Engelsk og fransk bulldog 9788778576217, 8778576210

Citation preview

Der findes to bulldogracer, Engelsk Bulldog og Fransk Bulldog. De er meget forskellige i størrelse, men ligner hinanden meget i kropsbygning og temperament. Buldogger er kloge og selvstændige hunde, men de er også individualister, så det er nok ikke lydighedstræning, man skal dyrke med en bulldog. Hvis man ønsker en kærlig, rolig og hengiven hund, der er optaget af sin familie, kan man få stor glæde af en bulldog.

Dansk Kennel Klub

ISBN 87-7857-621-0 ISBN 978-87-7857-621-7

9 788778 576217

Dansk Kennel Klub • Bulldog Atelier

I samme serie: Beagle, Berner Sennen, Border Collie, Boxer, Broholmer, Collie, Dalmatiner, Dansk/svensk Gårdhund, Dværgschnauzer, Golden Retriever, Gravhunde, Islandsk Fårehund, Korthåret Hønsehund, Newfoundlænder, Nova Scotia Duck Tolling Retriever, Ruhåret Hønsehund, Schæferhund, Shetland Sheepdog, Spaniels, Tibetansk Terrier og West Highland White Terrier.

Engelsk og Fransk Bulldog

Racehunde i Danmark

Dansk Kennel Klub

Engelsk og Fransk Bulldog

Atelier

© 2003 Forlaget Atelier, Udgivet som e-bog 2013 Kopiering ikke tilladt og vil betyde erstatningskrav fra rettighedsindehaverne ISBN 978-87-7857-621-7

Bogen er forfattet af Bulldog-Klubben specialklub under Dansk Kennel Klub Jytte M. Tarnow, Inga Nielsen, Lenna Bødker, Birgit Vendelboe og Mille Bæk i samarbejde med Dansk Kennel Klub

Bulldog-Klubben vil gerne takke følgende personer for fotos til bogen: Medlemmer af Bulldog-Klubben Fotograf OBC Christensen Fotograf Alice van Kempen Dansk Kennel Klub Parkvej 1 2680 Solrød Strand Tlf 56 18 81 00, 56 18 81 55 Hjemmeside: www.dansk-kennel-klub.dk Bulldog-Klubbens hjemmeside: www.bulldogklubben.dk

Se alle hundebøgerne på

www.atelier.dk

INDHOLD Introduktion af Engelsk Bulldog og Fransk Bulldog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6

Den Engelske Bulldogs historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

8

Den Franske Bulldogs Historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Portræt af den Engelske Bulldog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Standard på Engelsk Bulldog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Portræt af den Franske Bulldog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Standard på Fransk Bulldog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Skal det være en Engelsk Bulldog eller en Fransk Bulldog ? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Hvalpen i det nye hjem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Hvor meget motion? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Sundhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Daglig pleje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Lydighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Det sociale liv omkring bulldoggerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

49

Adresseliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58

INTRODUKTION AF ENGELSK BULLDOG OG FRANSK BULLDOG

Selv børn kan håndtere en voksen bulldog han. Her fra Bulldoggens Dag i konkurrencen Barn og Hund.

E

En tur på café sammen med familien, det er lige sagen. 6

ngelsk Bulldog og Fransk Bulldog er de to bulldogracer, som er anerkendt i Danmark, og hvis ejere udgør hovedparten af Bulldog-Klubbens medlemmer. De to racer er meget forskellige i størrelse, men ligner hinanden meget i kropsbygning og temperament. Begge racer nedstammer fra tidligere tiders stærke, modige og smertetålende kamphunde. Men de har nu udviklet sig til at være kærlige, børnevenlige og opmærksomme familiehunde. De kræver ikke voldsom megen motion. En god lang gåtur, en legetur på stranden eller i skoven - det er lige noget for en Bulldog. Gåturen må gerne være i byen, for Bulldogger er meget nysgerrige, de er rigtig gode til at gå på indkøbstur eller på café. De er i det hele taget nemme at have med rundt, da

de fleste elsker at køre i bil. Det bedste de ved er, at være sammen med familien og tage del i familiens aktiviteter. Bulldoggerne er kloge og selvstændige hunde - de kan lære utrolig mange ting - hvis de har lyst.

Bænken er vel sat for at man kan sidde og se på byens liv.

Det er vigtigt, at folder og ører bliver holdt rene. Men Bulldogger er også individualister, så derfor er der stor forskel på indlæringslysten mellem de enkelte individer. Hvis lydighedstræning er den store hobby, er det måske ikke lige en bulldog, man skal have. Til gengæld er det en hund, der elsker at klovne, så hvis man har humoristisk sans, så er det lige hunden. Engelsk Bulldog og Fransk Bulldog er to forskellige racer og der er naturligvis forskelle . Først og fremmest størrelse og vægt. En Fransk Bulldog vejer højst 13 -15 kg, mens en Engelsk Bulldog vejer fra godt 20 til omkring 30 kg.

Begge racer har hudfolder i hovedet, og disse skal man sørge for ved jævnligt eftersyn, at holde rene og tørre, ellers er det ikke det store man skal gøre. Pelsplejen er enkel hos begge racer, de skal blot børstes en gang imellem. Så, hvis man ønsker en kærlig, rolig og hengiven hund, der er meget optaget af sin familie, og man har det godt med den selvstændighed, der medfører, at de ofte - lige som småbørn - lige skal være færdig med det, de er i gang med, før de kan forholde sig til andre krav, så vil man kunne få stor glæde af at have er en Engelsk Bulldog eller Fransk Bulldog i familien.

Er vi ikke skulpturelle at se på? Franske Bulldogger i Ørstedsparken.

Hvad er opad eller nedad? Et af de utallige udtryk en Engelsk Bulldog kan have. 7

DEN ENGELSKE BULLDOGS HISTORIE

D

Maleri fra London 1821. "Bull Broke Loose" Tyren er løs.

en Engelske Bulldog hører til i gruppen kaldet Molosser. Molosserne er hunde, der blev brugt som vagthunde, krigshunde og kamphunde. I det gamle Ægypten havde man mynder, der blev brugt til jagt og molosser som vagthunde. Disse molosser har gennem tiderne udviklet sig til flere forskellige racer, af de mest kendte kan nævnes Mastiff, Boxer, Grand Danois, Rottweiler, Dogue de Bordeaux og Bulldog. Omkring Kristi fødsel var der stor udbredelse af en hundetype, som man kaldte Brittaniens Brydere. De blev brugt i arenaen og i krig. Senere hører man om dem i 1209, hvor Earl Warren, daværende Lord of Stamford, så nogle af slagterens hunde jagte en stor tyr gennem byen. Han blev interesseret i dem, og begyndte at bruge dem til datidens grusomme kampe mod tyre: bull-baiting og bull-running. Senere blev de også brugt til kampe mod andre dyr, såsom bjørne, løver og aber eller hund mod hund. Der er i dag almindelig enighed om, at bulldoggen formodentlig har en forfader i Alaunten, der var middelalderens Mastiff. En molosse, som blev beskrevet i et engelsk leksikon udgivet i 1632. Molosserne er en fællesbetegnelse for de hunderacer, som slagterne brugte til at drive voldsomme, besværlige okser ind, og holde dem i deres bås. De blev benævnt som Bandogge, Bolddogge, Bullbaiting dog og Old English Bulldog. I 1500-tallet havde man i Spanien importeret engelske kamphunde og krydset dem med spanske kamphunde, og nogle af disse hunde kom tilbage til England. Maleri fra London 1813 "A Dog Fight" Hundekamp som den foregik dengang.

8

De blev krydset med andre racer bl.a. Mastiff – for at give dem kraft, mere mod og udholdenhed - og Mops, som var kendt som den lille eller Hollandske Mastiff, for at gøre dem lavere og bredere. Op gennem de forskellige århundreder har man hele tiden forsøgt at forbedre racen og gøre den mere sund, stærk og udholdende. Fordi de blev brugt til kampe udvikledes den korte næse, så de kunne holde fast og trække vejret samtidig. Det ekstra skind, som bulldogger har, var også et forsvarsmiddel, idet de andre kun fik fat i skindet, når de prøvede at bide dem. I år 1792 beskrives bulldoggen, som en af de mest barske, bidske, aggressive og stærke hunde med kort næse og underkæben større end overkæben, det vil sige allerede underbid. At kæben låste sig fast er dog en skrøne. Det var allerede dengang en ejendommelig og egenartet race. Den levede dog noget overset og glemt i nogle år efter at tyre- og hundekampe blev forbudt i 1835. Den havde stadig sine tilhængere, og især

den engelske arbejderklasse, er skyld i, at vi i dag stadig har denne race. De viste dem frem på pubber for publikum og gjorde en ære i at holde racen ren og avle på de gode sider i bulldoggen. Den var på daværende tid en noget lettere, mere højbenet hund med længere hale og et lidt mindre hoved. Den var meget energisk, udholdende, modig, barsk og blev betragtet som en god vandhund. I 1864 stiftede man den første bulldogklub, som dog kun holdt i 3 år, men i den periode skrev man den første standard. Deri stod blandt andet at det var en majestætisk hund. Hvis den bliver behandlet med omsorg og omtanke og jævnlig var sammen med sin herre, var den rolig, medgørlig og lydig samt almindeligvis vagtsom. Hvis den blev forsømt og isoleret blev den mere aggressiv og voldsom.

Bulldogudstilling ca.1880

I 1875 blev The Bulldog Club grundlagt. Det var forløberen for andre raceklubber. Det var endog før den Engelske Kennelklubs stiftelse. Standarden har dog i det små ændret sig, så den passer mere til det moderne samfund. Bulldoggen er blevet mindre og tungere. Den har fået et større hoved og en bredere front. Den er heller ikke så udholdende mere. Man har også gjort den fredeligere, så den i dag er en utrolig dejlig, venlig og selskabelig hund og glad for børn. Stadig vagtsom men også legesyg. Hele tiden har der været lidt forskellige meninger om, hvordan Bulldoggen skulle være. Det har resulteret i, at nogle siger, de prøver, at lave hunden sundere, nogen gange ved at krydse med andre hunderacer, og så kalde dem et eller andet med Bulldog – så som Olde English Bulldogge, Amerikansk Bulldog. Det er efter Bulldog-Klubbens mening forkert. Racen er i sig selv sund, hvis man er kritisk med valg af avlsdyr, og man ikke laver for megen indavl i forsøg på at lave den største udstillingsstjerne. Bulldoggerne var meget almindelige omkring 1900-tallet, men antallet var på et minimum efter de to verdenskrige, og i 1940’erne var antallet af Engelske Bulldogger meget lavt i Danmark, men ved målrettet avlsarbejde kom racen i gang igen, og antallet af Engelske Bulldogger i Danmark er i dag større end nogensinde.

Maleri af Arthur Wardle, 1924 "Modern Bulldogs".

Engelsk Bulldog København ca. 1938. 9

DEN FRANSKE BULLDOGS HISTORIE

D

en første raceklub for Fransk Bulldog blev dannet i Paris i 1880. Den første stambogsføring af racen fandt sted i 1885, og den første standard blev fastlagt i 1898, da den franske kennelklub godkendte racen. Men den franske bulldog opstod jo ikke ud af den blå luft fra den ene dag til den anden. Og hvad ved vi så om racen forud for disse år? Ved udgravninger har forskere fundet skeletter, mumier og keramikfigurer, der viser, at i det gamle Peru har der eksisteret en hund, Chincha-bulldoggen, med mange lighedspunkter til vor tids Franske Bulldog.

da vil involvere arkæologer, historikere, anatomer og kynologer give os et svar. Måske bliver spørgsmålet aldrig besvaret. Vi har lidt mere sikker viden om, hvad der indgik i avlsmaterialet som stammede fra England. I midten af det 19.århundrede udvandrede mange arbejdere fra den engelske kniplingsindustri i Nottingham til Frankrig og slog sig ned omkring Calais og i Paris. Med sig havde de deres små bulldogger med tulipanører. Disse miniature-bulldogger menes at nedstamme fra den Engelske Bulldog. Ved systematisk avl på de mindste Engelske Bulldogger var der blevet skabt en hund, der bedre end den Engelske Bulldog kunne fungere som selskabshund.

Chincha bulldog fra Peru.

Efter Amerikas opdagelse tog spaniolerne Chincha-bulldogger med tilbage til hjemlandet, hvor der blev videreavlet på dem. Afkom herfra kan meget vel være havnet i Paris. Spørgsmålet om de også er indgået i det avlsmateriale, der danner grundlag for "vores" Franske Bulldog vides ikke med sikkerhed. Måske kan yderligere forskning, der 10

Ifølge racestandarden præsenteret i “Les Races du Chien” i 1897 var højden på en Toy-Bulldog 30 cm og vægten 10 kg.

De karakteristiske flagermusører er meget iøjnefaldende, og dominerer hovedets udtryk. Lady Lewis, formand for den Franske Bulldog klub i England, London 1905. Disse små bulldogger med deres tulipanører blev meget hurtig populære i Frankrig især i Paris. Opdrætterne var ikke nøjeregnende med valg af avlspartnere. Ukontrollerede krydsninger også over til både terrier og mops fandt sted. Men man sørgede for at fastholde den muskuløse krop og det karakteristiske store hoved. Ørestillingen tog man det ikke så nøje med. Der begyndte da at dukke bulldogger op med opretstående ører. En sensation! Men populære blev disse små bulldogger med deres flagermusører altså! Og det blev den variant med de opretstående ører, der blev grundstammen til vor tids Franske Bulldog og som blev beskrevet i den oprindelige standard fra 1898, hvor racen første gang blev anerkendt som race. En standard, der er revideret i takt med racens udvikling. Den nuværende version er fra 1994, hvor farven fawn igen blev godkendt på lige fod med farverne brindle og broget. Fra at være hund alene hos arbejderklassen og hos slagterne i Hallerne i Paris blev den Franske Bulldog til et hit højere oppe i

Franske bulldogger fra Paris 1892. Bemærk den ene har rosenører og den anden har flagermusører. de sociale lag. Demimonderne lod sig ofte se med en Fransk Bulldog på skødet. Kunstnere som Degas og Toulouse-Lautrec har ofte afbildet den Franske Bulldog og forfatterinden Colettes uundværlige følgesvend var en Fransk Bulldog, Toydog. Hermed var vejen banet for den Franske Bulldogs indtog udenfor Frankrig og opad på den sociale rangstige. Kongehuse, også det danske, vides at have haft Fransk Bull-dog. I 1902 solgtes en Fransk Bulldog til Amerika for en meget stor sum penge. Og allerede 11

Dansk champion Valodia Robin født i 1970 opdrættet af Ester Nielsen. Robins far var importeret fra England, og dette har sammen med to tre andre engelske importer haft stor betydning for den danske avl af Franske Bulldogger. 12

inden da var der importeret Franske Bulldogger til England. Her dannedes den første klub for Fransk Bulldog udenfor Frankrig. Det skete også i 1902. Så i England har man i 2002 kunnet fejre klubbens 100-års jubilæum. Det menes, at de første Franske Bulldogger blev indført i Danmark i 1905 eller 1906. Fra 1929 tog opdræt af Franske Bulldogger fart her i landet. Æren for dette skyldes først og fremmest én fremsynet opdrætter: Poul Larsen fra kennel Liliencron. Ikke mindst hans samarbejde med tyske opdrættere hævede kvaliteten af Fransk Bulldog her i landet. Tyskland var i disse år førende i opdrættet af Fransk Bull-dog. Resultatet af dette samarbejde sås tydeligt. Danske Franske Bulldogger begyndte at gøre sig gældende på udstillinger også uden for landets grænser. Ellers må vi sige at opdræt af Fransk Bulldog har haft sine op- og nedture her i landet. Efter anden verdenskrig gik det støt og roligt nedad, i såvel antal af opdrættede hunde, som i kvaliteten. Det tog dog en vending hen i tresserne. En gruppe seriøse opdrættere kom på banen. Og den danske bestand af Fransk Bulldog blev forstærket med import fra Sverige og ikke mindst fra England. Engelske opdrættere havde med held indarbejdet de bedste tyske blodlinier i deres eget avlsmateriale. Blodlinier, der i stort omfang var gået tabt i Tyskland. Nogle virkelig gode avlshunde blev importeret og kom i stort omfang til at sætte deres præg på de følgende års danske opdræt. Fra begyndelsen af firserne begyndte bull-dogfolket for alvor at rejse ud med deres hunde. Det gav nye kontakter samtidig med at gamle blev udviklet yderligere. F.eks. blev Holland et vigtigt samarbejdsland. Her var, og er, kvaliteten på den Franske Bulldog høj. Men også Danmark kan være sit opdræt bekendt. Der er dansk opdrættede Franske Bulldogger blandt de sidste 20 års verdensvindere. Og ganske mange dansk

opdrættede Franske Bulldogger kan smykke sig med titlen INTCH (international champion), en titel der trods alt kræver vinderplacering i mindst tre lande. Danske hvalpe er efterspurgte i andre lande, ligesom adskillige af vore hanhunde har været og bliver brugt som avlspartnere for udenlandske tæver.

En flot repræsentant af Fransk Bulldog Dansk -, Polsk -, Klub -, Norsk -, Svensk -, Nordisk og International champion Asaheims Imre Viking, ejet og opdrættet af Inga Nielsen.

Forfatterinden Lise Nørgaard, kendt fra Matador, har haft Fransk Bulldog i mange år, her taler hun ved klubbens 90 års jubilæum i 1998.

PORTRÆT AF DEN ENGELSKE BULLDOG

D

en Engelske Bulldog er en hund, der hører til gruppen af mellemstore hunde. Den har en idealvægt på ca. 22,7 kg for tæver og ca. 25 kg for hanner. Dens pels er kort, glat og findes i alverdens farvevarianter, farven sort er dog uønsket. Det er en lille "bodybuilder", tæt bygget, et lille muskelbundt med kroppen lavt ved jorden og kraftige ben. Den har et prægtigt hoved – som hos hannerne er noget større og mere markant end hos tæverne. Hovedet er bredt, rynkefyldt og modsat den Franske Bulldog skal den Engelske Bulldog IKKE have opretstående ører, men små fine ører der folder sig som en rose på siden af hovedet – heraf udtrykket "rosenører". Hertil kommer det karakteristiske næseparti – en Engelsk Bulldog har et tilbagelagt næseparti – altså er den "fladnæset".

Et perfekt hoved af Engelsk Bulldogtæve. Multichampion Miss Woppi van der Moolen de Hoop, ejet af Diddy Iking Hüber.

En bulldog skal have underbid – og netop underkæben er af stor betydning for en Engelsk Bulldogs generelle fremtoning: den skal være bred og faktisk dominerende i selve ansigtet hvilket fremhæver det specielle udtryk, "sour-expression" - det sure udtryk. Øjnene skal være meget mørke, nærmest sorte – og deres placering i ansigtet gør, at man får associationer til plysdyr, babysæler o.lign. Den Engelske Bulldog bevæger sig godt, er kvik og aktiv og netop dens bevægelsesmønster er også noget ganske specielt. Det er ønskeligt, at den bevæger sig med sin fulde bredde – set forfra og med de såkaldte "rullende" bevægelser (krabbegang).

Kvarterets bedste venner.

Standard på Engelsk Bulldog En Engelsk Bulldogs dejlige natur er i stærk kontrast til dens ydre, der kan virke temmelig barsk. Men man vænner sig til det og senere vil man konstatere, at en dejlig Engelsk Bulldog, kan få enhver anden race til at se "forkert" ud. Spørg naboerne hvilken hund der er venner med alle i gaden, både mennesker og andre hunde. Det er den Engelske Bulldog. Den starter aldrig et slagsmål, den behøver det ikke. Den skaber aldrig problemer for sin ejer ved at være aggressiv, dens motto er nemlig: "Fred - ellers får du rigtige problemer." Den forventer, at ethvert menneske eller hund er lige så venlig, som den selv, den er ikke selv helt klar over det skræmmende indtryk, den gør på både mennesker og andre hunde. Men nåde være med den, der starter noget, så har de virkelig selv været ude om det, for en Engelsk Bulldog kender kun en ting: Den bliver ved til den vinder - eller hvis nødvendigt, giver sit liv, for at forsvare en af sine "egne". 13

Standard på Engelsk Bulldog Kroppen: Ryggen er kort og stærk, bred ved skuldrene og forholdsvis smallere mod lænden (pæreformet set fra oven). Ryggen har et let fald lige bag skuldrene, derefter hæver rygraden sig til lænden og fortsætter i en kraftigere bue ned mod halen (karperyg).

Vægt: Hanner ca. 25 kg. Tæver ca. 22,7 kg. Farve: Ensfarvet eller "smut", dvs. med sort maske/næseparti. Alle farver er tilladte. Leverfarvet, sort samt sort og tan er dog uønskede.

Ører: Højt ansatte, små og tynde og de falder sammen med omridset af skallen. Ørerne skal være "rosenører", dvs. de er foldet indad bagud.

Hale: Lavt ansat, står ret ud og vender derefter nedad. Tyk ved roden, hurtigt aftagende og ender i fin spids.

Hoved: Skallen er stor i omfang, bredt og firskåret. Kinderne er godt rundede. Panden er flad.

Øjne: Runde af form og meget mørke, sidder langt fra hinanden. Næse: Meget kort, bred, opadvendt og meget dyb. Næse og næsebor er store, brede og sorte.

Bagbenene: Svære og muskuløse, forholdsvis længere end forbenene.

Kæber: Brede, massive og firskårne. Underkæben skyder betydeligt frem foran overkæben og bøjer opefter. Tænderne ses ikke når munden er lukket.

Bagpoterne er runde og kompakte. Bugen: Ribbenspartiet når langt bagud og bugen er optrukket, ikke hængende. Foto: Alice van Kempen.

Forpoterne er lige og vender ganske lidt udefter. Tæerne er kompakte, tykke, godt adskilte og med fremtrædende høje knoer.

Forbenene: Svære og stærke, tykke, muskuløse og lige. De har en ret buet kontur på ydersiden men er lige på indersiden. De er korte i forhold til bagbenene.

Forpart: Forbrystet er rundt og meget dybt.

Mere detaljeret gennemgang af den Engelske Bulldog findes i FCI- standard nr. 149, der kan rekvireres hos Dansk Kennel Klub eller hos Bulldogklubben. Kan også hentes på www.bulldogklubben.dk. 14

Der er nu ikke noget så dejligt som at have en ægte ven at sove sammen med.

Den er utrolig kærlig, stædig og alligevel noget behagesyg. Den vil så gerne tilfredsstille sine omgivelser, derfor er den også en god artist, underholdende og en rigtig god legekammerat. Netop dette vidner også om, at den Engelsk Bulldog er en god familiehund, den holder af mennesker – store som små. Derfor er det også vigtigt, at man gør sig det klart – at en Engelsk Bulldog er et familiemedlem i ordets bogstaveligste forstand.

"Skal jeg hjælpe med at finde din kontaktlinse?"

Man skal behandle den med blidhed og omsorg, ligesom man til enhver tid konverserer med sin bulldog. En Engelsk Bulldog taler man til rette for ikke at såre dens følelser og ødelægge dens ellers blide og tålmodige gemyt. På den måde – ved at undgå svære konflikter - får man det bedste venskab med sin Engelske Bulldog. Den kræver ikke megen plads, men kærlighed, omsorg og opmærksomhed er af afgørende betydning for hundens trivsel. Den Engelske Bulldogs unikke og karakteristiske udseende har i høj grad været medvirkende til, at den bliver brugt i reklameøjemed. En Engelsk Bulldog er "blikfang", den skaber øjeblikkelig interesse, og defor er den meget brugt i TV-reklamer, avisreklamer og på postkort. Desuden findes der ølmærker der har Engelsk Bulldog som logo. Den er også yndet som maskot for diverse sportsklubber, motorcykelklubber etc. – Og hvem kender da ikke bulldoggen fra utallige af Walt Disney’s tegnefilm.

Selv den store hest er de ikke bange for. 15

Engelske Bulldogger er meget glade for andre dyr, og de kan sagtens lære at omgås dem. Her er det den gamle vædder der hilses på.

Ægte kærlighed. 16

Mest kendt er nok bulldoggen fra "Tom & Jerry". Toms (kattens) absolutte skræk eller bulldoggen Francis fra Oliver & Co. Om hundene i H.C. Andersens eventyr Fyrtøjet, er bulldogger eller Mops er uvist, men beskrivelsen peger på Engelsk Bulldog. Det kunne jo også være, at den med øjne så store som tekopper var en Mops, den med øjne så store som møllehjul var en bulldog og den med øjne så store som rundetårn var en Mastiff. Ja, hvem ved? Der er mange kendte personer såsom skuespillere, sangere og diverse andre kunstnere der har valgt en Engelsk Bulldog, som netop deres hund. På Skagens Museum hænger der et maleri af Michael Ancher som er portrætteret af Carl Locher med sin Engelske Bulldog "Tiger". Når man har taget alle disse fakta i betragtning ledes man hen til spørgsmålet: Vil man have meget mere end blot en hund? – ja, så er Engelsk Bulldog absolut en overvejelse værd.

Den Engelske Bulldog kan se utrolig barsk ud, dette er måske en af årsagerne til at den ofte bliver brugt som maskot i sportsklubber, i reklameøjemed m.m.

PORTRÆT AF DEN FRANSKE BULLDOG

B

Den Franske Bulldog er opvakt og interesseret og altid parat til leg.

Hvis jeg nu sætter mig her på sofabordet, mon de så ikke ser mig.

åde af udseende og i væremåde er den Franske Bulldog noget helt specielt. Der findes kun få hunde i verden, hvis udseende i den grad domineres af øjne og ører samtidig med at den er en lille muskuløs og tætbygget atlet. Den er både hurtig og adræt i sine bevægelser. Den ser farlig ud, men er venligheden og imødekommenheden selv overfor mennesker, specielt familien og andre hunde. Og tag ikke fejl af dens alvorlige ansigtsudtryk. For med kroppen signalerer den samtidig, at den er oplagt til spøg og leg. Den Franske Bulldog er overordentlig opfindsom og hungrer efter anerkendelse, samt at man lægger mærke til den. Den er sit menneskes tro følgesvend og bemærker lynhurtigt ændringer i sin ejers humør. Er der behov for det, prøver den med alle midler at opmuntre én. At være barsk er ikke måden at gå til en Fransk Bulldog på. "En Fransk Bulldog kommanderer man ikke med, den forhandler man med", for nu at citere en gammel

Lykken er at lege med mors garnnøgle.

Jeg lægger mig herned i fodenden, for den snorken fra "mor" er da ikke til at holde ud! 17

opdrætter af racen. Dens naturlige anlæg udvikles kun, hvis man behandler den godt og tager sig kærligt af den. Og den Franske Bulldog kan tåle at blive forkælet, selvom den selvfølgelig også skal lære at tage et nej for et nej. Den Franske Bulldog er en dejlig hund at dele tilværelse med. Dens lette snorken vænner man sig snart til, ja, man finder den efterhånden ganske hyggelig. Og denne atletiske hund er også god at dele traveture med, blot vejret ikke er for varmt. Den kræver for øvrigt ikke megen motion for at holde sig i form. Men det er en hund, der kun trives hvis den er med i familiens liv og aktiviteter, og hvis den er medlem af flokken. Med sine mellem 8 kg og 14 kg er den jo også nem at have med alle steder, og har hele familien konsekvent på en venlig måde ladet hunden forstå, hvad den må og ikke må, bliver den normalt accepteret overalt. Bulldogracernes lov om ejerskab Hvis jeg synes om den, er det min. Hvis jeg har den i munden, er det min. Hvis jeg kan ta´ den fra dig, så er det min. Hvis jeg havde den for lidt siden, så er det min. Hvis det er min, må det aldrig se ud, som om det er din. Hvis jeg bider den i stykker, er alle stumperne mine. Hvis den ser ud omtrent som min, så er det min. Hvis jeg så den først, så er det min. Hvis du leger med den og lægger den fra dig, bliver det automatisk min. Hvis den bliver ødelagt, så var det ikke min fejl, og så er den naturligvis din.

Franske Bulldogger er meget nysgerrige og følger med i alt hvad der sker. 18

Standard på Fransk Bulldog Kroppen: Ryggen er bred og muskuløs, lænden kort og bred. Overlinien stiger gradvis mod lænden og falder derfra hurtigt mod halen. Brystkassen er tøndeformet, godt dybtstillet, meget hvælvet. Åben, bred front.

Vægt: Bør ikke være under 8 kg. og ikke over 14 kg. Farver: Brindle: Sort pels blandet op med rød, gul. Mindre hvide aftegninger på bryst og hoved tilladt. Broget: Overvejende hvid med brindlede aftegninger. Fawn.

Ører: Brede ved basis med afrundet spids. Placeret højt på hovedet og bæres opretstående.

Hale: Kort, lavt ansat, tyk ved basis, knudret eller med knæk.

Hoved: Stort og firskåret, huden danner næsten symmetriske rynker og folder. Karakteristisk er det tilbagetrukne næseparti. Øjne: Mørke, runde, let fremtrædende med mørke øjenrande og et opvakt udtryk.

Næse: Meget kort og bred næseryg. Symmetriske, skråt opadvendte godt åbne næsebor, der tillader normal vejrtrækning gennem næsen. Næsepartiet sort.

Bagbenene: Stærke og muskuløse og en smule længere end forbenene.

Kæber: Brede, kantede kraftfulde. Underbid. Ved lukket mund mødes over- og underlæbe og dækker tænderne. Læber tykke og sorte. Foto: OBC Christensen.

Fødder: Forpoter solidt plantet i jorden, let udaddrejede. Bagpoter godt kompakte. Kløer bør være sorte.

Forbenene: Lodrette og parallelle, stillet med god bredde.

Mere detaljeret gennemgang af den Franske Bulldog findes i FCI-standard nr. 101, der kan rekvireres hos Dansk Kennel Klub eller hos Bulldogklubben. Kan også hentes på www.bulldogklubben.dk. 19

Franske Bulldogger vil gerne have tæt kontakt, og følger aktivt med i dagens avis. Standard på Fransk Bulldog Det er en vagtsom hund. En Fransk Bulldog kan fremvise et forbløffende mod, hvis den føler, der er fare på færde for den selv eller dens menneske. I den retning er den en stor hund i lille emballage, og så er dens hukommelse, især overfor dem den elsker og dem den sætter mindre pris på, forbløffende. Den er også meget opmærksom på sit menneskes reaktion på fremmede. Bulldoggens10-bud 1 Hunden må ikke være inde i huset. 2 Hunden må være i huset, men kun i nogle værelser. 3 Hunden må være i alle husets værelser, men den må ikke springe op i møblerne. 4 Hunden må godt springe op i de ældste af møblerne. 5 Hunden må godt springe op i alle møblerne, men må ikke sove i sengen hos Far og Mor. 6 Hunden må godt sove på sengen, men kun når den får lov af Far og Mor. 7 Hunden må sove på sengen, men ikke under dynen. 8 Hunden må sove under dynen, men kun når den får lov af Far og Mor . 9 Hunden må sove under dynen hver eneste nat. 10 Far og Mor skal spørge om de må sove under dynen.

20

Hvis du forlader din plads kan du være sikker på at den hurtigt bliver overtaget af din Franske Bulldog. Den gøer normalt kun, hvis den bliver provokeret eller for at gøre opmærksom på, at noget ikke er som sædvanligt set fra dens synsvinkel. Finder den alt i orden når leg og andre aktiviteter er forbi, ja så slår den Franske Bulldog sig roligt ned så tæt som muligt på sit menneske. Har du en yndlingsplads i et sofahjørne eller en god stol, så bliv ikke forundret over, at du en dag finder at det er en selvfølge, at denne plads deles med din Franske Bulldog. De fleste finder det hyggeligt, og det får dig til at glemme dagligdagens bekymringer. Hvis det du drømmer om er en lille hund, der trives i nær kontakt med sit menneske, så er den Franske Bulldog en overvejelse værd. Men vær forsigtig – får du først én gang en Fransk Bulldog ind i familien, ja så bliver den familiens hund ud i al fremtid.

Den Franske Bulldog tager det som en selvfølge at der også er en stol til den.

SKAL DET VÆRE EN ENGELSK BULLDOG ELLER EN FRANSK BULLDOG ?

Fransk Bulldog i fuld vigør på træningsbanen.

Fransk Bulldog han, mindre og livlig.

V

ore 2 racer er meget nært beslægtet, og dog er de meget forskellige i deres adfærd, på trods af deres til dels fælles historiske baggrund. Bulldoggerne blev oprinde-

ligt anvendt til forskellige former for styrkeprøver med bl.a. tyre, men er gennem de seneste godt 100 år kun fremavlet til familiehunde. Begge racer har deres helt specielle karakteregenskaber, den engelske er tung og adstadig hvor den franske er mindre og meget livlig. Fælles for begge racer er, at de er kloge og hengivne, hvilket netop gør dem yderst velegnede som familiehunde. Hvilken af racerne man vælger er et temperamentspørgsmål. De er vagtsomme men ikke ligefrem vagthunde, de er lærenemme når det passer dem, men ikke udpræget arbejdsivrige. De er stædige og egensindige, og med en stor portion humor, de klovner gerne. Med stor tålmodighed og godbidder kan man nå langt med lydighedstræning. Engelsk Bulldog han, tung og adstadig.

Engelsk Bulldog på balancebom. Det kan være en vanskelig sag. 21

Stambogscertifikat fra Dansk Kennel Klub.

22

Dansk Kennel Klub, FCI og specialklubberne Mange kommende hundeejere har gjort sig nogle overvejelser over, om de vil have en blandningshund eller en racehund, og i givet fald hvilken racehund. For de fleste ejere af racehunde er det netop den enkelte races særlige egenskaber, der er tillokkende, langt snarere end hundens udseende. Ejere af samme race kan tale med hinanden i timevis om, hvordan deres hund er, og hvordan deres hundes race opfører sig. Denne interesse for hunde af én bestemt race eller af nogle bestemte, beslægtede racer, har i foreningslandet Danmark ført til dannelsen af en lang række specialklubber, hvor man kan træffe andre raceentusiaster. Danmark deltager i et internationalt samarbejde om racehunde gennem medlemskab af organisationen FCI (Federation Cynoloque International). Organisationerne har ca. 75 medlemslande fordelt over hele verden, og lang de fleste europæiske lande er

Engelsk Bulldog der har fået et certifikat på en udstilling. medlemmer. Medlemslandene – hvert repræsenteret med en kennelklub – har forpligtet sig til at overholde nogle fælles regler og til at anerkende hinandens stambøger. Det er FCI, som er ansvarlig for racens såkaldte standard, dvs en beskrivelse af, hvordan hunden skal se ud og af eventuelle krav om særlige egenskaber. FCI anerkender kun én kennelklub i hver nationalstat. I Danmark er det Dansk Kennel Klub, ofte forkortet til DKK. DKK er stiftet i 1897 og har Hans Kgl. Højhed Prins Henrik som protektor. DKK udsteder stambøger i overensstemmelse med FCI’s regler. En stambog er et aneregister, dvs. en troværdig oversigt over hundens afstamning. DKK er en frivillig organisation for hundeejere, og er ingen officiel myndighed. Som hvalpekøber skal man være opmærksom på, at en hvilken som helst privatperson, forening eller hundehandler kan sætte sig ned og fremstille en stambog. En del hvalpekøbere er i tidens løb blevet slemt overraskede, når de modtog deres stambog og opdagede, at det ikke var en DKK stambog. Ofte har sælgeren været smart nok til at sørge for, at køberen har fået hvalpen leveret først. Når man først er blevet glad for hvalpen, nænner de færreste jo at lade handlen gå tilbage pga. et stykke papir. Men spiller det overhovedet nogen rolle, om hunden har en DKK stam-

bog? Ja, af mindst tre grunde. For det første er DKK stambogen som sagt det troværdige aneregister. For det andet stilles der krav om, at hunden har en stambog for at kunne deltage på FCI godkendte udstillinger og prøver. Og for det tredje skal hunden have en stambog for at kunne benyttes i avl. En DKK stambog skal altid følge hunden. Så husk at spørge, om hvalpen er stambogsført i DKK, og sørg for at få stambogen udleveret samtidig med hvalpen. Inden man køber hvalp, er det en god idé at kontakte DKK og få en købsaftale og evt. henvisning til en af de mange race-specialklubber, som kan fortælle mere om netop den race, som man er interesseret i. DKK har en hjemmeside på Internettet, hvor man kan finde supplerende oplysninger, og det samme har mange specialklubber. DKK anerkender kun én specialklub for hver race. De p.t. ca. 70 klubber er meget forskellige både m.h.t. størrelse og aktiviteter. Men alle steder findes der mulighed for fælles oplevelser med mennesker, der deler ens interesse for netop ens egen hunderace. Man behøver ikke være medlem af hverken DKK eller en af specialklubberne for at have en stambogsført hund. Men mange nybagte hundeejere har stor fornøjelse af et medlemskab, så de har let adgang til rådgivning og deltagelse i allehånde aktiviteter med deres hund. En del bliver så bidt af hundelivet, at de fortsætter deres medlemskab i mange år, mens andre holder op efter et par år. Medlemskab af DKK og/eller en specialklub kan inspirere til, at man som hundeejer bliver ved med at være aktiv med sin hund, og ikke blot henviser den til en plads på gulvtæppet foran fjersynet, hvilket en del hundeejere er tilbøjelige til, når den grundlæggende træning af hunden er på plads. Man skal huske på, at hunden har behov for fornuftig aktivitet og beskæftigelse hele livet. Allerede ved valg af race og af den konkrete

Fransk Bulldog som har vundet en hel masse på udstilling. hvalp er det vigtigt at stille ærlige og kritiske spørgsmål til sig selv og ens egen formåen. Vi danskere er gode til at stille krav til alle mulige andre, men vi glemmer nogle gange at spørge os selv om, hvad vi kan bidrage med. Når man skal have hund, er man nødt til at stille spørgsmålet: »Hvad kan jeg/vi tilbyde en hund? Hvor meget tid er jeg indstillet på at bruge i det daglige til beskæftigelse af hunden, til pelspleje osv.?« En del hunde bliver desværre aflivet med betegnelsen »problemhund« hæftet på sig, men alt for ofte er problemet, at folk har anskaffet sig en hundetype, der slet ikke passer til dem, f.eks. en hund med stor jagtlyst, selv om ejeren slet ikke har tænkt sig at benytte hunden til jagt, og ej heller har tænkt sig at kompensere for dette ved deltagelse i andre aktiviteter med hunden. Det giver problemer både for hunden og for dens mennesker. Omtanke ved valg af race, investering i en god grundlæggende socialisering af hvalpen/unghunden gennem deltagelse på hvalpemotivationshold el. lign, og fornuftig beskæftigelse af hunden gennem hele dens levetid skaber grobund for en positiv tilværelse sammen med hunden – både for hundens egen familie og for omgivelserne. Det forpligter at være ven med menneskets bedste ven!

Lær din hvalp at omgås andre hunde. Den sociale kontakt er afgørende betydning når hunden bliver voksen.

23

Hvor skal man købe sin bulldog? Bulldog Klubben henviser alle interesserede til de af vore medlemmer, som er opdrættere - det vil sige en opdrætter der registrerer sine hvalpe i Dansk Kennel Klub. For at kunne få sine hvalpe stambogsført i Dansk Kennel Klub skal både hanhund og tæve være avlsgodkendt. I 2002 var det med mindst en 2. præmie på en godkendt udstilling. Her får ejeren udleveret et rødt bånd – altså en 1. præmie.

Klubben eller Dansk Kennel Klub kan garantere for kvaliteten af opdrættet. De opdrættere der er medlemmer af Bulldog Klubben er seriøst arbejdende, med kærlighed til racen i højsædet. Alle hvalpe bliver stambogsførte i DKK, hvis regler enhver opdrætter er forpligtet til at følge.

En 1. pr. på udstilling giver et rødt bånd, en 2. pr. giver et blåt bånd. Hvis man får en af de to farver så er hunden racetypisk og bliver avlsgodkendt. En 3. pr. er gult bånd og det gives hvis hunden ikke er racetypisk. Bulldog Klubben har en hvalpeanviser, som til en hver tid ved, hvor der er hvalpe eller hvor der inden for den nærmeste tid forventes at blive født et kuld. Hvalpeanviseren finder man på Bulldog Klubbens hjemmeside, i Bulldog Klubbens blad, i DKK's opdrættervejviser eller gennem Dansk Kennel Klub. Hvalpekøberen bør være opmærksom på, at hvalpelisterne er åbne annoncelister for alle medlemmer, og hverken Bulldog-

Fransk Bulldog mor der leger og præger sine hvalpe.

Engelsk Bulldog mor med sine hvalpe. Når hvalpene er 8 uger gamle er det ifølge loven tilladt at de kan skifte hjem.

Engelsk Bulldog mor med sine hvalpe, som er ca. en uge gamle. 24

Fransk Bulldog mor med sine nyfødte hvalpe. Læg mærke til at man stadig kan se navlestrengen på hvalpene. Navlestrengen falder af et par dage efter fødslen.

I dag fødes der ca. 50-60 Engelske Bulldogger og ca. 120-130 Franske Bulldogger om året. Dertil kommer et mindre antal importerede bulldogger. Dette svarer nogenlunde til efterspørgslen, måske lige i underkanten, da begge racer er populære og fordi det dan-

Så er der fjernsyn for dig.

Det er vigtigt at hunden bliver præget på hverdagens "strabadser" såsom vaskemaskine, støvsuger, radio m.m. ske opdræt nu er blevet så anerkendt udenfor landets grænser, at der ofte kommer forespørgsler fra udlandet om køb af dansk opdrættede bulldogger. Inden man køber sin hvalp, er det en god idé, at se så mange forskellige hunde som muligt. Det kan man gøre ved at gå til nogle udstillinger eller endnu bedre, at besøge nogle opdrættere, gerne et par stykker. Når man besøger en opdrætter, får man mulighed for at se hundene på hjemmebane, og man kan derved danne sig et indtryk af, hvordan den nye hvalp vil blive. Hvalpene bliver jo præget af moderen og de omgivelser de vokser op i. Så hvis man synes der er et godt hundemiljø, hvor du kommer på besøg, så kan man roligt købe der. Med hundemiljø forstås at hundene er glade og venlige, de ser ud til at trives og ser sunde og raske ud. Langt de fleste opdrættere i Danmark vælger at have deres hunde i hjemmet, det vil sige hundene er en del af familien. Denne form for opdræt giver nogle hvalpe der har en god psyke og er vant til mennesker, børn, radio, fjernsyn, støvsuger osv.

Det allerbedste er at besøge nogle opdrættere, som ikke har hvalpe lige her og nu, så man har mulighed for at se de voksne hunde uden at blive forstyrret af et kuld bedårende hvalpe. Bulldoghvalpe er noget af det yndigste man kan forestille sig. De ligner tøjhunde som du tager ned fra hylden i legetøjsbutikken. Og hvis man først har set en hvalp, så hører man ikke en lyd af alt det opdrætteren forsøger at forklare en, for man ser ikke andet end de vidunderlige små klumper med store sorte øjne.

Et kuld Franske Bulldog hvalpe.

25

Nysgerrige Franske Bulldoghvalpe. De ser ud til at være tillidsfulde og ikke bange for noget, det er vigtigt når man skal vælge hvalp. Et kuld Engelske Bulldog hvalpe.

Fransk Bulldog mor med sine hvalpe. Det er første gang, de er ude på det grønne græs, så mor holder øje med om der kommer nogen.

3 generationer af Engelsk Bulldog. 26

Impulskøb er en dårlig ting. Man skal give sig god tid, og være indstillet på at vente, finde en opdrætter, som har noget erfaring og kan hjælpe en nybegynder. Som ny bulldogejer er det godt at have en erfaren opdrætter i baghånden, som kan komme med råd og vejledning, hvis der opstår problemer. En sund bulldog med et racetypisk udseende og temperament finder man derfor bedst hos en opdrætter, der er medlem af Bulldog Klubben og/eller Dansk Kennel Klub. Hos opdrætteren vil man altid kunne se moderen, men for ens egen skyld skal man bede om at få adressen på hanhundeejeren, så man evt. kan få mulighed for at besøge denne og se faderen til hvalpene. Hvis hannen bor i udlandet, kan det naturligvis være svært, men et foto af ham bør man se. Stil spørgsmål til opdrætteren og find ud af om det er velovervejet det hun/han gør eller om det bare er efter tilfældighedernes princip der avles. Hvilken hvalp skal jeg vælge? Som førstegangskøber skal man nok spørge opdrætteren til råds. Denne har et godt kendskab til, hvilke hvalpe der er krudt i og hvilke der er lidt mere rolige. Ikke to hvalpe i et kuld er ens, og hvis man har mulighed for at vælge, skal man studere dem nøje og fin-

de ud af hvilken der tiltaler én mest. På den forholdsvise korte tid man er på besøg, kan det være svært for en nybegynder at vælge lige nøjagtig den hvalp ud, der passer bedst til familien. Næsten alle bulldoghvalpe er tillidsfulde og ikke bange for noget. Nogle kan være mere modige end andre, men sky må de ikke være. Den sidste hvalp i kuldet Hvis man påtænker, at købe en hvalp, der er over 8-10 uger, bør man sikre sig, at opdrætteren har foretaget sig de ting med hvalpen, som er nødvendige, for at den er blevet socialiseret og miljøtrænet på samme måde, som hvis den var kommet til sin nye familie i 8-10 ugers alderen. Er disse krav opfyldt, kan det være en glimrende ting at få en lidt ældre hvalp eller unghund! Den sidste hvalp behøver ikke nødvendigvis at være den ringeste, og under alle omstændigheder vil en god opdrætter altid gøre opmærksom på, hvis der er en fejl ved en hvalp, og så evt. give et nedslag i prisen. Det kan også hænde, at opdrætteren vil se et par hvalpe an, inden han/hun bestemmer sig. Derfor er det en skrøne, at man ikke skal købe den sidste hvalp. Det kan også være, at opdrætteren måske ville have beholdt en hvalp selv og så alligevel beslutter sig til at sælge den, for ikke at få for mange hunde. Det kan så ske, at opdrætteren stiller

Engelske Bulldoghvalpe der hygger sig sammen. En papkasse fra købmanden er en udmærket hvalpekasse, den er billig og nem at skifte ud, når de har tygget den i stykker.

nogle krav til den nye ejer om f.eks. udstilling eller, hvis det er en han, at få en gratis parring eller lign. Sådanne krav bør afspejle sig i en forholdsmæssig reduktion af købsprisen og kan generelt ikke anbefales.

Den sidste hvalp i kuldet er ikke nødvendigvis den dårligste.

Han eller tæve? Så er der spørgsmålet om det skal være en han eller en tæve. Hos bulldoggerne er hanner mere imponerende end tæverne at se på, men indeni er det nok oftest tæverne der har den stærkeste psyke. Det er et temperamentspørgsmål om det skal være en han eller en tæve. Hannerne er meget knyttet til et bestemt familiemedlem, hvor tæverne er mere deres egne. Men begge køn er meget sociale og hengivne overfor familien. Mange tror at hannerne strejfer, det er ikke gældende hos bulldoggerne. Andre vil ikke have en tæve på grund af griseriet under en løbetid, her kommer bulldoggens korte krop til at få indflydelse på speci-

Engelsk Bulldog er nem at gå tur med, den løber sjældent væk fra sin ejer.

Hvornår vokser de ud ? En af Bulldog-Klubbens opdrættere solgte for en del år siden en Fransk Bulldoghvalp til nogle helt nye hundeejere. Opdrætteren havde jævnlig kontakt med familien for at sikre at alt gik godt. Efter et par måneder sagde hvalpekøberen. "Det går godt, hun er dejlig og vi er meget glade for hende, men hvornår vokser de ud?" Opdrætteren spurgte forundret "Hvad for noget vokser ud?" Hvalpe-køberen "Jo, de der lange hår, som de har rundt om halsen!" Det viste sig at hvalpekøberen kun havde set billeder af Franske Bulldogger, og på disse billeder havde hundene haft et halsbånd på, som er beklædt med lange grævlingehår. Hvalpekøberen troede det var en slags manke, som voksede frem på hunden efterhånden, som den blev voksen. Misforståelsen blev opklaret, hunden blev – selv uden manke – dansk udstillingschampion.

27

Det er godt vi har hinanden at støtte os til. Engelsk Bulldog tæve og ung han.

Engelsk Bulldog tæve nyder sin plads i familiens dyre lædersofa. 28

elt løbetid, da den korte stramme krop bevirker, at tæverne ikke kan gøre sig selv rene, så her må man hjælpe den ved at holde den ren. Man skal også gøre sig klart om man vil gå på udstilling, avle eller have en familiehund. Hvis man meget gerne vil gå på udstilling, skal man vælge en hvalp der ikke har nogle synlige fejl . Men det kan være svært at se på en 8 ugers hvalp, da ørerne ikke altid har sat sig som de skal i den alder, tænderne er ikke skiftet, dvs. man kan ikke se om der bliver tandfejl. Man kan se om kæben er

lige, men da den stadig vokser, så det er også svært at se om hunden vil få for stort underbid, og den kan også blive skæv når tænderne er skiftet. Man kan se om knoglebygningen ser god stærk ud og om halen er korrekt. Og så må man spørge opdrætteren hvilken hvalp der tegner til at blive en udstillingshund, men nogen sikkerhed kan man aldrig få. Hvis man har tænkt sig at avle, behøver det ikke at være en udstillingsstjerne man skal have, men en tæve med en solid bygning, sunde bevægelser, god vejrtrækning og godt temperament. En familiehund skal på ingen måde være ringere, men her betyder f.eks. en forkert farve eller forkert ørestilling ikke noget for om hunden kan få et godt liv. Mange tror at når de køber en tæve, så skal man have et kuld hvalpe på den, fordi det vil være godt for den, men det er en stor misforståelse. Det har fra naturens side aldrig været meningen, at alle tæver skal have hvalpe. Og mange tæver vil helst være foruden et kuld hvalpe.

Franske Bulldogger. En han og to tæver.

Afhentning af hvalpen Når hvalpene er 8 uger gamle, må de ifølge loven, forlade moderen, nogle opdrættere vil dog gerne have at hvalpene er 10 uger gamle inden de kommer væk fra moderen og de andre søskende. En bulldoghvalp er sent udviklet, så hvis opdrætteren synes den skal vente, skal man ikke insistere på at få den 8 uger gammel. Lyt efter opdrætteren, det er hende/ham der ved bedst.

Nogle opdrættere vælger at køre hjem til den nye familie når hvalpen skal afleveres. Dette kan gøre overgangen til den nye familie nemmere for hvalpen. Sørg for at have et tæppe med når hvalpen skal hentes, og læg det ned i hvalpekassen hos de andre hvalpe. På den måde kommer tæppet til at lugte af dens søskende. Det kan være med til at gøre overgangen til alenehund lidt nemmere, og det kan give den lidt tryghed, når den kommer hjem til sine nye omgivelser. Sørg for at have god tid, så afhentningen af hvalpen foregår afslappet. Det er vigtigt, at der er ro omkring afrejsen. Der er også en del papirer der skal udfyldes vedr. over- dragelsen.

Stamtavle, ejerskiftepapirer og Dansk Hunderegister Når man henter hvalpen skal man have stamtavlen af opdrætteren. Stamtavlen skal altid følge hunden, det er en slags "dåbsattest". Hvis man har købt hos en opdrætter under Dansk Kennel Klub er stambogen støbt ind i plastik dvs. der kan ikke rettes eller tilføjes noget på stamtavlen. På stamtavlen står der ikke hvem der ejer hunden, men hvem der er opdrætter og hvilke hunde der er hvalpens forældre, bedsteforældre og oldeforældre. Ejerskiftepapiret, som er dokumentation for, hvem der ejer hunden, udfyldes og indsendes til Dansk Kennel Klub, så den nye ejer bliver registreret. Desuden er der Dansk Hunderegister som holder styr på alle IDmærkede hunde. Dette kan få betydning, hvis hunden løber væk og bliver fundet, så kan man via ID-mærket finde frem til ejeren hos Dansk Hunderegister. Her skal der også udfyldes en formular med den ny ejers navn og adresse. Både med hensyn til Dansk Kennel Klubs registrering, den der ejer hunden og Dansk Hunderegister er det vigtigt, at man husker at melde adresseforandring, hvis man flytter. Betalingen af hunden skal som hovedregel foregå, når man henter hunden. Nogle opdrættere forlanger dog at få et depositum når man har valgt sin hvalp ud, f.eks. når den er 5 uger gammel. Husk at få en kvittering på at du har betalt hvalpen. Købskontrakt Dansk Kennel Klub har udarbejdet en købskontrakt, som beskytter både køber og sælger, og det er en god idé at bede om at få en sådan kontrakt. Kontrakten er gratis og kan rekvireres hos Dansk Kennel Klub. Grunden til at det er så vigtigt at få en sådan kontrakt er, at hvis der skulle opstå nogle problemer, så er det rart at forholdene

Franske Bulldogger kan godt lide hot-dogs, men det er nok ikke smart kun at fodre dem med det i længden. 29

Lagkage er nok heller ikke lige sagen, men når man har 7 års fødselsdag så er det OK.

omkring købet er fældet ned på et stykke papir. Det kan dreje sig om sygdom, lovet brug til parring, videresalg af hvalpen og mange andre ting. Opdrætteren er forpligtet ifølge købeloven til at erstatte fejl og mangler der måtte vise sig på hvalpen når den vokser op, men hvis køber f.eks. ikke har fodret sin hvalp med andet en franskbrød, så kan opdrætteren jo ikke gøres ansvarlig for at hvalpen har fået mangelsygdomme. Eller hvis den har løbet efter en cykel lige fra den var 3 mdr. gammel. Sælger kan også have givet et afslag i prisen på grund af hundens farve eller andre ting, som kan bevirke at den ikke er en udstillings- eller avlshund. Derfor er det vigtigt at få skrevet aftaler ned, så begge parter ved hvad der er aftalt. Ikke så få hundehandler er endt i retten på grund af uoverensstemmelser. Sundhedsattest Et stykke papir som også er vigtigt, er en sundhedsattest fra opdrætterens dyrlæge. Langt de fleste opdrættere vælger at lade deres dyrlæge undersøge hvalpene, inden de skal rejse hjemmefra. Dyrlægen undersøger hver enkelt hvalp grundigt. Der bliver lyttet

Det er vigtigt at kontrollere at hvalpen tager det på i vægt som den skal. 30

på hjertet, øjne og ører undersøges. Tænder og bid, ben, poter, krop og hud. Der undersøges for parasitter (lopper) og fejl ved kønsorganer. På de fleste hanhunde vil dyrlægen lige før 8 ugers alderen kunne mærke om begge testikler er faldet på plads i pungen. Sundhedsattesten er ikke noget garantibevis, men et udtryk for at hvalpen på afleveringsdagen er kontrolleret og fundet i orden af en dyrlæge. En sørgelig historie Bulldog-Klubbens hvalpeformidling oplever undertiden skrækkelige eksempler på hundehandleres ligegyldighed og på hvalpekøberes godtroenhed. Et eksempel: En dame ringer og spørger hvor meget en Bulldog skal veje. Hun fortæller, at hendes hund ser sløj ud og spørger til sundhed og appetit hos racen. Fortæller, at hunden ikke vil spise, og at dyrlægen siger, den har en hudsygdom. På spørgsmål viser det sig, at hunden er købt hos en person, som ikke er medlem af hverken Bulldog-Klubben eller Dansk Kennel Klub. Hvalpen har kostet et pænt beløb - lidt mindre end normalprisen, men er til gengæld uden sundhedsattest eller identitetsmærkning. Hun havde heller ikke kunnet få en stambog, trods mange forespørgsler. Til forslag om at levere hvalpen tilbage og få pengene retur, sagde hvalpekøberen at hun ingen kvittering havde fået for det betalte beløb. Så måtte vi jo fortælle, at hverken vi eller politiet kunne hjælpe hende - hun kunne ikke bevise at hun havde købt hvalpen og var derfor helt uden rettigheder. Morale: Køb altid hos en DKK anerkendt opdrætter og sørg for at få en kvittering for købet, og helst også en købekontrakt.

HVALPEN I DET NYE HJEM

H

valpen rejser til sit nye hjem når den er 810 uger gammel, men man har nok bestilt den da den var ca. 5-6 uger gammel. Man har så god tid til at forberede hvalpens hjemkomst. Anvis hvalpen en fast soveplads fra den første dag du får den hjem. Hvor skal hvalpen sove? Hvis man ikke vil have hunden i sengen, skal man være konsekvent lige fra den første dag. Det bedste man kan gøre er at sove på en madras eller en drømmeseng et par dage sammen med hvalpen, der hvor man har tænkt sig at den skal have sin faste soveplads. En papkasse med et tæppe i er en udmærket løsning den første tid.

En god solid hundeseng i plastik, som let kan rengøres. Forhandlerne påstår at hundene ikke kan tygge dem i stykker, men det ved bulldoggerne ikke. Kassen skal stå på et sted, hvor der ikke er træk, hvor der er ikke er for megen uro, og samtidig et sted, hvorfra den kan følge med i hvad der sker omkring den. Giv hvalpen fred og ro og lad den herfra selv begynde at udforske sine nye omgivelser. En bulldoghvalp er nysgerrig og vil hurtigt vænne sig til sine nye omgivelser og familie.

Hvis man ikke vil have hunden i sengen, bør de aldrig starte på det. Alle bulldogger elsker at sove under dynen. Når hvalpen har skiftet tænder, kan man så forsøge at købe en hundeseng. Det er nok bedst at købe en hundeseng af hård plast, da den kan holde til at blive tygget i, for selv voksne hunde kan finde på at hyggegnave i hundesengen, og bulldogger har et meget kraftigt bid, så en fletkurv holder ikke mange dage.

En papkasse er en god billig - men kortvarig løsning. Hvad skal den spise og hvor tit? Som regel får man noget foder med fra opdrætteren, så man har til de første par dage. Om man så vil fortsætte med det eller skifte til et andet produkt er jo op til en selv. Hvis man vil skifte skal det gøres gradvist for ikke at ødelægge hvalpens mave. Indtil hvalpen er ca. 8-9 mdr. gammel skal den have et hvalpefoder/unghundefoder hvor der er alle de nødvendige vitaminer, mineraler og kalk i. Derefter skifter man over til et 31

Køb et fuldfoder til hunden som indeholder de vitaminer og mineraler som er vigtige for hunden. Det kan ikke betale sig at gå på kompromis med prisen. Du får ikke mere end du betaler for.

Hvalpen skal fodres rigtigt og i den rette mængde. En bulldog skal fodres kraftigt, men må ikke blive fed. Køb et godt fuldfoder og rådfør dig med din opdrætter og dyrlæge.

Kødben er godt for tænderne og er et godt supplement til det almindelig foder. 32

voksenfoder. Det er vigtigt at man køber et godt produkt, for at undgå hud- og pelsproblemer. Hvis man fornemmer at ens hund ikke trives på et bestemt foder, bør man skifte til et andet produkt. Der findes i dag så mange forskellige slags hundefoder, og hvis hunden f.eks. ikke kan tåle foder der er lavet på kylling, så kan den måske tåle noget der er lavet på kalkun eller fisk. Der er mange der foretrækker at supplere hundefoderet med madrester, eller vælger at lave hundemaden selv. Hvis man gør det, skal man huske at tilsætte kalk og vitaminer i den rette mængde.

Hvalpen skal i den første tid have 4 måltider om dagen, så hvis man er væk 8 timer om dagen, skal man planlægge, hvordan man kan få det passet ind. Det er heldigvis kun et par uger, at den skal have så mange måltider. Når den er omkring 4 måneders alderen kan man skære det ned til 3 måltider og senere til 2 måltider. Mange bulldogejere vælger at fortsætte med at fodre deres hunde to gange dagligt. Men hvis man har en hund der har dårlig appetit, så kan det være en fordel at give den lidt mindre måltider på 3-4 gange dagligt.

Tre Engelske Bulldogger der har fået et ordentlig reb at lege med. Hvilket legetøj skal hvalpen have? Noget af det bedste legetøj man kan købe til sin hund, er en aktivitetskugle, hvor der kommer godbidder ud når hvalpen ruller med den. Denne form for aktiveringslegetøj kan man også selv lave ved at fylde godbidder i en tom plastsodavandsflaske. Et tykt reb med en solid knude er godt at tygge i og rende rundt med. Man kan købe et flot farvestrålende et, men også selv lave et af noget tykt reb (bomuld eller hamp helst ikke syntetisk). Pivedyr kan være sjove for nogle hunde, man skal blot være opmærksom på at piveren ikke falder af, med fare for at den bliver slugt.

Et reb eller tov er absolut et sjovt stykke legetøj for et kuld Franske Bulldoghvalpe. Prøv at se hvordan de har fået det snoet rundt om bordbenene.

Bulldogger kan som ingen andre lege med sig selv. De kan ligge på ryggen og vride og vende sig, sparke med benene og bjæffe og knurre så man tror der er et vildt slagsmål i gang.

En rævehale er en sjov ting at lege med for en Fransk Bulldoghvalp og dens mor. Hvordan skal den passes? Lige fra starten skal hvalpen vide, hvem der bestemmer. Det vil spare én for mange problemer fremover, når hvalpen kender sin plads i hierarkiet. Bulldogger er selvstændige hunde, og de har en stærk vilje, så det kan godt være man skal fortælle sin bulldog mere end én gang, hvis der er noget man ikke vil have den gør, for eksempel hoppe op i møblerne eller gå rundt på spisebordet. Bulldogger elsker at komme højt til vejrs. Når man vender ryggen til dem, hopper de ved hjælp af en stol eller bænk op på bordet og lægger sig der.

Bulldogger elsker at komme højt til vejrs.

Køre i bil Hvalpen skal lige fra starten lære at køre i bil. Hvis man har en større bil f.eks. en stationcar, hvor der er megen plads i, kan man have hunden i et bur eller en transportkasse. Man kan også købe en sikkerhedssele til hunden, hvis den skal sidde på bagsædet, for at undgå at den bliver slynget rundt i kabinen ved en hård opbremsning. Her oppe fra kan jeg rigtig følge med i hvad der sker...

Hvalpen skal have megen hvile men også små opgaver, så den bliver stimuleret. Dette kan gøres ved at gemme noget af dens mad, så den selv skal søge efter det. På den måde bliver hvalpen naturligt træt og chancen for at den tygger i dine møbler eller lign. bliver derved minimeret. En hvalp tygger i hårde ting under tandskiftet, men også hvis den keder sig. Et stort kødben, er en herlig beskæftigelse for en hvalp. Hvis man synes det sviner for meget, kan man evt. koge benet så brusk og kødrester kan fjernes. Undgå at løfte din hvalp for meget i starten. Lad opdrætteren vise dig hvordan man løfter en hvalp rigtigt.

Vælg kødbenene med omhu. Køb en stor knogle og kog den eventuelt først, så brusk og kødrester fjernes. Små kødben, som f.eks. koteletben, som kan sluges, er ikke sagen for bulldogger. 34

En Fransk Bulldog der synes "mors" tandbørste skal indgå i legen.

Lad aldrig din bulldog sidde i en varm bil midt i solen, og hav altid vand og skål med. Hvis hvalpen ikke er vant til at køre i bil, er det en god idé at starte med nogle små ture i favnen på en passager, så den vænner sig til bilens lyde og rumlen, og derved bliver fortrolig med den nye situation. De første køreture skal være en positiv oplevelse. I starten vil de fleste hvalpe være lidt urolige, men efter kort tids kørsel vil de som regel lægge sig ned og falde til ro. Hvis man skal ud på længere køreture, er det godt at have en vandskål med, da der meget hurtigt kan blive varmt i en bil.

Franske Bulldogger er meget nysgerrige, og vil gerne undersøge hvad der er på bordet.

Forlad aldrig hunden i en bil, hvis solen skinner, eller hvis der er den ringeste udsigt til at skyerne forsvinder, en parkeret bil i solskin bliver lynhurtigt til en glohed bageovn, og det kan få fatale konsekvenser.

i mere end 5 timer ad gangen. Hvis man er væk i længere tid, bør man få en person man stoler på til at komme i løbet af dagen og lufte hunden og samtidig give den lidt adspredelse.

Alene hjemme Hvalpen skal også lære at være alene hjemme. Det gør man ved gradvis at lade den være alene længere og længere tid ad gangen. Start med 5 minutter, hvor man blot er i et andet rum, så man kan høre om den bliver ked af det eller laver ulykker. Hvis den piber eller gøer skal man ikke gå tilbage til den med det samme, da det vil få hvalpen til at tro at bare den giver lyd fra sig, så kommer man springende. Vent i stedet til den er rolig og gå så ind til den og ros den. Når man forlader den kan man tænde for radioen, giv den noget at beskæftige sig med - en aktivtetskugle, et stort kødben eller lign. Hvis man ikke ønsker at få tygget i sine møbler, så vil et køkken/alrum være et udmærket sted at være. Her gør det som regel heller ikke noget, hvis hvalpen kommer til at besørge medens den er alene. Ingen hvalpe/hunde bør være alene hjemme

Renlighed Hvalpe tisser og besørger oftere end voksne hunde. Hver gang en hvalp har sovet, leget, spist eller været i aktivitet skal den af med et eller andet. Dette er som regel en gang i timen, medens den er vågen. Hvis man har en have, så tag hvalpen ud hver gang den begynder at søge rundt. Tag den ud på græsset og vent til den har tisset - og husk at rose den, så den er klar over at det her var rigtig godt. Det er vigtigt, at hvalpen forstår, at det er rigtigt at besørge udenfor. Efterhånden som hvalpen bliver ældre kan den holde sig i længere og længere tid. Hvis uheldet alligevel er ude, så vask gulvet grundigt i vand og sæbe eller Rodalon – ikke noget med salmiak i. Man må ikke skælde hunden ud, for det er ens ansvar, at hunden har mulighed for at komme ud når den skal. Voksne bulldogger har ry for at prutte meget, og det må man vænne sig til.

Generelt kan bulldogger godt lide at køre bil. Der kan købes seler, transportkasse eller bure som sikrer at hunden er forsvarligt placeret ved hårde opbremsninger. Denne placering er uhensigtsmæssig.

Giv hvalpen den fornødne ro, den har et stort søvnbehov, så lad være med at vække den hvert andet øjeblik.

Det er vigtigt at give hunden noget at beskæftige sig med når den er alene hjemme, så den ikke finder på at hive blomsterne op af krukkerne. 35

HVOR MEGET MOTION?

E

n bulldog kræver ikke lige så meget motion som f.eks. en jagthund. Men en eller to gode gåture, skal den have hver dag. Med gode gåture menes, at hunden for lov til at bruge sine sanser, så som at snuse, møde andre hunde, blive klappet af børn eller voksne. Turene behøver ikke være lange, bare det at være med er vigtigt.

Har man flere hunde, kan man lære dem at gå mange sammen uden at få hevet armene af. Her er der 7 Engelske Bulldogs på tur. Det er kun for de øvede.

Bulldogger elsker at lege i vandet. Her er det robådens åre som får en ordentlig tur.

En bulldog kræver ikke megen motion. Giv din hvalp meget behersket motion i starten, og træn den langsomt op til længere og længere ture. En voksen bulldog kræver normalt ikke mere end en god og sjov tur dagligt. Bulldogger er meget sociale og de elsker at være midtpunktet i familien. Når man går tur holder de sig tæt til familien. Og det er sjældent de trækker i snoren, så man er ved at få revet armen af led. Hvis der er mulighed for at have hunden løs, skal man ikke være bange for at de stikker af. Bulldogger er ikke hunde der strejfer, men de kan godt

Turene behøver ikke være lange, men tæt leg med din bulldog vil den elske. komme hurtigt af sted hvis der er noget de skal fange. f.eks. katten eller en fugl på græsplænen. Bulldoggen kan accelerere på kort tid til en stor hastighed, men kun på korte distancer. De lange strækninger duer de ikke til. Men mange folk bliver overrasket når de ser hvor hurtigt en bulldog kan løbe. En tur i vandet elsker de også – selvom de ikke er jordens bedste svømmere – men svømme kan de godt.

Engelsk Bulldog der svømmer. Hvis man ser godt efter, kan man se forbenene der padler under vandet. 36

Fransk Bulldog er også meget glad for vand og en god svømmer. Her er den ude på dybt vand i en sø. Yndlingsplads Allerhelst vil de sidde i sofaen og hygge sig, sammen med familien. De elsker også at kravle højt op, hvor der er et dejlig udsyn over haven eller stuen. Bulldogger elsker at følge med i hvad der sker, og det gøres bedst fra en udkigspost. Hvis der er mulighed for det kravler de op på stole, borde eller i vindueskarmen.

For de nysgerrige Franske Bulldogger er dette en yndet vinduesplads. Bulldoggens folder skal holdes rene og tørre. Gør det til en daglig rutine og lad det blive en hyggestund, hvor du får en rigtig god kontakt til din bulldog. Fodring Du bliver hvad du spiser - og det gælder også for hunde. Det kan ikke betale sig at gå på kompromis med foderet, og købe en kæmpe sæk til næsten ingen penge. Mange af disse typer hundefoder indeholder animalske biprodukter som absolut ikke er kød. Man får ikke mere end man betaler for. Køb et foder af høj kvalitet hos dyrlægen eller i en specialforretning. Men også her skal man læse på varedeklarationen og sikre sig at der ikke er en masse konserveringsmidler i som f.eks. ikke må anvendes til menneskeføde. Tjek f.eks. efter i E-nummer bogen. Det hundene skal spise, skal også kunne spises af os. De ekstra penge man giver ud på et godt foder kommer mange gange hjem igen ved at du undgår hud- og pelsproblemer. En liggestol er ikke af vejen. Bulldogger har yndlingspladser, og det er gerne de samme som familien har.

Fransk Bulldog mor bringer mad til sine hvalpe. 37

Man kan også vælge at give sin hund hjemmelavet mad eller rester fra middagsmaden. Begge dele er udmærket, man skal så bare huske at give tilskud af kalk og vitaminer/mineraler. Mange vælger at købe et kvalitetsfoder og så supplere med rester fra middagsmaden for at peppe det lidt op. Dette kan jo sagtens lade sig gøre, hvis man kun har én hund. Doseringen af foder står på posen, men det er bedre at se på sin hund. Er den for tyk, så skal den have noget mindre eller man kan overveje at skifte til et light foder. Er den for tynd, ja, så må man sætte doseringen op.

Voksen Engelsk Bulldog han med sine to store hvalpe. 38

Der er delte meninger om, hvorvidt hvalpe og unghunde skal have specielt foder. Problemet kan være at de vokser for hurtigt, så knoglebygningen ikke kan følge med, med det resultat at de får skæve ben. En hvalp skal ligne en hvalp og en unghund skal ikke ligne en voksen hund på 3 år. Alder og størrelse skal følges ad. En god opdrætter vil altid gerne hjælpe med råd og vejledning. Hvis opdrætteren jævnligt ser hvalpen eller man sender billeder, vil denne hurtigt kunne se om hunden er for tyk eller om den skal have noget mere at spise.

SUNDHED

Engelsk og Fransk Bulldog der "snorker" om kap i familiens seng. Fransk Bulldog der har mistet en negl og må sidde med poten i sæbevand.

B

ulldogracerne har været skældt meget ud for deres skavanker. For at få et overblik over, hvor galt det egentlig stod til, lavede Bulldog-Klubben en spørgeskemaundersøgelse i 2001 blandt klubbens lidt over 500 medlemmer. Der var et par og tyve spørgsmål, der omhandlede stort set alt det en hund kan have af lidelser. Svarprocenten var høj, der indkom 325 skemaer fordelt på 127 Engelske Bulldogger og 198 Franske Bulldogger. Resultatet af undersøgelsen var forbløffende positivt. Selvfølgelig var der syge hunde, det vil der være indenfor alle racer. Og man ved også at alle de racer der har kort snude kan have problemer med øjensygdomme og vejrtrækningen. Hos bulldoggerne er det er for øjnenes vedkommende specielt det der hedder Cherry eye (kirsebærøje) det er et fremfald af tårekirtlen på

blinkhindens inderside, hvilket ser ud som om der har dannet sig en rød klump i øjenkrogen. Desuden er der vejrtrækningsproblemer der opstår fordi ganesejlet er for stort, eller næseborene er for små og snævre. De fleste bulldogger snorker en lille smule, det er netop på grund af det korte næseparti. Men man kan godt finde bulldogger, der næsten ikke snorker, hvilket er det ønskelige. Nogle Franske Bulldogger har, fordi de er så korte, tendens til at få rygproblemer, såsom forandringer eller misdannelser i ryghvirvlerne. Hofteledsdysplasi er en lidelse, der normalt ikke bliver undersøgt for hos bulldoggerne, da det har vist sig at de på grund af deres muskulatur ikke bliver plaget af dysplasien, i samme grad som andre hunderacer. Specielt den Engelske Bulldog som har det meste af sin kropsvægt på forparten, bliver ikke i samme grad påvirket af dårlige hofter. 39

En stor procentdel af de Franske Bulldogtæver føder selv deres hvalpe.

En Engelsk Bulldogtæve med sine hvalpe, man kan stadig se arret fra kejsersnittet.

40

Svage ledbånd er også noget der kan forekomme, og det kan ske, at hunden skal have opereret et nyt ledbånd ind. Den nyeste forskning indenfor dette område har vist, at hvis man giver et tilskud som indeholder Glucosamin sulfat og Chondroitin sulfat, så vil man kunne styrke ledbånd og sener, og det virker forebyggende mod HD. Svamp i poterne og furunkulose (pudseller blodfyldte blærer der oftest sidder mellem tæerne på forpoterne eller på hagen) er

En adstadig gammel Fransk Bulldogtæve på over 10 år. også et problem nogle bulldogger slås med. Det kan skyldes nedsat immunforsvar eller forkert fodring. Alt for mange bulldogger kan ikke selv føde deres hvalpe og må have hjælp af en dyrlæge, og oftest ender det med et kejsersnit. Hos de Franske Bulldogger er det dog lidt over halvdelen der selv føder, hvorimod det hos de engelske er langt de fleste der får kejsersnit, nogle ganske få føder selv og lidt flere starter med at føde den første eller to hvalpe og får så kejsersnit til sidst. Den Engelske Bulldog må betragtes som en stor hund og bliver derfor ikke særlig gammel, man plejer at sige at alt over 9 år er en foræring. Der findes dog eksempler på Engelske Bulldogger, som er blevet helt op til 14 år. Den Franske Bulldog er mindre og deres levealder er da også højere. De fleste Franske Bulldogger bliver 10 - 11 år, og her er der også eksempler på Franske Bulldogger som er blevet helt op til 16 år.

Et ældre ægtepar af Fransk Bulldog. Hvilken dyrlæge skal man vælge? At vælge dyrlæge er en tillidssag. Man skal finde en dyrlæge. som man er fortrolig med, og som kender noget til bulldogger. Bulldoggerne er, efter mange dyrlægers mening, et misfoster, så det er vigtigt man finder en dyrlæge som kan "lide" racen. Spørg opdrætteren til råds, da de ofte har et godt kendskab til hvilke dyrlæger, der har erfaringer med specielt bulldogger. Når man har fået hvalpen hjem, bør man bestille en tid hos dyrlægen, så den kan blive vaccineret og man kan få oplysninger om ormekur og fremtidens vaccinationer. Når hvalpen er 3 måneder gammel bør man overveje at tegne en sygeforsikring. Sygeforsikringen dækker eventuelle udgifter, hvis hunden på et senere tidspunkt bliver syg. En dyrlægeregning løber meget hurtigt op i flere tusinde kroner, hvis hunden skal indlægges eller der skal sendes prøver til laboratorium osv. Typisk vil der være en

selvrisiko på 7-800 kr. Sygeforsikringen dækker ikke almindelig sundhedseftersyn og vaccinationer, men hvis uheldet er ude, så er det rart at have en sygeforsikring, så man undgår at skulle aflive hunden, fordi man ikke har råd til en operation.

Besøg hos dyrlægen! 41

DAGLIG PLEJE

Når man har flere hunde, kan de i nogen grad holde hinanden rene.

M

edens hvalpen var hos sin mor, blev den vasket og slikket hver dag. Nu, hvor den har fået et nyt hjem er ansvaret flyttet over på den nye ejer. Derfor skal hvalpen lige fra starten vænne sig til, at der bliver pillet og nusset om den. Bulldogger er korte og stramme i kroppen, og de har meget svært ved at gøre sig selv rene bagtil. Derfor skal man jævnligt rense hanhundene for urenheder under forhunden på penis. Dette gøres lettes med en engangssprøjte med en mild opløsning af klorhexidin 0,05% eller man kan købe en flaske med forhudsrens. Tæverne skal vaskes med en ren klud bagi, når de er i løbetid. Hygiejne er en god ting. "Far" er i fuld gang med at vaske en af familiens Franske Bulldogger medens de to andre ser interesseret til. 42

Hudfolder og ører Den daglige hygiejne består i renholdelse af folder, specielt næsefolden skal holdes tør og ren. Øjnene skal holdes rene for snavs og smuds, og ørerne efterses. Hvis der er ørevoks i det yderste af øret så fjernes det lettes ved at dyppe en tot vat eller en vatrondel i noget olie og så fjerne snavsen. Man skal ikke begynde at stikke vatpinde eller lignende ned i øregangen. Hvis øret lugter surt eller hunden ryster på hovedet skal man søge dyrlæge. Bulldoggens folder skal holdes rene og tørre. Gør det til en daglig rutine og lad det blive en hyggestund, hvor du får en rigtig god kontakt til din bulldog.

Man kan også børste hundens tænder. Der findes tandpasta til hunde, som har leversmag, så de bedre kan lide det. Hvis hunden får tandsten, kommer den til at lugte grimt ud af munden, og i særlig slemme tilfælde kan det blive nødvendigt at få dyrlægen til at fjerne det, så den ikke får paradentose. Neglene Hvis hunden bor i byen og går meget på fortov og asfalt, bliver neglene slidt naturligt, så det sjældent er nødvendigt at klippe dem. Dog med undtagelse af vildtkloen (tommeltåens negl), som sidder på forbenet. Bor man derimod et sted, hvor der ikke er så meget asfalt, men mest græs, ja, så slides neglene ikke, og så skal de jævnligt klippes. Igen, hvis man lige fra starten vænner din hvalp til, at der bliver rørt ved den, så vænner man den til at få klippet negle. I starten klipper man bare et lille stykke.

Et stort saftigt kødben kan holde tænderne fri for tandsten.

Specielt når man har en hvid hund er det vigtigt at holde specielt næsefolden tør og ren. Tænderne Væn hvalpen til at blive berørt inde i munden. Da bulldogger har underbid, har de ikke den samme kontakt med fortænderne som hunderacer med saksebid, derfor kan det være nødvendigt, at sørge for at tænder og tandkød bliver stimuleret. Et stort friskt kødben kan holde tænderne fri for tandsten. De snoede gumleting og griseører eller lign. skal man være forsigtig med, da bulldogger vil sluge dem når de bliver blødt op, med det resultat at de kan blive siddende i halsen og hverken kan komme op eller ned. I bedste tilfælde brækker hunden sig og i værste kan den blive kvalt. Køb noget den kan bide i stykker, inden den sluger det. 43

på fortove og veje. Derfor skal man huske at skylle poterne i rent vand, når man kommer hjem fra en gåtur. Man kan købe noget potevoks, som kan minimere generne ved vejsalt. Om sommeren når solen har bagt ned på den sorte asfalt, skal man tænke sig om en ekstra gang, inden man går tur. Asfalten kan være gloende at gå på for en hund. Hvis der er mulighed for det, så kør ud med hunden til et græsareal, og gå med den der. Nogle bulldogger har tendens til furunkulose – det er små pudsfyldte blærer der kommer mellem tæerne. Der er mange teorier om, hvorfor specielt bulldogger har tendens til denne lidelse. Nedsat immunforsvar, forkert kost, arveligt betinget kan være nogle af årsagerne. Neglene skal jævnligt klippes, hvis hunden ikke selv slider dem f.eks. fordi de går meget på græs. Det der er vigtigst, når man klipper negle, er at man ikke kommer til at klippe for meget af, så man rammer nerven. På de hunde der har lyse negle, kan man tydeligt se den lyserøde nerve inde i neglen, og derved se, hvor langt man kan klippe. Men har hunden sorte negle som den Franske Bulldog iflg. standarden bør have, ja, så må man være forsigtig. Hvis man ikke selv kan lide det, må man få en mere erfaren eller dyrlægen til det. Det er vigtigt, at man køber en god neglesaks. Bulldogger har kraftige negle, så det skal være en solid negleklipper af god kvalitet. Poterne Bulldoggers poter skal holdes tørre mellem trædepuderne, for at de ikke skal få svamp mellem tæerne. Om vinteren skal man være opmærksom på, at der mange steder bliver strøet med salt 44

Bulldoggens poter skal holdes tørre mellem tæerne for at de ikke skal få svamp.

Der er nu ikke noget som et mudderbad. Sammenligneligt med svin eller hvad? Døm selv. Pelsen Bulldogger er korthårede og fælder som regel to gange om året, men løse hundehår bliver man ikke fri for. Hvis man køber en børste eller en strigle, kan man holde det nogenlunde nede ved at børste hunden en gang dagligt. Men bulldoghår er små stride

Hvis man har været en tur i mudderbad, kan det være nødvendigt at bade sin hund. Men i langt de fleste tilfælde vil pelsen holde sig selv ren.

hår, som borer sig ind i tøj, møbler, bilsæder, tæpper og lign. Specielt de hvide hår må man kæmpe mod. En sort uldtrøje kommer lynhurtigt til at ligne noget, der er løgn, når hunden er i fældetid. Hvis man f.eks. går på strømpefødder og får nogle hundehår i strømpen, kan man godt risikere, at der er et hundehår som borer sig ind i fodsålen. På en eller anden måde kan disse små stride hår arbejde sig gennem huden. Et bilsæde af syntetisk stof kan ikke støvsuges rent for hundehår, men man kan fjerne dem med et stykke tape eller en pincet. Til gengæld kræver denne korte stride pels hverken klipning eller trimning og hvis bulldoggen får en sund kost vil dens pels være glat og skinnende og mere eller mindre selvrensende. Så fortvivl ikke, hvis din hund kaster sig ud i en vandpyt og bliver mudret til. Så snart den er tør er pelsen fin og ren igen. Hvis den har været en tur i et mosehul og kommer stinkende op, så kan det være nødvendigt at vaske den for at få lugten væk. Hvis man går på udstilling er det også en god idé at vaske hunden, så den er helt ren og velduftende når den skal præsenteres for dommeren.

En tur i nyfalden sne er med til at holde pelsen ren.

45

LYDIGHED

En tur på stranden hvor man møder andre hunde og mennesker er godt for socialiseringen.

D

Hvis man føler at ens bulldog kan lide denne form for aktivering er det bestemt godt at fortsætte på et lydighedskursus. Man skal være indstillet på at en bulldog kan være noget længere tid om at lære tingene - ikke fordi den er dum, men udelukkende fordi en bulldog gør kun det den selv vil og når den synes det er tid. En bulldog er ikke morsyg, den er selvsikker og rolig. Så når der er indkald, hvor ejeren er løbet væk og kalder, ja, så kommer den, men den forhaster sig ikke, den har sagtens tid til at undersøge et eller andet på vejen.

er er ikke mange bulldogger der trækker i snoren og de holder sig til deres ejer når de er løse, men af hensyn til socialisering, er det vigtigt at de kommer ud blandt andre hunde. Når man får sin lille hvalp kan man melde den til hvalpemotivation. Det er et kursus for hvalpe op til 6 mdr. alderen. Her lærer de at være sammen med andre hunde i forskellige situationer. Der er lydighed, indkald, balancebom osv. Og så plejer der at være en bytur, hvor hvalpene oplever biler, busser, knallerter osv. Når hunde hopper på hinanden uden for løbetiden, er det en dominerende handling. Den der tillader det, er den der er nederst i hierakiet.

Det er en god ting at gå til lydighedstræning med sin hvalp. Her lærer de forskellige ting så som at gå pænt i snor, komme når man kalder, hoppe over springbræt, igennem ring, balancebom osv. 46

Trodsalderen Når hvalpen begynder at blive kønsmoden omkring 7-9 måneders alderen, kan der opstå lidt problemer. Helt naturligt vil hvalpen forsøge at komme længere op i hierakiet. Hvis der er andre hunde i familien, er det dem, den først vil prøve at dominere. Er hunden alene, kan det være overfor børnene eller et af de andre familiemedlemmer.

Bulldogger har ikke noget imod at blive klædt ud. På den måde bliver de centrum og det nyder de i fulde drag.

Her er det et snørebånd de to franske bulldogger er interesseret i, men netop et korslagt ben kan virke tiltrækkende på en hund der vil prøve at dominere. Hvis hunden begynder at lave parringsbevægelser på et ben eller en arm, så skal den bestemt have besked på, at dette ikke tillades. Disse parringsbevægelser har intet med seksuel adfærd at gøre, men er udelukkende en dominerende handling. I naturen ser man også hundene gøre det på hinanden, og den der tillader dette, er den der har underkastet sig. Derfor er det vigtigt, at man får stoppet dette omgående, så hunden ikke tror den bestemmer over nogen i familien. Afled hundens opmærksomhed og undgå, at situationen opstår. Perioden med denne adfærd plejer at være relativ kort, dog må tilføjes at bulldogger er stædige og de giver ikke op lige med det samme.

Problemhund Som der stod at læse i indledningen er den Engelske Bulldog oprindelig en kamphund. Dette er den ikke mere, men der ligger stadig kamphundenatur gemt i den, og det må man under ingen omstændigheder forsøge at fremelske. Bulldoggerne tilhører den hundegruppe der hedder molosserne. Denne type hunde adskiller sig fra andre ved at de modnes sent, er ekstremt stædige og selvstændige, og de har en evne og villighed til at udholde smerter, som ingen andre hunderacer har.

En rolig hverdag er med til at undgå stressede hunde.

Opdrag hvalpen venligt, men bestemt. Lav lidt kontaktøvelser flere gange dagligt, og snak din bulldog til rette. Man skal tale meget med en bulldog for ikke at ødelægge det gode temperament og udstråling.

47

Bulldogger kan virke flegmatiske, og de har de mærkeligste sovestillinger. Den Engelske Bulldog har stor kamplyst, men har meget lang lunte, det vil sige at den skal opfordres til slagsmål. Når den så først er kommet i gang kan de være svære at standse. En Fransk Bulldog med lyst til et godt slagsmål, skal man lede længe efter. De er omkring 3 år før de er voksne. Det er hunde der sjældent gøer, de er meget hen-

Mon der ligger nogle godbidder gemt her? 48

givne overfor familien, og så har de humor og klovner gerne. Hvem har ikke prøvet at give sin bulldog en kasket eller hue på, og set hvordan de nyder at blive iagttaget. Bulldogger har et meget roligt temperament og kan virke flegmatiske, samtidig med at de er modige og frygtløse. Nogle bulldogger kan have en radius, indenfor hvilke den vogter over f.eks. sin kurv, eller madskål. Det virker på den måde, at den lige her og nu ikke ønsker at komme i kontakt med andre, og forsvarer sit territorium. Dette fænomen varer sjældent længe, og man skal blot lade hunden ligge og "surmule" så kommer den selv og vil have kontakt igen. Man skal under ingen omstændigheder lege voldsomme trækkelege med en bulldog, forsøge at få den til at holde fast i et reb eller lege brydekampe med den. Ved at træne med sin hund – give den opgaver - kan man forebygge problemer, man motiverer sin hund, så den er velstimuleret og mentalt i balance. En struktureret hverdag med fred og ro i de hjemlige omgivelser, er også med til at undgå problemer.

DET SOCIALE LIV OMKRING BULLDOGGERNE

D

en 1. januar 1908 stiftedes Bulldog-Klubben, som den første specialklub under den forholdsvis ny forening Dansk Kennel Klub, som blev stiftet i 1897. Hvor mange medlemmer klubben havde fra starten vides ikke, ligesom man heller ikke ved noget om antallet af bulldogger. I starten var klubben udelukkende for Engelske Bulldogger, da den omkring århundredeskiftet var ret almindelig i Danmark. Bulldog-Klubbens bestyrelse bestod af hr. overretssagfører Wilcken, cand.phil A. Brorson og I. Fr. Clausen. Den franske bulldog begyndte at dukke op i Danmark omkring 1906 og hvornår de kom med i Bulldog-Klubben vides ikke helt nøjagtigt. Bulldog-Klubben dækker i dag begge bulldogracer, og de første stamtavler skelnede ikke mellem Engelsk Bulldog og Fransk Bulldog, kun farven var anført.

Birthe Roswald Larsen datter af Poul Larsen, Kennel Liliencron, er en aktiv hundedommer. Men man ved med sikkerhed, at formanden fra 1929-1932 Poul Larsen var opdrætter af Fransk Bulldog under kennelnavnet Liliencron. Hans datter Birthe Roswald Larsen er i dag eksteriørdommer for bl.a. bulldogracerne. Bulldog-Klubben har i perioder været meget lille, da interessen for racerne faldt drastisk omkring 2. verdenskrig og i 1950' erne var medlemstallet helt nede på 10 medlemmer. Langsomt steg medlemstallet og i 1975, hvor Hr. Arne Herskind Pedersen blev formand, skete der noget, idet klubben startede med at udgive et medlemsblad. I dag er Bulldog-Klubben en forholdsvis stor specialklub der tæller knap 600 medlemmer. Bulldog-Klubben er i fortsat vækst og interessen for vores to bulldogracer er stærkt stigende. 49

På Bulldoggens Dag bliver der inviteret dommere fra udlandet til at dømme vores to racer. Her er det formanden for den engelske bulldog klub Norman Pitts, der har truffet sit valg i bedste han og bedste tæve. Klublivet Bulldog-Klubbens aktivitetsniveau er højt, og næsten som i alle andre interesseorganisationer, arbejder alle på frivillig basis. Bulldog-Klubben forsøger at arrangere et inter-

Det sociale liv omkring Bulldog-klubben. Her fra festmiddagen ved klubbens 90 års fødselsdag. 50

essant foredrag i forbindelse med generalforsamlingen, for at få lidt flere af medlemmerne til at deltage. Vi har en tradition med at holde Bulldoggens Dag i Kr. Himmelfartsferien på en campingplads, hvilket har

Bulldoggens Dag bliver holdt på en campingplads på Fyn og udstillingen er altid udendørs, så det er vigtigt at det er godt vejr. Her er det dommer Maureen Bootle-Blomquist der har valgt bedste han og bedste tæve af franske bulldogger. betydet at rigtig mange udenlandske bulldogentusiaster kommer netop til Danmark i disse dage. Mange tager en hel uges ferie og lejer en hytte eller en campingvogn, hvor de så hygger sig sammen med alle de andre bulldogejere, som har gjort det samme. En virkelig god lejlighed til at stifte nye bekendtskaber og udveksle erfaringer med andre bulldogejere. Efter udstillingen om lørdagen holder vi en festmiddag, hvor dommerne og ringpersonalet bliver inviteret med. Bulldog-Klubben har nedsat et bladudvalg, et udstillingsudvalg, et PR-udvalg, et sundhedsudvalg og et mentaltestudvalg. Bulldogbladet Bulldog-Klubben udgiver et medlemsblad som udkommer 6 gange om året. Heri er der meddelelser til medlemmerne om hvad der rører sig i klubben, referater fra bestyrelsesmøder, generalforsamling og deltagelse i diverse møder hvor klubben er repræsenteret. Der er artikler som medlemmerne sender ind fra rejser eller sjove oplevelser,

annoncer fra opdrættere der vil gøre reklame for en eller flere af deres dejlige hunde. Der er en lille tegneserie med en Engelsk og Fransk Bulldog, som et af klubbens medlemmer tegner.

Bulldog-Klubben er så heldige at vi har en yderst dygtig tegner blandt vores medlemmer, og han leverer en tegneserie "Oskar og Olliver" til Bulldog-Klubbens blad. 51

Fra tegnekonkurrence i Bulldogbladet, man kan tydeligt se det er en Fransk Bulldog , en kokospalme og et pæretræ! Hvalpeformidlingen bringer en opdateret liste over, hvilke hunde der er parret og hvilke hunde der har fået hvalpe. Der er en udstillings- og alders top-ti, en udstillingskalender med datoer på de kommende udstillinger i Dansk Kennel Klub og i Bulldog-Klubben. Der er ind imellem fotokonkurrencer, hvor vinderne får et par flasker vin, eller tegnekonkurrence for børnene. Midtersiderne er udstillingsresultater fra de udstillinger der har været afholdt. Her kan man læse, hvad dommeren har skrevet om de enkelte hunde. En læsning som kan være nyttig såvel for den almindelige hundeejer som for opdrætterne.

Fra tegnekonkurrence i Bulldogbladet. Daniel på 6 år har tegnet farfar og farmor og deres Franske Bulldog som er ude og gå tur. 52

Udstillinger Blandt de aktiviteter mange ejere af Engelsk Bulldog og Fransk Bulldog tager del i sammen med deres hund, er at gå på udstilling. Bulldog-Klubben arrangerer selv en del udstillinger, enten alene eller sammen med andre specialklubber, og Dansk Kennel Klub afholder 5-6 internationale udstillinger fordelt over hele Danmark - her vil man kunne møde alle de racer som er godkendt af FCI (Federation Cynologie Internationale).

Dansk Kennel Klub holder ofte deres udstillinger indendørs i store messehaller, så her er vejret uden betydning.

Her de fire bedst placerede unghunde tæver af franske bulldogger på en af Bulldog-Klubbens egne udstillinger i Vilhelmsborg. Bemærk at alle tre farvevarianter er repræsenteret - broget, brindle og fawn.

Al begyndelse er svær! En bulldogejer fortæller om sit første udstillingsforsøg: "Jeg havde købt min første bulldoghvalp, og opdrætteren havde bedt mig om at udstille hunden bare en enkelt gang. Det sagde jeg ja til, og jeg besøgte desuden et par udstillinger for at kigge på, før jeg tilmeldte min hund. Jeg havde set på udstillingerne at mange af hundene bar forskellige farvede sløjfer, og da udstillingsdagen nærmede sig, tænkte jeg : Min hund skal i hvert fald ikke være uden sløjfe, hvis det er det, der er moderne. Så derfor købte jeg et fint blåt silkebånd som han kunne få på ved udstillingen - et blåt bånd, for min hund var jo en dreng! En 1. pr. på udstilling er et rødt bånd, en 2. pr. er et blåt bånd. Det er altså finest at få et rødt bånd, men det vidste jeg jo ikke noget om.

Flagskibet er Bulldoggens Dag i Kr. Himmelfartsferien, hvor vi prøver, at holde to udstillinger i løbet af denne lidt forlængede weekend. Til disse to udstillinger plejer vi at invitere specialdommere fra ind- og udland. Dommere som har et specielt godt kendskab til vores racer. For at understrege, at netop disse to udstillinger er noget specielt er der flotte pokaler og som regel mange sponsorpræmier at vinde.

Bulldog-klubben er kendt for sine flotte præmier og pokaler og her ses et flot repræsentativt præmiebord.

53

Mange udstillere kommer for at få deres hund avlsgodkendt, andre kommer for at nyde den gode stemning og få sig en snak med andre bulldogejere. Mange kommer selvfølgelig i håb om en god placering for netop deres dejlige hund, andre for at få deres hund avlsgodkendt, men langt flere kommer for at nyde stemningen og det sociale samvær med andre hundefolk. Når man har meldt sin hund til en udstilling og vist den for dommeren, får man en skriftlig bedømmelse af sin hund. Dommeren som giver denne bedømmelse vil tage udgangspunkt i standarden for racen og så fremhæve fortrin og evt. fejl på hunden. Udover hundens bygning vil hundens bevægelser, temperament, pelspleje og udstråling blive bedømt. Har man først fået nogle gode placeringer på sin hund, så bliver mange bidt af denne form for konkurrence og begynder at rejse land og rige rundt for at vinde med deres hund. Hvis man har en flot udstillingshund, så vil de fleste jo gerne have at den bliver champion, og det er ikke noget man bare lige bliver. Der skal som regel mange udstil54

linger til før det lykkes. Når så hunden er blevet dansk champion, så lokker udlandet. Man kan blive svensk champion, norsk champion, tysk champion osv. International champion, kan hunden blive, når den har en høj kvalitet og får tildelt de nødvendige præmier på internationale udstillinger. Ja, der er uanede af muligheder for at komme ud og rejse med sin hund, hvis man har tid, lyst og råd. Mange venskaber opstår på disse udstillinger, venskaber som for nogens vedkommende kommer til at vare hele livet. PR-udvalget PR-udvalget laver foldere til uddeling på udstillingerne og til dem der henvender sig for at få lidt information om klubben og vores racer. Desuden har vi bulldogboden, som køber artikler hjem med Engelsk Bulldog og Fransk Bulldog på. Det kan være nøgleringe, kasketter, bluser, klistermærker, bulldogfigurer osv. Bulldogboden er kun at finde på vores egne udstillinger.

Danske bulldogger klarer sig godt på internationalt plan. Her er det fra Verdensudstillingen i Milano, Verdensvinder år 2000 for Engelsk Bulldogs Bak’s Josva The Great opdrættet og ejet af Birgitte Bak Jørgensen. Der var tilmeldt 167 engelske bulldogger til udstillingen, så det var en flot præstation og noget Danmark kan være stolte af. Sundhedsudvalget Bulldog-Klubben har nedsat et sundhedsudvalg, som består af erfarne opdrættere. Udvalget arbejder med racernes sundhed og har løbende kontakt til Dansk Kennel Klubs sundhedsudvalg.

Som tidligere nævnt i kapitlet om sundhed, blev der i 2001 lavet en sundhedsundersøgelse blandt klubbens medlemmer. Det er meningen, at denne undersøgelse skal følges op hen ad vejen. Sundhedsudvalget prøver hele tiden gennem oplysninger i klubbladet

Sunde og raske Franske Bulldoghvalpe. 55

Udvælgelse af avlsdyr er vigtigt. Ansvaret ligger både hos hanhunde og tæveejer.

at orientere om sundhed, avl, sygdomme, forebyggelse osv. Det er vigtigt, at man hele tiden vælger sunde avlsdyr og ikke ser gennem fingre med eventuelle defekter. Ansvaret ligger ikke kun hos den der har tæven, opdrætteren, men sandelig også hos hanhundeejeren, som bør oplyse om eventuelle sygdomme eller fejl hos hannen.

Det er vigtigt, at hanhundens ejer oplyser om eventuelle fejl, så tæveejeren kan tage højde for det. 56

Mentaltestudvalget I samarbejde med Dansk Kennel Klub har Bulldog-Klubben fået udarbejdet en mentalbeskrivelse for Engelsk Bulldog og Fransk Bulldog. Mentalbeskrivelsen er en beskrivelse af hundenes reaktioner i ganske bestemte situationer. Dansk Kennel Klub har et antal uddannede instruktører til dette og der skal også bruges nogle bestemte effekter. Mentalbeskrivelsen skal foretages på forholdsvise unge hunde, da man skal se hvordan de instinktivt reagerer, og det kan være svært ved en gammel hund, der har lært træning og fået miljøpåvirkninger. Det er meningen, at man skal se, hvordan den reagerer på ukendte lyde, et spøgelse der kommer til syne, en "hare" der bliver trukket af sted. Er hunden skræmt, er den modig, er den venlig, har den jagtinstinkt osv.

Det er vigtigt, at hvalpene får lov til at udforske så man kan genkende dets instinkter og reaktionsmønstre – der er nu ikke meget liv i den her bulldog. Internationalt netværk Bulldog-Klubben forsøger at holde sig orienteret om, hvad der foregår rundt om i verden. Vi har tæt samarbejde med både den norske og de svenske bulldogklubber. I Norge er bulldoggerne i en og samme klub lige som i Danmark, hvor den i Sverige er delt op i en Engelsk og Fransk Bulldogklub. Bulldogklubberne bytter medlemsblade indbyrdes, så alle kan følge med i, hvad der sker, og vi bytter udstillingsannoncer med hinanden. Bulldog-Klubben har også i nogen grad kontakt til andre udenlandske bulldogklub-

ber og modtager henvendelser om deltagelse i fællesmøder i Europa. Af økonomiske årsager har vi dog ikke deltaget. Bulldog-Klubben har en del udenlandske medlemmer, som har kontakt til både klubben og klubbens medlemmer. Vi har også en del udenlands-danskere, der holder kontakt til klubben. Megen korrespondance foregår i dag på internettet med e-mail, det er en hurtig og nem måde, at få sendt oplysninger ud på. Alt sammen noget som er med til at vi får kendskab til, hvad der rør sig rundt omkring.

To Franske Bulldogger nyder solen i bønnebedet. 57

ADRESSELISTE

Bulldogger elsker at deltage i familiens aktiviteter.

"Jeg må hellere holde ham i snor, så han ikke løber væk fra mig". Engelsk Bulldog han med sin søn.

58

B

ulldog-Klubben har sin egen hjemme-side www.bulldogklubben.dk på denne side er der links til andre landes FCI godkendte bulldogklubber. Desuden er der en opdrætterside, hvor de opdrættere der ønsker det har tegnet en annonce for deres opdræt. Langt de fleste opdrættere har en mailadresse og en hjemmeside som der henvises til, og ellers er der adresse og telefonnumre så man ad den vej kan komme i kontakt med dem. Bulldog-Klubbens adresse er altid formandens – på klubbens hjemmeside kan man se, hvem der er formand, og Dansk Kennel Klub, Parkvej 1, 2680 Solrød Strand tlf. 56 18 81 00 hjemmeside: www.danskkennel-klub.dk kan også henvise til Bulldog-Klubbens formand.