Det Danske Sprogs Historie. Fra J.P. Jacobsen til Johs. V. Jensen [4]

Table of contents :
Forside......Page 1
INDHOLD......Page 5
§ 76. Historisk baggrund......Page 9
A. Retskilder og administrationens nedslag......Page 17
C. Pressen......Page 19
1. Filosofi og psykologi......Page 21
2. Historie......Page 22
6. Sprogvidenskab......Page 23
7. Litteraturvidenskab......Page 35
10. Mineralogi og geologi......Page 36
11. Naturhistorie......Page 37
14. Fysik, atomfysik, astronomi, kemi m.m.......Page 38
15. Andre fag......Page 39
E. Religiøs litteratur......Page 40
F. Skønlitteratur......Page 47
A. Dansken i Danmark......Page 49
B. Færøerne......Page 50
E. Grønland......Page 51
A. Sønderjylland 1864-1920......Page 53
B. Sydslesvig 1920 ff.......Page 59
C. Dansken i Amerika......Page 60
E. Dansken som långivende sprog......Page 64
A. Fremmedsprog......Page 67
B. Undervisning og oplysning......Page 68
C. Sprogrøgt......Page 71
A. Skrift og tryk......Page 81
B. Normens fastlæggelse......Page 82
C. Enkeltproblemer......Page 89
§ 82. Rigsmålet......Page 94
1. Kvantitetsforhold......Page 95
2. Kvalitetsforhold......Page 97
3. Bøjning......Page 99
4. Syntaks......Page 104
A. Danske rigsmål kontra dialekt......Page 106
B. Danske dialekter......Page 110
1. Skånemålene......Page 114
2. Bornholmsk......Page 118
3. Sjællandsk......Page 120
4. Københavnsk......Page 122
8. Lollandsk 128......Page 0
7. Falstersk......Page 125
9. Fynsk m.m.......Page 127
10. Jysk......Page 130
12. Østjysk......Page 133
13. Vendsysselsk......Page 134
14. Hanherredsmålet......Page 135
15. Himmerlandsk......Page 136
17. Djurslandsmålene......Page 137
18. Midtøstjysk......Page 139
19. Vestjysk......Page 140
20. Tybomål......Page 142
22. De midtvestjyske mål......Page 143
24. Fjandbomål......Page 144
25. Hardisk......Page 145
27. Sydøstjysk......Page 146
28. Sønderjysk......Page 148
29. Fjoldemålet......Page 151
C. Jargon......Page 152
D. Fremmedsproglige kredse......Page 154
A. Norm og talebrug (usus)......Page 156
B. Skriftsprog og talesprog......Page 158
C. Vulgærsprog......Page 164
D. Fortællersprog......Page 169
E. Talersprog......Page 170
F. Prædiken......Page 176
A. Bibelsprog......Page 178
B. Lovsprog og kancellisprog......Page 188
C. Handelssprog og reklamesprog......Page 190
D. Avisens sprog......Page 191
E. Videnskabeligt sprog......Page 198
F. Skønlitterære genrer......Page 199
A. J. P. Jacobsens sprog......Page 204
B. Herman Bangs sprog......Page 215
C. Henrik Pontoppidans sprog......Page 224
D. Johs. V. Jensens sprog......Page 234
§ 87. Orddannelse......Page 255
A. Bevidst og individuel nydannelse......Page 256
2. Andre substantiviske tilbagedannelser......Page 260
C. Ellipse......Page 261
D. Kontraktionsdannelser......Page 262
E. Kontaminationer......Page 263
F. Ekspressiv orddannelse......Page 264
1. Produktive præfixer......Page 265
2. Forstærkende præfixer......Page 267
3. Ikke-produktive præfixer......Page 268
1. Substantiviske afledninger......Page 270
2. Adjektiviske afledninger......Page 276
3. Adverbiel afledning......Page 277
4. Verbalafledning......Page 278
J. Sammensætning......Page 279
1. Ordforbindelse og kompositum......Page 280
2. Substantiviske sammensætninger......Page 281
3. Adjektiviske sammensætninger......Page 283
4. Verbalsammensætninger......Page 284
7. Komplekse sammensætninger......Page 285
§ 88. Ordforrådet......Page 286
B. Ordenes liv og død......Page 287
C. Optagelse af dialektord......Page 291
1. Lån fra svensk......Page 292
2. Lån fra norsk......Page 293
5. Lån fra tysk......Page 294
6. Lån fra engelsk og amerikansk......Page 295
7. Lån fra fransk......Page 296
12. Lån fra fjernere sprog......Page 297
II. Saglig oversigt......Page 298
§ 89. Fagsprog......Page 309
1. Arvelighedsforskningens sprog......Page 310
3. Automobilnomenklatur......Page 311
6. Fiskersprog......Page 312
7. Flyversprog......Page 313
9. Grammatisk terminologi......Page 314
10. Jægersprog......Page 315
11. Meteorologisk sprog......Page 316
12. Militært sprog......Page 317
13. Psykiatrisk sprog......Page 318
15. Sportssprog......Page 319
17. Tekstilterminologi......Page 320
18. Tobaksarbejdersprog......Page 321
A. Stednavne......Page 323
B. Personnavne......Page 324
C. Andet navnestof......Page 330
Litteraturhenvisninger......Page 332
Forkortelser......Page 357
Efterskrift......Page 358

Citation preview

SKAUTRUP

PETER SKAUTRUP

DET DANSKE SPROGS

HISTORIE FJERDE BIND FHA J. P . .JACOBSEN TIL JOHS. V. JENSEN

GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

1

,,Del danske Sprogs Historie" er udgivet af "Del danske Sprog- og Lilteralurselskah" med støtte af Carlsbergfondet og Undervisningsministeriet. Bogen er sal med Fransk Antikva og trykt i Krohns Bogtrykkeri, København. Omslagstegning: Heliumatom. Prin!ecl in Dcnmark l!J68.

INDHOLD VII C. NYESTE DANSK (1870-1950) .............................. . § 76. Historisk baggrund ................................... . § 77. Kilderne ................ , , . , , , , , · , · , · · · · · · · · · · · · · · · · · · A. Retskilder og administrationens nedslag ........... . B. Arkivalier .................................... , , ... . C. Pressen ............................. , ·,,,,,,, ..... . D. Faglig litteratur ................................... . 1. Filosofi og psykologi 13. 2. Historie 14. 3. Arkæologi 15. 4. Topografi 15. 5. Jura 15. 6. Sprogvidenskab 1525. 7. Litteraturvidenskab 25. 8. Matematik 26. 9. Geografi 26. 10. Mineralogi og geologi 26. 11. Naturhistorie 27. 12. Veterinærvidenskab 28. 13. Lægevidenskab 28. 14. Fysik, atomfysik, astronomi, kemi m.m. 28. 15. Andre fag 29. E. Religiøs litteratur ................................. . F. Skønlitteratur ..................................... . § 78. Sprogets ydre kår. I. Dansken i riget ................. . A. Dansk.en i Danmark ..............•................. B. Færøerne ......................................... . C. Island ................................... , . , .... , .. . D. Dansk Vestindien •.................................. E. Grønland .................................... , .... . § 79. Sprogets ydre kår. II. Dansken uden for riget ......... . A. Sønderjylland 1864-1920 ........................... . B. Sydslesvig 1920 ff. . ................................ . C. Dansk.en i Amerika ................................ . D. Dansken andetsteds ............................... . E. Dansk.en som långivende sprog ..................... . § 80. Fremmedsprog og modersmål ........................ . A. Fremmedsprog .................................... . B. Undervisning og oplysning ......................... . C. Sprogrøgt ......................................... . § 81. Skriftsprogsnormen •.................................. A. Skrift og tryk ..................................... . B. Normens fastlæggelse ............................. . C. Enkeltproblemer .................................. . § 82. Rigsmålet ................................... , ... , .... . 1. Kvantitetsforhold 82. 2. Kvalitetsforhold 84. 3. Bøjning 86. 4. Syntaks 91. § 83. Talesprogskredse ..................................... .

1-340 1-8

9-36 9-11 11 11-13 13-30

30-35 35-36 37-40 37-38 38-39 39 39 39-40 41-53 41-46 116-47

47-51 51 51-53 54-67 54-55 55-58 58-67 68-80 68-69 69-76 76-80 81-92 93-142

__ ,.,,--,: ;

VI A. nigsmål kontra dialekt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93-97 B. Danske dialekter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97-139 1. Skånemålene 101. 2. Bornholmsk 105. 3. Sjællandsk 107. 1. Københavnsk 110. 5. Sydømålcnc 111. 6. Mønsk 112. 7. Falstersk 112. 8. Lollandsk 113. 9. Fynsk m.m. 111. 10. Jysk 117. 11. Nørrejysk 119. 12. Østjysk 119. 13. Vendsysselsk 120. 1-1. Hanhcrrcdsmålct 122. 15. IIimmcrlandsk 123. 16. Ommcrsysselsk 124. 17. Djurslandsmålene 12 1. 18. Midtøstjysk 126. 19. Vestjysk 127. 20. Tybomål 129. 21. Morsingmålct 130. 22. De midtvestjyske mål 130. 23. Sallingbomål 131. 2·1. Fjandbomfl! 131. 25. IIardisk 132. 26. Sydvestjysk 133. 27. Sydøstjysk 133. 28. Sønderjysk 135. 29. Fjoldemålct 138. :io. Angelbomålet 139. C. Jargon ............................................. 139-141 D. Fremmedsproglige kredse .......................... 141-142 Talcsprogssfærcr ...................................... 143-164 A. Norm og talebrug (usus) ............................ 143-145 B. Skriftsprog og talesprog ............................ 145-154 C. Vulgærsprog ....................................... 15-1-156 D. Fortællersprog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156 E. Talersprog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157-163 F. Prædiken .......................................... 163-164 Skriftsprogsgcnrcr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 165-190 A. Bibelsprog ......................................... 165-174 B. Lovsprog og kancellisprog .......................... 175-177 C. Handelssprog og reklamesprog ..................... 177-178 D. Avisens sprog ...................................... 178-185 E. Videnskabeligt sprog ............................... 185-186 F. Skønlitterære genrer ............................... 186-190 Andsprægct og individuelt sprog ....................... 191-237 A. J. P. Jacobsens sprog ................................ 191-202 B. Herman Bangs sprog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 202-209 C. Henrik Pontoppidans sprog ........................ 209-219 D. Johs. V. Jensens sprog .............................. 219-237 Orddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 238-268 A. Bevidst og individuel nydannelse .................... 239--213 B. Tilbagedannelse .................................... 243-2,1,1 1. Hodfund 243. 2. Andre substantiviske tilbagedannelser 213. 3. Verbale subtraktionsdannelser 2,a C. Ellipse ............................................. 2,1'1-245 D. Kontraktionsdannelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 215-246 E. Kontaminationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 246-2117 F. Ekspressiv orddannelse ............................ 2117-248 G. Afledning: Præfixcr ................................ 248-253 1. Produktive præfixer 248. 2. Forstærkende præfixer 250. 3. Ikke-produktive præfixcr 251. H. Afledning: Infixer .................................. 253 I. Afledning: Suffixcr ................................. 253-262 1. Substantiviske afledninger 253. 2. Adjektiviske afledninger 259. 3. Adverbiel afledning 260. 4. Verbalafledning 261. 1

§

8,J,

§ 85.

§ 86.

§ 87.

VII J. Sammensætning .................................... 1. Ordforbindelse og kompositum 263. 2. Substantiviske sammensætninger 264. 3. Adjektiviske sammensætninger 266. 4. Verbalsammensætninger 267. 5. Adverbielle sammensætninger 268. 6. Imperativiske sammensætninger 268. 7. Komplekse sammensætninger 268. § 88. Ordforrådet ........................................... A. Ordforrådets omfang ............................... n. Ordenes liv og død ................................. C. Optagelse af dialektord ............................. D. Låneord og faglige termini .......................... I. Almindelig oversigt .............................. 1. Lån fra svensk 275. 2. Lån fra norsk 276. 3. Lån fra oldnordisk, islandsk, færøsk og grønlandsk 277. 4. Lån fra nedertysk, frisisk og hollandsk 277. 5. Lån fra tysk 277. 6. Lån fra engelsk og amerikansk 278. 7. Lån fra fransk 279. 8. Lån fra andre romanske sprog 280. 9. Lån fra latin 280. 10. Lån fra græsk 280. 11. Lån fra slaviske sprog 280. 12. Lån fra fjernere sprog 280. II. Saglig oversigt .................................. § 89. Fagsprog ............................................. 1. Arvelighedsforskningens sprog 293. 2. Atomforskningens sprog 291. 3. Automobilnomenklatur 294. 4. Farmaceutisk sprog 295. 5. Filatelistisk sprog 295. G. Fiskersprog 295. 7. Flyversprog 29G. 8. Forsikringssprog 297. 9. Grammatisk terminologi 297. 10 . .Jægersprog 298. 11. Meteorologisk sprog 299. 12. Militært sprog 300. 13. Psykiatrisk sprog 301. 1'1. Humforslmingens sprog 302. 15. Sportssprog 302. lG. Statistisk sprog 303. 17. Tekstilterminologi 303. 18. Tobaksarbejdersprog 3M. § 90. Navne ................................................ A. Stednavne .......................................... D. Personnavne ....................................... C. Andet navnestof ....................................

262--268

Litteraturhenvisninger .............................................. Grammatiske udtryk. Liste 4......................................... Forkortelser ........................................................ Efterskrift ..........................................................

315-339 340 340 341-342

269-291 270 270-27'1 274-275 275-291 275-280

281-291 292-305

306-31,1 306-307 307-313 313-314

__/

ca. 1870

VI I C. NYESTE DANSK (1870-1950) 7 G. HISTORISK BAG G Il UND Den største begivenhed i delte tidsrum var genforeningen 1920 med den nordlige del af det i 1864 tabte Slesvig. Efter afslutningen af 1. verdenskrig (1914-18) og en zonevis ordnel afstemning stemte ca. 75 % i 1. zone dansk, og området (officielt kaldet "de sønderjyske landsdele") indlemmedes i rigel den 15. juni 1920. - 1917 solgtes de vestindiske øer (derefter: Virgin Islands) til USA, og efter at Island 1918 var blevet et selvstændigt kongerige i personalunion med Danmark (unionen ophævet 1944, hvorefter Island er en republik), omfattede rigel uden for det egenllige Danmark kun Færøerne (med hjemmestyre fra 1948) og Grønland (ved grundloven 1953 ligeberettiget del af Danmark). Inden for det centrale rigsområde (1958: 43.043 km 2 ) er der i tidsrummet sket en ikke ringe arealforøgelse gennem store landvindinger (således fx. på Lolland-Falster, i Nordvestsjælland og ved Sønderjyllands vestkyst), og det dyrkede landbrugsareal er, bl. a. gennem Det danske Hedeselskabs virksomhed siden 186G, blevet stærkt øget (1871: Frise: Københavnsegnens bebyggelse en. 1870 og en. l!l60. Det danske sprogs historie. IV

_J.

2

INDVANDHING -

UDVANDHING

§ 76

2,1,930 km 2, 1951: 31.393 km 2 ). Folkelallet viser imidlertid en meget stærkere stigning. Fra 1.784.741 indbyggere i 1870 steg tallet til 2.449.540 i HJOl og 3.104.209 i 1921, hvortil kom det genvundne Sønderjylland med 1G3.622, i alt 3.267.831 indbyggere. 1950 var folketallet ,1.281.275 ( Hl55: 11.448.'101, 1960: 4.585.256). På Færøerne boede 19GO 34.596 og i Grønlancl 1956 28.298 mennesker (heraf 26.177 føclt i Grønland). Nogen større samlet in cl van cl ring har ikke fundet sled. I begyndelsen af 1900tallet kom en clel landarbejdere fra Sverige og især fra Polen, og mange af de polske arbejdere blev fast bosatte (navnlig på Lolland) og hurtigt naturaliserede. Ligeledes kom i årene 1904-17 ikke f't1. russiske og polske jøder Lil landet (1901 var tallet for det mosaiske trossamfund 3.'176, 1921 5.947 og 1931 5.785). Men vandringen til og fra Danmark er imidlertid af et ikke ringe omfang. Siden slutningen af anden verdenskrig har indvandringen omfattet gennemsnitlig over 20.000 personer årligt, hvoraf omtrent halvdelen er kommet fra de andre nordiske lande. Indfødsret gives ved lov (grunclloven § 44), og årligt udstedes derfor love mecl lister over de nalnraliserede, som derigennem tildeles stalsborgerreltigheder. Af indvandrede familier i denne periode kan eksempelvis nævnes Illalt, Gauguin, Karlgren, Krøyer, Mahaut, Meisler, Ringheim, Stromgren, Tango, Telmanyi, Thierry. Udvandringen fra Danmark, siden 1868 nøje kontrolleret, tog fra Hl70 et vældigt opsving og nåede for de egentlige emigranters vedkommende i tiden indtil t'\.rhundredskiftet tal, som hverken før eller senere er overgået. Målet var først og fremmest Amerika (USA), i færre tilfælde Argentina, Canada, New Zealand, Australien og Sydafrika, og årsagerne oftest ulilfredsslillende sociale kår og eventyrlyst, men også politiske forhold (Sønderjylland) og religiøs propaganda (mormoner) var periodevis medvirkende. Til USA udvandrede i tiden 1870-79 28.8'10, 1880-89 83.947 og 1890-94 44.978 personer. Derefter mindskedes udvandringen. Efter 1. verdenskrig voksede tallene igen, indtil USA's indvandringslove 1921 fastsalle en bestemt kvotafordeling for indvandringen fra Europa. Skønsmæssigt har man anslået, at i all ca. 350.000 danske er udvandret til USA, hvor der stedvis har været nøje kontakt mellem emigranterne, med samling i menigheder og forsamlinger til fortsat pleje af det fælles modersmål (kirker og skoler) og de fælles kulturminder (se§ 79, C). Efter folketællingen 1940 i USA fandtes 305.000 {1950 318.710) personer af helt eller delvis dansk oprindelse, men tallet på de danskfødte er stærkt dalende, efterhånden som de store emigrantårgange fra forrige århundrede går bort. Med maksimum på 189.154 i

.\

§ 76

INTEHNATIONALT SAMKVEM -

3

STATSSTYHET

1920 er tallene sunket til for 1930 180.016, for 19 10 138.175, 1950 107.897 og 1960 79.619 danskfødte. Bosættelsen hører især hjemme i California, Illinois, Iowa, Michigan, Minnesota, Nebraska, New York og \,Visconsin. - Efter USA's indvandringsrestriktioner voksede udvandrerslrømmen til Canada stærkt (1956 således 3.642 og 1957 7.790 over for henh. 1.066 og 2.056 til USA, men derefter stærkt aftagende), og brtde her og i Argentina, hvortil udvandringen var størst i begyndelsen af århundredet, findes betydelige folkeelementer og kolonier af dansk herkomst (se § 79, C). Også i andre lande, navnlig i Australien, New Zealand og Sydafrika, har danske udvandrere slået sig ned i betydeligt tal uden dog at danne faste kolonier eller danske sprogøer. Sammenlagt har udvandringen fra Danmark, bortset fra besættelsesårene, i almindelighed oversteget indvandringen med flere tusinde årligt. I samkvemmet med udlandet, som tidligere væsentlig var af politisk, handels- eller studiemæssig karakter (gesandtskaber, konsulater, universiteter), er der i 1900tallet og da især efter den 2. verdenskrig sket en vældig intensivering, dels og tidligst gennem oprettelse af kulturelt formidlende organisationer (typen Foreningen Norden (1919), English Club, Alliance Francaise (1887) osv.), dels gennem den meget stærkt forøgede persontrafik mellem landene (turismen). Og medens dette samkvem, bortset fra den stedse styrkede forbindelse med de nordiske lande, indLil 2. verdenskrig særlig var rettet mod syd (Tyskland), skete der under og efter besættelsen af forslttelige årsager en vending mod vest (England-Amerika), der også sprogligt var let at konstatere. Under et betragtet er udviklingen inden for landet kendetegnet ved en overordentlig lang række og i hele folkets liv indgribende nydannelser, kun afbrudt af den tyske besættelse 9/4 1940-5/5 1945 under den 2. verdenskrig. Disse nydannelser er i overvejende grad udgået fra lovgivningsmagtens og statsmyndighedernes side, og da livsvilkårene i det hele mere og mere er blevet afhængige også af internationale forhold, er mulighederne for lokale eller private nydannelser alene af disse grunde ret begrænsede. Tiden er derfor karakteriseret ved en voksende centralisering og uniformering samtidig med en stigende arbejdsdiffcrentiering i forbindelse med en for alle civiliserede samfund gældende industrialisering og voldsom teknisk udvikling. Inden for statsstyret anerkendtes parlamentarismen ved "systemskiftet" 1901, om end den ikke lovfæstedes i grundloven af 1915, men først i grundloven af 1953 (§ 15). Ved denne sidste grundlov indførtes et etkammersystem (folketinget). Inden for centraladmi1

1v.

1•

SKOLEVÆSENET

§ 76

nist r a Li o n en har udviklingen medført oprettelse af nye ministerier, deparlemenler og centraliserende statsinstitutioner (direktorater m. m.), ligesom der gennem en række vigtige love på sociale, økonomisk.erhvervsmæssige og undervisningsmæssige omr:"tder, love vedrørende relsplejeloven osv. (se § 77 A) er skabt mange nye institutioner, som her kun korl kan eksemplificeres. - Inden for forsvaret er sttledes (1950) ved siden af hæren (med el hjemmeværn, 1948) og el søværn oprdlel el flyvevåben, og hertil er føjet civilforsvaret (1949). Ved relsplejeloven HHG delles landet mellem to landsretter, Østre og Vestre landsret, som overinstanser for underretterne (by- og herredsretskredse). Højesteret bevaredes. I skolens udvikling e1; de afgørende ændringer indført ved almenskoleloven af 24/,1 1903, hvorved der indførtes en m e Ile ms ko 1e (4ftrig) og en 3årig gymnasieskole (med 3 linier mod 2 linier siden 1871), folkeskoleloven af 18/5 1937 om en nyordning af folkeskolen, og enhedsskoleloven af 7/6 1958, der afskaffede mellemskolen og indførte en enheds sko 1e. Den første børnehave oprettedes i København 1880. - Forud for disse sidste statslige indgreb til undervisningens fremme var der på lokalt og privat initiativ på talrige områder givet muligheder for supplerende undervisning, således gennem oprettelse af aftenskoler (forudsat i almueskolelovene af 1814, men først med større udbredelse i slutn. af 1800tallet), efterskoler, ungdomsskoler (for ufaglært ungdom), husholdningsskoler (1895ff.) m.m., sammenfattende omhandlet i lov af 11/4 1954. Folkehøjskolernes antal har i 1900tallet været dalende (1958 62 højskoler), og flere af dem har ændret karak ler, idel de har specialiseret sig fagligt (håndværker-, gymnastik-, fiskeri-, sygeplejehøjskoler). Ved siden af de ældre 1and brugsskoler er oprettet husmandsskoler og haveh rug s skoler, i all 29 skoler (1958). Friere opbygget er de mange forskellige kursus, som regel i tilknytning Lil en eller anden skole eller læreanstalt. Inden for den videregående akademiske og faglige uddannelse er tilgangen også steget stærkt. Gymnasier er efterhånden oprettet i de fleste lidt større byer, ligeså handelsskoler og tekniske skoler, de to sidslnævnle grupper med videregående udbygning i handelshøjskoler og teknikum-skoler (teknika). Ved siden af seminarierne (1957 i alt 26) findes forskoleseminarier (2, nu: seminarier for småbørnslærerinder) og hus h o 1d ni n g s seminarier (1902 ff.). Videre fagskoler som Teknologisk Institut (1906), Københavns Maskinskole (tidl. K.s Maskinistskole, 190G), Biblio-

\

§ 76

BIBLIOTEKSVÆSEN -

FOLKEBEVÆGELIGIIED

5

te k s sko 1en (1956, til uddannelse af bibliotekarer), Danmarks Jour n a lis l høj sko 1e, Ar hus (1962) m. m. Endelig kan inden for den højere uddannelse nævnes oprettelsen af Danmarks landlægehøjskole (1888), Danmarks farmaceutiske højskole (1892), Aarhus Universitet (1928), Århus Tandlægehøjskole (1959) og Odense Universitet (1966). Danmarks Lærerhøjskole (III. 70) har fra 1963 status som højere læreanstalt. Biblioteksvæsenet er først udbygget i 1900tallet med støtte fra staten (lov af 5/3 1920). Folkebibliotekerne (jf. III. 141) omfatter såvel større (såkaldte cent r a lhi b lio te ker) som mindre biblioteker, hvortil kommer en række special- og videnskabelige biblioteker. 1902 indviedes Statsbibliotek.et i Århus. - Om arkiver se III. 10; 1942 oprettedes Erhvervsarkivet i Århus. - Ud over de nationale samlinger (med hovedsamlingen i Nationalmuseet, således navngivet 1892, tidligere Oldnordisk :Museum) er også de lokale og faglige historiske (og forhistoriske) samlinger vokset stærkt (fra færre end 10 museer før 1870 til over 100 i 1950). Om udviklingen i øvrigt på sociale, økonomiske og tekniske med flere områder må henvises til oversigter i faglige værker (jf. også § 88 D. II). Som særlig karakteristisk for liden og af væsentlig betydning for sprogforholdene skal dog nævnes den gennemgribende mekanisering og industrialisering samt den dermed sammenhængende, til dels heraf følgende folkebevægelighed, delle begreb taget i videste betydning. Illot ved eksempelvis at sammenholde trafik.mulighederne 1870 og 1950 (jernbane, bil, fly osv.) eller meddelelsesmulighederne 1870 og 1950 (post, telefon, radio osv.) vil en statistisk eller grafisk opgørelse vise den vældige stigning i samkvemmet. Og del øgede samkvem er igen forudsætningen for udjævnende og nivellerende tendenser på de fleste områder, også på del sproglige område. Samtidig fremviser imidlertid den kullurelle udvikling også andre tendenser, der synes at krydse denne uniformering. Ud over de rent stedlige forskydninger skabes gennem den stærke arbejds- og interessedifferentiering også nye grupperinger inden for folkemassen. Forskydninger inden for befolkningen er særlig store med hensyn til fordelingen mellem land og by. På grund af den stærkt voksende industri er det især købstæderne og de bymæssige bebyggelser (stationsbyerne), som har fået den relativt største tilvækst. I tidsrummet 18701901 var befolkningstilvæksten således 141 % for København, 96 % for provinsbyerne, men kun 11 % for landet. Og medens Danmark endnu

/. //

- - - Jernbanerejser pr. individ

26

-

-

-

Antal km pr. individ

24

22

20

18

,..........

16

I I I I I

14

12

I

800

.... 700

600

I I

I

10 /

500

/

/ 8

..........

6

/

I

/

/

/

/

/

.............

.... .... /

/

/ 400

/

300

/

4

200

I /

2

_.... ,,. ,,.

1866 1870

.., .... "' 1880

..,, ..,

/

1890

100

1900

1910

1920

1930

1940

1950

1960

Kurver over jernbanerejser pr. individ 1866-1958 og over anlal km pr. individ. Tallene for 19-10/41 findes ikke. Kurvens fald 1!)20-1930 forklares vel af levet optegnet efter 1870, og som for største delen findes i arkiverne (jf. s. 11), er der trykt adskilligt. Folkeminder (III. 231) er især indsamlet og udgivet af Evald Tang Kristensen, .Tens Kamp og H. P. Hansen. En samlet udgave af "Danmarks gamle Folkeviser", påbegyndt af Svend Grundtvig (I-V. 1853-90) og fortsat af Axel Olrik (VI-VIII), Griiner Nielsen (IX-X. 1) og Erik Dal og I ørn Pi ø (X. 2), nærmer sig afslutning. Af Foreningen Danmarks Folkeminder (stiftet 1908) er udgivet en lang række enkeltpublikationer, ligesom der er publiceret meget traditionsstof i de historiske amtssamfunds årbøger.

Samtaler i millioner

400

~ Samtaler ved luld~ automatiske centra!er

300

200

100

1895

1900

1910

1920

1930

1940

1950

1960

7 8. SPROGETS YDRE KÅR. I DANSKEN I RIGET

A. Dansken i Danmark. Den frie sprogudøvelse og mulighederne for sproglig kommunikation synes at have nået et stadium, ud over hvilket der vanskeligt kan tænkes nogen principiel forbedring. Forholdet mellem individ og samfund hvad offentlighed i videste forstand angår nærmer sig en grænse, som det måske for såvel individ som samfund vil være betænkeligt at overskride, men friheden og offentligheden har selvfølgelig bevirket, at de sprogudøvendes flok derigennem er blevet mere ensartet. Dette gælder socialt-politisk (ingen forrettigheder for bestemte klasser), lokalt (dialekternes udjævning, den stigende tilgang til rigsmålet) og for kønnene (kvindernes ligestilling gennem forskellige stadier: adgang til højere undervisning: universitetet 1875, havebrugsskolen 1890, kunstakademiet 1893; valgret til menighedsråd 1903, skolekommission og værgeråd 1905; kommunal valgret 1908, politisk valgret 1H15, adgang til statsembeder 1921, osv.). Inden for sprogsamfundet har den enkelte fuld frihed til - og hjulpet af teknikken talrige muligheder for - kommunikation (pressen med læserbreve, gallupundersøgelser, telefon, telegraf, radio, fjernsyn), og grænser for ytringsfrihed er alene bestemt af hensyn til individernes retssikkerhed og beskyttelse i offentligt omdømme. Frise: Kurve over telefonsamtaler 1897-l!JG3 (inden for Jydsk Telefon-Aktieselskab).

/

38

FÆHØEHNE § 78 A~ -----------.:...::....::=-=----------=-------

Den skriftlige sprogudøvelse er steget stærkt, om end vel ikke fuldt ~a meget som den mundtlige. Stigningen er dog noget forskellig for de forskelr · o"0 · tge omra d er. størst er den for den mekaniserede forretmngsrekhn , · d ' · 1·ge . • 1emæss1ge u øvelse. Bogproduktionen er stor, men den hJem 1 iag. og skønlilleratur er, set i sammenligning med andre landes, ikke overvældende. På brevskrivningens område er der sikkert stærk tilbagegang, idet kommunikationen her i høj grad er overflødiggjort af teknikkens hurtigere midler (telefon, bil osv.). Dagspressen har til gengæld fået en hcly Borge, Jens > John, Jørgensen > Georgeson, Karl > Charles, Madsen > Madison, Marie> Mary eller Molly, Møller> Miller, Nielsen> Nelson, osv.). Og denne nødvendige tvesprogethed er forudsætningen for de talrige lån og amerikanismer, som trængte ind i den jævne dansk-amerikaners talesprog, hos den illitterære jævnlig også i hans skriftsprog, herunder også ord og udtryk (oversættelseslån, konstruktioner osv.) som på et senere tidspunkt gjorde tilsvarende erobringer i det gamle land. En del specielle termini fra det fremmede miljø måtte råt overtages, fx. ord fra administration og erhverv, ord for ukendte redskaber, ting og begreber, benævnelser på mål, vægt og mønt osv.: cozmty, slzeriff; buslzell, gallon, acre, yard, pound, dollar, lwmestead, (gård og) jordlod af en vis størDet danske sprogs historie. IV

4

50

DANSKEN I AMERIKA

§ 79 C

relse, settler; farmer og rancher om henh. den agerdyrk.ende og kvægopdrællende landmand, osv. Men også ord fra dagliglivet og hverdagens arhcjde trængte ind: babu, breakfast, business, car, vogn (,,jeg jumpede paa /(aren"), creek (,,krikken", bækken), dinner, drink, fence, field, hall, job, lunch, over-alls, pie, pocketbook, storekeeper (,,Gaa hen til Slorki1,ere11 oy hent nogen Gris (;): greas, smørelse) til Buggien (;): stadsvoguen, giggen)"), slreai (,,tæk Kær, at du ikke falder paa Stritten, for der er sa(t slipperi i Dag"), supper, trip osv.; adjektiver som busu, clzeap, dirly, casu, fine, nice, smart; verber som belzave, catcli, drop, fight, ldll (,,han killede sig selv"), kick, mix, save (i bet. ,,redde"), slzake hands; andre ord som yes, 110, all right, sure, never mind osv. Urigtig brug af tilsvarende (homologe) danske ord: se for see, besøge (,,drop ind og se mig"), vinke for wink, blinke (,,Hun vinkede til ham med Øjnene"), gd for go, rejse, mistede for missecl, kom for sent (,,Jeg mistede Trænet"), ofre for offer, tilbyde, værst for worst, ringest, bar rak for barrack, kaserne, ofl. Talrige oversættelser eller kopieringslån af faste forbindelser: alt over: all over (,,Danskerne bor alt over Amerika"), efter alt: after all, gøre penge: make money, fra og til: 011 and off, med afbrydelser, prøve /zdrdt: tru hard; (det er) op til dig, at ... : up to you; i den første plads: in tlze first place, for del første; osv. Som exempel (men nok lidt tilstræbt outreret) kan anføres følgende: Længe før han kom hjem en Tur til Danmark, efter syv Aars Fraværelse, var det forudsagt af Familierne fra both sides, at vi skulle ha' hinanden. Det funny part er, at vi er saa forskellige som Nat og Dag. Da jeg først saa ham, var hans sorte krøllede Haar noget saa beautiful, og hans blaa Øjne kunne jeg ikke staa for, saa jeg blev head over hecls forelsket. Han ofrede mig gamle Mø sin Haand i Ægteskab, og jeg var hurtig til at slaa til. - Vor honeymoon skulle vi saa tilbringe paa en Atlanterhavsbaad. Jo, tak, min gamle Hat, jeg blev puttet ind i en Kahyt med tre andre, jeg havde nær sagt "Damer", men det var de far fra at være. Klaus, det var min Mand, delte samme Skæbne som jeg. Sosygens Kvaler blev jeg godt aequainted med. Jeg var saa syg som en Hund paa hele Trippen, men livede da lidt op, da jeg i Storstaden New York kom hen til en Fruglbod, hvor Klaus købte et Dusin Bananer (dem havde jeg aldrig tasled for) . . . . Naa, nok er det, vi kom da efter en lang train trip ind i Midten af Amerika, hvor vi skulle bo i en lille Landsby som næsten kunne kaldes et dansk settlement. Vi blev jo eharrivarieret og festet for i stor Stil, og jeg blev grundig looked over af de danske Koner, der at onee bestemte, der var noget muggent ved mig. Jeg var fra en Ily og snakked fornemt, og hvem ved, hvordan jeg var bleven pikket op. Jeg blev advaret af min husband om ikke at sige "De" til folk, og from then on var jeg dus' med alle. Nu vil jeg i parentes bemærke, at de kom til at lide mig, efter at jeg proved mig selv og quit mine fine Manerer.

§ 79 C-E

51

DANSKEN SOM LÅNGIVER

Forholdene i Canada er sprogligt nogenlunde som i USA. Her udkommer nu to danske aviser, Modersmaalet (i Toronto, fra 1955) og Prærie-Nyt (i Calgary, fra 1962). I Argentina (med ca. 15.000 danske), med centrer i Tandil og Tres Arroyos, synes det danske sprog at bevares bedre hos udvandrerne og deres efterkommere. Dansk tales både i 4. og 5. slægtled, og menighederne opretholder egne skoler (i Tandil fra 1898) med dansk og spansk som jævnbyrdige sprog. Der udkommer en dansk avis "Syd og Nord" (fra 1904). D. Dansken andet steds. Betydelig udvandring har også fundet sted til Australien, New Zealand, Sydafrika og andre lande, men om nogen varig kontakt med dansk sprog er der næppe tale. E. Dansk en som lån gi vende sprog. Den historiske baggrund (III. 111 ff.) forklarer, at der ikke i Norge har været jordbund for sproglige lån fra dansk (dog har man godtaget nydannelsen bil). Tilbagestående minder om danskervældet har man tværtimod søgt at fjerne, fx. i stednavne (!(ristiania > Oslo 1925, Trondhjem > Trondheim, amt > fylke 1918), og hos forfattere ved ændrede nyudgaver (fx. udskiftede Ibsen i nyudgaver af Catilina og Kejser og Galilæer flere danske ord med norske: brænde > ved, bjerge> fjelde, lzøj > bakke, gysen> gysning olgn.). Derimod fortsatte de litterære indlån til Sverige (jf. III. 128). Det moderne gennembruds forfattere i Danmark blev læst i Sverige, og hos svenske forfattere som Gustaf af Geijerstam, Per Hallstrom, Levertin, Ellen Key ofl. findes adskillige danismer, som de svenske filologer i almindelighed ikke har villet godtage. Men også ud over de litterære lån har danske ord fundet indpas, i nogle tilfælde med støtte i sydsvenske dialekter (kendeligt hos forfattere som Hans Lars son, 0. Hansson, Lundegård ofl.), i andre tilfælde med støtte i ældre svensk. Det kan således ofte være vanskeligt at fastslå låneforholdet, men følgende ord turde være nogenlunde sikre lån fra dansk. Substantiver: av kali, begeistring, begivenhet, besvilcelse, bil, dis, fjas, f jii.rrvii.rme, f ramtoning, formodning, forståelse, farsiinde/se, genbo, gravallvar, hii.nvii.ndelse, inliigg (i diskussion), lclatt, livssyn, mindretal, pilleri, rodgrot, sans (ha sans for), sjiilvhiivdelse, sjiilvsyn, sjiilvovervinnelse, spinnsida, sii.rmiirke, sii.rskola, upplevelse, upprinnelse, utslag, overgrepp. - Adjektiver: begeistrad, bitslc, bliclcstill(a), bristfiirdig, dejlig, dorsk, frejdig, forkommen, forslcruvad, IV.

4•

52

DANSKEN SOM LANGIVER

§ 79 E

f drlurn/ad, fårvcmd, gemytlig, glimrande, gravallvarlig, grå Il, ly hård, lytt, rundhiinl, snacksalig, spydig, troskyldig, vidunderlig. - Verber: bcrika, dirra, dryfta fo: diskutere), dryssa, dyrlca (a: kultivere), filtra, hul/ca, irwars/a, rissla, ulma. -~ Fodiindclser som: av och til/, med nåd och nappe, racka ned på, la sig samman.

S:r!rligc forhold har gjort sig gæl Ilanget li/ Sogen efter hemmelighedsfulde Sindbilleder; hendes substantielle Swnmcnhæng med Natur{ ænomenerne > hendes kraftige Sammenhæng merl No/11rlildrayc/serne; med en abstrakt Konsekvens> med en Følgestrenghed 1111 fro Fon11lsætni11yer; 1.'heocratiet var i/cke populært > Gudsvælden var ikke f o/kclc1vr; den mest exclusive Spiritualisme > den mest udtrylclcelige Aandstro; ftcroislc So!J > med Ilellemod forsvaret Sag; det begejstrede, det entlmsiastiske !lfod > del ild/11/de Mod; det psy/ciske Fænomen> den bekendte sjælelige Fores1wjli11u; JH.1r1uloxe Fragmenter > forbløffende Strøtanker; Amputation > en Fralo.rnin!J af Foden; osv. Omskrivningerne, der ofte føles tunge og ikke altid helt dækkende, kan ogsf1 nu og da bringe ham til en helt ny karakteristik, fx. (om Bjornson): han besidder en stor Sangvinikers hele uovervindelige Optimisme > han besidder et stort Brushoveds hele uovervindelige Gladsyn. I delvis tautologiske forbindelser kan et fremmedord helt udelades: som vedtaget conventionelt Begreb > som ved/aget Begreb; den gediegne, fuldtlodige > den fuld/lødige. !\fon i øvrigt kunne man fra Samlede Skrifter sammenholdt med førstetrykkene uddrage en af!øsningsordbog større end nogen anden. I de fleste tilfælde udskiftes fremmedordene med velkendte danske synonymer, fx. absurd > urimelig; applaudere > bifalde; Biografi > Levned; bizar > sær; blasert > sløvet; Brochure > Flyveskrift; Clwralcter kan udskiftes med Natur, Præg, Særart, Væsen; charalcteristislc > betegnende; Characteristik > Karakterfremstilling; chimærislc > indbildt; Contrast > Modsætning; Diminutiv > Formindskelsesord; direkte > ligefrem; elegisk > vemodig; Entlmsiasme > Begejstring; Explication > Fortolkning; feminint > kvindeligt; Illusion > Indbildning; Indignation > Jlarme; Individualitet > Personlighed; inkarnere > legemliggøre; Intelligens > Aandslcraft; irriterende > opæggende; karikeret > forvrænget; Katastrophe > Vendepunlet; kosmopolitisk > verdensborgerligt; Meta/ or > Lignelse; modificere > tillæmpe; monoton > enstonende; Motiv > Anledning; Naturel > Naturanlæg; Naturmysteriet > Naturundere/; objectivt > sagligt; Paradox >forbløffende Paastand; patriotisk> fædrelandssindet; Pessimisme > Sortsun; pessimistisk > sortseende; Poesi > Digtekunst, Digtning; populær > f olke/cær; Positivisme > Saglighed; Proces > Iletsstrid; Produetioner > Frembringelser; Protest > Indsigelse; Præexistents > Forudtilværelse; Jlecensent > Anmelder; reflecterende > grublende; Reflexionssyge > Grubleri; Regimente > Styre; Ileminiscens > Erindring; Resignation > Forsagelse; Rcspect > Ærbødighed; Sofisterier > Spidsfindigheder; Spion > Spejder; Sujet > Æmne; supplere > fuldstændiggøre; Symptom > Kendetegn; Tolerance > Fordragelighed; traditionel > nedarvet; universel > alsidig, almen; Voile > Omslag; osv. I talrige tilfælde optager Brandes imidlertid ord, som tidligere kun har været anvendt eller foreslået af purister, som fx. adoptere > knæsætte, godkende; Argument > Bevisgrund; Audiens > Foretræde; Begejstring > Ildhu; stolebornert > trangsynet; Consequents > Følgerigtighed, Folgeslutning; Jeanselevent > f ølgeret, følgestreng; Definition > Begrebsbestemme/se; Demagog > Folke[orfører; Demokrati > Folkevælde; Egoisme > Selvsyge; entreprenant > foretagsom; Fantasi > lndbildningsleraft; Fænomen > Foreteelse (fra sv.); Inter-

\

§ 80 C

GEORG BRANDES' SPROGRØGT

63

esse> Adhu; Monotoni> Enstonighcd; Niveau> Jævnhøjde; Original> Grundskrift; Parallel > Jævnløbslinie; Particularisme > Særaand; Patholog > Sygdomsgransker; Perspektiv > Fjernsyn; Princip > Grundsætning; pseudonyme Produclion > under Navneskjul; Psychologi > Sjæleforsker; Reaktion > Bagstræv (fra no.); reelle (Træk) > naturtro; respective > henholdsvis; Service > Bordstel; solidarisk > samf ast, samskyldig; Solidaritet > Samskyldighed; Specialitet > Særart; Suite > Følgerække; Sympathi > Samlm; System > Styresæt; Tolerance > 1'aalsomhecl; Anvendte purismer før 1899: Alsind (dannet af Gabriel Sibbern), enstonigt, Folkelighed, hærje, Lysrædsel (mul. dannet ud fra Ibsens lysræd), Maalstræv (< no.), Trivsel; efter 1899: Folkemening, Fremmed/ ører, Gøremaal, kendetegne. Atter i andre tilfælde har Brandes selv skabt nye ord. Disse nydanne Iser, der også findes sporadisk i førsteudgaverne (kendeligt fra begyndelsen af 1890erne og tiltagende vistnok fra og med værket om Shakespeare 1895-9G), vokser dog især under redaktionen af Samlede Skrifter. Pra før 1899 fx. Almenbevidsthed, Bedre-Stillet, bedsteborgerlig, billeddannende, Bogmenncske, Pinsans, Folkerejsning, Foretagelsesdrift, Forgrovethed, f ormfuldkommen(hcd), Formgivning, formsikker, f ormaalsløs, Fornuftægteskab, Forundersøgelse, Fremmedaau, følgesvanuer, Læsekreds, modstille, Mørkemand, Naturtroskab, overrost, Samhørighed, skjanskrantende, 1'vivlsaand, 1'ænkemod. - Fra Samlede Skrifter: almenkendt < populært; Almenmenneske < Universalmenneske; Almenyndest< Popularitet; almenyndet < populært; dumfrom < bigot; (en Kritikers) lidenskabsløse Efter/ ølen < (en IL) abstracte Sympathi; f ollcebeslcrivende < ethnographislce; Folkelivsmaleri < Genremaleri; Folkestyre < Demokrati; f olkevenlig < demokratisk; Forfaldslid < Decadence; forfatningstro < konstitutionel; forgrovende < materialiserende; foruddatere < antidatere (!); friheds{jendsk < reactionære; Fædre/anderi < Nationalisme; Folesyge < Sentimentalitet; i følgebunden Orden < det Successive; Gladsyn < Optimisme; Grundsyn < Princip; helligvie < canonicere; Hærkerne < Fa,lanks; Lykkelære (for "eudaimonisme"); lysfjendsk < obscurantisk; lystseende < optimistisk; mellem[ olkelig < international; Mellemform < Medium; menneskeæderslc < kannibalsk; Samfundsbevarer < Konservativ; samfundsbevarende < konservativ; Samfundsstormere < Radicale; sanse{ jendslc < spiritualistis/c; Sansevilde/se < Hallucination; Sidebemærkning < Digression eller Allusion; Sjæleforskning < den psychologiske Analyse; Sjæleskildring < Psychologi; Sjælestudium < Psychologi; Skriftverden < Litteratur; Trangsyn < Bornerthed; tro es ivrig< fanatisk; Tvangsstyre Følelsesliv; Hib > Sidehug; Schakl > Bjerggrube), men det ville have været mærkeligt, om ikke hans fortrolighed med tysk nu og da, muligt

NYEHE SPHOGHØGT

§ 80 C

uhcvi k: kuinde, 7. ei, øi osv. > ej, øj, 8. unødvendig sammenskrivning af adverbielle forbindelser osv. undgås. Og dette forslag godtoges af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, som i rundskrivelser til de lærde skoler (9/8 1871) og skoledirektioner (21/2 1872) anbefalede skolerne at følge de deri givne regler. I overensstemmelse hermed udarbejdede Svend Grundtvig da en ny retskrivningsordbog "Dansk Haandordbog" (1872), der i et nyt cirkulære (13/12 1872) anbefaledes som vejledende hjælpemiddel (heri bl.a. Brems( e) < bræms( e), Fjeder < fjæder, heftig < hæftig, hemme < hæmme). Anden forøgede udgave (1880 og igen, med et tillæg, 1882) bragte kun ganske enkelte ændringer (bl. a. skelnes her fra nu af mellem indenfor osv. som adverbium og inden for osv. med styrelse). Det fuldstændige reformforslag fulgtes imidlertid adskillige steder, især i højskolekredse (Højskoles:mgbogen i de første seperatsangbøger 1872-7 4 og fremefter), og i lærerkredse ildnede Hans Dahl og Karl Hjort til ny aktion, især for at få tre ændringer indført: aa > å, afskaffelse af j efter k og g foran e, æ, ø samt indførelse af små begyndelsesbogstaver i substantiverne. Stillet over for dette pres og et andragende fra Pædagogisk Selskab besluttede ministeriet sig (20/7 1885) til at nedsætte en kommission, der skulle afgive erklæring om et af ministeriet affattet udkast til endelige retskrivningsregler. I kommissionens arbejde (afsluttet nov. 1886) blev spørgsmålet om små eller store begyndelsesbogstaver i substantiverne et hovedproblem, og skønt et flertal - støttet udefra gennem adresser fra lærere og pædagoger - var stemt for de små bogstaver (og udkastet forelå i korrektur med små begyndelsesbogstaver ligesom kultusminister Scavenius havde erklæret sig rede til

72

MINISTEHIELLE HETSKHIVNINGSHEGLEH 7/G 1889

§ 81 B

al gi'\. med hcrlil) - fik et af kommissionens medlemmer, digteren Ernst von der Hcckc, dels gennem en adresse, skrevet af ham, men underskrevet af en række forfatlere (se planche V), dels gennem et slridsskrift ,,Store og smaa Bogslaver" (april 1888), stemningen fuldstændig ensrnllcl. i pressen (der meglcdc at optage indlæg fra de små bogstavers forsvarcrn), si'tlcdes al minisleriet på delle punkt veg tilbage for at følge 1'11'.rtalld og godkcndle de af kommissionen foreslåede regler med undtagelse 11clop af reglen om indførelse af smit bogstaver i substantiverne. Ilcro111 mJscndlcs der 2'1/7 1888 et cirkulære fra ministeriet: ,,De nye H elsk rivning sregl er" med tilføjede bemærkninger. Offentliggørelsen af den ptd.renkle reform affødte en række stridsskrifter, især fra konservativ side, deriblandl skrift.cl "Den literaire Retskrivning", udarbejdel af Ernsl von der Reckc, amlmand C. St. A. Bille, Edwin Jessen ofl. med tilslutning fra en række dagblade, forfattere, skribenter og andre, der skrev under på at ville anvende de i skriftet angivne regler og den omfatlende retskrivningsordbog og grammatik, som fulgte med. Minisleriet lod sig dog ikke skræmme og havde forinden skriftets offentliggørelse udsledl en bekendtgørelse af 7. juni 1889 om retskrivning s re g 1er "til Brug og nøje Eflerlevelse i alle offentlige Skoler og Seminarier saml i alle Privatskoler, der have Hel til at afholde Afgangseksamen til Universilelet eller almindelig Forberedelseseksamen", med nogle få ændringer identisk med del forudgående cirkulære. Foruden de tidligere (1871, jf. s. 71) anbefalede regler indføres nu bl a. følgende nye bestemmelser: x udskiftes med ks: Økse, straks (men sexten skal skrives sejsten), gj- og kj- > g-, k- foran e, æ, ø: kende, kær, gøre osv. (i stednavne dog valgfrit), der gives ret indgående regler for særskrivning og sammenskrivning af ordforbindclser, for brugen af æ og efor kort [æ], og der finder en omfattende fordanskning sled i fremmedord: plz > f, clz > k, tlz > t, r/z > r, c[k] > k, m.m. Såvel latinsk som gotisk skrift skal indøves i de lærde skoler og seminarierne, mens almueskolen kan nøjes med latinsk skrift. Derimod korn hverken de små bogstaver eller å-legnet med i reformen, og der skrives ø for såvel lukket som åben ø-lyd, om end det siges i en anmærkning (formentlig af Saaby), der senere udgik, at del kunne være tiltalende at indføre forskellige tegn. De gamle lalbetegnelser fastholdes (halvtredsindstyve osv.), og verbernes flerlalsformer ligeså (dog: vi lo, fløj, drak, løb, stjal, frøs). Hermed havde vi fået vor første ministerielle retskrivning, og der har ikke senere været nogen diskussion om minislericls myndighed eller bestemmelsesret på dette område. Det forudsattes i bekendt-

,,,,---.,: -:':':.>, \

§ 81 B

MINDHE RETSKHIVNINGSÆNDRINGEH

73

gørelsen, at en "Relskrivningsbog", udarbejdet af S a ab y, skulle udkomme 1890, men først i 1891 forelå Dansk Retskrivningsordb og, der medtog et meget stort antal (faglige) frem1nedord og som senere i nye udgaver er blevet ajourført i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler, efter Saabys død (1898) redigeret af P. K. Thorsen Lil og med 8. udgave 1919. Selv om således grundreglerne for nydansk retskrivning blev lagt fast 1889, holdt diskussionen ikke op, og efter at Scavenius var blevet afløst af den konservative Goos som kultusminister, forsøgle Recke at påvirke denne til at indføre "den literaire Retskrivning" (jf. ovf.) og en veritabel retskrivningscensur. Anslaget, vel kun tænkeligt i provisorieårene, førte dog ikke til noget resultat, men en ministeriel kommission nedsattes (okt. 1891), og efter at man havde afæsket skolens folk en udtalelse om deres erfaringer, udsend les en ny bekendtgørelse (27 /2 1892}, som på flere punkter var reaktionær og ophævede enkelte af de tidligere indførte regler. I fordelingen af e og æ for kort [æ] ændredes bægge, næm, fornæmme > begge, nem, fornemme og sejsten > seksten, ligesom man anbefalede e i Bjerg, Jern, Elm, Esp, Fjeld, Hjelm ofl., j i KjøbenJiavn og J{jøge, og igen indførte d i Gidsel, Kreds, Kryds, Tidsel, Tudse. Åben og lukket ø-lyd skrives o (anmærkningen udgik, jf. ovf.}, og det bebudes, at der yderligere kan blive tale om at bringe det derhen "at der kan paabydes Skolen en Retskrivning, som er anerkendt i Litteraturen". Noget sådant fandt dog ikke sted, tværtimod gik man ved den næste ændring atter mere radikalt frem, idel man ved bekendtgørelse af 15/12 1900 ophævede påbudet om verbernes flertalsformer. Et samtidigt påbud om flertalsbøjning af participiet efter være og blive (Fuglene er fløjne) blev atter ophævet i bekendtgørelse af 25/2 1902. I den følgende tid var der nogenlunde stille om retskrivningen, men med mellemrum fremkom dog diskussioner, der i almindelighed nu blot drejede sig om de store og små bogstaver i substantiverne, således omkring 1911-12 med indlæg af Henrik Bertelsen, Byskov, Holger Pedersen mfl., omkring 1916, da der stiftedes en "Dansk Retskrivningsforening" (konstitueret 1918) med et radikalt program, men med kortvarig levetid (man sigtede mod "at gøre Retskrivningen til et lydtro Billede af det danske Rigssprog i dels bedste Udtale", foreslog en "udtaleskrift" med særlige lydlegn, m.m.), og igen 1920-23. Forinden var der imidlertid sket ændringer i ministeriets stilling til relskrivningssagen. Ved udgivelsen af retskrivningsordbogen havde P. K. Thorsen vel i det hele og store fulgt reglerne, der skulle være fuldt iagttagne ved 3. ud-

/

74

HETSKHIVNINGSDISKUSSION

§ 81 B

gave (1896), men Alun, Annis > Anis, jydsk > jysk, Spjeld > Spjæld, vadske > vaske ofl.). I rn 1'1 gjorde ministeriet sin godkendelse af fremtidige udgaver afhm11gig af, al de gældende retskrivningsregler blev optaget deri og at der ikke imod disse blev foretaget ændringer i skrivemåden uden ministeriets samtykke. Hl18 udkom da 7. udgave af retskrivningsordbogen med en af II en ri k B er le l sen udarbejdet og af ministeriet godkendt Retskrivning s vej l cd ni n g (8.u bjerg, Jern cl. .!ærn > jern, jy(d)sk > jysk, Medaille cl. Medalje> medalje, neppe cl. næppe > næppe, Sauce cl. Sovs > sovs, sejy cl. sej> sej, tidt cl. fil> fil, tHtdske cl. vaske> vaske, olgn.; kun ganske få danske ord er :undre I: ,·en, 9el > en, et cl. en, et, giftig ( = givende) > uivtig, Jzemme > fw:mnw, !ens > læns, Stif- > sted-, slæmme ( = standse) > stemme, Væder> Pwdder, Væclske > væske, værpe > verpe, og enkclle andre). D [a'cljø] adjø, [bil'jæt] > [bi'læt] billet, [f e!f] > [f æ!f] chef, [f eni'a!l] > [ueni'a!l] genial, [bry'mcda] > [bm'næde] brunette, [ldmy-na] > [ka'mil'lw] kommune, [ram'arsu] > [ro!marsu] romersk, [ar'Jæsdar] > [Dr'kæsdar] orkester, [præ'ri!] > ['præ!ria] prærie. - Om detaljer må i øvrigt henvises Lil Aage Hansen: Udtalen i moderne dansk. 1956. Med retskrivningen fastlagt i de ministerielt autoriserede retskrivningsordbøger er der kun i ganske enkelte tilfælde sket ændringer i ordenes grundformer. Iløfd ændres (1918) til Høfde, Testament fortrænges {1955) af testamente, nordost og sydost (sømandssprog) af nordøst og sydøst; jf. fortegnelsen i 7. udg. af Saaby (1918) over ændringer i forhold til 3. udgave (1896). Formen velværen, der endnu anføres som sideform i Svend Grundt vigs Dansk Haandordbog {1880), afløses hos Saaby af den allerede omkr. 1800 optrædende form velvære. Om nydannelse af enlalsformer se s. 24,1. 3. Bøjning. Selv om ordenes bøjning i almindelighed ikke frembød ortografiske problemer, havde dog allerede Grundtvig i Dansk rctskrivningsordbog (1870) anført genus ved substantiver og i visse tilfælde (navnlig ved dobbeltformer) anført flertalsendelsen, og efler ministerielt ønske indførte Saaby i Dansk Iletskrivningsordbog 1891 også genusbestemmelse og bøjning og dermed en officiel norm, der kan følges gennem de senere retskrivningsordbøger. Denne fæstnede norm har selvfølgelig virket konserverende, skønt den i mange tilfælde målte hvile på de enkelte ordbogsredaklørers skøn. At delte skøn over for ord, som yderst sjælden bruges i flertal (eller med genusbestemmelse, jf. ndf.), har været vaklende, er der flere eksempler på. Ordet hyld har hos

§ 82

RIGSI\IÅLET -

BØJNING

87

Grundtvig pl. Jzylcle, hos Saaby 1 og Saaby 2 ligeså Hylde (med tilføjelse: oftere Ilylclebuske, -træer), i Saaby 1 ændres pl. til J-lylcle( r ), der bevares til Saaby 8, men hos Glahder ændres til pl. Ilylde eller Hyld, der gentages i RO. Vaklen mellem pl. -e og -er angives endnu i personbetegnelser på -ing (især vel nok i højtideligt sprog og ved bogsprogsord), således ved Jzeclning, høvding, myndling, pebling og yndling, medens andre har fundet fast leje ved pl. på -e: flygtning, lærling, olding, slægtning og yngling. Tidligere vaklen i ord som gift, hveps og trup samt i Jzelgen er opgivet for pl. på henh. -e og -er. Neutrumsordene knæ og krus har nu uforandret flertalsform, skilt har skilte og lagen lagener som flertal. I nogle tilfælde er indtrådt betydningsdifferentiering, fx. bud: bud, men om person bude, lyd: lyde, men i betydningen sproglyd lyd. Neutrale nydannelser bevarer sg-formen uændret: gruk. Ved fremmedord gælder det fortsat (III. 203), at de i den første tid efter indlånet fortrinsvis bevarer den fremmede flertalsform, og for nogle ord fastholdes den, især i fagligt sprog og handelssprog: fabrikat: fabrikata, kvantum: kvanta, kolli (egl. pl. af ældre kollo): kolli, tempo: tempi; fond kan have pluralis fonder, fonde, fonds eller fond. Ved det voksende antal lån fra fransk og engelsk, der næsten kun kender pl. på -s, er et flertalsmærke på -s ved at blive produktivt i dansk inden for handels- og butikssproget. Forudsætningerne er 1. indlån af et stort antal flertalsformer (jf. III. 2°'1}, samlingsnavne og kollektiver: drops, pickles, props, navne på beklædningsgenstande som jeans, pumps, pyjamas, shorts, slacks, slippers ofl. (slips er nu sg.), 2. indlån af ord der betegner specielle fremmede forhold, og som derfor bevarer deres fremmede pl. på -s: cowboys, gangsters, picnics ofl., og endelig 3. låneord, som specielt i handels- og bulikssprogel synes at fastholde pl. på -s, engelske som capes, combinations, fotos, jumpers, pencils, pullovers, sweaters, ulsters osv., og franske som champignons, festongs, fh1tes, }elons, souvenfrs, trikots osv. Herudfra er da i nogle ord nydannet pl. på -s: albums (eller albummer), blinkers, smutters (sko uden hælkappe), viklers, og videre kan i butikssprog høres kameras, krysantemums, persianers, slåbroks, styks ofl. - Generelt er ellers reglen den, at alle fremmedord med dansk flertalsbøjning får endelsen -(e)r. Kun fremmedord på -er får -e (speaker, tender osv.). Betegnelser på måleenheder kan bevare singularisformen uændret (meter, ton olgn.). I gen it i v er del nu (1955) tilladt ved ord på -s ortografisk at anvende apostrof: Jms' eller Jzuses. Genus. Med retskrivningsordbøgerne fæstnedes også genus, og stør-

88

HIGSMALET -

BØ.JNING

§ 82

re forandringer i det centrale og ældre sprogstof forekommer ikke. Skif'lc fra fk. til neutrum er i ordbøgerne registreret for flor og hæs samt (tidligere vaklende) mimet, mylder, mol, plare, tornyster. Tidligere vaklende, men nu fk.: blyant, lmmor, nåd, petroleum, slags, spag. Vaklende genus findes stadig ved ord som alvor, blund, brug (og misbrug), gavn, yi ratur om dialekten (ordbøger, grammatikker osv.).

1. Skåne må I ene (jf. II. ,HJ). Til de østdanske dialekter kan, med klusilsvækkelsen som et hovedkriterium, henregnes hallandsk, skånsk og målet i Lister herred i l3lekinge (I. 229). Af disse skal her kun omtales målene i Skåne. Forsvenskningen siden 1658 (II. 294 f.) har sat sine lydelige spor, først og fremmest i byerne, hvor der vel nu kun i Trelleborg kan høres dialekt. Men også på landet er dialekterne vigende, stedvis bl. a. også på grund af befolkningslilbagcgang. Inddelingen af målene er lidt forskellig hos de forskellige forskere. Efter vVigforss må man, med udviklingen (klusilsvækkelsen) af opr. -k som væsentligste kriterium (jf. kort i I. 232) inddele i nord- og sydskånsk, med en grænse omfaltcnde cl nogenlunde sammenfaldende knippe af isofoner fra vestkysten (Lundåkrabukten) mellem Lund og Landskrona til østkysten (Maglehem ved llanobukten) mellem Alba og Gårds herreder. Nord for denne linie er -le efter fortungevokal blevel [-g], syd derfor [-q~J : [ri·g] : [ri· ai (eller åi), syd: > e; ~. nord: -k > -g, syd: -k efter fortungevokal > -cJ;; 3. nord: ii > au (eller åu), syd:> d; ·i. nord: -ia (i ja-verber)> -ja, syd:> -a eller (i sydvest) > -e; 5. mod sydvest (i e-målet) tryksvagt -a > -e; 6. mod nord og øst er præs.pluralis-bøjning bevaret.

Uara, Oxie, Skytts, Vemmenhog og Ljunils hrdr. og sydøstskånsk (det sydl. Fårs, Albo, Herrestad, Ingelstad og Jarrestad hrdr.). Inden for

§ 83 B

SKANEMALENE

103

disse kan opdelingen igen fortsættes. - Af dialektforfattere kan nævnes fra nordskånsk område: Arvid Pctterson (f. 1890; Goingemål), Daniel Rydsjo (1886-1953; Onsjo hrd.) og Nils Ludvig Olsson (f. 1893; Frosta hrd.), og fra sydskånsk område Elly Hallgren (f. 1909; Ingelstads hrd.),

Det nordøstskånske dialektområde. Efter Gosla Sjostedt. Arkiv for nordisk filologi. LIX. 1944. 75. Områderne 1 og 2 er Goingemålets kærneområde.

Birgit Lindstrom (f. 1917; Jårrestads hrd.), Olof Rasmusson (f. 1888; Bara hrd.) og Henrik Wraner (1853-1908; Jarrestad lud.). Tekster: Skånskt bygdcmål. Utg. av Gillis Lech och Ingemar Ingers. 1930. Jf. Ingemar Ingers: Litteraturen på skånskt bygdemål (Skånes Hembygdsforbunds årsbok. 1932).

1°'1

SKANEIIIALENE

~ 83 B

For sldnsk som helhed gælder følgende forhold, idel kun mere væsenllige karakteristika medtages og en grov lydbetegnelse anvendes. I. SLfHl m:rngler. Målene har tonale ordaccenter, accent l-ordene med fald1!1ule lone, accent 2-ordene med stigende tone på første, trykstærke staV -e: gade, kage, piwe, pibe, flimten, lwllede over for alm. skånsk gada, kaga, piba/ piva, flimicm, kalla, og udviklingen k > j efter fortungevokal: lii-j, leg, ro·j, røg, og af ja-verbernes -ia > -e: slille, sælge, hylle, hylle, over for alm. skånsk siilja, Izolja. Her bevares også præt. på -ede ion-verber: Iwllede, spillede osv.

§ 83 B

SKÅNEMALENE -

BORNHOLMSK

Fra skånsk er adskillige særdrag optaget i den sydsvenske rigsmålsform. Det gælder såvel på det lydlige og morfologiske område som for ordforrådels vedkommende, fx.: bagtunge-r; genusforskelle: ett tvdl, ell borr; gloser som mi.illa (over for sv. lwarn), mullare (: mjul11are), nabo (: yrmme), spislwmnwre (: skafferi), hylle (: fWder), iilli11g (: cm)zmge) ofl. Jf. Gosla Bergman: Sydliga provinsialismer i det bildade svenska talspråket. Arkiv. LVI. (HH2). 125 ff.; Alf Lombard: Sydsvenska och uppsvcnska. Arkiv. LX (19,15). 1 ff.; Ingemar Ingers: Sytlsvenskt riksspråk. 1950. (Skr. ulg. av Niimndcn fiir svensk språkvård. 7). Litt.: Ernst Wigforss: Sodra Ilallands folkmål. 1913-18; Elias Wessen: Våra folkmål. 5. uppl. Hl58; Folke Hoikjer og Børge Hasmussen: Skånsk. Tillæg til .Johs. Brøndum-Nielsen: Dialekter og Dialektforskning. 1932 (med henvisninger til ældre litteratur; jf. l\Iarius Kristensen i Da. Folkemaal. VI. 137 ff); Ingemar Ingers: Sldnes folkmål. En bok om Skåne. 193G. I. 134-148; sa.: Studier over det sydviistskånska dialektområdet. 1939; Hugo Areskog: Studier over sydostskånska folkmål. I. 1957; Gosta Sjostedt: Det nordostskånska dialektområdet. Arkiv. LIX. 1914. 73-9G; sa.: Folkmålet i nordostra Skåne. Viistra Goinge IIembygdsforenings skriftserie. III. 1955; .T. Svensson oeh V. Ivarsson: Folkminnen och folklivsskildringar från Glimåkra socken i nordostra Skfme. Ulg. med språklig och saklig kommentar av Gosta Sjostedt. 1949; Ingemar Ingers: Folkmålet på Si.){lcrsliitt. I3oken om Maglarp. 1951. 229-243; sa.: Folkmålet i I3jåre hiirad. I3jiirebygden. 195G; sa.: Garnmalt Trellehorgsmål. Foreningen Det gamla Trelleborg. Arsskrifl. HJG1; sa.: Folkmålet på Hven. HJG1. - Bertil l\falmberg: Sydsvensk ordaccent. Lunds Universitets årsskrift. 1953. 3 ff.; Kerstin Hadding-Koch: Acoustieo-Phonetic Studies in the Intonation of Southern Swedish. 19G1. G2 ff.; Natan Lindqvist: Sydvåst-Sverige i språkgeografisk belysning. 1-2. 11H7. - Sven I3enson: Siidschwedischer Sprachatlas. I. HJG5.

2. Bor uh o 1ms k sU\r skånsken nær, især sydøstskånsk, og udgør cl nogenlunde ensartet mål over hele øen, om end små forskelle (fx. mellem nord og syd) forekommer. - Af dialcktforfatlere kan nævnes .J. C. S. Espersen (1812-59), J. P. Møller (1818-93), Peter Dam (1855-1918), Karl M. Kofod (18G3-H)41), Alfred Jensen (1879-1947), K. IT. Kofoed (1879-1951), OLLo J. Lund (1885-1948), J. P. Kuhre (1886-1941), Elna Schiine (1883-19 11), II. A. lljorlh, .Jørgen Vibe, Stub-Jørgensen, J. Rohmann ofl. Tekster og antologier: Digte af Espersen og J. P. Møller i fonetisk transskription i Esperscns ordbog. 150-1G9; Folkesange og Viser i bornholmsk Mundart, ved K. A. Pelcrscn; Borrinjholmska Sansager, samlede af J. P. Kuhrc. 1938; Garnmalt å Nyt. I-X. Red. af Elna Schone. 1929-39. Jf. Chr. Slub-Jørgensen: Bornholmsk Diglning. Bornholmernes Land. II. HM4. 9-22. 1

/

lOG

IlOHNIIOLl\ISK

§ 83 Il

I. SLød mangler, og der findes ikke tonale ordaccenler med ordtype:idskillende funktion, men derimod en udpræget melodisk sætningsrylme. I hornholmsk er ligesom i skånsk enhver trykslærlc stavelse altid lang (lang vokal + kort konsonant eller kort vokal + lang konsonant eller ko11so11anfgrnppe). Karakteristisk i artikulatorisk henseende er den hfije f.1111gerygslilling (.if. ndf.). - II. Geminaterne bb, dd, gg er bevaret som si.cm le lyd, dog kan [d·] veksle med [o·] og gg er efter fortungevokal hlcvel [r!iJ : [ næfJ' J nrcb, [rjjæd·a] eller [(Jjælhz] gedde, [varra] vugge, [æcJjJ mg. De lange vokaler med nndlagelse af {i er bevaret: [le·r] ler, [bi·] bi, [Ti·v] liv, [ko·] ko, [go·s] gods, [dzl') du, [bnnwr] brun, [my·ra] myre, [/ii·rn] føre. I lo- eller flerstavelsesord er den tryksvage stavelses -r, bevaret: lwppa, fryza. Målet har bevaret 3 køn, (mask.:) [a-rmi?J] armen, (fem.:) [bro·c>n] broen, (neutr.:) [Jm·wiJ] huset; tilsvarende har adjektiver i ubestemt form bevaret genuskongruens: i mask. endelsen -c>r: [e?J go·or, gam·ajc>r mcm] en god, gammel mand, [en go·, ganrc>l kån-a] en god, gammel kone, [et gåt, gcml'(llt lul'z] et godt, gammelt hus, og afledninger på æmda. -ighær, -llghær har endelserne -iar, -zwr : [mo·iJiar, gjærzwr] modig, gerrig. - 1. pers. pron. har formen [j

Litt.: Johs. Brøndum-Nielsen: Dialekter og Dialektforskning. 1927 (med henvisning til ældre litt.). - Espersen: Bornholmsk Ordbog. 1908. - Bornholmsk Ordbog, udgivet af Lærere. 1873. P. K. Thorsen: Substantivet og adjektivet i den bornholmske dialekt. (1884). Udsigt over philol.-hist. Samfunds Virksomhed. II. G9-72 (Afhandl. og Breve. II. 95-99). - P. Møller: Det bornholmske Sprog. 1918. - Aage Rohmann: Det bornholmske Sprog. (Bornholmske Samlinger. XIX. 1928. 153--lGG). - H. A. Koefoed~ Sproget - Bornholmsk. (Bornholmernes Land. Il. 1944. 2G7 ff.). - Poul Andersen: Orientering i dansk Dialektologi. 1954. 4 (med litteraturhenvisninger). - Børge Andersen: Rønnemålet. 1959.

3. Sjællandsk (jf. II. 49). Så vigende og stærkt nivellerede de enkelte stedsmål end kan være, viser området endnu tydeligt spor af en ældre inddeling, hvis områder imidlertid ikke mere kan fast afgrænses. Groft kan der i området endnu sondres mellem nor cl s j æ 11 ands k, vests j æll an elsk og syds j æll ands k, hvortil kommer øres undsmål ene, københavnsk, sejrøsk og dialekten på mindre øer (som Agersø og Omø). Nords j æ 11 ands k, omfattende Frederiksborg og {dele af) Københavns amter, er bl.a. karakteriseret ved overgangen u > ø (undtagen foran -nd og -ng), fx. [køl] kul, [gøl'a] gulv, [krøm'] krum, [døsk] dusk, osv. (jf. stednavneendelsen -rød), en udvikling som nok har haft videre udbredelse forhen; det nordligste område har ø > å foran r (ligesom i bornholmsk og til dels også skånsk) og ø > o foran l: [smår] smør, [mdrlc] mørk, [mola] mølle, [ol] øl. Vestsjællandsk er særmærket ved at opr. ker svundet efter a: [a·] age, [Jea·] kage, og gammelt u er normalt bevaret (vest for en linie fra Skelskør over Sorø til Bramsnæs vig; i syd dog som y), medens området mod øst har [aw], [Jcaw] og u i de fleste tilfælde er blevet o(-)w: [dow'] du, [fow'l] fugl, [mow'ar] mur. Sydsjællandsk er først og fremmest karakteriseret

(.

l OH

S.JÆLLANDSK

§ 83 B

ved (I igesom Agersø og Omø) at mangle stød. Grænsen, der er vigende, gi'tr 1111 fra Dybsø fjord syd for Næstved til Præstø fjord nord for Præstø, 111e11 lrnr antagelig forhen gåel nordligere og måske omfattet hele amtet (der lidligere også havde udviklingen vr- > fr- i forlyd og -rn- > -r-, nu

Vigligcre sjællandske dialeklgrænser. Skraveret område nordsjmlla1Hlsk. (På grundlag af Kort over de danske folkemål og K. B. Jensen i Danske Polkemaal. I. 33 ff.). 1. nordvest: [ud'] ud, sydøst: [yd']; 2. vest: [u·a], øst: [owa]; 3. vest: [h11:s] hus, ost: [how's, hyw's]; ,t. syd: stød mangler.

kun kendl fra Møn), med nordgrænse ved Lellinge å (Køge å) og vestgrænse fra Karrehæk fjord til Bjæverskov (et område med udviklingen -ng- > -w- og -j- med nasalering af vokal bevaret: [Lqw(' )] tang, [pq;'ja] penge). Øresunds målene omfaller dialekten i fiskerbyerne langs Øresund samt Dragør og St. Magleby på Amager og minder ordmelodisk om bornholmsk (med højere tone på tryksvag efterstavelse); Amager og fiskerbyerne Hornbæk og Åls gårde mangler endvidere stød. S c j r øm ålet viser på flere punkter tilknytning til målet på Sydsamsø og i østjysk (fx. diftongering af i og y: [bei'] bi, [s1,ei'n] svin, [fei'l] fil, [bøy']

§ 83 Il

SJÆLLANDSK

109

by, [brøy'n] bryn). Om københavnsk se ndf. - Nogen større litteratur på sjællandsk foreligger ikke, af lydskrevne tekster kun småstykker. Forsøg på gengivelse af dialekten findes fx. i Kulsvierbogen. Skildringer paa nordsjællandsk Folkemaal. Udg. af Anders Uhrskov (1933), i replikker hos forfallere som Erik Døgh, (1822-1899), Anton Nielsen (1827-1897) (Fra Landet. I-III. 18Gl-63), Zakarias Nielsen (18441922), Gravlund og Ejvind Kjær mfl., ligesom ord og udtryk bringes i hjemstavnsskildringer og kulturhistoriske arbejder. Humoristiske fortællinger på dialekt er udgivet af Maglekilde Petersen (1843-1908) og Larsen-Græsted (1874-HH2), og Thorkild Gravlund (1879-1939) i Reersø og redaktør J. A. Hansen, Roskilde (1878-1939) forsøgle med en avis på sjællandsk (,,Sjællænderen". 193'1-35), ligesom de i fællesskab udsendte nogle "Samtåler poe Sjællandsk" (1934). - I. Sjællandsk har med de ovenfor nævnte undtagelser (Sydsjælland, Amager og nordlige fiskerlejer) udviklet stød, i visse ordtyper (især i Midtsjælland) endda stød på opr. kort vokal, fx. i ord som [ma!rken, væ!rket, ka!tten, so!kJcen] i ord som (for) mang'e, (den) samm'e, og i 2. sammensætningsled i typer som [bindeho!se, kaffeko!pper] og i småord som du, nu, vi er opr. længde bevaret med udviklet stød: [du!, nu!, vi!]. Tryk.svagt -c> er i almindelighed bevaret (I. 226), i vestsjællandsk dog oftest tabt. - II. Arkaismer. Urnordisk a-omlyd kendes ikke (I. 26): [ru!] rug, [fu!l] fugl, [bui}] bud. De gamle lange vokaler z, 11, og y er normalt bevaret. I stor udstrækning er nasaleret vokal (foran svundet nasal) bevaret i Sydsjælland, fx. sydsjællandsk [fq·an] Fanden, Slevnsdialekt: [st~j'ar] stænger. Tungespids-r kan i forlyd endnu høres hos den ældste generation, men 3-køns-systemet (fx. østsjællandsk [i11 lw!l]: [ka!liJZ], [an peja] : [pejan], [al) læs] : [læsao]) er nu de fleste steder i opløsning. - III. Novationer. De lange vokaler a, e, o er diftongeret: [gu!as] g:°ls, [lzi!al] hel, [hy·ora] høre (jf. I. 263); 11 > y foran opr. t: [yo'] ud, [lmyoa] knude (undtagen i Norclveslsjælland); spiranten q fincles ikke i systemet; forlyclspalataliseringen af k og g foran fortungevokal (jf. I. 252, II. 192) er nu vistnok helt forsvundet; klusilsvækkelsen er videreført således (jf. I. 230 ff.): p > w: [sgiw] skib, t > o: [mav] macl, og k > w efter bagtungevokal: [kldw'] klog, og> j ef'Ler fortungevokal: [boj'] bøg, dog således at der normalt er borlfalcl efter i og y: [ri!] rig, [sdqJ!] stryg, og i vest- og sydsjællandsk tillige efter a og u: [ba·] bage, [zl'o] uge. Forbindelsen -ind- er i flere orcl > -erz-: [e11'] ind, [Jwz'] kind, [sgef] skind; jf. tidligere vaklen i stednavne som Viskinge: Viskinde. - Exx. på særlige ordformer og ordbelydninger: [dm!] drøj, [flire>] flyve (II. 49,352); [slmvdra]

/

110

KØBENHAVNSK

§ 83 B

(vcslsjæll. [slajdrD]), slagter; kvindenavne på -ina > -nD: /{arne, Marne; kvinde i hclydningcn "kone"; korn, byg; sæd, korn; hane (over for jyskfynsk kok); slænge (fynsk-sønderjysk slyde, nørrejysk lacl); ved nøjere di:tlcklgcografiskc undersøgelser vil del formentlig vise sig, at adskillige rigsmiilsord har basis i sjællandsk over for andre, vestdanske synonymer. Lill.: .r. .Junge: Den nordsjællandske Landalmues Karakter, Skikke, l\1eningel' og Sp1·og. 17U8 (med ordliste s. 371-,114). - J. K. Kryger: Bidrag til nordsjællandsk Lyd- og Bøjningslære. nJandinger. I. (1881-87). 347-397 (jf. DF. IX. 87 ff'.). - P. K. Thorsen: Sprogarten på Sejerø. 189:1. - S. P. Nielsen: Sproget i T{1geby. Dania. IX. (1D02). 25--51. - Knud B. Jensen: Sjællandske Dialektforskelle. DF. I. (Hl27). 33-41. - N. P. Nielsen: Østsjællands Folkemaal og Folkesind. Det 1(). da. Iljemslavnsstævne. Hl32. 83-9°1. - L. P. Poulsen: Sydvestsjællandsk Dialekt omkr. 1880. Aarb. Sorø Amt. XXIII. (1935). 8-28. - Kaj Bom: Nordsjællandsk for hundrede Ar siden. DF. XIV. (19°15). 59--80. - Poul Andersen: [Stevnsdialekten] i Anna Pedersen: Fra bondestue og stegers. 19°1:1. 123-152.

4. Køb c n havns k. Af den egentlige købcnha vnske dialekt hos middelstanden i ældre tid (III. 218) er der nu kun svage spor at finde, væsentlig i lag hvor sprogpleje er cl ukendt begreb, men endnu i slutningen af forrige århundrede var visse dialektale drag hørlige hos indfødte, selv i akademiske kredse, ligesom man kunne skelne mellem de indre kvarterers sprog (Grønnegade, Adelgade, Nyboder, Christianshavn osv.). Gengivelse af målet findes (i replikker) hos forfattere som Erik Bøgh, Fritz Jiirgenscn, Hostrup, Adolf Hccke, Karl Larsen, Chrislian Gjerløv ofl. - V ok a I is m c. Tydeligt høres endnu (ligesom i Dragør) den æagtige a-lyd (af opr. ii) i åben stavelse, attesteret fra Kamma Hahbek, der sagde Esbern Snære, over Fritz Jiirgenscn (,,Gud! Gaveline! hørte Du hvad han scclz ?") til nutiden (slagterskilt: Prima Oxehæler), fx. i ord som Dæg mær, dæmer, f ær, fader, gæde, hæde, havde, fæle; hos yngre også kort i ord som bænæner, bananer, spænd, spand, vænd, vand, kæn, kan, skæl, skal, kætten, kallcn, mfl. Modsat findes dcpalatalisering af æ > a efter r: [arast] arrest, [få'raclne,z] forretning, [trad] træt, (Fritz Ji.irgensen:) Ralwirket, rækværk.cl. Den udvikling af ældre [æi) og [oi] > [ai] og [ai], som nu er gennemført i rm. (s. 84) har formentlig basis netop i delte københavnske mål, fx. [aj'] cg, [baj'] bøg, osv., jf. (Poul Møller) Smørialis's Digtervandringer (1823): l3egaistring, Naaleoie, Vai. Det lange æ er ofte blevet lukket, fx. [he!r D de!r] her og der, [ke-!Dn] kælen, [sle!v] slæb, [se·vD] sæbe; Julie Sødring (1823-94; som madam Smidt): leI't, lærd, vere og vere, værre og værre. - Konsonantisme: I forlyd findes udbredt begyndende affrikcring af t > ts i ord som Tivoli

§ 83 B

KØBENHAVNSK -

SYDØMAL

111

[tsivoli], lyve [tsy·vo]; udviklingen skj- > sj- i ord som skjorte, skørt, endnu hørligt i århundredels begyndelse, er formentlig nu ophævet. I enklise af småord med forlyds d- er der (vel nok især i vulgærsproget) udviklet et snurret tungespids -r-, fx. [kåm ska-ro se;] kom, skal du se; Fritz Jiirgensen: Verre mz see du kan holde Kieft; herfra mul. interjektionen nåra, novra, navra (< nå da) og avra (< av da). - Klusilsvækkelsen: p > v: [pi·vo] pibe, [re?v] reb, [swvomau] søbemad; t > å og videre til j i ord som [gæ·jo] gade, hører vel nu vulgærsproget til; k er efter lang, nær vokal svundet: [li·] lige, [sdrrr] stryge, efter fortungevokal ellers indgået diftongisk forbindelse: [daj] dig, [sga"ja] skøge, [azula·jon] overlægen, efter bagtungevokal> w eller svundet, som fx. i [Jm·.t] kager. - Ved -o i infortisstavelse er der tilbøjelighed til følgende .t-arlikulation, hvad der måske har bevirket (skrift) former som frygterlig, Jzender [lzizw.t], hende; tilsvarende kan også findes efter a: [da·.tjlit], dejligt, jf. Holbergs Mardamer (III. 55). Af særformer (nu snarest vulgært) kan nævnes [ be(? )] blev (udviklet i tryksvag stilling) ; [dro·no] drukne (III. 183); [/hw] figen; [fro!s] frøs; [go·ro] gjorde, [go!rt] gjort; [hzz·so] huske, [info] ikke (professor Ussing, i' 1905), enklitisk -nto eller -to (professor Vald. Schmidt, i' 1925: jimto, jo ikke; professor Ussing: juto); [Jqmn] køkken (Julie Sødring som madam Smidt: kykkenet); [naty!rli] naturlig; [vos] os, pron.; [skoå'] skød, præt. (111. 230); [sla(s)] slå(s). Perf. part. af stærke verber ender på -n: kommen, /miden, våren, været. Litt.: A. L(arsen): Det danske Talesprog. Derl. Tid. 25/7 187,l; P. K. Thorsen: Københavnsk Dialekt tillige med noget om københavnske Gadenavne. Afhandl. og Breve. II. (1929). 136-156; F. Ohrt: Københavns Folkemål. Nationaltidende. Aft. 30/1 1930; Børge Hasmussen: Lidt om gammelkøbenhavnsk. DF. X. 113-119. Jf. DF. XIV. 77.

5. Syd øm ålene omfatter mønsk, falstersk og lollandsk samt dialekterne på de mindre øer (Femø, Fejø og Askø ved Lolland, Bogø og Nyord ved Møn). Ud over lydskrevne småstykker findes kun enkelte større tekster med en grov dialektgengivelse (jf. ndf.). Fælles for hele området: I. Stød mangler og der findes ikke musikalsk accent (I. 242 f); tryksvagt -o er i alm. bevaret. - Il. a-omlyd kendes ikke; de lange vokaler i, zz, fJ er bevaret som i sjællandsk, idet dog loll.falstersk har y > øj i nogle ord: [bøj] by, [nøj] ny, [frøjse] fryse; de Lre køn er bevaret. - III. I forlyd er kj- og tj- faldet sammen med k foran fortungevokal, på Møn og Lolland (ligesom på Langeland) i [k-], på Falster i en fremskudt palatal spirant [c-], fx. [Jcq;·] kende, [kæ1w] (falstersk [cæno]), tjene, [kyT] (mønsk

/

112

MØNSK -

FALSTEttSK

§ 83 B

[ k!fwr l, falstersk [C!J'r]), lyr, men nu er dog de fleste ord med opr. tjhlcvd restituerede: [tw.i] tøjr, [tyg] tyk; tilsvarende er i lollandsk skjog slj- > [sj-J i nogle ord: [sjozv.ulo] skjorte, [sjuwl] sljøvl, gadekær; gjog u l'ornn fortungevokal > [j-]: [ji] give, [jurD] gøre, [jowro] gjorde. Opr. -1111 og -ml er svundet med nasalering af foregående vokal: [prJ-] p:111dc, [k1rJ k1111nc, [lul"] lu\nd; om klusilsvækkelsen ndf. under de enludle dialckler. - Som negation optræder formerne ikke, ilte (øst- og 111elle1tm1m1sk), inle (vcslrnønsk) og enne (falstersk og øst- og midtloll:mdsk), af hvilke de lre sidstnævnte alm. forekommer reduceret i enklise ef'ler pronominer, verber og adverbier: [doda, duna] du ikke, [lrncb, kww] kan ikke, osv.

Lill.: Marius Kristensen: Sydøernes folkemål. Det fjerde da. Hjemstavnskursus. 1\l27. 117-HD. - Chr. Lisse: Enklitisk nægtelse i sydomålene. Da. Folkernaal. XVIII. (19G1). 1-13. - Sa.: Nogle østdanske træk i de danske sydømål. Sydsvenska orlnamnsslillskapels firshok. 1DG5. 87-100.

G. lVI ønsk. Allerede Pnludan ( 182,1) skelnede mellem øst- og vestmønsk, og P. K. Thorsen (1885) skelnede mellem tre dialekter: østmøns k, mellemmønsk (StegeogDamsholtesogne) og vestmønsk (Fanefjord sogn), sidslnævnle med tilnærmelse I il falstersk. Digte plt vestmønsk (med grov betegnelse): L. M. Larsen: Mønsk l\læle (1950). - Imperativ har bevaret talbøjning med pluralis p:°t -r. - I forlyd er -ur- > [/r-]: [fri·o] vride, [fræwl] vrævl. Opr. -yrr > [-æ-r]: [dan·] dor, [tæ-r] tor. Klusilsva:!kkelsen: /I> w cfler kort vokal og> v efter lang vokal: [syew] skib, [gcrvD] gabe; t > iJ i mellemmønsk, mod øst og vest tabl (disse dialekter har ikke spiranten): [ma] mad, [vi] hvid; ker svunclel cfler a i vestmønsk, i øvrigt> vlw efter bagtungevokal og> j (eller helt svundet, navnlig i indlyd) efter fortungevokal, fx. [taw] tag, [la·vD] lage, [ruj] røg, [sdæ·a] Stege, [sy] syg; spiranten q kendes sltledes ikke. -rn > -r: [baTJ barn, [Jun] horn. Litt.: Johan Paludan: Beskrivelse over Møen. II. (182,t). 25G-2G5. - P. IC. Thorsen: Bemærkninger om dialekten på !\løn (1885). Udsigt over det philol.-hisl. Samfunds Virksomhed. II. 7D-85 (Afhandl. og Breve. II. (1D2D). 100-100).

7. Fals lers k om faller nord fa Is lers k og syd fa Isters k med grænsen gående fra vest mellem Nykøbing og Hasselo over Idestrup til ostkysten (jf. den hollandske indvandring til Bøtø og Hasselø i 1500tallet, II. 129, endnu op Lil nutiden sporlig i personnavne som (kvindenavne:) Ayt, Fro, Marc/zen, (mandsnavne:) Adrian, Jan og Tonnes).

§ 83 Il

FALSTEHSK -

LOLLANDSK

113

Sidstnævnte mål fremviser på flere punkter et ældre sprogtrin, idet mange restitutioner er trængt igennem i nordfalstersk. Talrige skildringer på dialekt (nordfalstersk) er givet af Helene Strange (1874-1943), ligesom hun også i sine mange og store hjemstavnsskildringer og hjemstavnsskuespil har benyttet dialekten (i replikker), jf. bibliografi i I Mødrenes Spor (1945). 22 ff. Jf. videre Fr. L. Grundtvig: Livet i Klokkergaarden (1909); Aug. F. Schmidt: Karen Toxværds optegnelser fra Sydfalster (19M). - Opr. -yrr > [æ-r] : [tæ·.t] tør (nu dog kun hos ældste generation) ; være udtales [vå'fo]. I sydfalstersk er Ll bevaret, mens det i nordfalstersk er diftongeret til [øw] : [ u·o] : [ow·o] uge. Sydfalstersk har ligeledes bevaret [a] (af ældre tog th): [fao] fad, [brøu] brød, mens spiranten er svundet (og ukendt i systemet) i nordfalstersk: [fa] fad; også med hensyn til genusforhold slår sydfalstersk (med 3 køn) på et ældre trin end nordfalstersk, hvor 3-kønssystemet nu er i fuld opløsning med en del omgrupperinger resulterende i to køn. I nordfalstersk er opr. k svundet efter bagtungevokal og efter [i] og [y]: [ta] tag, [ri] rig, [sy] syg, [i] eg, i øvrigt> j i diftong: [læj] leg; også opr. [q] er svundet (og spiranten ukendt i systemet): [ø-] øje, [dry] drøj, [re·n] regn, [vo·n] vogn, men her finder nu en restitution til diftong sted blandt de unge. Efter a, ø og o er [w] svundet foran t: [sga·t] skaft, [a·cfon] aften, [lo·t] loft, [to·t] toft, [lydo] løfle, ligesom [w] også i øvrigt i de fleste tilfælde er svundet efter vokal: [hå] hav, [so·] sove, [na·n] navn, [hø-ol] høvl. Litt.: II. Edv. Hass:. Lidt om falstersk landsmål (1889). Kort Udsigt over det philol-hist. Samfunds Virksomhed. II. 179 f. - Chr. Lisse: Nyudviklinger i falstersk. Da. Folkemaal. VI. (1932). 49-54. - Ordlister ved Helene Strange i Lolland-Falsters hist. Samfunds Aarbog. 1930-32.

8. Lollandsk kan deles i tre områder: øs tlo 11 ands k (med tilnærmelse til falstersk, fx. tidligere alm. [tæ·.t] tør, [dæ·.1] dør), midtlollandsk og nordvestlollandsk (Nørre hrd., hvor i de fleste sogne k efter bagtungevokal> w: [kaw] kage, [saws] saks). Ud over enkelte småstykker kan af dialektlitteratur nævnes Kaj Munk: Landlige Interiører i lollandsk llondemaal (1948); jf. (J. Jørgensen:) Lollandsk Landsbyliv (1937). - Verbet være udtales [vå·.t]. Klusilsvækkelsen: p > [w]: [sgiw] skib, [kryw] krybe; ter svundet (u og q er ukendte i systemet): [ma] mad, [gry·] gryde; k efter aer svundet (undtagen mod nordvest, jf. ovf.): [Jea·] kage, [sas] saks, efter øvrige bagtungevokaler> w: [Jdåw] klog, [øw] uge; efter fortungevokal k > [j]: [sclæj] steg, [loj] løg, efter i og y dog svundet: [ri] rig, [sy] syg. - Opr. -ang enten> [ [cpp]: [g [-zp]: [ [i] : [clrq;i] dreng, eller svundet : [pq;·] penge. Præpositionerne på [å], efter [øclar] og nægtelsen [æm>] (mod nordvest [encla]). Specielt lollandske ord: [a·mæl] agemel, vcjslov, [aræi] postyr, ire og jæjre [i·.c], [ji-ra], [jæjra] lag af ris i gærde, [sleibe-na] kalveknæet. Lill.: K. II. Seidelin: Nogle lollandske Provinsialord og Talemaader. For Sanclhed. II. (17!18). 150-17G. - Balthasar Christensen (og Ole Widding): Lollandsk Grammatik (Hadstedmålet). 193G. - J. Jørgensen: Lollandsk Ordbog (Thore!Jyndt!et). l!M3.

9. Fy 11 s k med omliggende ømål. Fynsk omfatter tre dialektområder: syd fy 11 s k med nordgrænsen nord om halvøen Horne, derpå omtrent følgende landevejen fra Fåborg til Nyborg indtil (og syd om) Ellested, derfra nord om Svinninge og Frørup til Storebælt, øs tfy ns k nord for denne linie og øst for en linie fra Heluæsbugten til Odense fjord (med nogen forgrening, især mod nord, se kort), og vestfynsk (undtagen Bågø). - Der findes en ret omfattende litteratur, især digte, på fynsk (jf. Da. Folkemaal. IL (1928). 1-14), bl.a. af K. H. Wilh (1805-65), Mads Hansen (1834-80; sydfynsk), Lars Clausen (1841-93; vestfynsk), Martin Skovbo (pseudonym for Martin Frederiksen, 1853-1942, vestfynsk), Hans P. Lunde (1859-1949, nordfynsk), A. Kristensen (186'1 -1910, vestfynsk), Morten Korch (1876-195'1, øslfynsk), K. L. Kristensen (1886-1944, østfynsk), Jørgen Banke (1877-1953, sydvestfynsk) ofl. Jf. kulturskildringer i Christine Heimer (1858-19,13): Nordfynsk Bondeliv i Mands 1V1inde. I-V. (1910-19), Henrik Ussing: Mellem sydfynske Sunde. (1934), Jens Chrislensen: Træk af nordfynsk Landsbyliv. udg. af Poul Andersen (1958). - I. Accentforholdene pt"t Fyn er indviklede. I sydfynsk mangler stødet, i det øvrige område findes stød, der dog ofte artikuleres svagt, men derudover forekommer også i forskellig ud strækning i de forskellige ordtyper en musikalsk accentforskel mellem 1. en sligende eller højt intoneret accent (der i nogle typer træder i stedet for stød i systemet, især i østfynsk og tilgrænsende sydfynske områder), og 2. en faldende eller lavt intoneret accent, fx. har bleg, god og lzoj accent 1, men vej og møg accent 2, fugl, hund og sul accent l, men lzun og gul accent 2. Endelig findes inden for vestfynsk et nordfynsk område (Lunde og Skam herreder) med stød på kort vokal foran klusil eller likvid + klusil: [lza'da] hatte, [bjæl'gan] bjælken. - Tryksvagt -cJ kan høres (I. 226), men er (især i øst- og sydfynsk) ofte tabt (eventuelt med

§ 83 B

115

FYNSK

erstatningsforlængelse af foregående konsonant). - II. Nasalerede vokaler er bevaret foran n og foran svundet nasal: [Ii [-v] (i Vendsyssel> [ti], i Arhusbygden > [bl): [sgiv] skib; grænsen følger Kongeå og Kolding å (I. 230); -t har forskellig udvikling, i Sydjylland > [-D]: [mau]; grænsen mod sønderjysk er den samme som foregående (se kort, jf. I. 231); k > [-q]: [kå·q] kage, [saqar] sager, [pi·q] pige; grænsen mod sønderjysk, der i udlyd har [x] er den samme som foregående. -1. pers. pronomen hedder [a], grænsen til det sønderjyske [æ] løber lidt sydligere end de foregående grænselinier, nemlig (syd om Mandø) fra Ribe å mod sydøst til Hoptrup-Vilslrup ved Sandvig i Lillebælt. -Andre grænselinier mod syd: vjy. [a'dar] : sjy. [æ'dar] efter, njy. [-yw-]: sjy. [-u-]: [flyw·] flyve, sjy. [fly·]. Litt.: P. K. Thorsen: Nørrejysk lydlærc. 188G. - J\Iarius Kristensen~ Grænser og grænseveje. Fra Hibe Amt. V. (1920). 279-288.

12. 0 s tj y s k. Om artikelgrænsen mellem østjysk og vestjysk, der følger et gammelt færdselshindrende skel (skove, sumpe, langs søer og vandløb, øde strækninger) se I. 138 ff. med kort. Området deler sig i vendsy s se 1s k med Hanherredsmål mod vest som et overgangsområde,

f

120

ØST.JYSK -

VENDSYSSELSK

§ 83 B

himmerlandsk, ommersysselsk, djurlandsmål m.m., og mi [o·] og -u- > [d·J i njy., > [d·J og [a·] i sjy.; 6. njy. [a] jeg, sjy. [æ]; 7. mod nordvest vestjysk genustype, mod sydøst lo køn.

13. V en ds y s se 1s k. Det sydvestligs le onm1de fra Store Vildmose hen til artikelgrænsen, d.v.s. Hanherrederne, er et overgangsomr:'.'tde, hvor de specielt vendsysselske karakteristika efterhånden hører op (se kort s. 121); i øvrigt er sydgrænsen Limfjorden, selv om enkelle fænomener også breder sig ind i Himmerland. Der foreligger en rel omfattende litteratur på målet, bl. a., foruden talrige mindre sprogprøver, af forfattere som 0. L. Grønborg (1815-1880), Chr. J. Il. Lund (f. 1845), S. C. Sorlfeldt (1867-1936), Jens Thise (1868-1955), Kristen Klastrup (1887193G), J. P. Vestergaard (f. 1887), Lars C. Hingsholt (f. 1891), Chr. Krogh (1891-1958), Jf. C. K(litgaard): I3Iade af Vendsyssels Litteratur-Historie. Vendsyssel Venstreblad. 1935. - I. I vendsysselsk forekommer (i noget forskellig udstrækning) efter de nære lange vokaler i stedet for stød et mundlukke (oralisation af stødet), efter il et bagtungelukke, efter

§ 83 B

VENDSYSSELSK

121

/I et palatalt fortungelukke: [kluk] klud, [uk] ud, [lvi/] hvid, [lgJs] lys, [nyJ] ny. Kort vokal er i tostavelsesord foran geminater (og konsonantforbindelser) blevet halvlang: [ter.kJ takke, [d1w.t] dratte, [tæ.p] tæppe. - II. Arkaismer. I forlyd er w- overalt bevaret: [wi] vi, [war] i og

Grænseområdet mellem Vendsyssel og Ty. 1. 1.pcrs.pron.vestjy. [æ]: østjy. [a]; 2. Artikelgrænse: vestjy. [æ mm/]: østjy.

[mmf an]; 3. Vestjy. [hyw'] høj: ostjy. [lww']; 4. Vestjy. [ljø1z'] lyng: østjy. (/01(]; 5. Vesljy. genus~ ostjy. 2 køn; G. Vestjy. (-yrr- >) [-a!r], fx. [da!r] dør (subst.): østjy. [dii! r]; 7. g- foran fortungevokal~ vestjy. [gjæs] gæs: ostvends. [djæs]; 8. -ti vestjy. > [u]: [mau]~ i vends. >-;- :[ma]; 9. g- foran fortungevokal mod vest (jf. nr. 7) > (dj-]: [djæs], mod øst vends. > [j-J: [jæs] gæs; 10.patalaliseret [1J] (< nn, ncl, tn) bevaret i vest: [sbmJ'J spand, > [-j] med foregående nasal vokal i øsl: [sbq!j]; 11. mod vest 2 køn (jf. nr. 5), mod ost i vends. 3 køn.

var, [wgj'] vand, [lvæm] hvem, [kwi:i'] kvinde, [wnij] vride, [wno!] Vrå (rettere [i{o ! ]) . l\ilålcl har mod vest indtil Store Vildmose bevaret de tre køn : [h ! j] en (mask.), [jæn'] en (fem.), [jet] et (neutr.) ; [i gOr] en gård, [an då.kl en dukke, [e lmksl et hus, best. f. raor'i] gården, [ddkan] dukken, [lmksal huset. Gammelt [o-l i forlyd i pronominer er bevaret enklitisk: [ma o'o] må du, [tø 0'011,J] tør du ikke. Vendsysselsk har bevaret

/

-~

I ')')

VENDSYSSELSK -

IIANIIEHHEDSMÅL

§ 83 B

formen [apd] og adv. [e1yJJ ikke (inte). - III. Novationer. Der synes genercll i målet at. have fundet en sænkning (og svag fremskydning) af lungespidsen sled. Derved er følgende udviklinger indtrådt: l. det palalaliserede [r,1,J (< 1111, nd, tn) > [i] med foregående nasal vokal bevaret: [sb({!i] spand, [lr).'j] tynd (grænsen lidt vestligere end kønsgrænsen); 2. u er i forlyd foran fortungevokal> [j]: [ji] give, [jæst] gæst; et lidt ældre sladimn med yj- > [dj-] er bevaret på Læsø, i Horns herred og dele af Hvclho og Ø. Hanherrcd: [djæs] gæs, [djelc] gik; 3. le er i forlyd foran forltmgcvokal > [/c-]: [Jccc.rkJ kirke, [/cø] kød, [/cr·j) kende (grænsen falder sammen med veslgrænscn for [dj-]) ; 4. -t er svundet (jf. I. 230 f.) : [mu] mad, [bi·] bide (grænsen er herredsgrænsen mellem Hvetbo og 0. lianherred); 5. æda. [iJJ er ligeledes bortfaldet: [bRø!] brød, [glå!] glad. - Æda. -per (ligesom i Ty og Mors) > [b]: [pi·b] pibe. Æda. -urr > [g·r]: [clQ!r] dør (subst.), [h!"r] før; vcslgrænse midt i Ø. Hanhrd. Specielle vendsysselske ord er fx. dintel, drivert, drile, løbe dråbevis, [lå.p] lukke op, grikke, gå og spekulere, [mæ] man, en, morpe, sur, gnaven kvinde. Lilt.: Olavins: Beskrivelse over Schagens Kiobstad. 1787. 370-382. - J. l\I. Jensen: Et Vendelbomåls Lyd- og Pormlære. 18U7-1U03. - J. Kr. Larsen: Ordbog over Vendelbomaalet. 191'1. - Arne Nielsen: Vort mål. Vendsysselbogen. 1UM. 3!}2-111. - Arne Espegård: Lidt Læsømål. Vendsysselske Aarb. XXII. (1957 -58). 211-222. - Jf. Griiner Nielsen~ Læsøfolk i gamle Dage. 1U2.t.

14. II an herreds måle l er som mcvnl cl overgangsnull, udbredt over et oprindeligt øområde, hvor påvirkninger fra øst og vest er mødtes og for arlikelbrugens vedkommende endnu viser et reliktområde på selve Hannæs og i et par tilgrænsende sogne, hvor bekendthedsformen ved talrige ord og forbindelser ikke er gennemført, fx. [i bElc wc æ1y· o sø!] i bækken ved enden af søen, [i sij· o strå!1y] i siden af stranden, [apo bo1y·] på hunden, [næ!r s11!al skjåll't d fuw'ar slow i glEj], når solen skinnede og fjorden stod i gled (;): stod spejlblank), [uw'v imov lww'J ud imod havet, [uv·an te da!r] uden for døren, osv. I området har også de to genustyper, den vestjyske numerustype og den østjyske tokønstype mødtes, men ikke samme sled som bekendlhcdstyperne, hvorfor vi frl.r forskelligt kombinerede hlandingsrnål, skematiseret som vist s. 123. Dialekten er benyttet af forfallere som Jakob Knudsen (1858-1917), .Johan Skjoldborg (18Gl-l93G) og Richardt Gandrup (f. 1885). Jf. kullurhisloriske fremstillinger: C. M. C. Kvolsgaard (185'1-1918): Fiskerliv i Vesterhanherrcd (1881) og Spredte Træk af Landbolivet (1891).

IIIMMEHLANDSK

§ 83 B

123

I Østjysk genus

Vestjysk genus

(rytme:)

(~) u -

(u)-

(u) -

engen

(i r,J) æ æ,z'

(i) æ,z'

(i) æ,z'an

(i) æ,z'an

huset

(o (,J)ælw!s

(o)lm!s

(apo) lm!san

(apo) lm!sat

sandet

(i)

{~e} så!?,

(i) så!1,

(i) så!1,at

(i) så!1,at

mælken

(i)

{~e} mjælk

(i) mjællc

(i) mjælkat

(i) mjællcan

vestjysk artikel

artikelløst reliktområde

u

(u) -

u

østjysk artikel

Litt.: Peter Skautrup: Folkemålet. Landet mod Nordvest. I. (1946). 187-198. - Jens Holighed: Det jyske mål i Han herred og i Thy. Hist. Aarb. for Thisted Amt. XII. (1950-52). 2°'1-215.

15. Hi mm er Ian d s k. Det himmerlandske dialektområde er mere et topografisk end et sprogligt af grænset område, idet udviklinger såvel fra nord som fra vest er trængt ind over de naturlige grænser (Limfjorden, Hvalpsund, Lovns Bredning og Hjarbæk fjord og mod syd Skals å, Onsild å og Mariager fjord). Dialekten er benyttet af forfattere som Hans Jensen (18'18-1923), N. Christiansen (1852-1933), Johannes V. Jensen (1873-1950), Thit Jensen (1876-1957), Hans Povlsen (f. 1886), Niels Vibe (1887-1918) og Kristjan Jarling (f. 1891). Jf. tekster ved Th. Thomsen (1871-1957) i Fra Himmerland og Kjær Herred. XII. 207 ff., XVII. 31 ff., 266 ff. - I. I Vesthimmerland er det vestjyske stød på p, t og le (og visse konsonantforbindelser) trængt ind til Rold skov og Simested å. For hele området gælder det, at apokopen efter kort stavelse nu hos den yngre generation har bevirket sammenfald i en- og tostavelsesord (bøjningsformer bl.a.): [kom] imperativ og infinitiv, [Jiæjst] hest og heste (medens Lyngby i 1850erne endnu noterede konsonantlængde: [kom·] komme, [wæj·] veje (pl.), eller vokalforlængelse: [stæj"l] stejle (inf.)).- II. I det nordlige område er (ligesom i vendsysselsk) w- bevaret i forlyd overalt; sydfor en grænse langs Trende å, syd om Åreslrup og Terndrnp til Mariager fjord ([weuiJm] Veddum, men [vesbåriJ] Visborg); som i vendsysselsk er [o] i pronominer og adv. bevaret enklitisk: [meo'iJm] med dem. - III. Den komplekse lyd [l!] > [br-]: [bri·] vride, [ brEi'] vred, [brå] vrad, om egal; nu dog kun bevaret i enkelte (dialekt)-

--- - - - - - - - - - - - - - - - · - - -

OMl\lEHSYSSELSK

§ 83 B

ord. Palalaliseringen ved [1yj og [t j er svundet hos den yngre generation (Lynghy noterer den endnu i l850erne: [ba1y:] bande, [fa.fi·] falde; rester af ældre udvikling er [rajas] Banders, [ajas] Anders); -avn- > [-.'.)lv(')n]: r11:1w' n J 11a vn. Tungespids-r foran -(a )n er blevet [d] (om end denne udvik Iing 1111 p:l del nærmeste igen er ophævet): [swdan, so·dan] Søren, fl,]11d11J hjorn, [i [-æj'n]: [æj'n] ende, og endvidere er her, ligesom i djurslandsmål og (dele af) midtøstjysk, hi > [yw]: [ l yw's] lys, og udlydende u > [6 j'] : [bo j'j by. Også her er der tilbøjelighed til flertal på -er. Litt.: N. P. Bjerregaard: Lyden i) i forlyd. Da. Folkemaal. II. (l!J28). 13G-139; sa.: Nogle stedsadverbiers hrug i ommersysselsk. Feslskr. Dahlerup. (1031). 313G; sa.: En lydudvikling i ornmersyssclsk. Sprog og Kultur. VIII. (l!HO). G5-70. - Peter Skautrup i Hjemstavnsbogen for Banders Amt. 1940. 218---222.

17. Djurslands må 1ene omfaller foruden del centrale Djursland (Nørre og Sønder herred samt Mols herred) også Hovsø herred samt

§ 83 Il

DJUHSLANDSMAL

125

Anholt og Nordby sogn på Samsø og viser på flere punkter overensstemmelse med sjællandsk. Rovsø herred, oprindelig en ø, omgivet af Randers fjord og Kattegat, er mod syd afgrænset ved Grund fjord og lavningen omkring Hejbæk og Hevring å. Vestgrænsen for det centrale djurslandsmål går gennem skove, heder og moser fra Nederskov ved Fjellerup strand mod sydvest over Overskov, Fuglsø mose, Løvenholm skov, Fjeldskov, Pindstrup mose, Hvilsager skov, Rosenholm skov, Sofie Amaliegårds skov, Hestehave og Havskov ved Vosnæs til Kalø vig (Helge Laursen). Nordbymålet på Samsø er skarpt afgrænset mod syd ved det smalle drag med Nordby hede. Djurslandsområdet kan atter deles i en nordlig del, Nørre herred, adskilt ved Kolindsund (oprindelig en fjord) fra en sydlig del, Sønderherred, dele af Øster Lisbjerg herred samt Mols herred (med Nordby på Samsø). Endelig kan inden for Nørre herred udskilles et mindre område omkring Gerrild (godset Soslrup, tidligere Ilenzon, m.m.). - Sønderherredsmåler benyttet af lærer J. P. Christensen (f. 1848) i nogle mindre fortællinger, og molsmålet af Joachim Kattrup (Pseudonym: Christopher Decher; 1874-1925). - I. Hvad kvantitet angår har målene fastholdt gamle lange vokaler i flere tilfælde (jf. forlængelser ndf.), således er æ bevaret fornn -tf(-): [træ·t] træt, [tæ·t] tætte, og lange vokaler er bevaret foran m: [glæ·m] glemme, [æ! m] øm (og typen har tiltrukket ord med opr. kort vokal: [scl'm] samme, [lca!m] kom (præt.)). Målene har (ligesom sjællandsk) stød på stemt + ustemt konsonant i udlyd: [sul't] sult, [blom'st] blomst, [.ljæl'p] hjælp. - II. wer i de østligs te sogne bevaret overalt i forlyd : [wi·v] vibe, [wænsdra] venstre; iæ er på Djursland bevaret som svævende diftong: [gi·an] gerne, [sdi·an] stjerne; -ang- er bevaret ptt Djursland og Anholt: [ga.1z:] gang; [o] er bevaret i pronominer og adverbier i enklise, undtagen i Gerrildområdet, der har fået [R]: [æ Ro næ! nas] er du der, Rasmus? I det samme omrttde omkring Gerrild (og med rester i området langs nordkysten til Hovsø herred) er i tryksvag stilling glda. -zz- (opr. eller støttevokal i forbindelserne -rv-, -rg-, -lg-, jf. II. 100) bevaret som [-u-]: [manu] mange, [høl'u] hellig, [b jor'o] bjerg, [f ølzz] følge, [tor'zz] tørv, [grøno] Grenå. I hele området (undtagen Hovsø herred) er tre køn bevaret eller dog sporlig: artiklen, mask. [i(?b)], fem. [an, en], neutr. [e [o·] foran log ml: [to·l] tale, [so!rb] sand (subst.), den mindre lydåbning af

(

126

DJUHSLANDSMAL -

MIDTØSTJYSK

§ 83 B

u > o foran ng: [lort'] tung, og lydlnkningen i [scld] sljæle, [tC'l] tælle. Vokalforlængelse (og veda runding) er indtrådt foran en række konson:mlforhindelser: [lul!mp] hamp, [blå!rz.k] blank, [kå!nt] kant, [så!lt] sall, [ [r]: [mav] mad, henh. [nwr]. Palatalisering i opr. -nn-, -rul-, -ll-, -Id- er tabt i Hovsø herred og det centrale Djursland, men bevarel i yderområder (Anholt, Gerrildområdet, Mols og Nordsamsø). - I Gerrildområdet er udviklet stød i bekendthedsformen i flertal: [wego!on] vikkerne, [dml'e!un] dyngerne. - På Anholt, i Sønderherred og (især) Mols herred (undtagen Helgenæs) samt Nordby på Samsø findes - rellere fandtes, idet fænomenet er i stærk opløsning ikke (fremskudt og) rundet læbestilling ved fortungevokaler, d.v.s. at der er (var) sammenfald ved o/æ, ole og y/i-arlikulation (,,molbodialekten"): [Jiæn(')s] høns, [bel] bidt/bølle, [e-] æde/øde, [siw'] siv/syv, [ri·q] rige (adj. pl.) /ryge, [gri!un] grin/gren/gryn. Litt.: Marius Kristensen i Da. Studier. 1912. 172. - Kr. Ifald: Sproget paa Mols i 1763. Da. Folkemaal. I. (1927). 112-45. - Marius Kristensen: Folkemål og sproghistorie. 1933. 184-193. - Peter Skautrup i Acta .Jutlandiea. II. (1930). 7481; sa. i Hjemstavnsbogen for Randers Amt. 1940. 222-226. - Poul Lindegård Hjorth: Nordsamsisk bøjningslære. 1958. - Ella Jensen: Nordsamsisk. 1959.

18. Midt øs l jysk. Kernen i det midtøs tjyske dialektområde er den gamle Arhusbygd, tidligst indkrauset af brede skovbælter og moser (fra sumpene omkring Kysing fjor [iJ] (undtagen Tyrstrup hrd., jf. ndf.). Karakteristisk for området er del urundede w, der har virket konserverende i forb. [-iw, -ew, -æw] og afrundende i forb. [-øw, -yw], fx. [sgriw·] skrive, [sgrew'] skrev; [dew'] døv, [læwt] løfte, [liw·] lyve, [hiw'] eller (Bjerre lml., men svindende) [hæw'] høj. Vestgrænsen for denne udvikling er den på kortet (s. 118) indtegnede vestgrænse, og omtrent samme forløb (med fortsættelse mod syd) har udviklingen > [æj] foran s: [næj's] næse, [græjs] græs, jf. Grejs(dal). - Særlig typisk for dialekten er den stærkt velariserede udtale af det supradentale l, del såkaldte hule l [l], der dog ogsi't høres, men mindre udpræget, både længere mod nord og mod syd: [.!Jælp] hjælp, [gal'] gal. - Fjordområderne viser som nævnt ofte særforhold. For dem alle gælder del, al dialekterne, ligesom sønderjysk, har to køn, og ungers navne er normalt intetkøn: et kalv, et yris osv. I Bjerre hrd. er der tilbøjelighed til at udtale [j] som [o]: [blaiJ] blad, [tro·iJ] trøje, [båoan] bunden, [aåar] andre (ældre [ajar]). Syd for Vejle fjord er w- i forlyd> v-: [val] vel (men dog findes w i forb. wo < o: [wor'm] orm), og opr. -yrr > [6-r]: [ti>!r] tør, og syd for Kolding fjord (Tyrstrup hrdr.) går dialekten på endnu flere punkter sammen med sjy., fx. er Jz tabt foran j og w, t > [r] eller tabt, fx. [tu ! a] fod, opr. p og k > henh. [/] og [x] i udlyd: [pi·t] pibe, [ka·x] kage, og endelig træffes mod syd musikalsk accent. 1

æ

Litt.: August P. Schmidt~ Skanderup Sogn. II. (1028). 262-265. - l\forten Kamphovener og Marius Kristensen: Tyrstrup-Maalet og dets skarpe Afgrænsning. DP. I. 58-60. - N. P. Bogh: Nogle Bemærkninger om Tyrstrup-Målet. DF. III. (1929). 129-141; jf. videre DF. IV. (1930-31). 6-9. - Frands Holm: Maalct. Vejle Amt. En Hjemstavnsbog. 1931. 121-131. - K. Ringgård: Sproget i Bjerre Herred. Bjerre Herreds-Bogen. 1903. 313-356.

§ 83 B

135

SØNDERJYSK

28. Søn d c r jysk. Inden for det oprindelige, sammenhængende dialektområde, bevaret endnu til landegrænsen og de nærmeste sogne syd for den (jf. s. 46), kan man skelne mellem vestslesvigsk og østslesv i g s k. Det større vestlige område kender stød, det nordvestlige område

å·

g

Tonehojdekurvc over ordet gård (accent l). (Marie Bjerrnm: Felstedmaalets tonale Accenter. l!J48. 38).

Tonehøjdekurve over ordet sur (accent 1). (Gunhild Nielsen: Musikalsk accent i Rømømålet. 1959. 80).

også vestjysk stød, medens det mindre østlige område med Als og mod vest tillige Rømø har musikalsk accent med ordtypeadskillendc funktion (jf. I. 238 ff.). Oprindelige enstavelsesord har accent 1 (med jævn stigning mod højeste tone og følgende jævnt fald), ligeså har en del tostavelsesord på -el, -en og -er samt ethvert vokativisk anvendt ord accent 1, fx. [Jm·s] hus, [gci·] gå, [bi?,a] binder, [nøna] nødder; [heml] himmel, rgå·

~

gårde

FfltJ!IDW•IIIIIOOIIIIIIIIIIIII

h-------------------8-------------------g-------------------rg

å·

Tonehøjdekurve over ordet gårde (accent 2). (Marie Bjerrum: Felsledmaalets tonale Accenter. 1948. 44).

fi. a

g

i±:::=~l'!lfil!lttill!===

~===============

G-------F-------E--------

Tonehøjdekurve over ordet sure (accent 2). (Gunhild Nielsen, Musikalsk accent i Rømømålet. 1959. 80).

[hl'xn] lagen, [som] sommer, [pix] piger!, [hans] Hans! Accent 2 (toloppet, med hastig stigning til højeste tone, derpå et fald til laveste tone og igen en stigning mod anden· top) findes i alle oprindelige tostavelsesord (med ovennævnte undtagelser), fx. [rlm·s] huse, ['gci·] gårde, [rma·lo] maler (subst.), ['tæ,zga] tænker, ['pixa] piger (pl.), [rhans] Hans. De to områder er imidlertid ikke skarpt adskilte. I et nordøstligt område (fra Egvad mod nordøst til Vejstrup og Sdr. Bjært) findes et

/

\ _/

-~· Nan~

""

.i

~.··~

~

L>

6

r

:r. IS)

)')

s

C.

'-
z; fx. b en blonde), osv. Grænsen Lil vulgærsproget (s. 15,1 ff.) kan ikke drages skarpl. Også verdenskrigene skabte jargon. Fra 1. verdenskrig er endnu bevaret ord som hamstre(< tu.), lwmstrinu og uullasch, om spekulation i krigsfornødenheder, hurtig skabt rigdom, hvortil !Jllllaschbaron. Under besættelsen Hl40-45 fremkom talrige dannelser, hvoraf de fleste vel er opgivet igen, fx. boble, sove, bolsje, kugle, clearingmord (dannet af redaktør Outze), feltmadras, om dansk pige som plejede omgang med tyske soldater, føl, betjent i civilbeskyttelsen, lanut jern, karabin, likvidere, fjerne, dræbe, or[Janisere, skaffe, tilegne sig noget, plok, kugle, plokke, skyde, radise, person som er gået under jorden, stikker, om angiver (lånt til sv. og eng.), telefonbombe, værnemo[Jer (dannet af Erling Foss). 1

§ 83 C-D

.JARGON -

FilEl\1MEDSPHOGLIGE KHEDSE

Fag 1i g jargon. I så godt som alle fag trives en mere eller mindre righoldig (og høvisk) jargon. Som eksempler kan henvises til malerjargon (III. 424 f.), typografjargon (III. 413), jernbanejargon (s. 283), lelefoujargon (s. 28,1), sporlsjargon (jf. s. 303) og tobaksarbejderjargon (s. 3 gaa, berette> fortælle, erfare > høre, faa at vide, fortørnet > vred, stedse mere > mere og mere, osv.). Fra talesprogets sluttede kredse (jargoner, s. 139 f.) og lavere sfærer, dagligdags og vulgært sprog (s. 15,1 ff.), de mest nyskabende i samfundet, strømmer i nutiden talrige nydannelser ind i et talesprogsmiljø, hvor de forhen ville have været utænkelige. Herfra formidles igen på demokratisk vis en stor del til skriftsprogets jævnprosa (især vel gennem pressen). Dette er fx. tilfældet med de næsten talløse forstærkelser og forslærk.ende ord og præfikser, som er mylret frem i skriftsproget fra slutningen af 1800tallet og videre stærkt voksende i nyeste Lid (jf. s. 250 f.). Denne talesprogets indflydelse har vel også tidligere slået igennem hos enkeltindivider - som typer kan blot nævnes forfallere som Baggesen og I-I. C. Andersen - men først i denne periode er den almindeliggjort og sporlig hos alle. Alligevel findes der stadig faste og typiske skel mellem de to former, og enkelte af disse skal eksemplificeres i det følgende, idet der, hvor ikke andet bemærkes, ved sammenligning mellem de to former tæqkes på henholdsvis jævnprosaen og dagligtale. Årsagerne til disse forskelle er flere. Den skrivende bygger først og fremmest på den opsummerede skrifttradition og er således strengt taget på en måde ufri i sin sprogudøvelse, men man tør formode, at de forudsætninger, som har ligget til grund for og skabt traditionen, er nogenlunde konstant virkende, selv om den enkelte skribent kan byde trods.

~-/

-~·:-.. ..

\

147

SKRIFTSPROG OG TALESPROG

I den skriftlige fremstilling må man søge præcision, fordi skriften skal virke alene, uden de hjælpemidler, som står til rådighed for den talende: mimik, gestus, tonegang osv. Prosaen må på en grundigere måde være gennemtænkt, og udtrykket må så vidt muligt være entydigt, hvor den talende uden større omtanke kan lade "situationen" hjælpe til. Er skribenten æstetisk bevidst, søger han endvidere variation og graduering (over- og underordning), hvor den talende benytter sig af simple gentagelser eller lader sig nøje med parallelle opremsninger (sideordning). Skribenten søger sammenhæng og helhed (syntese), hvor den talende i fremstillingen af et sagsforløb af forskellige grunde, som manglende overblik, manglende tid, momentant dominerende følelsespres osv., deler op i enkeltheder, afbryder eller fejler i logisk sammenhæng (analyse). Ikke mindst netop psykologisk betingede forskelle gør sig gældende. Den talende kan normalt mindre end den skrivende forholde sig objektivt. Han "lever" sit sprog i øjeblikket, aktuelt og subjektivt, mens den skrivende beskuer sin skrift og har tid til at rette stil, om han ønsker det. Alle disse momenter, naturligvis, her groft skitseret, med forbehold over for særtilfælde. Hvad ordforrådet angår er forskellen den, at talesproget anvender langt færre ord end skriftsproget. Hvor stort et ordforråd den enkelte anvender i sit talesprog er helt afhængig af vedkommendes uddannelse. Marius Kristensen har anslået, at i dansk råder en dannet mand over et ordforråd på "henved 100.000 eller i al fald betydeligt over 50.000" ord. Men af dette kendte ordstof anvender han givetvis i sin tale kun en mindre del. Modsat er det for nylig blevet anført, at unge mænd (soldater) ikke råder over mere end 2800 ord. Så usikker nu erid vurderingen kan være, er den sidste muligvis ikke langt fra sandheden (jf. at pædagoger regner med ca. 4000 ord (;): ordstammer) som målet for folkeskolens undervisning i retskrivning, d.v.s. det maksimalt anvendte antal ord i stilsystemer). Det turde i al fald være en kendsgerning, at gennemsnitsmenneskets ordforråd nu er mindre end for en eller to generationer siden. Hans eventuelt større faglige ordforråd er vm1det på bekostning af et endnu større tab inden for fællesordforrådet. Sikre målinger og tal er vanskelige at få frem. Men ud fra grundige undersøgelser af en dialekttalendes ordforråd for en menneskealder siden - et tilfælde hvor der kun var ringe eller overhovedet ingen forskel mellem ordkendskab og ordbrug - er man nået til et tal på ca. 12.000, muligvis op til 15-16.000 ord (gloser), en størrelsesorden der kan bekræftes gennem adskillige senere såkaldte punktundersøgelser af dialekter. Anrv.

10•

148

SKHIFTSPHOG OG TALESPHOG

§ 84 Il

tagelig er dog de unge dialekllalendes brugelige ordforråd nu betydeligt mindre, og den ikke-dialekttalendes, arbejdsmandens og fagarbejderens osv. endnu mindre. Over for disse svingende og delvis usikre talstørrelser står så tallene for skriflsproget, hvor det for afsluttede forfatterskaber og værker er muligt al angive nogenlunde sikre minimumstal (idel maksimale tal for cl levende sprog er umulige). I Saabys retskrivningsordbog (s. 72) har m:tn :tnsh1et ordenes antal til 30.000, i Retskrivningsordbog ( 1955) er regislrerel ca. 40.000. Løgslrups konkordans til Del gamle testamente (s. :M) har ca. 17.200 ord (navne medregnet), til Det ny testamente ca. G.300 ord. Nogen konkordans for et dansk forfatterskab foreligger ikke. Ibsens ordforråd angives at omfatte ca. 27.000 ord (til sammenligning: Shakespeare 16.000, Dan le 17 .000 ord). Forskellen mellem skrift og tale kan endelig også demonstreres inden for skriftsproget alene, idet det viser sig, at forfattere, der stærkt har nærmet sig talesproget, har et langt mindre ordforråd end de, der har et mere skriftmæssigt sprog. Det viser sig således, at i 10.000 lølJCnde ord hos Pontoppidan findes 3050 forskellige ord, d.v.s. 30,29 % (hos Johannes V. Jensen 2888 ord, 29,05 %), medens der hos Karl Larsen kun findes 1967 forskellige ord, d.v.s. 19,43 %, hvorfor også de hyppigste ord i sproget omvendt viser større frekvens hos Karl Larsen (de 100 hyppigste ord udgør 59,93 % af hele det lø!Jende ordstof) end hos Pontoppidan (tilsvarende: 118,55 %). En lignende undersøgelse af et hold forfattere fra liden efter 1935 viser, at af disse havde Kaj Munk det største antal forskellige ord (27,86 %), medens Karl Djarnhof havde det mindste (19,56 %).

0 r d v a 1g. I skrifltraditionen er bevaret talrige ord, som nu er fremmede for talesproget og vel i mange tilfælde aldrig har tilhørt talesproget, således at vi ofte har to sæt ord (eller ordformer), der ikke uden stilbrud kan skifte plan, idet det aller må erindres, at de "højere" talesprogssfærer, foredrag og prædiken, meget vel kan anvende en del af bogsprogsordene (jf. for det følgende synonymordbøgerne). Inden for substantiverne omfatter disse synonympar for skriftsprogets vedkommende især en række højtidelige, poetiske eller arkaiserende ord, fx, af typen barm, edder, grande, legeme, lue, skøge, vår osv. (talesproget: bryst, gift, nabo, krop, flamme, luder, forår osv.) men også hinanden mere nærstående synonymer er almindeligvis fordelt mellem planerne, fx. benklæder: bukser, hustru: kone, stund: tid, æt: slægt ofl. Talesproget gør endvidere mindre brug af abstrakter, fremmedord og sammensætninger end skriftsproget. - Adjektiver: beruset: fuld, bly: undselig, fornøden: nødvendig, samtlige: alle, smækker: slank, smudsig: snavset. Flere pronominer og pronominale ord har næsten faste dobbeltsæt:

§ 84 Il

SKIUFTSPHOG OG TALESPROG

149

denne, disse: de(n) her, hin: den der(lzenne), hvilken: hvad (for), intet: ikke noget, ingenting, nogle: nogen, vor: vores. - Verber: befordre: fremme, bistå: hjælpe, bæve, skælve: dirre, ryste, evne, formå: kunne, være i stand til, gæste: besøge, (ad)lyde: lystre, prise: rose, sanke: samle, skikke: sende, sømme (sig): passe (sig), tugte, revse: straffe. I mange tilfælde har bogsproget sammensat verbum over for talesprogets usammensatte: bortfalde: falde bort, indbilde: bilde ind, medtage: tage med, ophøre: høre op, omtale: tale om, tiltrænge: trænge til, vedblive: blive ved, fortsætte osv. Over for skriftsprogets neutrale bevægelsesverber som gå, løbe olgn. har talesproget et righoldigt og varieret forråd: drysse, kile, pile, rende, sjokke, stejle, traske, trave, tøfle osv. Omvendt gør skriftsproget udstrakt brug af participier, hvor talesproget omskriver: hjemmehørende, agtpågivende, formående osv. - Konjunktioner: efterdi, såsom: fordi, (i)medens: (i)mens, samt: og, såfremt: hvis, thi: derfor. - Adverbier: aldeles: helt, ganske, borte: (oftest:) væk, brat: phzdselig, derfor: for det, derved: ved det, deslige: sådanne, desuagtet: alligevel, dog: (men) alligevel, endog: tilmed, fremdeles: endvidere, hvorledes: hvordan, ligeledes: ligeså, næppe: knap (nok), næsten ikke, ofte: tit, omsider: endelig, således: sådan, silde: sent, stedse: altid, stadig, thi: for. Som forstærkende adverbier anvendes i skriftsproget ord som betydelig, meget, overmåde, overordentlig, særdeles, mens talesproget (især hos ungdommen) dels anvender en række hyperboliske adjektiver som forfærdelig, forskrækkelig, grusom, kolossal, rædsom, vanvittig osv., dels en række forstærkende præfikser: brand-, smadder-, stang- osv. (jf. s. 250 f. Ordfrek vens. De forskellige sprogsfærer kan også groft karakteriseres ved forskellen i ordklassefrekvens. Stemningsfylde kræver relativt mange indholdsmættede ord og færre "tomme" ord. Store udsving findes således ved substantiverne. I poesi og højprosa ligger substantivprocenten over 20, i poesi ofte over 30. Fra forrige periode fx. Ingemann: Holger Danskes Tilbagekomst 38,5 %, Grundtvig: De levendes Land 30,5 %, Chr. Winther: Sjælland 30,5 %. Fra denne periode fx. Johs. V. Jensen: Solhvervssang 32 %, Hvor smiler fager 30 %, Tom Kristensen: Lirekasse 27,5 %, Henrettelsen 25,4 %. I jævnprosa lå procenten til ind i 1900tallet omkring 20. Marius Kristensen anfører som eksempler Herman Bang (Irene Holm) 27 %, Pontoppidan 22-23 %, Jeppe Aakjær ca. 20 % (men stærkt svingende}, Johs. V. Jensen, Gravlund og Hjortø ca. 19 %, Nexø 18,5 % og Skjoldborg 18,1 %. Men hos forfatterne fra 1930rne og senere synes substantivfrekvensen at ligge lavere, hos Nis

/

150

§ 84 B

SKIUFTSPHOG OG TALESPHOG

Petersen højst med 19 %, derefter Kaj Munk 17,9 %, Martin A. Hansen 1G %, Branncr 15 % og Bjarnhof 12,6 %. Vi har dermed nærmet os fortællcrsprogct og talesproget. I nedenstående tabel er til sammenligning anførl tallene fra I. H.C. Andersens eventyr (jf. III. 2111) med ca. 16 %, IT. cl folkeeventyr (.if. III. 241) med 14,7 %, III. ,,En Forbryders Selvhiografi" fra omkring århundredskiftet (forfatteren har anvendt en del hogsprogsord og -fraser), IV. en af fortællingerne i Blichers E Bindstouw /.Jens .Jens en), V. en noget vulgær-jargonpræget beretning (,,Peter Maler hclalcr - med Garanti", gengivet ved S. P. Cortsen) fra 1930, og VI. en vulgær beretning (,,Kæve-Hans", gengivet ved Christian Gjerløv). Verber

Konj.

Subsl. Adj. Pron.

Adv.

fin. , inf. , ialt I. II.

III. IV.

V. VI.

16,0 14,7 1!), 1 13,5 18,0 12,8

9,0 ,1,2 5,'1 7,0 7,7 6,1

H,O 13,7 17,7 25,7 16,4 23,2

15,6 H,2 18,1 14,6 15,4

5? >M

5,,1 4,2 5,1 6,:l

20,1 20,8 19,6 22,3 19,8 21,7

17,8 18,3 12,8 10,9 12,7 16,5

side- ,under-, ordn. ordn. ialt 5,2

0,8

8,1 4,6 '1,3 5,1

2,5 2,2 2>M') 2,2

6,0 8,2 10,6 6,8 6,5 7,3

Præp. Andre ord 7,3 ,1,2 9,8 9,5 12,5 9,2

3,8 5,0

4,2 6,4 3,2

Det fremgår heraf, at i det frie talesprog har de pronominale ord (subjektiviteten, aktualiseringskonstruktion med pronominal gentagelse osv.) og i nogen grad også adverbierne en ret høj frekvens. Morfologi. Som talesproget på det lydlige område ofte afviger fra det højtideligere foredragssprog, tager det sig inden for morfologien på mange punkter friheder fra grammatikkens og logikkens krav, friheder som i nogle tilfælde nærmer sig til at blive godtaget som norm, i andre tilfælde tolereres og i atter andre stadig betragtes som fejl. Enkelte forhold skal her nævnes. Især ved kongruensbøjningen er der vaklen. Adjek:tivernes genuskongruens mangler således i normen ved de fleste ord på -sk, men også ved adjektiver på -(l)ig mangler talesproget ofte -t (det er rigtig). Fra talesproget er brugen af fælleskønsform i adjektivet foran stofnavne trængt ind i og ganske almindelig i skriftsproget: der er ingen sukker i teen, ingen fedt, og omvendt anvendes neutrumformen af de mængdebetegnende ord lidt, megen og noget også foran fælleskønsord: lidt mælk, meget jord, noget sludder osv. Også talkongruens kan mangle: de blev ked af at uente. - Brugen af oblik form (akkusativ) for nomina-

§ 84 B

SKRIFTSPROG OG TALESPROG

151

tiv i pronominer er almindelig i mange tilfælde (s. 91). - På grund af lydligt sammenfald af at og og finder ved infinitiv ligedannelse sted med foregående imperativ: vær så god [å ta] en kage; jf. lad vær' og grin. Passivt formede sætninger i skriftsproget anslås til ca. 5 %, men i H. C. Andersens eventyr kun ca. 2 % og Karl Larsens københavner Hans Peter Egskov bruger kun 1, 7 % (Rehling). Syntaks. Talesproget er analytisk, mens skriftsproget for at give fylde, fynd og vægt ved sammenfatning og korthed kan være mere eller mindre udpræget syntetisk. Genitivskonstruktionen i skriftsproget erstattes ofte i talesproget med en præpositionskonstruktion: karrets bund > bunden af karret, havens træer> træerne i haven, jf. Matthæus 12.34 af Hjertets Over/lødighed taler l\Iunden, 1907 rettet til hvad Hjertet er fuldt af løber .Munden over med. Skriftsprogets participiumskonstruktioner (især talrige i kancellisprog) må i talesproget opløses og gengives ved en bisætning: den af regeringen afgivne erklæring> den erklæring, som regeringen har afgivet, den ejendommen påhvilende prioritetsgæld > den prioritetsgæld, der påhviler (hviler på) ejendommen, osv. - Ved ledforbindelse og opremsning vil talesproget anvende forbindende ord (polysyndese): .. og (så) .. og (så) .. , og i sætningsbygningen er sideordning fremherskende (paratakse), mens det omhyggeligere skriftsprog anvender underordning (hypotakse) med flere eller færre bisætninger, jf. fordelingen af side- og underordnende konjunktioner i tabellen ovenfor. De underordnede bisætninger i talesproget er relativt få, oftest korte og almindeligvis kun en enkelt (gør som du vil, gå hvis du Jean), og normalt kan spørgende pronominer og adverbier ikke anvendes relativt: en mand, på hvem jeg sætter pris > en mand jeg sætter pris på, den tid, hvori vi lever > den tid vi lever i. Indledende spørgende bisætning med almindeliggørende betydning er almindelig: hvordan det mz gik eller ikke gik, så .. ; (dramatisk sætningskløvning:) hvem der først blev spurgt, ( det) var mig. Disse og andre forhold skaber (hos den taleglade, snaksomme) i talesproget bredde. Hos den ikke-reflekterende, uforberedte talende lægges tankerækken blot, med dens spring og indskud, selvrettelser, anakolutier, gentagelser og tilføjelser (,,/ det hele taget, naar man er ung, ved De hvad, det er ligemeget, hvor man kommer hen .. ". Karl Larsen), ord og fraser, der er unødvendige, faste rytmiske forbindelser (evig og altid, tidlig og silde, her og der osv.), appel til modtageren (jo, er du med, ikke sandt, osv.) og individuelle yndlingsudtryk til pauseudfyldning (altså, faktisk, selvfølgelig, ser du, forstår dzz nok, hvis jeg må udtrykke det på

152

SKHIFTSPHOG OG TALESPHOG

§ 84 B

den måde, osv.). Derimod turde den tidligere vistnok ret almindelige hrug af ordsprog i nutiden være stærkt reduceret, billeddannelse og en

Kristi, Isaak > Isak, Joseph> Josef, Mariæ > Marias, osv. - Ordforrådet. Talrige ord med præfikserne an-, be-, er-, for-, ge- og und- gik ud: anhøre, Ankomst (> Komme), anlangende, annamme, anordne, Anstændighed, anvise; beboe, bebude, bedaget, bedække, befinde, bef lille sig paa, det begav sig (> det skete), begræde, have Behov (> trænge til) beklage, bekomme, beqvem, belejre, beraade sig, beslcjerme, Bestandighed, bestyrke, betræff ende, beundringsværdig; erholde; foranstalte, forbeholde, f ordriste sig til, forfare, forfordele, Forgift, forglemme, forkomme, forloren, fortrøste, Fortørnelse, forvilde; geraade; undslaa sig for. Endvidere af tyske låneord fx. Armod (> Fattigdom), dugge op imod (> holde op imod), Flække, Fyrstendorn, Fyrstendømme, Goddædighed, haandhæve, indstændig( en), Kammerbetjent (> Kammerherre) Stads-Kantsleren (> Byskriveren), Jcleinmodig (> mod[ alden), I{/enodie, lmndbar, Maade, om

170

IllllELSPHOG

§ 85 A

kvantum (> Maal), ombringe, overantvorde, retskaffen, Skalkhed, (Alles) Skovisk (> et Udskucl), skrækkelig, skuddet (> rystet), Standhaftighed, Tvist, uforfarcn, 11/orvi.melig, 11nderdanig(hed), varagtig, vederfare, Ziir, æske (> kræve), Øicnskalk(hed). - Også en del romanske låneord gik ud: Pallads (> Gaard), l'w1l1rn (> Tell), Pestilentse (> Pest), Pille (> Søjle), regere, Regimente, Testa11w11/c (> Pagt), Triumph (> Sejrslog). - Videre udskiftedes en række forældede ord blive Fader til), Bagtaler(ske), f)(Js11ne, JJ/odf lod, Boruen > Sikkerhed, Brøst, bæve (> skælve), Enfold, enfoldig, Porlænysel, forvente (> vente), Frænde (> Slægtning), Frænke (> Slægtning), Gcn/osniny, Glar > Glas, glubende > glubsk, Tænders Gnidsel > Tænderskæren, hc11farc11, Ilimllleriycs Rige > llimmeriget (prøveoversætteisen: Himmelriget), llorlwrl > .Ægteskabsbrycler, florkvinde > /Egteskabsbryderske, komme i Hu > huske (paa) (med konkret objekt), hudstryge (> piske), husvale (> /raste), sidste Ilvid > sidste Øre, ikkun, imodsige osv. (> modsige osv.), karsk (> rask), l(ynding (> Bekendt), Misdæder > Forbryder, Misgerning, navnkundig, Nadtørft, omgjordet, overvættes, Prædiker (> Forkynder), redebon (> rede, villig), sanke (> samle), Skotvinge > (Sko )rem, Skærv > Smaamønt, Skæve > Splint, Slutter (> Fangevogter), Sold (> Lan(ning)), Sia/broder (> Fælle), Siridsmand > Soldat, svar, Svend(> Tjener), Tvedragt, tykkes (> mene), to > vaske, Ugerningsmand > Forbryder, Vankmulighed (> Uvidenhed), lægge Vind paa (> stræbe efter), i en Vraa > i en Afkrog, værkbruden(> lam), æde, med personsubj. i alm. > spise. Bevaret er (i centrale steder) ord som salig (i saligprisningerne), vorde (i Fadervor), Kalk, Syndernes Forladelse (men f aa Forladelse > faa Tilgivelse), ofl. l\fange skriftsprogsord, især talrige verbalsammensætninger, er gået ud: adspørge, af give, af hjælpe, afsides, afvente, bortfalde, borttørre, Dagning, efterdi, endskønt, forblinde, foreholde, forfængelig, gennemløbe, Gensvar(> Svar), henfalde, henligge, hidindtil > hidtil, I/unger > Sult, llæder, nedfare, nedlægge, nedsvælge osv., omdrive, omlwgge osv., opfare(t), oplægge osv., Ordgyder > Snakkehoved, Rænker, smudsig > snavset, stedse, adv. > stadig eller (altid), Svælg (> Af grund), Trætte, uagtet (> skønt), ublu (> skammelig), udfaret, udlaane osv., uskrømtet(> oprigtig), Uterlighed(> Løsagtighed), blive var> lægge Mærke til, vederstyggelig> afskyelig, vitterligt, ydermere. Dlandt fornyelserne lægger man især mærke til en række tilfælde, hvor redaktionen har søgt at finde frem til det almindelige, det sagligt korrekte eller adækvat moderne ord eller udtryk i nydansk: til venstre for os > til Bagbord, Vekselbordet > Bank, Byens Øvrighed > Byens Borgmester, Iløvedsmændene > By[ ogederne (ApG), hengiven til Vin> drikfældig, med min egen llaand > egenhændig, tage 11/sked > sige Farvel, fint Mel > Flormel, Stridsmand > Foclf olk, deres Fødder > Fodtrin af dem, Raasejl > Forsejl, fortryllet > forhekset, flusholder > Forvalter, Gods[ orvalter, Padder > Frøer, Saskenclebarn > Fætter, ufrugtbar > gold, vokse (om plante) > gro, Urter > Grønsager, Lovsang > Ilymne, l(ampeleg > Idrætskamp, skyde sig ind under > indanke, dem som bo i

§ 85 A

173

BIBELSPHOG

> Indbyggere, (Guds) Menighed> Kirke, Stimand > Knivstikker, krybende Dyr > Krybdyr, Rentemester> Kæmner, vort eget Maal > Modersmaal, Ordkampe > Mundhuggeri, Olietræ > Oliventræ, Fosterbroder > Plejebroder, Ugræs (for ældre Klinte) > giftigt Rajgræs, Køgemester > Skaf fer, rase > være ude af sig selv, være fra Forstanden, sloge sig sammen > rottede sig sammen, Taler > Sagfører, Sennepskarn > Sennepsfrø, Penning > Skilling, Torne > Tjørn, Krøbling > vanfør. - Jf. videre fx.: af Hjertets Overflødighed taler Munden > Hvad Hjertet er fuldt af, løber Munden over med, mit daglige Overløb > ,1rbejdets daglige Pres, (den megen Lærdom) gør dig rasende > driver dig fra Sans og Samling, I modtog en Sønneudkaarelsens Aand > I modtog en Aand der giver Barnekaar. - Af nye ord er kun ganske få hævet over hverdagssproget, det gælder således enkelte steder, hvor et citat er hentet fra Det gamle testamente (fx. ordet liflig), andre exx. er (Natten) lider, sligt, tøjle (Tungen), Æt. Morfologi. Verbernes flertalsformer er forsvundet, og participierne er ikke tal- eller kønsbøjede. I alm. er pron. jer, jeres gennemført, men enkelte centrale steder bevares eder. Mange participier og genitiver er blevet omskrevet.

Paralleltekster Matthæus 1.18-19 1819

1907

Men Jesu Christi Fødsel gik saa til. Der Maria, hans Moder, var Joseph trolovet, befandtes hun, førend de kom sammen, at være frugtsommelig af den Hellig Aand. - Men .Joseph, hendes Mand, efterdi han var retsindig og ikke vilde offentlig beskæmme hende, besluttede hemmelig at skille sig fra hende.

Men med Jesu Kristi Fødsel gik det saaledes til. Da Maria, hans Moder, var trolovet med Josef, fandtes hun, førend de kom sammen, at være frugtsommelig af den I-Ielligaand. Men da Josef, hendes Mand, var retfærdig og ikke vilde beskæmme hende offentligt, besluttede han hemmeligt at skille sig fra hende.

1948

Med Jesu Kristi Fødsel gik det saaledes til. Hans Moder, Maria, var trolovet med Josef; men førend de var kommet sammen, viste det sig, at hun var frugtsommelig ved Helligaanden. Nu var Josef, hendes Mand, retsindig og vilde ikke bringe Skam over hende; derfor havde han i Sinde at skille sig fra hende i Stilhed.

Schindler Med Jesu-Messias' Tilblivelse forholdt det sig som følger. Hans Moder, Maria, var viet til Josef, men de var endnu ikke kommet sammen, og allerede da viste hun sig at være gravid, men det skyldtes Guds hellige Skaberaand. - Da nu Josef, hendes Mand, var et rettænkende Menneske, vilde han ikke blamere hende offentligt, men tænkte paa at blive skilt fra hende i al Stilhed.

174

§ 85 i\

IlIBELSPHOG

Paralleltekster Lukas 16.1-4. 18Hl

Men han sagde og til sine Disciple:. Der vnr en rig Mand, som havde en If1111sholcler; og denne blev bcført for ham, al han ødte hans Gods. Og han kaldte ham, og sagde Lil 11nm: ltvi hr,rer jeg dette om dig? : i drivhuset), Luften var lmm og fugtig og havde en underlig dump og krydret Lugt, som af frisk Muldjord" (Mogens); ,,Den lune Foraarsluft var fuld af Dufte, ikke mættet med dem, som en Sommernat kan være det, men ligesom stribet af Duft, af krydret Balsamduft fra unge Popler, sene Violers kølige Aande, Hægebærs lune Mandelvellugt, og Alt det kom og blandtes, gik og skiltes" osv. (Niels Lyhne); ,,det drev paa derude fra Haven stødvis med Duft af Mynte og Hjærtensfryd og imellem med Duft af Dild og Anniskaal" (Marie Grubbe); ,,Hvor var der græsseligt i Neapel i Forgaars og hvor der lugtede! Varme, mugne Lugte, lumre Raadenægspust, kjølige Drag af vimnættet Fejeskarnsaande, en hel Zolasiwla" (brev 31/5 1879). 0 r d forrådet. Der foreligger ikke helhedsundersøgelser af Jacobsens sprog med hensyn til ordforrådet. Der er dog ikke tvivl om, at det trods værkernes beskedne omfang er særdeles righoldigt, selv bortset fra det for pastichen i Marie Grubbe nødvendige stof til tidskolorit. Jacohsens arbejdsteori (.if. ovf.) måtte medføre det. Og hvis han var blevet IV.

13•

(

196

.T. P . .JACOBSENS SPROG

§ 86 A

læsl, hedøml og kritisere[ af folk, der blot havde haft en smule kendskab Lil vesljysk, specielt til tyhomål, ville dommen over hans litterære sprog nok være hlevel en anden end den blev. Ikke al han ville have undgået heskyldningen for søgthed og maner, men man ville have opdaget, at han slod i langl slmTe gæld til dialekten, tybomålet, end antydet eller anlageL Del. arkaiserende historiske ordstof og den forældede morfologi og synlaks, som .facohsen anvendte i Marie Grubbe, væsentlig dog kun i hrcve og replikker, skal ikke omtales eller eksemplificeres her, da en fyldig redegørelse af Huhow foreligger. Derimod skal såvel det dialektale slof som hans egne nydannelser kort behandles. Dial c k t c n benyttes til at karakterisere den talende, altså !Jon den, almuesmanden eller -kvinden. Denne "replikindividualisme" (hans egen !Jetegnclsc) er gcnncmgi\cndc. I udkastet til "Mogens" (udeladt i trykket) er en scene fra Kanstrup marked, hvor dialekten skinner igennem i Per Styrløs' og Jens Svingbjergs replikker: hun plejer jo ellers at være saa alat; det er vild Vej og gal 1l!ands l(jøren. Og i "Marie Grubbe" lader han Ane .Jensdatter og Søren Ladefoged i deres direkte anførte tale bruge jysk: IIyvl i Grov og Hamler i Gras det er lied Ifongkyren (Ane); Var dæ betle l(ig, ellers skal A viis' dæ hvor e !Ions di pikker (Søren). Sofie Urnes jyskhed skal formentlig antydes ved apokopen: denne ulykkelig' Af faire; allesammen .. udsat' for at .. , og replikken Ilvad for en Lwnmervarme det da ogsaa er i dag kunne ikke være bedre jysk. Kommer man til teksterne fra rigsmålssiden, vil man i Marie Gru!Jbe bortset fra de nævnte jyske replikskifter - sikkert først og fremmest mærke det arkaiserende ordstofs tynge, med .Jacobsens eget udtryk til Georg Brandes: pcrlcslikkcrict, og hans mål var da også pastichen. Men læser man med jysk som klangbund, svinder ikke blot en del af arkaismerne i Marie Grubbe, men i samtlige tekster vil man høre resonans fra det dialektale su!Jstrat. Om .Jacobsen alle vegne har gjort sig det trufne ordvalg eller det givne udtryk klart - hvorfra det stammer - kan næppe nu afgøres i alle enkeltheder. Han kan have fundet ordet eller udtrykket i de gamle kilder, han excerperede, og valgt det uden at vide, at det også fandtes i hans hjemstavns mål, men han har dog - som svaret til Ploug viser (jf. ovf.) - også i pastichen klart vcdkcndt sig sin gæld til dialekten (ikke "de mangfoldige danske Mundarter", som Georg Brandes skriver i sin lobhudlende karakteristik, men vestjysk, specielt tybomålet), og når ordene bruges uden for pastichen, må man vel i almindelighed kunne slutte, at de er hentet fra dialekten, fra de gamle folks tale. I det følgende er da - ofte hvilende på et skøn - foretaget en opdeling af stoffet i tre grupper: 1. ord som er hentet fra og hørt i dialekten, 2. ord som i rigssproget er obsolete eller dog stærkt forældede, og 3. ord, orddannelser og udtryk som hviler på dialekten. 1. Dialektord. I: anderhmd, bie, v., Billing, Bindesten, bisse, v., bille, Bloster, bred Pisk, fladfisk, Brik, tallerken, træskive, Bryggers, (slaa i) Bræk, Børnetid, barndom, Børneværk, den Tid, konj., digt, nær, tæt, Dragkiste, Drank, !Jundfald, Drikke, drik, Dryp, dr[tbe, Dulle, tøjle, dum, svagtseende, store Dyr,

§ 8G A

J. P. JACOBSENS SPROG

197

rotter, Em, En, man, end, endnu, endda, endskønt, ene, lutter, fange an, Fiol, violin, Flasketrøje (jy. flaske, frakkeskød), fly, sende, flaadig, flydende, for det, fordi, Forgift, f orlclage, Forletning, lettelse (spec. ty bo mål), formærke, forved, forud, ful, fuldtakke, Fælding, dørkarm, galsindet, Ganteras, gjenneste, snareste, første, grant, skarpt, grim, slem, Gras, (små)stykker, guret, stribet, guten (Ulrich Friederich), Hagebaand, halvgaaen to, Handlering, Ilarehaarshat, hastig, hidsig, heller, eller (således i Ty), helme, holde op, Hjadderlwp, vrøvlehoved, Ilorsegumme, bekkasin, Jwadf or, hvorfor, Høbjergning, imellem, nu og da, jagte, v., just (alm. i Ty), Kending, krank, syg, Krud, krykke, krybe sammen, Kule, øg, lams, Kvind, Kvindfolk, sg., lade ilde, skænde, lange ned, lide efter, vente på, lide paa, stole på, lidtagtig, godt Lov, lyde, følge ens råd, lyske, sortere, Blomster/ød, Løddegryde, l\!ajmaanedslcilling (her "skøge"), makke ud, finde ud af, A!artsmoer, marts måned, Myndehund, mænge, blande, Narrifas, nedcr, ned, nysmalket, nysscns, Nøvte, nysgerrig, næsvis person (til jy. nøvte, være nysgerrig, næsvis), og, adv., også, Ottesdag, ottendedag, iovergaars, i forgårs, overhaands, overmåde, pattevarm, pinagtig, paaskjøns, Rafte, rappe til sig, Redt (substantivering af red, adj.), rumstere, rund, gavmild, Runsk, adj., gejl, rusle, bevæge sig, strømme, sagte, sagtens, sagtens, formodentlig, Salvet, Sind, vilje, sippe, løbe, skalhovedet, Skarns(menneske olgn.), skikke, sende, skjørne, Skok, skylregne, skælle, gøre en forskel, betyde, Skæver, pl., Spilleværk, spitalstosset (jf. jy. spedalsk, tåbelig), Springsten, flintesten, spørge, erfare, Stegers, Stenkiste, stime, råbe, støje, stind, stiv, Sting, smerte, slinge igen, Stivelse, stivhed, Stjærn, pande, Storhed, overdådighed, forncmhed, stride, anstrenge sig, aldenstund (den stund alm. i vestjy.), sær, besynderlig, (rive) sønder, tilhobe, Tudekande, tvivle paa, vente, tro, tænke, Taalmod, Urt, Uskæl, vare ad, Vid, forstand, vildfaren, gaa vilse (jy. vilds), sætte Veje for, sætte overstyr, vovsom, vovelig, (Læge)væle, øde, forøde, ondt Øjesyn, aarke, v., ofl. - II: den anden Dag, forleden, buget, Betagenhed (jy. betagen), dødsens, dødssyg, gaa i Fjedertab, gisten, Haarkrig (jy. krig i håret), Naade, sammenføjning, Opryd, Rag, revne, ræset, røget, række, nå, paa Sidstningen, Sot, spy, v., stakket, sid(e Kløfter), dyb, (Livets den) spanske Sø, pludselig stormflod (ældre vcstjy., mul. endnu brugt om stormfloden 5/6 1858), Svøft, vindpust, tyndladen, aarle. - III: blavre(nde Lys), dmnre, v., klinger, Knarand, nebbre, plukke fjer af, Sygen, vare, gemme, paa vi/se Veje, Vekselbjælke (jy. veksel). - IV: ÆI, byge. - Brev 12/3 1882: Brum, (spirende) knopper og skæl (på lyng, træ osv.). 2. I rm. forældede eller gammeldags ord, som endnu findes (eller på den tid fandtes) i jy; I: Adelvej, Almisse, astadigt, bekomme, (Luft)blase, Borg, kaution, til Baade for, Fæmon, Fæstemand, gebræklig, hartad, Helsot, immer, Kvæld, Nadver, aftensmåltid, Sanden (jy. sande), Skalmeje, Smaapocker, Spillinge(ll!oes), Stafet, Halvsysling, saare, brugt forstærkende, Tidkort, ofl. - II: fast, hurtig, ikkun, ilclcuns, mestendels, Sot. 3. Ordformer, orddannelser og udtryk som hviler på dialekt. Vestjysk genus antydes flere steder (men ikke gennemført), I: en elendig Menneske, en Puds, i den Sted, i stedet for, anden Stof, den Svælg, den Sværd, III: i Muldet. - Det enklitiske det gengives - korrekt efter tybomålet - ed, n: [ao]. Den almindelige brug i vestjysk af verbalsubstantiver på -en er slået ind hos Jacobsen og benyt-

T"

198

.T. P ..JACOBSENS SPHOG

§ 86 A

tes - ligesom i jysk i almindelighed med durativ betydning - næsten til maner. Dannelserne anvendes dels i simpel form, II: den kjække Stigen, den stolte Bæren, dels i rytmiserende dublet, I: Bælgen og Svælgen, II: Given og Tagen, III: !(/irren og 1(/appen i Vaabenlws/ Jlvislen og /{asien med gammelt Grus; lluillcen Bølgen og Gyngen I Hvilleen Ringen og Syngen, og dels især ved vbs. Ul verbum + adverbium, II: med sin evige Slaaen-f ast og Visen-Vej; dets Stemnu:n op og JJæmpen af; en frodig Udviklings Skil/en ud og Dannen om; dens 1Jlussc11-op og dens Iligen-ud-efler, III: en Visen omkring og en Falden i Porlwuselse. - I Marie Grubbe anvendes ofte bestemt form af adjektivet for u!Jcslcmt form; den dækker over den i jysk velkendte forstærkende afledning p{t -e, I: en skjøn-ne, skjønne Jomfru, en fine Blomst, en grimme }landliering (Søren), en store Uret, osv. - Også adj.-afledninger på -elig er hyppige hos ,Jacobsen, ligesom i vestjysk ofte anvendt modererende, d.v.s. med betydningsgrad "temmelig", II: Kvinder med de langelige Halse; især i adverbiel brug, II: Deres Tale var bredeligt afrundet; Bøgen .. steg langelig op over Skoven; se sig saa langeligt tilbage, IV: Saa langeligt sukkende, osv.; denne dannelse anvendes nu som arkaiserende stilmiddel i I: gladelig, haardelig, ræddelig, sagtelig ofl. og i egne nydannelser som I: vil I, jeg skal tro saa lcweligt om Jer; du kjender dig fornedret .. lave ligt fornedret; Il: (det) kobled dem tættere og lave/igere sammen. - Andre dialektale udtryk, I: komme af sted med, magte; det drev paa derude fra Haven; Død og Verden!; Himmel og Jord stod i Et; bryde mig fejl om; han frøs altid sine Hænder; formen Gniste kan dække over udtalen i tybomål; det slocl paa med Storm og slemt Hav; helt som adv., anvendt modererende: hun havde set helt mildt til ham; intet anvendes arkaiserende (jf. brev '2/2 1877 til Georg Brandes), men Jacobsen kan også have hørt gamle folk i Ty sige [erJI]; slide udaf den karske Bælg; tage [(uld; Krampen tager hans ene Ben; paa det Lav; det var ingenting lig ad; Saa skal da ogsaa den Slemme!; En kan aldrigen tro dem over et Dørtrin; saa vel vi kan; ofl. - I adskillige tilfælde anvendes, ligesom i vestjysk, efterstillet præposition, I: jeg vil være jeres Vorherre foruden; Liv .. som skal leves clig foruden; os imellem; der er 1indet iblandt; som der krøb dem en kold Skygge over; det jeg helst var uden; ofl. Egne nydannelser. Tilbageholdende og genert over for en større offentlighed kunne Jacobsen i vennekreds og diskussion være meget ordrig. Ilan bevarede vistnok livet igennem over for de nærmeste en studentikos tone og en hang til leg med ordene (jf. fx. breve til Edv. Brandes og fru Georg Brandes). ,,Til alt, Ting og Mennesker havde han Særnavne, og han yndede lidet at udtrykke sig paa direkte Maade med de ligefremme Hverdags-Ord" (Edv. Brandes). Fra breve fx.: det allerhimmelskeste Rige; i dette Øjeste Blik; jeg gaaer her i 1'lzisted og bliver gjennemonklet; et lille Ønskebrevlille; Gid skrive mig et lille Brev!; osv. Jargonen kan spores hos fru Boye (II~ Dydsthermometer, Kvindelighedskompas, Patentmoral, Slwkespearsen), ligesom den også kan findes i hans Darwin-oversættelser. Men i højlitterær prosa og i poesi hører sligt ikke hjemme. Her ligger dannelserne i et andet plan. I maleriet bliver det da forst og fremmest adjektiverne, Jacobsen målte interessere sig for, og blandt disse især - som allerede sporligt i de naturvidenskabelige værker - betegnelser for farver og lysvirkninger. Nu er det sikkert mere den stærke mætning med adjek-

§ 86 A

J. P. JACOBSENS SPROG

199

liver i al almindelighed, end det er de egentlige nydannelser, der er karakteristisk for ham. Sprogligt var farvespektret dækket godt ind før Jacobsen. Exx. på passager, hvor farveadjektivprocenten kan nærme sig 25-30 % findes flere steder. Et ex. III. 207: Der var ikke Sejl at se nu derude, end ikke en hvidbrystet Fugl brød Søens vide Plade, og bred og blaa som aldrig Himlen er blaa straalede Vandet under Dagens fulde, mægtige Lysfald; hvidt og lillastonet i det disede Fjærne, sølvstribet kornblaat op under Bjærgskyggen, guldkornet glitrende, guldkornet myldrende udover Dybet og paa det brede, vide Nære i rig og farvemættet Azurblaanen vugget i runde kamløse Bølger glatte som glidende Glas, som Krystal der svulmer i monløs Klarhed, lysnet af isblankt Lys, skygget af søgront Skær - saadan saas Gardasøens Vande.

Rød er Jacobsens almindeligste farveadjektiv, men hele skalaen findes rigt varieret. Af nydannelser (ssgr.) i gruppen kan nævnes: aftenblaa, barnehvid, blanlcløvet, blanlcsort, blaablaa, brandbrun, brandsort, brunbrændt, egebrim, fugtsort, grønvissen, havgraa, klarbrun, lerblaa, læderbrun, løvbnm, løvgul, mosgrøn, poncerød, røgblaa, røgrød, skyblaa, sodgul, teglstensbrun, tordenblaa. Andre nydannelser. Inden for substantivsammensætninger findes i Marie Grubbe adskillige, der helt hører hjemme i barokstilen (II. 372 f.): IIjærneavner, Legemsdyd, Lykkenid, l\Iaddikeorm, Syndebjerg, Taarenælter; Flaldceflamme, Grædedage, Leveblod, Rejsevaade osv. - Andre ssgr., II: Aftenbrise, Afverden, afkrog, Brødebevidsthed, Drømmegøgl og Tanketant, Livsnu, Livsspire, Lykkeminde, Lysvæld, Solrødtsgløden. - Adjektiver, I: blodsvarm, bærmebedsk, drømmehed, dug[ risk, fnuglet, hjærtebaaret, lav god, god at være i lag med, livsrank, medynksvæklcende, mendrukken, slcamskabet; II: armodshæslig, attraasvanger, bredbringet, byrdebrudt, dagdræbt (Drøm), døgnslang, dømmesyg, elslcovsbange, fløjlshvas, forjætningsfuld, formfin, hensigtsklar, instinktstærlc, kæmpemild, lyklcesyg, længselssyg, savntung, smertesød; III: drøm/in, drømme[oldet (Slør); IV: graadtung, længselsmild. Afledning. Bortset fra de ovennævnte typer~ vbs. på -en og adj. på -e og -eliger der kun få nydannelser, fx. I: Skinger, skingrende lyd, II: lynget (Jord). - Inden for verberne foreligger enkelte nye dannelser, I: blistre, funkle, II: dise (< dis, mul. dialekt), mave sig frem, I: raske (< rasle). Af inkoativer, som han jævnlig bruger, har han nydannet brodne, sønderbryde (I) og måske også klarne (I) og stilne.

Morf o 1og i en giver ikke anledning til nærmere omtale. Jacobsen anvender ofte - også i sin prosa, men uden konsekvens - præteritum på -ed i on-verberne, II: befried, forstummed, luldced, mætted, sad og lytted, samled, svulmed, styrted, savned, svæved osv. Syntaks. En (bevidst?) jyskhed er brugen af hendes for sin; I (replik) : Jmn tog nok med sig baade i Daase og Pose af hendes Faders baade Lagner og Bolstre; jf. II: og saadan havde de faaet sig skabt en lille Verden for dem selv; som om de skulde skynde sig at elske, og ikke

200

.J. P ..JACOBSENS SPROG

§ 86 A

/zcmde hele Livet for dem. Ligeså jysk (ukorrekt) genitivkonstruktion II: Fomwlriny over Menneskenes Børns deres Ubestandiyhed. Talesprogets fejl og anakolutier er indfanget i replik, II: at det ikke er udsøyt behageli!Jl /or mir, her at skal staa og forklare Alting; at tale saadan om En, I iklw var værd, han skulde se paa Jer. - Jacobsen fastholder selv de som prmdikal foran relalivsælning (jf. ovf. s. 91), (brev 18/2 1878 :) der var de, da .wryDrenge), Lavde (senere alm. /,m>niny), Slo, rivelse, Slocllwlm (> Strøhalm), Styr (> Ufred), f!IIW[Hfe, le, knislre, fnise, myre paa, nege, binde i neg, nysle, sjokke, tusse ( rundl, omkriny), for puslet, magtesløs, ( saa) mageløst bekvemt, stundimellem ofl. I replikkerne (eller replikcilater) i øvrigt er sjællandsk.en vel repræscnlerel, lydligt fx. Bøvserne, natyrlig, ner, ned, (jey) har støft eller ham, (del) maa .. lw'e ærkret ham gevaltig, osv.; morfologisk: velstcwendes, en masendes Hovn Penge, henner, hende, det passer ikke for vort, krmkket, knækket, lwjstens; glosemæssigt og i faste forbindelser: en anden, jeg, Gøgeord, vittighed, Plaser, Pærevals, pirrevals, ,, Vaarvinclen" danser, luften flimrer i forårssolskin, ,,clullherrig", forhærdet, forgangen, immerda, justement, kanske, storpaaencles, stændig, bestandig, blødmælkencl', tykhørende, pleje van, sætte (af) paa Mælken, isnet Yver, wlperke Jorden, være paa Glid, være gravid, i Lunet af de store, pløjede Bakker, prate og sprate, malke den blaa Ko, drive fiskeri, rede sig inde for Vinteren, osv. Og med dialektale udlryk fra folklore og materiel kultur var han fortrolig såvel for jyskens som for sjællandsk.ens vedkommende: Foclrem, Fremmersdør, Lyre, Pald, Trendekiste; Fjællekarre (og Fjællelwsse), Gumpekarre, Lude, et Par Nybær-l(vier, Slm'karret, skuhkarren, Skælfaldssærk, Tospænderseng, Vedkast, osv. Pontoppidans berettende prosa er et udprægel skriftsprog, med mange bogsprogsord og -konstruktioner: relativsætninger med hvilket, hvortil, sammensatte verber som fralokke, f orudfølc, indbilde, undfly, attributive parlicipier: det hjemvendende !(væg; en svinelende Skygye, en bortflygtende Ræclselsclrøm; adv. som dog, omsider, thi osv.; og adskillige gammeldags gloser, som fx. essirJ, ganske som adj., gehejm, kokliko, sætte sig til Borgeleje, et ret vakkert Indtryk (> et ganske flinkt Indtryk). Han danner let nye ord, overvejende naturligvis sammensælninger, som fx. følgende, der enten kun forekommer hos ham eller tidligst er afhjemlet hos ham: Bjæffert, om hund, Bryskhed, Flint/lyver, Folkedrømme, Ilagesæk, dobbelthage, Hmnlebams, Lunkestue; barneblød (Stemme), dagtræt, deynetung (,,det degnelunge danske Folk"), fremoverbøjet, følgelclar, konsekvent, gendarmblaa, musestille, maalbevidst,

§ 86 C

IIENIUK PONTOPPIDANS SPROG

217

maaneskinsbleg (< sart og bleg - næsten maanesldnsagtig), sprudrød; krumbugte(< sv.?), (hverken overskride eller) undergaa. Fremmedord anvendes så at sige kun til karakteristik hos standspersoner. Det er ikke vanskeligt i hans arbejder fra 80erne at påvise impressionistiske stildrag her og der, fx. introduktion in medias res, udbredt dialog og slærk opdeling af handlingsforløbet, dækning, nominalsætninger (som regiebemærlminger endnu anvendt så sent som i Borgmester Hoeck og Hustru 1905), brugen af passiv, upersonlige konstruktioner, metonymier m.m. Ligeså besjæling: Ja, om det saa var nede mellem Smaagrøntet, bliver der der en Travlhed ou hoppende Glæde, saa selv de fryutsomme Jordbær til sidst faar Mod og prøver sig frem med smaa bitte røde Bær, der titte saa bly og forbavset ud mellem de lunende Blade, som om de dog ikke rigtig turde (Landsbybilleder. 1883. 108). Men som impressionist har Pontoppidan næppe betragtet sig - betegnelsen trængte jo også først senere igennem (jf. ovf. s. 203). Han var realist, af samtiden betragtet som kras realist på grund af sine skildringer af landproletariatet, og de stilelementer, der sporadisk bringes i anvendelse i disse ældre arbejder, kan ikke fortegne billedet af en selvstændig forfatterpersonlighed. Der er i det hele ikke hos Pontoppidan nogen fastholdt stræben efter at bruge bestemte kunstneriske virkemidler - måske med en enkelt undtagelse (jf. ndf.). J. P. Jacobsens udpenslede scenerier var ham inderligt imod (jf. parodien i Sandinge Menighed. 1883. 64 f.: højtlæsningen af digteren Solbjergs novelle, og omtalen af digteren Poul Berger, ,,Elev af den store Enevoldsen", i Lykke-Per. II. 40). Og med Muld (1891) er hans prosa faldet til leje i en klar, bogsproglig form (nu ikke sjældent med ret lange hypotaktiske konstruktioner), uden søgtheder, men med nogen bredde i beskrivelsen. Talesproget (replikskifterne) bliver mere begrænset, men citater - replikstumper - i gåseøjne anvendes dog fortsat til karakteristik: Hun bad tilsidst "paa sine Knæ"; Det nuttede nu ikke længer hans kære Fader Etatsraaden at ruste paa Hovedet af hans "vilde Ide". Han ynder ligeledes fortsat ordsprog og talemåder, velkendte - ofte svagt omformede - eller nydannede: ,,Godt for dem, der har vel tækket og tæt spækket", tænkte de (Muld); ,,snal,ke lidt med Dem scwdan mellem Væg og Dør, som man siger" (Muld); spøru dem om, lwor det egentlig er, at Træskoen trukker (Ilum Galgebakke); ,,Sorgerne æder paa Indvoldene - det er et gammelt Ord" (Lille Rødhætte); ,,Naar man hænger i Galuen, uaar Nusgerrigheden af En" (Torben og Jytte); ,,Talemaaden om ](ødets Brand i en treaars Tyr og en velnæret Præst" (smst.); ,,Naar Kagen er spist, trøster man sig med [(rum-

I

218

IIENHIK PONTOPPIDANS SPHOG

§ 86 C

merne" (smsl.), osv. - Ligeså allitterationer (ofte synonympar): de blanke /{roppe .. skummede for Bringe og Buggjord (Kirkeskuden); rust- og ræverøcle Skove (Landsbybilleder); Spirer og spilclte /{orn (smst.); Sæclen ligger goclt i Gjem (smst.); Smøger og Smug (Muld); Vind oy Væcle (Torben og Jytte), osv. Mest hemærkelsesværdigt som gennemgående stilelement er dog Ponloppidans hrug af billeder og sammenligninger. I De dødes Hige anvendes den paleliskc homeriske sammenligning: Som clet slwmskuclte Vildt l>r!Jder ucl af Flokken, mwr clet mærker Døclen komme, og vakler ind i 1'!Jlmi11yc11 for at forbløcle i Ensomhecl, saalecles lzavde lzan søgt lzerop li! sin forladte, østjuske Fædrenegaard med den Beslutning at dø uden Viclner (Torben og Jytte. 3); Hans Tanker svimlede. Ligesom løsslupne Duer, der siclder og trukker sig omkring det aabnede Slag - lysblændede, raadvilde og forskræmte - vilde de tilbage til Ensomheden og det tilvante Mørke (smst. 22). Undertiden afsvækkes sammenligningen mellem de to led til en blot antydet tankeassociation ved konstruktionen mincle om: J.1/øre og skæve, med store Skjolder paa Murene og snavsede Vinduer minelede de (;:>: husene) om Drukkenbolte, der simler ondt til hinanden med taagede Blikke (Sandinge Menighed. 1903. 61); lzun blev ved at stirre paa liam med dette mørke, halvt sky, lzalvt truende Blik, cler mindede om et saaret og overrasket Dyr (Muld. 212). - Men det almindeligste er sammenligning med som, ligesom eller som om. Eksemplerne er legio, hvorfor her til belysning af hans iagltagerevne og særlige interesse for menneskets fysiognomi - blot skal anføres eksempler på hans karakteristik af menneskeansigtet: (lzun) klippede som en Høne med sine smaa, røde Øjne (Fra Hytterne); fra Muld (1891): et gennemtrængende Blik, der flammede under de mørke Brynduske som Lyn bag en Uvejrssky; Skikkelser, hvis Øjne lyste som Sølvknapper (1898: Sildeskæl) i de røde Ansigter; (de) stilkede Øjne .. lzang ham. stive og blodunderløbne ud af det fede Hoved som paa en død Flynder; et lzøjtblzzssende Ansigt, hvorfra en blød, blccarød Næse lzang ned mod Munden som en l{allmnsnabel; (lian) slængte l{ronestykkerne lien til dem med en Mine, som om lzan fodrede en Flok Grise; hans Øjne var røde som en Tyrs; de laa ved Siden af hinanden paa Puden med Jzalvaabne Munde ligesom to Sparebøsser; de mange smaa hvide Tænder, der var som en overslwaren Hyben at se paa; et rodsprængt Ansigt, i lzvis Fedt to store, runde, udvældende Øjne lact og svømmede som et Par Spejlæg; hans brede Underkæbe, som skød sig en Tomme frem for Overansigtet ligesom et Ædetrug; en uhyre Hagesæk, der hang ud over Halsen som en

§ 86 C-D

HENIUK PONTOPPIDAN -

JOHS. V. JENSEN

219

Bug; fra Borgmester Hoeck og Hustru (1922): den gamle Dame, der altid selv havde haft et Ansigt som et frossent Æble; osv. Med sine hovedværker blev Pontoppidan eksponenten for periodens normalprosa, fri for maner - om end nok lidt gammeldags i penneføringen - og gennemført med en ædruelig ro og selvbeherskelse i den ydre form, hvor intenst ellers værket kunne omslutte nok så vekslende polaritets- og rytmebestemte skæbneforløb.

D. JOHANNES V. JENSENS SPROG

Af Johannes V. Jensens meget omfattende produktion skal her kun omtales hans prosaarbejder og af disse først og fremmest Himmerlandshistorier, Kongens Fald og Den lange Rejse. Hans poesi er behandlet af flere og sprogligt indgående især af Harry Andersen. Så interesseret og optaget Johs. V. Jensen end har været af den rent sproglige side - der dog altid for ham stod tilbage for indholdssiden - , kan man ikke påstå, at hans prosa som helhed viser et fastholdt enhedspræg. Alligevel kan man nok, når man - som forfatteren selv ønskede det - ser bort fra føljetonromanerne i "Revuen" og de to tidligste prosaarbejder, ,,Danskere" og "Einar Elkær", i de ovennævnte værker finde tydelige bestræbelser for at nå frem til og forme en personlig prosastil, som måske - om en etikette skulle være ønskelig - kunne kaldes den cimbriske sti I. Denne stils elementer accentueres igen forskelligt i de nævnte prosaværk.er, væsentlig på grund af de forskellige emner, men kan nok her behandles under et. 0 r d forrådet. Efter Noesgaards hyppighedsundersøgelser skulle Johs. V. Jensen næst Pontoppidan være den, der af 10 undersøgte forfattere (fra Drachmann til Søiberg) brugte flest forskellige ord (29,65 %) , men undersøgelsesmaterialet er ret begrænset (ca. 10.000 løbende ord), og der er ingen tvivl om, at Johs. V. Jensen absolut regnet er periodens ordrigeste forfatter. Materialet ud over det gængse litteratursprog er hentet flere steder fra, men den betydningsfuldeste kilde er her hi mm erl ands mål et, derudover adskillige lidet brugte bogsprogs ord, ikke sjældent forældede eller arkaiserende, endvidere talrige fremmedord og faglige ord samt et ikke ubetydeligt antal nydannelser. Johs. V. Jensen og dialekten. Hans standpunkt til dialekterne er kort omtalt ovenfor (s. 95), og derudfra er det forståeligt, at han ikke anvendte "mundarten" (hans almindeligste betegnelse) rendyrket som

220

JOHS. V. .JENSENS SPHOG

§ 86 D

skriftsprog, hvad han visselig havde haft forudsætninger for (jf.: ,,Til mil lyvende Aar var jeg hjemme i en jydsk Dialekt") og også evnet, om han havde villet. Hans eneste rent jyske tekster er de to små digte, som tillagt .Takoh Spillemand indføjedes i "Vinteren" (1901): ,,Gi Husly til lo Personer" og "No wil a sej Jer Godnæl" saml trællevisen i "Cimbrer11cs Tog". Men al hans verden var blevet til i delle miljø og i dette sprog, herom vidner stl godt som hver eneste større eller mindre tekst fra hans hi111LANCIIE Vlll

/)1

(!~

*~~2

''r~.a_

/2,,-,74~~



t

(/)-

/i{•/,&

L~.:L7,/~~

/V ,V.

,

. ~

~Æ sk, fx. hel/enisk > hellensk, urgermanisk > urgermansk. -som (III. 372), (deverbativ:) beslutsom, (spøg.) hygsom, håbsom, trælsom; jf. hillepåsom; (denominativt:) vejsom (< uvejsom). -vor n (III. 372), nu næppe brugt i rm., men enkelte (1. br.) dannelser er hentet fra dialekter, hvor suffixet er i høj grad produktivt, især til dannelse af tilbøjelighedsadjektiver: puslevorn, pylrevorn, snallervorn, springvorn, sprællevorn; f ævorn (Anton Nielsen). Ikke - produktive suffixer (jf. III. 372 f.). -abe l: diskutabel, kritisabel, trafikabel; hjemlig dannelse: kassabel, i bet. ,,som kan (bør) kasseres". - -al: dialektal, illoyal, katastrofal, maksimal, minimal, professoral, territorial, trafikal; fra grammatisk-fonetisk sprog~ dental, guttural, konditional, labial, lateral, larynga,l, nasal, pronominal ofl.; jf. general- i ssgr. ( over for generel); seksual- i ssgr. ( over for selcsuel), - -an: monoman, simultan, urban, i bet. bymæssig (til lat. urbs, by). - -a 11 t: elcsorbitant, kulant, (i handelssprog:) imødekommende, ikke nøjeregnende, (ir)relevant. -e 1 (i nogle tilfælde for ældre afl. -al): adverbiel, eksistentiel, eksperimentel, institutionel, kontroversiel, kulturel, processuel, redaktionel, sensationel, visuel. - -en t: dekadent, prominent. - -i bel: fleksibel, per[ ektibel. - -id: gravid, hybrid, negroid. - -i v: dekorativ, diminutiv, fiktiv, kreativ, rekreativ, repræsentativ. - -ær: autoritær, disciplinær, molekylær, totalitær. - -os: 111/csuos, tendentiøs.

3. Adverbiel afledning (jf. III.373f.). -en. Afledning på -en finder ikke mere sted i alm. sprog. De i grundloven 1866 bevarede gyldigen (§ 58) og foreløbigen (§ § 72, 87) er i grundloven 1915 erstattet af gyldig (§ 57) og foreløbig (§ § 70, 85). -t. I retskrivningskommissionen 1885 f. (s. 71) havde man i § 6 anført en regel om afledning af adj. på -ig, -lig, vistnok med tilslutning til Svend Grundtvig, der her fulgte faderen i uforandret brug af disse adjektivtyper som adverbier. Over for dette fremsatte Axel Sørensen stærke indvendinger i en erklæring, der (trykt som manuskript) tilsendtes kommissionens medlemmer, og som resulterede i, at reglen helt udgik. Axel Sørensens forslag, der med ministeriets bifald og anbefaling (men uden noget påbud) indførtes i forordet til Saabys

§ 87 I

VERDALAFLEDNING: SUFFIXER

261

Dansk Retskrivningsordbog (1891) og herfra er videreført og endnu bevaret i Retskrivningsordbog 1955 (s. xxm), går ud på, at adjektiver - især på -ig, -lig -anvendt som adverbier i egentlig betydning (:J: som mådesadverbier) får tilføjet -t, medens de anvendt i uegentlig betydning, angivende grad (:J: som gradsadverhier) ikke får tilføjet -i. Exx., med tilføjet -t: han danser fuldkomment; de behandlede fangerne grusomt; han kan ikke skrive rigtigt; han blev dødeligt såret; alvorligt talt. - Uforandret: fuldkommen tilfreds; grusom angst; han kan ikke rigtig stave; han blev dødelig forelsket. - Grundloven 1953 følger reglen i modsætning til grundloven 1915: § 7 a/ giver han skriftlig i Statsraadet den edelige Forsikring ubrødelig al holde Rigets Grundlov, men 1953 § 8: afgiver han skriftligt i statsrådet en højtidelig forsikring om ubrodeligt at ville holde grundloven; 1915 § 51: Intet Lovforslag kan endelig vedtages, men 1953 § 41: Et lov[orslag kan ikke endeligt vedtages. - Reglen overholdes dog ikke strengt, og der råder ikke ringe vaklen - om end i forskellig grad - ved de forskellige ord, hl. a. fordi det i mange tilfælde kan være vanskeligt at fastslå, hvor afledningen hører til i sætningen. -vis er stadig anvendeligt, om end nok aftagende~ karavanevis, kommissionsvis; arkvis, f akultetsvis, kilovis, osv.; angrebsvis, beklageligvis, høfligvis, tydeligvis; givetvis (< sv.).

4. Verbalafledning (jf. III. 37,1 f.). Ti 1 su b s tant iver. Med hensyn til verbalafledning er der i de seneste årtier sket en ret almindelig frigørelse fra ældre afledningsnormer. Udviklingen går parallelt med og styrkes af den retrograde tendens, som omtales ovf. s. 243, således at vi hvad ordklasserne angår nærmer os en fast og ret gennemgående parallelisme mellem substantiver og verber. Tendensen virker klart i børnesprog: ,,jeg gonger" (:J: slår på gongongen, 1939), (dreng:) ,,det øsregnværede" (1939), og ligeledes i jargon, i spøgende tale og i let journalistsprog (petitjournalistik) med tilfældige dannelser: ,,(N.N.) violinede den rette Stemning ind i Salen" (Peter Preuchen), ,,(N.N.) skurkede med sammenknebne Øjne" (Mogens Lind), ,,(N.N.) charmer sig gennem Filmen"; skal Synd mirakles om til Renhed, maa der Mysterium til (Kaj Munk); ,,Mulighederne for at "muse" med træ er få" (19GG; til "musiske fag"), ,,hun begyndte at strippe" (1961, til striptease), osv. Exx. på fastere dannelser (uden betydningsgruppering): bile (: bil), bunkre (: bunker), bluse, have fald som en bluse, cykle, exe (: x), feste, filme, flugte, gange, multiplicere, grifle, kage, forme som kage, kamme, danne eller forsyne med kam, kapsle, klasse, klassificere, klore, kokke, kokkerere, krukke, opføre sig som en krukke, skabe sig, kværne, (vulg.) kæbe (den), svire, (vulg.) kæfte (op), lagre, lægtre (: lægter), muldvarpe (sig), mullcte, safte, (jarg.) sjæle, skilte, skælme, flirte, snobbe, sporte, spritte, stifte, fæste med stift, sumpe, sive, (vulg.) forske, opføre sig som en torsk, (vulg.) tæve (: give på tæven), (vulg.) tøse, opføre sig som en tøs, udflugte, (jarg.) æske, køre i droske, ofl. - Til indlånte subst. fra nyeste tid; fx.: campe, crawle, grille (til grill), kode, kontakte, quizze, scoote (: scooter), smashe, tanke (:. tank), tipse (: tips). - Til ssgr.: farvefilme, fjernvarme, kendetegne, produktionsstrejke, provefilme, spiritusprøve, sultestrejke, sympatistrejke, zigzagge. - Til adjektiver:. flove (: flov), gejle,

/

262

VEHBALAFLEDNING -

SAMMENSÆTNING

§ 87 I-J

(fag!.) indre, sy indersøm, (I. br.) kære, kæle, vigte (sig) (~ vigtig), vådte, gøre våd. - Til in ter j e k ti o n er: ae, stryge kærtegnende, hapse, heppe, svitte, smutte, tjippe, tylle, løfte; fra barnesprog: bysse, prutte, fjerte, visse, vysse. -er e. I talrige indlån, især (ofte gennem ty.) fra fransk: asfaltere (< ty.), bi/lcllere, dementere, demissionere, detonere, eksplodere, differentiere, distancere, faksimilere, frasere, hektografere, jonglere, kartonnere, kursivere, lancere, 1/WfJ11sinere, mallere, rationere, sabotere, sanere, telefonere, transmittere(< lat.). - IIjernlige dannelser: afspadsere (1935), dandere (omdannet af dandinere (< fra.)), filere (< filet, ved siden affilettere), gymnasticere, kridere (: Icrid(t)), krokere (: krokel), propagandere, skomagere, snedkerere, tørnmerere; videre i adskillige spøg. (dagligdags) afl.: grubelere (: gruble), lclinkelere, kludderere, lækrere, skuespi//erere, ofl. - -iser e: akklimatisere (< ty.), antikisere (< ty.), arkaisere, atomisere, civilisere, demobilisere, demokratisere, europæisere (efter ty.), hypnotisere, industrialisere, kanalisere, katalogisere (< ty.), legalisere, makadamisere (efter eng.), mekanisere, motorisere, pasteurisere, socialisere, specialisere, standardisere (efter eng.), sterilisere, visualisere (efter eng.), vulkanisere, ofl. - Hjemlige dannelser: filmatisere, (dagl.) smukkesere; mere tilfældige dannelser: Icøbenhavnerisere, teatralisere. - -f i c er e: elelctrif icere (< ty.), mumificere(< ty.); hjemlig (spøg.) dannelse: bussificere. -i g e. Hjemlig afl.: forfladige. -le e. Afledninger på -Ice dannes næppe mere i rm. Gudmund Schutte har foreslået af!. som hjullce, cykle, trælke, trælbinde, og til farveadj. bl.a. brunke, grønke, rødke, ,,male brunt" osv., men forslagene har ikke vundet frem. Det samme gælder i rm. af!. på -1 e. - Derimod kan -n e endnu anvendes til dannelse af inkoativer (i alm. til adj.): drøjne (Achton Friis), klarne, matne, stilne, trøslme: (fag!.) vandtætne; (til subst.:) høstne, skygne (Thøger Larsen). - -re. Enkelte (mul. fra dial. optagne) dannelser forekommer: blafre, flintre, (dial., vulg.) nalre, gnave, nappe, viltre. Jf. s. 218. - -se. Afl. er deverbative og især hjemmehørende i (dial. eller) vulg. sprog: fimse (mul. tilbagedannelse < fimset), flakse (mul. < no., sv.), grabse, hapse (til haps eller happe), numse, snappe (sideform til namse), nipse (til nippe eller sideform til napse), nupse (til nuppe).

J. SAMMENSÆTNING

I den fortsat friere og friere orddannelse ved sammensætning (jf. III. 376 ff.) - forårsaget af et øget behov på grund af en stigende differentiering inden for de fleste områder, studiet og opbygningen af nye discipliner osv. - er der egentlig ikke fremkommet helt nye typer, men enkelte har fået stærkere vækst end andre. Om ordforrådet i de nyere fagområder henvises til fagsprogene nedenfor s. 292 ff., og her medtages kun et lille udvalg af nydannelser inden for det centrale, for alle fælles ordforråd. Der ses ligeledes bort fra rækkesammensætninger, hvor et førsteled kan forbindes med en ofte uendelig række af andetled (typen

§ 87 J

SAMMENSÆTNING

263

fugle-ben, -hoved, -krop, -næb, -tunge, -vinge, -øje, osv.), selv om nogle af disse i en vis periode kan være eller have været nødvendige (fx. i overgangstiden fra træ- til jernredskaber: træ-skovl, -spade, -spand osv. over for jern-skovl, -spade, -spand osv., ligeså natur- over for kunst-perle, -silke osv., metal-, porcellæns- over for plast(ik)-, osv.).

1. 0 r d fo r hinde I s er o g k o m p o s i t u m.

Faste regler for særskrivning og sammenskrivning fandtes ikke før 1870. Ganske vist havde Molbech i sin Dansk Haandordbog (1813) i en længere indledning om retskrivningslæren (III. 166) et par sider om problemet (og heri bl.a. reglen om særskrivning af adv. + præp. med styrelse, men sammenskrivning som adverbium: inden for Grændsen, men han gik indenfor), men brugen var ret individuel. Ved redaktionen af retskrivningsordbøgerne måtte der imidlertid tages standpunkt. Sv. Grundtvig havde i sine retskrivningsordbøger (s. 71) fulgt den regel for sær- og sammenskrivning, som reformvennerne 1870 - efter at Dansk retskrivningsordbog (1870) var fundet for radikal - i deres udtalelse havde formuleret som en § 8: ,,Man undgaa unødvendig Sammenskrivning af Ord og skrive altsaa: uden Tvivl, ikke des mindre, i Almindelighed, i Sigte". Denne kortfattede bestemmelse lod forståeligt nok mange tvivlsspørgsmål ubesvarede, og derfor udformedes i den ministerielle bekendtgørelse G/7 1889 (§ 4) mere indgående regler for sammen- og særskrivning, regler (og mange eksempler) der om end i lidt ændret opstilling - går igen i Bertelsens retskrivningsregler 1918 (s. 74) og i Retskrivningsordbog 1955, hvortil der henvises. De eneste ændringer er vistnok, at nutildags (1889) i Saabys 3. udgave får som valgfri sideform nu til Dags, og at den ni og tyvende (1889) og tilsvarende forbindelser af ordenstal (der ikke registreredes i Thorsens udgaver og kun delvis i Glahders udgaver) i 1955 rettes til den niogtyvende osv.! I nogle tilfælde er der dog stadig vaklen mellem særskrivning og sammenskrivning. Det gælder således forbindelsen af en adjektivisk brugt stofbetegnelse i genitiv + subst.: Plydsestæppe (Rung) over for i nymodens Sirtses I{jole (Johs. V. Jensen), og især forbindelsen af en sammensat genitivisk størrelsesbestemmelse+ subst.: et seksdages løb : seksdagesløb, en femøres kage : en femøreskage, osv. En vis tendens til ved fastere forbindelser (og med tryksvækkelse i andet led af første komponent) at anvende sammenskrivning kan nok spores: andendelsstof(f et), førstehåndskendskab, førsteklassesbillet, enstavelsesord, syvårsalder( en) (men oftest en syv personers bil, et 10 dages kort). Ligeså er der nogen vaklen i forbindelser af opr. adv. af typen helårs- + subst., idet adverbiet som adjektiv ofte vil blive særskrevet: indendørs sorger, udenrigs Politik (J. P. Jacobsen), men i øvrigt i fastere forbindelser overvejende danner ssg.: helårsbeboelse, indendørsarkitekt, ligesom normalt ssgr. af egl. adv. + subst.: udenomsplads, udenadslæren, indenadslæsning osv., jf. dog (annonce:) en indenoms pige.

(

264

SAMMENSÆTNING

§ 87 J

2. Substantiviske sammensætninger. S u h s t an ti v + s u b s t an ti v. Helt klart afgrænsede regler for brugen af de tre hovedtyper: stammesammensætning, s-kornposition og e-komposition, findes ikke. Analogier (efter ældre dannelser), påvirkninger udefra (især tysk) og lydlige vanskeligheder kan spille ind. Jletydningsmæssige grunde for en form kan nu kun svagt spores ved e-komposition (jf. mlf.), i øvrigt er dannelsen nu (bortset fra analoge former) alene Jicslcmt ud fra førsteleds ydre form, og visse hovedlinier kan her gives.

A. Slam m es s gr. 1. Hvis 1. led ender på vokal: brodrager, idehistorie, lwloniluwe (1880erne), læmole (1903), parti[ælle; emneundervisning, fami/ielmndskab (1!J57), feriekoloni (1907), gavelcort, grænseværdi, hjernevask (1956), klassekamp (< ty.), massemedium, oliefyr, skoleradio, vingefang. Hertil også (m. undtagelse af slørrelseshestemmelser, jf. ndf.) ssgr. med dekomposita: fjerkræavl, frimærkealbum. - Undtagelser er, analogt efter ældre ssgr., fx. glædes-, tros- (efter ty.), vredes-: trosvidne, vredesrødme, osv., videre ssgr. med kron-, rigs- og styk- (alle efter ty., undtagelser forekommer): kronråcl, rigssprog, styksalg, samt maskin-, og endelig ssgr. med arbejds-, embeds- og legems- til ældre grundformer arbejd, embed og le gem: arbejds[ ormand, legemslemperatur. 2. I alm. hvis første led ender på konsonanterne -m, -ft, -gi, (de fleste på) -Il samt på tryksvagt -el, -en og -er: dambrug, rum/ art, slrampil; gif lgas, kraft/ oder, luflvæm; fragtnævn (191G), frugtavler, magtbalance; kultsted, saltmandel, teltplads; køkkenregion, helgenlevned, ørkenvandring; ankelsok, bibelkreds, møbel[abrik; fingeraftryk, forfatterret, lagerekspedient, læserbrev, arbejderklasse, osv. - Undtagelser herfra er, analogt efter ældre ssgr.: dramme-, lamme-, orme-, og (efter ty.) andels-, handels-, ordens-, væsens-, alders-; videre drifts- (under påvirkning af bedrifts-?). - 3. I alm. hvis 1. led er et romansk låneord på -al, -an, -ant, -ar, -el, -enl, -et ('-æt], -ile, -in, -iv, -log, -on (-01/], -or, -ur, -ær, -ør: kanaldyne, bladan/orgiftning, naturfredning, osv., jf. exx. på 1. le udnævnelse), betle(r) (endnu i jmidisk sprog, i alm. sprog: tigge( r )) , betræffende (> vedrørende), bivåne, bort, færge, eragte, erbarmelig, erholde, erkyndige, erlange, erlægge, forstrø, adsprede, fordrive, fort ro, gebis (> protese), gebyr (> kendelse), gelejde, gemal, geråde, gespenst, gestalte sig, gevinst- og tabskonto > vindingsog tabskonto, herrisk, hisse > hejse, indgetogen, livgeding, opsats > afhandling, skerts( e), skilderi > skildring, stervbo > dødsbo, udlade sig > ytre sig, våning > bolig. Jf. også udskiftningen af tyske lån i oversættelserne af Det ny testamente 1907 (s. 169) og 1948 (s. 171 f.). Også en del romanske låneord blev opgivet eller er nu kun lidet brugt (gammeldags eller spøgende), fx. adjø, aparte i bet. ekstra, oven i købet, bonvivant, levemand, embonpoint, faible, force, gentil, lwrangue, logement, pedicure > fodpleje, portemonnæ > pung, probere, rendezvous> stævnemøde, trottoir > fortov, ofl. Om den rent puristiske sprogrøgt se ovf. s. 58 ff. med exx. fra Georg Brandes. I den raske samfundsudvikling afløses gammelt af nyt. Ting forældes, havner på museum, livsform og forhold ændres og herhenhørende ord bliver derved rent historiske gloser. Dette gælder ord som aftægt,

~j

272

ORDENES LIV OG DØD

§ 88 B

bod, bompenge (afskaffet 1915), brændevinsbrænder, byfoged (indtil l!Jl!J), diligence (.81 ff. Sfæriske forskydninger. Den almindelige udjævning af de sociale lag har på mange måder medført en sproglig inflation (ordet først brugt på hotelejer, handelsbetjent> kommis, mælkedreng, rengøringskone og tjenestepige > henh. mælke-, rengørings- og (1913) husassistent, opvarter > kelner > tjener, redaktør > chefredaktør, røgter > fodermester, spækhøker > viktzwliehandler, der atter er ved at vige for charcuteri/orretning, syerske > dameskrædderinde, urtekræmmer> Jwlonialhandler eller købmand. Ord som betle og betler (endnu i juridisk sprog) er i alm. sprog fortrængt af tigge og tigger; gratulere er nok stærkt trængt af lykønske, ønske til lykke. Ikke mindst inden for den sociale forsorg har nye vurderinger og synspunkter medført adskillige sproglige nydannelser, idet stærkt følelsesbetonede termini er blevet afløst af svækkede, mindre stødende benævnelser. Således er idiot afløst af åndssvag (,,Idiotanstalten paa Gl. Bakkelms" > "Acmdssvageanstalten paa Gl. Bakke/ms" 1890). I retsplejeloven 1916 anvendes kun åndssvag; jf. åndssvageforsorg. Men 1951 ændredes åndssvag til evnesvag og i lov af 1'!/3 1934 bruges særforsorg som fællesbenævnelse for den særlige forsorg for sindssyge, åndssvage, epileptikere osv. Ordet alumne er ved at forsvinde (> patient, elev); arbejdsanstalt>

forsorgshjem. Betydnings fors ky dnin ger. Betydningslæren er et stedmoderligt behandlet område. Her skal kun gives nogle eksempler på bevægelserne, med al forbehold over for date-

§ 88 Il

ORDENES LIV OG DØD

273

ringen til denne periode, idet materialet er alt for sparsomt og ofte usikkert behandlet i ordbøgerne. Betydnings udvidelse. Eksempler på udvidet brugsområde (såkaldt "overført" betydning, overgang fra konkret til også abstrakt betydning eller ornvendt, billedlig eller metaforisk brug, metonymi osv.) med vedføjet betydning angivende tilvæksten: baggrund, grundlag, forudsætning, barre, gymnastik.redskab, ben, behageligt bierhverv, ensrette (opr. m. h. t. elektrisk strøm), overf.: forme efter samme mønster, fustldse, overf.: gøre ubevægelig, fastslå, konstatere, floromvunden, højtidelig, forløjet, forstilt, uærlig, forsøgskanin, om person: prøveklud, gullasch, (efter 1. verdenskrig) (især ved forretning) nyerhvervet rigdom uden kultur, kmzb, kernekarl, få kolde fødder, blive betænkelig, bange, kontant, håndfast, til at tage og føle på, ligevægtig, om person: behersket, rolig, nedfald, konkr.: hvad der er faldet ned, organisere, under besættelsestiden: skaffe sig, stjæle (smlgn. redde med samme bet. opstået under treårskrigen 18,18-50), original, særling, pålæg, konkr.: (skivet) tilmad til smørrebrød, skrue (jf. skruebrækker), strejke, stikker, angiver, uartig, uhøvisk, usømmelig. - Associationer og ordspil ligger bag om ordet mmlomw, brugt om kapselåbner (,,at hæve blikket"). - I nyeste lid er (hos visse forfat'tere, jf. Jonas Lies omskrivninger af anførelsesverbet) adskillige handlingsverber anvendt som ytringsverber; typen: ,,Kommer De" hostede (snerrede osv.) han. Ordklasseovergange. Proprium> appellativ: alfons (< fr.), benjamin, jeronimus, lotte (< sv.-finsk), mikkel, nille, rasnms, rasmine, sidse; quisling; (ad) hedelmsene (til), tivoli. - Substantiveringer. Af adj.: absolut, afdøde, anklagede, barok, en blå, tikroneseddel (1875 ff.), en lille, en skæv (i keglespil), en sort, kaffepunch. Af verb.: lmsI.:e, hukommelse; andre exx. ovf. s. 2 114; jf. velvære (for ældre velværen). Af adv.: (spøg.) borte (har taget ham); ikke sjælden i moderne eksperimenterende poesi (fx. ,,Uænsede dage .. bruger engang som vmibenl fortrænger mit mz for før"). Af inlerj.: bums, guf, hallo, halløj, hopla, tju, ofl. - A cl j e k ti ve ringer (III. 387). 1. Participialadjektiver: blivende (sted), stiltiende (fonzdsætning), (i) skrivende (stund); fattet, forsumpet, glatbarberet, osv. 2. Af subst. (især gennem jargon): fest, grin, knippel, kvart, sjov, skæg, spænd, spøg, (det er ret så) synd. 3. Af adv.: forholdsvis (stilhed), halvvejs (invalid), indenbys (medlemmer), lejlighedsvis ( deltagelse), nylig, straks (levering), ofl. Andre overgange: part. anvendt som præp.: fraregnet, fraset, uanset, vedrørende, ofl. Betyd ni 11 g sinds kræ 11 k 11 i 11 g. Ord kan af en myndighed, evenDet danske sprogs historie. IV

18

J.

274

OPTAGELSE AF DIALEKTOHD

§ 88 C

tuell gennem lovgivning (øges eller) formindskes med hensyn til brugsområdeL. Således defineres begrebet fattighjælp i forsorgsloven af 31/8 HMfi snævrere end forhen, og graden zznderofficer omfatter efter 1922 færre befalingsmænd end før. Uden for administrationen har sådanne nfgncnsninger dog ingen betydning. Andre exx.: klimaks hruges nu ret :dm. om kulmination; ledning nu næsten kun konkret om tekniske ledere (clck lriske ledninger).

C. OPTAGELSE AF DIALEKTORD

Gennem hjemslavnsdiglningen med emner fra bondens liv og miljø hlev talrige dialeklor os tv æ s c nets terminologi er hvad låneordene angår i llogcn grad /':elles-nordiske, fx. adressat, aerogram, giro, kupon, porto; fælles er ogsft ofsemler, frimærke, korsbånd, postanvisning ofl., men de hjemlige dannelser er i øvrigt overvejende særnationale. Exx. adressekort, brePbærcr (s:1lcdcs officielt fagligt, i dagligtale post(bud)), brevkort (1871), brevkasse (dagl. postkasse), forsigtig-pakke, ilpakke, postopkrævning, voluminøs pakke, ofl. - Telegrafvæsenet: kabel (< lat.), morse, v. (efter opfinderen Sam. Morse), morsealfabet, telegrafnøgle. -Telefonvæsenet. Den første telefon (ty.-fr., res sen s sprog: Topsøe i Dagbladet 26/8 1878. - I-Ians Dahl: Om vore li lades røgt af modersmftlet. 1882. - Fra s c r: Samlinger findes i Politiken 1,11:l 18!!8 og Politiken. Magasinet 1/8 1936 og 5/11 1938. J84. Huhriksproget: II.Axel Svård: Något om rubrikerna i våra tidningar. NSSt.XII. (1932). 8,1-12G. - Ake Akermalm: Rubriksvenska. MLFA. 1962. 151-181. - Anno n e esp ro g et:. Torben l3rostrøm: l3illet mrk. - evt. ægteskab. Information 26-27/7 1958. - Eyvind Rafn: Sproget i annoncerne. Dansk Heldarne. 19GO. 270-272. 185. H es u m cc r: Det kgl. da. Vidcnslrnberncs Selskab. Oversigt over selskabets virksomhed juni 1965-maj 196G. 19GG. 53 f., 5G. 186 ff. Skøn I it t c rat ur: Jf. Harry Andersen, Kjeld Birket-Smith og Claus Ingemann Jorgensen: Bibliografisk vejledning til nordisk litteraturforskning. 1953. 187. Kar I Larsen: Aage Jørgensen:. Karl Larsen. NTL. 1962. 385-395. Jeppe Aakjær: Harry Andersen: Jeppe Aakjær. NTL. HJ6G. 441-171. 1!10. K j e Id Ah c Il: Sven Møller Kristensen: Kjeld Abell som prosaist. En bog om Kjeld Abell. 1!J61. 148--161. l!JO ff. J. P. Jacobsen: Ældre litt. anført i Bibliografisk vejledning til nordisk litteraturforskning ved Harry Andersen, Kjeld I3irkct-Smith og Claus Ingemann Jørgensen. 1953. 36, G8. - Frederik Nielsen: .J. P. Jacobsen. Digteren og Mennesket. 1953. - Sven Møller Kristensen: Impressionismen i dansk prosa 1870-1900. 1955. 192. Guldmedaljeafhandlingen:. Botanisk Tidsskrift. 2. Rk. IV. (1874 -76). 143 ff. - Lær