Revolutionære visioner 8790609069, 9788790609061

Table of contents :
Førstevision - Patrick Mac Manus: Livets generobring
Anden vision - Torkil Lauesen: En anden verden er mulig
Tredjevision - Raymond Swing: En global kommunistisk vision
Fjerde vision - Henrik Stamer Hedin: Den marxistiske vision
Femte vision - Klaus Riis: Århundredets børn
Sjettte vision - Ron Ridenour: Fra outsider til insider
Syvende vision - Jakob Graak og Jonas Olsen: Det anarkistiske samfund - en permanent revolution
Ottendevision - Ulrik Sebastian Kohl: Kammerater ...
Rundbordsdiskussion - Dirigent: Jørgen Tved

Citation preview

400017848370

REVOLUTIONÆRE

VISIONER

Revolutionære Visioner Raymond Swing, Ron Ridenour og Torkil Lauesen (red)

FORENINGEN

OKTOBER

FORLAG

REVOLUTIONÆRE VISIONER

© Foreningen Oktober Forlag 2005 Forside illustration: Clara Bratt Sats og tryk: Holm Digitaltryk I/S ISBN 87-90609-06-9

REVOLUTIONÆRE

VISIONER

Førstevision Patrick Mac Manus: Livets generobring

Side 9

Anden vision Torkild Lauesen: En anden verden er mulig

Side 22

Tredje vision Raymond Swing: En global kommunistisk vision

Side 52

fjerde vision Henrik Stamer Hedin: Den marxistiske vision

Side 80

f-iemtevision Klaus Riis: Århundredets børn

Side 89

Sjettte vision Ron Ridenour: Fra outsider til insider

Side 118

,fyvendevision Jakob Graak og Jonas Olsen: Det anarkistiske samfund - en permanent revolution

Side 143

Ottendevision Ulrik Sebastian Kohl: Kammerater ...

Side 174

Rundbordsdiskussion Dirigent: Jørgen Tved

Side 185

REVOLUTIONÆRE

VISIONER

Forord Denne bog udspringer af initiativtagernes ønske om at udvikle og formulere visioner om den verden, vi ønsker at leve i. Vi ved, at verden skal laves om, men vi ved for lidt om, hvad vi vil i stedet, og hvordan vi kommer derhen. Verden har forandret sig radikalt den sidste snes år. Vi tænker ikke kun på de store politiske begivenheder omkring 1989, men på de dybe globale økonomiske og politiske forandringer i det længere tidsperspektiv. Efter murens fald og Øst-Vest-konfliktens afslutning træder disse forandringer ud af skyggen og fremstår nu meget tydeligere. Kapitalismen har udviklet sig - atter en gang ændret sin form. Neoliberalisme, erodering af nationalstatsgrænser og nye konfliktmønstre tegner sig overalt. De gamle strategier for revolutionær forandring er kommet til at synes utilstrækkelige. Konkrete visioner for en anden og bedre verdensorden er blevet uklare. Vi har på venstrefløjen ikke været i stand til at følge med denne udvikling og give den et samlet modspil. Hvad enten vi forholdt os kritisk eller solidarisk til Sovjetunionen, så betød sammenbruddet af den reelt eksisterende socialisme, at vi blev nødt til på ny at gennemtænke egen strategi. Men en samlet, overbevisende opposition og ideologisk modvægt mod den tilsyneladende helt enstrengede nyliberalistiske og imperialistiske blok i verden har det indtil nu ikke været muligt at formulere. En følelse af skuffelse, tvivl og usikkerhed har derfor også bredt sig i mange venstreorienterede kredse. Men i lyset af de sidste 1015 års udvikling i verden kan mange stridigheder mellem personer og organisationer på venstrefløjen nu synes mindre betydningsfulde, og vi ser da også mange forsøg på at klinke gamle skår. Ideen med dette projekt er derfor at komme med forskellige bud på løsningen af disse problemer. Helst i så konkret og konstruktiv form som muligt, at vi hver især i vores fremtidige arbejde kan gå videre med ideerne. Vi vil udvikle revolutionære visioner, som igen 7

kan mobilisere og tiltrække mennesker til bevægelser, der vil og kan forandre verden. Historisk er initiativet til at udgive disse REVOLUTIONÆRE VISIONER udgået fra medlemmer af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), men det betyder ikke, at REVOLUTIONÆRE VISIONER er en DKP-bog. Dens mål er at åbne en diskussion, som har et bredere sigte end et rent partimæssigt. Vi har gennem et års tid søgt at få bidrag fra mere end en snes personer repræsenterende partier, grupperinger og blot sig selv. Nogle sagde "nej", fordi de syntes, spektret var for bredt. Nogle sagde "nej", fordi de ikke havde tid, eller ikke fandt projektet så vigtigt, at de ville prioritere det. Andre gav sig i kast med opgaven, men gav op eller mistede lysten. Vi er specielt kede af, at der ikke er kommet et bidrag fra de kvinder, vi har henvendt os til. At formulere revolutionære visioner er åbenbart svært i dag. Der står således ikke noget parti eller gruppering bag bogen, kun en redaktion af tre meget forskellige mennesker, der har fundet sammen i et fælles ønske om at udvikle revolutionære visioner. Vi har sikkert glemt mange i vores søgen efter skribenter. Skulle nogen efter læsning af bogen ønske at komme med deres bidrag, ja, så er der jo muligheden for et nyt bind i serien af REVOLU-

TIONÆRE VISIONER God læselyst.

Redaktionen:Raymond,Ron og Torkzl Maj2005

8

Første vision

Livets generobring - om magt og modstand i det enogtyvende århundrede Af Patrick Mac Manus

PatrickMac Manus erfødt og opvokseti Irland, uddanneti histoneogfilosefii Jyskland I 1980 'ernevar hanformandfor Landskomiteen Sydafnka-Aktion. I mangeår medlemcif Danmarks KommunistiskeParti. I dager han talsmandfor ForeningenOprør.

I En modstandsbevægelse vokser frem, mere og mere global i sin form. Uden den ville temaer som global ulighed, miljøødelæggelse og kapitalens underminering af livsvilkårene aldrig være så levende som de er i dag. Modstandsbevægelsen har sat fokus på et verdenshistorisk system, enestående i sit omfang og magt. En civilisation, der er unik i sin ulighed og sit ressourceforbrug og i sin viden og bevidsthed om det. I både såkaldt udviklede og underudviklede økonomier tærer systemet i stigende grad på de sociale livsformer, der er dets egen forudsætning.

9

At tidligere forsøg på at etablere et andet civilisationsprincip end kapitalens er mislykkedes, viser blot opgavens vanskelighed. Ikke at den er umulig, eller at den er unødvendig. Skellet i verden er i dag så dybt, at det kan betegnes som 'global apartheid'. Den repressive adskillelse og begrænsning i befolkningsflertallets adgang til livsvigtige ressourcer, som det historiske apartheidsystem afprøvede, er i dag løftet op på globalt niveau. Men oprøret er der, og det vil tage til, bevægelsen er der, og den vil vokse i alle retninger. Globalt masseopbrud og udvandring, borgerkrige og krige om olie, vand og andre ressourcer, økologisk og økonomisk sammenbrud i store geografiske regioner, sabotage og terror, reaktion og modreaktion er fremtiden i kapitalens skygge: en fremtid, der allerede er begyndt for mange i verden.

II Vi er modstanden her, vi er modstanden nu. Ikke blot nu, men også fremover, ikke blot i dette øjeblik, men også i årene, der kommer, i historien, der bliver til. Modstanden er sandkornet, der sætter sig i kredsløbet, den snigende materialetræthed, der får krigsfly til at styrte, den langsomt nedslidende friktion, der tærer på magtens vilje.

III Verden er mere uhåndterlig, end magten tror. Verden er en verden af motiver, følelser, drømme, tolkninger, perspektiver, som magten altid vil støde imod og mærke som manglende eftergivenhed, som træghed, som modstand. Modvilligt mærker den sin egen sårbarhed, modvilligt betaler magten den pris, som dens projektioner afkræver den. Alle magtsystemer lider skibbrud i verden, udmarvet af de omkost10

ninger, der medgår til at opretholde dem. Denne tids overmagt er ingen undtagelse. I en langstrakt historisk proces underminerer magtens logik sig selv. Spændt mellem bestræbelsen på at opretholde en indre og en ydre orden, spændt mellem 'pøbelen' i sit indre og 'barbarerne' ved grænserne, for at mindes det romerske eksempel, brister den til sidst.

IV Tidligere verdenscivilisationer er brudt sammen på grund af svigtende ressourcegrundlag og styreformens egen kompleksitet. De blev erstattet af mere simplificerede samfundsdannelser. Nyere kulturhistorie og arkæologi er ophørt med at tale om 'undergang' i denne forbindelse og foretrækker at pege på det rationelle i processen. Sammenbrud i overordnede magtsystemer har banet vej for mere lokaliserede, mere autonome systemer, for mere tilgængelige og håndterlige enheder. Magtens selvskabte og stigende kompleksitet viger for mere rationelle ordensprincipper, hvor eksempelvis en social ejendomsret til væsentlige ressourcer og produktionsmidler kan være nærliggende. Stenstøtterne på Påskeøen viser en anden mulig udgang. Uudgrundelige ansigter stirrer over et affolket landskab. Et samfunds eskalerende magtopvisning medførte økologisk sammenbrud, tilbagevendende sultkatastrofer og menneskeflugt fra den engang så gæstfrie ø.

V Den historiske opgave, så svær (og så enkel) den end kan synes, er at skabe en ny global legitimitet. En global samvittighed tager form, endnu i spæd skikkelse. Med den indfinder der sig også en afmagtsfølelse, som opgavens enormitet kan synes at berettige. I en sådan overgang vil der forekomme episodiske voldshandlinger, 11

en svag genspejling af den altomfattende vold, der sikrer det globale system. Modstanden gør denne vold mere åbenlys, mere nærværende. Så længe en samfundsorden formår at opretholde sin legitimitet, vil retten til voldsanvendelse ligge i statslige institutioners varetægt. Den ikke-legitime vold udspiller sig især i privatsfæren, oftest blandt underprivilegerede grupper og oftest vendt mod dem selv. I det øjeblik statsmagtens legitimitet svækkes, begynder dens hidtidige monopol på legitim voldsanvendelse at bryde sammen. I en sådan periode vil civil ulydighed være udtryk for, at grupper i et samfund tiltager sig ret til skabe nye legitimitetstolkninger, ganske som i de demokratiske samfunds egen forhistorie. Nutidens demokratiske institutioner er skabt i voldens umiddelbare skygge, og uden sociale eliters nagende angst for voldelig rebellion var den demokratiske overo-ano-efter al sandsynligo-hedblevet vderligere forsinket. · b b , Som led i egen legitimitetsbestræbelse nedtoner de demokratiske institutioner deres voldelige udspring. Som om historien allerede var afsluttet med etableringen af disse institutioner. Men den demokratiske historie er ikke afsluttet: Hvis den har en fremtid, er den nærmere ved sin begyndelse.

VI Globale strukturer er i forgrunden som udviklings betingelse for alle, og uden grundlæggende demokratisk reform af disse strukturer vil enhver national reformpolitik komme til kort. Internationale strukturtilpasningsprogrammer, der baner vej for en radikal markedsliberalisering, har medført en fremadskridende nedbrydning af staternes handleevne og kompetence. Nedbrydningen af 'offentlige goder' og privatiseringen af dispositionsretten over væsentlige ressourcer er tiltaget gennem de seneste årtier. Den oppositionelle bevægelse i dag er en international bevægelse rettet mod internationale politiske og økonomiske strukturer. Det 12

er et sammenstød af modsatrettede internationalismer eller globaliseringsprojekter. Opgaven for den oppositionelle bevægelse er at underminere den nuværende ordens legitimitet og magt. I disse år vinder begrebet imperialisme igen større indpas ud over sin traditionelle forankring i kapitalkritiske kredse. Den betegner en bestræbelse på at silcre de kapitalistiske akkumulationsbetingelser gennem en politisk-geografisk omorganisering og kontrol af verden. I denne forstand er den oppositionelle bevægelse i dag antiimperialistisk. Når denne bevægelse anfægter den bestående orden på en sådan måde, at der skabes indre uro og opbrud, vil der blive reageret med forsøg på at kriminalisere den. Den kriminalisering af social protest, som stater i moderne tid har forsvaret sig med, er både blevet skærpet og internationaliseret gennem de seneste år

VII Den såkaldte 'krig mod terror' kan føjes ind i rækken af konstruerede trusselsbilleder, der i sidste og indeværende århundrede har bidraget til at legitimere og stabilisere bestemte magtforhold. 'I