-spirituelle (n=45) 53 42 0 4 0 99

Total (n=142) 23 42 5 16 15 101

Kommentar: Pearson Chi-Square:76, 10, 0.000

Der er stor overensstemmelse mellem at have en opfattelse af, at spiritualiteten er af betydning i behandlingen, og at vurdere, at en stor del af klienterne er klar over, at behandlingen indeholder åndelige elementer. Det er nemlig næsten udelukkende blandt de spirituelle, vi finder dem, der mener, at de fleste eller alle/næsten alle af deres klienter er bevidste om de åndelige elementer i behandlingen. Samtidig mener kun nogle få spirituelle, at ingen af deres klienter har denne opfattelse. Blandt de ikke-spirituelle behandlere er situationen den modsatte, mere end halvdelen af dem mener, at ingen af deres klienter synes, at der findes åndelige elementer i behandlingen.

Karakteristik af to forskellige grupper af behandlere Dette kapitel begyndte med en skelnen mellem tre grupper af behandlere, afhængigt af den vægt, de lagde på spiritualiteten i behandlingen. En gruppe er de ”spirituelle”, der mener, at spiritualiteten har meget stor, stor eller nogen betydning, samtidig med at de mener, at de spirituelle elementer absolut eller helst ikke kan undværes. De spirituelles modpol er de ”ikke-spirituelle”, der mener, at spiritualiteten har nogen, næsten ingen eller ingen betydning, samtidig med at de mener, at de spirituelle elementer kan undværes, eller at de ikke anvender nogen spirituelle elementer. Endelig er der gruppen af ”usikre”, der enten har meget divergerende holdninger til de to spørgsmål eller, og det er de fleste, ikke ved, om de spirituelle elementer kan undværes eller ej. De spirituelle og de ikke-spirituelle skal nu sammenfattende karakteriseres. Det skal ikke forstås på den måde, at alle, som tilhører en af de to grupper, deler alle de træk, som beskrives, men at det netop er en karakteristik. Der er ikke lavet en modsvarende karakteristik af de usikre, da denne gruppe er alt for lille til, at det kan være hensigtsmæssigt.

113

Krop, sind eller ånd

De spirituelle behandlere De spirituelle behandlere er dem, som mener, at spiritualiteten spiller en stor og afgørende rolle i deres behandlingsforløb. Med dette som udgangspunkt er det muligt at spore, hvilken betydning ”spiritualitet” egentlig har i deres bevidsthed. En del af spiritualiteten ligger i at have en tro enten på en højere magt/kraft/energi eller på en gud, der findes overalt. Samtidig synes gudsopfattelsen at være mere kompliceret end som så, da mange ikke kan angive en enkelt svarmulighed, men er nødt til at kombinere flere af de foreliggende muligheder for at kunne tegne et tilstrækkeligt nuanceret billede. En anden bestanddel i spiriDe spirituelle behandlere tualiteten er definitivt en tro på, at døden ikke karakteriseres af en tro på • en højere magt/kraft/energi er afslutningen, men at der kommer en • genfødsel fortsættelse i form af genfødsel. • paranormale fænomener Yderligere en del af spiritualiteten er at tro • forudsigelser på paranormale fænomener og på, at døde • at det har betydning, hvilket mennesker går igen. Det virkeligt karakterististjernetegn man er født i ske, i sammenligning med andre, er dog, at man tror på muligheden for gennem forudsigelser at få en viden om, hvad der skal ske senere i livet, samt at menneskets personlighed i høj grad er bestemt af det stjernetegn, man er født i. Andre træk ved denne gruppe er, at man deltager i spirituelle aktiviteter uden for Den danske Folkekirke mindst nogle gange om året, samt at man både beder og mediterer ofte. Det sidstnævnte gøres med et transcendent formål for øje, for eksempel at opnå kontakt med sit indre selv eller at opnå kontakt med en højere magt. Det spirituelle i at bede ligger primært i, at Vigtige begreber for de ens formål er at prise eller at takke en højere alternative behandlere magt og at opnå kontakt med en højere kraft, • Holisme – en helhed der men også i, at man søger at opnå kontakt omfatter altet med det indre selv og få evnen til at helbrede • Chakra og behandle andre. • Aura Begreb af betydning inden for spirituali• Clairvoyance teten synes at være holisme, kanalisering, • Chi (universel livsenergi) chakra, clairvoyance, chi, aura og karma. Den • Karma spirituelle betydning af holisme er, at • Kanalisering helheden er noget, som omfatter hele univer• Visualisering set eller altet. Energibegrebet har for mange en spirituel ladning, og behandlerne spiller selv en rolle i denne sammenhæng, da de kanaliserer energien eller aktiverer, afbalancerer og harmoniserer den. Endvidere

114

Kap 7. Spiritualitet i behandlingspraksis

kan det konstateres, at hverken kanalisering eller visualisering er almindelige praksisser, men spirituelle fænomener. Yderligere en bestanddel i spiritualiteten er enten at meditere eller at fokusere på den kommende klient. Desuden ses renselse af sig selv eller lokalet både inden og efter behandling som spirituelt. At meditere i forbindelse med behandling for at få kontakt med en transcendent størrelse er også en del af spiritualiteten. Endelig kan man konstatere, at oplevelser af en åndelig art konstituerer spiritualitet. De ikke-spirituelle behandlere Hvis man tilhører gruppen af ikke-spirituelle, er der stor sandsynlighed for, at man tror på en gud inde i mennesket. I denne gruppe findes endvidere en vis usikkerhed om, hvad der vil komme efter døden. Det viser sig ikke mindst ved, at man tror, at ”der findes noget efter døden, men jeg ved ikke hvad”. Den new ageKarakteristika for den ikke-spirituelle trosforestilling, som karakteriserer behandler denne gruppe, er frem for alt troen • Tro på en gud inde i mennesket på paranormale fænomener, om • Tro på ”noget” efter døden end den ikke er lige så udbredt her • Tro på paranormale fænomener som blandt de spirituelle. • Holisme – en helhed der omfatter At deltage i spirituelle aktivitemennesket ter uden for folkekirken er højst usædvanligt, og heller ikke meditation er noget, man normalt beskæftiger sig med. Derimod beder man mindst en gang om måneden. De få, som mediterer, har primært immanente formål med deres meditation såsom at modvirke stress eller at finde de nødvendige ressourcer til hverdagen. Et andet vigtigt formål er få kontakt med det indre selv. Begreberne kanalisering, chakra, clairvoyance, chi, aura og karma har ikke nogen betydning i de ikke-spirituelles praksis. Det har derimod holisme forstået som en helhed, der er begrænset til mennesket. Heller ikke energi, kanalisering eller visualisering fylder særlig meget i de ikke-spirituelles behandlingspraksis. De forberedelser, man gør inden en behandling, er frem for alt at læse journalen, og efter behandlingen at ajourføre samme.

115

Krop, sind eller ånd

Healing

116

Kap 8. Behandlingsevnen - medfødt, tillært eller givet af en højere magt?

Kap 8. Behandlingsevnen – medfødt, tillært eller givet af en højere magt? Det har tidligere fremgået, at en meget stor del af de alternative behandlere er personligt spirituelle. Desuden er det blevet klarlagt, at mange også lægger stor vægt på det spirituelle i behandlingen. I dette kapitel skal det diskuteres, hvordan den enkelte behandlers spiritualitet, eller ikke-spiritualitet, afspejles i, hvordan hun/han betragter sig selv og sine metoder i bestemte henseender.

Særlige evner Flertallet af de alternative behandlere mener, at de er noget særligt. Det vil sige, at de har særlige evner, der rækker ud over de almindeligt anerkendte sanser. Hvordan man betragter sig selv i den henseende, hænger nøje sammen med den opfattelse, man har af spiritualitetens betydning i behandlingen (se tabel 31). Tabel 31. Særlige evner, der rækker ud over de almindeligt anerkendte fem sanser, set i relation til spiritualitetens betydning i behandlingen (n=165) Spirituelle Usikre (n=87) (n=27) 85 37 10 33 5 30 100 100

Ikke-spirituelle (n=46) 26 59 15 100

Total

Flertallet af de spirituelle mener, at de har særlige Ja 60 evner. At have et sådant syn Nej 28 på sig selv er dog ikke noget, Ved ikke 12 der er forbeholdt denne Sum 100 gruppe. Intet mindre end en Kommentar: Pearson Chi-Square: 57, 4, 0.000 fjerdedel af de ikke-spirituelle mener nemlig det samme. Videre er det en kendsgerning, at hvis man mener, at man har særlige evner, benytter man dem i sin behandling. Det siger alle med undtagelse af én ikke-spirituel nemlig, at gør de. Hvilke evner er det da, man konkret hentyder til, når man siger, at man har særlige evner? Blandt de spirituelle er det dominerende svar clairvoyance eller synonymer derfor som klarsyn, klarhørelse og klarfølelse. Det nævnes af omtrent en tredjedel, og videre angiver omtrent en fjerdedel intuition. Betydningen af disse to begreber ligger tilsyneladende tæt på hinanden, idet en behandler siger, at klarsyn kan betragtes som ”en meget udviklet intuition”. Herudover er evner for healing og

117

Krop, sind eller ånd

evnen til at sanse energi hver især nævnt af cirka ti. Samtlige anførte evner kan mere eller mindre klart fortolkes som spirituelle evner. Andre særlige evner, som de spirituelle nævner, er: · Indfølingsevne. Blander forskellige behandlingsformer, alt efter hvor problemet ligger. · Jeg har vejledning. · Kan videregive højere energier, mærke energier, når jeg indstiller mig. · Kommunikerer med elementarverdenen. · Kontakt med hjælper – bruger mit tredje øje/indre øre. · Stor indfølingsevne samt sansning af spændinger. · Utrolig stor energi i fingrene.

Ingen af de ikke-spirituelle betegner deres særlige evner som clairvoyance eller med synonymer begreber, hvilket er en stor forskel i forhold til de spirituelle. Derimod nævnes intuition, evnen til healing og til at føle energier af flere i denne gruppe. Clairvoyance og klarsyn/-hørelse/-følelse er derfor noget, som behandlerne associerer med spiritualitet, og som de derfor betragter som spirituelle evner. En anden mulighed for at afgøre, om de aktuelle evner betragtes som spirituelle eller ej, er at undersøge, om der findes forskelle mellem, hvor stor en betydning de begreber, som i sidste kapitel viste sig at være spirituelt ladede, har i behandlingen for hhv. dem med særlige evner og dem uden. Holisme og chi er udeladt, da det allerede tidligere er vist, at de både kunne have en spirituel og en ikke-spirituel betydning. Tabel 32. Andel, der bruger det nævnte begreb i behandlingen, set i relation til, om man har særlige evner eller ej Det er tre til otte gange mere sandsynligt, at man bruger de aktuelle begreber i behandlinKanalisering 47 33 gen, hvis man har særlige evner, Chakra 71 53 end hvis man ikke har. Det er Clairvoyance 51 33 også i de fleste tilfælde muligt at Aura 60 42 koble begreberne med bestemte Karma 38 26 evner; enten clairvoyante evner, evnen til at kanalisere, evnen til at læse aura eller evnen til at føle energier/chakraer. Da det tidligere er sandsynliggjort, at disse begreber har en spirituel ladning, bliver det her yderligere understreget, at det, behandlerne betragter som særlige evner, er af spirituel natur. Særlige evner

(n=ca. 93)

118

Ikke særlige evner/ved ikke (n=ca. 62) 13 29 6 16 10

Total

Kap 8. Behandlingsevnen - medfødt, tillært eller givet af en højere magt?

Hvorfra kommer behandlingsevnen? Ovenfor er det blevet vist, at en stor del, ikke mindst blandt de spirituelle, mener, at de har særlige evner. Hvorfra kommer da disse evner? Svaret på det spørgsmål har også en betydning for, hvordan de aktuelle evner skal betragtes. Tabel 33. Andel, der er helt/delvist enig i fire udsagn om forudsætningerne for behandling, set i forhold til spiritualitetens betydning i behandlingen Spirituelle (n=ca. 82) Alene medfødte evner Medfødte evner, gradvist udviklet Alene tillærte evner Højere magt eller kraft

Usikre (n=ca. 26)

21

11

81 20 54

62 42 20

Ikkespirituelle (n=ca. 44) 14 37 57 11

Total (n=ca.155) 18 66 35 36

Blandt de, som mener, at deres behandling ikke indeholder nogen spirituelle elementer (de ikke-spirituelle), har mere end halvdelen et meget pragmatisk syn på deres evners oprindelse. De er simpelthen noget, man har lært, ikke noget, man haft med fra fødslen, eller noget, der er kommet fra en højere magt/kraft. Dette er helt naturligt, eftersom en stor del af denne gruppe ikke mener, at de har evner ud over de almindeligt anerkendte fem sanser. Med hensyn til opfattelsen af evnernes oprindelse adskiller de ikke-spirituelle sig tydeligt fra de spirituelle, idet omtrent halvdelen af de sidstnævnte mener, at de evner, de benytter i behandlingen, er givet af en højere magt eller kraft, altså nogenlunde samme andel, som blandt de ikke-spirituelle mener, at evnerne er noget tillært. Næsten alle de spirituelle og halvdelen af de ikke-spirituelle mener samtidig, at deres evner er medfødte. Flertallet mener dog ikke, at evnerne har været uforandrede siden fødslen, men at de gradvist er blevet udviklet. Blandt dem, som mener, at deres evner er givet af en højere magt (hovedsageligt spirituelle), mener næsten samtlige, at evnerne er medfødte og derefter udviklet. Dette burde betyde, at de evner, de har, i grunden er givet til dem af en højere magt ved fødslen, og at de derefter er blevet udviklet til det, de er i dag. Den opfattelse, at ens evner er tillærte, adskiller sig på en radikal måde fra de andre opfattelser. Hvis man betragter sine evner på den måde, har man samtidig en tendens til at mene, at de hverken er medfødte, medfødte og gradvist udviklet eller givet af en højere magt. De tre sidstnævnte opfattelser danner på den anden side en enhed. Hvis man er helt/delvist enig i én af opfattelserne, tenderer man således samtidig til at være helt/delvist enig i de andre to.

119

Krop, sind eller ånd

Behandlerens rolle i forhold til klientens Uanset om man er spirituel, usikker eller ikke-spirituel, er man generelt enig i, at klienten selv har en afgørende betydning i forhold til sin helbredelse, og at behandlerens rolle er sekundær. De to mest ”populære” svarmuligheder til spørgsmålet om behandlerens rolle i behandlingen er nemlig dels, at behandleren mobiliserer energier/kræfter, som allerede findes hos klienten, dels at behandleren gør klienten i stand til at kurere sig selv. I begge tilfælde er opfattelsen den, at den egentlige helbredende kraft findes hos klienten selv – behandlerens opgave er begrænset til at skabe de rette forudsætninger for helbredelsen. En af disse to opfattelser har intet mindre end to tredjedele af alle behandlere. Tabel 34. Behandlerens egen rolle i behandlingen set i forhold til spiritualitetens betydning (i procent) Spirituelle Usikre (n=87) (n=28) Jeg fungerer som medium mellem ydre kræfter/energier og klienten. Jeg kanaliserer egne kræfter/energier over til klienten. Jeg mobiliserer klientens egne indre kræfter/energier. Jeg skaber balance i klientens kræfter/energier. Jeg gør klienten i stand til at kurere sig selv. Klienten kureres uden egen indsats ved min behandling alene. Andet. Sum

25 0 34 17 32 1 9 118

4 0 39 32 18 0 11 104

IkkeTotal spirituelle (n=48) 2 15 0 0 42 38 25 22 33 30 8 2 17 12 127 119

I den tredje mest populære svarmulighed er klienten blevet reduceret til et objekt for behandleren. Her handler det nemlig om, at behandleren skaber balance i klientens kræfter/energier, men kræfterne/energierne findes stadig i klienten. Dette har en femtedel af alle svaret. Helt at fratage klienten en rolle i helbredelsen er derimod meget sjældent. Kun enkelte siger således, at klienten kureres uden egen indsats, og ingen siger, at helbredelsen skyldes, at behandleren kanaliserer egne kræfter/energier over til klienten. Den mest markante forskel mellem de spirituelle og de ikke-spirituelle med hensyn til, hvordan man betragter sin rolle i denne henseende, viser sig i reaktionerne på udsagnet om, at behandleren fungerer som medium mellem ydre kræfter/energier og klienten. Denne selvopfattelse har en fjerdedel af de spirituelle, medens det kun er tilfældet for én af de ikke-spirituelle. At have dette synspunkt er helt tydeligt et tegn på, at man er spirituel. De behandlere, som ikke var tilfredse med de præsenterede svarmuligheder, fik lejlighed til selv at beskrive deres rolle i behandlingen. Blandt de spirituelle siger man blandt andet:

120

Kap 8. Behandlingsevnen - medfødt, tillært eller givet af en højere magt?

· Gennem min kontakt med energier mobiliseres klientens egne ressourcer optimalt set på alle planer. · Jeg fungerer som instrument, så klienten kan kurere sig selv. · Jeg skaber rammerne. Klienten kurerer sig selv. Jeg er der, hvis han/hun har brug for hjælp. · Ordinerer et lægemiddel, der aktiverer patientens selvhelbredende kræfter. · Skaber bevidst kontakt til Gud og Guds evige livskilder, fx solen. · Støtter/vejleder klienten i den proces, det er at ændre kostvaner. · Åbner op for en højere bevidsthed og lader den komme i kontakt med klientens egne indre kræfter.

Og blandt de ikke-spirituelle siger man blandt andet:

· Det gælder om, at klienten bliver selvstyrende og kan finde sin egen vej. · Jeg arbejder mest med jeg-støttende terapi. Relations- og oplevelsesterapi (krop/gestalt). · Jeg skaber mulighed for, at klienten kan tage vare på sit eget liv og helbred. · Kombination af min behandling, klientens egen indsats i form af øvelser og egen indsigt samt ydre energier. · Kontakt, samtale, mødet, erkendelse og analyse af bevidsthed på forbindelse ml. sprog-krop og handling. · Lægelig vejledning.

Grunden til, at man begyndte som alternativ behandler Begrundelserne for, at man tog beslutningen om at blive alternativ behandler, er mange og meget forskellige. Alligevel går nogle grunde igen, uanset om man er spirituel eller ikke-spirituel. Den almindeligste er, at man på sin egen krop har erfaret, at det virker. Det har op mod halvdelen inden for begge grupper svaret. Den anden er, at man ønskede et arbejde, der har forbindelse med selvudvikling. Denne mulighed angav omtrent en tredjedel af alle. Den tredje er, at man har læst litteratur om emnet, hvilket godt og vel en femtedel inden for hver gruppe har nævnt. Begge grupper angiver også som grund, at man ikke var tilfreds med den etablerede lægevidenskab, hvilket gør sig gældende for hhv. en tredjedel af de spirituelle og en fjerdedel af de ikke-spirituelle. Der findes dog også bevæggrunde, der frem for alt har haft betydning for enten den ene eller den anden type af behandlere. De spirituelle har i større udstrækning end de ikke-spirituelle begrundet valget med, at man opdagede sine egne særlige

121

Krop, sind eller ånd

evner for at helbrede (hhv. 36% og 17%), og at man fik en åbenbaring eller indsigt (hhv. 15% og 2%). På den anden side er det en meget større andel blandt de ikkespirituelle, der fik interesse for alternativ behandling gennem deres arbejde. Det har nemlig en femtedel af de ikke-spirituelle sagt, sammenlignet med nogle få spirituelle (se i øvrigt tabel A: 34). Heller ikke her var alle tilfredse med de præsenterede svarmuligheder og formulerede derfor selv, hvad man så som grund til beslutningen om at arbejde som alternativ behandler. Blandt de spirituelle udtrykte man sig blandt andet som følger: · Andre clairvoyante gjorde mig opmærksom på mine evner. · Arbejdsskade fra job som centersygeplejerske i Dansk Røde Kors fik mig i lang psykisk krise, blev start på ny epoke. · Det giver livet mere mening. · Eget firma lukkede. Fik lyst til at blive zoneterapeut og senere akupunktør. · Et fag der kombinerer filosofi og håndværk. · Føler mig som udforsker af egne, andres, Guds muligheder for at leve i enhed med hendes/hans børn. · Har altid troet, at der var noget andet og større end piller. · Indre trang/længsel. · Jeg læste psykologi og følte hele tiden, at der manglede noget, og begyndte at søge. · Kendte en, som var uddannet, og blev inspireret af det. · Var utilfreds med at blive affejet af det etablerede lægesystem.

Og blandt de ikke-spirituelle udtrykte man sig blandt andet på denne måde: · Blev overbevist om, at det tit var mere effektivt end recept-blok medicin. · Interesse for gymnastik og kroppens funktion. · Jeg var i dyb eksistentiel krise og fik ikke hjælp fra den etableret lægevidenskab. · Min datter modtog behandling, og jeg erfarede, det virkede. · Via min interesse for udvikling.

Grundlag for behandlingen Hvad angår grundlaget for behandlingen, er man inden for de to grupper af behandlere kun enige om en ting, som samtidig er af betydning for mange. Syv ud af ti mener nemlig, at en viden om sammenhængen mellem fysiske og psykiske processer er baggrunden for deres behandling. Det kan ses som udtryk for et begrænset, ikke-spirituelt holistisk syn. I denne sammenhæng bør det huskes, at der blandt svarmulighederne ikke fandtes andre udtryk for holisme.

122

Kap 8. Behandlingsevnen - medfødt, tillært eller givet af en højere magt?

Tabel 35. Hvilke grundsten bygger dine behandlingsmetoder på? (I procent) Spirituelle (n=87) En særlig åndelig eller spirituel indsigt Viden om fysiske processer Viden om psykiske processer Viden om sammenhængen mellem fysiske og psykiske processer Viden om energier og vibrationer Intuition Naturvidenskabelig viden Sum

36 17 20 69 56 62 14 274

Usikre (n=28) 7 32 39 82 32 32 50 274

Ikkespirituelle (n=48) 6 44 48 71 10 35 27 241

I øvrigt lægger de ikke-spirituelle klart større vægt end de spirituelle på viden om fysiske processer, viden om psykiske processer og naturvidenskabelig viden. På den anden side mener en betydeligt større del af de spirituelle, at grundlaget for dem er intuition, viden om energier og vibrationer samt en særlig åndelig viden eller spirituel indsigt. Dette indebærer, at de ikke-spirituelle er klart overrepræsenterede blandt dem, som mener, at baggrunden for deres behandling er etableret videnskab, hvad enten det handler om fysiologi, psykologi eller naturvidenskab. Det er også ganske naturligt i betragtning af, at de netop er ikke-spirituelle. På den anden side mener de spirituelle, at deres behandling har sin baggrund i ting, som ikke er videnskabeligt accepterede, og som desuden har en spirituel ladning, for eksempel energier/vibrationer, intuition eller eksplicit en åndelig/spirituel indsigt.

Sammenfatning Et kendetegn for de spirituelle er, at de betragter sig selv som noget særligt, idet 85% mener at besidde evner ud over de almindeligt anerkendte fem sanser. Da de spirituelle er totalt dominerende blandt dem, der mener at have denne type af evner, er det noget, som blandt behandlerne associeres med spiritualitet. Hvis man har de aktuelle evner, så benyttes de også i behandlingen. Dette understreger yderligere, at det handler om noget, som man betragter som spirituelle evner, da de spirituelle behandlere er defineret ud fra, at de bruger spirituelle elementer i behandlingen, og at disse elementer også betragtes som uundværlige. Clairvoyance er den evne, som tydeligst betragtes som spirituel, men den samme karakter synes desuden healingevner og evnen til at føle energier at have. Andre evner, som associeres med spiritualitet, er evnen til at kanalisere og evnen til at læse aura og til at føle chakraer. Behandlerens egen rolle i behandlingen er generelt reduceret i forhold til klientens rolle. For to tredjedele er det nemlig klienten, som har den store betydning. Klien-

123

Krop, sind eller ånd

ten har indre kræfter/energier, som behandleren skal mobilisere med det formål, at klienten skal kunne helbrede sig selv. I disse henseender findes der ingen tydelige forskelle mellem de spirituelle og de ikke-spirituelle. Det er der til gengæld i høj grad, når det drejer sig om den selvopfattelse, hvor det spirituelle aspekt er eksplicit. Det er nemlig kun spirituelle (med to undtagelser), der mener, at de fungerer som medium mellem ydre kræfter/energier og klienten. Udtrykt på en anden måde ser en fjerdedel af de spirituelle deres rolle på den måde.

124

Kap 9. Er alternativ behandling new age?

Kap 9. Er alternativ behandling new age? Af indledningen til denne bog fremgik det, at den primære grund til, at den alternative behandlingsverden blev genstand for en undersøgelse inden for et projekt, der har til formål at afdække religiøsiteten i dagens Danmark, var antagelsen af, at der fandtes overlapninger mellem denne verden og det, som benævntes new age. New age er da betragtet som en størrelse i den senmoderne tid, som indbefatter en ny type af spiritualitet, som det ikke er muligt at indplacere i et konventionelt skema med organiserede religiøse grupperinger. I dette kapitel vil jeg først præsentere nogle kendetegn for new age, dels hvad angår trosforestillinger/praktikker, dels, og ikke mindst, hvad angår holdninger, og derefter se, om det er muligt at genfinde disse i den alternative behandlingsverden. Derefter vil jeg tage udgangspunkt i personer, som på forskellige måder er forbundet med new age-miljøet, og undersøge, i hvilken grad behandlerne kender/er påvirket af dem. En lignende fremgangsmåde vil blive brugt i forhold til nogle begreber forbundet med new age.

New age Den engelske sociolog/antropolog Paul Heelas er den første, som undersøger new age fra et sociologisk perspektiv. En måde at anskue new age på er at følge hans indfaldsvinkel i The New Age Movement (1996). Ifølge Heelas er selvspiritualiteten det afgørende kendetegn. Det drejer sig om at erfare Selvet, hvilket indebærer, at man også erfarer Gud, Kilden, Kristus-bevidstheden, eller hvilken betegnelse man nu bruger. Man skal altså bevæge sig ind i sit eget indre, hvis man vil finde det guddommelige. Det er det grundlæggende, men der findes også andre karakteristika. Et er selvautoritet, hvilket indebærer, at man kun accepterer det, som ens egen erfaring eller intuition har sagt er rigtigt. Dermed tager man afstand fra ydre, gængse autoriteter som traditionel videnskab, traditionel religion eller samfundets normer som helhed. Et andet kendetegn er selvetik, det vil sige, at det er individet selv, som fungerer som kilde til vejledning med hensyn til beslutninger og valg i hverdagen. Det fører frem til yderligere et kendetegn, nemlig selvansvarlighed. Det er kun individet, der har ansvaret for sit eget liv, og det medfører, at man generelt insisterer på at have evnen til at trække på den indre spiritualitet med det formål at forbedre sit helbred,

125

Krop, sind eller ånd

sin velstand og sine relationer. Den anden side heraf er, at man ikke skal forsøge at tage ansvar for andre. Yderligere to kendetegn ifølge Heelas er frihed og perennialisme. Friheden drejer sig om frihed fra fortiden, frihed fra det traditionelle og frihed til at leve et liv, der giver udtryk for det genuint menneskelige. Man er imod traditioner og deres trossætninger, doktriner og moralkodekser. Samtidig bygger man gerne på traditioner – fra shamanistiske til buddhistiske. Det kan virke som et paradoks, hvilket dog kan forklares med, at man er perennialister. Det indebærer nemlig, at man bestræber sig på at gå bag om de religiøse traditioner, gå bag om forskellene mellem religioner med det formål at finde frem til den indre esoteriske kerne.82

Trosforestillinger og praktikker Tidligere er der gjort rede for de trosforestillinger og praktikker, man har blandt de alternative behandlere i Århus Kommune. Spørgsmålet er, om disse kendetegn også gælder new age.83 Ligesom tidligere skelnes der mellem spirituelle, usikre og ikkespirituelle behandlere, afhængigt af synet på spiritualitetens betydning i behandlingen. Tilhørsforholdet til disse grupperinger viste sig at have stor betydning med hensyn til de trosforestillinger og praktikker, der blev undersøgt. Derfor vil jeg også her tage mit udgangspunkt i denne forskel, dog begrænser jeg mig til at diskutere forskellene mellem ydergrupperne, de spirituelle og de ikke-spirituelle. Både troen på en upersonlig højere magt/kraft/energi, troen på en gud, som er til stede overalt i naturen, og troen på en gud, der nærmere findes i end uden for mennesket, er trosforestillinger, der er kendetegnende for new age. Disse gudsopfattelser har også mange behandlere (se s. 91). Mønstret er dog ikke entydigt. De spirituelle er nemlig overrepræsenterede blandt dem, som har de to førstnævnte opfattelser, medens de ikke-spirituelle er overrepræsenterede i forhold til den sidstnævnte. Kendetegnede for new age, hvad angår det, der sker efter døden, er troen på genfødsel (reinkarnation). Denne tro er også meget udbredt inden for den undersøgte gruppe, men primært blandt de spirituelle behandlere, hvor næsten tre fjerdedele har denne tro, mens den tilsvarende andel blandt de ikke-spirituelle er en fjerdedel (se s. 92). Det, som tidligere er blevet benævnt ”new age-trosforestillinger”: troen på, at man gennem forudsigelser kan få viden om sin fremtid, troen på astrologi, troen på paranormale fænomener og troen på, at døde mennesker kan gå igen, er generelt meget udbredte blandt de alternative behandlere. Men i lighed med troen på reinkarnation er det en klart større del af de spirituelle end de ikke-spirituelle, som har disse trosforestillinger. Blandt de førstnævnte tror mellem 70% og 100 % mere eller mere definitivt på disse forestillinger, medens denne andel er omtrent 30 procent point lavere blandt de ikke-spirituelle (se s. 93). At bede er en traditionel religiøs og kristen praktik, medens meditation er en ikke-traditionel praktik, som fylder meget inden for new age. Hvis man betragter

126

Kap 9. Er alternativ behandling new age?

meditation mindst en gang om ugen som et tegn på et tilhørsforhold til new age, kan man sige, at halvdelen af de alternative behandlere er en del af new age. Men også i dette tilfælde er de spirituelle tydeligt overrepræsenterede (se s. 93), samtidig med at de har andre formål med deres meditation end de ikke-spirituelle. Førstnævnte har nemlig i en meget højere grad ”transcendente” formål med deres meditation i den forstand, at de primært søger kontakt med størrelser uden for det egentlige Jeg, mens de ikke-spirituelle primært bruger meditation med det formål at forbedre deres verdslige tilværelse. Man kan konkludere, at de alternative behandleres trosforestillinger og praktikker for en stor dels vedkommende stemmer overens med new age. Det gælder frem for alt gruppen af spirituelle, hvor spiritualiteten har stor betydning i praksis, men forholdsvis mange af de samme trosforestillinger og praktikker er også til stede blandt de øvrige behandlere.

Et miljø præget af individualisme Spørgsmålet er, om det er muligt at finde den type af individualisme, som ifølge Heelas (se ovenfor) kendetegner new age, inden for den alternative behandlingsverden. Hvis det skal være meningsfyldt at tale om behandlerne som en særlig størrelse, er det desuden nødvendigt at påvise, at denne individualisme i væsentlig højere grad findes blandt dem end i befolkningen generelt. En sådan sammenligning kan også foretages, da et tilfældigt udvalg af befolkningen tidligere har besvaret de spørgsmål, som her er brugt med henblik på at måle denne individualisme. Det handler dog ikke om et dansk udvalg, men om et tilfældigt udvalg af den svenske befolkning.84 De alternative behandleres holdninger til individualisme Generelt giver behandlerne udtryk for en høj grad af individualisme, idet de stort set er enige i de udsagn, som de her blev præsenteret for (se tabel 36). Kun i ét tilfælde er under halvdelen helt/delvist enige, og det er i forhold til udsagnet: ”Alle, som ønsker det, har mulighed for at få succes og rigdom”. Her er meningerne meget delte. Behandlerne er fordelt i tre lige store grupper, en som er enig, en som er uenig, og en som ikke kan tage stilling til udsagnet. Noget lignende ses ikke i forhold til de andre udsagn, hvor et flertal konsekvent er enige. En særdeles stor overvægt af enige (helt/delvist) er der i forhold til fire udsagn, hvor denne gruppe udgør intet mindre end fire ud af fem behandlere (markeret med fed i tabel 36). Trods den store tilslutning til alle disse udsagn er der alligevel ét, som afviger fra de andre, idet mere end fire ud af fem er helt enige. Det er udsagnet: ”Man kan være religiøs uden at gå til gudstjeneste eller tro på bestemte dogmer”. Den næsten totale tilslutning til dette udsagn viser tydeligt, at de alternative behandlere i religiøs henseende ser det som noget selvfølgeligt at stå frit i forhold til de etab-

127

Krop, sind eller ånd

lerede religioner. At deltage i gudstjeneste eller at tro på bestemte dogmer er ifølge dem slet ikke nogen forudsætning for at være religiøs. I den henseende giver de alternative behandlere således tydeligt udtryk for en aftraditionalisering i den forstand, at individets religiøsitet ikke skal være bundet af den traditionelle religions former og indhold. Tabel 36. De alternative behandleres holdninger til påstande, der giver udtryk for individets egen ansvarlighed (i procent; de udsagn, hvor mere end 80% er helt/delvist enige, er markeret med fed) Helt enig a) Selvrealisering er noget, alle mennesker bør stræbe efter (n=164) b) Mennesker er i dag alt for afhængige af forskellige typer hjælp fra samfundet (n=163) c) Hvis man tænker positivt, udvikles livet i den retning, man ønsker det (n=164) d) Ethvert individ har ansvaret for og muligheden for at forandre sit liv (n=163) e) Man kan være religiøs uden at gå til gudstjeneste eller tro på bestemte dogmer (n=166) f) Man skal ikke prøve at tage ansvar for andres liv, idet enhver selv er ansvarlig for sit liv (n=166) g) Alle, som ønsker det, har mulighed for at få succes og rigdom (n=165) h) Forskellige traditioner kan være til hinder for, at et individ kan udfolde sit iboende potentiale (n=166) Gennemsnit

Delvist Hverken Delvist enig enig eller uenig uenig

Helt Kan uenig ikke svare

36

29

21

7

4

2

17

38

27

11

3

5

20

57

15

6

1

1

46

42

7

3

1

1

83

13

1

1

1

2

45

36

8

8

2

2

12

18

32

16

18

4

42 38

40 34

11 15

4 7

1 4

2 2

Et udsagn berører direkte og eksplicit traditionens rolle, nemlig at ”forskellige traditioner kan være til hinder for, at et individ kan udfolde sit iboende potentiale”. Det er lidt mere end fire ud af fem enige i, med en ligelig fordeling mellem helt og delvist enige. Til forskel fra det ovenfor diskuterede handler det her om traditioner generelt og deres negative virkning. Behandlerne inkluderer tydeligvis, og meget naturligt, religiøse traditioner i størrelsen ”traditioner”. Der er nemlig en klar sammenhæng mellem på den ene side holdningen til traditioner generelt og på den anden side holdningen til religiøse traditioner. Blandt dem, der er helt enige i, at traditioner kan være til hinder for individets udfoldelse, er ni ud af ti også helt enige i, at man kan være religiøs uden at tro på dogmer eller gå til gudstjeneste. En første konklusion bliver derfor, at behandlerne i høj grad er kendetegnet ved at have en nega-

128

Kap 9. Er alternativ behandling new age?

tiv holdning til traditioner, herunder de religiøse. En sådan holdning er, ifølge Heelas, også kendetegnende for new age. Der er endnu to påstande, hvor et stort flertal (over 80%) er enige (helt/delvist). Det er: ”Ethvert individ har ansvaret for og muligheden for at forandre sit liv” og ”Man skal ikke prøve at tage ansvar for andres liv, idet enhver selv er ansvarlig for sit liv”. Disse to udsagn måler egentlig det samme, individets selvansvarlighed. Det første er positivt formuleret, medens det andet er negativt formuleret. At det drejer sig om to forskellige måder at udtrykke en og samme holdning på, viser sig ved, at svarene på de to spørgsmål stemmer godt overens. Hvis man er helt enig i det ene udsagn, er man for næsten hundrede procents vedkommende i det mindste delvist enig også i det andet. Heraf kan man drage den konklusion, at en høj vurdering af selvansvarlighed, som er et kendetegn for new age, også i meget høj grad er et kendetegn for de alternative behandlere. Til forskel fra påstanden om muligheden for at være religiøs uden at gå til gudstjeneste, hvor det store flertal var helt enige, er der i de to sidstnævnte tilfælde omtrent lige mange, som har erklæret sig helt enige og delvist enige. Disse udsagn, hvor frem for alt det negativt formulerede giver udtryk for en radikal selvansvarlighed, synes at være væsentligt sværere at bejae end det, som omhandlede religiøs selvansvarlighed. Det kan dog bemærkes, at næsten en tredjedel af samtlige behandlere alligevel er helt enige i begge påstande, og at tre fjerdedele er helt eller delvist enige. Til trods for de forholdsvis radikale formuleringer er det således en betydelig andel af de alternative behandlere, der bekræfter generel selvansvarlighed, hvilket indikerer, at i det mindste de pågældende er tæt på eller en del af new age i denne henseende. Er alternative behandlere mere individualistiske end andre? De alternative behandlere er som vist i meget høj grad enige i de fire udsagn, som har fokus på hhv. traditionens rolle og selvansvarlighed. Spørgsmålet er, om det er en afspejling af holdninger, som findes generelt i samfundet, eller om det er holdninger, som er kendetegnende for den alternative behandlingsverden. Antydningen af et svar finder man i tabel 37.

129

Krop, sind eller ånd

Tabel 37. De alternative behandleres holdninger til fire udsagn sammenlignet med holdningerne blandt et udvalg af den svenske befolkning (i procent) HELT ENIG Alternative Svensk behandlere85 udvalg Man kan være religiøs uden at gå til gudstjeneste eller tro på bestemte dogmer. Forskellige traditioner kan være til hinder for, at et individ kan udfolde sit iboende potentiale. Ethvert individ har ansvaret for og muligheden for at forandre sit liv. Man skal ikke prøve at tage ansvar for andres liv, idet enhver selv er ansvarlig for sit liv.

DELVIST ENIG Alternative Svensk behandler udvalg

85

39

14

42

42

10

41

39

47

26

43

51

46

13

36

27

Først kan man konstatere, at de alternative behandleres holdninger i én henseende er en afspejling af mere generelle holdninger. Den holdning, som er mest udbredt i befolkningen (det vil sige den om religiøsitet og gudstjenestebesøg), er nemlig også den mest udbredte blandt behandlerne, og den holdning, som er mindst almindelig i befolkningen (det vil sige, at man ”ikke (skal) prøve at tage ansvar for andres liv”), er også den mindst almindelige blandt behandlerne. I en anden henseende er der betydelige forskelle, hvilket indikerer, at den alternative verden er en særlig størrelse. I forhold til samtlige fire udsagn er behandlerne nemlig klart mere definitive i deres holdninger, det vil sige, at de i meget højere grad er helt enige. Det er særligt tydeligt for udsagnet om traditionens negative rolle og udsagnet om, at man ikke skal tage ansvar for andres liv, hvor fire gange så mange af behandlerne som i den almindelige befolkning er helt enige. Yderligere en forskel findes i forhold til de to påstande om individets selvansvarlighed. Blandt behandlerne er en lige stor andel helt enig i begge påstande. Blandt det tilfældige udvalg er derimod en dobbelt så stor andel helt enige i det positivt formulerede udsagn som i det negativt formulerede. Den konklusion, man kan drage af disse resultater, er, at negative holdninger til traditioner og positive holdninger til individets selvansvarlighed er udbredte blandt betydelige dele af befolkningen generelt. Samme holdninger er, ikke desto mindre, udbredte blandt en klart større del af de alternative behandlere. Det er naturligvis en vigtig ting at notere, men en anden forskel er alligevel af større betydning. Behandlerne er nemlig meget mere overbeviste om rigtigheden af disse udsagn end den generelle befolkning, idet mange er helt enige. Det er en indikation af, at de alternative behandlere i væsentlig grad kan betragtes som en del af new age. Paul Heelas siger nemlig i sin bog The New Age Movement (1996), at new age kan betragtes som en radikalisering af strømninger, som findes i kulturens hovedstrømning.

130

Kap 9. Er alternativ behandling new age?

Opfattelsen af individets selvansvarlighed findes i brede lag af den almene befolkning, men man er ikke helt overbevist om rigtigheden af udsagnet og tenderer derfor til kun at være delvist enig. Selvrealisering og positiv tænkning Indtil videre har vi primært beskæftiget os med de fire udsagn, som mindst 80% af behandlerne er enige i, helt eller delvist. To af disse drejer sig om holdningen til traditioner og to om holdningen til individets selvansvarlighed. Der er dog flere af de præsenterede udsagn, som en stor del er enige i, nemlig udsagnene: ”Hvis man tænker positivt, udvikles livet i den retning, man ønsker det” og ”Selvrealisering er noget, alle mennesker bør stræbe efter”. På trods af at en stor del af behandlerne erklærer sig enige (hhv. 77% og 65%), adskiller resultaterne sig alligevel fra de foregående. Forskellen ligger i, at det er en mindre andel, der er helt enige i de sidstnævnte end i de fire øvrige. Da begge disse udsagn giver udtryk for synspunkter, som traditionelt har været betragtet som kendetegnende for new age-miljøet, er det slående, at ikke flere er helt enige. Udgangspunktet for vores undersøgelse var jo, som det er blevet sagt flere gange, at den alternative behandlingsverden er tæt forbundet med new age. Tabel 38. De alternative behandleres holdninger sammenlignet med holdningerne blandt et udvalg af den svenske befolkning (i procent) HELT ENIG Alternative Svensk behandlere86 udvalg Selvrealisering er noget, alle mennesker bør stræbe efter. 37 29 Hvis man tænker positivt, udvikles livet i den retning, man ønsker det. 20 18

DELVIST ENIG Alternative Svensk behandlere udvalg 30 47 57

58

Mens en stor del af behandlerne er enige i disse to påstande, har en lige så stor (i forhold til positiv tænkning) eller en større (i forhold til behov for selvrealisering) andel af det tilfældige udvalg samme mening. Antagelsen af, at disse synspunkter skulle være mere almindelige i behandlergruppen end i befolkningen som sådan, afkræftes hermed. Da de to aktuelle udsagn er kendetegnende for new age, kunne konklusionen blive, at en stor del af den almene befolkning er en del af new age. En sådan konklusion ville dog indebære, at begrebet ”new age” mistede al egentlig betydning. Selvrealisering er altså noget, som en meget stor del af befolkning vurderer positivt. Det kan dog ikke komme som nogen overraskelse, hvis redaktørerne af bogen Selvrealisering (2005) har ret i det, de siger i deres introduktion: ”Selvrealisering, personlig udvikling er nøgleord, der kommet til at spille en vigtig rolle for det vestlige menneskes forståelse af sig selv … selvudviklingstrenden (er) blevet en omfat-

131

Krop, sind eller ånd

tende og varieret folkelig bevægelse”. Man siger videre, at det er svært at komme uden om selvrealisering, da man møder denne tanke overalt, fra vuggestue, skole og arbejdspladsen til selvhjælpslitteratur, psykoterapi og selvudviklingskurser.87 I lyset heraf er det ikke rimeligt at sige, at en stor del af befolkningen er en del af new age. En rimeligere måde at udtrykke det på er, at den positive vurdering af behovet for ”selvrealisering” er noget, som på forholdsvis kort tid har bredt sig langt uden for new age-miljøet. Også tanken om de positive effekter af ”positiv tænkning” er generelt meget udbredt. At tanken er lige så almindelig i et tilfældigt befolkningsudvalg som blandt behandlerne, er måske mere bemærkelsesværdigt end behovet for selvrealisering, idet ”positiv tænkning” tillægger individet en meget stor betydning med hensyn til udviklingen af dets eget liv. Samtidig skal man dog være klar over, at den andel, der har dette synspunkt, er omtrent den samme, som mener, at individet selv har ansvaret for og muligheden for at forandre sit liv. At dette synspunkt er vidt udbredt i den alternative verden (en tredjedel er helt enige), er dog ikke en overraskelse i betragtning af den betydning, som selvansvarlighed har vist sig have, og det falder også godt i tråd med den betydning, som visualisering har for mange i den verden. Radikaliseret individualisme En radikal version af positiv tænkning er den, som kommer til udtryk i udsagnet: ”Alle, som ønsker det, har mulighed for at få succes og rigdom”. Heri er en større andel blandt behandlerne enige (en tredjedel) end blandt det tilfældige befolkningsudvalg (en fjerdedel), hvilket muligvis kan tolkes som en indikation af, at den mere generelle påstand om værdien af positiv tænkning forstås på en anden og mere yderliggående måde af behandlerne end af den generelle befolkning. Rigtigheden i denne tolkning støttes af den kendsgerning, at næsten hundrede procent af de behandlere, som er helt enige i, at enhver, som ønsker det, kan få succes og blive rig, også er helt/delvist enige i, at positiv tænkning er af betydning. Tabel 39. De alternative behandleres holdninger sammenlignet med holdningerne blandt et udvalg af den svenske befolkning (i procent) HELT ENIG Alternative Svensk behandlere88 udvalg Mennesker er i dag alt for afhængige af forskellige typer hjælp fra samfundet. Alle, som ønsker det, har mulighed for at få succes og rigdom.

DELVIST ENIG Alternative Svensk behandler udvalg

17

18

40

51

13

5

19

19

At enhver, som ønsker det, kan blive rig, er et udtryk for en uhørt stærk tiltro til individet og de muligheder og det potentiale, som individet har i sig. Denne hold-

132

Kap 9. Er alternativ behandling new age?

ning er samtidig meget tydeligt korreleret med tanken om, at man ikke skal tage ansvar for andre, tanken om værdien af positiv tænkning og tanken om, at individet selv har ansvaret for sit liv.89 De, som er helt/delvist enige i samtlige disse fire påstande, benævner jeg ”radikale individualister”, og de udgør omtrent en fjerdedel af hele behandlergruppen. Herigennem adskiller behandlerne sig meget fra befolkningen generelt, hvor kun en tiendedel er ”radikale individualister”. En konklusion heraf er, at der findes en forholdsvis stor del af behandlerne, en fjerdedel, som har en konsekvent individualistisk holdning af en type, der kan betragtes som en del new age. Der er endnu en påstand, hvor en større del af det tilfældige udvalg end af behandlerne er enig (helt/delvist), nemlig: ”Mennesker er i dag alt for afhængige af forskellige typer hjælp fra samfundet”. Det er intet mindre end to tredjedele af de førstnævnte enige i, hvilket er den samme andel som blandt de radikale individualister. Dette udtryk for en afstandstagen fra ”afhængighedskulturen” er således meget udbredt i kulturen som helhed, mere udbredt end blandt behandlerne. Bagvedliggende forklaringer på holdningerne De holdninger, som kommer til udtryk i de diskuterede udsagn, er alment udbredte i den alternative verden. Det er nemlig ikke muligt at finde statistisk signifikante sammenhænge mellem nogen af holdningerne og nogen demografisk baggrundsvariabel. Det betyder, at det ikke er muligt at sige, at et bestemt køn, en bestemt alder, en bestemt uddannelse, et bestemt tidsrum, man har arbejdet som behandler, eller en bestemt type af behandling ligger bag en bestemt holdning til de aktuelle udsagn. Ifølge en svensk undersøgelse (Ahlin 2005B) gælder det også for befolkningen generelt.90 En alternativ måde at anskue disse holdninger på er at undersøge, om der findes en sammenhæng mellem behandlernes opfattelse af spiritualitetens betydning i behandlingerne (hhv. spirituelle og ikke-spirituelle) og de aktuelle holdninger. Med en undtagelse findes der ikke signifikante sammenhænge. Undtagelsen gælder holdningen til det måske mest radikale udsagn, det vil sige udsagnet: ”Alle, som ønsker det, har mulighed for at få succes og rigdom”.91 I dette udsagn er de spirituelle nemlig mest enige. En dobbelt så stor andel blandt dem som blandt de ikke-spirituelle markerer, at de er helt eller delvist enige (hhv. 42 % og 20 %). Det samme mønster fremkommer, når man ser på variablen ”radikaliseret individualisme”. En tredjedel af de spirituelle kan nemlig betegnes som radikale individualister, mens det samme kan siges om en femtedel af de ikke-spirituelle.

Årsagen til sygdom – mennesket selv eller ydre kræfter? Af afsnittet ovenfor fremgik det, at behandlerne lægger stor vægt på, at den enkelte selv har ansvaret for sit liv, og hvordan det udfolder sig. Det viste sig gennem deres reaktioner på udsagn, som direkte gav udtryk for den enkeltes ansvar. En indikati-

133

Krop, sind eller ånd

on af det samme fremkom mere indirekte ved, at en stor del af behandlerne så ”positiv tænkning” som en måde at forandre sit liv på, og ved at forholdsvist mange også mente, at enhver kan få succes og blive rig ved at ønske sig det. Ingen af disse udsagn handlede om individets ansvar for sit eget helbred, men der burde ikke være langt fra at pålægge individet et generelt stort ansvar for sit liv til også at lade dette ansvar omfatte helbred og sygdom. Sidstnævnte er også en holdning, der findes indenfor new age (se s. 120). Spørgsmålet om, hvad der forårsager sygdomme, er naturligvis af stor betydning i denne sammenhæng, hvor det drejer sig om alternative behandlere, som i deres virke bestandigt er nødt til at forholde sig til sygdom og helbredelse. Et afgørende punkt er, om man ser sygdom som noget, individet selv har ansvar for, eller om grunden til sygdomme skal søges i faktorer uden for individet. I undersøgelsen blev behandlerne præsenteret for nogle udsagn, hvis formål var at afdække netop det spørgsmål. Hvordan man svarede, fremgår af tabel 40. Tabel 40. Reaktion på nogle udsagn der drejer sig om menneskets vs. ydre kræfters betydning for sygdomme og andre problemer (i procent) Helt enig Mennesker er selv ansvarlige for deres sygdomme (n=166) Det er ydre kræfter, der er på spil, når mennesker bliver syge (n=162) Den økologiske ubalance og naturens tilstand er årsagen til, at mennesker bliver syge (n=165) Sociale faktorer er årsagen til, at mennesker bliver syge (n=165) Mennesker er i stand til at helbrede sig selv (n=163)

Delvist Hverken Delvist enig -eller uenig

Helt uenig

Kan ikke svare

16

45

24

11

4

1

0

22

29

19

24

7

5

46

22

12

9

7

7

62

18

7

3

2

34

52

7

6

1

0

Det synspunkt, at ”mennesket er i stand at helbrede sig selv”, er tilsyneladende meget udbredt inden for den alternative behandlingsverden. Her erklærer ikke mindre en tredjedel sig helt enige. Yderligere 50% er enige, men uden at være helt overbeviste. Konklusionen bliver derfor, at dette synspunkt er kendetegnende for den alternative verden som helhed. Det passer godt sammen med det, som tidligere er fremkommet, nemlig opfattelsen af, at det er i klienten selv, at evnerne til helbredelse findes, og at behandlerens rolle er reduceret til at fremprovokere disse evner (se tabel 34). Når man ser på tabel 40, er det tydeligt, at de alternative behandlere heller ikke er helt fremmede over for de årsager til sygdom, der præsenteres her, samtidig med at der ikke er nogen af svarmulighederne, som en stor del er helt enige i. Der er dog ét af udsagnene, hvor der klart er flere enige end i de øvrige, nemlig: ”Mennesker er

134

Kap 9. Er alternativ behandling new age?

selv ansvarlige for deres sygdomme”. Det kan betragtes som den negative afspejling af udsagnet om, at mennesket har evnen til at helbrede sig selv. I den positive formulering er en tredjedel (34%) helt enige, medens den tilsvarende andel for den negative kun er halvt så stor (16%). Mennesket er ansvarligt for sit helbred = Mennesket er ansvarligt for sin sygdom? Der findes således en tydelig skævhed mellem reaktionerne på de to udsagn, som kan betragtes som to sider af samme sag. De, som er helt enige i den negative version, er med nogle enkelte undtagelser også helt enige i den positive version. Betragtet fra den modsatte vinkel ser det meget anderledes ud. Af de, som er helt enige i, at mennesket kan helbrede sig selv, er kun to ud af fem samtidig helt enige i, at mennesket er ansvarligt for sine sygdomme. Baggrunden for denne skævhed eller inkonsekvens kan sandsynligvis findes i netop det faktum, at det ene udsagn er positivt, medens det andet er negativt formuleret. I det positivt formulerede fremholdes det enkelte menneskes muligheder, i dette tilfælde at helbrede sig selv. Dette falder meget godt i hak med de ovenfor præsenterede resultater, der viser, at meget store dele af behandlerne i forskellige henseender tilskriver den enkelte store muligheder for at forme sit eget liv og desuden pålægger den enkelte ansvaret for, hvordan livet udfolder sig. I det negativt udformede udsagn om grunden til sygdomme fremholdes på ny den enkeltes ansvar, men denne gang ikke i forhold til en positivt vurderet udfoldelse. Tværtimod understreges her den enkeltes ansvar i forhold til sin egen sygdom. På trods af at det burde være en naturlig og logisk følge af de positivt formulerede udsagn, bliver det tilsyneladende en ”alt for stor mundfuld” at sige, at mennesket har det fulde ansvar også i den henseende. Det kan her bemærkes, at der er en sammenhæng mellem opfattelsen af, at mennesket selv er ansvarligt for sine sygdomme, og kendskabet til begrebet karma, det vil sige den opfattelse, at individets handlinger i et tidligere liv bestemmer, hvordan dette liv udfolder sig. Af dem, for hvem karma er et begreb af betydning i praksis, er tre fjerdedele helt/delvist enige i udsagnet om menneskets ansvar for sin sygdom. Set fra den modsatte vinkel er der blandt dem, som er helt/delvist enige i udsagnet, en tredjedel, for hvem karma har en betydning i praksis, og halvdelen af dem kender begrebet godt. Det betyder, at for en ikke ubetydelig del af dem, som mener, at mennesket er ansvarligt for sine sygdomme, er baggrunden sandsynligvis, at man betragter negativ karma som grunden til sygdommen. Andre grunde til sygdomme Til trods for at store dele af de alternative behandlere tildeler det enkelte menneske et stort ansvar i forhold til sygdom og helbredelse, mener man også, at der er andre grunde til sygdom. Både økologisk ubalance og sociale faktorer spiller ind, men til-

135

Krop, sind eller ånd

lægges dog begrænset vægt. I forhold til udsagnet om ydre kræfters indvirkning på sygdom – et udsagn der kan tolkes som det modsatte af menneskets selvansvarlighed – er meningerne meget delte. Der er ingen, der er helt enige, og kun en lille fjerdedel er delvist enige, mens op mod halvdelen er helt/delvist uenige. Denne tilbageholdenhed over for at tilskrive ydre kræfter en betydning i forhold til sygdom er meget naturlig i betragtning af, at det kan opfattes som det modsatte af den enkeltes eget ansvar. Hvis man som mange mener, at det er individet selv, som har ansvaret for sin sygdom, er det umuligt samtidig at sige, at det er ydre kræfter, som er på spil. Køn, alder, uddannelseslængde – baggrund for holdningerne? Det er ikke urimeligt at tænke sig, at forskellige holdninger til sygdomsårsager kan relateres til bagvedliggende demografiske faktorer som køn, alder, uddannelse (både inden for det offentlige og det alternative område). Den type af forskelle findes også, men det er tilsyneladende kun køn og uddannelseslængde inden for det offentlige, som har en betydning i den henseende. Forskellene mellem kønnene kan sammenfattes sådan, at mændene i større udstrækning end kvinderne tenderer til at være enige (helt/delvist) i, at mennesker selv er ansvarlige for deres sygdomme, og at sociale faktorer er årsag til sygdomme. Derimod synes kvinder at lægge større vægt på den økologiske ubalance og dens betydning som årsag til sygdomme.92 Der findes også signifikante forskelle, som har baggrund i uddannelseslængden, men kun i forhold til en af de aktuelle holdninger. Således er seks ud af ti med videregående uddannelse helt/delvist enige i, at mennesker selv er ansvarlige for deres sygdomme, sammenlignet med otte ud af ti blandt dem med kortere uddannelse. Endvidere er en dobbelt så stor del af dem med videregående uddannelse som af dem med kortere direkte uenige i dette (respektive 17% og 9%).93 Forskellige behandlingsformer – forskellige holdninger? En anden faktor, der kan tænkes at have en sammenhæng med de her diskuterede holdninger, er den behandlingsform, den enkelte behandler bruger. Her begrænser jeg diskussionen til de tre overordnede typer af behandlere, nemlig energiterapeuter, kropsterapeuter og terapeuter for krop/sind/ånd (se kapitel 3, Hvad er alternativ behandling). Tanken bag er, at de grundlæggende antagelser i en bestemt behandlingsform kan være mere i overensstemmelse med ét syn på årsagen til sygdom end et andet. I kun tre tilfælde findes imidlertid denne type af sammenhæng. Energi- og kropsterapeuter er for omtrent to tredjedeles vedkommende enige i, at mennesket selv er ansvarligt for sine sygdomme, medens kun halvdelen af terapeuterne for krop/sind/ånd er enige i samme. En større del af energiterapeuterne end de andre mener, at den økologiske ubalance har betydning for sygdomme, medens kropsterapeuterne er overrepræsenterede blandt dem, der mener, at sociale faktorer har en betydning.

136

Kap 9. Er alternativ behandling new age?

Spiritualitetens rolle i behandlingen – af betydning for holdning til sygdomsårsager? Tidligere er tre typer af behandlere blevet diskuteret i forhold til den rolle, de tilskriver spiritualiteten i deres behandling: de spirituelle, de usikre og de ikke-spirituelle (se s. 90). Der er ikke noget, som taler direkte for, at der skulle findes forskelle mellem disse grupper, hvad angår holdninger til sygdomsårsager. I nogle tilfælde er der alligevel en vis forskel, og i så tilfælde er det de spirituelle, der afviger fra de andre. Afvigelsen ligger i, at de, sammenlignet med de øvrige, i højere grad lægger ansvaret på det enkelte individ. Næsten halvdelen af de spirituelle er helt enige i, at mennesket kan helbrede sig selv, hvilket skal sammenlignes med en ud af fem blandt de øvrige. Desuden er en ud af fem spirituelle helt enige i, at mennesket selv er ansvarligt for sine sygdomme, medens kun en ud af ti blandt de øvrige mener det samme. Der er også en forskel mellem disse to gruppers holdninger til den positive formulering af denne holdning, men dog ikke lige så markant. Stort set alle spirituelle og tre fjerdedele af de ikke-spirituelle er nemlig til en vis grad enige i, at mennesket kan helbrede sig selv. Hvad angår de ikke-spirituelle findes der ikke noget tydeligt mønster (med én undtagelse) for, hvordan man har reageret på de forskellige udsagn, som diskuteres her. Undtagelsen er, at man har svaret på nogenlunde samme måde på udsagnet om, at mennesket er ansvarligt for egen sygdom, og udsagnet om, at mennesket kan helbrede sig selv. Helt anderledes forholder det sig med de spirituelle. Den store forskel er, at hvis man har erklæret sig enig i, at mennesket er ansvarligt for sin egen sygdom, har man samtidig erklæret sig uenig i udsagnene om ydre kræfters betydning, betydningen af den økologiske ubalance og betydningen af de sociale faktorer. I disse tilfælde er der således en negativ sammenhæng, medens der er en stærk positiv sammenhæng mellem, hvordan man har reageret på udsagnene om menneskets egen ansvarlighed, og at mennesket kan helbrede sig selv.94 Udtrykt på en anden måde: Det er ikke til at tage fejl af, at de spirituelle både mener, at mennesket selv er ansvarligt for sin sygdom, og at mennesket kan helbrede sig selv, samtidig med at de tager afstand fra de synspunkter, som giver udtryk for, at årsagerne til sygdomme er at finde uden for mennesket. Herudfra kan man konkludere, at de spirituelle for en stor dels vedkommende bør betragtes som en del af new age. Individualisme i forhold til opfattelsen af, at mennesket selv er ansvarligt for sine sygdomme At være enig (helt/delvist) i påstanden om, at mennesket selv er ansvarligt for sine sygdomme, er udtryk for en holdning, som indebærer, at der lægges et meget stort ansvar på individet. Et sådant synspunkt kan derfor forventes at korrelere positivt med andre udsagn, hvor menneskets eget ansvar i mere generelle termer er fremhævet, det vil sige den type af udsagn, som blev diskuteret i indledningen til dette kapitel (se s. 122).

137

Krop, sind eller ånd

Tabel 41. Reaktion på udsagnet: ”Mennesker er selv ansvarlige for deres sygdomme”, set i forhold til den andel, der er helt/delvist enig i andre udsagn, der giver udtryk for menneskets selvansvarlighed (i procent) Helt eller delvist enig (n=94-100) Mennesker er i dag alt for afhængige af forskellige typer hjælp fra samfundet (n=151) Hvis man tænker positivt, udvikles livet i den retning, man ønsker det (n=158) Ethvert individ har ansvaret for og muligheden for at forandre sit liv (n=157) Man skal ikke prøve at tage ansvar for andres liv, idet enhver selv er ansvarlig for sit liv (n=157) Alle, som ønsker det, har mulighed for at få succes og rigdom (n=157)

Hverken Helt eller enig eller uenig delvist uenig (n=34-37) (n=22-24) Total

67

44

39

58

85

68

63

77

97

81

71

89

88

78

65

82

41

17

13

31

Antagelsen ovenfor viser sig at holde stik. Hvis man har opfattelsen af, at mennesket selv er ansvarligt for sine sygdomme, er man også i langt videre udstrækning enig i de øvrige udsagn, der giver udtryk for menneskets selvansvarlighed (se tabel 41). At være af den opfattelse er tydeligvis en god indikation af, at man også har andre opfattelser, der understreger den enkeltes store ansvar. Her drejer det sig om alternative behandlere, hvoraf en stor del, som det er fremgået, mener, at mennesket selv er ansvarligt for sine sygdomme. Da hele dette kapitel har til formål at undersøge, om der findes et sammenfald mellem den alternative behandlingsverden og den nyåndelighed, som kommer til udtryk i new age, opstår der et andet interessant spørgsmål. Er der en sammenhæng mellem dette syn på sygdom, og om man som behandler ser sine evner som givet af en højere magt? Det viser sig, at stort set halvdelen af dem, som er enige (helt/delvist) i, at mennesket er ansvarligt for sine sygdomme, samtidig mener, at deres behandling er afhængig af kræfter givet af en højere magt. Blandt de, som er uenige, er den tilsvarende andel begrænset til en tiendedel. Det er yderligere en indikation af, at en betydelig del af de alternative behandlere, i dette tilfælde omtrent en tredjedel, kan betragtes som værende en del af new age.

138

Kap 9. Er alternativ behandling new age?

Kendskab til personer af betydning inden for new age-miljøet I forrige afsnit blev det diskuteret, i hvor stor udstrækning det er muligt at genfinde holdninger inden for den alternative behandlingsverden, der er kendetegnende for new age. I dette afsnit er fremgangsmåden en anden, selvom formålet et det samme, nemlig at finde belæg for, at den alternative behandlingsverden er, eller ikke er, en del af eller tæt knyttet til new age. Tabel 42. Personer forbundet med new age Navn

Kort præsentation

Abraham Maslow

En af grundlæggerne af den humanistiske psykologi. En grundtanke i hans teorier er, at vi kun bruger en lille del af vores egentlige kapacitet. David Spangler En forgrundsfigur i new age-kollektivet Findhorn i Skotland. Fritjof Capra Forfatter til bogen The Tao of Physics (1975), hvor der drages paralleller mellem østlig tænkning og den nye fysik. Alice Bailey 1944 blev hendes bog Discipleship in the New Age publiceret. Det var første gang, begrebet new age blev brugt i en nyreligiøs sammenhæng. Er den primære inspirationskilde til teosofien i Danmark i dag. Stanislav Grof Psykiater med over 40 års erfaring i forskning i usædvanlige bevidsthedstilstande fremkaldt af psykedeliske stoffer samt forskellige stoffri metoder som holotropisk vejrtrækning. Deepak Chopra Indisk-amerikansk læge der har introduceret den traditionelle hinduistiske lægekunst, Ayerveda, i Vesten og tilpasset den til vestlig tankegang. Jes Bertelsen Grundlægger af Vækstcenteret i Nørre Snede. Inspireret af Jung. Elev af healeren Bob Moore. C.G. Jung Psykiater og elev af Freud. Efter brud med Freud udviklede Jung den analytiske psykologi. James Redfield Forfatter til bl.a. Den niende indsigt, der kombinerer forskellige new age-ideer. Denne bog blev solgt i millioner af eksemplarer over hele verden, inklusive Danmark. Bhagwan Shree Rajneesh Også kaldet Osho. Grundlagde Osho-bevægelsen. Underviste i meditationsteknikker. Rudolf Steiner Oprindeligt teosof. Grundlagde antroposofien. Inspiration til bl.a. Steiner-skolerne. Krishnamurti Af teosofferne betragtet som den nye verdensfrelser. Afsagde sig dog 1929 ethvert tilhørsforhold til teosofien. Derefter spirituel vejleder for mange åndeligt søgende. Martinus Martinus Thomsen. Fra en Kristusgestalt kanaliserede han Livets bog, et værk i syv bind. Wilhelm Reich Elev af Freud. Udviklede bioenergetik. Frederick Perls Grundlægger af Gestaltterapien.

139

Krop, sind eller ånd

Respondenterne blev i spørgeskemaet præsenteret for navne på et antal personer, som vi i arbejdsgruppen vurderede, var forbundet med new age (se overfor). Man bør dog have in mente, at new age er et diffust begreb uden en generelt accepteret definition. Begrebet har desuden skiftet betydning i løbet af de seneste 25 år (se Ahlin 2005B). Det er derfor indlysende, at det er meget svært at sammensætte en liste, der kan accepteres af alle. Den liste, som vi endelig nåede frem til og altså brugte i undersøgelsen, var et forsøg på at indkredse personer, som er eller har været forbundet med new age i bred forstand. Listen inkluderer derfor både personer, som var eksponenter for new age i begyndelsen af 1980’erne, da begrebet blev etableret, og personer, som senere er blevet associeret med samme, selvom de ikke altid selv har anerkendt en sådan tilknytning. Endvidere prøvede vi på at inddrage personer med tilknytning til new age både fra Danmark og fra den øvrige verden. Behandlerne blev præsenteret for navnene uden nogen uddybende præsentation og skulle markere, i hvor høj grad man kendte dem. Hvis personen var godt kendt, skulle det også markeres, om han/hun havde været en inspiration. Tanken bag var, at hvis man kendte disse personer godt, var det et tegn på, at man var knyttet til new age i én eller anden grad. Der vil især blive lagt vægt på de personer, som man ikke kun kender godt, men som også er eller har været en inspiration, og resultaterne af svarene vil i det følgende at blive analyseret ud fra forskellige perspektiver. Et tyngdepunkt i analysen vil dog være, hvorvidt behandlerne tilhører gruppen af spirituelle eller ej, og hvordan dette afspejles i kendskabet til/inspirationen fra de præsenterede personer. Det kan nemlig give en indikation af, hvilken type af spiritualitet der er på spil inden for den alternative verden. Generel viden Rudolf Steiner er den mest kendte af de præsenterede navne, idet kun to behandlere slet ikke kender ham (se endvidere tabel 43). En stor del mener også at kende ham godt, men inspirationskilde er han kun for en ud af otte behandlere. Også C.G. Jung er meget kendt, det er meget få, der slet ikke har hørt om ham, og andelen, som kender ham godt, udgør næsten tre fjerdedele. Jung har tilsyneladende haft en større direkte betydning end Steiner, eftersom det er mere end en tredjedel af alle, som har/har haft ham som inspiration. Andre personer, som mange kender godt, er den indisk-amerikanske læge Deepak Chopra og danskeren Jes Bertelsen. I begge disse tilfælde har forholdsvis mange, omtrent en fjerdedel af alle, haft dem som inspiration. En første konklusion bliver derfor, at den alternative behandlingsverden i forholdsvis høj grad er knyttet til den type af new age, som repræsenteres af Chopra, Bertelsen og Jung.

140

Kap 9. Er alternativ behandling new age?

Tabel 43. Svar på spørgsmålet: ”Kender du følgende personer” (i procent; de fire mest kendte står med fed, de fem mindst kendte i kursiv)

Abraham Maslow David Spangler Fritjof Capra Alice Bailey Stanislav Grof Deepak Chopra Jes Bertelsen C.G. Jung James Redfield Bhagwan Shree Rajneesh Rudolf Steiner Krishnamurti Martinus Wilhelm Reich Frederick Perls

Kender slet ikke 22 85 63 37 21 24 12 4 43 48 1 33 16 24 43

Har hørt om 14 8 14 11 12 10 10 5 5 21 14 23 23 17 12

Kender lidt 21 3 12 28 25 19 22 20 11 18 29 20 30 24 13

Kender godt 28 3 7 17 29 25 33 35 24 11 44 20 22 21 15

Kender godt/ inspiration for mig 15 1 4 7 12 22 24 36 17 2 13 5 10 14 17

Det kan ligeledes være interessant at bemærke, hvilke af de præsenterede personer der ikke er kendt. Alle de nævnte personer er eller har ifølge vores forhåndsviden været af betydning inden for new age. I forhold til nogle af navnene synes vores hypotese om det tætte forhold mellem den alternative verden og new age definitivt at blive afkræftet. Der er nemlig mange, som slet ikke har hørt om David Spangler og Fritjof Capra. Desuden er der yderligere omkring 10%, som kun ”har hørt om” dem. Forventningen om, at disse to skulle være kendt blandt behandlerne, var begrundet i den kendsgerning, at de i begyndelsen af 80’erne publicerede bøger, der i dag betragtes som new age-klassikere. En konklusion, der kan drages herudfra, er, at den new age, som var aktuel i 80’erne, i vid udstrækning er ukendt blandt behandlerne i dag. Men heller ikke en moderne ”new age-klassiker” som James Redfield er kendt af mere end halvdelen. Det på trods af at han for mindre end ti år siden skrev bestselleren Den niende indsigt, som af en kommentator blev kaldt en ”new age-bibel”. Samlet kan den manglende viden om disse tre være en indikation af, at de personer, som eksplicit er associeret med begrebet ”new age”, hvilket er tilfældet med de tre nævnte, ikke er kendt i behandlerverden. Det kan fortolkes på den måde, at hypotesen om den alternative behandlingsverdens nære tilknytning til new age kan afkræftes, i det mindste i forhold til den ”klassiske” new age og det, som eksplicit benævnes new age. Nogle af de nævnte personer viser sig at ”høre sammen” i den forstand, at de er nogenlunde lige bekendte for respondenterne. En sådan gruppe udgøres af psykologer, der fungerer/har fungeret som inspirationskilder inden for new age: Frederick Perls,

141

Krop, sind eller ånd

I takt med teknologiens udvikling vokser forventningen til 'dokumentation'. Her et tilbud aurafotografi.

142

Kap 9. Er alternativ behandling new age?

Wilhelm Reich, Abraham Maslow, C.G. Jung og Stanislav Grof. En anden gruppe har teosofien som fællesnævner: Rudolf Steiner, Martinus, Alice Bailey og Krishnamurti. En tredje, men ikke så tydelig gruppe, udgøres af mere almene new age-inspiratorer: Redfield, Chopra, Spangler, Bhagwan Shree Rajneesh og Capra. I forhold til den sidste gruppe, almene new age-inspiratorer, viser det sig, at alderen har en betydning for, hvor godt man kender dem. Blandt de yngre (født 1956 eller senere) er der ikke nogen, der kender disse forfattere godt, men det gør derimod næsten halvdelen af den ældste gruppe (født 1945 eller tidligere). En tolkning heraf kan være, at der findes en generationskløft, hvad angår relationen til en bestemt del af new age, hvilket gør det nødvendigt at revidere en tidligere konklusion. De ”klassiske” new age-personligheder er primært godt kendt af de ældre behandlere, det vil sige, at de er kendt blandt de behandlere, som var voksne i 1980’erne, og som derfor havde mulighed for at komme i kontakt med den spirende ”klassiske” new age. De yngre og dermed flertallet har helt naturligt slet ikke den samme viden og dermed den samme tilknytning til personer, som er direkte associeret med begrebet ”new age”. Inspirationskilder Ingen af de nævnte personer kan betragtes som ”guruer” i den forstand, at de fungerer som inspiration for et flertal inden for behandlergruppen. Der er dog tre, som er/har været inspirationskilde for forholdsvis mange, nemlig C.G. Jung, Deepak Chopra og Jes Bertelsen. Den førstnævnte er/har været inspiration for en tredjedel af behandlerne, og de to sidstnævnte er/har været inspiration for en fjerdedel af behandlerne (se endvidere tabel 43 ovenfor). Hvis det ikke er muligt at udpege en ”guru” for miljøet som helhed, findes der til gengæld indikationer af, at C.G. Jung fungerer som sådan i gruppen af terapeuter for krop/sind/ånd. Her kender nemlig stort set alle ham, i det mindste lidt, og han er samtidig en inspirator for halvdelen. Både Jes Bertelsen og Deepak Chopra synes derimod at fungere mere som en generel inspirationskilde inden for miljøet som helhed end som inspiration for en speciel type af behandlere. Når man ser på, hvem der fungerer/har fungeret som inspirationskilde med udgangspunkt i spiritualitetens betydning i behandlingspraksis, bliver resultatet anderledes. Ud fra dette perspektiv synes nemlig både Jung og Chopra at være ”guruer” inden for behandlermiljøet som helhed. De har nemlig inspireret stort set samme andel af de spirituelle og de ikke-spirituelle behandlere. Jes Bertelsen er derimod tilsyneladende ”guru” primært for de spirituelle. Han er nemlig, eller har været, en inspiration for en tredjedel heraf, men kun for en tiendedel af de ikke-spirituelle. Man kan så spørge, på hvilken måde disse behandlere er inspireret af Bertelsen. Der findes indikationer af, at han har haft en indvirkning på holdningen til begreberne holisme, kanalisering, chakra, clairvoyance, aura og karma. De behandlere, som er inspireret af Jes Bertelsen, er nemlig tydeligt overrepræsenterede i den gruppe, hvor disse begreber har betydning i behandlingspraksis.

143

Krop, sind eller ånd

Hvad siger det da om behandlernes tilknytning til new age? Det burde i det mindste være rimeligt at sige, at tilknytningen til new age er åbenlys, hvad angår den tredjedel af de spirituelle, som er inspireret af Bertelsen. Denne konklusion understreges af, at de begreber, som er af betydning for mange af dem, er defineret som new age-begreber (se s.138). Jung er som sagt en inspiration for mange både blandt de spirituelle og de ikkespirituelle (hhv. 42% og 31%). Olav Hammer siger i sin bog På spaning efter helheten (1997), at Jung vurderes højt af mange tilhængere af new age, og videre siger han, at ”(d)en komplekse og modsætningsfyldte Jung indbyder i høj grad til selektiv læsning. New Age-bevægelsens jungianere har foretaget et udvalg, som passer til deres syn på mennesker og verden”.95 Det sidstnævnte gør det helt rimeligt at forestille sig, at man blandt hhv. de spirituelle og de ikke-spirituelle fokuserer på temmelig forskellige aspekter af hans arbejde. Muligvis fokuserer de spirituelle på de mere åndelige aspekter, medens de ikke-spirituelle fokuserer på de mere rendyrkede psykologiske aspekter. At det kan være tilfældet, underbygges af, at der findes tre andre psykologer, Maslow, Perls og Reich, der er inspiration for gennemsnitligt dobbelt så stor en del af de ikke-spirituelle som af de spirituelle alternative behandlere (se tabel A: 36). Samlet set kan det være en indikation af, at der findes en gruppe af psykologisk funderede behandlere blandt de ikke-spirituelle behandlere. Det er således på den ene side primært ikke-spirituelle behandlere, som er inspireret af de nævnte psykologer. På den anden side er de spirituelle i stort omfang inspireret af en gruppe, der har teosofien som fællesnævner. Denne gruppe består af Rudolf Steiner, Martinus, Alice Bailey og Krishnamurti (se tabel A: 36). Alice Bailey var en af hovedpersonerne i den tidlige teosofi og er inspirationskilde for den nutidige danske teosofi, Steiner var aktiv teosof, inden han grundlagde antroposofien, Krishnamurti blev betragtet som reinkarneret verdenslærer af teosofferne, og endelig var Martinus inspireret af teosofien (Pedersen 2005). Dette kan ses som et tegn på, at der findes en gruppe teosofisk inspirerede blandt de spirituelle behandlere. Eftersom teosofien betragtes som den vigtigste enkeltkomponent i fundamentet for new age (se eksempelvis Hammer 1997, s. 34), er det en stærk indikation af, at de behandlere, som henter inspiration fra de nævnte personer, kan betragtes som tilknyttet new age.

Kendskab til begreber/fænomener af betydning inden for new age I forrige afsnit lå fokus på bestemte personer med tilknytning til new age. Her ligger fokus på bestemte begreber/fænomener med den samme tilknytning. I lighed med listen af personer, der blev diskuteret tidligere, er også denne liste af begreber/fænomener et forsøg på at samle et udpluk, som dækker et forholdsvis bredt spektrum af new age (se nedenfor).96

144

Kap 9. Er alternativ behandling new age?

Tabel 44. Begreber/fænomener associeret med new age Begreb/fænomen

Kort beskrivelse

Psykosyntese

En terapeutisk form med klare spirituelle indslag udarbejdet af italieneren Assagioli. Helhedstanken. Drejer sig om at måle kropslige processer med det formål at øge individets bevidsthed og bevidste kontrol over disse processer. Mulighed for at kanalisere energi eller budskaber fra en anden dimension. En ”energi-knude” i den menneskelige krop. En teknik udarbejdet med det formål at nå frem til ændrede bevidsthedstilstande. Udviklet af Stanislav Grof. The Age of Aquarius. En anden betegnelse for new age. Astrologisk den tidsalder der skal komme efter Fiskens tidsalder. En bevægelse der har sin baggrund i troen på, at mennesker kan opleve ekstraordinær livskvalitet gennem udfoldelse af det menneskelige potentiale. Evnen til at opfatte fjerne genstande, personer eller begivenheder. En samling åndelige væsener, der styrer og planlægger universets gang. Den universelle livsenergi. Et energifelt der stråler ud fra en persons eller en genstands overflade. En form for følelsesmæssig renselse. Hypotesen, at alt levende på Jorden fungerer som én organisme. Karma er summen af alt, et individ har gjort. Effekterne af disse handlinger er forudsætning for nuværende og fremtidige livsmuligheder, hvilket medfører, at individet er ansvarligt for sit eget liv.

Holisme Bio-feedback Kanalisering Chakra Holotropisk vejrtrækning Vandmandens tidsalder Human Potential Clairvoyance Det Store Hvide Broderskab Chi Aura Katharsis Gaia-hypotesen Karma

Hvor kendte er begreber/fænomener, der er udbredte inden for new age? De præsenterede begreber/fænomener kan inddeles i forskellige grupper afhængigt af, hvor kendte de er blandt behandlerne (se tabel 45). Først er der en gruppe med begreber, som et stort flertal kender godt. Det er holisme, chakra, clairvoyance, aura, karma, new age og chi. Derefter kommer en mellemgruppe bestående af bio-feedback, Vandmandens tidsalder og katharsis. Endelig er der en gruppe af begreber, kun få kender godt, og som mange slet ikke kender. Disse er psykosyntese, kanalisering, Human Potential og Gaia-hypotesen.

145

Krop, sind eller ånd

Tabel 45. Svar på spørgsmålet: ”Kender du følgende begreber eller fænomener?” (I procent)

Psykosyntese Holisme Bio-feedback Kanalisering Chakra Holotropisk vejrtrækning Vandmandens tidsalder Human Potential New age Clairvoyance Det Store Hvide Broderskab Chi Aura Katharsis Gaia-hypotesen Karma

Kender slet ikke 41 0 9 33 1 43 17 48 4 1 44 10 1 33 59 4

Har hørt om 21 5 22 37 5 12 18 12 11 8 20 17 6 15 20 10

Kender lidt 18 5 21 12 8 16 17 14 12 11 8 9 11 12 8 11

Kender godt 15 21 34 12 33 21 36 18 56 48 19 28 39 29 10 48

Kender godt og har betydning i min praksis 5 70 15 5 53 8 12 9 17 33 10 37 42 11 3 26

Det er rimeligt at antage, at nogle af de mest kendte begreber er tættere knyttet til en type af behandling end en anden. Antagelsen holder da også stik, men i de fleste tilfælde er der ingen dramatiske forskelle. Generelt har energiterapeuter og kropsterapeuter i højere grad end terapeuter for krop/sind/ånd et godt kendskab til de mest kendte begreber. Det begreb, hvor de tre behandlingsgrupper skiller sig mest ud fra hinanden, er chi. Dobbelt så stor en andel blandt energiterapeuterne som blandt de øvrige kender dette begreb godt. Det må siges være rimelig selvfølgeligt, da chi er et udtryk for den universelle livsenergi. Det er således ikke muligt at se de store forskelle i graden af kendskab til de mest kendte begreber ved en sammenligning af de tre behandlergruppe. En anden måde at anskue spørgsmålet på er, i lighed med tidligere analyser, at tage udgangspunkt i, om behandlerne tilhører gruppen af spirituelle eller ej.

146

Kap 9. Er alternativ behandling new age?

Tabel 46. Andelen med godt kendskab til de mest kendte begreber set i forhold til spiritualitetens betydning i behandlingen (i procent)

Holisme Chakra Clairvoyance Aura Karma New age Chi Gennemsnit

Spirituelle 98 99 98 98 92 91 78 94

Usikre 93 80 65 73 50 54 63 69

Ikke-spirituelle 75 69 59 59 59 52 37 59

Total 90 87 81 82 75 73 64 79

Generelt betragtet har en stor andel inden for samtlige tre gruppe et godt kendskab til disse begreber. Alligevel er andelen blandt de spirituelle væsentlig højere end blandt de ikke-spirituelle og de usikre. Med undtagelse af chi har stort set alle spirituelle et godt kendskab til samtlige begreber. Dette indikerer, at de spirituelle i højere grad end de usikre og frem for alt de ikke-spirituelle kan betragtes som en del af new age. Det understøttes af, at de spirituelle for næsten 100%’s vedkommende kender begrebet ”new age” godt, medens det for de to andre gælder for omtrent 50%. Det bør dog understreges, at de aktuelle begreber ikke er ukendte hos de usikre og de ikke-spirituelle. Slet ikke, i disse to grupper har i gennemsnit intet mindre end seks ud af ti et godt kendskab til dem. Under forudsætning af, at disse begreber er af betydning inden for new age, bliver konklusionen, at der findes behandlere, også blandt dem, som ikke tilhører de spirituelle, som kan anses for at være en del af new age. Der er dog også nogle begreber, som var forholdsvis ukendte, det vil sige begreber, som omtrent halvdelen ikke kendte. Det drejer sig om psykosyntese, holotropisk vejrtrækning, Human Potential, Det Store Hvide Broderskab og Gaia-hypotesen. Desuden var der yderligere op til 20%-enheder der kun ”havde hørt” om dem (se endvidere tabel 45). Når man betragter kendskabet til disse begreber med udgangspunkt i spiritualitetens betydning for behandlingen, viser der sig markante forskelle i forhold til nogle af begreberne.

147

Krop, sind eller ånd

Tabel 47. Andel, der slet ikke kender begrebet, set i forhold til spiritualitetens betydning i behandlingen (i procent)

Psykosyntese Holotropisk vejrtrækning Human Potential Det Store Hvide Broderskab Gaia-hypotesen Vandmandens tidsalder Katharsis Gennemsnit

Spirituelle 37 36 37 30 52 4 24 31

Usikre 57 46 72 58 73 32 39 54

Ikke-spirituelle 46 52 51 65 68 35 48 52

Total 43 42 47 44 60 35 48 46

De største forskelle findes i forhold til Vandmandens tidsalder. En tredjedel af de ikke-spirituelle erklærede sig helt ubekendte med dette begreb, medens kun fire procent af de spirituelle siger det samme. Noget lignende gør sig gældende for Det Store Hvide Broderskab og katharsis. En dobbelt så stor andel af ikke-spirituelle som spirituelle kender slet ikke disse begreber. Der findes også andre forskelle, som det er værd at notere sig. Hvad angår både psykosyntese, holotropisk vejrtrækning og Human Potential, er de helt ukendte for omtrent halvdelen af de ikke-spirituelle. Den tilsvarende andel blandt de spirituelle er klart lavere, omtrent en tredjedel. Begreber/fænomener med betydning i behandlingspraksis Blandt de adspurgte er holisme det begreb, som flest mener, har en betydning i deres behandlingspraksis. Det er tilfældet for intet mindre end syv ud af ti. Også her er der signifikante forskelle mellem de tre store behandlergrupper. Den gruppe, hvor flest mener, at det har en betydning, er energiterapeuterne (78%), den gruppe, hvor færrest mener det samme, er terapeuter for krop/sind/ånd (57%), og midtimellem befinder kropsterapeuterne sig. Endvidere mener op mod halvdelen af både energiterapeuter og kropsterapeuter, at chakra og aura har en betydning i deres praksis. Den tilsvarende andel blandt terapeuter for krop/sind/ånd er en fjerdedel. Generelt kan man sige, at der er færrest blandt terapeuterne for krop/sind/ånd, som mener, at disse begreber er af betydning. Hvis man betragter enkelte behandlingsformer, så viser det sig, at næsten alle, der praktiserer healing, og alle, der praktiserer clairvoyance, mener, at både aura og chakra har en betydning i deres praksis. Blandt zoneterapeuterne, akupunktører og samtale-/psykoterapeuter er det tilsvarende tal omtrent 30%. Hvis man ser på chibegrebet og de enkelte behandlingsformer, så viser der sig store forskelle. Blandt akupunktørerne bruger næsten alle chi i deres behandling. Her adskiller akupunktørerne sig klart fra zoneterapeuterne. Tre fjerdedele af sidstnævnte har et godt kendskab til chi, men begrebet har kun en betydning i praksis for halvdelen.

148

Kap 9. Er alternativ behandling new age?

Da spiritualiteten står i fokus i denne studie, er det måske mere afgørende at tage udgangspunkt i spiritualitetens betydning i behandlingspraksis end at se på, hvordan behandlergrupperne adskiller sig fra hinanden. Den vægt, man tillægger spiritualiteten i behandlingen, viser sig da også at have meget større betydning i denne sammenhæng. Begreberne har nemlig en betydning i behandlingen for en langt større del af den store gruppe af spirituelle, end det er tilfældet med de øvrige. Når man kigger på de generelt mere ukendte begreber, er der flere, som har en betydning i behandlingen for en klart større del af de spirituelle end de øvrige. For en ud af fem blandt de spirituelle har eksempelvis Vandmandens tidsalder en sådan betydning, mens det kun er tilfældet for nogle få blandt de andre. I store træk kan det samme siges om Human Potential, new age og Det Store Hvide Broderskab. Med hensyn til clairvoyance er forskellene endnu større. Intet mindre end seks ud af ti spirituelle mener nemlig, at dette begreb har en betydning i behandlingen, sammenlignet med nogle få blandt de andre. Konklusion Tidligere er det flere gange blevet understreget, at new age er et meget diffust begreb og næsten umuligt at definere. Denne kendsgerning gør det ikke nemt at give svar på, om alternativ behandling er en del af new age. Det samme problem knytter sig til en anden kendsgerning, nemlig at alternativ behandling i lighed med new age ikke er én, men flere ting. Med hensyn til sidstnævnte har jeg påvist, at det er rimeligt at foretage en distinktion mellem spirituelle, usikre og ikke-spirituelle behandlere. En første konklusion bliver, at der er en overlapning mellem de alternative behandlere og new age. De karakteristika for new age, som er diskuteret i dette kapitel, findes også inden for den alternative behandlingsverden. Dermed være ikke sagt, at der er et sammenfald mellem de to størrelser, men at de alternative behandlere i varierende grad har de samme trosforestillinger og holdninger, som findes inden for new age. Endvidere har de alternative behandlere i varierende grad en tilknytning til new age i den forstand, at de har en viden om new age-personligheder og new agebegreber. En yderligere konklusion er, at de spirituelle behandlere er tilknyttet new age i større omfang end de ikke-spirituelle, og at overlapningen dermed er større. Hermed ønsker jeg dog ikke at sige, at den store gruppe af spirituelle behandlere er en del af new age, medens de ikke-spirituelle står mere eller mindre uden for. Grænserne er ikke skarpe, hverken mellem new age og det, som omgiver denne verden, eller mellem de spirituelle og de ikke-spirituelle behandlere. Udgangspunktet for hele denne studie var en antagelse, dels af at new age repræsenterede en ny type af åndelighed, dels af at den alternative verden i væsentligt omfang var eksponent for denne åndelighed. Denne antagelse har vist sig at holde stik, og derfor kan man konkludere, at vores udgangspunkt var rimeligt.

149

Krop, sind eller ånd

Kap 10. Alternativ behandling som kanal for ny spiritualitet? Næsten alle alternative behandlere har en tro på en form for guddommelighed, en tro på en form for fortsættelse efter dette liv, samtidig med at man jævnligt beder og/eller mediterer. Det er dog ikke en traditionel kristen religiøsitet, der er på spil, men noget, man kan kalde en ny form for spiritualitet. Den henter i væsentlig grad inspiration fra buddhisme og hinduisme, formidlet gennem teosofien, men er samtidig påvirket af den humanistiske psykologi og dens efterfølgere. Ikke desto mindre har den enkeltes spiritualitet for manges vedkommende sin basis i den kristne tradition, man er vokset op i. Denne spiritualitet har ikke kun betydning i den private sfære, men er også af afgørende betydning for mere end halvdelen af de alternative behandlere i praksis. Behandlernes spiritualitet er kendetegnet ved en panteistisk tro, det vil sige en tro på en energi/magt/kraft/gud, som findes overalt, og som derfor også kan findes inden i mennesket. Endvidere er troen på genfødsel (reinkarnation) og en tro på astrologi, paranormale fænomener og gengangere typisk for denne spiritualitet. I de spirituelle behandleres praksis har også begreber med oprindelse i østlige religioner en betydning: holisme, chakra, chi, aura og karma. Endelig kan man i mange tilfælde finde religiøse ritualer eller snarere spirituelle ritualer. Sådan kan den meditation, der mange gange udføres inden behandlingen, nemlig fortolkes, da den ofte har til formål at få kontakt med noget transcendent. Der er desuden mange, som efter behandlingerne ”renser” sig og/eller deres chakraer, hvilket også kan betragtes som et spirituelt ritual. Denne spiritualitet er primært karakteristisk for de ”spirituelle” behandlere, det vil sige de behandlere, hvor spiritualiteten spiller en stor og afgørende rolle i behandlingen. Deraf kan man dog ikke konkludere, at de øvrige behandlere, det vil sige de ”usikre” og de ”ikke-spirituelle”, er helt fremmede over for spiritualiteten. Mange af dem bekender sig nemlig som enkeltpersoner i varierende grad til elementer af spiritualitet, men vurderer samtidig, at denne ikke har nogen betydning i deres behandlinger.

150

Kap 10. Alternativ behandling som kanal for ny spiritualitet?

Den afprøvede hypotese I det indledende kapitel formulerede jeg en hypotese som basis for det spørgeskema, der udgør baggrunden for denne bog. Denne hypotese sagde, at der blandt de alternative behandlere findes meget forskellige tilgange til det, der her betegnes som en ny form for spiritualitet. Af ovenstående fremgår det, at denne hypotese ikke kunne bekræftes, hvad angår den enkelte behandlers personlige holdninger; praktisk taget alle alternative behandlere kan nemlig betegnes som spirituelle. På den anden side bekræftes hypotesen, hvad angår spiritualitetens betydning for behandlingen. Det viste sig nemlig, at der findes tre grupper af behandlere med forskellige tilgange til spørgsmålet. For mere end halvdelen af behandlergruppen havde spiritualiteten så stor betydning, at den blev betragtet som nødvendig for behandlingen. En lille tredjedel mente, at spiritualitet ikke havde nogen betydning i den henseende, og de resterende gav ikke udtryk for nogen bestemt mening.

Alternative behandlere – en kanal for udbredelse af en ny form for spiritualitet? Der blev dog formuleret yderligere en hypotese, nemlig at de alternative behandlere fungerer som kanal for udbredelse af en ny form for spiritualitet. Baggrunden for denne hypotese var tre kendsgerninger. For det første har tidligere religionssociologiske undersøgelser vist, at et lille mindretal i den almindelige befolkning har traditionelt kristne trosforestillinger, samtidig med at forholdsvis mange har ikke-traditionelle eller spirituelle trosforestillinger. For det andet har tidligere undersøgelser påvist, at de alternative behandlere for en stor dels vedkommende har trosforestillinger af en ikke-traditionel eller spirituel art, hvilket i nærværende undersøgelse har vist sig at blive bekræftet. Bag den formulerede hypotese ligger endelig en tredje kendsgerning, nemlig at halvdelen af den danske befolkning mindst én gang har opsøgt en alternativ behandler. Hvilke sammenhænge der er mellem disse tre størrelser, om overhovedet nogen, er det ikke muligt direkte at klarlægge ud fra resultaterne fra Århusundersøgelsen. Det spørgeskema, som lå til grund for denne, blev jo besvaret af alternative behandlere og ikke af deres klienter. To af spørgsmålene kan dog bruges indirekte til at afeller bekræfte hypotesen. Det overordnede spørgsmål i dette kapitel er, hvorvidt den spiritualitet, som er til stede hos behandlerne, føres videre til klienterne. Det er naturligvis ikke forsvarligt i generelle termer at betragte den spiritualitet, som er til stede hos behandlerne, som en direkte årsag til, at et voksende antal danskere giver udtryk for ikke-traditionelle spirituelle trosopfattelser. I stedet er det sandsynligt, at både klienter og behandlere er blevet påvirket af de samme samfundsmæssige eller kulturelle kræfter, nemlig det som her tidligere er benævnt den subjektive vending eller aftraditionaliseringen. Samtidig kan man forestille sig, at de, som nu arbejder som alternative behandlere, i

151

Krop, sind eller ånd

højere grad end de fleste andre er blevet påvirket af, eller har været mere åbne for, den nye spiritualitet. Generelt set er det derfor også muligt at antage, at en ikke-traditionel spiritualitet er mere fasttømret blandt de alternative behandlere, ikke mindst de spirituelle, end i befolkningen generelt. Man er dog nødt til at være klar over, at der blandt sidstnævnte også findes en åbenhed for nye måder at tænke på, også i religiøs henseende, på grund af de generelle samfundsmæssige forandringer. Som tidligere nævnt er der ikke nogen direkte mulighed for at klarlægge, om og i givet fald i hvilken grad de alternative behandlere har en indvirkning på deres klienters trosforestillinger. Dog kan to af de spørgsmål, behandlerne blev stillet, bruges i en diskussion af denne problemstilling. Behandlerne blev således spurgt, dels om de foretager ”åndelig/spirituel vejledning” i forbindelse med deres behandling, dels om de tror, at klienterne oplever, at behandlingerne indeholder spirituelle elementer. Betydningen af spirituel vejledning Et begreb som ”åndelig/spirituel vejledning” antyder, at der er tale om en praksis, der direkte beskæftiger sig med spirituelle spørgsmål, og dermed også en praksis, hvor behandlernes egne trosforestillinger bliver inddraget. Om klienten bliver påvirket af dette i den forstand, at han/hun bliver bekræftet eller bestyrket i sin tro eller måske endda overtager nogle af behandlerens trosforestillinger, ved vi ikke. Men det er ikke usandsynligt. Gennem en sådan vejledning præsenteres klienten nemlig for et verdenssyn, der bygger på bestemte trosforestillinger, hvor klientens problem indplaceres og gives en forklaring. Sandsynligheden for, at man accepterer denne forklaring, er størst under to forudsætninger: For det første at klienten allerede inden vejledningen har trosforestillinger, som ikke står i direkte modsætning til de under vejledningen præsenterede. For det andet at han/hun oplever, at helbredstilstanden er blevet forbedret. Med andre ord: Hvis den oplevede helbredsforbedring forklares ud fra den præsenterede verdensorden, samtidig med at klienten er åben for alternative forklaringer, er der stor sandsynlighed for, at man gør den spirituelle forklaringsmodel til sin egen. At foretage åndelig/spirituel vejledning, hvilket under bestemte forudsætninger kan fortolkes som en måde at overføre behandlerens egne trosforestillinger til klienten, er en udbredt praksis (se tabel 29 s.109). Intet mindre end to ud af tre behandlere giver denne form for vejledning. Nogle gør det altid, mens flertallet gør det af og til. I den henseende er der helt naturligt stor forskel på de spirituelle og de ikke-spirituelle behandlere. Det store flertal af de spirituelle foretager denne type af vejledning en gang imellem, og en lille tredjedel gør det ofte eller altid. Situationen er helt anderledes blandt de ikke-spirituelle. Her siger ingen, at de gør det ofte eller altid, men der er alligevel en tredjedel, som gør det sjældent eller en gang imellem. Det sidste må betragtes som noget overraskende, da de ikke mener, at spiritualiteten har nogen større betydning for behandlingen. Det er en indikation af, at man

152

Kap 10. Alternativ behandling som kanal for ny spiritualitet?

ikke helt kan se bort fra denne gruppe, når man diskuterer, hvorvidt de alternative behandlere kan betragtes som en kanal for udbredelse af ikke-traditionelle spirituelle trosforestillinger. Det er altså ikke muligt at afgøre, hvor stor del af klienterne der i troshenseende bliver påvirket af deres behandlere gennem denne praksis, selvom det dog med rimelighed kan forventes, at det ikke er en sjælden foreteelse, især ikke blandt de klienter der opsøger spirituelle behandlere. Spirituelle elementers tilstedeværelse i behandlingen Det andet af de spørgsmål i spørgeskemaet, som kan indikere, om klienterne bliver påvirket af behandlernes trosforestillinger, er, om klienterne ifølge behandlerne har den opfattelse, at behandlingen indeholder åndelige elementer (se tabel 30 s.109). Hvis man som klient de facto er af denne opfattelse, kan det tolkes, som at man også er åben og positiv over for disse elementers tilstedeværelse, ikke mindst hvis man vender tilbage til behandleren som klient. Denne spiritualitet kan derfor ikke betragtes som noget, klienten opfatter som forkert eller skræmmende, men tværtimod kan de ”åndelige elementer” betragtes som noget, man søger. Årsagen kan være, at man allerede har mødt og fået interesse for denne spiritualitet, enten gennem medier, bøger eller ved at have deltaget i et arbejdsrelateret kursus med spirituelle islæt. En anden grund til at opsøge en behandler, for hvem spiritualiteten har en betydning, kan være, at man selv har diffuse ikke-traditionelle spirituelle trosforestillinger, som man ønsker at få bekræftet. Yderligere en mulig grund er, at man selv er spirituelt interesseret, og at det derfor er helt naturligt at opsøge denne type af behandlere, når man oplever fysiske, psykiske eller åndelige problemer. I de to første tilfælde kan man se behandleren som en direkte kanal, hvorigennem ikke-traditionelle trosforestillinger bliver udbredt og/eller indsat i et bestemt spirituelt verdenssyn. I det sidste tilfælde kan man ikke tale om en udbredelse, men om at klienten gennem behandleren får sin tro bekræftet eller forstærket. Hvis behandlerne vurderer deres klienter korrekt, kan man konstatere, at mindst halvdelen af klienterne er bevidste om, at der findes åndelige elementer i behandlingen. Ikke overraskende er denne viden til stede hos en stor del (cirka to ud af tre) af de spirituelle behandleres klienter, men også klienter blandt de ikkespirituelle behandlere oplever det samme. Dette faktum synes at bekræfte, at man ikke kan se bort fra de ikke-spirituelle behandlere, når man diskuterer spørgsmålet om, hvorvidt de alternative behandlere kan betragtes som en kanal for udbredelse af ikke-traditionelle spirituelle trosforestillinger. I lighed med analysen af spørgsmålet om spirituel vejledning er det heller ikke her muligt at anslå, hvor mange klienter der via besøg hos alternative behandlere overtager ikke-traditionelle spirituelle trosforestillinger. Man kan dog sige, at der med stor sandsynlighed, primært blandt dem som opsøger spirituelle behandlere, er mange, der bliver påvirket af denne type af trosforestillinger.

153

Krop, sind eller ånd

Forklaringer på den udbredte accept af et meget anderledes verdenssyn Det er blevet vist gennem denne bog, at næsten alle alternative behandlere som enkeltpersoner er spirituelle, og at mere end halvdelen kan karakteriseres som spirituelle behandlere, idet de tillægger spiritualiteten stor vægt i behandlingsforløbet. Det er også blevet sandsynliggjort, at de alternative behandlere faktisk fungerer som kanal for udbredelsen af ikke-traditionelle spirituelle trosforestillinger. I dette afsnit diskuteres nogle faktorer, som ved siden af en generel subjektiv vending og en generel aftraditionalisering kan have betydning for, at mange klienter ikke direkte afviser denne spiritualitet. Det ville nemlig ikke have været overraskende, hvis man havde afvist den som noget fremmed eller skræmmende, da den hviler på et verdenssyn, som er radikalt anderledes end det, som både den traditionelle kristne religion og den etablerede traditionelle (natur)videnskab har som fundament. En fælles baggrund Op mod halvdelen af alle voksne danskere har mindst en gang fundet de alternative behandleres udbud så tiltrækkende, at de har benyttet sig af dem. Det indebærer, at alle slags mennesker er repræsenteret blandt klienterne, selvom bestemte befolkningskategorier tydeligt er overrepræsenterede. Vigtigt at notere i denne sammenhæng er, at de befolkningskategorier, som er overrepræsenterede blandt klienterne, i væsentlig grad også er overrepræsenterede blandt behandlerne. Kvinderne er overrepræsenterede inden for begge grupper, især blandt behandlerne. Samme overensstemmelse er der dog ikke, hvad angår alder. Således er den store efterkrigsgeneration (født fra 1946 til 1960) kraftigt overrepræsenteret blandt behandlerne, hvilket ikke er tilfældet hos klienterne. Med hensyn til sidstnævnte er de yngre og de ældre underrepræsenterede, medens der er en jævn fordeling blandt dem i den erhvervsaktive alder. Er man på arbejdsmarkedet, har man således tilsyneladende et større behov for, eller mindre modstand mod, alternativ behandling, end når man står udenfor. Med hensyn til uddannelsesniveau finder man klienterne inden for et noget bredere uddannelsesspektrum end behandlerne. En overvejende del af sidstnævnte har nemlig en mellemlang eller en lang videregående uddannelse. Det samme har også mange klienter, men her er frem for alt gruppen med kortere videregående uddannelse overrepræsenteret. Folk med en endnu kortere uddannelse synes derimod i vid udstrækning at være fremmede over for alternativ behandling, idet de er underrepræsenterede ikke kun blandt behandlerne, men også blandt klienterne. Endelig har behandlerne for en stor dels vedkommende deres erhvervsmæssige baggrund i den socioøkonomiske gruppe, som indbefatter folkeskolelærere, pædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker (funktionærer 2). Klienterne er også overrepræsenterede blandt disse erhverv, men er desuden klart overrepræsenterede i den gruppe, som indbefatter eksempelvis sygehjælpere, sosu-

154

Kap 10. Alternativ behandling som kanal for ny spiritualitet?

assistenter og hjemmehjælpere (funktionærer 3). På den anden side er klienterne tydeligt underrepræsenterede både blandt arbejdere og blandt højere funktionærer. Af ovenstående kan man konkludere, at der er en tendens til, at de alternative behandlere tiltrækker klienter, der i væsentlige henseender ligner dem selv. De har et fælles erfaringsgrundlag, dels fordi en stor del er erhvervsaktive kvinder, dels fordi uddannelsesbaggrund og socioøkonomisk status minder om hinanden i de to grupper. Der er dog en tendens til, at også klienter, der befinder sig ét trin ”lavere” end behandlerne uddannelsesmæssigt og socioøkonomisk, i høj grad søger alternative behandling. Behandlerne kan dog også forventes at have fælles erfaringer med disse klienter i en bestemt henseende. Mange arbejder nemlig på den samme type arbejdsplads, for eksempel indenfor pleje eller inden for kommunens sociale sektor, men befinder sig dog på forskellige niveauer inden for organisationen. En sandsynlig følge af, at klienter og behandlere for manges vedkommende har fælles erfaringer, er, at klienten som udgangspunkt har vis grad af tiltro til behandleren og dennes behandling. ”Behandleren er jo en, som ligner mig selv i mange henseender, eller i det mindste en type menneske, jeg kender fra min arbejdsplads”. Denne tiltro fører med en vis sandsynlighed til, at klienten ikke direkte afviser, hvad behandleren siger med hensyn til grundlaget for behandlingen, heller ikke selvom det er begrundet i forestillinger og tilgange, der tidligere har været ukendte eller fremmede for klienten. I det mindste kan man antage, at klienten er mere åben og positiv, end hvis behandleren var helt anderledes end klienten selv, som for eksempel en ung mand uden videregående uddannelse og med erhvervsmæssig baggrund som ufaglært arbejder. Professionalisering af alternativ behandling Det er muligt at iagttage en igangværende professionalisering inden for store dele af den alternative behandlingsverden. Det er en udvikling, som har sin baggrund både i bestræbelser fra de alternative behandleres side og i initiativer fra staten. Hvis det også har haft til følge, at offentligheden i højere grad opfatter de alternative behandlere som professionelle og dermed deres behandlinger som noget, der er godkendt og accepteret af staten, er det af stor betydning. Det vil med stor sandsynlighed have den konsekvens, at almindelige danskere betragter det som noget fuldt ud acceptabelt og legitimt og på ingen måde som noget mærkeligt eller afvigende at søge behandling hos en alternativ behandler. En yderligere følgevirkning kan dog være, at den spiritualitet, som findes hos mange behandlere, også opfattes som acceptabel og legitim. Der findes tydelige tegn på, at i det mindste nogle af de alternative behandlere bestræber sig på at få status som en professionel gruppe. Det ses blandt andet ved, at flere behandlerorganisationer i dag har specifikke uddannelseskrav for, at man kan blive medlem, og at de fleste behandlerforeninger i dag har et etisk råd og/eller etiske retningslinjer, som medlemmerne skal følge. Det er også helt klart, at der blandt behandlerne findes et ønske om, at den alternative behandling skal have en øget legitimitet. Man ønsker ikke, at alternativ behand-

155

Krop, sind eller ånd

ling i fremtiden skal være sekundær i forhold til den etablerede lægevidenskab, men at de to behandlingsformer skal være ligeværdige. Et mindretal blandt behandlerne har endda større ambitioner og ønsker, at deres form for behandling skal være et reelt alternativ eller ligefrem erstatte traditionel lægevidenskab som det grundlæggende behandlingssystem. Man kan også konstatere, at det faktisk er gået frem for den alternative behandlingsverden i løbet af de sidste ti år i den forstand, at alternativ medicin har opnået større legitimitet. Af stor betydning for denne udvikling er den aktive rolle, som Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling (SRAB), en instans under Sundhedsstyrelsen, har spillet. SRAB har nemlig været direkte involveret i de tre centrale initiativer, der har styrket udviklingen hen mod øget legitimitet og professionalisering. Det drejer sig om dannelsen af ViFAB i 1998, momsfritagelsen for alternative behandlere i 1999 og Registreringsordningen for Alternative Behandlere (RAB) i 2004. Gennem RAB er man kommet så tæt på en autorisation af alternativ behandling, som det er muligt, uden at autorisationen er formel. En autorisation vil også være det endelige tegn på, at professionaliseringen er en realitet.

Hvordan ser fremtiden ud for den alternative behandling i Danmark? Det er umuligt at give et vel underbygget svar på, hvordan den alternative behandlings fremtid ser ud i Danmark. Der kan højest blive tale om gisninger ud fra nogle aktuelle tendenser. Det, vi hidtil har kunnet iagttage, er, at stadig flere mennesker har søgt alternativ behandling i de sidste mange år. Den primære grund har for størstedelens vedkommende været, at de har oplevet at få sygdomme eller fysiske/psykiske problemer af den mindre alvorlige slags. En af grundene kan være, at mennesker i dag på grund af den ”subjektive vending” er blevet mere opmærksomme på sig selv og på, hvordan de har det, og et aspekt heraf er forventningen om, at man har en ubetinget ret til at have det helt igennem godt både psykisk og fysisk. En anden forklaring kan være, at denne type af problemer har sin oprindelse i den øgede stress, som karakteriserer arbejdslivet.97 Hvis disse formodninger er berettigede, kan vi godt forvente, at antallet af kunder hos de alternative behandlere vil vokse. Det er også sandsynligt, at alternativ behandling fremover bliver langt mere accepteret blandt danskerne, hvilket begrundes i den antagelse, at den professionalisering, som i disse år finder sted blandt behandlerne, fortsætter. Sandsynligheden for, at forudsigelserne indfries, bliver væsentlig større, hvis staten fremover kommer til at stå som garant for den alternative behandling. Det kan og vil ske, hvis der fra statens side igangsættes flere initiativer, som fremmer udviklingen af eller den offentlige accept af alternativ behandling. Med disse aktuelle tendenser som baggrund tegner fremtiden for den alternative behandling meget lys, det vil sige, at det kan forventes at være et område i vækst også i fremtiden.

156

Appendiks 1. Fortegnelser

Appendiks 1. Fortegnelser Tabelfortegnelse Tabel 1. De alternative behandleres opfattelse af forholdet mellem alternativ behandling og den etablerede lægevidenskab i dag og i fremtiden (i procent; n=162) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Tabel 2. De mest brugte behandlingsformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Tabel 3. Fordeling mellem de forskellige behandlingskategorier (absolutte tal) . . 39 Tabel 4. De fire mest brugte alternative behandlingsformer i de skandinaviske lande . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Tabel 5. Andel der mener, at den angivne grund har haft stor/meget stor betydning for medlemskab af brancheorganisationer (i procent; n=82-86) . . 50 Tabel 6. Forkortelser for vigtige organisationer med forbindelse til den alternative behandlingsverden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Tabel 7. De alternative behandleres aldersfordeling sammenlignet med aldersfordelingen i Århus Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Tabel 8. På hvilket uddannelsestrin inden for det offentlige uddannelsessystem har du afsluttet din seneste uddannelse? (I procent) . . . . . . . . . . . . . . 62 Tabel 9. Total uddannelsestid som alternativ behandler blandt dem, der har denne type af uddannelse (i procent) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Tabel 10. Procentdel der siger ”ja” til bestemte religiøse/spirituelle betegnelser for sig selv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Tabel 11. Svar på spørgsmålet: ”Hvilket af de følgende udsagn er du mest enig i?” (I procent) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Tabel 12. Hvad mener du, der sker efter døden?(I procent) . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Tabel 13. Reaktioner på new age-trosforestillinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Tabel 14. Andel, der er helt enige i bestemte udsagn, sammenstillet med opfattelsen af, om man har evner ud over de almindeligt anerkendte fem sanser eller ej (i procent) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Tabel 15. Begrundelser for meditation og bøn (i procent; tal, der overstiger en femtedel, er markeret med fed) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 Tabel 16. Spiritualitetens/religiøsitetens betydning i opdragelsen . . . . . . . . . . . . 82 Tabel 17. Har du nogen sinde haft, hvad du vil betegne som en åndelig eller spirituel oplevelse? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Tabel 18. Hvilken betydning har spiritualitet/religiøsitet i din behandlingspraksis?(n=164) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89

157

Krop, sind eller ånd

Tabel 19. Kan det spirituelle eller åndelige element, som du eventuelt anvender, undværes i behandlingen? (n=164) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 Tabel 20. Spiritualitetens betydning i behandlingen set i relation til muligheden for at undvære samme (i procent af hele undersøgelsesgruppen) . . . . 90 Tabel 21. Hvad mener du, der sker efter døden? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .92 Tabel 22. Andel blandt hhv. spirituelle og ikke-spirituelle der er helt/delvist enige i en række udsagn, hvor new age-trosforestillinger kommer til udtryk (i procent af dem der svarede) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .93 Tabel 23. Andel blandt hhv. de spirituelle, usikre og ikke-spirituelle, for hvem de nævnte begreber har en betydning i praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .95 Tabel 24. Den enkelte behandlers forståelse af holismebegrebet i de tilfælde, hvor man mener, at holisme spiller en rolle i behandlingen, set i relation til, hvilken betydning man generelt tilskriver spiritualiteten i behandlingen . . . .97 Tabel 25. Meditation i forbindelse med behandling set i forhold til spiritualitetens betydning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .104 Tabel 26. Bøn i forbindelse med behandling set i forhold til spiritualitetens betydning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .105 Tabel 27. Betydning af spirituelle oplevelser i virket som alternativ behandler (Nej/Ja) set i relation til, hvor tit man har haft åndelige/spirituelle oplevelser (i procent) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .106 Tabel 28. Spiritualitetens betydning i behandlingen set i relation til, hvor tit man har haft åndelige/spirituelle oplevelser (i procent) . . . . . . . . . . .107 Tabel 29. Foretager du åndelig eller spirituel vejledning af klienterne i forbindelse med behandling? (I procent) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .109 Tabel 30. Svar på spørgsmålet: ”Tror du, dine klienter synes, din behandling indeholder åndelige elementer?”, set i forhold til spiritualitetens betydning i behandlingen. De, som ikke kunne svare på det sidste spørgsmål, er udelukket. (I procent) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .109 Tabel 31. Særlige evner, der rækker ud over de almindeligt anerkendte fem sanser, set i relation til spiritualitetens betydning i behandlingen (n=165) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .113 Tabel 32. Andel, der bruger det nævnte begreb i behandlingen, set i relation til, om man har særlige evner eller ej . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .114 Tabel 33. Andel, der er helt/delvist enig i fire udsagn om forudsætningerne for behandling, set i forhold til spiritualitetens betydning i behandlingen .115 Tabel 34. Behandlerens egen rolle i behandlingen set i forhold til spiritualitetens betydning (i procent) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .116 Tabel 35. Hvilke grundsten bygger dine behandlingsmetoder på? (I procent) . . .118 Tabel 36. De alternative behandleres holdninger til påstande, der giver udtryk for individets egen ansvarlighed (i procent; de udsagn, hvor mere end 80% er helt/delvist enige, er markeret med fed) . . . . . . . . . . . . . .123

158

Appendiks 1. Fortegnelser

Tabel 37. De alternative behandleres holdninger til fire udsagn sammenlignet med holdningerne blandt et udvalg af den svenske befolkning (i procent) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .124 Tabel 38. De alternative behandleres holdninger sammenlignet med holdningerne blandt et udvalg af den svenske befolkning (i procent) . . . . . . . . . . . .126 Tabel 39. De alternative behandleres holdninger sammenlignet med holdningerne blandt et udvalg af den svenske befolkning (i procent) . . . .127 Tabel 40. Reaktion på nogle udsagn der drejer sig om menneskets vs. ydre kræfters betydning for sygdomme og andre problemer (i procent) . .129 Tabel 41. Reaktion på udsagnet: ”Mennesker er selv ansvarlige for deres sygdomme”, set i forhold til den andel, der er helt/delvist enig i andre udsagn, der giver udtryk for menneskets selvansvarlighed (i procent) . . . . . . .133 Tabel 42. Personer forbundet med new age . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .134 Tabel 43. Svar på spørgsmålet: ”Kender du følgende personer” (i procent; de fire mest kendte står med fed, de fem mindst kendte i kursiv) . . .135 Tabel 44. Begreber/fænomener associeret med new age . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .138 Tabel 45. Svar på spørgsmålet: ”Kender du følgende begreber eller fænomener?” (I procent) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .139 Tabel 46. Andelen med godt kendskab til de mest kendte begreber set i forhold til spiritualitetens betydning i behandlingen (i procent) . . . .140 Tabel 47. Andel, der slet ikke kender begrebet, set i forhold til spiritualitetens betydning i behandlingen (i procent) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .141

Diagramfortegnelse Diagram 1. Brugen af alternative behandlingsmetoder i 2000 (i procent af befolkningen) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .35 Diagram 2. Andel blandt kvinder der har fået zoneterapi i 2000 (i procent) . . . .35 Diagram 3. Andel blandt mænd der har fået zoneterapi i 2000 (i procent) . . . . .36 Diagram 4. Andel af befolkningen der brugte enkelte behandlingsformer i hhv. 1987, 1994 og 2000 (i procent) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .37 Diagram 5. Andel af befolkningen der har gjort brug af alternativ behandling (i procent) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .42 Diagram 6. Andel af den danske befolkning der gjorde brug af alternativ behandling i hhv. 1987, 1994 og 2000 (i procent) . . . . . . . . . . . . . . . .44

159

Krop, sind eller ånd

Appendiks 2. Tabelbilag Kap 4. Alternativ behandling i Danmark Tabel A: 1. Typer af problemer som ifølge behandlerne er klienternes begrundelse for at komme til behandling (i procent af det totale antal respondenter; n = 170) Type af problem (samlet antal der har angivet dette problem) Fysiske problemer (115) Psykiske problemer (103) Sociale problemer (25) Følelsesmæssige problemer (97) Behov for personlig udvikling (79) Behov for åndelig udvikling (25) Andet (13) Sum

1. prior. 43 13 1 14 5 2 2 80

2. prior. 7 26 2 19 10 2 1 67

3. prior. 5 11 4 11 18 4 2 55

Ikke prior. 13 11 8 12 14 6 4 68

Sum 68 61 15 56 47 14 9 270

Tabel A: 2. Typer af problemer som ifølge behandlerne er grunden til, at klienterne kommer til behandling (i procent) Type af problem (samlet antal der har angivet dette problem) Fysiske problemer (89) Psykiske problemer (98) Sociale problemer (30) Følelsesmæssige problemer (114) Behov for personlig udvikling (67) Behov for åndelig udvikling (39) Andet (16) Sum

160

1. prior. 24 18 2 23 9 4 2 82

2. prior. 8 21 4 21 12 7 1 74

3. prior. 12 10 7 15 10 8 3 65

Ikke prior. 9 8 5 8 9 4 4 47

Sum 53 57 18 67 40 23 10 268

Appendiks 2. Tabelbilag

Tabel A: 3. Grunde til ikke at være medlem af brancheorganisation (i procent; n=77) Min praksis er for lille til, at det kan betale sig rent økonomisk. Der findes ikke nogen sammenslutning for min behandlingsform. Medlemskab er begrænsende på en måde, som jeg ikke bryder mig om. Jeg er ikke sikker på, hvilken sammenslutning jeg vil være medlem af. Jeg opfylder ikke nogen brancheorganisations kriterier for medlemskab. Jeg vil ikke betegne mig selv som ’alternativ behandler’. Har ikke tænkt på muligheden. Anden grund. Sum

26 19 19 10 8 19 16 30 147

Tabel A: 4. Parti, som de alternative behandlere i Århus Kommune stemte på ved sidste folketingsvalg (2001), og det faktiske valgresultat ved valget 2001

Socialdemokraterne Radikale Venstre Konservative Centrum-Demokraterne Socialistisk Folkeparti Dansk Folkeparti Kristelig Folkeparti Venstre Fremskridtspartiet Enhedslisten Husker ikke Stemte blank Stemte blank Ønsker ikke at svare Sum

Alternative behandlere i Århus Kommune 27 7 2 1 17 1 1 21 0 11 2 1 6 3 100

Stemmetal 2001 29 5 9 2 6 12 2 31 1 2

99

161

Krop, sind eller ånd

Kap 5. Hvem er den alternative behandler? Tabel A: 5. Inden for hvilket erhvervsområde arbejder de behandlere, som har et job ved siden af deres behandlingspraksis? (I procent) Erhvervsområde Uddannelse Socialt arbejde Pleje Industri Handel, hotel, restauration Finansieringsvirksomhed mv. Transport, post, telekommunikation Andet Sum

Mænd (n=16) 28 39 0 0 6 0 11 17 101

Kvinder (n=70) 32 23 18 1 4 1 4 16 99

Total (n=86) 29 26 15 1 5 1 6 17 100

Tabel A: 6. Antal år man har arbejdet som behandler (i procent) Antal år som behandler 0 - 2 år 3 - 5 år 6 - 9 år 10 - 15 år 16 - år Sum

Mænd (n=32) 9 16 25 19 31 100

Kvinder (n=121) 22 22 21 18 17 100

Total 19 21 22 18 20 100

Tabel A: 7. Uddannet som alternativ behandler eller ej? (I procent) Uddannet som alternativ behandler? Ja Nej

Mænd (n=34) 79 21 100

Kvinder (n=129) 92 9 101

Kommentar: Pearson Chi-Square: 4, 1, 0.046

162

Total 89 11 100

Appendiks 2. Tabelbilag

Tabel A: 8. Den totale uddannelseslængde som alternativ behandler set i relation til antal år som behandler

Uddannelseslængde - 1 år > 1 år - 2 år > 2 år - 3 år > 3 år - 4 år > 4 år - 5 år > 5 år Sum

Antal år som behandler 0-2 3-5 24 12 4 23 36 35 12 15 16 0 8 15 100 100

6-9 11 18 25 18 7 21 100

10-15 15 12 23 15 4 31 100

1611 22 4 4 15 44 100

Total 14 16 24 13 8 24 99

Kommentar: Pearson Chi-Square: 31, 20, 0.057

Kap 6. Religiøsitet/spiritualitet hos de alternative behandlere Tabel A: 9. Kombinationer af de forskellige religiøse/spirituelle selvforståelser (i procent; mulige kombinationer med religiøs markeret med fed) Hverken religiøs, åndeligt søgende, åndeligt afklaret eller kristen Kun religiøs Kun åndeligt søgende Religiøs + åndeligt søgende Kun åndeligt afklaret Åndeligt afklaret + religiøs Åndeligt afklaret + søgende Åndeligt afklaret + åndeligt søgende + religiøs Kun kristen Kristen + religiøs Kristen + åndeligt søgende Kristen + åndeligt søgende + religiøs Kristen + åndeligt afklaret Kristen + åndeligt afklaret + religiøs Kristen + åndeligt afklaret + søgende Kristen + åndeligt afklaret + åndeligt søgende + religiøs Sum

4 2 7 5 6 1 8 2 8 2 9 17 6 4 3 18 102

163

Krop, sind eller ånd

Tabel A: 10. Hvis man har et bestemt gudsbillede, i hvor stort omfang har man da andre? En personlig gud (n=37)

En personlig gud. Upersonlig højere magt/kraft/energi. Gud er noget i mennesket. Gud er til stede overalt i naturen.

24 24 51 99

Upersonlig højere magt/kraft/ energi (n=51) 18 26 35 79

Gud er noget i mennesket (n=57) 16 23 47 86

Gud er til stede overalt i naturen (n=71) 27 25 38 90

Tabel A: 11. Syn på religioners sandhed (tal i parentes angiver procentdel, når den sidste svarmulighed ikke medregnes) Behandlere Der findes kun én sand religion. Der findes kun én sand religion, men vigtige indsigter findes også i andre religioner. Der findes grundlæggende indsigter i de fleste religioner. Der findes ikke nogen vigtige indsigter i nogen religion. Jeg har ingen mening om dette. Sum

3

(3)

Danskere RAMP 7

4

(4)

9

82

(90)

74

3 9 101

(3)

11 101

(100)

Tabel A: 12. Mediterer/beder du i din hverdag?

Ja, dagligt Ja, mindst en gang om ugen Ja, mindst en gang om måneden Ja, men sjældent Nej, aldrig Sum

164

Alternative behandlere

Tilfældigt udvalg

Meditation

Bøn

28 21 6 25 20 100

39 17 9 17 18 100

Meditation (svenskere) 2 5 3 13 77 100

Bøn (danskere) 7 7 5 27 55 101

Appendiks 2. Tabelbilag

Tabel A: 13. Hvor ofte deltager du i gudstjenester eller andre religiøse sammenkomster i Den danske Folkekirke?

Mindst en gang om ugen Mindst en gang om måneden Mindst nogle gange om året En gang om året eller sjældnere Aldrig Sum

Alternative behandlere 1 4 28 43 25 101

Danskere RAMP 3 6 23 35 34 101

Tabel A: 14. Deltager du nogen sinde i noget, du selv vil betegne som en spirituel aktivitet uden for Den danske Folkekirke? Mindst en gang om ugen Mindst en gang om måneden Mindst nogle gange om året En gang om året eller sjældnere Aldrig Sum

5 11 33 17 35 101

Tabel A: 15. Hvilken betydning vil du mene, at spiritualitet/religiøsitet havde i din opdragelse? (n=167) Meget stor betydning Stor betydning Nogen betydning Næsten ingen betydning Ingen betydning Sum

Alternative behandlere 10 12 23 32 23 100

Svenskere 5 8 24 32 32 101

165

Krop, sind eller ånd

Kap 7. Spiritualitet i behandlingspraksis

Tabel A: 16. Svar på spørgsmålet: ”Hvilket af de følgende udsagn er du mest enig i?” (I procent) Jeg tror på en gud, som man kan have en personlig relation til. Jeg tror på en upersonlig højere magt, kraft eller energi. Jeg tror, at gud er noget, der snarere findes inden i end uden for mennesket. Jeg tror på, at gud er til stede overalt i naturen. Jeg tror, at der er flere guder end én. Jeg ved ikke, hvad jeg skal tro. Jeg tror overhovedet ikke på nogen gud, overnaturlig magt eller kraft. Kan ikke svare.

Spirituelle Usikre (n=87) (n=28)

Ikke-spirituelle Total (n=48) (n=163)

25

14

23

23

38

43

13

31

33 48 1 2

25 35 4 7

40 35 2 2

34 42 2 3

0 2 149

0 7 135

2 8 125

2 5 142

Tabel A: 17. Reaktioner på udsagnet: ”Gennem forudsigelser er det muligt at få viden om, hvad der vil ske i ens liv”

Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig Kan ikke svare Sum

Spirituelle (n=86)

Usikre (n=28)

15 52 13 7 8 5 100

4 36 11 14 18 18 101

Kommentar: Pearson Chi-Square: 25, 10, 0.004

166

Ikkespirituelle (n=47) 6 26 13 19 28 9 101

Total (n=161) 11 42 12 12 16 8 101

Appendiks 2. Tabelbilag

Tabel A: 18. Reaktioner på udsagnet: ”Et menneskes personlighed er i høj grad bestemt af, hvilket stjernetegn det er født i”

Helt enig Delvist enig 54 Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig Kan ikke svare Sum

Spirituelle (n=86)

Usikre (n=28)

13 39 19 6 4 6 102

7 35 25 14 7 7 99

Ikkespirituelle (n=48) 2 46 17 19 23 4 100

Total (n=162) 9 19 11 10 6 101

Kommentar: Pearson Chi-Square: 25, 10, 0.006

Tabel A: 19. Reaktioner på udsagnet: ”Der findes paranormale fænomener som f.eks. tankeoverføring og clairvoyance”

Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig Kan ikke svare Sum

Spirituelle (n=86)

Usikre (n=28)

90 11 0 0 0 0 101

71 14 4 4 0 7 100

Ikkespirituelle (n=48) 42 29 13 8 2 6 100

Total (n=162) 72 17 4 3 1 3 100

Kommentar: Pearson Chi-Square: 43, 10, 0.000

Tabel A: 20. Reaktioner på udsagnet: ”Det forekommer, at døde mennesker går igen”

Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig Kan ikke svare Sum

Spirituelle (n=85)

Usikre (n=27)

69 19 6 1 1 4 100

33 22 15 4 7 19 100

Ikkespirituelle (n=48) 25 23 13 4 19 17 101

Total (n=160) 50 21 9 3 8 10 101

Kommentar: Pearson Chi-Square: 38, 10, 0.000

167

Krop, sind eller ånd

Tabel A: 21. Deltagelse i noget man selv vil betegne som en spirituel aktivitet uden for Den danske Folkekirke

Mindst en gang om ugen Mindst en gang om måneden Mindst nogle gange om året En gang om året eller sjældnere Aldrig Sum

Spirituelle (n=86)

Usikre (n=28)

7 17 45 14 16 99

4 7 21 25 43 100

Ikkespirituelle (n=48) 2 2 19 15 63 101

Total (n=162)

Ikkespirituelle (n=47) 26 15 11 17 32 101

Total (n=159)

Danskere (n=597)

40 17 9 17 17 100

7 7 5 27 55 101

Ikkespirituelle (n=43) 12 12 5 35 38 102

Total (n=155)

Svenskere (n=1039)

28 21 6 25 20 100

2 5 3 13 77 100

5 11 33 16 35 100

Kommentar: Pearson Chi-Square: 38, 4, 0.000

Tabel A: 22. Beder du i din hverdag?

Dagligt Mindst en gang om ugen Mindst en gang om måneden Sjældent Aldrig Sum

Spirituelle (n=85)

Usikre (n=27)

54 20 5 13 8 100

22 11 19 30 19 101

Kommentar: Pearson Chi-Square: 28, 8, 0.000

Tabel A: 23. Mediterer du i din hverdag?

Dagligt Mindst en gang om ugen Mindst en gang om måneden Sjældent Aldrig Sum

Spirituelle (n=86)

Usikre (n=26)

38 27 8 19 8 100

23 15 0 31 31 100

Kommentar: Pearson Chi-Square: 38, 4, 0.000

168

Appendiks 2. Tabelbilag

Tabel A: 24. Hvilke grunde findes der til hhv. meditation og bøn? (I procent; de grunde, som en femtedel eller mere har markeret, er i fed)

For at undgå eller modvirke stress. For at opnå kontakt med en højere kraft. For at finde flere ressourcer til hverdagens gøremål. For at ændre min bevidsthedstilstand. For at modvirke smerter. For at forbedre mine kreative evner. For at kunne helbrede og behandle andre. For at opnå kontakt med mit indre selv. For at prise eller takke en højere kraft. Total

Meditation Spirituelle 28 47

Ikke-spirituelle 33 17

Bøn Spirituelle 2 43

Ikke-spirituelle 13 35

28 21 3 13 14 74 20 248

27 4 2 8 2 42 2 137

17 3 5 8 30 32 49 189

23 2 2 2 15 15 33 140

Tabel A: 25. Spirituelle, usikre eller ikke-spirituelle, for hvem de nævnte begreber har en betydning i praksis

Psykosyntese Holisme Bio-feedback Kanalisering Chakra Holotropisk vejrtrækning Vandmandens tidsalder Human Potential New age Clairvoyance Det Store Hvide Broderskab Chi Aura Katharsis Gaia-hypotesen Karma

Spirituelle (n=ca. 82) 4 85 16 52 77 10 18 14 27 58

Usikre (n=ca. 25) 0 67 13 19 40 4 4 4 8 0

Ikke-spirituelle (n=ca. 42) 10 46 14 9 22 7 5 2 7 7

Alle (n=ca. 152) 5 71 15 34 55 8 12 9 18 33

Pearson Chi-Square 27, 6, 0.001 49, 8, 0.000 47, 8, 0.000 50, 8, 0.000 29, 8, 0.002 40, 8, 0.000 69, 8, 0.000

18 48 69 13 5 43

0 37 19 12 0 4

0 19 11 5 3 9

10 38 44 11 3 27

24, 8, 0.001 28, 8, 0.002 67, 8, 0.000 18, 8, 0.023 45, 8, 0.000

169

Krop, sind eller ånd

Tabel A: 26. Korrelationer mellem viden om de spirituelt ladede begreber

Holisme Kanalisering Chakra Chi Aura Karma Clairvoyance

Holisme 1 0,410** O,379** 0,418** 0,383** 0,482** 0.294**

Kanalisering 0,410** 1 0,608** 0,486** 0,639** 0,634** 0,716**

Chakra O,379** 0,608** 1 0,399** 0,792** 0,650** 0,644**

Chi 0,418** 0,486** 0,399** 1 0,471** 0,474** 0,376**

Aura 0,383** 0,639** 0,792** 0,471** 1 0,654** 0,735**

Karma 0,482** 0,634** 0,650** 0,474** 0,654** 1 0,642**

Clairvoyance 0.294** 0,716** 0,644** 0,376** 0,735** 0,642** 1

Kommentar: **=Korrelationen er signifikant på 0.01-niveauet

Tabel A: 27 Betydning af energier eller andre ikke-fysiske instrumenter i behandlingen set i relation til spiritualitetens betydning i behandlingen

Energier af betydning i behandlingen? Ja Nej Sum

Spirituelle (n=82)

Usikre (n=24)

Ikke-spirituelle (n=45)

Total

89 11 100

63 38 101

31 69 100

68 33 101

Kommentar: Pearson Chi-Square: 45, 2, 0.000

170

Appendiks 2. Tabelbilag

Tabel A: 28. Andel, der kender de nævnte begreber godt og samtidig benytter dem i deres praksis (afvigelser fra totalen med 10 procentenheder eller mere er markeret med fed)

Psykosyntese Holisme Bio-feedback Kanalisering Chakra Holotropisk vejrtrækning Vandmandens tidsalder Human Potential New age Clairvoyance Det Store Hvide Broderskab Chi Aura Katharsis Gaia-hypotesen Karma

Jes Bertelsen en inspiration (n=38) 3 83 19 42 72 11 8 15 22 43 5 37 61 17 9 36

Deepak Chopra en inspiration (n=33) 6 91 30 47 70 13 13 13 27 42 15 49 50 19 6 46

C.G. Jung en inspiration (n=57) 6 77 22 31 60 10 14 15 17 32 2 33 45 16 6 24

Total 5 70 15 33 53 8 12 9 17 33 10 37 42 11 3 26

Tabel A: 29. Særlig forberedelse inden en behandling set i forhold til spiritualitetens betydning

Gør du noget særligt for at forberede dig inden en behandling? Ja Nej Sum

Spirituelle (n=86)

Usikre (n=27)

Ikkespirituelle (n=48)

Total

90 11 101

89 11 100

75 25 100

85 15 100

Kommentar: Pearson Chi-Square: 5, 2, 0.064

171

Krop, sind eller ånd

Tabel A: 30. Særlige aktiviteter efter en behandling set i forhold til spiritualitetens betydning

Foretager du dig noget bestemt efter en behandling? Ja Nej Sum

Spirituelle (n=86)

Usikre (n=27)

Ikkespirituelle (n=48)

Total

79 21 100

77 23 100

60 40 100

73 27 100

Kommentar: Pearson Chi-Square: 5, 2, 0.058

Tabel A: 31. Benyttelse af særlige præparater/alternativ medicin set i forhold til spiritualitetens betydning

Benytter du særlige præparater eller alternativ medicin i din behandling? Ja Nej Sum

Spirituelle (n=84)

Usikre (n=28)

Ikkespirituelle (n=48)

Total

36 64 100

36 64 100

25 75 100

33 68 101

Kommentar: Pearson Chi-Square: 2, 2, 0.415

Tabel A: 32. Benyttelse af fysiske redskaber/instrumenter set i forhold til spiritualitetens betydning

Benytter du fysiske redskaber eller instrumenter i din behandling? Ja Nej Sum

Spirituelle (n=86)

Usikre (n=25)

Ikkespirituelle (n=48)

Total

42 58 100

36 64 100

42 58 100

41 59 100

Kommentar: Pearson Chi-Square: 0.3, 2, 0.848

172

Appendiks 2. Tabelbilag

Kap 8. Behandlingsevnen – medfødt, tillært eller givet af en højere magt?

Tabel A: 33. Korrelation mellem hvad man ser som forudsætninger for behandlingen Medfødte evner Medfødte evner Medfødte evner, gradvist udviklet Alene tillærte evner Evner givet af en højere magt

Alene tillærte evner

1

Medfødte evner, gradvist udviklet 0,550**

-0,123

Evner givet af en højere magt 0,336**

0,550** -0,123

1 -0,331**

-0,331** 1

0,350** -0,263**

0,336**

0,350**

-0,263**

1

Kommentar: **= Korrelationen signifikant på 0.01-niveauet

Tabel A: 34. Hvorfor blev du alternativ behandler? (I procent) Spirituelle (n=87) Jeg er vokset op med traditionen. 2 Modtog selv behandling og erfarede, at det virkede. 48 Blev inspireret gennem min familie/omgangskreds. 11 Blev tiltrukket af en annonce om en uddannelse/et kursus. 8 Opdagede egne særlige evner for at helbrede. 36 Fik en åbenbaring eller indsigt. 15 Jeg var ikke tilfreds med den etablerede lægevidenskab. 33 Blev interesseret gennem mit arbejde. 3 Jeg ønskede et arbejde, der har forbindelse med selvudvikling. 36 Blev interesseret gennem foredrag. 11 Læste litteratur om emnet. 22 Sum 225

Usikre (n=28) 4 43 7 11 7 11 46 18 36 4 21 208

Ikke-spirituelle (n=48) 2 40 15 6 17 2 25 21 33 10 23 194

173

Krop, sind eller ånd

Kap 9. Er alternativ behandling new age? Tabel A: 35. Holdning til udsagnet: ”Mennesker er selv ansvarlige for deres sygdomme”, set i relation til den andel, der er helt/delvist enige i udsagn, som berører forudsætningerne for behandlingen Helt/delvist enig i nedenstående udsagn

a) Min behandling beror alene på medfødte evner. b) Min behandling beror på medfødte evner, der gradvist er udviklet over længere tid. c) Min behandling beror alene på tillærte evner. d) Min behandling beror på evner, som er givet mig af en højere magt eller kraft. e) Alle mennesker kan lære at behandle som jeg.

Helt/delvist Hverken/eller Helt/delvist enig (n=35-38) uenig (n=88-96) (n=18-23)

Total

Pearsons Chi Værdi, frihedsgrader, signifikansniveau

23

6

14

18

8, 4, 0.101

73

58

48

66

12, 4, 0.017

28

40

57

35

8, 4, 0.095

47

23

11

36

13, 4, 0.014

56

50

50

54

6, 4, 0.178

Tabel A: 36. Spirituelle, usikre og ikke-spirituelle, for hvem de nævnte er en inspiration

Abraham Maslow David Spangler Fritjof Capra Alice Bailey* Stanislav Grof Deepak Chopra Jes Bertelsen* C.G. Jung James Redfield Bhagwan Shree Rajneesh Rudolf Steiner* Krishnamurti* Martinus* Wilhelm Reich Frederick Perls

Spirituelle (n=ca. 82) 11 1 4 12 17 27 32 42 23 4 22 7 13 15 9

Usikre (n= ca.25) 15 0 9 0 4 13 18 29 9 0 0 0 0 0 15

* Signifikante forskelle i det mindste på 0.05-niveauet

174

Ikke-spirituelle (n= ca.42) 24 0 3 0 8 20 12 31 10 0 4 5 10 20 32

Total (n=ca. 152) 15 1 4 7 12 23 24 36 17 2 13 5 10 13 17

Appendiks 2. Tabelbilag

Tabel A: 37. Andelen med godt kendskab til de mest kendte begreber afhængigt af behandlingsform(i procent)

Holisme Chakra Clairvoyance Aura Karma New age Chi Gennemsnit

Energiterapeuter 95 92 83 88 77 76 83 85

Kropsterapeuter 82 90 90 90 83 78 64 82

Terapeuter for krop/sind/ånd 85 73 65 63 60 65 40 64

Tabel A: 38. Andel for hvem de mest kendte begreber har en betydning i behandlingen (i procent) Holisme Chakra Aura Karma Clairvoyance Kanalisering Chi Gennemsnit

Energiterapeuter

Kropsterapeuter

78 58 49 22 27 33 50 45

71 59 41 31 37 41 43 46

Terapeuter for krop/sind/ånd 57 40 33 23 23 24 19 31

Total 70 54 43 27 33 34 36 42

Tabel A: 39. Andel der slet ikke kender begrebet afhængigt af behandlingsform (i procent) Psykosyntese Holotropisk vejrtrækning Human Potential Det Stor Hvide Broderskab Gaia-hypotesen

Energiterapeuter

Kropsterapeuter

44 43 47 48 59

52 39 50 30 57

Terapeuter for krop/sind/ånd 38 47 48 51 61

Total 41 43 48 44 59

175

Krop, sind eller ånd

Appendiks 3. Andre bilag Bilag 1. Kilder til behandlerfortegnelsen www.acumed.dk/Index.htm www.agurk.dk/hlv/ga/ www.akupunktoerer.dk/ www.alternativbehandlernet.dk/behandling/reiki/adresser.htm www.alternativ-behandling.dk/allemedl.html#8000 www.alternativ-guiden.dk/ www.alternativinfo.dk/ www.astro-design.dk www.astrologforeningen.dk/ www.biopati.dk/index2.html www.cg-jung.dk/Adresser/adresser.htm www.clairvoyantforeningen.dk/ www.dansk-yoga.dk/ www.dap.dk/home.html www.dflat.dk/frame.htm www.fdz.dk/ www.gfdk.com/ www.grafologi.dk/ www.helsetemplet.dk/Behandler www.holisten.dk/ www.holistica-medica.com/MainOGSI.htm www.holistisksundhed.dk/Behandlere.htm www.holotropi.dk/facilitatorer/frameset.htm www.kbtryk.dk/alternativ-behandling/ www.krak.dk www.kstforeningen.dk/OversigtBeh.htm www.newage.dk/index.htm www.nlp-net.dk/ www.organiskpsykoterapi.dk/organ-psyk.html www.psykoterapeutforeningen.dk/main.html www.rosenmetoden.dk/Forside.html www.sfz.dk/ www.stanleyrosenberg.com/pages/behandlr/kstbehan.html www.sundhedsguiden.dk Krop, sind og ånd – messe 2001 Århus Onsdag, ”Alternativ behandling” Århus Onsdag, ”Massage” Århus Onsdag, ”Psykologer”

176

Appendiks 3. Andre bilag

Bilag 2. Antallet behandlere i undersøgelsesgruppen der arbejder med bestemte behandlingsformer Zoneterapi Healing Massage Akupunktur Psykoterapi Homøopati Afspænding Gestaltterapi Samtaleterapi Kinesiologi Kranio-sakral terapi Clairvoyance Yoga Astrologi Reikihealing Kiromanti NLP Dybdeterapi Kropsterapi Tarotlæsning Drømmearbejde Heilpraktik Meditation Alexanderteknik Rolfing Visualisering Rosenterapi Kinesisk medicin Holotropisk åndedræt Auralæsning Kanalisering Sum

81 57 55 38 35 24 21 20 15 14 14 13 12 11 8 8 8 7 6 6 5 4 4 3 3 3 2 1 1 1 1 481

177

Krop, sind eller ånd

Bilag 3. Brancheorganisationer, som de alternative behandlere i Århus Kommune er medlem af, samt det antal, som er medlem af de respektive organisationer

FDZ (Forenede Danske Zoneterapeuter) PA (Praktiserende Akupunktørforening) LNS (Landsorganisationen NaturSundhedsrådet) SAB (Sammenslutningen af Alternative Behandlere) Holistisk Kinesiologiforening DAP (Danske Afspændingspædagoger) Psykoterapiforeningen Biopatforeningen Kinesiologiforeningen af Danmark (KAD 1983) Dansk Heilpraktiker Forening Dansk Massørforening Dansk Selskab for Holistisk Sundhedsforståelse DET (Danske Ernæringsterapeuter) Holistisk Terapi Forening Landsforeningen Danske Massører Brancherådet for Certificerede Massører Clairvoyant Foreningen Dansk Astrologiforening Dansk Mensendieck Forbund Dansk NLP Forening Dansk NLP Institut Dansk NLP Psykoterapeut Forening Dansk Selskab for Integreret Medicin Dansk Selskab for Klassisk Homøopati Dansk Yoga DF (Danske Fysioterapeuter) DFLAT (Den danske forening af Alexanderlærere DSOM) European Rolfing Association F.A.K. (Foreningen af Kunstterapeuter) IAAP (International Association for Analytical Psychology) KST (Kranio-Sakralterapiforeningen) Natur-Balance-Huset Praktiserende Phytoterapeuter Rolf Institute SAP (Selskabet for Analytisk Psykologi) SFFF/SFZ

178

33 10 8 8 6 5 5 3 3 2 2 2 2 2 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1

Appendiks 3. Andre bilag

Bilag 4. SAB’s formålsparagraf §1. Foreningens formål - Foreningens navn er Sammenslutningen af Alternative Behandlere i Danmark – forkortet SAB. - Foreningens hjemsted er København. - At være en landsdækkende faglig forening for alternative behandlere. - SAB er et stærkt, tværfagligt fællesskab med stor respekt og høj etik, som gennem udvikling og ekspertise vil løfte den enkeltes glæde, tillid og ansvar for eget liv. - At bevare frihed for medlemmer til at virke som alternative behandlere. - At være repræsenteret i Sundhedsstyrelsens Råd og andre relevante udvalg under stat, amter og kommuner. - SAB realiserer sit formål ved at være en fællesorganisation, som samler viden, støtter og fremmer udviklingen. Formidler budskaber om sundhedsfremme og samlet øver indflydelse politisk, i medier og sætter den enkelte i centrum. - At søge alle egne af landet repræsenteret ved SAB-konsulenter for varetagelse af de enkelte medlemmers lokale interesser. - At opnå momsfritagelse for alle SAB’s alternative behandlere, samt patienttilskud til behandling fra det offentliges side. - At fremme oplysningen om forebyggelse og alternativ behandling, naturmedicin, sund kost, rent miljø og bedre livskvalitet. - At fremme WHO’s mål: Sundhed for alle. - At varetage medlemmernes faglige og økonomiske interesser.

Bilag 5. Landsorganisationen NaturSundhedsrådets formålsparagraf § 2 LNS’ formål er: • At varetage alternative behandleres faglige, økonomiske og sociale interesser. Dette er et hovedformål. • At samle interesserede inden for den alternative/komplementære sundhedssektor. • At stå for det holistiske syn på livsvilkår og menneskets rolle i samfundet samt at virke for sidestilling med og • brobygning til den etablerede sundhedssektor. • At arbejde ud fra et humanitært og almennyttigt grundlag. • At fremme kendskabet, anvendelsen og anerkendelsen af de alternative/komple-

179

Krop, sind eller ånd

mentære behandlingsmetoder, • herunder af naturmedicin, kosttilskud og terapeutisk kost. • At arbejde på at sikre at brugerne får en høj faglig kvalitet gennem information og registrering. • At arbejde for at offentlig økonomisk støtte også i den alternative/komplementære behandling må følge brugeren. • At arbejde for kvalitetsforbedring, forebyggelse og udvikling inden for området. • At skabe interesse for offentlig og privat støtte til alternativt forskningsarbejde samt aktivt at bidrage hertil. • At støtte holistisk inspireret forskning om naturhelbredelsens muligheder, herunder den spirituelle vinkel. • At udbygge det internationale samarbejde inden for området. Udgangspunktet for ovennævnte formål er en forståelse af mennesket som en helhed af krop, sjæl og ånd, og at mennesket og dets sygdomme også skal forstås og behandles på naturens egne præmisser.

Bilag 6. Holistisk Sundheds formål og idégrundlag Formål stk. 1. Selskabets formål er at samle interesserede omkring opgaven: - at udvikle forståelse og indsigt vedrørende det hele menneske og - at udbrede kendskabet hertil. stk. 2. Selskabets idegrundlag er det HOLISTISKE menneskesyn, dvs. en forståelse af det levende menneske som en helhed af krop, energi, psyke og spiritualitet. Idegrundlag Menneskesynet. Udgangspunktet for Selskabets virke er det HOLISTISKE menneskesyn, dvs. en opfattelse af det levende menneske som en helhed af krop, energi, psyke og spiritualitet, og en opfattelse af, at disse områder er energimæssigt forbundne og indvirker på hinanden. Sundhed. Sundhed er efter denne opfattelse en evne til at holde balancen i den proces, som livet er. Sundhed er ikke en statisk tilstand, men en evne til at flyde med forandringerne. Sundhed er således en evne til at bevare sig selv, også når livet rummer modgang. Og sundhed er en evne til at kunne være i et nærvær med andre, og være i stand til at adskille sig og være med sig selv.

180

Appendiks 3. Andre bilag

Sundhed beskrives her som en dyb menneskelig kvalitet eller evne og rummer en tro på menneskets iboende helbredende kræfter og en samtidig evne til at række ud efter hjælp i vanskelige situationer. Sundhed er derfor også at handle i overensstemmelse med ens eget indre, at tage livet på sig sådan som det er, og at forholde sig bevidst til livet her og nu. Sundhed og livskvalitet er at tage sig selv alvorligt, at leve i kærlighed med sig selv og andre. Sygdom. I den HOLISTISKE forståelse er der en overordnet opfattelse, at sygdom er en stræben efter mere helhed. Sygdom kan opfattes som et udtryk for en proces, som ønsker at komme igennem. Denne proces kan være primært fysisk, primært energimæssig, primært psykisk eller primært spirituel. Som grundsyn taler vi derfor om sygdommes fysiske, energimæssige, psykiske og spirituelle dimension, som fire aspekter af en bagvedliggende proces. HOLISTISK helbredelse. I denne opfattelse af sygdom ligger, at helbredelse primært handler om at åbne til processer, som ligger gemt bag sygdomssymptomerne. Målet for arbejdet med helbredelse bliver, at processen kommer igennem på bedste måde. Det er det enkelte menneske, som bevidst eller ubevidst kender sandheden, og som må tage ansvaret for de valg, sygdom fører med sig. Disse valg skal respekteres af behandlere/behandlingssystemet, som støtter en personlig udvikling hen mod den selvansvarlighed og selv-realisering, som kan være en del af helbredelsen. Og det gælder, uanset om processen handler om fysisk helbredelse, accept af en kronisk lidelse, eller en åbning mod en dødsproces. I arbejdet med livstruende sygdomme er netop denne åbenhed over for livet et afgørende aspekt. Der er ikke anvendt ordet årsag i det foregående. At pege på bestemte årsagssammenhænge i forbindelse med sygdom er ofte for simplificerende. Og forsøg på at angive årsagssammenhænge kan føre til uberettigede skyldfølelser frem for det overordnede synspunkt vedrørende sygdom: Mening og ansvar - at det ofte er muligt at finde mening i sygdom, - at det er patientens afgørelse, om han/hun bevidst vil gå ind i en helbredelsesproces på alle niveauer, dvs. at tage hensyn til de fire aspekter: at sygdom har en fysisk, en energimæssig, en psykisk og en spirituel side, - at de fire niveauer er sider af én og samme sag, nemlig at sygdom har et udviklingsperspektiv indbygget og at sygdommens mening ligger i denne stræben efter helhed, - at sygdom grundlæggende er et fælles menneskeligt anliggende. Det er Selskabets opgave at arbejde for, at en sådan opfattelse bliver udbredt i dagens Danmark, i befolkningens bevidsthed og i sundhedssektoren.

181

Krop, sind eller ånd

Bilag 7. SundhedsRådets formålsparagraf

-

-

-

§2 Stk. 1 SundhedsRådets formål er: at udbrede kendskabet til og arbejde for anerkendelse af de behandlingsformer og produkter, der henhører til medlemsforeningernes faglige interesseområder. at arbejde for, at behandlere der udøver deres virke inden for SundhedsRådets faglige interesseområde, til enhver tid har den fornødne faglige uddannelse. at være repræsentant over for offentlige myndigheder, andre sundhedsorganisationer, internationale relationer og i forhold af fælles interesse for medlemsforeningerne. at holde medlemsforeningerne orienteret om sit virke ved udgivelse af nyhedsbrev eller blad med intervaller efter Repræsentantskabets beslutning – dette skal tillige give udtryk for SundhedsRådets politik og således regelmæssigt tilstiles relevante offentlige myndigheder, andre organisationer m.fl. at arbejde for valgfrihed og lige økonomiske vilkår for den enkelte borger med hensyn til sygdomsbehandling og forebyggelse inden for det, til enhver tid værende, offentlige sundhedssystem. Dette arbejde hviler på et demokratisk grundlag, hvor medindflydelse, medbestemmelse og ansvar er naturlige elementer. Åbenhed og gensidig respekt er grundlaget for, at dette arbejde kan udøves.

182

Appendiks 3. Andre bilag

Bilag 8. RABforums formålsparagraf

-

-

-

§2 Stk. 1: Det er RABforum’s formål at varetage de registreringsansvarlige brancheforeningers interesser og rettigheder overfor myndighederne. arbejde for en højnelse af kvaliteten og etikken inden for det alternative behandlingsområde. kunne støtte og rådgive i principielle sager efter anmodning fra en registreringsansvarlig brancheforening. sikre den nødvendige kapital hensat til afholdelse af udgifter i forbindelse med støtte og rådgivning mv. i relation til tilsluttede registreringsansvarlige brancheforeninger. samle mest mulig viden og information vedrørende registreringsordningen. varetage kontakten til samt at rådgive Sundhedsstyrelsen og Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende Alternativ Behandling (SRAB) på vegne af registreringsansvarlige brancheforeninger. sikre kontakt og kommunikation mellem de af Sundhedsstyrelsen udpegede rådgivere og de registreringsansvarlige brancheforeninger. medvirke til at udbrede kendskabet til og arbejde for en positiv anerkendelse og anvendelse af RAB-behandlere og deres brancheforeninger. medvirke til en positiv kommunikation med relevante interessenter. medvirke til at de registreringsansvarlige brancheforeninger overholder de i lovgivningen givne regler og bestemmelser. medvirke til at få indflydelse, hvor dette skønnes relevant, bl.a. ved at udpege /vælge repræsentanter. holde de registreringsansvarlige brancheforeninger orienterede om RABforum’s virke.

183

Krop, sind eller ånd

Appendiks 4. Terapiformer fundet på syv danske portaler på internettet – i alt 385 styk A Actera Ædelstensessenser Afspænding Afspændingsterapi Afspændingsmassage Akupressur Akupressur, ØreAkupsyk Akupunktur Akupunktur på dyr Akupunktur, Traditionel kinesisk Akupunktur, EciwoAkupunktur, ElAkupunktur, FemelementAkupunktur, Klassisk Akupunktur, LaserAkupunktur, MusikAkupunktur, NåleAkupunktur, ParallelAkupunktur, ØreAkupunkturmassage Alexanderteknik Alkoholafvænning Allergitest Aloha ALT Ansigtsløftningsteknik Alternativ dyrebehandling

184

Alternativ hudpleje Alternativ parterapi Alternativ Seksualterapi Alternative psykoterapeuter Antroposofisk medicin Aroloterapi Aromaterapi Astrologi Astrologisk-psykologisk rådgivning Auraændring Aura-arbejde Auragram Aura-Soma Terapi Aurategning Auratydning Auricoloterapi Ayurveda B Bachs blomstermedicin Bad cluster elamination Bevægelsespædagoger Bevægelsesterapi Bevidst medie Billedterapi Bindevævsmassage Bioakustik Bioenergi Biopati Biopsykologi Bioresonansterapi

Biotronbehandling Blodanalyse (Radioni) Blodtypekost Blomstermedicin Blomsterterapi Body Balance Gymnastik Body Self-terapi Body Self Development System Bodymind Bodynamic kropsterapi Bowtech Breath Integration Buddhi-healing C Callenetics Cancerterapi CellCom (cellekommunikationssystem) Cellcare/A3/Ion-terapi Chakramedicin Chakraterapi Chakrabalancering Clairvoyance Clairvoyance-healing Coaching Colon Hydro Terapi Computerhoroskop Creating Seven Tools D De 5 Tibetanere

Appendiks 4.

DNA-aktivering Drømmetydning Dybdeafspænding Dybdemassage Dybdepsykologi Dybdeterapi Dyrebehandling Dyrehealing E Elektroterapi El-medicinsk behandling El-Terapi Energibehandling Energirotorbehandling Enneagrammet Ernæring Ernæringsterapi Ernæringsvejledning Esoterisk astrologi Eurytmi F Familieterapi Familievejledning Fantasirejser Farve-healing Farvepsykologi Farveterapi Feng Shui Fjern-healing Flowering Tree Metoden Forandringscoaching Frekvensterapi Fysioterapi, Holistisk Fødselsforberedelse G Genkaldelsesterapi Genoptræning Genoptræning efter fødslen

Gensidig terapi Gestalt og kropsterapi Gestaltterapi Girafsprog Glykoernæring Gotved Grafologi Grounding H Hartungs systemterapi Healing Healing af det indre sårede barn Healing, Esoterisk Healing, InkaHealing, Kinesisk Healing, LydHealing, ReikiHealing, SelvHealing, TamakiHealing, VoiceHealingmassage Heil Eurytmi Heilpraktik Holistisk behandling Holistisk farvelære Holistisk indretning Holistisk medicin Holistisk terapi Holotropi Homøopati Homøopati, Klassisk Homøopati, Antroposofisk Homøopati på dyr Homøopatisk medicin Hono’ oponopono Hudpleje Hulda Clark terapi Huna-massage Husrenselse

Hypnose Hypnoterapi Håndlæsning Håranalyse Hårmineral analyse I Ida P. Rolf Metode Idrætsmassage Idrætsskadeterapi Ildstedets bevidstologi Immunterapi Indlæringsterapi Inkarnationsterapi Internetbehandling Intuitiv akvarel/oliemaling Intuitiv massage Ion-terapi (Atmosfærisk anv. akupunktur) Irisanalyse Isoterapi J Jin Shin Jyutsu Jordstråling Jordstrålingstest K Kanalisering Kanaliseringsterapi Karuna Reiki Kinesiologi, HelhedsKinesiologi Kinesiologi, BioKinesiologi, DyreKinesiologi, PsykoKinesiologi, TransformationsKinesiologi, UdviklingsKiologi (Kiologi er en gren af kinesiologi)

185

Krop, sind eller ånd

Kiromanti/håndlæsning Kiropraktik Kiroterapi Knoglemassage Kost/Ernæring Kosttilskud Kostvejledning Kræftbehandling, alternativ Kranio-Sakral Terapi Kredsløb Kriseterapi Kristusterapi Kropsafbalancering Kropsmassage Kropssprog Kropsterapi Krystal og Ædelstensterapi Krystalhealing Kundalini Kunstterapi L Laserbehandling Laserterapi Latterterapi Livskunst Lydterapi Lymfedrænage Lymfedrænage, Vodders Lysterapi M Magnetbehandling Magnetfeltterapi Magnetterapi Mandala-FysiurgiskMassage Mandalategning Massage

186

Massage (holistisk) Massage til børn Massage, AfspændingsMassage, AlohaMassage, AnsigtsMassage, BindevævsMassage, Biohelende ansigtsMassage, DybdeMassage, Fysiologisk Massage, Fysiurgisk Massage, Hawaiiansk Massage, HealingMassage, Holistisk Massage, HunaMassage, Kinesisk Tui NaMassage, Kirofysiurgisk Massage, Klassisk Massage, Lomi LomiMassage, Ma-uriMassage, NeoReichiansk Massage, NordlysMassage, Psykisk Massage, ShiatsuMassage, SportsMassage, StolMassage, UndervandsMassage, VenepumpeMeditation Mega Brain Melchizedekmetoden Meridianlære Metamorphic Metamorphic Technique Micromovement Mineralanalyse Moxa-behandling

Multi-Inkarnationsterapi Multiterapi Musikterapi Muskel og ledfrigørelse Muskelinfiltrationer Muskelterapi N Nada Næseskylning Naturbehandlere Naturlæger Naturmedicin Navnetolkning Neuro Emotional Integration Neuromuskulær trykteknik/massage Ninpo NLP-Terapi Nordlys Massage Numerologi O OL-Smerteterapi Organmassage Organtest Orthomolekylær medicin Osteopati P Parasynsk behandling PAS-test Pendulering Personlig rådgivning Personlig udvikling Personligt billede Phytoterapi Pilates (træningsmetode, der kombinerer elementer fra yoga, fitness og styrke-

Appendiks 4.

træning) Plus-minus-balancen Polaritetsterapi Postologi Posturologi Praxis Vertebralis Psyko spirituel vejledning Psykoanalyse Psykodrama Psykologisk rådgivning Psykoterapi Psykoterapi, Kreativ Psykoterapi, Organisk Psykoterapi, Spirituel Pulsdiagnose Q Qi Gong Qigong, Medicinsk R Radioni Rebirthing Regressionsterapi Regulationsterapi Rolfing – structural integration Rosen Work In Rosenmetoden S Sang – overtonesang Seksualterapi Seksualvejledning Selvhypnose Selvudvikling Shamanisme Smertebehandling Smertekontrol Spædbørnsmassage Spiral Healing Spirituel udvikling Spirituel vejledning

Sportsskader Spøgelsesforløsning Stemmetræning Stofmisbrugafvænning Stressbehandling Stressterapi Su Jok Smertebehandling Symbioseterapi Silva-metoden Symbolbilleder Syvstjerneterapi T Tai-chi Talfiterapi Tanke Felt Terapi (TFT) Tantra Yoga Tarot Tegneterapi Tensegity Terapeutisk berøring Terapi Terapi, ParTerapi, SamtaleThe Work Tobaksafvænning Touchpro stolmassage Traditionel Kinesisk Medicin Trance Traumeterapi Tæppe-terapi U Uddrivelse – ikke fysiske væsener Urtemedicin Urtemedicin – kinesisk Urteterapi (phytoterapi) V Vacusac Terapi

Vacuumterapi Vægtregulering Wai Qi Vegatest Vibrationsmedicin Visualisering Vitamin/mineraltest Y Yin-Yang-balancen Yoga Yogaterapi Z Zoneterapi Zoneterapi, AnsigtsZoneterapi, Orientalsk Zoneterapi: Laserterapi Å Åndebefrielse Åndedrætsterapi Åndelig aktivitet, Befrielse / fjernelse af Åndelig udvikling Åndelig vejledning Åndsvidenskab

Kilder: SAB’s hjemmeside www.alternativ-behandling.dk/FORBRUGERVEJL..htm www.alternativebehandlere.dk www.behandlerlisten.dk/alle_ behandlingsformer www.alternativ-guiden.dk/ www.alternativinfo.dk/ www.terapinettet.dk/ www.sundhedsguiden.dk/over sigt.aspx?sfcategoryID=241&ca tegoryId=21&kat=Alternativ%20Behandling

187

Krop, sind eller ånd

Appendiks 5. Benyttede behandlingsmetoder i Århus Kommune – inklusive kort beskrivelse

I fortegnelsen nedenfor afsluttes hver beskrivelse med en henvisning til kilde: SAB henviser til SAB’s hjemmeside – Behandlingsformer: http://www.alternativbehandling.dk/FORBRUGERVEJL..htm# AHD henviser til Alternative Health Dictionary: http://www.canoe.ca/AltmedDictionary/home.html ViFAB henviser til Videncenter For Alternativ Behandlings hjemmeside – Behandlingsformer: http://www.vifab.dk/alternativbehandling/behandlingsformer/?mark=1 SG henviser til Sundhedsguiden – Fagbeskrivelser: http://sundhedsguiden.dk/fagbeskrivelse.aspx?categoryId=22 I øvrige tilfælde findes en direkte kildehenvisning angivet. Kilderne er i de fleste tilfælde direkte citeret. Fortegnelsen indeholder også nogle behandlingsmetoder, det ikke har været muligt at finde nogen beskrivelse af, og disse er derfor kun præsenteret med metodens betegnelse.

Energiterapier Akupunktur

Akupressur

188

Akupunktur er en 5.000 år gammel kinesisk behandlingsform, der bygger på teorien om, at mennesket gennemstrømmes af elektromagnetisk energi (ki, qui eller qi), der følger meridianbanerne. Når qi-energien blokeres, hvilket kan ske pga. vedvarende stress og forkert kropsholdning/kost/tankegang, kan energiblokeringerne føre til træthed, smerte og senere begyndende sygdom. Qi-energien i meridianbanerne kan påvirkes i akupunkturpunkterne, der ligger på meridianbanerne. I den klassiske akupunktur benyttes nåle ved behandling af akupunkturpunkter til ophævelse af blokeringer og afbalancering af energi i meridianerne. SAB Behandlingsformer der benytter sig af fingertryk, massage, stræk eller korrektion af bestemte hudzoner langs meridianer-

Appendiks 5.

Akupunktur/øre-

Astralhealing

Bachs blomstermedicin

Healing

Healing – fysisk

ne. Herved fjernes blokeringer, og organer og kropsområder stimuleres med fornyet energi. SAB Det ydre øre gengiver et billede af kroppen, idet hvert organ og hvert kropsområde har sin specielle zone i øret. Ved fejlfunktion i kroppen vil behandlingsværdige punkter i øret kunne findes med elektrisk punktsøger (for en dels vedkommende) og med trykpen og registrerbar ømhed (for andres vedkommende). Behandlingen foretages med nåle, laser eller el-stimulation. SAB Et system baseret på kosmobiologi – en påstået videnskab som hævder at specifikke mentale og fysiske forhold korresponderer med himmellegemernes relative position. AHD Edward Bach – engelsk læge – fremstillede ca. 40 blomsterremedier, hvor hvert remedium svarer til en bestemt følelse hos os mennesker. Blomsterremedier benyttes, når der er tale om følelsesmæssige ubalancer, der hindrer en normal livsglæde i at udfolde sig. Det kan være følelser som f.eks. jalousi og negativ vrede. Blomsterremedierne løfter personen ud af det negative forløb, så de positive egenskaber igen kan komme til udtryk og være med til at give større livsglæde. SAB Flowering Tree-metode Healing af det indre sårede barn. ”Når du er blevet såret som barn, skal du også heles som barn”. En effektiv terapeutisk metode som kan løse psykosomatiske symptomer såsom mareridt, angstanfald, fobier og vedvarende ubehagelige følelser, som den voksne har meget lidt kontrol over. Denne teknik stammer fra en amerikansk indiansk tradition og henvender sig til dit sårede indre barn, uden at dit indre barn behøver at genopleve traumet. SAB Igennem healing sker der en overførsel af energi via healerens hænder til klienten. Healeren er en kanal for energi, som modtages og viderebringes. Der er forskellige arbejdsmetoder, nogle healere arbejder med hænderne direkte på kroppen, andre healere arbejder uden at røre kroppen og healer da gennem auraen og chakraerne. Healeren benytter sin intuition eller clairvoyante evner til at registrere, hvor følelsesblokeringerne sidder. SAB Healingmassage En meget rolig, afspændende behandlingsform. Det fysiske, psykiske, mentale og spirituelle aspekt indgår i den holistiske kropsmassage. Healing er en integreret del, og polaritetsmassageteknikken er ofte inddraget i en behandling. Behandlerens

189

Krop, sind eller ånd

hænder kan ses som en lygte, der deltager aktivt i processen. Samtalen ”arbejder videre” i massagen og omvendt i en gensidig proces. Et unikt redskab til hjælp til selvhjælp i en udviklingsproces, der inddrager alle aspekter. SAB Healing – fjernFjernhealing vil sige, at klienten og healeren ikke befinder sig i samme rum, de kan endda befinde sig på hver sin side af jorden. Som regel aftales et tidspunkt for healingen. På det aftalte tidspunkt vil healeren i en meditativ tilstand forsøge at komme i en form for kontakt med klienten og derefter overføre healende energi til vedkommende. Forestillingen er, at den fysiske afstand ikke har nogen betydning for overførslen af den healende energi, da den ikke er bundet til en fysisk form. ViFAB Healing – helende En berøring hvis formål det er at skabe balance i klientens berøring ”energisystem”. En variation af terapeutisk berøring. AHD Healing – lyd Healing – esoterisk Er opstået på grundlag af bogen Esoteric Healing af teosoffen Alice A. Bailey (1880-1949). Baggrunden for esoterisk healing er en påstået viden om ”mennesket” som åndeligt væsen. AHD Healing/ Kristusterapi. Denne terapi er en form for kristusterapi regressionsterapi/tilbageføringsteknik. Grundformen stammer fra ekspræsident Jimmy Carters søster Ruth Carter Stapleton, der anvendte den som en kristen form for regressionsterapi (kun omfattende nuværende inkarnation). Denne metode fik siden tilført elementer fra en tidslinieteknik, der kan anvendes også på tidligere liv. Et særpræg ved kristusterapi er anvendelsen af healing, åndelig vejledning og kropsterapi. Kilde: http://www.spirit-of-flower.dk/hvem/healing.htm Homøopati Homøopatiske lægemidler er udvundet af råstoffer fra mineral, plante- og dyreriget. Homøopatiske midler har gennemgået en speciel fremstillingsmetode, der kaldes potensering. De forskellige potenseringer benævnes f.eks. med D6 - D12…D200 osv., alt efter deres styrke. Potenseringen forstærker virkningen af det enkelte lægemiddel. Metoden er udarbejdet af den tyske læge Samuel Hahnemann (1755-1843). Homøopatien arbejder ud fra princippet ”lige skal med lignende helbredes”. Homøopatiske lægemidler er afprøvet på raske mennesker, der er i stand til at fortælle, hvilke symptomer hvert enkelt lægemiddel kan fremkalde. Disse ”lægemiddelbilleder” findes optegnet i homøopatiske opslagsbøger og bruges til at finde det præparat, der hos raske mennesker har kunnet fremkalde et symptombillede, der ligner patientens. Homøopati kan

190

Appendiks 5.

Kanalisering

også bruges til behandling af dyr. SAB Kanaliseringsterapi er en terapiform, hvor der anvendes kendte psykologiske metoder samt overordnet clairvoyant kanalisering af råd samt healingsenergier, kombineret med kendte spørgeog samtaleteknikker, for at berede klienten på at tage ansvar for eget liv. Der anvendes akupressur og psykologiske metoder for at opnå størst mulig personlig effekt og selvbevidsthed. Der anvendes også terapeutiske og følelsesforløsende metoder i terapiformen. En effektiv og kærlig terapiform, der kombinerer gamle og nye behandlingsteknikker. SAB

Konkylieterapi/ -healing Lys-kanalisering Massage – healing En meget rolig, afspændende behandlingsform. Det fysiske, psykiske, mentale og spirituelle aspekt indgår i den holistiske kropsmassage. Healing er en integreret del, og polaritetsmassageteknikken er ofte inddraget i en behandling. Behandlerens hænder kan ses som en lygte, der deltager aktivt i processen. Samtalen ”arbejder videre” i massagen og omvendt i en gensidig proces. Et unikt redskab til hjælp til selvhjælp i en udviklingsproces, der inddrager alle aspekter. SAB Mental healing Mental healing betyder, at healeren fungerer som kanal for den healende energi, der overføres til den person, der skal modtage healingen. I praksis fungerer det således, at healeren trækker sin egen mentale bevidsthed og sine sanser fuldkommen væk fra klienten og omgivelserne. Derved gives plads til, at energien kan passer frit igennem healeren og over i klienten. Kilde: http://www.mindbodysoul.dk/visitkort/profil9.asp Reikihealing Ordet reiki er japansk og betyder universel livsenergi. Reikihealing er en oprindeligt japansk healingsmetode, som nu er udbredt over det meste af verden. En reikihealer har modtaget særlige indvielser, som gør vedkommende i stand til at åbne energikanaler i kroppen, der forbinder vedkommende med reiki, den universelle livsenergi. Under healingen kanaliserer reikiudøveren denne livsenergi over i klienten, hvorved selvhelbredende mekanismer i klientens krop menes at aktiveres. Reikihealingen foregår ved, at healeren lægger sine hænder på klientens krop i bestemte fastlagte positioner med det formål at afbalancere klientens chakraer. Energien bevæger sig selv hen, hvor klienten har brug for den, og arbejder på at genoprette den energimæssige balance i klienten. ViFAB

191

Krop, sind eller ånd

Yogaundervisning Her arbejdes med kropsøvelser (asanas), åndedrætsøvelser (pranayamas) og afspænding (yoga nidra). Øvelserne består i på skift at spænde kroppens muskler med påfølgende afspænding, samtidig med at åndedrættet kontrolleres i en rytmisk ind- og udånding. Musklerne smidiggøres, kredsløbet og udrensningen bedres og organerne stimuleres. Det er styrkende energiøvelser, der er med til at helbrede og forebygge. Øvelserne øger kropsbevidstheden. Sindet lærer at lytte til, forstå og respektere kroppens signaler, og kroppen lærer at lystre sindet. SAB Zoneterapi Zoneterapi består i tryk og massage af fødderne (hænderne kan også anvendes). Da bestemte zonepunkter på fødderne korresponderer med bestemte kropsområder og indre organer, kan ubalancer normaliseres gennem bearbejdning af ømme og behandlingsværdige zoneområder på fødderne. Samtidig med behandlingen vil der ske en afslapning. Ud over en normalisering af organfunktionerne vil kredsløbet og udrensningen bedres, hvilket har en helsebringende indflydelse på alle lidelser. Zoneterapien er også en vej til forebyggelse af sygdom. I modsætning til den almindelige zoneterapi, hvor hele foden bearbejdes, benytter den orientalske zoneterapi sig af trykmassage på 12 meridianpunkter på hænder og fødder. Behandlingen af meridianpunkter stimulerer energierne i kroppen via meridianerne (se: Akupunktur). Den almindelige zoneterapi er den alternative behandlingsform, som bruges af flest klienter og behandlere, og det er også den behandlingsform, som i Danmark er mest brugt i videnskabelige projekter vedr. alternativ behandling. SAB

Kropsterapier Alexanderteknik

192

Alexanderteknikken går ud på at lære dig at bruge din krop rigtigt. Dvs. at du, som de fleste andre mennesker, sandsynligvis har en masse ubevidste dårlige vaner i din måde at bruge din krop på, som du måske ikke har lagt mærke til i dit daglige liv. Når du bliver undervist i Alexanderteknik, bruger Alexanderlæreren sine hænder og verbal instruktion til at hjælpe dig med at frigøre spændinger og at organisere kroppen på en måde, så basale bevægelser og kropsholdning fungerer ubesværet, og din generelle kropsbrug i fritid og arbejde bliver bedre. Kilde:

Appendiks 5.

Bevægelsespædagogik

Bindevævsmassage

Body Waste og massage Bowtech

http://www.alexanderteknik.dk/ Balance er et vigtigt mål for bevægelsespædagoger. Balance er et dynamisk og overordnet begreb, som man søger at opnå. Ud fra et funktionelt udgangspunkt arbejder man alsidigt og varieret med bevægelse og åndedræt. Man arbejder bevidst med musik og rytme som redskab til at løsne spændinger og frigøre energi. Kilde: http://www.gotvedskolen.dk/uddannelsen/kortom.html Bestemte reflekszoner i det dybe væv bearbejdes med en speciel massageteknik som rulning af huden, tryk og strækninger. Denne massageform virker stærkt ind på lymfesystemet og har derfor udrensende effekt, ligesom den kan ophæve smertefulde blokeringer. SAB

Bowen-teknik igangsætter kroppens evne til at afbalancere og helbrede sig selv. Behandlingen består af en serie lette, præcise tryk/bevægelser på huden (eller uden på en let påklædning), mens klienten ligger på en briks. Mellem hver serie er der pause, hvor behandleren går væk fra briksen, og klientens krop får mulighed for at optage og evt. reagere på behandlingen, der ofte medfører en dyb følelse af total afspændthed. SAB

El-terapi Fysioterapi

Fysioterapi har til formål at forebygge og behandle sygdomme eller lidelser i kroppen. Fysioterapi retter sig især mod de dele af kroppen, vi bruger, når vi bevæger os, det vil sige muskler, led, nervesystemet, kredsløbet og vejrtrækningen. De metoder, fysioterapeuter bruger i forebyggelse og behandling, bygger på, at der er sammenhæng mellem menneskets krop og sanser, psyke og livsbetingelser. Denne sammenhæng er vigtig i udviklingen fra barn til voksen, men den har også indflydelse på, hvordan vi som voksne bruger kroppen. SG Fysiurgisk massage En massageform, hvor hele kroppen bearbejdes. Den bevirker at muskelspændinger og infiltrationer forsvinder. Musklerne afspændes, så blodcirkulationen i musklerne forbedres. Desuden stimuleres lymfesystemet, så kroppen drænes for affaldsstoffer. Massagen giver desuden en forbedret fordøjelse, en forøgelse af energien og øger det fysiske og psykiske velvære. Er desuden afstressende. SAB Hopi-lysbehandling Ionterapi

193

Krop, sind eller ånd

Kinesiologi

Kostvejledning

Kranio-sakral terapi

Lydterapi for ordblinde Lymfedrænage

Massage

194

betyder læren om bevægelse og er udviklet i USA som en sammensmeltning af den vestlige verdens viden og filosofi og den orientalske verdens viden om yin og yang, meridianer og akupunkturpunkter. Den bygger på viden om anatomi og fysiologi og på det princip, at der ikke kun strømmer blod og lymfe i vores krop, men også energi. Energien strømmer igennem meridianbanerne, og når energien flyder frit, er vi i balance. Er vi i ubalance, så betyder det, at energien er blokeret i en eller flere meridianer. SG Kostvejledning kan beskrives som individuel undervisning og rådgivning om kostvaner og livsstil. Et vejledningsforløb indledes vanligvis med en gennemgang af tidligere og nuværende kostvaner og andre faktorer, der har indflydelse på det enkelte menneskes helbredssituation, fx motion, sygdomme og arbejdsforhold. Ud over spørgeskemaer og samtaler kan en række forskellige test indgå som kostvejlederens redskaber. SG Kranio-sakral terapi er en særdeles blid, men dybtgående behandling af kroppen – især hovedet, nakken og rygsøjlen – med henblik på at rette op på ubalancer, der stammer fra fødslen, ulykker, fald eller slag – eller et helt almindeligt liv. De forskellige teknikker, der består af nænsomme træk eller tryk, rettes mod nervesystemet, hormonsystemet og cirkulationen, og specifikt mod øjne, næse/hals, tænder/kæbe, hoved, hjerne, nakke og ryg. Terapien virker regulerende både på det fysiske og det adfærdsmæssige hos spæde, børn og voksne. SAB

Blide, rytmiske, cirkelformede og pumpende bevægelser i lymfebanernes afløbsretning stimulerer til øget udrensning. Indvirker samtidig på det parasympatiske nervesystem og virker afspændende. Løser op for psykiske spændinger, der har sat sig fysisk i ansigtet og kroppen. SAB Muskelgener kan opstå af belastende arbejdsstillinger og resultere i bl.a. hovedpine, ondt i skulder og ryg. Hyppig muskeltræthed kan udvikle sig til myoser og infiltrationer og til egentlig sygdom. Følelsesmæssige traumer kan være bundet i blokeringer og skævheder i muskler. Når muskelspændinger derfor opløses, kan smertefulde følelser igen komme frem i dagens lys. Massage kan derfor både være en fysisk og en mental renselse og afbalancering. En del massageformer indbefatter derfor også samtaleterapi. SAB

Appendiks 5.

Fysiologisk massage Healingmassage

En meget rolig, afspændende behandlingsform. Det fysiske, psykiske, mentale og spirituelle aspekt indgår i den holistiske kropsmassage. Healing er en integreret del, og polaritetsmassageteknikken er ofte inddraget i en behandling. Behandlerens hænder kan ses som en lygte, der deltager aktivt i processen. Samtalen ”arbejder videre” i massagen og omvendt i en gensidig proces. Et unikt redskab til hjælp til selvhjælp i en udviklingsproces, der inddrager alle aspekter. SAB Nordlysmassage Nordlysmassage er udviklet af Anne og Philip Neess. Det er et psykisk-fysisk massagesystem, som fremmer afspænding, personlig udvikling og vækst. Der benyttes en kombination af massage, samtale og energibalancering. SAB Organmassage En massageform der forplanter sig gennem huden direkte til de indre organer og vævet omkring organerne. Herved frigøres spændinger i organer og i vævet omkring dem og gennemstrømningen forbedres. Spændingerne kan f.eks. komme efter en operation eller kan skyldes alt for stillesiddende arbejde og passivt liv. Anvendes bl.a. ved spændinger i nakke, ryg, bughule og ved spændinger i spiserøret med sure opstød. SAB MensendieckMensendieck er baseret på enkle principper. Med gymnastik Mensendieck-gymnastik lærer man at se og mærke, hvornår ens krop er symmetrisk og i balance. Mensendieck er ikke kun et gymnastiksystem, men også et redskab til at udvikle sin kropsbevidsthed – en bevidstgørelse. Gennem indsigt, præcis instruktion og vejledning er det muligt at lære harmoniske bevægelser, så de bliver en del af de daglige bevægelser. SG Muskelstimulering En behandlingsform, der kombinerer traditionel fysiurgisk massage med en trykteknik, som gennem anvendelse af nerveimpulspåvirkning øger muligheden for blodgennemstrømning i de relevante områder, der således hurtigere og bedre kan udnytte blodets naturlige helbredende virkning. Anvendes i forhold til alle typer spændinger, forstuvninger og infiltrationer i muskler, sener, led og væv. SAB Rolfing Metoden er en meget dybtgående ”massage”, hvor terapeuten manipulerer klientens krop for at gengive den normale holdningsstruktur. Den dybtgående teknik frigør og heler ikke bare kroppen, men også tanker og følelser. Det enkelte menneskes følelsesmæssige og psykologiske indstil-

195

Krop, sind eller ånd

Rosenmetoden

ling til verden og til andre afspejles i kroppens fysik. Kroppen og især muskler, der er indbyrdes ude af balance, kan fungere som et skjold eller værn, der beskytter mennesket både mod livets følelsesmæssige ubehageligheder og mod en bevidst erkendelse af de indre sår, der livet igennem har en tendens til at hobe sig op. Et menneske er en helhed, der reagerer samlet på alt, hvad det kommer ud for, altså ikke to adskilte dele, der hver især reagerer på forskellige påvirkninger. SG En blid metode, hvor terapeuten med ord og sine hænder bevidstgør klienten om kroppens muskelspændinger, der kan skyldes tilbageholdte følelser. Under behandlingen kommer klienten i kontakt med den oprindelige årsag til problemet, der ikke behøver at være en stor traumatisk begivenhed, det kan også være en almindelig dagligdags hændelse, som er oplagret i muskelsystemet. Under behandlingen giver kroppen kun slip på det, den er parat til. Bevidstgørelsen omkring problemet giver en friere vejrtrækning og afspændt muskulatur. SAB

Krop-sind-ånd Afspændingspædagogik

Ved afspænding af muskler og nervesystem kan der løses op for generende symptomer, samtidig med at der sker en holdningsændring i psyken, når ubalancen erkendes. Der findes forskellige former for afspændingsteknikker. SAB

Analytisk psykologi Billedterapi At male er at bruge et andet ord end det talte. Billedet kan fortælle dig noget væsentligt, fordi farver, form og linier – ligesom i drømme – kan forstås som meddelelser fra det ubevidste. Via samtalen om dit udtryk på papiret får du mulighed for at udvikle dig og skabe forandring i dit liv. Kilde: http://www.galenos.dk/Behandlingsformer/billedterapi.htm Drømmetydning, En hjælp til at tyde drømme. Man siger at drømmeforståelse, drømme er et spejl af os selv. Drømmene kommer fra vor drømmegrupper ubevidste og prøver at hjælpe os til et godt liv. SAB For mange mennesker bliver drømmebearbejdningen en vigtig del at den personlige udviklingsproces, fordi man hermed får leveret nogle svar fra sin egen bevidsthed. SG

196

Appendiks 5.

Dybdeterapi

Dybdeterapi er et redskab til at frisætte prægningen fra fortiden. Med prægning menes det indlærte mønster, du har modtaget fra dine omgivelser, dvs. primært dine forældre, men også familie, venner og skolesamfund. Ud over det personlige mønster arbejder dybdeterapien også med tidligere-livs-terapi. Grunden til dette ligger i, at mønstret, der arbejdes med i dette liv, ikke alene er skabt ud fra den begrænsede vinkel, det er kun at se på det, der ligger lige for næsen af én, men at der et større perspektiv, flere liv, der har været medvirkende årsag til, at mange af problemkomplekserne i dette liv overhovedet viser sig. SG Dybdeterapien går dybt ned i de underbevidste motiver til ens handlinger, ens følelsesmæssige reaktioner og ens tankemønstre. I dag er dybdeterapien mange steder blandet med andre behandlingsformer, som f.eks. healing, clairvoyance m.m. SAB Ernæringsterapi, Der arbejdes med kostplan og kosttilskud. ernæringsvejledning En kostvejledning kan bl.a. omfatte vitaminer, mineraler, syrebase-balancen, plus-minus-balancen. SAB Farveterapi I farveterapien anvendes det naturlige farvespektrums farver, hvilket vil sige: rød, orange, gul, grøn, turkis, blå, violet, magentarød. De røde farver har de længste bølgelængder, de laveste frekvenser og mindst energi, mens de violette farver har de korteste bølgelængder, de højeste frekvenser og mest energi. Energi i sollys har alle farvebølgelængder fra ultraviolet til infrarød i næsten ligelig fordeling. Vi kan se en genstands farver, når vores øjne tolker bølgelængder af lyset, som genspejles. Farveterapi kan benyttes via ting, man omgiver sig med i hverdagen (tøj, farver i hjemmet), gennem apparater, som giver bestemt farve, eller gennem visualisering. Farveterapeuter benytter rygsøjlebilledet til at tune sig ind på problemområder. Kilde: http://www.bionordic.dk/indhold/html/ab/farve.html Gestaltterapi Gestaltterapi er oplevelsesorienteret psykoterapi, der tager udgangspunkt i det enkelte menneskes oplevelse af sig selv og verden. Gestaltterapi kan både bruges til personlig udvikling og til behandling af akutte kriser. Man kan arbejde med uløste situationer fra fortiden, med nutidige aktuelle problemstillinger eller med mål, man har sat sig for at nå i fremtiden. Det er en fleksibel metode, der former sig efter klientens mål og behov. Gestaltterapi kan både finde sted som individuel terapi og som gruppeterapi. Gestaltterapien blev udviklet af Fritz og Laura Perls i tiden fra 1940 frem til 1970. De var begge uddannet psykoanalytikere,

197

Krop, sind eller ånd

Hawaiiansk massage Holotropic Breathwork

men stillede sig kritisk over for den etablerede psykoanalytiske teori. De fandt især ny inspiration i gestaltpsykologien, men også i fænomenologien, eksistentialismen, taoismen og zenbuddhismen, samt i Wilhelm Reichs arbejde med kropsterapi, Jacob Levy Morenos arbejde med psykodrama og i Salomo Friedländers polaritetsfilosofi. SG En type af massage oprindeligt praktiseret af kahunas. De siges frigøre ”gamle monstre” på celleniveau. AHD Holotropic Breathwork er en kraftfuld metode til selvudforskning og healing (helbredelse), som integrerer indsigter fra moderne bevidsthedsforskning, antropologi, forskellige dybdepsykologier, transpersonlig psykologi, østlige spirituel praksis og verdens mystiske traditioner. Navnet Holotropic betyder bogstaveligt ”bevægelse mod helhed” (fra græsk ”holos” = hel og ”trepien” = bevægelse imod et eller andet). Selve fremgangsmåden består af ganske simple midler: Den kombinerer åndedræt med følelsesforstærkende musik i en speciel ramme og omgivelser. Med øjnene lukkede, og mens man ligger på en madras, benytter hver deltager sit eget åndedræt og musikken i rummet til at få adgang til en usædvanlig bevidsthedstilstand. Denne tilstand aktiverer den naturlige indre helingsproces i deltagerens psyke og bringer ham eller hende en bestemt samling af indre oplevelser. Da den indre helende intelligens styrer processen, bliver kvaliteten og indholdet, som bringes frem, unikt for hver enkelt deltager på netop dét tidspunkt og dét sted. SG

Krop/psykerelateret vejledning Kropsbehandler -afspænding Krops-gestalt -terapeut Kropsmassage/ -terapi Kropspsykoterapi Kunstterapi Kunstterapien tager sit udgangspunkt i den af C.G. Jung skabte dybdepsykologi og i et kreativt skabende forløb. Ved at skabe kontakt til vores iboende kreativitet vækker vi slumrende sider af vores personlighed til live og får optimale betingelser for at synliggøre vores følelsesliv og udbygge kendskabet for os selv. Fordelen ved at anvende et kreativt medie i den personlige

198

Appendiks 5.

udviklingsproces er, at vi får noget helt personligt og konkret at forholde os til, et udtryk skabt af en selv og indeholdende vigtige informationer om vores ubevidste sider. SG En type af kunstterapi.

Maleterapi Massage – indfølende Multi Inkarnations Der arbejdes i området mellem terapi og selvudvikling. De med Sessioner områder, hvor vi begrænser os selv i at lytte til os selv. Efterhånden som vi gennemskuer og tilgiver vores egne selvbedrag, vil vi holde op med at flygte fra os selv. SAB NLP-psykoterapi Neuro Lingvistisk Programmering er et mentalt træningsprogram, der arbejder direkte med sanserne (Neuro) og med sproget (Lingvistisk) samt den måde, hvorpå vi har lært vore adfærds-, kommunikations- og tankemønstre igennem tiden (Programmering). Hvert menneske har sin egen opfattelse af virkeligheden, og denne opfattelse kan lægge en bremse på den almindelige omgang med andre mennesker ud fra en opfattelse af, hvad man kan og ikke kan. Med NLP kan et blokerende adfærdsmønster ændres til nye konstruktive måder at tænke og kommunikere på, så der opnås større frihed og bedre livsudfoldelse. SAB Nærhedsterapi Via tillid og tryghed åbner klienten op for de tanker og følelser, som presser sig på, og nærhedsterapeuten, som selv har gennemgået lignende tilstande, favner og rummer klienten i den proces, vedkommende går igennem. På grund af nærhedsterapeutens kærlighed og rummelighed kan klienten føle sig så tryg, at smertefulde tilstande forløses, og klienten kan efterfølgende blive hjulpet til at finde nye veje, som er i overensstemmelse med vedkommendes natur. I nærhedsterapien bruger terapeuten clairvoyance som et middel til at kunne se dybere ind i klientens liv, og dermed sammen med klienten være med til at bevidstgøre situationer, handlemåder og mønstre, som er ubevidste for klienten. Ofte guides klienten ved hjælp af clairvoyance på en forsigtig og omsorgsfuld måde ind i de uforløste situationer, således at klienten selv mærker, hvad problemet måtte være, og herved opnås en forløsning af særlig karakter. Klienten føler sig bagefter mere afklaret og fri og har mod på at gå videre i livet. Kilde: http://www.naerhedsterapi.dk/naerheds.htm Psykodrama Psyko Transpersonlig psykologi er en vejledning, der forløser og

199

Krop, sind eller ånd

-spirituel terapi

Psykoterapi

Psykoterapi – visualisering Psykoterapi (bodynamic)

Regressionsterapi

200

transformerer det uhensigtsmæssige via Højere Selv ved at være egen clairvoyant og healer. Behandleren er din vejleder i denne proces, der fører til større indsigt og dermed et bedre liv. SAB Igennem barndommen og ungdommen er mange af dørene ind til rummene blevet lukket og låst pga. fortrængninger og opdragelsesmæssige omstændigheder. Det handler om at åbne disse døre igen, så mulighederne bedre kan udnyttes. Nye tanker og inspiration vil give større glæde og lyst til at udfordre livet og lyst og mod til at flytte grænser. Metoderne er forskellige og kan være en blanding af: psykodrama, rollespil, teater, leg, drømmetydning, tegneterapi, musikterapi, åndedrætsterapi, gruppeprocesser, fantasirejser konfrontationsøvelser, massage samt gestalt- og kropsterapi. SAB Efterhånden blev der også udviklet flere metoder (værktøjer) inden for de forskellige psykoterapeutiske retninger: samtaleterapi, kropsterapi, oplevelsesorienteret terapi, jungiansk analyse, drømmeanalyse, fobitræning, tegneterapi, hypnoterapi, ånde-drætsterapi, samlivsterapi (sexterapi), musikterapi, transaktionsanalyse m.m. Mange psykoterapeuter har kendskab til flere retninger og metoder. SG

Krop og psyke ses i Bodynamic Systemet som et integreret hele, og fokus ligger på at identificere og i størst muligt omfang fremkalde den enkelte persons ressourcer og talenter. Mønstre i personligheden, som hindrer en person i at udfolde sig fuldt og helt, undersøges ved hjælp af særligt udviklede terapeutiske værktøjer, samtidig med at personen hjælpes til at etablere nye og mere hensigtsmæssige handlemåder. Der knyttes hele tiden an til den eller de involverede personers egne kropslige og psykiske oplevelser. Kilde: http://www.bodynamic.dk/ Formålet er at vende tilbage til f.eks. negative situationer fra barndommen, fosterstadiet, ungdommen eller måske tidligere liv. Hertil kan anvendes forskellige teknikker, bl.a. regression, rebirthing, hypnose, kinesiologi og afspænding. Grundtanken i regressionsterapi er, at klienten selv skal genopleve (se og føle) opbyggende og nedbrydende hændelser fra dette liv eller fra et tidligere. Terapien kan også kaldes genkaldelsesterapi. Formålet er at frigøre den energi, der ellers fastholder personen i uhensigtsmæssige handlinger, som både kan være fysiske og mentale, og i stedet få mere harmoni ind i livet. Nogle af de nævnte

Appendiks 5.

teknikker fokuserer på hændelser i dette liv, og andre igen på begge dele. SAB Rådgivning i personlig udvikling Samtale-/adfærds -psykologi Samtaleterapi Gennem spørgsmål klargøres problemer omkring den enkeltes liv. Der vejledes på baggrund af det, klienten fortæller. Rådet vil i virkeligheden være klientens eget råd til sig selv, der klargøres gennem samtale. SAB Samtaleterapi med healing Selvudvikling Tegneterapi Visualisering En vej til selverkendelse og til at få sammenhæng mellem tanker, følelser og handling. Visualisering betyder at se for sit indre øje, at forestille sig noget. Når fantasi og vilje samarbejder, bliver det en slags bevidst dagdrømmeri. Da alle tanker påvirker vores liv og helbred, er det vigtigt, hvad vi tillader os selv at tænke og ønske. Hos det uafbalancerede menneske vil tanker, følelser og handling gå i hver sin retning. Som Paulus sagde: ”Det gode, som jeg vil, gør jeg ikke, og det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg”. Via visualisering lærer vi at omdanne negative tanker og følelser til positive. Derved bliver vi bevidst medskabende og medansvarlige for vor egen fremtid. Visualisering har mange lighedspunkter med vestlig meditation. SAB

Individuel rådgivning Astrologi

Astrologi er oversat fra græsk – stjernelære. Ved hjælp af astrologien kan der ved hjælp af fødselsdag, år og tidspunkt blive udarbejdet et horoskop, som giver mulighed for at få et overblik over de muligheder og begrænsninger, vi har. Det er ikke spådom, da vi har en fri vilje til at ændre på vores liv. Gennem horoskopet har den enkelte mulighed for at lære sig selv dybere at kende. SAB Astrologer er hverken behandlere eller terapeuter, men arbejder almindeligvis som rådgivere. En horoskoptegning kan dog i visse sammenhænge anvendes som diagnoseredskab i forbindelse med terapi, når den aflæses (tydes) af en dertil uddannet

201

Krop, sind eller ånd

Clairvoyance

Clairvoyance – healing Clairvoyance – rådgivning Håndlæsning/ kiromanti

Numerologi

202

astrolog. SG Den clairvoyante person har specielle (medfødte eller udviklede) evner til at se forhold og sammenhænge, som ikke er tilgængelige med de almindelige sanser. Det giver mulighed for at se en persons tidligere, nuværende og mulige fremtidige livsmønster. Clairvoyance eller klarsyn benyttes som en metode til at se problemer og konflikter inden for forskellige områder af et andet menneskes liv, og hvorfra problemerne og konflikterne stammer (fortid), f.eks. arbejdsplads, parforhold eller andre familieforhold. Der vejledes om, hvordan man kan komme fri af disse problemer, samt hvordan disse konkrete handlinger forvandler situationer, og hvilke oplevelser det vil/kan skabe i fremtiden. Der gøres opmærksom på, hvilke styrker og svagheder hvert område rummer, og hvad man skal tage sig i agt for. SAB Ordet clairvoyance dækker i dag over brugen af flere psykiske evner: klarfølelse, klarsyn og klarhørelse, og den clairvoyante bruger ofte en eller flere af disse evner. En clairvoyance er altså ofte en blanding af disse evner; noget ses, noget føles og noget høres. Den clairvoyante modtager informationer fra åndelig side og fra klientens energier og videregiver dem så præcist som muligt. Den clairvoyante kan måske også kommunikere med klientens åndelige hjælpere og derigennem videregive oplysninger til ”sitteren” (i fagsprog: den person der modtager en clairvoyance). Clairvoyance er personlig rådgivning via brug af psykiske evner og dækker almindeligvis rådgivning omkring din situation her og nu, din fortid, nutid, fremtid, muligheder, job, parforhold, personlig/åndelig udvikling, guider, afdøde og helbred. SG

Ser livet som en åndelig udviklingsproces, hvor mennesket består af legeme, sjæl og ånd. Giver indblik i tanke-, føle- og handlemønstre, både de hensigtsmæssige og de uhensigtsmæssige. Læses ved hjælp af håndens linier m.m., venstre hånd er fortid, og højre hånd er fremtid. SAB Esoterisk numerologi er læren om (og troen på) tallenes indflydelse på vores liv. Vi kan i numerologien finde hjælp til at forstå vores liv. Numerologien kan rådgive os i, hvilken retning vi

Appendiks 5.

bør vælge, hvis vi vil nå vores livslektie. Det vil dog altid være individuelt, hvordan vi forvalter vore muligheder. To personer med samme data vil derfor også leve to forskellige liv. Hver med deres opfattelse af, hvad der er relevant, og hvad der ikke er. De grundlæggende energier, som sådanne to personer besidder og derfor arbejder ud fra, er dog ens. Forståelsen af tallenes magi er derfor, som med alt andet, en indre oplevelse. Kilde: http://www.numerologi.dk/inga.htm Pendulering Pendulering virker som et forbindelsesled til det underbevidste og sætter dig i kontakt med tanker eller viden, som måske ikke er bevidst – eller er blevet fortrængt. Når pendulet stilles et spørgsmål, svarer underbevidstheden ved at sende små elektriske impulser gennem din arm, og de påvirker så pendulets svingninger. Man kan sige, at de energimæssige impulser, som du udsender og fornemmer, opfanges og formidles via et pendul. Kilde: http://www.webwitch.info/Psykiske%20redskaber/pendulering.htm Renselse af boligen ”Spøgelser” er sjæle, der endnu ikke er nået op i lyset af den ene eller den anden årsag. Jeg og en kollega kan hjælpe sjælen op i lyset, så du igen får fred og ro i dit hjem. http://www.sagos.dk/clairvoyance/ Spøgelses-forløsning Tarotkortoplæg Et godt redskab til en bedre forståelse af dig selv og de livsopgaver du har på denne dejlige jord. Kortene tolkes intuitivt og positivt. Kortene kan lægges for specifikke spørgsmål såvel som give bud på det, du har i dit liv lige nu. Kortoplæg kan også kombineres med clairvoyante evner. SAB

Urter Biopati

Biopati og biomedicin omfatter både en undersøgelsesmetode og en behandlingsform. Undersøgelsesmetoden omfatter en faseinddeling af et sygdomsforløb, bestemmelse af evt. betændelsesfokus, test af organubalancer, jordstrålebelastning, test af vitaminer, mineraler, homøopati og evt. andre tilskud. Behandlingsprogrammet er individuelt og sammensat i et regenerationsprogram efter den enkeltes behov. Programmet kan omfatte kostvejledning, immun- og symbioseterapi, vitamin- og mineralterapi, homøopati, øreakupunktur, zoneterapi, kinesiologi, blomstermedicin og psykoterapi. SAB

203

Krop, sind eller ånd

Heilpraktik

Kinesisk urtemedicin Natur- og blomstermedicin Phytoterapi

En tysk uddannelse baseret på brugen af naturmedicin, hvilket der er rig tradition for i Tyskland. Uddannelsen kan i dag også tages i Danmark, og den danske heilpraktiker praktiserer bl.a. homøopati, urteterapi, kost-terapi, immunterapi, akupunktur og irisanalyse. Heilpraktikeren, biopaten og biomedicineren arbejder ud fra nogenlunde de samme principper. SAB Her anvendes kinesiske urter og svampe som et led i behandlingen. Der anvendes ofte også akupunktur. SAB se: Kinesisk urtemedicin. SAB Sygdomsbehandling med lægemidler fremstillet af planter, anvendes både af det officielle sundhedssystem og af det alternative behandlingssystem. Plantemedicin anvendes både som urtete, i pilleform, i kapsler og som tinktur. Behandling med urter virker både udrensende og stimulerende på kroppens organer, samtidig med at kroppens egne helbredende kræfter understøttes. SAB

Andet Energi – chakraer

Feng Shui

204

I menneskets aura findes 7 store energicentre, der benævnes chakraer. De optager energi fra universet og videresender denne energi til de endokrine kirtler i kroppen. Mennesker med bestemte clairvoyante evner kan se disse ”energihjul”, der for at være i balance skal dreje samme vej rundt og med samme indbyrdes hastighed. Er der ubalance i chakrasystemet, vil det indvirke på de endokrine kirtler og hormonsystemet. Denne ubalance kan opstå pga. følelsesmæssige årsager, ofte grundet manglende tryghed i barndommen og dermed manglende stabilitet i det fundament, der skal bygges videre på i udviklingen af bevidstheden. Ubalance i chakrasystemet kan bl.a. behandles med healing, spiralhealing, meditation og chakramedicin. SAB Feng Shui er gammel kinesisk filosofi, der bygger på ideen om at leve i harmoni med vor natur og vore omgivelser. Feng Shui benytter sig af symbolik og sund fornuft, hvilket gør metoden praktisk anvendelig også i vor del af verden. Intuitiv forståelse af energiflow, symboler og deres værdier i forhold til person eller situation, sans for farver, former, materialer, proportioner er de grundlæggende principper i Feng Shui. Dette energiflow er det, vi oplever i samspillet mellem mennesker

Appendiks 5.

og omgivelser... det er det, som former vores tilværelse. Trives vi ikke, kan vi ”ud over at ændre os selv” også ændre energien omkring os og således skabe et miljø, hvori vi kan udfolde vores potentiale frit og ubesværet. Holistisk lægepraksis Intuitiv rådgivning Supervision Sygeplejerske – faglig rådgivning Tai Chi Chuan / QiGong kan opdeles i hård QiGong (krigskunst, Tai Chi Qigong Chuan etc.) og blød QiGong, som er medicinsk QiGong, der er målrettet mod afbalancering af den indre krop. Bevægelser og øvelser bruges til forebyggelse af sygdom og til bedring og helbredelse af mange lidelser. Det er et system til selvhelbredelse og til vedligeholdelse af et godt helbred. SAB Undervisning Workshop

205

Krop, sind eller ånd

Stikord afhængighedskulturen,25,124 afspændingspædagoger,47,163 aftraditionalisering,16,2227,120,141,144 akupunktur,akupunktører,6,10,15,29,31,3436,40,49,53,64,98,138, åndeligt afklaret,65-66,83,150 åndeligt søgende,26,65-66,83,131,150 åndelig vejledere, åndelig vejledning,29,44,78, 85,96-97, 100,102103,105-106,111,114,117,142-143 antroposofi,131,135 astrologer, astrologi,9,10,12,26,35,37, 62,118,140 aura,92,93,94,98,99,101,108,109,111,1 16,134,135-138,140 autorisation,52,53,56,146 autoritet,19,22-24,66,117 babyboomers,25-26,58 babybusters,25-26 Bach’s blomstermedicin,36 Bailey, Alice,131-133,135 balance,36,98,113 behandlerforening, brancheforening,10, 38,16,44-45,47-49,54,146 Bertelsen, Jes,7, 77,131-134 bevægelsespædagogik,36 bevidsthed, -tilstand,85, 91,98,105,108,113-114,135, 155 bindevævsmassage,36 biopati,36,161 bøn,2,36,73-75,79,82,84,91-92,97,100 buddhisme,12,82,117,140 chakra,77-78,92-94,99,108109,111,116,134-138,140

206

chi,36,87,92-95,97-99, 101102,104,106-111,135-138,140 clairvoyance, clairvoyante, 10,15,26,32,35,37,62,71-72,90,9294,99,108,109,110-111, 116,134-139 Dansk Folkeparti,51-53,55-56 Den danske Folkekirke,78,8081,84,90-91,108 dogmer,8,66,119-121 energi,25-26,36,45,68-69,77-78,89,93103, 105,108-116,118,135,140, energiterapi, energiterapeuter, 36-37, 49,61,128,136,138 Enhedslisten,52-53,56,149 Folketinget,51-53,55-56 Forenede Danske Zoneterapeuter (FDZ),46,47,54,163 Foreningen for Traditionel Kinesisk Zoneterapi (TKZ),46,54,55 forudsigelser,71-73,84,90,108,118,147 fysiurgisk massage,47,168 genfødsel, reinkarnation, 12,26, 65,69,70,84-85,89-99,108,118,140 gud, det guddommelige, 12,20,22,2526, 65,67-69,73-75, 77-78,81, 85,89, 95, 97-98,100-103,108-109, 113114,117-118,140, gudsopfattelse, gudsforestilling,69,88,108,118 gudstjeneste,67,79,80,84,119,120-121 gudstro,68,69,84,88 harmoni,25,36,102,186,188 healing, 29,31-32,35-36,49,64,93,100103,110,111,138, helbrede, helbredelse,29,91,108,112114,116,125-127,129,155,158,181 helhed,8,15,29,31,40,4345,57,59,70,73,9596,109,117,124,126,134 hinduisme,12, 70, 131,140 højere magt,68-69,75-

Stikord

76,89,91,98,108,110,112,118,130, højere selv,77,78,102,103 holisme, holistisk,12,29,44-45,4748,92,94-96,9899,105,108,109,111,115,134-138,140 Holistisk Sundhed,45,54,55 holotropisk vejrtrækning,135-137 homøopati,6,35-36,40,64,187-189 humanistiske psykologi,12,131,140 individualisme,7,16,19,23,25,119,124,125 indre selv,22,75-76,91,108-109 indsigt,20,98,102,114-115,131,133 interesseorganisation, se behandlerforening intuition,93,97,110-111,115,117 Jesus,77-78,85 Jung, C.G.,131-134 kærligheden,93,101,102 kanalisering,72,92-94,97-99,108-109, 113,134,136 karma,65,70,92-94,99,108109,127,134,136-137,140 Kendal,15,57,59 kilden,12,77,85,100,102-103,117 klarsyn, -følelse, -hørelse,93,110-111 kraft,21,26,45,54,65,68-69,7576,78,85,89,91,97-99,105,108,112113,118,140 kranio-sakral terapi,31-32,36 kreativitet,22,25,185 Kristeligt Folkeparti,52,53,55 kristen, kristne,8,11,22,26,65-67,7375,77-79,82,83,118,140-141,144 Kristus,77-78,102-103,117 krop, sind, ånd,36-37,45, 49,61,9596,105, 128,134,136,138 kropsterapi, kropsterapeuter,36-37, 49, 61, 128,136,138 Landsforeningen NaturSundhedsrådet (LNS), 13,44-47,50,52-55

manipulation,32,34,36 Martinus,131-133,135 Maslow, Abraham,131-134 massage, 31-32,34-36,40,47, meditation, 36,65,73-79,82,84,9192,100-102,108-109,118,140 medium,98,113,116 momsfritagelse,17,50,55,146 Moore, Bob,77,131 naturmedicin,32,34,36 new age, 12,17,20,23-25,70-71, 84,90,99,109,117-125,129-137,139 NLP,35,37 ortemolekylær medicin,36 paranormale,71-72,84,90,108109,118,140, paraplyorganisation,13-14,16,4445,47,50 personlig udvikling,43,123,148,165 positiv tænkning,122-125 potentiale,19,120-121,124,135 Praktiserende Akupunktører (PA),4647,54-55 professionalisering,145-146 psykosyntese,92,135-138 psykoterapi,32,35-37,49,123 Registreringsordningen for Alternative Behandlere (RAB), 17,38,46,5356,146 RAB-forum,45-46,54-55 Radikale venstre (RV),53,56,149 registreringsansvarlige,45-46,54 rensning,100-101,140 ritual, 79-80,99-101,140 Sammenslutningen af Alternative Behandlere (SAB),35-36,44-47,5455, særlige evner, 72,105,110-111,114 samtale-/psykoterapi,32,35-36,138 Samarbejdende Danske Zoneterapeuter (SDZ),46,50,53-55

207

Krop, sind eller ånd

selvansvarlighed, 117,121122,127,129-130 selvrealisering,12,19,21,25, 120,122123 selvudvikling,25,114,158 Socialistisk Folkeparti (SF),53,56 Skandinavisk Forening for Zoneterapeuter (SFZ),46,53-55 spiritualitet, spirituel, 10-12,14,1618,20, 38,44-45, 52,65-67, 73,76,79119, 125, 128-132,134-135,137144,146,150 Sundhedsrådet (SR),13,45-46,50,5255 Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende Alternativ Behandling (SRAB),4955,146 stjernetegn,71-72,84,90,108 subjektive vending,16,19-22,141,147 Sundhedsstyrelsen,45-46,49,51,5355,146 Sundheds- og Syglighedsundersøgelsen (SUSY),32,39,40,41,43 teosofi,12,81,131,133,135,140 traditionel kinesisk medicin,36,46,55 traditionel medicin,28,38,39 traditioner,36,67,117,120,121,122,184 transcendens, transcendent, 22,68,75,76,78,81, 9192,101,108,109,119,140 urtemedicin,35,38-39 Videnscenter For Alternativ Behandling (ViFAB), 12,14,17,28,30,36,38,41,51-53,5556,146 visualisering,36,93-94,99,108-109,124 von Magnus,49-50,53,55 WHO,28,35,3839,164 zoneterapi, zoneterapeuter, 10, 15,29,3136,40,44,46,49,51,53,55,64, 98,138

208

Litteratur

Litteratur Ahlin, Lars (2002), ”Religiös, kristen eller andligt sökande?” i Dahlgren, C.; Hamberg, Eva og Pettersson, T (red.) (2002) Religion och sociologi : ett fruktbart möte : festskrift till Göran Gustafsson. Lund: Teologiska institutionen Ahlin, Lars (2005 A), ”Religiös avtraditionalisering bland efterkrigsgenerationerna” i Föreningen Lärare i religionskunskap Årsbok 2005 Ahlin, Lars (2005 B), Pilgrim, turist eller flykting?: en studie av individuell religiös rörlighet i senmoderniteten. Stehag: Brutus Östlings bokförlag Symposion Almind, Gert (2002), ”Arbejdsgruppens erfaringer” i Almind, G. og Holbøll, C. (red.) Forskning i alternativ behandling : debatindlæg, Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd Bauman, Zygmunt (1995), Life in Fragments – essays in postmodern morality. Oxford: Blackwell Bauman, Zygmunt (1995, ”Postmodern religion?” i Heelas, Paul (red.), Religion, Modernity and Postmodernity, Oxford: Blackwell Bellah, Robert (1991), Beyond Belief: Essays on religion in a post-traditional world. Berkeley: University of California Press Bellah, Robert (1996), “Religion” i Bellah, Robert et. al. (red), Habits of

the Heart: individualism and commitment in American life. Berkeley: London: University of California Press Botvar, Pål K. (2000), ”Kristen tro i Norden. Privatisering og svekkelse av religiøse dogmer”, Gustafsson, G. og Petersson, T. (red.), Folkkyrkor och religiös pluralism – den nordiska religiösa modellen. Borås: Verbum Brinkman, S & Eriksen, C. (red.) (2005), Selvrealisering – kritiske diskussioner af en grænseløs udviklingskultur. Århus: Klim Bruce, Steve (1996), Religion in the modern world: from cathedrals to cults. Oxford: Oxford University Press Den store bog om Alternative Helbredelsesterapier (2001). Köneman Frisk, Liselotte (1998), Nyreligiositet i Sverige: ett religionsvetenskapligt perspektiv. Nora: Bokförlaget Nya Doxa Giddens, Anthony (1984), Sociologi: en kritisk introduktion. Stockholm: Liberförlag Giddens, Anthony (1991) Modernity and self-identity: self and society in the late modern age. Cambridge: Polity Press Goode, Erich (2000) ”Two paranormalism or two and ha half? An empirical exploration”, i Skeptical Inquirer 23 (1): 29–35. Hammer, Olav (1997), På spaning efter helheten: New Age, en ny folktro?, Wahlström & Widstrand. Hansen et al (2005), “Use of complementary and alternative medicine in the Scandinavien Countries” i Scandinavian Journal of Primary

209

Krop, sind eller ånd

Health Care, 2005,; 23: 57-62. Heelas, Paul (1996), The New Age Movement: The Celebration of the Self and Sacralization of Modernity. Bodmin: Blackwell Publishers. Heelas, Paul and Woodhead, Linda (2005), The spiritual revolution: why religion is giving way to spirituality. Malden, MA: Blackwell Pub. Heelas, Paul og Seel, Benjamin (2003), ”An Ageing New Age?” Davie, Grace; Heelas,Paul; Woodhead,Linda (eds.) Predicting religion. Aldershot; Burlington: Ashgate Inglehart, Ronald (1977), The Silent Revolution: Changing values and political styles among Western publics. Princeton, N.J.: Princeton University Press. Inglehart, Ronald (1990), Culture shift in advanced industrial society. Princeton, N.J.: Princeton University Press. Launsø, Laila (1996), Det alternative behandlingsområde – Brug og udvikling; rationalitet og paradigmer. Kbh: Akademisk Forlag Lena, Löwendahl (2002), Med kroppen som instrument. En studie av New age med fokus på hälsa, kroppslighet och genus. Stockholm: Almqvist & Wiksell International Luckmann, Thomas (1967), The invisible religion: the problem of religion in modern society. New York: Macmillan. Lyon, David (2000), Jesus in Disneyland: religion in postmodern times. Cambridge; Malden,MA: Blackwell Publishers.

210

Lønrot Langhoff, Helle (2006), “Alternativ behandling i Danmark – brug, brugere og årsager til brug” i Ugeskrift for læger 168/7 13 februari 2006 Marler, Penny Long and Hadaway. C. Kirk (2002), ”’Being Religious’ or ’Being Spiritual’in America: A ZeroSum Proposition?”, i Journal for the Scientific Study of Religion 41(2). Norges Offentlige Utredninger (1998), NOU 1998: 21, Alternativ medisin Orenstein, A. (2002), ”Religion and Paranormal Belief ”, i Journal for the Scientific Study of Religion 41(2). Pedersen, Réne (2005), I lysets tjeneste – nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark Højbjerg: Univers Roszak, Theodore (1970) The making of a counter culture: reflections on the technocratic society and its youthful opposition. Garden City, N.Y.: Anchor Salomonsen, Per (1971), Religion i dag. Et sociologisk metodestudium. København: GAD. Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende Alternativ Behandling (1998), Videnopsamling, formidling og forskning i alternativ behandling – en strategi. Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende Alternativ Behandling (2001), Sundhedsstyrelsen Råd vedrørende Alternativ Behandling – Statusrapport om Rådets arbejde 1987 – 2000. Taylor, Charles (1989), Sources of the self. The making of the modern identity. Cambridge: Cambridge University Press

Litteratur

Taylor, Charles (1994), Multiculturalism, Princeton, N.J.: Princeton University Press Taylor, Charles (2002A), Varieties of religion today: William James revisited. Cambridge, MA: Harvard University Press Taylor, Charles (2002B), Modernitetens ubehag - autenticitetens etik. Århus: Philosophia Tidsskrift for Den norske lægeforening (1997) Woodhead, Linda og Heelas, Paul (2000), Religion in Modern Times. An interpretive anthology. Oxford: Blackwell. World Health Organization (2002), WHO Traditional Medicine Strategy 2002-2005. Geneva: World Health Organization Wuthonw, Robert (1976), The Consciousness Reformation. Berkeley: Univ. of California Press. Internet-kilder http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1024. Dansk Statistik http://www.alternativbehandling.dk/OPTAGELSEKRAV.h tm http://www.canoe.ca/AltmedDictionary/home.html http://www.holistisksundhed.dk/inde x.htm http://www.lancs.ac.uk/fss/projects/ie ppp/kendal/outputs.htm. Kendalprojektets hjemmeside http://www.mayoclinic.com/health/alt ernative-medicine/PN00001 http://www.nytaspekt.dk/diverse/spor

geskema_aander_resultat.html http://www.vifab.dk http://www.vifab.dk/artikler/alle/hvad _er_alternativ_behandling/ http://www.who.int/mediacentre/facts heets/fs134/en/ http://www.zcd.dk/terapeutforening.h tml http://www.alternativ-behandling.dk 2005-12-31 http://www.l-n-s.dk/dk 2005-12-31 http://www.sundheds-raadet.dk 200512-31 http://nsk-center.org/index.php 200601-01 http://www.sfz.dk/formand .htm 2006-01-03 http://www.si-folkesundhed.dk/susy/. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000 Folketinget Folketingsforhandling den 3/12 1998. FF 1825. Folketinget 1999-2000: B32 Forslag til folketingsbeslutning om autorisation af zoneterapeuter og akupunktører. Folketinget 2002-2003: B47 Forslag til folketingsbeslutning om en registreringsordning for alternative behandlere. BEH 1 den 28/1 2003 Øvrige kilder JP Århus den 6. mars 2006 E-mail fra formanden i SAB Karl J. Schmidt 2005-12-31 hhv. 2006-01-01 SUSY 2000

211

Krop, sind eller ånd

Noter 1 Her er jeg enig med David Lyon (1998), som ikke mener, at det er afgørende, hvilken betegnelse man bruger: postmoderne, senmoderne eller højmoderne, men at der i vores tid ”sker sociale og kulturelle forandringer som næsten savner modstykke” (s. 108). 2 En fuldstændig fortegnelse over samtlige kilder, der benyttedes ved indsamlingen af adresser til de alternative behandlere, findes i bilag 1. 3 Af de alternative behandlere, spørgeskemaet blev sendt til, var 77% kvinder og 23% mænd, mens fordelingen blandt de 170, der svarede, var 80% kvinder og 20% mænd. Andelen af zoneterapeuter blandt de behandlere, som fik skemaet, var 14%, medens andelen blandt de indkomne svar var 17%. Modsvarende tal var hhv. 6% og 8% for akupunktører og 6% og 3% for clairvoyante. Det kan noteres, at der kom direkte tilbagemeldinger fra cirka 30, som af forskellige grunde ikke ønskede at deltage i undersøgelsen. 11 heraf sagde, at de ikke længere praktiserede som alternative behandlere, og 17 begrundede afslaget med, at de slet ikke arbejder som sådanne. I sidstnævnte tilfælde drejer det sig om heilpraktikere, kinesiologer, afspændings-

212

4

5 6

7 8 9

pædagoger, homøopater, gestaltterapeuter, zoneterapeuter og en, som arbejder med drømmeterapi. Videre var der tre yogalærere, som understregede, at de var lærere og ikke behandlere, samt fire læger. I bilag 2 findes en fortegnelse over, hvor mange af de adspurgte alternative behandlere der bruger de forskellige behandlingsmetoder. Resultaterne fra undersøgelsen i Kendal er publiceret i bogen The Spiritual Revolution (2005). På projektets hjemmeside http://www.lancs.ac.uk/fss/projects/ieppp/kendal/outputs.htm er fremgangsmåden beskrevet. Her findes også alt grundmateriale og alle resultater. Taylor, Charles: Varieties of religion today, 2002, s. 84. Min oversættelse. Taylor, Charles: ”The politics of recognition” i Multiculturalism, Examining the Politics of Recognition, 1994, s. 28-29. Taylor, Charles: Varieties of religion today, 2002, s. 107. Bauman 1995, s. 81. Min oversættelse. Der er ikke absolut enighed omkring definitionen af disse to generationer, ligesom man somme tider inddrager yderligere en, nemlig generation X. Nogle betragter sidstnævnte som direkte efterfølger til babyboomgenerationen, idet babybustergenerationen ses som den ældste del af generation X. Andre mener, at generation X kommer efter babybustergenerationen.

Noter

10 Launsø, Laila: Det alternative behandlingsområde, 1996, s. 20, Almind, Gert: ”Arbejdsgruppens erfaringer” i Forskning i alternativ behandling – Debatindlæg, 2002, s. 6. 11 Min oversættelse. WHO Traditional Medicine Strategy 2002-2005, 2002, s. 7. Findes på http://whqlibdoc.who.int/hq/2002/ WHO_EDM_TRM_2002.1.pdf. 12 Almind, Gert: ”Arbejdsgruppens erfaringer” i Forskning i alternativ behandling – Debatindlæg, s. 6. Findes på http://forsk.dk/pls/portal/docs/PAGE/FORSKNINGSSTYRELSEN/FORSKNINGSSTYRELSEN_FORSIDE/FOER_01020 5/STATENS_SUNDHEDSVIDENSKABELIGE_FORSKNINGSRAAD/PUBLIKATIONER_SSVF/BER ETNINGER/MANUSKRIPT.PDF. 13 ViFAB, (Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling). Centeret er en selvejende institution under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. (http://www.vifab.dk). 14http://www.mayoclinic.com/health/ alternative-medicine/PN00001. 15 Se tabel s. 97. 16 I denne og flere af de kommende tabeller bruges ”n”, der står for det absolutte antal, der har besvaret det aktuelle spørgsmål. 17 Akupunktur, aromaterapi, Bachs blomstermedicin, biopati, ernæringsterapi, healing, kinesiologi, klassisk homøopati, kraniosakral terapi, phytoterapi og zoneterapi. 18 SAB’s hjemmeside, Alternative Behandlere, Behandlerlisten, Alter-

nativinfo, Terapinettet og Sundhedsguidens fortegnelse over alternative behandlingsformer. 19 http://www.canoe.ca/AltmedDictionary/home.html. 20 Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000 (SUSY-2000) er den 3. generelle sundheds- og sygelighedsundersøgelse, som Statens Institut for Folkesundhed gennemfører. 21 http://www.alternativ-behandling.dk/OPTAGELSEKRAV.htm. 22http://www.vifab.dk/artikler/alle/hv ad_er_alternativ_behandling/. 23 Indholdet i de forskellige behandlingstyper fremgår af appendiks 4. 24http://www.who.int/mediacentre/fa ctsheets/fs134/en/. 25 WHO Traditional Medicine Strategy 2002-2005, http://www.who.int/medicines/pu blications/traditionalpolicy /en/. 26 Se note 25. 27 Se note 25. 28 Denne artikel er refereret i en norsk offentlig udredning, NOU 1998, s. 21. 29 Se note 25. 30 I 2005 gennemførtes en ny SUSYundersøgelse, hvis resultater endnu ikke er præsenteret. 31 Scandinavian Journal of Primary Health Care, 2005, 23, s. 57-62. Hansen et al.: “Use of complementary and alternative medicine in the Scandinavian Countries”. 32 Tallene, der vedrører køn, alder, uddannelse og socioøkonomisk status, er alle hentet fra SUSY2000, hvis ikke andet er angivet.

213

Krop, sind eller ånd

33 Helle Langhoff Lønroth 2006. 34 Refereret i Launsø, s. 48-52. 35 Refereret i NOU 1988, s. 21, tabel 7.2. 36 Se note 33. 37 I Århus Amt benyttede 17,7% af befolkningen sig i år 2000 af alternativ behandling, medens det tilsvarende tal for hele landet var 20,6%. Det indebærer, at man er nødt at foretage en opjustering af antallet af alternative behandlere med 16% (20,6 – 17,7) / 17,7). Antallet af behandlere i Århus Kommune ”burde” derfor være 447 (385 * 1,16). Da indbyggertallet i Århus Kommune i 2000 var godt en attendedel (5.330.020 / 284.846 = 18,712) af hele Danmarks befolkning, ”burde” antallet af alternative behandlere være 18,712 * 447 = 8.364. 38 De brancheorganisationer, som de alternative behandlere i Århus Kommune er medlemmer af, er optegnet i appendiks 2, bilag 3. 39 http://www.alternativ-behandling.dk 2005-12-31. 40 http://www.l-n-s.dk/dk 2005-1231. 41 http://nsk-center.org/index.php 2006-01-01. 42http://www.holistisksundhed.dk/in dex.htm. 43 http://www.sundheds-raadet.dk 2005-12-31. De behandlerforeninger, som i dag (januar 2006) er medlemmer af SR, er Biopatforeningen, Brancheforeningen for Fysiurgisk Massage (BFM), Dansk Heilpraktiker Forening, Dansk NLP Psy-

214

koterapeut Forening, Dansk Selskab for Klassisk Homøopati, Danske Kinesiologer, Forenede Danske Zoneterapeuter (FDZ), Foreningen af Kranio-Sakral Terapeuter, Foreningen for Praktiserende Phytoterapeuter og Nordlys Massage Terapeuter (NMT). 44 http://www.zcd.dk/terapeutforening.html. 45 Behandlerne blev bedt om at angive de metoder, de brugte, og derudover, hvilken metode de brugte mest, næstmest osv. Disse benævnes derfor primær behandling, sekundær behandling osv. 46 Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling – Statusrapport om rådets arbejde 1987 – 2000. Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling, 2001, s. 3-14. 47 I forhold til zoneterapeuterne mente man, at gruppen ville stå stærkere, hvis den fremstod som én forening. Et første skridt i denne retning blev taget, da Forenede Danske Zoneterapeuter (FDZ), Organiserede Zoneterapeuter (OZ) og Skandinavisk Forening for Zoneterapeuter (SFZ) dannede SDZ. 48 På dette tidspunkt var følgende organisationer tilsluttet SR: Biopatforeningen, Dansk Selskab for Klassisk Homøopati, Forenede Danske Zoneterapeuter, Foreningen af Praktiserende Akupunktører, Kinesiologiforeningen af Danmark, Sammenslutningen af Alternative Behandlere, Dansk for-

Noter

ening for Heilpraktikere, Forening for Praktiserende Phytoterapeuter, Body Mind Zoneterapeutforening, Body Mind Zoneterapeutforening for Sygeplejersker. 49 På dette tidspunkt var følgende organisationer tilsluttet LNS: Healer-Ringen, Miljø- og Jordstråleforeningen, Dansk Forening af Fytoterapeuter, Akupunktørforeningen, Foreningen for KranioSakral-Terapeuter, Danske Ernæringsterapeuter, Dansk Osteopatforening, Holistisk Kinesiologiforening. 50 DSOM er et selskab af læger, som praktiserer orthomolekylær medicin, populært kaldet ”økologisk” medicin. 51 To fra Sundhedsstyrelsen, tre udpeget af Sundhedsstyrelsen, en fra Lægemiddelstyrelsen, en fra Forbrugerrådet og en fra Sundhedsministeriet. 52 Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling – Statusrapport om rådets arbejde 1987 – 2000. Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling, 2001, s. 3-14. 53 Anatomi/fysiologi, 200 lektioner; sygdomslære/farmakologi, 100 lektioner; den primære alternative behandlingsform, 250 lektioner; psykologi, 50 lektioner; klinikvejledning/klientbehandling, ti lektioner; introduktion til andre alternative behandlingsformer, 50 lektioner: i alt 660 lektioner. 54 Her var uddannelseskravet: teoretisk uddannelse inden for det psy-

kisk-terapeutiske område, egenterapi, supervisionsforløb. I alt 660 lektioner. 55 Folketingsforhandling den 3/12 1998. FF 1825. 56 ViFAB’s vedtægter § 2. 57 Et medlem fra Sundhedsstyrelsen, et medlem fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, et medlem fra Århus Universitet og Århus Amt tilsammen samt to medlemmer udpeget personligt af indenrigsog sundhedsministeren. ViFAB’s vedtægter § 4. 58 Se note 52, s. 20-21. 59 Folketinget 1999-2000 B32. 60 FDZ’s hjemmeside http://www.voehlert.com/webselv/fdz/www/nyheder.asp?side=1 &vis=38 den 15/1 2003. 61 DF’s forslag om registreringsordning er blevet ”udarbejdet på baggrund af et oplæg fra SundhedsRådet og LNS” (ifølge Torsten Dinesen Skjerne i referat af møde i SRAB fredag den 31. januar 2003). 62 Folketinget 2002-2003. B47 BEH 1 den 28/1 2003. 63 Referat af møde i SRAB den 2. maj 2003. http://www.sst.dk/Tilsyn/Alternativ_behandling. 64 Referat af møde i SRAB den 3. oktober 2003. http://www.sst.dk/Tilsyn/Alternativ_behandling. 65 E-mail fra formanden i SAB Karl J. Schmidt hhv. 2005-12-31 og 200601-01. 66 http://www.sfz.dk/formand .htm 2006-01-03.

215

Krop, sind eller ånd

67 http://www.sfz.dk/fodnoden/2005/december. 68 http://www.rabforum.dk/ 2006-01-01 69 Referat af møde i SRAB 10. juni 2005. http://www.sst.dk/Tilsyn/Alternativ_behandling 70 Referat af møde i SRAB 10. juni 2005. http://www.sst.dk/Tilsyn/Alternativ_behandling. 71 Dette er de erhvervskategorier, som mere end 500 blev uddannet inden for i år 2002 ifølge Dansk Statistik, http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w= 1024. 72 Når der her er tale om uddannelser over et eller flere år, skal man være klar over, at der i de fleste tilfælde er tale om uddannelsesforløb, som strækker sig over et eller flere år, men at selve uddannelsen finder sted i weekender og/eller nogle længere sammenhængende tidsperioder. 73 Se note 72. 74 Det danske udvalg er den danske del af RAMP (Religious And Moral Pluralism). RAMP er en undersøgelse af religiøse og moralske spørgsmål i flere europæiske lande fra 1998. Det svenske udvalg er fra en undersøgelse fra 2000 af den svenske efterkrigsgeneration. Denne undersøgelse var en del af et stort svensk forskningsprojekt, Omvændelseprojektet. I det følgende vil jeg referere til disse grupper som respektive ”danskere” og ”svenskere”. Grunden til, at det

216

ikke altid er den danske undersøgelse, som benyttes, er, at nogle spørgsmål ikke findes her, men kun i den svenske. 75 Her kan det bemærkes, at man i en spørgeskemaundersøgelse, som Nyt Aspekt har lavet på sin hjemmeside blandt mennesker med erfaringer med ånder, også har spurgt, hvilken religion de adspurgte tilhører. Her svarer mere end halvdelen (116 ud af 212) kristendommen. I øvrig svarer omkring 50 ”ingen religion” og omkring 15 hhv. buddhismen eller teosofien. De øvrige svarmuligheder har kun enkelte valgt. http://www.nytaspekt.dk/diverse/s porgeskema_aander_resultat.html. 76 Samme situation gjorde sig gældende for de ”almindelige” mennesker, som besvarede spørgsmål om bøn og meditation i de undersøgelser, der sammenlignes med. 77 Bob Moore, født i Irland 1926, har sammen med Jes Bertelsen i en årrække været en stor inspirationskilde for mange danske healere. De har undervist på en lang række healings- og selvudviklingskurser. (ViFAB’s hjemmeside). 78 Spirituelt Center lukkede i januar 2005, og Den Gyldne Cirkel og Sirius Center er flyttet til Teosofisk Forening. 79 Her skal man dog være bevidst om, at både gruppen ”aldrig” og gruppen ”ofte/meget ofte” er små, hhv. 23 og 30 personer. Af denne grund skal resultaterne ikke overfortolkes.

Noter

80 Pearson Chi-Square er et statistisk mål, som udtrykker, i hvor høj grad de sammenhænge, man kan iagttage mellem to variabler, kan tilskrives tilfældighed. Det er her det sidste tal (0.000), man skal se på. Op til 0.05 betragtes som indikation af, at forskellene er statistisk signifikante. 81 Disse andele kan sammenlignes med resultaterne fra Heelas/Woodheads undersøgelse i Kendal. I The Spiritual Revolution siges nemlig, at ”roughly two thirds of …’complementary’ practitioners see their practice as having a spiritual dimension” (s. 43). 82 Heelas 1996, s. 18-28. 83 Med hensyn til, hvilke trosforestillinger og praktikker der er kendetegnende for new age, henvises til Hammer 1997. 84 Denne svenske undersøgelse fra 1999 er lavet på baggrund af et tilfældigt udvalg af den voksne svenske befolkning født efter anden verdenskrig. For en nærmere beskrivelse af undersøgelsen og dens resultater henvises til Ahlin 2005B. At det er rimeligt at sammenligne de danske alternative behandlere med et udvalg af den svenske befolkning, skyldes, at den danske og den svenske befolkning i flere undersøgelser af denne type har vist sig at være meget ens (se eksempelvis Botvar 2000). 85 For at muliggøre en sammenligning er de alternative behandlere, der har sagt ”Kan ikke svare”, fjernet, da denne svarmulighed ikke

fandtes i den svenske undersøgelse. 86 Se note 85. 87 Brinkman, Svend & Eriksen, Cecilie (red.): Selvrealisering – kritiske diskussioner af en grænseløs udviklingskultur, 2005, s. 7 ff. 88 Se note 85. 89 Korrelation mellem, hvordan man har svaret på ”Alle, som ønsker det, har mulighed for at få succes og rigdom” og ”Man skal ikke prøve at tage ansvar for andres liv, idet enhver selv er ansvarlig for sit liv”, ”Hvis man tænker positivt, udvikles livet i den retning, man ønsker det” og ”Ethvert individ har ansvaret for og muligheden for at forandre sit liv” er hhv. 0.425, 0.369 og 0.355. 90 For en diskussion af resultaterne fra den svenske undersøgelse, se Ahlin (2005B). 91 Pearson Chi-Square: signifikans 0.005. 92 Disse resultater er man nødt til at tage forbehold for, da gruppen af mænd er lille, omtrent 30 styk. 93 Det er nødvendigt at tage forbehold for disse resultater, idet gruppen med studentereksamen eller lavere uddannelse kun udgør cirka 30 behandlere. 94 Korrelation mellem udsagnet ”Mennesker er selv ansvarlige for deres sygdomme” på den ene side og udsagnene ”Det er ydre kræfter, der er på spil, når mennesker bliver syge”, ”Den økologiske ubalance og naturens tilstand er årsagen til, at mennesker bliver syge”, ”Sociale faktorer er årsagen til, at

217

Krop, sind eller ånd

mennesker bliver syge” og ”Mennesker er i stand til at helbrede sig selv” er hhv. 0.228*, 0.280*, 0.131 og 0.351**. * = korrelationen er signifikant på 0.05- niveauet, ** = korrelationen er signifikant på 0.01-niveauet. 95 Hammer 1997, s. 58. 96 Begreberne/fænomenerne blev præsenteret for behandlerne uden nogen beskrivelse, og man skulle markere, i hvor høj grad man var bekendt med dem. I tilfælde af, at man kendte et begreb godt, skulle man også sige, om det aktuelle begreb havde en betydning i ens behandlingspraksis. 97 I denne forbindelse siger amtsdirektør Poul B. Heise i et interview i JP Århus den 6. marts 2006: ”Tidligere var den hyppigste årsag til sygemeldinger fysiske lidelser, men vi må erkende, at stress og følgevirkningerne heraf i højere grad er blevet dagligdag blandt de offentligt ansatte”.

218