Den Store Danske Udtaleordbog 87-16-06649-9

Table of contents :
Front......Page 1
Kortfattet nøgle......Page 2
Forord......Page 7
Indhold......Page 9
Brugervejledning......Page 10
Ordbogen er deskriptiv......Page 13
Udtale er ikke udlæsning......Page 14
Distinkthedsvarianternes etablerethed......Page 15
Hvor pålidelige er ordbogens oplysninger?......Page 16
Hvilke sprogvarianter beskriver ordbogen?......Page 20
Hovedformen......Page 21
Udvælgelse......Page 22
Udeladte, men dækkede ord......Page 23
1 eller 2 ord?......Page 24
Bøjningsformer/afledninger anført som udtaler......Page 26
Ordklasse......Page 28
Ordidentificerende parenteser......Page 31
Udtaleangivelserne og deres kommentarer......Page 32
Slutkommentaren......Page 33
Terminologi og forkortelser......Page 34
The Dictionary is Descriptive......Page 45
Individual Pronunciations......Page 46
Pronunciation is not Reading the Letters......Page 47
The Unestablished Nature of Distinctness Variants......Page 48
How Reliable is the Information in the Dictionary?......Page 49
Which Varieties of Language does the Dictionary Describe?......Page 53
The Distinct Form = The Primary Form......Page 54
Uncommented Forms After the Primary Form......Page 55
Selection......Page 56
Omitted, but Covered, Words......Page 57
One or Two Words!......Page 58
Inflected Forms / Derivatives presented as Pronunciations......Page 61
Alphabetization......Page 62
Word Class......Page 63
Parenthetical Identification......Page 66
Pronunciation Indication and Comments......Page 67
Final Comment......Page 68
Terminology & Abbreviations......Page 69
1. Konsonanter......Page 82
2. Vokaler......Page 87
3. Andre tegn......Page 89
Kommentarer......Page 92
Konsonanter......Page 94
Konsonanter......Page 95
Vokal og konsonant......Page 110
Ordbogsartikler A-Å......Page 113
A......Page 115
B......Page 197
C......Page 296
D......Page 320
E......Page 381
F......Page 423
G......Page 531
H......Page 592
I......Page 673
J......Page 717
K......Page 734
L......Page 832
M......Page 889
N......Page 959
O......Page 994
P......Page 1038
Q......Page 1116
R......Page 1117
S......Page 1177
T......Page 1357
U......Page 1435
V......Page 1489
W......Page 1542
X......Page 1548
Y......Page 1549
Z......Page 1552
Æ......Page 1555
Ø......Page 1560
Å......Page 1567
Nummerhenvisninger......Page 1574
1......Page 1575
5......Page 1577
9......Page 1578
13......Page 1579
15......Page 1580
19......Page 1581
21......Page 1582
26......Page 1583
36......Page 1584
42......Page 1585
50......Page 1586
60......Page 1587
64......Page 1588
80......Page 1589
82......Page 1590
Oversigt......Page 1591
§ 1 α/ɑ......Page 1592
§ 7 ɑ/α......Page 1593
§ 14 rɔ̤/rɔ̈......Page 1594
§ 19 Dentalvokaler......Page 1595
§ 22 Vokallængde......Page 1596
§ 2S Nasalvokallængden i franske fremmedord......Page 1597
§ 29 m/ɱ......Page 1598
§ 32 l̩n/l̩̃n/n̩......Page 1599
§ 36 r / uvulær klusil......Page 1600
§ 38 lj, nj / ļ·, ņ·......Page 1601
§ 43 s/z......Page 1602
§ 48 Affektiv aspiration......Page 1603
§ 51 Klusileksplosion......Page 1604
§ 55 ḑˢ̹/dj......Page 1605
§ 57 Tab af central artikulation ved klusil mellem kontoider......Page 1606
§ 58 Åbning af lukkelyd......Page 1609
§ 59 d/ɾ......Page 1610
§ 61 Alveolær/ dental lukkelyd......Page 1612
§ 64 Ustemt konsonant foran konsonant......Page 1613
§ 67 Dobbeltkonsonant......Page 1614
§ 69 Nasalering......Page 1615
§ 70 Stavelser og stavelsesgrænser......Page 1616
§ 74 Jysk-fynsk stødmangel foran ustemt konsonant......Page 1621
§ 78 Stødefterslag......Page 1622
§ 79 Stemmebåndslukke......Page 1623
§ 81 Didaktisk dobbelttryk......Page 1624
§ 82 Dobbelttryk i korte ytringer......Page 1625
§ 83 Bitryk og svagtryk......Page 1626
§ 84 Fuldt bitryk......Page 1630
§ 85 Trykdyk i emfase, sammenligningstryk og stivnet samirienligningstryk......Page 1632
§ 86 Intervalreduktion......Page 1633
§ 87 Substantiver med mærket -en.......Page 1634
§ 88 Substantiver med mærket -n......Page 1637
§ 89 Substantiver med mærket -et......Page 1639
§ 90 Substantiver med mærket -t......Page 1641
§ 91 Substantiver med mærket -e......Page 1643
§ 92 Substantiver med mærket -er......Page 1644
§ 93 Substantiver med mærket -r......Page 1645
§ 95 Bestemt form pluralis......Page 1646
§ 97 Optativ (konjunktiv)......Page 1647
§ 100 Verbets stamme......Page 1648
Sprogstridige imperativer......Page 1649
§ 102 Aktiv præsens......Page 1651
§ 103 Verber med mærket -ede......Page 1652
§ 104 Verber med mærket -te......Page 1654
§ 105 Verber med mærket -ede......Page 1655
§ 107 Adjektivbøjning af perfektum participium......Page 1656
§ 108 Præsens participium......Page 1657
§ 110 Komparativ......Page 1658
§ 111 Ubestemt form......Page 1659
§ 114 Pluralis og bestemt form......Page 1660
Kortfattet vokalskema......Page 1662

Citation preview

(('\

/.~

'\_)

).

/':.

\

'

+nu~ ·~ . .. -. }',•·/..:J· /" / ) .

.

-Kortfattet nøgle ordklasse

1 1

regelmæssig bøjning, se § 89

pslagsord

rærlig distinkt udtale

1 abonnement sb. -et -er d DROT skyldes e n misforståelse af DROTIEN, som man (børn) fejlagt igt troede var bestemt fo rm , og udtal ern e prali 1ne PRALINE, sitro 1ælJ C ITlWEN, kr/sdå·9 KRUSTADE skyld es misopfatte lser af fransk PRALINE, CITROEN, CROUSTADE. Det giver kun mening at spørge, o m e n bestemt udtal e e r korrekt i en bestemt sprogvariant, men dette s pø rgsm å l vil la ngt oftest væ re overflød igt, og sva ret givet på fo rhånd , efterso m spørgsli

tJ.

ORDBOGENS PRINCIPPER

m ålet næste n kun melder sig, når man konstate rer, at en udta le finde s i e n sprogvari a ni uden at skyldes fortale lse, og at de n ikke find es i e ns ege n. Man kan derimod meningsfu ldt spørge om, i hvilke sprogvaria nter en bestemt udtale fo, rekommer, og også i hvor høj grad den afvises i de a ndre , for naturligvis afv ises uko rrekt ~ former ikke lige e nergisk - allerede af de n grund, at de ikke bemærkes i samme grad . Gn\, den af afvisning og irritation, so m en udtale vækker hos personer, i hvis sprogvaria nt den e ( ukorrekt, a ngiver ordbogen ikke, og der find es inge n grundig un dersøgel se hera f. A llige.wJ vil læseren næppe gå forgæves til ordbogen i di sse spørgsmå l. Fo r de t fø rste vil e n udtal1;; virke desto mere sær, jo mere den fonetisk afvige r fra bedømmerens, og for det andet gæ\, der det, at L-udtaler irriterer H-sprogstale nde mere e nd vice versa, og a t yngre udtaler irri, terer æ ldre personer mere end vice versa. De rme d væ re in genlunde sagt, at æ ldre H-udt ,\, ler er de sikreste. Eftersom L-udtalerne genn e mgående e r alminde ligere e nd H-udt ale rn ~, bliver hine de alrnent sikreste. Ofte er den korrekthedssøgende reelt interesseret i e n rigsmå lsudtale, der ikk e er lavs 'dan, 'kan', 1sg11/a U dta le e r a ltså hve rken de t samm e som udl æs ning e lle r talemodsva rig he d til skri ft . F le re ud e nla nd ske udta leordbøge r er ikke desto mind re an lagt efte r såda nne pri ncippe r. D e t fø re r til, a t fo rske llige stave må de r af ord a nføres for sig i de n a lfabe tiske ræk kefø lge med hve r sin »udta le«. Me n man få r ingen besked om forhold e t me llem de forske llige ud ta le r. E ft e r de tte prin cip skull e ma n altså i en artike l, oxYD, anføre ;;g' syo' i e n anden, oxm, a nfø re ;;lsio', m e n ude n a t sige noget o m forh old et me lle m disse to form er. D e n a nd e n konsekve ns e r, a t me dd e lerbe læg ikke tages for gode vare r, nå r de t kun drejer sig om ud læs ning - hvorda n me dde le re n læse r e lle r ville læse ordet. E fte rsom udtal e n er selve o rdets fo rm, er de n a nd et og me re e nd e n pote ntie l udlæsning. D e t er især aktu e lt fo r sjæ ld ne o rd , især proprie r. E n me dd e le r, de r fx ge nke nd e r et stednavn fra vejski lte og angive r, at ha n umiddelba rt ha r udl æs t de t på e n beste mt må de, ha r ikke a fgive t noget gyld igt be læg. U d ta le n ska l være eta b 1e r e t: D e n skal væ re en besta nddel af hans sprog, ikke bl o t af ha ns ta le, hvilke t ige n vil sige, at de n både ska l frem stå som fuldt korre kt ud e n mindste sp rogfre mm e dh ed o g væ re huske t. D e n må ikke væ re skabt på ste de t. I praksis vil de t sige, at medde le re n e r fuldt fortroli g med ord e t. D e rm e d b live r det udtal e t rad it ion e rne af ordet, ma n find e r i ordboge n, og de t e r da også de m, de r ha r inte resse i e n s pr o g beskrive lse. Ve d det anførte krite rium ha r ma n d og ikke gard e ret sig mod individualisme r, for de e r lige så fast integre rede i e t me nneskes sp rog so m de t ove rleve re de, me n de har mindre interesse og bør særmæ rkes; ofte vi l mista nke n kunn e a fvi ses a f me dd e le re n, fx hvis ha n kan huske, hvem ha n har udtale n fra; a t de n etable re de udta le er e n individualisme, altså se lvskabt, vi l me ddeleren de rimod no rm a lt ikke kunne fa sts lå me d sa mme sikke rh ed, men han kan ve d oplysninge r le de undersøge re n på spo re t, og ved sa mm e nligning med a ndre, sikre traditionsbæ re nde me ddelere ka n de t kon sta te res me d rime lig sikke rhed.

Distin kthedsvarian te rnes etab lerethed E n sidste modifika tion må gø res. Udtale rne ska l væ re e tablerede - e ll er distinkthe dsvarianter af såda nne. D e n e nke lte distinkth edsvaria nt e r nemlig ikke nødvendigvis etab le ret. Orde t KO MMlJNI KATI O N udt a les di stinkt /om11nika 1Jo'n, me n næppe nogen huske r positivt at have hø rt - k a 1- Tilsvare nd e siger all e 'kasd KASTE i visse konte kste r, men kun få husker positivt at have gj o rt de t. Mege t groft sagt e r udtale n a f e t ord indlejre t i e n form og underkaste t de he lt ge ne re ll e di stinkth e dsredukt ion e r og tyde liggø re lse r. Me n i ta lrige ti lfæ lde har 13

, ORDBOGENS PRINCIPPER

ordet flere indlejrede distinkthedsvarianter, der ikke følger af de generelle regler, og i talrige .tilfælde er distinkthedsvarianter, skønt helt regelmæssige; alligevel fast etablerede, huskede. •sælja og •sæl/ SÆLGE er således distinkthedsvarianter, der ikke følger de generelle regler, hvorimod 'ega og 'eg IKKE forholder sig helt regelmæssigt til hinanden, men alligevel i brede kredse nyder en vis bevågenhed. Hertil kommer stor usikkerhed hos sprogbrugerne og mange reduktioners uigennemsigtighed. Fx kan et mindretal af bevidste sprogbrugere udmærket huske, at de både har ko- og ku- og -mu- og -fJ1niga 1~o'n i KOMMUNIKATION, andre kan bringes til at huske det, og atter andre afviser at beskæftige sig med den slags detaljer; og mht. ko- -+ ku- er det uklart, om denne reduktion (fjernassimilation), som vi ganske vist genfinder i flere lignende ord som KOMMUNE, KOMMUNIST, nu også er generel, dvs. må opstå i ethvert ord på passende distinkthedsniveau i kraft af en generel regel; hvis den er, kan den hos den enkelte ligeså vel være selvskabt som overleveret. En gennemført sondring, inden for en sprogvariants sprogligt korrekte distinkthedsvarianter af et ord, mellem etablerede og uetablerede, overleverede og selvskabte, er uoverkommelig.

Hvor pålidelige er ordbogens oplysninger? Udtale er ubevid~t. For de fleste mennesker er den det altid på de fleste punkter, og for alle mennesker er den det altid på visse punkter. Det er derfor ikke mærkeligt, a.t de fleste overraskes ved at se korrekt lydskrift. Mange bliver desuden mistroiske, hvilket der er to hovedgrunde til. For det første er n~sten all~ i der~s bevidste forestillinger, om udtalen stærkt påvirkede af skriftbilledet, der i dansk afviger mere fra udtalen, end man gør sig klart. For det andet er den mest bevidste udtale altid' en meget distinkt...:. og står for øvrigt normalt skriften nærmere end de mindre distinkte - ikke den almindeligste. Den normale udtale ~ riatur~ig tale 1/gger dybere i underbevidstheden, og den hurtig~, sl~re~~ helt utilgængehgt. Selv verbalt begavede vil derfor utvivlsomt-ofte stille sig mistroiske o_ver for ordbogens lydskrevne former. Helt umiddelbart virker det usandsynligt; ~t Hl~oE ud!ales Ihena - en nøje jævnføring med 'hena HENDE vil dog som regel være overbevisende - eller at TAK, 1 1 TOP, HAT udtales 'tag, t:Jb, had, ikke mindst fordi •tak, 't:Jp, 'hat også er.muligt ·foran pause i meget distinkt tale; disse sidste mulige udtaler spærrer ligesom af for erke_ndelsen af hine almindeligere. Læseren_s umiddelbare skepsis vii således i de fleste tilfælde være uberettiget. Men når det er sagt, skal det indrømmes, at der naturligvis vil være talrige fejl og mangler i ordbogen. Med den store udtalerigdom, der findes 'i dansk, kan det ikke være anderledes i en ordbog med ca. 45 000 artikler. ~edaktionen modtager meget ge~ne udtaleoplysninger fra læserne til brug for senere udgaver. Oplysninger bedes indsendt' eller indtelefoneret til Dansk Udtaleordbog Københavns Universitet Njalsgade 80 ·' 2300 København S Tlf. 3154 22 11 \

14

'

ORDBOGENS PRINCIPPER

Man bedes dog være opmærksom på såvel udtaleangivelsernes sinånumre, der henviser direk,te til flere udtaler, som på afsnittet »Generelle vekselforhold«, der rummer endnu flere udtaler. Erfaringsgrundlaget er redaktørernes viden om dansk udtale, og denne viden grunder sig atter på omfattende studier. Den vigtigste studie er Lars Brink & Jørn Lund: Dansk Rigsmål I-Il. Lydudviklingen siden 1840 med særligt henblik på sociolekterne i København. København 1975. Oplysningerne heri og seddelsamlingerne bag er udnyttet. I denne bogs § 2, »Materiale og metode«, er der redegjort for meddelerkorpus, skriftlige kilder'm.m., hvortil henvises. Desuden er den senere udkomne litterr, tur benyttet. Til nærværende ordbog er' desuden benyttet næsten alle udgivne dialektmonografier og -ordbøger, i alt ca. 20, samt i begrænset omfang Ømålssamlingerne på Institut for Dansk Dialektforskning. Hvert ord i nærværende ordbog er desuden kontrolleret i følgende værker: Albeck, UJla. Farlige Ord. J.H. Schultz Forlag. København 1942. Albeck, Ulla. Samme 2. udg. J.H. Schultz Forlag. København 1948. Bang, Jørgen. Fremmedordbog. Til og med 11. udg. benyttet. Berlingske Forlag. København 1976. Briiel, Sven. Gyldendals Fremmedordbog. Til og med 7. udg. benyttet. Gyldendal. København 1977. Christiani, E. Rim-Ordbog. G.E.C. Gad. København 1888. · Hansen, Aage. Udtalen i moderne dansk. Gyldendal. København 1956. Jensen, K.A. 'Hvordan udtales... ? Vejledning i udtale af ord fra fysik - kemi - astronomi. Udg. af Danmarks Fysik- og Kemiundervisningskommission. Gyldendal. København 1979.' Mez, Jette. Langenscheidts Universal-Worterbuch Dllnisch. Langenscheidt KG. Berlin 1973. Mohr, F.A. Langenscheidts Lommeordbog i det danske og tyske Sprog. Første Del Dansk-Tysk (Udtaleangivelse ved Anker Jensen). Langenscheidtsche Verlagsbuchhandlung. Berlin 1908. Molde, Bertil. Dansk-svensk ordbok. (Udtaleangivelse ved Niels Ferlov). Bonniers. Stockholm 1958. Nudansk Ordbog. Til og med 10. udg. benyttei. Politikens Forlag. København 1979. Ordbog over det danske Sprog. Udg. af Det danske Sprog-' og Litteraturselskab. Gyldendal. København

1918-56. Pedersen, Henning Kragh. Rim ordbog til Lejlighedssange. H. Hirschsprungs Forlag. København 1946. ' Sorensen, Axel. Dansk Rim-Ordbog. G.E.C. Gad. København 1900. von Stemann, Ingeborg. Dllnisch-Demsches WOrterverzeiclmis. Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag. København 1935.

Af disse bør særlig fremhæves Ordbog over det danske Sprog. Egennavnene er endvidere systematisk kontrolleret i Danmarks Stednavne. Udg. af Stednavneudvalget. G.E.C. Gad. København 1922-. : Efternavne i Norden med udtaleangive/se. Udg. af Dansk Sprognævn. (Ved Pia Riber Petersen og Arne Ham-

burger). Gyldendal. København 1977. Hald, Kristian. Danske stednavne med udtaleangive/se. Udg. af Dansk Sprognævn. 2 udg. Gyldendal. København 1975.

15

_).

ORDBOGENS PRINCIPPER

Endelig er også en række leksika benyttet. Oplysninger om udta le n i fre mm ede sprog skyldes ofte skrevne kilder undertide n dog suppleret med egne undersøge lse r. T il e nge lsk tt hovedkilderne: BBC Prono11ncing Dicrionmy of British Names. Thc British Broadcas tin g Co rpora tion. Oxford U nivcrsity Prcss. London 1971. Jones, Daniel. Everynum's English Pronouncing Dictionary. 12. udg. J.M. Dcnt & So ns Ltd. London 1963. Jones, Daniel. Samme. Udg. a f A.C. Gimson. 14. udg. J.M. Dcnt & Sons Ltd. Lond o n 1977. Kenyon, J.S. & T.A. Knott. A Pronouncing Dictionmy o[American English . G . & C. Mcrr ia m Co . Springfi c ltl 1953.

Til fransk: Marti net, A. & H. Walter. Dicrionnaire de la prononcimion Ji·am;aise dans son usage reel. Pa ri s [ 1973 ].

Til norsk: Bcrulfscn, Bjarne. Norsk 111wleordbok. H. Aschehoug & Co. Oslo 1969.

Mht. tysk og egennavne på alle øvrige sprog er benyttet den impone re nd e o m fangs rige Duden Ausspracheworterbuch. Bibliographisches Institut. Dudcnvcrlag. Mannheim 1974.

Vigtigere end den systematiske gennemgang af disse værker har været redaktion e ns direkte iagttagelser og anstillede undersøgelser. Iagttagelserne e r nedfældet i ordbogens arkiv, forsåvidt det ikke drejer sig om mere selvfølgelige forhold. Der er så led es konkrete me dd elerbelæg bag ordbogens oplysninger. Ofte har det været nødve ndigt at anstille nye und e rsøgels·~r. Til brug for særlig problematiske eller interessante ord har e n fast meddelerkreds på 32 personer afgivet belæg. Kredsen er spredt på forskellige mere eller mindre re nt rigsmålstalende grupper. Med henblik på fagord og sjældnere egennavne e r en la ng ræ kke specialister, indehavere af bestemte navne og beboere i bestemte byer blevet udspurgt. Herudover er talrige udtaleeksperimenter blevet udført fx ti l besvare lse af spørgsmå l som, om der er forskel på udtalen af s KA' TJEKKEN? og SKAT c 1JECKEN . Resultaterne heraf beror ligeledes i ordbogens arkiv. Endelig er en række instrume nta lfon etiske undersøgelser foretaget, fx af ræ-diftongen i DRENG, STRÆK, RET osv. Redaktionen har flere gange og med gunstigt resultat foretaget intersubjektiv kontrol af sit høreindtryk sammen med udefra kommende forskere, bl.a. professorerne Eli FischerJørgensen og Jørgen Rischel. På baggrund af denne kontrol har redaktion e n kun foran staltet eksperimenter, hvor der opstod usikkerhed eller uenighed i redaktione n eller man kunne påregne udefra kommende skepsis. Det ligger i en ordbogs natur, at beviserne og argumente rn e for op lys ningern es rigti ghe d 16

O RD BOGENS PRI NCIPPER

ikke fre mlæ gges. Det bør de rfo r und e rstreges, a t de r ligge r e mpirisk iagttage lse bag hvert eneste udsag n. Og det bø r nok siges helt konkre t og efte rtrykke ligt, at sa m t I i g e u d t a I e r i o rd boge n e r h Ør t, in ge n u d s p e k u I er et . D e tte naturlige e rfa ringsfunda me nt fø re r i visse t ilfæ ld e, ove rraske nd e, til probl e me r. Et grundord fx SVULME ka n have e n ve lke ndt sid efo rm ('svå lmD), som m uligvis også find es i sam me nsætninge r og a fl edninge r heraf fx OPSVULMET. I så dan ne til fæ lde e r det fri ste nde a t medde le de n ikke belagte udta le ':Jb I svå!'ma' , me n fri ste lse n e r mo dstået. D e rved opstå r de t proble m > at læsere n ka n tænkes at slu tte sig ex sil e ntio til, a t ':Jb,svål'm{J ikke find es. D e tte kunn e til sy nelade nd e forebygges ved e n advarse l en ga ng fo r all e mod slutninger ex sil e ntio, me n så e nke lt e r det ik ke . Se lvo m de t, so m ove nfo r nævnt, om ordboge ns 45 000 artikle r som he lh ed må form odes, at ma nge udta le r ma ngler, så må de t om de n e nke lte arti ke l fas th old es, a t re da ktio ne n ikke fo rve nte r, a t de r fi ndes fl e re udta le r bo rtse t fra mege t sj æ ldn e . En o rdbog e ll e r gram ma ti k, de r kun medd elt e, hva d de n medd e lte, og ikke rumm ede et und e rforstået »så dan e r det, og ikke a nderledes« var inge n rigtig ordbog, thi de n ville ikke have beskrevet da nsk so m fors ke lligt fra kin es isk. E n tysk gra mma tik, de r lade r sig nøje med, at »med« ka n hedd e M IT, og a t M IT ka n styre dativ, fi.\ r a ldrig adskilt tysk fra swa hili beskrevet tilsvarend e . Slutninge r ex sil e ntio må så ledes, beskrive lsesteknisk uomgæ nge ligt, væ re gyldige, og proble met ved OPSVULML:T kunne væ re løst ve d e n ko mm e nta r om ':J b, svål'm{Js form e ntlige fo re ko mst. Sådann e fo rm odninge r e r da også tilføje t a rtikl e rne i e nke lte tilfæ ld e, me n i e t så e mpirisk fund ere t væ rk e r det ikke passe nde a t indl ade sig på så danne ge nn e mførte fo rmodninge r. Læse rn e må da i disse tilfæ ld e af sa mm e nsæ tninger og a fl edninger vid e ved skø nso m hed a t skeln e fl g. to situ a ti one r fr a hin a nd e n: En forhold svis sjæ lde n side form s fravæ r i e n forholdsvis sjæ ld e n samm e nsætning e ll e r afl edning skyldes tilfæ ldigt ma ngle nde belæ g, hvis d e n pågæ ld e nd e dann else ha r noge nlund e sa mm e stil val ør, og de r ikke e r tal e om e t regelmæss igt ve kse lfo rh o ld i sproge t (so m fx me ll e m stød/ikke-stød i RÅBER, me n kun stød i køben havnsk og sjæ ll a nd sk i UDR, BER), i a lle a ndre tilfæ ld e turd e fravæ re t skyld es sproget se lv, so m nå r fx grundord e ts w-form mangl e r i FO llS/1 ,BE og SK IBS- . En and e n løsningsmulighed var se lvfø lge lig a t fo ra nstalte sæ rund e rsøge lser af sa mtlige så danne sa mm e nsætninge r og afl edninge r, men de t ha r ikke være t fri ste nde at forlænge o rdboge ns fre mstillingstid med at øge sikke rh ede n for sådann e i forvej e n mege t sandsynlige udtale r. P robl e me t e r i praksis ringe, bl.a. fordi princippe t om stre ng e mpiri naturligt må fraviges ved de så kaldte torsoa rtikl e r som fx -ARB l.:J O E. Skull e princippe t gæ ld e he r, må tte redaktione n væ re i bes idd e lse ikke bl o t a f be læ g på samtlige udtaler næ vnt i artikl e n, me n også på disse i sa mtlige e ta bl e rede sa mm e nsætninge r på -AR l3 E.JDE. H e r må de t væ re tilstræ kke ligt at have be læ g på e n ræ kk e samm e nsæ tninge r og væ re ove rbevist om, at disse udta le r gæ ld e r a ll e øvrige, og de tte e r så mege t d esto naturlige re, som man ikke und er -A JW EJ O E antyde r noget be læ g i ko nkre te ord, man ikke ha r. Tilsva re nde gæ ld e r ve d de n alminde lige addition a f artikle rne; LI GG E og VOG N skal kunn e kombin e res og vise de n korrekte udtale af e nhve r kombin a ti o n a f disse med a ndre opslag, forsåvidt e n sådan kombination ikke i forveje n e r a nfø rt se lvstæ ndigt. Og de tte ind e bæ re r jo, a t reda ktion e n tør hævde, a t e nhve r kombina tion har de sa mm e udtal e r so m e nke lto rd e ne - med samm e ud brede lse - hvilket naturligvis 17

u

ORDBOGENS PRINCIPPER

ikke er e nsbetydend e med, at redaktionen kan fremvise belæg på a lle voGN's udta le r i sam t. lige etablerede sammensætninger hermed. Overho ldelsen af empiri-prin cippet he r vill e væ. re skæ bnesva ngert b åde for forbe redelsen af ordbogen og for de n fæ rdige bogs overskue. lighed.

Hvilke sprogvarianter beskriver ordbogen? Ordbogen beskriver da nsk standardsprog, dvs. ikke-d ialekt, dvs. danske sprogvaria nte r, de r stå r nærmere ved rent rigss prog end ved maksima l dialekt. Det vil ige n sige, a t ordboge ns e mne er rigssproget og det loka lt farvede sta nd a rdsprog, e lle r med e n a nd e n indd eli ng: Hkøbenhavnsk, L-købe nhavnsk, H-provinsielt og L-provinsielt. Også ikke-diale kt hos pe rsoner med dansk modersmål opvokset på Færøern e og Grønland samt i ud land e t - Syd slesvig, Canada osv. - omfattes naturlii,rvis af begrebet dansk standard sprog, me n re nt fak tisk bringer ordbogen kun sjældent lokale udtaletradition er herfra. R igssprog er sprog uden lokaliserbare træk. Såda nne sproi,rvariante r find es re nt fa ktisk kun i København og de sjæ llandske købstæder. Rigssprog kan væ re ud e n lavsocia lt korrelerede træk, såkaldt H-rigssprog, eller det kan være L-rigssprog, men re nt fakti sk e r rigss prog aldrig stæ rkt præget af L-træ k. H-københavnsk er københavnsk uden lavsocialt korrelerede træk. Rent fakt isk e r de r i dag kun ganske få lokaliserbare træ k i H -københavnsk og H-sproget i de sjæ ll andske købstæder, og ingen af dem er e nerådende. I-I-københavnsk, H-helsingørsk osv. fald e r de rfo r i dag næste n sammen med I-I-rigssprog. L-københavnsk er københavnsk maksimalt præget af lavsocialt korrele rede træ k, dvs. så stæ rkt præget, so m det nu e ngang forekommer. Rent faktisk rummer de t ku n få loka li se rbare træ k. H-provinsielt er maksimalt højsocialt præget stand ardsprog med provinsie lt lo ka lise rbare træk. Rent faktisk adskiller det sig især fra L-provinsielt ved at rumm e la ngt fæ rre loka ltræ k. L-provinsielt er maksimalt lavsocialt præget standardsprog med provinsielt loka lise rba re træ k. L-provinsielt rummer langt mere va rierede undergruppe r e nd de ove nn æ vnte sproggrupper. Ordbogen er dog ikke forpligtet over for alle L-provinsie ll e udtale r. L-provinsielle udtaler, der kun find es hos persone r, der foruden L-prov. ta ler dialekt, medtages ikke. I modsat fald ville ordbogen blive å bnet for næsten all e dial e ktale udta le r, efte rso m der næsten ikke er grænser for, hvad diale kttalende kan overføre fra dialekten ti l sta ndardsproget. Sådanne udtaler overføres desude n oftest ved individu el sprogska ben, ikke ved efterligning. Langt mere begræ nset e r udtalemæ ngde n hos perso ne r, de r aldrig ta le r dialekt, men selv her kan de sjældneste være sorteret fra, ide t ordbogen kun e r for pligtet over for udtaler, der find es hos ikke-dialekttale nde i købstæde rne ( de find es naturligv is også udenfor). Noget andet e r, at selv de tte stof langtfra e r udtømt. Men det e r til stræbt.

18

ORDBOGENS PRINCIPPER

f-Ivilke sprogvarianter tilhører de ukommenterede former? pist in kthedsformen pen første udta le, di stinkth edsformen, e r de n udta le, so m fle st H-købe nh avnsk-talende perso ne r født J 930 har so m de res tyd e ligste acceptable udtal e i spontan tale. D e n e r re nt fakt isk a ltid uloka li se rba r (rigss progsform). D e n har desud e n sa mme status overalt i sta ncJardsproget i e nhve r he nseend e, de r ikke indskrænkes af artik len i øvrigt og »G e ne rell e .;ekse lforho ld «. Den e r trykstæ rk, forsåv idt o rdet kan udta les trykstæ rkt, og upåvirke t af øndre ords udta le i ytrin ge n. Distinkthedsfo rm e n tager a ltså ikk e he nsyn til diktatudtaler, dvs. bogstavtro udtal e r, der l'u n fo reko mmer ved diktat ( og i virke lighe den kommunike re r e n bogstavrække), e nd ikke ti l udtale r, der ku n forekomm e r, nå r o rde t nævnes som glose, efterso m der da ree lt e r tale rn et a ndet ord: og e r e n konjunktion, me n ord navnet og e r et heraf a fl e dt substantiv. Ej 0 11 e ll e r tage r distinkthedsform e n he nsy n til udta le r, de r nok kunne forekomme hos de n taie nd e i meget tyde lig tale, me n so m - for de n talende - har noget overtyde ligt, sært eller stød e nd e ved sig. D e n skal være acceptabe l for den talend e . Noget andet e r, at e n udta le, cJ e r e r overtyd e lig for nogl e, oft e e r acceptabe l for andre, e ndd a selvom de har samme no rJ1la lu dta le . Ordbogen redegør for a ll e distinkte udtaler, blot de er acce ptable fo r noge n.

J)istinkthedsform

= hovedform

f-{v is o rd e t ikke har noge n særlig distinkt udta le, og flertall e ts mest distinkte udtale de rfor fø le.l e r samme n med hove dform e n, anbringes e t »= « efter distinkth edsform e n. Nu har alle o rd stre ngt taget sæ rlige distinkte udtal e r, idet man a ltid ved te mpo, styrke og »e kstre m « udta le a f e nke ltlyd ene (det vil for vokalernes vedkommende sige pe rifer udtal e, se§ 21) 1 nuvære nd e da nsk e ll er ba 1gøn'/s,;i. BEG YNDELSEN~ ba 1gøn',;i.s,;i.). D-a ssimilation se nr. J. bagtungevokal(-vokoid) vokal (vokoid) artikuleret med tunge massen skudt bagud i mu nde n, så le des at den snævreste passage me llem tunge og gane e r bagtil ved de n bløde ga11r,NTE

ne. bilabial lyd, ved hvi s art ikulatio n und erl æbe n be rø rer e ll e r bevæges mod ove rl æ be n. bitryk den tryka cce nt, de r fx fine.les på 3. stavelse i

SO MM ER HU SET, forske llig fra hovedtryk (1. stave lse) og svagt ryk (2. og 4. stave lse). F u 1d t b itr yk vi l sige e t bitryk, de r har sa mme stavelsesvarigh e d som hovedtryk, me n to negang so m ved a lm. bitryk. bornholmsk sproget hos pe rsoner opvokset på Bornholm. D e r sigtes altid til s tand a rd s pr og, med mindre de r udtrykke ligt angives DIALEKT. børn i modsæ tning ti l o rdboge ns a ndre a lde rsbetegne lser, YNG1< 12, Æw1u , osv., he ntyd e r BØ llN ikke til noge n bes te mt årsta lsbunden generation, og de pågæ lde nd e udta le r formodes ikke at fø lge med børnene op gennem å re ne; de e r e nte n ege ntlige tradition e r, de r ho ld e r sig hos bø rn , stadig overleveret fra æ ldre til yngre børn ; e ll e r de udgør a lmind e li ge individu a lisme r, d e r igen og ige n opstår uafh æ ngigt af hina nd e n; ofte e r de r tal e om

32

TERM INOLOGI OG FORKORTELSER

begge dele på en ga ng.

centraliseret til nærmet taleorganern es hvilestilling.

D d istinkth edsform . Jf. »Ordbogens principper«. dasket r tun gespids-r med et enkelt slag, så ka ldt »flap«, hvorved tungespidsen berører al veo larrande n hurtigt og uden at danne lukke for luftstrømmen.

dental lyd, ved hvis artikul atio n tungen berører fo rtænderne(s bagside) eller hæves mod disse.

dialekt sprog, som har lokaliserbare træk, og som ligger nærmere ved maksimal dialekt end ved r ent rigss prog. M a k s i m a I d i a ! e k t

=

sprog m ed så m ange lokaliserbare

træk sa mlet, so m det nu enga ng kan forefindes hos en person i det pågældende hovedområde - og mindst så m ange, at uforberedte danskere har visse mærkbare vanskeligheder ved at forstå det.

diftong to vokoider (se dette) ved sid en af hinanden i samme stavelse. Fx ål i MIG 'mål,

j,1

i

SMØR 'smj.1, UO i GUD 'gulJ

di stinkt se MERE DISTINKT. di stinkthedsniveau tydelighedsniveau . Enhver talende har en ska la af distinkthedsniveauer til sin r åd ighed, fra det meget høj e fx i r åb til det meget lave fx ved monologisk muml en. D en enkelte ytring ligger norma lt på et bestemt distinkthedsn iveau. Til hvert d ist inkthedsnivea u passer der hos den talende et bestemt

redukt i ons niv e au for

ytringens enkelte o rd, m en ikke det sa mm e. Ordene LÆGGE og LÆKKE har de samme redukti onsmuligh eder, de sa mm e r eduktion snivea uer, men på sa mme distinkthedsniveau vil det almind eligste af de to, LÆGGE, norm alt optræde mere r educeret, dvs. på lavere r eduktionsn iveau . Fx vil normal-tyd elig ta le kræve udtalen 'læga LÆKKE, men 'læg LÆGGE. Ved r e dukti o n s harm oni forstås det forhold, at r eduktioner ikke indtræder uafhængigt af hinand en, men afpasses efter det pågældende distinkthedsniveau. Fx kan i KIRKEGÅRDEN r eduktionen af a kun ske, hvis også r r ed ucer es: 'ki.1g,gå'ån, ikke 'ki.1g,gå'ran

efterledsstød stød i et af ordets betydningsled, der ikke er det første. Fx er stødet i BESKRIVE og uosKHI VE efterledsstød. Jf. i øvrigt nr. 0.

cfterlyd ind- og udlyd. ckstral av se IIØJ, IIØJTSTI LLET. emfase fremh ævel se, »e ftertryk«, dvs. dette at den talende markerer ved hjælp af tryk i sin udtale, at noget er ham særlig m agtpå liggende. Fx IIAN HAR 's1MPELT '1-1i:;N " s o LG T DEN!

emfati sk med emfase (se dette). enhed stryk ordforbinclelse, hvori et af ord ene mister sit sædvanlige hovedtryk fremkaldt af et af de andre, fx (!)HANS 'JENSEN, 0r1NDE 1PÅ. o>GÅ ., 1DAGLÅS. Fraværet af hovedtryk signa ler er da, at ordet indgår i sæ rli g betydningsforbinde lse med de andre.

etableret

husket so m de l af ens sprog. Et udtryk er etableret i en eller fl er e personers

sprog, når disse personer hu ske r udtrykket fra tidligere og der ingen fremmed hedsoplevelse er knyttet til det. Fx er f'OI{ S0GSKANIN etabl eret for de fle ste, mens f'ORSØGSBAVIAN ikke er det for noge n. 33

(

TERMI N OLOGI OG FO RKO RTE LSER

fakultativ veksl e nd e me d ande n form ( mod sa t o n1 .1GATOR ISK) . faryngal lyd, ve d hvi s artiku lation bagtunge og tungerod er trukket ti lbage mod svæ lgvæg-

ge n. faryngaliseret artikuleret med faryngal (se dette) biartikul a ti o n fx I fk. fæ ll eskøn. flap lyd, d e r artiku le res som e n vibrant, men dog kun har 1 »slag«. Fx ri NÅDA og I-lyd e n i

østn o rsk ui_A. flerordsafledning ord dann e t ve d, at e t flerord s udtryk er blevet afle dt. Fx SORTHÅRET, d a n-

net af SO RT! IÅR

+

-ET.

forlyd en stavelsesin iti a l konsonant, der ikke står i indlyd, siges at stå i for lyd. Fx de t]. s i

f'ORSK/\NSER, I i 1hæJi'i ll ELLI GI' (men ikke I i 1hælii llELLIG E), bi UBESTEMT. Den fælles specifikke og po s itive egenskab for forlyd skonson a nte r er, at stave lsesgræ nsen foran opleves re t tydeligt, og/e ller at konson a nten ( d e n 1. i e n evt. gruppe) udtales særlig energisk (forlæ nget). fortungevokal (-vokoid) voka l (voko id) artikuleret med tungema ssen skudt fre mad i munden, således at den snævreste passage me ll em tunge og gane e r forti l ved den hå rd e ga ne. fremskydning det, at man m ed tungen flytter art ikulationsstedet (se dette) længere fre m i

mund e n. lyd , ved hvis artikul ation der dannes en så snæver passage for luftstrømmen, at

frikativ

gnidestøj opstår. fuldt bitryk se BITRYK. fuldvokal ikke -n e utralvoka l (se NEUmALVOKAL). fynsk sproget hos personer opvokset på Fyn med tilliggende øer.

Der sigtes altid til standardsp r og, medmindre der udtrykkeligt angives DIALEKT. gamle personer født før 1910. ganesejl den bageste, b løde og bevægelige del af ga nen (velum). glottal vedrøre nd e stem mebåndsåbn inge n, den såka ldte stemm eridse e ller glottis.

H højsprog. Sta ndardsprog med højsocia lt korrelerede og socia lt ne ut ra le træk, men ud e n lavsocialt korrel e rede træk. Se dog H-prov. Udtaler, der betegnes

1-1,

kendes af redaktionen kun fra H-sprog og evt. blandings-

s prog, ikke fra L-s prog. Udtaler, d e r betegnes ISÆR li , kendes fra L-sprog, me n find es overvejende i H. 11

også

= højsprogstalende.

H-kbhsk. sproget hos personer opvokset i København ud en lavsocialt ko rre le rede sprog-

træk. H-prov. højprovinsielt. Standardsprog hos personer opvokset i provinsen, som har provin-

sie lt lokal iserbare træk, og som er maksimalt højsocia lt præget, dvs. har så stæ rkt e t præg af højsocia lt korre lered e træk, som det nu engang findes i det pågæ ldende hovedområde (amt). Ti lsva re nd e H-ODliNSl'ANSK, li -JYSK osv. 34

,--TERMINOLOGI OG FORKORTELSER

halvhøj se ! !ØJ , IIØJTSTII .LET. halvlav se HØJ . I IØJTSTil.1.1 ,T . halvvoka l vokoid , de r ikke da nn e r stavelse, fx il, l, , , w, q heterorgan med fo rskelligt a rtikul at io nssted . Fx er rn og d heterorga ne. hiat to vokal e r (se dette), der står ved side n af hina nd e n som fx i RIO og Du ER. homonym o rd , so m udtales ligesom e t givet andet. Fx siges VÆN NE og VENDE at være hom onyme (adj.), e ll er h o mo nymer (sb.) e ll e r at udgøre et ho mo nympar. Ens lydende. hornorgan med samme artiku la tio nssted. Fx e r rn og b ho morga ne. hovedtryk den trykacce nt , der fx find es på 2. stave lse i ARBEJDSOM, forske llig fra bitryk (3 . stave lse) og svagt ryk (1. stavelse). hæm melyde fæ llesbetegne lse for frikat ive r og approksimanter (se disse). høj, højtstillet o m voka le r (e l. voko id e r) : a rtikul e ret med tungemassen næ r ve d ganen (mund loftet). Efter afsta nde n (åbn ingsgrade n) me ll e m tunge og gane indde ler man gerne voka le r i høje, halvhøje, ha lvlave, lave og e kstra lave. Fx i nævnte ræ kkefølge: i, e, æ, å, a indi viduali sme e t sprogligt træk , der e r se lvskabt af de n tal ende, og so m e r forkert e ll er

fremmed fo r han s sprogligt næ rmestståe ndes sprogtradition. Fx er udtal e træ kket ol i LED E,

indlyd

BIL·

dvs. 'beola , e n individu a li sme hos de fl este, der har de nne udtale. e n konsonant mellem to voka ler, hvoraf den sidste har svagtryk og stå r i sa mme

ord le d (mo rfe m) bo rtset fra bøjnings-/afledningsendelse, siges at stå i indlyd. Fx står li RASLrn , ALU MI N IUM , IIUU.rn ,

'hælii

H ELLI GE

i indlyd, hvorimod/ i 'hæ/i'i

H E LLI GE, ULINJ ERET,

og V IL I står i hhv. fo rlyd og udlyd. inf. in finitiv. interj. interjekt io n. intervokali sk e n lyd står i intervo ka li sk stilling, nå r de n står li ge e fter e n vokal og lige forTO LI NJ LT

an e n vokal , fx b i OP AF, TO BAK og EIJIJ E. IPA »Inte rna tional Ph o netic Associatio n« og dennes lyd sk rift, også ka ld e t »den inte rnat ionale lydskrift«. istf. i stedet for. itk. intetkøn. jf. jævnfø r. Henvis ning med de nn e form ul e ring be tyde r, at artikle n, d e r henvises fra , og

a rtikl e n, de r he nvises til , bør ses i sammenhæng. E n forklaring det ene sted ka n fx have re leva ns for det andet. D er e r imidlertid ikke som ved formlen e n a rtike l ska l suppl eres med udtale r fra e n a nd en. jysk se

NØRRE.JYSK

SE YDERLIGERE .

tal e om, at

og SØND I~IUYSK.

Kbh . København, jf.

KJJ HSK.

kbh sk. sproget hos pe rso ne r opvokset i Købe nhavn, Frede riksbe rg og Københavns Arnt

undtage n de t ud e n fo r København liggende Amager. klusil lyd, ve d hvis artikulation ud å ndingen afspærres. Fx p, t, k, b, d, g koartikulation de t forho ld, at e n lyds artikulation mht. lyd ens ikke-definitoriske egenska35

(

TERMINOLOG I OG FORKORTELSER

be r er bestemt af nabolydene. Fx har sproglyde ne 1 og s in ge n definitorisk bestemt læbest illin g, hvorfor de fx begge rund es i URSULA af de omgivende u'e r. konj . konjunktion. konsonant lyd, de r ikke bærer stavelse . Det vi l sige lyd, der ikke er nødvendig for eksisten-

sen af den pågælde nd e stavelse. m, /, s i MEJSEN 1må./s,;z er konsona nter. De såka ldte stave lsesdannende konsonanter, ,;z, ! osv., betragtes i dansk ikke som selvstænd ige sproglyd e (i så fa ld var de hverken voka le r e ll er konsonanter), men so m sa mtidig forekomst af sproglyden n, l osv. og den selvstændige stø rrelse syll abicitet. Se

VOKAL.

kontoid lyd, der ikke er e n voko id (se dette). Konto ider er fx n, I, s, I , r, b, h sa mt ustemte

voko ider (fx 9 i TOTAL t9 1tå 'l), men de rimod ik ke o, 1 , 9, i kva litet lyd nu a nce. københavnsk se KB I ISK . L lavsprog. Sta nd ardsprog maks im a lt præget af lavsocia lt ko rre le rede træ k, dvs. med så stærk t et præg af lavsoc ia lt korrelerede træk, som de t nu e nga ng findes det pågæ ldende sted. Udtale r, de r betegnes L, kendes af reda ktio ne n kun fra L-sprog og evt. bla ndingssprog, ik ke fra H-sprog. Udta le r, der betegnes ISÆ R L, kendes ove rvejende fra L, m e n også ud e n for L. L

også

= lavsprogsta le nde.

labial lyd, ved hvis a rtiku lat io n unde rl æbe n berører e lle r hæves mod overlæben (b il ab ia l)

e ll e r overmunde ns fortæ nd er (lab iode nta l). p, b, m, le r, de to sidste labiode nta le r. labiodenta l se LAB IA L.

f, v er lab ial e r, de tre første bilabia-

lateral lyd med lukk e i midte n af mund ka na le n, me n åb ning i den e ne e ll e r begge sid e r. L -

lyd . Fx I, f, j , I lav, lavtstillet se

110.1 , I IØJTSTIL LET .

lolland -fa lstersk sproget !Jos personer opvokset på Loll a nd-Fa lster.

Der sigtes a ltid til s t a n cl ar cl s pr og, med mindre der udtrykke ligt a ngives

DIALEKT.

lukke lyd lyd, ved hvis artikulation d er dannes et lukke med t ungen e ll er læberne. b, d, g, p, t, k, I, m, n, r; e r lukke lyde.

lydlov æ ndring af e n sprog lyd e lle r et sproglydskompl eks, der skyldes e n ge ne re l te nd e ns

til - evt. i beste mte lyd li ge o mgive lser - at udskifte lyde n( e) med noget andet, fx S > å i UN, l' ARFUM osv. i moderne fr a nsk. læbes pred nin g d et forh o ld , at mund åb nin ge n ved e n lyds artikulation gø res stø rre ved, at

afstanden me ll em mundvige ne øges . No rm a lt bruges det tvetydige

URUNDET

istf.

1ÆBE-

s r1l1~0T.

maksimal dialekt se

DI ALEKT.

mere distinkt der sa mme nlignes a ltid med den umidde lbart foregåe nde udtalea ngivelse . I

e n række af udtal e r, der kun adsk ill er sig mht. clistinkth ed indebæ re r ME!ll i 36

0 1STINKT

også,

TERMINOLOGI OG FORKORTELSER

at den pågæ ldende udta le er mere distinkt end den l. i r ækken dvs. den distinkthedsmæss igt ukommenterede ( = normaltyde lige). D en pågældende udtale er desuden altid mindre distinkt end distinkthedsformen. MINDRE DISTINKT bruges helt paralle lt hermed.

merk. merkantilt navn. midttungevokal(-vokoid)

voka l (vokoid) artikuleret med tungemassen jævnt fordel t i

munden, altså hverken fremskudt (fortungevokal) eller tilbagetrukket (bagtungevokal) . Fx er a en midttungevoka l, og, en midttungevokoid.

mindre di stinkt se MERE DISTINKT. mindretal den i ordbogsartiklerne ofte anvendte forme l Hos ET MINDRETAL betyder: hos mindre end 20% af befolkn ingen eller den pågældende gruppe sprogbrugere. Tilsva rende I !OS l.:.T I.ILLE MINDRETAL: under 5% . Man er ikke heraf berettiget til at slutte, at 110s ET MINDRETAL så må være

=

melJem

5% og20%.

morfem betydningsbærende udtryk, der ikke består af flere betydningsbærende udtryk. Fx indgår der i ordet U!·HUGTIJARI !EDENS 6 morfemer: u, FRUGT,

llAf{,

HED, EN, s.

monoftong ikke-diftong. Artiku latorisk usammensat vokoid. motorisk med bevægelsesbetydning. UD er fx et motorisk adverbium modsat UDE, der er statisk. l fx HAN Kø1n1: I 1Gl{ØFJ'EN har I motorisk funktion modsat i

II J\N

1

KØRTE I 1GRØFTEN,

hvor det stå r statisk.

na sal lyd, ved hvis artikulation al luften strømmer ud gennem næsen. m, n, IJ er nasaler. na sa leret en lyd, ved hvis artiku lation luften både strømmer ud gennem mund og næse, siges at være nasa leret. neutralvokal voka l udtalt forholdsvis »neutralt«, dvs. hverken særlig fremskudt, tilbagetrukket, åbe n, lukket, rundet eller urundet, men med ta leorganerne forho ldsvis nær deres hvilestilling. a som fx i sidste stavelse af OPl'E er en neutralvokal.

nogle udtrykket 110s NOGLE, der kun sjæ ldent bruges, betyder »hos færre end 50%«. nordjysk sproget hos personer opvokset nord for Limt]orden, på Mors eller i Himmerland. Der sigtes altid til s t a n da r d sprog, medmindre der udtrykkeligt angives DIALEKT.

nul-morfem betydningsgivende morfem-fravær. Fx giver fraværet af et morfem efter morfemet SÆT i ordet UDSÆT i ytr ingen UDSÆT nu REJSEN! betydningen »bydem åde«, ligesom fraværet af morfem efter !'EN i ordet !'YLDEPEN giver betydningen »ental «. num. numera le.

Nørrejylland den del af Jylland, der ligger nord for Sønderjylland. Indbefatter i sproglige sa mm enhænge øerne Fanø, Samsø, Murs og Læsø m.fl.

nørrejysk sproge t hos personer opvokset i Nørrejylland. Der sigtes altid til s t a n da r d sprog, medmindre der udtrykkeligt angives DIALEKT.

obligatorisk ikke veks lende med anden form i det pågældende sprog eller hos den pågældende person. E nerådende. 37

TERM JNOLOG I OG FORKORTELSE f{

0

så or det

0 05 ,i..

i en udta lekomm entar angiver, at den pågældende udta le ikke er ener å-

g dende i den pågældende befolkn ingsgruppe. Fx angiver i stednavne LOKALT oGsA... , at der loka l t bå de b ru gc:s den pågælc.lenc.l e udtale og de øvri ge i artiklen nævnte, m ens kommentaren LOKALT. .. ud en ordet oG sA angive r, at den pågældende udtale loka lt er enerådende. Ti lsva r ene.l e angiver fx MINDRE DISTINKT OGSÅ. .., at nogl e, men ikke all e, foretager den pågæ ldend e udtalereduktion, mens MINDRE DISTINKT. .. angive r, at all e for etager den.

omlægger ton efigur omfattend e en trykstæ rk stavelse efterfu lgt af en ell er fl er e høj ere beligge nde bi-/svagtryksstave lser.

optakt( sstavelse) stave lse før de n før ste hoved tryksstave lse i et ord . Fx po og si i POSITION posi 1:jo'n

oral lyd, ved hvis artiku latio n lu ft en ikke strømmer ud gennem næsen. palatal artikul eret m ed tu ngen hvæ lvet lige op imod ell er berør ende den hårde gane. Fortungevoka lern e sa mt j,

j, l

er palata le.

palataliseret artikul eret m ed palatal biartikulation fx !i, il, Ir, postaspiration se a s p i r a ti o n produktiv at et sprogligt tegn ( præfik s, o rd , endel se) er produktivt vil sige, at det kan ind gå i nye uetabl er ede, m en sprogrette orddanne lser eller sætningsforbindelser. Forledd et u- er fx produktivt, hvo rim od VAN - ikke længere er det.

pron. pronom en. prov. provin sielt. Standardsprog m ed loka li se rbare træk hos per so ner opvokse t ud en for Kbh. prov. også

denne komm entar angive r, at den pågældende udtale vides ell er form enes at

for ek omm e faku ltativt i mange af ell er alle provinsens hovedområder og kun der; den kend es altid både fra sj æll andsk/lolland-falstersk og jysk.

præp. præposit io n. præt. pr æteritum . pålydendebetydning den betydning, sprogbrugern e vill e till ægge et udtryk ud fra dets bestandd ele, dvs. et fu ld stændigt kendsk ab ti l alle sprogets r egler undtage n lige betydningstrad itionen for det pågæ ld end e udtryk. Fx er ordet FLOD! JEST's pålyd endebetyd nin g »hes t, der leve r nært knyttet til fl oder «. I modsætning til FAKTISK BETYDNING.

rcduktion(sharmoni) se DISTINKTH EDSNIVEAU og~ . retliggcr to nefi gur omfattend e en trykstærk stavelse efterfu lgt af en ell er fl ere lave re beliggend e b i-/svagtryksstave lser.

retrofleks artikul er et m ed tilbagebøj et tungespids. ! so m i RAGTIME er retrofleks. rigsmål ri gssprog ( se dette). rigssprog sprog uden loka li se rbare træk. rigss progstræk ulokali se rbart træk. Dvs. træk, der find es i alle rigets hovedområder (a m ter) hos der o pvokse de person er.

rod 38

uopl øse lig grunc.lbes tandc.l el af et o rd. Roe.l en i fx TEGNE er TEGN, den sa mme som i Tl ·:G ·

Tl::J{M I NOLOG ! OG FORKORTELSER

NEOE, FORTEGNE, TEGNING sb., TEGNER sb., TEGN sb. Roden i et ord fremkommer, når man fjerner præfikser, bøjnings- og afledningsendelser. Sammensatte ord fx NEDSÆTrE har mindst to rødder. rundet lyd e, ved hvis artikulation læbe rne runde s ( dvs. afstanden ml. mundvigene mindskes), siges at være rund ede. sammenligningstryk markering ved hj æ lp af tryk af, at en ytrings indhold sammenlignes me d e n anden sagt e ll er tænkt ytrings indhold. I fx rep li kskiftet A: »'LYSET ER GÅET 'uD! « B: » 'voREs 1LYS ER 'oGsÅ GÅ.ET 1uo« har sidste re plik sa mmenligningstryk. Sammenlign ingsmarkeringen består i at æ ndre hovedtrykket på de ord, hvis indhold e r det sa mme som i ti lsva re nd e ord i baggrundsytringen, til bitryk ( her: LYS og uo) og give de led, der adskiller sig fra baggrundsytringen hovedtryk, evt. emfatisk tryk (her: 'voRES e ll e r 11 VORES, 10GS e ll e r 11 0GSÅ) . sb. substa ntiv. seg ment lyd e ll er lydde l, d e r udta les me d e n og kun en a rtikulatorisk o rganindstilling sa mt evt. den a rtikulator isk bestemte til- og fragang. se yderligere he nvi sn in g med denne formu le ring betyder, at det pågæ ldende ord også har sa mtlige udtaler, bå de af grundform og bøjningsformer, nævnt i artiklen, der henvises til; de to artikl e r ska l a ltså komb in e res. Formuleringen står i modsætning ti l JF. sg. singularis.

sibilant hvislelyd. simpleks ord, der ikke er dannet ved samme nsætning eller flerordsatledn ing, fx DRENG . sjældent i mindre (som rege l: mege t mindre) e nd 10% af a ll e ti lfælde . MEGET SJÆLDENT: i mindre (so m rege l: meget mindre) end 5 % af alle ti lfælde. Man er ikke berett iget ti l heraf at slutte, at SJÆLDENT så må være

=

mellem 5% og

10%. Formlerne »sjæ ld e nt« og »meget sjæ ld e nt« bruges anderledes end formlerne »hos e t mindretal « og »hos et lille mindreta l«, id et de sidste bruges om udta le r, der er faste e lle r i hve rt fald a lmindelige h os det pågældende mindretal, mens »sjældent« bruges om sjæ ldn e udtaler, der ikke er snævert forbeholdt et afgrænset mindreta l, men fx sjæ ldent forekommer hos d e fl este, e ller fx findes fast hos et lille mindreta l, men, sjældent, hos be tydelig flere. Sjælland omfatter i sproglige sa mmenhæ nge ikke København, Frederiksberg, Københavns Amt og Amager, men derimod Møn og Sejrø m.fl.

sjællandsk sproget hos personer opvokset på Sjælland. Omfatter ikke kbhsk. og amagersk, men derimod mø nsk, sejrøsk m.m. D e r sigtes a ltid til standa rd sprog, medmindre der udtrykke ligt angives DIALEKT.

snæver højtstillet (se d e tte). sonorant sproglyd me d ta leorganerne så ledes indstillet, at der -ved stemthed - ikke frembringes hørbar støj, me n derimod en ren klang, fx vokaler, halvvokaler, /, nasale r samt disse lyde i uste mt udgave . 39

TERMINOLOGI OG FORKORTELSER

sonoritet(s-top) ved sproglydes sonoritet forstås deres hørbarh ed ved given ste mm e-/ud-

ånd ingsstyrke . Fx e r ex· mere sonor end i" En sonoritetstop fremkommer , nå r en mere so nor lyd stå r melle m to mindre so nore, eller mellem mindre so nor og pause. stamme de n grundbesta ndd el af et ord, de r fre mkommer, nå r man har t] e rne t bøjningsende lserne. Stammen i fx TEGN INGEirnE er TEGNING, hvis rod (se dette) atte r er TEGN. Sammensatte ord, fx NEDSÆTTE, har en sta mm e, NEDSÆT, men flere rødder. sta ndard sprog ikke-d ial ekt (se DI ALEKT). stati sk ud en bevægelsesbetydning. Modsat MOTOR ISK (se dette). stavelse lyd e ller lyd gru ppe, der bærer et tryk, i dansk hoved-, bi- elle r svagtryk. Tryk er et såkaldt acce ntuationsfæno men, der beror på varighed, fakultativ lydstyrke

og evt. tonegang. stavelsesfinal en konsonant, der står efter stavelse ns vokal, siges at stå stave lsesfi na lt. Fx n i MENSUR, DANSL, VANDARE, II AVN, KUNST. stavelsesin itial en konsonant, der stå r foran stavelsens voka l, siges at stå stave lses initi a lt.

Fx n i TONAL,

ANE, LATINITET, NJET, GNU .

stemm_e glidning det forhold , at e n sproglyd i begyndelsen af sit forløb e r ustemt, me n i

slutningen stemt, elle r omvendt. stemt art ikuleret med ste mmebå nden e svinge nde så hurtigt og tæt mod hin anden, at der høres tone. stød det udtalefæ nomen , de r adski ller fx

II UND (' hun')

fra

HUN

('hun) og

LÅNER

vb. ('lå' m)

LÅNER sb. ('lå·m ). Erfaringsmæss igt har stødet vist sig normalt at være en kortvarig tiln æ rme lse til lukke af ste mmebå nd ene under disses stemmesvingning, hvorved lyden kortvarigt bliver svag

fra

og »k nirke nde«. Hvis man efter et stød fortsætter ste mthedssvingningerne med uæ ndret artiku la ti on i de øvre taleorganer, fre mkommer der et såkaldt stødefte r s 1ag fx 1/wn' 11 1/å' E:n:;, se de næ rmere regler he rfor i § 78. svagtryk den trykaccent, der fx findes på 2. og 4. stave lse i TINSOLDATER , forskellig fra hovedtryk (1. stave lse) og bitryk (3. stave lse) . sv.t. svarende til. sydjysk sproget hos persone r opvokset i Jyll a nd syd for linj en Esbje rg-Kolding. Der sigtes altid ti l sta ndardsprog, med mindre de r udtrykkeligt angives

DI ALEKT.

syllabicitet om lyde: det at dann e stave lse.

e nsbetydende. Fx siges T O og TVEND E hhv. TR EV!l:iRELSESLE.JLIGIIED og TREVÆRE LSr.,:RSLL'J LI G JI ED at være synonyme (adj.) e ller synonymer (sb.). sy ntaks ordenes betydningsforho ld til hinand e n i ta le n. Fx e r syntaksen i HUN ELSKLDE MED KØBMANDEN l'Å I I.J Ø l{ NET ( = det skete på hjørn et) og I JUN ELSKED ii MED KØBMANDEN PÅ IIJ ØR NET (købmandens butik ligge r på hj0rn et; akten lokaliseres ikke) forskellig . s~lnderjysk sproget hos personer o pvokset i S0 nd erjylland he rund e r cl et dansktalende Syd-

synonym

40

TERMINOLOGI OG FORKORTELSER

slesvig. D e r sigtes a ltid til standa rd sprog, med mindre der udtrykkeligt a ngives DIALEKT. tilbagetrækn in g de t, at ma n med tungen flytter artiku la tionsstedet (se dette) læ ngere bagud i munden. transskription lydskrift. tryk se STAVELSE. trykdyk det forho ld, at et leks ika lsk hovedtryk æ ndres (fx ved e mfase elle r sa mmen lig-

ning) ti l b itryk, fx e r der trykdyk i DEN DER VAR

1

1

IKKE ,BARE KOLDT, DER VN{

11

PI GE

i J EG

1s ,KOLDT,

11

ELSKER ,DEN ,PI GE,

og i

EIGIL

i

ER DU

og i

og

BARE

1

MED, , EIG IL?

i

ISKOLDT

Ved trykdyk

beva re r stave lse n sit evt. stød. trykløft det for ho ld , at en stavelse med leksika lsk bi-/svagtryk få r hove dtryk fx

HA

1

1-IAL 1LO'

i

e lle r BE og FOR i HAN ,SAG DE 11 »BE,STÅ«, 11KKE 11 »FOR,STÅ• . trykstærk med hovedtryk (se dette). ti·yksvag med svagt ryk ( se dette) . tryktabsforbindelse o rd fo rbind e lse med e nh e dstryk (se dette). tu ngeb lad området lige bag tungesp id sen, der i hvil estilling vend e r mod a lveolarranden. Corona lingua e.

r e ller R (normalt også ! , me n så ledes ikke he r). ubøj. ubøjelig(t). udlyd en stave lses fina l konsonant, der ikke stå r i indlyd, e ll er en vokal, der er sidste lyd i et tunges pid s-r

præfiks, sa mmensæt ningsled e ller ord, siges at stå i udlyd . Fx stå r i og I i

NITAL, ALBANI

i

udlyd . unge personer født i e ll e r efte r 1950. upustet ustemt artiku le ret ustemt (se dette), me n med ste mmeridsen (stemm ebå ndsåbningen) så snæver, at lyden bliver svagere e nd ved almindelig pustet uste mthed, hvo r stemmeridsen er ve l åbnet (pustesti lling) . Fx e r j-lyde n i

BJØRN,

og r-lyden i

GRIS

oftest

upu stet ustemt. Upu stet uste mth ed ka n betegnes med e t " und e r det pågæ ld e nd e lydtegn, men er norma It ubetegne t. Forske ll e n me ll e m pustet ustemth e d og upu stet uste mthe d og stemt hed kom mer bedst fre m i flg. o rdtriade: a 'd[iida

AF TRÆ'ITE,

a'dtiida

ADRÆT-

ad'rada AT RETIT,. Up ustet ustemthed e r omtre nt det sa mme som hvisken. urundet ikke run det (se de tte) e ll er, oftest, læbes predt (se LÆBESPREDN ING). ustemt ikke stemt (se dette). TE.

uvul ær a rtikul e re t med tunge n hævet mod e ll e r be røre nd e drøbl en: Fx , , [ vb. verbum. velær lyd, ved hvis artikul atio n bagtungen hæves mod e ll er be røre r de n bløde gane (ga ne-

sejle t). Fx k, g, 'J velari seret artikule re t med ve læ r biartikulation. ves tjysk sproget hos personer opvokse t i Vester Hanherred, Thy, Mo rs, Sa lling e ller hele

o mråd e t vest for den jyske højderyg og ned til Sønderjyll a nd (o mtre nt Viborg-Veje n).

= vest for

li njen 41

TERM INO LOG I OG FORKORTELSER

D e r sigtes altid til s t a n d a r d s p r o g, medmindre de r udtrykke ligt a ngives DIALEKT. vibranti sk a rtikulere t med snurre n (vibre re n) i de øvre taleorganer, dvs. med mind st 2 »slag«. I pra ksis brin ges kun drøb len (uvu læ r vibration) e ll er tungespidse n (a pika l vibration) e ll er læbe rne (b il abial vibrat io n) t il at vibre re. vokal stave lsesdan ne nd e vokoid (se de tte ). Begrebspa rre t vo kal-konso na nt define res altså på grundl ag afvoko id-kontoid og begrebe t stavelse. De stave lses da nn e nd e vokoid e r

9, /,

\V,

9. betragtes i da nsk ikke so m selvstæ ndi ge

sproglyde (i så fald var d e vo kal e r), me n so m samtid ig fo rekomst af sproglyde ne

a, l,

w,

q, de r e r konso na nte r, og de n se lvstæ ndige stø rrelse syll abicite t. vokoid ste mt lyd , de r artikule res ud e n hindring fo r lu ftst rømme n la ngs mundka nale ns midtlinj e, dvs. hve rk e n t illu kning ell e r så snæve r passage, at de r, ved stemthed, o pstå r

gnidestøj. A ll e voka le rne e r vo koid e r, me n også konso nanterne cl, l, 1 , w, q e r voko id er. Begre bspa rret voko id-kontoid defineres a ltså uafhængigt af begre bet stave lse. vs. versus. vsa. ved side n af. yngre pe rso ne r født e ft e r 1930. ytrin gsfinal so m de n sidste lyd i ytringe n. ytringsinitial so m den fø rste lyd i ytringen . ældre pe rsoner født i e ll e r fø r 1930. ~småt de sjæ lla ndske, lo ll a nd ske, fa lste rske og fyn ske diale kte r og L-sprog. østjy sk sproge t hos pe rso ne r opvokset syd fo r Himm e rland , øst fo r de n jyske højde ryg

(omtre nt = øst for linj e n V ibo rg-Veje n) og nord for Sønderjylla nd. D e r sigtes a ltid til s tandard s prog, medmindre der udtrykkeligt angives

*

D IALEKT.

e n stj e rne (aste risk) ved e n sprogform betegner, at formen ikke e r iagttaget (belagt) i de n pågæ ld e nd e sprogvariant, me n konstrue ret af sprogforskeren so m e n (tilstræ bt) sprogrigtig fo rm i sprogvar ia nte n. et minu s ved e n sprogfor m be tegne r, at fo rme n e r kon strueret a f sprogfo rske re n so m e n (ti lst ræb t) sprogstridig form i sprogvariante n. > e n »ud viklings pil « me ll e m to sprogforme r be tegn e r, at fo rm e n til ve nst re i tid e ns løb e r bleve t e rstatte t af fo rm e n til højre . e n »reduktionspi l« melle m to udtale r betegne r, at de n ve nstre på lave re distinkth edsni vea u e rstattes af de n høj re. = e t ligh edstegn e fte r distinkth edsfor me n be tegner, at de nne e r lig hovedfo rm e n.

4

42

Introduction to the Dictionary The present introduction is nota prerequisite for understanding the informa tion contained in the dictiona ry. Excep t where th e phonetic transcription is co ncerne d, we have attempted to prese nt the in fo rmatio n in a ma nn e r which is immediate ly accessible to the read er. Th e pho nct ic tra nsc ription is expl a in e d on th e in sid e cover, a nd in more de tail in »Lydskrifttegne nes definition «. The task of this introductio n, however, is to expla in precisely what is containec.l in the in for ma tion, a nd what is no t. In the fo li owing we w ill co mme nt o n th e se lection and structure of the articles point by point. But first we wi ll discu ss severa l to pics of particular interest in connectio n with th e articles.

The Dictionary is Descriptive T he c.lictionary is descr ip tive, no t no rmative . ft describes the actua l pronunciation of Danish as acc urately as possib le . It does not indi cate which pronunciations the editors would recorn menc.1 o r find most accepta ble, nor which pronunciations the population itself find s most attract ive . Tlrns, the dictionary d oes not a nswer th e question: Which pronunciations are correct? A nd this is inte ntiom1J, since such a question is rneaningless . It can on ly be meaningful if it is posed in connectio n with a specifi c var iety of language . What is correct in th e la nguage of West Jutl and is not necessari ly correct in the la ngu age of Od e nse. But as soon as the qu estion is re lated to a specifi c varie ty of la nguage, for exa mple wh ich pronunciation of the wo rd KARTOFFEL is co rrect in va riety X (say a ld er High-Odense speech), the answer is selfev id ent, a nd the prob le m di sappea rs: Every pronunciation of KARTOf'FEL which exists in X, a nd is not due to a slip of the tongue, is of course correct in X. From this we arrive at th e fo li ow ing dog ma: Neve r spea k of a mista ke with o ut me ntioni ng the variety of la nguage in wh ich th e mista ke is a mista ke . Eve n individ ual pronunciations are co rrect in a pe rso n's ow n va riety o f langu age, though not in th e imm ediate ly surrounding varieties.

It is mea ning less to inquire as to the correct pronunciation of Danish in general. That wh ich is a mi sta ke in so me vari e ties of Danish, for exa mpl e 1vily instead o f 'vi/i

VILLY,

is th e

only correct form in othe rs, and in still others they a re both correct. Jf one pers ists in cla iming th at o ne varie ty o f la ng uage must ind eed be more correct than a noth e r, it will become evident in th e e nd tha t this view is just as mea ningless as the point of view that the African e le ph a nt is more co rrect th a n the Indian e le phant. Of course, on e variety of langu age might be usecl by soc ially in ferio r pe rso ns, o r by mo re stupid, ugly or mean persons, but it will not be in correct for this reaso n. Natura lly, a regular case of misu nderstanding or mishearing ca n be th e reaso n fora spec ifi c pronunciati o n in a certain variety of la nguage. For insta nce, t he rare pronunciation

'sæ n')'us

c1,Ls1us is no doubt origina lly th e res ult of a mishearing, 43

INTRODUCTION and TERM I NOLOGY & AB BREV IAT IONS

eve n though it is probab ly subseq ue ntly tran sferre d to childre n through common correct pe rce ptio n. Ju st as the co mm o n Danish pronu nciation DROT is due to a rn isu nd e rstanding of DROTrEN, which was mista kenly taken (by ch ilc.lre n) to be a definite fo rm , and th e pronunciations p rcx.li' ne PR ALINE, sitro'æ1 c 1TROEN, kry' sdtr9 KRUSTADE we re the result of misin terprc:tat ions of F rench PRA LI NE, cr m oLN, c1wusTADE. It is only meaningful to ask wheth e r a spc:cific pronunciation is co rrect in a specific variety of la nguage, but this question will be supe rflu o us in most cases, and the a nswe r given in adva nce, sin ce the qu estion a lmost only occurs whe n o ne discovers th a t a certa in pronun ciat ion exists in a certain variety of language witho ut be ing due to a sli p of the tongue, and that it does not ex ist in o ne's own va ri e ty. On the other ha nd , it is mea ningfu l to ask in which variety of la nguage a specific pronunciatio n occurs, ane.I a lso to what exte nt it is rej ecte d by o the rs, since in correct fo rms are no t, of course, rejected with the sa me d egree of e ne rgy - simply beca use they a re not noticed to the sa me exte nt. Th e degree of reject io n a nd irritat io n that a certa in pronun c ia ti o n may e licit from peo ple in whose va riety of la nguage it is incorrect is not indi cated in th e di ct io na ry, a nd there a re no thorough investigat ions of this ph e no me non. Neverth e less, the re ad e r will hard ly find him self co nsulting the dictionary in va in o n qu estion s of thi s type . In the first place , a pronun cia tion will see m m o re peculiar the mo re it dev iates ph o ne tica lly from th at of th e o ne who is judgi ng it, a nd in the seco nd place, it is the case that Low-pronunciatio ns irri ta te High speakers mo re than th e reverse, a nd that you nger pronunciations irritate a ld e r peo pl e more th a n th e reverse. This is not to say that o ld e r High-pronunciations a re th e most certa in. Sin ce Low-pronunciations are generally more co mmon than High-pronu nciatio ns, th e former a re ge ne ra lly th e most certa in. O fte n the pe rso n seeking co rrectness is actua lly inte rested in a n unloca lizable pronun ciatio n that is no t co rre lated with low socia l status. The di ctio nary will provid e sa ti sfactory inform atio n in this res pect. It atte mpts to show the traditions of pronuncia tion that actua lly exist in Da ni sh o utsid e the true dia lects, and where they are found ; and this shou ld sa tisfy the neec.l s of most rea de rs. Thu s, the dictionary is inte nd ed for th ose who seek knowl e dge of th is type .

Individu al Pronunciations Th e di ctio nary includes individua l pro nunciations to the exte nt that they occur a mong severn l spe akers, who have co nsiste ntly acquired th e particular pronunciation ind e pe nde nt ly of each other. Howeve r, it has been the practice o nly to orn it a pronunciatio n if there was a specifi c reason for ass urning that it wa s individu a l. The individua l spea ker on ly possesses a ve ry few specifically inc.lividu al pronunciations - exce pt fo r spe lling pronunciations - which makes it unlike ly that a ra ne.l om pronunc ia tio n, eve n if he ard o nly o nce, is a n individua l pronun cia tio n.

INTRODUCTION and TERMJNOLOGY & ABBREVIATIONS

Pronunciation is not Reading the Letters The word l'IWNUNCIATION is afte n used in co ntrast to sp e lling. IIOW DO YOU PRONOUNCE THE PRIME MJNJSTER'S NAME? we ask, whe n we know how to spe ll it; ot herwise we ask w1-1AT 1s r1-1E PRIM E MINISTER'S NAME? It is a l most as if l'RONUNCIATION m ea ns »read ing the !etters«. Therefore we wil l point out that pronu nciation - after a ll - is not read ing the !etters. It is just that we are pa rticu lar ly co nce rn ed with pronu ncia tio n, a nd use this word, whe n we a re in do ubt as to how to pronounce somet hing t hat we know how to spell. The reverse, however, is much more common: We know the trad itio n of pronu ncia tio n bu t have forgo tte n the tradi t ion of spe ll ing, wh ich easi ly leads to spelling m ista kes. P ro nun ciation is m ore dee ply seated and more fu ndamenta l tha n spe llin g, a nd a pronun cia tio n d icti o nary would be j ust as meaningfu l in a la nguage with ou t a trad itio n fo r writ ing. Unlike writing, pro nu nciat io n is not a mea ns of expressing wo rds t hat a lready ex ist. Words do not exist until they have a pronunciation. Two sign ifica nt p ractica l co nseque nces a re d rawn fro m thi s. F irst of a ll : Th e pronun ciations in the d ictionary are not a n indi ca tio n of the way a D a ne reacls th e written fo rm of the dictionary entry, a nd strictly speak ing not wha t D a nes say corres po nding to th e writte n e ntry (although t his wi ll most freq ue ntly be t he case). Whe n you write NOGLE in D a nish, you say NOGEN 'no·on, but NOGEN is of course not a pronu nciatio n of NOGLE. H e re writing and speech use d iffere nt wo rd s with d iffe re nt infl ectio n and m ea ning ( in th e sense o f rea l speec h, sin ce t he in experi e nced say 'no·la whe n rea ding a lo ud) . The co mm o n written word SÅLEDES is hard ly ever used in speech. To indicate what you say wh en you wri te SÅLEDES woul d be a kind of tra nslatio n exe rcise : på 'dæn ' 1må·9, 's;id,;z Th e p ronunciat ion of t he words 1-1vAo, 1-1voRDAN, KAN, SKULLE is primari ly 'va, 'våd,;z, 'ka, 'sgu, but wh e n t hey are rea d, t he pro nu nciat io n of t he inex pe ri e nced majo ri ty is prim a rily ' vao, vJ 'dan, 'kan', 'sgula T hus, p ronu nciat ion is ne it he r the sa m e thing as read ing no r as the sp o ke n corresp o nd e nce to th e written fo rm. A nd yet, ma ny fore ign p ro nouncing dictio na ries a re based o n such prin ciples. T his leads to t he p ractice of listing th e va ri ous sp e llings o f word s ind e pe nd ently in a lph abetical arde r, each hav in g its own »p ro nun ciatio n«. But the re is no in fo rm a tion o n th e re la t io nsh ip betwee n th e var io us p ro nun cia tio ns. Thus, according to this principle, ane a rti cle would co nta in oxvo, w ith th e p ro nunciatio n ;ig'syo', a no th e r ox10, with th e pronuncia tio n

;ig 'sio', b ut with o ut say ing a nything a bo ut the re la tio nship be twee n th ese two form s. T he seco nd co nseq ue nce is the fa e t th a t evide nce from inform a nts is not ta ke n to be worth a nyt hing when it is m e re ly a m a tte r of reading- the way in whi ch the in fo rm a nt reads o r wou ld read th e word. Si nce th e p ro nun ciatio n is the actua l form o f the wo rd , it is diffe re nt fro m a nd more tha n a po te ntia l read ing of the !e tte rs. This is pa rti cularly re le va nt for ra re wo rds, especia lly pro pe r na mes. A n in fo rmant who recognizes a pla ce name fro m roa d s igns, fo r exa mpl e, a nd ind icates tha t he has rea d it spo nta neous ly in a certa in way, has no t prov ided a ny in sta nce. T he pro nun ciatio n has to be esta blishe d: it has to be a pa rt o f his lang uage, not j ust of his speech, which mea ns, in turn, tha t it h as to a ppear as co mp le te ly co rrec t with o ut t he least e le me nt of stran ~eness, a nd it has to be som e th ing re m e mbe re d . It 45

INTRODUCTION and TERMINOLOGY & ABBREV I ATIONS

must not be created on the spot. In practice this mean s that the informant is complcte ly fam il iar with the word. Thus, the pronunciation traditions of the word are those tound in the dictionary, and these are also the pro nunc iations which are of interest from the point of view of language descriptio n. Us ing this criterion, we have still not guarded ourselves aga in st individu a l pron unciatio ns, si nce these are just as firm ly integrated in a person's la nguage as that whi ch is transmitted from others, but they are on ly of margi nal inte rest a nd shou ld be specia lly marked; frequent ly, the susp icio n can be reso lvec.l by the inform a nt, for examp le if he can reme mbe r who he got the pronunc iatio n from; however, the in fo rmant will norma lly not be able to determ ine w ith the same degree of certa inty that the estab lished pronunciation is actua lly a n idiosy ncrasy, created by himself, but with his inform ation he can lead the invest igator on the right track, and through comparison with others, so lid tradit ion transmitters, the question of individu a l pronunciation rn n be solved with reasonab le certai nty.

The Unestablished Nature of Distinctness Variants One fina l m odificat io n mu st be mad e. The pronun ciations must be estab li shed - or distin ct ness var iants of such pronunciations. The individua l d ist inctness variant is not neccssa ri ly estab lished. The wo rd KOMMUN I KATION has th e distinct pro nuncia tion komunika 1Jo'n, b ut hard ly anyone will be positive that he has he ard -ka '-. Correspo ndingly, everyone says 'kasd KASTE in certain co ntexts, but only few act ua lly rem e mbe r havi ng do ne so. Roughly s peak ing, the pronun c iation of a wo rd is e mbe dded in one fo rm and then subj ected to th e ge nera l ru les for di stin ctness reduction a nd eluc id atio n. But in numerous instances th e word has severa l e mbe dd ed distinct varia nts that do not follow the genera l rules, a nd in num ero us in stances d ist in ct va riants a re firmly esta blished a nd rem e mbe re d, eve n though they show co mpl e te regu la rity . Thus, 1sæljo a ne! 1sæ!f SkLGE are distinctness variants that do not fo ll ow the ge nera l ru les, whereas 'ego and 'eg IKKE show a co nsistent re lationship to each othe r, but neve rth e less attract a good deal of attenti o n. To thi s we ca n adel the high degree o f un ce rta inty in speake rs a nd the foggy nature of many re ducti o ns. A minority of atte ntive speakers, for examp le, ca n clea rly reme mbe r that they have both ko- a nd ku- and -m u- a ne! - 11niga 1)'o'n in KOMMUN IKATI ON. ot he rs ca n be m a de to re member this, and still othe rs re fu se to busy t he mse lves with s uch de tails; a nd whe re ko- ~ ku- is co ncern ed it is unclear wh e th e r t hi s re duction (d ista nt ass imil a tion) , wh ich to be sure is a lso fo und in severa l similar words li ke KOMMUNE, KOMMUN IST, rea lly is ge nera l, i. e. whe the r it mu st occur in every word of this type on a give n leve l o f d istin ctn ess d ue to a ge nera l rule; if it is not a genera l rul e, the n it will o nly be created by the spea ke r him se lf in very few instances; if it is a ge ne ral rule, the n it can just a s eas ily have been se lf-created as transmitted. A thorough diffe re ntiation bctwee n es tabli shed and un es tablishe d, transfe rred and se lf-created, within the lingu istica lly co rrect clistinctn ess variantsofa word in o ne var ie ty of la ng uage, is a n imposs ible task.

46

INTRODUCTION and TERMINOLOGY & ABBREVIATIONS

How Re li able is the Information in the Dictionary? Pronunciation is unco nsc io us. For most peopl e it is a lways unco nscio us on most cou nts, and for everyone it is a lways un conscious on certai n cou nts. The refore it is not a t a ll strange that most people are surprised whe n th ey see correct ph o net ic transcription. In a dditio n, ma ny are suspicious, for two main reaso ns. First of a ll , nearly everyone is grea tly influe nced by the writte n word in his co nscio us na tion s co nce rning pronun ciatio n. A nd in Danish the former dev ia tes more fr o m the latte r than we actually rea lize. Secondly, th e most conscious pronunciatio n is a lways a ve ry distinct o ne and no t the most co mmo n ane - and in cide nta lly it is nor ma lly close r to th e writte n for m than the Jess distinct pronunciatio ns. The no rma l pronunc iat ion in natura ] speecl1 li es deeper in the subconscious, a nd the rapid, blurred pronunciation is tota lly inaccess ible. Ed ucated a nd eve n verba lly gifted speakers will therefore no doubt be scept ica l as to th e pho ne ti c for ms in the dictio nary. At first gla nce it see ms improbab le that JIINDE is pronounced 'hena - a pre cise comparison with 'hena H ENDE wi ll, howeve r, be co nvin cing as a rul e - o r that T AK, TO P. I IAT a re pronounced 'tcx.g, 1t:> b, 'h ad, not least beca use 'tcx.k, 11:> p, 'hat are a lso poss ibl e before a pause in very distinct speech; these latter poss ible pronunciatio ns see m to for m a barrier hinde ring recognition of the former more com mo n pronun ciat io ns. Thu s, the immediately sceptica l attitude of th e reader wi ll in most cases be unjustified . But hav ing sa id this, we a lso a dmit that there will surely be numerous e rrors a nd gaps in th e dictiona ry. Conside ring the great wea lth of pronunciations found in D an ish, this is to be ex pecte d in a dictionary of ca. 45,000 a rticles. The editors welcome information o n pronuncia ti o n fro m our reade rs for use in subseque nt edition s. Such inform ation ca n be mail ec.l o r te le phon ec.l to : D a nsk Udtaleordbog Købe nhavns Universitet Nja lsga de 80 DK-2300 Capenhagen S Tel +45 315422 11 H oweve r, we cal l th e rea de r's a tte ntio n to the small numbe rs in th e indications of pronunciat io n, whi ch refe r directly to add itio nal pronunciations, as we ll as to the section on G e nera l AJte rn ations, whi ch a lso co ntains a dditional pronunciations. The di ctionary is based on the e dito rs' knowledge of Danish pronun ciation, and thi s knowle dge, in turn , is based on exte nsive investigat ion . The most significant single invest iga tion is La rs Brink & Jørn Lund: Dansk rigsmål I-Il. Lydudviklingen siden 1840 med særligt henblik p å sociolekterne i København. Copen hagen 1975. The informatio n contained in these vo lumes as well as th e excerpts on which they are based have been utilized here. In § 2 » Materiale og me tod e« (Mate rial and Method) there is a description of the body of infor-

mants, writte n sources e tc. to wh ich we re fe r. In add ition, literature of a la ter date has bee n utili zecl . T he di ct ionary has a lso consulted nearly a ll of the published dialect monographs and di a lect dictionaries, a total of ca. 20, a nd to a limite d exte nt the exce rpt collections p e r47

INTRODUCTI ON and TERM INOLOGY & ABBREV IATI ONS

tain ing to the Danish Isla nd Dialects lo cated at the Danish Dialect Institute. Furthermore, eac h word in the present dictionary has bee n checked with the fo li owing works:

AJbeck, U lla. Farlige Ord. J.H . Schultz Forl ag. København 1942. A lbcck, U lla. Same 2nd cd. J.H. Schult z Forl ag. Københ avn 1948. Ba ng, Jørgen. Fremmedordbog. 1 I th cd. Berlingske Fo rl ag. København 1976. Brticl, Sven. Gyldendals Frem m edordbog. 7th cd. Gyldendal. København 1977. Christian i, E. Rim-Ordbog. G.E.C. Gad. København 1888. H ansen, Aage. Udw len i m oderne dansk. Gyldendal. København 1956. Jensen, K .A H vordan 11 drales ... ? Vejledn ing i 11drale af ord ji-a fysik - kemi - asrronom i. Publishcd by Danmarks Fys ik- og Kcm iundcrvisningskom missio n. Gyldcndnl. Køben havn 1979. M cz, Jcu c. Langensclieidrs Un iversal-WtMerb11ch Dtinisch . La ngcnschcidt KG. Berlin 1973. Mohr, FA Langenscheidrs Lommeordbog i de r da nske og ryske Sprog. Første Del. Dansk-Tysk. (Pro nunciaLio ns by A nke r Jensen). Lan gcnschcidtschc Vcrlagsbuchhand lung. Berlin 1908. l\t!old c, Bertil. Dansk-svensk ordbok. (Pronunciat ions by Nicis Ferl ov). Bonniers. Sto ckholm 1958.

N udansk Ordbog. 10th cd. Politi kens Forl ag. København 1979. O rdbog over de1 dan ske Sprog. Publishcd by Det danske Sprog- og Littera turselskab. Gyldendal. København 1918-56. Pedersen, H enning Kragh. Rimordbog ri/ Lejlighedssange. H . Hirschsprun gs Forlag. København 1946. Sorenscn, Axel. Dan sk Rim-Ordbog. G.E.C. Gad. K11bcnhavn 1900. von Stemann , Ingeborg. Diinisch-De11rsches W6rre1verzeich11is. Gyld cndalskc Boghandel Nordisk Fo rl ag. Københa vn 1935.

Ordbog over det danske .\prog should be me ntioned in particular in this co nn ection. Proper names have also bee n checked systematically in: Danmarks S1edna vne. Publishcd by Sted navneudva lget. G.E.C. Gad. København 1922-.

Ejiemavne i Norden m ed 11dw /eangivelse . Publishcd by Dansk Sprognævn. (Eds. Pia R iber Petersen & A rn e Hamburger). Gyldendal. Køben havn 1977 . H ald , Kri stian. Danske sledna vne m ed 11dwleangivelse. Publishcd by Dansk Sprognævn. 2nd cd . Gyldend al. Kø ben havn 1975.

F ina lly, a numb e r of e ncyclopaedias have bee n co nsulte c.l. In for mation on pronunciatio n in fore ign la nguages a ft e n ste ms from written so urces, but in some cases it has bee n supp leme nted by inc.l ependent invest igation. For British E ngli sh ane.I Ame rican E ngli sh the primary so urces are:

BBC Pro nouncin g D ictionary o l' British Na mcs. T hc British Broadcasli ng Corporation . Ox ford U nivcrsit y

48

INTRODUCTJON and TERMINOLOGY & ABBREV IATIONS Prcss. London J 97 1. Jones, Daniel. Eve1yman 's English Prono11nci11g DiC1ionmy. 12t h cd. J.M. Dcnt & Sons Ltd. London 1963. Jones, Daniel. Same. By A.C. Gimson. 14th ed. J.M. Dcnt. & Sons Ltd. London 1977. Kcnyon , J.S. & T.A. Knott. A Pro1101111 ci11g Dic1ionmy of American English. G. & C. Merriarn co. Springfie ld 1953.

For French : Mart inet, A. & H. Wa l1er. Dic1io11naire de In pro11011cimion frmu;nise dans son usnge reel. Paris [1973].

For Norweg ian: Berulfsen, Bjarne. Norsk 11110/eordbok. H. Asc hehoug & Co. Oslo 1969.

Fo r German a nd proper names in a ll othe r languages we have utilized the impressive and extensive: D11den Aussprnchewonerbuch. Bibliographisches lnstilut. Dudenverlag. Mannheim 1974.

However, the d irect obervations and organ ized investigations undertaken by the editors have be e n more important than systematic use of the above works. These observations are registered in the dictionary arch ives in as mu ch as they are not concerned with more obvious matters. Thus, we are in possess ion of concrete informant docum e ntation for the information found in the d ict io nary. It has ofte n been necessary to co nduct new investigations. In the case of particulary problematic or inte resting words, a fixed panel of 32 persons has provided documentation. The panel is composed ofvarious groups ofmore or Jess pure Superregional speakers. Whe re specialized terms and rare proper nam es are concerned, a number of special ists have been consulted, as well as peop le having a particular name and inhabitants of particular towns. In addition to this, we have co nducted numerous pronunciation experirn e nts, for examp le in arder to answer questions like: is there a diffe rence in th e pronunciation of sKÅ' ·ni::KKEN

and

SKAT CIIL CKEN.

The res ults of these expe riments can a lso be found in the dictionary

a rch ives. Final ly, a se ries of instrumenta l phonetic experim e nts have been carried out, for exarnp le of the IVE-diphthong in DIU:NG, STIVEK,

RET

etc.

The ed itors have repeatedly subj ected their own phonetic impress ions to intersubjective contro l in cooperation with linguists outs ide the project, among others Professors Eli Fischer-Jørgense n and Jørgen Rischel, and with profitable res ults. With this type of contra] as a basis, the ed itors have on ly cond ucted experiments where there was internal uncertainty o r disagreement, or w he re externu l scepticism cou ld be expected. It is a part of the nature of the dictionary genre to omit docum e ntation and argume ntation for the co rrectn ess o f the inform at ion provid ed. Therefore, we wou ld emphasize the 49

l

INTRODUCTION and T ERM IN OLOGY & ABBR E V IA T IONS

faet that e mpirica l obse rvation underlies each and eve ry assumpti o n. Every single p ro nun, ciatio n indicated in th c dictionary has been he ard, none of them are made up! Surprisingly, t his na tura ! basis in expe rience leads, in certa in instances, to problems. A simple wo rd lik1: svuLM E can have a we ll -kn own va ri ant (' svålrna) which ca n possibly be found in compo unds a nd deriva tions, fo r example OPSV ULM ET. In such in stances it is tempting to indica te the un, docume nted pronunciat ion 1J bI svål' rno' , but this temptatio n has be en resiste d. Thus, we a re 1

face d with th e prob lem that t he reader might conclude ex silentio th at Jb1svål'rn9 does no t exist. Thi s prob le m co uld appa re ntly be so lved by means of a wa rni ng on ce a ne.I for a ll aga in st ex sil e nti o co nclu sio ns, but the matter is not that simple. Even th o ugh it is to be ex, pected, as mentionec.1 above, that a number of pronunciations will be lacking in th e di ctio. nary's corpus of 45,000 articles, it should be noted, whe re the indivic.lual article is conce r. ned, that the e ditors do no t expect to find a dditi o na l pronunciations, except for very rare a nes. A di ctio nary o r a gramma r th at on ly reporte d what it reported and did not co nta in th e unde rlying presupposition that »this is the way it is, a nd not a ny othe r« wo uld not be a real dictionary, because it would not have described D a nish as being differe nt from C hine . se. A German gra mm a r that is co nte nt with saying tha t »with« may be expressed by MIT, a nct that MIT m ay take the d ative case, will neve r succeed in separating German from Swa hil i d escr ibe d in a similar fashion. Thus, conclusions ex silentio, technically un avoidab le as t hey are, must be c1cceptab le, a nd the probl e m rega rding OPSVUMLET could be so lved by means of a comment o n the poss ible occurrence of 1Jb, svål'rn?J Such possible occurrences have a lso been in clud ed in the articles in same instances, but in a work so firmly based on e mpiri ca] data it wo uld no t be c1ppropriate to in clude c1 wea lth of such presume d pronuncia tio ns. Thus, in such in sta nces of compounding a nd d e rivatio n, the read e r must be prepared to dist inguish between th e fo li owing two situ a ti o ns: The absence of a relatively rare variant in a re lat ive ly ra re compo und o r d eriva tion is due to a chance Jack of docume ntation if th e co nstru ctio n in question ha s approximately the sa me stylistic va lue a nd we are not d ea ling with a regul a r alternation in th e language (fo r exa mple like the alte rnatio n between »stød «/» no stød « in RÅBER, but on ly »stø d « in Copenhagen and Z ealand speech in UDRÅBER), in a ll othe r in sta nce s th e absence shou lc.l be du e to th e la nguage itself (as for exa mpl e when the simplex word 's w-form is lack ing in FORSÆBE ane.I sK ms-). Another poss ible soluti on would be to co ndu et s pecia l investiga tio ns o f al l s uch compounds and d e rivations, but it has not been te mpting to cl e lay th e produ ctio n of the c.lictio na ry in order to state th e certainty of such a lready highly probable pronunciations. Th is probl e m is minute in practi ce, partly because it has b een natura! to devia te from the principl e of strict e mpiricism in the so-ca ll e d torso article s, like -ARBEJD E, for exa mple . If the e mpirical principl e is to be ac.lhere d to he re, the e ditors would not on ly have to be in possess ion of docum e ntation for a ll th e pronunciations mention ed in th e article, but a lso for the pronunci a tion s in all establi she d compounds of -AIWL::.JDE. H e re it is suffici e nt to have d ocum e ntation fora numbe r of compounds and to be convinced that th ese pronunciatio ns cove r a ll th e othe rs, a ne.I this is a ll the more reaso nable in vi ew of the faet that the information give n in the 50

-A L{ llE.JDI ·:

articl e c.loes not inc.li cate any non-ex iste nt docum e ntation for

JNTRODUCTION and TERMINOLOGY & ABBREVIATIONS

co ncrete words. Correspo ndingly this is the case regarding the normal additon of articles; LIGGE and voGN should be able to be combined and to show the correct pronunciation of e very poss ib le co mbination of these word s with other entries to the extent that such a combi na tio n is not provided as a n ind ependent entry. And this means, of course, that the editors are a ble to maintain that eve ry combination has the same pronunciation as the individual words - with th e sa me di stribution - which is naturally not the same as saying that the e ditors can produ ce docum e ntation for a ll pronunciations of voGN in each and every established compound in which it occurs. Ad he re nce to the principle of empiricism in this case would be di sastrous not o nly for the preparation of the dictionary but a lso for the appeara nce a nd access ibility of the final produet.

Which Varieties of Language does the Dictionary Describe? Th c dictionary describes thc D a ni sh standard language, i.e . non-dia lectal pronunciation, i.e . va ri e ties o f th e Danish language whi ch are close r to the pure ly superregiona l language than to max imum dia leet. This, in turn , means tha t the subject matter of the dictionary is the supe rreg ional and loca lly colored standard la nguage, or acco rding to another means of classifica tion: High Cope nhagen speech, Low Capenhage n speech, High provincial speech a nd Low provincia l speech. Natura lly also native non-dial ecta l Danish fo und among persons ra ise d in the Farne fslands or in Greenland or abroad - in Southern Schleswig, Canada etc. - is comprised by the concept of Danish sta ndard language, but as a matter of faet few Jocal pron ouncing habits from he re are indica ted. Supe rregio nal language is language lacking local izable features. Such varieties of lang uage are act ua lly found o nly in Copen hage n and the Jarger municipalities of Zealand. Supe rregional la nguage can occur without features correlated with low social status, as so-ca lied High Superregiona l, or it ca n occur as Low Superregional, but in reality Superregional is neve r strongly marked by Low-features. H igh-Cope nhagen speec h is Capenhagen speecl1 lacking features whic~ can be correlated with low social stat us. Today, in rea li ty, there are on ly a very few features which can be loca lized geograp hica lly in High-Cope nhage n speech and in the High-language in the municipa li ti es of Zea land, and a ll af them have superregional variants. Thus, today, HighCope nh age n, H igh- E lsinore etc. ne arly coincid e with the High variety of the superregiona l la nguage. Low-Cope nhage n speecl1 is Copenhagen speech marked maximally by features correlated with low social status, i.e . marked to th e maximum extent to be found . In rea lity it co ntai ns very few fea tures wh ich can be Joca lized geographi ca lly. High-provincial speech is max imally marked high socia l standard language with features localizab le to th e provinces. In rea lity it diffe rs from Low-provincial mostly by containing far fewer local features. Low-provin cial speecl1 is ma ximally marked Low social sta ndard language with features 51

INTRODUCTION and T ERM INOLOGY & ABBREV TATIONS

local izab le to the provinces. Low- provincia l speech contains a fa r greater variety of subgro ups t han the lingu ist ic groups me ntioned above . However, the d ictio nary is not obliged to include a ll L ow-prov incia l p ronu nciations . Low-provincial pronunciations wh ich a re only fo und amo ng perso ns who speak dialect in addition to the ir Low-provincial speech a re not included . Otherwise the d ictio nary would be open to nearly a ll d ia lectal pronunciations, since th e re is a lmost no limi t to what d ia leet speakers ca n transfer from the dialect to the standa rd language. Such pronunciatio ns are a lso freq ue ntly tran sferre d thro ugh individu a l lingui stic creat ivity, not by imitation. The numbe r of pronunciatio ns foun d a mong persons who never speak dia leet is far more rest ricte d, but even here the rarest of these may be excluded, since the dicti o nary is o nly co mmitte d to pronunciat ion s fou nd in no n-dia lect speake rs in the mun icipa li ties (they are, of course, a lso found o utsid e these ). Eve n here we are, no doubt , far from co mpl e te, but co mpl e te ness has bee n our goa l.

Which Varieties of Language are Cove red by the U ncomm ented Forms? The Distinct Form T he first pronunciat io n, the c.list inct form, is the pronunciation w hich the m ajor ity of HighCo penh age n speake rs bo rn in 1930 have as their most distinct, but still acceptable pronunciation in spo ntaneou s speech. In rea li ty, it is always without loca lizatio n (a s uperregional fo rm). In ad dition, it has the same status eve rywhe re in the sta nd a rd la nguage in every re s pect that is not limited by in format ion in the a rticl e o r by the Genera l A lte rn ations . It is stressed, to the extent tha t the word can be utte red with stress, a nd un affected by th e pronunciation of othe r wo rds in the utte rance. Thus, the distin ct form does not take into accou nt dicta tio n pronunci ations, i. e . le tte r fo r le tte r pronunci at ions which o nly occur in dictation (and in reali ty commun icate a series o f !etters), not eve n pronunciat io ns which occur wh e n the word is used as a vocabu lary item, sin ce we a re actua lly dea li ng with ,mothe r word here: OG is a conju nction, bu t the name o f the word OG is a noun d e rived from it. No r does the distinct form consider pronuncia tio ns wh ich might poss ibly occu r in ve ry clear speech, but which - for the speake r - wou lc.l involve so me thing abnormal , ode.I o r object ion able . It must be acceptable to the speaker. It is a not he r matter that a distinct pronunciat ion which is ab no rm a l to some spea ke rs is ofte n acceptab le to oth e rs, eve n whe n th ey have th e sa me no rma l pronunciatio ns. Th e c.lictiona ry dea ls with a ll di stinct pro nun ciations as lang as they are acceptab le to so meo ne.

The Distinct Form

= The Primwy Fonn

lf the word does not have any particularly c.listinct pronunciation, and the most di st inct pronun ciat io n fo unc.1 in th e major ity of speake rs th e re fore coi ncid es with th e primary form, a »=« is in serte c.l a fte r th e di stinct form. Stri ctly speaking, all words have particularly c.listin ct 52

INTRODUCTJON and TERMINOLOGY & ABBREVIATIONS

pronunciations, sin ce pronunciation can always be made clearer by means of tempo, strength and »extrem e « pronunciation of the individual sounds (where the vowels are conce rned , this means pe riphery pronunciation, see § 21). However, to note this would be unnatura l, and»= « ignores such differences.

The Prima,y Form The primary fo rm comes after the distinct form. The primary form is the pronunciation which the majority of High-Capenhagen spea kers barn in 1930 have as their neutral pronun ciat ion in spontaneous, flow ing speed1. Thus, for the majority of speakers it is neithe r particu la rly dis ti net nor indi stinct when it is uttered (it looks indistinct on paper). In reality, it ca n never be loca li zed , be ing a supe rregio na l form. In addition, it has the sa me sta tu s everywhe re in the stundard la nguage in eve ry respect which is not limited by the informution in the article and by the General A lte rnations. If it is followed by an uncommented pronunciation, for examp le, a nd no other pronunciations are indicated by the number references a nd the General A lte rn a tio ns, then it is the most common pronunciation in all standard la nguage. On th e other hand , if a numbe r reference indicates that there is a lso a variant, say, Jutlandic pronunciation, then there is no indication as to which pronunciation is the m ost co mm o n in the country as a who le (but there may be inform ation on what is most common in Jutl andic), sin ce this is a question of the numbe r of Jutlande rs us opposed to the rest of the popu latio n, but it is st ill the case that the primary form is the most common form in non-Jutland ic speech (with rega rd to both older and younger speakers, High, Low etc.) . And if the Jutlandi c variant deviates from the primary form with respect to the »stød «, for exa mpl e, then the most co mmon form in Jutlandic is still = the primary form in al l ot he r aspects of pronunciatio n. Tn o th er words, the articles are intend ed to provide an overa Il pi cture of th e stimdard la nguage in its en tirety, and this is accomplished by mea ns of the right to co nclud e ex sil entio : When a pronunciation is not refe rred to as »ældre« ( older), it is no t ( maint a in ed to be) particularly o ld ; when it is not loca lized, it is unlocalizable, a nd so o n. In rea lity, this is a lso the most natura! way to read the art icles when one is aware of the faet that th e s ubj ect matte r of the dictionary is the standard language in its entirety, not ju st Cope nhage n speech or the like. Th e variant pronunciations in the number references a nd in particular in the Genera l Alternations can see m somewhat troublesome with respect to an overa ll picture, but they are, being completely genera l variants, a lso of ]esser in terest wbere th e individual word is concerned; if they were included in the articles themse lves, th ey wou ld make these mo re confus ing and distract the reader's attention from th e wo rd -specific variants.

Uncommented Forms After the Prima,y Form U nco mm e nted form s given in fu ll after th e prima ry form indicate in declining frequency less common va ria nt pronunciat io ns in High-Cape nhage n speech of persons bom in 1930 and, where there is no informati o n to the contrary, e lsewhere in the standard language. 53

I NTRODUCTION and T ERMINOLOGY & ABBREV IATIONS

Pronunciatio ns not give n in fu ll , i.e. pronun cia tions with a hyphen, are not given in order of fre qu e ncy. The o rd e r is afte n determined by the st ruct ure of the word , such that a ll variants havin g to do with the first syllable, for example, come befare th e variants involving the second syll able . A co mpl etely ri gid orderi ng according to frequency ca nn ot by achi eved, but th e gen e ra l freq ue ncy re lationsh ips will aften be evident.

The Selection and Structure of the Articles Selection The dictionary conta ins c. 45,000 articles, but it conta in s th e pronunciatio n of ove r 100,000 words, sin ce the pronun cia tion of compo und s a nd de rivatives ca n be a rrived a t by co mbining a rticles; co nsul t th e sect io n »O mitted, bu t Cove red, Wo rds« . A ll of the wo rd s in Retskrivningsorclbog 1955 and Nu dansk ordbog 1979 (except fo r certain proper na mes) are inc\uded in th e dictiona ry. T hese have bee n supple me nted by Gyldendals Fremmedordbog 1971 and a number of ot he r wo rks su ch that all words known to the »id eal high school stud e nt« have been inclu de d. T he id ea l high school stude nt is th e id ea lly gifted student who

le arns everythin g he is supposed to in each a nd every cmm e offered in each a nd every bra nch of the Da nish high school. Prope r nam es have been se lected as fo ll ows: The 750 most com mo n last names in D e nmark, in ad diti o n a numb e r of last na mes in »Efternavne i No rde n« (Last names in Sca ndi navi a ), the 1500 first na mes in »Hvad ska l Barne t hedde? « (What Shall We Call Our C hild '?), the co mm o n fo re ign place nam es known to th e ide a l high schoo l stude nt fro m a school a tlas a nd the names of famou s (a lso fi ctitious) persons from various dictionaries a nd e ncyc lopa edias, a coup le o f hundred na m es of com moditi es a nd nea rly a ll th e na rnes fo und in Nudansk ordbog, a mo ng t hese th e ca. 2000 names of th e Da nish par ishes. In addition to these, the e dit ors have graspe d num ero us wo rd s in fli ght, in parti cul ar wo rds from the spoken language whi ch a re rare ly or neve r see n in print, for exa mple inte rj ections a nd sla ng expressio ns, but a lso ra ndom wo rcl s co mpri sing »ga ps« in the ex isting basic dictionar ies and li te rature a lrea dy me ntion e d. A nd , of course, the cri terio n for the ir selection has bee n that of a ge neral, not half-private, nat ure. Th e result is a dicti o na ry that should cover the genera l vocabu lary of th e Dan ish la ng uage in its e ntirety (wo rds known to th e majority ofs peakers) a nd the vocabula ry of highe r e du ca ti o n (worcls known to the majo rity of e du ca te cl speakers). W he re fore ign words are conce rn e d, it on ly goes a smal! step fu rthe r, na m e ly to the vocabulary of th e id ea l high sc hoo l stude nt, thus o mitting a grea t numbe r of fore ign wo rds in specialist te rminology, not least La tin te rmin ology. With regard to no n- fo re ign specia list termin ology, and othe r specia li zed vocab ul ary know n o nly to a sma ll min o rity of speakers, the di ctiona ry goes mu ch furth e r, since o ne of its building bl ocks, Retskrivn.in.gsorclbog, goes a long way, in faet, where na tive simpl ex words are co nce rne d, it atte mpts to be close to exhaustive. F in a lly, whe re p rope r names are co nce rned: T he diction a ry conta ins a greate r num be r of prop e r nam es 54

INTRODUCTION and TERMINOLOGY & ABBREVIATIONS

tha n a ny other. With its ca . 5000 »native« proper names, the dictionary goes a bit further tha n Nudansk ordbog. It is, howeve r, far from ex hau sti ve. Where foreign proper names are co nce rn ed , th e di ction a ry does not go beyond the vocabulary of the genera lly educated. With regard to fo reig n prope r mimes, place names a nd personal names, it sho uld be s tressed t hat if suc h na mes a re lack ing in the dictio nary it is usua lly because they do not have any Da ni s h pronunc ia tion , i. e. th ey actua lly do not exist in Danish. It would be a misund e rstand ing to see k the pronunciat ion in D a nish of the name of a random A fri ca n village. It co uld be used in D a nis h, but of course does not exist in Danish until so meone has usecl it, a nd even th e n it could be of a priva te na ture fora long time. Eve n relative ly we llk nown na mes li ke CAM(JEs ( the na me of th e national poet of Portugal), with a limite d but ce rta in writte n tradition in D an ish, ca n lack a n estab lished Danish pronunciation, i.e. a pronunciation wh ich is transfe rred from o ne perso n to another, or at leas t one which is something o th e r tha n a nd more thc1n a half-private o r tenuous tradition. What peopl e are really look ing fo r is m ost li ke ly to be the pronunciation in the foreign language in ques tion , but t his does not be long in a Dani sh pronunciation dictionary, even less so since one ca n already find grea t quantities of such o rig in a l pronunciations in Duden's impress ive Aus!>pra-

chenwdrterbuch, e asil y recog nized and di stin gui s hed from German pronunciation by th e faet that th e o ri ginal la nguage is mentioned.

O,nitted, but Covered, Words Co mpou nds a nd eas ily recognizc1b le deriva tives, the pronunciation of whi ch can be arrived at by s impl e a ddition of the cornpo ne nt parts, are often omitted. Instead the component parts, including th e so-ca li e d torsos, a re includ c:: d , for exa mple

STOR -.

In suc h addition, h ow-

eve r, eac h primary stress afte r the firston e is changed into seco ndary stress Uust as a Jo ng vowe l co nta ining seco ndary stress a nd no »stød « shows a te ndency to be shortened). In a bbrev ia tion s cons isting of two pronounced lette r names, for examp le

All,

the primary

s tresses can be m aintain ed, espec ia lly in di stinct pronunciation and where there is no exp ectation of acqu a intance . Names comprising several !etters, for example KLM and HIK can likewise re tain the ir prim a ry stresses, but often receive seco ndary stress on th e first syll able, weak stress o n the foliowing a nd primary stress on the last syllable, and, most fre quently, loss of th e »stød « a nd vowe l le ngth in upheat sy ll ables, and often a series of normal re ductions whic h, howe vc:: r, wi ll not be discussed he re. A word, th e pronun cia ti o n o f whicb ca n not be add ed toge ther in this simple way, is includ e d as an inc.l e pe nd e nt e ntry in asm uch as it is worthy of inclu sion in other respe cts. Proper nam es a re ne ver omitted.

If on e wa nts to be ce rta in th at a word has bee n omitted because its pronunciation ca n be a rrive cl at by addition , it is necessa ry to c heck its occurrence in Nudansk ordbog 1979 and Retskrivningsordbog 1955. Eac h a nd e very word in th ese dictionaries has been considered, a nd words that are not prope r nam es ca n only have bee n o mitted because they were conside re d 11011-existe nt (see be low) or have a pronunciation whicb can be a rrived at by addition. Otherwise, on ly eas ily recogn izab le co nstru ction s are omitted: compounds and words 55

INTRODUCTION and TERMINOLOGY & ABBREV IATIONS

with the foliowing endings, whi ch occur, of course, in their own respective alph abetical o rder : -agtig -armet -artet -benet -bladet -blomstret -bo -boer -bygger -cifret

-cylindret -dages -dags -dime nsional -dimensionel -dom -dømme -eje r -en -eri

-e ring -etagers -etages -farvet -faset -fingret -fadet -fold -foldig -formet

-fuld -føddet -fø rsel -gænger -handle r -hed -h oldig -hovedet -hå ret -ing

-isk -isme -ist -is tis It -kantet -komst -lemmet -løbet -løs -mage r

-mæssig -ning -rig -sidet -sidig -sindet -ske -skibet -sporet -timers

-tommer -vis -værelsers -værelses -øjet -å rig -åring -å rs

as well as words with productive prefixes, the latter have all been entered and are marked as such.

Non-existing Words A surprisingly large number of words in the two basic dictionaries have necessa rily been om itted, being considered, at least presently, as non-existing words. The number is up in the thousands. Some of these comprise correct, but unestablished words, i.e. words which would be completely correct in speech and writing, but which are not remembe red by anyone, and as a consequ e nce are created spontan eo usly if they do occur. They belo ng to la nguage no more than random , correct sentences which have been uttered in the course of time o r might be so in the future. To include such words in descriptive dictionaries is thu s a misunderstanding, a ll the more sin ce they riumber up into the billions. To provide a few purely random exa mpl es which must be rejected (today) we can note the following: DETRONJ SAT ION, J-IJl)TJLVÆR EN DE, IKKE -KATO LSK, LIMFARVE verb, LJVLÆNDER, PLANTEKY NDI G, SØDTDUFTENDE, UJWGU/\YANER, URYGL,LJG, YPPERSTEl'R/r:ST ELIG, ØR IG adj. The remaining numbe r of rejected words comprises a large, mottl ed and often humorous crowd. Among these there a re decided ly antiquated words, but they are for the most part characterized by being un established words whi ch might sa ti sty the speaker's language in a weak moment, but which at doser in spection are, at least for many speakers, contrary to language, »sick«: UEG RONJN G, BALLONE ItC:, DRUKKl2NDIDR IK, EF IT'.IlLADC:N, r:.1 0T noun, FLAIJER I, FLAIJMUNDET, GAUFLABET, HISSE verb, ILANDllR INGELSE, INSULTAT ION, IN SU LT, INTELLEKTUALl'lliT , KOMETISK, KEND ELIG GØRE, KLIENTSKAU, KN IKKE,

verb, PEG noun , SÅR LJ G, STØVNING, SKOTLÆNDER, TYNDHÅNDET, VA.J SE noun. On the other hand, old-fashioned or archaic or historical words a re, of course, not eo ipso antiqu ated.

OUTR ERE

One ar Two Words! More frequ e ntly than one might expect, the fo li owing problem arises: are we dealing with 56

INTRODUCTION and TERM INOLOGY & ABBREVIATIONS

o ne o r two words? The maj o rity of dictionaries have a written language fixation and reflect little o n this prob lem, which has unfortunately not found a solution in linguistics. This, of course, is not the place for a definitive solution, but an attempt a nd a n account of certa in princip les - which aften lead to surprising results - is in a rd er. One ed ito ria l principl e, which see ms to be un avoidable in the traditional conception of »a word «, has been the ass umpti o n that two express i o n s w hich a r e differe nt

and

ha ve

d iff e r e nt

m ea nin gs a r e

di ffe r e nt words,

unl ess

t h e y a r e i n f I e c t i o n a I forms o f t h e s a m e word . This is without doubt co m p le te ly traditi o na l. lf MAND a nd ØKS!c, l' /\J' a nd P/\PIR, ELEFANT and ELEF/\NTI/\S IS, JUNI a nd JU i.i are not different words, the n the trad itiona l concept of the word beco mes shatte red. H owever, the trad itional dictionaries have to a great exte nt igno red pronunciation when th e diffe rence in expressio ns was to be deter min ed . Th is is rather unjustified a nd unnatura l fora pronouncing d ict ionary. T he refore, in a great ma ny cases it has no t been problema tic · to opera te w1th two word s: LYSN ING I and li , FORFALD I an d li , FOREVIGE I an d Il ( a ne ot. them mea ns »to photograph «, th e o th e r »to make ete rn a l« a nd , in o ne varia nt mea ning, »to photograph «, the words be ing, as a matte r of faet , compl ete ly different morphologica l composi. ns w1t,1 . ' camp Ie te Iy d I't't'e rent sur t·ace mea nmgs . ) , KREDIT I an d Il , SU BJ EKT I a n d li , J'/\RDON I t1o 1 I 1 1 I II a nd 1, JJV/\ DBEH /\G I ' Il and , SK/\M a nd etc. Of co urse, a close connectio n between the

words ca n be ex pe ri e nced, as between PA I' and P/\ J' JR, BLOMST and BLOSTER. It is irra.l eva nt I 11 whether the differe nce is on ly facu lt ative with the speake r as in JW D E a nd , where the o ne express ion,

'ræ(, has one mean ing, the other, 'rceo9 , severa l othe r mea nings as we ll as the

sa me one facu lt at ively; we are st ill dealing wi th diffe rent exp ress ions, each with its own (co mpl ex o l) mea ning. A diffe re nt situ at io n occ urs, whi cil is still unprobl e ma tic, if th e facultative sy no nymy

ex ists du e to dille re nt va ri e ti es of la nguage, as with

Oll.J LKT.

fo r exa mple. H e re there is, o f

co urse, o nly one word (w ith severa l va ri a nt mea nings) in t he va ri et ies that only have

':J bJ ægd, b ut two wo rd s in the varie tie s t hat dist inguish be twee n ':Jb J ægd a nd :J b'jægd Cf. 1 11 11 1 ACCENT , a nd . In a ll suc h cases th e d ictiona ry describes the situ at io ns in the ma nn e r th a t see ms most pra ct ica l and clea r, by ca ll ing atte ntion to t he in co nsiste nt na ture of the varieties invo lved . Tilings beco me mo re difficult whe n th c: diffe rence in ex press io n a nd co nte nt is o nly l'o und in ce rtain infl ecti o nal fo rms, lik e J)li!{/M i\NJ)

( plural ),

ST;LNJ) l ' l{/ST,'\ND I' ,

SI./\NG l 'I IOVL DE'J'/S L/\NGE I IOVl!DEN

SKA Tl l:/SK/\TJ'J'I{

( no un in plural),

(plant),

M/LND/M !LN -

SK/E NDS/S K/ENJÆS.

It

see ms clea r fro m a t heo re ti ca l po in t o f view that it two ex press ion s are to be infl ect iona l forms of the sa m e word , the diffe re nce in mea ning should lie in th e infl ection a l morphem es. There must be so me co nstant mean ing in t he inflectio n, nam e ly that which is inflec te d. In many cases th is principle a lso see ms co rrect psycholog ica lly, for exa mple in cases like

G JlUll:N

noun and

G 1{1: 1wr

noun ,

no un , V/\ND l ' N d e finit e no un a nd

PRI KKl!N

V/\N Dl:T,

no un a nd

PJlJKKET

noun ,

øLL.J·:N

no un a nd

ø 1.1.1::T

whi ch are viewed as forms of diffe rent worc.ls. (The

trac.l iti o na l c.lictionaries, howeve r, on ly d iffe re nti a te in th e first in stan ce, for pure ly histo ri ca l reaso ns) . But wh e re th e two intl ectio na l forms a re found in Jess prominent positions in the 57

INTRODUCTION and TERMINOLOGY & ABBREV IAT IONS

inflectio nal paradigms, it can see m psychologically incorrect to operate with differe nt words. For exa mple: VÅBEN plural/vÅJJNER (sh ie lds), SKÅLE plu ral/sKÅLER (toasts), ØJNE/ØJER. Here the dictionary has been reluctant to set up homonyms as basic fo rms. A nother basic princip le has been th e assumpti on that t w o ex pr e s s i o n s w h i c h a re different word-formation s ca nnot b e considered a s th e sa me wo rd. This is also rather inco ntestable . FODBOLDBANE and FODBOLDSBAN E are two different word-formations and th ereby two different words, since o ne of them contains an e ntire morpheme, the compound-marker s whi ch is Jack ing in th e othe r. We are not dea li ng with a mere difference in pronunciation here. But this principle ca n lead to rather surprising results, like the faet that 1komJlægs and 1kå"nJlægs are not the sa me word ; th e first co ntains the morpheme KORN, the seco nd does not, si nce the first is translated direct ly from English, th e seco nd an adapted Joan. The written la nguage, however, has only one wordformation, the latter - we do not write KORNFLAKES - thus eas ily ca using the misund e rstanding that th e two pronunciations are pronunciations of th e sa me written wo rd. Time and aga in we mu st stress the faet that pronunciations are not pronunciations of written word s. Similarly, 1neo 1sdi/:; is not a rronunciation of NIDSTIRRE, eve n th oug h both a re trad itional fo rm s, just as NOGETSTl.:DS/NOGENSTEDS, NØDTØRfTIG/NØDTØRSTIG, MANUSKllll'T/MANU SKRI FT, TILBAGETRUKKENI-I ED/flLBAGETRUKKETI11.:D, TilliV /ERELSESLEJLIGIIED/J"l{ EV ÆRELSERSLEJLI GI-IED, TR loDAGSTUl{(ITU.:DAGESTU R, MODERNE/MOD ERNET are all differe nt words, not just perfectly syno nym ous, but perfect sy nonyms - ma ny eve n within th e sa me variety of language. They a ll co nta in different morphemes, not o nly fr om a historica l po int of view, b ut also from the po int of view of the everyday spea ker. There can only be doubt wh ere the spea ker is in doubt. For exa mple, -Is is consid ered a word-formation element in Danish (in cidenta lly it is .a lso a kin d of flexi onal mark for singular), such that METAT1.:s1s and METATESE are co unted as two wo rd s. On th e other hand , in instances where no difference in mea ning or word-fo rm at ion is fo und between two different ex pressions, th ey a re, of course, co unted as diffe re nt pro nunciations of the sa me word. MEAN ING is to be und erstood in the str ict se nse, not o nl y with rderence to truth meaning (that part of mea ning which determ ines whe the r th e uttera nce is tru e), but with reference to the total co ntent, each and every sign al. But, of course, not th e mere symptoms. The faet that a se nde r shows, th ro ugh his pronun ciation, a non-co mmitt a l symptom indicating that he can pronounce the so und y, that he belo ngs to th e high est soc ia l class or that he has a co ld has nothing to do with meaning, simply beca use it need not be and usually is :iot - intend ed. T he traditi ona l dictionaries have a te nd e ncy to ope rate with ct ifferent words when the different pronunciations are spelled differe ntly, for exa mpl e BREMS/BREMSE, RESKONTRO/R ISKONTJW; MAGNOLIA/MAG NOLI E, NEGRO ID/NEGR ID, but th ings a re not like that here. Eve n ESP and ASP are (just as in Retskrivningsordbogen) counted as the sa me word; it is probably on ly because the differe nce in pronunciation is such that it mu st be reflect ed in writing - in co nn ection with un certainty rega rding mea ning - th at o ne is led to view th ese as two words. Actually, the difference in pronunciat io n is by no mea ns greater th an th e difference between confident, pure pronunciations, like 'busg a nd 1båsg uusK. Of course, pronunciations of the same word must resemble each other to a certain ex58

INTRODUCTION and TERMINOLOGY & ABBREVIATIONS

rent, otherwise we are dealing with different words, synonyms. The simi larity is determined by immediate word- id entity recognition. rsTAN IJUL and KON STANTINOPEL are clearly beyond rhe borderline (a nd , incid entally, are ·to a certain extent different in meaning), VENEOIG/VENE-

1.,,,, r--1.0RENS/FIRFNZE are borderline cases which are counted as different words, whereas 1~øsiES/IWl·SNÆS is countcd as one word. In word- identification, and otherwise, the dictionary does not take history into account. 1.ED (gate) and u :o Uoint) ar e stro ngly related semantic variants, and are there fore joined wgethtr, even though they have completely different origins.

Inflected Forms/ Derivatives presented as Pronunciations However, especially du e to traditional practice, a few types of sema ntic variation are allowed among th e pronunciations indicated under the sa m e intl ection al form. The truth 111eaning is constant in these instances, just as there is only o ne correspond ing form in the written l anguage, hen ce the traditional practice. The difference in mea ning is either one of persuasio n or of a syn tactic nature. By syntax is meant the rnutual sema ntic relationship of the words in the uttera nce. These are the possible types: Difference in Meaning due to Persuasion

Difference in Meaning due to Syntax

1) emph atic variation

4) variation through loss of stress w ith regard

2) hum or istic variation 3) forma lity var iation

to diverse sy ntactic m arkings

5) variation with regarcl to idiom marking

1) Every word ca n be pronounced emp hatica lly by means of in creasec.l vocal strength etc., but certa in words have emp hatic pronunciations peculiar to the indivic.lual word, for exa mpl e I hæn 'ri'vana II ENRIVENDI:. A particu larly clear case of in tensive intlection, however, is in c.lica ted as such: 'sven'/

I '/ven' /

SVINDEL etc.

2) M any wo rd s have jocular forms, for exa mpl e 1go1'd GJORT, often in combination with or cove rin g up for a n'.odest or eu ph emistic attitud e: 'n ø)n NØGEN, 'ondi YND IG, 'kwen·da KVINDE, 1kjå1/i K/l.:10 .IG, 'low'n LØGN, 'hæwl~1{J IIELVEDI.:, 'rø'v RØV. 3) Other co nv enti onally sig nall ed attitudes ca n be formality, for exampl e in 'slæ·ba SLÆBE versus lack of fo rm ality in 'slcqv, ofte n mixed with general linguist ic variation such that the signals on ly function amo ng persons speaking a very similar variety of language. In add ition, there ar e a number of high-tlown forms wh ich ca n be used in declamation, fo r exa mpl e 'å'v.J ov1'R, 'mo"ib MODl:R. 'ble'l u1 .1;G. Compare MUTTl.:R and NIGGER which are clear ly derivations of attitude of MOR, NEGER. 4) Most worc.ls have weakly str essecl forms. These are indicatecl w hen they distinguish them-

59

l NTRODU C flO N and TERMl NOLOGY & A BBREVI ATI ONS

se lves through so me thin g othe r tha n the loss of stress, »stød « a nd vowel le ngth, fo r examp le .ex

H AR .

Th e weak ly stresse d fo rm of a wo rd co nrn in s, in add ition to the usua l

mea nin g of the wo rd , in format io n that a ce rta in set o f mean ing re latio nships is possib le in co nn ecti o n wit h the remainin g words in th e utterance, a ll others being excluded. For exa mp le, weak stress o n KAREN in 1E l.1i KER KAREN MAR 1GRETI' 1W L'J{N J:R ? exclud es M A RGRE'rJ\ WERNER

as object. Th e mea ning of 1kcxcxn a nd . kcxcxn is th us clea rly diffe re nt. The secon-

dary stress in

FA R

and

MOR,

however, is in di cate d as the vocative infl ect io nal fo rms, whi ch

is wha t th ey are . 5) F in a lly, th e re can be a particu la r feat ure o f pronun ciatio n in a numbe r o f words which s hows t hat th e word part icipates in ce rta in esta blis hed ex press io ns, for example 11a'9 GCT

in

I DET H EL E T AGET

1

a nd vio'

V ID

in

l ·l{A V ID OG SANS

1

or / e/

FJER

in

U D AF FJERE NE.

·1A

b ut

whe re the mea nin g is a pe rfectly co m mon se ma nti c va ri a nt o th e rwise. H e re we a re no t d ea ling w ith pure diffe re nces in pronun ciati o n e ith e r, just li ke t he diffe re nce betwee n H Å ND

and

11 Å N D E

(i n

TIL 11 ÅN DE)

is no t ju st a differe nce in pronun ciat io n .• It com es closes t

to what we might ca !! unsyste matic infl ection . In a dditi o n to this th e re are ext re me ly few cases of syntactica lly d e te rmin e d diffe re nces in ex press ion that are no t m a rke d in wri ting. T hey a re for th e most part indi ca ted as inflectional forms , o r th e re is a n indi cat io n that they ought to be . See, for exa mpl e, the diffe re nce betwee n dcx 1hæn a nd 1dæ./ 1 hæn a nd

so MM EIWAGE

DE RHEN

e tc., or t he articles

GOD D AG, SÅ , ENDNU , N Å , ALLEREDE

whe re stress co ntains syn tact ic inform a tion in eve ry in stance.

In a ll th ese insta nces of pronun cia tio n diffe re nces invo lving se ma ntic diffe re nce in spite o f id e nti ca l spe llin g, we must be d ea ling with inflectio n/d e rivat io n. Th e mean in g cle arly co ntain s two co mpo ne nts which o bvio usly mu st be co nn ecte d with th e ir own respect ive parts of th e ex p ress io n: In 11a'9 th e »stø d « mea ns »th is wo rd is a part of the express io n Hl 'LE T AG l '.T " ,

I DET

1

1

the rest »take n«; in ondi th e d eviation fro m øndi m ea ns »I a m jokin g a in uN, l'i\Rl'UM etc. in mod e rn Fre nch. læ bespredning (spread in g of th e lips) in cre a sing th e orifice of the mouth in the articulation o f a sound by in creas ing th e distance be twee n the corne rs of th e mouth. Normally th e amb iguou s te rm u1wND"T (u nrou nd e d) is used in stead of 1.1u11~sl'1WDT (with sprea d lips). maks imal dialekt (max imum dial ec t) see 1)11\J.l '. KT. 72

INTRODUCTION and TERMINOLOGY & ABBREVIATIONS

mere distinkt (more distinct) comparison is always drawn with the preceding pronunciation. Ina series of pronunciations which on ly differs with respect to distinctness, MERE DISTINKT also impli es that the pronunciation in question is more distinct than the first in the se ries, i.e. the one without a comment on distinctness. The pronunciation in question is moreover a lways Jess distinct than the Distinct Pronunciation (the firstone of the artic-

le ). MINDRE DISTINKT

(Jess distinct) is used quite ana logous ly with this.

merk. (merca ntile) co mm ercial name. midttungevokal (-vokoid) (m iddle vowel (middle vocoid))

a vowel (vocoid) articulated

with the bulk of the tongue eve nly distributed in the oral cavity, thus neither pu shed forwa rd (front vowe l) nor backward (back vowel). For example,

c>

is a middle vowel and, a

middle vocoid. mindre di stinkt (Jess d ist in ct) see MERE D ISTINKT. mindretal (m in ority) the formula Hos ET M INDR ETAL (among a minority) frequently employed in the articles in the dictionary means: among Jess than 20% of the population or the gro up of s peakers in questio n. Simi larly, HOS ET LILLE MINDRETAL (among a small minority): under 5% . However, 1-1os

ET MINDRETAL

monoftong (monop hth ong)

must not be interpreted as »between 5% and 20% «.

not a diphthong. A vocoid with simpl e, as opposed to com-

plex, artic ulation. morfem ( morph e me) significant ex pression which does not cons ist of other significant expressions. For exa mpl e the re are 6 morp hemes in the word UFRUGTBARHEDENS: u, FRUGT, BAR, HED, EN, S.

motorisk ( motor) to

UDE,

referring to movement.

which is stat ic; and in

tor function as opposed to

UD,

for exa mple, is a motor adverb as opposed

1

II AN KØRTE 1 GRØFT EN 1

HAN 'KØRTE 1 GRØFl'EN

(he drove into th e ditch), 1 has a mo-

(he drove in the ditch), where it has a

static functi o n. nasal a sound articu lated with the entire strea m of a ir passing through the nose. m, n, IJ a re nasa ls. na saleret (nasa li zed) a so und which is articu la ted by mea ns of directing the strea m of a ir through the mouth a nd nose is sa id to be nasa lized. neutralvokal (neutral vowel) a vowel pronounced re latively »ne utra lly«, i.e. produced in ne ith e r particularly forward, backward, open, closed, ro unde d or unrounded position, but with the organs of speech being relatively close to their position of rest.

c>,

as for ex-

amp le in the fina l sy ll ab le of OPPE, is a neutral vowel. nogle (sa me) the expression HOS NOGLE (among some), which is used on ly to a limited extent, mea ns »amo ng fewer than 50%«. nordjysk (Northe rnm ost Jutlandic speech) the language spoken by persons ra ised north of the L imfJ ord, in Mors, or in Himm e rland . Reference is a lways to the s t a ndard sprog (standard language) unless there is 73

INTRODU CTION and TERM INOLOGY & ABB REVIATIONS

ex press m e nti o n of d ia lect. nul-morfem (zero-morph e m e) s ignifi ca nt abse nce o f m o rph e m e . For exa mpl e the abse nce o f a m o rph e m e after th e mo rphe m e s1ET in t he word UDSÆT in th e utterance UDs,ET DU RL0SL:N! indi cates the m ea n ing »imperative «, just as th e absence of a morphe me a tter PL:N in th e word FYLDEPEN indi ca tes the mea ning »s ingu la r«.

num. nurn era l. Nø rrejy lland (No rt he rn Ju t la nd) the a rea o f Jutl a nd to th e n orth of So uth e rn Jutl a nd. Lin gu isti ca lly, in clu ding t he isla nds Fa nø, Sa m sø, Mors, Læsø etc.

nørrejysk (No rth e rn Jutlandic speecl1) the la nguage spoken by pe rso ns ra ised in Northern J utla nd. R e fe re nce is a lways to th e s t a nd a rd s pr og (sta nd a rd la nguage) unl ess th e re is exp ress m e nti o n of d ia lect. obligatorisk (o bligatory) not a lte rna ting wit h another fo rm in th e language in qu es tion o r within th e la nguage of th e speaker in question. Abso lute . omlægger (» reverse « to n a l p atte rn) a to na l pa tte rn co mpri sin g a sy llab le w ith prim a ry stress fo ll owed by o ne o r more highe r syll ables with seco ndary or weak stress. også (a lso)

The word OGSÅ in a co mm e nt on pronunciation indi cates that the pronunci-

a tio n in question is not th e on ly o ne found in the sp ecific po pulatio n be ing dealt with. For exa mpl e, LOKALT oGsÅ . ( loca lly a lso ... ) in connection with pla ce na m es indi cates th a t, loca lly, th e pronun ciat io n in qu esti o n is found, as well as the re maining pronunciat io ns inclicated in t he art icl e, whe reas the com me nt

LOK/\U ..

( loca lly) witho ut the word

oGsÅ indicates th at t he pronun ciatio n in qu estion is th e only o ne fo und lo cally. S imil a rly, tor exa mple , MINDRI: DISTINKT OGSÅ. .. ( Jess di stin ct a lso ... ) indi cates tha t so m e s p eake rs, but nota 11, have the re duction in qu estion, whereas MINDRE DISTINKT... (Jess dist in ct...) indi cates th at a ll s peakers have it.

optakt (ss tavel se) ( upbea t (sy ll ab le )) a sy lla bl e preceding th e tirst pr im a ry st ressed sy llab le in a word. Fo r examp le po a nd si in POSITION posi 1!jo'n

oral a so und a rti c ul a te d with th e a ir fl ow not pass ing through the nose. palatal art ic ula te d wi th th e arch o f the tongue touching or ra ise cl towards th e hard pal ate. Th e fr ont vowe ls as wel l as j , j, l are pa la tal so unds.

palatali seret ( p a lata li zed) arti c ul ated with a pal a ta l secondary articulation , as for exa mpl e 9·,

cl, k,

po sta spiration see ASPIRATION. produktiv ( produ ct ive)

that a linguist ic s ign (prefix, word, e nding) is product ive mea ns

th at it ca n parti cip ate in ne w, unestab lished, but ling uistica lly co rrect, word-fo rmat io ns. The pre fix u -, for ex amp le , is proc.lu ctive, whereas VAN - is no longer proclu ctive. pron . pronoun.

prov. provinc ia l. Stc1 nc.lard la ng uage witll loca li zab le features, spoke n by pe rso ns raisec.l o uts ic.le Co pe nh agen. prov. ogs:i ( prov. a lso) tili s co mm e nt inc.licates that the pronun ciation in qu estion is know n, 74

JNTRODUCTJON and TERMINOLOGY & ABBREVIATIONS

or expected, to exist facultative ly in many or all main areas outside Capen hagen and only there; we always have evidence from Zealand/Lolland-Falster as well as Jutland.

præp. (prep.) preposit ion. præt. (pret.) preterit or pa st tense. pålydendebetydning (surface meaning) the meaning which language users would assign to a n express ion based on its compo nent parts, i.e . with perfect knowledge of all the rules of th e language except the ve ry sema ntic tradition underlying the expression in question. For examp le, the surface meaning of the word FLODHEST (hippopotamu s) is »river horse«. In co ntrast to r-AKTISK 13ETYDNJNG (actua l meaning).

retligger (»non-reverse « tona l pattern) atona l pattern comprising a primary stressed syllable followed by ane or more lower syllab les with secondary or weak stress. retrofleks (retroflex)

articu lated with the tip of the tongue curled back towards the dorne

of the mouth. ! as in the Danish and English pronunciation of RAGTIME is retrotlex. rigsmål (superregiona l la nguage) superregio nal language (see RIGSSPROG) .

rigssprog ( superregio na l la nguage) la nguage without loca lizable features. rigssprogstræk (supe rregio na l feature) unloca lizable feature. J. e. a feature found in all the main areas (»a mter«) of the country a mo ng persons raised in these areas.

rod (roo t) basic component of a word which cannot be further broken down. The root in TEGNE, for example, is TEGN the same as in TEGNEDE, f'ORTEGN E, TEGNING (nou n) , TEGNER ( noun), TEGN (noun). Th e root of a word can be fo und by removing the prefixes a nd the inflectiona l and derivational e ndings. Compounds, for example NEDSÆTrE, have two roots. rundet (rounded)

so und s art icu lated with the lips rounded ( i.e . with decreased distance

be- tween the corne rs of th e mo uth) are sa id to be rounded.

sa mmenli gningstry k ( co m parative stress) indica tion by mea ns of stress that the co nte nts of an utterance is being compared with the contents of a nothe r act ua lly utte red ormenta lly conceived uttera nce. In the dialogue A: » 'LYSET ER GÅET 1UD!« B:»'voRES 1LYS ER 'oGsA uAET ,uD .«, for exa mp le, the last remark has comparative stress. The co mpar iso n is marked by a ltering the primary stress on the words having the same co nte nt as co rrespo nding words in th e background uttera nce to secondary s tress (here: LYS and uD) a nd o pti o nally by giving th e e le me nts which dist inguish themse lves from the background uttera nce e mphatic stress (here: 1VORES or 11 VOREs. 1oGsÅ or 11 oGsÅ).

sb. (n.) noun. segment a so und o r part of a sound pronounced with a ne and o nly ane positioning of the articu latory o rga ns together with a possible a rticulatorily determined anset and offset.

se yderli gere (see furt her) a reference introduced by this formula mea ns that the word in quest ion a lso has al l of the pronunciations me ntio ned in the a rticl e referred to, both of the basic for m and the inflected for ms; thus, the two articles are to be combined . This formu la is in contrast w ith w .... sg. (sin g.) singul ar. 75

INTRODUCTION and T ERM I NOLOGY & ABB REVIATION S

sibilant a hissin g sound. s impleks (si mpl ex) a word which is not formed by compounding or multi p le word de riva tio n, fo r example DRLNG. sj ældent (ra re) in less (as a rul e : much less) than 10% of a ll cases. MLGLT sJ!ELDENT: (very rare) in less (as a rul e : much Jess) th an 5% of all cases . Howeve r, SJÆLDJ ,NT mu st not be inte rpre ted as »be tween 5% a nd ] 0%« . The formu las »sjæ ld e nt« and »meget sjæ lde nt« a re used differently from »hos et mindretal « (a mong a mino rity) a nd »hos et lille mindre tal « (a mo ng a sma l! min ority) , sin ce th e latter a re use d to rete r to pronun ciations wh ich a re consiste nt or at leas t co mmo n a mong speakers be lo ngin g to th e minority in question, whereas »sjæ ld e nt« is us e d to refer to rare pronunciations which are not strictly limite d to a smal! mino rity, but which for exa mple, rarely occ ur in most s peake rs, or are found, for example, co nsistent ly in a smal! minority, but rare ly to any greater exte nt. Sjælland ( Zealand) linguistica lly, not including Copenhagen, Frederiksberg, Co pe nhage n County (Am t) and A mager, but including Møn and Sejrø etc. sjællandsk (Zea la nd speech) the language spoken by persons raised on Z ea land. D oes not includ e Capenhagen speech a nd A m ager speech, but includes Møn speech, Sejrø speed1 etc. Reference is always to th e s tand ards prog (sta ndard language) unl ess there is express mention of dialect. snæver (narrow) in high position (see 1-1øn sTILLET). sonorant a so und arti c ulat ed by positioning th e organs of speech such th a t - in voicing no auc.lible friction is produce d, but rathe r a pure tone, for example vowels, se rnivowe ls, /, nasa ls and th ese sounc.ls in unvoiced form. sonoritet(s-top) (sonor ity (peak)) th e sonority of a sou nd is unde rstood as its aud ibility at a given inte nsity of voice and ex piration. For exa mple oc is more so norous than i" A sonority peak occurs when a more so norous sound occurs between two Jess sonorou s so unds or betwee n a less so norous sound and a pause. stamme (ste m) th e basic component of a word comprising that which is left atte r the infl ectional e nc.lings have bee n re moved . The stem in TEGNJNGLRNLi, for example, is Tl'.GNING, th e root of which (see 1wo) is TLiG N. Compound words, for exa mpl e NLDS1E'IT1:., have one ste m , NEos11:.T, but more tlrnn one root. standa rd sprog (sta nd ard language ) non-dialect (see DI AI.Lx1'). statisk (static) not re fe rring to mave ment. T he oppos ite of MOTOll (see MOTORISK). stavelse (syll a ble ) so und o r gro up of sounds carrying a specifi c stress, in Danish primary, seco ndary or we ak stress. Stress is a so-ca lle d accent uat ion ph e nom e non wh ich is dete rmine d by duration , facultative inte nsity and , in so me insta nces, tonal patte rn. stavelsesfinal (sy llab le final) a co nsonant following th e vowe l of the sy llable is said to be in syll ab le fin a l position. For exampl e n in Ml'.Nstm, DANs F, VANOÅ ll l:, 11/\VN, KUNST. 76

INTRODUCTION and TERMINOLOGY & ABBREVIATIONS

stavel sesinitial (syll a ble initia l)

a consona nt preceding the vowel of the syllable is said to

be in syllable initial positio n. For example n in TONAL, ANE, LATINITET, NJET, GNU. stemmeglidning (voice glide) that which occurs when a so und changes from unvoiced at the beginning of its pronunciation to voiced at the end, or the reverse . stemt (vo iced) articu lated by vibrating the vocal cords in such a way that a tone is heard. stød (»stød«)

the aspect of pronunciation which distinguishes, for example

HUND

('hun ')

from 11u N ('hun) a nd LÅNER verb (' lå'm) from LÅNER noun ('få·nJ). Empi ri cally the »stød « has a ppeared, in normal cases, to be a brief approach towards a closing of the vibrating vocal cord s, thereby causing the sound, fora brief moment, to become weak and »crea king«. lf the speaker continues the voice vibrationsafter a »stød« with unaltered articulation o f th e up per organs of speech, a so-ca lied s t Øde f ters I ag (»stød« afterbeat) occurs, for exa mple 'hun ,n, 1/å' RnJ, see further § 78. sv.t. (corresponding to) correspo nding to. s vagtryk (weak stress) the stress accent which is fo und , fo r example, o n the second and

fourth syIl a ble in

TINSOLDATER,

different from primary stress (first syllab le) a nd secondary

stress (third syllable) . sydjysk (Southern Jutla ndic speec h) the language spoken by persons raised iil Jutland south of th e line from Esbje rg to Kolding. R efere nce is a lways to the sta ndardsprog (standard language) un less there is express mention of dia leet. syllabicitet (syll abicity) about sounds: the constituting of a syllable. synonym having the same meaning. For examp le, TO a nd TVENDE, TREVÆRELSESLEJLIGHED a nd ·m i::v Æ R ELSE RSU_o.lLJ G I IE D are sa id to be synonymo us or syno nyms. syntaks (syntax) the se man tic re lat ionsh ip between words in speech. For examp le, the syntax in

HUN ELS KE D E ME D KØBMAND EN PÅ HJØRN ET (

ELS KEDE ME D KØB MAN D EN PÅ H.JØ l{NET

not localized) is clifferent. sønderjysk (Schleswig Danish)

= they made love on the corner) and I JUN

(the grocer's store is located on the corner, the aet is

the Danish spoken by persons raised in North and South

Sch leswig. Reference is a lways to the stan d a rd sprog (standa rd la nguage) unless there is express me ntion of d ialect. tilbagetrækning (retraction) the process of moving the point of a rticulation (see TI ONSSTED )

ARTIKU LA-

further back in the mouth with the tongue.

transskription (tra nscription) phonetic tra nscription. tryk (s tress) see STAVELS E. trykclyk (»stress dive«) the situ at ion where a lexica l primary stress is altered (for exa mple

in emphas is or comparison) to seco ndary stress. For exa mple, there is a stress dive in l'I GE 11

in

J EG

1s , Ko 1.0T,

11

1::LSKER ,DEN i"I GE,

and in

E IG IL

in

and in

BAR E

and

ER Du ' MED, p G IL'?

KOLDT

in

1

DEN

1

DER VAR IKKE , BAR E KOLDT, DlcR VA R

Ina stress dive a syllab le with »stød« reta ins 77

....

INTRODU CT ION and TERM I NOLOGY & ABB REV I ATIONS

it. try kl øft ( »stress e levat io n«) th e situ at ion whe re a syll ab le with a lex ica l seco ndary o r weak st ress is g ive n pr im ary st ress, fo r exa mp le JJA in 1HA1.'1.o! o r » li

m,,STÅ... ikke

» li

BE

a nd FOR in

11/\N

SAGDE

FOR,STÅ .. .

trykstærk ( having prim a ry st ress) having p rim a ry stress (see 11ovEDTRYK). try ksvag (havin g weak stress ) having wea k stress (see SVAGTRYK) . tryktabsforbindel se (word-combina tio n with loss o f stress) wo rd -com b ina ti o n with uni ty stress (see EN HEDS'JHYK). tun geblad (bla d e o f t he to ngue) the part of th e to ngue right be hind the tip of t he to ngue, which is opposite to th e a lveo lar rid ge whi le a t rest. Coro na lingvae.

tungespid s-r (a pi ca l r) r o r

R

( norm a lly a lso ! , but not in th e prese nt wo rk ).

ubøj . (ca nn ot b e infl ec te d ) ca nn o t be intl ecte d . udlyd a sy ll ab le fin a l co nso na nt whic h is no t in »ind lyd « pos itio n, o r a vowe l be ing the last so und of a p re fi x, a n e le m e nt o f co mpo und o r a wo rd, is sa id to be in »ud lyd « pos itio n. Fo r exa mple i a nd / in NITAL, ALJ3AN J occur in »ud lyd « p ositio n.

unge (yo ung p eo p le) p e rso ns b o rn in a r after 1950. upu stet ustemt ( unasp ira te d unvoiced) a rti cul a ted voice less (see USTEMT), but with th e g lo tti s (th e o p e n ing of t he voca l cord s) so co nstricte d th at th e sound is wea ke r tha n in a s p irn ted vo ice less ness w he re t he glo ttis is quite o pe n ( in as p ira tio n p os itio n). F o r exa mple, t he j-sound in BJØRN a nd th e r-so und in GR IS are most fr equ e ntly u nas p irate d unvo iced . U nas pira te d vo ice less ness ca n be ind ica ted by me an s o f a - und e r t he ph o ne tic symbol in ques tio n b ut are norma lly le ft un m a rke d . Th e d iffe re nce b e twee n asp irate d unvo ice d a nd un as pirated unvo ice d a nd vo ice d so u nds is most clea rly e vid e nt in th e fo liowing word t ri ad: a 'drå'da AF TIVETJ'E, a 'dr å'da ADRÆTJ'E, ad'rå'da AT RETJ'E. U nas p ira te r.I vo ice less ness is a lmos t th e sa me as a w hisp e r. urund et ( unroun ded ) not round e d (see RU NDET) o r, m os t freq ue ntly, with spread li ps (see L,1,lll 'S J' Jl l:D NING ) .

ustemt ( un vo iced) no t vo iced (see STJ'. MT) . uvul ær ( uv ular) a so und a rtic ula te d with the ton gue ra ised such tha t it a pproa ches o r to uc hes th e uvul a. For exa mp le , , r

vb. ve rb . vclari sc ret (ve la rized ) a rt ic ul a te d w ith ve lar secondary artic ulati o n. ve læ r (ve lar)

a sou nd articu la te d by ra isin g t he dors um o f the to ngue such t ha t it

a pp roaches o r to uc hes th e soft pa la te ( the ve lum). Fo r example k, g, IJ

vestjy sk ( W est J ut la ndi c sp eec h)

th e la ngua ge s po ke n by pe rso ns ra ised in V este r H a n-

h e rre d , T hy, M o rs, Sa lling, o r th e e nt ire are a wes t o f the J ut la ndic ridge a nd d own to D a n is h Sc hl e sw ig ( roug hly

= wes t o f t he li ne

fro m V iborg to Veje n).

R e fe re nce is a lways to th e s t a nd a rd s pr o g (sta nd a rd lang uage ) u nl ess the re is ex press m e nti o n o f d ia lect.

vibranti sk (tr ill e d) 78

arti c u late d by trill ing in th e uppe r orga ns of speech , i. e. with a t least

INTRODUCTION and TERM INOLOGY &ABBREVI ATIONS

two »beats«. In actual speech the only orga ns which a re made to trill are the uvula (uvula r tri lli ng), the tip of the tongue (apical trilling) and the lips (bilabial trilling). voka l (vowel) a vocoid (see voKO ID) which constitutes a syllab le. The contrasting pa ir vowe l-consonant is thus defined on the basis of the nations vocoid-contoid a nd the concept of the syllable. The syl lab ic vocoids

?J, t,

\;V,

9- are not considered independe nt speech sounds in Da-

nish (if so th ey would be vowels), but a simulta neous occurence of the speech sounds o, i, w, q, wh ich are consona nts, and the inde pe ndent feature syll a bicity.

vokoid (vocoid)

a vo iced so und art icu lated without impeding the stream of air a long the m idd le of the speech tract, i.e. ne ith e r characterized by tota l closure here nor by audible friction .

All vowels a re vocoicls, but the conso nants o, l, 1 , w, q are also vocoids. The contrasting pair voco id -contoid is thus definecl independently of the concept of the syllable. vsa. (beside(s)) beside(s). y ngre (you nger peo pl e) persons born after 1930. ytrin gs initial ( uttera nce initi a l) in the position of the first sound of the utterrance. ytri ngsfina l ( uttera nce fin a l) in the position of the last sound of the uttera nce. æ ldre ( a lder people) persons bom in or prior to 1930. ømå l (island dialects) th e dial ects a nd low language of Zealand, Lolla nd -Falster and Funen. østjysk (East Ju tlandic speech)

the la nguage spoken by persons ra ised south of Himmerland, east of the Jutlandic ridge (roughly = east of the line from Viborg to Vejen) a nd north of Danish Schl eswig. Reference is a lways to th e sta ndard sprog (standard la ngu age ) unl ess there is

express mention of dia leet. * a sta r (asterisk) in front of a form mea ns that the form has not been observed (documented) in the variety of language in question, but has been co nstrued by the linguist as an (intendecl) correct for m in this variety of la nguage. a (Da nish) minus symbol in front of a for m mea ns that the fo rm is construed by the lingu ist as a n (inte nded) incorrect for m in the varie ty of language in question. > a »beco mes« symbo l betwee n two forms means that the form to the left has bee n re placed by the form to th e right in the course of time. ~ a »reduction a rrow« between two pronunciations mea ns that the pronunciation to the left is replaced by the pronunciation to the right on a lower level of distinctness. == an eq ua l sign after the d_istinct for m means that th is form is the same as the primary fo rm .

79

.....

Lydskrifttegnenes definition

I de t fø lge nd e ska l de e nke lte lydskrifttegns lyd værdi angives. Lydskrifte n e r D a ni a, le t modifi ce ret efter principperne nævnt i »Dansk Rigs må l« 1975, § 3. D e a ngivne Iydværdie r e r se lvsagt o mtre ntlige - de n a lme ne fo ne tik er e ndnu ikke i stand til at tilbyde e t bes krivelsesa pparat, der tilla der helt præcise definition e r. Lydskrifttegnene defin e res, som de t i øvrigt e r alm inde ligt ved Iydd e tinition e r, ved, at lydens artikulatoriske ege nskabe r anføres. Når e n lyd så ledes siges at have visse artikul a toriske ege nska be r, vil de t være und e rforstået, at lyden I yd e r so m n å r ta leorgane rn e indstilles på den angivne måde . Artikul ationen e r å rsag til lyd e n og naturli1:,rvis ikke selv lyd. Ved hvert lydskriftteg n anføres et anta l eksempler, hvori Jyde n fo re komme r. Disse e kse mpler er transskriptioner af ord, der er indtalt på et til o rdbogen hørende lydbå nd beroende p å Insti tut for Dansk Dia lektforskning, Københavns Unive rsitet (kan re kvire res genne m forlaget), og som bidrager ti l den helt præcise definition . De er så vidt muligt udta le r, d e r forekommer hos det store tlertal af rigsmå lstalende, me n man bør erindre, at all e e kse mpl e r kan udtal es med andre lyde. Disse ekse mpl e r er - na turligvis - tran ssk ribe ret eft e r de principper, der gælde r for ordbogsartiklerne, bortset dog fra nogle få tilfæ ld e, hvor det i øvrigt dire kte fremgår af sammenhængen. For hvert lydskrifttegn a nfø res tegn e ts væ rdi i IP A's lydskrift.

1. Konsonanter D e følge nd e lydskr ifttegn repræsente re r lyde de r, hvis det ikke sæ rskilt e r ma rke re t ved hj æ lp af tegn e t[.], a ll e e r ikke-stave lsesdann e nd e . b

(Uste mt) b il ab ia l klus il (IPA [!)]) . Fx

Bl '. BO. O PPL,, SLIPS

be 1bo', 1., b;;, 1sfebs

Mht. ste mthed ska l tegnet b nat urligvis defin eres som almindeli g da nsk distinkt b-lyd . I m idlertid er denne lyds glot tisege nskab ikke helt afk laret. I ind- og udlyd har lyden givetvis ingen def in itorisk stemth edsegenskab, m en antager den ko nt ekstu elt mes t bekvem me. M ænd har således, se lv distinkt, altid eller næs ten altid svagt stemt bi intervokalisk indlyd (01•P1i ), m ens kvind er kan have ustemt b pga. de mindre hulrum, der hurtigere fy ldes og uvilk/\r ligt ha~mm er stemmeb/\ nd ssv in gningerne. Stemtheden er tydeligt distinkth eclsa!h ængig: j o slappere, kortere h-lyd, j o mere stemt hed. I andre st illinger udebliver - 6gs/\ uvilk/\r ligt - stemthed fra nabolydene helt , fx 1.AMPl:N 'la mb11 , og i andre er der pustet ustemt hed, fordi omgive lsern e har det: c; 1s1·s 'yisbs I for lyd, selv in tervoka lisk ( i·'Olllll), er lyden upustet ustemt , og mænd kan sllkdes have min ima l modsæ tn ing mellem Ol'l'l '(-SllN l)l!Y) med stemt/Jog oc.

II E( S0(;E)

rn ed ustemt b, men

også denn e ustemt hed kan væ re uvil kårlig, idet for lyds-i> er mere energisk , l ængerevarend e, og derfo r mere hæmmende på stemmeb/\ndssvingninger. Sproglyde n b synes da ikke at

80

LYDSKRIFITEGNENES DEFINITION st ill e noge t stemthedskrav, men spænde fra den ene glottisyderlighed til de n a nden . Imidlertid vi l nog le læse inst r ume ntmå li nge r såda n, at fo rlyds-b er akt ivt uste mt. I så fa ld er forlyds- og efte rlyds-b to (s ubt il t) forske llige sproglyde. A nalyse n a f p so m b eft erfu lgt af h a nfægtes ikke heraf. I begge tilfæ lde synes ord med fo rlyds-pog efterlyds-pat indeholde en sproglyd med de sa mme defin itor iske egenskabe r som hhv. forlyds-bog e fte rlyds-b

d

(Uste mt) a lveo lær klusil (IPA [9 ]). Fx DAG, DARDUSE, onE, VITS 'då', dcx. 'du·sa, 'å ·da, 'vids Stemthed som ved b Dog note re r ordbogsartiklerne også d i fo rbindelse n dj, se lvom de n a lmindel igste udta le ha r ri/, fx JUNGLE 'd !"åfJ/iJ ( ordbogsa rti kle rn e notere r 'dJåfJla); se næ rm ere § 55 .

rl

g

(Uste mt) pa lata liseret alveolær klusil, dvs. d-lyd dannet sa mtidig med, at tungefladen er hævet som ved j (IPA [9,J). Stemthed som ved b Fx JUNGLE, TJENER, 1-l!T-JUDILÆUM, OTIUM 'd)år;fa, 'rl5æ·n:J, 'hid_,·i ubiJæ.åm, 1o'cl5åm Ordbogsa rtikl ern e note rer a ldrig cl ; i stedet fo r rP noteres dj , og i stedet fo r rlJ noteres tj Se i øvrigt und er d og t (Ustemt) velær klusil (IPA [~]). Stemthed som ved b Fx GÅ, GEBRÆKKELIG, FIKS 'gå', ge 'brå"gali, 'Jegs

f

Ustemt labiode nta l fr ikativ (I PA [f]). Fx FANFARE, KAFFE, HOF fan 1/cx.·cx., 'kcx.fa, 'h:Jf

p

Ustemt denta l frikat iv, dvs. »læspet s«, e n lyd, der da nnes ved, at tungesp idse n hæves mod og evt. berøre r underkanten på fo rtæ nderne i overmunden uden at da nne lu kke (IPA [8]). Fx THACKEIUY, SMITH 1paka,[æl, 'smep Lyde n er ikke id entisk med{), idet o er en mere åbe n lyd end jJ

s

Us te mt a lveo læ r sibila nt (IPA [s]). Tungebladet hæves mod alveolarra nde n, og undertæ nde rne skydes fre m og o p, således at en tynd luftstrøm føres ad e n (rilleform et) snæver passage fre m mod over- og undertæ nd ern es kant. Fx SÆSON, LÆSSE, MADS sæ 1s:Jr;, 1/æsa, 'mas

s

E kstra korts Fx TÆT, TOTALITET 'd sh æd sil , d sh od sh a /1·I d sh e , d sh 0 rdb ogsartiklerne notere r a ldrig'; i stedet fo r d s" noteres I Se i øvrigt under t

.

Ustemt pa la ta liseret a lveolæ r sibilant (IPA [~ = [1, ]). Fx SJÆL, GAGE, HASH, CHOKOLADE, TJENE 15æ'/, 1gåja, 1ha5, J'ogo 'få·{J Vedrørende ord som TJENE, se und er I J

Eks trakort upustet uste mt 5 Fx DJÆVEL, 11IT-.JU UJ LÆUM 'diæ·\vf, 'hid ·i ubiJæ.åm Ord boge n noterer a ldr ig i; i stedet fo r d} noteres dj Se i øvrigt under d

81

L YDSKRIFITEGNENES DEFINITION

f

Denne lyd ti lhører samme lydtype som de lyd e, der med IPA's lydskrift betegnes med teg net [I], fors å vidt dette tegn ikke bruges i betydningen a lveolopa latal (pa lataliseret) s ibilant (~} Vi bestemmer, m e d nogen tøve n, lyden som være nd e et pa lataliseret, let retrofleks t s, dvs. en s ibilant hvi s aktive a rtikulator e r tungesp idsen, og hvis passive artikulator er e t sted m e ll e m alveolært s' og retroflekst s', o g som sa mtidig har e n vis fortungehævn ing (i fin IPA-lydskrift [~i'.]). Lyden e r rundet. Fx SJÆL, GAGt::, 11 As1-1, u 10.

æ' l, 'gå-Ja, 'haf, fogo'lå-~; f e r i øvrigt den almindeligt fo rekom m e nd e lyd i e ngelsk og fran sk, hvorimod den e r fuldt re trofl eks i tysk. Jf.§ 44. 1 /

KO LADt::

h

Ustemt vokoid. Fx 110P, BEJJØVE, NU, AJIASVERUS, PARK, KORK 1h:J bh, be'høw\y, 'nuh , ahas ' ve·rus, 1bhcx-hgh, 'ghåhgh Om d et ytringsfinale h, se§ 47. Om ord m ed pog k se

nedenfor.

d ·,h od sh a1I.,dsh e'dsh , 'dsh ædsh O r db ogsart1·kl e rne notere r a ldrig"; i stedet for d s" noteres t Se i øvrig t under I

h

Ekstrakort h Fx TOTALITET,

p

Ustemt postaspireret bilabial klusil,

TÆT

= bh

Fx PIPE'JTE, EPos, LAU pi'pæda, 'e p:J s, 1/cxp

Dog noterer ordbogsartiklerne også pi forbindelserne pj, pi, pr, selvo m udtalen i realiteten er hhv. bj, bf, b[, fx

!'JASKE, PLADE, !'RIS

'bja sga, 'bfå·{J, 'bti' s (ordbogsartikl ern e noterer

'pjnsya, 'plå·?J, 'pri's).

Ustemt, affrikeret og svagt postaspireret a lveolær klusil, 1

= dsh

Fx TOTAL, NOTA, uun

1

to'tå'I, n o·ta, /æJ't

Dog no ter er ordbogsartiklern e også I i forbi ndelse n tr, sc:lvom udtalen i rea litt:ten er d'" r ; ligc:l edes noterer ordbogsart iklern e / i forbinde lsen tj, selvom udtalen i realiteten er fn Af prakt iske grun de betegner w også IPA [w] (so m er endnu mere rundet), ne mlig i for lyd af fra nske og engelske fremmedord fx co!f'FURE, WALES kwo: 1.fy.1, 1wælfs

.1

Re lat ivt lavtst illet midttungevokoid; læ bestillingen er koartikulatorisk bestemt. Den præcise kva litet varierer med o mgivelsern e, idet dog .1 a ltid er me re lavtstill et og ce ntra li se re t e nd den fo regående voka l; så ledes er kvaliteten af .1 efter højtsti ll et vokal (i, y, u) i?T; efter lavtsti ll et fort ungevoka l (å, 5) er den o mtrent e; (i urunded e omgivelser) eller ) (i rund ede omgivelse r). Fx HIRSE, HYRDE, URTER, HERSE, ØRKEN 1hi.1sa, 1hy.1da, 1 u.1d:J, 1hå.1sa, 15.1g7 Forekommer stødt fx suRT 1su.1'd

2. Vokaler De følgen de lydskrifttegn repræse nte rer lyde, der, hvis ikke det er særskilt markeret ved hj æ lp af tegnet [J, a ll e e r stave lsesdanne nd e. H øjtsti ll et urundet fo rtungevokal (IPA [i]). Fx 1-11os1G, SLIBRIG, FLIS, PIGESM IL, um 'hisi, 'sli'bri, 1/li's, 'pi\ sm i'I, 'bio e

Ha lvhøj urund e t fortungevoka l (IPA [e.]). Fx BESTILLING, SENESKEDEHINDE, STEN be'sdel'ery, 1se·,;zsgeoi) J1ena, 'sde'n

æ

Halvlav urunde t fortungevokal (IPA [eTJ), Fx LÆSEHEST, EMHÆHE, HÆL 1/æ·saJ1æsd, 1 æm J1æda, 'hæ'I

å

Lavts till et urund et fortu ngevoka l (IPA [e]). Fx HAN EGAL, LADE, LØVSAV, CACAO 1 hå·na1gå'I, 1/åoi) , 'løw 1såw', ka 'kå·'f

a

Ekstra lav urund et fo rtungevoka l (IPA [a.], også [æ ]). Fx ANAJ'ÆST, STAD, HASSAN ana 1pæsd, 'sdao, 'h asan

o;

Svagt ti lbagetrukket ekstra lav urundet fortungevoka l (IPA [ar]). Fx EGNE, MEJER, PLEJET

1

6;lna, 1mo;[_J, 'p/o;oi) 85

LYDSKR IFTTEGNENES DEFIN JT JON

o:

Ekstralav uru ndet mid ttungevoka l (IPA [a:]). Fx FARI3AR, 1 1 1 1 1 RAD, EGNE / o:·,bo:', ho:wno:o: 1bo:(dJ, smo: ro:w'd, ro:O, o:lna

y

Højtstill et rund e t fo rtungevokal (IPA [y]). Fx

J·IAVNEAR I3EJDER, SMARAG D,

r-YN, DYNEFYLD, MYTOLOGI

1

/ jn, 1dynaJyl',

mytofo 1gi' ø

Halvhøj rund et fortungevoka l (IPA [ø . .]). Fx

SØLØVE, KØDPØLSE, KØBENI IAVN

1

sø J ø-1,y,

1

1

køo ,pø lsa, købrr1 ho:w'n

a

Ha lvlav

rund e t 1

1

fortu ngevokal 1

(IPA [ø,]). Fx

HØNSEBRYST,

JI ØNE,

RØB,

STRØ

PÅ

1

honsa,brosd, ho·na, ro'b, sdro på'

j

Lavtstillet rundet fort ungevoka l (IPA [ce ]). Fx SMØRE, J'ÅSMØRE, GØR 1sm:J·J, 1p:J 1sm:i':J, 'g:i1 Dog bruges tegnet også i ord som R ØNNE 1r:ina, se lvom de n alminde ligste udta le i rea liteten har .:l ('r.,ina); se hero m nr. 45. Vedr. ord som GØR se§ 15.

j

Ekstra lav rund et fortungevoka l (IPA [æ']). Fx TØJ, GØR 1/ jl, 1g j 1 Ordbogsartikle rn e noterer aldrig j; i stedet fo r j 1 noteres :i1 Om Jl/jl se§ 10 .

.7

Ekstra lav rund e t midttungevoka l (IPA [at]). Fx bmp 1tå'bb"

u.

Højtstillet runde t bagtungevokal (IPA [u]). Fx

1

0 1b

RÅKOLDT, KOMFORTABLERE

KRUDTUGLE, UDUELIG, GUD

1

/'d,

k rud 1u-la,

u.'du.'u. Ji , 'gu.a

a

Halvhøj rund et bagtungevoka l (IPA [o . . ]). Fx

FODP OSE, FOTO, KOLOFON

1

/00,po· sa, 1/010,

ko/0 1/o'n å

Halvlav, ce ntralise ret bagtungevokal (IPA [:it]). Fx 1

1

UNDGÅ, MÅLE, BÅDLÅN, GÅPÅMO D

1

ån ,gå', må·fa, båo ,lå'n, gå 'på' ,moo'

å

Lavtstill et rund e t bagtungevoka l (lPA [::i,]). Fx 1

1

13 0RGT ÅRN. KORPULENT, STO JlME, ÅRET

1

båw,tå'n, kåpu. /æn'd, sdkm a, 'å'åo

,7

Neutra lvoka l, dvs. halvhøj e ll e r ha lvl av mid ttu ngevokal med neutral læ bestilling ( IPA

[a]). Fx ASKE, ii

KASSEMAT

1

asga, kasa 1mad

Ekstrakor t diftong, omtrent = o:g Fx REVNE

1

1

1

T llÆ.KKE, DRENG, TR E MM E, RENSE, RÆ. DSO M, DR EJET,

1,å·ga, drar; ' , 1,ama, ran sa, rao,s:Jm', 1drao9, 1rawna Diftonge n er vist nor1

1

ma lt svævende, dvs. de to kompo ne nter e r li ge »vægtige «. 86

L YDSKRIFITEGNENES D EFINITION .:!

Ekstrakort d ifto ng, omtre nt = :J ;j Fx DRØMME, GRØNT, DRØV 'dr.qma, 1gr.:1n'd, 'dr.qw Ordbogsartiklerne noterer ikke .:1; i stede t noteres j fx DRØMME 1d6ma Diftongen er vist normalt svævende som a

3. Andre tegn a nbragt und e r et konsonanttegn be tegner, at den pågæ ldende lyd mod sædvane da nne r stavelse (IPA [.]) . Fx TIM E 11i·rr1 (s ml. T EAM 11i'rn), SULTENDE 1sufd,;ia (sml. SULTNE 'su/dna), CYKEL OG B IL 1syg/:1 1bi'f (s ml. CYKLER DIHL 1sygb 1bi'{). Den stave]sesda nne nd e konsona nts ekstra læ ngde ma rke res ved selve tegnet. anbragt under et voka ltegn betegner, at de n pågælde nd e lyd mod sædva ne ikk e danner stave lse (IPA [J). E n evt. læ ngde reduktion markeres ved at anføre vokaltegne t (med bue und e r) i petit og lidt hævet ove r linj e n. Fx so N 1so'9n, 'so'!!.n (sml. SOE N 'so'on), u EDOR be'bo'; , be'bo';!. (s ml. BEBOER be'bo':J ). T egne t bruges normalt ikke i o rdbogsa rtikl e rn e ( de pågæ ldende e ksemple r note res hhv. 'so'n og be'bo' .1 ). anbragt foran e n stave lse betegner hovedtryk på de n pågæ lde nd e stavelse (IPA [ ']). Fx BILLIGST, 131LIST, FRIGIVET, FR I GIDE 1bifisd, bi 1fisd, 1fri 1gio'9, fri 1gio'9 anbragt fora n e n stave lse be tegner bitryk på den pågælde nde stave lse (IPA

Fx

b/ ,:Jna, 'bl:J ,na, BRANDSIKKEI{ (s ikke r mod brand ) 'bra.n, seg:J (s ml. (meget sikke r) 'bra.n'seg:J ).

LØGÅNDE, LØJERNE DltANDSIKKER

LD·

1

a nbragt foran e n stave lse betegner svagtryk (nultryk) på de n pågæld e nd e stavelse fx

bi.fisd, LØGÅN DL, 1b/?.na, FER IEFR IGIDE 1f e/ _la. fri 1gio'9 (s ml. FER IEFR IGIVET 1 Jei.laJri 1gio '9) . Svagtryk ma rkeres normalt ikke i ordbogen, medmindre de t e r he nsigte n at betone, a t de r e r tale o m svagtryk ; de r noteres a ltså norma lt 'bifisd, 'bl?na B ILLIGST

1

anbragt efte r e t lydteg n a ngive r, at de n pågæ lde nd e lyd e r lang, dvs. ca. dobbelt så lang so m den til sva re nd e korte lyd (IPA [: ]). Fx M EN E, LÅNE 'me·na, 'lå ·na (sml. MINDli, LUN D E

'rnena, 1/åna).

a nbragt efte r et lydtegn a ngive r, a t de n pågæ ld ende lyd e r halvlang, dvs. at dens var ighed ligger me ll e m den ti lsvare nde ko rte og la nge (IPA [· ]). Fx DL:R vb. 'væo:J ). Tegnet a nvend es ikke i ord bogsa rtik le rn e.

VÆDRE

'væo ..? (sml.

VÆD -

an bragt ove r e t tegn angive r, a t den pågæ ld e nde lyd mod sædvane udtal es nasa lt, dvs. me d fri passage fo r luftstrøm me n gennem næsen. Eksemple r: ANALOG I a[o 'gi', coo AU 1 V IN k:Jgo va. 87

L YDSKR IFITEGNENES DEFINITION

a nb ragt under et tegn for en stemt lyd a ngiver, at den pågældende lyd er puste t uste mt (lPA [.] , IP A skeln er dog ikke mell em pustet og upustet uste mthed). Fx PLADI ', 1 1 1 PRI SE bfå·9, b[i'siJ (s ml. ULA DE, BR ISE blå·9, bri's;;), SKARP sgcx.[b Om notatio ne n af ord med I'L· og PR - se ove nfo r. I ordbogsa rtiklerne kan tegnet dog også bruges overbegrebs ligt for uste mthed, pustet ell e r upustet. a nbragt und e r et tegn a ngiver, at d e n pågæ ldende lyd e r upu stet uste mt, dvs. uste mt, m e n med ste mm e rid se n så snæve r, at lyde n bliver svage re e nd ved pustet uste mthecJ , hvo r ste mmer idse n er ve l åb ne t. Fx GRAV, BIANCA , SVÆ RE 1grcx.'w, 1bjcx.1Jka, 'spæ·:7 (sml. KRAV, PJANKI~. s ,,.1rn E 'g[cx.'w, 'bjcx.lJgD, 'sfæ·:7). Jf.§ 34. Tegnet bruges ikke i ordbogsart ikle rn e . a nbragt und e r et tegn for uste mt lyd a ngive r, at de n pågæ lde nde lyd e r stemt ( IP A [,]). Fx

J\JIA

cx. '[,cx. (med »stønn e t« h).

a nbragt e fte r et lydtegn a ngiver, at de n pågældende lyd e r stødt, har stød, (IPA [']), dvs . a t de r und e r udtale n af de n pågæ lde nd e lyd sker e n tilnærmelse ti l et ste m mebåndslukke. Fx !!UND, GÆLDER 'h un', 'gæl':7 (sml. HUN, GÆLLER 'h un, 1gæb), HÆST, I IVI LET sb. 1hæ'sd, 1vi'l9 (s ml. HEST, VILLET, HVILET vb. 1hæsd, 1vil9, 1vU9). Ved stød på voka l incJtræ de r stød e t først mod slutnin ge n a f vokcl le n, de r så le des me re he nsigts mæss igt kunne noteres fx 'hæq:'sd, 1rneg'm Stødte vokaler e r i di stinkt tale ca. 85% så lange so m lange ustødte, me n fo rske ll e n e r ikke he lt fast og bliver e ndnu mindre ud e n for distinkt tale. Ved stød på ko nso na nt indtræder stødet på sa mme sted i stavelse n må lt fr a voka le ns begynd e lse, hvoraf følger , at vokale n foran stødt konsonant altid e r kort. Stødte konso nante r e r ca . 30% læ nge reva re nde end de ti lsvare nd e ustødte. Ste mme bå nd slu kke, »s præ nga nsa ts« ( IPA ['Il). Fx BEUNDRE, TIL OLE be 1?ån'dr:J, te'?o·l;; Præcis hvor et stemm e bå nd sluk ke e ll e r e t stød indtræ de r og o phøre r, kan naturli gv is kun a ngives ved pa rall e lnotatio n (se §§ 73 og 75), me n i simpl e tilfæ ld e e r det

'I

tilstræ kke ligt at følge ovennævnte praksis for stødtegnet og flg. for ?-tegne t: E t ? lige e fter e t lydtegn angiver, at ste mmebå ndslukket er omtrent samtid igt med lyd e n e ll er, hvis de n e r la ng, sidste del af den, fx vestjysk dial e kt 1æ?

IKKE,

rigs mål 'æ-?

IE ' .

Et 'I e fte r

e t tryktegn fx be''lån'dr:7 angiver, at ste mm e båndslukke t fa ld e r mell e m to lyde, hvis hørbare varighed ikke afkortes . Lille lydskrifttegn a ngive r, at den pågæld e nde lyd e r ekstrakort fx T

...

88

+ -

VEND

'væn'"

anbragt efte r et lydtegn a ngiver, at de n pågæ ld ende lyd udtales med e t lid t me re å bent hhv. lukke t hhv. fremskudt hhv. tilbage trukke t artikul ationssted hhv. e n lidt større læ berunding (mindre læ bes predthed) hhv. e n lidt mindre læbe runding (større læ bespredthed) , e nd lydteg ne t angive r, me n dog næ rm e re dette tegns lydvæ rdi e nd " "

LYDSKR IFITEGNENES DEFINITION

den »næste i række n«. Fx UR IST 1bræ,sd (æ, er nærmere ved æ e nd ved å), I3R IST 1brå.sd (å. er næ rm ere ved å e nd ved æ), ou d• u, RIDS 1,i- s (i- er næ rmere ved i end veda), 1 FEM /æ' m' (æ' er næ rmere ved æ end ved o), KOM 'k:J cm' (:J c er næ rmere ved :J e nd ved a) . C, V,

V, 17 betegner hhv. uspecificeret kon so na nt, uspecificeret vokal, uspecifi ceret kort voka l og uspecificeret lang vokal.

89

Det danske lydsystem H-rigssprogets distinkte normalsystem Lasse

Vokaler is pisk

by kysk

hus kusk

se n ind

dø øst

bo skohorn

sæ l hest

høne øm

sa l lav

gøre mørk

m~I tung kon vor

sa lt sej

0 111

arm saks

Vokalerne e r anbragt i et så kaldt kardin a lvokal ske ma, hvoraf deres a rt ikulat io n fremgår. Man m å forest ill e sig ske maet som størstede le n af en m e nn eskemundhul e set fra venstre side. Vokalerne e r a nbragt der, hvo r tunge ns høj este punkt b e find e r sig, nå r voka len udtales og den talende stå r op. i , e, æ, å, a, IX , cx. udtal es m e d s p e dte læber. R este n m ed rundede. a ha r dog n e utral læ b estilling. A lle voka lerne find es b å d e korte og la nge, som d e t fre mgå r af e kse mpl e rn e, undtage n a, IX, :;, a D e 17 vo kalkvaliteter bliver derved til 30 vokaler i a lt.

I fran ske fre mm e d ord for e komm er des ud e n a,

a, 3, S ko rte og la nge, og i e ngelske la ngt

L-r igss prog har næste n sa mm e syste m: a og IX mang le r, d e r bruges å hh v. cx.- i stedet; cx.-l·J ist f. cx.l·1;

:J- ,

sj æ ld e nt re nt å, istf. .7; å-l·J istf. ål·J

Kommentarer Kort å find es kun efter r (R IGTIG), hvor d e t veks le r m e d æ, og foran

.1

(uÆR), hvor d et veksler

m e d a, sa mt foran il, l, w (FLAD, FLADE, UADNIN G, BAG, BAGE, SAV, SAVE) , hvor d e t veks le r m e d la ngt å · undt. i det unikke 'båg / dåw BOGSTAV samt i e n ræ kke o rd m ed

13

fx 'sgåw' dcx.

SKAl3

DIG, jf. nr . 8.

l (sEJ) og il (i.,:mr) samt evt. foran labial og ve lar istf. cx. o· find es kun i HØNL:: , ø H, uø1-1 sa mt efter r (DRØN) . :r findes kun foran .1, :J (sNøRE) og i enge lske lå n ( CU RLER); mange, især æ ldre, ha r e n e k-

IX findes kun foran

st ra vokal:

o, i disse e nge lske

lå n, m e ns d e m e re kon servative he lt m a ngl er

j· ( og

evt.

o,),

d e r er udvikl e t af o· :i veksler genere lt m e d e n åb ne re kvalitet,

j,

og find es kun foran

.1

Kort å fin des kun foran nul (voR, ,. oR ) og w (ovt:1l, Tov ,. . ). D e r er e n tendens til lydlig fordel ing af kort a og cx., så dan at a kun find es foran il, n, d, t,

I, s,

s,

HVAD,

og cx. kun foran reste n . M e n d e t e r kun e n te nd e ns. B egge find es tx foran nul : 'va 1 VCX.

VAR 'ja .JA, 1j cx. JEG osv., og

LEDES, ALD il IG. 90

CX.

find es i e n lille gruppe ord foran n, I fx ANDERS, ANDER-

DET DANSKE LYDSYSTEM

Det må und e rstreges, a t vo kalrigdomme n, de r e r meget stor i fo rhold til a ndre sprog, ikke fre mkomm e r ved, at der he r e r taget he nsyn til »uvæse ntlige nua ncer«, der, om tilsvarende blev me dtaget i an dre sprog, kunne bringe voka lrigdom fo r dage n overa lt. Disse vokale r e r se lvs tæ ndige sp rog lyde i ege ntli g forsta nd og nødve ndigvis så bevidste, som ma n kan forla nge. Der e r, so m det le t ses, ikke ta le om, at nogle af de m varierer frit med a ndre; a lle e r bundn e ti l beste mte o rd, de r ikke (a lle) udtales med a ndre vokaler; dette gæ ld er også kort å, id e t a lle har ob ligatorisk å i n og 1e ord . Der e r he ll e r ikke tale o m, at nogl e af dem kan betragtes so m me re ubevid ste, »me kaniske«, positionsbundne varianter af a ndre. Det giver i a ll e tilfæ lde e n be tydningsforske l, o m ma n o mbytte r to af de m med hinand e n i de samm e lyd lige o mgive lser. Ma n kunne mås ke fristes til at se :i' so m en re n me kanisk åben va riant af 1 1 DRØN, me n 'r;j·J RØRE, ho·na HØ NE, me n g J ·J GØRE osv. Me n udta le n af FRØERNE beviser, at sådan arbejd er sprogbevidstheden ikke : FRØ hedd er 'fro·', og de nn e voka l fast hold es i ordet, se lvo m J følger efte r: 'f ro·'., na, der følgelig kun ad -

a·, så sna rt de r følge r e t ., e fte r: 'dro·'n

ski ll e r sig fra fx 1rY:Jna RØIU:NE ved vokal e n ( og det i de nne sa mm e nh æ ng ligegyldige f). H vis ;j · var e n a uto matisk å bning fora n J, ville det he ll e r ikke foreko mme i e ngelske lån som 'h:i'df H URDLE, hvis udta le er udpræget dansk, la ngt fra bå de britisk og ame rikansk-e ngelsk. - Ske mae t tage r ne top ikke he nsyn til auto matiske va rianter. D e kommer yde rlige re til. Fx e r i, y, åe n smul e tilbagetrukn e efte r r, de fl es te vokaler ke nd e ligt o-farvede foran c'J, og de nasa le res a ll e noge t i na boska b med n, m , r; E n voka lrække i e ns o mgive lser so m

vio9 heo9 'væoo våo9 pao9 påo 9 'p1Xo9 1

e æ å a å iX

1

1 1

1

I !VIDE

Sb.

I IEDDE V/U )OE VA D E

(mindre distinkt, me n bemærkelsesværdigt a lligeve l)

I' AD O le PEGET l' /\R l{CT

(do. )

e r måske e nes tå e nd e bl a ndt a lverdens sprog. Også de to andre vokalrækker er forbløffe nde righo ldige, fx y' ø' ii' :i'

'ry'J 1

æ·/ ø'J 'fra'J be 1r:i':J

u

RYG ER 1ERø ·rn

(ue table ret pl., jf. D E T O TYSKLANDE)

0

l ·H ØE I{

å

BERØ l{E

å J

1

du

j o 1jo 'på

DU 10.10

1

VOR

'SJ

sÅ

vå

interj .

PÅ

adv.

cx.b1nå"rni 1te'd 53 , hos et mindretal ab- 81 abonnement sb. -et -er D: cx.båna'rna.lJ 80 1 ()( bån 1rn()( IJ 80 • 1, abån 1rn()(!J ' , også -bon'- 1 1 sjældent -fo,;z'- , æ idre L samt spøgende ' også -'rnæn'd abonnent sb. -en -er D: ()( bo 1næn'd 80 34 34 ()( bo 1næn'd 80 ' , abo'næn'd • abonnere vb. -ede D: ()(bo 1ne';1 = ()(bo'ne';i 80,34,9,1 2, abo'n e ':180,34 ,9,1 2 abonnine sb. -n -r D: ()( bo'ni·na

()( bo'ni"n 80,34,1 abo'ni·n 80,34, 1 ' , ' aborre sb. -n -r D: 'tx. 1bå·å 12 53 12 'tx.båå 53 • , 1abåå ' , især sjællandsk -, bå'å abort sb. -en -er D: a 1bå[d a'bkd 53 ' 2 1 , især mindre distinkt ()( 1bå"d 53 , 2 1 abortere vb. -ede D: abå'te';i =

abå'te';i so, 11 ,9,1 2, ()( bå'te';i 80, 11,9 ,1 2 abortiv adj. D : abå 1ti'v 1 · •i· ,80 , 11,26 b a· •i· aoa

,w

, ()( ,w

,80,11, 26

, især yngre ·

53

Abyssinien 11 26 '

11 26 •

'abå,tiw' og 'cxbå, tiw' abortus provocatus sb. fk . D: a'bå[tusprovo'kå·tus • 'k a·tus . 53 21 37 d" t " k a 1ba·tusprovo · · , 1s m t ogsa, 53 21 a'bå"tusprovo'kå·tus ' abracadabra I trylleord D: 1å·brcxka'då·brcx 'å·brcxka 1då·brcx, 'abrcxka'dabrcx, 'cxbrcxka 'dcxbrcx abracadabra 11 sb. i tk. D : ,å·brcxka'då·brcx ,å·brcxka'då·brcx , mi ndre disti nkt åbrcxka 'då·brcx 80 og, hos nogle, abrcxka'då ·brcx 80 , også abrcxka'dabrcx 80 , også cx brcxka'dcxbrcx 80 , sjældent med 2 hovedtryk. A braham D : 'å·brcx,hcxm = 1 å·brcx,hcxm , mindre distinkt 'å·brcxcxm , også 'å ·brcx,hcxm' Abrahamsen D: 'å·brcx,hcxm's,;z = 'å·brcx,hcxm's,;z , 1å·brcx 1hcxms,;z abrikos sb. -en -er D: cxbri'ko's = cxbri'ko's 80 , hos et mindretal abri'ko's 80 abrupt adj. D: cxb'rubd = 47 cxb'rubd 47 , a 1brubd Stavelsesgrænsen kan opleves både før og efter b i begge udtaler. Opleves den efter b, er tendensen til stemt r større, jf. § 34. Absalon D: 'cxbsa,l:m = 'cxbsa,f:m , mindre distinkt, især jysk 'cxbsa,bn 1 absces sb. -sen -ser D: cxb'sæs = cxb'sæs abscisse sb. -n -r D : cxb'sisa = cxb 1sisa 1, hos et mindretal ab'siso 1 absence sb. -n -r D: cxb'swJSo = cxb'scxr;so 1, H også cxb'scxr;s og, sjældent, cxb'sa·s absentation sb. -en -er D: cxbsænta'Jo'n cxbsænta'!jo'n 8 1, mindre distinkt 80 cxbs,;zta 1!jo'n ·' absentere vb. -ede D: cxbsæn 1te':J cxbsn 1te':J 80 • 1•9 · ' 2 distinkt cxbsæn'te':J 80 • 12 absint sb. -en -er D : cxb'sen'd cxb'sen'd absolut I adj. D : cxbso'lud = cxbso'lud 80 ' 37 , mindre distinkt cxbs/'ud 80 • 1, hos

.

)

A

et mindretal abs- 80 Bemærk, at ordet er bogligt, idet adv. ABSOLUT har skilt sig ud herfra i talesproget. 11 absolut adv. D: cxbso 1/ud 1 cxbs/ ud 80 ' 1, distinkt cxbso'lud 80 , ofte, især emfatisk, og som selvstændig ytring næsten a ltid 'cxbsf'ud I og 'cxbso'lud ; også -s:J'!ud , også -su'lud absolut m sb. -tet -ter D: cxbso 1/ud = cxbso'lud 80 ' 37 , mindre distinkt cxbs/'ud 80 ' 1 absolution sb. -en -er D: cxbsolu 1!jo'n = cxbsolu 1!jo'n 8 1' 37 absolutisme sb. -n D : cxbsolu'tismo cxbsolu'tismo 81 ' 37 absolvere vb. -ede D: cxbs:Jl 1ve':J = cxbs:J!'ve':J so,9,12, cxbsol've':J so,34,9,12 absorbere vb. -ede D: cxbså'be':J = cxbså'be':J so, 11, 53,9,12 absorption sb. -en -er D: 1cxb,så"b1!jo'n ,cxbsåb'!jo'n 11 ' 53 ' 2 1 abstinens sb. -en -er D : cxbsdi'næn's = cxbsdi'næn's 80 , hos et mindretal absdi 1næn's 80 abstinent adj. D: cxbsdi 1næn'd = cxbsdi'næn'd 80 , hos et mindretal absdi'næn'd 80 abstinere vb. -ede D: cxbsdi'ne':J = 12 cxbsdi'ne':J 80 •9• , hos et mindretal 80 9 12 absdi'ne':J ' ' abstrahere vb. -ede D: cxbsdrcx'he':J 80 cxbsdrcx'he':J ' 9 ' 12 , hos et mindretal 80 9 12 absdrcx'he':J ' ' I abstrakt adj . D : cxb1sdrcxgd = cxb'sdrcxgd , hos et mindretal ab'sdrcxgd II abstrakt sb. -et -er D: cxb'sdrcxgd = cxb'sdrcxgd, hos et mindretal ab 1sdrcxgd abstraktion sb. -en -er D: cxbsdrcxg'Jo'n cxbsdrcxg'Jo'n 80 , hos et mindretal absdrcxg'!fo'n 80 absurd adj. D: cxb 1suJ'd = cxb1sUJ'd, emfatisk samt L også cxb1su'Jd absurdisme sb. -n D : cxbsw'dismo = cxbsUJ'dismo 80 absurditet sb. -en -er D: cxbswdi 1te'd cxbsUJdi'te'd 8 1 Abyssinien se ABESSINIEN IJS

A

a cappella

a cappella adv. D : ak a pæla 80 aka'pæla accelerando adv. D: cx.gsæla'rcx.ndo · l I cx.gsæla Jrcx.ndo 80 , a tJæ a rcx. n d o 80 , 80 asæla'rcx.nd o , også -ela'- , mindre distinkt -ala'acceleration sb. -en -er D : cx.gsælarcx. ':Jo'n cx.gs/cx.cx. ':Jo'n 80 , mindre distinkt cx.gsfcx.':Jo'n , . k t cx.gs,l arcx. I!JO , n 80 og mere d1.stm I • kt cx.gsa larcx. I!JO,n 80 , cx.gsalcx.cx. !JO, n 80 , mere d"1stm .1stm . k t cx.gsæ larcx. I!JO,n 81 og cx.gse / arcx. I!JO, n 81 d accelerator sb. D: cx.gsæla'rcx. ·tå cx.gsala'rcx. ·t;; 80 • 1• 1 1 , mere distinkt -sæl- , prov. distinkt også -tå.I acceleratoren cx.gsa la Ircx. ·f ;;;;n 80, 1,1 3 , mere distinkt -sæl- , især L -,tå'ån og -,t;;';;n . dre acce Ieratorer cx.gsæ /arcx. 't o·;; 8 1,9, 12 , mm 19 distinkt cx.gsalarcx. 'to·;; ' accelerere vb. -ede D: cx.gsæla'ræ( ;; 42 9 cx.gsf a'ræ';; 80 ' 42 ' 9 , mindre distinkt cx.gs/'ræ';; ' , . . k / I , 80 42 9 12 d" t" kt mere d 1stm t cx.gsa a ræ ;; · · · , 1s m cx.gsæla'ræ';; 80,42 , 12 og cx.gsela'ræ';; 80,42 ,1 2 accent I sb. (afvigende udtale) -en D: cx.g'scx.r; = cx.g'scx.r; accent II sb. (skrifttegn) -en D : cx.g'scx.r; cx.g'scx.r; , også, i fagkredse oftest cx.g'sæn'd 111 accent sb. (videnskabelig betegnelse for trykog toneforhold) -en -er D : cx.g'sæn'd cx.g'sæn'd accent aigu sb. fk . D: cx.gscx.r;æ'gy cx.gscx.r;æ Igy 8 1, cx.gscx.r;e Jgy 8 1, cx.gscx.- d æ Igy 8 1 accent grave sb. fk . D : cx.gscx.r;'grcx. ·v = cx.gscx.r; Igrcx.·v 80 , cx.gscx.r; Igrcx. v 80 , cx.gscx.- ( r;1, )Igrcx.·v 80 , cx.gsii.'grcx.v · 80 accentuation sb. -en -er D: cx.gsæntua 1!jo'n 81 cx.gsæntua':Jo'n , mindre distinkt også 80 1 1 cx.gs,:itua !jo'n • accentuere vb. -ede D: cx.gsæntu 1e';; = 81 cx.gsæntu'e';; ' 9 ' 12 , mindre distinkt også cx.gs,;ztu'e';; 80,1 ,9 accept sb. -en -er D : cx.g'sæbd = cx.g'sæbd , hos et mindreta l ag'sæbd acceptabel adj . D : cx.gsæb'tå'b! /16

80

cx.gsab't å'b/ , hos et mindretal agsab'tå'b/ 80 , distin kt -sæb 1acceptable cx.gsab'tå'bla 80 osv. som ovenfo r. acceptant sb. -en -er D : cx.gsæb'tan'd 80 cx.gsab'tan'd , hos et mindretal agsab'tan'd 80 distin kt -sæb'' acceptation sb. -e n -er D: cx.gsæbta':Jo'n cx.gsæbta 1!jo'n 81 acceptere vb. -ede D: cx.gsæb'te';; 80 9 cx.gsab'te';; ' ' 12 , hos et mindreta l 80 9 12 agsab'te';; ' ' , distinkt -sæb'accession sb. -en -er D: ,cx.gsæ':Jo'n ,cx.gsa'Jo'n accessit sb. itk. D: cx.g'sæsid = cx.g'sæsid accidens sb. -en -er D: cx.gsi'dæn's cx.gsi'dæn's 80 accise sb. -n -r D: cx.g'si"sa = cx.g'si"sa, kbhsk. også cx.g'sisa Sise 'si·sa , kbhsk. også 'sisa Ordene bruges kun om ældre forhold . Jf. dot?; A c ctSBBODEN. StsE va r meget alm., måske uformelt, men kendes næppe længere uden som lærdom. Acciseboden (Kbh.) D: cx.g'sisa,bo'pn 18 18 cx.g'sisaI bo'on ' > cx.g'si"saI bo'on • , , accoucheur sb. -en -er D: cx.ku':Jø'J cx.ku'!jøJ' 8o,9' cx. ku'!jo·J 80 ,49' også a- 80 acetat sb. -et -er D: asa'tå'd asa'tå'd 80 • 1 acetone sb. -n D: ,asa'to·n a ,as'to·,:i 1' 1 acetyl sb. -en/-et D: asa'ty'l asa'ty'l 8°· 1 acetylen sb. -et D: asaty'le'n = asaty'le'n 80 • 1 acetylj salicyls yre sb. -n D: ,asa'ty'lsali, sy'l,sy-;; ,as'ty'lsali, sy'l,sy·;; 1' 37 •9 Achen (efternavn) D: 'å'kan 'å'g'l 3 Acheson (amr. politiker) D: 'atja,s;;n 'atja,s;;n , 'atja,s,:i , også -tjiAchilleus, Akilles D: a'kiJow's = a'ki,low's , hos et mindretal , især af ældre )

adamsæble a'kil/s

1

,

AKrLLES

også a 'er oprindelig en latinisering. Jf.

AKILLES-.

Aki l a 1kil'

Formen bruges kun i deklamation af Homer (Wi lsters oversættelse) som en sjælden metrisk variant. Achton (fornavn) D: 'agt;m 'agt;;n acne sb. D : 'agna = I agna 70 a conto adv. D: a'k;;nto a 1k ;;n to A,;oreme se AzoRERNE acre sb. fk. 0: 'æib = 'æib , især yngre 'æjka (med åbent a) , ældre også 'æ· b acres 'ætl;;iJ-s, 'æjk;;s osv. som ovenfor. aet. D : 'agd = 'agd Ordet er en forkortelse af ACTUARII. acta sb. pl. 0: 'agta = 'agta, 'ag,tå' actinium sb. 0: ag'ti'ni,åm ag'ti'njåm 60 ' 33 ad I præp. D : 'a = 'a, .a, 'å' , ,å' efter flg. regler: Som præposition foran hovedtryksstyrelse (fx AD HELVEDE TIL) .a; foran bisætning (fx VI 1 LO AD, AT HAN FALDT) ,å'' å'; foran ikke-hovedtryksstyrelse (fx SPILDE NED AD SIG) 'a; som efterstillet præposition (fx HVAD LER I AD? herunder NOGET AT LE AD) lå' Istf. 'å' hhv. ,å' har nordjysk i a lle tilfælde ofte 'a hhv. ,a I forbindelsen AD ÅRE er .ao dog obligatorisk, i DET LAKKER AD AFTEN og VEJEN AD HVILKEN er .aiJ alm. Det er højst tvivlsomt, om AD, bortset fra de 3 sidstnævnte (litterære) forbindelser, for den umiddelbare sprogfølelse har status som selvstændigt ord og ikke blot er en betydningsvariant af AF; betydningen er ganske vist delvis den modsatte af AFS

A

grundbetydning, men dels rummer AF i forvejen flere betydningsvarianter, dels har AD selv undervarianter herunder nogle, der indgår i forbindelser, der udmærket kan opleves udviklet af AFS grundbetydning, fx UD AD VINDUET, LE AD. Tvivlen bliver til vished vedrørende de ikke få personer, der sporadisk, fx ved tøven, indsætter f i AD: 0 < af, hvorimod udtalen °>aiJ så at sige aldrig forekommer (modsat AD 11). Jf. også den overordentlig alm. skriftsprogsfejl AF istf. AD. Den umiddelbare sprogfølelses bedste støtte for et selvstændigt AD er nok, at sproget har en række sammensætninger, INDAD, NEDAD, HENAD osv., der både betydningsmæssigt og pga. den ret alm. udtale -ao ikke løber sammen med AF. Det kan da være naturligt at henføre dette -AD til et selvstændigt AD. ad II adv. 0: 1a0 = 'ao Ordet har ingen selvstændig betydning, men indgår i forbindelserne FØLGES, HJÆLPES, HØRE, PRØVE, SE, SKIFTES, SKILLE, SPLITTE

samt BÆRE SIG AD. ad præp. (vedrørende) D: 'ao 'ao ' 'ao' ad IV interj. D: 'ao' 'ao' Jf. BAD 11 . Ada (fornavn) D: 'å ·da 'å·da, 'ada Jf. ADDA . ad acta adv. D: ao'agta ao'agta, sjældent ad'agta Udtrykket udtales næsten altid med sprængansats (§ 79) foran a adagio sb. -en D: a'då'Jo a'då'Jo, a'då'dJo , a'dadJo Adam D: 'å·dam = 'å·dam Adamsen D: 'å·dami51:1 'å·dam,s,;z , 'å ·,dam'sl,'1 adamslæble sb. -t D: 'å·dams,æ·b/a 'å·damsIæ·b/a 1 AD 111

JJ7

b

A

adaptation 1

adaptation sb. -en -er D: ada bta !jo'n I , 81 ada b ta !jOn Jf. det sjældnere synonym ADAPTION . adapter sb. -en -e D : a'dabt:J = 70 11 a'da bt:J ' adaptere vb. -ede D: ada b'te':J = ada b'te':J 80,9, 12 , adab'te':J 80 ,9, 12 adaption sb. -en -er D: adab'!jo'n l , 80 a da b !jOn Jf. det almindeligere synonym ADAPTATION. a dato-veksel sb. D : a'då·to,vægs/ a'då·to,vægs/ Bøjning: se VEKSEL. Adda (fornavn) D : 'ada 'ada addend sb. -en -er D: a'dæn'd a'dæn'd addenda sb. pl. D: a'dænda = a'dænda , a'dæn,då' addere vb. -ede D: a'de':J = a'de':J 9 , 12 Addis Abeba D: adis 1aba1ba I b b 80 l • I ba, ba 80, I , mege t ad1. sa a, a · , a d 1sa distinkt -bæ- og -be- , også adisa 1bæba 80 Addison (engelsk-amr. efternavn) D : 'adi,s:Jn 'adi, s:Jn , især yngre 'adi,s,;,. addition sb. -en -er D : adi 1!jo'n = adi 1!jo'n 80 , især ved sammenligning 1adi1!jo'n additiv sb. -et -er D : 'adi,ti'v Ia d'1 f /W · , 26 1 adel sb. D : 'å'l) I = 'å'ol 8, 1 8 ad(e)len 'åo'fn 8, mere distinkt 1å'l)fn , meget 1 d istinkt å'iJaJan I 1

Adelaide (fornavn) D: ada'lå.lda ad f'å.lda 80 •30 • 1, ad f'æ·d 80 •1, ældre også 18 1 ad f a 1i·9 80 ' ' ' , om franske bærere også ad fa'id 80 ,1

Den sidste udtale står fransk nærmest. Udtalerne gælder nordiske, tyske og franske bærere. Om engelsktalende bærere bruges snarest udtalerne under ADELAIDE n_ 11 Adelaide (Australien) D: 1adaJæld 1adf æld 1, 1adi læld 1 1 11 8

adellbåren adj . D: 1å'l)l,bå"ån = 'å'9!1bå"ån 8, 1,52 ,1 2, 'å'l)l,bå'ån 8 , 1, 52,0 , 12

Bøjning: se § 107. Adele (da nsk fo rnavn) D : a'de·/a a'de"f 1, H også a'dæ·/ Adeler (dansk efternavn) D : 'å'i)J:J t • .:i '/ 8 , 11 · k t ogsa• tåo'i)J:J 8 ' I ' 1 1, au :J , mere d"1stm 32 11 også 'ao'b ' Jf. ADLER. Adeler, Cort D : k å[d'å'i)J:J 8 11 k åd 'åo'b ' , mere distinkt l å"d'- 53 •2 1, også 20 ko,d'- , mere distinkt også -1åo'o• I /:J 8 • 1• 11 Adelgade D: 1å'9!1gå'i) 1åo'ofgåoo 8 • 1•8• 1 • I • Adelheid D : 1å'9/1hå.ld 8 1 30 1 åo'9llhå.ld ' ' , 1åo'l)l,hix.l'd 8 ' 1' 30 , om tyske bærere 'a·d f1hå.ld 1•31 adelig adj. D: 1å'l)Ji I -,,:i, . 8,1 a \li I Bøjning: se -LIG. adelskab sb. -et D: 1a'l)l, sgå'b 1 å'ol sgå'b 8' 1 • I Aden D: a'de'n = a 1de'n Adenauer (tysk rigskansler) D: 'a·da,naw:J 'a·d,;,.1aw:J i , 11, 31, 'a·d,;,.,aw':J i,11,31 , også 'adnog 'ad,;,.- , gamle også 'a·d,;,.- og 'å ·d,;,.· adenoid adj. D: adeno'i'o ad,;,.0 1iiJ' 80 ,l , 7 , mere distinkt adeno 1ii) ' 81 •7 adept sb. -en -er D: a'dæbd a 1dæbd Aderton se DE ADERTON adjfærd sb. -en D: 1aiJJæ', laiJ,Jæ,' 48,9 adfærds- D: 1aofæ,s- = 1 aofæ,s- 82 ' 48 ' 9 , ældre distinkt også 'aiJJæ,'s- 48,9 adgang sb. -en -e D: 'ao,g(XI;' 1 ao,ga,;' adgangs- D: 1aogw:,'ræna 53,22,11,40,1

borgerlig adj. D: 'bå·w:,.fi = 53 'bå'w:, li •8•22 ' 11 mindre distinkt 'bå':, li I ' I ' mindre distinkt 'bå· ~li Bøjning: se -LIG. borgerskab sb. -et D: 'bå'w:,,sgå'b 'bå'w:,,sgå'b 53,8,22,11

Borghild (fornavn) D: 'bå'W1hil' 8 53 'båw,hi/' ' '22 ,især ældre og prov. 'båwhil 8,53,22

Borgia (spansk-italiensk adelsslægt) D: 'bå'gja = 'bå'gja 53,60, 'bå'gja 53,21, 'bå·dja 53

Den sidste udtale står italiensk nærmest. borgis se BOURGEOIS borgmester sb. -en D: båw'mæsd:, = 53 22 11 båw'mæsd:, 7' ' ' , også, hos nogle kun mindre distinkt bå'mæsd:, 53 ' 11 og, mindre distinkt, b:,'mæsd:, 7 53 22 54 1 borgmestre båw mæsdr:, • • • osv. som ovenfor. Borgstrøm D: 1bå'w,sdr5m' 'båw,sdr5m' 53,1,22,45

boring sb. D: 'bo·rælJ 'bo·:,[IJ 9,11

bån'h:,/m:, 53 ' 11 , mindre distinkt, især yngre b:,n'h:,/m:, bornholmsk adj. D: 1bå'n 1h:,/m'sg bån 1h:,/'msg 53 , mindre distinkt, især yngre b:,n'h:,/'msg ' Borre (Møn) D: 'bå'å = 12 'bå'å , prov. ofte 'bå':, Borreby D: 'bå'~by' 9 'båå,by' 12 , prov. 'ofte 'bå·:,,by' Borris (Ringkøbing Amt) D: 'bå'is 'båls 53,16 borsalino sb. ~en -er D: bårsa'li·no båsa'li·no 80 , mere distinkt ,bå'sa'li·no 21 •53 borsdorfer sb. -en -e D: 'bårs,dårf:, 'bå's,dåf:, 53,21,5~,21,!l-

Borsholm D: 'bårs,h:,/'m 'bå's,h:,/'m 53,11 , . bort 1 adv. D: 'hård 'bå'd 21,53 .

bortII sb. -en D: 'bo',d 'bo,'d 9 , også, jysk ofte 'bå'd ~3, sjældent 'bå·d 7 11 borter 'bo,d:, ' , 1bo,'d:, 7, også, jysk ofte 'bå'd:, 53,11 ·og 'bå'd:, 53,11 bortldrage vb. D: 'bård,drcx'wa 'bå'd,drcx.'»121,53,0,22,1

Bøjes som DRAGE 1, dog med efterledsstød 0• borte adv. D: 'bårda 'bå'da 21 •52 •1 , hos et mindretal af L-prov. 'bo,da 1

1 -RING •

Bøjning: se Boris (fornavn) D: 'bo·ris 9 15 'bo·:,[s ' , unge også 'bo·is 62 Bork (stednavn og efternavn) D: 'bårg 'bå'g53,21

Borneo D: bå'ne·o 53 bå'ne·»' , meget distinkt bå''ne·o 53 , også 53 'bå'nø,o · og, mere distinkt, 'bå'ne,o 53 bornert adj. D: bå'neJ'd = . bå'ne,'d 53 ' 7 , meget distinkt bå''ne,'d 53 ' 7 , L også bo'ne,'d 7 Bornholm D: ,bå'n'h:,/'m bån'h:,/'m 53 , mindre distinkt, især yngre b:Jn'h:,/'m

bornholmer sb.

bortelbleven adj. D: 'bårda,ble'van 'bå'da ble'wn 21 •52•0 •26 distinkt I • ' 1

bå'da ble'vn I

'

21 52 0 1 ' • •

Bøjning: se § 107. bortelværende adj. D: 'båfda,væ':,na 'bå'da,væ':,na 21,52,48,0,9,12

bortifalde vb. D: 'bård,fa/'a 'bl/:d.fal'/ 53,21,0,1

Bøjes som FALDE, dog med efterledsstød 0 i participierne. bortlfjerne vb. -ede D: 'bård.fjå,'na : 'bå'd.fjåJ'l;z 53,21,0,l

bortfjernelse sb. D: 'bård.fjå,'n/sa 'bå'd.fjå,'n/sa

-en

-e D: 1bå'n 1h:,/m:,

Se yderligere

53 21 0 ' '

-ELSE.

260

\.

boss

bortlfløjen adj. D: 'båtd.fbl'tn ''bå·d,fbl'Jn 53,21,0

.

Bøjning: se § 107. bortfragter sb. -'en -e D: 'båtd,fra.gd;i 'bå·d,Jra.gd;i 53,21,11 bortjføre vb. -te D: 'båtd,fø';i ., ·· 'bå·d,1• rø';i 53 •21 •0 •12 ' mindre distinkt · 'bå-d,Jø.1';1 53,0 ., bortførelse sb. D: 'båtd,fø';i/sa 'bå-d,Jø';i/sa 53 •21 •0 •12 , mindre distinkt 'bå-d,fø.1';1/sa 53 •0 Se yderligere -BLSB. Ordet veksler med BORTFØRSEL, især uden for betydningen »kvinde-bortførelse«. bortfører sb. -en -e D: 'båtd,fø';i 53 'bå-d,1• rø':J •21 •0 •12 ' mindre distinkt 'hå"d,fø.1';1 53,0 bortjgået adj. D: 'båtd,gå'åo 'bå·dgå'iJ 53,21,0,8,2,5 . I

•

bortjkalde vb. -te D: 'båtd,ka/'a 'bå·d/af'/ 53,21,0,I bortkaldelse sb. D: 'båfd,kal'/sa 53 21 0 'bå·dI kal'lsa • • • Se yderligere -ELSE. bortilede vb.' :..Cde D: 'båtd,le'oa 53 0 8 'bå-d /eo'o • • ' distinkt is~er-ældre I ' ' ' 'båhd /e'o 53,21,0,1 " I • 53 0 1 bortledte 'bå-d,le'da • • , distinkt, især ældre ; 53 21 0 'båhdle'da ' ' · I bortledning sb. D: 'bård,le'onelJ 'bå-d,leo'nelJ 53 •21 •0 •1 '. Se yderligere -NINO. bortjlodde vb.- -ede D: 'båtd,bo'a . 'bå"d,bfl'{J 53,21,0,1

bortjløben adj. D: 'båtd,lø'b,;z 'b a"·d,ø 1 'bm , 53,21,0,3 Bøjning: se·§ 107. bortjrejst adj. D: 'bård,ra.l'sd 'bå"d,ral'sd 53,21"30 . • bortjrive vb. D: 'bård,rl'va 'b "·d ri'w 53,21,0,26,1

a I ' Bøjes som RIVB 1, dog med efterledsstød O i . participieme: bortjrømt adj. D: 'båtd,r5m'd

21 45 'bå·d,r5m'd 53 ' ' , 53 21 'bå·d,rom'd '

B

sjællandsk også ·

bortskaffelse sb. D: 'bård,sga.f/sa 'bå-d,sga.f/sa 53,21• Se yderligere -BLSB. • bortlsælge vb. D: 'bård,sæ/Ja · 'bå-d,sæ/Ja 53,21,0 Bøjes i præt. og præt. participium som · O SÆLGB, dog med efterledsstød i præt. I bortltage vb. D: 'bård,tå' 21 'bå-d,tå' 53 ' , især distinkt, sjældent 'bå-d,tå'J 21,53,0,8,23,1

Bøjes som TAGE, dog med·efterledsstøa 0• borttagelse sb. D: 'bård,tå'Jlsa 'bå·d,tå'ålsa 53,21,0,23,8 : ; , , . • .. Se yderligere -BLSB. , bortjvejre vb. .-ede D: 'båt.d,vix.l'r;i ' 'bå·d, vix.l'[;i 53,21,30,0,14 bortlvende vb. -te D: 'båtd,væn'a 'bå-d,væn',;z 53,21,0,1 ., , bortjvise vb. -te D: 'båtd,vi'sa ;, ·.' ' .. '.. , ,·:. 53 21 0 'bå-d,vi'sa • • , mindre distinkt 'bå·d,vi's 53 •0 · · Borum (stednavn og efternavn) D: 'bo·råm 'bo·åm 19' 33 ,jysk mindre distinkt også 'bo·;im Borup (stednavn·og eftemåvn) D:.'bo'råb' . ·: 33 'bo'åb 19• , jysk mindre distinkt også 'bo';ib 9 Borås 'bo.1,å's 9 1 bo,,å's bos sb. (okse) -sen -ser 'bås = r 'bås Ordet er et kæle- og kaldenavn for oksen; " det bruges kun i prov., især i jysk dialekt. Jf.

D:

·=· :'·.:

D:

BOSSEKALV.

Bosch (merk.) D: 1fo§ = 'fo§, L 'fos bojsiddende adj. D: 'bo,seo'(Jna 'bo,seo'{Jna 0·1, også alm., sjællandsk oftest 'bo sio'ona O,l . I ' Bosnien D: 'fosni,an 'fosniin 1 Bosporus D: 'fosbo,rus' , ·· 4 'fosbo rus 41 mindre distinkt 'fosba,rus : I ' boss sb. -en -er D: 'fos · 'fos 261

;

_______ -

__

--------

B

.. --·-

-~--

bossanova

bossanova sb. D: b:Jsa'no·va I

=

80

b:,sano·va 80 bossanovaen b:,sa 1no·1vå'ån I ., 80,9,11 bossanovaer b:,sa no·1va :J bosse)kalv sb. fk. D: 'båsa,kal' =

1båsa kal' 1, 1busa kal' 1 1 1 boskalv 1bås1kal' Jf. BOS. 1 Bossen (efternavn) D: b:Js,;z

=

lfoS,;t 1

Boston D: 1b::,sd:m

1b:Jsd:>n boston sb. fk. ·D: 1b:Jsd:,n 1b:Jsd:,n 1 Boswell (engelsk litterat) D: b:Js1wæ/ . . · 1 1b:Jswæl , især ældre fos >væl, mindre d1stmkt 0 -al (uden bitryk), især yngre 1b:Js1wæf(·J bolsætte vb. D: 1bo1sæda 1bo sæda 1 1 Bøjning: se SÆTTE. bosættelse sb. D: 1bo1sæd{sa = 1bo sædfsa 1 Se yderligere -ELSE. botanik sb. -ken D: bota 1nig = ' 80 34 bota 1nig 80•34 , ældre L også bota 1neg .botaniker sb. D: bo'tå'ni1g:, = 11 bo1tå'ni1g:, 11 , især distinkt bo'tå'1nig:, Bøjning: se -IKER. botanisere vb. -ede D: botani'se':, =. botani1se';J s1,34,9,1_2 botaniserlkasse sb. -n -r D: botani 1se,'1kasa botani'se,'I kasa 81 ' 34' 7 ' 1 botanisk adj. D: bo 1tå'nisg bo 1tå'nisg Bøjning: se -ISK. Bothwell (engelsk jarl) D: 1b:Jp1wæl· 'b:JjJwal, 1b:JjJ1wæf(·J, især ældre 1b:JjJ1wæl og 1fopwal og 'fod wæl og 1b:Jdval 1 1 Botilde D: bo 1tilda = bo 1tilda 1 botniske adj. bestemt D: 1b:Jdnisga 1fodnisga , i ytringsudlyd også 1b;Jdni sga og 1 1fod nisga 1 Botswana D: b;Jd 1svå·na

b::,d 1svå·na, b:Jd 1swana, b;Jd1swcx:na, b:Jd 1sva:na , b:Jd'sva·na Landet hed tidligere BBCHUANALAND (se dette), et ord, der endnu, sjældent, kan bruges om det nuvæ~ende Botswana 1 Bottenhavet D: b:Jd,;z 1hå'v9 26 5 66 ib::,d,;z 1hå'w{J ' ' , meget distinkt 1b::,tan hå'vo s Botticelli (italiensk maler) D: b::,ti 1tjæli ,!. · b:Jti 1tjæli 80 ' 70 , sjældent b;Jti 1§æli 80 •70 botulisme sb. -n D: botu1/isma = 80 botu 1lisma Botvinnik (russisk skakspiller) D: b:,d 1vfnig = b:Jd 1vinig ' · boucle sb. itk. D: bu1kle bu 1kle boudoir sb. -et -er D: budo'cx: budo'cx: 80 , buduh· 80, bodo'a· 80 bouillabaisse sb. -n D: buja 1bæ·s = 80 80 buja 1bæ·s , bulja 1bæ·s , også -1bæ·sa bouillon sb. -en -er -de D: 'br:iiJ 'br:iiJ, hos et mindretal 'br:iiJ' brod II sb. (brænding) -det D: 'br::,iJ 'br::,iJ brodde 1 sb. (søm) -n -r D: 'br:iiJa 'br:iiJiJ'n 1, ældre sjældent 'brå·iJ, 1 brodde vb. -ede D: 'br:iiJa 1 br::,iJ{J I brodden se BRODNE broder se BROR broder- (til BRO(DE)R) D: 'bro·iJ::,'bro·iJ::,- 8' 11 Jf. BRORMAND, BRORLILLE. broder- (til BRODERE) D: bro'de.i'bro'de.1'- 1 Istf. BRODER- fx BRODERGARN bruges, i : talesproget sjældent, BRODERE- fx BRODEREGARN. brodere vb. -ede D: bro'de'::, = . bro'de'::, 9' 12 brodererske sb. D: bro'de':i,sga = bro'de':i,sga 9' 12 'Bøjning: se -SKE. broderi sb. D: broda'ri' · · '· brod:i'ri' 80•34• 11 især distinkt samt jysk broda'rl' 80' 34 ' Se yderligere -ERI. broderie anglaise sb. D: brodaria!]'glæ·s = . · 80 I • b , d • -1 l • 80,1 brodaria!]'glæ·s • , H ogsa ro arza'{J æ s broderlig adj. D: 'bro·iJ:11/i ' 8 11 'bro·iJ::,Ili ' 271

":":"~.:.-.::-----

B broderskab Bøjning: se -LIG, 1 broderskab sb. -et -er D: bro·o;11sgå'b !I 1bro·u;1 sga''b8,ll 1 1 brodne adj. (brøstfældige) pl. D: br;1ona 1 br;1ona Ordet er nu kun etableret i pl., men lader sig let bøje: BRODDEN, BRODDENT. Jf. BRUDENT.

brodisø sb. -en -er D: 'br;10,sø' = 1 br;10 1sø' brodøse sb. -n -r D: bro'dø·sa 1 bro 1dø·sa 1 brog sb. (bukser) -en -e D: 'brå'w 'brå'w 8,22' 'bro'(w} 8,25 brog 11 sb. (på flag m.m.) -en -e D: 'brå'w 'brå'w 8,22' 'bro'(w} 8,25 . .. . Brogaard D: 1bro1gå' = 'bro,gå' 52 , L-fynsk og L-jysk også 1brogå(J) og 1brog;1 broget adj. D: 1brå·w9 = · 'brå·wo 8,22,66,5, vestjysk L også 'bro·q_9 8,22,5 Brohol~ D: 1bro1h;1/'m = 'bro Ih;1/'m , bro 1h;1/'m Broholm i Brylle og Brenderup sogne udtales i den lokale dialekt med sidsteledstryk; Broholm i Gudme sogn har begge udtaler i dialekten; Broholm i Magleby sogn kendes kun med 1.-Iedstryk. Alle sognene ligger på Fyn. broholmer sb. (hund) -en -e D: 1bro1h;1lm;1. 1bro h;1lm;1 11 1 brohoved sb. D: 1bro1ho·9 1bro ho·9 8, distinkt, sjældent 1bro ho·oa og 1 1 1 bro1ho·v9 86 brohovedet 1bro1ho·9 ' , sjældent 1bro1ho·99 8 11 brohoveder 1bro1ho·o;1 ' , sjældent 1bro1ho·9;1 li brok I sb. (sygdom, kludder) -ken/-ket D: 1br;1g = 1 br;1g Historisk er de to betydningsvarianter · " udviklet af forskellige ord. brok II sb. (grævling) -ken -ke D: 1br;1g 1 br;1g brokade sb. -n -r D: bro'kå·oa 272

bro'kå·9 34,8,1 broklfugl sb. -en -e D: 1br;1gJu'l 1 br;1gJu'l brokjkasse sb. -n D: 1br;1g1kasa 1 br;1g1kasa 1 brokke vb. -ede D: 1br;1ga = 1 br;1ga 1 brokker sb. pl. D: 1br;1g;1 1br;1g;1 li brokke (sg.) 1br;1ga For de fleste er. enhver sg. (BROKKE, BROf\) sprogstridig. brojlægge vb. D: 1brolæga 1 1 'brolæg , L også 'broleg , ældre også 1brå, Bøjning: se -LÆGGE. brolægger sb. -en -'e D: 1brolæg;1 'bl ro, æg;1 llL , ogsa01b ro,/eg;1 li . , æId re ogsa• 1 bråbrolæggerUomfru sb. -en -er> D: 1brolæg;11j;1mfru = 1 brolæ[p 1j;1mfru 82 ' 11 ' 47 , L også 1 broleg;1 1j;1mfru 82 ' 11 ' 47 brom sb. -et D: 1bro'm = 1 bro'm bromatologi sb. -en D: bromatologi' bromatologi' 80 bromjbær sb. pl. =sg. D: 'bråm 1båJ 1 bråmbåJ 33 , mindre distinkt 1bråmba 33 distinkt 1bråm 1båJ 33 •20 , jysk også 1br;1m~ 33 10 2 5 brombærret 1bråm1bå./9 ' ' ' , jysk også 25 1 br;1m IbåJ'o• • Bromme D: 1bråma 1 bråm'fl 33•1 bronkial adj. D: 1br;1f.Jk/ 1å'l br;1') 1kjå'l 6° bronkie sb. fk. -r D: 1br;1f.J'kja 1 br;1f.J'kja 70 , især L 'bråf)'kja 70 bronkitis sb. D: br;1f.J 1kitis br;1') 1kidis 70 , især L bråf.J 1kidis 70 , også bråf) 1kidis 70 bronkitis(s)en br;1f.J 1kidi1srz , især L bråf) 1kidi.sr,. 70 , også ·bråf) 1kidi,srz 70 bronkoskopere vb. -ede D: br;1f.Jkosgo'pe';1 br;1f)gosgo'pe';1 80 •10•9•12 , især L

brud

B

brål)gosgo'pe'::, so,10,9,12 BROTHBRS, se dette. bronkoskopi sb. -en D: br::>1Jkosgo'pi' broslagning sb. D: 'bro,slå'lne'} br::>l)gosgo'pi' 80' 70 , især L brå'}gosgo'pi' 80•70 'bro,slå['ne'} 0 •7•23 Se yderligere -NINO. · Bronte, Emily D: æmilibrif'te brojsten sb. -en pl. =sg. D: 1bro1sde'n æmalibri.'te 80 •1, også æmi- 80 , også -brå'.] 1- og -br::>1) 1- og -br::,n'- og -brån'-, også -'te·., også 'bro,sde'n , hos et mindretal af ældre 'brå,sde'n 1 1 - b[::>ntiM og - b[::>nte brostens- D: 'bro,sde·nsDen sidste udtale står engelsk nærmest. 'brosdens- , ældre distinkt også 'bro,sde'ns-, bronze sb. -n -r D: 1br::>1JSa = hos et mindretal af ældre 'brå'br::>l)Sa 1, især L 'brål)sa 1 Brostrøm D: 'bro,sdr5m' . = bronzere vb. -ede D: br::>IJ 1Se'::, 'bro,sdr5m' 45 12 9 12 9 br:Jl) 1Se'::, ' , især L brå'}'se'::, • brothers sb. D: 'br::>o::>s .= Brooklyn D: 'brug/in = 'br::>o::>s ' 'br::,,o::,o·s' 'br::,oas' ældre også 'br::,'brug/in 62 , især unge 'brog/en 62 , også Jf. ·BROS" Brovst D: 'br::,w'sd 'bru·g/in , ældre også 'brug/in , L også 'br::,gfyn Bror (fornavn) D: 'bro.1 = 'bråw'sd 36 , lokalt også 'bråwsd 36 'bro.1 , ældre og prov. også 'bro·.1 brovtende adj. D: .'br::,wdr,a . bror, broder sb. D: 'bro.1 = 'bråwdr,a 36 9 'bro.1 , højstemt samt i vers (og spøgende) Brown (flere engelske personer) D: 'bra.wn også 'bro·o::, 11 , jysk også 'brå.1 9 · 'bra.wn , 'bra.·wn , 'bra.wn , ældre· også 'br::,wn 36 9 11 9 11 bro(de)ren 'bro·::,n ' , 'bro·::,::,n ' , højstemt Browning (engelsk digter) D: 'brtx:wnelJ samt i vers (og spøgende) også 'bro·o::,::,n .13 , 'bra.wnelJ , 'brorJ·JwnelJ ; 'bra.wneJJ , ældre også · jysk også 'brå·::,(::,)n 9' 11 'br::,wne'} 36 , mindre distinkt, især gamle og . jysk -m; 1 Udtalen med o er næsten obligatorisk i betydningen »medlem af en browning sb. (revolver) fk .. D: 'bra.wne'}' = 'bra.wnelJ , 'bra.wneJJ , 'brtx.t·Jwne'} , ældre også brødremenighed« fx »munk«. Udtalen uden o er obligatorisk i det spøgende, 'br::,wne'} 36 , mindre distinkt, især gamle og jysk -n'} 1 · · arkaiserende udtryk NÆH, MIN BRO(DE)R og i EN LYSTIG BRO(DE)R. brr inted. (det er koldt) D: 'br = 41 14 brødre 'broo·::, ' , hos et lille mindretal af 'br (med drøbelvibration). . ældre, distinkt 'brolor::, 43 og 'brolora 43 Ordet har ingen fast udtaletradition. Der · bruges diverse efterligninger,. især mere Brorfelde D: 1bro.1Jæla 71 vellignende, af spontan tænderklapren, oftest 'bro.1,fæ// ' dog tilsat stemthed. Skriftens BRR er . · brorllille, brorjlil sb. D: bro.1 1lila derimod veletableret både som gengivelse af bro.1 1/i/a 7' 1 , bro.t'lil 7 , bro.1'lil' 7 spontan tænderklapren og den brorlmand sb. D: 'bro.1,man' = 7 9 interjektionelle efterligning heraf. . . 'bro.1,man' , jysk også 'brå.1,man' Bruch (tysk komponist) D: 'brug = Brorson D: 'bro.1,s::>n 'brug 4 7, H sjældent 'brur·.·.· ,: . · 'bro.1s::>n 7 Den sidste udtale står tysk nærmest. Brorstrup D: 'bro.1,sdråb Bruckner (østrigsk komponist) D: 'brugn::> · = 'bro.1sdråb 7' 33 , mere distinkt 'bro.1,sdråb 7•33 'brugn::, 47 •11 , hos et· mindretal, meget distinkt bros. (brathers) D: 'br::>s = 'br:,s, 'bro's, 'br::,s 'brugnå.1 brud I sb. (kvinde) -en -e D: 'bru'o = ' Mange udtaler kun det uforkortede 273

ø

brud 'bru'o41,8 brud II sb. (væsel) -en -e D: 'bru'o 'bru'o 47,8 brud m sb. (knæk) -det pl.= sg. D: 'bruo 47 'bruo ørudager D: 'bruo,å'l:J 'b ruu,a !I "l' 47,8,23,11 :J 1 brude- (til BRUD ) D: 'bru·oa'bru·o- 47,8,1 brude~t adj. D: 'bruo{Jnd = 'bruoond 47 ' 1, 'bru·ond 47 ' 8' 1 brud~e 'bruona 47 'i, ældre distinkt, sjældent 'bru·ona Ordet lægger sig næsten altid til ordet TAL. I den sjældne poetisk-arkaiserende betydning === »brækket« veksler det uden synderlig stilistisk forskel med BRODDEN; dog ikke i dettes 2 etablerede forbindelser: B.RODNE KAR, BRODNE PANDER. !_,. · brudJgom sb. -men -me D: 'bruo,g:Jm'

'bruo,g:Jm'

41

brudJstykke sb. -t -r D: 'bruo,sdøga 47 1

'bruo,sdøg ' brudt se BRYDE Brueghel (flamsk maler) D: 'br:J['g/ = 'br:J['g/ 1, hos et mindretal 'br:J[g/ 1 Udtalen på flamsk er

'gRø·r/

brug 1 sb. (anvendelse) -en D: 'bru' = 'bru'25,47 brugu sb. (landejendom) -et pl. =sg. D: 'bru'w 'bru'25,47 brugbar adj. D: 'bru·,ba' = 1 bru·1ba' 41'25 , mindre distinkt 1bru.ba' 41 Se yderligere -BAR; brugde'sb. -n -r D: 'brugda

'brugda 1 bruge vb. D: 'bru·a 'bruu 47,1,25 bruger 'bru.1 47 ' 7 , især distinkt 'bru·:J 47 •9•25•11 , jysk også 'bru':J 47,9,25,11 brugte 'brågda 33 ' 1, prov. også 'brugda 47 •1 · brugt 'brågd 33 , j,rov. også 'brugd 47 brugelig adj. D: 'bru·a.fi 'bruu, 11· 47,1,25 274

Bøjning: se -uo.

bruger sb. -en -e D: 'bru·w:J 'bru·:J 47,9,25,11 brugs sb. -en -er D: 'bru's = 'bru's 41 brugsanvisning sb. D: 'bru'san,vi'snelJ 'bru'san,vi'snelJ 47 ' 82•0 Se yderligere -NINO. · , Brugsen (merk.) D: 'bru'sr,

'bru'sr, 47,25,1 brugsJforening sb. D: 'bru'sfå.e'nelJ 'bru's/:J 1e'ne1J 47 · Se yderligere -NINO.

brugtvogns- D: 'brågd,våwns'brågdvåwns- 33 ' 82' 36' 22 , mindre distinkt 'bråg- 33 og -våws- 36 , ældre distinkt også 'brågd,våw'ns- 33 •36' 22 brum sb. -met pl.= sg. D: 'bråm' = 'bråm' 33 brumJbasse sb. -n ~r D: 'bråm,basa 'bråm,basa 33 ' 1 brum.le vb. -ede D: 'bråmla = 'bråmla 33 ' 1 brumme "vb. .:.ede D: 'bråma 'bråm'71 33 ' 1 brummen sb. (fængslet) bestemt D: 'bråmn 'bråmm 33 ' 3 , hos et mindretal 'bråm'm 3 • brummer sb. -en -e D: 'bråm:J = 'bråm:J 33 ' 11 Brun se BRUUN brun adj. D: 'bru'n 'bru'n 47 Brundby D: 'brån,by' = 'brån,by', især lokalt 'bråm,by' Brundlund D: 'brån.fån' = · 'brån Ilån' 33 ' 33 brune vb. -ede D: 'bru·na 'bru·r, 41,1 brunet sb. (stof, fodtøj) D: bru'næl bru'næl 47 , H også (især personer mindre fortrolige· med ordet) bry'- og -'næl· ; sjældent -'næl' bruneller bru'næl':J 47 ' 11 , bru'næb , som ovenfor bry'- ,

.

.

Brutus brunelle sb. -n -r D: bru'næla bru'næl/ 4 1' 1 brunere vb. -ede D: bru'ne':, = bru'ne':, 47,9,12 brunet adj. (hårfarve) D: bru'næd bru'næd 41 , hos et mindretal af ældre H bry'næd Ordet er næsten uddødt. brunette sb. -n -r D: bru'næda bru'næda 41' 1, hos et mindretal af ældre H 1 bry1næda brunjkage sb. -n -r D: 'bru·n,kå·[a 41 23 8 'bru!J,kåå ' ' , mere distinkt 41 23 8 'hru·!J,kåå ' ' , mere distinkt 'bru·n,kåå 47,23,8,1

Ordet bruges mest i prov. Det veksler med det almindeligere BRUN KAGE. brunjkul sb. -Jet pl. =sg. D: 'bru·n,kål = 47 33 'bru·n,kå/ ' , mindre distinkt 'bruf·J!J,kå/ 47 •33 brunlkål sb. -en D: 'bru·n,kå'I 47 'bru!J 1kå'/ , mere distinkt 'bru·IJ,kå'/ 41 , mere 47 distinkt 'bru·n,kå'/ , jysk også 'bru'n,kå'/ 41 . 47 og 'bru'IJ,kå'/ og 'bru!J~kå'/ 41 brunkåls- D: 'bru·n,kå·ls. 41 'hru!Jkåls- , distinkt 'bru·n,kå·/s- 41 , ældre distinkt også 'bru·n,kå'lsSe yderligere BRUNKÅL. brunlig adj. D: 'bru·n/i 41 'bru·n/i Bøjning: se -LIG. Bruno (fornavn, italiensk filosof) D: 'bru·no 41 34 'bru·no ' brunst sb. -en D: 'brån'sd = 33 'brån'sd brunste vb. -ede D: 'brånsda 33 'brånsda brunjsten sb. fk. D: 'bru·n,sde'n 'bru·n I sde'n 41 ' 'brun I sde'n 41 brunstig adj. D: 'brånsdi 'brånsdi 33 Bøjning: se -IG. brunsviger sb. -en -e D: 'brån,svi':, 'brån I svi':, 33 •0 •11 'brun I svi';J 47 •0·•11 ' · ' ., 47 0 11 'bru·n,svi':, • • , også -,sviJ', også -,svi·:, 9' 11 ,

33

også -,sviJ, ældre også 'brån'- og 'brun'-, . sjældent brun'svb og brån'svi·:, brus 1 sb. (lyd) -et D: 'bru's = 'bru's 41 brus 11 sb. (bad) -et pl. =sg: D: 'bru's 'bru's 41 · brusm sb. (kortspil) -en D: 'bru's 1 bru's 41 1 bruse vb. -te/-ede D: 'bru·sa = 'bru·sa 47 ' 1 bruser 'bru's:, 47' 1/, ,nordvestjysk ogs~ 'bru·s:, 11 bruse 11 sb. -n -r D: 'bru·sa = 'bru·sa 47 ' 1 bruser sb. -en -e D: 'bru·s:, = 'bru·s:1 47 ' 11 brusjhane sb. -n -r D: 'bru·s,hå·na 47 1 'bru·s hå·n 41' 1 'brusI hå·n • , brusjhoved sb. D: 'bru·s,ho·p = 'bru·sI ho·o, 41' 71' ' 8,, 'brusI ho·o, 47 •71 •8 Se yderligere -HOVED. brusjhøns sb. pl. D: 'bru·s,hon's 41 'bru·s,hiin's 47 ; 'brus,hon's Brusk D: 'brusg · = 33 'brusg 41 , ældre og prov. også 'bråsg brusk sb. -en -e D: 'brusg = . 33 'brusg 47 , ældre og prov. også 'bråsg , brusket adj. D: 'brusg{J . =;. . . 33 5 47 5 'brusg{J ' , ældre og prov. også 'bråsg{J ' Brussel se BRUXELLES brusten adj. D: 'brusdn 41 1 33 1 'brusd,;z ' , især æld~e 'bråsd,;z • 41 brustne 'brusdna , især ældre 'bråsdna brutal adj. D: bru'tå'I = 47 bru'tå'/ brutalisere vb. -ede D: brutali'se':, brutali'se':, 81,47,9,12 brutalitet sb. -en -er D: brutali'te'd = 81 brutali'te'd ' 47 ' 37 brutto adv. D: 'bruto 'bruto 41 bruttojton sb. D: 'bruto,t:,n' · 41 'brudo1t:,n' ' 70 Se yderligere TON. Brutus D: 'bru·tus = •

I

'

275

B

B Bruun 'bru·tus 47 , 1brutus 47 Bruun D: 1bru'n = 1 bru'n 47 Bruxelles, Bryssel D: bry'sæl· bry'sæl , især distinkt bry'sæl· , især ældre 1 1 brys/ , hos et mindretal, især af ældre, bryg'sæl bruyere sb. fk. D: bry1æ·, = 48 9 bry1æ·, ' (y og j smelter ofte sammen til j med læberunding). ' bryder vb. (brække osv.) D: 'bryoa 'bryoo 8 ' 1 bryd;r 1bryo'::i 8 •11 1 brydes 1bryoos 8 • 43 8 1 brød broo' • 43 8 1 brødes 1bro·os • • brudt 'brud 47 bryden vb. (bryde sig om) D: 'bry·oa 1 bryo9 8' 1 (ordet står kun ved emfase trykstærkt). 8 11 bryder 1bryo'::i ' (som ovenfor), 1broo'::i Il (formen er særlig alm. tryksvagt: 0,broo::i 11 ), tryksvagt også, især ældre 0,bro, ,og 0,br5, brøds (præsens deponent passiv; spøgende efterligning af børnesprog) 0,broos · 43 8 brød (præt.) 'broo' ' (som ovenfor).. 47 brudt 'brud (som ovenfor). brødt (ældre L) 'brod (som ovenfor). Trods den mulige udtaleforskel i præsens, og trods, ordets historiske oprindelse, opfattes ordet nærmest som blot en betydningsvariant af BRYDE r.

brydem sb. (forvalter) -n -r D: 'bryoa ·· 'bry-9 8,1 bryderi sb. D: 1bry·o::i 1ri' bryo::i'ri' 80,8,11 Se yderligere -BRI. brydning sb. D: 1bryone'l 1 bryonefj 7 Se yderligere -NINO. brydsom adj. D: 1bryo 1s::im' 1 bryo,s::im' Se yderligere -SOM. Briiel (efternavn) D: 1bry'l 276

1

bry'l bryg sb. -gen/-get D: 1brog 1 brog 41 brygger vb. -ede D: 1broga 1 broga 41 ' 1 bryggen sb. -n -r D: 'broga = , 1 broga 41 ' 1 brygger sb. -en -e D: 1brog::i 'b rog::i .. 41,11 bryggeri sb. D: brog::i'ri' = brog::i'ri'80,41,ll

Se yderligere -BRI. bryggers sb. D: 'brog::is = 'brog::is 41,11 41 11 5 bryggerset 1brog::i,s9 ' ' · 'b rog::> .. ·S::> 41 '11,11 b ryggerser 1 1 Brylle D: bryla . 'bryll 1 ·' bryllup sb. D: 'brobb 1 brobb 41 , 'brolåb 11•33 , jysk også 'bro/ab 1 41 5 41 5 bryllupp' ~t 1brob I bo • , 'bro bbo • . , ' I , > 'bro"1a• b!Ip 41,33,5 , 'b ro"/a"b!Ip 41,33,5 , JYS • k ogsa• 1 1 1 brola,b9 41 ' 1' 5 ' ' ' . 41 11 11 bryllupper 1brob I b::i ' ' ' 1brolåI fo 41 •33 •11 , jysk også 1brola1b::i 41 ' 1' 11 1· bryn sb. -et pl.= sg. D: 'bry'n 1 bry'n brynde sb. -n D: 1brøna =." 1 brøna 1, især yngre 'brona 1 og 'bryna 1 Bryndum D: 'brondåm = 1brondåm 41 ' 33 . , :, ' bryne vb. -ede D: 1bryna = 1 bry·na 1 Brynhild (nordisk sagnkvinde) D: 1bryn 1hil' 1 bryn 1hil', især ældre og prov. 1bryn1hll, også 1 - hiff''d, ældre også 'brøn- og bron-, 1 1 sjældent bryn/t · · · · ·· Personer (fagfolk), dei: skelner mellem den nordiske sagnkvinde og den sagnhistorisk oprindelig identiske tyske sagnkvinde i Niebelungenlied, benævner kun den nordiske ved ovennævnte former, og den tyske ved disse eller BRONNHILDB (se formerne herunder} eller (sjældent) BRUNHILD

brænde 'bru stednavnet) 'bronåm 41 ' 33 Brønnum (efternavn) D: 'br5nåm 'br5nåm 45 , 33 , jysk ofte (ældre jysk oftest) samt hos et mindretal af ældre .herudover 'bronåm 41 ' 33

Brøns (stednavn og efternavn) D: 'br5n's = 45 'br5n's , jysk ofte (ældre jysk oftest) samt hos et mindretal af ældre herudover 'bron's 41 Brønshøj D: 'br5n\h::>l' 'br5n's1::>l' 45 •11 , jysk ofte (ældre jysk oftest) samt hos et mindretal af ældre herudover (lokalt sjældent) 'bron's,::,[' 41 ' 11 Brørup D: 'bro'råb = 43 'bro'råb ' 19 ' 33 , lokalt også 'br5'råb 33 og 'br5'::,b 9

brøsig adj. D: 'brolsi 'bro·si 43

Bøjning: se -IG•. · brøst se BRIST Brøste D: 'brb"sda 'brosda

41 1 '

brøste vb. -ede D: 'brosda. = 'brosda

41

brøstfældig adj. D: brosd'/æl'di . = · 41 brosd'/æl'di 41 , mindre distinkt bros'/æl'di Bøjning: se -IG. . brøstholden adj. D: 'brb"sd,h::,/'{n · = 41 0 1

'brosdh::,l'/n • • I ' Bøjning: se § .107.

. brå sb. -en pl. =sg./-er D: 'brå' 'brå'

bråvallajslag sb. D: br::,'vala,slå'l 279

.

B bu 8 23 br:J 1va/a1slål' 8 ' 23 , bra. 1va/a1slål' ' , brå 1vala1slål' 8' 23 Se yderligere -SLAG. 1 bu se BUH -· 1 Buch D: bug = 1bug Buchenwald (koncentrationslejr) D: 1buran1va.ld = 1buran va.ld 1, især ældre 1bug,;z vald 3 og, 1 1 1 distinkt, 1bukan 1vald; også 'buq_an,va.ld Buchholtz (dansk efternavn) D: 'bug,h:Jl'ds' 'bug1h:Jl's, 'bug1h:Jl(d)s · Buchman D: 1bug,man' = 'bug1man' buckram sb. itk. D: 'b:Jkra.m 'b:Jkra.m, især uden for fagkredse·'bukra.m buckskin sb. itk. D: 'b:Jg,sgen = 'b:Jg,sgen buckskind (alm. sideform) 'b:Jg1sgen' bud I sb. (meddelelse, tilbud) pl:=sg. D: 'bulJ = 1bulJ 6 bud(d)et 'bulJ'9 6, hos nogle distinkt 'bu'9d II bud sb. (budbringer) D: 'bulJ = 1bulJ · bud(d)et 1bulJ'9 6, distinkt også (ældre'distinkt oftest) bu'9d 6 bude 1bu·9 8 ' 1 Budapest D: budapæsd budapæsd 80 , hos et mindretal 1buda1pæsd budbringer sb. -en -e D: 1bulJ1brærj':J -= 'bulJ 1bræ1J':J 40 •11 , især jysk 1bulJ 1brælJ:J 1°· 11 Buddha, buddha sb. D: 1buda = ' 1buda , hos et mindretal 1bu·da buddhaen 'bu.då'ån' hos et mindretal 1bu· då'ån 1 buddhisme sb. -n D: bu 1disma '.= bu'disma 1 buddhist sb. -en -er D: bu 1disd bu 1disd buddike sb. -n -r D: 1bulJ\ga 1bulJ't ga 62 , hos et mindretal af ældre 1 1bålJ'/ .ga 33,62 budding sb. D: 1bulJelJ 1bulJe1J 280

Se yderligere -ING. • • -• ·nge (stednavn, fiktiv løJtnant) D: buoe:,,.. Budd I d' . k . ·J,a 'bulJelJa 1, mindre 1stm t, især gamle og jY'sk I

'bulJ9r;a huden se BYDB • Buderup D: 'bu·lJa,rab 'b lJlJ råb 8•1•33 , lokalt også 'båo9,råb u ., Db' d budget sb. -tet -ter : ~§æ by'§æd, L også bu'§æd , 1 budgettere vb. -ede D: by§æ te :J by§a'te':J 80,9,12, distinkt by§æ'te':J so,12, L ogs;\_ bu-80 Budolf D: 'bu·1d:Jl1 '= · 'bu·d:Jl1 budskab sb. -et ·-er D: 'buo,sgå'b 'bulJ sgå'b · · · Bue (fornavn og efternavn) D: 'bu·a 4 'bu·u 1 bue sb. -n -r D: 'bu·a 4 'buu 11 bue vb. -ede D: 'bu·a · 4 'buu Buen os Aires D: bu.e·n~s'ix[ras · I 30 14 • d • bu.e·n:Jsix[':JS • , mm re d'1stmkt bo- og bw- , også -1æn:Js'·· Den sidste udtale står spansk nærmest. Buerup D: 'bu·a,råb.· · 'b uu.ra"b4,33 buet adj. D: 'bu·9 = 'bu·lJ s,s Buff~lo (amr. by) D: 'b:Jfo/o · = · 'b:J;o .r. I o 31 , ogsa• . -;ar. 1, ogsa • - • -Jå(·>w -1r.a-, ogsa 1 ældre også 'b:Jfa,lo· , yngre også 'ha.fa /ow 1 ' 1 I og 'ba.fa/åMw · '· Buffalo Bill D: b:Jfolo'bil 80 37 b:Jf/o'bi/ 80 , b:Jfolo'bi/ ' ; b:Jf~lo'bil; ·· b:Jfålo'bil, yngre også -'bel; yngre også 0>ba.Jalow'bil 30 •1 og D: 'bufo = / 'bufo , hos et mindretal bu'/o buffi 'bufl

bug sb. -en -e D: 'bu'w 'bu'2S,8

bug- D: 1bu·w'bu·_2s,1

Bugatti (merk.) -en''> D: bu'gati bu'gati

10

buge vb. -ede D: 'bu-wa 'bu·u2s,4

buget adj. D: 1bu·w9 = 'bu·wp 25,8,S Dialektalt var (er?) udtalen i store dele af Sjælland og Fyn 1bow9, 'bøwp o.l. Rigsmålets BØVET er et lån af dette ord i sjællandsk form. For nogle (gamle), sjællændere er der således måske stadig tale om et og samme ord i konkret hhv. overført betydning. Bugge (dansk og norsk efternavn) D: 'buga 'buga,' bugne vb. -ede D: 'buwna 'bu·na 25 , mindre distinkt 'bu·r bugser- (til BUGSERE) 0: bug'seJ'bug'se.i'- 1, hos et mindretal buf·J'se.1'- 25·1, hos 33 1 et mindretal båg'se.1'- ' , .· . bugsere vb. -ede D: bug'se';, = bug'se'::J 9' 12 , hos et mindretal bu 1se';, 9 og, mere distinkt, bu·'se';, 25 ' 12 , hos et mindretal • I , 33,9,12 bagse::J bugt sb. -en -er D: 'bågd = 33 'bågd bugtaler sb. -en -e D: 'buw1tå·b 'bu·,tå·b 2s,1,11, 'bu·.tå'b 2s,1,o,11 bugte vb. -ede D: 'bågda 33 1 1 bågda ' bugtet adj. D: 1bågd9 = 'bågd?J 33,S bugvrid sb. D: 1buw1vriiY 25 1 bu·,vrio' '1'1

buh lydord D: 'bu· = 'bu· buhjko sb. D: 'bu·,ko' 'bu·,ko' Bøjning: se KO. Buhl (dansk efternavn) D: 'bul' 'bul', 'bu'l Buick (merk.) D: 'bju·ig 'bjulg62 Bui~ken 1bjul gf] 62 , 'bjuf·) ig!] I ,I' I buk sb. (dyr, redskab, fadæse) -ken -ke D: 'båg = 'båg33 11 buk sb. (bøjning) -ket pl. =sg. D: 'båg 'båg33 Bukarest D: buka'riisd = buka'riisd 80•10•44 , buka'riisd 80•70 •44 Bukefalos (græsk hest) D: bu'ke'/a/;,s bu'ke'fa/;,s · buket sb. -ten -ter D: bu'kæd = bu'kæd Bukh se BucH Bukharin (sovjetisk politiker) D: bu'ka·rin 8 16 bu'ka·/n ' Russisk har ligesom den anførte danske udtale tryk på 2. stavelse. bukkar sb. fk. pl. = sg. D: 'bukaf 21 'buka. bukke vb. -ede D: 1båga = 'båga33,I bukkel sb. fk. D: 1båg/ 'båg/ 33,l 33 11 bukler 1bågb ' bukle vb. -ede D: 1bågla = 'bågla 33' 1 Buko (merk.) D: 'bu,ko' 1 bu1ko', 'bu·,ko' buko se BUHKO bukolisk adj. D: bu'ko'lisg bu'ko'lisg Bøjning: se -ISK. buksbom sb. -men''> pl. =sg. D: 'bugs,båm = • bam • 33,33 'bugs,båm 33 , ogsa, ældre of te 'b ags, , , hos.et mindretal -1båm', hos et mindretal, I

o

281

B

bukse16

især af ældre, -1b:,m og -,b:Jm' · buskbom (mindre alm. sideform, især hos L) 33 1busg,båm 33 , mindre distinkt 'bus,båm , som ovenfor -I båm' 33 og -I b:,m(•J I sammensætninger fx BUKSBOMHÆK (BUSKBOMHÆK) tabes det evt. stød oftest. bukse- (til BUKSER) D: 1bågsa-

1bågsa- 33,1 bukser sb. pl. D: 'bågs:, = 33 11 'bågs:, 33 ' 11 , kælende til børn ibås:, ' 33 1 buks (sg., fagsprog) bågs 33 buksen (sg. bestemt, fagsprog) 'bågsrbukselvand sb. D: 1bågsa.van' =

1bågsa van' 33 ' 1 1 bul sb. (grundstamme, også om tøj) -len D: 'bul' = 'bul' bulbider sb. -en -e D: 1bul1bio':, 'bulIbio':, 0 •8' 11 Bulbjerg D: 1bul1bjåJ' = 'bul,bjå,', lokalt også 'bol- og 'bål- og -bjåJ; 22 især unge 'bul,bjå,'w bulder sb. -et D: 'bul':, = 'bul':, 11 bulderlbasse sb. -n -r D: 1bul':11basa · 1bu/':, basa 11 , 1bub basa 11 1 1 Jf. synonymet BULDREBASSE. buldog sb. -gen -ger/-ge D: 'bul,d:,g 1bul,d:,g, 1bul då·g 1 buldre vb. -ede D: 'bu/r:, 'bub 14 bule 1 sb. (forhøjning) -n -r D: 'bu·la 1bu·l 1 bulei'1 vb. -ede D: 1bu·la 1 bu·/ 1 bulem sb. (værtshus) -n -r D: 'bu·la 1bu'{ l bulesjasen, bulesjajsen sb. (hele bulesja(j)sen) bestemt D: bula~å'sr' bu/'§å'sr- 80,1, bu/'§ix.l'sr- so,1,30 bulet adj. D: 'bu·lo = 'bu·l9 s ' bulgarer sb. -en -e D: bul 1go:.'o:. bul'ga'a 12 , især unge bul'go:.'l:, 8' 11 og;inere. 282

distinkt, bul'ga'/ 1:, •11 Bulgarien D: bul'ga'ri,an bul'go:.'/n 8 , mere distinkt bul'go:.'lln og

bul'ga'/ 1an 16 · " bulgarsk adj. D: bul'ga'sg bul'go:.'sg bulkcarrier sb. -en D: 'b:Jlg karb · 'b :,lg, k ar/:1 62,11 , mmdre • .• •• d1stmkt 'fol- , også 8 11 -,karla; L også -,ko:.·[:, • . bulke vb. -ede D: 'bulga = 'bulga , ældre også 1bålga 33 bulket adj. D: 1bulg9 = 1bulg9 5 , ældre også 1bålg9 33 •5 Bull (norsk efternavn) D: 'bul' = 'bul' , 'bul , 'bul· bulldozer sb. -en -e D: 1buldo·s:, 'bul,do·s:, 11 , hos et miriclr~tal 1buldo's:, li •især yngre 'b ~l dåws:, li , især ungeI , · '· 1 1buf dOWS:J Il . I 1 bulle sb. -n :..r D: 'bula '= 'bula 1 bullen adj. D: 1bulln ,,;, 'bul/n 1 , ældre o~så, gamle oftest 'bålln 33,1 · L-jysk og L~fynsk også 'h:,l/n 1 ' , bulne 'bulna , som ovenfor 1bålna 33 , som ovenfor 'b:Jlna · · bullenskab sb. -en D: 'bul/n,sgå'b ,;,. 1bul/n sgå'b, ældre også 'bål/n sgå'b 33 , 1 1 ' I ' L-Jysk og L-fynsk også 1b:Jl/n,sgå'b 1 bulletin sb. -en -er D: byla'tæf) bylf'tæf) 80•1 bulme sb. -r D: "bulma = 'bulma 1, ældre også 1bålma 33•1 bulne vb. -ede D: 'bulna = 'bulna 1, ældre også 1bålna 33 •1 bulter sb. (hulter til bulter) D: 'bu/'d:, = 'bu/'d:, 11 bulteri sb. (rod) D: buld:, 1ri' bu/d:, 1ri' 80 • 11 Se yderligere -ERI. bulløkse sb. -n -r D: 'bul1øgsa 1bul øgsa, ældre også 1bål,øgsa 33 1 bum lydord D: 'båm 1 båm 33

:n

bunkevis bumle vb. -ede D: 'båm/a

'båm/33,1 bumler sb. -en -e D: ''båmb 'båmb 33,11 bummel sb. (svir) D: 'båm'/ = 'båm'/33,1 bummelum lydord D: 'båma'låm båma'låm 80,33,1,33 bum bummelum ''båm,'båma'låm 33•33 •1•33 bummelummer sb. (penge) pl. D: båma'låm';1 • · I'. , 80,33,1,33,11 . b am am;1 bump sb. -et pl.= sg. D: 'håm'h 33 'båm'b bumpe vb. -ede D: 'båmha 33 1 'båmha ' 1 bums lydord D: 'håm's = 33 'båm's 11 bums sb. (subsistensløs) -en D: 'håm's 33 'båm's • ,S;J 33,11 . bumser ''bams;1 33,11 , ''b am , 111 bums sb. (filipens) -en D: 'håm's 33 'båm's 33 11 bumser 'håms;1 ' Ordet er en forkortelse af FILIBUMS. bumse vb. -ede D: 'håmsa 33 'håmsa bumset adj. D: 'håmsp = 5 1 båmS0 33' bund sb. -en -e D: 'hån' = 33 'bån' bunder (pl. i fagsprog) 'hån;1 33 ' 11 bund- 1 (til BUND) D: 'hån- = 33 'bån11 bund- (forstærkende forled) D: 'hån''bån'-33, ordene har 2 hovedtryk fx BUNDRBEL 'hånræ'æl' bunde vb. -ede D: 'håna 'bånr, 33,t bunden se BINDE bundethed sb. D: 'hånp,he'o 1 bån9,heo' 33 ' 5' 7 Se yderligere -HED. bundfrossen adj. D: 'hån,frås,;,. 'bånJråsrz 33 ' 33 ' 1, især jysk og fynsk o

'hån,fr;1s,;z

33 1 '

Bøjning: se § I 07. bundjfælde vb. -ede D: 'hån,fæl'a

,,..

'hån ræ/'/ 33,0,1 bundfældelse sb. D: 'hån,fæl'/sa

'hån,[æ/'/sa 33 •0 Se yderligere -ELSE. Bundgaard D: 1hån,gå' 'hån,gå' 33'52 , L-jysk og L-fynsk mindre distinkt også 'bångå(J) 33 og 'hång;1 3~ bundjgam sb. -et pl. =sg; D: 'hån,gms og 'bof·>ms buskgællet adj. D: 'busg,gæl'{J burnus sb. D: 'bu.111.us = 'bus,gæl'o 0 •5, især unge 'bus,gæl{J 5, mere 'hu.mus, ældre også 'bomus distinkt 'busg,gæl''{J 0•5 , ældre og prov. også burnus(s)en 'bu.1nu,sr, 'bu.1,nusr, ældre også 'bås(g)- 33 'bo.1-

I

285

I

i

I

fr

; !

I: 1·

j'

I

I

i

~ ... ·.·.:·_·::·· ...• ··

~~ =-··.,~. - · se-and . ~.-·· bUS •••

ø

nd sb. D: 'b usa,man , bussema , 'bus,P,an . ·n1·ng·· se -MAND. :BØJ nne sb. -n -r D: busa'r:ina = 80 33 1 bussero 8°, 1, 1 især ældre busa 1råna ·'· ' b sa'r:Jna ' u ·ficere vb. -ede D: busifi'se';i = bUSSl l

, 80,9,12

•

·

busifi'se::, ., _ . sb -n -r D. bysda 1 1 busted"' · L også busda , L også bu·sda 1 bYS holder "' sb. -en -e D: Ibysda,h;ib = busteda h;ib li , L ogsa• 'b usda, h;i I;i 11 ,• også · 1 bys 'o li . -1h:Jl':J • 1 p· busd;i øuster 11· . 'busd:J , om engelsk-amr. bærere oftest li

.

'b:Jsd:J but adj. D: 'bud 'bud sb. -enI-et Db''' butan : u ta n

\

bu'tå'n fk sb. -ken -ker D: bu'tig bu I 'tig især L bo•tig . , L, .især æId re, ogsa• - 'teg bu ' . ' b tier sb. -en -e D: 'b:Jdb = ·· 11 1 \;idb li, hos et mindretal af gamle· bodb 1b5db li 0 . bu;.eri sb. -et -er D: budb'ri' 80 33 • ·• 80•11 , ældre også bådb 1ri' • •11 budl:Jfl Se yderligere ·-ERI. butnakket adj. D: 'bud,ntxg 66 ' 5 , L-kbh;k. 'og L-sjællandsk også 'bo·wo . ,, Jf. BUGET. bøvl sb. -et D: 'bow'l 'bow'l· Bøvling D: 'bowle'} '= 'bowle'}, mindre distinkt, især.gamle og jysk 'bow/'1 1 •

.

båt

bøvs sb. -en/-et pl.= sg. D: 'bow's 'bow's bøvser 1bows:J

11

,

1

bow's::,

11

Pl. 11øvSBR og nøvs er begge sjældne. bøvse vb. -ede D: 'bowsa = b'owsa 1 båd sb. -en -e D: 1bå'o 1 bå'o s båd- D: 'bå·oi • 'båo- 8 både 1 adv. D: 1bå·oa. 1båoo s,i både 11' vb. (gavne) -ede D: 'bå·oa 1 bå·o 8 ' 1 bådein sb. (gavn) D: 'bå·oa 1 bå•/J I både: (til BÅD) 0: 1bå·oa'bå·9-s,1 bådsjhage sb. -n -r D: 1bå·os1hå·[a 1 båos1håll 1'8'23 ' 1, næsten kun ældre 'h:Js hål [if,23,1 0g 'fo/Js håll8,23,I 1

I

,

I

,

bådsmand sb. D: 1bå·os1man' 1 båos1man' 1, næsten kun ældre 1b::,s1man' og 'b:,os,man'

Bøjning: se -MAND. båsen (bestemt form, maritimt) 'bå's,;z bådsmands- D: 'bå·osmans'båosmans- 7•82 , næsten kun ældre 82 'b:Jsmans- 82 og 1foosmans- , ældre distinkt også -,man'sBåg D: 1bå'w 'båw'B,22,27

Bågø D: 1båw1ø' 21 8 1 båwø' 1' 22' lokalt L også 1båww I ' ' 1 båke sb. -n -r D: bå·ga 'bå·ga 10,1

bål sb. -et pl. =sg. D: 1bå'/ 1 bå'/ bål- D: 1bå·/- = 'bå·/bånd sb. -et pl. =sg. D: 'fon' 1 b::,n' bånd- D: 'fon- = 'b::,nbånde vb. (optage på bånd) -ede D: 1fona 1fon,;z I

båndlæggelse sb. D: 1fon/æg/sa 'fon/æg/sa '

Se yd~rligere

-BLSB. ·

båndoptagelse sb. D: 1fon::,b 1tå'lisa 'fon::,bI tå'ålsa 0 •23 ' 8 '

Se yderligere

-BLSB.

båndoptager sb. D: .'fon::,b1tå'[::, 1 b::Jn:Jb1tå'::, 9•23 •8•11 , hos et mindretal 1b::,n::,b,tcx.'

Bøjning: se

-MAGBR.

Bård D: 1bå'd = 1 bå'd 52 båre sb. -n -r D: 1bå·å 'bå"å S2,12 båret se DÆRB Båring D: 1bå"rælJ 'bå"f!J S2,18

Bårse D: bårsa 'bå"sa s2,21,i"

bås sb. -en -e D: 1bå's 'bå's

båse vb. -ede D: 1bå·sa bå·sa 1

1

båt lydord D: 1b::,d 'fod

=

B

,..

C c 1, c sb. -'et -'er D: 'se' 'se'

C li = CELSIUS ca. = CIRKA cabaret se KABARET cabriolet sb. -'en -'er D: kabrio'læ 80

80

kabrio'læ 80 , kabrio'læd , kabrio'le , også ka.-80 For nogle sprogbrugere er der tale om 2 gloser: -1/æd = »hestevogn med kaleche«, -'læ = »bil med kaleche«; eller -1/æd = .· · »hestevogn«, -1læ tvetydigt. Betydningen »hestevogn« kendes i øvrigt kun af få. De ovennævnte udtaler er alle alm. i betydningen »bil med kaleche«. cacao se KAKAO caddie sb. D: 'kadi 1 kadi 1k d"'" 4 • caddien a 1 I In . 'k a 1d"' caddier 1 ;, 9,11 cadeau sb. -en -er D: ka'do ka'do Cadillac (merk.) -en D: 'kadila.g 1kadila.g 37 , mindre distinkt 1kad/ a.g; yngre 1 også -å·g og -al·lg , ældre H også 1kadi1ja.g Cadiz (spansk by og provins) D: 1kå·dis 'kå·dis , 'kadis cadmium se KADMIUM cafe sb. -en -er D: ka'fe' ka'fe' cafeteria sb. D: 1ka.fa 1te'Jj,a 9 15 ka.f'teJ'la 1·7, distinkt 1ka.fa 1te'J/ 1a ' , også 1 ka1 cafeterie (formen findes især hos _L) ka.f'teJ'l 1'1, distinkt 1ka.fa 1teJ'la, også 1ka17 5 1caf eter1et · • k a.f't eJ •·.!1 lp • • , d"st"nkt I 1 I ' · .!I 9' 15 ' 5 , også ,ka•k a.1.r.a't eJ?,1-' • k a.f 1teJ'lI a"'-'II' 1' 7' 8' 5 , d"IS t·mkt cafeteriaet I 294

1 ka.'a te'Jl I å'o' 9' 15' 2 ' 5 ' også I kaJ< cafeterier 1ka.f'teJ'l;i 1' 7' 11 , distinkt ,ka.fa'te',j,;, 9' 15 ' 11 , også 1ka7 cafeteriaer 1ka.f'te,',lå';, 1' ' 9' 11 , distinkt 9 15 11 1ka.Ja'te'J/ 1å';, ' ' , også 1kaCai se KAJ Cairo D: 1kå.lro 30 1 kå.["o (med tilbagetrukket o ), mindre distinkt 'kå.["o 30 , distinkt 'kå.lro 30 Caja se KAJA Cajus (fornavn på romere) D: gå.lus gå.lus 30

t

I

cal. = KALORIE Calabria D: ka 1lå'bri1a ka 1lå'bri1a Jf. synonymet CALABRIEN. Caiabrien D: ka 1lå'bri1an ka'lå'briin Jf. synonymet CALABRIA. Calais D:. ka'læ = ka'læ , ka'læ' calcium se KALCIUM Calcutta D: kal'bta · =, kal'bta, gamle og L også kal'kuta Calder6n (spansk digter) D: kalda'rå·n kalda'rå·n 80 , kalda 1ro·n 80 Caldwell (amr. digter) D: 1kå"ld1wæl· = 'kå·ld,wæl·, også 'kå"ld-,' også -,wæl, også 'kå"ld1wæl , ældre også 1kå"ld1væl • Caledonia (nordlige Skotland) D: kala 1do'nja 80 1 60 kala'do'nja ' ' , især yngre kala 1dåwnja 80•1 1 og kala downja BO,! Jf. synonymet CALEDONIEN. Caledonien D: kala'do'njan = 80 1 60 kala'do'njan • • Jf. synonymet CALEDONIA. California (amr. stat) D: kali'/å"nja ka/i'få·nja so,62, ka/i'få'nja so,53,60

=

camperDenne orddannelse er sjælden, normalt bruges CALIFORNIEN. Californien (amr. stat) D: kali'/å'njan kali'/å'njan so'.37,53,1,60

Jf. synonymet CALIFORNIA. californium sb. jtk./flc. :D: kali'/å'ni1åm ·•r.v . • 80,53,60,33 k a ll;anJam Caligula (romersk kejser) D: ka'ligu.fa ka'ligu.fa, ka'li'gu.la

Den første form står latin nærmest. Callesen D: 1kalar51:1. 'ka//1s,;,. , meget distinkt 'kala1san callgirl sb. flc. -s D: 'kå:f.g!N = 'kå"l,g;N (også lukket 5· ), ældre også 'kå·/og -,g5(·>.Ji og -,goN.J/, hos et mindretal -,go·/. Callisen (efternavn) D: ka'li'srz = 37

ka'li's,;,. , 'kali,s,;,. Callisensvej (Kbh.) D: ka'li's,;,.s1vix.l' 30 30 ka'li's,;,.s1vix.l' , 'kalisrzs, vix.l'

Se yderligere

VEJ.

calmette- D: kal'mædaka/'mædø-·1, L også kal'mælø- 1 caloric sb. (drik) -'en D: 1kalå.ræg 40 32 40 40 'kab,ræg 32' 11 ' , 'kab.rlg ·1.1· , 'kal'o.ræg calvados sb. flc. D: kalva'då·s = kalva'då·s 80, kalva'do·s 80 , ka/va 1d;1s ~0 , 'ka/va1d;1s Calvin (fransk reformator) D: ka/ 1vl'n kal 1vl'n calvinisme sb. -n D: ka/vi 1nisma = 80 kalvl'nlsmø calvinsk adj. D: kal 1vi'nsg ka/ 1vi'nsg

Calypso se KALYPSO calypso 1 sb. (musik) -en -er D: ka 1lybso ka'lybso

calypson sb. (farve) D: ka'lybso

=

ka'lybso

camarilla se KAMARILLA Cambodia, Cambodja D: kam'bo'dja = kam'bo'dja 60 , kam'fodja

Jf. det nyere synonym CAMPUCHEA, der kan opfattes som •en variant af nærværende ord.

cambodianer, cambodjaner sb. -en -e D: kambo'djå'n;1 = kambo'djå'n;1 80 ' 60 ' 11 ; kamfo'djå'n;1 80•11 cambodiansk, cambodjansk adj. D: ka.mbo'djå'nsg = kambo'djå'nsg 80•60, ka.mb;1'djå'nsg so Cambridge (engelsk by) D: 'kælm.hrid§ 'kælm,brid§, 'kå·m,brid§, især ældre -,brid§, ældre også 1kæ·m- , især yngre -bred§ Udtalen 'kælm.bred§ •Står engelsk 'nærmest. camel adj. (farve) ubøjeligt D: 1kam/ 1 1 kam/ camembert sb. -en D: kamtibæ·.J ka.mm 1bæ·.J 80 ' 48 kamm 1bæ·;1 80•48 især distinkt ' ' ' , ka.må'bæ·.J 80 ' 48 og ka.måw'bæ·.J 80•48 og 80 ka.mi'bæ·.J ' 48 og ka- 80 , især ældre ka.mtx.') 'bæ·.J 80•48 . og kamtx.') 'bæ·.J 80 ' 48 , også 48 ka.ma.m'bæ·.J 80•48 og kamain'bæ·.J 80 ' , mindre 48 distinkt også ,kå·m'bæ·.J • cameron se KAMERON Cameroun D: ka.ma'ru·n 41 ka.mø'ru·n 80 ' 47 , kama'ru·n 80 • Camilla D: ka'mila ka'mila Camma se KAMMA . camouflage sb. -n D: ka.m'u'f/å·§ .= 80 ka.mu'f/å·l 0 , også, L oftest ka.mu'f/å·§a ,

også ka- 80 · · camouflere vb. -ede D: ka.mu'f/e';1 = ka.mu'f/e';1 so,9,12, kamu'f/e';1 so,9,12

.

1

camp sb. (smagsholdning) D: kå·mb 'kå·mb

Ordet fungerer ofte som adj. campanula sb. D: ·ka.mpå'nu.la ka.mpå'nu.fa 31 · . · 1 ., campanu laen k a.mpa nu. la"'.an 31 . I ., , ., 37,9,11 campanu laer k ampa nu. a ;J · . Campari (merk.) D: kampa·ri ka.mpa.·l 16 .' k ampa.·,1 I .,. 19 Camparien m Campe (tysk skolemand) D: 1ka.mba •= 'kambø camper- D: kampe.i'- = 1 kampe.i'- 7, kampe.i'295

C

campere vb. -ede D: kampe':, kampe':, 9 ' 12 , kampe':J 9•12 campet adj. (til CAMP) D: 'kå·mbl) 'kå·mbl) 5 camping sb. D: 'kå·mpel') 'kå·mbel'} 70 , 'kambel'} 70 campist sb. -en -er D: kampisd kampisd, sjældnere kå D: 'tj:Jdni Christianshavn D: kræsdjans 1'ha.w'n. ''ha.w ,n 80'40'71 , mere d"1stm • kt 'tj:Jdni k ræ~d'},ms 80 40 kræ§djans''ha.w'n • , L-kbhsk. og CIA D: ,si'a.l'æ·z L-sjællandsk samt, mindre distinkt, ældre siål'æl 31 ' I sei 1å' 62 I 80 40 11 1 H-kbhsk. også kræ§ans ha.w'n • • og De to former er forskellige orddannelser. kræ§ans 1ha.w'n 80•40 , distinkt Forkortelse af CENTRAL INTELLIGENCE AGENCY. kræsdjans 1ha.w'n 80' 40 Christianshåb D: kræsdjans 1hå'b Ciano (italiensk politiker) D: 'tja.·no 1 tja.·no , ældre også 'tjå·no kræ§djans 1hå'b 80' 40 ciao interj. D: 'tja.w = Se yderligere CHRISTIAN. 'tja.w Christiansminde D: kræsdjans 1mena. kræ§djans 1menr S0,40,l Cicero (romersk politiker) D: 'sisa,ro 1 Se yderligere CHRISTIAN. sisa.ro Christiansø D: kræsdjans1ø' cicero sb. (typografisk) D: 1sisa.ro • Iø ,8040 'sisa,ro ' , mere d"1st"mkt k ræ§d'jans 80 40 cicerone sb. -n -r D: sisa 1ro·na = kræsdjans'- • , bornholmsk også - 10· Se yderligere CHRISTIAN. sisa'ro·na 80•1•1 1 Christie, Agathe D: agapa krisdi = ciceroniansk adj. D: sisaroni'å'nsg agajJa'krisdi 81 , agapa 1krisdi 81 , agåda 1krisdi 81 • sisaro'njå'nsg 80•1•60 1 cider sb. -en D: 'sNfa = Christiern D: kræ1sdjå.1'n = 'kræ,sdjå.1'n 40 , 1kræ,sdjåm 40 , mindre distinkt 'sNfa 8•11 , 1si'd:J 11 , 'si·d:J 11 , især ældre 40 'kræ,§djå.1(•Jn 'si'ifa 8 ' 11 , især unge 'så[d:J 31 ' 11 CHRISTIBRN er en gammel skriveform,· der cif adv. D: 'si/ = nu især kan bruges om kong Chr. I og (især) 'si/ Chr. Il, der selv brugte den. Den udlæses Ordet er en forkortelse af cosT, INSURANCB, FREIGHT (INCLUDED). normalt som CHRISTIAN, men kan have sin egen selvstændige, ovenfor anførte, udtale. ciffer sb. (taltegn) -et D: 1sif:J 'sif:J 1I Historisk er der - også udtalemæssigt - tale 54 om en ældgammel sideform. cifre 'sifr:J Christina se KRISTINA I skriften findes et andet ord, CHIFFER »(hemmeligt) skrifttegn«. Blandt de få, der Christine se KRISTINE Christoffer se KRISTOFFER kender dette, udtaler nogle 1§i/:J 11 , andre 1 Christoffersen D: kri'sd:J[:J1Sfl sif:J 11 , hvorved der for de sidstes 11 1 1 vedkommende bliver tale om et og samme kræ sd:J[:J1Sfl ' , mindre distinkt ord i variantbetydninger. Desuden findes hos · kra 1sd:J[:J1Sfl 11 , også; hos nogle især distinkt 11 1 et mindretal r i CIFFER, en udtale, der dog kri'sd:J/::J1Sfl ' ikke er helt sikkert belagt. chrysantemum se KRYSANTEMUM -cifret adj.-endelse (fx FEMCIFRET) Chrysler (merk.) -en D: 'kra.['sb = 1 kroc['sb 30' 11 , 'kra.[sb 30•11 , L også 'krysb 11 D: -1sifrao :=: 307

C

C cigar sifrao 54' 5 Hos et mindretal findes desuden -,§ifrao 54 •5 , en udtale, der dog ikke er helt sikkert belagt. cigar sb. -en -er D: si'g .0: 1klu 'klu cm = CENTIMETER Co. sb. D: 'ko' = 1 ko' Forkortelsen kan·også udlæses som KOMPAGNI eller KOMPAGNON, se disse. c/o D: 1se' 1o' = · 1 se' 1o' Ordet er en forkortelse af CARB oF, der næsten aldrig skrives og i dansk kun sjældent udtales, det har derfor ingen

Collett

egentlig mundtlig tradition i dansk; det ,udtales med alm. skoleengelsk udtale.. coaster sb. -en -e D: 1'kåwsd:, = 1kåwsd:J 11 , ældre også 1'ko·sd:, 11 , især yngre 1koWSd:J Il coasters 1'kåw1sd:,o·s, 1'kåwsd:,s osv. som ovenfor. cobra sb. -en''' -er D: 1'ko·brrx = 1 ko·brtx Coca-Cola (merk.) D: koka 1'ko·la 80 70 koga 1ko·la ' Coke (uformel kortform) 1'kåwg, især yngre 1 kowg Cocio (merk.) -en''' -er D: 1bgjo = 'k::,gjo6o cocker-spaniel sb. fk. -s D: 1bg:,1sbanjal 11 1 11 1 1k::,g:J sbanjal ' , 1bg:, sbå'njal ' , sjældent 1 1 11 1 1k::,g:, sban'jal ' 1 cockney sb. 0: 1bgni = 1 k::,gni cockpit sb. -tet D: 1bg1pid 1k::,g pid, unge også 1bg ped 1 1 cocktail sb. -en -s D: 1bg1tæ·ll 1k:,g.tæll, ældre også 1bg tæ·J 1 coda sb. D: 1ko·da = 1 ko·da codaen 1ko·1då'ån Codan (Østersøen, merk.) D: 1ko·dan 1 ko·dan codex se KODEKS codificere se KODIFICERE Codyl (merk.) -en -er D: 'ko 1dy'l ko 1dy'l Cognac (by og distrikt i Frankrig) D: k:JnJtxg = k:Jn'jag

Jf. COGNAC. cognac sb. (drik) D: 1bn'jrxg 1k::,n'jag, ældre L samt L-prov. 1'kån'jrxg 33 3 cognac'en 1k:,n'1jrxg1J osv. som ovenfor. 'li cognac' er ''k:,n ,. osv. som . oven tior. 1Jrxg:, Spøgende bruges undertiden KONRAD. cognitiv se KOGNITIV Cohen (efternavn) D: 1ko'n =

1

'ko'n Cohn D: 1ko'n 1 ko'n Cointreau (merk.) D: 'kwå 1tro 'kwii 1tro, ki(1JJ'tro, L oftest 'k.i(IJJ'tro

Den første udtale står fransk nærmest. coitus sb. itk. D: 1'ko'i1tus = 1 'ko'iI tus 62 Colbert (fransk statsmand) D: b/ 1bæ'.J 'k:,/ 1bæ·.1 48 Colbjørn D: 1b/1bjJ.1'n = 1 bl.biJ.1'n, gamle også 1bl1bjo,'n 7 , Colbjørnsen (norsk og dansk efternavn) D: 1bl1bjJm'sr = 1 b/1bjJm'sr , gamle også 1bl.hjom'sr, Colbjørnsensgade (Kbh.) D: 1bl1bj5m'sr,s1gå·?J 1 bl.biJm'sr,s1gåo?J 8' 1, kbhsk. ofte, ældre kbhsk. oftest bl 1bj5m'sr,s1gåo?J 8•1, gamle også -bjom'Cold se KOLD coldjcream sb. D: 1bl1'kræ'm = 1 'k:,l1'kræ'm 46 .

I talesproget er ordet en alm. sammensætning af KOLD- og CREME, se disse. 11 Colding se KOLDING Coleridge (engelsk digter) D: 1'kåwla1rid§ = 1 kåwla1rid§ 1, især yngre 1'kowla1rid§ 1, især yngre -,red§, især yngre 1'kåwl1r- og 1kowl1r- , ældre også 1'ko·la1rid§ 1 og 1ko·la1rid§ Udtalen 1kowl1red§ står engelsk nærmest. Colette (fransk digterinde) D: 'ko'læd ko 1læd Colgate (merk.) D: 1bl1gæld = 1 bl1gæld, ældre også 1b/1gæ·d colijbakterier sb. pl. D: 1ko·Jibrxg1te',z:, 9 15 11 1 'ko·librxg1te,'l:, 7' 11 , distinkt 1ko·Jibrxg1te',t:, ' ' collage sb. -n -r D: ko 1lå·§a = · 'ko 1lå·§a 34' 1, også b'-, H også -1/å'§ college sb. itk. D: 'blid§ = 'blid§ 62 Collett 1 (nordisk efternavn) D: 'blad 1 'k:Jlad I Collett 11 (norsk digterinde) D: 'blad = 3ll

C

C

\

colli

'blad, b'læd, ko'læd Den første udtale står norsk nærmest colli se KOLLI collie sb. -enwæ/, især ældre 1krJm0,væl og 1kr::,mva/ Engelsk har både fuldvokal og a i sidste stavelse. crooner sb. -en D: 1kru·n::, 1 kru·nJ 47' 11 , især yngre 'kru·n::, 11 croquis -'et -'er D: kro 1ki = kro 1ki, krJ 1ki crosse vb. (en check) -ede D: 1kr::,sa 1 kr::,sa 1, hos et mindretal 1krå"sa 1, ældre også 1 krå·sa 1 Lidt mindre alm. bruges KRYDSE. croup sb. fk. D: 1krub = 1 krub croupier sb. -'en -'er D: kru'pje 315

C

crouton

'krupje 47 crouton sb. -en -s D: kru 1t;11J kru 1t;Jf} 47 cru sb. fk. D: 1kry 'kry crus (pl.) 1kry cruise sb. itk. D: 'kru·s 'kru·s , især ældre 1kru·s crunch lydord D: 1kr;1n'§ = . 1 kr;1n'§ , 1kr;1n§ crux sb. fk./itk. D: 1krugs 1 krugs Cuba D: 'ku·ba = 1 ku·ba cubaner sb. -en -e D: ku 1bå'n;1 . 1:· · ku 1bå'n;1 11 cubansk adj. D: ku 1bå'nsg ku 1bå'nsg cue sb. (ledetråd) itk. D: 1kju· · = . 1 kju· Culbertson (amr. bridgeeksperter) D: 1blfod1s;1n = 1 blfod,s;1n' også 1b·r- ,:også :,sr culotte sb. (steg) -n -r D: ·ky'bda = · ·': ky'bda 1, H også ky'bd cumulus sb. (sky) fk. D: 1ku'mu/us. 1 ku'mu.lus cup sb. (i sport) D: 1bb = 1 bb , L også 'kub Cupido (elskovsgud) D: ku'pi·do ku'pi·do, også ko 1- , også .:.,do' Cura~o, curacao sb. fk. D: kyra 1io ky;1 1so 80 , mere distinkt kya 1so 80·19 Curie, curie sb. fk. pl.= sg. D: ky'ri ky'ri curium sb. (grundstof) D: 1ku'ri1åm ''ku;1 , l am • 9,15,33 1 curler sb. -en -e D: 1kfPb 1k5·b 11 (også lukket 5· ), hos et mindretal 1kli'b li, ældre også 1k5,b li og 'kobw 36 , hos et mindretal 1do:.ro:.w dada sb. D: da 1da = da 1da dadaisme sb. -n D: dada 1isma 80 dada 1isma daddel sb. (frugt) D: 1dao'9l = 1 dao'{Jl 1, 1då'{Jl 8' 1, unge oftest 1dåo'{Jl 1 8 1 dad(de)len 1dao'/n , 1då'o/n ' , unge oftest 318

....

11

ældre sjældent, 1då'ob 8•11 ' . . ' dadel sb. (kritik) fk. D: 1då'{Jl 8 1 1 då'{Jl ' , hos nogle, især mindre distinkt 1 dao'{Jl Udtrykket UDEN FRYGT OG DADEL kan spøgende omformes til UDEN FRUGT oo DADLER.

dadelværdig adj. D: 'då'{Jl1vå.ldi = 80 80 1 då'{Jl1vå,'di ' , da9! 1vå'.t'di , 1dåM?J/ 1vå.J'di , 0 1 dao'{Jl,vå,'di Bøjning: se -iG. dadle vb. -ede D: 1daola · = 'tJaofa I, især unge 1dåofa I Daen se DAHL . '' '': DAF (merk.) -'en D: 1do:.f = 'do:.[ Dafne (græsk nymfe) D: 1do:.fna' = 1 do:./na dafnie sb. D: 1do:.fni1a ·= 'do:.[ni,a , 1do:.fnii , 1do:.fni dafnien 'do:./n.(an , 1do:.fniin , 1do:.J;ni'in 1 . ''do:..r.n , :, 11· ''do:.f. nz:, ., 9,11 d a f mer ·, . : 1 1 1 Dafnis (siciliansk sagnhyrde) D: 'da.fnis 'da.fnis ' Dag (dansk fornavn) D: 1då'l 'dål' 8,23 . ' Jf. DAG HAMMARSKJl>LD. dag sb. -en D: 1då'l 'då', distinkt, især højstemt, også 1då'i 8 •23 , L-prov. også 'do:.w', L-fynsk og ældre 8 L-sjællandsk også 1do:.'w og 1då'w8, 1 L-vendsysselsk også da , L-bornholmsk (næsten kun i dialekt) også 1då' dags 'då's osv. som ovenfor; i EN DAGS TID: 23 8 .das, .dås, distinkt /å·s ' osv. som ovenfor. 1 dage då·å, distinkt, især højstemt, også

l

Dahlerup D Se yderligere DAG-. 'då'lcJ 8•23 •1, L-prov. også 'daWl;V og 'da·l}' og daglig adj. D: 'dawli = 'då·lf og 'dåWl;V, L-bornholmsk (næsten kun· 'dawli 22'31 , ældre L også 'dålli 8•23 •37 i dialekt) også 'då' Bøjning: se -LIG. dages 'då·ås osv. som ovenfor; i (FJORTEN, dagligdags adj. ubøjeligt D: 1dawli1då's oTT~)"DAGES TID: .das, .dås, mere distinkt 'daw/,då's 22 , mere distinkt 'daw/i1då's 22•37 , då·(å}s 23 ' 8 osv. som ovenfor. 1 ældre og jysk også -,das, distinkt, sjældent Jf. GODDAG. 'dawli,då['s 22 ' 8' 23 dag- D: 'daw- = . 8 23 Se yderligere -DAGS. 'daw- 22, ældre L også 'dål- • Dagmar D: 1dawma dagdriver sb. -en -e D: 'daw,dri'V:J · 22 0 26 11 22 26 11 'dawm:J 22 , især mere distinkt 'dawma 22•21 , 'daw,driw:J ' ' , 'daw,driw':J • • • ældreL-jysk også 'dal- 22 og 1dål- 22 , Se yderligere DAG-. L-sønderjysk også 'dagma dagdriveri sb. D: 'daw,dri'V:J1ri' ''dsg:J ', · : ..., Damsholte.D: 'docm's,h:Jlda 'docm's,h:Jlda 71 ' 1• Dan (fornavn) D: 'dan~ 'dan', jysk også' 'dan._ ., danablu sb. -en D: 'då·na,blu··:= 'då·naI blu· ' 'då·naI blu' Danae (Perseus' moder) D:,'då'na,æ l • 'då'na,æ , 'då'na,e , 'då'na,æ' danaer sb. (hellenere) pl. ·D: da'nå':J.< ·=, 1 da'nå':J 9' 11 · ·· 1 danaider sb. pl. D: da(l.a i·lJ:, : :i= , .11 ; dana'i·o~ 8.~'8'.11,, •___ ;},'.·:,,,: :·,' Danair (merk.) D: 'dan,æ·.1 48 9 'danæ.1 ' I . .·, ... -. 1 danbo sb. -en D: 'danbo:-=,.:,:,.,. 'danbo, 'dan,bo' . -.... :.' :,! ::, dandere vb. -ede D: docf)'de':J · = docf)'de':J 9' 12 Dandy (merk) D: 'dandi = 'dandi, 'då·ndi, L også 'dandy \,

321

D

D dandy dandy sb. -en -er D: 1då·ndi 1då·ndi, 1dandi Danebod se THYRA DANEBOD danelfæ sb. D: 1då·na.fæ' =. 1då·na.fæ' 1 danelgæld sb. -en D: 1då·na1gæl' 1då·na gæl' 1 1 danelhof sb. -fet D: 1då·na1h;if = 1då·na h;if 1 1 danelhær sb. -en D: 1då·na1hæ'J 1då·na hæJ' 1' 48 ' 9 I Danelagen D: 1då·na.få'ln 'då·n/,å'ån 1' 23 ' 8 ' daner sb. (danskere) pl. D: 1då'n;i 1då'n;i 11 Danfoss (merk.) D: 'dan.f;is 1danf;is · d' Angleterre (hotel) D: da.1Jla 1tæ·J da.1Jla 1tæ·J 80 ' 9 , da.1Jla 1tåJ' 80 , især .ældre a.1Jla 1- 80 , især mindre distinkt (d)å.1J/'- 8?, også 1 1 1 - tåJa. , også dii:(g)la tæ·J 1 1 Daniel D: då'ni1al 1då'nja/,60 , distinkt 1då'ni æl, sjælderit' 1då'nl æl' 1 1 Danielle D: dan'.iæl = dan'.iæ/ 60 , især om franske bærere dan'.iæl· 60 Danielsen D: 1då'ni1æls,;1. 1då'njal,s,;,. ' 1då',njæ/f''s,;,. ' især distinkt 1då'nialsn og 1då'ni a/sn og 1då'ni æff''sn · I, I , · I , danisere vb. -ede D: dani 1se';i = · dani 1se';i 80' 9' 12 danisme sb. -n -r D: da 1nisma .,,; · da 1nisma Dan-kort sb. -et-pl. =sg. D: 1dan,kåfd 1 dan 1kå·d 53 ' 21 ,1 Dankvard (dansk fornavn) D: 'da.1Jg1vixrd 1 da.1Jgva.d , mere distinkt 1da.1Jg, va.·d 2.1 ; også 'da.1Jg,va.'d ; I 1.. :. ·.J' •. Danmark D: 1dan 1ma.rg 1danma.g 32 , mindre distinkt også 1damma.g 32 , distinkt 1dan ma.·g 32 ' 21 1 Jf. synonymet DANNEVANG:: danne vb. -ede D: 1dana 1dan,;,. 1 Dannebod se THYRA ,bANEBOD · 322

Dannebrog D: 1dana1bro' · = , 1dana,bro' 1, meget distinkt, sjældent 1dana bro'w 25 , hos et mindretal af ældre 1 1dana brå'w 1' 8' 22 , hos et mindretal af ældre 1 vist kun arkaiserende 1dana,bro·q_a 22 og ' 1dana brå·q_a 22 1 dannebrogs- D: 1danabros1da,;,.bros- 1' 82 , hos et mindretal af ældre 1da,;,.bråws- 1' 82 ' 22 , ældre distinkt også 1dana bro's- 25 'danaI brå'ws- 8 •22 I dannelkvinde sb. -n -r D: 'dana1kvena = 1dana kvena 1 1 dannelse sb. D: 'dan/,sa 1dan/ sa · · 1 Se yderligere -ELSE. dannelmand sb. D: 'dana1man' 1dana man' 1 Bøjning: se -MAND. Dannemare (stednavn) D: 1dana,ma.·a 1 'da,;,. 1ma.a. , mere distinkt 'dana,ma·a 12 , og~å dana'ma.·a. so,1,12 . . Dannemora (Sverige) D: dana 1mo·ra = dana 1mo·ra. 80•19 Danner (grevinde) D: 1dan';i = 'dan';i 32,11 dannerlfolk sb.·-et D: 'dan':J,f;il'g = 'dan';i.f;i/'g 32' 11 , sjældent 1dan;i,J;il'g 32 •11 dannerlkonge, dannelkonge, danlkonge sb. -n. -r D: 'dan';i 1k;i1Ja = 'dan';i 1b1Ja 32' 11 ' 1, 1dana1b1Ja 1 , sjældent 'dan 1b1Ja 1 · Alle formerne er poetisk-arkaiserende, alle kan have -KONNING istf. -KONGE. Danneskiold (tilnavn og efternavn)· D: 1dana,sgj;il' 1 da,;,. 1§gj;il' 1, mere distinkt 'dana1sgj;i/' 1 dannet adj. D: 'dan9 = 1dan9 5 Dannevang D: 1dana,va.1J' 1dana,va.1J' 1 Dannevirke D: 'dana,vi1ga 1dana viJga 50•20•1 , mindre distinkt 1da,;,. vi.1ga 50•1 1 1 dannis adj. ubøjeligt D: 'danis = 'danis

og

I,

. data D d'AJ1J1Dnzio (italiensk digter) D: da'n.und§o da'ttun§o, da'nun'§o, da'nån dego•ræ':, so,10,42,9,12

dekort sb. -en -er D: de 1kåtd de'kå"d 53,21 dekorum sb. itk. D: de'ko·råm de 1ko·råm 19' 33 · dekret sb. -et -er D: de 1kræl'd = 42 de 1kræl'd dekretere vb. -ede D: dekræ 1te':> dekra 1te':> 80 ' 9 , mere distinkt dekræ 1te':, 80•40 ·~1 12 dekstrin sb. -en D: dægs 1tri'n = dægs 1tri'n , degs 1tri'n dekupere vb. -ede D: dekupe':, = dekupe':, so,9,12

dekupør sb. -en -er D: dekupø'.1 dekupø.1' 80' 9 del sb. -en -e D: 1de'l 1 de'l del- D: 1de·/- = 1 de·l-, se dog de nedenstående ord med DBL-. -del sb. (fx FJBRDBDBL) -en -e D: -,de'/ =

D

-/e'l -dels- (i forled, fx ANDBNDBLSSTUDIUM) -dels- , distinkt -1de·/s- , ældre distinkt også ·' - de'/s1 delabialisere vb. ·-ede D: 1de.fabl1alii5e':> · 1 delabiali1se':> 60 ' 9 , distinkt 1de.fabi1ali1se':> 12 Delacroix (fransk maler) D: dola 1krwa 80 dola 1krwa , dø/a 1krwa 80 delagtig adj. D: delhgdi = del 1agdi, distinkt, sjældent /e·/hgdi

Bøjning: se -IO. delagtigjgøre vb. D: delhgdi1go':> delhgdi1g5':> 49 •0•9•12 , mindre distinkt·

1.

dalhgdi1g5.1':> 4?·0 •9

Bøjning: se -GØRE 1• delagtiggørelse sb. D: delhgdi1go':>lsa delhgdi1g5.1':>lsa 49 •0 •9•12 , især ældre ... 49 9 12 1 delagdi g5':>lsa ' ' mindre distinkt då/- ·.· I I • Se yderligere -BLSB. i,., Delaware D: 1dæla1wæ.1· 1

48

dæla1wæ.1 delbar adj. D: 1de·/1ba' 1 • de·f.ba~

=

Se yderligere -BAR. dele vb. -te D: 1de'la .. 'de·/ 1 11 del~r 1de'b , nordvestjysk også 1de·b 11 deleatur interj. D: dele 1å·1tw' = dele 1å·,tw'1, mindre distinkt delå 1å·1tw' 1 , også -1tw Jf. den i talesproget sjældnere forkortelse DL. · 1 de' 1æl delegat sb. -en -er D: /elegå'd delagå'd so.i delegation sb. -en -er D: 1delega 1§o'n .. de/ga 1§o'n so,t ' , delegere vb. -ede 0; de/ege':> 80 9 80 9 12 de/age':> ' 1' , "distinkt delege':>. • ' 1 delelig adj. D: de'!a.fi 1de·/f I , ,: • I ,. Bøjning: se -LIG. deler sb. -en -e D: 1de·b 1 de·b 11 ::: · Deleuran (dansk efternavn) D: dola'ralJ ·=

329

.. D

--

.·-------

Delfi 80

dolo 1rcx.1J , døla'rm; 80 , hos et mindretal delo'rcx.lJ 80 Delfi D: 'dælfi = 'dælfi delfin sb. -en -er D: dæ/'fi'n dæ/'fi'n , del'/i'n , mindre distinkt dal'fi'n delfinarium sb. D: dælfi'ncx.'ri,åm dælfi 1ncx.'/ 1åm 80 ' 16 ' 33 , mindre distinkt dælfi'ncx.'låm 80 ' 33 80 16 5 delfinariet dælfi'ncx.'/,9 ' ' , mindre distinkt 80 5 1 dæ/fi ncx.'lo ' 80 16 11 delfinarie; dælfi'ncx.'[ 1:J • • , mindre distinkt 80 11 dælfi'ncx.'l:1 ' • Delfol (merk.) -en -er D: dæl'/o'l = dæl'/o'l Delft (by, porcelæn) D: 'dæl'fd 'dæl'fd, 'dælfd Delhi D: 1dælhi = 'dælhi , 'dæli Den sidste udtale står engelsk og indo-engelsk udtale nærmest (amr. har 'dæl,hcx.ga (der hos dem der bruger den, er et selvstændigt ord). dukken vb. -ede D: 1dåga = 1dåga 33 ' 1, østjysk også 1duga 1 Omend DUKKE og DYKKE aldrig mht. alle faste forbindelser bruges i flæng, er der hos mange, særlig ældre, en tendens til at bruge ordene uden faste betydningsforskelle, så at de stærkt nærmer sig til at være to udtaler af samme ord. dukkelise sb. fk. D: dåga 1li·sa dåg{•i·sa 80,n,1,1 Ordet'kan også opfattes som DUKKE LISB i 2 ord, udtalen er den samme. dukkert sb. -en -er D: 1dåg:,d = 1dåg:,d 33' 11 , østjysk også 1dug:,d 11 • d r 33,11.· osv. som ovenfor. d u kk ert en l'dag:> 1 Id• d ukk ert er ag:>1d :> 33,11,11 osv. som ovenfor. duknakket adj. D: 1dug1nag1) = 1dug nag1) 5, ældre og prov. også 1dåg nO(g?J 33.s 1 1 duks sb. -en -e D: 1dågs · 1dågs 33 dukse- D: 1dågsa1dågsa- 33,1 dulcian sb. -en -er D: 1dulsi 1å'n dul 1§å'n 61 dulgte se DØLGE dulle sb. -n -r D: 1dula 1 dula 1 Dulles, Foster D: f:,sd:> 1d:>las f:,sd:,1d:,l{s 80,1 dulme vb. -ede D: 1dulma = 1dulma 1, gamle også 1dolma 1 og 1dålma 1 dum adj. D: 1dåm' = 1dåm' 33 duma sb. D: 1du·ma = 1du·ma dumaen 1du· 1må'ån 9 11 duinaer 1du·Imå':, ' Dumas (fransk digter) D: dy'ma dy'ma , sjældent (vist individuelt bestemt)

dunke du'mas og dy'mas , Den første udtale står fransk nærmest. dumjdristig adj. D: dåm'dræsdi .= . dåm'dræsdi 33 ' 40 , hos et mindretal af ældre · 'dåmI dræsdi 33•40

Se yderligere DRISTIG. Bøjning: se -m. dum-dum-kugle sb. -n -r D: dåm'dåm,ku·la . dåm'dåm I ku·l 3 3' 33 ' 1 dumhed sb. D: 'dåm,he'o ''dam, • heu.,.,33,1 I

;

·

11

dumping (om affald) se DUMPNING II 1 dumpning sb. (dratten) D: 'dåmbnelJ = 33 'dåmbnelJ , mindre distinkt 'dåmtzelJ 33 Bøjning: se -NINO. dumpning 11 sb. (om affald) D: 'dåmbnelJ. = 33 'dåmbnelJ , 'd:JmbnelJ, mindr~ distinkt ·-mnelJ · 70 ,· du.;.ping 1d:Jmpe!J Se yderligere -NINO. . dumrian sb. -en''' -er'.'' D: 'dåm'ri,an ' . 33 15 'dåm':J[,an ' , prov. også 'dåm':J[ 1an' 33 •15 . dumjstolt adj. D: 'dåm,sd:Jl'd =; , 33 'dåm,sd:Jl'd dun sb. -et pl. =sg. D: 'du'n =· , 'du'n dun- D: 'du·n- = 'du·n-, mindre distinkt også 'dun-, se dog

Se yderligere -HBD. dumme vb. -ede D: ,'dåma • 33,1 'damlJl dummepeter sb. D: 'dåma,pe'd:J 33 1 11 'dåmm pe'd:J ' ' ' 'dåmm ped:J 33•1•11 , I . '/ "'I dummerhoved sb. D: 'dåm':J 1ho·9 = 33 11 8 33 11 8 DUNHAMMBR. 'dåm';JI ho·o ' ' ' 'dåm:J I ho·o • • , , Dunant (schweizisk filantrop) D: dy'na.lJ Se yderligere -HOVBD. dy'na.lJ , dy'na. dummernik sb. -ken -ker D: 'dåm':J 1neg 33 11 Duncan, lsadora D: 1isa,do·ra. 1d:Jnkan 'dåm':J nen 33 ' 11 'dåm:J nen • ' :, ' ' :, dummy sb. -en. -er .D: 'd:Jmi. ,isa,do·a'd:Jnkan, 19 , mindre distinkt -doa. 1- og 1 -do:J 1- , også -,då'ra'-, også -'dankan og d:Jmi -'dal}kan dummies 'd:J,mio·s' 'd:Jmis : dump 1 sb. -et pl. =sg. D: 'dåm'b De 2 sidste udtaler modsvarer de 2 engelske. 33 dunder sb. -et D: 'dån':J = ·. ;'\ 'dåm'b 'dån':J 33,11 dumpn adj. D: 'dåm'b = 33 I TALB DUNDBR TIL EN brugtes tidligere et 'dåm'b . , . . 33 33 dumpt 'dåm'bd , mindre distinkt 'dåm'd . andet ord: DONNBR 'd:Jn':J 11, men det er .vist 33 helt forældet. dumpe 'dåmba dundre vb.. -:ede D: 'dånr:J Efter sprogets alm. udtaleregler skulle. 33 'dån":J 33,14 DUMPT normalt lyde 'dåm'd (sml. dune vb. -ede D: 'du·na = DAMPTOG), men pga. den nærliggende 1 mulighed for forveksling med DUMT undgås 'du·na ., • , .. dunet adj. D: 'du·n9 ·= denne udtale ofte.. 5 dumpe 1 vb. (dratte) -ede D: 'dåmba = 'du·n9 33 1 'dåmba ' dunhammer sb. fk. D:. 'dån,ham:J 30 dumpen vb. (underbyde) -ede D: 1d:Jmba 'dån,ham:J •11 , også alm., jysk oftest ,: 10 1 33 1 'd:Jmba • , især L 'dåmba ' 'dån 'ham':J 33 •11 hos et mindretal 'du·n-'. dumpem vb. (om affald) -ede D: 'dåmba dunk 1 sb. (be~older) -en -e D: 'dålJ'g, = 33 1 1 'dålj'g 33 l 'dåmba ' , 'd:Jmba dumping! sb. (om priser) D: 'd:JmpelJ dunkn sb. (stød) :-et pl. =;sg. D: 'då!J'g 70 'då1j'g 33 'd:Jmpe!J , især L 'dåmpelJ 33 •70 Bøjning: se -INO. dunke vb. -ede D: 'dål}ga

..

'

369

D

D

dunkel 'dål)ga 33,1 dunkel adj. D: 'då!J'g/ 'dål)'g/ 70 dunkle 1dål)'gla 33 •70 Dunkerque, Dunkirk D: d:m 1kå/g d:m 1kå,g 20 , også, ældre ofte 'd:m,kiJg 20 og 'd;m 1ke,g 20 og 1d:m 1kå,g 20 , også 1d:m 1k5·g og 1 d:m,ko·g og, hos ældre, 1d:m,k5,g, også, yngre oftest d:m 1k5·g og d:m 1ko·g og, hos ældre, d:m 1k5,g, også d:m 1ki,g 20 , sjældent - ,i dån 1Både engelsk og fransk har hovedtryk på 2; stavelse. Dunlop (merk.) D: 'd:mbb = 1 d:mbb, 1dånbb 33 dunst sb. -en D: 1dån'sd 1 dån'sd 33 dunster 1dånsd:J 33 ' 11 dunste vb. -ede D: 1dånsda = ·· 1 dånsda 33 ' 1 duo sb. D: 'du·o 'duo , mindre distinkt også 'duu duoen 1du·1o'on duoer 1du· 1o':J 11 duodes sb. -en -er D: duo'de's = 80 duo'de's 80 , mindre distinkt duu'de's duodez se DUODES dup sb. -pen -per D: 1dub = 1 dub , ældre også 'dåb 33 dupere vb. -ede D: dupe':J = du'pe':J 9 ' 12 , H, især ældre, også dy'pe':J 9 ' 12 dupleks- D: 1du· 1plægs- = 1 du·1p/ægs-, 1du1p/ægsduplicere vb. (fremføre duplik) -ede D: dupli'se':J dubli'se':J 80,10,9,12 duplik sb. -ken -ker D: du'plig du'plig duplikat sb. -et -er D: dubli'kå'd 80 70 dubli 1kå'd ' · • · ' duplikator sb. D: dubli 1kå·tå ' ._ 80 dubli 1kå't:J 80 •11 , sjældent dupli 1- , prov._ distinkt også -tåJ 80 13 duplikatoren d ub/1'1k a·· t :J:Jn • ;' s·~æId en. t 370

dup/i'- 80 , især L -1tå'ån og -1t:J':Jn , L-kbhsk. og L-sjællandsk også -;to':Jn 9 •11 duplikere vb. -ede D: dubli 1ke':J = dubli'ke':J 80' 9' 12 , sjældent dupli 1ke':J 80•9 •12 duplo se IN DUPLO Dupont (dansk efternavn) D: dyp:J!J dyp:Jl) duppe vb.- -ede D: 1duba = 'duba 1, hos et mindretal af ældre 1dåba 33 •1 duppedit sb. -ten -ter D: 1duba 1did dub 1did 1, jysk også dåba 1did 80 •33 •1 1 dupsko sb. -en pl.= sg. D: 1dub1sgo' = 1 dub1sgo', ældre også ·1dåb;sgo' 33 du Puy (fransk-dansk komponist) D: dy'pwi = dy'pwi, ret sjældent dy'pyi Den sidste udtale står fransk nærmest. dur sb. (toneart) fk. D: 'du', 1 dw' 9 durabel adj. D: du 1rcx.'b/ = du'rtx.'b/ l, ældre også dy1rcx.'b/ l durable du 1rtx.'b/a' osv. ·som ovenfor. durabilitet sb. -en D: durtx.bili 1te'd durcx.bili 1te'd 80 durativ sb. -en -er D: 1dura. 1ti'v " 1 durcx. I tiw' 26 durchlauchtighed sb. D: dwg 1ltx.wdi1he'o dwg 1/cx.wdi1heo' 1 , ældre også do,g._ 20 og - 1bv.,. Bøjning: se -HED. Ordet kendes kun af få, især ældre. Den nu ·meget spinkle danske udtaletradition er som ovenfor. De fleste vil individuelt udlæse ordet med g i 1. og/eller 2. stavelse og/eller med tysk skoleudtale. Denne kræver nu dwj'lcx.wrdi1heo' (tysk har nu oftest lidt ·anden udtale), men q_ svarende til CH - især istf. j - er stadig alm.:·også hos yngre. Imidlertid "slipper næppe mange gennem ordet uden fortalelser. dure vb. .:.ede D:· 'du:r:J · 'du':J 12 d'Urfe (fransk digter) D: dy,r'fe dyJ'fe 1•20 , distinkt også dy,r'fe : durk adv. D: 'dU!{/ 1 dwg 20 , især ældre 1do,g 20 , ældre L også 'då·g og 1dåJg

Dybbølsbro D durkdreven adj. D: 'dU!g/ræ['v,;i 20 42 0 26 1 'dwnVI dræ'wn • • • ' ældre også især L ' ' ' 20 5 0 26 3 'då'g,dræ\yn • ~· • ' , ældre også 'doJg1dræ\yn 20•42 •0 •26 ' 1, ældre jysk og sjællandsk også 'd0Jg,dræ'111n °·42 •8 Durrell (engelsk digter) D: 'd;iral 1 1 1 1 1 'd;ira/ d;ira/ daral I • ' • ' • Dump D: 'du'råb 'du'åb 19,33 1 dus adv. (være dus) D: 'dus 'dus , i 11 dus sb. (i sus og dus) D: 'du's · ~ 'du~ . , Duse (italiensk skuespillerinde) D: 'du·sa = 'du·sa dusin sb. -et pl.= sg. D: du'si'n du'si'n dusk sb. -en -e D: 'dusg · ~ ' · • , ,'.' · 'dusg, ældre og jysk (især ældre) også 'dåsg ~3 d~sket ~dj. D: 'dusg{J = . , , , ,• 'dusg9 , ældre og jysk (især ældre) også 'dåsgo 33,S dusør ~b. -en -er D: du'sø'J . , , du'søJ' 9 1 dutte vb. (tiltale) -ede D: 'duda 1 duda 1 11 dutte vb. (give lyd) -ede D:·'duda ~ 'duda 1 ..

d~tell! vb. (pådutte) -ede D: 'duda . uda 1 . dutte 1v se 00 it Duu ( .. 1 n norsk digter) D: 'dy-n dy·n ' 'd' un, 'du·n d~ve vb. -ede D: 'du·va = 'du·va · . . ' tnmdre distinkt 'du·wa , mindre distinkt også 'du·u duvetine b s · -n -r D: duva'ti·n = , ,. duv.J 1ti·n 80 H . 80 også, L , , især ældre, også dyva'ti·n , d oftest duva'ti·na 80,1 vale sb. -n D· 'd 'l 'dvå·f 1 • va· a .

dvask ad· 'd

vasg

1

J. D: dvasg

dvaske vb

· -ede D: 'dvasga

'dvasga Dvina D: 'dvi·na 'dvi·na Dvorak D: 1dvå·,§ag 53 'dvå·,§ag , dvæle vb. -ede D: 'dvæ·/a 'dvæ·/ 1 11 dvæl~r 'dvæ'b dvælg sb. Oærred) fk./itk. D: 'dvælJ 1 dvælJ 23, dværg sb. -en -e D: 'dvåJ'w 1dVåJ'W 22 . dværg- D: 'dvåJW- = 1 dVåJW- 22 dværge- D: .'dvåJ'17'dvåJ'17-22,1 dy vb. D: 'dy' 'dy' d yr 'duJ'9 ~· 1

dyede dy·9

.

8 ,

distinkt 'dy·99 , meget distinkt.!

1

dy·9 1a

dyet 'dy'9 2,8,S dyt (sideform hos gamle) 'dy'd dyb 1 adj. D: 'dy'b ,=

'dy'b dybt

'dybd

dyben (arkaiserende) 'dy·b'fl 3 dyb 11 sb. -et pl. =sg. D: 'dy'b _=

'dy'b dybsens (af dybsens nød) 'dybs,;is 1, hos et

mindretal 'dy'bs,;is 1

dyb- D: 'dyb- = 'dyb- ; hos et mindretal mere distinkt 'dy·b-, se dog

DYBSINDIG.

dyblbjergart sb. -en .-er D: 1dyb,bjåJW1a'd = , . 'd'.}'bI b" ' ')QJ wl,X ''d 82,22 1

Se yderligere DYB- og ART. , Dybbøl D: 'dybøl = 'dybø/ 31 , mindre distinkt 'dyb/, distinkt, sjældent 'dy,bøl · Dybbølsbro (Kbh.) D: 'dybøls,bro' ·• 'dyb/s,bro', 'dyb/s'bro', distinkt 'dybøls- 37 , • prov. ofte dybfs'bro' 80 og, distinkt,

dybøls'bro' 80

,

'

,

:.

. , ,,

371

I,

1.:

I i

D

Dybdal

Dybdal D: 1dyb1då'l

'dyb,då'l dybde sb. -n -r D: 1dybda 'dybda , gamle også 'dy'bda Dybe D: 1dy·ba = 1dy·ba 1 dybel se DYVEL dyberejgående adj. D: 1dy·b;n 1gå'åna 1dy·b;,;, gå'åna 13 ' 0 , yngre, især unge, også 1 1dy·fo;, gå',;za, mindre disitnkt 'dy·b;,;, gå',;z 0. 1 1 dybjfryse vb. D: 'dy·bJry'sa 'dybJry'sa 1, også, jysk oftest 'dybJry·sa 1 Bøjning: se FRYSE. dybfrysning sb. D: 1dybJry'snelJ 1dybJry'sne1J , også, jysk oftest 1dyb.f;y-sne1J Se yderligere DYB- og -NINO. dybgående sb. (afstand) D: 1dyb1gå'åna ''dy b gaana ., • 0 1 Jf. adj. DYBTGÅENDE. dybhavs- D: 1dybha.ws1dybha.wsSe yderligere DYB-. dybsindig adj. o:· dyb 1sen'di dyb'sen'di, distinkt, sjældent 1dy·b 1sen'di; Bøjning: se -IO. Dybsø D: 1dyb1sø' = 1dyb sø' .'. 1 dybtgående adj. D: 1dybd.g'å'åna 1dyb,gå'åna O, distinkt 'dybd- , yngre, især unge, også -1gå',;za; mindre distinkt •· · i:. 1dyb,gå',;z O,l Jf. sb. DYBGÅENDE. dybtliggende adj. D: 'dybd/eg,;za 1dyb.feg,;za 3 dybtseende adj. D: 1dybd1se'ena = 1dybd,se'ena' mindre distinkt 1dyb,se'ena dybvands- D: 'dybvans- = 'dybvans- 82 , ældre distinkt også 1dyb1van'sSe yderligere DYB-. dyd sb. -en D: 'dy'iJ ,, I •• 'dyiJ'8 8 11 dyder 'dy·iJ;, ' dydig adj. D: 'dy·oi = 'dyoi 8•62 , mindre distinkt 1dy-9 (også med · 372

y-farvet 9), jysk og fynsk også 'dy-di Bøjning: se -IO. · dydsjdragon sb. -en -er D: 'dyiJ'sdra. 1go'n 'dyo'sdra,go'n 7 , 1dyosdra. 1go'n , gamle H, ældre L-kbhsk. samt L-prov. også 'dysdra.,go,, dydsiret adj. D: 'dyo,si'raiJ 1dyiJ Si';,iJ 0, 9,! 2,S, 1dyiJ Si";J0 9 ' 12 ' 5 , meget 1 1 distinkt, sjældent 'dy·iJdydsjmønster sb. D: 1dyos1møn'sd;, = 1dyos,møn'sd;, li, især yngre 'dyiJ's,møn'sd:, 11 , gamle H, ældre L-kbh~k. samt L-prov. også 1dys møn'sd;, 11 ·· · • · '. • 1 Se yderligere MØNSTER. dygtig adj.'D: 'døgdi == 'døgdi, spøgende 1do(·Jgdi Bøjning: se -IO. · dygtigjgøre vb. D: 1døgdi1go';, 'døgdi,g5';, 49,0,9,12, døgdi'g5';, 80,49,0,9,12 Bøjning: se !oøRE n. ·• dygtiggørelse sb. D: 1døgdi1go';,/sa 'døgdi,g5'dlsa 49 ' 0 ' 9 ' 12 , ·døgdig5';,/1sa so,49 , 9 ,1 2 Se yderligere -ELSE. Dyhr D: 'dy', = 'dy', 9 dyk sb. -ket pl. =·sg. D: 1døg 1døg, østjysk også 'dyg dykke vb. -ede D: 1døga = 'døga 1, østjysk også 'dyga 1 Jf. DUKKE 11• ·. · dykker 1 sb. (frømand) -en -e D: 1døg:, 'døg;, 11 , østjysk også 1dyg;, 11 dykker 11 sb. (søm) -en'-e D: 'døg;, = 1døg;, li ' 1 dykjnagle sb. -n -r D: døg1na.wla 1døg,na.w/ 22 ' 1 Dylan (amr. sanger) D: 'dilan 1dilan , 1dilan · dyn sb. fk. pl.=sg. D: 'dy'n · = 'dy'n dynameter sb. D: dyna 1me'd;, = dyna 1me'd;, 80•11 , distinkt ,dy·na 1me'd;, 11 Bøjning: se METER 11. ' · · dynamik sb. -ken D: dyna 1mig dyna 1mig 80

dyrkelse dynamisk adj. D: dy'nå'misg

=;,

dy'nå'misg Bøjning: se -1SK. dynamit sb. -ten D: dyna'mid = dyna 1mld 80 dynamo sb. -en -er D: dy'nå·mo dy'nå·mo dynasti sb. -et -er D: dyna'sdi' = dyna 1sdi' 80 dynastisk adj. D: dy'nasdisg dy'nasdisg Bøjning: se -ISK. dynd sb. -et D: 'døn' 'døn' dynd- D: 'døn- = 1 døndyndet adj. D: 'døn{) 1 døno s dyne ;b. -n -r D: 'dyna 'dy-ri Dynekilen D: 1dy·na1ki"/n 1 dy·na1ki·/n 1 Dynekilden 1dy·na1kil/n Den sidste form er den almindeligste i talesproget. dyneløfter sb. -en -e D: 'dy-na.fø/d:J · 1 11 'dy-n/,ø/d:J ' dyneløftning sb. D: 'dy·na.føfdnef) 1 dy·n/1øfnef) 1 Se yderligere -NINO. Dynesen D: 'dy·na,sr 1 dy-r,sr Dynessen se DYNESEN dynge 1 sb. -n -r D: 'døf)a 1døl)IJ I dyngetr vb. -ede D: 'døf)a 1dØl)'j 1 dynglvåd adj. D: 'døfJ'vå'o 1 døl) 1Våo' 8 Bøjning: se VÅD. dyp sb. -pet pl. =sg. D: 'døb 'døb dyppe vb. -ede D: 1døba 1 døba 1

dyppekoger sb. -en -e D: 'døba,kå-wi . .

'døbaIkåw:J 1,8,22,21,11 .. . . .. . 8 22 27 11 dypkoger (sideform) 'døb1kåw:J • • • dyppelse sb. D: 'døb/.sa 'døb/,sa Se yderligere -ELSE. dyr 1 sb. -et pl. =sg. D: 1dy'.1 'dy.1'9 dyr 11 adj. D: 1dy'.1 :1' 'dy.1'9 dyr- 1 (til DYR 1) 0: 'dy.1-· 'dy.1-7 dyr- 11 (til DYR 11) 0: 1dy.1'dy.1- 1 dyre- (til DYR 1) D: 'dy:J'dy·:J- 9,12 dyrebar adj. D: 'dy:J1ba' 'dy·:J,ba.'9,12 , . Se yderligere -BAR. Dyrehavsbakken D: 'dy·:Jhaws,bagr 'dyahaws,bag'l 9'71 , mere distinkt 'dyahaws,bag'l 9' 12•3 , dyre Ikøbt adj. D: 'dy.·:J,købd = 1 dy·:J,købd 9' 12 Dyrendal (sværd) D: 'dy·:Jn,då'l 'dw:Jn då'/ 9' 12 ' 'du':Jn då'/ 9•12 J' I J' I dyrepasser sb. ~en -e D: 'dy·:J,pas:J = 'dy-:J,pas:J 9,12,J2,11 Durer (tysk maler) D: 'dy·r:J 'dy·:J 12 , distinkt, sjældent 'dy·rå.1 dyretæmmer sb. -en -e D: 'dy:J1tæm:J · = 'dy:J,tæm:J 9,12,11. . , Dyring D: 'dy-ræ'l 'dy:JlfJ 17 dyrisk adj. D: 'dy'risg 'dy':JlSg IS Bøjning: se -RISK. dyrkbar adj. D: 'dJ!g,ba' 'dy.1g1ba' 20 Se yderligere -BAR. dyrke vb. -ede D: 'dy1ga 'dy.1ga S!,20,1 dyrkelse sb. D: 1dy1g/1sa 'dy.1g/,sa s1,20 373

D

D

dyrker

rf D· 'dys/ dår/ Se yderligere -ELSE. D iisseld? 1•53 ; 21 ~i~d;e distinkt 'dys/dåf 1 1 dyrker sb. -en -e D: dng;, 'dys/1daf ' . 'd sd = dyst sb. -en -er D. y •dy.,g;, 20,11 dyrkning sb. D: 1dY!gne1J 'dysd · 'd sda = •dy.1gne1J 51,20 dyste vb. -ede D. Y 1 'dysda Se yderligere -NING. dyster adj. D: 'dysd:J = Dyrkøb (Kbh.) D: 'dn,kø'b li 1 20 1 1 dysd:J dy,.kø'b • 54 dyrjlæge sb. -n -r D: 'dy.i.fæ·z dystre 'dysdr:J . •d d 'dy.1.Jææ 1,23,8,1 • dyt sb. -tet pl. :=esg. D. y dyrplager sb. -en -e D: 1dy.11 plå·l;, 'dyd = •dp.plål:J 7,8,23,11 dytte vb. -ede D: 'dyda 1 dyreplager (talesprog, især hos børn) _ dyda 1 •dy·;,.plå[:J 9,8,23,11 Dyveke D: 'dy'va,ka , 26,1 IIJ dyrplageri sb. D: 1dy.11 plå·z;,,rf' ayw lf.U" 'dpplåa,ri'23,8,11 dyvel sb. D: 'dyw'~l Se yderligere -ERI. 'dyw'l, 'dyw'~l 1 dyv(e)len 'dyw'/n Diirrenmatt (schweizisk digter) D: 1dy.nn1m'ixt 11 'dy.nn 1mad 12 . · • dyvler 1dyw'b , •• 1 dyvelsdræk sb. itk. D: 'dy v/s,drag dyrjtid sb. -en D: 'dy.11ti/J' 26 •dy.1.tflJ' 1, 1 'dy'wls drag · · 'I 1 dyvelsjklo sb. D: LJ'/kl' "-Y v, s, _0 dyrtids- D: dy.1tl/Js- = , 26 'dy,ti/Js- 1, ældre distinkt også 'dyJ,tilJ's- 7•7 _. 'dyw'~ls1klo' dyse sb. -n -r D: 'dy·sa = Bøjning: se KLO. '' dægge vb. -ede D: 'dæga = 'dy-sa 1, også 1dysa 1 •dæga 1, gamle også: 1dæ1Ja I dysenteri sb. -en D: dysænt;, 1ri' 81 1 11 dæk sb. -ket pl. =s_g. D: 'dæg dysænta ri' ' , mindre distinkt dys,;,.ttx. 1ri' 80 • 1• 11 'dæg Se yderligere -ERI. dække I vb. -ede D: 'dæga = 1 dysleksi sb. -en D: dyslæg 1si' = dæga 1 80 1 dyslæg si' dækt (poetisk-arkaiserende samt i visse dysmorfisme sb. -n D: dysmå'ltsma sammensætninger) 'dægd dysmå'ltsma 80•53 dækken sb. -t D: 'dæga = 1 dyspepsi sb. -en D: dyspæb~i' = dæg.fi'n::> = 'æfd::,/i'n::> u,0,24,11 . . . 1 1 efterligning sb. (imitation) D: æfd::>.fi'nelJ I ,r,J

æ1u::>1["'1 nelJ 11,0,24

,. .

·· · . ,. . ,,

·. . Se yderligere -ING. efter! ligning II sb: (efterskatteligning) D: 1æfd;ip·ne1J = 1æfd::>/i·ne1J' 11 ' 24 r, Se yderligere -ING. efterllyse vb. -te D: 'æfd:i.fy'sa 'æfd::>/y'sa 11,0,1_ . efterlmiddag sb. D: 'æfd::,me,då' 1æ[d::>,rz då' 11!\ også alm., ældre ofte 1 'æfd::,,rz/a 11 ' 1, distinkt, især højstemt,

·

efterviselig

sjældent æfd;ime1då'l 3. yngre og jysk også 1 æfd;i 1meda 11 , især sjællandsk 1æfd;imi1då' 11 11 1 eftermiddags 'æfd:J!J11då's ' osv. som ovenfor. . li ' I , d"1st"mk t, især . eftermiddagen Iæ1,l'.-1 u:JIJ11da.,an 11 23 1 højstemt, sjældent æfd;ime1då'/n • , jysk også 'æfd;i 1medå(,Jån 11, især sjællandsk, · 12 1 '

1

'æfd;imi,då'ån

11

eftermiddage 'æfd;i!J1/åå

11 1 ' ,

distinkt, især højstemt, sjældent 'æfd;ime/å·l 1 1' 23 •1, jysk også 'æfd:J 1medåå 11 , især sjæll~ndsk :

efterjspore vb. -ede D: 'æfd:J 1sbo':J

'æfd:J,sbo':J

11,0,9,12

efterspørgsel sb. D: 'æfd:J1sb51s/ 'æfd:J,sb5Js/ 11 ' 20, især. L, unge oftest

'æ'd:J sb5J's/' 11 '.I' I efterspørgs(e)len 'æfd:J1sb5Js/n

11 20 ' , især 11 , mere 1

yngre, unge oftest 'æfd:J1sb5J'distinkt -s//n, meget distinkt -sa/an efterlstræbe vb. D: 'æfd:J,sdræ'ba =

'æfd:J 1sdræ'ba 11 ' 46 •0 •1 Bøjes som STRÆBE, dog med efterledsstød O i æfd:Jmi,dåå 1 præsens participium. eftenniddagslkaffe sb. -n D: æfd:J1medas.kafa 'æfd;if!ldas,kaf 11' 1' 1 , , efterstræbelse sb. D: 'æfd:J1sdræ'b/sa 'æfd:J 1sdræ'b/sa 11 ' 46 ' 0 efterlmæle sb. -t D: 1æfd;i1mæ·/a I ,, · · 1 1 Se yderligere -ELSE. æfd:J1mæ·/ 11' efterstående adj. D: 'æfd:J,sdå'åna efternøler sb. -en -e D: 'æfd:J1nø'b 1 'æfd:J,nø'b 11,0,11 æfd:J,sdå'åna 11 •0 efterplaprer sb. -en -e D: 'æfd:J1plo:br;i efterjsøge vb. D: 'æfd:J1sø'la 11 14 'æ'd:J søl'l.11,0,8,23 . 'æfd;i,p/abr;i ' J' I ' . 0 Bøjes som SØGE, dog med efterledsstød • efterretning sb. D: 'æfd:J,riidnelJ = . eftersøgning sb. D: 'æfd:J,sø'lnelJ 'æfd;i,riidnelJ 11 ' 14, især ældre, sjældent 'æfd:J,søl'nelJ i 1,0,8,23 æfd:J'riidnelJ 80,11,44 Se yderligere '.'NINO. Se yderligere -NINO. eftertragtelse sb. D:' 'æfd:J1tro:gd/sa Efterretningstjenesten 'æfd:J,tro:gd/sa 11 D: 'æfd:J,riidnelJs,tjæ·,;zsd,;z 11 82 44 Se yderligere -ELSE. 'æfd:Jriidna!Js,tjæ·nsd,;z ' ' , især ældre, i , eftertragtelsesværdig adj. fagkredse oftest æfd:J 1riidna1Js,tjæ·nsd,;z 80•11 •44 , D: 'æfd:J1tro:gd/sas,våJ'di mere distinkt -ne1JS1 Se yderligere TJENESTE. æfd:J,tro:gd/sas,våJ~di 11 •0 , sjældent, især ældre æfd:J 1tragd/sas,våJ'di 80 •11 •1 efterrettelig adj. D: æfd:J'rad// ,l'.-1 1 ""d/ . 80,11,44,1 Bøjning: se -IG. æ1u:Jra , 11 Bøjning: se -LIG. efterltryk sb. -ket D: 'æfd:J1trog eftersidder sb. -en -e D: 'æfd;i,seiJ':J 'æfd:J,trog 11 ' 41 11 0 11 'æfd;i,seo':J • • , sjællandsk også eftertrykkelig adj. D: æfd:J'trog// æfd:J'trog// 80,11,41,1 'æfd:J,sio':J 11 ' 11 eftersidning sb. D: 'æfd:J1seo'nelJ = Bøjning: se -LIG. 'æfd:J1seo'nelJ 11 •0 , sjællandsk også eftertænksom adj. D: æfd:J 1læ1J'g1s:Jm' 'æfd;i,sio'nelJ li æfd:J 1!ælJ~S:Jm' 8.0·11 • Se yderligere -NINO. Se yderligere -SOM. ·: . eftersnakker sb. -en ~e D: 'æfd:J1sno:g:J · efterjvise vb. -te.D: 'æfd:J1vi's~ 'æfd;i,snag:J 11 ' 11 · 'æfd;i,vi'sa 11 •0•1 1 eftersom konj. D: æfd;i1s:Jm efterviselig adj. D:. æfd:J'vi'sa/i æfd:J'vi's// 80,11,1 . 'æfd:Js:Jm 11 Ordet står normalt tryksvagt. Bøjning: se -LIG.· 1

E

11

1

383

,.' I

I

I i

E

efterår

efterlår sb. -et pl.= sg. D: 1æjd;J1å' 1æfdå,å' 52 efterårs- D: 'æfd;J1å"s1æfdåås- 52 , mindre distinkt 1æjd;J(;J)s-, ældre distinkt også -,å's- 52 eg sb. -en -e D: 1e'l 'el'8,23 egal adj. D: e'gå'l = e'gå'l ·,, egalisere vb. -ede D: ega/i 1se';J egali'se';J 81.9,12 egalitet sb. -en D: egali 1te'd = · egali 1te'd 81 Ege D: 1e·[;1 'ell8,23,l ege sb. (båd) -n -r D: 1e·j;1 'e·l 8,23,1 ege~ (til EG) D: 1e·l;11ell-8'23'1, spøgende (især ældre) 1åll- 30 Egeberg D: 1e·j;11båJ' ' 8 23 'ell, I båJ' ' ''. især unge 1eil,I båJ'w8•23 •1•22 Egebjerg D: 1e·l;11bjåJ' 823 1 823 1 22 'el! 1bjåJ' ' ' , især unge 'el! 1bjåJ'w • • • 1 Egebæksvang D: 1e·j;1bægs va.r/ ' ·, , ,el /bægs•va.,)'8,23,1 . Egede (stednavn og efternavn) D: 1e·l91;1 8 23 'e-l/J, 23 ' 8 , mere distinkt 'e·l/J/J , , ' , meget 23 1 distinkt e·l;11/J;1 ' · ' ', Egedesminde D: 1e·l9;1s 1ine1w 1men;J 8 ' 23 e·os1menn 8 ' 23 ' 8 ' 1 distinkt I e·l/Jos I ' ' 1 Egeløkke D: e·l;1/øg;1 'ell/øg;18,23,1 Ege~ D: 'e·[n 'eltn8,23 ' egen pron. D: 'ålfn = · ',. '.•; 1ålln 30 ; øst- og vestjysk L også 1ål'ln 3°,i 23 1 , deklamation også 'irln ' egen (i EN HAM EGliN HANDLEMÅDE osv.) 1ålln 30 , især ældre (gamle oftest) 'e·tn 8 ' 23 ' 1 · odn sidste udtale findes cigså, i mindre · udstrækning, i EN EGEN SKØNHED osv. 30 64 5 eget 1oc/J/J • ' , øst- og vestjysk L også ' 23 S 1 30 64 5 I• .!1'.!I • • , SOm OVenfor e'l0 · . aup , ' egent (mindre alm. sideform til EGET i den I

I

384

,

I

ovennævnte betydning »særegent«) 'iicl znd 30 , især ældre (gamle oftest) 'e·/nd 23 • 1 • 30 1 egne 'oclr ' , som ovenfor 1e·zn;1 8 •23 egenlart sb. -en D: 1e·zn1a.'d 1elln;a.'d 8'23 , især individuelt bestemt 1åf Jn a.'d 30 , ældre også - a.hd 21 1 1 egenartet adj. D: 1e·tn,a.'d9 1el/n a.'d(J 8'23'0'5, især individuelt bestetnt 1 1ålt"n a.'d/J 30,0, 5 ældre Også _;a.hdlJ 21 •5 , I , ' I , egenlbev~gelse sb. D: 1ål/nbe1væ'/lscJ 30 8 23 •a.· ztn i b;11væl'll • , s;1 ' ' , især æId re, gamle: ofte 'e·tnb;1, væl'/lscJ a,23,8,23 Se yderligere -ELSE. egenhed sb. D: 1e·ln1he'/J 8 'elln I he/J' ' 23 ' 7 , ' i~ær yngre 1ålln heo'30•7 ' I Se yderligere -HED. egenhændig adj. D: 'e·ln,hæn'di 823 0 . 'el/n,hæn'd/ ' ' , isæ~ yngre 'ålJn,hæn'ct/30.o Bøjning: se -IG. egenlkapital sb. -en D: 1ål/n1kabi1tå'/ . 30 82 10 1 ål/nkabi1tå'/ ' ' , især ældre 'e-/n- 8 •2 3, også -ka.egenlkærlig adj. D: 'e·Jn,kåJ/i 823 823 0 1 elJn,kåJ/i ' , 'el/n,kåJ'li ' ' , yngre ofte 'ålln-30. Bøjning: se .;.LIG. egenmægtig adj. D: 'e·/n 1mægdi I ll ll I d,80,8,23 , især . e ,n,mægd"8,23 1 , e ,nmæg 1 Yngre 30 'ål ln 1mægdi Bøjning: se -IG. egenjnavn sb. -et -e D: 'e·l,na.w'n 8 23 1 'el/ ,na.w'n ' ' , 'el /n 1na.~'n 8•23 Ordet associeres i talesproget af mange kun middelbart med EGEN. . egenjnytte sb. -n D: 1e·ln,nød;1 1el/n,nødcJ 8'23 , især yngre 1ixl/n,nød;J 30 egenjnyttig adj. D:.•e·tn,nødi . ·· 'elln,nød/ 8'23 , især yngre 'ålln 1nødi 30 B~jning: se -IG. ' egenrådig adj. 'o: 'e·ln.rå'/Ji 'el /n.rå'/J/8,23,o,8' e/~ 'rå'/Ji 80,8,23,o,8, sjældent 1ixlln rå'/J/ 30•0•8, jysk og fynsk også - rå'di O og 1 1 el,;',å'di 80,8,23 Bøjning: se -IG. I

egocentrisk 1

Egens D: 1e·lns =

'e·jns 8,23,1

•

Eg~nse D: 1e·ln1sa

'e[lnsa8,23,1 • egensindig adj. D.: 1e·tn'sen'di 823 0 eln'sen'di 80' 8 ' 23 , 1elln 1sen'di ' · Bøjning: se -IG. egenskab sb. -en -er D: 1e·Jn1sgå'b 'el ln,sgå'b8,23 egentlig adj. D: 1e'/nd.fi 8 1e'n/i , mere distinkt 1e'enli 23 ' , mere distinkt 'el' jnd li 8,23 . . • I Ordet har de samme, ovennævnte, udtaler sorn adj. og adv., men reduceres oftere som adv., hvor det - undt. på sætningens 1.-pl.ids - også ofte står med bitryk istf. hovedtryk. Bøjning: se -LIG. egenlvilje sb. -n D: 1ål/n 1vi/ja = 1å[ln vi/ja 30 , især ældre •e·ln vi/ja 8 ' 23 1 1 egen'!vægt sb. -en D: 1ål/n,~ægd = 1å[ln vægd 30 , især ældre; gamle ofte· 1 'e·z~. vægd 8,23, I egejpur sb. -ret D: 1e·[a1pu', 'el/,PUJ' 8·23 •1·9 , især ældre, gamle ofte 'e-j,PUJ 8,23,1,20 og •e·/,po, 8,23,1,20 ege!purre sb. -n D: 1e·[a1pw:J 'e·l,PUJ:J 8,23,1,12, ældre også •e·f ,pon 8,23,'.,.12 . eger, ege sb. (i hjul) -en,-n pl. =sg./-e,-r D: 1e'l:J 'el':J 8,23,11, 'e·l:J 8,23,11, •e·l 8,23,1, sjældent· 'e/'8,23 Ordet bruges især i pl.°For nogle er alle sg.-former sprogstridige. egem sb. pl. =sg. D: 1e [:Jn 'e[':Jn 8,23,11 .I egerne t Ie/':J1ny!1 8,23,11,S I l' 8,23,11,11 egerner e :J1n:J Egernsund D: 1e·[:Jn 1sån' e[:Jn'sån' 80,8,23,11,n

.

.

1

Egesborg D:

1

e·/s1bå'

'ells,bå'8,23,1,s3, især unge 'ells,båw'8,23,1,53,8,22' eget !forbrug sb. -et D: 1ål{Jf(bru' 'åo{J/:J,bru' 30,64,5,11,47,25 ege!træ sb. D: 1e·[a1træ' 'el l ,træ'8,23,l,46 Bøjning: se TRÆ. 0

•

egetræs- D: e·[træs· · ; 'elftræs- 8'23' 1; jysk ofte 'elltrlis- 8 ' 23 ' 1' 44 , ældre distinkt også •e·t,træ's- 8' 2 j' 1' 46 Eggert D: 1æg:Jd =

'æg:Jd li

. ',:

Eggeslevlille D: 1ægas/ew1/ila

··.I

,

ægas/aw/il/ 8°· 1•1

Eggeslevmagle D: 1ægas/ew1mo:.wla ..

ægas/aw•mo:.w/ 80,1,22,1 eg!hjort sb. -en -e D: 1eiJård . 1 ej1Jå"d 8 ' 23 ' 53 ' 21 , nørrejysk L også 1ef.hfå.Jd 8 •23•20 Egholm D: 1e"l 1h:Jl'm 'el ,h:Jlm' 8,23 Egidius D: e'gi'di1us e'gi'd]us 60 ;I Egil D: 'e-gil = 1 •e·gi/, e·1gil' Egmont {fornavn) D: 1æg1månd = Iæg man • d , Iæg man • ''d33 , Iæg m:Jn d , .1æg m:Jn 'a , 1 1 1 1 1 eg1månd 33 egn sb. -en -e D: 1ål'n 'ål'n 30 egne vb. -ede D: 1ålna •1x.1r 30,1 egnet adj. D: 1åln{J 'åln{J 30,s egnsludvikling sb. D: 'ål'nsuo 1vegle1J 30 82 1 / ål'nsuo, veglelJ • '. ' Se yderligere -ING. ego sb. -et D: •e·go = 'e-go Udtalen gælder også-den (sjældne) pronominale brug. egocentri sb. -en D: 1e·gosæn 1tri' egosæn 1tri' 80 , mindre distinkt egosr'tri' 80•1 egocentricitet sb. -en D: 1e·go1sæntrisi 1te'd ego1sæntrisl 1te'd, mere distinkt, eMgo1sæntrisi 1te'd . 1 egocentriker sb. -en -e D: 1e·go'sæn;tri[p ego 1sæn;trig:J 80•11 , ego 1sæn'tri1g:J 80•11 , distinkt også 1e·go 1Bøjning: se -IKER. · , ; ' egocentrisk adj. D: 1e·go 1sæn'trisg ego 1sæn'trisg 80 385

E

E

egoisJ1le

Ehrenburg (russisk digter) D: 'e·ran bUJg

. . . se -1sK-

BøJn1ng. o· ego'fsmø =~ egoisJ1le sb~o-n ·n·dre distinkt egw'ismø ego •·ISmø ' rn• o· ego'fsd = · . b -en -er . ,. d egoists ;o . dre distinkt egwts go'isd ' ,. rntn e :Jfl = 33 Egon D: eg. lrn ældre L oftest 'e·gån , ·• 0 gsa a e·g:Jn ' avn) D: e'go·nø . Egone (forn . 1 e'go·? _ t pl.== sg./-s D: 'e·go,trib egoltrIP sb. pe •n·go trib _ -r D: egræz ' .,g1,ø . " .' egreg1e , sb. t • 42,60 e'græl gJ;:J D· egræ'ne':J e vb -ede . egrener so 40,9,12 I ':J ' egræne E tved D: 'ægd,veiJ . , g • dre distinkt ægv{J , hos et 'ægdviJ 1, rnm , 0 8,23 ikke-lokalt rnindretal e·z,tve Egvad D: 'e·z,vaiJ

w,vaiJ

8,23

,,

Egypten D: æ'gybd,;t ' , bdn rnere distinkt ægybd,;z og, unge

øgy ' ' oftest, e'gybd,;z , bd egypter sb . -en -e D: ægy :J, li , bd li rnere distinkt ægybd:J og, unge øgy :J ' 11 oftest, e'gybd:J egyptisk adj. D: æ'gybtisg 10 , bdisg 10 mere distinkt æ'gybdisg og, øgy ' 1 • 70 unge oftest, egybd1sg Bøjning: se -1sK. tolog sb. -en -er D: æ,gybto'lo'w egyp 5 • f t b li '25 ægybto'lo' 2 , ogsa, unge o tes e,gy to,o .. , ~indre distinkt ø,gybto'lo' . e y.ptologi sb. -en D: æ,gybtolo'gi' gæ f!J'btolo'gi', også, unge oftest e,gybtolo'gi', ,:1. b I ' ., mindre distinkt ø,gy to ogt egyptologisk adj. D: æ,gybto'lo'wisg 25 62 bt li ,. 25,62 • d æ,gybto'lo'isg · , e,gy o,01sg , mm re distinkt øBøjning: se -1sK. å' Egå D: 'e·l I • f • 8 23 'e[,å' 8•23 , lokalt ogsa e[a ' Ehlers D: 'e'bs = ' 11 'e'bs 11 , hos et mindretal 'e·bs ·

'e·:Jn,bwg 9,12' 'e·:m,bww 9,12,22

,

Eibe (efternavn) D: 'ålbø =

'ålbø 30,1 Eichmann (tysk nazist) D: 'åU,ma.n I• lj 30 ° I 30 • o:: ,man , ogsa ålg- , også - man •

I

'

0 ~

o

,::,.Sa

-,man' Eide (efternavn) D: 'åldø 'å[da 30,1 Eidsvoll D: 'ål'ds,v:Jl' = 'ål'ds, V:J!' 30 , 'ålds, v:Jl' 30 , 'ålds, V:Ji 30 Eiffeltårnet D: 'ål'f/,tå'n{J = 'ål'f/,tå'n{J 30,l,S2,S Eigil D: 'å[gil = 'ålgil 30' 'ål ,gi!' 30 Eigtved D: 'ål'gd,veiJ •o::· z·gd,veo30 , •o::• zUd,veo30, mmdre • distinkt 30 'åZC,'d- og -vp Eik (dansk fornavn) D: 'ål'g = 'ål'g 30 , hos et mindretal 'ål g 30 Eileen (irsk og dansk fornavn) D: ål'li·n = ål'li·n 31 Eilif D: 'ållii = 'ålli/ 30 Eilschou D: 'ålf,sgjw' • , 30,36 , JYS • k . ''a li,s~aw og fynsk ofte 'åll,sgåiv 30,36 emherJe sb. -n -r D: 'åln,hå.Jja 'åln I hå,[" 30•1 åln'hå,l· 30•1 Oldnordisk havde hovedtryk på 1. stave! Einstein (tysk fysiker) D: 'åln,sdåln = se. 'åln,sdå[n 30•30 einsteinium sb. itk. D: åln'sdå['ni,åm åln'sdå['njåm 30,3o,6o,33 Eire D: 'ålr:J 'ål°:J 30,14 Normalt kaldes landet IRLAND. eis sb. (tone) itk. D: 'e·is = 'e·fs 62 Eisenhower (amr. præsident) D: 'åls,;z,hcxw-7 . 'åls,;z,ha.w:J 30' 11 ' 37 , sjældent 'åls,;z,ha.w':J 3 o,11, 3 1 Eisenstein (russisk filminstruktør) D: 'åls,;z,sdåln = 'åls,;zi5dåln 3o,3o ej I adv. D: 'ål' = I

'

I

386

.J

ejsikke

~l'30

• el• 11 mterj. D: 'ål

'ål 30' 'ål' 30 ej ej ål'ål 30,30' 'ål'ål 30,30

Interjektioneme er arkaiserende, nærmest »eja«. Jf. ÆJ interj. eja interj. D: 1åla = 'åla 3o ejakulation sb. -en -er D: ejakula 1§o'n = ejaku/a 1§o'n 80 , især individuelt bestemt 30 ålakula 1§o'n 80• ejakulere vb. -ede D: ejaku 1/e';J = ejaku'le'::, 80•9•12 , især individuelt bestemt ålaku'le'::, so,30,9,12 Ejby D: 'ål,by' = 'ål 1by' 30 , især lokalt 1ålby 30 ejdammer sb. -en -e D: 1ål.da.m';J = 'ål dam'::, 30,11 'ål dam::, 30,11 I ' I ejderldansk adj. D: 1ål'd::,1dan'sg 1 ål'd::,1dan'sg 30' 11 Ejderen D: 1ål'd;J::,n 'ål'd::,::,n 30,13 Ejdrup D: 1ål~dråb 30 33 1 ål'dråb • 1 eje vb. D: 'åla

='

'åll30,1

eje~ 1ål'::, 30•11 , hos et mindretal· samt jysk ofte

'ål::, 30,11

åop 30 , mere distinkt 'å.099 30' 64 , distinkt 1å.lp1a 30 ejede

1

meget

30 64 ejet 1å.ilp 30' 64 ' 5, L-jy'sk også 1å.il'p ' og (jf.·1

nr. 5) 'ål'ld 30 ejen sb. itk. D: 1åla 'åll30,1 Ejeg~d (tilnavn) D: 'ålJ,go'iJ 30 8 30 'ålJ,goi.1' ' , sjældnere 1ålJ,go' ejelgod adj. D: 'åll'go' = 'ål fgo'30 . , Bøjning: se GOD. ejen- D: 'ålln- ,= 'ålln-30 ' ejenjdele sb. pl. D: 'ix.l/n,de·/a 'ål Jn/e·/30,1 ejendom sb. D: 'cxl/n,d;Jm' =

'ål Jn.d;Jm'30,1 Se yderligere -DOM. ejendommelig adj. D: ål/n 1d;Jm'a/j cxlln'd::,m'/i 80'30 , mere distinkt åll' n'd::,m'l iso,30,1 Bøjning: se -LIG. ejendoms- D: 1ållnd::,ms- = ,, · 'ållnd;Jms- 30 , niindre distinkt 'ålnd::,ms- 30 , distinkt foran svagtryk, der følges af bitryk 30 (fx EJBNDOMSBESIDDELSER) 1ålln.d;Jmsejer sb. -en -e· D: 'ål;J = · ' 'ål:J 30,11 -ejer sb. -en -e D: -,cxl;J = · 30 -,ål;J ' 11 , især sjællandsk -,ål';J 30•11 Ejer Bavnehøj D: ål::, 1ba.wna1h;Jl' åla.'ba.wna1h;Jl' 30' 11 ' 1, gamle sjældent også åla.'b::,wna,h::,l' 30,11,36,1 ejerllejlighed sb. D: 'ål::,/ålli,heo' 'åla.lålli, heil' 30, 11,s2,30,1 Se yderligere -HED. ejerlpantebrev sb. -et -e D: 1ål::,1panda1bræ['v 'åla.panda,bræw' 3~,11,s2,42,26 . ejerskab sb. -et D: 1å[::,1sgå'b 'åla,sgå'b 30,11 Ejerslev D: 1ål::,1slew 'iiclai5lew 30•11 , 'ål'a,slew 30•11 ; Se yderligere -LEV. Ejlby D: 'åll,by' = 30 1 å.[/1by' , især lokalt 1ållby 30 Ejler D: 1ål'b = 'ål'b 30,11 Ejlersen D: 'ål'b8z 'ål'b sn 30,11,1 I• Ejnar D: 'ål'n;J = 30 1 å['n::, , distinkt også, herudover sjældent 'ål'na 30 Ejner D: 'ål'n::, = 'ål'n::, 30,11 Ejolf D: 1å[ 1::,/'f = 1 å[ 1;J/'/30 , jysk ofte 'ål;J// 30 ejsikke vrøvleord D: 'ål'sega 'ål'sega 30 , 'ålsiga 30 Ordet findes kun i vrøvleremsen E.Js1KKE LEJSIKKE LADETUS ... dg E.JSIKKE LEJSIKKE

.

E

.

387

j I

I\'l :1'l

:;:;_:;:;: ~~~_;:;:.,.; ,:_·-~.. ,. . . . . ,. . . . ,. . . . .;·,_-··. . . . . ._---- ----..,-w. .

'

.. ·_-.,---:._,,;

w=r·....;;·'··=-----==--....;...;;.;;,;____,,_~

E

Ejsing LONDON TONDON ...

Ejsing D: 1å.lSelJ = 'cxlselJ 30 , mindre distinkt, især gamle og jysk 'å.lSIJ 30, l Ejskj'ær D: 'å.l's,kæ', 'cxl\ kæ,' 30,48, 1 Ejstrup D: 'å.l~sdråb 33 1 å.l'sdråb 30 ' 1 Ejvind D: å.lvin = 'å.lvin 30 , 'å.lven 30 , sjældent·'cxl,vin' 30 Ekelund (svensk digter) D: 'e·ka.fån' = 33 33 33 1 e·kalån' 'e·kalånd 'e·kalån 1 ' I ' I Ekelof (svensk digter) D: 'e·ka/øf = 'e-ka/øf, ældre også 'e·ka/øv og 'e·ka/øw ekinokok sb. -ken -ker D: ekino'k:Jg = ekino'k:Jg 81 81 echinococcus (fagsprog) ekino'k:Jgus 1 ekko sb. -et -er D: æko = 'æko 70 ekkoe vb. -ede D: 'æ,ko'o = 'æI ko'o 1' 'æI ko·o 1 Ordet har ringe mundtlig (og skriftlig) tradition. eklatant adj. D: ekla'tan'd = ekla'tan'd 80 , sjældent ækla'tan'd 80 eklekticisme sb. -n D: e,klægti'sisma e,klægti'sisma 81 ' 70 ' 1 , æg.fægti 1sisma Den sidste udtale står oldgræsk nærmest eklektiker sb. D: e'klæg1tig.7 = e 1klæg,tig.7 11 , æg'læg,tig.7 11 , også -i,g.7 11 Udtalen æg'læg- står oldgræsk nærmest. Bøjning: se -IKER. eklektisk adj. D: e'klægtisg = e'klægtisg, æg'lægtisg Bøjning: se -ISK. Jf. EKLEKTIKER. ekiipse sb. -n -r D: e 1klibsa = e'klibsa ekliptik sb. -ken D: eklib 1tig 80 eklib'tig ekliptika sb. D: e'klibti,ka = e'klibti1ka Ekman, Gosta D: jøsda 1æg1man' 80 jøsda 1æg,man' eks- D: 'ægs388

'ægsSe i øvrigt de nedenstående ord mect a1';, og 9 11 1 - nå"iLo'.7 ' og, hos ældre, -na'to'.7 9 • 11 eksaminatorisk adj. D: ægsamina'to'risg • I , l • ægsamina to .7 sg 80 '. 9 ' IS , især yngre 80 15 9 1 egsamina tw og æl'pai5o(·>w

E

elritse sb. -n -r D: 1æl.ridsc1 1

æl.ridsc1

Elsa D: 'ælsa = 1

ælsa

El Salvador D: ælsalva'då"

ælsalva'då" 81 ' 53 , hos et mindretal æl 1salva1då" 52 Elsass D: 1ælsas . =· '..' 1 ælsas Jf. ALSACE. :~

Elsborg D: 1æl's~bå'. ,= ,: ..-

æl\bå' 53 , især lokalt 1æls,bå' 53 , især unge 1 æl's1båw' ~3' 8' 22 els Idyr sb. -et pl.= sg. D: 1æl's.dy.1', 1 æl's1dy.1' 1 Else D: 1ælsc1 = 1 æ/sc1 1 -else sb.-afledningsendelse (fx RYSTELSE, BEVÆGELSE) D: -c1/1ScJ = 11 -c1!1sc1 ' , i hurtig tale samt i L-jysk også -c1ls 1 -elsen -c1/1sr 1, Se dog RAGELSE, SPØGELSE, VÆRELSE. 1 11 i -eiser -c1! s:J ' J; 1 -elserne -c1l1s:Jnc1 1'11 ' 1, -c1ls:J1nc1 1•11 -elses- (i forled, fx VÆKKELSESMØDE) -c1/sc1s- 1 Bemærk den generelle regel i § 83 om, at bitryk i stavelse uden stød og længde let , reduceres til svagtryk. Ord med -R- + -ELSE (fx SMØRELSE, BESVARELSE) bøjes som ovenfor, blot er der ikke c1 foran I, men :J 12 eller a 12 : be1sva'al1sr osv. Ord med n i roden (fx BETÆNDELSE, UDSENDELSE) har uden for distinkt tale ofte assimilation til -F''isc1 1 eller, hos nogle, -nMrsc1 1 fx bc1 1tæi'isc1 1, bc1 1tæn'rsc1 1 Istf. vokal·+ lsc1 findes hos unge også /sc1 (dog ikke efter a. :J, BESVARELSE, SMØRELSE)fx GODTAGELSE 'goo 1tå'/scJ istf. goo1tå'å[ScJ, ' BEVÆGELSE bc1 1væ'/sc1 istf. bc1 1væ'ælsc1; SPØGELSE 1sbø/,sc1 istf. 1sbøøl,sc1 Elsebeth D: 1ælsc11bæd = 1 ælsc11bæd 1 elske vb. -ede D: 1ælsgc1 'ælsgc1 1 elskte (poetisk-arkaiserende perfektum 1

/

397

E

elskelig

participium pl.fbestemt) 'ælsgdfl elskelig adj. D: 'ælsgfl/i 'ælsg// 1 , mindre distinkt 'ælsgli Bøjning: se -LIG. elsker sb. -en -e D: 'ælsg;i =

'ælsg;i

11

elskerinde sb. -n -r D: ælsg;i'enfl ælsg;i'em;z 80' 11 ' 1 , ældre også ælsg;i'rænfl 80 ·11· 40 • 1 elskov sb. -en D: æm'ba.·go = æm 1ba.·go 21 , sjældent æm 1ba.·gof·Jw og æm'ba.·gåf·Jw embede sb. -t -r D: 'æm,be·oo 'æm,beoi;J 8 ' 1 , hos et mindretal af ældre samt sjællandsk også 'æm,be'i;J 8 ' 1 , arkaiserende, sjældent 'æm,beo embeds (i I EMBEDS MEDFØR) 'æmbi;Js ' mere distinkt 'æmbeos embeds- D: 'æmbeos'æmbi;Jsemblem sb. -et -er D: æm'ble'm

398

\

Emmerlev

æm'ble'm , em'ble'm emblematik sb. -ken D: æmblema'tig æmblema'tig 81 , æmblama'tig 80 embonpoint sb. fk. D: a.bipwå = abipwå 80 , ældre også -er D: fl'~ = fichu sb. -et

fl'~ Fick se FicH _ p· 'fikus ficus sb. fk. pl. - sg. . .• 'fik us' 'fir kus

(•)

.

o·. fldako'mi = . .

. . )11J1liS sb. -et -er f1detkO 1 • 8 0,34 også flde.iko'm1 og, mmdre fldako m1 ' • . . . • . . kt fldiiko'mi, yngre Junster ogsa · . d1stm , 1 • 30 fldix.lko'm1

fidel adj. D: fl'de'l = f!~e'l Feidias (græsk billedhugger) D: 'fi'di,as · . d t l •r.· 30,60 60 hos et mm re a 1tx '.}as . 'fi '.jas ' o· 'fi''d" b ' •d"bus sb. -sen -ser . I '• us fI I 'fid"b 'fi'd"'• bus ' især ældre'd,, '• - us fidus sb. -en -er D: fl u s fl'du's , · Fielding (engelsk digter) D: 'fi·/de'}

F1d1as, ,d.

'fi·/de'}

z•a·

fif sb. -fet pl.== sg. D: 'fif = 'fif, gamle også 'fe! . -~ •. , 1 fi{aen sb. (sofaen) bestemt D: 'fiJa an '=' 'fiJå'ån, 'fi·Jå'ån

fiffig adj. D: 'fifl = 'fifl , gamle også 'fefl Bøjning: se -IG. 438

fiffikus sb. fk. D: 'fifi,kus = 'fifi,kus, ældre også '/e/i,kus fifty-fifty adv. D: 'fifdi'fifdi = 'fifdi'fifdi, fifdi'/i[di 80 , især unge 0>.{efdi'fefdi I sammensætninger fx FIFTY-FIFTY-DBLING bruges kun muligheden med et hovedtryk. ' Figaro (fornavn, dans) D: '/iga. ro = I • '/iga.,ro , 'fl1ga,ro , om den franske avis lo,/iga. 1ro og lo,figa 1ro og /øfigen sb. D: 'fijn • 24' I , også' 'firr og, .især børn, 'fl·na 'fl.in 24 1 fig(e)nen 'fi·r ' , distinkt 'fi·i,nan 24 •1 24 11 fig(e)ner 'fi·n:J ' , distinkt, sjældent 'fi·i,n:J 24,1,11 ..

fight sb. D: '/åld '/åld 31 30 fighten '/åldr , sjældent '/ål'dr 30 fighte vb. -ede D: '/ålda = '/ålda. 31 · · fighter sb. fk. D~ '/åld:J = '/åld:J 31,11 figur sb. -en -er D: fi'gu'.1 fi'gw' 9 figura sb. D: fi'gu·ra. = fi'gu· ra. 19 figurant sb. -en -er D: figu'ra.n'd = 80 figu'ra.n'd , mindre distinkt /igo 1ran'd figurantinde sb. -n -r D: figura.nd 1ena 80 1 figura.nd'enr • figurativ adj. D: 'figura. 1ti'v • d • 1 re d"1stmkt 'flgoa. tiw' 8 , '/igura.1t1.,w 19'8 , mm hos·et mindretal af ældre figura.'ti'w~ 0 , 26 figurere vb. -ede D: figu'ræl':J figu'ræ':J 80,42,9,12, /igo'ræ':J 30,42,9 figurlig adj. D: fl'gw'li fi'gw'li 7 Bøjning: se -LIG. Fiji-øerne D: 'fidji,ø':Jna '/idji1ø':JncJ 11 ' 1 fik se FÅ fiks 1 adj. 1D: '/egs '/egs

filial r·ksn I sb. -et pl.= sg. D: 'Jegs '/egs fiks- (fast) D: 'Jegs- = , '/egs-, 'flgsfiksativ sb. -et -er D: 'figsa1tl'v '/igsa,tiw' 26 , 'fegsa1tiw' 26 · fikse vb. -ede D: 'fegsa = '/egsa 1 fikser- (til FIKSERE) D: fig'seJ'/ig'seJ'- 7 fiksere vb. (fæstne, drille) -ede D: fig'se':, /ig'se':1 9,12 De to betydningsvarianter kan opfattes som, hvert sit ord. fiksfakseri sb. D: .fegs.ftx.gsa 1ri' .fegsfcx.gs:1 1ri' 11 , distinkt .fegs.ftx.gs;i'ri' 11 , også •r. r. ., li 1 egs0 y cx.gs:i1n Se yderligere -ERI. fiks!stjeme sb. -n -r D: 'fegs,sdjåma . '/eg,§djåJr, 1 , meget distinkt -s,s-, hos et mindretal '/igfiktion sb. -en -er D: /ig 1§o'n Jig'§o'n , sjældent feg 1§o'n fiktiv adj. D: 'fig1ti'v 26 '/ig1tiw' , hos et mindretal af ældre 26 /ig'ti'w , sjældent 'feg1tiw' 26 ,, fikumdik sb. D: Jekåm 1deg fegåm'deg 80,10,33 fekumdekum .Jef·Jkåm 1de·kåm fil I sb. -en -e D: 'fi'i =

'fl'l II fil sb. (edb-lager) -en -er D: 'fi'l '/i'l fil- (til FIL 1) D: 'fi·[- = 'JNfilantrop sb. -en -er D: filan'tro'b filan 1tro'b 80 filantropi sb. -en D: filantropi' = filantropi' 81 filantropisk adj. D: filan'tro'pisg filan'tro'bisg 80•70

Bøjning: se -ISK. filateli sb. -en D: filata'li' filad/'i 81 , mere distinkt filata 1li' 81

F

--

filatelist sb. -en -er D: /ilata'lisd 81 filadf'isd , mere distinkt filata'lisd 81 file vb.. -ede D: 'fi·/a .

'/i·/ I filer '/i'b 11 , især ældre 'fi·b 11 filejhug sb. -get D: 'fi·la1håg = 'fi·la,håg t,33 . filehugger sb. -en .:.e D: 'fi·la,håg;i · = 'fi·la,håg:1 I,33,11 filejs sb. -en ~er D: fi~ål's , =;= fi'lål's 30 Filemon (græsk navn) D: fi'le·m;in: fi'le·m:,n ; også '/i'la,m;in og, distinkt,' 'fi'le,m:,n Den første udtale står oldgræsk nærmest og er den almindeligste i fagkredse. filer- (til FILERE 1) D: /i 1feJ'- = fi'leJ'- 7 • filere I vb. (knytte tråde sammen) -ede D: /i'le':, = fi'le':1 9, 12 filere 11 vb. (filetere) -ede D: fi'le':1 fi'le':1 9, 12 Jf. det almindeligere synonym FILETERE. filet 1 sb. (kød)-en -er D:/i 1/e = fi'/~ , ældre også fi'le' filet II sb. (netværk) -et -er D: fi'le fi'le filet m sb. (linjer på bogryg) -et -er D: fi~e'd fi'le'd filetere vb. -ede D: fila 1te':, fif'te':, 80 ' 1' 9 , distinkt fila'te':, .80 ' 9 ' 12 , meget distinkt /ile'te':, 80• 12 og fi/æ 1te':, 80•12 Jf. det sjældnere synonym FILERE. filharmoniker sb. -en -e D: filhtx.'mo'ni1g;i filtx. 1mo'ni1g:, 80 •71 ' 11 , især distinkt · filhtx.'mo~nig;i 80,11,11 Bøjning: se -IKBR. filharmonisk adj. D: filhtx.'mo'nisg /iltx. 1mo'nisg 80•71 Bøjning: se -1sK. filhellener sb. fk. D: filhæ'le'n;i fi/ha~e'n:, 80•11 , mere distinkt -he 1- og -hæ'filial sb. -en -er D: fili'å'l 439

~: 11 t'

~:

It::,

F

filigran filj'å'l 80,63 filigran sb. -et -er D: fili'grå.n. = 80 flli'gra.n , flli'gra.n' 80 , /ili'gra.'n 80 , hos et mindretal '/ili1filiokus se HOKUS POKUS FILIOKUS Filip D: '/il'ib = 37 'fli'ib , mindre distinkt '/il'lb filipens sb. -en -er D: fllipæn's. fllipæn's so,31 filibums (spøgende) flli'bam's 80 •37 •33 . Jf. synonymet BUMS. filipenseret adj. D: fllipæn 1se':Jo == fllipæn'se':Jo 80,9,12,5 Filippa D: fl'lipa fi'liba 10 filippika sb. fk. D: fl'lipi,ka fl'libi1ka 70 filippine sb. D: fllipi·na fllipi·r, 80,37,1 filippiner sb. -en -e D: fllipi'n:J filipi'n:J 80,31,11 Filippinerne D: fllipi'n:J 1na fllipi'n:J,na 80,31,11,1 filippinsk adj. D: fllipi'nsg fllipi'nsg 80,31 filister sb. -en D: fl'lisd:J fi 1/isd:J I I 54 filistre fl'lisdr:J filisteri sb. D: fl.fisd:J'ri' - , fl.fisd:J'ri' Se yderligere -BRI. filistrøs adj. D: flli'sdro['s 80 43 flli'sdro's ' filistrøsitet' sb. -en D: fllisdrosi 1te'd 41 filisdrosi 1te'd 80 ' , meget distinkt , d ··t ·•1 ''d 80,43 fil IS ro SI e film sb. -en pl.= sg. D: '/il'm = 'fil'm , mindre distinkt, især unge 'firm' (med slapt r) og 'form' (do.) og, mindre distinkt, 'fim' og 'fym' films (pl. hos et mindretal af ældre) '/il'ms Jf. § 75 om 'film' · film- D: 'fll'm'fll'm440

films- (veksler frit med FILM-, findes især hos ældre) '/il'msSe yderligere FILM; de der nævnte reduktioner er lidt hyppigere i FILM(s)-. filmatisere vb. -ede D: fllmati'se':J 80 10 9 fllmadi 1se':J • • , meget distinkt . 1 fllmati se'r:J 80•12 filme vb. -ede D: '/ilma 'fi/'fl I filmisk adj. D: '/il'misg 'fll'misg · Bøjning: se -ISK. filmolog sb. -en -er D: fllmo 1/o'w fllmo'lo'80,2s

filmologi sb. -en D: fllmolo'gi' fllmolo'gi' 80 films- se FILMfilmIselskab sb. -et -er D: '/il'm 1sæ/1sgå'b '/ilm'sal,sgå'b , mere distinkt '/ilm'sæ/1sgå'b 82 Se yderligere FILM. filmjskuespiller sb. -en -e D: '/il'm I snu·u sbeb :7 I '/ilm'sguu.sbeb 82 ' 11 · ... . Se yderligere FILM. filmør sb. -en -er D: fi/ 1mø'.1 fll'mø.1' 9 · filolog sb. -en -er D: fi/0 1/o'w fllo'lo' 80'37 , meget distinkt fllo'lo'w. 80•25 filologi sb. -en D: Jilolo'gi' fl/o'gi'8o filologisk adj. D: fllo'lo'wisg 80 25 fllo'lo'isg ' , mindre distinkt fllo'lo'[sg 80•37•62 , hos et mindretal fllo'lo'gisg so, 37 , ' .Bøjning: se -ISK. filosof sb. -fen -fer D: filo's:Jf = fllo's:J/80,31 filosofere vb. -ede D: filoso'fe':J = , 80 37 9 flloso'/e':J ' ' , meget distinkt flloso'fe'r:J 80•12 filosofi sb. -en -er D: flloso'fi'' = flloso'/i' so,37

filosofikum sb. D: fllo'so'fl,kåm = fllo'so'fl,kåm 80•37•33 , ældre L også flla'so'fl,kåm 80•33 filosofisk adj. D: fllo'so'fisg fllo'so'flsg so,31

findele

Bøjning: se -ISK. · filsIben sb. (elfenben) -et D: 'fl'ls1be'n '/i'ls1be'n , 'fll's1be'n Ordet er forældet og har dermed ingen mundtlig tradition. Filskov D: 'fll,sg;Jw' 36 '/il,sgåw' 36 , jysk og fynsk ofte 'fll,sgåw Filsø D: 'fi'f.sø' = . . ,, , '/i ,.sø filt sb. -en/-et D: 'fll'd '/il'd filt- D: '/ild- = '/ildfilte vb. (lave, bruge filt) -ede D: 'fllda 'Jifda I filter 1 sb. (si) D: 'fl/'d;J = 1 /il'd;J li filt(e)ret 'fl/'d;Jo 13 •2•5 , distinkt også; især ældre '/il'drao 54'5 54 filtre '[ildr;J 54 , 'fll'dr;J 11 filter sb. (rod) itk. D: 'fl/'d;J '/il'd;J li filtet adj. D: 'flldi) = '/ildi) s filtrat sb. -et -er D: fil'tr næsten kun ældre 'fie,I kræ' 1'46 J}eJI fjerkræ- D: 'fje,,kræ'fje,kræ- 7 •82 , ældre distinkt også 7 82 'jje,,kræ'- M6 , prov. også 'fje,kra- ' fjerilet adj. D: 'fje,'læd

'fje, 1læd 7 fjermer adj. ubøjeligt D: 'fjå,'m;i 'fjå,'m:J u, hos et mindretal '/jå,m;i fjern adj. D: 'fjå,'n

11

10

'jjtdn

fjern- D: 'fjåm- =

'fjåm-10 fjerne vb. -ede .D: 'fjåma

'JjåJ,;t

I

fjernelse sb. D: 'fjåm/,sa

'fjåm/,sa Se yderligere -ELSE. fjerneren sb. (fjernsynet) bestemt D: 'Jjåm;i;in =

1.

F

.,

'/jåm;i;in 11 fjernlseer sb. -en -e D: 'fjåm 1se';i = .:.

'/jåm1se';i 9 ' 11

fjernskriver sb.. -en -e D: 'fjåm 1sgri·v;i

'fjåm,sgri·w;i 26, 11

fjernlstyre vb. -ede D: '/jåm 1sdy';i =

'fjåm,sdy';i 0•9•12 , 'fjåm 1sdy·;i ~·/ 2 · fjern Isyn sb. -et pl.= sg. D: '/jåm1sy'n 'fjåm 1sy'n .1 ·

... 1

•

;,

Jf. FJERNER.EN. fjernsyns..: D: '/jåmsyns- . = ·· r· . '/jåmsyns- 31 , meget distinkt 'fjåm 1syns-,.:· · ældre distinkt også '/jå,n.1sy'ns- r •. , . fjerntlboende adj. D: !/jå,'nd1bo'ona 'fjå,'nd,bo'ona O, mindre distinkt '.: · ,\

•r·· 'boona , ·o. ;·:

1 JaJn I

.. ,, , , ·. ·.

. ,.:

•'

\

\

Om d -eksplosion se § 51. Fjernøsten D: .'fjåm1øsd,;i = .;

'fjåm 1øsd,;i 1

fjog sb. pl. =sg. D: 'fjåw ..=:= · ·• . , ·, 'fjåw 22 , '/jo' 25, 'fjåw' 8' 22 , især gamle 'fj;iw 36•22 8 22 27 66 5 fjoget 'Jjåw'i) ' ' ' ' , · 'fjo'i) }5' 2' 5 , især gamle.

'fj;iw'i) 36,22,5

'

.

fjoget adj. D:''/jå·wi) =

'fjå'Wi) 8,22,27,66,5' 'fjo·i) 8,25,5 Fjolde (Slesvig) D: 'fj;ilda 'fj;ilda 1, 'fj;ila 1 fjolle vb. -ede D: .'fj;ila,.. ifj;il/ 1 fjollet adj. D: 'fj;ili) · = .· . 'fj;ili) s ! ! •. fjols sb. -et -er D: 'fj;i/'s =:" : 'fj;i/'s fjong adj. ubøjeligt D:,'/j:JIJ. = 'jj:JIJ fjongse vb. -ede D: '/j:J1JSa. =. 'jj:JfjSfJ I \' ·(: i , fjor sb. D: '/jo', 'fjo,' 9 , jysk også 'fjå'{,) 9 fjord sb. -en -e D: 'fjo', : 1 'fjo,'9 . I fjord- D.: .'fjo,- = . '/jo,- 7 . fjorlgammel adj. D: 'fjo,,ga.m/

.' J/

·1 •·

447

F fjorten 'fjo,,ga.mf 1,1 71 fjorgamle 'Jjo,,ga.mla ' fjorten num. D: 'fjo1d,;z 'fjo,d,;z 7 ' 20 , jysk og fynsk også 'fjå-(,)d,;z 9 fjortende num. D: 'fjo1d,;z 1a 'fjo,dna, mere distinkt 'fjo,d,;z 1a 7•20 , jysk og fynsk også 'fjå·(,)d- 9 fjortener sb. -en D: 'fjo,d,;z 1;, 'fjo,dn;, 7 ' 20 , mere distinkt 'fjo,d,;z 1;, 7 ' 20'u, jysk og fynsk også 'fjå·(,)d- 9 ·, fjorten hundrede og- D: 'Jjo,d,;z 1hun;,9 1- • · 'fjo,,;z 1hun;,9'- (fx 1442 '/jo,,;z 1hun;,9 1to';,'fd,;, ); også, især mindre emfatisk fjo,{d),;zhun;,o'- 80 (fx fjo,,;zhun;,o 1to';,'fdn) ·og, mere distinkt, . , ,.: fjo,(d),;zhun;,9 1- 80 ; også lfjo,{d),;z0>hun;,o•- (fx 'fjo,d,;zhun;,o 1to';,'fdn) og, mere distinkt, 'fjo,(d),;z0>hun;,p 1"l

-e

Se yderligere

FJORTEN

og

ET HUNDREDE

OG-.

fjotte vb. -ede D: 'fj;,da = 'fj;,da

·1

l

fjottet adj. D: 'fj;,dp· = 'fj;,dp

•

I

5

fjummer sb. (forvirret person) itk. D: 'fjåm';,

.• , 33,11 '!.Jam;,

fjumre vb. -ede D: 'fjåmr;,

,·

'fjåm·;, 33,14

fjumreJgøg sb. -en D: 'fjåm·;,.ipl' 'fjåm·;,,g;,[' 33,14 33 fjummergøg 'fjåm';,,g;,[' ' 111··,

\ ·

Formerne veksler frit. fjæl sb. -en -e D: 'fjæ'l = 'fjæ'l

fjæle vb. (skjule) -ede D: '/Jæ·la 1

'fjæ·la fjæler 'fjæ·b 11 , især yngre 'fjæ'b 11 fjælle- (til FJÆL) D: 'fjæla- = 1 'fjælafjært sb. -en -er/-e D: 'fjå,'d 7 '[jåJ'd, ældre også 'fjæ,'d fjærte vb. -ede D: 'fjå,!da 1 '[jå,da 20 ' 1 , gamle og prov. også 'fjæ,då !• : fjæs sb. -et pl.= sg. D: 'fjæ's 'fjæ's 448

=·

fjæsing sb. D: 'fjæ·sefJ '[jæ·sef)

Se yderligere -ING. flab sb. -en -e D: '/lå'b '/lå'b

flabet adj. D: '/lå·bo = '/lå·b9 5

'

flabJmund sb. fk. D: '/lå·b,mån' 33

'/lå·b,mån' flad adj. D: 'flå'o '/låo'8, yngre også '[lao' fladt 'flad flad- D: '/lao- = 'flaiJfladbrystet adj. D: '[lao 1brosd9 '/lao,brosd?J 41 ' 5 . fladbundet adj. D: '/lao 1bån'p = 33 0 5 '/laoIbån'o • • ',.' Flade (Mors og Vendsyssel) D: '/lå·oa '/lå·9 8,1 flade sb. -n -r D: '/lå·oa '/lå·9 8,1

fladelenhed sb. D: '/lå·oa,e·n,heo' '[lå·/Jen 1heo'8, mere distinkt 'flå·oaen 1heo•8,1 og '/lå·oa,e·n,heo' 1•7 . · Strengt taget findes udtalen med a . kun foran sprængansats, jf. § 79 og nr. 1 Bøjning: se -HED. · . . . • fladelindhold sb. -et pl.= sg. D: '/lå·oa1en h I' '/lå·/Jaen 1bf' 8' 1' 82 .. , I ;J Strengt taget findes udtalen med a kun' foran sprængansats, jf. 1§ 79 og nr. L· Fladengrund (Vesterhavet) D: '/lå·pn'grån' '/lå·/Jn 1grån' 8' 33 lllå·/Jn Igrån' 8•~ 3 . . fladnæset adj. D: '/lao 1næ's9 = 5 '/lao,næ's9 ' især unge '/lao,næ·s9 s . fladpandet adj. D: '/lao 1pan'9 = '/lao 1pan'p 0•5, især unge '/lao 1p'an·9 s fladpuldet adj. D: '/lao 1pul'p 05 '/lao pul'o • I ' Fladså D: '/laoi5å' = '/lao,så', lokalt også '[lao',så' . · . . Fladsåen (lokal sideform) '/lao\å'ån · fladtrykt adj. D: '/lao,trogd = I

')'·

°·

,

I

,,~

flane .. d41 'flau!It1 rog

Ordet er en forkortelse af .

fladvandet adj. D: '/lao,van'{J !I •!I 0,5 'flau1van y flag sb. -et pl.= sg. D: '/lå'l 'flål'23 flag- D: 'flaw- = · 'flaw- 22 , ældre L også '/!ål- 8•23 .. flage I sb. -n -r D: 'f/å·[a 'flå/ [8,23,I flage Il v b . -e d e D·. 'fla"•[ a 'flå/l 8,23,1 J. flageliant sb. -en -er D: flaga'lan'd flaga~an'd 8?·1, flaga'lan'd 80' 1 · flagellat sb. -en -er D: flaga 1lå'd , . fl ag,/ Ia••'rJ80,l , flag/'å'd80,I flagellation sb. -en -er D: flagala 1§o'n 80 flagala 1§o'n ' 1 '· · flageolet sb. (instrument, tone) fk. D: f/a§o'læd = f/a§o'læd 80 , især uden for fagkredse · 80 flareo 1læd 81 og flageo'læd og /laro'læ ~? flagerjmus sb. -en pl.= sg. D: '/law:J1mu's .. 'flaif1mu's, distinkt '/law:J1mu's 22 ' 37' 1,1, hos et mindretal af ældre '/lå[:J 1mu's 8 "23 •11 · flagermus- D: 'f/aw:Jmus. . . 'flalfmus-, distinkt 'f/aw:Jmus- 22 ' 37 '. 11 , hos et· mindretal af ældre '/lå[:Jmus- 8' 23 '. 11 , ældre distinkt også -,mu'sflagning sb. D: 'f/å·[nelJ · '/lå[nelJ 1,23 Se yderligere -NINO. flagrant adj. D: fla'gran'd fla'gran'd .\ flagre vb. -ede D: 'flawr:J 'flaw·:J 22,31,14 flaglspætte sb. -n -r D: 'flaw,sbæda 221 'flaw,sbæda ' flair sb. fk. D: '/læ·, 'flæ, 9 , unge også 'flå, 9 flak 1 sb. (sandgrund) -ket pl. =sg.-D: '/lag•= 'flag flak 11 sb. (luftværnsskyts) -ket pl. =sg..• D: '/lag 'flag

lt,

FLUGZEUGABWEHRKANONE.

Flakhaven (Odense) D: '/lag1hå·van

'/lag,hå·111n 26,1 flakker vb. :..ede D: '/laga =. 'f/aga I flakke 11 sb. fk. D: YJaga = 'f/aga I Flakkebjerg D: '/laga1bjå,'· =: _,:: ··. :,- ,:. '/laga.hjå,' 1, især unge 'f/aga.hjåJ'w 1•22 flakker sb. -en -e D: 'f/ag:J .,'i'=, '/lag:J li flakon sb. -en -er D:jla 1k:J,j ·= fla'blJ flakse vb. -ede D: 'flagsa =,',' '/lagsa 1 flambere vb. -ede D: /lixm 1be':J ., flam'be':J 9'.12, ældre H også flci.lJ 1be':J 9•12 ... flamboyant adj. D: flambo,Jan'd = flambo,Jan'd 80 , flamboaJan'd 81 , ældre også fla1Jbo,Ja1J 80 og fla1JboaYa1J 81 De 2 sidste udtaler kan ikke bøjes i: bestemt/pluralis. flamenco sb. (dans) :en D: fla 1me1Jgo ·= fla'me1Jgo, især ifagkredse fla 1mæl}go 70 Mange; der siger fla 1me1Jgo , opfatter ordet som en betydningsvariant af FLAMINGO. , flamingo sb: ·-en?> -er D: f/a 1me1Jgo · . fla 1me1Jgo · .' flamlænder sb. -en -e D: '/lam læn':J ,· , Il I 'flam.fæn':J ·, flammer sb. -n -r D: '/lama 'flam'711 . .. flammen vb. -ede D: '/lama '/lam'711 flammet adj. D: 'flam{J . = '/lam{J s flamsk adj. D: 'f/am'sg . = 'flam'sg flamske '/lam'sga Flandern D: '/lan'd:J:Jn 'flan'd:J:Jn 32' 13 , 'flan'd:Jn 32' 11 flane 1 vb. -ede D: 'f/å·na 'flå·na 1 l

,;

,

449

F

F

flane

flane 11 sb. -n -r D: '/lå·na · = '/lå·na 1 flanel sb. itk. D: fla'næl = fla'næl Jf. FLONEL og FLANNEL. Både fla'næl og flo'næl er alm. flanere vb. -ede D: fla'ne':J = fla'ne':J 9,12 flange sb. -n -r D: '/la.1J~a = 'f/a.,yp 1 flanke sb. -n -r D: '/la.1Jga = 'fla.1Jga I flankere vb. -ede D: fla.1J 1ke':J fla.lJ 'ke':J 9, 12 flannel sb. itk. D: '/lan/ = '/lan/ 1, '/lan'/ 1 Jf. de almindeligere ord FLONEL og FLANEL. Nogle bruger kun ordet i sammensætninger: FLANNEL(S)-. flanre vb. (til FLANE) -ede D: '/lanr:J '/lan':J 32,14 Ordet findes vist kun i jysk. flanør sb. -en -er D: fla'nø', fla'nø,' 9 , hos et mindretal fla'no·, 49 flap sb. (på fly og omslag) -pen -per/-s D: 'flab = '/lab , '/lab Den sidste, engelskpåvirkede udtale kombineres nødig med -pEN og meget nødig med -pER. flappe vb. -ede D: '/la.ha = 'fla.ba I flash-back sb. itk. D: fla§'bag fla§'bag , fla§'bå(·Jg , ældre også fla~'ba.g , L flas 1flaske1 sb. -n -r D: '/lasga = 1 'flasga flasken vb. -ede D: '/lasga = 1 '/lasga Ordet findes kun i FLASKE OP med enhedstryk. flaskem vb. -ede D: 'flasga = 'flasga 1 Ordet findes kun i FLASKE SIG. 450

flatterende adj. D: fla'te':J 1na =

fla'te':J,na 9,12 Flaubert (fransk digter) D: flo'bæ·, / flo'bæ·, 34' 48 ' 9, hos et mindretal (jf. dog nr. 48) flo'bå·, Den sidste udtale står fransk nærmest. fledlføre vb. -te D: '/leo.fø':J '/leo.fø':J 0,9,12, '/leoJø·:J 9,12 fledføring sb. D: 'fleoJø',elJ '/leo I fø,'llJ 0,9,17, '/leo føJ[IJ 9,17 , I , Bøjning: se -RINO 1. flegma sb. D: '/Zelma = 8 '/le[ma ' 23 , hos et mindretal af ældre '/lewma 8 23 flegmaen '/lel 1må'ån .' , hos et mindretal af ældre '/lew,må'ån flegmatiker sb.' D: flel'må~tig:J fle'må'1tig:J 23 ' 11 , mindre distinkt fle'må'di1g:J 70•11 , hos et mindretal af ældre flew'Bøjning: se -IKER. flegmatisk adj. D: flel'må'tisg fle'må'disg 23 '. 70 , hos· et mindretal af ældre flew'må'disg 70 , individuelt bestemt fleg'må'disg 70 flegmatiske fle'må' tisga 23 , fle'må'di Isga 23 •70 1 • osv. som ovenfor. flejnskaldet se FLENSKALDET Flejsborg D: '/låls,bå' = . '/låls,bå' 30' 53 , især unge '/lå[s1båw' 30•53 •8•22 , lokalt L også '/lå[sbå(,) 30 og '/lå[sb:J 30 fleksibel adj. D: flæg'si'b/ = flæg'si'b/ 1, mindre distinkt flag'si'b/ 1 fleksible flæg'si'bla , mindre distinkt flag'si'b/ 1 fleksibilitet sb. -en D: flægsibili 1te'd flægsibili'te'd 80 ' 37 fleksion sb. -en -er D: flæg'~o'n flæg'~o'n fleksiv sb. -et -er D: flæg'si'v flæg'si'w 26 fleksltid sb. D: '/lægs,tio' = '/lægs, t i1.J' 1 flektere vb. -ede D: flæg'te':J flæg'te':J 9,12 Fleming (penicillinets opdager) D: '/læme!J

1----

flimmer

'flæmel'} , hos et mindretal 'f/e·mel'} Flemløse D: 'flæm,fø·sa = 'flæm,fø·sa 1 , især lokalt og sjællandsk '/læm,fø'sa 1 , lokalt også 'f/æm/s Flemming D: 'flæmel'} = ,, . 'flæmel'} , mindre distinkt, især gamle og jysk '/læm'l 1 ' . : · 1 ·· Flensborg (stednavn og efternavn) · ' · . , D: 'flæns1bå' = • 1n baw • , 53,8,22 unge pæns , ·,. ·;. 'flæns1ba., 53 , især 1 L-jysk og L-fynsk mindre distinkt også · '/lænsbå(.1) og '/lænsb;, ,.· flenjskaldet adj. D: 'f/æn 1sgal{J = · · .,,,. 'f/æn 1sgal{J 5, hos et mindretal 'f/ixln 1sgal{J ~0: 5.· fler- (til FLERE) D: 'f/e.1'f/e.1- 7 . · .1; , flere adj. D: 'fle·::J = '/le·::J 9,12 , ,- ,, :·-;, .. 9 fler 'fle.1' FLER er den almindeligste form i kbhsk. i ·' · talesprog. Bøjningsformen FLERE er , gennemgående særlig alm. i boglige udtryk · fx DES(To) F., TO ELLER F.; FLERE er enerådende i absolut komparativ (jf. MERE)
b.Jy'snei; '/:Jig:J:Jb.fy'sne!J 1' 82' 0 Se yderligere -NINO. folkeretlig adj. D: '/:Jlga,riidli '/:Jlga.radli 44 · folkeretslig (alm: uden for fagkredse) 'f:,Jga.radsli 44 Bøjning: se -LIO. folkelslag sb. itk. pl. =sg. D: '/:Jlga,slå'l' 'f:, lga,slål' 8 ' 23 Se yderligere -SLAO. Folketinget D: '/:Jlga,te!)'{J '/:Jlg1te!]'{J 1.·~; mindre distinkt også 'f:,rg,te!]'{J 5 g er ueksploderet i de ovenanførte reducerede former, jf.§ 51. folketings- D: '/:Jlgate!]s'f:,Jgtel}S- 1, mindre distinkt også '/:Jrgte!]s~, ·

æ,

distinkt, især.foran svagtryk (fx.

'J:,Jga,te!]S-' ældre distinkt også 'f:,Jga1te!]'s- . · Jf. FOLKETINOET. folklore sb. fk. D: /:Jlg'Jo·:, · = f:,Jg'Jo·:J 9' 12 , f:,J'klo·:,; hos et mindretal f:,lg'lå" 52 ; hos et mindretal '/åwg.få" og FOLKETINOSPRÆSIDIBT)

'fowg.Jå· folklorist sb. -en -er D: f:,lglo 1risd /:Jlglo'risd 80 , f:,Jklo 1risd 8?; /:Jlglå 1risd 80 follikel sb. D: Jo'lig/ = ,: 1

/0 1/ig/ 1, /:,'Jig/ I follik(e)Ien /0 1 /ig·/n 1 ,

mere distinkt fo'ligl/n, meget distinkt Jo'liga.fan 1, også /:J 1- • · ·

/:J 'lig/:, 11 · · follow-up sb. D: /:Jlåw1:Jb = /:Jlåw1:,b so,. yngre også f:,Jow:Jb 80. ( også med : sammensmeltet åw hhv. ow ). ' Folmer (for- og efternavn) D: '/:JJ'm:, '.,; 'f:,/'m:, 11 Jf. VOLMER. (' fon I sb. (lydstyrkeenhed) fk. pl. =~g. D: '/o'n '/o'n . , fon II sb. (fonetisk størrelse) fk. -er D: '/o'n 'fo'n fond I sb. (kapital) pl.= sg. D: '/:Jn'd =c 'J:,n'd' hos et mindretal (i FOND AF VIDEN dog oftest) '/:Jn' :, . fonden 'J:,n.'d,;t I, Sjældent 'J:,n.',;t ~ 5 fondet 'f:,n'diJ , sjælderit '/:Jn'iJ 5 fonds '(pl.) '/;n's' distinkt også 'J:,n'ds fonde (pl.) 'J:,nda fonder (pl.) 'J:,nd:, .11 , "f:in'dj 1,1 fond 11 sb. (suppe) -en D: 'f:,n'd = 'f:,n'd, hos et mindretal '/:>!] fondant sb. (chokoladefyld) -en. D: /å!] 1da!J /å!]'da!], /:,!)'da!], f:,n'da!) ·, Jån 1da!J · fonds sb. (obligationer) pl. D: 'f:,n's = 'f:,n's, meget distinkt, sjældent '/:Jn'ds fondslbørs sb. fk. D: 'f:,n's1bø,'s = 'f:,n's,bø,'s 7 , meget distinkt, sjældent 'f:,n'ds,bø,'s 9 fondsbørs- D: 'f:,n's,bø,s'f:,n'sbiJJs- 82 , ældre distinkt også follikler / o'ligb

11

,

459

F

F

fondue

'/:m\bø,'s- 7 , meget distinkt, sjældent '/:m'dsfondue sb. D: f:nJ'dy = J::n;'dy, få!J'dy, f:m'dy, H også Ji:(n)'dy og', JÅ.'1J 1dy fonduen f:J1J'dy'yn 4 osv. som ovenfor. fonem sb. -et -er D: fo'ne'm fo'ne'm fonetik sb. -ken D: Jona 1tig fo~'tig 80 ' 34 ' 1, meget distinkt fone 1tig 80 fonetiker sb. D: fo'ne',tig:, = Jo'ne'1tig:, 11 , mindre distinkt fo'ne'di 1g:, 10 •11 · Bøjning: se -IKER. fonetisk adj. D: / o1ne'tisg fo'ne'disg 70 fonetiske fo'ne'di,sga 70 , mere distinkt fo'ne'1tisga Fonnesbech (efternavn) D: 'f:,n'rs,bæg 'f:,n'rs,bæg 1, 'f:,n's,bæg fonograf sb. -en -er D: fono'grcx.1 = f ono'grcx.180 fonografisk adj. D: fono'grcx.'fisg fono'grcx.'fisg 80 Bøjning: se -ISK. fonogram sb. -met -mer D: fono'gram' f ono'grcx.m' 80 fonolog sb. -en -er D: / ono'lo'w f ono'lo' 80' 37 , meget distinkt / ono'lo'w 80' 25 · fonologi sb. -en -er D: fonolo'gi' = f onolo'gi' 80 ' 37 ; mindre distinkt Jojo'gi' fonologisk adj. D: fono 1/o'wisg fono 1/o'isg 80 ' 25 ' 62 , mindre distinkt fon{'o'lsg 62 (med o -farvet I), mindre distinkt Joi'o'isg, hos et mindretal Jono 1/o'gisg 80 ' 37 Bøjning: se -ISK. fonotelex sb. D: 'fo·no1te·lægs 'fo·no1te·lags, 'fono1te·lags, mere distinkt -lægs font sb. -en D: 'f:,n'd = 'f:,n'd Pl. er uetableret for de fleste, FONTER 'f:,n'd:, 11 , 'f:,nd:, 11 og FONTE 'f:,nda forekommer. Fontainebleau D: 1fli:tæn· 1blo 80 Ji:tæn'blo, også Ji.MIJ-, ældre også f:,IJ- , . især ældre -1tæ·n'-, distinkt også -tæn·'-, også 460

-'blø Den første udtale står fransk nærmest.: fontanel, fontanelle sb. D: f:,nta 1næl' = f:,nta'næ/' 80 , også alm., i fagkredse oftest

f:,nta'næl/ 8°' 1 fontanellen f:,nta 1næl'/n 80•1, som ovenfor f:,nta 1næl/n 80• 1 fontaneller f:,nta 1næ/':, 80 ' 11 , som ovenfor f:,nta 1næb 80•11 fonte- (til FONT) D: 'f:,nda- = '/'JndaFonteyne, Margot.D: 1ma·g:,df:,n'tæ·ln ,mcx.·g:,df:,n'tæln 21 ' 8 , 1mcx.·g:,d'/'Jn1tæln} 1' 8 Den sidste udtale står engelsk nærmest. fontæne sb. -n -r D: f:,n 1tæ·na /:,n'tæ·r 1, gamle Også f:J1J 1tæ•r l 1 for præp. D:. '/år 'f:, , 'få 21 , 'få' osv. efter flg. regler: Som præposition foran hovedtryksstyrelse (fx FOR LIVET) .f'Jl1, mindre distinkt .fa Foran infinitiv (fx HAN REJSTE SIG FOR A"t GÅ) .f'J 11 , sjældnere Jå' og J:,' og, i jysk også, 'få 1'1 og 'f:,(,) Foran bisætning (fx HAN FLYTTEDE SIG, FOR AT HUN KUNNE KOMME FORBI) ra.'/e':J 80' 9 , mindre distinkt f oga.'/e':J 9 , mere distinkt f orgra.'/e':J 80 •9 , mere distinkt Jodgra.'/e':, 80' 9 (ofte med dasket r istf. d , jf. § 59), mere distinkt fodogra.'/e':J 80•70 ' 9 ' 12 , hos et mindretal f o/g(r)a.'fe':J 80,9 I fotografi sb. (billede) -et -er D: Jotogra'fi' f orga.'fl' 8 , f og!·>ra.'fl' 80 , mindre distinkt f oga.'fl', mere distinkt f orgra.'fl' 80 , mere · distinkt fodgra. 1/i' 80 (ofte med dasket r istf. d, jf.§ 59), mere distinkt fodogra.'fl' 80•70 , hos et mindretal folg(r)a.'/i' 80 Jf. FOTO og FOTOGRAFI-. II fotografi sb. (håndværk) -en D: Jotogra'fi' forgra.'fl' Se yderligere FOTOGRAFI 1. fotografi- D: fotogra.'/i- · forga.'fl- 80 , fog!·>ra.'fl- 80 , mindre distinkt foga.'fl-, mere distinkt forgra.'fl- 80 , mere 80 distinkt fodgra.'fl- (ofte med dasket r istf. d, jf. § 59), mere distinkt fodogra'/i.- 80•70 , h~ et mindretal folg(r)a.'fl- 80 , hos et mindretal /og/a'flUdtalen fogla'/i- kendes kun i FOTOGRAFIAPPARAT, antagelig findes den også i andre dannelser med FOTOGRA 1F(3-stavet optakt). fotografisk adj. D: .fotogrix'fisg fodogra.'fisg 80•37 , mindre distinkt Jorgra.'fisg 80 Jf. § 59 om dasket r. Bøjning: se -ISK. fotogravure sb. D: 'fotogra. 1vy·:J 'fotogra. 1vy·:J 10•12 , 'fotogra.,vy·, 70 ' 9 , uden for fagkredse også Jotogra.'vy·, 80 ' 70 ' 9 fotokemi sb. -en D: fotoke 1mi' = fotoke 1mi' 80•10 , især yngre.'fotoke1mi' 10 fotolkopi sb. -en -er D: '/otoko,pi' 'fodoko1pi' 31 , mindre distinkt '/odogo1 pi' 31 , hos et mindretal 'fo·to· Jf. § 59 om dasket r. fotolmontage sb. -n -r D: 'fotom:Jn 1tå'§a

~·

II

fradrags- F 70

'/odomån.tå·§a Se yderligere MONTAGE. foton sb. -en/-et -er D: fo'to'n Jo'to'n fotostat,sb. -en -er D: foto'sdå'd Jodo'sdå'd 80•70 fotostatere vb. -ede D: f otosda'te':, Jodosda'te':, 80,10,9,12 fotosyntese sb. -n -r D: '/otosyn,te·sa '/odosyn,te·sa 70•1, især ældre fodosyn'te·sa 80 •10·1. fototek sb. -et -er D: foto'te'g Jodo'te'g 80,10 fototypi sb. -en D: fototypi' fodoty'pi' 80' 70 , mindre distinkt forty'pi' 80 Fouche (fransk politiker) D: fu'§e '= fu'§e fourage sb. -n D: fu'ra.·§a = fu'ra.·§a , H også fu'ra.·§ fouragere vb. -ede D: fura.'§e':, ,, 80 fu:>'§e':, ' 9, fua.'§e':, 80•19•9 , meget distinkt Jura.'§e'r:, 80,12 fourer sb. -en -er D: fu'ræ[', fu'ræ,•42,9 Fovlum D: 'f:,w/åm '!åwlåm 36,33 Fovsing D: 'f:,wselJ 36 råwse11 ' mindre distinkt, især gamle og 36 Jysk '/åws7 ' 1, lokalt også 'fa.wselJ og , '!a.ws7 den ældre sideform i skrift

ur.

FAUSING).

,

foxtern· er sb. -en -e D: 'f:,gs,tå,b 1 11 r:>gs,tåJl:> , 'f:,gs,tå,'l:, 11 , mere distinkt 'J:igs,tåJ('1:, IS,11 foxt , rot sb. · -ten D: 'f:,gs,tr:,d '/:igs,tr:id foyer sb. ·'en -'er D· /i ,. r. I· , Wa.Je · , JOJJe• ' få1'·e , JOa.Je, r ,. især . d'1stm . k t /iwa.Je, ,. L ogsa h1æ·:,

B

,.

m~ 1;11ange er udtalen, også distinkt,Ioa.Je e ikke-stavelsesdannende a. · også fåa.Je med ikk ' fra e-stavelsesdannende a. findes. , Præp. D: 'Ira.' = . 'fra.', fra.' 'fi ·· · Som 'ræ ' . ~a. , .fra. efter flg. regler: ... P Position foran hovedtryksstyrelse (fx

FRA BYEN) .fra. , nordjysk foran svagtryksstavelse (fx FRA BUTIKKEN) også 'fra. Foran infinitiv (fx HAN AFHOLDT SIG FRA AT SIGE MERE, HAN RÅDEDE MIG FRA.AT REJSE, FRA AT HAVE VÆRET DEN MINDSTE BLEV HAN SÅ...) 'Ira.'' 'fra. ' .fra.'' .fra. . ': Foran bisætning (fx VI SER BORT FRA, AT HAN FORSØMTE) ,fra.'' 'fra.'' mindre distinkt også .fra. · Foran ikke..:hovedtryksstyrelse (fx FRA HAM) 'fra. . :; Som adverbium (fx SLÅ DEN FRA) 'fra.', i statisk funktion (fx DEN ER FRA) jysk også 'fra.·(a.), efter tryktabsforbindelse (fx DU·· .: SKAL FØRST TRÆKKE SKAT FRA) dog .fra.' Som efterstillet præposition (fx HVEM ER BOGEN FRA?, HVOR TOG HAN PENGENE FRA?, MAN MÅ DOG TAGE DET ET STED

herunder RIGE AT TAGE FRA) ,fra.'.,. 'fra.' (enten: 1DET VIL JEG RÅDE DIG 'fra.'' 'HVEM ER DET 'fra.'? eller: 1DET VIL JEG 1 1 1 . RÅDE DIG ,fra.' .. , HVEM ER DET .fra.'?) Som konjunktion .fra. Istf. 'fra.' hhv. ,fra.' har nordjysk i alle tilfælde ofte 'fra. , hhv. ,fra. fra- D: 'fra.- .= · 'fra.~ .. ,, . fralbede vb. D: '/ra.,be' = 'fira.I be' ' 'fira.I beo'o, 0 •8•1 frabedes 'fra.,be'{Js 0 •8•1, '/ra.,be's 8 frabad 'fra.,båo' , især yngre '!ra.,bao' frabedt '/rcx,be'd fradrag sb. pl. =sg. D: '/rcx,dra.'w = · 8 22 'fra.,dra.'w ' , gamle også '/rcx,dra.q_ fradraget 'Jrcx,dra.'wl) 8' 22 ' 66 ' 5 fraldrage vb. D: '/ra.,drcx'wa . . 'fircx, d ra. ,l;V 0,8,22,1 1 . 0 1 Bøjes som DRAGE , dog med efterledsstød . fradragelse sb. D: '/rcx1drcx'1flsa 8 22 'frcx1dra.'1flsa 0 ' ' Se yderligere -ELSE. fradrags- D: 'frcxdrcxws- = . 22 'frcxdrcxws- 82 ' 22 , meget distinkt 'frcx,dra.·ws- , FRA

497

L

F fradømme ældre distinkt også 1fhx. 1dro:.'ws- 8 •22 fraldømme vb. -te D: '/ro:. 1dom'a

'ro:. Idom'm O,l ' fradømmelse sb. D: '/ro:. 1dom'/sa '/ro:. 1dom'/sa 0 1

J'

Se yderligere -BLSB. frafald sb. -et pl.= sg. D: '/ro:.Jal'

'/ro:.Jal' fralfalde vb. D: '/ro:.Jal'a '/ro:.Jal'/ o,1 Bøjes som FALDB, dog med efterledsstød 0 .i participieme. frafalden adj. D: '/ro:.Jal'/n

'/ro:.Jal'/n °·

1

Bøjning: se§ 107. frafalds- D: '/ro:.fals- = 82 'fro:.[ais- , ældre distinkt også '/ro:.Jal's- · fragil adj. D: fro:. 1§i'l = fro:. 1§i'l' fro:.'gi'l fragilite sb. -ene,> -er D: fro:.§ili 1te fro:.§/i'te 80 , L også fro:.sili 1te 80 og, mindre 80 distinkt, fro:.s/i 1te fragilites (pl.-sideform) fro:.§{i'te 80 osv. som ovenfor.

fragment sb. -et -er D: fro:.w 1mæn'd = fro:.w 1mæn'd 22 , især yngre fro:.g'mæn'd fragmentarisk adj. D: fro:.wman 1to:.'risg firo:.wman Ito:. '[ sg 80'22 '16 , •især yngre firo:.g- 80 , meget disti~kt -mæn 1Bøjning: se

-RISK.

fragmentationslbombe -n -r D: Jro:.wmænta 1§o'ns1båmba 22 1 33 1 ' ' ' , · I firo:.wmanta'~o'ns :J I båmba fro:.w1mænta'§o'ns1båmba 22 ' 33 ' 1 , distinkt Jro:.wmænta 1§o'ns1bånz.ba 22 ' 33 , især yngre o/ro:.g' fragmenteret adj. D: fro:.wman 1te'Jo = · 80 22 9 12 5 fro:.wman 1te'Jo ' ' ' ' , især yngre fro:.g- 80 , · meget distinkt -mæn'fragt sb. -en -er D: 'fro:.gd 'fro:.gd fragt- D: 'fro:.gd'fro:.gd-, foran konsonant (dog ikke i distinkt• tale og ikke foran h , j) '/ro:.g· · 498

fragte vb. -ede D: '/ro:.gda = '/ro:.gda 1 fragtning sb. D: 'fro:.gdnelJ = '/ro:.gdnelJ , mindre distinkt '/ro:.gne'l Se yderligere -NINO. '

fra!gå vb. D: '/ro:. 1gå' = 'Jro:. 1gå' Bøjes som OÅ, dog med efterledsstød O i participieme. fragåelse sb. D: 'fro:. 1gå'ålsa

'fro:. 1gå'ålsa 0

Se yderligere -BLSB.

fraise adj. (farve) ubøjeligt D: '/ræ·s = '/ræ·s 46 fra!kende vb. -te D: '/ro:. 1kæn'a 1 'ro:. Ikæn'n' °• 1 J' frakke sb. -n -r D: '/ro:.ga = 'fro:.ga 1, poetisk-arkaiserende, sjældent 'fro:.g (jf. skrivemåden FRAK). frakkeskåner sb. -en -e D: '/ro:.ga1sgå·nJ

=

'/ro:.ga1sgå·nJ 1' 11

fraktion sb. -en -er D: fro:.g'§o'n

=

fro:.g'§o'n fraktur sb. -en -er D: fro:.g'tu'.1 fro:.g'tw' 9 frakturere vb. -ede D: fro:.gtu 1ræ['J fro:.gtu•ræ'J 80,42,9,12 fralands adv. D: 'fro:..fan's = '/ro:..fan's fralands- D: '/ro:.lans'Jro:.lans- 82 , ældre distinkt også '/ro:..Jan'sfralæggelse sb. D: 'fro:..Jæg/sa. = '/ro:..Jæg/sa Se yderligere -BLSB.

·\ ,

Framlev D: 'fro:.m.few '/ro:.mlaw, lokalt også '/ro:.m.fow' Se yderligere -LBV.

fra!narre vb. -ede D: '/ro:. 1no:.'o:. 'fro:..no:.'o:. 0,12 franc sb. -en pl.= sg. D: '/ro:.1J'g = , '/ro:.IJ'g . . . . francs (pl.-sideform) '/ro:.')'g, sjældent lfra,.J'(G fran~ise sb. (dans) D: ;frix: 1sæ·s = .frix:1sæ·s, især ældre fro:.1J 1sæ·s, ældre også

franskbrød F 'Jra.1J'gf3

fra.r/sæ·sa fran~aisen .frii: 1sæ·s,;i , især ældre fra.lJ 1sæ·s,;i

France, Anatole D: 1ana1tå·l'frii:s = 1ana1tå·l'/rii:s, 1ana(l,t:,l'/rix:s, 1ana(l,tål'/rii:s, ældre også -'/ra.lJs ' Udtalen 1ana0,t:il'/rii:s står fransk nærmest. Francis (dansk fornavn) D: '/ra.nsis '/ra.nsis Francisca D: Jra.n 1siska fra.n 1sisga 70 franciskaner sb. -en -e D: fransis 1kå'n:,. fra.nsis 1kå'n:, 80•11 , mindre distinkt fra.nsis 1kå'n:, 80•11 franciskansk adj. D: Jransis 1kå'nsg fra.nsis 1kå'nsg 80 , mindre distinkt fra.nsjs 1kå'nsg 80 francium sb. -metgix.ty'a 81 · · Garibaldi (italiensk politiker) D: gcx.ri 1baldl gcx./'baldi 80' 16 Garmisch-Partenkirchen

D: 1ga·mf§pcx.·dr 1ki,pn 21 1 1gcx.·mf§pcx.·dr 1kiJ§fl ' , mindre distinkt·. gcx.mi§'-, L også -mis'-, H også -,ki.Jjan garn sb. -et pl.= sg. D: 'ga'n = · . 'gcx.'n garner (garnsorter) 'ga'n;i 11 garn- D: 'gcx.·n- = 'ga·ngarnere vb. -ede D: ga·'ne'/'; gcx. 1ne';i 9' 12 , distinkt ga·'ne';i 12 · •""''garnison sb. -en -er D: ,ga:ni1so'n . 80 1 gcx.nl so'n , yngre H også, L oftest ' · gcx.f·>ni 1§o'n 80 garnisonere vb. -ede D: 1ga·niso 1ne';i ganiso'ne';i 80' 9 ' 12 , L ofte gaf·>rii§o 1ne';i 80•9 •12 garniture 1 sb. (spise) -n/-t -r D: ,gcx.·ni1ty-:, ganl'ty·;i 80,9,12' ganl'ty·.1 80,9 garnituren sb. (sæt) -t -r D: 1gcx.·nf'ty·:,. · ganl 1ty·;i 80' 31' 9 , H også gani'ty·, 80 •37•9 , distinkt 1ga·nf 1ty·,(;i) 12 Formen OARNITUR og den tilsvarende\ · udtale er nu næsten eller helt forsvundet Garrick (engelsk skuespiller) o:· 'gareg = ·

..

Gautier G 'gareg garrotte sb. -n -r D: ga. 1r:Jda ga. 1r:Jda, ga'r:Jda garrottere vb. -ede D: ga.r:J'te':J ga.r:J 1te':J 80•9 ' 12 , mindre distinkt ga.:J 1te':J 9 gartner sb. -en -e D: 'ga.rdn:J 'ga.·dn:J 21,11 gartneri sb. D: ga.rdn:J'ri' lga.·dn:J 1ri' 21 ' 11 , mindre distinkt ga.dn:J 1ri' 80 • 11 Se yderligere -,ERI. gartnerjmedbjælper sb. -en -e D: 'ga.rdn:J 1mæi\jæl'fo 'ga.·dn:Jmæoljæl'fo 21,11,82,0,11 Se yderligere MED- og HJÆLPER. garve vb. -ede D: 'ga.·va 'ga.·l;V 26,1 garver sb. -en -e D: 'ga.·v:J 'ga.·w.1 26,11 garveri sb. D: 1ga.·v.1 1ri' 80 26 11 37 ga.·w.1 1ri' ' ' ' mindre distinkt ga.w' 1ri' I Se yderligere -ERI. garvning sb. D: 'ga.·vnelJ 'ga.·wnelJ 26 Se yderligere -NINO. gas sb. -sen -ser D: 'gas 'gas Gascogne D: gas 1bnja = gas 1k.1nja, ga 1sg.1nja, også -1bnj gase sb. -n -r D: 'gå·sa = 'gå·sa 1 , jysk også 'gasa 1 gaslfitter sb. -en -e D: 'gasJid:J 'gasJid.1 11 gas- og vandmester sb. D: gas.1 1van 1mæsd.1 gas.1 1van 1mæsd.1 80 ' 11 , især formelt 'gas:J 1van1mæsd.1 11 Bøjning: se MESTER. Gasolin (musikensemble) D: 'gaso/in 'gasopn 31 , 'gaso/i'n 37 Gasserne (uformelt) 'gas.1 1na 32•11 gasolin sb. -en D: gaso 1li'n = gaso'li'n 80,37 gasometer sb. D: gaso 1me'd.1 gaso 1me'd.1 80' 11 Bøjning: se METER 11•

1

gasse vb. (holde for nar) -ede D: 'gasa· = 'gasa 1 gasse 11 vb. (føle velvære) -ede D: 'gasa = · 'gasa 1 gassem vb. (gasforgive) -ede D: 'gasa 'gasa 1 Gassum D: 'gasåm = 'gasåm 33 gast sb. -en -er D: 'gasd 'gasd Gaston (fransk og dansk fornavn) D: ga 1sd.11J = ga 1sd.11J , også, om franske bærere ofte ga'sdi gastrisk adj. D: 'gasdrisg 'gasdrisg Bøjning: se -ISK. gastronom sb. -en -er D: gasdro 1no'm = gasdro'no'm 80 gastronomi sb. -en D: gasdrono'mi' = gasdrono'mi' 80 gastronomisk adj. D: gasdro'no'misg gasdro 1no'misg 80 Bøjning: se -ISK. gat sb. -tet -ter D: 'gad 'gad gaucho sb. -en -er D: 'ga.wtjo 'ga.wtjo , 'ga.wd§o Gauerslund D: 'ga.w.1s/ån' = 1ga.w.1sIlån'33,11,31 . gauge sb. pl.= sg. D: 'gæ[d§ · = 'gæ[d§, L 'gæ·ds Gaugin (fransk maler) D: go'gælJ go'gælJ , H også go'ga gauleiter sb. -en -e D: 'ga.w/ix.lt.1 'ga.w/ix.ld.1 31 •70 •11 , gamle også 'g:Jw/ix.ld.1 36,30,10,11

Gauss (tysk matematiker) D: 'ga.w's 'ga.w's , hos et mindretal 1ga.ws gaussk adj. D: 'ga.w'sg 'ga.w'sg gausske 'ga.w'sga Gautier (fransk og dansk efternavn) D: go'tje go 1tje 535

)

gav se GIVB gave sb. -n -r D: 'gå·va

'gå·l;V 26,1 gavl sb. -en -e D: 'ga.w'l

'ga.w'l gavl- D: 'ga.wl- =

'ga.w/gavlet adj. D: 'ga.w/9

'ga.w/9 s gavlmild adj. D: 'ga.w,mil'

'ga.w,mil' 1

gavmilde 'ga.w,mil/ , 'ga.w,mil'/ 0 •1 gavn sb. fk./itk. D: 'ga.w'n

'ga.w'n gavn- D: 'ga.wn- = 'ga.wngavne vb. -ede D: 'ga.wna ga.wr I gavnlig adj. D: 'ga.wnli · 'ga.wili Bøjning: se -LIG. Gavnø D: 'ga.w1nø' 'ga.w1nø' gavotte sb. -n -r D: ga 1v:Jda ga 1v:Jda 1 gavJstrik sb. fk. D: 'ga.w,sdræg 'ga.wsdræg 40 , mere distinkt 'ga.w1sdræg 40 gav!tyv sb. -en -e D: 'ga.w,ty'w 'ga.w1tyw' 8 , ældre distinkt, sjældent 'ga.w,ty'v gavtyve- D: 'ga.w1ty·va'ga.wty1;V- 82,8 Gaza D: 'gå·sa = 'gå·sa gaze sb. -n D: 'gå·sa 'gå·sa 1, L også 'gå·§a , hos et mindretal af L gæls gazelle sb. -n -r D: ga'sæla ga 1sæl/ 1 Gdansk D: ge'dan'sg ga'dan'sg, sjældent 'gdan'sg Jf.§ 51 om gd- og synonymet DANZIG. Gdynia D: ge'dynja ga'dynja , ga'dy'nja , mere distinkt ge'- , sjældent 'gd-

536

Jf. § 51 om gdGe se GAIA gear sb. -et pl.= sg. D: 'gi'.1 'gi.1' 9 , L også, ældre L ofte 'ge'.1 9 gear- D: 'gi'.1'gi.J'- 9, 'gi.i- 9, L også, ældre L ofte 'ge.1si 1 - og -rol og gæna- , . .. . .1 , 30 o5v. generositet (sjældnere) §enaros1 te 'd som ovenfor. ' ·· ·· · me Formerne kan også betragtes som sartl . d 1· . BRøSITBT ord. §- er nok almm e igere 1 GEN me end i GENEROSITET. De fleste har safll begyndelseslyd i disse ord som i GENBflØS,_ 1 men nogle ældre har §- i GENERØS og gGENEROSITET/GENBRØSITET.

.

genesis sb. D: 'ge'na1sis = 1 'ge'na1sis 1 genetik sb. -ken D: gena tig 1 80 gena 1tig ' genetiker sb. D: ge•ne~tig:, = 70 , 11 ge 1ne'1tig:, 11 , mindre distinkt ge'ne'ti1g:J Bøjning: se -IKER. . genetisk ådj . .0: ge 1ne'tisg 70 ge 1ne'tisg I ' t1• sga ?O genetiske gene , , mere d"1st•m kt 1 1 ge ne~tisga Geneve D: §e 1næ·v .. · , ,· - . p 1næ·v, §æ 1næ·v, §e 1næ:v, uden for distin~t tale, især hos yngre, også - 1næ·w, H ogsa §ø 1næ·v og §0 1næ·v Jf. GBNF. genever sb. -en D: §e 1ne'v:, ... .,· 26 1 §e 1ne'w:, 26' 11, hos et mindretal Je 1næ·w:J ' 1 1 Genezareth D: ge ne'sa.1rlid ge 1ne'sa1rlid 44 , mere distinkt også ge 1ne'sa.1rlid 44 og ge 1ne'sa1rlid.44 , mindre· distinkt ge 1ne'sa.0>lid Genf D: 'gæn1 = 'gæn1 Ordet huskes af mange ældre, men bruges ikke mere, undtagen evt. om historiske

c,----------forhold. Jf. GENEVE og GENFER-. Genfer- (til GENF) D: 'gæn'f:,- =

'gæn'f:,- 11 Normalt bruges GENEVE-, men formen findes endnu, næsten kun hos ældre, især dog om historiske forhold; i GENFERKORS er den enerådende. genifinde vb. D: 'gæn.fen'a 01 'gæn.fen'r • Bøjes som FINDE, dog med efterledsstød O i participierne. genforening sb. D: 'gæn/fl.e'ne,; 'gæn/:, 1e'ne,:( n Se yderligere -ING. genifremsætte vb. D: 'gæn.frlim 1sæda 'gæn/rlim1sæda 82 ' 44 ' 1 Bøjning: se SÆTTE. genfærd sb. -et pl. =sg. D: 'gæn 1/æ'J 'gæn,JæJ'48,9 geniføde vb. D: 'gæn.fø'oa 'gæn.fø'{J 0 ' 8 ' 1 Bøjes som FØDE II, dog med efterledsstød 0• genfødelse sb. D: 'gæn.fø'{Jlsa = . 'gæn.fø'{Jlsa 0 •8' 1, gamle også gæn'/ø'{J/1sa Se yderligere -ELSE. genganger sb. -en -e D: 'gæn1ga.,;:, 'gæn 1ga.if.p 11 , ældre og sjællandsk også 'gæn 1ga.if..':, 11, distinkt -,;r,,_ ' gengas sb. (generatorgas) -sen D: 'gæn,gas 'gæn 1gas , mindre distinkt også 'gæ,;,gas , hos et mindretal, især af ældre, 'ge'n,gas og 'ge·n,gas genigive vb. D: 'gæn,gi' = 'gæn,gi', mindre distinkt også 'gæ,; 1gi' Se yderligere -GIVE. gengivelse sb. D: 'gæn 1gi'v/sa 'gæn 1gi\ylsa 0•26 Se yderligere GENGIVE og -ELSE. gengiver sb. -en -e D: 'gæn 1gi'v:, 'gæn,gi'w:, 0,26,11 gengæld sb. -en D: 'gæn,gæl' 'gæ,;,gæl' genigælde vb. -te D: 'gæn 1gæl'a . 0 1 'gæn 1gæl'/ • , mindre distinkt også 'gæ,;,gæ/'/ ~

gengældelse sb. D: 'gæn 1gæl'/sa 'gæn 1gæl'/sa, hos et mindretal af ældre gæn'gæl'/1sa, mindre distinkt også 0>gæ,;Se yderligere -ELSE. genihuse vb. -ede D: 'gæn 1hu'sa = 'gæn,hu'sa 0·1, hos et mindretal samt jysk ofte

'gæn,hu·sa 1 genhør sb. -et D: 'gæn,hø'J . 'gæn 1høJ' 9 geni sb. -et -er D: §e 1ni' = §e 1ni', L, især ældre L-prov., også se1nl' geni- D: §e 1ni- = · 1 §e ni-, L, især ældre L-prov., også se'nigenial adj. D: geni'jå'l genj'å'l 8°·63 , spøgende (tidligere L-form, nu vist uddød som sådan) §enj'å'/ 8°•63 genialitet sb. -en D: geniali'te'd genjali 1te'd 80•63 geni~lsk adj. D: geni'jå'lsg genj'å'lsg 80' 63 genli~dtræde vb. D: 'gænen,træ'oa 'gænen,træo'{J 82,46,0,8,1 Se yderligere -TRÆDE. genital- D: geni 1tå'l- = geni 1tå'l- 80 genitalier sb. pl. D: geni 1tå'!j.:,. geni'tå'/j:, 80,60,11 ' genitalia (fagsprog el. arkaiserende) geni 1tå'/ja 80' 60 genitiv sb. -en -er D: 'ge·ni1ti'v . . 'ge·r,,tiw', mere distinkt 'ge·ni1tiw' 31' 8, ældre' sjældent 'geni1tiw' 31' 26 : • • En til den ældre sideform GENETIV svarende udtale er uddød i sin distinkte form. · .,. · )' genitivisk adj. D: 'ge·ni1ti'visg = · :·., ,., 31 'ge·ni1ti'visg 31' 26 , ældre sjældent 'geni1ti'visg Bøjning: se -ISK. . 'I genius sb. fk. D: 'ge'nl1us 'ge'njus 60,63 '·,. ,'' 60 11 genier 'ge'nj:, ' genikalde vb. -te D: 'gæn,kal'a · · ,, . . .. · 0 'gæn 1kal'/ 0 •1, mindre distinkt også 'gæ,;,kal'/ genkaldelse sb. D: 'gæn,kal'/sa 'gæn 1kal'/sa 0 '

541

G

genkende

Se yderligere -ELSE. genikende vb. -te· D: gæn.kæn'a gæn1kæn'r 0 •1, mindre distinkt også

gæl),kæn'r O genkendelse sb. D: gæn 1kæn'/sa -- 0 -gæn.kæl'/sa , gamle også gæn 1kæl'/ 1sa, mindre distinkt også 0>gæl)Se yderligere -ELSE. geniklang sb. fk. D: gæn 1kla1J' gæn 1klal)', mindre distinkt også gæl) 1kla!J' . genllyd sb. fk. D: 'gæn 1ly'o gæn1/y/J' 8 genilyde vb. D: gæn.Jy'oa

gænJy'i;J 0,8,1 Bøjes som LYDE 1, dog med efterledsstød O i præsens participium. geniløse vb. -te D: gæn.Lø'sa =

'gæn.Lø'sa

0 1 •

genløser sb. -en D: 'gæn.f ø's;i

gæn.Lø's;i

=.

0 11 • 0

Se yderligere -NINO. genmæle 1 sb. D: gæn 1mæ·la

gæn1mæ·/

1

genlmæle 11 vb. -ede D: gæn 1mæ'la

gæn 1mæ'la

0 1 •

genne vb. -ede D: 'gæna

Se yderligere GENNEM- I og BORE. ' gennemboring sb. D: gænam 1bo';i[!J ·

gæmffl.bo';il!J o,9,11

.

.

Se yderligere GENNEM- I og -RING 1• gennemlbryde vb. D: gænam 1bry'oa

•gæmm bryo'o' 0 •8 'I

Se yderligere GENNEM- 1 og BRYDE 1;.Bøjes som BRYDE 1, dog med efterledsstød O i præsens participium. gennemldannet adj. D: gænam 1dano gæmffl 1dani;J 5 , sjældnere gæm'fl,d~n{J 5, især 5 sjællandsk - 0'dan'i;J Se yderligere GENNEM- 11. gennemiføre vb. -te D: gænam.fø';i Se yderligere GENNEM- I og FØRE 1• gennemførelse sb. ·D: gænam.fø';i/sa

gæm'fl.fø';i/sa 9' 12

.,

Se yderligere GENNEM- I og -ELSE. . ' gennemføring sb. D: gænam.fø';i[!J . --

'

gæm'fl.føJ'/!J o,9,11 Se yderligere GENNEM- 1 og ·-RING 1• '. gennemførlig adj. D: gænffl'/øJ'li

gæmffl'/øJ'li 80,1,

gænr 1' genr 1 1

gennem præp. D: r)æn'am gæin''fl , mere distinkt gæm'r , mere distinkt, sjældnere gæn'ffl , meget distinkt gæn'am 1 Om tryk og vekslen med IGENNEM se . IGENNEM.

gennem- 1 D: 'gænam- · · . gæmffl- , gæmr- , især distinkt gæn'fl- 1 , se dog de nedenstående ord med GENNEM-. gennem- 11 (forstærkende forled) D: gænam'gæmffl- , gæmr- , især distinkt gæn'fl- 1 , emfatisk ofte gæm'fl 1- (med 2 hovedtryk fx GENNEMBANKET 'gæmffl'ba,:;'gi;J o,s ved siden 0 5 af gæmffl.h'a!J'gi;J ' ) osv. som ovenfor. gennemblødt adj. D: gænam 1blø'd gæmffl1blø'd, især ældre 'gæmffl,blød, 542

gænm bo';i 0 •12 'I

1

'gæm'fl.fø';i 0 •9

genløsning sb. D: gæn.Lø'sne!J

'gæn.Lø'sne!J

emfatisk ofte 1gæmffl 1blSe yderligere GENNEM- 11; gennemlbore vb. -ede D: gænam 1bo';i · gæmffl1bo';i 0, 9 , gæmr 1bo';i 0,9 , distinkt

1

Se yderligere GENNEM- (dog Iikke mht. tryk). Bøjning: se -LIG. gennemgang sb. -en -e D: gænam 1gal)'

gæmffl 1ga1J'

Se yderligere GENNEM- 1• gennemgangs- D: 'gænfflgal)s'gæmfflgaif.s- 82 , ældre distinkt også ,

gæmffl1gal)'S-

1

Se yderligere GENNEM- . gennemgribende adj. D: gænam 1gri'bra 'gæmffl 1gri'bra 0 •3 , mindre distinkt også gæmffl1gri'bffla O, emfatisk ofte

'gæmffl'gri'bra 0 •3

Se yderligere GENNEM- 11. gennemlgå.vb. D: 'gænam1gå'

gennemstrejfe I

gæmmgå' • I

l

Se yderligere GENNEM- . Bøjes som GÅ, dog O mect efterledsstød i participieme. gennemgående adv. D: gænfJ11gå'åna I • d gæm'J'l gå'rt3 O, mm re d"1st"mkt IgæmfJ11ga.,,;i O, I t I ., • 0 • mere distirt1' gæm1J11ga ana , yngre, især 0 unge, også 'gæmfJ1 1gå'ra; også gæm'flgå'1 Se yderligere GENNEM- • gennemlhegJe vb. -ede D: gænam1hix.l'/a 30 0 Uæmm htx.j'fø ' ' 1, emfatisk ofte I

' I

gæmrn hix.t'iø . ' •

Il

Se yderligere GENNEM- . gennemlhullc vb. -ede D: gænfJ11hål'a

•gæmlJ1 hå l'/ 33,0,1 / I 1

' I

1 gæmm /"'sø • 'J

0

.

33

01 • •

l

Se yderligere GENNEM- . Jf. GENNEMHULLE. gennemlysning sb. D: gænam1ly'sne1J I

gæm'J'l.ly'snelJ

0

1

Se yderligere GENNEM- og -NINO. gennemllæse vb. -te D: gænam.fæ'sø , 0,1 gæmm1/ æsø

I

•

l

Se yderligere GENNEM- • gennemlæsning sb. D: gænam.fæ'snelJ I

gæm'J'l/æ'snelJ

0

Se yderligere GENNEM- l og -NINO. gennemlpløje vb. -ede D: gænam 1pbi'l gæmfJ11pbl'{°' 1, emfatisk ofte gæm,rzpbl'j°' 1 Se yderligere GENNEM-rr. gennemlprygle vb. -ede D: gænam1 pry'la gæm'J'l1 pry'/ 0 ' 24 ' 1, emfatisk ofte.

gæm'J'lpry'lø

0 24 1 ' '

Se yderligere GENNEM- rr. 1 gennemlrejse sb. fk. D: gænam.ra[sa I

30 I

gæmffZ1ra[sa '

Se yderligere GENNEM- 1. gennemjrejserr vb. -te D: yænam1rat'sa 0 gæmffZ.rix.l'sa 30• •1, emfatisk (GENNEM- rr) 30 0 1 også gæmlJ1 ral'sa • .

gæmfJ11Segdi Se yderligere GENNEM-1. Bøjning: se -IG. gennemlsive vb. -ede D: gænam 1si'va

gæmm si'w 0 •26 ' 1 'I

1

•I

Se yderligere GENNEM-1. gennemlskinne vb. -ede D: gænam 1sgen'a

gæm1J1.sgen'r O,I

gæmfJ1 1sgen'// 80•1

emfatisk (oSNNEM- rr) også yæmfJ1 1hål'a 1 Se yderligere GENNEM- . Strengt taget foreligger der to orddannelser, dels med GBNNBM-1. dels med GENNEM- rr. gennemllyse vb. -te D: gænam.fy'sa gæmm ly'sø 0•1, emfatisk (GENNEM- rr) også I

Se yderligere GENNEM- 1. Jf. GENNEMHULLE. gennemsigtig adj. D: yænam1segdi

Se yderligere GENNEM-- 1• gennemskinnelig adj. D: gænfJ1 1sgen'a.fi

30,0 I

1

G

Se yderligere GENNEM- 1 (dog ikke mht. tryk). Bøjning: se -LIG. gennemlskrive vb. D: gænam1sgri'va 0 26 1 næmm , Isgri'w • '

1 ::,·

I

•

,

Se yderligere GENNEM-~- Bøjes som SKRIVE, dog med efterledsstød O i participieme. gennemskrivning sb. D: gænfJ11sgri'vnelJ .·

gæmfJ11sgriw'nelJ 0•26

Se yderligere GENNEM- l og -NINO. gennemlskue vb. -ede D: yænam1sgu'a

gæmfJ11sgu'u 0

Se yderligere GENNEM- 1. gennemskuelig adj. D: gæn1J1 1Sgu'u.U gæm1J1 1Sgu'u1li 80 ,' mindre distinkt gæmfJ1 1sgu'li, også gæm,;i. 1- 80 , meget distinkt

gæn1J1 1Sgu'a1li 1' 1 Bøjning: se -LIG. gennemlsnit sb. -tet pl. =sg. D: 'gænam,snid

gæm1J11Snid

Se yderligere GENNEM- 1• gennemsnitlig adj. D: 'gænam 1snidli

gæmfJ11Snidli

j

Se yderligere GENNEM- 1. Bøjning: se -LIG. gennemlspille vb. -ede D: 'gænam 1sbel'a

gæmfJ1i5bel'/ 0 •1

Se yderligere GENNEM- 1• gennemjstrege vb. -ede D: 'gænam1sdral'J

'gæm1J1 1Sdral'j

30 0 1 • •

Se yderligere GENNEM- 1• gennemlstrejfe vb. -ede D: gænami5drat1a

gæmfJ11Sdrat1a

30 0 1 ••

543

----- ---

G

---....

gennemstryge

Se yderligere GENNEM- 1. gennemlstryge vb. D: 'gænam 1sdry'a 'gæm'fl 1sdry'y 0 •4 Se yderligere GENNEM- 1 og STRYGE. Bøjes som STRYGE, dog med efterledsstød O i participieme. gennemlstrømme vb. -ede D: 'gænam.sdr5m'a 0 1 1 gæmm sdr5m'm • · 'I ' 1 Se yderligere GENNEM- og (mht. vokalen) STRØMME.

gennemlstråle vb. -ede D: 'gænam 1sdrå'la

'gæm'fl 1Sdrå'f 0 •1 Se yderligere GRNNEM- 1• gennemlstøve vb. -ede D: 'gænam.sdø'va 'gæm'fl 1Sdø\v 0•8 , emfatisk også 'gæm'fl 1sdø\y 0•8 Se yderligere GENNEM- 11 og nr. 1. gennemlsyre vb. -ede D: 'gænam,sy';, 'gæm'fl 1sy';, 0 •9 , emfatisk ofte 1gæm'fl 1sy';, 0 Se yderligere GENNEM- 11 og nr. 12. gennemsyring sb. D: 'gænam 1sy';,[IJ 'gæm'fl 1sy';,[IJ 0 •9 , emfatisk også 'gæm'fl 1sy';,[IJ 0 Se yderligere GENNEM- II og -RING 1• gennemlsøge vb. D: 'gænam,sø'l •gæmm søl'lo,s,23 , 'I ' 1 Se yderligere GENNEM- og nr. 1. Bøjes som O søGE, dog med efterledsstød i præsens og præsens participium. gennemltrawle vb. -ede D: 'gæn'fl 1trå'la 1næmm trå'/ 0 •1 1gæmm trå"f 1· ::J' I ' ' , I ' gæm'J'l1fraw'/ o,1, gæm'J'l1fraw/ I; 'gæm'J'l 1trå'/ 0 •1 , 'gæm'fl 1trå'/ 1 0 1 gennemtrævle 'gæm'fl 1triiw'/ • , sjældnere 1 'gæm'fl 1triiw/ Se yderligere GENNEM- 1. Den synonyme orddannelse GENNEMTRÆVLE er alm. i talesproget; nogle bruger fast denne, ikke GENNEMTRAWLE. Emfatisk kan begge sammensætningsled have hovedtryk. gennemltrumfe vb. -ede D: 'gænam 1tråm'fa I 'fi 33,0,l gæm'J'l1tram a 1 Se yderligere GENNEM- . gennemltrænge vb. -te D: 'gænam 1trii1J'a 0 1 'gæm'J'l1trii!J'~ • I

O

544

Se yderligere GENNEM- 1• gennemltænke vb. D: 'gænam 1tæ!J'ga 'gæm'J'l 1fæ!J'ga 0 •1 Se yderligere GENNEM- 1. Bøjes som TÆNKE, dog med efterledsstød 0• gennemlvæve vb. -ede D: 'gænam 1væ'va 1gæmm væ'w o,s . 'I • Se yderligere GENNEM- 1 og nr. 1. Genner D: 'gæn';, = 'gæn';, 11 Genoa, Genua, Genova D: 'ge'no1a = 'ge'no1a , især ældre 'ge'nu1a , H også 1 djæno,va og' 1djæno,va; også 1dje'rio,va Den næstsidste udtale står italiensk nærmest. genoa, genua sb. (sejl) flc. D: 'ge'no1a 'ge'no1a , 'ge'nu1a · geniopbygge vb. -ede D: 'gæn;,b1bygB = 'gæmb,byga 1 , L-prov., især ældre, også 'gæn;,b1bøga 1 genopbyggelse sb. D: 'gæn;,b1byg/sa 'gæn;, 1byg/sa, L-prov., især ældre, også 'gæna(b) 1bøg/sa Se yderligere -ELSE. genioplive vb. -ede D: 'gæn;,b.fi'va 'gæn;,b.fi''1' 0,26,1 genoplivelse sb. D: 'gæn;,b.fi'v/sa 'gæn;,b.fi\ylsa 0 ' 26 Se yderligere -ELSE. genopstandelse sb: D: 'gæn:ib1sdan'/sa".:.. ' 1 . 'gæn;,b1sdan'/sa, ældre også gæn;,b sdan'/1sa 80 Se yderligere -ELSE. · geniopstå vb. D: 'gæn;,bi5då' 'gæmb1sdå' Bøjning: se -STÅ. genioptage vb. D: 'gæn;,b1tå~ = 'gæn;,b1tå', især distinkt, sjæ~dent 'gæn;,b,tå'/ 0•8•23 ' 1, jysk også 'gæn;,b,ta Bøjes som TAGE, dog med efterledsstød 0• genotype sb. -n -r D: 'ge·no1ty-ba = 'ge·no1ty-ba 1, 'geno1ty-ba 1, især ældre H -1tyba 1 Genova se GENOA genipart sb. -en D: 'gæn 1pa'd =· · 1gæn· pa'd ' · . ·. . 1 genparter Igæn 1pa·d;, 21 ' li , Igæn 1pa ''d;, 11

1--~-

genvinde 1

genre sb. -n -r D: §a.'}r:J ·~a.f.J·:1 14, unge også 1§&·& gens sb. -en D: 'gæn's '.qæn's ge1ites 'gæntas genser·sb. (trøje) -en -e D: 'gæn's:1 'gæn's:1 11 gensidig adj. D: 'gæn,si'oi 'gæn,sio'i 8' 62 ' 37 , jysk og fynsk også 'gæn,si'di 0 Bøjning: se -IO. geniskabe vb. D: 'gæn,sgå'ba = I ., 0,1 gæn.sga 0a Bøjes som SKABE, dog med efterledsstød 0 i præsens participium. genispejle vb. -ede D: 'gæn,sbix.['la I gæn,sb"a.['130,0,I genspejling sb. D: 'gæn,sbix.['lef.J = 30 0 'gæn,sbix.['lef.J ' Se yderligere -ING. genstand sb. -en -e D: 'gæn,sdan' 'gæn,sdan' genstands- D: 'gænsdans'gænsdas-, mindre distinkt 'gæsdås-, ældre distinkt også 'gæn,sdan'sgenstridig adj. D: gæn'sdri'oi gæn 'sdrio'i 8' 62 ' 37 , jysk og fynsk også gæn'sdri'di, hos et mindretal også 'gæn,sdri'Bøjning: se -IO. · genlsyn sb. -et D: 'gæn,sy'n ,' 'gæn,sy'n genitage vb. D: 'gæn,tå' = 'gæn,tå', især distinkt, sjældent • k • I I gæn,ta.,t 0'8'23 'I , JYS ogsa gæn,ta Bøjes som TAGE, dog med efterledsstød 0. I GENTAGNE GANGE er udtalen: 'gæn,tå'na' mindre distinkt 'gæn,tå'r ' mere distinkt .• 'gæn,tå'[na 8' 23• Da alle disse former er· , : naturlige reduktioner af GENTAGENDE:·. I • 0 gæn,ta••na 0,1 , mere d"1st"mkt Igæn,ta.,ana , 0 8 23 distinkt 'gæn,tå'tna • • , opfattes udtrykket ofte, hos nogle fast, som GENTAGENDE GANGE og kan følgelig også udtales med de nævnte ureducerede, ikke-sammenfaldende udtaler, til trods for at bøjningsformen

ikke forholder sig helt så. regelmæssigt til ·betydningen. gentagelse sb. D: 'gæn,tå'[lsa · - :· 'gæn,tå'ålsa 0 •23 ' 8 , mindr~ distinkt 'gæn 1iå'lsa 0 •1 Se yderligere -ELSE. gentil adj. D: §v gives (alm. passiv) 'gi's, højstemt samt i vers, sjældent 'gi·vas 1 giver 'gi,'9, højstemt samt i vers, sjældent

'gi'V;J 11 26 1 gives (eksisterer) 'ghys ' , sjældent 'gi's 26 1 givende (især adj.) 'ghy,na • givendes (FÅ TIL GIVENDES, spøgende og måske endnu dialektalt) 'gi·i,y,nas 8 , 'gN,11as gav 'gå', ældre og prov. også 'ga , højstemt, meget sjældent 'gå'v, sporadisk hos unge 'gåw' og, meget sjældent, 'gaw'; tryksvagt: gå , især ældre og prov. ga 26 1 gaves 'gå·vas ' 85 givet 'gio{J ' , yngre sporadisk 'gio{Jd, højstemt, sjældent 'gi·v9 5 gevet (alm. talesprogsform i kbhsk. og · sjællandsk) 'geo9 _ 8 Udtalerne 'gi",y8, 'giw':J ' 11 , 'gi·w9 8 ' 5 find~ næsten ikke uden for uøvedes oplæsning eller indstuderede fremsigelse. Jf. adj. GIVEN. -give vb. (fx UDGIVE, EFTERGIVE) D: -,gi' = -,gi', især distinkt, sjældent -,gi'i,y 0•26•1, jysk også -crlJi ,. · , • • ' 9 , især • d'1st·mkt , -SJæ . Id ent -,gz·•W:J 2611 -giver -,gu • -gav -,gå', især distinkt, sjældent ·-,gå'w 26 , jysk også -0>ga · . 85 -givet -,gio'9 °· • , især distinkt, sjældent _gi'wo 0,26,5 , I ' -given (som adj., sjælden form) -,gi'i,yn °• 26 •1 given adj. D: 'gi·van 'gi·i,yn 26,1 givet (også som adv.) 'gi·w9 5, mere'distinkt, emfatisk oftest 'gi·v9 5, også, især mindre distinkt og uden emfase 'gi·9 8' 5 • I , 26 givne grwna Artiklen dækker udtrykkene EN GIVEN.SAO, 1

I

TING OSV., PÅ GIVBN FORANLBDNING,

gladiolus GIVET: X, BEVIS: Y, DET GIVNE

( = forudsatte), I GIVET ( = utvivlsomt).

FALD, GIVET

Giver D: 'gi'v;i 'gi'w:J 26,11 giver sb. -en -e D: 'gi·v;i 'gi"W:J 26,11 givet se GIVEN og GIVE givetvis adv. D: 'gi·v9 1vi's 'gi·w D: 'glam 1hål

'glam 1hål 33

glamhuller 1glam 1håb 33 •" glamme vb. -ede D: 'glama

'glamf/1 1 glamour sb. fk. D: 1glam:J = 'glam:J 11 , H også 'glama (med åbent cJ ), ældre også 'glam:J; også alm. gla 1mu·, 9 ; sjældent 'glæ[m:J Den 4.-sidste udtale står engelsk nærmest. glamourgirl sb. fk. D: 'glam:J 1g5·1 = 1 glam:J1g5·1" (også lukket 5· ), H også 'glamcJ- (med åbent a ), hos et mindretal - giN, ældre også 'glam:J- og -:J g5,l og 1 1

-:J,go(·1,1 Se yderligere GLAMOUR. glamourisere vb. -ede D: glamo,[ 1se':J

glamo,[ 1se':J 80 ' 9 , glamw[ 1se':J 80•9•12 , glamå[ise':J 80 ' 9 , meget distinkt -ri 1se':J 12 glamou;øs adj. D: glamu'ro['s glamu 1riJ's 80' 43 , glamo 1ro's 80•43 Glamsbjerg D: 'glam\bjå,' = 'glam's1bjå,', især unge 'glam\bjå,'w 22 glandel sb. D: 'glan'd/ = 'glan'd/ 1 gland(e)len 'glan'd//n, 'glan'd/n ', meget 1 distinkt 1glan'da/an 32 glandler 'glan'db '" glandula (fagsprog) 'glan'du/a glandulae (do., pl.) 'glan'du/æ' 554

glanduløs adj. D: glandu 1lø's

glandu 1lø 's 80 glane vb. -ede D: 'glå·na

'glå·,;t

I

glaner 'glå·n:J ", især unge 'glå'n:J li I glans sb. (lyspragt) -en D: 'glan's =

'glan's glans

11

sb. (legemsdel) D: 'glan's =

'glan's

. 1 GLANS )

D: 'glan's- = 'glan's-, unge sjældent, gamle ofte 'g/an.sglar sb. -et pl. =sg. D: 'gla' glans- (til

'gla' glar- D: 'gla·- =

'gla·glarlmester sb. D: 'gla·,mæsd:J -

'gla·1mæsd:J li Bøjning: se MESTER. glas sb. -set pl.= sg. D: 'glas

'glas glasblæseri sb. D: 'glas1blæ·s:J.ri'

'glasI blæ·s:JI ri' 11

Se yderligere -ERI. glasere vb. -ede D: gla 1se':J

gla 1se':J 9' 12 Glasgow D: 'gla·s,gå·w . 'gla·s1gåw 8 , ·også 'glas-, især yngre -1gow 8 , ældre også -;go· , ældre og L også -1g:Jw 36 Den almindeligste H-britiske udtale er omtrent 'gla·s,ga. w. , lokalt L 'glasga· glashærderi sb. D: 'glas,hå,d:J.ri' 'glasI hå,d:JI ri' 82 •20·" Se yderligere -ERI. glasnost sb. fk. D: 'glas1n:Jsd 'glasn:Jsd , 'glasn:Jsd , individuelt bestemt også glas 1n:Jsd glaspuster sb. -en -e D: 'glas1pu·sd:J

'glas,pu·sd:J li Se yderligere PUSTE. glaspusteri sb. D: 'glas1pu·sd:J.ri'

'glas, pu·sd:Ji'i' 11

Se yderligere PUSTE og -ERI. glasur sb. -en -er D: gla 1su',

gla 1sw' 9

glippe glat adj. D: 'glad = 'glad glatlis sb. D: 'glad.f's 'g!ad/s glatløbet adj. D: 'glad/ø'bGOD 1DAG, 'KURT; 2 hovedtryk (tryksvag højtone + hovedtryk) findes altså ikke i fx JA GODDAG, NÆH GODDAG, SIG PÆNT GODDAG!, DIT »GODDAV« ER IKKE VELOPLAGT NOK, GODDAG MAND ØKSESKAFT eller i de fordoblede former GODDAG GODDAG. Det samme gælder GODMORGEN, GODAFTEN, GODNAT. dav 'da.w', som ovenfor (men mindre alm.) 'da.wiy og 'da.w- , følelsesbetonet ofte 'da.·f·>w' davs 'da.w's , følelsesbetonet ofte 'da.·f·>w's Et mindretal af ældre H og gamle L-kbhsk.talende bruger kun (GoD)DAV og DAVS let spøgende, ellers, både oprigtigt og formelt, kun (GoD)DAG. Hos alle andre er det netop det formelle (GoD)DAG, der bruges humoristisk istf. det uformelle (GOD)DAv(s). Uhumoristisk følger de to udtryk (bortset fra de nævnte ældre) skellet DE/Du på den måde, at (GoD)DAv(s) forudsætter DU, mens (GoD)DAG tidligere og endnu hos mange forudsætter DE. I de sidste 1O år er imidlertid, især hos børn og unge, det formelle (GOD)DAG blevet alm. som høflig hilsen (også til nærtstående) uden at forudsætte DE. goddagen sb. (en på goddagen) bestemt D: go'då'ån 560

go'då'ån goddædig adj. D: goo'dæ'oi goo'dæ'oi 8 , sjældent 'goo,dæ'oi 8 Bøjning: se -IO. gode 1 sb. (værdi) -t -r D: 'go·oa

'go·9 8,1 Om TIL GODE se GOD. goden sb. (præst) -n -r D: 'go·oa

'go·9 8,1 goderåd sb. (kager) pl. D: 'go·oa 1rå'o ·

'go·o'rå'o 8 ' 1' 8 'go·o Irå'o 8 •1•8 I

'

I

Den første udtale er at opfatte som 2 ord. Godfred D: 'gooJræo 'goofræo 40 , mindre distinkt 'goofrao Mange, men næppe bærerne selv, bruger i stedet navnet GOTFRED om nyere tids · bærere. 3 vikingekonger af dette navn kaldes også GuDFRED, se dette. Nogle franske middelalderkonger af navnet GODFRED kan også benævnes GoDEFROI g:Jd'/rga. godgørende adj. D: 'goo,go':Jna

'goo,g5J':Jna 49,0,9,12 godgørenhed sb. D: 'goo,go':Jn,he'o 'goo,g5J':Jn,heo' 49•0 •9 ' distinkt 'goo,g5':Jn,he'o 49•0 •12 •1 , hos et mindretal af 49 9 ældre goo'go':Jn,heo' ' ' 12' 1 Se yderligere -HED. Godhavn D: 'goo,ha.w'n =

'goo,ha.w'n godhed sb. D: 'go·o,heo' ..

'goo,heo' 1' 1 Se yderligere -HED. godhedsfuld adj. D: 'gooheos,Jur

'gooheosJu/' 1 Se yderligere -HED.og -FULD. godhjertet adj. D: 'goo,jå,!d{J 0 1 goo I JåJdo, 20,S ' især unge 1goo I JåJ'do. , ' 20 5 nørrejysk L også 'goo,hjåJd{J • godJkende vb. -te D: 'goo,kæn'a 0

0

'goo kæn'n O,I I

'

godkendelse sb. D: 'goo,kæn'/sa

'goo,kæ['isa O Se yderligere -ELSE. godlidende adj. D: 'goo/i'{Jna

godtkøbs 08 1 'goo Ilio'ona • ' ' godlidenhed sb. D: 'goo,li'9n,heo' 08 1 'goo I /io'on , I heo' ' '

Se yderligere -HED. godmodig adj. D: goomo'oi

goo'mo'oi 8' 62 , go'mo'oi 8' 62 , jysk og fynsk også -'mo'di Bøjning: se -IO. godmorgen interj. D: go'må:ån .. go'måån 52 , mindre distinkt g siældent goo I tå'[, 0·8 •23 •1, a jysk også 'goo 1ta .. . .. · · Bøjes som TAGE, dog med efterledsstød 0. godtagelse sb. D: 'goo,tå'llsa

'gooltå'lfsa 0,8,23 Se yde;ligere -ELSE ... I godte sb. -n -r D: 'g;ida

•

.

g;ida I godtell vb. -ede D: 'g;ida

g;ida I godtlfolk sb. pl. D: 'g;id,f;i/'g

'g;id,f;i/'g Godtfred se GOTFRED ,, Godtfredsen se GoTFREDSBN godtlgøre vb. D: 'g:Jd,go';i 49,0,9,12. g;i dg""'-. I ;J.,

1

Bøjning: se -GØRE 1• godtgørelse sb. 0: 'g:Jd1go':Jlsa

'g;id,g::iJ':J/sa 49,o,9,12

Se yderligere -ELSE. Godthåb D: 'g:Jd,hå'b

'g;id,hå'b Godthåbsvej (Kbh.) -en D: 'g:Jdhåbs,vål' , 'g;idåbs,vå.[' 30 (med obligatorisk dasket r istf. d , jf. § 59), mindre distinkt, især jysk · 'g;idabs1vå[' 30 (obl. d~ket r), mlndre distinkt også 'g;id;ibs,vå.[' 30 (obl.:dasket r), distinkt 'g;idhå(·Jbs,vå.[' 30 , jysk også -,vål 30 godtkøbs adj. ubøjeligt D: 'g;id,kø'bs =

'g:Jd1kø'bs Ordet er mindre alm. end sammensætningerne GODTKØBS-.

561

G

godtkøbs-

godtkøbs- D: 'g::,dkøbs'g::,dkøbs-, ældre distinkt også 'g::,d1kø'bsgodtnok adv. D: 'g::,d1n::,g 'g::,dn::,g, 'g::,d 1n:1g, jysk også 'g::,n::,g og, mindre distinkt, 'g::,,;zg I og 'g::,'n::,g og, uden hovedtryk, g::,ng og g::,IJg Ordet står ofte med bitryk eller svagtryk istf. hovedtryk. Prædikativt som selvstændig ytring: GODTNOK! = »udmærket« har ordet 2 hovedtryk og i øvrigt ovennævnte udtale; prædikativt i DET ER (VAR) GODTNOK = »udmærket« har DET og GODT hovedtryk, og udtalen er i øvrigt som ovenfor; begge dele i modsætning til GODT NOK = »tilstrækkeligt«, hvor hvert ord har hovedtryk og ovennævnte d -svind ikke findes. godtroende adj. D: 'goo,tro'ona =

\

'goo,iro'ona O godtroenhed sb. D: 'goo,tro'on,heo' 'goo.tro'on 1heo' 0 •1, mindre distinkt samt, især, jysk 'gootroon,heo' 1 Se yderligere -HED. godlvillig adv. D: 'goo 1vil'i 'goo,vil'i 0 , hos et mindretal 'goo,vili' gamle også 'goa, vel'i O godvilligt (sideform, næsten obligatorisk i skrift) 'goo,vil'id°, hos et mindretal 'goo,vilid, gamle også 'goo 1vel'id 0 Goebbels (tysk politiker) D: 1gøba/s 1 'gøb/s 1, 'gob/s Goethe (tysk digter) D: 'gø·da = 'gø·da 70 , hos et mindretal 'go·da gogo sb. (dans) D: gåw'gåw = gåw'gåw, 'gåw,gåMw, især yngre gow'gow og 'gow,go(·Jw, ældre L også 'gogo Gogol (russisk digter) D: go'g::,/ = go'g::,/ 34' go'g::,/· Russisk har tryk på 1. stavelse. Goiske (dansk efternavn) D: 'g::,[sga 'g::,[sga 1 gok sb. -ket pl.= sg. D: 'g::,g 'g::,g gokke vb. -ede D: 'g::,ga

g::,ga I gol se GALE gold adj. D: 'g::,/' = 'g::,/' gold- D: 'g::,l- = ·•. 'g::,/golde vb. -ede D: 'g::,/a 'g::,// I Golding (engelsk efternavn) D: 'gåwlde,; ·= 'gåwldelJ , især yngre 'gowldelJ , ældre også 'go·ldel') goldmælket adj. D: 'g:1l1mæl'g9 = 'g::,/1mæl'g9 °•5. Goldoni (italiensk digter) D: g::,l 1do·nf = g::,l'do·ni 35 Goldschmidt (dansk efternavn) D: 'g:1!,smed = 'g::,l1smed, sjældent 'g::,ld-, sjældent -Jmed, sjællandsk også -,smid . · Goldsmith (engelsk digter) D: 'gowld,smeP 'gåwl,smep, ældre også·'go·l,smep, især yngre 'gowl,smep, meget distinkt -Id- , · En del bruger i stedet navnet, .. 1 GOLDSCHMIDT om digteren. Goldwater (amr. senator) D: 'gowld1wå:t:, 'gåwl1wå"d::, 70 , mere distinkt -Id-, ældre også. 'go·l(d)- og -,wå·t::, 7°, især yngre· 'gowl(d),wå·d::, 70 og -1wå"ta Goldwyn (amr, filmmand) D: 'gåwldwin 'gåwldwin 62 , især yngre 'gowldwin 62 og 'gowldwen 62 , ældre også 'go·ldvin og 'go·ldwin golf 1 sb. (spil) -en D: 'g::,l'f = 'g::,l'f golf 11 sb. (bugt) -en D: 'g::,l'f = 'g::,/'f , golfer sb. (strikket dametrøje) :~n D: 'g::,l'f::, = 'g::,l'f::, 11 Golfstrømmen D: 'g::,l'f.sdr5m',;z .. 'g::,l'r,sdr5m'rrz 45 ' 3 , · distirikt 'g::,l'f- ; sjællandsk:. også -,sdrom'rrz 3 . . • Om/s se§ 42. Golgatha D: 'g::,lga,ta = · 'g::,/ga,ta

-e .

562

.I

gotens Goliat, goliat sb. fk. D: 'go'/i1ad

go'q.ad 60 gom sb. (brudgom) -men D: 'g;im' g;im' Gomard (dansk efternavn) D: go 1ma: go 1ma: 34 Gomorrha D: go'måra = go 1måra , mindre distinkt go 1må'a og go 1må·;1 og, prov. også, gdmå.ia og go 1må.J;i Jf. SoooMA. Goncourt (frans~e digtere) D: gi. 1ku·.1 g.i1ku·.1 9, g;in 1fcu·.1 9, gå!) 1ku·.1 9 gondol sb. -en -er D: g;in 1do'l = · · g;1n 1do'l 35 gondoliere sb. -n -r D: g;indo!Jæ·;i = g;1ndo!Jæ·;i 80,35,48,9,12 gongong sb. -ene•> -erC•> D: g;i!]'g;i!J g:J!)g;J!) gongorisme sb. -n D: g;i!)go 1risma • 80 g;1!]go Insma gonokok sb. -ken -ker D: gåno 1bg gåno 1k;1g 80' 33 , gono'k;ig 80 gonorre sb. -en''' D: gåno'ræ = gåno 1ræ 80•33 •40 , gono 1ræ 80•40 , især ældre -,1ræl' 42 Spøgende bruges GUNNER. goodwill sb. fk. D: 'gud1wil = gud1wil, især ældre 'gud1vil, unge også 'god, weiw1æ'ib 'gråw,æo':> 36' 8 ' 11 , især jysk 'gråw,ælb 36 •8 gru sb. -en D: 'gru' 'gru'41 Grubbe (efternavn) D: 'gruba 41 'gruba ' 1 grubbe vb. (jordbehandle) -ede D: 'gråba 41 1 'gråba 33 ' 1, 'gruba ' grube sb. -n -r D: 'gru·ba = 'gru·ba 41' 1 gruble vb. -ede D: 'grub/a = 'grubla 41' 1, hos et mindretal af ældre 'gru·b/a 1 grubler sb. -en -e D: 'grubl:> = . 'grubl:> 41' 11 , hos et mindretal af ældre 'gru·bb 11 grublisere vb. -ede D: grubli'se':> .• , 80,47,9,12 grublrse:> . 1 grue vb. -ede D: 'gru·a 'gru·u41,4 gruen sb. (ildsted) D: 'gru·a 'gru·u41,4 gruejkedel sb. D: 'gru·u.keo{Jl 'gru·,ke{J/ 41 , mere distinkt 'gruf·>u,ke{J/ 41 ~', ældre ofte, yngre også 'gru,ke{Jl 41 , Se yderligere KEDEL. gruelig adj. D: 'gru·u,li 'gru·li 41 , distinkt 'gruf·>u.fi 47 •1 Bøjning: se -LIG•.. grufuld adj. D: 'gru·Jul' = 'gru·.fu/' 41 , 'gru.fu/' 41 ,jysk også 'gruf·>Ju/ 41 og 41 'gruf/ Bøjning: se -FULD. gruk sb. (digt) -ket pl. =sg. D: 'grug 'grug41 grum adj. D: 'gråm' I • ,33 gram Jf. GRUMME.

·u

G

grumme adj. D: 'gråma 'gråma 33' 1 grums sb.. -et D: 'gråm's. = 'gråm's 33 grumse vb. -ede D: 'gråmsa 'gråmsa 33 ' 1 grumset adj. D: 'gråms{J = 'gråms{J 33 ' 5 grund sb. -en -e D: 'grån' = 'griln' 33 grunde (til grunde) 'gråna 33 •1 grund- D: 'grån- = 'grån- 33 grunde 1 vb. (lægge grund) -ede D: 'gråna 'grånr 33,1 ' 11 grunde vb. (tænke) -ede D: 'gråna 'grånr 33,1 grundejer sb. -en -e D: 'grån 1ål:> = 'grån/x.l:> 33,30,11, 'grån,ål':> 33:30,0,11 grundere vb. -ede D: grån'de':> grån'de':> 33,9,12 grundjfalsk adj. D: 'grån'/al'sg 'grån'/al'sg') 3 . grundjforskellig adj. D: 'grån/å'sgæl'i 11 'grån/:> 1sgæl'i 33 ' 11 , 'grånJ:1,sgæl'i 3.~· Se yderligere FORSKELLIG. Grundfør D: 'grån.Jo,' = 'grån.Jo,' 33 ' 9 Grundig (merk.) D: 'gråndi 'gråndi 33 , sjældent 'gråndig grundig adj. D: 'gråndi I • d.J3 gran 1 Bøjning: se -Io. · grundjkomisk adj. D: 'grån'ko'misg 'grån'ko'misg 33 . Bøjning: se -ISK. grundling sb. (fisk) D: 'grånlelJ 'grånlelJ 33 Se yderligere -ING. grundjlov sb. D: 'grån.f:>w 'grån.fåw 33 ' 36 Bøjning: se LOV 1. grundlovgivende adj. D: 'grånbw,gi'vana I • 1• gran aw1g1.,iyna 33,82,36,0,26, 1,

,.,:

i

"

I

I

573

G

grundlovsdag

'grånlåw,ghyna 33,82,36,26,1 grundlovsldag sb. D: 'grånbws,då'

'grånlåws1då' 33 ' 36 , 'grånlåws'då' 33 ' 36 , mindre 33 distinkt 'gråll- , meget distinkt - 0>då'[ 8 •23 grundilægge vb. D: 'grån.fæga 'grån.fæg 33 ' 1, L også 'grån/eg 33 •1 Bøjning: se -LÆGGE. grundlæggelse sb. D: 'grån.fæg/sa

=

'grån.fæg:J 33 ' 11 grundmuret adj. D: 'grån 1mu':Jo =

'grån,mu':Jo 33,0,9,12

grundlsten sb. -en pl. =sg. D: 'grån,sde'n

'grån 1sde'n 33 · grundstens- D: 'gråni5de·ns'grånsdens- 33 , distinkt 1grån 1sde·ns- 33 , ældre distinkt også 'grån 1sde'ns- 33 grundlstøde vb. D: 'grån,sdø'oa

'grån I sdø'o, 33 •0•8 ' 1 ' •grån I sdø·o, 33 •8 •1 grundstødte 'grån 1sdøda 33 ' 1, især yngre, jysk 33 1 og fynsk oftest 'gråni5dø·da • og · 33 0 I 'grån,sdø'da ' ' grundstødt 'grån,sdød, især yngre, jysk og fynsk oftest 1grån 1sdø'd grundstødning sb. D: 1grån 1sdø'onefJ 'grån,sdøo'nefj 33 •0 •1, 'grån,sdøonelJ 33 •1 Bøjning: se -NING. grundt adj. itk. D: 'grån'd

'grån'd 33 Grundtvig D: 'gråndvi 'gråndvi 33 , distinkt, især ældre og jysk, også

'grånd1vij 33 ' 24 grundtvigianer sb. -en -e D: gråndvigi'jå'n:J • d vz.1g1a •• , gran n:J 80,33,60,63,11 , L-prov. ogsa• • d ·•· ., gran v11an:J 80,33,63,11 grundtvigianisme sb. -n D: 1gråndvi 1gia 1nisma

. . Inzsma . 33 • d • • I • 33 ,grånd v1g1a , ,gran , 1v1g1a nzsma 33 1 33 1 gråndvi gia nisma , grånd1vigja nisma 1 1 grundtvigiansk adj. D: gråndvigi'jå'nsg • d ., .. , 80,33,60,63 gran vz gJa nsg grundtvigsk adj. D: 'gråndvisg I • d . gran vzsg 33 574

'grån 1van' 33

• ·.

grundvands- D: 'grånvans- = 'grånvans- 33 ' 82 , ældre distinkt også

'grån 1van's- 33

•

grundlværdi sb. -en -er D: 'grånvå,1di': 1 grånva1di' 33 , distinkt 1grånvå,1df' 33 :. grundværdi-' D: 'grånvå,1di, 33 'grånva,di- , distinkt 'grånvå, di- 33 ·isærjysk

'grån.fæg/sa 33 Se yderligere -ELSE. grundlægger sb. -en -e D: 'grån/æg:,

Bøjning: se -ISK. grundlvand sb. -et D: 'grån 1van'

I

1d~ grunker sb. pl. D: 'grålJg:J

'

.

.

=

'grål)g:J 33,11 Grunwald (dansk efternavn) D: 'grån 1val' = 'grån,val', ikke-bærere også 'gru·n- og, især individuelt bestemt, 'gry·n-; også -,vald, · også -,val Den første udtale er også skuespilleren Morten Grunwalds egen. · . , . . · ·· gruopvækkende adj. D: 'gru';jb1vægna =

'gru':Jb1væg,;za 47•3 ,'Igru:Jb1væg,;zu 47•3.' . gruppe sb. -n -r D: 'gruba = 'gruba 47 ' 1 gruppere vb. -ede D: grupe':J grupe':J 47,9,12 Grurup D: 'gru~råb 'gru'åb 47 •19 ' 33 ,jysk også 'gru.':Jb :·· ·:· ~, grus sb. -et D: 'gru's ' ·' · 'gru's 41 , \ .' ' · ·.: grus- D: 'grus-. == ,,. 'grus- 41 , også; jysk oftest 'gru·s-~~ , gruse vb. -ede D: 'gru·sa r· ,I 'gru·sa 41' 1 gruset adj. D: 'gru·s{J = 'gru·s{J 41,s . i Grusien D: 'gru':jan 'gru':jan.41,61 grusom adj. D: 'gru· 1s:Jm' 'gru·1s:Jm' 41 J '~

Se yderligere -SOM.·· grut sb. -ten/-tet D: 'grud

'grud 41

grutte vb. -ede D: 'gruda

'gruda 41' 1

'

J.

græsrod gruyere sb. -n -r D: gry'jæ·, = gry'jæ·, 48 ' 9 , især L gru'jæ·, 48 •9 gry 1 vb. -ede D: 'gry' =

'gra·pJå,'di

G

L-kbhsk. også 'gro:.·p,[å,'di

,

Bøjning: se -IO. Grædstrup D: 'gra,sdråb

'grasdråb 44 ' 33

'gry' 9

11

gry(e)r 'gry,' , distinkt også 'gry'::, 1 gryende 'gryy1na , især yngre 'gryy1ni:, 1 gryede 'gry-9· 8, mindre distinkt 'gry·9 8, mere

distinkt 'gry·9p 8, meget distinkt 'gry-9 1a gryn sb. -et D: 'gry' =

1

'gry'

Grækenland D: 'græ'g,;z.fan' 'græ'fJ.fan' 46 , mere distinkt 'græ'fJn,lan' 46 og

'græ'g'l.fan' 46' 3

'

græker sb. -en -e D: 'græ'g::,

'græ'g::, 46,11 græmme vb. -ede D: 'grama

'grå"m'J'Z 44,1 .

gryde sb. -n -r D: 'gry·oa 8 I

'gryoo• •

I

i

"'

grænse 1 sb. -n -r D: 'grlinsa

Grymer (efternavn) D: 'gry'm::,

'gry'm::,

11

'grlinsa 44 ' 1 grænse

gryn sb. -et pl.= sg. D: 'gry'n

'gry'n

11

vb. -ede D: 'gransa

· '· · ·

'gransa 44 ' 1 grænsedragning sb. D: 'grå·nsa,dro:.-wne'l =.

'gransa1dro:.·wnef} 44' 1' 8 ' 22 , • 'grlinsa,dro:.'wnef} 44' 1' 0 ' 8 ' 22

Grynderup D: 'grona.råb

'grona,råb

41 33 '

gryne vb. -ede D: 'gry·na

'gry·,;,.

0

I

grynt sb. -et pl.= sg. D: 'gro·n'd

'gron'd 41 grynte vb. -ede D: 'gronda

=

'gronda 41 ' 1 græcicere vb. -ede D: græsi 1se'::, græsi'se'::, 80' 9' 12 , især ældre grlisi'se'::, 80•9• 12 græcisme sb. -n -r D: græ 1sisma = græ 1sisma, især ældre grli 1sisma græcist sb. -en -er D: græ 1sisd = græ 1sisd, især ældre grli 1sisd græcitet sb. -en D: græsi 1te'd = græsi 1te'd 80 , især ældre grlisi'te'd 80 græde vb. D: 'graop = 'grlio9 44 , ældre samt højstemt, især ældre, 81 også 'græ·9 ' , hos et mindretal i yngre H-kbhsk., samt L-kbhsk, og jysk også 'grli"9 , L-kbhsk. også 'gro::9 44 11 græder 'grao'::, ' , som ovenfor 'græ'o::, 8 ' 11 44 græd 'grao' , som ovenfor 'græ'o ~ 44 grædt 'grad grædefærdig adj. D: 'grao9.få,'di 'grao9.få,'di 44 ' 0 , ældre samt højstemt, især ældre! _også 'græ·p.Jå,'di 8 ' 1' 0 , hos et mindretal i yngre H-kbhsk., samt L~kbhsk. og jysk også

Se yderligere -NINO. grænseløs adj. D: 'grlinsa.fø's = · ·· ·' 'grå·nsa.fø's 44'1, emfatisk også 'grlinsa 1lø's 44 Bøjning: se -Løs. . grænsejområde sb. -t -r D: 'gransa1::,m.rå·9

'grlins::,::,m.rå·9 44,1,82,s,1

græs sb. -set -ser D: 'grlis

=.

'grå·s 44

=

Græse D: 'græ·sa

'græ·sa 46 ' 1 græsjenke sb. -n -r D: 'gras1æf}ga_

'gras1æ1Jga 44 ' 1 Græshave D: 'grå·s,hå·va 'grlisI hå·w 44 ' 71 ' 8 distinkt 'grlisI hå·va 44 græsjhoppe sb. -n -r D: 'gras,h::,ba , 'gras,h::,b 44,71,1 græsk adj. D: 'grasg = 'grå·sg44 græsjkar sb. pl. =sg. D: 'gras,ko:. 'grasko:. 44 , også, især mindre distinkt 44 21 'grasgo:. 44 , distinkt 'gras,ko:.h ' •• k •.!t 44,8,2,5 græs k arret Igras o:. y 1 I

'

græsken sb. (det græske sprog, græsklektien) bestemt D: 'grlisgan

'grasg'l 44,3

.

græsjrod sb. D: 'gras,ro'o 575

G græsrodsgriisto'l:J 44,8 Bøjning: se ROD 1• græsrods- D: griis,rol:Jsgriisrol:Js- 44' 82 ' 8 , ældre distinkt også gras,ro'l:Js- 44 ' 8 græsse vb. -ede D: griisa griisa 44 ' 1 græsselig adj. D: 'griis -er D: 'hå,,bå,'w 'h(JJ,bå,'w 22 , 'hå,bå,w 22 herberge vb. -ede D: 'hå,,bå,'wa 'h(JJ,bå,'~ 20,0,22,1, 'hå,,bå,~ 20,22,1 herbergs- D: 'hå,bå,ws- = 82 22 'hå.Jbå,ws- ' , ældre distinkt også 22 'håJ,bå,'wsherbergslmutter sb. D: 'hå,bå,ws,mut.? 'hå.Jbå,ws,mud.? 82,22,10,11, 'hå.Jbå,gs,mud.? 82,10,11 herbergslvater sb. D: 'hå,bå,ws,fa·t.? = 22 'hå.1bå,ws,fa.·t.? ' 11 , 'hå,bå,gs,fa·t.? 11 Herbert D: 'hå,'b.?d = 11 'hå.i'b.?d ; om tysktalende bærere også 11 'hå.1b.?d ; om engelsktalende bærere 11 'h:Pb.?d (også lukket ;i·), hos et mindretal 'ho·-, også -bad, ældre også 'h5,b.?d 11 og 'hor·,,b.?d 11 heriboende adj. D: 'hæ',,bo'ona 48 9 0 'hæ.1~bo'ona ' ' , 'hæ,~bo·ona 48 •9 Se yderligere HER 1• Herborg D: 'hå,,bå' = 20 53 'hå.1I bå' ' ' især unge 'hå,I båw' 20 •53 •8•22 Herculaneum D: hå,ku'lå·nåm 80 20 30 hå.1ku'lå·nåm • •

..

H

herd sb. -en -er D: 'hå,'d = 'hå,'d Herdal (efternavn) D: 'hå,,då'l 1 'hå,,då'l, 'hæ,,då'/ Herder (tysk digter) D: 'hå,d.? = 11 11 'hå,d.? , 'he,d.? , hos et mindretal 'hå,'d.? 11 Den første udtale står tysk nærmest . herdferskning sb. D: 'hå,d,[å,sgnelJ = · 20 20 'hå,d.få,sgnelJ • herdfriskning (sideform) 'hå,d.fræsgnelJ 20 •40 Se yderligere -NINO. Herdis D: 'hå,dis = 'hå,dis 20 , 'hæ,dis hereditet sb. -en D: ,herædi'te'd 40 ,heradi'te'd, he.rædi'te'd hereditær adj. D: ,herædi'tæ', 48 9 40 48 ,heradi'tæ,' ' , he,rædi'tæ,' ' ' 9 , mindre 48 distinkt headi'tæ,' hereford sb. D: 'hæ,Jå"d = 48 53 21 'hæ,,få"d 7• • • , også (udover det i nr. 48 angivne omfang) 'hå,- , mindre distinkt -/åd Den engelske udtale, der vist aldrig . efterlignes i dansk, er 'håre.fad heriefter adv. D: 'hæ',,æ[d.? 'h , .r,.1 48,9,11 'hæ,''æl'd.? 48,9,11 æ, 1æ1 u.? , "' , ikke-demonstrativt (denne brug findes kun på sætningens sidste adverbialplads eller efter et tilhørende sb.) ha'æ[d.? 11 . Se yderligere HER 1• Den ikke-demonstrative brug er sjælden i tidsbetydning, men alm. i betydningen »i overensstemmelse med dette«. herefterdags adv. D: ha'æ[d.?,då's ha'æfda/å's 11 , især prov. h.? 1-, især distinkt, sjældent hå,'-, meget distinkt -,då'ls 8•23 · heretica sb. pl. D: he'ræl'tl,ka = 42 he'ræl'ti,ka Udtalen gælder også tidsskriftet HERETICA (1948-53). herjfor adv. D: 'hæ','få 'hæ,' '/.? 48,9,11, 'hæ,'f.? 48,9,11,

ikke-demonstrativt (denne brug findes kun på sætningens sidste adverbialplads eller 11 efter et tilhørende sb.) ha'/.? 1 Se yderligere HER • Ordet er · 617

H

hedra

bogsprogspræget og sjældent. herlfra adv. D: 1hæ'ifra.' •hæ,' 'fra.' 48,9' •hæ,'.frcx.' 48,9' ikke-demonstrativt (denne brug findes kun på sætningens sidste adverbialplads eller efter et tilhørende sb.) ha.'/rcx.'; nordjysk også _o'f,a. Se yderligere HER 1. Hedølge D: hå,'/ølja ha'/ølja 1 , lokalt L også ha'/øl'ia og ha'/ol'/ og ha'/ol'/ Den sidste udtale er den oprindelige. herlhen adv. D: 1hæ'ihæn 1hæ,' 1hæn 48 ' 9 , sjældent 1hæ,' hæn, 1 ikke-demonstrativt (denne brug findes kun på sætningens sidste adverbialplads eller efter et tilhørende sb.) ha. 1hæn Se yderligere HER I og HEN. herhenlhørende adj. D: 1hæ,'hæn 1hø·:ma 1hæ,'hæn hø·:ma 48 •7•9•12 mindre distinkt ' 12 1hæ,'han Ihø:ma 48 ' 9 , også -1hø':Jna 0 •9 ' 1 Sammensætningen veksler med den tilsvarende sammenstilling HERHEN HØRENDE (sjældnere), hvor begge ord har hovedtryk. herihenne adv. D: 1hæ', 1hæna 1 hæ,' 1hæm;i 48 ' 9 ' 1, næsten kun ved sammenligning 1hæ,'1hæn,;z 48 ' 9 ' 1 , ikke-demonstrativt (denne brug findes kun på sætningens sidste adverbialplads eller efter et tilhørende sb.) hcx. 1hæm;z Se yderligere HER 1• herihjemme adv. D: 1hæ',1æma 1 hæ,' Jæmlfl 48 ' 9 ' 1, hcx.1æm1J1 1, næsten kun ved sammenligning 1hæ,'1jæm1J1 48 •9 •1 Udtalerne findes på alle adverbialpladser, jf. de andre sammensætninger med HER-. Se yderligere HER I og HJEMME. Herholt (efternavn) D: 1håt1h:Jl'd 1hå, h:Jl'd 20 , 1hæ, h:Jl'd, især jysk - h:Jld 1 1 1 herli adv. D: 1hæ', 1i' 1hæ,' 1;' 48 •9 , 1hæ,'/ 48 ' 9 , ikke-demonstrativt (denne brug findes kun på sætningens sidste adverbialplads eller efter et tilhørende sb.) 618

ha. 1i'; nordjysk også _ 49,o, 9,j2 ~a.1/t,go :,Is brug har stærkt bogsprogspræg. Se yderligere hå.J!i'go':,f sa so•49 ,o ,9',12især ældre 1 1 HER • . Se yderligere -ELSE hermelin I sb. (dyr) -en D: hå.1m'li'n herlovianer sb. _en -e· D· h. l ., ., hå.1m/'i'n 80·1, også 'hå.1ma.fi'n I og 'hå.1ma,lin 1 hå.1/ov1•·a·•11:J so ' 34,60,63, l l • a.1 ov1 an:, hermelin II sb. (pels) -et D: 'hå.1ma.Ji'n = Herluf D: 'hå.1/åf = 'hå.1ma;ti'n 1, hå.1mf'i'n 80' 1, 'hå,ma.fin 1 • ''h a.1 · 1,rn a; ' 'hå.1/uf hermelins- (til HERMELIN 11) D: 'hå.1mlinsHerlufmagle D· h . t ·i[' . l H'I • a.1 a mcxw/;J 'hå.1ma/ins-·1·82, især ældre 'hå.1ma.fi'ns- 1, h a.1 a1 mcxw/ so,33,22, 1 • 80 også hå.1m/'i'ns- ·1 , hå.1/uf'mcxw/ 80,2 2, 1 ' hos et mindretal hermeneutik sb. -ken D: hå.1manow'tig: = Herlufsholm 'n· h . 1 • , · 80·1 · a.1 avs h:,/'m hå.1manow'tig hå.1/åvs'h:,/',n 80,33,11 • · hermeneutisk adj. D: hå.1ma'now'tisg . hennaf;odit b _ (y er upustet ustemt). hå.1mafro'/d·so ten. -ter D: hå.1mafro'did = hå.1ma'now'tisg 80•1 1 1 h af .. ' mmdre distinkt hå.1mfro'did Bøjning: se -ISK. enn rodit1sk adj D· hå ' ..• Hermes (græsk gud, gymnastikforening) hå.1mafro'didisg 80, 7o. .Jmafro 'dz tzsg D: 'hå.1mas = h~r'?afroditiske hå.1mafro'didi sg 80,10 'hå.1mas 1 d1stmkt også hå.1mafro'di tisg; 80 ' . hermetik sb. -ken D: hå.1ma'tig hermafroditisme sb fk ' . . ,r. • • D: ha.1mafrodi'tism hå.1ma'tig 80 ' 1 1 h a.1ma 1 rodi tism 80 hermetisk adv. D: hå.1 1me'tisg H,e~an (f?r- og efternavn) D: 'hå.1,man' = ha'me'tisg ha.1,man ' vestjysk også 'hå.1~man'' om tyske Hermod D: 'hå.1,mo'o 8 bær;~e ~herunder »Der deutsche Hermann«) 'hå,moo' I ogsa ha.1,mcxn herlned adv. D: 'hæ'.J'ne'o Hermann se HERMAN 'hæ.1''neo' 48 ·9 •8, ved sammenligning også . Hennansen D: 'hå.1 man'sn 'hæ.1;neo' 48 '9' 8, ikke-demonstrativt (denne 'h"a.1,man's,;z I • brug findes kun på sætningens sidste henne sb. fk. -r D: 'hå.1m adverbialplads eller efter et tilhørende sb.) 1 'hå.1ma hcx'neo' 8 herjmed adv. D: 'hæ'.1,mæo Se yderligere HER 1• 619

n

H

hernede

herinede adv. D: 1hæ'J 1ne·oa 'hæJ' 'neoi) 48 ' 9' 8 ' 1, ved sammenligning også 'hæJ'1neoi) 48 ' 9' 8' 1, ikke-demonstrativt (denne brug findes kun på sætningens sidste adverbialplads eller efter et tilhørende sb.) ha.1neoi) 8' 1 (fx HVORDAN GÅR DET HERNEDE? 1Vån'gå'i)ha. 1neoi) ). Se yderligere HER 1• herineden adv. D: 'hæ'ine·i)n 'hæJ' 1neoon 48 ' 9 ' 8 ha. 1neoon 8 ' ' ' Ordet, der betyder »her i det jordiske«, er arkaiserende og uden levende udtaletradition. Herning D: 1håmelJ = 'håmelJ , mindre distinkt, især gamle og jysk 1 håJnl) I herningenser sb. -en -e D: håmelJ'gæn's:J = håme1J'gæn's:J 80 •11 , mindre distinkt, især 11 gamle og jysk håmlJ'gæn's:J 1 hero, heros sb. D: h/ro = 'he·ro, især yngre 'he·,ro', ældre også 'he·r:Js heroen 1he·,ro'on heroer 1he·,ro':J 11 Herodes (jødiske konger) D: he'ro·i)s he 1ro·i)s 8 •1 , hos et mindretal af ældre he'ro·das På Det kongelige Teater findes en (ældre) tradition for udtalen he'ro·das i visse skuespil. Herodias (jødisk dronning) D: he'ro'di,as he 1ro'djas 60 Herodot (græsk historiker) D: hero'do'd he..y'do'd 80 ' 19 heroin sb. --et/-en D: hero'i'n = hero'i'n 80,19 heroisere vb. -ede D: heroi'se':J herol'se':, 80,62,9,12 • heroisk adj. D: he'ro'isg he 1ro'isg 62 Bøjning: se -ISK. heroisme sb. -n D: hero'isma 80 hero'isma Herold (efternavn) D: 1he·pl' = 'he·.r:Jl', ældre også 1he·.r:Jl'd og 'he.r:Jl'd herold sb. -en -er D: he'r:Jl' = he 1r:Jl' herlom adv. D: 1hæ'hm'

'h æJ ,,:Jm ,48,9 , 'h æJ , :Jm ,48,9 , 1'kke-d emonst f vt 1 (denne brug findes kun på sætningens :; ~e adverbialplads eller efter et tilhørende s~ )s ha.~m' s · 1 Se yderligere HER·' og OM • heriomkring adv. D: 1hæ'J:Jm 1kræ1J' 1 hæJ':Jm 1krælJ' 48'9' 40 , mindre distinkt og • 'hæJ'a.m'krælJ'48,4o . sa 1 Se yderligere HER • herlop adv. D: 'hæ'hb 'hæJ' 1:Jb 48 ' 9 , ved sammenligning også 1 hæJ'1:Jb 48 •9 , ikke-demonstrativt (denne b g findes kun på sætningens sidste ru adverbialplads eller efter et tilhørende sb.) ha. 1:Jb ' ' Se yderligere HER I og OP. herioppe adv. D: 'hæ'hba 'hæJ' 1:Jb 48 •9•1, ved sammenligning også 'hæJ'1:Jb 48 ' 9' 1, ikke-demonstrativt (denne brug findes kun på sætningens sidste adverbialplads eller efte~ et tilhørende sb.) ha. 1:Jb 1 og, oftest, ha.,:Jb Se yderligere HER I og OPPE 1• heros se HERO herostratisk adj. D: hero'sdra.'tisg hero 1sdra.'disg 80 •19•70 heriover adv. D: 'hæ'i:Jw':J 'hæJ''åw':J 48 •9•36 ' 11 , i betydningen »over-det« også (samt ved sammenligning) 'h æJ , aw • ,:J 48 ·9·36•li , 1'kke-d emons t ratxvt • (denne 1 brug findes kun på sætningens sidste adverbialplads eller efter et tilhørende sb.) ha.'åw':J 36,11 . • , . I Se yderligere HER og OVER 1. herioverfor adv. D: 'hæ'hw':,'få 'hæJ' 'åw':J'J•r:J 48,9,36,11,11 ' 'hæJ'Iåw':Jr:J 48,9,36,11,11 . 'J, ' 'h æJ , aw:J • , •r.:J 48,9,36,11,11 , 1 1 1 1 Se yderligere HER og OVER . heriovre adv. D: 1hæ'i:Jwr:J 'hæJ''åw·:J 48•9 •36' 14 , ved sammenligning også 'hæJ',åw·:J 48•9•36 , ikke-demonstrativt (denne brug findes kun på sætningens sidste · adverbialplads eller efter et tilhørende sb.) ha. 1åw·:J 36' 14 og, oftest, ha.,åw-:, 36

620

\"'

,I,.

Hersom H I

Se yderligere HBR og OVRB. herpes sb. D: 'hå,!bas 'hå.1bas 20•10 herpetologi sb. -en D: hå1batolo'gr hå.1batolo'gi' 80 ' 20 ' 1 · ' herpetologisk adj. D: hå,!bato'lo'wisg hå.1bato'lo'isg 80•20•1•2s· 62 , hos et mindretal hå.1bato'lo'gisg 80 '. 20 ' 1 Bøjning: se -ISK. '· herjpå adv. D: 'hæ'.1,på' Om tid: 'hæ.1',på' 48' 9 , 'hæ,''på' 48 '.9, nordjysk også - 71 •52 •1 og, 2 2 distinkt, hl'sdå'//5 og hi'sdå'/.b5 . historik sb. -ken D: hisdo'rig hisdo 1rig 80 historiker sb. D: hi 1sdo':Jl 1g:J hi 1sdo,'l 1g:J 9 ' 15 'll, mindre distinkt i 1sdo,'l,{P 11 •9•11, ældre distinkt også hi 1sdo:1,ig:J li; ældre L også, jysk og fynsk· ofte -'sdå'- 52 · Bøjning: se -IKER. 1

.

628

.

historiograf sb. -en -er D: hisdorio'grcx.y 'hisdo,to'gra.1 81 , mere distinkt

hisdo,to'gra.181 ' 15 historisk adj. D: hi'sdo':Jlsg. 9 1 hi 1sdo,'/sg ' 5. ældre L også, jysk og fYrJsk 1 ofte hi sdå'lsl 2' 16 · Bøjning: se' -RISK. hit 1 adv. D: 'hid = 'hid Ordet findes kun i HIT MED...!, det staves ofiså HID, men er nu et selvstændigt ()fd. hit sb. (succes) -tet pl.= sg./-s D: 'hiet = 'hid Hitchcock (amr. filminstruktør) D: 'hiet§ k:Jg "' 1 hid§1bg, L 1hids1bg, især individuelt' bestemt -,bgs og 1hid1bg · Hitler (tysk rigskansler) D: 1hidb == 1 hidb li hits sb. -en D: 'hids = 'hids hitte vb. -ede D: 'hida = 1 hida 1 hittepåsom adj. D: hidapå~s:Jm' = hida'på'1s:Jm' 80 •1 Se yderligere -SOM. . hittepåsomhed sb. D: hidapå's:Jm1heo' = hidapå'S:Jm1heo' 80,I '· Se yderligere -HED. hittitterne sb. pl. bestemt D: hl 1tid:J1na = hi 1tid:J1na 11 hittittisk adj. D: hi 1titisg hi'tidisg 70 .. Bøjning: se -ISK. hiv sb. ~et pi;= sg. D: 1hiw' 1 hiw' hive vb. D: 1hi'va 'hiww . ' 'h1"w',.,. . 26,ll · h iver 26 hev 1hew' 66 26 5 hevet 1hewo ' ' hiv ohøj 1hfw(·>o 1h:J[f')' 1hlw'o 1h:Jt(·)' .hiwo'h,l so Artiklen dækker både betydningsvarianten »hale« og »hive efter vejret«; de var oprindelig to forskellige ord.

hjemlig

hivert sb. D· ' 'hiw':Jd 11

hi,,,._,,~d ,,ø

•

, Sl)0 •111:J Bøjning: Se gende 1/1 1 I-Ijadstrup 0 .-~ll"t, }·asdråb 33

•

d

11

Ja,scJråb

h· Jald sb. -et D· ,. '.ial' f; • . Ja/• . li' • aghgt oos. - oørreJysk L også 'hj0 Ja11 erup D· 1• a 'iå'i, I• / ' • }Q[' ,,ø ja •Våb 32,33 a,råb yala råb 32,33 1 10 nørrejysk L ' kaJt ofte ·b 33 ' I-Ijalmar D· ,.også. 'hjafø/a · I• /' • }Q['n-,_ Ja m:J 32,11 • Cl:: 32,21 1• /' , ts1l! ,,t 7a ma , nørrejysk L r distifl" hjalp se HlJEtogså. 1hjfl' I Pn Ja te (fornavn) = I• ld I I• td" Ja a ' nørre· D·. Ja • 'hjalta 10 hjalte sb. -t o?~Sk L o[?5Ø, I• ld • }Q[cJ Ø .Ja a ' nørrejysk a • 'hjalta 10 hJamsk adj. D· ,. l ogsø. I• I• ' }Q::n-,_S Ø Jcx.rnsg, Ja.m's g . 5k 'hjamsg Ordet er . g , nørreJY ISa!r ct· t 1-Ijarbæk D· ,. taJektø.1 · • Jcx: b I• • b I b1så'ån hopsaer 1h::,b1så'::, 9 ' 11 hopsasa interj. D: 'h::,bsa 1sa 'h::,bsa,sa Hoptrup D: 1h::,b1tråb 1 h::,btråb 33 hor sb. itk. D: 1ho'.1 = 1 ho'.J 9 Horats (romersk digter) D: ho'ra.'ds ho1ra'ds Horatius (sjælden form) ho'ra'tjus 60 Horbelev D: 'hå"ba/ew 1 hå"bl ew 53 ' 1 Se yderligere -LEV. horde sb. -n -r D: 1hå"da 'hå"da SJ,21

.

hore 1 vb. -ede D: 1ho·::, = 'ho·:> 9,12 hore 11 sb. -n -r D: 'ho·::, = 'ho·:> 12 horisont sb. -en -er D: hori's::,n'd 80 62 håz's::,n'd 80 •62 , ho.1[ 1s::,n'd ' , distinkt • ''d 80 og, SJæ : Id • .,s::,n ''d 80 hori's::,n nere, h arz horisontal adj. D: horis::,n'tå'l 62 hå[s:>n'tå'i 8°· 62 , ho.J/s::>n'tå'l 8°' , mindre di;tinkt også hå[sn'tå'l 1, distinkt 80 horis::,n 1tå'l 8° og', ~jældnere, håris::>n 1tå'l hork sb. -en D: 'hå[U 'hå·gS3,21 638

horlkarl sb. -en D: 1ho'.11kå'l 1 ho.1'1kå'l 9 Ordet er bibelsk og nu sjældent. Det er forskelligt fra HOREKARL ( = »alfons«), se I HORE og KARL. horlkvinde sb. -n -r D: 1ho'.11kvena 1 ho.1'.kven,;i. 9 • 1 Jf. HORKARL. hormon sb. -et -er D: hå 1mo'n = 11 hå 1mo'n , meget distinkt hå"'mo'n 53 1 Horn D: ho.1'n = 'ho.i'n 9, jysk og fynsk også 1hå'(.1)n 9 horn sb. -et pl. = sg. D: 1ho.J'n = 9 'ho.i'n , jysk og fynsk også 'hå'(J)n 9 horn- D: 1hom- = 1 'hom- , jysk og fynsk også 'hå"(J)n- 7 Hornborg D: 1hom 1bå' = 9 1 hom 1bå' 1' 53 , jysk og fynsk også 1hå·(J}n- , 53 8 22 især unge -,båw' ' ' Hornbæk D: 1hom 1bæg = 1 hom 1bæg 1 , jysk og fynsk også 1hå"(J)n1bæg"" Horne D: 1homa 1 1 ho.1,;i. , mere distinkt 'homo 7 , jysk og fynsk også 'hå·(.1)no 9 ' 1 Horneland D: 1ho.Jno.fan' 'hom/,an', distinkt 1ho.mo.fan' 7 Hornemann D: 1ho.JncJ1man' 1 ho.1,;i.1man' 1 , mere distinkt 1ho.Jna1man' 7, jys:;.;: og fynsk også 1hå·(.J)- 9 hornet adj. D: 1homi) = 1 9 5 1 homi) ' 5, jysk og fynsk også 1hå·(J)ni) ' 1 hornist sb. -en -er D: ho.J nisd = ho.J'nisd, især jysk og fynsk hå(·>'nisd 53 Horns Herred (Sjælland) D: 1hoJ'ns1hå.Jp 1 ho.J'ns1hå.Ji) 7 •10 •12•2 , mindre distinkt 1 ho.1n'så.1i) 11 •10 Se yderligere HERRED. Hornslet D: 1ho.J'n 1slæd = 1 ho.1'n1slæd 1 Hornstrup D: 'ho.J'n,sdråb 'hom'sdråb 1' 33 , mere distinkt 'hoJ'n,sdråb ,,,;_,, jysk og fynsk også 'hå'(.J)n- 9 Hornum D: 1homåm = 'homåm 7 ' 33 , jysk og fynsk også

hospitium

'h(d.1)nåm 9 ' 33 , jysk også -nam 1 llornung (efternavn) D: 1homåf) '!,omåf) 7 ' 33 , også, jysk og fynsk oftest h(r(.1)nåf) 7 ' 33 horoskop sb. -et -er D: 1horo 1sgo'b J,(}o'sgo'b 19 florreby D: 1hå"å1by' 'håå,hy' 12 , prov. ofte 1hål·i:J 1by', lokalt ofte -1by 1 horribel adj. D: hå ri'b/ 1 I •:o'ri'hl hå 1ri'bl ' ' ' horrible ho'ri'bla, hå'ri'bla horror rncui sb. fk. D: 1hårå 1vå'ku/ 80 hJrå'vå'ku/, hårå'vå'ku/ , også -ku/, også i,~ftlrå' I_

hor ældre også -1ko·d, især yngre 'hoavs,kov:d 1 Nr. 8 gælder 2. stavelse. housewarming sb. itk./fk. D: 'ha.ws,wå·me,, 1 hcx.ws wå"ma') 1 Houston (amr. by) D: Yu·sd:,n = Yu·sd:Jn , især yngre Yu·- og -sdan 1 Udtalen Yu·sdan stå r amerikansk nærmes:_ Hov (Lang~land og Århus Amt) D: 1h:,w• 0

ihåw'36

hov I interj. D: 1h:,w 1håw 36 , 1håw 36 36 1 1 hov hov håw håw ' , håw1håw 36• 36 osv. so;;. ovenfor. hovn sb. (legemsdel) -en -e D: 1h:,w' ihåw'36

hov m sb. (helligdom) -et D: 'h:,w' ihåw'36 hov- 1 (til HOV n) D: 1h:,w1håw- 36 hov- Il (til HOVERI ) D: 1h:,w1håw- 36 Hove 1 (Ringkøbing Amt) D: 1how, 1ho·va , mindre distinkt 1ho·~ og 1hoo , Ioka.: t L også 1h:,~ 36 Hoven (efternavn) D: 1ho·va = 1ho·va 1 , mindre distinkt 1ho·~ og, især unge. 1

h00

hove1, hov sb. D: 1h:Jwa 1hå~ 36,1, 1håw' 36 Ordet er sjældent og findes kun i TIL HOV'( l:" dvs. »til hoveriarbejde«; formen HOVE er oprindelig en dativ-form. hove II se HOF 1

hoven hoved, hovede sb. D: 'ho·o =

'ho·9 8 , distinkt og ufor~elt (sjældent) 'ho·oa, distinkt, især højstemt hos ældre, sjældent 'ho·v9 , L-prov. ofte 1howi,y 8 6 hovedet 'ho·9 ' , distinkt, sjældent 'ho·i)p(d), meget distinkt, især højstemt hos ældre, 1 sjældent 'ho·v9 1ad , L-prov. ofte 1howi,y 11 8 hoveder 'ho·o:J ' , distinkt, sjældent 'ho·p1:J 11 , meget distinkt, især højstemt hos ældre, sjældent 1ho·v9 1:J 1' 11 hoved- D: 'ho·o- = 'ho·9- 8 , højstemt eller spøgende, især ældre 'ho·v9-, L-prov. ofte 'howi,y-, se i øvrigt HOVEDSAGELIG.

-hoved, -hovede sb. (fx SKVADDERHOVED, SKRUEHOVED) 0: -,ho·p = -,ho·9 8 , distinkt, sjældent -,ho·oa 8 6 6 -hovedet -,ho·?J ' , sjældent -,ho·?J?J 8 -hoveder -,ho·o:J 'u, sjældent -1ho·9:J Il Ord med den distinkte variant -1ho·vi) anføres selvstændigt. hovedlbanegård sb. -en D: 1ho·i),bå·na1gå' 'hoi)bår,,gå' 8' 82 ' 52 , mindre distinkt 52 'hoo0>bån1gå' , mere distinkt 'ho·i),bå·r,,gå' 1•52 8 Hovedbanen 1hoi) 1bå·r, , mindre distinkt 'hoo,bå·rz , mere distinkt 'ho·{\bå·r,n Ordet er et uformelt synonym, især i kbhsk., til KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD. hovedbåren adj. D: 'ho·i),bå'ån

'ho·9,bå'ån 8,52,0,12 Bøjning: se§ 107. -hovedet adj.-endelse (fx TREHOVEDET, BREDHOVEDET) 0: -1ho'i)d 08 -I ho'o, 0 •8 •6 ' distinkt også -I ho'oiJd • og , , 0 -,ho'vi)i)d , meget distinkt også -,ho'vi),ad 0 ; især unge -,ho·0 8 -hove( de )de -,ho'i)i) ' , distinkt -,ho'i)0>a °, meget distinkt også -,ho'vi)0la; især unge -,ho·hoved !fag sb. -et pl.= sg. D: 'ho·i)Jå'l 'ho·i)Jål' 8,23 Se yderligere HOVED-. hovedfags- D: 1ho·i)Jå·[s'ho·9fåls- 82 ' 8 ' 23 , ældre distinkt også 'ho·i)Jål's- 8 ' 23 , ældre jysk også 1ho·i)fa.qs-

H

Se yderligere HOVED-. hovedlhjørnesten sb. -en D: 1ho·{V5ma,sde'n

ho·i)1jJ,r,1sde'n 8 ' 82 , nørrejysk L også ho·i)1hj5,r,,sde'n 1 Se yderligere HOVED-. hovedlindgang sb. -en D: 1ho·i),en 1ga.rj' 1 ho·i)n 1ga.1J' 8 , mere distinkt 'ho·i)en,ga.lJ' 8 ' 82 , mindre distinkt også -1J1ga.1J' Se yderligere HOVED-. hovedkulds adv. D: 1hof,1ku/'s 1 ho·o, I kul's 8 Se yderligere HOVED-. hovedlrengøring sb. D: 1ho·i),ræ[n1go',JIJ 1 hoi).rælJ1g5,'llJ 8 •82 •40 •49 •0 •9 , især distinkt •ho·o ræ[n g5~'llJ 42,49,0,9,17 'I I I Se yderligere HOVED- og -RING . hovedlrent adv. D: 1ho·i).ræl'nd 8 42 'ho?J.ræl'nd ' Se yderligere HOVED-. hovedlrig adj. D: 1ho·i) 1ri' 'ho·o 1ri' 24 Se yderligere HOVED-. Ordet er uetableret i itk. hovedrysten sb. fk. D: 1ho·i),rosdt;1. 'ho·o, Irosdn' 8' 41 Se yderligere HOVED-. hovedsagelig adv. D: 1ho·9'så'j 1li . 8 23 1 hoo 1sål'lli 8' 23 , distinkt .ho·o 1så'k,,Ji ' ' og, i ' 8 23 1 formel ~til hos ældre også: 1ho'.vi) 1så'kofl ' ' ,, L-prov. ofte howi,y1hovedsagen(t)lig (individuel dannelse hos et 8 23 mindretal) hoo 1sål'lnli 8' 23 , hoiJ 1sål'lnd/i ' osv. som ovenfor. ' ' ' Alle formerne kan, ret sjældent, tilføje et adverbielt -T udtalt -d hovedlstol sb. -en D: 1ho·91sdo'l 1 ho·iJ, Isdo'/ 8 Se yderligere HOVED-. hovedvandslæg sb. D: 'ho·9vans1æ'g 1 ho·ovans æ'g 8 ' 82 ' I Se yderligere HOVED- og ÆG, Hoven D: 1h:Jwi,yn 'håw..yn 36 hoven adj. D: 1h:Jwi,yn 1

1

I

641

H

Hover 36

'håwi,yn 36 1 hovne 'håwna ' Hover (Ringkøbing Amt og Vejle Amt) D: 'h:JW:J 'håw:J 36,11 hovere vb. -ede D: ho've':J 12 ho've':J 9 ' hoveri sb. D: h:Jw:J'ri' håw:J'ri' 80,36,37

Se yderligere -ERI. Hovmand D: 'h:Jw,man' 'håw,man' 36 hovlmester sb. D: 'h:Jw,mæsd:J 'håw,mæsd:J 36 ' 11 Bøjning: se MESTER. hovmesterere vb. -ede D: h.Jwmæsdu'ræ(J • d :J Iræ ,:J 81361142912 · d'1stm · k t og · ' · · · , især h awmæs 81 36 42 9 12 1 prov. håwmæsdu ræ':J ' ' " ' hovlmod sb. -et D: 'h:Jw1mo'o 36 8 'håw,mo'o ' hovmode vb. -ede D: 'h:Jw1mo'oo 'h.aw,mov 'li 36,0,8,1 •li 36,8,1 , ha"w'mov hovmodig adj. D: h:Jw'mo'oi håw'mo'oi 36 ' 8 , især ældre og sjællandsk 'håw,mo'oi 36 ' 0 ' 8 , mindre distinkt -9 (med y-farvet 9), jysk og fynsk også håw'mo'di 36 0 og 'håw,mo'di 36 ' Bøjning: se -IG. hovmods- D: 'h:Jwmoos'håwmoos- 36 , ældre distinkt også 'h aw,mous• 'li 36,8 Hovmøller (efternavn) D: 1h:Jw1mø!':J 'h.aw,mø I':J 36,11 , 1ha·wmøl , :J 36,11 hovn se HOBEN hovne vb. -ede D: 'h:Jwno 'håw,;z 31,,1 hovsa interj. D: 'h:Jwsa 'håwsa , 'håwsa hovskisnovsken adj. D: h:Jwsgi'smwsg,;z •I • 80,36,36,3 Ih • • • 36 36 3 håwsgt snawsg,:; , awsg1,snawsg,:; · · ·I • • 80,36,36 ' hovskisnovski awsgt snawsgt , • • . 36,36 'håwsg1,snawsg1 Ordene bøjes normalt ikke. Howard (engelsk-amr. for- og efternavn) •

642

h' •

D: 'ho:.wo.:d 'ho:.w:Jd, ældre også 'h:Jw- 36 , mere distinkt -o:.l·Jd hr. = HERR hu 1 sb. fk. D: 'hu' 'hu' hu 11 se HUH Hubert (dansk fornavn) D: 'hu'b::,d = 'hu'b:Jd 11 Hubertus (helgen, fornavn) D: hu'bå.1tus hu'bå,tus 20 • hud sb. D: 'hu'o 'hue)· 8, også, jysk oftest 'huo 8 1 huden 'hucJ'r1n ' 11

'hiab hud- D: 'huc1- = 1 h11c1hudafskrabning sb. D: 'huocx.w,sgra.'bnelJ 1 huc1o:.w,sgro:.'bne,:; 82 •0 huder

Se yderligere -NING. bude- (til HUD) D: 'hil"o'hu·!'J- 8,1 , hudeopkøber sb. -en -e D: 'hu·oa,::,b1kø'b::, 1 82 0 1 'hu-lfa:Jb/ø'b:J ' • • 1, mindre distinkt 'I IU"O:J , b k Ø 'b :J 82,0, 11 I Strengt taget findes udtalen med a i 2. stavelse kun foran sprængansats, jf.§ 79 og nr. l. hudfletning sb. D: 'huoJlædnelJ = 'huciJlædne,:; Se yderligere -NING. Også HUDEFLETNING forekommer. hudlflette vb. -ede D: 'huoJlæda = 1 'huciJlæda Også HUDEFLETTE forekommer. Hudibras (digt, merk.) D: 1hudi1brcx.'s = 'hudi,bro:.'s, prov. også 'hu·di,bra.'s Hudson (stednavn og efternavn) D: 1h:,ds::,n = 1 h:Jds:Jn , især yngre 'h::,ds,;z hudlstryge vb. D: 'huo,sdry'ia 'h iw,s li d , 0,1,24 ryy 0 Bøjes som STRYGE, dog med efterledsstod i participierne. hudstrygning sb. D: 'huci,sdry'nelJ =

!.

I

,

hula-hula

I I

0 24

'huo,sdry'nel) ' , 'huo,sdry·nelJ 24 Se yderligere -NINO. hue I sb. -n -r D: 'hu·a 'hu·u 4 huerr vb. D: 1hu·a 4 'hu·u huede 'hu·{), mere distinkt 1hu·99, meget 1 distinkt 'hu·{),a 1 hug sb. (slag) -get pl. =sg. D: 'håg 'håg 33 hug 11 sb. (siddestilling) D: 'hug = 'hug, ældre og prov. ofte 'håg 33 , ældre prov. 25 ()gså 'hu' hugaf sb. -en -er D: håg'å' håg'å,3 3 hugge vb. -ede D: 'håga = i,riga ,1,1

hug (arkaiserende præt.) 'håg 33 h uggen (især arkaiserende adj. samt L-jysk) 'håg!) 33,3 ' 'h agna • 33 h ugne hugger sb. -en -e D: 'håg:; 'hcig:; 33,l l huggert sb. D: 'håg:;d = 'håg:;d 33,l l huggerten 'h. ag:;, d ~ 33,11 'h. h uggerter ag:;, d J 33,11,ll Hugin (ravn) D: 'hu·gin = 'hu·gin Den oldnordiske udtale var omtrent 'huqin·, en udtale, der findes i fagkredse. lfugo 1 (fornavn) D: 'hugo = 'hugo, jysk også 'hu·go li ugo Il (fransk digter) D: y'go v'go Spøgende kan navnet udtales som Huoo 1• huglorm sb. -en -e D: 1håg101'm 'håg,o,'m 33,7 Se yderligere ORM. hugorme- D: 'håg,o,ma'hågo,ma- 33,82,1,1

Se yderligere ORM. hugst sb. -en D: 'hågsd 'hågsd 33

H

huguenot sb. -ten/-'en -ter/-'er D: yga'n:Jd yga'n:;d 80 •1, hyga'n:;d 80 •1, hos et mindretal (især individuelt bestemt) yga 1no 80 Den franske udtale er yg'no (med stemt g ). huguenottisk adj. D: yga'n:Jtisg yga'n:;disg 80,10

Bøjning: se -ISK. huh interj. D: 'hu·· 'hu·· (normalt udtalt i lavt toneleje og faldende, ofte med stønnende (underkomprimeret) stemme). Ordet udtrykker kulde, uhygge, ubehag. hu hej D: 'hu·'h

vå, Idå·1· som ovenfor 'væ.1hverdags: D: 1vå,das- = 1vå,das- 20 , gamle også, jysk og fynsk ofte 'væ,das- 7 hverdagslig adj. D: 'vå.1dasli = 1vå,das/i 20 , gamle også, jysk og fynsk ofte

'væ,dasli

1

Ordet er næsten uddødt. Bøjning: se -LIG. hverlgarn sb. itk. D: 'vå.1,ga'n I

va,• 1go:. ,n 20 , I væ.1,ga ,n 7 hvergarns- D: 'vå,,ga·ns1vå,go:.ns-, mere distinkt 'våJ1ga:ns- 20 , også 'væ,- 7, ældre distinkt også -,ga'nshverken adv. D: 'vå{gr, 'vå,gtJ 20 •3 , mindre distinkt 'våJIJ hvertmand sb. D: 'væJ',man' = . 48 1 'væ,'man' ' 'væ.1I man' 1 ' 'væJ' 1man' 48 •1 I ' Den sidste form kan betragtes som 2 ord. hverv sb. -et pl.= sg. D: 'våJ'v 'vå/w 26 hverve vb. -ede D: 'vå.1va 'vå,w 26,! hverv~r sb. -en -e D: 'våJV:J IVåJWJ 26, 11 hvervning sb. D: 'våJwnelJ

Hviderne (pl. bestemt) 'vi·a:J1na

8 11 '

hvide sb. (æggehvide) D: 'viaa 'viap , distinkt 'viaa og, sjældent, 'vi·p 1 hviden 'viaan , distinkt, sjældent 'vi'on hvider

'via; u, distinkt, sjældent 'vi·i'J:J 11

Hvidebæk D: 'vi·p,bæg 8 1 'viaa• I bæn ' :, Hvidehavet D: 'vi·aa,hå'vp 'vi·p,hå'wp 8,26,s Hviderusland D: 'vi·?J.rus/an' 8 141 1 Viaa, I rus/an' ' ' I Hvide Sande D: ,vi·p'sana 80 81 viaa'sann 80 mere distinkt viaa'sana • hvid;ltirsdag,sb. D: 'vi·p'tiJ'sda' 8 17 'viaa'tiJ'sda 8 •1•7 'viaa I tiJ'sda ' ' I

'

I

Se yderligere TIRSDAG. hvidelvarer sb. pl. D: 'vi·p,va·a . 1 12 'viap,vaa 8, distinkt 'vi·p,va·a • hvidfødning sb. D: 'viaJøanelJ =

'viaJøanelJ, 'viaJøa'nef} O hvidføding 'viaJøaef}, 1viaJøa'efj O

Se yderligere -ING. hvidlgarve vb. -ede D: 'via,ga·va , '-" vzu,ga •\t' 26,1 , 'vz'-"ga'wo,26,1 u1 , hvidgarver sb. -en -e D: 'via,ga·v:7

'via,ga·w::, 26'll hvidgarvning sb. D: 'via,ga·vnef} I 26 1 , !I , 0,26 via,ga·wnef} ' vzu,ga wnef}

'vå,wnetJ 26 Se yderligere -NING. flvetbo D: 'væd,bo' = 'væd1bo', jysk også 'vædbo hvi adv. D: 'vi' 'vi' Hvid se HvnD 1 hvid adj. D: 'vi'a

Se yderligere -NING.

hvidigloende adj. D: 'via,g/o·ona 'via,g/oona, 'via,glo'ona O Jf. det almindeligere synonym HVIDGLØDENDE.

1

vio' 8

hvidlglødende adj. D: 'via,glø'pna

'via,glø'pna 0 ·8, 'via,g/ø·pna

hvidt 1vid hviden (poetisk-arkaiserende) 'vi·an 8' 1

~1" 1 sb. (mønt) fk. D: 'vi'a 1

'vi·a

8 1 '

.

vi/j' 8

h~i~. (til HVID 1) D: 'via- = li v'. 0-, se dog de nedenstående ord med HVID-. ,vr_dbjerg D: 'via,bjåJ' li V'.O,bjåJ', især unge 1Via 1bjåJ'W 22 vrde (dansk adelsslægt) D: 'vi·aa

8

=

Jf. det sjældnere synonym HVIDGLOENDE.

hvidhalset adj. D: 'via,hal'sp 'via,hal'sp o,s hvidhed sb. D: 'vi'a,he'a 'via hea' meget distinkt, næsten kun ældre I ' 'vi·a Ihea' 1' 1 Se yderligere -HED.

Hviding D: 'viaelJ = 651

H

hvidkål

'vioe!J 1, mindre distinkt, især gamle og jysk 'vioo!J 1 hvidlkål sb. D: 1vi/J1kå'l = 1vio kå'l, ældre, især gamle, samt L-prov. 1 også 1vi1kå'l Bøjning: se KÅL. hvidkåls- D: 1vi/J 1kå·fs1vi/Jkåls-, ældre, især gamle, samt L-prov. også 'vikå/shvidlig adj. D: 1vi/J/i I vi/J/i Bøjning: se -LIG. hvidmalet adj. D: 'vio,må'l{J 'vio,rnå'lp 0•5, især unge 1vio,må·lp 5 hvidne vb. -ede D: 1vi/Jna 1vi/Jna Hvidovre D: 1vi/J 1:JW":J 'vioåå, mere distinkt 'vioå:J , mere distinkt 'vioåw:J 36' 14 , mere distinkt 1vio,åW":J 36' 14 ; sjællandsk (herunder også lokalt) også 1vio,å'å osv. som ovenfor med efterledsstød. hvidskuret adj. D: 'vio,sgu':Jo = 'vio,sgu':7/J 0 •9 •12 ' 5, hos et mindretal af gamle samt L-prov. også 1vi1sgu':Jo 0 •9 •5 Hvidsten D: 'vilJ 1sde'n = 1 vio,sde'n hvidte vb. -ede D: 1vida 1 vida 1 Hvidtfeldt D: 1vidJæl'd 1 vidJæl'd hvidt iøl sb. -Ietai)- 1, meget 0 1 distinkt -æ1kvå'd inaktiv adj. D: 1en 1a.g1ti'w I ena.g1t.zw , 82,26 1 inappellabel adj. D: en 1apa/å'b/ l "'bl 82,10,1 1ena.pa lå'bl, 82,10,1 1 enapa1a , , 1 (normalt med ufuldstændigt lukket p ). I l. 'bl 82,70,1 inappellable enapa1a a osv. som ovenfor. 1 in blanco adv. D: en blm;ko 70 1 en bla.1Jko in casu D: en 1kå·su' en 1kå·su', en 1kå·su 1 incest sb. -en D: en sæsd 682

en 1sæsd incestuøs adj. D: en 1sæsdu 1ø's en 1sæsdu 1ø's, også 1ensæsdu 1ø's og, mindre distinkt, ensasdu 1ø's incitament sb. -et -er D: ensita 1mæn'd ensita 1mæn'd 81 incitation sb. -en -er D: ensita 1~o'n = ensita 1!Jo'n 81 incitere vb. -ede D: ensi'te':, ensi1te':J 80,9,12 incognito se INKOGNITO ind adv. D: 1en' = 1 en', prov., især lolland-falstersk, også 1in',

spøgende efterligning af nu uddødt L-kbhsk ie!J'

ind- D: 1en- = 1 en- , prov., især lolland-falstersk, også 'in-,

se i øvrigt de nedenstående ord med IND-· Udtalen '0in- gentages ikke ved de nedenstående ord med IND-, formentlig findes den i dem alle. indlad adv. D: 1en'1å' = 1 en'1å', hos nogle (især i sjællandsk) fast, hos andre især distinkt eller højstemt 1en~ao, • . I som præpos1tion IND AD se IND og AD . 1 indadgående adj. D: en'a/J1gå'åna = 1en'a/J gå'åna 0 , yngre, især unge, også 1 1en'a/J gå',;za 1 indadltil adv. D: 1en'a/J 1tel = 1en'a/J tel, mindre distinkt også 1en'aiJ.te 1 indadvendt adj. D: 1en'a/J1væn'd = 1 en'a/J 1væn'd indlanke vb. -ede D: 1en 1a,j'ga = ien1a1J'ga o,1 indantren- D: endan 1træl'n- = 42 endan 1træl'n- 80 ' indantrener sb. pl. D: endan 1træl'n:i 42 end an 1træl'n:J 80 ' ' 11 indarbejdelse sb. D: 1en1a·1bix.l'd/sa 1ena. bix.['d/sa 30 , distinkt -,a.·-, især ældre og 1 jysk og fynsk -1bix./J'i)lsa og, næsten kun ældre, distinkt -1bix.['i)lsa 30 Se yderligere -ELSE. indlavle vb. -ede D: 1en 1a.w'la

inde 0 1 •

'en Io.w'la indlbage vb. D: 'en,bå'la 'en,bå'l°·8,2J,1 Bøjes ~om BAGE, dog med efterledsstød O i præsens og præsens participium. indbagning sb. D: 'en,bå'lne!J 0 8 23 'en,bål'ne!J • ' Se yderligere -NING. indlbanke vb. -ede D: 'en,bo.!]'ga 'en,ba!]'ga 0 indlbegrebet sb. bestemt D: 'enbe,græ['bi) 42 5 1 b . kt en a,g,æl"'b-"~ · , mere d"1stm 42 5 'enbe,græl'bi) ' indlbilde vb. -te D: 'en,bil'a 1 en, b"f'l 1, O,l indbildning sb. D: 'en,bil'ne!J 0 'en,bil'ne!J Se yderligere -NING. indbildsk adj. D: 'en,bil'sg 'en,bil'sg indlbinde vb. D: 'en,ben'a 'en I ben'n' °· 1 Bøjes som BINDE, dog med efterledsstød O i participierne. indbinding sb. D: 'en,ben'e!J 'en,ben'e!J 0 Se yderligere -ING. indjblande vb. -ede D: 'en,blan'a 1 'en I blan'n' °· indjblæse vb. -te D: 'en,blæ'sa 'en Iblæ'sa 0 •1 indjbo sb. -et D: 'en,bo' = 'en,bo' indjbringe vb. D: 'en,bræ!J'a 'en,bræ1J'7 4°· 0 •1 Bøjes som BRINGE 1, dog med efterledsstød O i præsens participium. indbringelse sb. D: 'en,bræ!J'/sa 40 0 'en,bræ!J'{sa ' Se yderligere -ELSE. indbrud sb. pl. = sg. D: 'en,bruo 'enbruo 47 47 6 indbrud( d)et 'en,bruo'i) ' , ældre distinkt også, sjældent 'en,bru'pd

I

indbruds- D: 'enbruos- = 'enbruos- 47 indjbyde vb. D: 'en,by'o" 'en I byo'o' 0 •8 ' 1 O Bøjes som BYDE, dog med efterledsstød i præsens participium. indbydelse sb. D: 'en,by'i)/s;J 'en,byo'i)/s;J 0 •8 Se yderligere -ELSE. indbyder sb. -en -e D: 'en,by'o;i 'en,byo';i 0,8,11 indbygger sb. -en -e D: 'en,byg;i 'en,byg;i 11 , L-prov., især ældre, også 1 en1bøg;i 11 indbyrdes adj. ubøjeligt D: 'en,by.ldiJs 'en,by,'diJs 51 •0•1, hos et mindretal af gamle 51 'en,bøJ'i)s 1, nørrejysk L også 'en,by,i)s indldampe vb. -ede D: 'en,dam'biJ 0 'en Idam'biJ •1 indjdele vb. -te D: 'en,de'/;J 'en Ide'/• 0 • 1 inddeling sb. D: 'en,de'le!J 0 'en,de'le!J Se yderligere -ING. indldrage vb. D: 'en,dra'w" 'en,drcx.'"f 0,8,22,1 Bøjes som DRAGE '1, dog med efterledsstød 0. inddragelse sb. D: 'en,dra'"flSiJ 22 'en,dra'i,ylsiJ 0 ' 8' Se yderligere -ELSE. indjdrive vb. D: 'en,dri'viJ I d ., 0,26,1 en, n "P Bøjes som DRIVE I , dog med efterled sstødo. 1• participieme. inddrivelse sb. D: 'en,dri'v{sa 0 26 'en,dri'"flsa • Se yderligere -ELSE. inddrivning sb. D: 'en,dri'vne!J 0 8 26 1 en,driw'ne!J • ' Se yderligere -NING. indjdæmme vb. -ede D: 'en,dæm'a 0 1 'en I dæm'm • ' inde adv. D: 'ena 'enrz 1, prov., især lolland-falstersk, også 683

nz

I

-inde 1

1

spøgende efterligning af nu uddødt L-kbhsk. 1elJIJ 1 Hos nogle p~rsoner holdes INDE I og INDEN , adskilt, således at det første bruges ved styrelse (fx INDE I FLASKEN), det sidste uden styrelse (fx HAN SAD INDENI). INDE I kan ganske vist udtales 1enri, nemlig når der mod sædvane er pause (sprængansats) mellem de to ord eller hos unge herudover (jf. nr. 1), men dette er et tilfældigt udtalesammenfald med INDENI, idet disse personer intenderer ordet INDE, ikke INDEN, og den normale udtale hos dem har da også forskel: INDE 1 ( + styrelse) lyder 1enii, INDEN , ( + styrelse) vi 11 e lyde 1enri Andre personer, heriblandt ikke kun dem, der kan have udtalesammenfald, kan også sige (og intendere) INDEN 1 + styrelse delvis i flæng med INDE 1 + styrelse, men dog med tendens til, at INDEN I kun forekommer ved kontrast til »udenpå, ved siden af«, fx inr

,

GRYDERNE STÅR INDEN I HINANDEN,

mens INDE I ikke har denne betydningsindskrænkning. Noget lignende gør sig vistnok gældende mht. INDE UNDER. -inde sb.-afledningsendelse (fx OBERSTINDE, 1 JAPANERINDE) -n -r D: - ena 1 1 - enr , ved afledning af ord på -R ældre også -1ræna 40 ' 1 Dannes ved tilføjelse af -1enr 1 (osv. som ovenfor) til et substantiv. Dette mister dog hovedtryk (der bliver til bitryk el. svagtryk). Ligeledes bortfalder stød. Det kan bevare lang vokal (med bitryk), der dog også (mindre distinkt) kan forkortes (med svagtryk). Ender substantivet på -/'1 fx FRISØR k a n dette bortfalde hos personer 80 40 1 med -ræna: frisø 1ræna ' ' eller, oftest, 80 40 1 frisø, 1ræna ' ' 80 11 Eksempler: OBERSTINDE 0 1•1b:Jsd 1ena ' ' 1, • •() I 11,I JAPANERINDEJa.pa·n:Jena ' . ·/·in:J •ræna 11,40,1 , ,1·apål·ln:J'ena 11,1 , Ja,pa 11 40 I • I 11,1 Japål·in:J'ræna • · , 1Japan:J ena , • I 11,40,1 Japan:J ræna 1 INDEN I ØJET,

684

indelbrænde vb. -te D: 1ena1briin'a 1 44 0 'ena,briin'r ' ' , mere distinkt 1ena,briin'a .:..:.. indecent adj. D: 1ende1sæn'd = 1 ende1sæn'd, ældre også ende 1sæn'd 80 indefinit adj. D: 1endefi1nid = 82 1 endefi1nid , mindre distinkt også 1 endi/i1nid og 1endefe1nid indelfra adv. D: 1enaJra.' 1 er.fra.' I, nordjysk Også 1erzJrtx l Synonymet INDENFRA 1enfLJra'

er vistnok nu helt forældet. indelfryse vb. D: 1enaJry'sa •erJry'sa 1,0,1 Bøjes som FRYSE, dog med efterledsstød O i præsens participium. indlefter adv. D: 1en'1æfd:J = I , ,{",1 11 •• en 1æ1 u:J , som præposition IND EFTER se IND og EFTER. Se yderligere EFTER. indehaver sb. -en -e D: 1ena1hå'v:J •ena.hå'w:J 1,0,26,11 indelholde vb. D: 1ena1h:Jl'a 10 1 1 ena1h:Jl'/ • • Bøjes som HOLDE, dog med efterledsstod" r præsens participium. indeklinabel adj. D: 1endekli1nå'b/ 1 endekli1nå'b/ indeklinable 1endekli1nå'bla indeks sb. -et/-en -er D: 1en 1dægs 1 en 1dægs indices (sjælden pl., findes især i fagkredse) 1 en'di1sæs, 1endi1sæs indemnitet sb. -en D: endæmni 1te'd endæmni 1te'd 81 indelmure vb. -ede D: 1ena1mu':J = I • k t Iena mu , r:J 0 ·I ·' ena1mu ,:J 1·0 ·9 , meget d"1stm 1 Jf. INDMURE. inden konj. D: 1enfl 'enr I Jf. INDE. indenlad adv. D: 1enr 1ao 1 enr.ao ' 1enlao indenadsllæsning sb. D: 1enrzaos.fæ·snelJ 82 82 0 1 em;zaos/æ·sne1J , 1enfLaos.fæ'sne1J •

indetermineret Se yderligere -NING. indenbords adv. D: 'enr,bo,'s

'enrz,bo,'s

9

indenbys adj. ubøjeligt D: 1enr 1by's

'enr,by's indendørs adj. ubøjeligt D: 'enr,diiJ's I 49,9 enrz d"", OJ S 1

indendørs- D: 'enrzdo,s- = 'enndo,s- 49 , mere distinkt, især ældre I • d"" , 49,7 enr, OJ Sindenlfor adv. D: 'enrz'/år 'enrz'/;1 11 , som præposition INDEN FOR se I INDEN og FOR . indenli adv. D: 'enr'i' = 'enr'i', ved modsætning til UDENPÅ osv. 'enr/, nordjysk også _mi indenlands adj. ubøjeligt D: 'enrz.fan's

'enr.fan's indenlandsk adj. D: 'enr.fan'sg =

'enrz.fan'sg indlandsk (sjældnere form) 1en.Jan'sg

indenlom adv. D: 1enr 1;1m' = 'enrz 1;1m', 1enrz,;1m', som præposition INDEN 1 OM se INDEN og OM . 1 Se yderligere OM . indenrigs- D: 'enrris- = 'enrris- 82 , distinkt, sjældent 'enrz,ri·s-, ældre • 82 H ogsa• Ienrzngsindenrigsk adj. D: 1enr1ri·sg 1 • 1 • 24 I enrz,nsg' enr.rrsg ' enrz,n.,sg 24 ' æId re ogsa• 'enrz,rigsg indenskærs adv. D: 1enr 1sgæ,'s = 'enr,sgæ,'s 48 ' 7 indensogns adv. D: 1enr1s.Jw'ns 1 enr,såw'ns 36 ' 22 indeniunder adv. D: 1enrz'ån';1 = 'enrz'ån'.J 33 ' 11 , ved modsætning til UDENPÅ • , 33,11 Osv. Ienr,an .J Jf. INDE. independent sb. -en -er D: 1endepæn 1dæn'd endapan'dæn'd 80 inder sb. -en -e D: 1en'd;1 = 'en'd;1 11 inder- (til IND) D: 'em-

'en.J-11

inderlig adj. D: 1en.J.fi 1 ena.fi 11 Bøjning: se -LIG. inderliglgøre vb. D: 'en.Jli1go'.J 'enali,g5'.J 11,49,o,9,12 Bøjning: se -GØRE 1. inderliggørelse sb. D: 1en.J/i1go'.J!sa 1 enali1g5'.J!sa 11 •49 •0•9•12 , gamle også enali'go';1/,sa 80,11,49,12 Se yderligere -ELSE. inderst adv. superlativ D: 1en';1sd

en'.Jsd 11 Jf. INDRE 1• indesidden sb. fk. D: 1ena,seo'{Jn 1 ena,seo'{Jn l,O Indesit (merk.) D: enda'sid = enda'sid 80 , 1enda1sid indelslutte vb. -ede D: 'ena,sluda 'er,slud ' mere distinkt 'er,sluda indesluttethed sb. D: 1ena1slud91heo' 1er s/udp heo' l,S 1 1 Se yderligere -HED. indeisne vb. D: 1ena,sne' I ,1 erz,sne O Bøjes som SNE 11 , dog med efterledsstød . indelspærre vb. -ede D: 1ena1sbå,';1 I , 1,0,10 erz,sb.a,a Se yderligere SPÆRRE. indespærring sb. D: 1ena1sbå,'e1J I b. ,. 1,0,10 en,s a, llJ • • I Se yderligere -RINO . indelstå vb. D: 'ena,sdå' Ier,sd"'l a Bøjning: se -STÅ. indeståelse sb. D: 1ena,sdå'ålsa 'er,sdå'å/sa l,O Se yderligere -ELSE . indestående sb. -t -r D: 'ena,sdå'åna 'er,sdå'åna 1•0 , yngre, især unge, også 'er,sdå'rza indetermineret adj. D: 1ende1tå,mi1ne'.Jo 'ende tå,mi ne'.Jo 9 ' 12 ' 5, især ældre I • .' , 9,12,5 ende/a,m1 1ne .JO 1 1

685 I I

l

I

I

indeterminisme

indeterminisme sb. -n D: 1ende1tå,mi,nisma 1ende,tåJmi,nisma, ende tåJmi 1nisma, 1 1 mindre distinkt -daindeværende adj. D: 1ena1væ';ma = 1ena væ';ma 1' 48 •0 •9•1 mindre distinkt I , 1en væ,'n 48 ' 0 ' 1 • I ' index se INDEKS indfald sb. -et pl. =sg. D: 'enJal' 'enJal' indfalden adj. D: 1enJal'/n 1 'en 1/''al'ln • °· 0 1 1 indfaldne enJal'na • indfalds- D: 'en/ais- = 82 'en/ais- , ældre distinkt også 1enJa/'sindlfange vb. -ede D: 1enJa.rj'a 'en fa.lJ'IJ o,1 I • indlfarve vb. -ede D: 1enJa.'va 'en 11''a.'w• 0,26,1 indfarvning sb. D: 1enJa.'vnelJ 0 26

'enJa.'wnelJ • Se yderligere -NING. indfatning sb. D: 'enJadnelJ 1enJadne1J Se yderligere -NING. indlfiltre vb. -ede D: 1enJil'dr:J 'enJil'dr:J o,10,54 indfiltring sb. D: 1enJil'drælJ 1enJil'drælJ 0·10 ·11 Bøjning: se -RING 1. indlfinde vb. D: 1enJen'a 1en fien'n °· 1 I , Bøjes som FINDE, dog med efterledsstød O i participierne. indlflyde vb. D: 'enJly'oa I -"'/J 0,8,1 en 1fl.yu, Ordet er sjældent og mangler etableret præt. Normalt bruges INFLUERE. indflydelse sb. D: 1enJly'i)lsa 1enJfyo'i)lsa o,s Se yderligere -ELSE. 1 indflytter sb. -en -e D: enJlød:J 1enJlød:J 11 indflyvning sb. D: 1enJly'wne1J I en, fl.yw ,nelJ 0 ·26 686

Se yderligere -NING. indlforskrive vb. D: 'enfå,sgri'va 'enf:J,sgriw'i,y i 1,0,26,1 Bøjes som SKRIVE, dog med efterledsstød c i participierne. indforskrivning sb. D: 'enfå,sgri'vne!J 'enf:J,sgriw'nelJ 11 •0 •26 Se yderligere -NING. indlfri vb. -ede D: 'enJri' 1enJri' indfri( e )r 'enJriJ' 9 indfrielse sb. D: 1enJri'ilsa 'enJri'ifsa 0 •1 Se yderligere -ELSE. indlfælde vb. -ede D: 'enJæl'a 0 1 'enJæl'/ • indfødsret sb. -ten D: 1enføos,rlid 1enJøostiid 44 indfødt adj. D: 'enJø'd = 1enJø'd indlføje vb. -ede D: 'enJ:Jl'a 1 'enJ:Jl't°' indlføle vb. -te D: 1enJø'la 1enJø'/ 0·1 indføling sb. D: 1enJø'lefJ 0 'enJø'le!J Se yderligere -ING. indlføre vb. -te D: 1enJø':J 'en,Jø':J o,9,12 indførelse sb. D: 'enJø':J!sa 'en 1Jø,':Jlsa 0 •9• 12 Jf. -FØRSEL. Se yderligere -ELSE. indføring sb. D: 'enJø':JlfJ 'enJø,'llJo,9,11 Bøjning: se -RING 1• indgang sb. -en -e D: 1en,ga.'}' 'e1J,ga.1J' indgangs- D: 'enga.1JS1e1Jga.1JS- , ældre distinkt, sjældent 1en1goa/sindgetogen adj. D: 'enge1to·i,yn = 1enge to·i,yn 25 , 1enge,to'i,yn 25 , især yngre 1 1enge to·gf) 3 1 indgift sb. '(kvantum medicin) -en D: 'en,gifd =

India

1en gifd 1 indjgifte 1 vb. -ede D: 1en 1gifda 1en gifda 1 1 indgifte II sb. itk. D: 1en 1gifda 1en gifda 1 indjgive vb. D: 1en 1gi' ien1gi' Se yderligere -GIVE. indgivelse sb. D: 1en 1gi'v/sa ien1gi\y/sa o,26 Se yderligere -ELSE. indgivning sb. D: 1en1gi'vnelJ 1en giw'ne1J 0 •26 1 Se yderligere -NINO. indjgnide vb. D: 1en 1gni'oø •en1gniiJ'9 o,8,1 Bøjes som GNIDE, dog med efterledsstød O i partici pieme. indjgrave vb. -ede D: 1en 1gra.'va ien1gro:.'111 o,26,1 I betydningen »indgravere« bruges nu normalt INDGRAVERE. indgreb sb. -et pl. = sg. D: 1en1græl'b 1en græl'b 42 1 indgriben sb. fk. D: 1en 1gri'b,;i. ien1gri'bffZ o,3 indgroet adj. D: 1en1gro'oo = 1en gro'oo 8 ' 2 ' 5 , gamle også 1en gro'o 1 1 indjgyde vb. -ede D: 1en 1gy'oa 1en g_~iJ'iJ 0,8,1 I ' Bøjes oftest stærkt som GYDE 11 , dog med efterledsstød 0 • indgydelse sb. D: 1en 1gy'9/sa 1 8 en 1gy'9/sa 0 • Se yderligere -ELSE. indlgå vb. D: 1en1gå' = 1en gå', mindre distinkt også 1eJJ gå' 1 1 Bøjes som GÅ, dog med efterledsstød O i participieme. indgåelse sb. D: 1en 1gå'å/sa 1en gå'å/sa 1 Se yderligere -ELSE. indgående adj. D: 1en,gå'åna 1en gå'ånø 1

I

indhaler sb. -en -e D: 1en1hå'b 1 en/1å'b 0 • 11 indhaling sb. D: 1en 1hå'le1J 1en hå'le1J 1 Se yderligere -ING. indjhegne vb. -ede D: 1en 1hål'na •en.hål',;i. 30,0,1 indhegning sb. D: 1en 1hix['nelJ 1en hå['nelJ 30 •0 1 Se yderligere -ING. indlhente vb. -ede D: 1en 1hæn'da •en I hæn'da 0 •1 indhentning sb. D: 1en1hæn'dnelJ 0 1 en hæn'nelJ O mere distinkt 1en1hæn'dne1J I • ' Se yderligere -NINO. indhivning sb. D: 1en,hi'wnelJ 1 en 1hiw'nelJ 0 •26 Se yderligere -NINO. indhold sb. -et D: 1en 1h:Jl' 1en h:Jl' 1 indholds- D: 1enh:Jls1enh:Jls- 71 , ældre distinkt også 1en 1h:J!'s- · indhug sb. -get pl.= sg. D: 'en,håg = 1en,håg 33 indhugget vb. perfektum participium D: 1en 1hågl) = I • 33,S en 1hage; indlhylle vb. -ede D: 1en 1hyl'a •en h11/'l o,1 I"'' indlhæfte vb. -ede D: 1en1hæfda 1en,hæfda 1 indhæftning sb. D: 1en 1hæ/dne!J 1en hæ/nelJ 1 Se yderligere -NINO. indjhøste vb. -ede D: 1en 1høsda 1en høsda 1 1 indhøstning sb. D: 1en 1høsdne1J 1 en1høsnelJ Se yderligere -NINO. India D: 'en'di,a 1en'dja 60 Formen er sjælden både i skrift og tale, normalt bruges INDIEN både om det gamle og nye Indien. _,i

687

i

l

I

lndiana

lndiana D: endi'ana endj'ana 80 •63 , især ældre endj'å·na 80•63 indianer sb. -en -e D: endi'jå'~:J endj'å'n:J 80 ' 63 ' 11 , mindre distinkt en'djå'n:J spøgende efterligning af børn end:J'jå'n:J 80,11,11

11

,

indiansk adj. D: endi'jå'nsg endj'å'nsg 80 ' 63 , mindre distinkt en'djå'nsg indian summer sb. fk. D: 'endjan's:Jm:J = 'endjan's:Jm:J 11 , især yngre, sjældent 'endjan'scx.mcx. (det sidste ex. evt. henimod a ). indiaJpapir sb. -et D: 'en'djapa,piJ' = 'en'djapa,pi./ 60 •9 indicere, indikere vb. -ede D: endi'se':J endi'se'.1 80' 9 ' 12 , især unge endi'ke':J 80•9• 12 Den sidste udtale bruges næppe i medicinen eller i INDICERET HESTEKRAFT. indicie- D: en'di'p- = en'di'§a- 61 , især ældre H en'diraindicium sb. D: en'di'§åm = 33 en'di'§åm 61 ' 33 , især ældre H en'diråm indicie (formen findes især hos L og unge) en'di'§a 5 61 5 indiciet en'di'§I) ' , især ældre H en'dir{J 11 61 11 indicier en'di'p ' , især ældre H en'dif:J Indien D: 'en'djan = 1 en'djan , sjældent 'en'di,an Jf. INDIA. indifferens sb. -en D: 'endifa.ran's 82 44 81 'endifa,ran's ' , ældre også endifa'ran's indifferent adj. D: 'endifa.ran'd == 81 82 44 'endi/a.ran'd ' , ældre også endifa'ran'd indigestion sb. -en D: endiga'sdjo'n = 81 endiga'sdjo'n indignation sb. -en D: endina 1§o'n = 80 endina'§o'n , ældre distinkt, sjældent . I , 81,24 en d 1qna§on indigneret adj. D: endin'je':JiJ = 12 5 endin'je':JiJ 80 ' 9 ' ' , især ældre og L endif·J'ne':JiJ 80,24,9,12,s, L også • I , /J 80,9,12,S end 1gne:J . indigo sb. -enna/"11se ,:J 70,11,9,12 internationalisme sb. -n D: ent:Jna!jona 1lisma = It• 80 70 li 37 ent:Jna!jona t1sma ' ' ' , I /" ent:J0>na!jona1 zsmcJ 70,11,37 internere vb. -ede D: ent:J'ne':J 9 ent:J'ne':J 80 •11 •9 •12 , enta'ne':J 80 '. , distinkt også 705

I

....

I

interpellant entåJ 1ne':J 80 ' 12

I

,

ent:Jvan 1:Jo'n • , distinkt ent:JVæn'~a, 8 0.11 interview sb. -etNDE. 1 i·s,:z 1grå', 1is,:z 1grå' Bøjning: se GRÅ. Ordet er arkaise ". . rende og ken d es k un a f 1a, især æ 1dre. I isenkram sb. (værktøj) -roet D: 'is , 1, · k SJæ · Id ent 1rs,:z • !Z,krtxnt = 1s,;z 1k ro:.m , , Jys krcx.n,z• 1 II isenkram sb. (forretning) -men D: 1is,:z 1kro:.m' = 1is,:z kro:.m', jysk sjældent 1i·s,:z krcx.n,z• 1 1 isenkram- D: 1is,:z 1kra.m- = I• • k SJæ . Ident Ii·s,;z,kr 1s,:z 1k ro:.m- 82 , Jys s2 , CX.,n- ' IS.."!!. æId re -1k ro:.misenkræmmer sb. -en -e D: 1is,:z 1kran,z = 1isn kriim:J 11 , J·ysk siældent 1i·sn kr ••:, 44 11 . ' 1 . ~ • I O,n;J ' , især yngre (1 større omfang end an - t · 11 • • give I nr. 44) -1kro:.m:J , især SJællandsk -ni':, 11 iset adj. D: 1i·sp = ii·s9

5

Isfahan, Ispahan D: 1is/a 1han = 1 isfa1han , ;ldre også 1ispa1han, sjældent isfo:. 1ho:.·n 8 Den sidste udtale står persisk nærmest. lshavet D: 1is1hå'v9 iis1hå'w9 26,5 Se yderligere 1s-. Ishøj D: 1is1h:Jl' = 7 1 is1h:J[' 1, jysk også 1i·s1h:Jl' 71 Isidor D: 1i·si1då = 1 i·siI då 11 ' 53 ' 1i·siI då· 52 ising sb. D: 1i·selJ = 1i·selJ Se yderligere -ING. Isis (guddom) D: 1i·sis 1 i·sis -isk adj.-afledningsendelse (fx JORDISK, KOMISK, FANTASTISK) 0: -isg = -isg -iske -i1sga, mere distinkt -.fsga

710

J

isolator

Udtale med bitryk på -ISK- er sjælden og særlig distinkt, hvis den foregående stavelse også har bitryk, fx UNDERJORDISKE. Iskariot (Judas' tilnavn) D: iskaj'o'd = iska1·'o'd 80,16,63 'iska1· o'd 16,63 'z·s•k ,. d 16,63 . ' ·' ' aJ,:> iskias sb. fk. D: 1is.kjas ' 1 iskjas 60 isJkold adj. D: 1is1b/' 'is 1k:,/' Se yderligere IS-. isJkulde sb. fk. D: 1is1kula 1 1 1 is kula 1 , 1is.kula Se yderligere IS-. iJskænke vb. -ede D: 1i1sgæ,j'ga 0 1 'i,sgæ,j'ga • islam sb. D: 'is.fam = 'is.fam, is'fa·m, 'is.fam', 1is.fam, is1lå·m, is'lå'm, 'isJa·m, 'isJå·m, is'lam·, især i fagkredse is'fa·m , jysk også 'i·s.fam islamisk adj. D: is'lå'misg = is'lå'misg, hos et lille mindretal is'la'misg Bøjning: se -ISK. Jf. ISLAMSK. Om stavelsesgrænsen se ISLAM. islamit sb. -ten -ter D: isla 1mid 80 isla'mid 80 , isla 1mid 1 islamsk adj. D: is/am'sg = 'is.fam'sg, i'slå'msg, 1is.famsg, is1/am'sg, jysk også 'i·sJo:.mr•Jsg Ordet er sjældent. De fleste bruger i stedet ISLAMISK.

Island D: 'is.fan' = 'is,lan' Se yderligere IS-. islands- D: 1islans'islans- 82 , ældre distinkt også 1is1/an'sSe yderligere IS-. islandsfarer sb. -en -e D: 1islansJa·a I• I . k t også 1s ans1fia·a 82 ·12, æ Id re d"1stm 12 'is.fan'sJa·a Se yderligere IS-. islandsk adj. D: 1is/an'sg 'is.fan'sg 1 islandske 1isJan'sga Se yderligere IS-.

1

Islev D: i1slew 1 islaw Se yderligere -LEV. islænder sb. -en -e D: 1is/æn':, 11 1 islæn':, I Se yderligere IS-. islænding sb. D: 1is.fæn'elJ 0 1 is.fæn'elJ 0 1 islændinge 1is.fæn'elJIJ • , sjællandsk og, sjældnere, yngre kbhsk. også 1is.fæn'1e!J'IJ 0 1 islændingene 1is.fæn'el),;za • , som ovenfor 1 1 is.fæn~el)',;za Se yderligere -ING. islæt sb. -tet/-ten D: 1i1slæd 1 i1slæd isme sb. -n -r D: 1isma = 1 isma -isme sb.-afledningsendelse (fx IDEALISME) -n -r D: - 1isma = 1 - isma Af en ordgruppe på -ISME, -IST, -ISTISK, fx IDEALISME, IDEALIST,. IDEALISTISK,

medtager ordbogen normalt kun et af ordene selvstændigt. De øvrige kan uden videre dannes herudfra isne vb. -ede D: 1isna = •. 1 1 isna 1, jysk også 1i·sna isobar sb. -en -er D: iso'ba' 80 iso'ba' Isokrates (græsk filosof) D: i 1so'kra1tæs i'so'kra1tæs isolation sb. -en -er D: isola~o'n 80 37 isola 1~o'n ' iso 1iso

Formen er fængselsslang for og ISOLATIONSCELLE. isolationisme sb. -n D: isola§o'nisma • / 1 • 80,37,37,1 lSO a§OnlSma isolator sb. D: iso'lå·tå iso 1/å·t:, 80 •11 , prov. distinkt også -tå.I • • 80,31 • L . ,, .. t ., • 80 isolatoren zso 1/a·t:,:,n , især zso ,a I a. a.n og iso'lå·,t:,':,n 80 80 37 9 isolatorer isola'to·:, ' ' , især L 80 37 11 iso'lå·t:,:, • • , L-sjællandsk og L-kbhsk. ISOLATIONSFÆNGSEL

711

I

I

isolatør • '/. ., • 80 37 • ., . t , 80 37 ogsa• 1so a·,ta a · og 1so a·, :J :J · og

iso'lå·,to';J 80,37,9,11

isolatør sb. -en -er D: iso/a 1tø', 80 31 9 isola 1tøJ' ' ' Isolde (sagnfigur) D: i 1s:Jld -er''> D: kå·di = 1

efterledsstød i participierne.

1

kagstrygning sb. D: 1kå·l,sdry·ne!J

kå·di

kadmium sb. itk./fk. D: 1kadmi1åm 'kadmi1åm 60 •33 , især hos ældre og i fagkredse

kaiJ'mi1åm 60 ' 33 kadre sb. -n -r D: 1kaiJr;1 = 'kaiJr;1 32 ' 14 , hos et mindretal 1kadr;1 54 et mindretal af ældre 1kå·dr;1 kadreje vb. -ede D: ka 1dral'a ka 1dra(l 3°· 1 kadrejer ;b. -en -e D: ka 1dra[';1 ka'dra.[';1 30,11 1

32 54 ' ,

hos

kafe se CAFE kaffe sb. -n D: 1kafa 'kcxfa 1, spøgende-arkaiserende (efter Holberg) ka'fe' Om 1kafa I og 1ka.fa se §§ 1, 2, 22. kaffer sb. -en -e D: 1kaf;1 = 'kcxf;J

K

O

Il

kaffelslabberads sb. -en D: 1kafa1sfabata's 1 82

'kcxy1slabata's ' , 1kay1sfabr1a's 1' 82 ':, der er upustet ustemt, bruges kun foran s, ikke foran a, jf. § 42. Kafka (tjekkisk digter) D: 'kafka 'kcxfka 70 kaftan sb. D: 'kaftan = 'kaftan kaftanen 1kaJ;tan',;z, 1kaJ;tå',;z 1 kaftaner 1kaJ;tan';1 32 •11 , 1ka.J;tå'n:J 11 Bøjningsformerne er uetablerede hos de fleste. kag sb. (pæl) -en D: 1kå'l 'kå'l 8,23

kag- D: 'kå·l'k al.. 8·23 , garn Ie ogsa• 'k a.qkage sb. -n -r D: 1kå·la 'kåll8,23

Kage~p D: 1kå·ltåb

'kåi t tåb8,23,l,3~, 'kål;Jtåb 8,23,11,33

kagle vb. -ede D: 1ka.wfa 'kcxw/ 22,1 1

kag[stryge vb. D: kå'l 1sdry·a 'kåi ,sdryy 8,23, i ,24, 'kål ,sdry'y 8,23,0,1,24, gamle også 'kcxqBøjes som STRYGE, dog evt. med

'kål,sdry·ne!J 8,23,24, 'kål1sdry'ne1J 8,23,0,24, gamle også 1kaqSe yderligere -NINO. kahyt sb. -ten -ter D: ka 1hyd ka 1hyd Kai se KAJ Kaifas (jødisk ypperstepræst) D: 'kål/as 1 kålfas 30 Kain (Abels bror, efternavn) D: 1kål'n 30 1 kål'n 30 , hos et mindretal 1kåln Kairo se CAIRO Kaj D: 'kål' = 'kål'30 kaj sb. -en -er D: 'kål' 'kål'30 Kaja (fornavn) D: 1kåla = 'kåla 30 kajak sb. -ken -ker D: kaJa.g = 1 kaJag , mindre distinkt ka'lag kaje sb. -n D: 1kåll 'kål/ 0 • Jf. i D: 1kalva1køo = 'kalva/øo 1, ældre, især gamle og prov., også 1kalf/øo l kalvenyrejsteg sb. -en D: 1kalva1ny·::,1sdix.[' . .• 1·9,82,30 , æId re ogsa• 1kalva ny-::, 1sdal 1 I d" .,80,1,9,30 k aI vany·::, 1s al 1 kalville sb. -n -r D: kal vila 736

ka/ 1vila 1 Kalvslund D: 1kal'sJån'

1ka/'s lån' 33 I Kalypso (nymfe) D: ka 1lybso ka 1/ybso kalypso se CALYPSO Kalø D: 1kå/ø' = 1kå/ø', især lokalt 1ka/ ø' 1 Kam (efternavn) D: 1ko:.m' = 'kam' kam sb. -men -me D: 'kam' 'kam' kam- D: 'kam- = 'kam- , i uetablerede sammensætninger f.,:_ KAMBEHOLDNING også, sjældnere 'ko:m'kamarilla sb. D: ko:.mo:. 1ri/ja = kama'ri/ja 80 , kama 1ri/ja 80 kamarillaen kcx.mo:. 1ri/1jå'ån 80 ; kcx.ma'ri/1jå'a....._~ kamarillaer kcx.mcx. 1ri/1jå':J 80•9 • 11 , kcx.ma 1ril1jå'::, 80•9 •11 kambrium sb. D: 1ko:.m'bri1åm = 1kcx.m'bri åm 33 , sjældent 1kcx.mbri åm 33 1 1 Kambyses (persisk konge) D: kcx.m 1by·sas kcx.m 1by-sas Kamchatka se KAMTJATKA kame sb. -en -er D: ka 1me' = ka 1me' kamel sb. -en -er D: ka 1me'/ ka 1me'/ kamelia sb. D: ka 1me'li1a ka 1me'/ja 60 kameliaen ka 1me'/1jå'ån 60 kamelien ka 1me'/jan 60 ~1 60 9 kameliaer ka 1me'/1jå':J • •11 60 11 1 kamelier ka me'/j::, ' kamera sb. -et -er D:, 1kå'ma1ra 1kå'mcx. cx. (cx. cx. evt. ,-farvet,§ 37), distinkt.., 1 1 sjældent 1kå'me1rcx.; især ældre- 1ko:.m'a,ra og 'kcxm'cx.(r)cx (do.). kameron sb. (spilleudtryk) D: 'kå'ma1r:,n 1 'kå'ma,r::,n Kamerun se CAMEROUN kamfer sb. -en/-et D: 1kam'[:J 'kcxm'f::, 11 , ældre (samt i det i § 74 angivne

kampestens11

omfang) ofte 'kcx.mf;, kamJgarn sb. -et D: 'kcx.m,gcx.'n 'kcx.m,gcx.'n kamgarns- D: 'kcx.m,gcx.·ns'kcx.mgcx.ns-, ældre distinkt også 'kcx.m,gcx.'nskamik sb. -ken -ker D: ka'mig ka'mig, ka'meg Kamilla se CAMILLA kamille sb. -n D: ka'mila ka'mil/ 1 , ældre prov. også ka'me// 1 kamin sb. -en -er D: ka'mi'n ka'mi'n Kamma D: 'kcx.ma = 'kcx.ma kammer sb. D: 'kam';, 'kam';, 11 13 2 5 kam(me)ret 'kcx.m';,{J ' ' , ældre distinkt også 14 5 1 kcx.m'raiJ ' kamre 'kcx.mr;, 14 En nu næsten uddød form, KAMMERS -ET -ER, findes (kun i grundbetydningen) i ældre dialekt og, sjældent, arkaiserende hos ældre. kammer- D: 'kam';,- = 'kam';,- 11 Artiklen gælder alle betydninger af KAMMER. kammeraderi sb. D: ,kcx.ma.rcx.·d;,'ri' 80 kcx.mcx.rcx.dcx.'ri' Se yderligere KAMMERAT og -ERI. kammerat sb. -en -er D: kcx.ma'rcx.'d kcx.mcx.'cx.'d 80 (med r-farvet cx.'cx.', jf.§ 37), 80 mere distinkt kcx.mcx.'rcx.'d og, hos nogle, kcx.m;,'rcx.'d 80 , distinkt samt prov. også ka.ma'rcx.'d 80 ; L ofte (hos gamle dog mindre alm.) 'kcx.mcx.,cx.'d (med r-farvet cx.1cx.') osv. som ovenfor. Den L-sproglige udtale med 1.-stavelsestryk bruges i H meget ofte spøgende og som en art citat fx SÅ FIK HAN (en L-sprogstalende) FAT I EN 1KAMMERAT.

kammeratlig adj. D: kcx.ma'rcx.'d/i kcx.mcx.'cx.'dli 80 (med r-farvet cx.'cx.', jf. § 37), mere distinkt kcx.mcx.'rcx.'d/i 80 og, hos nogle, kcx.m;i'rcx.'dli 80 , distinkt samt prov. også kcx.ma'rcx.'d/i 80

Bøjning: se

K

-LIG.

kammeratskab sb. -et -er D: kcx.ma'rcx.'d,sgå'b kcx.mcx.'cx.'d,sgå'b 80 (med r-farvet cx.'cx.', jf. § 80 37), mere distinkt kcx.ma.'rcx.'d- og, hos 80 nogle, kcx.m;i'rcx.'d- , distinkt samt prov. også 8 kcx.ma'rcx.'d- 80 , ældre L-sjællandsk -,sgåw' kammerJherre sb. -n -r D: 'kcx.m';i,hån 'kcx.m'cx.,hå,cx. 11,10,12 Se yderligere

HERRE.

kammerherreinde sb. -n -r D: .kcx.m;i,hå,cx.'ena kcx.ma.hå,a.'ena 11 •10•1, ældre også I • I 8011401 • ,kcx.mcx.ha,cx. ræna • · • , yngre ogsa 'k cx.m ,ex., h a,a.,ena . 11,82,10,1 kammerJmusik sb. -ken D: 'kcx.m';imu.sig 'kcx.m';,mu,sig 11 (m oftest uden fuldstændigt lukke), mindre distinkt 'kii.'5mu.sig kammers se KAMMER kammesjuk sb. -ken -ker D: kcx.ma'Jug = ·· 1 kcx.ma'Jug 80 •1, især L 'kcx.ma,Jug , yngre, især L, også 'ka.m';i,Jug kammet adj. D: 'kcx.m{J 'kcx.m{J 5 kamouflage osv. se CAMOUFLAGE osv. Kamp D: 'kam'b = 'kcx.m'b kamp 1 sb. (dyst) -en -e D: 'kcx.m'b = 'kcx.m'b kamp II sb. (kampesten) -en -e D: 'kcx.m'b 'kcx.m'b Ordet er sjældent og arkaiserende. kamp- (til KAMP 1) D: 'kcx.mb- = 'kcx.mbkampagne sb. -n -r D: kcx.m'panja kcx.m'panja kampanile sb. -n -r D: kcx.mpa'ni"la kcx.mpa'nNa 80 ' 1 kampere osv. se CAMPERE osv. kampeJsten sb. -en pl.= sg./-e D: 'kamba,sde'n 'kcx.mba,sde'n 1 11 Jf. KAMP . kampestens- D: 'kcx.mbasdens'kcx.mbasdens- 1, meget distinkt 'kcx.mba,sde·ns-, ældre distinkt også 737

K

Kampmann 1kamba sde'ns1 Kampmann D: 'kamb1man' 1 kam,rrzan' Kampsax (merk.) D: 1kamb,sags 1 kam 1sags Kamtjatka D: kam 1Jadka = 10 10 kam 1Jadka , kam 1tjadka Den sidste udtale står russisk nærmest. kamæleon sb. -en -er D: 1kamæle 1o'n 80 1 1 kamale 1o'n ' , kamala 1o'n 80 • , kam/'.io'n 80 , 80 80 1 kamele o'n , også kakamøne, kamene sb. -n -r D: ka 1mø·na = ka 1mø·na, ka'mo·na, sjældent ka 1me·na kan I sb. (fyrste) -en -er D: 1kå'n 1kå'n kan li se KUNNE Kana (by) D: 1kå·na 1kå·na Kanaan (Israel) D: 1kå· 1nå'ån 1 kå· 1nå'ån , 1kå·na0 pn , 1kå·0lnåån , 1kå·nan kanaanit sb. -ten -ter D: kana 1nid kana'nid 80 kanal sb. -en -er D: ka 1nå'l ka 1nå'l kanalisation sb. -en -er D: kanalisa 1Jo'n kanalisa 1Jo'n 81 kanalisere vb. -ede D: kanali 1se':J = 9 kanali 1se':J 81 ' 9' 12 , mindre distinkt kan/i'se':J 1 kanalje sb. -n -r D: ka nalja = ka 1nalja, sjældent ka. 1nalja Den sidste udtale er - bevidst eller ubevidst for den talende - bestemt af den alm. skrivemåde med R hos Holberg. kanape sb. (møbel, smørrebrød) -en 'kå'b:J li kapere vb. -ede D: ka'pe':J = ka'pe':, 9,12

kaperjgast sb. -en -er D: 'kå'b:>,gasd 10 11 'kå'ba,gasd · Kapernaum D: ka'på,'na,åm = ka'på,'na,åm 33 kapers sb. fk. pl.= sg. D: 'kå'b:,s 'kå'b:>s 11 Kap Farvel D: ka.bfa.'væ/ = 80 kabfa'væ/ Kap Horn D: ka.b'hoJ'n = kab'ho,'n 9 kapillær 1, kapillar adj. D: kapi'læ', 80 10 48 9 kabi'læ,' · • ' , sjældent kabi'la.' 80·70 , også ka.- 80 kapillærn, kapillar sb. -en -er D: kapi'læ', 80 10 48 9 kabi'læ,' · · ' , sjældent kabi'la.' 80 ·70 , også ka-80 kapital I sb. -en -er D: kabi'tå'l kabi'tå'l 8°' 31 , kabi'tå'! 8°· 37 kapital 11 adj. D: kabi'tå'l = kabi'tå'l 8°, kabi'tå'/ 8° kapitalisere vb. -ede D: kabitali'se':J 80 37 9 kabitali'se':J ' ' , ka.bitali'se':J 80•37 •9 , meget distinkt -bitali'se'r:, 10•12 kapitalisme sb. -n D: kabita'lismo = 80 37 kabita'lismo • , mindre distinkt kabta'lismo, også ka.b- 80 kapitalist sb. -en -er D: kabita'lisd 80 37 kabita'lisd ' , mindre distinkt kabta'lisd, 80 også kabkapitel sb. D: ka'pid/ ka'pid/ kapitlet ka'pidlo s 11 kapitler ka'pidi:, kapitulation sb. -en -er D: kabitula'§o'n 80 37 kabitula'§o'n ' , ka.bitula'§o'n 80•37 , meget distinkt -pikapitulere vb. -ede D: kabitu'le':, 37 kabitu'le':J 80 ' ' 9 , ka.bitu'le':, 80•37•9 , meget distinkt -pitu'le':J 10 ·12

K

kapitæl sb. -en/-et -er D: kapi'tæ'l

70 kabi'tæ'/ 80 '70 , ka.bi'tæ'/ 80 ' kaplak sb. -ken D: 'kabJag 'ka.blag kapo sb. (kz-fange) -en -er D: 'kapo 70 'kapo 70 , 'kå·po kapok sb. -ken D: ka'p:,g = ka'p:,g kapot sb. -ten -ter D: ka'p:>d ka'p:Jd kappa sb. (græsk bogstav) itk. D: 'kapa 'ka.pa 10 kappe 1 sb. -n -r D: 'kabo 1 'kaba II kappe vb. -ede D: 'ka.ba 'kabo 1 kappe- (til KAPPES) D: 'kaba'kaba-1 Kappe) (stednavn og efternavn) D: 'ka.b/ 1

'kab/ kappes vb. -edes D: 'kabas =

1 'kabas kapre vb. -ede D: 'kå·br:> = 'kå·br:> 10,s4 kaprice sb. -n -r D: ka'prf·sa ka'pri·sa kapriciøs adj. D: kapri'§ø's = ., , 80,70 k aprt§O s kaprifolium sb. D: kapri'/o'li,åm kabri'/o'/jåm 80,10,60,33' kabri'/o'/jåm 80,10,60,33 kaprifolie (formen findes især hos L og unge) 80 70 kabri'/o'/ja 80•70 , kabri'fo'/.fa ' ·'fe ·1· 80,70,60,1 , kaprifolien k a. b rt o !Jan ·y; ,,. 80,70,60,1 k a bri otJon , k b ' /c ,,. 80,70,60,11 kaprifolier a. rt o tp , ·y; 'l' 80,70,60,11 k a bri o !J:> kapring sb. D: 'kå·bræl'} 'kå·bræl'} 10,40

. . Il BØJntng: se -RING . kapriol, kapriole sb. -en,-n -er,-r D: ka.prl'o'/ kabri'o'/ 80,10,63' kabri'o'l 80,10,63' ., . 80,10,63,1 kabri'o·l 80,10,63,1 , , k a brto,1 kapriolere vb. -ede D: kaprio'le':> kabrio'le':, so,10,9,12, kabrio'le':J 80,10,9,12

741

K

kapsel

kapsel sb. D: 1kcx.bs/ 1

kcx.bs/

1

kaps(e)len 1kcx.bs/n

1 ,

mere distinkt 1kcx.bs//n, meget distinkt kcx.bsa/an 1 11 kapsler 1kcx.bsb kapselfrugtet adj. D: 1kcx.bs/Jrågdi;J 1 kcx.bsl,I firågdo' 1' 33 ' 5 kapsle vb. -ede D: 1kcx.bsla 1 kcx.bsla 1 Kapstaden D: 1kcx.b1sdå'i;Jn 1 kcx.b1sdå'i;Jn 8 Ordet bruges især af ældre, jf. CAPE TowN. kapstan sb. fk. D: 1kcx.b1sdan 1 kcx.bsdan kapsun sb. -en -er D: kcx.b 1su'n kcx.b 1su'n kaptajn sb. -en -er D: kcx.b 1tål'n = 30 kcx.b 1tål'n 30 , som titel foran navn 1kcx.btåln og, ældre også, 1kcx.bd1Jkaptajnlløjtnant sb. -en -er D: kcx.b 1tål'n/;;td1nan'd = kcx.b 1tål'nJ;;ld1nan'd 30 , uden for fagkredse 30 også kcx.btå{l}n 1btd1nan'd 80 ' 1 kapuciner sb. -en -e D: kapu si'n;; 80 kabu 1si'n;; 80 •10 •11 , kabu 1tji'n;; 80•70 •11 , også kcx.kapun sb. -en -er D: kapu'n = kapu'n kapunere vb. -ede D: kapu 1ne';; kapu'ne';; so,9,12 kaput adv. D: kapud = kapud Kap Verde osv. se CAP VERDE osv. kar sb. pl. =sg. D: 1kcx.r 1 kcx. , foran ustemt lyd eller ophold distinkt også, især ældre (jf. nr. 21) 1kcx.h 8,12,2,5 karre t 'k ex. '-" y kar- D: 1kcx.·- = 1kcx.·-, yngre også 1kcx.-, foran ustemt lyd distinkt også, især ældre (jf. nr. 21) 1kcx.h-, se dog KARKLUD. 1 karabin sb. -en -er D: kcx.rcx. bi'n kcx.cx.'bi'n so,19 karade sb. -n -r D: kcx. 1rcx.·oa 1 kcx. 1rcx.·i;J 1, ka 1rcx.·i;J 1

742

karaffel sb. D: kcx. 1rcx.f/ = 1 kcx. 1rcx.f/ , ka 1rcx.// 1 1 karaf(fe)Ien kcx. 1rcx.f /n , ka 1raf/n 1 , mere 1 distinkt - rcx.f/!n, meget distinkt -•ra.fcJ.føn 1 karafler kcx. 1rcx.fb u, ka 1rafb 11 karaibisk se CARAIBISK Karajan (østrigsk dirigent) D: 1ka·a 1 jan 1 kcx.cx. 1jan , 1kcx.'cx. 1jan , mindre distinkt 1k ex.· (,).t 1an , mege t d"1st"mk t ogsa• 1k a. t·an ,33 1 Kollwitz (tysk grafiker) D: 1bl1vids 777

K

kolofon 1

b/1vids kolofon sb. -en -er D: kolo'/o'n kolo'fo'n 80 kolokvint sb. -en -er D: kolo 1kven'd kolo 1kven'd 80 kolon sb. -et -er D: 1ko·/:m 1 ko·/::m koloni sb. -en -er D: kolo 1ni' kolo 1ni' 80 ' 37 koloni- D: kolo 1ni- = kolo 1ni- 80 ' 37 kolonial I adj. D: koloni 1å'l kolo 1njå'l 80 ' 37 ' 60 kolonial II sb. D: koloni 1å'l kolo1njå'l 80,37,60 kolonialistisk adj. D: kolonia 1lisdisg 80 kolonia 1lisdisg •37 •60

Bøjning: se -ISK. kolonisation sb. -en -er D: kolonisa 1!jo'n

kolonisa 1!jo'n 80 ' 37 kolonisator sb. D: koloni 1så·tå koloni 1så·t:J 80 ' 37 , prov. distinkt også koloni 1så·tå.J 80 kolonisatorer kolonisa 1to·:J 80 ' 37 ' 9 kolonisere vb. -ede D: koloni 1se':J 80 37 9 koloni 1se':J ' ' , meget distinkt 80 12 1 koloni se'r:J ' kolonist sb. -en -er D: kolo 1nisd = 37 kolo 1nisd 80 ' kolonnade sb. -n -r D: 1kolo 1nå·oa 80 37 8 ko/0 1nå·9 ' ' , sjældent kob 1nå·9 80 •8 •1 kolonne sb. -n -r D: ko 1bna 1 ko 1bnt;z koloratur sb. -en -er D: kolora 1tu'J kolara.1tw' 80,34,9' kolora.1tw' 80,34,1,9 kolorere vb. -ede D: kolo 1ræl':J kolo 1ræ':J 80,37,42,9 1 kolorist sb. -en -er D: kolo risd 80 37 kolo 1risd ' kolorit sb. -ten D: kolo 1rid = kolo1rid 80,34,37 1

kolos sb. -sen -ser D: ko bs ko 1bs

kolossal adj. D: kolo 1så'l 778

1

80 37

kolo så'l ' , emfatisk også 'koi- 0 • , (rned retligger). ,sa 1 1 kolportage sb. -n D: blpå tå·;;a k :J Ib a•It a•. p 80,35,70 , H ogsa• k :, Ib a••ld.· 80,3s,10 mindre distinkt også -fo'§ > kolportere vb. -ede D: k:,/på 1te':, 80 35 70 9 k:Jlbå 1te':J ' ' ' , mere distinkt • d . kt k :J Ipa•It e ,:J 80,35,12 , mm re d"1stm • O gm it' 9 -b:J e :J

kolportør sb. -en -er D: k:,/på'tø',1 k:JlbåltøJ' 80,35,70,9

Kolt D: 1b/'d = 1 b/'d kolumbarium sb. D: kolåm 1ba'ri,å,n • Iba. 'l am • 80,15,33 , ogsa• - / om~l k oI am · d 1 1 distinkt - ha.'låm 33 ' 33 ' mm re kolumbariet kolåm 1ba.'l"• 1.o80 •15•5 • ogsa• -lom 1- , mindre distinkt - 1ba.'lp 5 kolumbarier kolåm 1ba.'l, 1:, 80• 15• 11 , ogsa• -lom 1- , mindre distinkt - 1ba'/:, 11 Kolumbine se CoLUMBINB kolumne se KLUMME kolumnist sb. -en -er D: kolåm'nisd =

80 kolåm 1nisd , kolom 1nisd 80 kombattant sb. -en -er D: kåmba'tan'd = • ba Itan ' cJ 80,33 , k :>m b a Itan ''cJ 80 , yngre også. k am

(jf. dog nr. 33) komba'tan'd 80 · kombi se COMBIkombination sb. -en -er D: kåmbina',1o'n = 80 33 1 kåmbina !jo'n ' , k:,mbina 1,1o'n 80 , yngre også (jf. dog nr. 33) kombina',1o'n so kombinatorik sb. -ken D: kåmbinato'rig =

1 80 33 kåmbinato rig ' , k:>mbinato'rig 80, yngre også (jf. dog nr. 33) kombinato'rig 80 kombinatorisk adj. D: kåmbina'to':,lsg = 80 kåmbina 1to':Jlsg ' 33 ' 9 ' 15 , . I , l 80 9 15 k :Jm btna to :J sg · · , yngre ogsa• (jf. dog nr. 33) kombina 1to':Jlsg 80 ' 9 ' 15

Bøjning: se -RISK. kombinere vb. -ede D: kåmbi 1ne':, kåmbi 1ne':J

80 33 9 12 ' ' ' ,

=

k:,mbi 1ne':, 80•9 • 12 , yngre også (jf. dog nr. 33) kombi 1ne':, 80•9 • 12 Komdrup D: 'k:Jm',dråb 1bm'dråb 33 , lokalt også 'k:,mdråb 33

-komme komediant sb. -en -er D: kome 1'djan'd '.}an ''d 80,34,60 k oma ''d. komedie sb. -n -r D: ko'me'oja 7 ko'meo'la , mindre distinkt ko 1meo'[f") (med a -farvet t ), meget distinkt ko'meoja 7, meget distinkt, sjældent ko'me'oi1a, jysk også 60 ko'me'dja komet sb. -en -er D: ko 1me'd = ko'me'd komfitterknas se KRAMFITTBRKNAS komfort sb. fk. D: k::Jm'[å" = k:Jm'.få· 52, k:Jm'[å"d 35,51,21 komfortabel adj. D: k::Jmfå'tå'bl 80 35 11 bmf:J 1tå'b/ ' ' (oftest med· den i§ 29 nævnte reduktion af mf). ,r. 't au ·•J..ta 80,35,11 ( som ovenfor). komfortab Ie k :Jm1:J komfur sb. -et -er D: kåm'/u'.1 kåm'/u.1', yngre også (jf. dog nr. 33) kom'/u.1', sjældent bm 1- , ældre L-prov. 9 (samt dialekt) -'Jy.1' komik sb. -ken D: ko'mig = ko'mig, især ældre L ko 1meg Udtalen -eg er særlig alm. i KAN DU SE KOMIKKEN?, hvor den delvis, særlig i H, er spøgende. komiker sb. D: 1ko'mi1g:J = 'ko'mi g:J 11 , især distinkt 1ko'1mig:J 11 , I Il spøgende ko'meg:J Bøjning: se -IKBR. Kominform D: k::Jmen'.få'm = 80 53 80 k:Jmen'/å'm ' , også kåm- , også kom- 80 , 1 også -in Komintem D: k:Jmen'tå,'n = • ,80 k:Jmen •ta, n , ogsa"k·am- 80 , ogsa"k om- 80 , 1 også -in - , også ko 1men 1tå.1'n komisk adj. D: 'ko'misg 'ko'misg Bøjning: se -ISK. komite sb. -en -er D: komi'te' komi'te' 80 •34 , hos et mindretal k:J- 80 , ældre H også -'te komma sb. D: 'k:Jma = 1 k:Jma k ommaet 'k :J1ma·•!18,5 y

9 11 •

1

kommaer k:J 1må':J kommata 1k:Jm'a1ta

Den sidste pl. bruges i klassisk retorik om sætningsdele. kommandant sb. -en -er D: kåman 1dan'd = kåman 1dan'd 80 •35 , koman 1dan'd 80 , kommandantur sb. -en -er D: kåmandan 1tu', kåmand an 1tw' 80' 35' 9 , komandan 1tw' 80 •9 kommander- D: kåman'de,'- = kåman 1de,'- 80 ' 7 , koman'de,'- 80 •7 , mindre distinkt -m,;,.'de.1'- 1' 7 kommandere vb. -ede D: kåman 1de':J = kåman 1de':J 80 ' 9 ' 12, koman 1de':J 80 ' 9 ' 12 , mindre distinkt -m,;,.'de':J 1' 9 kommanditist sb. -en -er D: komandi 1tisd kåmandi'tisd 81 , komandi 1tisd 81 kommanditselskab sb. -et -er D: koman 1did1sæl1sgå'b kåman 1didsal1sgå'b 80 , også ko- 80 , mindre distinkt -m,;,. 1-1, mere distinkt -sæl- 82 kommando sb. -ent-et -er D: ko'mando ko 1mando 34 kommandør sb. -en -er D: koman'dø', 80 1 9 80 1 9 ka·mn'dø,' • • komn'dø.1' • • mere distinkt 80 -man•-, sjældent k::Jmkommatere vb. -ede D: k:Jma 1te':J k:Jma'te':J so,9,12 I

'

I

'

Jf. KOMMENTERING. komme 1 vb. D: 1bma 1 k:JmfJ1 1, fynsk også 'kamf/1 1 kommer 1k:Jm':J 11 , fynsk også 1kam(•J:J 11 kom 1bm', fynsk også 'kam(•J 5 kommet 1bm{J 5, fynsk også 1kam{J 3 1 kommen bm,;,. 3, fynsk også 'kam,;,. 1 kom (imperativ) bm, fynsk også 'kam komme 11 sb. itk. D: 1bma = 1 1 k:Jma -komme vb. (fx UDKOMME, ANKOMME) D: -1k:Jm'a 0 1 -k:Jm'm • I , :, 11 -kommer -1k:Jm :J -kom -1k:Jm' . ' 0,3 -kommen (især a d") ~- -1k :Jm,;,. •!I 0,5 -kommet -1k :Jm y

779

K

K

kommen -kom (imperativ, sjælden) -1bm'

kommen sb. fk./itk. D: 1bman ik;1mr, 3 kommensalisme sb. -n D: k;1 1mænsa 1lisma k;1 1mænsa 1/isma, ko1mænsa 1fisma kommensurabel adj. D: bmansu 1ra'b/ bmfJ1Su 1ra'b/ 80 •34 •3 , meget distinkt k;1mænsu'ra'b/ so 80 34 3 kommensurable k;1mfJ1SU 1ra'bla ' ' osv. som

ovenfor. kommensurabilitet sb. -en D: 1bmænsu1rabili 1te'd 1 3 1bmr,sutabili te'd , distinkt 1 1 1bmænsutabili te'd og b 1mænsurabili te'd, også (l,kåm- og D: 'bndi = 'k:Jndi kondition sb. -en -er D: bndi 1:jo'n 80 k:Jndi'§o'n , ældre også kåndi':Jo'n 80•33 konditionalis sb. fk./itk. D: bndi§o'nå·lis bndi:jo 1nå·fis 80 konditionel adj. D: bndi:Jo'næl' = k:Jnd1)0 1næl' 80 konditionere vb. -ede D: bndi§o'ne':J 80 9 12 k:Jndi:jo 1ne':J ' ' konditor sb. -en D: kån'did:J = • 'd"d • ('f k an 1 :J 33,11 , k :Jn 'd'd 1 :J li , yngre ogsa J . d og 11 1 nr. 33) kon did:J konditore(r) kån'did:J:J 33 , sjældent 80 33 9 12 kåndi'to·:J ' ' ' osv. som ovenfor. For de fleste er pl. ikke etableret; der dannes spontant de ovennævnte former, dog er en vis vaklen ofte mærkbar. konditori sb. -et -er D: kåndid:J'ri' = • d"d I •,81,33,11 k an 1 :J n , ogsa• k :Jn- 81 , yngre ogsa• 81 (jf. dog nr. 33) kon- , hos et mindretal -do'- og, sjældent, -to•-, prov. også -dida'ri' kondolation sb. -en -er D: bndo/a 1:Jo'n k:Jndo[a 1§o'n 80 ' 37 , især ældre • doIaJon so,33,37 1 , k an kondolence sb. -n -r D: bndo 1la.1Jsa 37 k:Jndo 1/a.1JSa 80 ' , især ældre • d ,, 80,33,37 k an o,a.lJSa

kondolere vb. -ede D: bndo'le':J =

bndo'le':J 80•37' 9 , især ældre kån- 80 ' 33 , meget distinkt -do'le'r:J 12 kondom sb. -etn 7,1,8,62 ' 'I Se yderligere KYRIE. kyrillisk adj. D: ky'ril'isg ky'ril'isg kyrilliske ky'ril'i,sga Kyros (persiske konger) D: 'ky·r:>s 'ky·:>s 19 kys sb. -set pl. =sg. D: 1køs 'køs Jf. NYS m. 1 kyse sb. -n -r D: 1ky·sa

1

'ky·sa kysen vb. -te/-ede D: 'ky·sa 'ky-sa 1 kyser 1ky's:> 11 køs (spøgende, arkaiserende) 'kø's Kysing D: 1ky·se1J = 'ky·selJ , mindre distinkt, især gamle og jysk 1

1

kJ"SIJ kysk ~dj. D: 'kysg = 1

kysg kysmigomdukanhat sb. fk. D: køsmå:>mdu'kan',had 80 køsmå:>mdu'kan',had

11

,

Se yderligere MIG (under JEG) og KAN (udtalen 'kan under KUNNE). kysmigstrakshat sb. fk. D: køsmå 1sdrcx.gs1had = • I d80 71 køsmcx.sdrcx.gs,ha · Se yderligere MIG (under JEG). kysse vb. -ede D: 1køsa 'køsa 1 Jf. NYSSE. kyst sb. -en -er D: 'køsd 1 køsd, hos et mindretal af gamle samt prov. ofte 1kysd kyst- D: 'køsd- = 'køsd-, foran konsonant (dog ikke i distinkt tale og ikke foran h , j) 'køsSe yderligere KYST. kz-lejr sb. D: kå'sæd.fål':> = 30 11 kå'sædJål':> ' , distinkt, især uden bekendthedsforventning, også 30 11 1 kå' 'sæd/ål':> ' Se yderligere LEJR. Ordet er en forkortelse af det almindeligere KONCENTRATIONSLEJR. kæbe 1 sb. -n -r D: 'kæ·ba = 8 'kæ·ba 1, uformelt, især ældre, også 'kæ·lf kæben se KÆVE kæde 1 sb. -n -r D: 'kæ·oa 8 1 'kæ·o 8 ' 1, L-kbhsk., især børn, også 'ke·{J ' kædeii vb. -ede D: 1kæ·oa 'kæ·98,I kæfereret adj. D: kæfa'ræl':>o kæfa'ræ':>o 80,42,9,12,5

823

K

K kæfert kæmme vb. -ede D: 'kæma

kæfert sb. D: 'kæ'/:Jd 'kæ'j:Jd 11

'kæmf!l

'kæfd Jf. KAJE.

'kæmba

kæfte vb. -ede D: 'kæfda

'kæmba

Ordet findes kun i KÆFTE OP med enhedstryk, men har ofte emfatisk hovedtryk. Kiihler D: 'kæ'b 11

kæk adj. D: 'kæg 'kæg

kæld(e)re 'kæb , sjældent 'kæb:J kæle vb. -ede D: 'kæ·fa

13

kæl~r 'kæ'b

11

'kæ'/n,sgå'b

1

11

ældre også 'kæ·b kæleldægge sb. -n -r D: ,kæ-fa'dæga kæl/'dæga so, gamle også kæl{'dæ·ga so, mere distinkt kæla'- so, distinkt også ,kæ·la'-, mindre distinkt kæpdæ(·Jg, gamle L-kbhsk.talende også ke(·J/kælen adj. D: 'kæ}n = 'kæ·/n 1, gamle L-kbhsk.talende også 'ke'!n 1 1 kælne 'kæ·/na , som ovenfor 'ke·/na kælenskab sb. fk./itk. D: 'kæ'/n,sgå'b ,

Se yderligere KÆLEN. kælk sb. -en -e D: 'kæl'g 'kæl'g

kælke vb. -ede D: 'kælga 1

kælling sb. D: 'kælelJ 'kælelJ

Se yderligere -ING. kæltring sb. D: 'kæltrælJ = 'kæltrælJ 17 , især ældre 'kældrælJ 'kjæl. . BøJnmg: se -RIN G Il . kælve vb. -ede D: 'kælva

824

'kæmba

Ordet er udviklet af det forstærkencI 11 e KÆMPE- . Det kan bruges prædikat· f rvt, x DEN ER KÆMPE ( = kæmpestor). og attributivt foran substantiver: HAN ' h 1

17 ,

I

spøgende

•-..AR KÆ>-.

1

·~PB

MUND, TAGER NOGLE KÆMPE' 1Sl(_n "'-1DT, 1 1 BOR I ET KÆMPE HUS OSV., udtryk d

veksler med (uetableret),

'kæ·l

1

kæmpem adj. D: 'kæmba =

I

14

'kælva

1

NOGLE KÆMPE T ÆNDER, EN

11

'kælga

1

1

kælder sb. -en D: 'kæb 'kæb

11

kæmpen vb. -ede D: 'kæmba

'kæfda 1

'kæ'b

1

kæmner sb. -en -e D: 'kæmn:, = 'kæmn:J Il, hos et mindretal 'kæm·n.~ kæmpe I sb. -n -r D: 'kæmba =

Bøjning: se -BRT. kæft sb. -en D: 'kæfd

1

1

,

er

KÆMPE- : KÆMPB,T ÆN-oaR 1

(uetable t) fe > (etableret), 1KÆMPa l{lJS (uetableret); disse sammensætninger ~ed 1 KÆMPE- betyder det samme bortset fra at de rummer en lidt mere direkte • sammenligning med en kæmpe og er lidt mindre emfatiske. Foruden disse to slags dannelser findes der en række etablerede sammensætninger med KÆMPE- 1 , hvor dettes faktiske betydning ikke er »meo-et stor«, nemlig dels typen KÆMPEHØJ sb., KÆMPEVISE, hvor KÆMPE- betyder »vedr. en kæmpe«, dels typen KÆMPEHJORT (Cervus giganteus), KÆMPEBÆLTEDYR (Priodon gigas), hvor KÆMPE- er artsmæssigt præciserende. Personer, for hvem disse er etablerede, kan (if. sprogets alm. regler) ikke bruge de ovennævnte enslydende uetablerede . sammensætninger med KÆMPE- I = »meget stor«, men nok udtryk med KÆMPE adj. En meget stor høj kan altså hedde EN 'KÆMPE 1 1 HøJ, men ikke en KÆMPE 1HØJ (der hos de fleste er etableret i betydningen »oldtids-gravhøj«). En meget stor hjort kan hedde en 1KÆMPE 1HJORT og en 1 KÆMPE 1HJORT (med den ovennævnte I

KÆMPE 1MUND

KÆMPE,SKRIDT

'·kærne K betydningsnuanceforskel), det sidste dog ikke hos det mindretal, for hvem 1KÆMPE 1HJORT = »Cervus giganteus« er etableret. kæmpe-' (til KÆMPE I fx KÆMPEHØJ sb., 1 KÆMPEVISE, KÆMPELIV) D: kæmba1kæmba-, ordene har 1 hovedtryk fx 1 KÆMPEHØJ sb. kæmbalh:Jl' 111 Jf. KÆMPE • kæmpe- 11 (forstærkende forled) D: 1kæmba 11kæmba1-, ordene har 2 hovedtryk fx 1 1 KÆMPESTOR kæmba sdoJ', KÆMPEHØJ adj. 1kæmba 1h:Jl' Jf. KÆMPE III adj., som nærværende forstærkende forled mest simpelt kan opfattes som opgået i. kæmpemæssig adj. D: 1kæmba1mæ'si 1kæmb'fl æ'si 1, mindre distinkt 'kæmfJZ'flæ'si , 1 emfatisk, sjældent 1kæmba'mæ'si Se yderligere -MÆSSIG. kæmper sb. -en -e D: 1kæmfo 'kæmb:J 11 kandis sb. fk. D: 1tjændis 1tjændis, 1kændis Ordets tradition er spinkel i dansk. kænguru sb. -en -er D: kæf] 1gu·ru = kæf]'gu·ru 19 , kæf} 1gu"o 19 , især børn kef] 1kæntre vb. -ede D: 1kændr:J ikændr:J 70,54 kæntring sb. D: 1kæntræf} 1kændræf} 10 ·11 Bøjning: se -RING". kæp sb. -pen -pe D: 1kæb 1kæb kæplhøj adj. D: 1kæb1h:Jl' 1kæb h:J[' 1 Kær (stednavn og efternavn) D: 1kæ'J 1kæi'48,9

kær' adj. D: 1kæ'J

'kæJ'48,9

kær- (til KÆR") D: 'kæJlkæJ- 48,7 Kærby D: 1kæJ1by' = 1kæJ by'1, især yngre 1kåJ by', lokalt også.-by 1 1 kære' vb. -ede D: 1kæ·:J = 'kæ·:J 48,9,12 kære" sb. fk. D: 'kæ·:J 'kæ·:J 48,12 kærelmor se KÆR kæreste sb. -n -r D: 1kåJa 1sda 1kåJa sda, L-kbhsk. samt yngre også (unge 1 oftest) 'kåJsda 1, L-jysk og L-sjællandsk samt poetisk også 'kåJasd kæresterere vb. -ede D: kåJasda'ræ[';i kåJsda'ræ':J 80•42' 9, mere distinkt, især ældre 80 11 42 9 kåJasda 1ræ';i 80 ' 42 ' 9 , også kåJ(a)sd:J 1ræ':J • • • kæresteri sb. D: kåJasda'ri' kåJsd;1 1ri' 80 •11 , mere distinkt, især ældre kåJ 1/ål':J 8,23,11 lagre

lagerist sb. -en '-er D: .Jå·[:1 1risd • d 80 8 23 li d" • k I a"l :> Ins • · · , 1stm t samt prov. ogsa• /åf·l[a 1risd 23 ' 1 Lagerkvist (svensk digter) D: 1/cx.·g:J 1taesd = 1/a·g:J kvesd 11 1 Lagerlof, Selma D: sælma 1lå'l:1løf 80 8 23 11 sælma'lå[':J/ø/ • ' • , især yngre sælma 1/a·g:7Jøf 80' 11 , især ældre sæ/ma'/å'l:J.føw 80 ' 8 ' 23 ' 11 , ældre også 80 8 23 11 sæ/ma'lå·[:J/ø/ ' ' ' og, især garnle sælma1/å·[:J.føw 80,8,23,11 Lagerman (dansk efternavn) D: 'lå'l:J,man· i/ål'a1man'8,23,11

laglkage sb. -n -r D: 'law1kå·la 1law kåå 22 ' 23 ' 8 ' 1 , ældre L samt spøgende 0 1l 1 1/ "l k • • 8,23,23,8,1 a I aa laglmand sb. D: 1/aw,man' = i1a.w1man'22 Se yderligere -MAND. Lagos (Afrika) D: 1/å·g:Js • 1/å·g:Js , især hos personer med tilknytning. stedet 1/a·g:Js lagre vb. -ede D: 1/å·[r:J 1/å[":J 8 ' 23 ' 14 , især ældre 'law·:J 22 ' 14 lagring sb. D: 1/å·[,ælJ 1/ålJ?IJ 8 ' 23 ' 17 , især ældre 1/aW'{IJ 22' 17

Lamartine L 1 •

Bøjning: se -RING laglting sb. -et pl.= sg. D: 1law1tel)' 1 /aw1tel)' lagune sb. -n -r D: la'gu·na

fagu·rz

I! I

Ii

I

Laila D: 1/ix.[la = 1/ix.[la 30 Laing (engelsk læge) D: 1/å'JJ 'lå·JJ , især unge 1/a'JJ , også 1/æ(·J[IJ Udtalerne modsvarer tilsvarende i engelsk. laissezfaire sb. fk. D: læse'/æ·, læse'fæ·, 80' 48 lak sb. -ken -ker D: Vag = 'lag lakaj sb. -en -er D: la'kix.[' la'kix.l' 30 , mere distinkt la'kix.l' 30 Lakedaimon (Sparta) D: laka'dix.[m;Jn laka'dix.[m;Jn 80,10,30, /aka'dix.[m;Jn 80,10,30 lakere vb. -ede D: la'ke';J = la'ke';J 9 ' 12 , la'ke';J 9 ' 12 lakerer sb. -en -e D: la'ke';J = la 1ke';J 9 ' 12 , la'ke';J 9 ' 12 lakereri sb. -et -er D: la,ke·;J'ri' /akea 1ri' 1 1, la,ke(·Ja'ri' 11 , også /aLake Superior D: .fæ[gsu'pi·ri1;J /ælgsu'pi·rb 11 , ældre også /æ{-)g-, især mindre distinkt -'pi(,Jrb, ældre også -pi(·1,z;J 11 , distinkt -i1;J 11 Iakke 1 'vb. (give lak) -ede D: 1/aga 1 /aga 1 Iakke 11 vb. (fremskride) D: 1/aga 'l -er pl.= sg. D: 1la.w = 1la.w, 1/a.w', hos et mindretal af yngre 1la.w'g 1 lav- (til LAV ) D: 1/a.w'la.wlava sb. D: 1/å·va = 1lå·va lavaen 1lå· 1vå'ån Lava) (fransk efternavn) D: la 1va/la1va/Lavard (tilnavn) D: 1lå· 1va.·d 1lå·va.d 21 , 1lå· va.'d 1 Iave 1 vb. -ede D: 1/å"va 'lå·w26,1 66 26 5

1

lav~t 1lå·wi) ' ' , jysk også lå'wi) laven sb. (orden) D: 1lå·va =

26 5 '

1lå·va 26 ' 1 lavement sb. -etbån, ikke-bærere, især L, også 'Iæm,b:rn , også 'læm,bu.m Lemche (dansk efternavn) D: 'læmka 'læmga 70 Ikke-bærere bruger undertiden den meget distinkte udtale 'læmbka af navnet LEMBCKE. Lemcke se LEMCHE lemfældig adj. D: læm'/æl'di læm'/æl'di Bøjning: se -IG. lemjlæste vb. -ede D: 'læm/æsda 1 'Iæm.fæsda lemlæstelse sb. D: 'læm.fæsd/sa 'læm.fæsd/ sa Se yderligere -ELSE. lemmedasker sb. -en -e D: 'læma,dasg:J 11 'læma,dasg:J 1' 32 ' -lemmet adj.-endelse (fx SVÆRLEMMET, SPÆDLEMMET) D: -.fæm'9 = -/æm'p 0 •5 , især unge -.fæmp 5 Lemming D: 'læmel') = 'læmel') , mindre distinkt, især gamle og jysk 'læml') 1 lemmi~g sb. D: 'læmelJ 'læmel') Se yderligere -ING.

L

Lemnos D: 'læmn:Js = 'læmn:Js lemonsquash sb. -en pl.= sg./-er D: 'læm;,n,sgw:J~ = 'læm;,n,sgw;,~, også 'lemån- og 'lemon-, især ældre -,sgv- , især unge -~, L -s og -,sgvås lempe 1 vb. -ede D: 'læmba 'læmba 1 lempe 11 sb. D: 'læmba = 'læmba lempelig adj. D: 'læmba.fi 1 'læmb{/

Bøjning: se

-LIG.

lempelse sb. D: 'læmb/,sa - . 'læmb/1sa

Se yderligere -ELSE. Lemvig 1 (stednavn) D: læm'vi' læm 1vi' 24 Lemvig 11 (efternavn) D: 'læm,vi' = 1, ,æm,v1.,24 lemviger sb. -en -e D: læm'vi';, = læm'vi':J 9,24,11 len sb. -et pl.= sg. D: 'le'n = 'le'n Lena 1 (dansk fornavn) D: 'le·na 'le·na Lena 11 (flod) D: 1/e·na = 'le·na Lendum D: 'lændåm 33 'lændåm Lene D: 'le·na 'le·n 1 Lenfn (sovjetisk statschef) D: 'le·nin 'le·nin , hos et mindretal 'lenin Leningrad D: 'le·nin,gra'o 1 'le·ni11,grao'8, 'le·nilJ 1grao, også leni11-, distinkt -nin' leninismen sb. bestemt D: leni'nisman 80 1 leni 1nis·m 80•37 mere distinkt .feMni'nism,;i ' Lennart (;vensk og dansk fornavn) D: 'læ,na·d 'lænad 21 , især yngre 'læ,na'd lento adv. D: 'lænto 'lænto Leo D: 'Le-o

847

L

Leon 1

/ei,y

8

Leon (dansk fornavn) D: 1/e·:m 1 fe:Jn 9 Leonard (dansk fornavn) D: 1/e·o,na:d 1 lew' 1na.d 8' 21 ' 1/ew,1 na.'d 8 Leonardo da Vinci D: feo 1na.·doda 1ventji lew1na.·doda 1ventji, mere distinkt fei,y- og feo-, også -1vintji, også -n·tji, også -1vensi Leoncavallo (italiensk komponist) D: /e·:Jnka 1valo le:Jnka 1vafo 80 Leonidas (spartanske konger) D: le'o'ni,das le 1o'ni1das Leonora (fornavn) D: /eo 1no·ra. lew'no·a., mere distinkt fei,y 1no·ra. 80 •19 Om Chr. IV's datter LEONORA bruges undertiden navnet ELEONORA. Leonora Christina D: feo 1no·ra.kri 1sdi·na 19 few1no·a.kri 1sdi·na, mere distinkt fei,y1no·a.- , 40 mindre distinkt -noa.-, især ældre -kræ 1Leonora Christine (alm. form i talesproget) lew1no·a.kri 1sdi'na 1, jysk og unge også I 1 - sdi·na osv. som ovenfor. Jf. LEONORA. Leonore (fornavn) D: /eo 1no·:J few'no·:J, mere distinkt fei,y 1no·:J 80 •9 • 12 Undertiden bruges i stedet udtalen af navnet LEONORA (herunder om Beethovens Leonore-ouverturer). leopard sb. -en -er D: /eopa.'d lei,ypa.'d 80 Leopold (fremmed og dansk fornavn) D: 1/e·o,p:J! 1 fei,y1p:J! 8, 1/ei,y1p:J!' 8 , 1/ei,y1p:Jl'd 8, 1lei,y1p:Jld 8, distinkt 1/e·oLeporello (Don Juans tjener) D: lepo'riilo 44 lepo 1riilo 80• leptosom adj. D: læbto 1so'm læbto 1so'm 80 ler sb. -et D: 1/e'J '!eJ'9 ler- D: 1/eJ- = '!eJ- 7 Lerbjerg D: 'leJ 1bjåJ' 848

'!eJ 1bjåJ'7, især unge 1/eJ 1bjå.1'w 7 ,22 Lerche (dansk efternavn) D: 1/å.1ga 'låJga 20,10,1 •

Lerchenborg D: 1lå-fgr 1bå' '/aJg,J, . ba•• 20,3,53 , især • unge ,,å.1g1J 1båw'20,J,sl,!..::: 1 leret adj. D: /e·:JiJ = · 'fe·:JiJ 9,12,5 lerklinet adj. D: 'leJ 1kli·n?J = 1/eJ kfi·niJ 7 ' 5 1/eJ kli'niJ 7 ,o,s I , ' I , lerstampet adj. D: 1ieJ1sda.mbiJ 1 /eJ 1sda.mb9 7 '5 , 1fe.1 1sda.m'b/J '7 ,o,S lertøj sb. -et D: 1feJ 1t:Jl = · 'feJ 1t:Jl 7 Lerup D: 1/e'råb 1 /e'råb 19' 33 lesbianisme sb. -n D: fæsbia'nisma = fæsbia 1nisma 80 •60 •1 lesbisk adj. D: 1/æsbisg 1 /æsbisg Bøjning: se -ISK. Lesbos D: 1/æsb:Js 1 /æsb:Js Leschly (dansk efternavn) D: 1/æsli 1 /æsli , H også 1/æ!jli , L også 1/æs/y Leslie (engelsk og dansk fornavn) D: 1/æs/i 'læs/i Lesotho D: le 1so·to la 1so·to Lessing (tysk digter) D: 1/æselJ 1 /æse,:J Les Vosges D: le 1vå·!j = le 1vå·!j Jf. synonymet VOGBSBRNB. let adj. D: 1/æd 1 /æd let- D: '!æd- = 1 /æd-, se dog de nedenstående ord med l,ITT'Sammensætningerne med LBT- fx LBTFORST ÅBLIG veksler for fleres vedkommende frit med de tilsvarende sammenstillinger fx LET FORSTÅELIG, hvor begge ord har hovedtryk. letal adj. D: le'tå'l le'tå'f

=

letweltervægt letargi sb. -en D: leta'gi' = le 1a 'gi' 80,21 letargisk adj. D: le 1ta'gisg = le 1ta'gisg, gamle også le 1ta'qisg Bøjning: se -ISK. letfattelig adj. D: 1/ædJadfi = 1 1 /ædJad/i Bøjning: se -LIG. Sammensætningen veksler med den mere alm. tilsvarende sammenstilling LET FATTELIG, hvor begge ord har hovedtryk. letflydende adj. D: 1/ædJ/y·i)na 8 'lædJlyoi)na , 1/ædJlyo'i)na 0•8 letfængelig adj. D: 1/ædJæ,;/i 1 1 /ædJæ,;/i Bøjning: se -IG. Jf. LET-. letfærdig adj. D: læd'/å,'di læd'/å,'di Bøjning: se -IG. Leth D: 1/æd = 1 /æd Lethe (glemselsgudinde og -flod) D: 1/e·ta 1 /e·ta Letland D: 1/æd/an' = 1 /æd/an' letlandsk adj. D: 1/æd/an'sg 1 /æd/an'sg letlevende adj. D: 1/æd/e'vana 0 26 1 1 /ædIle'wna • ' ' letlænder sb. -en -e D: 1/æd/æn':J 1 /æd/æn':J 11 letløbende adj. D: 1/æd/ø·b,;,.a = 1 /æd/0-b,;,.a 3 , 1/æd/ø'b,;,.a 0 •3 letlmatros sb. -en -er D: 1lædma1tro's 1 /ædma 1tro's letlmellemvægt vb. D: 1lædmæfm1vægd 82 1 /ædmæf m 1vægd letmellemvægter sb. -en -e D: 1/ædmæfm 1vægd:J = 1 /ædmæfm1vægd:J 82 ' 11 letne vb. -ede D: 1/ædna = 1 /ædna letpåklædt adj. D: 1læd1p:J 1k/æ'd 1 lædp:J 1klæ'd 82

Jf. LETFATTELIG. Letraset (merk.) D: lætra. 1sæd lætra. 1sæd 80 , 1/ætra. 1sæd letlsind sb. -et D: 1/æd1sen' 1 /æd,sen' letsindig adj. D: /æd'sen'di læd'sen'di Bøjning: se -IG. Ietlsværvægt sb. D: 1/æd,svæ,vægd 'lædsvæ,,vægd 82 ' 48 ' 7 letsværvægter sb. -en -e D: 'læd,svæ,1vægd:J 1 /ædsvæ,,vægd:J 82' 48 ' 7' 11 lette 1 vb. -ede D: 1/æda 1 læda 1 lette Il se LETTERNE lettelse sb. D: 1/æd/ 1sa 1 /æd/ 1sa Se yderligere -ELSE. Jetterne sb. (folk) pl. bestemt D: 1læd:J 1na 1 /æd:J 1na 11 Ordet er sjældent. Uetableret kan LETTE -N -R og LETTER -EN -E og vel også LET -TEN -TER forekomme. lettilgængelig adj. D: 1/ædte,gæ,;'a/i 1 1 /ædta1gæ,;'f i 1, mere distinkt 1/ædte1gæ,;'/i Ordet veksler med den tilsvarende sammenstilling LET TILGÆNGELIG, hvor begge ord har hovedtryk. lettisk adj. D: 1/ætisg 70 1 /ædisg lettiske 1/ædi 1sga 70 , distinkt også 1/æ1tisga lettroende adj. D: 1læd1tro'ona = 1 /æd1tro'ona lettroenhed sb. D: 1/æd1tro'on 1he'o 1 /æd1tro'on1heo'7, mindre distinkt, især unge, samt jysk også 1/ædtroon,heo' Se yderligere -HED. letvægter sb. -en -e D: 1/æd1vægd:J 1 /æd 1vægd:J 11 letvægts- D: 1læd1vægds'lædvægsletiweltervægt sb. D: 1/æd1væl'd:J1vægd 1 /æd1væl'd:J1vægd, især yngre . 1 /ædvæld:J 1vægd 82 ' 11

849

L

- - - - ---------

L

letweltervægter

letweltervægter sb. -en -e D: 1læd1væl'd;i 1vægd;i = 1 læd1væ/'d;i 1vægd;i 11 •11 , især yngre 1 /ædvæ/d;i 1vægd;i 82 ' 11 ' 11 leukose sb. -n D: low 1ko·sa = fow 1kO"SrJ l leukæmi sb. -en D: lowkæ 1mi' lowka 1mi' 80 , især L læw- 80 og lew- 80 , distinkt -kæ 1-lev (i stednavne og personnavne fx HERLEV) D: -lew -faw , hos et mindretal -læw , hos et mindretal -/æw', hos nogle uden for distinkt tale -løw og -low Bemærk, at forskellen mellem -faw og -løw /-low er lille, idet r1 i -faw er rundet. Mange navne har bitryk på -LEV fx SKULDELEV, se de enkelte opslag; i disse er tendensen til -/aw ikke så kraftig. Navne med s foran -LEV ender ifølge naturlig stavelsesdeling på -SLEV fx FJERRITSLEV, eller begge stavelsesdelinger er naturlige fx i HASLEV; det ovenstående gælder uanset dette. Levanten (Orienten) D: le 1van'd,;z = le 1van'd,;z levantiner sb. -en -e D: levan 1ti'n;i levan 1ti'n;i 80 •11 levantisk adj. D: le 1van'tisg le 1van'tisg Bøjning: se -ISK. leve 1 vb. -ede D: 1/e·vr1 '/e·w26,1

leveii sb. (råb) itk. D: 1/e·vr1 1 /e'VrJ 26 ' 1 levelbrød sb. -et D: 1/e·vr11broo' 1 /ew broo' 26 meget distinkt, næsten kun •I ' 43 7 ældre 1/e·vr1,bro['o ' 1 levebrøds- D: /e·vr11broos1, "!I 26,1,82,41 ,e·i;vbrouslevende adj. D: 1/e·vr11nr1 8 1/ew nr1 26 •1 mindre distinkt 1/ei;v,;z •I ' levendes (spøgende samt ældre dialekt) 1/e·w. nr1s 8 ' 1 •I 850

levendeJgøre vb. D: 1le·vana1gii':J 26 1 49 1 le·i;vna1g'J';i ' ' ' 0 ' 9 ' 12 , mindre distinkt 'lei;v,;z,gJJ';i s,49,0,9 Bøjning: se -GØRE 1• levendegørelse sb. D: 1/e·vana1gii':Jlsa 'le .i;vnr1 g;i..,;i I sa 26,1,49,o,9,12 , mm • d . re d'1stmkt 1 'lewn g:iJ';i/sa s,o,49,9 '' I Se yderligere -ELSE. levelomkostninger sb. pl. D: 1le·v;i 1;im.Æ;isd1ne,J';i 1 /e·w;im.k;is1ne1J';i 26 ' 82 ' 11 , distinkt 1 /e·va1;im.k;isdne1J';i 11 med sprængansats efter a, jf.§ 79. Se yderligere -NING. lever sb. -en -e D: 1/e'v;i 'lew';i 26, 11 leverance sb. -n -r D: /eva 1rcu;sa leva 1ra.1JSa 80 •1• 1 leverandør sb. -en -er D: levara.n 1dø'.1 levra.n 1døJ' 80 ' 9 (r let åbnet og sammensmeltet med a., jf.§ 37), mere distinkt levra.n 1døJ' 80 ' 1' 9 (jf.§ 37), hos et mindretal af ældre H -ra.1J 1levere vb. -ede D: le've';i fa 1ve';i 9, mere distinkt le 1ve';i 9 • 12 leverJpostej sb. -en -er D: 1fe'w;ipo 1sdocl' 1 /eJw'po1sdixl' 70 ' 34' 30 (J og w oftest sammensmeltet), 1/eJ'po1sdixl' 70 • 30 , 1 /ew'i;vpo1sdixl' 34' 30 (w'i;v er ;i -farvet), mere distinkt 1lew';ipo1sdixl' 26 ' 11 ' 34' 30 , børn også 1 lo'po1sda.l' og, især individuelt bestemt, -pi1sda.l' leverståhej (spøgende) 1few';isdo 1hocl 11 •34 •30 leversteg (spøgende efter børnesprog) 1 /ew';i 1sdixl' 11 ' 30 levelstandard sb. -en -er D: 1/e·va 1sdan 1da'd 1 le·i;v1sdan1da.'d 8 ' 82 ' 32 , især ældre 1 /e·w.• I sdanda.d 26 ' 1' 32 leveJvej sb. fk. D: 1/e·va 1vixl' 'le·w. vixl' 26,30 •I Se yderligere VEJ. leveJvilkår sb. pl. D: 1/e·va 1vi/1kå' I/ • ,e..y1v1.,1k a., 26,82,52 leveJvis sb. fk. D: 1/e·va 1vi's

Liberia L 1/e·w vi's 26, 1 • I Levi (bibelsk person, dansk for- og efternavn) D: 1/e·vi = 1 /e·vi Leviathan (bibelsk drage) D: le 1vi'a1tan le 1vi'a1tan, levja 1tå'n 80•60 , 1/evja1tan 60 Hebraisk har hovedtryk på sidste stavelse. Levin (efternavn) D: /e 1vi'n la 1vi'n Levi's (merk.) D: 1/i·1vcx.[s = ili.1 vcx.[s 31' i/i.1 vcx.l's 30 levit sb. -ten -ter D: le 1vid la 1vid levitisk adj. D: le 1vitisg = I • • 70 / e vztzsg 70 levitiske le 1viti1sga , distinkt også le 1vi1tisga 1 Levke D: /æwka = 1/æwka 10 , 1/æwka levkøj sb. -en -er D: lew 1bl' lew 1b[', mindre distinkt også føw 1bl' levn sb. -et pl.= sg. D: 1/æw'n 1/æw'n levne vb. -ede D: 1/æwn;i i1æw,;z1 levned sb. itk. D: 1/æwn?J 1/æwn?J , østjysk også 1/æwrd levning sb. D: 1/æwnelJ 1/æwnelJ Se yderligere -ING. levre vb. -ede D: 1/æwr:J 1/æw·:J 14, især ældre 1/ew·:J 14 Levring D: 1/æwrælJ 1/æw:J[') 11 levvel sb. itk. D: lew1væl lew 1væl 26 , 1/e'w1væl 26 Ordet er afledt af ytringen LEV VEL! ile'w1væ/26 Levy (efternavn) D: 1/e·vi = 1/e·vi Lewis (amr.-engelsk for- og efternavn) D: 1/uis 1/u[s 62 , distinkt også 'lu·is leydnerlflaske sb. -n -r D: 'lcx.['dn:JJ/asga ilcx.['dna.Jlasga 30,11,1 l'hombre sb. D: 'fåm'b:J =

1/åm'b:J n,11 l'hombren 1/åm'b:J:Jn li sb. -en -er D: 1/i'

33 13 •

I/i' 1 lide 1/i·{J Formen LIDE er oprindelig dativ (UNDER men bruges allerede i folkeviserne som fri sideform. I det nuværende sprog må formen betragtes som et poetisk-arkaiserende citat fra folkevisesproget. liaison sb. fk. D: liæ 1si. lia'si.8°, ældre også lia 1S:JfJ, distinkt /iæ 1- 80 Udtalen gælder både »kærlighedsforbindelse« og »overtrækning«. lian sb. -en -er D: li'å'n = li'å'n 63 libaneser sb. -en -e D: liba'ne's:J liba 1ne's:J 80•11 libanesisk adj. D: liba'ne'sisg /iba'ne'sisg 80 Bøjning: se -ISK. Libanon D: 'li'ba1n:Jn 1 /i'ba 1n:Jn libelle sb. -n -r D: li 1bæla li 1bæla 1 liberal adj. D: /iba 1ra.'l liba'rcx.'f 8° Jf.§ 37 om slapt r liberalisere vb. -ede D: /ibatcx.li'se':J libcx.rcx.li1se':J 80,37,9,12 LIDE),

Jf.§ 37 om slapt r liberalisme sb. -n D: /ibara.'lisma libarcx. 1lisma 80 Jf.§ 37 om slapt r liberalitet sb. -en D: /iba,ra.li 1te'd li barcx.li'te'd 80 '31 Jf.§ 37 om slapt , liberi sb. D: /iba 1ri' 11 lib:J'ri' 80•11 , distinkt, sjældent ,li·b:J'rl' og li·ba1,r 11 I Se yderligere -ERI. Liberia D: li 1be'J[ 1a ' d. • • kt f"'b ' . 9,15,63 li 'b eJ[a,mere 1stm I eJ?,a 851

.

---

--·- ·----·-

------·---·---

~~-~-~~E~~-~-,,,:~~-:~--·__;!;~··'·~:-,~-=-~-'"'~·_;c:~:--:-::,-;__~-~i~;--~--,-~·-=:~--s:-"'s-'·-~:t:0 ~·,--~.:. =.::.~:.~-:-==::.±-~.-~-~~--~~:;2;~:C-~-~7"_~ 5 ~ , / L

.r

so,1:Z

liberiansk

.

liberiansk adj. D: libe.1j'å'nsg libe.1j'å'nsg 80,15,63

.

li'be'.1[sg 9 ' 15

lide 1 vb. (synes om) D: ~i' =af ~Idre, '/iiJ~ 'li', hos et mindretal, især

•

. Bøjning: se -RISK. Jf. synonymet LIBERIANSK. hbero sb. (fodboldspiller) -en -er D: 'li·b;yo = 'li·bcJ,ro, 'li'ba,ro, '!i-ha.ro· , 'li·ba,ro'

libertiner sb. -en -e D: libå.J'ti'n::, ·. l 1·b't·· ::, 1 n::, 8 ·0 l· l l, l d 1stmkt libå.J'ti'n::, 80,20,11 mindre distinkt også liba'ti'n::, 80 , 11 ' libidinøs adj. D: libidi'nø's = libidi 1nø's 80 libido sb. -en D: 'li'bi,do = 'li'bi,do, 'li'bi,do', sjældent li'bi·do libretto sb. -en -er D: li'briito li'briito 44 Librium (merk.) fk. D: 'li'bri1åm 'li'bri Iåm 63 •33 Libyen D: 1/i'bi,an 60 1 /i'bjan , meget distinkt 'li'bi,an, også 'li'biin libyer sb. -en -e D: 'li'bi,::, 'li'bj::, 60,11

libysk adj. D: 'li'bisg

8 11

lider 'li'o::, ' l t.d t 11li·'a , 11ti·d

f r KUNf'lE, dog

Ordet bruges næsten kun e te . en (HØ) strukt1on T findes, arkaiserende, k on . t ILDS LJO • LIDER IKKE (OSTE) og, l)oghg • lide II vb. (pines, fejle) D: '/toa 'lioo

8 1 '

lid~r 'liiJ'::, 8 )ed 1/eiJ'

8 11 '

lidt 'lid

lide 111 vb. (stole) D: 'fi·iJ3 'lioo

8 1 '

•

ta]e

Pr~ens er uetableret, de fleste vtl ud

'li'o::, 8,11 lidelV Vb. (henskride) 0:

l[i•o;J

'n·a 8,1 lid~r 'li'iJ::, led 'le'o

8 11 '

8

lidelse sb. D: 'IN)f,s3 'lio{Jl,sa

8

Se yderligere -ELSE. liden adj. D: 'fi·{Jn =

'li'bisg

Bøjning: se -ISK. lic. D: 'lig =

'li·on

'lig

8

lid~t 'fi·od

Ordet er en forkortelse af LICENTIATUS. licens sb. -en -er D: li'sæn's li'sæn's

licentiat sb. D: lisæn'Jå'd 80 1 lis,;z'Jå'd ' , også, unge oftest lis,;,.'tjå'd 80 • 1•60 , distinkt -sæn'Lichtenberg (efternavn) D: 1/igd,;,.,bå.1' = 1 ligd,;,. 1bå.1', især yngre 'lijd,;,.-, især unge . , 22 -, ba.J w

lislte'r:J

lisi'te'::, 80 •37•9 , meget distinkt lid sb. fk. D: 'li'o 'lio' 1

,

Jf. synonymet LIBERISK. liberisk adj. D: li'be'.1lsg =

•

Lichtenstein D: /ijd,;,.,sdå.ln = 30 'lijd,;z,sdå.ln , især ældre 'ligd,;,.,sdå.ln 31 yngre H også 'lijd,;,.,fdå.ln licitation sb. -en -er D: lisita'Jo'n 80 37 '

licitere vb. -ede D: lisi'te'::,

30 ,

8

es i

Ordet ~r arkaiserende, især når det brug betydningsvarianten »Iiile« uden bibetydningen »kun«, altså fx LIDEN KIRSTEN, EN LIDEN AFTENSANG, DEN

og her står ordet traditionelt uden hovedtryk. Jf. LILLB og

LIDEN GANGBRPILT' I

LIDT.

lidenhed sb. D: 'fi·9n 1he'o 'fi·on heo' '

1

lisita'Jo'n

--_

8

I

Se yderligere -HED. lidenskab sb. -en -er D: 1fi·{Jn1sgå'b 'lio{Jn,sgå'b 8, spøgende (eufemistisk) /iiJ(Jn 1Sgåw' 8 ' 8

1

-

lidenskabelig adj. D: 1li·9n'sgå'b3/i . . k [•!I I "'bf . 80,S,1 li(Jn'sgå'bli, mere d 1stm t 1'!nsga "1

852

j

-lig Bøjning: se -LIG. lidenskabsløs adj. D: 1li·pnsgåhs.Jø's 1 liapn.sgåhs.Jø's 8 , 1liapnsgahs.Jø's 8 , 'fiapnsgcx.hs1fø's 8, meget distinkt 'IN)n 1sgå·hs.Jø's Bøjning: se -Løs. liderlig adj. D: 1/io':J li = I • , • 7 11 • I 11a :J/t . ' især gamle 1lio:J.Ji 7 • 11 Bøjning: se -LIG. lidlkøb sb. D: 1lia 1kø'h •ua1kø'b lido sb. -ene,> D: 1/i·do 1 /i·do lidse sb. -n -r D: 1lisa 'fisa 1 , ældre også 1/esa 1 lidt I adj. D: Yed = 1 /ed, tryksvagt ofte (fx LIDT KAFFE) fe og, mindre distinkt, la; L-sjællandsk og L-fynsk også 1/id lidt II se LIDE I og II Lie (dansk og norsk efternavn) D: 1li' 'li' Lieberkind (dansk efternavn) D: 1li·b:J1kend 1 11 /i·h:J.kend , 1li·h:J.kind 11 , 1li·b:J/in 11 , 'fi·h:J 1ken'd 11 Liebfraumilch D: l/i·h.Jrcx.w1milj 82 1 li·hfrcx.w.miij , 1li·hfrcx.w.mi1Js 2 , ældre også 'fi-hfrcx.w1milg 82 liebhaver sb. -en -e D: 1/i·h1hå'v:J 0 26 11 1 fi-h 1hå'w:J ' ' , også 1lih-, også -1hå·w:J 26 •11 liebhaveri sb. D: 1li·h1hå·v:J.ri' 1 /i·hhåw:J I ri' 26 ' 37 ' 1/ihhåw:J I ri' 26 •31 , 37 1 1 1fi ·Jhhåw:J ri' Liebknecht (tyske politikere) D: 1/i·h1knægd 1 /i·h.knægd, 1/ih.knægd, 1/i·h.knæjd Liebmann D: 1/ih1man' = . 1 fih.man'' 1/i·h.man' lied sb. (sang) fk. -er D: 1li·d •fi-d Ordet bruges i dansk især i pl.; d veksler ikke med t, jf. § 49. Liege D: /i 1æ·J = fi 1æ·J, L /i 1æ·s liere vb. -ede D: li 1e':J

li'e':J 9,12 Jf. det almindeligere synonym LEGERE. Lifland se LIVLAND liflig adj. D: 1lif/i 1 /if/i Bøjning: se -IG. I lift sb. -en D: 1/i/d 1/ifd, hos et mindretal af unge 1/efd Artiklen dækker både betydningen »transportabelt spædbarnsleje« og »(ski)elevator«. lift II sb. -et pl.= sg. D: 1/ifd = 1 lifd, hos et mindretal af unge 1/efd Artiklen dækker både betydningen »åndeligt, hjælpende skub« og »køretur for tomler«. lifte vb. -ede D: 1/ifda = lfifda I lig' sb. (død) -et pl.=sg. D: 1/i'j

•,r

24

lig" adj. D: 1liJ I/i' 24 ligt 1/i'd, ældre også Yigd I pl. bruges LIG; der er en tendens til at undgå LIGT, i stedet kan bruges LIG; som matematisk udtryk er LIG ubøjeligt. ligm sb. (sejlkant) -et pl. =sg. D: 1/i'j

•,r

24

lig- (til LIG 1) 0: 1li·- = 1 /i·- 24 , gamle også 1liUdtalerne med I/i- er nu sjældne, 1/i1ki(-)sda LIGKISTE har dog større udbredelse blandt ældre. Jf. LIGBLEG og LIGTORN. lig- II (til LIG III) 0: 1/i·- = 24 1 /i"- , ældre Også 1/i-lig adj.-afledningsendelse (fx VENLIG, UNDERDEJLIG, UNDERLIG) 0: -/i = -li , efter svagtryk dog -.Ji -ligt -lid, efter svagtryk dog -.fid, hos et mindretal af ældre, meget distinkt og sjældent, kun foran pause -(1)/igt Bemærk, at talesproget ofte foretrækker ubøjet form for denne bøjningsform, 1

853

L

~~:.--

L

liga

undertiden også hvor den bøjede form er helt fast i skriftsproget. 4 -lige -,W-Ji , især sjællandsk og kbhsk. -/i'i , ældre også -1/il·Ja og (dog ikke efter svagtryk) -li,a -ligere -1/il·J;i;i 13 , især sjællandsk og kbhsk. -.fi';i;i 13 , sjældnere (ikke efter svagtryk) -/i,;i;i og -li,åå -ligst -lisd, efter svagtryk -.Jisd -ligste -li,sda , også og efter svagtryk kun -.fisda 1

Bemærk den generelle regel i § 83 om, at bitryk i stavelse uden stød og længde let reduceres til svagtryk. -lig- (i forled, fx DAGLIGSTUE, SYGELIGHED) -/iUdtaleme med bitryk på -LIG- er ikke så alm. som ellers, hvis den foregående stavelse også har bitryk, fx UPERSONLIGE. liga sb. D: 1/i·ga = 'li·ga ligaen 'li·,gå'ån 9 11 ligaer 'li·,gå';i • ligament sb. -et -er D: liga'mæn'd liga'mæn'd 80 ligamentum (sjælden form) /iga'mæntåm ligand sb. -en -er D: li'gan'd = li'gan'd ligatur sb. -en -er D: liga'tu'J liga'tUJ' 80,9

/ii , mindre distinkt 1/i· , mere dist'1 •r·· 114 særdeles distinkt 1/ija 24 tl.kt " ligem vb. (gøre lige) -ede D: 1/i·a 24 1 /i"i 4. særdeles distinkt 1/ija Ordet findes især i forbindelser rn enhedstryk. ~ ligedan adv. D: 1/N'dan 'li"'dan , 1li·1dan , mere distinkt 1/i(·>·,_ g::Id re 1 jysk - 1dann, 1 0 ~~ -dartn • 1 . også . /i·q_, ; L også 1 1 hgedant (Jysk form) /i· dand osv. So 1 ' ovenfor. m Om trykket .se LIGESÅDAN. Ordet fimes d næsten k un 1 prov., hvor det kan . k . .k bruges a dJe tlv1s og k a n bøjes. Iigejfedt adj. D: 'IN'/ed 1 /i·'fed, 'li·Jed, mere distinkt 1W>i, Ordet findes . . næsten kun i sætnin~ ~er fll ed sammen I1gnmgstryk fx DET KAN \rJER.S LIGEFEDT, hvor det normalt kun har 1 hovedtryk. ligejfor adv. D: 1/N'/år 1

'li-'f;i

11

•

1

80 33 •

ligbegængelse sb. D: 'lijbe,gæ1J'/sa 1 /i·ba1gæ1J'/sa 24 ' 7 , gamle også 1/i-, mere distinkt -be-

Se yderligere

LIGE.

lige II sb. (ligemand) fk. D: 1/i·a

-ELSE.

Iigjbleg adj. D: 1/ij'blå.l' 'li"'blå.l' 24,7,30 Iige 1 adj. D: 1/i·a 4 1/i" , mere distinkt 'fil"Ji , meget distinkt 1/i·a , 24 særdeles distinkt 1/ija , emfatisk i betydningen »netop«, især unge, også '!ih Den reducerede udtale 1/i· (ofte kun

halvlængde) er særlig alm. i den adverbielle betydning »netop«; her findes 1/i· (do.) endog emfatisk. - Artiklen gælder også HOLDE VED

Se yderligere LIGE . Om det præpositionelle udtryk LIGE FOR se LIGE I og FO}l l ligejfrem I adv. D: 1/N'/riim' · , ' li· 'ji .. ,44 .,. fi .. ,44 • li" ram , 1"1 ram , især børn _cor. ··-'n 44 • I Jrao•, Se yderligere LIGE . Ordet betyder >>endog" simpelthen«; det står ofte med bitryk istf. hovedtryk. Ordet er forskelligt fra LIGE FREM med betydningen »ligeud, ret frem«., der udtales på samme måde, dog fast med ~ hovedtryk. ligejfrem II adj. (ukompliceret) D: 'IN Jram' 44 1 /iiJriim' , som prædikativ (fx HA;._ ER 1 HELT LIGEFREM) også /ii'friim' ligefremme 1/iiJriim'fl

44 1 1 44 1 ' , /ii.friim'm • OSV-

som ovenfor. ' Se yderligere LIGE 1. Der er en tendens til at undgå formen LIGEFREMME. ligefremhed sb. D: 1/Nfram,he'o • :r, .. h -",44,1 , ,,lll•• firam, .. h eu-",44'1 , især • 11l11 æIdre 1 ram, eu ,,.lll•firam .. , heu-",44,1 1 1

I

854

l

ligestilling Se yderligere LIGE I og -HED. ligelfuldt adv. D: 'li'iJul'd '!ii.ful'd , 'lii'ful'd Se yderligere LIGE 1• Iigejglad adj. D: 'li'i,glao 'fi·,glao ' mindre distinkt, især børn 'li,glao ; 'fi·'glao 1 Se yderligere LIGE • De to trykmuligheder veksler dels frit dels syntaktisk bestemt: Attributivt, fx DE LIGEGLADE KØBMÆND, bruges kun 1 hovedtryk. Prædikativt bruges også oftest 1 hovedtryk, 2 hovedtryk er dog det almindeligste, når sætningen kun har subjekt-verbum-prædikativ, og subjektet er et tryksvagt pronomen eller vi 11 e være et tryksvagt pronomen, hvis der var brugt pronomen, fx .HAN ER 1LIGE 1GLAD, i særdeleshed hvis prædikativet har en underordnet bestemmelse fx .HAN (/'OLE) ER BEDØVENDE (/TEMMELIG/JÆVNT) 1 LIGE 1GLAD. Bøjning: se GLAD. ligejgodt I adj. D: 'li'i,g:Jd 'li',g:Jd, mindre distinkt 'li,g:Jd I Se yderligere LIGE Ordet betyder »lige meget, ligegyldigt«, det bruges især i jysk. ligejgodt II adv. D: 'fi·g:Jd '!ig:Jd , ældre jysk også 'lif·Jqg:Jd Ordet betyder »alligevel, sørme«, det bruges især i prov. Det står ofte med bitryk istf. hovedtryk. ligejgyldig adj. D: 'li'i,gyl'di 'li·,gyl'di O, mindre distinkt, især børn 'li,gyl'di O, især emfatisk 'li'i'gyl'di O, hos et mindretal lii'gyl'di 1 Se yderligere LIGE • Bøjning: se -IG. ligeledes adv. D: 'lN,le·?Js 'li-,feops 8 , også 'li"leo?Js 8 1 Se yderligere LIGE . Ordet bruges ofte i sætninger med sammenligningstryk fx 1 HERRERNE INKLI 1NERER, 1DAMERNE (INKLI ,NERER) 1LIGELEDES; her har det kun 1 hovedtryk. ligelig adj. D: 'fi·a,li

L

'lii/i Se yderligere LIGE 1• Bøjning: se -LIG. lige meget adj. D: 'li'i'måoo 'li·'måoo 64 ' 5 ' Se yderiigere LIGE I og MEGET (under MEGEN). Ordet betyder »ligegyldigt«; det står ofte med sammenligningstryk fx SKAL JEG KOMME A1LENE? 1DET ER 1LIGE 1MEGET (DET ER 1IKKE 1LIGE 1MEGET, OM DU 'KOMMER) og har da kun 1 hovedtryk, hvilket også gælder, når sammenligningen er mere eller mindre ubestemt: SKAL JEG STILLE CYKLEN NED? NEJ, DET KAN VÆRE 1 LIGE 1MEGET ('ANDRE 1TING ER 1VIGTIGERE e.l.). Artiklen gælder også betydningsvarianten »pyt, lad gå«: 1LIGE 1 MEGET - 1JEG FOR 1SØGER! Derimod er ordet forskelligt fra ordsammenstillingen LIGE MEGET = »samme kvantum«, der imidlertid har samme udtale og også ofte får sammenligningstryk. ligervis adv. D: 'li'j:J 1vi's 'fi·:J,vi's 24,11, 'li·:J'vi's 24,11 ligesom konj. D: 'lis:Jm = 'lis:Jm, mindre distinkt, især jysk 'lisam, prov., især jysk, samt i hurtig tale 'lisf}'I Ordet kan stå uden hovedtryk, særlig i den afsvækkede adverbielle brug: HAN (l)LIGESOM 1HUGGEDE 10RDENE 1FREM, eller den helt afsvækkede, hvor tanken om sammenligning (metafor) mangler og ordet blot angiver forsigtighed: JEG HAR (l)LIGESOM 1IKKE 1TID ( = »jeg synes ikke, jeg har tid«). Iigejstille vb. -ede D: 'li'i,sdel'a 'li· Isdel'l' 0 Se yderligere LIGE 1• ligestilling sb. D: 'IN,sdele!J 'fi·,sdele!J , 'li·,sdel'e!J 0 Se yderligere LIGE I og -ING. Ordet er dannet af LIGESTILLE (STILLE LIGE) + -ING. Uetableret kan dannes sammensætningen I LIGESTILLING (uden stød) af LIGE + STILLING fx med betydning »stillingen lige«.

855

L

ligeså I

ligeså adv. (ligeså ... som) D: 1/is:J 'lis:J , mindre distinkt samt herudover prov., især jysk 1/isa 1 Ordet lægger sig til et flg. adj. Det skrives ofte i 2 ord. II ligejså adv. (ligesådan) D: 1/N1så' 1 /ii1så' Se yderligere LIGE 1. Ordet står som selvstændigt adverbial i sætningen fx GÅ HEN OG GØR LIGESÅ!

ligesådan adv. D: Ws:J'dan = 1 lis:J 1dan , 1lis:J 1dan , mindre distinkt samt herudover prov., især jysk 1/isa- 1, L også 1 -'dan,;z og -1danr 1, L-sjællandsk og L-kbhsk. også -1dan'r I og -,dan'r 1, børn også -'dan(•)o og -dan(,)o ' I ' Ordet indebærer en sammenligning og står derfor meget ofte med sammenligningstryk; det har da kun 1 hovedtryk fx DET ER 1

LIGESÅDAN NÅR JEG BRUGER 1

RE SERVETANKEN (PÅ 1HOVEDTANKEN VIL 1

DEN HELLER IKKE STARTE), 1HAN ER 1

LIGESÅDAN ('HUN ER 10GSÅ DOVEN).

Uden for sammenligningstryk bruges 2 hovedtryk: 1

DET ER LIGESÅ 1DAN NÅR JEG 1BRUGER 1

RE SERVETANKEN OSV.

ligejtil adj. D: '!N'te/ 1 1 /i· te/, 1/i·1te/, også 1/i·'te og 1/i"1te Se yderligere LIGE 1. ligejud adv. D: 1/N 1uo' W·'uo' 7 Se yderligere LIGE 1• Udtalen gælder også den substantiviske brug om en sporvognsbillet (forældet), der dog også kan have bitryk på sidste stavelse. ligejvægt sb. -en D: 1/i·a 1vægd 1/i· vægd 1 Se yderligere LIGE 1. ligevægtig adj. D: 1fi·a 1vægdi 1/i· vægdi 1 Se yderligere LIGE 1. Bøjning: se -10. ligevægts- D: 1/Nvægds1/i·vægs- 82 1 Se yderligere LIGE . 856

ligjfald sb. D: 1/ijJal' 24 7 1 /i·Ja/' ' , gamle også 'li1faf' ligge vb. D: 1/ega 1 /eg I lå 1/å' ligget 1/egi) 5 Om brugen af LIGGE og LÆGGl:l g_ liggendejfæ sb. -et D: 1/egnc,.fæ' ,,,., Se LÆGG 1legra,fæ' 3 ' ligger sb. -en -e D: 1/eg:, 'feg:J 11 lighed sb. D: 1/i·1he'o 1li·,heo' 24•7 •1 , ældre også 1/ilheo' • . t·m kt -1h"' · d re d"1stmkt · d 1s u , mm i' llQtndre t MED 'fi·,i)' ' lOHED Se yderligere -HED. lighter sb. -en -e D: 1/å.ld:, 'lix.ld:J 31,11 ligne vb. -ede/-te D: 1/i·na 1 1 /i·r , meget distinkt 1/ijna 24 lignelse sb. D: 1/i·n/,sa 1 /i·~sa, meget distinkt 1/ijn/,sa 24 Se yderligere -BLSB. ligning sb. D: 1/i·nelJ 1/i·nelJ 24 Se yderligere -ING. ligjsyn sb. -et pl.= sg. D: 'lij.sy'n 'fi·,sy'n 24,7

ligsynsjmand sb. D: 1lijsyns1man' 24 7 82 'li·syns,man' ' ' , ældre distinkt også 1 /i·I su'ns man' 24 ' 7 'J I Bøjning: se -MAND. ligjtorn sb. -en -e D: 1/ij1to:i'n 'l"1·1t oJ 'n 24,1,1 , æId re, ,sær . garn Ie, også 'li- , ældre samt jysk og fynsk også -,tå'n s3 ligtorne- D: 1/ij/oma82 1 1/i"toma- ' , mere distinkt 'fi·,toJna- 24 , 7, 7 Se yderligere LIGTORN. liguster sb. -en D: li'gusd:J = 11 li'gusd:J , ældre L-prov. også lagusd:, 11 og !a'gosd:J 11 Jigustrum (fagsprog, sjældent) liyusdrdm 33 ligustre li'gusdr:J 54 Lihme (stednavn og efternavn) D: 1/i·ma

lillejuleaften 1

/i-m likVi.d I adj. D: li'kvi'o fi'kviiJ' 8 tik vidt li'kvio'd 8 I3emærk, at intetkønsformen er sjælden, at der er en tendens til at undgå den, og at nogle i stedet bruger fælleskønsform. likVid II sb. -en -er D: li'kvi'o !i'kvio' 8 pl. dækker også betydningen »likvide midler«. likVidation sb. -en -er D: likvida'§o'n fikvida'~o'n 80 likVidator sb. D: /ikvi'då·tå /fkvi 1då·t:J 80 •11 , prov. distinkt også likvi'då·tåJ 80 13 likvidatoren /ikvi'då·t:nn ' , især L 80 !ikvi'då·,tå'ån og likvi'då"i/:J':Jn 80 80 likvidatorer likvida'to·:J ' 9 ' 12 likvidere vb. -ede D: likvi'de':J = /ikvi'de':J so,9,12 likviditet sb. -en D: /ikvidi'te'd = 80 !ikvidi'te'd , mindre distinkt /ikvid'te'd 80 (d både med og uden i -farvning). likør sb. -en -er D: li'kø', li'kø,' 9 Lild D: 'fil' '!il' Lili D: 1/ili 'li/i Ikke-bærere bruger undertiden udtalen af navnet LILLY. Lilian se LILLIAN lilje sb. -n -r D: '!ilja 'li/ja 1, ældre prov. også 'le/ja 1 liljekonval sb. -len -ler D: 'liljakån,val' = 1 33 'Iiljakån 1val' ' , ældre prov. også 1/elja-; også -bn-, yngre også (jf. dog nr. 33) -konliljelvånd, Iiljelvand sb. -en D: 1/ilja,v:Jn' = 'lilja1v:Jn', 'lilja,van' Ordet er i sig selv arkaiserende, men formen LIUEVAND føles af mange yderligere arkaiserende i formen parallelt med folkevisernes 'han' HÅND. lilla adj. D: 1/e/a = 'lela , jysk og bornholmsk også 'lila 1

lillat (især børn) 'le/ad osv. som ovenfor. lillae (især børn) 'lelåå osv. som ovenfor.

Ordet er ubøjeligt hos andre end det ovennævnte mindretal. lille adj. ubøjeligt D: 1/ila 1 ~il! , nordjysk L og fynsk L også 'le!/ 1, nordvestjysk L også 'lel'a 1, øst-, vest- og sønderjysk L også 1/i/'a 1, sjællandsk L i FOR LILLE også '!il'/ l Jf. LIDEN og SMÅ og MINDRE. I pl. findes ordet kun i LILLE BØRN. Bemærk, at L-jysk og jysk dialekt uden for sammensætninger som LILLEJULEAFTEN og faste forbindelser, især LILLE BITTE, i stor udstrækning foretrækker BITTE. lille- D: Wla- = 1 /i/a-1, nordjysk L og fynsk L også 'iela-1, se dog de nedenstående ord med LILLE-. Lilleasien D: 'lilå,å'§an 'lil,å'pn 1, distinkt også 'lila,å'§an med sprængansats efter a, jf. § 79. lillelbror sb. D: 'lila,bro, 1 'lif,bro, 1' 7 , jysk også 'lif1brå, ' 9 1 9 11 lillebro(de)ren 'iif,bronn ' ' , jysk også 1 9 11 'li f,brånn ' ' I L-jysk bruges ofte BITTEBROR i stedet Der findes næppe nogen etableret uhumoristisk pl., man ville snarest sige SMÅBRØDRE. Lillebrænde D: 'lila1briina 11·1b .. 1,44 i1,, ran,;z Lillebælt D: 'lila,bæl'd 1 /i/1bæf'd I Lillebæltsbroen D: 'lilabælds,bro'on 'lifbæls,bro'on 1, meget distinkt 1 /i/a1bælds1bro'on 82 , ældre distinkt også 'lila, bæl'(d)s,bro'on Lillehammer (Norge) D: 1/ila,ho:.m':J 11 'lila,ho:.m':J 11 , 'lila,ho:.m:J Lille-Heddinge D: !ila'heoelJ,a 1 71 1 /ila 1heoe1Ja 80•1•1, lokalt oftest 1/ila1heoe1Ja ' ' og, L, 1/ila,heo'e1Ja 1' 1; også -0>heop1Ja lilleUuleaften sb. D: 1/ila,ju·!o:.'o:.fd,;z '!ifjul'o:./d,;z 1, mere distinkt 'lilaJu·l(a}'afd,;z, prov. også !iljul'afd,;z 80 osv. som ovenfor, 857

L

·-~-

L

-··

.

Lillelund

distinkt også -Ju·ta'a.fd,;z med sprængansats efter a, jf. § 79. Se yderligere LILLE- og AFTEN. Ordet står meget tit i modsætning til JULEAFTEN og har da sammenligningstryk: hovedtryk på I. stavelse og bitryk på næstsidste. Lillelund D: 1tila/ån' 1 1 33 /it/.ån' • lillen sb. (spar 2) bestemt D: 1/ilf n

·wtn

1

lilleput, lilliput sb. -ten -ter D: 1/ila1 pud 1 /if.pud 1, ældre sjældent 1lili.pud, om væsenerne i »Gullivers Rejse« sjældent 1 tili1p:Jd Lillerusland D: 1/ila1rus/an' •wa.rus/an' 47 Lillerød D: 1lila1roiJ' = 1 lila1roiJ', distinkt, næsten kun gamle 1 /ita.,ø'iJ og 1/ila.,ol'iJ ' hos et mindretal, især af unge, 1/ila1røiJ', unge L også 1/ila1råiJ' 80 1 Lillebitterød (spøgende) li/a 1bida1roiJ' • osv. som ovenfor. Lillevorde D: 1ti/a1vå"da 1 li/1vå"d 1' 53 ' 1 , lokalt også 1tela1vå.tda 1•1 Lillian D: 1/ilJan = 1 ti/Jan , ældre H også 1/iljan Lilly D: 'li/i = 1 tili , L oftest, yngre også 1tily Lily se LILLY lim sb. -en/-et D: 1ti'm 1 /i'm lim- D: 1/i·m- = 1 ti·m-' se dog LIMFJORDEN og LIMPIND. Lima D: 1ti"ma = 1 ti"ma Lime (stednavn) D: 1ti·ma 1/i·m l lime'' vb. -ede D: 1ti·ma 1/i·m l lime'11 sb. (citronsaft) fk. D: •ta·lm 1

31

tixlm 1 lime 111 sb. (kost) -n -r D: ti·ma 1/i·m l O;det bruges, i betydningen »fejekost«, kun 858

i jysk dialekt og, sjældent, L-jys~ efterligning heraf. I dialekt endet Samt . på a det aldng limeUuice sb. D: 1få.lm 1dju·s 1 /ix[m 1dju·s 31 Se yderligere JUICE. limerick sb. itk./fk. -s/pl. =sg. D: 'l 1, 40 • . 40 • e,na ræg = ,ema1ræg , 11ma1ræg , især yngle 1 ' 1 1 Limfjorden D: /i·mJjo';1n 'lem;J/eg 9 12 1 /i·mJjobn ' , mindre distinkt h 1 især ældre /imos nogle,

limfjords- D: 1/i·mfjoJS- = 1/· ,r• • d ,rm1 JoJs- 82,7 , mm re d"1stinkt hos . • . .r· Id . xsa:r 1 æ Id re 1m1 JoJs-, æ re d"1stmkt og nogle, • 'fi·mJjoJ's- 7 sa 1 limit sb. -ten -ter D: /i mid /i 1mid, 1/imid Den sidste udtale bøjes nødig. limitere vb. -ede D: /imi 1te':J = 12 /imi 1te':J 9 ' li~ning sb. D: 'li·mnelJ 1 /i·mne!J Se yderligere -NINO. limonade sb. -n -r D: limo 1nå·o / . iJ 80,8,1 • emo Ina·. , især yngre /"' 1mo Inå·o 80,8,1 80 1 8 1 ældre L-jysk lema nå·9 • • • • limousine sb. -n -r D: limu'sf·na 80 1 limu 1si·,;z ' , også, H ofte /imu'si-,1 80 sa· I • 0g -molimlpind sb. -en D: 1/i·m 1 pen' = 1 li"m 1 pen', mindre distinkt hos nogle især ældre 1/im 1 pen' ' 1 lin sb. -et pl.= sg. D: /i'n 1 /i'n lin- (til LIN) D: 1/i·n- = 1 /i·nJf. LINOLIE, der kun historisk er en herhenhørende sammensætning. Lina (fornavn) D: 'fi·na = 1 /i·na Lincoln (amr. præsident) D: 1le1J,k:J/n = 1 te1J1bln , 1len 1k;1/n , hos et mindretal 'le!J,k:,r, Den engelsk-amr. udtale 1/e1Jkan bruges ikke Lind D: 1/en' =

liner 'len' lind I sb. -en -e D: 1len' 'len' lind Il adj. D: 1/en' = 'len' Linda D: 1/enda = 1lenda Lindahl D: 1/en,då'l 'len 1då'l Lindberg (nordisk efternavn) D: 1/en,bå,' 1len bå,', især unge 1len bå,'w 22 1 1 Lindbergh (amr. flyver) D: 1/en,bå,' = 'len,bå,', især unge 'len1bå,'w 22 ; også 'len,b:i·g (også lukket J·) og, hos et mindretal, 'len,bo·g og, hos ældre, 'len,b:i,g 1 Linde (Århus Amt) D: 1/ena 1 'lenn Lind~JJ (efternavn) D: 1/enda 1 'lenda linde vb. -ede D: 'lena 1/enn 1 1 linde~ (til LIND ) D: 1lena1 1lenfJLindeballe (stednavn og efternavn) D: 1lena1ba/fJ 1 'len' I bal/' 1' Lindegaard (efternavn) D: 1/ena,gå' 'Ier, ga., 1,52 Lindelse D: 'len/,sa 'lelfisa Se yderligere -ELSE. Lindemann (dansk efternavn) D: 1/ena,man' 1/ena,man', 'lendfJ man' 1 Lindenborg D: 1lendr 1bå' 1/em;u;z,bå', mere distinkt 1/endr- 1, især unge 8 22 -,båw' 53 • ' , lokalt L også 1/em;z,bå(,) Lindencrone D: 1/endr,kro·na 1 'lennn 1kro·n , mere distinkt 1lendn I kro·n, 1' meget distinkt 'lendan,kro·na Lindet D: 'len{) = 1len9 5 Lindgaard D: 1len 1gå' 'len,gå' 52 , mindre distinkt også 'le')-, L-jysk og L-fynsk mindre distinkt også -gå(,) og -g:J ..

'

I

,

L

1

Lindhardt D: /en 1hcqd 1/en ha:d 21 , mindre distinkt 'lenhad, især 1 unge 1len 1ha'd Lindholm (stednavn og efternavn) D: 1len 1h:Jl'm = 1 len 1h:J/'m Lindknud D: 1len 1knu'o 1len knuo'8, mindre distinkt også 1/efJ knuo' 1 1 lindlorm sb. -en -e D: 1len 1o,'m 1 /en 10,'m 7 Se yderligere ORM. lindre vb. -ede D: 1/endr:J 1 /endr:J 54 lindring sb. D: 1/endræfJ 1/endræf) 4° Bøjning: se -RING 11 • Lindstrøm (nordisk efternavn) D: 1/en,sdr:im' = 1/en,sdr:im' 45 , sjællandsk også 'Ien sdrom' 1 Lindum D: 1/endåm = 1/endåm 33 , lokalt mindre distinkt også 1/en'!I Line (fornavn) D: 1/i·na 1 /i·n 1 linei sb. -n -r D: 'fi·na

1

'fi·r 1 Istf.

bruger nogle ældre ordet LINJE i og, især, GÅ PÅ.LINE, LINEDANSER osv., det sidste er også alm. hos børn. Jf. LODLINE. line 11 vb. -ede D: 1/ix.[na 'lix.lr 31,1 Ordet findes kun i LINE OP med enhedstryk. , lineal sb. -en -er D: liniJå'l finj'å'l 8°· 63 , mindre distinkt linJå'l, hos et 80 mindretal linå 1å'l 80 og, distinkt, lina 1å'l med sprængansats efter a, jf.§ 79, distinkt, sjældent line 1å'l 80 lineal- (arvelighedsmæssig) D: /ine'å'l- = line 1å'l- 80 lineament sb. -et -er D: linja'mæn'd 80 linja'mæn'd 80 , linea 1mæn'd linear adj. D: line'a' = line 1a' 80 liner sb. -en -e D: 1/ix.[n:J LINE

LØBE LINEN UD

859

L

lineær

'lix./n;J 31,11 lineær adj. D: /ine 1æ'J pnæ 1æJ' 48 •9 , Jinj'æJ' 48 ' 9 , mindre distinkt også 80 48 9 lin'jæJ' 48 ' 9 , meget distinkt line 1æJ' ' ' 1 lingeri sb. -et -er D: le1J~a ri' le1Jp 1ri' 80•11 , hos et mindretal af ældre H 80 80 fæl'}- , distinkt samt prov. også -~a 1ri' , yngre og L, især individuelt bestemt, også le!J;J'ri' so,11 ling.merc. D: 1le1J' 1må1g 1 le1J' 1måJg 20 , distinkt også 1/elJ'g 1måJg 20 , uden for distinkt tale også le1J 1måJg (hvor det foransatte CAND. også er uden hovedtryk). Ordet er en forkortelse af (CANDIDATUS) LINGUAE MERCANTILIS.

lingvist sb. -en -er D: le!J'gvisd = le!J'gvisd, især uden for fagkredse le1J 1visd lingvistik sb. -ken D: le1Jgvi 1sdig = le1Jgvi 1sdig 80 , især uden for fagkredse /elJVi 1sdig 80 lingvistisk adj. D: le!J'gvisdisg = /elJ'gvisdisg, især uden for fagkredse leJJ 1Visdisg Bøjning: se -ISK. linje sb. -n -r D: 1/inja 1 /inja 1 , ældre også 1/i·nja 1 , hos et mindretal 1 /i!Jja, jysk ofte 1/enja linjer-, linier- D: lin'jeJ'- = lin JeJ'_60,so, 1 linjere, liniere vb. -ede D: lin'je';J !in'je';J 60,so,9,12 -linjet adj.-endelse (fx TOLINJET) D: -/in'ii) )in'ii) 0 ·5, især unge -/inji) 5 , ældre også 5 -/i'nji) 0 •5 og )i·nji) , jysk ofte -/enji) 5 links adj. (venstre) ubøjeligt D: 1/eJJ'gs 1 /elJ'S, 1le1J(g)s Linkoping D: 1len 1tjø·pe1J 70 1 /en 1tjø·belJ 70 , også -1tjøbe1J , også -1kø'belJ Strengt taget repræsenterer den sidste udtale en anden orddannelse. Linne (svensk naturforsker) D: li 1ne li 1ne linned sb. itk. D: 1/eni) 5 1 /eni)

Linnemann D: 1lena1man' 1 le,;,. 1man' 1 Linnerup D: 1lena1råb = 1 lena1råb 33 Linnesgade (Kbh.) D: li'ne gå·o 8 1 li 1ne1gåoi) ' , hos et mindret;l li'nes • 8 , 1 Formerne repræsenterer hver sin ,9ao,0 orddannelse, idet mindretalsudtale . nsseret sammensætnmgs-s. Linnet (dansk efternavn) D: 1/eno 1 /eni) 5 ' linning sb. D: 1/enelJ = 1 /enelJ Se yderligere -NING. linoleum sb. -(m)et/-(m)en D: li'no• .• . 60,33 , •især æId re L le'no'/jå '/.Jam = !1·•no ,,. tJam 60,JJ distinkt, meget sjældent /i 1no'/e1ånz linlolie sb. D: 1len 1o·lja 1 /en 10·/ja 1 Se yderligere OLIE. linotype sb. fk. D: 1lix.lno1tix.lb 'lix.lno,tix./b 31,31 linse sb. -n -r D: 1/ensa = 1 1 /ensa Artiklen dækker alle betydningsvarianter: »frugt, lysbryder, kage, bolsje«. Lintrup D: 1/en'1tråb 33 'len'tråb , m~re distinkt 1len;tråb 3 3, lokalt 1 også /endråb 3 . 1 Lin Yutang D: lenju tcx.1J lenju 1tcx.1J so Linå D: 1len 1å' = 1 len 1å' Lippert D: 1/ifod = 1/ifod ll Lippi (italienske malere) D: 1/ipi 70 1 /ibi Lipton (merk) D: 1/ibt;Jn 1 /ibt;Jn lir sb. D: 1/i'J 'liJ'9 Ordet er afledt af LIDERLIG og staves også

=

i;

'

LI'R.

lire 1 sb. (møntfod) -n D: 1/i':J =

860

j

Litauen

'li":) 9,12 liren sb. (instrument) D: 1/b 'li·:112 Hre 111 vb. -ede D: 1/b = 'li·:112 Ordet findes næsten kun i LIRE AF med enhedstryk. lirejkasse sb. -n -r D: 1/b.Æas;J 1 /i·cx. 1kas;J 9 ' 12 , mindre distinkt 1/ia,kas 9 ' 1 9 lirenkasse 1/i·an 1kas;J ' 12 osv. som ovenfor. LIRENKASSE var tidligere en alm. L-form, men er vist nu kun spøgende. lirendrejer sb. -en -e D: 1/bn 1dral:1 'li·cx.n/rcx.l:1 9,12,30,11 liredrejer 1/i"cx./ral:1

9 12 30 11 ' ' •

Begge former er arkaiserende for LIREKASSEMAND.

lirke vb. -ede D: 'li1g" 'li.1g;J 50,20,l lirumlarum I lydord D: 1/i·råm 1/a·råm 'li·åm'lcx.·åm 19,33,19,n lirumlarum II sb. (monotoni) fk./itk. D: /i·råm 1/cx.·råm liåm'fcx.·åm so,19,33,19,33 Lis D: 1/is = 1 /is Lisa D: 1/i·sa 1 li·sa, om engelsktalende bærere oftest 1 /&.lsa 31 Jf. LISSA. Lisbet se LISBETH Lisbeth D: 1/is1bæd 1 /isfod Lisbæd (spøgende efter Holberg) 1lis1bæiJ' Den almindeligste opfattelse af stavelsesdelingen er nok LislsBETH, uagtet s hverken er eller føles langt, jf. § 70. Lisbjerg (stednavn og efternavn) D: 1/is1bjå.1' 1 lis1bjåJ', især unge 1/is1bjå.1'w 22 Lise D: 1/i·s" = 1 /i·s" 1 lise sb. fk. D: 1/i·s;J 1 /i·sa 1 Liseleje D: /is;J 1/&.l/

30

1

80 30 1 • • ,

lisl'&.ll 1' , distinkt /is;J /&.ll sj~lde~t /i·s;J 1/&.l/ 30•1 ' , Liselotte D: /i·s;J 1bd" /isf':1d;J 1, distinkt /if·ls;J 1bd" Liselund D: /i·s;J 1/ån' lisf'ån'so,1,n

distinkt,

lisen sb. -en -er D: li 1se'n /i 1se'n Lisette (fornavn) D: /i 1sæd;J = li 1sæd;J 1 lisjpund sb. -et pl. =sg. D: 1lis1pun' 1 /is1pun', jysk og sjællandsk også 1/i·s1pun' Lissa (fornavn) D: 1lisa = 1 lisa Lissabon D: 1/isa 1b:Jn 1 /isa 1b:Jn Lissi D: 1/isi = 1 lisi Ikke-bærere bruger ofte i stedet udtalen af navnet LISSY. Lissy D: 1/isi = 1 /isi, L oftest, yngre også 1/isy list sb. -en D: 1/esd = 1 /esd 1 liste (MED LISTE, arkaiserende) /esd;J liste 1 vb. (gå sagte, snyde) -ede D: 1/esd;J 1 /esd;J 1 liste 11 sb. (registrant) -n -r D: 1/esd;J 1 1 /esda listem sb. (kant) -n -r D: 1/esd;J = 1

1

/esd" liste 1v vb. (kante) -ede D: 1/esd;J 1 1 /esda Listed D: 1li1sdæiJ 1 li1sdaiJ listig adj. D: 1/esdi 1 /esdi Bøjning: se -IG. 1 Liszt (komponist) D: /isd 1 /isd, især ældre 1/esd litani sb. -et -er D: lita 1ni' 80 lita 1ni' Litauen D: 1/i1taw\yn = 1 1li taw'wn 'liI tawwn , hos et mindretal /i·- , I , I

'

861

L

L

litauer 36

ældre også -.t,Jwf·1i;vn litauer sb. -en -e D: 'li,taw':J 'li,taw':J 11 , hos et mindretal 'li"-, ældre også -,t:Jw':J 36.11 litauisk adj. D: 1/i 1taw'isg = 'li,taw'isg 62 , hos et mindretal 1/i"-, ældre også -1t:Jw'isg 36 •62 Bøjning: se -ISK. lit de parade sb. fk. D: /idapa'rad 80 1 lidapa'rad 80 , især ældre -'ra·d , også -pa Det sidste d veksler ikke med t , jf. § 49. liggeparade (spøgende efter nu vistnok uddød 8 1 L-form) 'legapa 1ra-/) 8 ' 1 , 1/egapa,ra·i) ' liter sb. -en pl.= sg. D: 'lid:J 'lid:J 11 litium sb. itk. D: 1/i'tjåm = 'li'tjåm 60,33' 'litjåm 60,33 litograf sb. -en -er D: /ito'gra'f /ito'gra'f 80 litografere vb. -ede D: /itogra'fe':J litogra'fe':J so,9,12

litografi sb. -et D: litogra'[i' = /itogra'fi' 80 litografisk adj. D: lito'gra'fisg /ito'gra'fisg 80 Bøjning: se -ISK. Litorinahavet D: /ito'ri"na,hå'vi) /ito'ri·na 1hå'wi) 80 •26 •5 litote, litot, litotes sb. D: li 1to·da li 1to·da 10•1 , især ældre li 1to'd, ældre sjældent li 1to·tas 70 litoten li 1to·d,;z , især ældre /i 1to'd,;z 10 11 litoter, litotes (pl.) li'to·d:J • , især ældre 70 11 li 1to'd:J , ældre sjældent /i 1to·tas litotisk adj. D: li 1to'tisg = 10 /i 1to'tisg 1 litotiske li 1to'ti1sga 10 , mere distinkt li to'1tisga 1 litra sb. itk./fk. D: /i·tra = 1 /i"tra , 'litra litterat sb. -en -er D: lida 1ra'd 80 10 lida'ra'd • litteratus (arkaiserende) lida'ra·tus so,?o 1 litteratur sb. -en -er D: /idara tu'J lidaa 1tUJ' 80 •9 (med tilbagetrukket aa ), 862

mindre distinkt lida'tUJ' (med tilb kk t a ), distinkt lidara'tUJ' 80•9 , mindr~ -er D: ma'o·ri = ma'o·ri, hos et mindretal mcx.w'ri' t mindretal 'mo:.wri ' hos e mappe sb. -n -r D: 'mcx.ba = 'mo:.ba 1 marabu sb. -en -er D: mo:.rcx.'bu mo:.o:.'bu 80,19' mo:.ro:.'bu'80,19 Marathon (by) D: 'mo:.'ra,t:Jn 'ma'a,t:Jn 19 , hos et mindretal '1'11,.,., 19 '""Q: t::Jn marathon- D: 'ma'at:Jn- = ' 'ma'o:.t:Jn- 19 , hos et mindretal 'n-z,,. 1° . -... ·cx.t:Jn- . især foran svagtryksstavelse -,bn._ Marc se MARK marcato adv. D: ma·'kå·to ma·'kå·to 21 Marcel D: mar'sæl ma'sæ/ 21 march sb. -en -er D: 'ma[§ 'ma·§ 21 , L oftest 'ma·s marchal, marskal sb. -len -ler D: , o:.r '-a,.. I , /'21 I , /21 , m .1:; mo:. ,§a , ma ,§a , især ældre 'rno:.·,sgal · · marchallat, marskallat sb. -et -er D· o:.r~a'l,: I ·•a , ' m distink·. •. ,mo:. ,§a 'fa'''tf 21 , ogsa• -sgafo , mindre maMarcher D: 'mark:J 'ma·g:J 21 •70·u, ;ngre også 'mcx.'g:J 7 0 marchere vb. -ede D: ma[ 1§e':J I , 9,12 L • 1 , 9,12 ma §e :J , ogsa ma §e :J , ældre L og>-1 -'se':J 9,12 marcipan sb. -en D: marsipå'n •I ,, 80 mas1pa n , mere d'1st'mkt ,ma:si'på'n •~1 Marconi D: ma·'ko·ni = ma·'ko·ni 21 Marcus se MARKUS Marcus Aurelius D: markusaw',æl'li,us 21 70 42 60 ' ' ' , hos et mindret:1. 1ma·kusaw'ræ['ljus 36 af ældre -:Jw'Mark Aurel ,ma·gaw'ræl'l 2 1' 42 , hos et mindretal af ældre -:Jw'- 36 Marcussen D: 'marku,s,;z 'ma·ku,s,;z 21 ' 1 , mindre distinkt 'ma:gi'isr :: . også 'ma· Ikusn, 21

Mariane M Marduk (gud) D: 'ma.·,dug 'ma.·dug 21 mare I sb. -n -r D: 'ma.·a. = 'ma.·a 12 mare 11 interj. D: 'ma.·a. = 'ma.·a.12 marelhalm sb. -en D: 'ma.·a.,ha/'m 'mcx:a I hal'm 12 marelkat sb. -ten -te D: 'ma.·a.,kad = 'ma·a I kad 12 marellok sb. -ken -ker D: 'ma.·a.J:Jg 'ma·a,bg 12 Maren D: 'ma·a.n = 'ma·an 12 marengs sb. -en pl. = sg./-er D: ma'ralJS ma.'rcilJS, også ma'-, især yngre -'ræ1Js 40 , L også mo'rii!JS mareograf sb. -en -er D: ma.re..y'gra.'f 80 ,mcx)..y'gra'f, mcx./..y'gra.1 , distinkt 40 81 mcx.re..y'grcx.'f ' (re er almindeligere end angivet i nr. 40). marelridt sb. -et pl. =sg. D: 'ma.·cx..rid 'mcx.·cx.,rid 12 Margaret (engelsk-amr. fornavn) D: 'ma.·gcx.,ræd = I mcx.·gcx.,ræd 21 , ogsa° -,ra""d 44 , ogsa -ga-, især yngre 'mcx.·gr,æd og 'ma.·w,ad og 'ma.·grad og -med Margareta D: ,mcx.·ga'rælta 80 42 ma.gcx. 'rælt a ' , ma.ga'rælta 80 ' 42 , distinkt ,ma.·g_21 margarine sb. -n -r D: ma.ga. 1ri·na mcxga'ri·n' 80' 1' 1' mcx.gcx.'ri"n 80• 1 margen, margin sb. D: 'mcx'..yn = 'mcx'..yn 8 ' 22 ' 1, 'mcx.'gin, hos et mindretal 'mcx'glJ 3 , hos et mindretal, især af børn og L (sv.t. ;krivemåden MARG) 1ma.'w 8 •22 margenen, marginen 'ma.'..y,nan 8•22 , mindre . t"m kt Imcx. ' '1'!1 8,22 ; Imcx. 'g1,nan • • d d1s , mm re distinkt 'mcx.'gir ; hos et mindretal 'mcx'ga,nan og, mindre distinkt, 'mcx.'grzrz og I mcx 'g'l'l ; personer med ovennævnte MARG: o

•

.

•ma'~n

s,22,1

Bemærk, at de ubøjede former (dog ikke

MARG)

ofte bruges istf. bestemtbedsformen.

margener, marginer 1mcx'..y1n:J 8 ' 22 ' 1' 11 ,

'ma.'gi,n:J 11 , hos et mindretal 'ma.'grz,:J 1•11 , som ovenfor 'ma.'w:J 8 ' 22 ' 11 margerit, marguerit sb. -ten -ter D: mcxga'rid = mcxga'rid 80•1, L også ma.go'rid 80•37 og ma.gu'rid 80•37 margin se MARGEN marginal adj. D: ,mcx:gi'nå'l magi'nå'l, distinkt ,ma·gi'nå'/ 21 marginere vb. -ede D: ,ma·gi'ne':J magi'ne':J 80 ' 9' 12 , mere distinkt ,ma·gi'ne':J 21 •12 Margit D: 'ma·gid = 'ma·gid 21 Margot D: 'ma·g:Jd = 'ma·g:Jd 21 Margrete D: ma'græ['da ma'græl'da 21 ' 42 ' 1, uden for distinkt tale også ma'græ['da 42 ' 1 1 Gete (som kælenavn) 'ge'da Margrethe se MARGRETE · marguerit se MARGERIT Marguerite D: 1ma·ga 1rida maga'rida 80• 1•1, mere distinkt 1· L også ma·ga 1rida 21 ' 1'1·' 'ma·nrid J :7,1 ' 37 1 ,maMgo'rida ' og ,maf·>gu'rida 37 •1 Maria D: ma'ri'a = ma'ri'a, ma'ri'a, jysk sjældent ma.'ri·a Mariæ (genitiv) ma'ri~æ' osv. som ovenfor. Mariager D: 'ma·i,å'[:J 'ma·[,å':J 16 •63 ' 23 •8 •11 , også, især yngre kbhsk. 'ma:[ ,å':J 16•63 •23 •8 •11 , ældre distinkt også I mart'•1a"'[ :J 8,11 mariagergenser sb. -en -e D: ,ma.ri,å"[:J'gæn's:J majåa.'gæn's:J 80,63,23,11,11, md[åa'gæn's:J 80•16' 23 ' 11 ' 11 ,.mere distinkt ,ma·-, 23 distinkt også -,å'l:J 'Marian D: mari'an 63 maj'an 80•63 ma['an 80• 16, også 'ma);an og ' ' 8 16' •mc!.:'[,an • og, mindre distinkt, 'ma'[an 8 ; , o J • 62 om engelsktalende bærere ogsa mæ·r1,an og 'må·- og 'maMariane D: mari'å·na 901

mcx1·'å·n 80,63,1 mcxl'å·n 80,16,1 Bemærk, at MARIANE kan være en særlig stavemåde af det navn, der normalt staves I

I

)

I

MARIANNE.

Marianelund D: mcxri'å·na1lån' mcxl'å·nl ån' 80 ' 16 ' 1' 33 ' mcx1·, 1å·nl,I ån' 80 •1•33 ' ,I Marianerne D: mcxri 1å'n:J 1na mcxl'å'n:J,ncJ 80,16,11,1' mcxj'å'n:J,na 63,11,1 Mari'ann se MARIAN • Marianne D: mcxri 1ana mcxfanr 80 ' 1 , mere distinkt ,mcx(·Ji'(j)anr l og 1 1 1mcx·fanr , distinkt mcxri (J)ana, mindre distinkt mcx'janr l og mcx 1[anr Maria Theresia D: mcx 1ri·ate 1ræl'§a , I • kt mcx.riata ræl,,§a 42 ·61 , ogsa• ma1ri"()· a-, d'1stm 1 -te'-, mindre distinkt også 1mcx(·J[atcJ ræl'§a 42 •61 Maribo D: 1mcx\bo' ' 'mcx',l 1bo' 62 , distinkt, sjældent 1mcx'ri1bo', lolland-falstersk Hofte 1mcx·[,bo' 8•62 , lolland-falstersk L ofte 1mcxl·,bo 62 maribo sb. (ost) -en D: 1mcx\bo' I ,. b ,8,16 I ,, b 8,16 mcx l, o , mcx l, o marib~nit sb. -ten :ter D: 1mcxribo1nid 16 mcxlbo 1nid 80 ' Mari~ D: mcx 1ri'a mcx 1ri'i 4 , ma 1ri'i 4 marie- D: mcx 1ri'amcx'ri'i- 4, ma 1ri'i- 4 Marie-Antoinette D: mcx.riix.ntwcx 1næd mcx 1riix.ntwcx 1næd, også -1ix.(·Jt-, også -twa 1-, også ma-, især ældre -CXYJ-, mindre distinkt mcxf·J[-, hos et mindretal -antwa'næd, også I ' -1næda Mariehamn D: mcx 1ri'a1hcxmn mcx 1ri'i1hcxmn 4, ma'ri\hcxmn 4, mcx.rii'hcxmn 4 Den sidste udtale står svensk nærmest. Marielyst D: mcx'ri'aJøsd mcx 1ri'iiøsd 4, ma'ri\løsd Marie Magdalene D: mcx.rfo1mcxwda 1/e·na mcx I riiI mcxwda'le·n• 4' 22 ' 1, også ma-, meget distinkt -.ri·aMarienlyst D: mcx'ri'inJøsd = .,. / d1 mcx Ir1.,.in, / øsdl , ma Ir11n 1 øs Marietta D: mcxri'æta 902

mcxj'æta 80,16,63

I

marihuana sb. D: mcxrihu'ana mcx[hu'ana 80 • 16 , mcx['hwana 80 , mindre distinkt også ma[u 1~na 80 , mindre distinkt ma[u 1ana og md[o 1ana • 80,16 man"h uanaen ma?'h u Ia 1na·•an osv. sQm ovenfor. marimba sb. D: ma 1ræmba = mcx 1ræmba 40 , ma 1rimba, også ma 1marimbaen ma 1ræm,bå'ån 40 osv. som ovenfr'. marin adj. D: ma 1ri'n = ma 1ri'n, ma'ri'n Marina D: ma 1ri'na = ma 1ri·na , ma 1ri·na marina sb. D: ma 1ri·na ma 1ri·na , ma 1ri·na marinaen mcx 1ri· 1nå'ån, ma 1r1\nå'ån marinaer mcx 1ri· 1nå':J li, ma 1ri·,nå':J li marinade sb. -n -r D: mari'nå·oa mcxllnå·o 80,16,8,1 mari~e -n -r D: ma 1ri·na 1 1 ma ri·r , ma 1ri•r I mariner sb. -en -e D: ma 1ri'n:J mcx 1ri·n:J 11 , ma 1ri·n:J 11 marinere vb. -ede D: mari 1ne':J ma[ 1ne':J 80 ' 9 ' 12 , distinkt mari 1ne':J 80 ' 12 Mari'netti D: ma.ri 1næti ma[ 1næti 80 ' 16

sb.

Mari.nus D: ma'ri·nus ma 1ri·nus, ma 1ri·nus Mario D: 1ma'ri1o I mcx 'l 10 16,63,8 Mari~n D: 1ma.'ri1:Jn 1mcx'l :Jn 16,63,8 ,I

marionet sb. -ten -ter D: mario 1næd ma[o 1næd 80 •16 , mindre distinkt mo:.[o'næd c,: mcxlo'næd og mcxir1næd Marit D: 1ma·rid 1ma·[d 16 maritim adj. D: ma.ri'ti'm mcxl'ti'm 80,16 Mari'us D: 1ma'ri1us I • d • k t Ima ,.LUS 8 ma 'l 1us 16 ·63 , mm re d'1stm Mark.D: 'mcxrg

I

1'11or.·g 21 lll.ark 1 , sb. (age) 1'11or.·g21 r -en -er D: 'mcx.rg lll.ark u • 1 sb. Crnønt) 1'11or.·g 21 -en pl.= sg. D: 1mcx.rg lll.ar1. • "-ant act· n-z,,.,k ~- D: mor.r'kan''d "' an'd21 • lll.arked b I s. D· I '11or.·go 21,s • mor.rgl) mark, edet 'm . .,. 216 lllark CX. lly/) ' , distinkt 1mcx.·go ad 21 eder 'mor.· cl 21,11 , ' lll.arken D· ll, ,:, · -mor.rga ' -,'11or.·g':J 21,3 I • n Marker. D. ' , · mor.rg:, l'l'zor.·g:, 21,11 . • lllarkere , især unge 'mcx.'g:, 11 vb. -ede D·• mcx.r 'ke:, , l'l'zor.'k , 9 lllark e:, ' rneget distinkt mcx.'ke'r:, 21,12 etender sb n,z • -en -e D: mcx.rga'tæn''d:, 1 a:.gatæn'd:,80,1,11 . : n,za:_. 1 , mere d1stmkt • ga tæn'd:, 21,1,11 • rninct , ogsa - 1tænd:, 11 , hos et lll retal 'mor.·ga,tæn -er D: mcx.r'ki rncx.'ki 21, mcx.'ki' 21 • 1 markise sb. (kvinde) -n -r D: mcx.r'ki'sa rncx. 1ki·sa 21 • marki se n sb. (solskærm) -n -r D: mcx.r 1ki·sa 1

rncx.'ki'sa , især ældre, distinkt mcx.,;ki·sa 21 Markka D: 'mcx.rka •

marmor-

M

mcx.·ka 21 Markmann D: 1mcx.rg,man' 1 mcx.·g,man' 21 markomanner sb. -en -e D: mcx.rko'man':, mcx.ko'man':, 80•70 •32' 11 , distinkt mcx.·ko'man':, 21,32,11 I markskriger sb. -en -e D: 1mcx.[g,sgri'j:, 'mcx.·g,sgri·:, 21,24,11, 'mcx.·g,sgri':, 20,0,24,11 markskrigerisk adj. D: 'mcx.[g1sgri':,tisg 'mcx.·g,sgri'cx.isg 21 •0 •9•62 , mere distinkt I · kt samt prov. mcx.·g,sgri,:,..'\:: matlkogning sb. D: 1mad,kå-wnel'J 'madI kåwne!J 8 •22 ' 1madIkåw'ne,,,'J 0,s,2z

Bøjning: se

-NINO.

matlysende adj. D: 1mad/y·s,;,.a "" 1

mad/y·s,;,.a

1

,

1

madJy's,;,.a

0 1 '

Matras (dansk efternavn) D: ma'tra.s "' ma 1tra.s

matriarkalsk adj. D: matria.'kå'lsg ,,, matria. 1kå'lsg 80 •32 ' 21 , uden for distintæ'- , ældre også m.1w- 80•36 mauretanier sb. -en -e D: ,mcx.wre 1tå'nj.? 80 40 60 11 mawræ 1tå'nj.1 ' ' ' , mindre distinkt 80 ma.wC·>æ'- , ældre også m.1w- 80•36 mauretansk adj. D: ,mcx.wre1tå'nsg 80 40 mawræ 1tå'nsg ' , mindre distinkt 80 maw(,)æ•- , ældre også m.1w- 80•36 Mauriac (fransk digter) D: mori'rxg mori'rxg 80 ' 34 , mindre distinkt moJj'cx.g 80•63 maurisk adj. D: 1maw'risg ' 1 ma.w'.1lsg 15 , ældre også 'm.1w'.1[sg 36• 15 Bøjning: se -ISK. ' 1 mauritier sb. -en -e D: maw ri'tj.1 = mawJn''t.'.P 11 ·60 , mcx.wIn't,'.P li •60 , æId re ogsa• m.1w•- 36 Mauritius D: maw1ri'tjus = maw'ri'tjus 60 , maw'ritjus, ældre også m.1w'- 36 , hos et mindretal af ældre -§us Maurits D: 'm.1wrids 36 1 måwrids , især yngre 'mcx.wrids; mindre

36

M

36

distinkt 'måw·.1lds og 'måW'[ds og, især yngre, 1maw·- ' ' For de personer, der udtaler MAURITS med åw 36 , er MAURITS og MOURITS forskellige stavemåder af samme ord. Maurois (fransk digter) D: mo 1rwcx. mo 1rwcx. 34, moro'rx 34 mausel sb. D: 'm.1w'sl 1 måw's/ 36' 1, yngre ~gså 'mcx.w's/ 1 36 1 36 1 1 maus(e)len 'måw's//n ' ' , 'måw's/n • osv. som ovenfor. mauserjgevær sb. -et -er D: 'maw's.1ge,væ'.1 'mrxw's.1ga, væ.1' 11 ' 48 ' 9 , ældre også 'm.1w's.1ga,væ.1' 36' 11 ' 48 ' 9 , mere distinkt -gemausoleum sb. D: mcx.wso'læ·åm = mawso'læ·åm 80•34' 33 , ældre også m.1wso'læ·åm 80,36,34,33 80 34 8 mausoleet mcx.wso'fæ·o ' ' , ældre også m.1wso'læ·o 80,36,34,8 ' mausoleer• mcx.wso ,,,æ·.1 80,34,,11 , æId re ogsa• m.1wso'læ·.1 80,36,34,11 mausolæum se MAUSOLEUM mauve adj. ubøjeligt D: 'må·v 'må·v mave I sb. -n -r D: 'må·va 'må·'f26 Jf. MAVSE. maven vb. -ede D: 'må·va 'må''f26 mavejplasker sb. -en -e D: 'må·va,plasg.1 'må'lf,plasg.1 26,32,11 En del yngre og især ældre bruger i stedet MAVEPLASTER itk., som er det oprindelige. -mavet adj.-endelse (fx TYKMAVET, TOPMAVET) D: -,må'vp _må'wo 0,26,66,5 I

'

mavse sb. (mave) -n -r D: 'mrxwsa 'mrxwsa 1 Max D: 'mcx.gs 1 mrxgs maxi I sb. D: 'mrxgsi = 'mcx.gsi ., I .,. 1 maxi en mcx.g,sz m ,, I ., li maxi er mcx.g,sz .? 909

M

maxi

maxi 11 adj. ubøjeligt D: 'ma.gsi

'ma.gsi Maximilian D: ma.gsimil'.iå'n 60 ma.gsimil'jå'n 80 ' Maya se MAJA maya I sb. (folk) D: 'må[a 1 må[a 30 I , , ,, 30,9,11 mayaerne ma.l ,a ::ma 11 maya sb. (blændværk) D: 'må[a 1 må[a 30 mayday sb. D: 'mæ[.Jæ·[ 'mæ[,dæl 8 ' 8 , ældre også 'mæ·,dæ· mayonnaise sb. -n -r D: målo'næ·s 80 30 80 måw'næ·s ' , mere distinkt må[o'- ' , især L 80 30 62 mål'- • • , især L -'næ·sa Maz~rin (fransk statsmand) D: masa.'ril = 80 32 masa. 'ril 80 ' 32 , masa. 'rå 80 ' 32 , masa.'ribJ ' , også masa'- 80 mazarin sb. -en -er D: masa.'ri'n 80 masa.'ri'n 80 •32 , masa'ri'n Mazda (merk.) D: 'masda = 'masda, 1madsda Mazdaen 1mas.Jå'ån, 'mads,då'ån mazurka sb. D: ma'su.1ka I 20 70 ° • I 20 70 ma swga ' , ældre ogsa ma soJga ' 20 70 mazurkaen ma'sw,gå'ån • osv. som ovenfor. mazur k aer ma ,sw,ga. ,:J 20 '10, 11 osv. som ove n fior. Mc-, mc- se også MACmccarthyisme sb. -n D: ma.g,ka.[ti'isma ma.g,ka.·ti'isma 21 , mindre distinkt ma.,ka.mæ/m

, 0

1 ,

1mæl'/m 1, som ovenfor

Foran ikke-hovedtryksstyrelse (fx FORSKELLEN MELLEM DEM)

ovenfor 1mæl/m 1 mellem- D: 1mæl/m- = 1mæ//m- 1 mellemlbys adj. D: 1mæ//m,by's

1mæ/'/m 1, som

'mæl/m 1by's 1

mellemlfod sb. -en D: 'mæl/mJo'iJ 8

'mæ//m.foo' 1' mellemfods- D: 1mæ//mfoos- = 'mæ//mfoos- 1 , ældre distinkt også 'mæ//mJo'iJs- l mellemlgulv sb. D: 1mæ//m 1gål imæ/f m1gål 1,33

Se yderligere GULV. mellemgulvs- D: 'mæl/mgåls33 'mæ//mgå/s- 1' meHemlhånd sb. -en D: 1mæ//m1h:m' 'mæl/m,h:m" mellembånds- D: 1mæl/mh:ms- =

melodisk M 1mæl/mh:ms- 1, ældre distinkt også 1mæ//m h:m's- 1 1 mellemkrigs- D: 1mæl/mkris- = 1mæ//mkris- 1, mere distinkt 1mæl/m kri·s- 1' 24 , 1 ældre også 'mæ//mc1,krigsmellemllæg sb. -get pl. =sg. D: 1mæ//m/æ'g 1mæ//m/æ'g 1, jysk også 'mæ//m/æl' 1•8 •23 mellemlægs- D: 'mæ//m/ægs- = 1mæl/m/ægs- 1, ældre distinkt også 8 23 1 'mæl/m/æ'gs- , jysk også 1mæl/m/æls- ' 1 mellemlmad sb. D: mæl/m1maiJ = 1mæl/m mao 1, mindre distinkt 1mæl/ maiJ , 1 1 jysk også 1mæ/maiJ

. . li BøJmng: se MAD . mellemst adj. superlativ D: 'mæl'/msd 1 'mæ/'/msd 1, især ældre 'mæl/msd 1 mellemste 1mæ/'/m,sdø , især ældre 1

'mæ//m1sdø mellemlvægt sb. fk. D: 'mæl/m,vægd 1 'mæl/m,vægd mellemvægter sb. -en -e D: 'mæl/m,vægd::, 'mæl/m,vægd::, i,u mellemvægts- D: 'mæ//m,vægds1 'mæl/mvægs-82, distinkt 'mæl/m,vægdsmellemværende sb. -t -r D: 'mæ//m,væ'::,n" I mæ,// m,væ ,::,n;J 1,48,0,9,12,1 Mellerup D: 'mæl'øtåb 1mæ/'::,tåb 33 , 'mæl'øtåb 33 melodi sb. -en -er D: melo'di' mø/'di' (med o -farvet / ), mindre distinkt ml/'di' (med o-farvet //),meredistinkt 80 37 melo'di' ' Jf. MELODUNTE. melodi- D: melo'dimø/'di- (med o -farvet / ), mindre distinkt ml/ 1di- (med o -farvet / /), mere distinkt 80 37 melo'di- ' melodik sb. -ken D: melo'dig = 80 37 melo'dig ' melodiker sb. D: me'lo'di,g::, = me 1/o'di1g::, 11, me 1/o'1dig::, 11, mindre distinkt mø 1-

Bøjning: se -IKER. melodisk adj. D: me'lo'disg 915

M

melodiøs ma 1lo'disg, mere distinkt me 1lo'disg, jysk også -1/o'oisg

Bøjning: se -ISK. melodiøs adj. D: melodi 1ø's melo1djø's so,31,60 melodrama sb. D: melo 1drtx:ma 37 melo 1dra:ma 80 •37 , især yngre 1mef·Jfo1dra:ma 80 37 2 5 melodramaet melo'dra.· 1må'i) • • • osv. som ovenfor. 80 37 11 melodramaer me/o 1dra.· 1må'::J • • osv. som ovenfor. 80 37 11 melodramer me/o 1dra.·m::J • • osv. som ovenfor. melodramatisk adj. D: melodra. 1må'tisg melodra. 1må'disg 80•37•70 , især yngre 1mef·J/odra. må'disg 37•70 , også 1 70 melodra. 1madisg 80 •37 • og 1mef·J/odra. madi sg 80 •37 ' 70 1 Bøjning: se -ISK. melodunte sb. -en -er D: melo 1dånda melo'dånda so,37,33,1 melon sb. -en -er D: me 1/o'n ma 1lo'n Melpomene (muse) D: mælpo'me·na mælpo 1me·na so,, Melsted D: 1mæl1sdæo 1mællsdao Melville (amr. digter) D: 1mælvil 1mælvil, 1mæl vil· 1 membran sb. -en -er D: mæm 1bra.'n = mæm 1bra.'n , især uden for distinkt tale og især L mæm 1bra.'m , mindre distinkt mam 1membranøs adj. D: mæmbra. 1nø's 80 mæmbra. 1nø's memento sb. D: me 1mænto me 1mænto I t '!I 8,2,S mementoet me mæn 1 o y I t , 9,11 mementoer me mæn 1 o ::J Memfis D: 1mæm/is = 1mæm/is memoire- D: memoh·a.memoh·a.- 80 , memo 1a.·- 80 , hos et mindretal 80

mæmemoirer sb. D: memoh-a. 916

. d retal memo Iex. •ex. 80 , hos et mm .,,q, •o::·et \: memorandum sb. D: memohx.nd • rno memo'randåm so, 37 , 33 al>i = memorandumet memo 1ran Idå " .....' •;,,. s U 8 Cl,37, 33 • memoranda memo 1randa 80 •37 , • memo1ra.n 1d å' 80 •37 memorere vb. -ede D: memdræl';) memo1ræ':J so,42,9,12 , mæmo •ræ ' :J so ,len men menage sb. -n -r D: me 1nå·§a = 1 me 1nå·p , mindre distinkt ma•- 1 . , .q ogsa - ~ . menagen sb. -et -er D: me1nå"§;) 1rf' = me nå·p 1ri', mindre distinkt n-za1l'ta..§:JTI , -• , . 1. • d1stmkt samt prov. ogsa me•nå·,,arz .. 1 •• Menander D: me 1nan'd:J = I 'd ::J 32,11 , SJæ • Id I menan ent mænan'd 32.11 32 1 mindre distinkt ma nan'd::J ·" ::J ' Mendel (østrigsk biolog) D: 1mæn'dal 1mæn'd/ 1 Mendelejev (russisk kemiker) D·· n-z æn d a,11,;., ..... , ...... ,. 80 30 80 30 1 mænda 1lix.[v ' , mænda /ix.[f • sa· -"a-• • > 0g ' ' distinkt -læ- , sjældent mænda 1ljæJæfso Den sidste udtale står russisk nærmest. mendelevium sb. -met D: mænda~e'vjåm mænda1le'vjåm so,1,60,11 Mendelssohn-Bartholdy (tysk komponist) D: 1mænd/1so·nba 1t::Jldi = 1 1 1mænd/1so·nba t:Jldi , også 1mæn'-, mindre distinkt -son- og -sof·Jm- , distinkt også 1mæn- og 1mæn'1 Mendelssohn 1mændl• 1so·n , 1mæn'dl,I so·n : Mendes-France D: mændcJs'/rix:s = T

•

,

menstruere 80

mændas'frii:s , mændas'fra.,;s 80 , H også ,m&N(n)dæs'frii:s og 1mixJ-l(n)das'frix:s mene vb. -te D: 1me·na 1 me·n 1 , I , 11 mener men:J menled sb. -en D: 1me·1ne'o 1 me·I neiJ' 8 meneder sb. -en -e D: 1me·,ne·iJ:J 1 me·I neo:J 8 ' 11 Menelaos D: mena 1lå·:Js 80 1 80 1 1 menl'å·:Js ' • ' , mæn/' å":JS 1 mene tekel sb. itk. D: me·na 1te'g/ 'me·na'te'g/ 1' I me·na 1te'g/' 1 menig adj. D: 'me·ni 'me·ni Bøjning: se -10. mening sb. D: 1me·ne1J 'me·nelJ , mindre distinkt 'me·n'l 1 Bøjning: se -ING. ' meningitis sb. D: menel]'gidis 80 70 mena!J'gidis ' , mindre distinkt også melJIJ'gidis, L også minil]'gidis 80 •70 og •' ' I 'd' 80,70 mtnal]gz zs 80 70 meningitisen menaf)'gidi,s,;z • osv. som ovenfor. menisk sb. -en -er D: me 1nisg ma 1nisg Menja Uættekvinde) D: 1mænja 'mænja menneske sb. D: 1mæna1sga 1 'mænsga , især lidt mere distinkt 1mæ~,;zi5ga 15 mennesket 1mæn,;z1sg{J ' , lidt mindre distinkt 1 mænsg{J 5 menneskens (arkaiserende genitiv) 1 'mænasgans 11 mennesker 'mænsg:J (formen modsvarer sg. 'mænsga , men den er noget hyppigere i forhold til 1mæn,;zc0 sg:J end 1mænsga er i forhold til 1mæn,;zc0sga ), lidt mere distinkt 'mænn' I sg:J 1' 11 I 1 I 1 mennes k ene mæn,;z0>sgana , mæn,;zsgat,us 20,15,63,9

.

.

.

Jf. MERKUR. mere adj. D: 'me·::, 'me·::,9,12

mer 'meJ' 9 MER er den almindeligste form i kbhsk. talesprog. Bøjningsformen MERE er gennemgående særlig alm. i boglige udtryk fx SÅ MEGET DESTO MERE (SOM) eller DER ER MERE MELLEM HIMMEL OG JORD; MERE

er enerådende i absolut komparativ, dvs. hvor der ikke sammenlignes med en bestemt størrelse nævnt i teksten fx HAN KAN BEDST LIDE DE MERE BUTTEDE, HUN AFVISTE DET

herudover bruges hyppigere i jysk end i kbhsk., sjællandsk og fynsk. mest 'me'sd , ældre og prov. også 'mesd meste 1me'sda 1 , ældre og prov. også 'mesdcJ 1 Merete D: me 1ræ['da 42 1 42 1 ma'ræt'da 1' ' , ma'ræi'da ' , især distinkt 42 1 42 1 me'ræt'da ' og mæ'ræt'da ' 1 mergel sb. D: måJ'wt,yl 1 måJ'wl 22 ' 1 22 1 merg(e)len 'måJ'w/n ' , 'måJ\y/n 22 , meget 22 1 1 distinkt måJ'wa.fan ' mergle vb. -ede D: 1måJWla 1 måJwla 22 ' 1 merian sb. D: 1me'ri1an 1 me'J[ 1an 9 ' 15 ' 63 , mindre distinkt 'meJ'lan ,' I' , ' , 9 15 63 . • merianen me J? ,an !'I ' • osv. som ovenfor. 9 15 63 32 11 merianer 'nie'Jt,an'::, ' ' ' ' osv. som bvenfor. · meridian sb. -en -er D: meridi 1å'n meJtdi'å'n 80,15,60,63 Merimee (fransk ·digter) D: meri'me meri'me 15 merino sb. D: 'me'rl,no 1 me'J/ 1no 9•15;h6s et mindretal me'ri·no MERE OUTREREDE TØJ; MERE

mesterlig 1

9 15 2 5 ' ' ' ,

merinoet me'.1j,no'{J hos et mindretal me 1ri·I no'iJ' 2' 5 merit sb. -ten -ter D: me 1rid mø 1rid meritere vb. -ede D: meri 1te':> me.1i'te':> 80' 15 ' 12 , mindre distinkt me.1l'te.1':> 62 merkantil adj. D: må1kan 1ti'l ' må.1kan 1ti'l 80• 20 , mindre distinkt må.1g,;z'ti'l merkantilisere vb. -ede D: må.1kanti/i 1se':> må.1kanti/i 1se':> 80 •20•12 • merkantilisme sb. -n D: må.1kanti'lismø må.1kanti 1/ismø 80•20 • merkonom sb. -en -er D: må.1ko'no'm må.1ko 1no'm 80' 20 • Merkur D: må.1 1ku'.1 ma 1kU.t', mere distinkt måikw' 20 •9 merkuri-, merkuro- (kviksølv-) D: må.1 1ku·rfma'ku·:Jl- 9 ' 15 ; ma'ku·ro- 19 , mindre distinkt ma'ku·u (også med tilbagetrukket u·u ); mere distinkt må.l'Merløse D: 'må.JJø·sø = 1 må.1Jø·sø 1 , især sjællandsk 'må.i.fø'sø 1 Mern D: 1må.1'n = 'må.t'n merovinger sb. pl. D: mero've,j':> mero've!J':J 80 ' 19' 11 , hos et mindretal mero 1væ1J':J 80' 19 ' 11 merskum sb. D: 1må11sgåm' 'må.1,sgåm' 20•33 , 1må.11sgåm 20 •33 , også 'me.1- 20 I • å ,.!i 20,33 5 merskumme t ma.1,sg m !-' •, I • •.!i 20,33,5 me.1,sgamp merskums- D: 1må.1sgåms- = 'må.1sgåms- 20 •33 , 1me.1sgåms- 20 •33 Mertz D: 'måtds 1 må.1ds 20 mesalliance sb. -n -r D: mesal'ja.!Jsø I• 80 60 63 I • mesa JO:.IJSø • · ' , især yngre 'mesa/' 1jo:.IJSfl 60 ' 63'1, ældre også mæsal'io:.IJSfl 60•63 ' 1 og 1rnæsa/1jo:.1JSø 60•63 •1 mesan sb. -en -er D: rne 1så'n mø 1så'n Mesopotamien D: mesopo 1tå'mjøn mesobo 1tå'mjøn 80 •10•60 mesopotamier sb. -en -e D: mesopo 1tå'rnj:>

1

mesobo tå'mj:>

70 60 11 ' '

mesozoikum sb. fk. D: rneso'so'i1kåm

meso 1so'iIkåm 80' 62 ' 33 Messalina D: mæsa'li·na = mæsaW·na 80 , mesa 1li·na 80 messe 1 sb. (gudstjeneste) -n -r D: 'rnæsø 1 mæsø 1 messen sb. (spisesal) -n -r D: 'mæsø = 1 mæsø 1 mJ!SSem sb. (udstilling) -n -r D: 1mæsø 11 mæsø 1 . •• · · . . messe 1v vb. (synge) -ede D: 1mæsø = 1 mæsø 1 messejhagel sb. D: 'mæsø,hå'l/ = 'mæsø,hå'l/ 8' 23 '. 1. , ' . ·. · , 8 23 1 messehag(e)len 1mæsø1hål'{n ' ' , distinkt. 1 mæsø1hå'l/n 8' 23 , meget distinkt ' 23 I 1 mæsø1hå'lø/øn ' · messehagler 1mæsø, ha"[''i:> 8 '23,11 Messerschmitt (merk.) D: 'mæs:>.smed 1 mæsa.1smed 11 , H også 'mæsa.1 f med 11 messiade sb. -n -r. D: mesi'å·oø · . mes1."1a••y.!i 80,61;63,8,1 . , mæsi·•a··.!i !-' 80,is1,63,8,1 , ,. . . Messias,' messias sb. fk. D: me'si'as mø'sl'as, mere distinkt me'sl'as og mæ 1si'as. Messina, messina sb. D: mæ'sf·na mø'sf·na, mere distinkt mæ'si·na og me 1sf·na messinaen mø'sf·,nå'ån osv. som ovenfor. • I • •, 9,11 messmaer møsr,na :> osv. som oven fior. messing sb. D: 'mæse!J = 'mæsefJ , mindre distinkt, især jysk 1mæs'l 1 messinget 1mæ1Se1J'p 5 , især ældre og jysk og fynsk 'mæse!JO 5 og 1mæSIJO 1'.5 Se yderligere ·-ING. ' ' mest se MBRB mestendels adv. D: 'me'sd,;z,de'ls 'me'sd,;z,de'ls .1, ·ældre og prov. ·også 'mesd1;t, 1de'ls 1, sjældent 'mer•>sd,;z 'de'ls mester sb. -en D:' 1mæsd:J = 1 mæsd:> 11 .. 54 mestre 1mæsdr:> mesterlig adj. D: 'mæsd:>/i 1 mæsda..fi 11 Bøjning: se -LIG. 919

M

M

mestiz

mestiz sb. -en -er D: mæ'sdids mæ'sdids, me'sdids, mindre distinkt ma'sdids mestre vb. -ede D: 'mæsdr:J 54 'mæsdr:J Meta D: 'me·ta = 'me·ta meta- D: 'me·ta- = 'me·taSe i øvrigt de nedenstående ord med META-. Bemærk, at opslaget er det produktive præfiks med betydningen »selvhenvisende«. metafor sb. -en -er D: meta'fo'J 80 9 meta'/oJ' • metafysik sb. -ken D: metafy'sig 80 metafy'sig , især yngre 'me·tafy,sig metafysisk adj. D: meta'fy'sisg = meta'fy'sisg 80 , yngre også 'me·ta,fy'sisg Bøjning: se -ISK. metal sb. D: me'tal ma'tal, jysk også me'tal' og, mindre distinkt, ma'tal' 5 5 metallet ma'tal'o , mere distinkt me'ta/'o 32 11 metaller ma'tal;:J ' , mere distinkt ' me'ta/':J 32,11 metallic adj. ubøjeligt D: me'talig = 80 me'talig, L også me'tal'ig og meta'lig metallisere vb. -ede D: metali'se':J metali'se':J 81 ' 9 ' 12 metallisk adj. D: me'tal'isg ma'tal'isg metalliske ma'tal\sga , mere distinkt me'tal'i,sga metallografi sb. -en D: metalogra.'fi' 81 37 metalogra.'/i' ' metalloid sb. -et D: metalo'i'o meta/o 1i/J' 81 ' 8 , mindre distinkt Også meta/u'iiJ' 81 8 11 metalloider metalo'i·o:J 8 ' 11 , metalo'io':J ' ' osv. som ovenfor. metallurg sb. -en -er D: meta'lw'w = 80 22 meta'lw'w 80 ' 22 , ældre også meta'loJ'w ' metallurgi sb. -en D: metalw'gi' = 81 metalw'gi' 81 , ældre også meta/oJ'gi' metamorfose sb. -n -r D: metamå'fo·sa o 80 il •Ir. . 80,11 metama'fo·sa · , meta.ma10 sa 920

metan sb. -et D: me'tå'n = me'tå'n , mindre distinkt ma'tq• n metanol sb. -en/-et -er D: meta' 1 meta no'l '1.o'l

=

metastase sb. -n -r D: meta'sdå· S-a = meta'sdå·sa 80 •1 metastasere vb. -ede D: metasdq, , = metasda'se':J 80 ' 9 ' 12 se:J metastatisk adj. D: meta'sdå'tisg = meta'sdå'tisg 70 metastatiske meta'sdå'di,sga 80,,o ere distinkt meta'sdå',tisga 80 ' m metatese sb. -n -r D: meta'te·sa meta'te·sa 80 •1 = metatesis (sjælden form) meta'te·sis so meteor sb. -et -er D: mete'o'.1 • d • k mete IoJ ,809 · , mm re d"1stm t nieto'o.l meteorit sb. -ten -ter D: meteo',.id 80 mete111'rid , mindre distinkt nietoo'rid meteorolog sb. -en -er D: metro'fo'w ,, ,80,25 t (·l ,, ,80,25 l' · me t ro,o , me e J;"ftO , nzetå(.t}f:L' meteorologi sb. -en D: meteJipfo'gt = , .,so t f , .,so • me t e.1111I og1 , me ro og1 , nietewlo'gi meteorologisk adj. D: metro'fo\visg' metro'lo'isg 80•25 ' 62 , mete(J)"f'lo'fsg so. 25 .~=. · -· me t a J;"f 'Io,.1sg so,25,62 , h os e t Illindretal -1,· Bøjning: se -ISK. 1 meter sb. (100 cm) -en pl.= sg. D: 'me'd-' 11 'me'd:J 11 meter sb. (måleapparat) D: 'rne'd:1 = 11 'me'd:J 13 2 5 met(e)ret 'me'd:Jp ' ' , distinkt også, is.aer 54 5 ældre 1me'draiJ ' 54 metre 'me'dr:J Methusalem se METUSALEM metier sb. D: me'tje = me'tje , mindre distinkt ma'tje metieren me'tje'en osv. som ovenfor. metiers me'tje , me1tjes osv. som ovenfor. metierer me'tje':J 11 osv. som ovenfor. metode sb. -n -r D: me'to·oa 8 1 ma'to·9 ' metodik sb. -ken -ker D: meto'dig 80 meto'dig

·r,i

Mia metodiker sb. D: me 1to'iJi1g:J = 8 62 11 me 1to'oi,g:J ' ' , me'to'oi,k;J 8 ' 62 ' 11 , også -di-, 11 også me'to',dig:J , mindre distinkt ma'-

Bøjning: se -IKER. metodisk adj. D: me'to'iJisg ma 1to'iJisg

8 62 ' ,

ma'to'disg, mere distinkt me'Bøjning: se -ISK. metodisme sb. -n D: meto'disma = 80

meto'disma metodologi sb. -en -er D: metodolo'gi' 80 metodologi' metodologisk adj. D: metodo'lo'wisg 81 25 62 metodo'lo'isg ' ' , metoiJo 1lo'[sg 81 •25 •62 , hos et mindretal -'lo'gisg ·

Bøjning: se

-ISK.

metonymi sb. -en -er D: metony'mi' 80 metony'mi' metonymisk adj. D: meto'ny'misg I , • 80 metonym1sg

Bøjning: se -ISK. metope sb. -n -r D: me'to·ba me'to·ba, mindre distinkt ma'to·ba metrik sb. -ken -ker D: me 1trig = me'trig, mindre distinkt ma 1trig metriker sb. -en -e D: 'me~trig:J I

• me ,1trtg:J

11

Bøjning: se

• , Ime '/ n,g:J

11

-IKER.

metrisk adj. D: 'me'trisg 'me'trisg

Bøjning: se

-ISK.

metro sb. D: 'me·tro 1 me·tro, hos et mindretal, især om metroen i Paris me 1tro metroen 'me·,tro'on, som ovenfor me 1tro'on metronom sb. -en -er D: metro 1no'm 80 metro'no'm metropol sb. -en -er D: metropo'l metropo'l 8° metropolis me'tropo/is, me'tro'po/is metropolit sb. -ten -ter D: metropo 1/id 80 metropo'lid metrum sb. D: 'me·tråm = 1 me·tråm 33 meter (sjældnere sideform) 1me'd:J 11

70 54 5 • •

metret 'me'traiJ metrum(m)et 1me·1tråm'p 33 •5 metre 'me'tr;J 70 •54 metra 'me·tra , 'me·,tra' Mette D: 'mæda = 1 mæda 1 Metternich (østrigsk politiker) D: 'mæt:J 1nij 1 mæta.1nij 11 , 'mæta(.1),nij, også -nig • Metusalem D: me'tusa/:em• = me'tusa/æm', mindre distinkt ma'tusa,læm', også -læm metyl sb. -et D: me'ty'l ma'ty'l Meulengracht (efternavn) D: 1m:J['!an,gragd m:Jl'fn 1gragd I mente sb. -n -r D: 'mø·dzo·o tinde sb

modstand

,han.[ . -n -r D· I ·o h ,n 0 .0 h oc,en.~ s,,,32, 11 , 1 • mo a 1 anb,ena 1 an./oc , ældre også ,øodeJ, sb i''æn.~ 8,1,32,11,1 I

•

. -len l

l'>lod/'e':1 8o,j4,;e9d~ D: moda 1/e';i tflOdeIIerlvoks .. "1odt' , sb. -et D· d 1 Od . e.1,v;igs80,34,1,1 . mo afo.1',v;igs Ø1 eIIør sb. -en "1od!'ø.1•80,1, 9 -er D: moda'lø'.1 "1o'n' monnet mån'9 33 ' 5 , 1m;>n'9 5 Mona D: 'mo·na = 1 mo·na Monaco D: mo'nor.ko I 70 I , k o, Imonor. , k o, monor.go , mona 1 1 1 1 1 11 11 11 mon ' a,ko, mån ' a 1ko, mon ' or. 1ko, 1 mån 1'1or..ko monade sb. -n -r D: mo 1nå·oa 1 mo 1nå·{J 8 ' Mona Lisa D: 1mo·na 1/i·sa 80 34 mona'li·sa ' 1

mån

1

,

1

monark sb. -en -er D: mo 1nor.rg mo 1nor.·g

21

monarki sb. -et -er D: monor.'ki' monor. 'ki' 80,34,21 monarkisk adj. D: mo'nor.[kisg mo'ncx:kisg 21 '

70

Bøjning: se -ISK. monarkisme sb. -n D: monor. 1kisma monor.'kisma

80 21 •

mondial adj. D: m;>ndi å'l m;>ndi'å'l 80,35,6o 1

mondæn adj. D: m;>n dæ'n 35 m;>n 1dæ'n , yngre også mon'dæ'n mondænitet sb. -en D: m:mdæni 1te'd 81 35 81 m;>ndæni 1te'd ' , yngre også mondæni'te'd monegasker sb. -en -e D: mona'gasg;> 80,34,1,32,11

Monet D: mo'ne = 34 mo 1ne , m;> 1ne , også -'næ moneter sb. pl. D: mo 1ne'd;> mo'ne'd;>

34,11

monetær adj. D: mone'tæ'.J 80 34 1 48 9 80 9 mon 1tæ.J' ' ' ' ' , meget distinkt mone 1tæ.J' ' mon~ol sb. -en -er D: m;>IJ'go'l = 35 m;>IJ'go'/ , hos et mindretal mo1J'go'l, hos et mindretal -n'gmongolid adj. D: m;>1Jgo 1/i'o 80 35 8 m;>IJgo'lio' • ' , hos et mindretal 80 8 molJgo'lio' • , hos et mindretal -ngmongolidt m;>IJgO •,·Lu!lu u 80,35,8 osv. som oven fio r. Bemærk, at der er en tendens til at undgå intetkønsform, og at nogle i stedet bruger 936

m;>n'je- 35

Monies (dansk efternavn) D: 1m:mjøS 1

mona'gasg;>

fælleskønsform. Jf. synonymet MoNoOLom_ Mongoliet D: m;>IJgo'li'iJ 80 35 8 5 m;>1Jgo'liiJ'9 ' ' ' , ho~ et mindretal •,·!1•!18085 h . mo1Jgo lup • · , os et mmdretaI _,igmongolisme sb. -n D: m:)1Jgo1/isma ="" .,. 80 35 h . m;>f]go 1sma • , os et mmdretal .d retal -ngmof)go 'f"1sma 80h , os et mm mongoloid adj. D: m;>f]golo 1i'iJ l•,i,80358 h . m;>f]go o lu • • , os et mmdretal 1·!1•808 h . molJgo' o 1u • , os et mmdretal -ng' mongoloidt m;>l]golo'iiJ'd 80 •35 •8 osv. satn ovenfor. Jf. synonymet MONGOLID. mongolsk adj. D: m;>f]go'lsg 35 m;>IJgo'lsg , hos et mindretal m 0 ,;'go'lsg .... hos et mindretal -n'gMonica D: 1mo'ni1ka = I • d • k t Imo'(f, k a 70 mo ,ni,• k a 70,37 , mm re d"1stin monier- D: m;>n'je- =

=

1

m;>njas

monies sb. (penge) pl. D: 1m::,1nUJ·s

=

1

m;>1niiJ·s

monier 1m;>1ni';> 9 ' 11

Ordene bruges spøgende, især af t,ørn. monikser sb. (penge) pl. D: mo 1negs:J = mo'negs;>

11

monisme sb.

.

-n D: mo'nismø

mo 1nisma

monitor sb. D: 1m;>ni1tå 35 11 1 m;>ni1t;> ' , prov. distinkt også •m::,ni,tå.L monitoren 1m;>ni1t;>:,n 35• 13 , især L 35 1 m;>ni1t;>';>n og 1m;>ni1tå'ån 35 monitorer 'm;>ni,t:,;> osv. som ovenfor !>aXnt 80 35 12 m;>ni 1to·;> ' ' og moni 1to·:, 80 •12 monne vb. D: 1måna = 33 1 måna , 1m;>na, yngre også 1monø mono sb. D: 'mono = 'mono , hos et mindretal 1mo·no mono- D: 'mono- = 'mono- , hos et mindretal 'mo·noSe i øvrigt de nedenstående ord med MONo-. Bemærk, at opslaget er det produktive

Pr~fi Såcf lJcs lllect b . tti 011 ant sjceJd et~dningen »en-«. Det er som ochord ent I dansk.

'>zon O ' sb. - t/ ll:to k.ii'd so, 53 e -en

-er

llocyt

D: mono'kå'd

'>zo , Sb. -ten ll:t l'zosydso -ter D: mono'syd Otto l>z cytose sb ll:to onosy'to·s so ~n D: monosy'to·sa llofo . a • »z 0 n1sk act· h no'.f0 , • J. D: mono'fo'nisg nzsg&o 00 . .

=

~n1ng-

lllo11or

. Se -ISK..

tong sb D

'>zonof't I)

;;,'J 80•,34,34: monof'l:JIJ =

1J?l"oNa , ved 1 l:l:lonort monoJ;t;;,IJ

onge

ovenfor.

modsætning til

n monof't;;,IJ''l so,34,34,3 osv. som

lllonofton

llJ.

ovenfor ger monof't;;,IJ';;, so,34,34,11 osv. som

.

onoftongere

111011.0ft , vb. -ede D: mono/t:Jl)'ge';;, ;;,l'J ge';;, so,9,12 • • . 111onar1 , , mmdre d1stmkt llJ.on 'J•;JIJge';;,1,9

ogam ad·

m 0 .. , J. D: mono'gå'm ,,ogå'm so

llJ.on m

ogami sb

· -et D: monoga'mi' onoga'mrso

lllonograr-I m

=

sb.

-en -er

onogrcx.'fi• so

llJ.onografis mo

I

D: monogro:.'/i'

. k adJ. D: mono'gro:.}lsg

nogrcx.Jlsg 80

Bø·~nmg: · se -ISK. monogram b . s

· -met -mer

mono'grcx.m•80

D: mono'gro:.m'

monokel sb. D: mo'n;;,g/ mo'n;;,g/

1

,

mo?ok(ke)Ien mo'n:Jg·/n 1, mere distinkt mon:Jg//n, meget distinkt mo'n:Jgc1/;m 1 monokler mo'n:Jgb 11 '

monokord se MONOCHORD monokrom adj. D: mono'kro'm mon 0 'k , 80 • rom , især ved sammenligning med 'mono kro'm • I monoht sb. -ten -ter D: mono'lid mono'lid POLYK.ROM

monolitisk adj. D: mono'litisg

Monroe, Marilyn

M

mono lidisg 80 •70 1

monolitiske mono'lidi1sga 80 •70 , distinkt mono'li,tisgc1 80 monolog sb. -en -er D: mono'lo'w 80 25 80 31 mono'lo' ' , meget distinkt mono'lo'w ' monoman adj. D: mono 1må'n = mono'må'n 80 monomani sb. -en -er D: monoma'ni' monoma 1ni' 80 mononukleose sb. -n -r D: 'mononukle1o·sc1 1 mononukle,o·sc1 1 , mindre distinkt 'mom;zuog -klo,o·sc1 1 . monoplan sb. -et -er D: mono'plå'n = 80 mono'plå'n , yngre også samt ved sammenligning med BIPLAN 'mono, plå'n monopol sb. -et -er D: mono'po'l = mono'po'l monopolisere vb. -ede D:,monopoli'se':J monopoli'se':J 80 •37' 9 , meget distinkt 80 12 monopoli 1se'r:J ' monoteisme sb. -n D: monote'ismc1 = monote 1isma 80 , mindre distinkt monoti'ismc1 31 , ved sammenligning med POLYTEISME samt hos yngre .'monote/sma 31 og, mindre distinkt, 'monoti/smc1 monoton adj. D: mono'to'n = 80 31 mono'to'n 80 ' 37 , L også mono'to'm ' monotoni sb. -en D: ~onoto'ni' 80 37 monoto'ni' ' monotype sb. D: 'mono,toclb 37 31 'mono,toclb ' monovalent adj. D: 'monova.fæn'd = 'monova/æn'd, ældre ogsa monova I/,æn 'd80 Monrad D: 'm:Jn'.ro:.o 1 m:Jn'ro:.o Monroe (amr. præsident) D: 'm:Jn,rå·w 'm:Jnråw 8 1m:Jn råw 8 især ældre 'm:Jn.ro· , • ' I ' 8 især yngre 1m:Jn,row8; også m:Jn'rå·w og m:Jn 1ro·w 8 0

i

De sidste udtaler står amerikansk nærmest. Monroe, Marilyn D: måJ[lin'm:Jn,rå·w 80 måJllin'm:Jnråw so,s også mæJl- , især yngre 80 måri- 80,62 og mari- 80,62 og mår- og • 80 mar- 80 , også måJ(o:.)lin- , også -fan-' ogsa •

'

I

937

M

Mons

-len- , også -.råw 8, især yngre -irow 8, ældre også -.ro·, L mcxlfyn- 80 , hos et mindretal, især af yngre, -~;m råw 8 og -m;m row 8 Mons (kælenavn) D: 1mån's 33 'mån's , 1m:Jn's

Jf. MOGENS. monseigneur sb. D: ,m3:sæn1jo·, = 49 ,mi·sænYo·, , især ældre m:J!)- 80 og må!]- 80 , mindre distinkt -san 1- 1 monsieur sb. D: mo'!Jø = 34 1 1 mo !jø , mø !jø, uden hovedtryk foran navn (fx MONSIEUR HANSEN) (l)mO!jØ 34 og (l}mØ!jØ 1

monsieuren mo !jø'øn

34

1

, mø !jø'øn

monsignore sb. D: m:JnsinYo·:J = • I• 35,12 I I•• m:Jnszn10·:J , ogsa -sen - , ogsa -Ja', ogsa, mindre distinkt, -YåJ:J ; også -Yå·ra og -Yå'ra (begge med tungespids-r). monster sb. D: 1m:Jn'sd:J = o

o

o

11

1 m:Jn'sd:J monst(e)ret 1m:Jn'sd:J9 5 , distinkt også, især ældre 1m:Jn'sdrao 54' 5 54 monstre 1m:Jn'sdr:J , 1m:Jnsdr:J 54 monstra 'm:Jnsdrcx , 1m:Jn'sdrcx , 1m:Jn1sdrcx' monstrans sb. -en -er D: m:Jn'sdrcxn's 35 m:Jn 1sdrcxn's monstro adv. D: måns'tro' = • 't ro , 33 , m:Jns Itro , , yngre ogsa• monstro I , mans 1 monstrositet sb. -en -er D: m:Jnsdrosi te'd 81 m:Jnsdrosi 1te'd ' 35 monstrum sb. D: 1m:Jnsdråm = 33 'm:Jnsdråm , 1månsdråm 33• 33 monstrum(m)et 1m:Jn 1sdråm'9 33 ' 5 osv. som

ovenfor. monstrum(m)er 'm:Jn,sdråm':J

33 11 '

osv. som

ovenfor. monstra 1m:Jnsdrcx, 'm:Jn'sdrcx, 1m:Jn 1sdra.' monstrøs adj. D: m:Jn'sdrol's 35 43 m:Jn'sdro's ' monstrøsitet sb. -en -er D: m:Jnsdrosl 1te'd 81 35 41 m:Jnsdrosi'te'd ' ' monsun sb. -en -er D: m:Jn'su'n = 35 m:Jn'su'n , yngre også mon'su'n, L også m:Jn 1su'm

35

montage sb. -n -r D: m:Jn'tå·!ja 938

35

1

m:Jn tå·p , H også m:Jn'tå'!j også m:J!] 1- og må,]'-

35

,

ældre

r1

Montaigne (fransk forfatter) D: mi'tænjiJ """ mi'tænja, også -'tæn'j, især ældre rn:Jl)•~ og må!] 1- og -'tæ·n(J) Montana (amr. stat) D: m:Jn 1tå·na 35 m:Jn 1tå·na , især yngre m:Jn 1tana Mont Blanc D: må!] 1blcx!J = . må!)'blcx!J, m:J!] 1bf(X!J, m:Jn(d}'bla.!J, H o&54 mi'blix.

Montell D: m:Jn 1tæl = m:Jn 1tæl

35

,

m:Jn 1tæl·

montenegrinsk adj. D: m:Jntane'gri'nsg """' 80 m:Jntane'gri'nsg , meget distinkt 80

m:Jntene'gri'nsg Montenegro D: m:Jnta'ne·gro m:Jnta'ne·gro 80 , meget distinkt rn:Jnte•,ze"g,.. ,.

montere vb. -ede D: m:Jn 1te':J = 35 9 12 m:Jn 1te':J ' ' , ældre også m:J!] 1te':J må!] 1le':J

12

og

12

Montesorri (italiensk pædagog) D: rn:Jnul's.1·.' 35 10 53 62 m:Jnta'så'l 8°' ' ' ' , især distinkt 80 m:Jnta 1såi-Jri ( også med tungespids-r)Montesqieu (fransk forfatter) D: ,ml:ta'sgj~l _ 70

80 70

må'ta'sgjø , mlnta'sgjø ' , rni!)ta'sgjO " sjældent -'kjø , også m:Jnta 1sgjø 70 1

0

• -.

Monteverdi (italiensk komponist) D: m:Jnta 1våJdi = m:Jnta 1vå,di

80 35 70 • •

Montevideo D: m:Jntavi 1de·o m:Jntavi 1de·111

80 35 70 ' '

Montezuma (aztekiske konger) D: m:Jnta'su·ma = m:Jnta 1su·ma 80 •35 •70

Montgomery (engelsk feltmarskal) D: m:Jnd'g:Jm:J1ri m:Jn 1g:Jm:Jl, mere distinkt m:Jnd"rpm:Ji, me-~ distinkt rr::Jn(d)'g:Jm:J/, mere distinkt · m:Jn(d)'g:Jm:Jti og m:Jn(d)'g:Jrna.ri, især yngre m:Jn(d)'g:Jmf,i 62 , L også m:Jn(d)'g:Jm:J.(r)y '

Montmartre (Paris, Kbh.) D: måJJ 1mcqtr:J 21 54 må!] 1mcx·tr:J ' , m:J!] 1mcx·tr:J 21 ' 54 , H også ml'mcx·tr:J

21 54 '

moralsk

ll)(}ll

tre Sb. -n ~-

I

i cJ.>Jr,.::J S4 -r D: 1må1Jlr:J \t Seer Yn ' h-z::Jl)tr:J 54, imi·ntr:J 54, •mi·!Jtr:J 54, IJllt gre L • 54 l'eaJ D· m:Jntr:J ~:J>'ltrQ!• • ~ 1?1:Jntræ'å·l = ~gs. cJ.·/ 0 ,35,40 • • 80 • ;-. )\,l a -r,. .1 , ogsa man, ogsa 1ma - , 1 IJlltreu - ' også -tri'å"l, især ældre -'å·l l?-i .-, ,,:: D· .-, . q tro . ma tro = 1 Il)l?-iå>-z•-, ' °gså mål)'-, også m:JIJ - , også 0 IJlltr· gså må"n'- også -'trø •ce sb • , l?-i::J>-z't . · -n -r D: m:Jn 1tri·sa = Il)(} rrsc> 3s,1 lltor sb 1 l?-ia>-z'tø ; 3 ;en -er D: m:Jn tø'.J .J ,9 9 1 1?-i,1"1 , , ældre også m:JIJ lø.J' ti. "J 1Ø,J 9

(}ll Q

og

tnent b

l?-ionu• s ·-et-er D: monu'mæn'd mæn'd 80,34

ll)IJll

lltnentaJ

. ' adJ. D: monumæn 1tå t

l?-ionu 1q1J 1'11c>n 'tå'/ 80,34

lllltnent I" 1 a ttet sb. -en D: 1monumæn 1tali te'd ''d 34 , mere d"1stm . kt i"1on umc>n I t a 1·• 1 te

1?-ion 1

J\.t oos D· ucl)mæntali'te'd 34 , ,

· mo's

l'>-zo's

1

111

::Jb · -pen -per D: 1m:Jb

mo(de)ren 1mo·;;n 9•11 , 1mo·;1;;n 9•11 , højstemt

samt i vers (og spøgende) også 1mo·iJ;;;;n mødre 'møib 14 , hos et lille mindretal af ældre, distinkt 1mø·or;; og 1mø·ora Jf. MUTTER. mor II sb . (maurer) -en -er D: 1mo'.J 1

mo'.J

morm sb. (jordbund) D: 'mo.J'9, 'må

sb. -n -r D:

"1:Jbc>

1m;;ba

I

tnoppen

moren 1mo';;n 9' 12 , 1må'ån 1

mo.J'

"1:Jbc1

1m;;bc1

I

l"llops sb 1

•

Jf. synonymet MOIRE. mor- (til MOR 1) D: 1mo.J7 'mo.J- , se dog MORBROR,

-mor sb. (kæleform af pigenavne, især på -c1 fx TRINEMOR, DORTEMOR samt i LILLEMOR) -,mo.J 7,

•

-en -er D: m;;bs

5

•

moder sb. D: 'mo·.J 9 h . , ØJstemt samt i vers (og spøgende) 1 ogsa rno·o;; 11 , i forbindelserne MODER JORD, 8 MODER NATUR oftest 1mo·o;; • 11 i den næst en forældede betydning »ældre ' kone« altid 'rno.J 9., b øm, især . 1. ti·1 taIe, ogsa• •mo·o:. mo(de)r (opmærksomhedspåkaldende tiltale fx MOR!, DU, MOR!, HØR, MOR!) 1mo·;; især b øm Imo·o:. (med omlægger, i råb samt' jysk dog oftest retligger). Denne bøjningsform kan frit erstattes af •

•

især sjællandsk -1mo.J'

Mora D:

1

'mo-r- 53 , især sjællandsk -Jcx.', L-sjællandsk også 'm:JJ.." · . højstemt, meget sjældent 'må'Jå·o:J 53 • 11 morfa(de)ren 'må'Jcx.·cx.n 53 osv. som ovent-:...~~ morfem sb. -et -er D: må"1e'm må"1e'm S3,21 Morfeus (gud) D: 'måf.fow's •må".fow's 53,21 morfin sb. -en D: måft'n = må"1i'n s3,21 morfinisme sb. -n D: må[fi'nisma måfi'nisma 80 , mere distinkt 1måfi'nisnz,-, '' · morfologi sb. -en D: må!folo'gi' må[olo'gi' 80' 31 , mere distinkt 1måfolo'gf'" 3 •· morfologisk adj. D: ,må!fo'lo'wisg måfo 1/o'isg 80 •31 '62 , mere distinkt ,måfo'lo'isg 53 ' 21 ' 25 , hos et mindretal -'lo!:m' = 7 I 7 • 'moJ s:>m' især ældre og jysk moJS:Jm , især I ' I • k ældre og jysk, mindre distinkt moJSffl 'JYS også 'må·- 53 Bøjning: se -SOM (formerne på -sam- og -sm- er i dette ord ikke kun jyske). mo~omhed sb. D: 'moJs:Jm,he'iJ 'moJsam,heiJ' 1 ' 1' 11 ' 1 , mere distinkt 1 'moJs:>m 1heiJ' ' 1 Se yderligere -HBD. 941

M

Morsø

Morsø D: 1må[1sø' 'må" sø'51,21 I

mortalitet sb. -en o:· mårtali 1te'd 1 53 21 1må"tali te'd ' , mindr~ distinkt måtali'te'd Morten D: 'må[d,;z 'må"d,;z 52,21,1 mortenslaften sb. D: 'mård,;zs'cx.fd,;z 52 'må"d,;zs'cx.fd,;z ' 21 , 1må·d,;zs.cxfd,;z 53 ' 21 , jysk også ,mål·id,;zs'cifd,;z 52 mortensjdag sb. D: 1må[d,;zs'då'l 'må"d,;zs'då' 52' 21 , 'må"d,;zs,då' 52 ' 21 , jysk også ,mål·id,;zs1då' 52' 1 Se yderligere DAG. Mortensen D: 'må[d,;z,s,;z 'må"dn sn 52,21,1,1 'I'

morter sb. (støder) -en -e D: 'må[d;J 'må"d;J 53 ' 21 ' 11 , især distinkt 'må·t;J 53 ' 21 ' 11 morter sb. -en -er D: må'te', må'te,' 53,21,9 mortificere vb. -ede D: må[tifi 1se';J 1 53 21 12 1må"tifi se';J ' ' , mindre distinkt måtifi'se';J 70 •9 mortifikation sb. -en -er D: må[tifika'Jo'n ,må"tifiga'Jo'n 53 ' 21 •70 •70 , mindre distinkt måtifiga'Jo'n 70 moræne sb. -n -r D: mo'ræ·na mo 1ræ·n 46 ' 1 mos 1 sb.· (føde) -en D: 'mo's = 'mo's mos II sb. (plante) -set -ser D: 'mås 'mås 33 , yngre også 'mos mosaik sb. -ken -ker D: mosa 1ig mosa 1ig 80 mosaisk adj. D: mo 1six.['isg mo 1six.l'[sg 30 ' 62 , især ældre mo'så'[sg 8' 62 , yngre 62 ' ogsa mo 1so:. [sg . . ' " l'l 10,62 s som mosaiske mo so:. ,sga o v. oven fior. mosaisme sb. -n D: mosa'isma = mosa'isma 80 1 mosait sb. -ten -ter D: mosa id 80 mosa'id Mosbjerg D: 1mås1bjå,' 'måsNå,' 33 , yngre også 'mos1bjå,', især unge .. , 22 - bljaJW 1 0

942

'

•

,

Mose D: 'mo·sa = 'mo·sa 1 mose 1 sb. -n -r D: 'mo·sa 1mo·sa 1 mose 11 vb. (knuse) -ede/-te D: 'mo·sa = 1mo·sa 1 11 moser 'mo's;J 11 , ældre også 1mo·s;J mosem vb. (løbe) -ede D: 'mo·sa 1mo·sa 1 moser 1mo's;J 11 Mosejbog sb. -en D: 'mo·sa,bå'w 1mo·sa båw' 1•8 •22 , i I. (2. osv.) MOSEBOG oft ::..-1 1mol·isa1båw' 1•8 •22 Bøjning: se BOG 1• Mosede D: 'mo·s9 1a 'mo·s99 , meget distinkt 'mo·sa/Ja Mosel D: 'mo'sf = 'mo's/ 1 Mosejlov D: 'mo·sa,bw 'mo·sl åw 1' 36 " se Lov 1 (ordet forekommer sjældc:-:· Bøjning: i ubestemt form). Moses D: 'mo·sas = 'mo·sas 1 Mose (genitiv) 'mo·sa moset adj. D: 'mo·so = 1mo·s9 5 • moske sb. -en -er D: mo'sge' mo'sge' moskito sb. D: mo'sgito mo'sgito 70 moskitoen mo 1sgi1to'on 9 11 moskitoer mo 1sgi1to';J ' moskovit sb. -ten -ter D: m;Jsgo 1vid m;Jsgo I v1"d80•35 , mosgo I v1"d80 moskus sb. D: 1måsgus = 'måsgus 33 , 1m;Jsgus, yngre også 'mosgus , distinkt, sjældent -kus • 33 I • 33 mos k us (s ) en Imasgu,s,;z , ma,sgus,;z osv. som ovenfor. Moskva D: m;J 1sgvå' = m;J 1sgvå' 35 , 1m;Jsgva, m;J 1sgva Den sidste udtale står russisk nærmest. mosle vb. -ede D: 1m;Js/a =

Mount Whitney

1m;Js/a 1 Mossin D: mo'si'n mo 1si'n mosso adv. D: 1m;Jso = 1m::,so Mossø D: 1mås,sø' = 1mås sø' 33 , unge også (jf. dog nr. 33) 1 1mos sø', hos et mindretal 1må sø' 33 1 1 most sb. -en -er D: 1m;Jsd = 1m::,sd, især ældre (gamle oftest) 1måsd 33 moste vb. -ede D: 1m;Jsda = 1m;Jsda 1, især ældre 'måsda 33 •1 moster sb. -en D: 1m;JSd;J im;Jsd::, 11 mostre 1m;Jsdr;J 54 mosteri sb. D: m;Jsd::, 1ri' 11 m::,sd::, 1ri' 80 ' , især ældre måsd;J'ri 80 •33 •11 Se yderligere -ERI. motel sb. D: mo 1tæl' mo 1tæl', hos et mindretal af H, især ældre, mo 1tæl motellet mo 1tæl'o 5 moteller mo 1tæ/;;J 11 motet sb. -ten -ter D: mo 1tæd mo 1tæd Moth D: 1mo'd 1mo'd motion sb. -en D: mo'§o'n mo 1§o'n motionere vb. -ede D: mo§o 1ne';J mo§o1ne';J 80,9,12 motiv sb. -et -er D: mo 1ti'v mo 1ti'w 26 motivation sb. -en -er D: motiva 1§o'n motiva 1§o'n 80 motivere vb. -ede D: moti 1ve':J moti1ve':J 80,9,12 motivisk adj. D: mo'ti'visg = mo 1ti'visg 26 motiviske mo 1ti'vi1sga 26 , mere distinkt mo 1ti,visga motocross sb. -et pl.= sg. D: 1måwto,kps 1 måwto1kps , især yngre 'mow- , især yngre -ta1-, især ældre 1mo·to1-, især ældre -,kr:Js

M

11

motorcross (alm. i L) 'mo·t::, 1kr:Js motor sb. D: 'mo·tå 'mo·t:J 11 , prov. distinkt også 'mo·tå.i, L-sjællandsk og L-kbhsk. også 'mo·,toJ' 9 , L-prov., især ældre, også mo'toJ' 9 1 motoren 1mo·t:J:Jn 3, især L 'mo·,tå'ån og 'mo·I t:J :Jn ' L også 'mo·I to':Jn 9' 11 og ' især ældre, mo'to':Jn 9' 12 12 9 11 motorer mo'to·:J 9 ' , især ældre mo 1to':J ' , L II 1 også 1mo·t:J:J og 'mo·,tå'å og 'mo·1t:J :J og I •~ 9,11 mo •1[ o" motor- D: 'mo·t:J- = 'mo·t:J- 11 , L-sjællandsk og L-kbhsk. 'mo"i!oJ'- 7, ældre L-prov. også mo'toJ'- 9 motorlcykel sb. D: 'mo·t:J,syg/ 'mo·d:J,sygf 10,11 Se yderligere MOTOR- og CYKEL. motorik sb. -ken D: moto'rig = moto'rig 80 motorisere vb. -ede D: motori'se':J motål'se':J 80,9,12, motoJ['se':J 80,15,9,12 1

motori~k adj. D: mo'to';isg mo'to':Jlsg 15 Bøjning: se -RISK. motorlsagkyndig adj. D: 'mo·t:J,sa.w,køn'di 82 0 'mo·t:J 1sa.w,køn'di 70 ' 11 ' ' 22 • , især yngre 0 -kon'di I Bøjning: se -IG. motto sb. D: 'm:Jto 33 'm::,to, hos et lille mindretal 'måto 5 mottoet 1m:J1to'p 8•2• osv. som ovenfor. mottoer 1m:J 1to':J 9 •11 osv. som ovenfor. mouche sb. -n -r D: 'mu§ = 'mU§

mouillere vb. -ede D: mu'je':J I• , 9,12 , 9,12 muJe:J , mu /I•Je:J Mount Everest D: m::,wnd'ævatiisd måwnd'æva.tiisd 36•11 ' 44 , især yngre ma.wnd'-, også -'æva-, mindre distinkt også -'æw-, også I • -tæsd, især yngre -'ævr,æsd , unge ogsa 1 mawnd'ævr,æsd ' · Mount Whitney D: ma.wnd'widni ma.wnd'widni, især yngre mawnd'widni og l 36 • mawnd'wedni, især ældre m::,wnd - , især

943

M

Mourids

ældre -1vidni, især yngre -1wedni Mourids D: 1m:JWtids 1måwrids 36 , 1måwris 36 , mindre distinkt 1måw-eds 36 ' 62 ( også med tilbagetrukket w-) og 1måw-es 36 ' 62 ( do.). Jf. MAURITS og MORITS. Mouridsen D: 1m:Jwrid81. 1måwrid s,;z 36 , 1måwtids,;z 36 , mindre distinkt 1 1måw-ed ,s,;z 36 ' 62 (også med tilbagetrukket w· ). 0 Mourier D: mo.11e = mo.1Je, mwJe, må(.1)Je, må"}e, mo.1l'e,

m~~.m~~

'

Mourits se MOURIDS Mouritzen se MoURIDSEN mousse sb. (spise) fk. D: 1mus 1mus , især ældre, sjældent 1mu·s moussere vb. -ede D: mu 1se':J mu1se':J

mudder sb. -et D: 1muo':J = 1muO';J 11 , især æ(dre 1moO';J I! Og 1måo'::> l : mudder- D: 1muo':J- = 11 1 11 muo':J- , især ældre og prov. 1mulb- , is...--e1 1 ældre moony'se

Mussolini (italiensk leder) D: muso'lini 80 rnusu'lini , mere distinkt muso 1- 80 , næsten kun ældre -'li·ni Mu.ssorgski (russisk komponist) D: mu'såwsgi = rnu'såwsgi 7 •22 , mu'så·sgi, mu 1så"gsgi mustang sb. -en -er D: 1mu1sda.1J = 'rnu,sda.lJ , mu'sda.lJ , som bilnavn også I rn:J,sdå·IJ musvit sb. -ten -ter D: mu'svid rnu'svid muslvåge sb. -n -r D: 1mus1vå·wa 8 22 1 'rnusI vå·w ' ' J·ysk også 'mu·sI vå·w 8 •22 •1 ' ' I

my'se'ljåm ' • I ,,.,,_ 60,5 myceliet my se t}p • I '/" 60,11 mycelier myse 'P mycella sb. D: my'sæla my1sæla mycellaen my'sæ/å'ån myg 1 sb. -gen/-get pl.= sg. D: 'myg 'myg

myg 11 adj. D: 'myJ

•my'24 mygge- (til

1 MYG )

D: 'myga-

1myga- 1

Myggenæs D: 1myga,næs I

myga,næs I

1

•

Mygind (stednavn og efternavn) D: m~·gzn · ' • L-•ysk 'my-gin , .ikke-lokalt ogsa• ,my .,gin J • I • 23 ogsa my·q_zn Mykene D: my'ke·na = 949

. '

M

mykensk

my'ke·na 1 mykensk adj. D: my'ke'nsg my'ke'nsg mylder sb. D: 1myl':> = 'myl':> 11 14 myld(e)ret 1myl':>/) 2, 1myl'rao 1 myldre vb. -ede D: my/r:> •myb14

Mylius D: 1my'li1us 1 my'ljus 60 Muller D: 1myl':> = 11 1 myl':> , især ældre og især om de kendte personer Lange-Muller, J.P. Muller og Fr. Paludan-Muller 1møl':> 11 Munchen D: 1møn'§an = 1 møn'pn 1 Munchhausen D: 1møn§1hawsr, 71 1 1 møn§1hawsr, 71 ' 1, også -1haw'sr, ' , ældre 71 36 1 også -1h:>wMsr, • ' , hos et mindretal 1 møntj-, især individuelt bestemt 1mø1Jgmynde sb. -n -r D: 1møna 1 1 mønr, myndig adj. D: 1møndi 1 møndi Bøjning: se -10. myndighed sb. D: 1møndi1he'o 1 møndi1heo' 11 ' 1 , mindre distinkt 1møndi11)' 11 Se yderligere -HED. myndling sb. D: 1mønle1J = 1 mønle!J, især yngre og prov. 1monle!J myndlinge 1møn.fe!J'l I osv. som ovenfor. Se yderligere -ING. Mynster D: 1møn'sd:> = 11 1møn'sd:> 11 , især yngre 'mon'sd:> mynte sb. -n -r D: 'mønda = 1 1 mønda Munter (dansk efternavn) D: 'møn'd:> 11 1 møn'd:> myose sb. -n -r D: my'o·sa = 1 my'o·sa 1 1 myr sb. (lille væsen) itk. pl. =sg. D: my', •my,'9 1 myr 11 sb. (mose) -en -er D: my', •my,'9 950

Myrdal (nordisk efternavn) D: 1my,1då'l 1 my,1då'l 20 myrde vb. -ede D: 1my,da = 'my,da s1,20,1 myre sb. -n -r D: 'my·:> = 'my·:> 9,12 myrelflittig adj. D: 1my·:>'/lidi 1 my·;1'.f]idi 12 Bøjning: se -10. myrelmalm sb. -en D: 1my·;1 1mal'm 1 my":> 1ma/'m 9 ' 12 myriade sb. -n -r D: myri 1å·oa myJj'å·o 80,IS,63,l Myr~n (græsk billedhugger) D: 1my·r:>n 'my·:>n 19 myrra sb. fk. D: 1myra = I • d • I myra SI , ImyJra SI , mm re d"1stmkt my.10: ·' .· myrte sb. -n -r D: 'mnda 'my,da s1,20,1 myselost sb. -en -e D: 1my·så 1åsd 1 my·sååsd 1' 33 , distinkt 1my·sa1åsd 33 med sprængansats efter a, jf.§ 79. mysse sb. -n -r D: 1mysa = 1 mysa 1 mysterie- D: my'sde,'l- = 1 1 my'sde,'l- ' , mere distinkt my'sde':>l- 9 • 15 • 1 mysteriu~ sb. D: my'sde',l 1åm ' my'sde,'[åm 7' 33 , mere di~tinkt my'sde',[, Iåm 9 ,is, 33 mysterie (formen findes især hos L og unge, my'sde,J 7, mindre distinkt my'sde.i'l 1' 1 , men.· distinkt my'sde':>l 9 og my'sde':>ll' 9 • 11 1 mysteriet my'sde>lo 's, mere distinkt 9 my'sde',l o ,is,s sp~gende mysda 1ri'o so,s,s , I, ' ' 7 11 mysterier my'sde,'l:> ' , mere distinkt my'sde'Jl :> 9,1s,11 , I

mysteriøs adj. D: mysderi 1ø's mysde,j'ø's 81,63,Is mysticisine sb. -n D: mysdi 1sisma mysdi 1sisma 80 mystificere vb. -ede D: mysdifi'se':> = mysdifi'se':> 80,9,12 mystifikation sb. -en -er D: mysdifika 1Jo'n mysdifiga 1§o'n 80•70

mælk mystifistisk adj. D: mysdi'/isdisg 80 mysdi'/isdisg Bøjning: se -ISK. mystik sb. -ken D: my'sdig my'sdig, ældre L også my'sdeg og mø'sdeg mystiker sb. D: 'my,sdig;i 'my,sdig;i 11 , 'mysdi,g;i lI Bøjning: se -IKBR. mystisk adj. D: 'mysdisg 'mysdisg, L, især ældre, også 'møsdisg, spøgende 'mosdisg Bøjning: se -ISK. Mysunde D: my'såna I • 33,1 mysana myte sb. -n -r D: 'myda = 'myda 1 , H, især ældre, også 'myda 1 mytisk adj. D: 'mytisg = 'mytisg 70 , L også 'my'tisg 70 70 mytiske 'myti,sga , mere distinkt 'my,tisga, L også 'my'mytolog sb. -en -er D: myto'lo'w myt o 'Io ,80,25 mytologi sb. -en -er D: mytologi' I .,80 myto / ogr mytologisk adj. D: myto'lo'wisg 25 62 myto'lo'isg 80 ' ' , hos et mindretal ,, , • 80 myto,ogrsg Bøjning: se -ISK. mytoman sb. -en -er D: myto'må'n 80 myto'må'n mytomani sb. -en D: mytoma'ni' mytoma 1ni' 80 mytteri sb. D: myd:J'ri' myd:J'ri' 80,11 Se yderligere -BRI. mytterist sb. -en -er D: myda'risd myda'risd 80 , myd:J 1risd 80 • 11 myxødem sb. -et D: mygsø'de'm = mygsø'de'm 80 mæander sb. -en D: mæ'an'd:J = mæ'an'd;i 32 ' 11 , mindre distinkt ma'an'd:J 11 mæcen sb. -en -er D: mæ'se'n = mæ'se'n , mindre distinkt ma'se'n Mæcenas (romersk mæcen) D: mæ'se·nas

M

mæ'se·nas, mindre distinkt ma'se·nas mæcenat sb. -et -er D: mæse'nå'd = mæse 1nå'd 80 , mindre distinkt mæsa'nå'd mæfikke sb. -n -r D: 'mæ',fega 'mæ'Jega 1 mægle vb. -ede D: 'mælfa 'mæl{ 23' 1, ældre og prov. distinkt 'mæ·[/a 23 mægler sb. -en -e D: 'mælb = 'mæ[b 1,23,11 mægte vb. -ede D: 'mægda 'mægda 1 mægtig adj. D: 'mægdi , 'mægdi Bøjning: se -IO. mæh lydord D: 'mæ· 'mæ· mæhæ sb. fk./itk. -er/pl. =sg. D: 'mæ',hæ' 'mæ~hæ', mæ'hæ', hos et mindretal mæ'hæ· , hos et mindretal 'mæ(·J,hæ' Malaren D: 'mæ'/a'an = 'mæ'/a'an , 'mæ'/a(·Jan , 'mæ·b:Jn mæld, mælde sb. -(e)n/itk. D: 'mæl' 'mæl', østfynsk, sydfynsk m.m. også, samt 1 lollandsk kun 'mæ/a Ordet betegner dels atriplex hortensis ( = havemælde), dels atriplex patula ( = svinemælde), dels, og især, chenopodium album ( = hvidmelet gåseurt). Ordet bruges især, men ikke kun, i dialekterne, der udover det nævnte område samt bornholmsk helt dominerende har 1-stavelsesformen. Jf. det botaniske MÆLDE. mælde sb. -n -r D: 'mæ/a = 'mæla 1 Ordet bruges især i fagsprog. Dets betydning er »atriplex« (botanisk slægt), hvorved det adskiller sig fra MÆLD, MÆLDE. mæle 1 sb. -t D: 'mæ·la 'mæ·/1 mæle 11 vb. -ede/-te D: 'mæ·/a 'mæ·/ 1 ' Il • I •/ 11 mæler 'mæ'b , ældre ogsa mæ :J mælk sb. -en D: 'mæl'g 'mæl'g 951

L

Jl'l

lll~IJ\.\;

mælke 1 sb. fk. D: 1mælga 1mælga 1 mælken vb. -ede D: 1mælga = 1mælga 1 mælke- (til MÆLK) D: 1mælga1mælga-1 mælkelbøtte sb. -n -r D: 1mælga1bøda 1mælga bøda, mindre distinkt 1mælg(a) bød 1 1 mælkeri sb. D: mæ/g;}ri' mæ/g;ilri'80,11 Se yderligere -ERI. mælket adj. D: 1mælgi) 1mælgi) 5 Mælkevejen D: 1mælga1vå.l'ln imælga1vå.l'tn 1,10 • 1 mænade sb. -n -r D: mæ nå·oa mæ 1nå·o 8 ' 1' mindre distinkt ma 1nå·o 8 ' 1 mænd se MAND mængde sb. -n -r D: 1mæ,fda 1mæ1J'da 1 mænge vb. -ede D: 1mæ1Ja imælJIJ 1 mær sb. -en -e D: 1mæ',

.

.

imæ,'48,9

mærkat sb. -en -er D: måi'kå'd 20 ma 1kå'd, mere distinkt må, 1kå'd mærkbar adj. D: 1må,1g1ba.' imå,g1ba.' 20 Se yderligere -BAR. mærke 1 vb. -ede D: 1må,tga 1må,ga20,1 2 mærk (imperativ) 1må,g °, unge ofte 1må,'g mærken sb. (tegn) -t -r D: 1må,1ga 1må,ga20,1 mærkem sb. (plante) fk. D: 1må,1ga imå,ga20,1 mærkelig adj. D: 1må,1ga/i 1må,gli 20 , mere distinkt, sjældent 1må,g{/ 20 •1 Bøjning: se -LIG. 1 mærkeligvis adv. D: 1må,1gali vi's • • kt I • ,·I1 v1.,s 20,1 1må,gli 1vi's, mere d1stm ma,g, mærkværdig adj. D: må,g'vå,'di mag'vå,'di, mindre distinkt mag'vå,'di, 20 distinkt må,g'vå,'di 952

Bøjning: se -IG. mærkværdigvis adv. D: må,g'vå,'di 1vi's mag'vå,'di'vi's, mag'vå,'di1vi's, inde i sætningen også mag'vå,'divis og, mindre distinkt, mag'- og, distinkt, må,g'- 20 Ordet står ofte med bitryk istf. hovedtryk. mærle vb. -ede D: 1må,la imå,f 1 mærs sb. -et pl.= sg. D: 1må,ts imå,s20 mærse- D: 1må,sa- = imå,sa- 20,1 mæsk sb. -en D: 1mæsg 1mæsg mæske vb. -ede D: 1mæsga 1mæsga 1 mæslinger sb. pl. D: 1mæs/elJ';i 1mæs/e1J';i 11 , 1mæslel];J 11 Se yderligere -ING. -mæssig adj.-afledningsendelse (fx SUNDHEDSMÆSSIG, TALMÆSSIG)

D: -1mæ'si = -1mæ'si , også alm., jysk oftest -1mæsi , se ,.:k ,._ HENSIGTSMÆSSIG.

-mæssigt -1mæ(•isid, hos et mindretal af

ældre, meget distinkt og sjældent, kun fora~ . t pause -1mæ (,)0,s1g -mæssige -1mæ(•isii 4 , - 1mæ('~si·i 4 , især sjællandsk og kbhsk. -1mæ[ møget 1m;,0'9 65 •5

møg- (forstærkende forled) D: 'm;,[''m:>[1-, ordene har 2 hovedtryk fx MØGBESKIDT 'm:i[ba'sgid møge vb. -ede D: 'rn:i[a

.

'mo·

møje sb. -n D: 1m;,la 'm;,ll

1

(arkaiserende) 'mø·iJ 1 møjsom adj. D: 'm:il,s:im'' mød~

0a

mødte 'møda 1 • modt 'mød . 'JYsk og fynsk oftest 'mø·da 'JYSk mødea sb. (sam og fynsk oftest Imø 'd 'møoo 8,1 metJ.komst) -t -r D: 'mø·iJa m ø d e a'i se MØJE

I

møh lydord D: 'mo· =

mødding sb. D· , I •n,z,,_ møoelJ , mind 0 uelJ = re ci"1stm . k t 'mø iJiJ, IJ i Se yderligere -ir'l møde1 vb· D·· 'rnø- Cl. 8,1

'

Se yderligere -BRT. møglfald sb. -et pl. =sg. D: 'm:i[,fal'

mø 'ble':> 9 • 12 : rnø'ble';, Møborg D: ,..., , I "•Ø b '• l?'lø'bå'53 I I q = I I ' mø 6•,53 mø(,)1båw' 53 ,s,2~ et , især unge

'møo9

M

'm:ilf

'm;,[,s;,m' 1

Se yderligere -SOM. møjsommelig adj; D: m:i[ 1s;,m'a,li m;,['s:im'/.i

1

..

Bøjning: se -LIG. møl sb. pl.= sg. D: 'møl 'møl møllet 'mø/'9

5

Mølbjerg D: 'møl,bjå,' 22 'møl,bjå,', især unge 1møl,bjå,'w Møldrup D: 1møl',dråb møl'dråb 33 Mølholm D: 'møl,h:i/'m 'møl,h;,/'m mølle sb. -n -r D: 1møla 1møl/ 1 Møller D: 'møl';, = 'møl';, 11 1

møller sb. -en -e D: 'møb 'møb 11 Møllerup D: 'møl'a,råb

33

'møl';,.råb 11 ' 33 , 'møl'a,råb Mølleåen D: 'mølå,å'ån = 'mølå,å'ån 1, distinkt 1møla,å'ån med

953

M

Møn

sprængansats efter a, jf. § 79. Møn D: 'mø'n = 1 mø'n, også (jf. stavemåden MøEN) 1mø'øn mønbo sb. -en -er D: 1mø'n,bo' = 'mø'n 1bo', 1mø·n,bo', 1møn 1bo' Jf. -BO. mønje 1 sb. -n D: 1mønjc1 = 1 mønjc1, især yngre 'monja mønje 11 vb. -ede D: 1mønjc1 = 1 mønjc1, især yngre 'monja mønjere vb. -ede D: møn'je';J møn'je';J 9 ' 12 mønning sb. D: 'mønelJ = 1 mønelJ , især yngre 1monel) Se yderligere -ING. mønsk adj. D: 1mø'nsg 1 mø'nsg mønske 'mø'nsgc1 Mønsted (stednavn og efternavn) D: 'møn,sdæo 1 møn 1sdc10, 1mon,sdc10, hos et ikke-lokalt mindretal 'møn'-, mere distinkt -,sdæo mønster sb. D: 1møn'sd;J = 1 møn'sd;J 11 , især yngre 'mon'sd;J li 5 mønst(e)ret 'møn'sd;Ji) 2 ' , distinkt også, især 54 5 1 ældre møn'sdrc10 ' osv. som ovenfor. 54 54 mønstre 1mønsdr;J , 1møn'sdr;J osv. som ovenfor. mønstergyldig adj. D: 1møn'sd;J1gyl'di = 11 1 møn'sd;J1gyl'di 11 •0 , 1møn'sd;J1gyldi , især yngre 'mon'sd;J- li Bøjning: se -IG. mønsterværdig adj. D: 'møn'sd;J 1vå,'di Imøn ,sd ;J va, • 'd"1 11 , især • •• , sd ;J- li , yngre Imon 1 især jysk -1vå,di · Bøjning: se -IG. mønstre vb. -ede D: 'mønsdr;J 14 1mønsdr;J 14 , især yngre 'monsdr;J mønstring sb. D: 'mønsdræl) = 'mønsdrælJ 40 (-relJ er almindeligere end 40 1 angivet i nr. 40), især yngre monsdræ1J (do.). 1 Bøjning: se -RING . mønt sb. -en D: 'møn'd 1 møn'd 954

mønter 1mønd;J

11

mønt- D: 1mønd- = 1 møndmønte vb. -ede D: 1mønda 1 mønda 1 møntjenhed sb. D: 'mønd,e·n,heiY 1 mønd1e·n 1heo'1, mindre distinkt 1 mønden,heo' 7 Se yderligere -HED. mør adj. D: 'mø', 1 mø,' mørjbanke vb. -ede D: 1mø,1bcu;'ga = I mø,, b -'er D: 'æn 1

æn

NII = NEWTON lJ sb. (sproglyd) itk. D: 1æ') 'ælJ nabo sb. -en -er D: 1nå·bo

=

'nå·bo, sjællandsk også 1nå·1bo' nabo- D: 1nå·bo- = 1 nå·bonabob sb. -(b)en -(b)er D: nafob na 1b:Jb, 1nå·1b:Jb naboerske sb. D: 1nå·1bo':Jsga 'nå·,bo':Jsga 9 ' 11 Bøjning: se -SKE. Nabokov (amr. digter) D: 'nabo1bw 'nabo.kåw 36 , også 'nabo-, sjældent -,bf og - k:JV 1 nabollag sb. D: 1nå·bo/å'l 'nå·bo/å[' 8 •23, gamle også 1nå·bo/aq 8 23 8 nabolaget 1nå·bo lå'iJ ' ' ' 5 I ' 1 Naboløs (Kbh.) D: nå·bo/ø's = 1 nå·boJø's nachspiel sb. -et pl.= sg. D: 'nar,fbN 1 nar1 fbN, 1nar1sbN, især ældre 1nag1sbN Jf. det sjældnere synonym NACHSPIL. nachlspil sb. -let pl. =sg. D: 1nag1sbel = 'na.g,sbel ' 1nar,sbel Jf. det almindeligere synonym NACHSPIBL. nadir sb. D: 'nå·1di,' = 'nå·I di,' 1 ' 1nå·I di, nadver sb. -en D: 1naiJv:J 'naiJv:J 32 • 11 I jysk dialekt (og i dialekttalendes lokalt farvede standardsprog) findes et ord 70 11 1 NATTER, NÆTTER: nat:J • , 'næt:J 70 , 11 , 'næ?da osv., der historisk er = NADVER. Betydningen er »aftensmad«. nafta sb. D: •nafta =

'nafta naftaen 1naf.tå'ån naftalin, naftalen sb. D: 1nafta.fi'n 'nafta/i'n, 'nafta/in, nafta 1li'n 80 , i fagkredse også 'nafta/e'n 1 naftalinen, naftalenen 1nafta/i'r , 1 1 nafta fi'r SO,l, i fagkredse Også nafta/e'r naftol sb. -en D: na/'to'l na/'to'l nag sb. -et D: 1nå'l 'nål'S,23

l

nage vb. -ede D: 'nå·la 'nå·l s,23,1 Nagei (efternavn) D: 1nå'jl 'nål'lls,23,1 ' •

I

nagel se NAGLE nagel- D: 1nå'll- = 8 23 1 nå'/l- 8' 23 , jy;k også 'nå·/1- ' 1 nagle1, nagel sb. D: nawla = 8 23 1 1 nawla 22 , hos et mindretal 1nå'lf ' ' 22 1 1 nag(e)len naw/n ' , hos et mindretal 8 'nål'/n 8•23 •1 og 1nå'//n og, meget distinkt, 23 1 1 nå'la/an ' nagler Inaw{ :J 22 ' 11 naglen vb. -ede D: 'nawla •naw/ 22,1 Nain D: 'mxln = 'nix.ln 30 Nairobi D: nix.j 1ro·bi nix.j 1ro·bi 30 naiv adj. D: na'i'v 26 na 1i'w naivetet se NAIVITET naivisme sb. -n D: nai 1visma naj 1visma 80 ' 62 naivitet sb. -en D: 1naivi 1te'd najvi'te'd 62 na ivi 1te'd, hos et mindretal af I , ' I I ''d 62 ældre (sv.t. NAIVETET) 1na/va te og 957

N

najade na/va 1te'd

najade sb. -n -r D: na'jå·va 30 8

na'jå·i;J 8' 1, nå~å·i;J ' naje vb. -ede D: 'nåla 'nåll30,1

najs ~dj. (udmærket) D: 'nål's 'nål's

30

najse 'nå['sa 30 Udtalen er som angivet, uanset om ordet staves NAJS eller NEJS eller NICE. nakke 1 sb. -n -r D: 1n01.ga 1

n01.ga

1

II

nakke vb. -ede D: 'ntxga 'ntxga 1 Nakkebølle D: 'n01.ga,bøla 1 n01.ga,bøl/ 1 nakkeldrag sb. pl. =sg. D: 1ntxga,drtx'w 'ntxga,dr01.'w 1•8•22 , gamle også 'n01.ga1drtxq_ I d , ,.'!I 1,8,22,66,5 nakkedraget ntxga, rtx wy Nakkehoved D: ntxga 1ho·i;J = 18 ntxga'ho·v, 80 •1•8 ' 'ntxga I ho·iJ ' ' Nakskov D: 1ntxg1sg:Jw' 'n01.g,sgåw' 36 , jysk også (samt lokalt, jf.§ 71) 1 n01.g0>sgåw 36 , lokalt, næsten kun spøgende, også 'nasgåw nakskovit sb. -ten -ter D: ntxgsgo'vid n01.gsgo 1vid 80 nalle vb. (stjæle) -ede D: 'nala 1 'na// naller sb. (fingre) pl. D: 'nab

'nab 32,11 nalre vb. -ede D: 1nalr:J 'na/·:J 32,14

Jf. synonymet NALLE. nam I sb. (lækkerbisken) itk. D: 'ntxm 1 n01.m Jf. det almindeligere NAMNAM. nam II sb. (landnam) itk. D: 'ntxm' 1 n01.m' Namibia D: na'mi'bi,a I "'b" I "'b" nam1 'JG 60 , ntxmt '}G 60 namnam sb. (lækkerbisken) D: ntxm'ntxm ntxm 1ntxm Jf. det heraf forkortede NAM. Udtalen 958

gælder også den primære brug som interjektion. nams sb. (blæver) itk. D: 'na.m's = 'na.m's

Nan (dansk fornavn) D: 'nan' 'nan', hos et mindretal 'nan Nana se NANNA Nancy (dansk fornavn) D: 'na.f)Si = 1 na.1Jsi, 'nå·nsi, 'nansi, L og yngre også --'• Nanette D: na'næda = 1 na'næda , H også na'næd nanisme sb. -n -r D: na'nisma na'nisma Nankin, Nanking (by) D: 'na.f}kin 1 1 ntx1Jkin, na.f}kefJ, 'na.1Jken, 1nå1Jken , ogs~?. 'nå·n- og 'nå·f]nankin, nanking sb. (stof) fk./itk. -er D: 'ntxfJkin = In D: naty'riil' = I .•,,80 I ••[80 I ..,,80 • natyra , na fyra , na tura , især yngre 1 1 - ræl(,) og - råff'J naturel II adj. (fx HUMMER NATUREL) D: naty'riil = 80 naty'rii/ 80 , naty'riif- , især yngre naty'ræf(·J 80 80 og naty 1råf(·J nature morte sb. fk. D: na1ty·imå:d = 52 na1ty·.1 1må:d 9 ' , 1naty(·Jimå:d 52 , distinkt, sjældent -'måhd 53 ' 21 naturlgiven adj. D: na 1tw'1gi"van 7 26 1 7 0 26 1 na'tw'gi·wn ' ' na 1tw'gi'wn • • • I ' ' I Bøjning: se §107. naturist sb. -en -er D: natu 1risd natu 1risd 80 naturlig adj. D: na 1tw'li = na 1tw'li 1 , mindre distinkt na 1- og - 1tw'/ I

Bøjning: se -LIG. naturligvis adv. D: na 1tw'li 1vi's na 1tw'li 1vi's 1, na 1tw'li1vi's 1, ældre også -'to.1'-, mindre distinkt na'- og -la- 1 og, inde i sætningen, -vis Ordet står ofte med bitryk istf. hovedtryk og

N

er da ofte stødløst. natur!nødvendig adj. D: na 1tw'nøo 1væn'di na 1tw'nøo 1væn'di 1, især mindre·emfatisk na'tw'nøo1væn'di 1 , mindre distinkt na 1tw'ni)- 1

Bøjning: se

-IO.

naturstridig adj. D: na 1tw~sdri·oi = 7 0 8 37 na'tw'I sdri·oi 7 ' 8 ' 37 ' na 1tw'I sdri'oi • • • ' mindre distinkt -1sdrio(,}i) , jysk og fynsk også - sdri·(•Jdi 1 natur!videnskab sb. -en -er D: na 1tw~vii)n 1sgå'b na 1tw'vii)n,sgå'b 7' 82 , meget distinkt na 1tU.J~vi·i)n1sgå'b 1 Naur (efternavn) D:· 1na.w':J = 36 11 1 na.w':J 11 , ældre også 1n:Jw':J ' naura se NAVRA Nausikaa (sagnprinsesse) D: na.w1sika1å' na.w1sikå1å', na.w1sika 10 , na.w1sika1a nautik sb. -ken D: na.w'tig = 36 na.w1tig, ældre også n:Jw'tig nautil sb. ~en -er D: na.w'ti'l = 36 na.w1ti'l, ældre også n:Jw1ti'/ 1 nautisk adj. D: na.w'tisg = 1na.w'tisg, ældre også 'n;iw'tisg 36

Bøjning: se

-1SK.

Nautrup (stednavn) D: 1na.w'1tråb 33 1 na.w'tråb nav sb. -et pl. =sg. D: 1na.w 1 na.w, 1na.w' nav- D: 1na.w- = 1 na.wnavel sb. fk. D: 1nå'v/ = 1 'nå'vl 26 ' 1 1nælvl 1 ældre også 'næ·v/ naver sb. (håndværker) -en -e D: 'nå'v;i 26 11 1nå'v;i 26 •11 , sjældent 'nå·v;i ' naver Ibor sb. -et pl. =sg. D : Ina.w 'b, ;1 1 o .1 1 na.w';i Ibo.1' 11 ' 9 navigabel adj. D: navi'gå'b/ 80 1 navi'gå'b/ '. 80 navigable navi'gå'bla navigation sb. -en -er D: naviga'§o'n 81 37 naviga 1§o'n ' navigatorisk adj. D: naviga'to'risg 15 naviga 1to';i[sg 81 ' 9' I

)

I

)

961

tz

N

navigatør

Bøjning: se -RISK. navigatør sb. -en -er D: naviga'tø', naviga 1tø,' 81 ' 37' 9 navigere vb. -ede D: navi'ge':J •I , 80,9,12 nav1ge:J 1 navle sb. -n -r D: 1ncxwla 1ncxwl 1 navleii vb. -ede D: 'ncxwla 1ncx.wla 1 navn sb. -et -e D: 1ncx.w'n 'ncx.w'n navn- D: 1ncx.wn1ncx.wn-, se dog NAVNKUNDIG. Navne (fornavn) D: 'ncxwna

'ncx.wr 1 navne sb. -n -r D: 1ncxwna 'ncx.wna 1 navne- D: 1ncx.wna1ncx.wna- 1 navneføring sb. D: 1ncx.wnaJø·:JllJ r • 9 11 , r , • o,9,11 1 ncxwna11 ø":JllJ ' , ncxwna,1 ø :lllJ . , I BøJnmg: se -RING . navnlkundig adj. D: ncx.wn'kån'di 33 ncx.WJJ 1kån'di 33 , ncx.wn 1kån'di Bøjning: se -IG. navnlig adv. D: 1ncx.wnli 1ncx.wh Navr (stednavn) D: 1ncxw':J 1ncxw':J 11 navr sb. (træ) fk. D: 'ncx.w':J 1ncxw':J 11 navra, novra interj. D: 1ncx.wrcx •ncxW"cx. 19, 1nåW"cx. 36' 19 ; tonen falder fra 1. til 2. stavelse (retligger), idet ordet fast har emfase både mht. tone, stemmeklang og -styrke. Jf. AVRA FOR LAURA. Navy Cut (merk.) D: 'nælvi/:Jd 1nælvi bd, 1nælvi 1bd, ældre også 'næ·vi1 Nazareth D: 1nå·scx. 1riid = 1nå·scx. rad 44 , 1nå·sa,riid I I ' nazaræer sb. -en -e D: nascx. ræ :J 1 , 32,46,9,11 nasa'ræ':J 80,46,9,11 nascxræ:J , nazi sb. D: 1nå·si 962

'nå·si, hos et mindretal 1nasi 1 naz'.en nå·1si'in , hos et mindretal 'n.cz _. _ nazier 'nå·,si':J 9,11, hos et mindretal • i.Si zn ;-za .• ~ nazi·r·1cere vb. -ede D: nasifi'se':J = ,.sz -~ nasifi'se':J 9,12' ,nå!·Jsifi'se':J 9,12 nazist sb. -en -er D: na 1sisd na 1sisd NB D: 1æn 1be' = 'æn 'be'; ~om interjektion: 'æn 'be'; soi-n substantiv (ET NB, DET NB osv.): 'c:e 'æn'be' "?.16e· Jf. NOTABENE. neandertal- D: ne'an'd:J 1tcx·lne'an'dcx1tcx·l- 32 ' 11 , ne'an'dcx1tå·/- 32 , 1 1. I ''d cxta /- 32 ·11 , nea.n I dcx.,tod-, isæ:t-" nean 32 11 ne'an'dcx.1tå'l- ' , mindre distinkt l'7:. ~lclre Neapel D: ne 1å'bl = Q C?J"1 ·ne'å'bl , mindr~ distinkt nå'å'bl Jf. det almindeligere synonym ·NA?~ dog næppe bruges i SE NEAPEL, o~ x._l:., d.c-rneapolitaner sb. -en -e D: neapoli'tå""7. bG! neapoli'tå'n:J 80 •11 , necx.poli'tå'n:J 80 • 11 .;:;, Nebbelunde D: 1næba.fåna 1 'næb/,ånr 1' 33 ' , lokalt også 'næb(a)/~;-z. Nebel D: 'ne'bal .i;;, l , i 'ne'b/ 1, lokalt 'new'iyl nebenlgeschæft sb. -en -er D: 'ne·brqe 'ne·bfJ1ge1:jæ[d3, også (sv.t. skrivemå..tj~ 'nev·:, 14 , ældre distinkt, sjældent 'ne· 0'·' 8 11 nederste 1neo'::>,sdo • d. d" D I " ne ng a J. : neutl., . ··'.ff \ :· ...: 'neori , ældre distinkt også 'ne·ari ' 1'' . . 'neilti' I

,i ·•

,i

~·-.~-.~"=~··~":~='-~-~.~-~§··.~---~-~·-··~~-~----~--:·'"'

~~~~-.:-=~."::='···~-·.~---§§-~·-~--~·~-.~-~---~----~·-~-~···.~.·.. -

ned~ - rf

--~

1'"~=-

nedværdige ~t 1n

l30JQ, ?~

1

ea"id' ældre distinkt også ne·o- og

nedli log i . , ~\ied 0\rngt: se -IG. nea ... h Sb. D: 'neori he'o Se 1, eo>7 .I • I • ' 7 y'Zl.err , ældre distinkt ogsa ne·on,he o n~dll'i~ e igere -HED. neo g "b '""'IJ' . ede D·. Ineo rælj ,a 0

ned_tjl\_ ._..

7 40,0.l

'ned tethed. b D·

I

'"te , S • • neu,,æ!J ,liy, h e 'i.I Yngrl::: P,heo' 40 •0 •5 •7 , mindre distinkt, især Se y n:dræl')o hei.1'40,S,7 1:terh ,' nedlli\> gere -HED. •,i .,. e Vb D ' eu ._ ., • : neu.,.1rt.,va B0· I / ':I-' 0 ,i6,1 !J~ so Parq . _ro. n.1vE 1, dog med efterledsstød O i ne11.1 tipierne. 1 l"l\lJe Vb 1 'led ._ I' • -ede D: nei.1 rul'a net1.ru_' u I 4 7,0,1 ' I ~tnino b D I .,. • 'leo ... • .,. s . : neu,rasdnel') S I asne'J 33 e Yi;:terr nedlsa.t, igere -NINO. 'ned le Vb. -ede D: 'neo så'bla I

.,.

P

1:S.å'b/ 0,1

I

nedlsa.\

· 'ned te Vb. -ede D: 'neo,sal'da 1:s.al'ddo,1

nedsah I ·,det adj. D: 'neo san'o neotSOn'o 0,S

I

=

•

nedis~ . , , nve vb. D: 'neo,sgri'va neo,sgri'w0,26,1

B.

··-

.

O

ØJ~ ~orn SKRIVE, dog med efterledsstød i

part1c1pierne. nedsk"" . I -.,nng sb. D: 'neo,sgæ'.Jelj neo,sgæ.1'l1J48,0,9,11

Bøjning: ~e -RING i. nedsk.,.. · , ..,.,nngsD: 'neo,sgæ'.1e1JSneo,sgæ.1'l1Js- 48,0,9,17

n~slagen ådj. D: 'neo,slå'ln neo,sfål'ln 0,8,23

'

Bøjning:'se § 107. Ordet er poetisk-arkaiserende, normalt bruges NBDSLÅBT.

nedslagning sb. D: 'neo,slå'lnelJ 'neo,sfål'nelJ 0,8,23

Se Yderligere

-NINO.

N

nedislide vb. D: 'neo,sli'oa 0 'neo,slio'/) •8 •1 O Bøjes som SLIDE, dog med efterledsstød i præsens participium. nedlslå vb. D: 'neo,slå' 'neo,slå' 52 nedslår 'nelJ.slå' 0 1 nedslående 'neo,slå'åna • nedslog 'neo,slo' 0825 nedslået 'neo,slå'/) • • • Jf. NEDSLAGEN. nedlstamme vb. -ede D: 'neo,sdam'a 'neo,sdam'ff! O,I nedstamning sb. D: 'neo,sdam'nelJ 'neo,sdam'nelJ O Se yderligere -NINO. nedstamnings- D: 1neo,sdam'ne1JS'neo,sdam'ne1JS- o nedlstemme vb. -te D: 'neo,sdæm'a 'neo,sdæm'ffl O,I nedlstige vb. D: 'neo,sdiJa 0 1 24 'neo Isdi'i • • O • Bøjes som STIGE 1, dog med efterledsstød 1 participieme. nedistirre vb. -ede D: 'neo,sdi.J';i 1ne0 Sdi.J';J SO,O,lO 1 Jf. det især i skriftsproget forekommende synonym NIDSTIRRE. nedstryger sb. -en -e D: 'neo,sdry';i 0 24 11 'neo,sdry';i • • nedstyrtning sb. D: 'neo,sdndnelJ 'neo,sdy.1dne1J 51 •20 , især yngre 'neo,sdy.1'dne1J Se yderligere -NINO. nedisvælge vb. -ede D: 'neo,svæ/Ja 0 23 1 'neo,svæ/Ja • • nedtrykt adj. D: 'neo,trogd 41 1 neo,trogd nedltælle vb. D: 'neo,tæl'a 'neo tæl'/ O,l I dO Bøjes som TÆLLE 1, dog med efterledsstø . nedlværdige vb. -ede D: 'neo 1vå.1'dia 'neo,vå.1'dii 0 ·4, meget distinkt 'neo,vå.1'di,a O og 'neo,vå.1',di·a 0 •4 , sjældent, især yngre 4 sjællandsk og kbhsk. 'neo, vå.1',di'i

965

N

Neergaard

Neergaard D: 1ne,1gå' I ne,1ga., 7,52 Nees (stednavn) D: 1ne's 1 ne's Nefertete (ægyptisk dronning) D: nefåi'tida nefåJ 1tida 80 ' 70 , nef;1 1tida 80 •70 , også næf- 80 , også -'ti·da 70 , også -'te·da 70 , formodentlig også udtaler, der modsvarer stavemåderne NEFERTITI, NEFRE-, NOFRE-.

neg sb. -et pl.= sg. D: 1ne'l 'nef 8· 23 , gamle samt ældre L-ømål også 'nixl'30 negation sb. -en -er D: nega 1§o'n I , 80 nega§on negativ 1 adj. D: 1nega1ti'v 1 nega1tiw' 26 negativ 11 sb. -et -er D: 1nega1ti'v I • ,26 nega1t1w negativisme sb. -n D: negati 1visma • 80 negat1•I v1sma negativitet sb. -en D: negativi 1te'd • •I 'd80 negat1v1 te nege vb. -ede D: 1ne·la 'ne·[a 8,23,1 negenøje se NIØJN neger sb. -en D: 1ne·[;1 'ne·;1 23 •8 • 11 , nedsættende eller spøgende (sv.t. skrivemåden NIGGER) 1neg;1 11 , spøgende, især ældre 1nixl;1 30' 11 8 23 14 neg(e)re 1ne·;1, distinkt 1ne·zr;1 • • ; også 1 1 ne·;1;1, og, mere distinkt, ne·[;1;1 23 •13 ; som ovenfor 1neg;1;1 13 negere vb. -ede D: nege';1 = I , 9,12 nege;1 negl sb. -en -e D: 1nixl'l 'nixl'l 30 negle vb. -ede D: 1nixlfa I

•

tf 30,1

na.'

neglebider sb. -en -e D: 1nixlfa1bi'lfa 8 11 1nixlfa,bio';J 30 ' 1' ' , især jysk 1nixlfa,bio;J 30 •1•8 • 11 neglige sb. D: negli 1§e = •I 80 neg/ 1~e • L •!I 80,8,5 negligeet neg I §ep • ,., , 80 neghgeen neg 1 §e en

,·I

966

negligeer negli 1§e';1

80 9 11 • •

negligence sb. -n D: negli 1§ 0: 'nio 'nio

1"1

Nidaros D: 'ni·dcx1r;Js 'ni·da..r;Js, 1ni·da{;JS nidding sb. D: 'nioelJ 'niOelJ

Se yderligere

-ING.

nidlkær adj. D: 'nio,kæ'.1 'nio I kæ.1' 48' 9 m"dkære ,n i" u 1k æ,;J 48,o,9,12 , 'nz"" u 1k æ.;J 48,9,12 nidsk adj. D: 'niosg = 'niosg, ældre også 'nisg nidjstirre vb. -ede D: 'nio,sdib 'ni/J sdi.J';J S0,0,10 I

Jf. det i talesproget almindeligere synonym NBDSTIRRB.

Niebuhr (dansk efternavn) D: 'ni·,bu'.1 1 ni·,bw'9, jysk også 1ni·bw niece sb. -n -r D: ni'æ·sa = 63 1 ni'æ·sa 63 ' 1, L også ni'e-sa ' Niels D: 'ne/s = 'ne/s , ·gamle også 'ne·/s Nielsen D: 1nelsn = 1 'nelsr. 1, gamle' også 'ne· lsrz Nilen (opr. sjællandsk dialekt, nu spøgende) 1

'ni·/n 1, 'ni'/n Nielsine D: nel'si·na ne/ 1si·r, I. Niels Klim. D: nels'kli'm nels'kli'm , hos nogle, især mindre distinkt nels'klim', hos et mindretal nels'klem' Nielsson (dansk efternavn) D: 'ne/,s;Jn 'ne/s;Jn Niemann (dansk efternavn) D: 1ni·,man' 1 ni·,man' nien sb. (klør ni osv.) bestemt D: 'ni'in = 'ni'in 1

Jf. det især hos yngre almindeligere niende num. D: 1ni'a,na 1 'ni'i1na 1, jysk også 1nN1na nier sb. -en -e D: 'ni';J = 'ni';J 9,11 Nietzsche (tysk filosof) D: 'nidp 1 nidp , 'ni·d~a Nieuwenhuis D: 1ni·van,h;Jls 26 1 'ni·vn• I h;Jls '

NIER.

=

971

N

nife

nife sb. (nikkel og jern) -n D: 1nifa

Niklas (fornavn) D: 1nekfas 1 'neg/as, niglas, især distinkt -klas Nikodemus (farisæer) D: neko'de·mus

1

1

nifa , nifa

nifle vb. (lade vandet) -ede D: 1nif[a = 1

nif[a

1

Niflheim (dødsrige) D: nif/1hix.lm = 30 1 nif/1hix.lm , også, især i fagkredse 1nivl- og 1 niv/- , også -1hælm Udtalen 1nivl1hælm står oldnordisk nærmest. Niger D: 1ni'g:J = 'ni'g:J

11

Nigeria D: ni'ge',l 1a ni 1ge,'la 1, distinkt ni'ge',[ 1a 9 • 15 nigerianer sb. -en -e D: nigeJl 1å'n:J nige,l'å'n:J 81,15,63,11

70

,

nigo.fas 70

1

Nikolaus (helgen, fornavn) D: neko'få·us

11

Jf. NEGER. Nightingale, Florence D: 1f[å"åns 1nix.ltef}1gæ[l •flå" åns'nix.lf efJ ,gæ[l 52, 12,31,8' også f[o:J ns•- 80' især yngre flårns 1- 80•1 , ældre også -1gæ·f nihilisme sb. -~ D: nihi 1lisma = 80 71 nihi 1lisma ' ni hundrede og- D: 1ni'1hun:J/) 180 niwn:J/J'- (fx 942 1niwn:J/J'to':J'f;in ), mere distinkt nhyn:Jo 1- 80 og, sjældent, nihun:Jo 1- 80 og -n:J/) 1- ; sjældent 1ni'-; også 1ni\yn:Jo 1- 71 · (fx 1 ni'1fn:Jo 1to'/fjJ:J) og, mere distinkt, 1 ni:0 hun:J/) 1- ; også, især mere emfatisk 1 ni' 'hun:J/) 1- (fx 1ni' 1hun:J/) 1to'/fjJ:J ).

Se yderligere ET HUNDREDE OG-. nik sb. -ket pl. =sg. D: 1neg =

nego 1lå·i,ys 80 •10 , 1nego.faw's 70 , nego 1la.w's 30 ' også minaagæntis , 1 no'minaa'gæntis nomenklatur sb. -en -er D: 1no·rnankla'tu'.1 80 3 9 no1J1nkla 1tw' ' ' , mere distinkt 39 1 1no·fJ1nkla tw' ' nominal adj. D: nomi 1nå'I nomi'nå'l so,34,31 nominativ sb. -en -er D: 1nåmina ti'v I • ( • '8 I • ,8 I namna, zw , nomna 1t1w , mere distinkt I • • ( • , 26 I • 26 namzna1 zw og nomzna1tiw' nominel adj. D: nomi 1næ/' = nomi'næ/' 80 ' 34 nominere vb. -ede D: nomi'ne':J nomi'ne':, so,34,9,12 nomisme sb. -n D: no'misma no 1misma Nommesen D: 1n:Jma1sr 'n:JmfJ1,sr , meget distinkt 1n:Jma,san , ikke-bærere ofte 1nåm- 33 nomografi sb. -en -er D: nornogra.'/i' nomogrcx.'fi' 80 non sb. (karakter) itk. D: 'n:Jn' 1 n:,n' non- (ikke-) D: 'mn'- = 1 n:Jn'-, 1n:JnSe i øvrigt de nedenstående ord med NO'.'l Bemærk, at opslaget er det produktive

nordenom

præfiks med betydningen »ikke«. Det er som sådant sjældent i dansk. nonchalance sb. -n D: n:nHa'll.ln.fro'9 ' ' ' ' , hos et mindretal af ældre '11ø·tn,fro'9 8,23,43,0,8,2,5 nøgle 1 sb. (åbner) -n -r D: 1ml/a 111:>ll 1 nøgl~n sb. (bundt) -t -r D: 1n;1[/a 'n:>l/ I nøglelfærdig adj. D: 1n;1lfaJå.1di 1 1 n:>llaJå.1di , 1n;1lfaJå.1'di 1•0 Bøjning: se -JG. nøgtem adj. D: 1nøgt:m 1 nøgd;1n 11 , 1nogd;1n 11 , 1nøg1dYn, også -t;1na , ogsa nogNøbr (efternavn) D: 1nø', 'nø.1'9, 'n:i.1'49,9 nøjagtig adj. D: n;1['a.gdi = n:Jl'agdi, mindre distinkt n;1'a.gdi, yngre også n:Jo 1agdi Bøjning: se -JG. nøje 1 adj. D: 1n;1[a 1 n:>ll 1 nøje 11 vb. -ede D: 1n:J[a 1 n:>ll 1 nøj~s 1n;1['s, 1n;1['/s, især jysk 1n;1[[s Aktiv infinitiv forekommer kun i LADE SIG o

NØJE.

nøjeregnende adj. D: 1n;1[a1ral'r.na 1 30 0 1 1 1 30 1 1 n:>l ,l I rcx.l'na • •• n:J[[, I ra.[na • • , ' , nøjes se NØJE n Nøjgaard D: 1n:J[ 1gå' = 'n:>[,gå'52 nøjsom adj. D: 1n:J[ 1s;1m' 1 n:J[ 1s;1m' Se yderligere -SOM. nøk se NYK nøkke sb. -n -r D: 1nøga 1 nøga nøle vb. -ede D: 1nø·la 1 nø·/ l nøler 1nø·b 11 , især unge 1nø'b 11 nøler sb. -en D: 1nø·b 'nø·b 11 Nølev D: 1nølew 0

0

1

N

1

nølaw, lokalt også nø·/aw Se yderligere -LEV. Nørager D: 1n5.11å'[;1 'n5.1,å[';1 8,23,11, jysk også 'n:i.1,å[;1 8,23,11 Nørby (efternavn) D: 1n5.11by' = 1 n5.11by', mindre distinkt, især jysk 1n5.1by . Nørbæk D: 1n?i.11bæg 1 n5.1bæg nørd sb. (skoleelev) -en -er D: 1n5.1'd · 1 n5.1'd Nørgaard D: 1n5,1gå' = 1 n5.11gå' 52 , L-jysk og L-fynsk mindre distinkt også 1n5.1gå(.1) og 1n5.1g;1 N ørhald 1 (herred) D: 1n?in1hal' = 1 n5n1hal', især ældre n?i.t'hal' Nørhald 11 (efternavn) D: 1n?i.11ha/' 1 n5.t1hal' Nørholm (stednavn og efternavn) D: 1n5.11h;1/'m '= 1 n5.11h;1/'m Nørhå (stednavn) D: n?i.1 1hå' n5 1hå' nørke vb. -ede D: 1n?i1ga 'n?i.1ga 20,1 , 1 nørkle vb. -ede D: n5,!gla · 1 n5.1gla 1 Nørlyng (stednavn og efternavn) D: 1n?iJ/ø1J' = 1 n5J/ølJ' Nørmøller D: 1n?i.11mø/';1 I .• n;1.11mø /':J li Nørre 1 (i stednavne) D: n5n 1n?in'- 80,10,12 Artiklen gælder stednavne, hvori NØRRE både kan skrives selvstændigt og med bindestreg. Nørre 11 (i stednavne foran sammensætning fx NøRRE SøGADE) D: n?i.1;1 1- = n?in'- 80 •10 •12 , især distinkt eller formelt 'nJn'- 10,12 Nørre m (i stednavne foran usammensat ord 1 fx NØRRE ALLE, NøRRE VOLD) D: 'nJ.1;1 'nJ.1;1•- 10,12 nørre- (fx NØRREJYSK) D: 1n?in-

989

N

Nørrebro 'n:in-10,12

Nørrebro (Kbh.) D: 1n5J:J 1bro' 'n5n'bro' 10• 12 ' 'n5n I bro' 10 •12 Nørrebrogade 1 (Kbh., Esbjerg) D: n5J:J 1bro,gå·i) n5J:J 1bro,gåoi) 8 ' 1 Nørrebrogaden (Århus) D: 1n5J:Jbro1gå·i) 'n5J:Jbro,gåoi) 10,12,8,1 Nørregaard D: 1n5n 1gå' = 1 n5n 1gå' 10 •12•52 , L-jysk og L-fynsk mindre distinkt også 1n5J:J0på(,) 10 og 1n5J:J(lfl:J 10 Nørreport (Kbh.) D: 1n5J:J'po,'d 'n'5J:Jpo,'d 10,12,1 Nørreris D: 1n5J:J 1ri's = 1 n5n 1ri's 10 •12 Nørresundby D: n5J:J 1sån 1by' n5n 1sån 1by' 80 •10•12•33 , især jysk n5J:J'sånby 80,10,33 nørresundbynit sb. -ten -ter D: 1n5J:J 1sånby'nid = 10 12 33 • ' I n5J:J I sånb"'nid _, Nørskov (efternavn) D: 1n5,,sg:Jw' 20 36 20 36 1 'n5,,sgåw' ' , jysk også n5,,sgåw ' Nørup (stednavn) D: 1nø'råb = 'nø'råb 19 ' 33 , lokalt L også 1n5hb Nørvang (stednavn) D: 1n5,,wxr/ 1 n5,1va.,J' nøs se NYSE Nøvling D: 1nowle1J 'nowlelJ , mindre distinkt, især gamle og jysk 1 now/lJ l nå 1 vb. D: 'nå' 'nå' 52 når 'nå' 8 nåede 1nå·i) , distinkt 'nå·i)i) , meget distinkt 1 nå·o' I a 2 5 825 nået 1nå'i) ' ' , nordvestjysk også 1nå·i) 8 nåd (sideform hos gamle) 'nå'o nåt (sideform hos gamle) 'nå'd nå n interj. D: 'n:J = 'm ; 'm·;, (med stigende tone fra 1. til 2. stavelse). Ordet udtrykker, at en oplysning er modtaget, eller at den talende venter på svar. Ved hjælp af tonegangen udtrykkes 990

desuden forskellige holdninger, men disse er næppe særegne for ordet NÅ. Yderpunkterne er 1n:J udtalt kort og uden tonebevægelse. hvilket udtrykker lidenskabsløshed eller kulde, og 'n:J":J med stor stigning, hvilket udtrykker varm interesse. Som uselvstændig ytring har det ofte bi-/svagtryk: 00 n:, fx NÅ SÅDAN!, NÅ, PÅ DEN MÅDE!, NÅ, DU GIK IKKE IND?, NÅ, HVORDAN GÅR DBT?

Som

uselvstændig ytring med bi-/svagtryk kan det desuden have betydningen »lad nu det være nok, lad os komme videre« fx NÅ, LAD OS NU GÅ. Jf. NÅDA, NÅH, NÅHR, NÅ m, NÅNÅ, NÅNÅNÅNÅ.

nå m (både nå og så) D: 'nå' = 'nå' (.bå·i)'nå';, 1så'), 1n:, (.bå·l;J'n:1:1,s:1). Udtrykket bruges især af ældre. nåd sb. D: 1n:Jo = 1 n:Jo nådden 1n;,o'on nåd(d)er 1n:J1J:J li, 'nå·o;, 8 •11 nåda interj. D: 'mda = 1 n;,da nådada 1n:,da1da, mindre distinkt 1n:1da.da nådadada 1n:Jdada,da, mindre distinkt 1 n:Jdada1da og 1n:Jdada1da Formerne har næsten altid dasket r (§ 59) istf. det første d, ikke de{t) følgende. nåde 1 sb. -n -r D: 1nå·oa 'nå·o 8 ' 1 nåd/1 vb. (Gud nåde dig) præsens D: 'nå·oa'nå·i) 8,1 nådelig adj. D: 1nå·i),li = 1 ~å~li~ Bøjning: se -LIG. Ordet NÅLLB var oprindelig en jysk udtale af ordet NÅDBLIG, med erkendes næppe længere som sådan, se NÅLLE.

nådens- D: 'nå·ons'nå·i)ns- 8 ' Jf. NÅDSBNS-. nådesløs adj. D: 1nå·i)s.fø's 1 nå·os: !ø's 8 ' 1 ' I ( • Id • !I/ ' 8,1 nådeløs SJæ nere form) Ina·p. øs

nårsomhelst

Bøjning: se -Løs. nådig adj. D: 1nå·oi 37 'n!roi 8 •62 • , jysk og fynsk også 1nå·di Bøjning: se -IG. nådle vb. -ede D: 1n;io/a = 1 'n:;ola 1, 1nåola , især i fagkredse 1n;id/a 1 nådler sb. -en -e D: 'n;iob = 11 'n:;ob 11 , 'nåob , især i fagkredse 'n;idb nådsens- D: 'nåo'srs- =

li

1

'nåo'srs-' 'nå'osrs-' nåosrs-' 1n:Jo(,}srs-' 1

gamle også n;isrsJf. NÅDENS-. nåh interj. D: 1nå"å = 'nå·å, 1nå·, ældre, især gamle, også 1nå·å og 'nå·

Interjektionen har efterhånden udskilt sig selvstændigt fra interjektionen NÅ. Den udtrykker, at et forhold, der hidtil var dunkelt eller misforstået, nu er fattet af den talende. - I grundbetydningen falder tonen fra et niveau til et dybere (retligger). Ved stigende tonegang udtrykkes samtidig en bagatellisering {NÅH; ER DET IKKE ANDET?, NÅH (JA); MEN ...) eller lettelse over forholdets harmløshed (NÅH; GUDSKELOV!). Ved stigende tone kan en helt anden betydning også udtrykkes, nemlig forbehold: HAN ER JO GOD NOK! NÅH; DET VED JEG NU IKKE,

sml. ÅHR. - 2-stavelsesformen er det normale, når ordet står som selvstændig ytring. Som uselvstændig ytring kan det også have 1-stavelsesform med bitryk {.NÅH, 1 1 IKKE ANDET?), dog ikke i NÅH JA og NÅH NEJ.

nåhr interj. D: 'nå·· = 'nå"" , 'nå' (begge med dyb faldende tone). Ordet udtrykker, at yngelplejeinstinktet er vakt. nål sb. -en -e D: 'nå'/ 'nå'!

nåle- D: nå·/a- = 1 nå·/a- 1 nåleldannet adj. D: 1nå·/a1dan9 1nå·/ dano l,S 'rzå•/ dan'o l,O,S " ' ' ,I ' nålelfliget adj. D: 1nå·la1[/i'j9 10 8 5 1 nå·/aI f/i'o, ' ' ' ' distinkt 1nå·laI f/i'1"0, unge 1nå·/a1[/i·9 1' 8 nålelstribet adj. D: 'nå·la,sdri'b9 1 nå·/,) sdri'bo' i,o,s , 1nå·/,I sdri·bo' 1' 5 nålle adj. (ynkværdig) D: 1n;i/'a = 1 n;i/'a

N

1

°·24•5

'

især

Ordet var oprindelig en jysk dialektudtale af . men findes nu som selvstændigt (men sjældent) ord i standardsproget, især hos ældre jyder. nånå interj. D: 1n:J 1n:J = NÅDELIG,

1

n:J 1n:J, n;i'n;i

Ordet udtrykker, at en oplysning er modtaget. Ved hjælp af tonegangen. udtrykkes desuden forskellige holdninger efter sprogets alm regler herfor. Udtalen 1 n;i 1n;i med en vis opglidning på hver stavelse, men med stavelsesbegyndelseme i samme eller faldende leje kan desuden udtrykke »små slag, tag den med ro«. nånånånå interj. D: n;i 1n;in;i 1n;i = n;i 1n:Jn:J 1n:J når 1 konj. D: 'nå' = 1 nå' 52 ; tryksvagt: nå, mindre distinkt n;i, ældre og især (ældre) jysk nå

Ordet står normalt tryksvagt. når 11 adv. (hvornår) D: 'nå'

=

1nå's2

Ordet bruges kun af ældre, især gamle, samt poetisk. EIiers bruges HVORNÅR. nårsomhelst adv. D: 'nå's;im'hæl'sd 'nå'sam'hæ/'sd 52, uden for hurtig tale især jysk 1nå'srrz'hæl'sd 52 , mere distinkt 'nå's;im 1hæ/'sd 52 Om 1nå's;im1hæ/'sd se § 85.

0 0, o sb. -'et -'er D: 1a' 'o' o se OH oase sb. -n -r D: o'å·sa o'å·sa Ob (flod) D: 1o'b = 1 o'b, hos et mindretal 1:Jb Den sidste udtale står russisk nærmest. Obbekær D: 1:Jba.kæ'.1 ':JbaI kæ.1' 1,48,9 obducent sb. -en -er D: :Jbdu'sæn'd :Jbdu'sæn'd 80 , hos et mindretal obdu'sæn'd 80 obducere vb. -ede D: :Jbdu 1se':J = :Jbdu 1se':J 80 ' 9' 12 , hos et mindretal obdu'se':J 80 ' 9 ' 12 obduktion sb. -en -er D: :Jbdug1:jo'n :Jbdug1:jo'n 80 , mindre distinkt hos et mindretal :Jbdu 1:jo'n 80 Obel D: 1o'bl = 'o'bf 1 ' obelisk sb. -en -er D: oba 1/isg ob{'i sg 80 •1 Oberammergau D: ,o·b:J'a.m:J1gaw oba 'ama. 1ga w 11 '11, mere distinkt I o· - , ældre også -1g:Jw 36 oberst sb. D: 1o'b:Jsd = 1 o'b:Jsd 11 obersten 1o'b:J,sdrz l1 oberster Io'b :J1Sd:J 1111 ' oberstinde sb. -n -r D: ob:Jsd 1ena ob:Jsd 1enr, 80•11 •1, distinkt også 1o·b:Jsd 1ena 11 oberstJløjtnant sb. -en -er D: ob:Jsd'b[d1nan'd 80 11 ob:Js 1b/d1nan'd ' , distinkt 11 ,or·lb:Jsd'bld,nan'd I objekt sb. (genstand) -et -er D: 1:JbJægd 35 ':JbJægd, også, ældre ofte :JbJægd objekt II sb. (genstandsled) -et -er D: 1:JbJægd 992

1

:Jb1jægd objektiv I adj. D: 1:Jbjægp'v 1 :Jbjag,tiw'8, distinkt 1:Jbjæg1tiw' 26 objektiv 11 sb. (linse) -et -er D: :,bjæg'ti'v :Jbjag1tiw' 80 •26 , yngre også 1:,bjag1tiw' 8 , distinkt -jægobjektivere vb. -ede D: :Jbjægti1ve':, 12 :Jbjagt11ve':, 80 ' 9 ' 12 , distinkt :,bjægti1ve':, 81 ' 1 objektivitet sb. -en D: :,bjægtivi te'd :Jbjagtivi 1te'd 80 •37 , distinkt :Jbjægtivi'te'd stJ oblat sb. -en -er D: o1blå'd = o'blå'd, :Jb 1/å'd Stavelsesdelingen kan også være: ob'lå'd og :J 1blå'd , jf. § 70. obligat adj. D: obli'gå'd = obli'gå'd 80 , :Jb!i'gå'd 80 obligation sb. -en -er D: obliga 1§o'n = obliga 1:jo'n 80 , hos et mindretal :,b/iga"§o'n S.;} obligatorisk adj. D: obliga'to':,[sg obliga 1to.1'[sg 80' 9' 15 , :,b/iga 1to.l[sg 80•9 •15 Bøjning: s~ -RISK. • oblik adj. D: o1b/ig = o'blig 70 , :Jb'!ig Mht. stavelsesdeling: se OBLAT. obo sb. -en -er D: o1bo' = o'bo' oboist sb. -en -er D: obo 1isd obo'isd 80 obol sb. -en -er D: o1bo'l o'bo'l obs. D: 1:Jbs = 1 :Jbs Ordet findes kun i skriftsprog og oplæsning heraf. Det er både i skrift og oplæsning almindeligere end det uforkortede OBSERVER, men har dog i oplæsning et vis:: spøgende præg. Sjælden og uden tradition e:udlæsningen 1o' 'be' 'æs

obstmction

observand sb. -en -er D: 1:Jbsåivan'd 80 11 :Jbsa 1van'd ' , især ældre :Jbs:J 1van'd 80 •11 observans sb. -en -er D: 1:Jbså,'van's 80 80 :Jbsa 1van's , ældre også åb- , især ældre -s:J 1- u, distinkt -såiobservation sb. -en -er D: :Jbså,va 1§o'n 80 80 Jbsava 1§o'n , ældre også åb- , især ældre -s:J-, mindre distinkt, især jysk -s- , mindre distinkt, især jysk -s mindre distinkt 1 ø'n 1slæ:J 48 ' 9 ' 11 , især distinkt, ret sjældent 23 'ø'ln- 1, ældre også 'ø'ln- 8 ' , især sjællandsk -,slæ':1 48 •9 •23 •8•11 , især distinkt, sjældent -.f/æ·l:1 8,23, 11 Ofelia (Hamlets elskede) D: o'/e'lja 60 o'/e'lja off sb. (stilling) D: 'åf = 'åf off-day sb. fk.. D: 'åf.dæ·l 8 'åf.dæl Offenbach (fransk komponist) D: 1:1[.n,bag 3 1 :1[.n,bag 3 , sjældent 1:1/,;i,ba.r 1 1 offensiv adj. D: :1/,;,.,si'v

':1/,;,.,siw' 3,26 offensiv 11 sb. -en -er D: 1:J[,;,. 1si'v I ,r, . ,3,26 :J;'}1SIW offentlig adj. D: 1:1!,;id.Ji 1 :1f.n.Ji Bøjning: se -LIG. offentliglgøre vb. D: 1:1fnli1go':1 49 0 9 1:1f,;ili,g5':1 49 •0 •9•12 , mind~e distinkt 1:J/µ g5':1 ' ' 1 1 Se yderligere OFFENTLIG. Bøjning: se -GØRE • offentlighed sb. -en D: .1:1!,;ili,he'o 11 ':J/,;,.li1heo' 71 , mindre distinkt 1:1fji1heo' Se yderligere OFFENTLIG og -HED. offer sb. D: 1:1/:1 =

':1/:1 li of(fe)ret 1:1/:19 2 ' 13 •5 , distinkt, især ældre ':1/raO 14,S 14 ofre 1:1/r:1 offerere vb. -ede D: :1/a'ræl':1 :1f:1'ræ':1 80,11,42,9,12' distinkt ·:1/a'ræl':1 so,1,42,9,12 Offersen D: 1:7/:11s,;,.

= 995

0

offerte

'::,f::,sn

11,1

tilfælde upustet ustemt).

I'

offerte sb. (tilbud) -n -r D: ::,'få.Jda ::,'jå.Jda 20 , o'/å.Jda 20 offertorium sb. D: ::,Jå.i'to'ri1åm 11 9 ::,f::, 1to'::,l 1åm 80 • • •15 •33 , distinkt også ::,få.i'- 80 , mindre distinkt -1to.J'låm 7 •33 80 11 9 15 offertoriet ::,f::, 1to'::,l/) ' ' ' ' 5 , distinkt også 1 80 ::,få.J - , mindre distinkt - 1to.J'[o 1 •5 80 9 15 offertorier ::,f::, 1to'::,l 1:J ' 11 ' ' ' 11 ,' distinkt også 80 ::,Jå.J'- , mindre distinkt -'to.J'[::, 1 •11 offerlvillig adj. D: 1::,f::,1vili '::,'J•r::, 1vi/i 11 ' '::,'J•r::, 1vil'i u,o

Bøjning: se

-IG.

officer sb. -en -er D: ::,fi 1se'J 9 ::,/se.J' (med upustet ustemt og i -farvet y ), mere distinkt ::,Jj 1se.J' 80 ' 9 , distinkt ::,fi 1se.J' 80 •9 , spøgende ::,'.(i's::, 11 I official sb. (myndighedsperson) fk. -s D: ::,'firal = ::,fo·al, især H ::,'fif! og, sjældent, ::,'Jef! official II sb. (gejstlig) -en -er D: ::,fi 1!jå'l :Jfi'!jå'l 80,61 officiant sb. -en -er D: ::,fi 1!jan'd ::,fi 1!jan'd 80 officiel adj. D: ::,fi 1!jæl' ::,y'!jæl' (y er upustet ustemt og, mere distinkt, i -farvet), mere distinkt ::,fj 1!jæl', distinkt ::,fi 1!Jæl' 80 ' 61 , L, især ældre, også - 1!jæ'l officin sb. -et -er D: ::,fi 1si'n = ::,fi 1si'n 80 , mindre distinkt ::,y 1si'n (med upustet ustemt og i -farvet y ), hos et 80

mindretal oofficinel adj. D: ::,fisi 1næl' = ::,fisi'næ/' 81 , mindre distinkt ::,ysi 1næl' (med upustet ustemt og i -farvet r ). officiøs adj. D: ::,fi 1!jø's ::,fi'!jø's 80,61 offset sb. D: 1::,y1sæd 1::,y sæd, 1å"y sæd, ::,y 1sæd (y er i alle tilfælde 1 1 upustet ustemt). offside sb. D: ::,y 1s,x:[d 31 8 ::,v 1six[d 31 , især yngre 1::,y1six[d ' og, sjældent, 1 sixld 31 •8 , uden for fagkredse, især •I 31 8 • individuelt bestemt 1å/scx·ld ' (y er 1 alle

i:v

996

opside (formen findes i Log, især, ho t,Øffi) 1

::,b scxld

3

1, især distinkt

1

:Jb scx·zd

31

S

1

off-white adj. D: åf.wcx[d 31 1 åf.wcxld , 1::,J; wcxld 31 ofre vb. -ede D: 1::,fr::, = '::,fr::, 54 ofring sb. D: 1::,fræf) = '::,fræf) 40

Bøjning: se -RING 1. oftalmolog sb. -en -er D: ::,ftalmo1/ 0 ·w ::,ftalmo'lo'81,25 oftalmologi sb. -en D: ::,ftalmologi' = ::,ftalmolo1gi' 80 oftalmologisk adj. D: ::,ftalmo1lo'wisg ·'t I 'I ,. s1,25,62 , h ose t mm . d retal ::,1 ,a mo 01sg ::,ftalmo1lo'gisg 81 Bøjning: se -ISK. ofte adv. D: ::,fda ::,fda I oftere 1::,fd::,::, 13 oftest 1::,fdasd

og 1 konj. D: 1::,w 36 1 åw , gamle distinkt, meget sjældent 1.:,q; tryksvagt: :J (udtalen er normalt ret centraliseret (slap), men reduceres norrnalt ikke helt ned til a undtagen i mindre distinkt L-jysk), mellem læbespredte Jyde samt efter ex D: paspa 1tu paspa•tu 80,21 passer sb. -en -e D: pas:, I pas:, 32,11 passer- (til PASSERE) D: pa 1sd• , 7 pase.1passere vb. -ede D: pa 1se'::, pa•se'::, 9,12 passiar sb. -en -er D: pa 1§a' =•I ,80 •I ,80 pa 1Ja', hos et mindretal pasz ex. og pa§! ex. passiare vb. -ede D: pa 1Ja'a I , 61,12 pa§a a . adv. DI . ' passim : pa1s1m 1 1 • , 1 • pa1szm , pasem passion sb. -en -er D: pa 1§o'n pa 1§o'n passioneret adj. D: pa§o 1ne'::,o 1 , Ji 80,9,12,5 paJone:Ju 1 passiv adj. D: pa1si'v 26 pa1siw' 11 passiv sb. (lideform) -en D: pa1si'v 26 pa1siw' 1047

P

P

passiv

passiv m sb. (gældspost) itk. -er D: 'pa 1si'v pa1siw' 26 passivere vb. -ede D: pasi 1ve':J = pasi've':J 80,9,12 Ordet betyder »bruge passiv 11 « og, undertiden også, »gøre inaktiv«. Jf. PASSIVISERE.

passivisere vb. -ede D: pasivi 1se':J = pasivi 1se':J 80 ' 37 ' 9 , meget distinkt pasivi 1se'r:J 80 •12

Ordet blandes undertiden sammen med PACIFICERE, således at det får dettes betydning og, især, omvendt. passivisk adj. D: 'pa 1si'visg pa1si'visg 26 Bøjning: se -ISK. passivitet sb. -en D: pasivi 1te'd pasivi 1te'd 80 •37 passus sb. fk. D: 'pasus = pasus, hos et mindretal af ældre 'på·sus pasta sb. D: 'pasda = 'pasda pastaen pa1sdå'ån 1 pastaer 'pa 1sdå':J 9' 11 pastel sb. -Jen -Jer D: pa 1sdæl' pa 1sdæl' Pasternak (russisk digter) D: pasd:J 1ncxg pasdcx. 1ncxg 80 •32 ' 11 , hos et mindretal 'pasdcx. 1ncxg 32 ' 11 Den første udtale står russisk nærmest. Pasteur (fransk naturvidenskabsmand) D: pa'sdo·J = pa 1sdo'J 49 ' 9 pasteurisere vb. -ede D: pasdori 1se':J pasd:Jl'se':J 80,32,11,62,9,12, pasdoJ['se':J 80,1s,12, . . k't, SJæ . Iden t pasd"'orz·•se ,:J ko,1s,12 og d1stm pa,sdo'Ji'se':J 49,62,12 pastiche sb. -n -r D: pa 1sdi§ = pa 1sdi§, pa 1sdi'§, pa 1sdi"§o, pa 1sdi;p pastil sb. -Jen -Jer D: pa 1sdel' = 1 pa 1sdel', især prov. pa sdil' 1 pastinak sb. -ken -ker D: pasdi ncxg 80 pasdi 1ncxg pastor sb. D: 'pasdå 9 'pasd:J 32' 11 , L også pa 1sdoJ' 1048

Foran tilhørende navn bruges altid ,pasd:J 32,11 pastoren pa'sdo':Jn 9 ' 12 , H også 'pasd::,::,n 3 ::.:" pastoral adj. D: pasdo 1rcx'l = pasdo'rcx'l 8° pastorale sb. -n -r D: pasdo 1ra:la pasdo'rcx'{ 8°' 1 pastorat sb. -et -er D: pasdo 1rcx.'d pasdo 1rcx'd 80 pastorinde sb. -n -r D: pasdå'ena pasd:J 1en,;z 80 •32 •11 •1 , ældre også 80 40 pasd:J 1ræno 80 •32•40 •1 og pasdo'ræna • • 1 pastos adj. D: pa 1sdo's = pa 1sdo's pastoso adv. D: pa 1sdo·so pa'sdo·so pastøs adj. D: pa'sdø's = pa'sdø's pat 1 sb. (sug m.m.) itk. pl. =sg. D: 'pad 'pad pat II sb. (skakstilling) fk. D: 'pad 'pad patlll se PATTE I patchwork sb. itk. D: 'pad§1w5·g 'pad§1w5·g (også lukket 5· ), hos et mindreta pad§1wo·g, ældre også -1w5Jg og -1v5.1g, L padspate sb. -en''> -er''> D: pa 1te = pa 1te patent sb. -et -er D: pa 1tæn'd pa'tæn'd patent- D: pa 1tæn'd- = pa'tæn'd-, foran konsonant (dog ikke i distinkt tale og ikke foran h , j, r) pa 1tæ,.: '_ patentere vb. -ede D: patæn 1te'::, padr,'te':J 80 ' 9 , mere distinkt patan 1te'::, 80• 1 \ distinkt patæn'te':, 80 •12 patenthaver sb. -en -e D: pa 1tæn'd1hå·v:, pa 1tæn'd1hå·w:J 26 ' 11 , især sjællandsk pa 1tæn'd1hå'w:J 26 ' 11 pater sb. -en -e D: på'd:J = 'på'd:J 70,11 pater familias sb. fk. D: 1 på·d::,fa 1mi'li1as påd:J[a 1mi'ljas 80 •11 •60 , mere distinkt

patronymikon P 60

, på·d:J/a'mi'ljas 11 •60 , sjældent -fa'mi!Jas ; distinkt også 'på'd;ifa'mi'ljas 11 •60 paternitet sb. -en D: patåmi'te'd = 80 81 patå.mi'te'd , mindre distinkt patani'te'd 80 og pat;ini'te'd paternoster sb. -et D: ,på·d;i'n;isd;i påd;i'n;isd;i 80 ' 11 ' 11 , mere distinkt 10 ,på·d;i'nnd;i • 11 •11 , distinkt, sjældent på'd;i'n;isd;i 10,11,11

Den sidste udtale er ubøjelig og findes ikke som 1. sammensætningsled. patetisk adj. D: pa'te'tisg pa'te'disg 70 patetiske pa'te'di,sga 70 , mere distinkt pa'te',tisga patiens sb. D: 'på'ti,æn's 60 på~tjæn's , 'på'1tjæns 60 , sjældent 'på~!JænMs patient sb. -en -er D: pa~æn'd pa'ræn'd patina sb. D: 'på'ti1na = på'ti,na , L også pa'ti·na patinaen 'på'ti,nå'ån, L også pa'ti· nå'ån • I patmere vb. -ede D: pati'ne';i = pati'ne';i 80,9,12 patio sb. -en D: 'på'tjo = på'tjo 60 , 'patjo 60 patolog sb. -en -er D: pato'lo'w pato'lo' 80,25

patologi sb. -en D: patolo'gi' 80 patolo'gi' , mindre distinkt pad/o'gt 80 (oftest med o-farvet /). patologisk adj. D: pato'lo'wisg 80 25 62 pato'lo'isg ' ' , mindre distinkt pad/'o'[sg6 2 (oftest med o -farvet / ), hos et mindret~I pato'lo'gisg 80

Bøjning: se -ISK. patos sb. fk. D: 'på·t;is på·t;is

patriark sb. -en -er D: patri'a.rg patri'a.·g so,32,63,21

patriarkalsk adj. D: patria.'kå'lsg 81 32 ~atria.'kå'lsg ' , mindre distinkt også samt især L patria 1kå'lsg 80 patriarkat sb. -et -er D: patria.'kå'd =

patria. 1kå'd 32 , mindre distinkt også samt især L patria'kå'd 80 patrice sb. -n -r D: pa'tri·sa pa'tri·sa 1 Patricia D: pa'trira == pa'trira, pa'tri'!Ja, om engelsktalende bærere også (yngre oftest) pa'trira og pa'trera og pa'patricier sb. -en -e D: pa'trip = 11 pa'trir;i 11 , yngre og L også pa 1tri'p patricisk adj. D: pa'tri'sisg = pa'tri'sisg, H, især ældre, også pa 1trisisg

Bøjning: se -1sK. Patrick D: 'patrig =

'pat rig 32 , 'patræg 32' 40 , om engelsktalende bærere også (yngre oftest) 'patreg og 'patrig patriot sb. -en -er D: patri'o'd patriJo'd so,32,63 patriotisk D: patri'o'tisg •I• 't. 80,32,63,70 pa t riJo 1sg • • •I• '/. 80,32,63,70 e patr10t1ske patriJo 1,sga , m re 80 32 63 distinkt patriJo~tisga ' ' patriotisme sb. -n D: patrio'tisma 81 patrio 1tisma I patron sb. (ammunition) -en -er D: pa'tro'n pa'tro'n patron II sb. (beskytter) -en -er D: pa'tro'n pa'tro'n patronat sb. -et -er D: patro'nå'd I "''d80 patrona patronesse sb. -n -r D: patro'næsa = J 80 patronæsa patronisere vb. -ede D: patroni'se';i = •I , 81,9,12 patromse;i patronym sb. -et -er D: patro'ny'm J , 80 patronym

Ordet er et fagligt synonym til PATRONYMIKON.

patronymikon sb. -net D: patro'ny'mi,bn patro'ny'mi,bn 80 , mindre distinkt I ' k ;in 80 patronymy, I ' • k 80 patronymika pat ro ny m1 1 a , J , • k .,80 patronym,, a Jf. PATRONYM.

1049

P

patronymisk

patronymisk adj. D: patro 1ny'misg pat ro'ny'misg 80 Bøjning: se -ISK. patrulje sb. -n -r D: pa 1trulja pa'tru/ja 47 ' 1, ældre, især L, også pa'trolja 1 og pa'trålja 1 , hos et mindretal af gamle pa'tr:::,/ja 32 •1 patruljere vb. -ede D: patrul'je':::, = patrul'je':::, 80 .47 ,9 • 12 , ældre, især L, også patrol'je':::, 80•9•12 og patrål'je':::, 80•9•12 1 patte , pat sb. (ammeorgan) -n,-ten -r,-ter D: 'pada = 'pada 1, 'pad Ordet bruges især i pl. Brugt om dyr er 2-stavelsesformen den etablerede, men 1-stavelsesform kan naturligt dannes spontant, brugt om kvinder er det (nu) snarest omvendt. II patte vb. -ede D: 'pada = 'pada 1 pattenusser sb. pl. D: pada'nus:::, pad,;z'us:::, 80,1,11 pakkenusser (arkaiserende efter Holberg, sjældent) pa.g,;z'us:::, 80 •1• 11 pauke sb. -n -r D: 'pa.wga = 36 1 pa.wga 1 , ældre også 'p:::,wga • paukelslager sb. -en D: 'pa.wga,slå'l:::, 'pa.wga,slål':::, 0 •8 ' 23 ' 11 , især ældre og især kbhsk. 36 'pa.wga,s/a.'; ældre også 'p:::,wga0 8 23 13 paukeslagere 'pa.wga,slål':::,:::, • • ' , som 36 ovenfor 'pa.wga1sla.'a. , ældre også 'p:::,wgapaukist sb. -en -er D: pa.w'kisd = 36 pa.w'kisd, ældre også p:::,w1kisd Paul se PouL Paula D: 'pa.w/a = 36 'pa.wla , også, ældre ofte 'p:::,w/a Paulette D: pa.w'læda = 36 1 pa.w'læda 1 , især ældre p:::,w'læda ' Pauli D: 'pa.wli = I ,/• .,. 36 pa.wt1 , .især æId re Ip:::,wt1 Pauline D: pa.w'li·na I I . I/'. 36,1 pa.wli",;z , især æId re p:::,w,1 ,;z paulinsk adj. D: pa.w'li'nsg = 36 pa.w'li'nsg, ældre ogsa p:::,w,1 nsg 0

1050

.,.,

Paulsen se POULSEN paulun sb. -et -er D: pa.w'lu'n pa.w'lu'n , ældre også p:::,w'lu'n 3 6 Paulus (græsk apostel) D: 'pa.w/us pa.wlus, især ældre 'p:::,w/us 36 Pauli (genitiv, især H og især i formel stil) 'pa.w/i, især distinkt, sjældent 'pcx.wli'. ælci:-c· 36 I også 'p:::,wSaulus (apostelens opr. hebraiske navn) 'sa.wlus, hos et mindretal af ældre 's:r,v/us ' pause sb. -n -r D: 'pa.wsa = 1 pa.wsa 1 , ældre også 'p:::,wsa 36• 1 pausere vb. -ede D: pa.w'se':::, = pa.w'se':::, 9 ' 12 , ældre også p:::,w'se'::, 36 •9 • 12 pauver adj. D: 'po'v:::, 'po'w:::, 26 ' 1 1 , især ældre 'på'w:::, 26 • 1 1 • pauvre Ipo •wr:::, 26,54 , især æ Id re 1på·wr::> 2.:'-4 26 54 1 sjældent po'wr:::, • og på'wr:::, 2 6 ,54 pave sb. -n -r D: 'på·va 'på·l;'\'26,1

pavelig adj. D: 'på·va.fi 'på·l;'V/i 26,1 Bøjning: se -LIG. pavelstolt adj. D: 'på·va'sd:::,/'d 'på·l;'V'sd::,l'd 26 ' 1 pavillon sb. -en'æfJfJ 40 •1, sjællandsk også 'pew,,æfJ'fJ 40 •1 ' pedal sb. -en -er D: pe 1då'i' pa 1då'l pedant sb. -en -er D: pe 1dan'd = pe 1dan'd pedanteri sb. D: pe1dand:J 1ri' pe1dand:J 1ri' 32 ' 11 Se yderligere -ERI. pedantisk adj. D: pe 1dan'tisg pe 1dan'disg 70 pedantiske pe 1dan'di1sga, mere distinkt pe 1dan'1tisga peddiglrør sb. D: 'pædi1r;i'.1 49 9 pædi1r'J.1' ' , hos et mindretal pedi/fU 49 •9 , 0

hos et mindretal -digpedel sb. -Jen -Jer D: pe'dæl'

pa 1dæl' Peder D: 'pe·o:J =

'pe·o:J li Navnet opfattes som - og kan med nogen ret siges at være - en ældre form af PETER. Ret få personer født efter 1910 kaldes 'pe·o:J 11 , men det kan bruges spøgende arkaiserende istf. 'pe'd;J (stavet PETER el. PEDER). Om afdøde danske personer ved navn PEDER er det derimod alm. og stilistisk neutralt, fx PEDER WESSEL, PEDER OxE, men sådanne kan også kaldes PETER. Folkeeventyrenes PEDER udlæses normalt 'pe·o;J 11 Det kan herudover bruges arkaiserende i SIMON PEDER, SANKT PEDER og SANKT PEDERSBORG istf. PETER. Om russiske personer, herunder fiktive, ved navn PJOTR, bruges PETER. Peder Hvitfeldts Stræde (Kbh.) D: ped;J 1vidfæld1sdræ·l) peda 1vidfal1sdræol) 80•11 •1' 46 , også, lokalt oftest 46 8 1 ,pe(·)o;J 1- 11 , mere distinkt -fæl(d),sdræol) ' ' 46 8 1 og, især ældre, -Jæl'(d)1sdræo9 ' ' Pedersborg (Sjælland) D: 'pe·o:Js1bå' 'peO;JS1bå' 8' 11 ' 53 , ikke-JokaJt også 53 8 22 'pe'd;Js1bå' 11 ' 53 , især unge -1båw' ' ' Pedersen D: 'pe'd:Ji51:1 'pe'd:J.S,:l 11 , især H 'pe·o:J 1Sfl 8 ' 11 , L oftest I -"' peu :J1Sfl li Jf. PETERSEN. Pedersker D: 'pe·o:J 1sg;J = 9 11 'pe·o:J,sg:J 8' 11 ' 11 , lokalt også 'pe·.1sg;J ' og Il -(1,sk :J Pederstrup D: 'pe·o;J 1sdråb I -" peu;J.Sd ra"b 8,11,33 pedicure sb. fk. D: pedi 1ky·.1 = 80 12 pedi 1ky·.1 80 •9 , især ældre pedi 1ky·;J ' pedicurist sb. -en -er D: pediky'risd = 80 pediky'risd Pedro D: 'pe·dro 'pe·dro, hos et mindretal også 'pedro peer sb. (adelig) tk. D: 'pi·.1 = 1051

P

P

Pegasus

'pi'J 9 Pegasus, pegasus sb. fk. D: 'pe'ga,sus 'pe'ga,sus , hos et lille mindretal 'pe·ga,sus pegasen (bestemt form, især spøgende)

pe'gå's,;,. pege vb. -ede D: 'på[a 'på[t 30 •1, hos et mindretal af gamle i formel stil samt i ældre L-jysk samt spøgende

'pe·9. 8,23,1 pegte (kun i ældre L-prov., især L-nordjysk)

'pegda 1 pegt (som ovenfor) 'pegd Peggy D: 'pægi = 'pægi peignoir sb. -en -er D: pænjo'cx: 80 pænjo'cx: , pægno'cx: 80 Peiping se PEKING Peiter (dansk fornavn) D: 'på['d:J 'på['d:J 30,70,11 Peitersen D: 'på[d:J 1s,;,. = 30 11 'på[d:J 1s,;,. 30' 11 , ikke-bærere oftest 'på['d:J 1s,;,. • pejl- D: 'på[/- =

på[/- 30 pejle vb. -ede D: 'pålfa

'pålf 30,1 pejorativ adj. D: 'på[orå'ræna • • prioritere vb. -ede D: priål 1te':J = priål 1te':J 80 ' 9 ' 12 , mindre distinkt pri:Jtte':J 80•9 og priol 1te':J 80•9 , meget distinkt, isæ~ ældre priårlt~':J 80 • 16 ' 12 og priorlte':J 80•15 •12 prioritet sb. -en -er D: priål 1te'd = pri ål 1te'd 80 , mindre distinkt pri:Jl'te'd og priol 1te'd, meget distinkt, især ~ldre pri å~lte'd 80 • 16 og priori'te'd 80•15 prioritetshaver sb. -en -e D: priål'te'dshå·v:J '

80 26 11 • • ' 80 26 11 • '

priål'te'dsI hå·v:J især siællandsk :., priål'te'ds hå'v:J • I Se yderligere PRIORITET. pris 1 sb. (værdi, præmie) -en D: pri's pri's priser 'pri·s:J 11 pris 11 sb. (ros) fk. D: 'pri's pri's pris III sb. (pris tobak) -en D: 'pri's pri's pris- D: 'pri·s- = 'pri·s- , især mindre distinkt, i jysk sjældent pris-, se dog PRISVÆRDIG. prise 1 vb. -te D: 'pri·sa 'pri·so 1 priser 'pri's:J 11 prise II sb. -n -r D: 'pri·so 'pri·sa 1 priselig adj. D: 'pri·so/i 'pri·sl i 1 " se -LIG. Bøjning: prismatisk adj. D: pris'må'tisg pris1må'tisg 70 70 prismatiske pris'må'ti,sga , mere distinkt pris'må~tisgo prisme sb. -t -r D: 'prisma = 'prismo 1 prisjnedsættelse sb. D: 'pri·s1neoi5æd/sa 82 1 'prisneo Isædlsa • især distinkt, jysk oftest • > 'pri"sneo sæd/so 82 ' 1 mindre distinkt I • ' 1 prif·Jsn/J, ISæd/Sol • Se yderligere -ELSE. prisjopgave sb. -n -r D: 'pri·s:Jb,gå·va 1pris:Jbgå·w 82 •26 • 1 især distinkt, jysk oftest I • ' 'pri·s:Jb.gå·'f 82,26,1 pristager sb. -en -e D: 'pri·s,tå"l:J 'pris/å":J 9,21,s,11, 'pris,tå':J 9,o,2J,8,11, især distinkt, jysk oftest 'pri"sprisjværdig adj. D: pris1vå,'di pris'vå,'di, distinkt også ,pri·s'vå,'di Bøjning: se -IO. privat adj. D: pri'vå'd = 40 pri'vå'd, L ofte præ 1vå'd og, mindre distinkt, pra'vå'd I

I

1087

P

-----:

-- -.-- - --

P

privatejet

·a::Jdent

problama 1tig 80 ·34 ·1, meget distinkt, SJ

privatJejet adj. D: pri'vå'd/x.li) Pri'vå'dI ix.oo,

64 5 '

'

pri 1vå'dI ix.o'o,

0 64 5 • •

Se yderligere PRIVAT. privaten sb. bestemt D: pri'vå'dn pri'vå'd,;,.

·

Se yderligere PRIVAT. privatim adv. D: pri 1vå·,tem' pri'vå·,tem', pri'vå·,tim', pri'vå·tim

privatisere vb. -ede D: privati'se':J = • [ •I ' 81 9 12 • 81 9 12 pnva I se :J · · , yngre ogsa privåti'se':J · • privatissime adv. D: priva'tisi,ma = 80

priva'tisi,ma , priva'ti si,me' 80 privatist sb. -en -er D: priva'tisd = priva'tisd 80 privilegere vb. -ede D: privili'ge':J privli'ge':J 9, mere distinkt priv/i'ge':J 80 • 1•9 •12 , mere distinkt privili'ge':J 81 ' 12 , sjældent, især distinkt -le'ge':J 12 privilegium sb. D: privi'le'gjåm = 80 60 33 privi'le'gjåm ' ' , mindre distinkt 33 1 priv/ e'gjåm 80 privilegie (L, især yngre) privi'le'gja 80 60 5 privilegiet privi'le'gjl) ' ' , mindre distinkt 5 priv/'e'gjl) 80 60 11 privilegier privi'le'gj:J ' • , mindre distinkt 11 privf'e'gj:J pro 1 præp. (til fordel for) D: pro' = 'pro' pro 11 præp. (i stedet for) D: pro' = pro', hyppigst uden hovedtryk: ,pro', _pro pro anno adv. D: pro'ano = pro'ano, distinkt, sjældent pro''ano probat adj. D: pro'bå'd = pro'bå'd probenreuter sb. -en -e D: pro'b,;,..r:J['d:J 3 11 'pro'b'f'li':J['d:J ' , 'pro'b'f'li':J[d:J 3 • 11 , også 3 'pro·b1J1prober- (til PROBERE) 0: pro 1be.1'7 pro'be.1'probere vb. -ede D: pro'be':J = 9 12 pro'be':J ' problem sb. -et -er D: pro'bfe'm 34 pro'ble'm problematik sb. -ken -ker D: probfama 't.1g 1088

pro blema 't.1g 81,34

. problematisere vb. -ede

= o·· probfamatl. ·•'Se':, kt

., , 80,34,1,10,9 meget dist1n pro blama t I se :J , 80 12 problamati 1se'r:J ' problematisk adj. D: probla'må'tisg I

••a·

80,34,1,70

pro blama 1sg ., • 80 , 3 4,1,10, mere problematiske probla 1ma 'dz,sga 80 34 distinkt probla'må',tisga ' procedere vb. -ede D: prosa'de':J ,pros'de':J 34 • 1•9 , mere distinkt prosa'de':J 80 •34•9 • 12 , meget distinkt 80 12 prose'de':J • procedure sb. -n -r D: prosa'dy·:, 80 , 3 4,t.:C pros'dy-:J 34 •9 , mere distinkt prosa'dy·:, 1 procedør sb. -en -er D: prosa'd ø ,.1 prosa'dø.1'80,34,1,9 procent sb. -en -er D: pro'sæn'd = 34 pro 1sæn'd procentisk adj. D: pro'sæn'tisg 34 70 pro'sæn'disg '

Bøjning: se -ISK. procentjsats sb. -en -er D: pro'sæn'd,sads 3, ro'sæn'Isads 34 , mere distinkt pro'sæn'd,sads P procentuel adj. D: pro,sæntu'æl' = • 34 prosntu'æ/' 34' 1 , distinkt ogsa ro sæntu'æ/' 'I , P I prosæntu 1æ/' 34 , L også -'æ'l 1 proces sb. -sen -ser D: pro'sæs pro'sæs

34

procession sb. -en -er D: prosa'§o'n = 4 • • • k I • 3 prosa'§o'n 80 ·34 , mmdre d1stm t 1 pro§'§On processuel adj. D: pro,sæsu'æl' 34 34 1 Prosasu'æl' • pro sæsu'æl' , distinkt også I

I /'34 ,prosæsuæ

'

I

procura se PROKURA prods- (til PRODSE) D: 'pr:JS'pr:JS1 prodse- pr:Jsaprodse vb. -ede D: 'pr:Jsa 'pr:Jsa 1 , uden for fagkredse også, sjældnere 'pr:Jdsa

Ordet findes næsten kun i PRODSE PRODSE PÅ med enhedstryk. producent sb. -en -er D: produ'sæn'd

AF

=

og

profitere P 80 37 34 produ'sæn'd ' , L også produg'sæn'd 80 pro'/æs:, ' 11 34 producer sb. -en -e D: pro'dju·s:, professoren pro'fæs;nn ' 13. L-sjællandsk og 11 pro'dfu·s:, , L også pro'du·s:, 11 L-kbhsk. også pro'[æ,so':Jn 34' 9' 11 80 producere vb. -ede D: produ'se':, = professorer profa'so·:, ' 34' 1' 9 , meget distinkt 1 , 80 9 12 • d d" . k 12 80 prod u:se:, '· , mm re 1stm t pro[a'so·r:, • , ældre L-sjællandsk og 80 37 9 prodo'se':, ' ' , L også produg1se':, 80•9 L-kbhsk. ogsa• pro1•r.æ1so ,:J 34911 ·' prod uk-t sb. -et -er D: pro 1dågd = Spøgende bruger ældre undertiden PROFET pro ''da-gd 34,33 istf. PROFESSOR. produkt:ion sb. -en -er D: produg'§o'n professoral adj. D: pro.fæso 1ra'l = 80 1 80 prodog'§o'n , især ældre prådåg :Jo'n , mere proJæso 1ra'l, ,profaso'ra'l, distinkt også 1 distinkt produg':Jo'n 80 1 profæso ra'l · .. , produkt:iv adj. D: produg,ti'v professorat sb. -et -er D: proJæso'ra'd 26 'prodog1tiw' , især ældre prådog,tiw' 26 og profaso'ra'd, proJæso1ra'd, distinkt, 1 26 'prådcig,tiw' , mere distinkt -dugsjældent 1 profæso 1ra'd, mindre distinkt, produkt:ivitet sb. -en D: produgtivi'te'd sjældent -s:J 1. ·•1e ''d 80' 34·34 , mere d"1stmkt . prodogt zvz professorinde sb. -:-n -r D: proJæs:J'ena 80 34 1 I 11 I I li I d" t" kt pro d ug tivi te'd • proJæs:Jem;z ', 1 pro,/'. 1 as:Jem;z ', IS m • I 11 Id I 40,1 produkt:ivjkræfter sb. pl. D: produg'ti'v,kriifd:, ogsa 1 profæs:,ena , æ re ogsa• -ræna prod o g 'tiw', krii•d:, ,, s0,34,34,26,44,11 , mere d"1st·mkt profet sb. -en -er D: pro'fe'd = 'ti'w krå"'d:J so,34,26,44,11 prod ug , '' pro'fe'd 34 prodl ukt: Judvikling sb. D: pro'dågd,uo,vegleJJ profetere vb. -ede D: profa'te':J = pro ''d a·gduo,vegleJJ 34,33,82 profa'te':J 80•34•1•9 , meget distinkt Se yderligere -ING. profa'te'r:J 80 ·!2, meget distinkt, sjældent prof sb. -fen -fer D: prof profe'te':J 80,12 I 1 I ,, 'prof, -pr:J ' pra; profeti sb. -en -er _D: pro[a'ti' = Ordet er en kortform af PROFESSIONEL. profa'tt 80•34 •1, meget distinkt, sjældent . D ,,.., d 1 profan a ~- : pro;a n = 1pro[e ti' ,r. ?rz pro Ja profetinde sb. -n -r D: profed'ena = trcanat:ion sb. -en -er D: pro[ana':Jo'n profed'ena 80 , særlig distinkt I proJe·d'ena proID, ' , s1 profarza ~o n profetisk adj. D: pro'fe'tisg rofanere vb. -ede D: profa'ne':, pro'[e'disg 70 p I e':J 80,9,12 70 profart profetiske pro'fe'di,sga , mere distinkt eect:O .adv. D: pro'/ægto = pro.1, pro'/e~tisga 1 pro'fægto, pro'fæg1to' profil sb. -en -er D: pro'fi'l = ression sb. -en -er D: profa'§o'n pro'/i'l pro , 1 'n s0,34,1 profø'$0 profilere vb. -ede D: profi'le':J = e~cjoJtal sb. fk. -s D: pro'fæ:Jo1nal = profiYe':, 80,9,12 pro.1-=-34 37 pro'fæ§o,n~l ' , pro'fæ:Jo,na/' 34 •37 profit sb. -ten -ter D: pro'/id = rofessioJtahsme sb. -n D: pro.fæ:Jona'lisma pro'[id 37 1 P fiæ§Ona'lisma ' profitabel adj. D: profi'tå'bf = pro, ' essioJleI a d"~- D: pro'fæ:Jo,næl' profi'tå'bf 80•1 pro f ,34,37 • 80 1 ro'fæ§o,næl , ældre ogsa profitable profi 1tå'bla ' p I ,,34,37 L , Id re, ogsa -næ'/ fiæ§Onæ , , især æ profitere vb. -ede D: profi'te':, 0 pr ~sor ' sb. D : pro'fiæs:, = profi'te':, so,9,12 f, pro~= 0

1089

I

• I I

j:

)!

P

proforma

proforma adv. D: pro'/å"ma pro'få·ma 53 profos sb. -sen -ser D: pro'/:Js = pro'j:Js profylakse sb. -n D: prof/lagsa = 80 1 prof/lagsa ' profylaktisk adj. D: pro/y1lagtisg 80 10 prof/lagdisg • Bøjning: se -ISK. prognose sb. -n -r D: pro'no·sa 1 1 pro'no·sa , prog'no·sa , hos nogle distinkt 22 prow'no·sa prognosticere vb. -ede D: pron:Jsdi 1se':J = 81 9 12 pron:Jsdi'se':J ' ' , progn:Jsdi'se':J 81 •9 • 12 , hos nogle distinkt ,pro·mn:Jsdi'se':J 25 •9 • 12 , også -noprognostisk adj. D: pro'nndisg = pro 1n:Jsdisg, prog'nndisg, hos nogle distinkt 22 prow'n:Jsdisg Bøjning: se -ISK. program sb. -met -mer D: program' pogram', mere distinkt program' programmatisk adj. D: progra'matisg 80 70 progrcx.'matisg ' , hos et mindretal I ·•t • progrcx. ma 1sg 80,70 programmatiske progra'mati,sga 80 •70 , hos et mindretal progra'må'ti,sga so, 7o og 80 progrcx. 1må'1tisga programmere vb. -ede D: progrcx'me':J 80 9 12 progrcx.'me':J ' ' , mindre distinkt pogra'me':J so,9,12 programmeter sb. D: progra'me'd:J progrcx Ime'a :J 80 ' li . . II BØJmng: se METER • programmør sb. -en -er D: progra'mø'.1 • d . k t pogra Imø.1 ,80 progrcx. Imø.1 ,80,9 , mm re d'1stm progression sb. -en -er D: progrli 1!jo'n = 80 34 34 40 progra 1!jo'n ' , progræ 1!jo'n 80 • • , hos et 80 mindretal pr:J- , mindre distinkt po- og -gra 1!jo'n progressiv adj. D: 'progræ,si'v .. , 26 I • • , 26 I • , 26 'progra,s1w , pragra,s1w , pr:Jgra,s1w , . t·m kt -græ- 40 og -gra•• 44 mere d 1s progressivitet sb. -en D: prograsivi'te'd • •I 'a 80 • • •I 'a 80 progras1v1 te , pragras1v1 te , 1090

40 0

g

· kt - græpr:Jgrasivi'te'd 80 , mere d"1stm •• 44 -graprohibitiv adj. D: pro 1hibi1ti'v 26 pro'hi bi,ti'w prohibitiv- D: prohibi'ti'v81 26 prohibi'ti'w- ' projekt sb. -et -er D: pro 1!jægd pro 1!jægd . proJektere vb. -ede D: pro!jæg't e ':J propg'te':J 80 •9 • 12 , mere distinkt 0912 • I • 80,9 pro!jæg'te':J 8 • • , ogsa pro!jeg te :J projektil sb. -et -er D: pro!jæg'ti'l • . •1··180 ogs., propg'ti'/ 8°, mere distmkt proJæg 1 • - ~ pro!jeg'ti'l 8° projektion sb. -en -er D: projæg'!jo'n , 80 1 prolg'!jo'n 80 , mere distinkt pro[agJo n • ' 80 . , , s o distinkt projeg1!jo'n og proJæg JO n projektør sb. -en -er D: pro!jæg'tø'.i pro!jag'tø.1' 80 •34•9 , mere distinkt I 80 34 9 I , 80,34,9 pro!jeg tø.1' · · og proJæg tøJ projicere vb. -ede D: proji'se':J 80 9 proi'se':J 80 •9 •12 mindre distinkt prol'se':, ' ~ 80 12 distinkt proji'~e'::, • , hos et mind'retal 9 12 prodji'se'::, 80 ' ' proklama sb. D: pro'kfå·ma = pro'klå·ma . . ,!-'" 8,2,S pro kl amaet pro'k/a·,ma .• 9,11 proklamaer pro'kl.a·,ma::, proklamation sb. -en -er D: proklama'§o'n proklama 1!jo'n 81 ' 34 , mindre distinkt proglama 1!jo'n 80 proklamere vb. -ede D: prokla'me':J = prokla'me'::, 80 •34' 37 ' 9 ' 12 , mindre distinkt 80 9 progla'me'::, • proklitisk adj. D: pro'klitisg 70 pro'klidisg proklitiske pro'klidi,sga 10•1 , distinkt også pro 1kli1tisga Prokofjev (russisk komponist) D: pro'k:Jf.jæf pro'bf.jæf, mindre distinkt pro'bfjaf og, hos nogle, po 1prolkonsul sb. D: 'pro',k::,nsul = 'pro',k::,nsul, 'pro'1k:Jn 1su'l, hos et mindretal af gamle pro 1k:Jn-

prop pro k onsu Ien pro'k :Jn1su'In 82 , 1 82 'pro~k:Jn,sul'/n , hos et mindretal af gamle pro 1k:m 1su'/n og pro 1k:Jn 1sul'/n prokonsuler 'pro~k:Jn 1su'b 82'll, hos et mindretal af gamle pro'bn,su'b 11 og I

pro'k:Jn,sul':J li Prokrustes (mytisk røver) D: pro'krusdas 47 pro'krusdas prokura sb. D: pro'kunx. pro 1ku·a 19, mindre distinkt po 1ku·a • d re d"1stm • kt prokuraen pro 'k u·,ra 'an 19 , mm 'k , 19 po u·,raan prokurator sb. -en D: proku'ra·tå progu'ra·t:J 80,34,10,11, progo'ra·t:J 80,34,10,11, prov. distinkt også -tå.I prokuratoren progu'ra·t:J:Jn 80•70 •13 , også • L -, t:J ,:Jn og - ta...an progo 1- 80 , især 1 prokuratorer progura'to":J 80•10•12 prokurist sb. -en -er D: proku 1risd · I . d80,34,70 • d • k t progorzs I . d34 proguns , mm re d"1stm og poprolegomena sb. pl. D: prolego'me,na 80 prolago'ma,na ' 1' 1, distinkt prolego'ma,na 80 og -meproletar sb. -en -er D: prola 1ta' •t , 80,34, l pro,l a proletariat sb. -et -er D: prolatcx.ri 1å'd 80 34 1 63 pro/ tai'å'd ' ' ' , distinkt prolatari 1å'd 80 proletarisere vb. -ede D: prolatari'se':J . prof ta/ 1se ,:J 80' 34' I '9 , d"1st"mk t, især æId re •I,. ,.., 80,34,16,12 prol ø tarl "e" proletarisk adj. D: prola'tcx.'risg 34 1 8 pro/'ta'/sg 80 ' ' ' , distinkt prola 1tcx.'risg 80 •34• 16 Bøjning: se -RtSK. prolog sb. -en -er D: pro'lo'w pro ''Io , 25 prolongation sb. -en -er D: probl)ga'~o'n I , 81,35 pro / ::Jl}ga~o n prolongere vb. -ede D: probl)ge':J 'ge'.., 80,35,9,12 proI::JlJ " promemoria sb. D: proma 1mo'ri1a I , l promamo:J ,a 80,9,15 , d"1st"mk t prome'mo':Jl,a 80' 9 ' 15 og promæ'mo':Jl,a 80•9•15 80 promemoriet proma'mo':Jl.{J ' 9 ' 15•5 osv. som

P

ovenfor. promemorier proma'mo':il,:J

80 9 15 11 ' ' •

osv. som

ovenfor. promenade sb. -n -r D: proma 1nå·oa

. .

80 34 8 1 Prom nå·o • ' ' mere distinkt proma'nå·p 80,34,8,1 promenere vb. -ede D: proma'ne':J pro'!l'ne':J 34' 9, mere distinkt proma'ne':J 80•34•12 Prometheus (mytisk figur) D: pro 1me·1tow's = pro'me·,tow's, hos et mindretal pro 1me·,tows promille sb. -n -r D: pro 1mila pro'mil/ 34 ' 1 prominent adj. D: promi'næn'd . promi'næn'd 80' 34' 37 promiskuitet sb. -en D: promisgui 1te'd promisgul'te'd 81 ' 34' 62 , distinkt, sjældent promisk;i'te'd 81 promiskuøs adj. D: promisgu'ø's = promisgu 1ø's 81 •34 , distinkt, sjældent promisku 1ø's 81 promotion sb. (udnævnelse) -en -er D: promo'~o·n = promo'~o'n 80 promotor sb. D: pro'mo·tå pro'mo·t:J ", prov. distinkt også pro'mo·tå.J I li . promotoren promo·t:J:Jn , især L pro'mo· tå'ån og pro'mo·,t:J':Jn I I promovere vb. -ede D: promo ve':J promo've':J 80,9,12 prompte adv. D: 'pr:Jmda 'pr:Jmda, distinkt, sjældent 'pr:Jmta pronomen sb. D: pro'no·man pro 1no·m,;z 3 5 pronomenet pro'no·mnp , mere distinkt 15 1 ' Pro no·m,niJ • ' 5 pronominet pro'no·mi,np I li pronomener prono·mn:J , mere d"IS t"mkt pro Ino"'J11n:J I ' li I • li pronominer prono·m1,n:J pronomina pro 1no'mi1na , pro'no·mi- , sjældent - nå' 1 pronominal adj. D: pronoml'nå'l = • d"1stm • kt prono'J'l Ina.,,81 pronoml'nå'l 81 , mmdre prop sb. -pen -per D: 'pr:Jb =

1091

...JIii

-~·~__:-~.-

-- __.;__--P

propaganda

'pr:Jb propaganda sb. D: probaganda 80 probaganda •34•70 propagandaen probagan,då'an 80,34,10 propagandere vb. -ede D: probagan'de':J probagan'de':J 80,34,10,9,12

Jf. PROPAGERE, der oftest betyder det samme. propagandist sb. -en -er D: probagan 1disd probagan'disd 80 •34 •70 propagere vb. -ede D: probage':J = I , 80,70912 • Id 1 8034 9 12 pro bage :J · · , SJæ ent probcx.ge':J · •• Jf. PROPAGANDERE. propan sb. -et D: propå'n = propå'n propanol sb. -en/-et D: propa 1no'l proba'no'l 80,10 propel sb. -len -ler D: propæl' = propæl' En ældre, sjælden, fagsproglig form PROPELLER er nu uddød eller meget sjælden. propeldreven adj. D: pro'pæl',drælvan 42 26 1 42 0 26 1 propæl'I dræ·wn ' ' ' pro'pæl'I dræ'wn • • • , , Bøjning: se § 107. proper adj. D: pro'b:J 'pro'b:J 10,11 propre 'pro'br:J

10 54 •

pro persona adv. D: propåJ'so·na propa'so·na 80 ' 70 , mere distinkt propåJ'so·na 80 •20 , især distinkt 'pro'pa(J}'so·na 20 Propertius (romersk digter) D: propå,Jtjus I • • 20 60 I • 20 propaJtJus · , æId re ogsa• propaJ§US , unge 60 også propåJ'tjus 20 Properts propåJds proponent sb. -en -er D: propo'næn'd 80 probo'næn'd •70 proponere vb. -ede D: propo'ne':J probo'ne':J 80,10,9,12

proportion sb. -en -er D: propå';,o'n I , 80 b •I , 80,70 pro b:J§On , pro a;,on I proportional adj. D: propå;,o'nå'l I .,,80 b • J .,,80,70 pro b:J§O na , pro a;,o na li D . I .,, proportional sb. -en -er : propa;,o na 1092

,

80

•

,

.,,80,10

prob:J;,onå'l , proba;,ona • ali'te'd 0 proportionalitet sb. -en D: ,prop~ •~o,70 • 1·l 11e'd • prob:J;,onali'te'd, 1 proba;,ona 1 distinkt -,na- , distinkt også . . t pro,på§onali'te'd 53,21, mindre d1st1nk 1 • •prob:J§onal• te'd -'le- I :J proportionere vb. -ede D: propa,J°o'!,'; 12 8 9 12 • I , g ' • prob:J§o 1ne':J 0 • • , proba;,o ne :J •I 'n proposition sb. -en -er D: proposz ~o 80 70 probosi';,o'n • proppe vb. -ede D: 'pr;,ba 1 pr:Jba proppeskærer sb. -en -e D: 'pr:,ba,sgæ·:, = pr:Jba,sgæ·:J 48 •9 • 12 , især sjællandsk pr:Jba sgæ':J 48,o,9,12 I • I , proprietær sb. -en -er D: probrza tæ J ,8o,34,70,4S,9 mere prob:JftæJ' 80 •34•48 •9 , probri'tæ.1 • . t"m kt pro bna . 't æJ ,80,34,70,4,48,9 d 1s proprium sb. D: 'pro'pri,åm 'pro'bri,åm 70 •33 . t Ipro'b n. y!l 70,5 propne 1 10 11 proprier pro'bri1:J • props sb. pl. D: 'pr:,bs = 'pr:Jbs proptrækker sb. -en -e D: 'pr;,b,triig:, pr:Jb1triig:J 11 propyl sb. -et D: pro'py'/ propy'f propylæer sb. pl. D: prop/læ';, propy'læ':J 80,10,9,11 propædeutik sb. -ken D: propædow'tig probadi5w1tig 80 •70 , mere distinkt probædow'tig 80 •70 , hos et mindretal -d:,l'propædeutisk adj. D: propæ'dow'tisg probæ'dow'tisg 80 •70 •70 , mindre distinkt proba'dow'tisg 80 •70 , hos et mindretal -'d:Jr. • dn propædeutiske pro bæ ''d·· ow 1,sga so,70,10, min

·a·

80

distinkt proba'dow'di1sga , mere distinkt -.tisga, hos et mindretal -'d;,fprolrektor sb. D: 'pro',riigt:, = 'pro'1riigt:J 10 •11 , hos et mindretal af ældre pro 1riigt:J 11 Se yderligere REKTOR. prosa sb. D: 'pro·sa =

protese

'pro·sa prosaen 'pro·,så'ån prosaiker sb. D: pro'six.['i,g;i 62 11 pro'stx.l'[• ,g;i 30' 62 ' 11 , især ældre pro'så'ig;i ' , I 62 11 ngre også pro'sa'l g;, ' Y Bøjning: se -IKER. ·' prosaisk adj. D: pro'six.l'isg pro'six.l'[sg 30' 62 , ældre og prov. også pro'så'l~g 62 , yngre også pro'sa'[sg 62 . .k e prosa I " l'l prosais ,sga 30•62 , æId.re og prov. • I • 'l t/2 I •, • ogsa prosa ,sga og prosa ,1sga, yngre ogsa• 112 pro'sa'/,sga og pro'sa~isga prosaist sb. -en -er D: prosa'isd ,. d80 prosats proscenium sb. D: pro'se'ni,åm pro'se'njåm 60 ' 33 , pro'sge'njåm 60•33 • I , . 60 I , . 60 proscemon prosenpn , prosgenpn 60 5 prosceniet pro'se'nj{J ' , pro'sge'nj{J 60 •5 • • 60 Il • 60 li proscemer pro Ise ,np · , pro Isge ,np · prosektor sb. D: pro'sægtå 11 pro'sægt;i , prov. distinkt også pro'sægtå.J prosektoren pro'sægt;i;in 13 , især L pro'sæg.tå'ån og pro'sæg,t;i';in 80 prosektorer prosag'to·;i ' 9' 12 , mere distinkt 80 12 prosæg'to·;i ' proselyt sb. -ten -ter D: prosa'lyd ''f d80,I prosa~ prosit interj. D: 'prosid = 'prosid, 'pro·sid, hos et mindretal 'pråsid, hos et mindretal pro'sid proskribere vb. -ede D: prosgri'be';i = , 80,9,12 prosgn·l'be;i proskription sb. -en -er D: prosgrib~o'n prosgn·b';ro ,n 80 prosodi sb. -en -er D: proso'di' = proso'di' 80 , hos et mindretal pr;iso'dt 80 prosodik sb. -ken D: proso'dig = 80 proso'dig , hos et mindretal pr;iso'dig 80 prosodisk adj. D: pro'so'disg = pro'so'disg, ældre og prov. også 62 pro'so'oisg 8 ' , hos et mindretal pr;i'Bøjning: se -ISK. prospekt sb. -et -er D: pro'sbægd pro'sbægd

Prosper D: 'pr;isfo =

'pr;isfo 11 prostata sb. flc. D: 'pr;isda,ta 'pr;isda,ta prostituere vb. -ede D: prosditu'e';i prosditu'e';i 81 ' 9 ' 12 , mindre distinkt prosdidu'e';i 81 ' 9 prostitution sb. -en D: prosditu';ro'n prosdidu~o'n 81 ' 70, mindre distinkt prosdido';ro'n 81 ' 70 protagonist sb. -en -er D: protago'nisd I • d81 protagoms Protagoras (græsk filosof) D: pro'tå'go.ras pro'tå'go,ras protege sb. -en -er D: ,prota';re proda';re 80' 1 protegere vb. -ede D: prota';re';i 80 9 proda';re';i 80•1•9, mere distinkt prota';re';i • •12 protein sb. -et D: ,prote'i'n 80 prodi'i'n 80•70 , distinkt også prota'i'n med sprængansats efter a, jf. § 79.· . prod.,., • sk protemer 11 n;i so,10,11 , JY og yng re ogsa' 80 10 11 prodi'i·n;i • • osv. som ovenfor. protektion sb. -en -er D: protæg';yo'n = 80 protæg';yo'n 80 , mindre distinkt protag';ro'n protektionisme sb. -n D: protæg;ro'nisma I • 81 protæg;romsma protektor sb. -en D: pro'tægtå pro'tægt;i 11 , prov. distinkt også pro'tægtå.J • L protektoren pro 1tægt;i;in 13 , især pro'tæg tå'ån og pro'tæg,t;i';in I • d • kt protektorer protægIto·;, 80'12 , mm re d"1stm protag'to·;i so,9,12 protektorat sb. -et -er D: protægto'ra'd 1 ''d 81 protægtora protektrice sb. -n -r D: protæg'tri·sa • d • kt protæg'tri·sa 80·I , mm re d"1stm I • 80 I • I/ • protag trrsa · , ogsa - rzsa pro tempore D: 'pro' 'tæm'po,ra = 10 'pro''tæm'po.ra 70•12, pro'tæm'po.ra , mindre 11 distinkt -po;i Jf. den synonyme forkortelse P.T. protese sb. -n -r D: pro'te·sa pro'te·sa 1 1093

P

P

protest

protest sb. -en -er D: pro 1tæsd pro 1tæsd protestant sb. -en -er D: 1 prota'sdan'd 80 proda'sdan'd •1 protestantisk adj. D: 1 prota 1sdan'tisg 80 70 proda'sdan'disg •1• Bøjning: se -ISK. protestantisme sb. -n D: 1 protasdan'tisma prodasdan 1tisma 80 •1 protestere vb. -ede D: prota 1sde'::, 80 1 9 proda'sde'::, ' ' , distinkt prota'sde'::, 80 •70 • 12 Proteus (græsk gud) D: pro·,tow's pro·,tow's protokol sb. -len -ler D: proto'bl' 30 1 proda'k::,/' · , mere distinkt prodo 1k::,/' 80 •10 protokollat sb. -et -er D: protok::, 1/å'd 80 70 prodok::, 1/å'd ' , også prodak::, 1/å'd 80 , også -ko'protokollere vb. -ede D: protok::, 1/e'::, 80 70 9 12 prodok::, 1/e'::, ' ' ' , prodoko'le'::, 80 •70 •9 •12 , mindre distinkt også proda- 80•1 protokollær adj. D: protob'læ'J prodok::,'/æJ' 80,70,48,9' prodoko'læJ'80,10,48,9' mindre distinkt også proda- 80•1 protolyse sb. -n -r D: proto 1/y·sa proto 1ly·sa 80·10 proton sb. -en/-et -er D: pro'to'n pro 1to'n protoplasma sb. D: protoplasma ., 8070 ., / 70 protop asma · , yngre ogsa proto1 p asma 80 70 8 2 5 protoplasmaet protoplas,må'i) • • • • , yngre 70 også proto,plas,må'i) •8 •2 •5 prototype, prototyp sb. -n,-en -r,-er D: proto,ty-ba = 1 1 proto,ty-ba , H, især ældre, også 'proto1tybD og 'proto1tyb; også 'proto/y'b, også 'pro·to-, 80 især ældre proto'prototypisk adj. D: proto,tybisg = proto,tybisg, også pro·to,tybisg, især ældre proto'tybisg, L -0>ty'bisg protozo sb. -et -er D: proto 1so' = 80 proto 1so' protuberans sb. -en -er D: protubD'rcm's I , 81 protu ba ran s 1094

Proudhon (fransk digter) D: pru'dil """ pru'di., pru'då!], ældre også pru'd:nJ Proust (fransk digter) D: 'prusd = 1 prusd 41 1pru·sd ' I ·•/:, = provencaler sb. -en -e D: provoaJ sa 80 11 1 proVtx.!] så'b • provencalsk adj. D: provtx.!] 1Så'lsg = prova!J 1så'lsg 80 Provence D: pro 1va!]S pro 1va.!]s 34 , især yngre pro'va·s •I •5 proveniens sb. -en D: provem æn 80 60 provenJæn's • , mindre distinkt 60 provDnJæn's 80 •1• provenu sb. -et D: prova'ny = provD 1ny 80 • 1 proverbe sb. -t -r D: pro'våJba pro 1våJbD 20 •1 proviant sb. -en D: proviJan'd provj'an'd 80 ' 63 . . 't • proviantere vb. -ede D: provtan e:, provjan'te'::, 80,60,9,12 provins sb. -en -er D: pro'ven's = pro1ven's provinsialisme sb. -n D: proven§a'lisma = • d proven;Ja 1/ismD 81 ·61 , mm re ct·1s1·m kt 80 1 1 provDn§a lismD • provinsiallstænder sb. pl. D: proven 1§å'l1sdæn'::, = • d proven 1§å'l,sdæn'::, 80•61 •11 , mm re d"st1·nkt 1 I ••1 d , 80 I li provDn ;Ja ,s æn ::, · ' provinsiel adj. D: proven'§æl' 80 I • k I [' 80,61 provr'§æl' · , mere distm t proven §æ , L, især ældre, også -1;Jæ'l provision sb. -en -er D: provi'§o'n provi 1§o'n 80 ' 37 provisor sb. D: pro'vi·så pro'vi·s::, 11 , prov. distinkt også pro'vi·så.i provisoren pro 1vi·s::,::,n 13, især L pro'vi·,så'iin og pro'vi·,s::,'::,n, L-sjællandsk og L-kbhsk. • , 9,11 ogsa• pro I vi·,so ::,n • •I • L pro IVl••s:,:, 11 , provisorer provz so·:, 80,9,12 , især 9 11 . k L kbh k L-sJællands og s . ogsa pro I vz••,so•:, • provisorie- D: provi'so'::,la1 80 7 I • • 80 1' I provisoJ't• • , mere ct·1s t"m kt provz•Iso:,/• ·• O

prygl

provisorisk adj. D: provi'so'risg prOVL-I'SO ,:Jl sg 80,15,9 Bøjning: se -RISK. provisorium sb. D: provi'so':Jl,åm . 80,31,1,33 , mere d"1s t"mk t provz_,'SO.J 'l am _, , l ·m 80,15,33 provz so :J ,a . t •I ,._,. 80,37 7,5 d" • k provisone prov1 so.1 lp ' , mere 1stm t _, , l -" 80,15,5 proVL 'SO :J ,Y • . kt provisorier prov1•Iso.J 'l :J 80,37,7,11 , mere d"1stm _, , • 80,15,11 proVL 'SO :Jl,:J provo s b · -en D·· 'pro·vo 'pro-vo provokation sb. -en -er D: provoka'~o'n • d provoka I'§O , n 80,37,70 , mm re d"1s t"mk t I , 70 prooga~on rovokat:orisk adj. D: provoka'to'risg P ka'to':Jlsg 80,15,9 provo Bøjning: se -RISK. . _ka.t:Ør sb. -en -er D: provoka'tø'.1 pro~ 0 80 37 10 9 . . . voka 1tø.I' · ' · , mmdre d1stmkt pro , ,1 prooga tø.J kere vb. -ede D: provo'ke':J prov O · 80 37 9 'ke':J ' ' , mindre distinkt proo'ke':J 9, pro Vo 80 12 et distinkt provo'ke'r:J ' me g , ·t sb- -en D: pr:Jw'sd provs , .• w "sd 3 6, især ældre og jysk 'pråwsd 36 pra , • d 36 11 • st:er praws :J ' , især yngre prov 'pråw"sd:J

provst:e-

36,11

p'r:JwsdaD ·.36,I

'pråWSd ø'd"' ; sb- -et -er D : pr:Jws 1 proYSt " ,,.36 prå#Sd L ·nde sb. -n -r D: pr:Jwsd'ena proYS t :li 36 I · pråWSd ''Ønn '

1 • ter-i (stands!) D: 'pR· 1n " J ' • , . . 'pr' (med drøbel-vibrantisk r), også p st~mt eller ustemt bilabial vibrant, der i i'!f Jde øf stemthed kan ledsages af ~r:beJ-vibration. Tonegangen (i de stemte . nter) er fast faldende. vana u dord (hesteprust) p plus stemt eller, I r,rr .. . y pust.et ustemt Iang b"II a b"ia I v1"brant. 1,ær, . . () d t ef"t.erhgner - 11gesom, mere stiliseret, . r e 1....e5tens prusten.

prr

:i:;

PRU -

p

pru sb. itk. D: 'pru· = 41 'pru· , sjældent 'pru 41 Jf.

11 PRR •

prud adj. D: 'pru'iJ = 'pru'iJ 47,8 Prudbomme (fransk digter) D: pry'tbm· pry'd:Jm· , pry'tbm pru!hest sb. -en -e D: 'JJru.hæsd 'pru,hæsd 41'11 , 'pru·,hæsd 41 •11 prunk sb. fk. D: 'prå,j'g = 'prå,j'g33 prunke vb. -ede D: 'pråf)ga 'pråf)ga 33 prunkløs adj. D: 'pråf]g.fø's 'pråf)g,lø's 33 Bøjning: se -Løs. prust sb. -et pl. =sg. D: 'pru'sd 'pru'sd 41 , især ældre og prov. 'prusd 41 pruste vb. -ede D: 'pru·sda = 'pru·sda 41' 1, prov. også 'prusda 47 ' 1 prut sb. -ten -ter D: 'prud = 'prud41 prutte 1 vb. (fjærte) -ede D: 'pruda 41 1 'pruda ' 11 prutte vb. (tinge) -ede D: 'pruda 'pruda 41'1 pryd sb. -en D: 'pry'iJ 'pryiJ'8 pryd- D: 'pryiJ'pryiJ- 1 pryde vb. -ede D: 'pry·iJa 'pryiJp 8,1 prydelig adj. D: 'pry·iJa.fi 'pry·p.fi 8,1 Bøjning: se -LIG. prydelse sb. D: 'pry-pl,sa 8 'pry·pf.sa Bøjning: se -ELSE. priigelknabe sb. fk. D: 'pry·g/,kna·ba 'pry-g/,kna·ba, garn Ie ogsa• Ipry-9.,fk na'•ba 24 prygl I sb. (klø) pl. D: 'pry'l = 'pry'/24 prygl II sb. (kleppert) fk. D: 'pry'I 'pry'/24

l~

1095

1 ·

P

prygle 46

prygle vb. -ede D: 'pry·la 24

'pry·/ 1, meget distinkt, sjældent pry(·>j/a Prytaneion (Athens rådhus) D: pryta 1nål:m pryta 1nål:m 80•30 Prytz (efternavn) D: 'pryds pryds præ sb. -et -er D: 'præ' 'præ'46 præ- (før-) D: 'præ'- = 46 'præ'- , hos et mindretal præ- og, især yngre, pråse i øvrigt de nedenstående ord med PRÆ-. Bemærk, at opslaget er det produktive præfiks med betydningen »før«. Det er som sådant sjældent i dansk. præambel sb. D: præ 1cx.m'b/ = præ 1cx.m'b/ 1 præamb(e)let præ'cxm'bll;J 5, sjældent 1 Præ cx.m'baI•lo l,S præamb(e)len præ'cxm'b/n 1, mere distinkt præ'cxm'bl/n , meget distinkt præ'cxm'ba.fan 1 præambler præ'cxm'bb 11 præbende sb. -t -r D: præ'bænda = præ 1bænda præcedens sb. itk. -er D: præ1se·,dæn's præ 1se·,dæn's 40 , hos et mindretal præ 1se·dæns og, mindre distinkt, præ 1se·d,;zs 1 præceptor sb. D: præ 1sæbtå præ'sæbt:, 40 ' 11 , prov. distinkt præ 1sæbtiu præceptoren præ'sæbt:,:,n 13 , især L præ 1sæb1tå'ån og præ 1sæb1t:,':,n 80 40 præceptorer præsæb 1to·:, • •12 , mindre 80 40 9 12 distinkt præsab'to·:, ' ' ' præcession sb. -en D: præsæ 1§o'n præsa 1§o'n 80 ' 40 , distinkt præsæ 1§o'n 80•40 og I , 80 40 præse;;on ' præcis adj. D: præ'si's 40 pra'si's, distinkt præ'si's præcisere vb. -ede D: præsl 1se':, ... , 80,40,9,12 præszse:, præcision sb. -en D: præsi 1§o'n = •I , 80,40 præs1;;on prædestination sb. -en D: 'præ',desdina,§o'n • ,n 46 , Ipræ' cJa,sd.ina,§O ,n 46 , 'præ; desdina,§O 1096

distinkt også præ'de1sdina1;;o'n , især ældre prædesdina~o'n 81 og, mindre distinkt, prædasdina';;o'n 80 prædestinere vb. -ede D: 'præ'1desdi 1ne':J = 'præ;desdi1ne':, 46 ' 82 ' 9 ' 12 , især ældre prædasdi 1ne':, 80•9 og, mere distinkt, prædesdi 1ne':, 81 ' 9' 12 prædikant sb. -en -er D: prædi'kan'd = prædi 1kan'd 40 prædikat sb. -et -er D: prædi 1kå'd prædi 1kå'd 80 prædikation sb. -en -er D: prædika'~o'n = prædika 1§o'n 80•70 prædikativ sb. -et -er D: 'prædika,ti'v prædiga1tiw' 40 •10 •26 , jysk også 'pradiga1tiw' 40•10 •26 prædike, præke vb. -ede D: 'præ·ga = 'præ·ga 46·1, præ/Jga 7 •1, mere distinkt 'præ(/J)l;J,ga 7 , særlig distinkt, sjældent 'præ/Ji1ga 7 , jysk også 'prii/J- 44 · Ordet har tendens til udspaltning, idet /J -formerne generelt er almindeligere i den rent kirkelige betydning end i den heraf overførte = »prædike moral«, jf. ordet PRÆK sb. Udspaltningen er fuldbyrdet hos de personer, der altid har /J i den kirkelige betydning og aldrig i den anden. prædiken, præken sb. D: 'præol;J,gan 'præog,; 7•3 , 'præ·g,; 4 6•3 , mere distinkt 'præ(/J)l;J,g,; 7 •3 , særlig distinkt, sjældent 44 'præ/Ji1gan 7 ' 3 , jysk også 'prii/J7 1 prædikenen, prækenen 'præ/Jg·,;i • , 46 1 'præ·g·,;z • , 'præ/Jg,;z,;z 7, 'præog,;,; , mere distinkt 'præ(o)l;Jg,;z,;z 7 og 'præ(/J)l;Jg'!'l , mere 44 distinkt 'præ/Jig,;z,;i 7 , jysk også 'prii/J11 prædikener, prækener 'præ/Jgn:, , 'præ·gn:, 46 •11 , 'præ/Jg,;z 1:, 7 •3•11 , mere distinkt 'præ(o)l;Jg,n:, 7' 11 og 'præ(/J)l;Jg,;z 1:, 7 ' 1' 11 , mere distinkt 'præ/Jig1n:, 7•11 og 'præ/Jig,;i 1:, 7 •11 , jysk også prå·o- 44 Ordet har tendens til udspaltning ligesom PRÆDIKE, se dette. prædiker sb. -en -e D: 'præ/Ji1g:, 'præ/Jg:, 7 ' 11 , mere distinkt 'præ/Jl;J 1g:, 7 ' 11 , mere

prænumeration 7 11 ' ,

44

distinkt 'prælJi,g:J jysk også 'prliiJOrdet bruges næsten kun i PRÆDIKERBNS BOG.

prædisponere vb. -ede D: 'præ~disbo,ne':J 'præ'dlsbo/1.e':J 46 ' 9' 12 , distinkt 'præ'I å[sboI ne':J 46 ' 70•12 ' ældre også prædisbo'ne':J 80' 9' 12 præeksistens sb. -en -er D: 'præ~ægsi1sdæn's 'præ'ægsi,sdæn's 46 , ældre også praægsi'sdæn's 80' 40 , også -egsipræfabrikation sb. -en D: 'præ'.fa:brika,§o'n 'præ',fa:briga,§o'n 46 ' 70 , 'præ~fabriga,§o'n 46•70 præfabrikere vb. -ede D: 'præ~fa:bri,ke':J 'præ'fa:bri,ke':J 46 ' 9' 12 , mere distinkt . 46 12 'pra~fa:bri,ke':J ' , også 'præ~1/abri1ke':J 46•9•12 præfekt sb. -en -er D: præ'/ægd = 40 præ'fægd præfektur sb. -et -er D: præ/æg'tu'.1 præfag'tw' 80'40'9 , distinkt præfæg'tw' 80·40·9 præference sb. -n -r D: præfa'ra:1JSa = prafa'ra:1JSa 80' 40 ' 1, hos et mindretal · priifa'ra:'}sa 80' 1 præferere vb. -ede D: præfa'ræl':i 80 40 42 prafa'ræ':J • ' 1' ' 9' 12 , hos et mindretal -rr. 1,. ,,., 80,1,42,9,12 pra;a,æ" præfiks sb. -et -er D: præ'/igs = præ'figs 40 , især ældre præ'fegs 40 , hos et mindretal prli'præg sb. -et pl.= sg. D: 'præ'l I l,46,8,23 pra præge vb. -ede D: 'præ·la l l46,8,23, I 1 pra, præger sb. -en -e D: 'præ·l:J I præ'l :J 46,8,23, 11 prægnans sb. -en D: præl'nan's = præl'nan's 23 , mindre distinkt præ'nan's, også I ' prægnans prægnant adj. D: præl'nan'd = præl'nan~d 23 , mindre distinkt præ'nan'd, også præg'nan'd prægning sb. D: 'præ·tne!J ,præ[ne'1 46,8,23 Se yderligere

-NINO.

prægtig adj. D: 'prligdi =

P

'prligdi Bøjning: se -IO. præjudicere vb. -ede D: præjudi'se':J præludi'se':J 81 ' 40 ' 9' 12 , mindre distinkt

præudi'se':J 80•40•9 præjudikat sb. -et -er D: præjudi'kå'd præludi'kå'd 81 '40 , mindre distinkt præudi'kå'd 80•40 præk sb. -et D: 'piæ'g 'præ'g46 præken se PRÆDIKEN præklusiv adj. D: 'præklu,si'v 'præklu,siw' 26 prælat sb. -en -er D: præ 1lå'd p1'æ 1lå'd 40 , jysk også prli'lå'd 44 præliminarier sb. pl. D: prælimi'na:'n~:J 80 40 16 11 Prælimi'na:'l, I:J • ' ' ' mindre distinkt prælimi'na:'l:J 80,40,37,11 . præliminarist sb. -en -er D: prælimina:'risd prælimina: 1risd 80•40•37 præliminær adj. D: prælimi'næ'.1 præ/mi'næ.1' 80•40•48' 9 , mindre distinkt · prælmi'næ.1' 80•40 ' 48 ' 9 , mere distinkt prælimi'næ.1' 80,40,37,48,9 præludere vb. -ede D: prælu'de':J. = prælu'de':J 80•40•37•9,. meget distinkt prælu'de'r:J 80•12 præludium sb. D: præ 1lu'di,åm præ'lu'djåm 40•60•33 præludiet præ1/u'djo 40, 60,S præludier præ'lu'di:J :0•60 ·11 præmie sb. -n'-r D: 'præ·mja 46 'præ·mja ' 1, yngre også, unge oftest 'præmja 1 og 'pråmja 1, især prov. og ældre (jysk oftest) · 'præ'mja 46 ' 1 præmiere vb. -ede D: præmJe':J = præm}e':J 40 ' 9' 12 , jysk også prlim}e':J 44•9•12 præmis sb. -sen -ser D: præ 1mis == præ'mis 40 prænumerant sb. -en -er D: prænuma'ra:n'd prænuma'ra:n'd 81 ; prænåma'ra:n'd 81 •33 prænumeration sb. -en -er D: 1prænumara: 1§o'n = prænumara:'§o'n , præ,numara: 1§o'n , også 1 1097

P

prænumerere

-nåm- 33 prænumerere vb. -ede D: prænum,J'ræ['5 prænum,J'ræ';i 81,42,9,12, prænåmo'ræ';i 81,33,42,9,12 præparand sb. -en -er D: præpcbo:.n'd præbo:.'ro:.n'd 80,40,10' præba'ro:.n'd 80,40,10' mindre distinkt præbo'ro:.n'd 80 •40 præparat sb. -et -er D: præpo:. 1ro:.'d præbo 1ro:.'d 80•40 , mere distinkt præbo:.'ro:.'d 80,40,10 og præba'ro:.'d 80,40,10 præparation sb. -en -er D: præpo:.ro:. 1§o'n præbo:.ro:.'§o'n 80,40,10' præbaro:.'§o'n 80,40,10 præparere vb. -ede D: præpo:. 1ræ[';i præbo 1ræ';i 80•40 •42 ' 9 , mere distinkt præbo:.'ræ';i 80,40,10,42,9,12 og præba'ræ';i 80,40,10,42,9,12 præposition·sb: -en -er D: præposi 1§o'n 80 44 70 præbosi 1§o'n 80•70 , jysk også prlibosi 1§o'n • • , mindre distinkt -bosy'§o'n , mindre distinkt -bs- (med o -farvet b ). præpositionel adj. D: præposi§o 1næl' • 1 • k præpoSl§O næ/'8040,70 • , JYS ogsa• 80 44 10 1 prliposi§o næl' ' ' prærie sb. -n -r D: 'præ'J[ 1o 69 1 'præJ'i" 46' 9 , mindre distinkt 'præJ't4 ' ' , mere 69 distinkt 'præ'Jll 4 ' , mere distinkt 'præ'Jl 1o 46 •15, gamle også præ'ri' præsenil adj. D: 'præ'se,ni'l 6 'præ'so1ni'l 4 6' 1, mere distinkt 'præ'se,ni'l 4 1 præsens sb. (nutid) fk./itk. D: 'præ's,;zs = 46 1 'præ's,;zs ' , præsens II sb. (nærværelse) fk. D: præ'sæn's · = I , 40 • præsæns præsenslliste sb. -n -i- D: præ1sæn's.fesdo = præ'sæn's.fesdo, i visse akademisk-adelige kredse 'præ's,;zs.fesdo Strengt taget repræsenterer den sidste form vel en omtolkning af ordet og dermed en anden orddannelse. præsent adj. D: præ'sæn'd = præ'sæn'd 40 , mindre distinkt prø'sæn'd præsentabel adj. D: præs,;z'tå'b/ = I "'bf 80,40,1,1 præsnta , · ' •t "'bl 80,40,1 præsentable præs,;z a o præsentation sb. -en -er D: præs,;zta'§o'n 1098

præs,;zta 1§o'n 80 •40•1 præsenterlbakke sb. -n -r D: præs,;z 1teJ'1baga præs,;z'teJ',bo:.go 80,40,1,1 præsentere vb. -ede D: præs,;z 1te';i = præs,;z'te';i 80 •40 •1•9•12 , spøgende samt hos et mindretal af gamle præso:.,J'te';i 80,4 o, 9 ,12 præsentisk adj. D: præ 1sæn'tisg præ 1sæn'tisg Bøjning: se -ISK; præservativ sb. -et -er D: præ 1såJva1ti'v præ1SåJ-.p1tiw', mere distinkt præ1såJva1tiw' 26 præservere vb. -ede D: præsåive';i præsa've';i 80 ' 9 , mere distinkt præså.i've':, 80 , 12 præses sb. fk. D: 'præ·sos = 'præ·sos 46 , præsident sb. -en -er D: præsi 1dæn'd præsi'dæn'd 80 ' 40 ' 37 , mindre distinkt præs'dæn'd 40 1 præsidere vb. -ede D: præsi 1de';i præsi'de';i 80,40,9,12 , præsidie- D: præ 1sl'djo- = præ'sl'djo- 40•60 præsidium sb. D: præ1si'dl1åm præ'si'djåm 40,60,33 præsidie (især L) præ'si'djo 40 •60 40 60 5 præsidiet præ'si'djl) • • 40 60 11 præsidier præ'si'dj;i • • præskribere vb. -ede D: præsgri'be';i præsgrl'be';i 80,40,9,12 præskription sb. -en -er D: præsgrib 1§o'n præsgrib1§o'n 80' 40 , især ældre præsgræb1§o'n 80 •40•40 præst sb. -en -er D: 'prasd = 'prlisd 44 præstation sb. -en -er D: præsda 1§o'n præsda'§o'n 80 •40 , jysk også prlisda 1§o'n 80 •44 præste- D: 'prlisdo- = · 'prlisdø- 44 præstelgæld sb. -et pl.= sg. D: 'prlisdø1gæl' = 'prasdo,gæ/' 44 præstelgård sb. -en -e D: 'prlisdo1gå.' 'prlisdo,gå' 44,1,52 præstegårds- D: 'prlisdo1gå"s'prlisdogås- 44 ' 1' 52 , foran svagtryk, der selv

pseudo-

efterfølges af bitryk fx også 'priisda1gås- 44 ' 1' 52 , dlstinkt 'priisda,gå"s- 44•52 , ældre distinkt også 'priisda,gå's- 44 •52 . præstelig adj. D: 'priisda/i 44 1 'priisd// ' Bøjning: se -LIG. præstere vb. -ede D: præ'sde';:, . · ·, . præ'sde':i 40 •9• 12 , mindre distinkt pra'sde';:, 9, jysk også prii 1sde';:, 44 ' 9' 12 præsteskab sb. -et D: 'priisda,sgå'b 44 'priisda,sgå'b præstinde sb. -n -r D: priisd1ena .,: .. d'enr 44,1 pras .. Præstø D: 'priisd,ø' ·= I •• d ,44 pras 1ø præstøer sb. -en -e D: 'priisd,ø';:, I •• d , 44,9,11 pras ,ø:, prætendent sb. -en -er D: prætæn 1dæn'd prædr'dæn'd 80' 40 , mere distinkt prætan 1dæn'd 80' 4°,.mere distinkt prætæn'dæn'd 80' 40 prætendere vb. -ede D: præto:.l)'de';:, = prætal) 1de':, 80' 40 ' 9' 12 , også prætan 1de':, 80•40•9•12 og, mere distinkt, prætæn'de';:, 80•40 •12 og, mindre distinkt, prædr'de';:, 80' 4~' 9 ,· · · · I de nu næsten forældede betydninger HÆVDE og KRÆVB udtales ordet oftest med n -form (som på latin). prætention sb. -en -er D: præto:.l) 1So'n =,.: · ' prætco;'so'n 80•40 , også prætan 1§o'n 80•40 og, mere distinkt, prætæn 1§o'n 80•40 og, mindre . 80 40 distinkt, prædr'§o'n • . : i · •• Jf. PRÆTENDERE. . r• . ;' : , ;, prætentiøs adj. D: præto:.l) 1§ø's prætal) 1§ø's 80' 40 . ,, ·.. præteritum sb. fk./itk. D: præ 1te'.li1tåm ·i præ'te.1't ,tårn 40,1,1s,13 . præI ' [ ta 407,IS præterita te.1 • 1 prætor sb. fk. D: ~ræ·tå . 'præ·t:i 46• 11 , prov. distinkt også 'præ·tå.J prætorer præ'to·:, 12 prætorianer sb. -en -e D: prætorl 1å'n:, 1 , ~ , · prætåi'å'n:, 80,40,63,16,I I, præto.1/å'n;:, 80,40,63,1s,11, . PRÆSTBGÅRDSHISTORIB

1

Prætorius D: præ to'ri1us

præ'to.1'jus 40•1 , mindre distinkt pra 1to.1'/us1, mere distinkt præ'to':,j 1us 40' 9' 15 prævention sb. -en -er·D: prævan 1§o'n prævr'§o'n 80•40·~, meget distinkt, sjældent prævæn 1§o'n 80' 4~ · præventiv 1 adj. D: 'prævan,ti'v 'prævr.Uw' 40•26 ' 1' 26 , hos et mindretal 'præ·1fn,tiw'~ 6' 26' 1' 8 , meget distinkt, sjældent .. -væn,ti'v 26 præventivrr sb. -et -er D: 'prævan1ti'v 'prævn' I tiw' 40•26' 1' 26 , hos et mindretal 'præ·1fn,tiw' 46•26 ' 1' 8 , meget distinkt, sjældent -væn1ti'v 26 . præventivjpille sb. -n -r D: 'prævan 1ti'v1pe/a . 'prævr,tiw',pel/ 26,1,26,1, . . prævr'ti'w1pe/f,40' 26' 1' 26' 1, hos et mindretat. 'præ·1fn,tiw'1pe// 46' 26 ' 1' 8' 1 , meget distinkt, · sjældent -vænJf. synonymet P-PiLLB. Prøjsen osv. se PRBUSSBN osv. prøve 1 vb. -ede D: 'pro[va . 'proW1f 8, distinkt 'pro[va 43 ' 1, L-jysk også · 'pr5W1f 43 5 66 prøvet 'proa{J , distinkt 'prolv{J ' , jysk også 43 66 5 proa'a ' ' OSV. SOm ovenfor. prøveII'sb. -n -r D: 'projva 'proW1f 8 , distinkt 'projva 43 ' 1, jysk også 'pr5Wlf prøvejkøre vb. D: 'projva,kø·:, 'pro·1f1køn 8 ' 9, 'prii'1f1kø.1':, 8 ' 0' 9 , distinkt 'pro[va,kø'(,):J 43,0,12 Bøjes som KØRB 1, dog evt med efterledsstød?. prøvelse sb. -n -r D: 'projv/,sa 1 pro·wl sa 26 'I prås sb. -en -e D: 'prå's 'prå's P.S. in.terj. D: 'pe''æs· = 'pe' 1æs Ordet er en forkortelse af POSTSCRIPTUM. psalme se SALMB pseudo- D: 'sowdo- = 'sowdo- , hos et mindretal af ældre H 'hsowdo/099

P

--~~--------·-......;.._::__~"""'-~-:s,...--~~:'.c°~~:?:~~;~~~:~~~:-;.~--=~~~~~~~~~:~~~-·::~--···-~ --·-··- .. ·:~~--- -~ ..

•

::-~~------ -

P nsendnnvrn Se i øvrigt de nedenstående ord med PSEUDO-. Bemærk, at opslaget er det produktive præfiks med betydningen »uægte«. I pseudonym sb. -et -er D: sowdo'ny'm = •• d I , 80 37 h so~ onym ' , os et mindretal af ældre H bsowdo'ny'm 80 •37 pseudonym n adj. D: sowdo'ny'm = •• 'fi I • 80 37 h · so~ o ny m ' , os et mindretal af ældre H bsowdo'ny'm 80 •37 pseudonymitet sb. -en D: sowdonymi'te'd = sowdonyml'te'd 80 ' 37 , hos et mindretal af ældre H bsowdonymi'te'd 80, 31 pseudopodier sb. pl. D: sowdo'po'dj:J = 80 60 sowdo'po'dj:J ' ' 11 , hos et mindretal af ældre H bsowdo'po'dj:J 80 •60 •11 psi sb. (græsk bogstav) -et -er D: 1bsi' 'bsi' Psilander D: si 1/an'd:J = si 1lan'd:J 32' 11 , bsi 1/an'd:J 32•11 psoriasis sb. fk. D: so 1ræ'a1sis so 1ræ'a1sis, so 1ri'a1sis, hos et mindretal af H bso'pst interj. D: 'bsd = 1 bsd (d normalt ueksploderet). pist 'pisd PsT er diskret opmærksomhedspåkaldende. Det gengives i skrift også PIST, hvilket har affødt udtalen 'pisd, der delvis endnu rummer en spøgende mindelse om sin oprindelse. psych. sb. -en -er D: •syg = •syg, hos et mindretal af ældre H 1bsyg Ordet er en forkortelse af PSYCHOLOGIAE. Psyke (mytisk væsen) D: 1syga = •syga , hos et mindretal af ældre H 'bsyga psyke sb. -n -r D: 'syga = 1 •syga 1, hos et mindretal af ældre H 'bsyga , L • I 1 ogsa sy-ga psykedelisk, psykodelisk adj. D: syga'de'/lsg syga'de'/isg 80•1, hos et mindretal ,,. 80,70 sygo ''de,tsg Bøjning: se -ISK. psykiater sb. -en -e D: sygi'å'd:J 1100

-1 S"ni å'd:J 80•70•60•11 , hos et mindretal af ældre 'J::, so.70.1 1 H bsygi'å'd:J 80 •70•60•11 , L også sygri'å'd:, Jf. synonymet PSYKIATRIKER. psykiatri sb. -en D: sykia'tr/' sygja 1tri' 80•70 •60 , hos 'et mindretal af ældre I-I bsygja'tri' 80,10,60 psyki~triker sb. -en -e D: sygi'å',trig:J = t sygi'å~trig:J 80,10,60,11, sygi'å'tri,g:J 30,10,11, hos e 60 • mindretal af ældre H bsygl'- 80•70• , L ogsa sygri'å'tig:J 80,70,11 Bøjning: se -IKER. Ordet bruges især af • ældre og L, i H-sprog er det ikke længere sa alm. som synonymet PSYKIATER. psykiatrisk adj. D: sygi 1å'trisg = sygi 1å'trisg 80•70 •60 , hos et mindretal af ældre 80 H bsygi'å'trisg 80 •70 •60 , L også sygri'å'trisg Bøjning: se -ISK. psykisk adj. D: 'sygisg = 1 sygisg, hos et mindretal af ældre H 'bsygisg, L ofte 'sy'gisg 70 : psykiske 'sygi1sga , hos et mindretal af ældr~0 H 'bsygi1sga, L også 'sy',gisga 70 og 'sy'gi,sga psyko- D: 'sygo- = · 70 'sygo- 10 , hos et mindretal af ældre 'bsygo- , se dog de nedenstående ord med PSYKO-. psykodelisk se PSYKEDELISK psykofysik sb. -ken D: sygofy'sig = sygofy'sig 80•70 , især yngre •sygofy,sig 70 , hos et mindretal af ældre H Sykotisk adj. D: sy'ko'tisg = sy'ko't·1sg 70 , h os et mmdretal . af ældre H bsy'ko'tisg 10 psykotiske sy'ko~tisga, sy'ko'ti1sga 70 •1, som ovenfor bsyp.t. adv. D: pe' 1te' = pe' 1te' Ordet er en forkortelse af PRO TBMPORB. Ptolemaios se PTOLBMÆUS ptolemæisk adj. D: ptola 1mæ'isg

-.- ....

=-=· __== __'"'_:;.=--~-----· - -- --- - :~------;:::~------- ----- '

- .":"-·.-.~-~:.-::: _·:.... ·--=--=----,-.-,-,_.C-, ..

P

80 tola'mæ'isg ' 1' 62 ' 8 , 80 1 62 btola'mæ'isg ' ' ' 8 ,

mere distinkt distinkt ptola'mæ'isg 80 •62

Bøjning: se -ISK. Ptolemæus (antikt fornavn) D: pto/a 1mæ·us 80 tola'mæ·us ' 1 , mindre distinkt 80 1 8 1 tola mæ·'1's ' ' , distinkt btola 1mæ·us 80•1 og 1 ptola mæ·us 80 ptyalin sb. -et D: ptya 1/i'n 80 tya'li'n , btya'li'n 80 , distinkt ptya 1/i'n 80 pu se PUH pub sb. -'en D: 'p;:,b = 'p;:,b , hos et mindretal af L 'pub pubertet sb. -en D: pubå.t'te'd · 80 pub:J'te'd , puba 1te'd 80 , distinkt 80 1 pubå, te'd •20 • publicere vb. -ede D: publi'se';:, = publi'se';:, 80,9,12 publicist sb. -en -er D: publi 1sisd = publi 1sisd 80 _ publicitet sb. -en D: publisi 1te'd publisi 1te'd 81 publicity sb. fk. D: p;:,'blisi1ti p;:, 1b/isi1ti 31 , pu 1blisi1ti 37 , mindre distinkt 1 - b!isp, L også - ty og ·-sy/y 1 publicityjman sb. fk. D: p;:, 1blisiti1må·n p;:,'b!is·ti,må·n publicitymen p;:,'blis·ti,mænf·J, p;:,'blis·ti,mæ-n Se yderligere PUBLICITY. . public relations sb_. D: 'p;:,b/igri'lælpns = 'p;:,b/igri'Iæl(pms 6_2,62_,1, p;:,b/igri'lælpns 80,1, ældre også -ri- og -'læ·pns 1 publikation sb. -en -er D: publika'§o'n 81 70 publiga~o'n • . . _ publikum sb. -metC•> D: 'publi,kåm = · 'publi,kåm 33 ·. publikummer sb. -en·-'e D: ''publi,kåm';i 'publi/åm';:, 33' 11 · publikums- D: 'publikåms- = 'publikåms- 33 , foran svagtryk,· der følges af 33 bitryk fx PUBLIKUMSSUCCES 'publi,kåmsPuccini (italiensk komponist) D: pu'tjini, "':". pu'tjini, især ældre og prov. pu'tji·ni Den sidste udtale står italiensk nærmest. Puch (merk.) D: 'pug = JJOJ

.,=--=..-~

P

puck

'pug puck sb. -en -er D: 'pug

'pug puddel sb. D: 'puo'i)l

'puo'i)l pud(de)Jen 'puo'/n

1

, mere distinkt 'puo'oln l,I meget distinkt 'puoa.fan 1 • • ' 11 pudler 'puo'b pudder sb. -et -e D: 'puo';i 'puo';i 1I, hos et mindretal af gamle 'poo';i li og 'påo';i li pudder- D: 'puo';i- = 11 'puo';i- ' ældre og prov. også 'puo;i- 11 ' hos et mindretal af gamle 'poo{,);J- li og 'påo{,);J- li pude sb. -n -r D: 'pu·oa 'pu·i) s,1 pudre vb. -ede D: 'puor;i 'puo·;i 14, hos et mindretal af gamle 'poo;;i 14 og 'påo·;i 14 puds 1 sb. (kalk) -en/-et D: 'pus = 'pus puds 11 sb. (fint tøj) -et/-en D: 'pus 'pus pudsm sb. (trick) itk. pl.=sg. D: 'pus 'pus pudse 1 vb. (polere) -ede D: 'pusa 'pusa 1 pudse 11 vb. (kalke) -ede D: 'pusa 'pusa 1 pudsem vb. (gå løs på, om hunde) -ede D: 'pusa = 'pusa 1 pudsejløjerlig adj. D: pusa'b[;i.fi ' ' pus, ';il ;i, ,.i,11 1 Bøjning: se -LIG. ' pudsenmager sb. -en -er D: 'pus,;z,må'l;i I ., 1,0,11 pus,;z,ma;i Se yderligere -MAGER. pudserlig adj. D: pu'seJ'li ' ,,. 1 puseJ ti Bøjning: se -LIG. pudsig adj. D: 'pusi 'pusi Bøjning: se -IO.

J/02

pueblo sb. -en -er D: pu'æblo

=

pu'æblo, pu'æ·blo, pu'e·blo Den første udtale står spansk nærmest. pueril adj. D: pua'ri'l = ., so 1 1 pua'ri'l 8°·', meget distinkt, sjældent pue rz puerilitet sb. -en D: puarili'te'd = puarili'te'd 80 , meget distinkt, sjældent puerili'te'd 80 Puerto Rico D: pu,åJto'riko • I • 70 . k • I • 53,21,10 patongo , mere d"1stm t ,pa·tongo , også ,pwåJto'rlgo 70 og, mere distinkt, pu,åJto'rigo 70 puf 1 sb. (skub) -fet pl. =sg. D: 'på/ = 'påf33 11 puf sb. (møbel) -fen -fer D: 'på/ = 'påf33 pufm sb. (udposning) -fen -fer D: 'på/ = 'påf33 puf 1v vrøvleord (pif paf puf) D: 'på/ = 'på[ 33 , prov. også 'puf puffe vb. -ede D: 'påfa = påfa33,I puffer sb. -en -e D: 'påf;i = 'påf;i 33, 11 I den udstrækning ordet ikke føles afledt af PUFFE, er det det samme ord som BUFFER. puffert sb. D: 'på/;id 'påf;id 33,11 Bøjning: se -BRT. puge vb. -ede D: 'pu·wa 'pu·u4,2s puger sb. -en -e D: 'pu·w;i 'pu·;i 2s, 11 puh interj. D: 'pu· = 'pu·, især ved anstrengelse eller varme '(p)r.z· og lang, pustet bilabial (altså neutral tungestilling) evt. med foransat p og evt. delvis udtalt som vibrant og evt. udtalt med udspilede kinder. Jf. PYH. Forholdet PUH/PYH er som PUHA/PYHA, se PYHA. puha I interj. D: 'pu·'ha 'pu·'ha Jf. PYHA.

pulterkammer

Pllbatt b

Pu·Ihas

· (bæ o.l.) D: 'pu· ha I h 71 I Pllhbad 1 '. PU. a , pu'ha 1 Pu'b , n~erj. D: 'pu'bao' = 0 ad , pu·'bao' rdet Ud

...

(srnag trykker »uha, hvor det lugter herun~r)«, det tilhører småbømssprog, Pllhbad uer Voksnes tale til småbørn. Pu'b o' itk. D: pu'bao' = . 0 a 'pu(·J'bao' .. rdet er " Ptik D· , en substantivering af PUHBAD 1• , · Pug = p::e· garnle også 'pog og 'påg Vb. -ede D·• 'paga • I • 33 = . P aga .1 h PUkk ' os et mindretal 'puga 1 , • e1 sb. D: 'påg/ = Pag/33,1

s?·

fUk(ke)Ien 'påg·/n 33,1

. , d' t' .kt Påg/f 33 , mere 1s m Puki' • n • meget distinkt 'påga.fan 1 er 'pågb 33, u, . PUkkelry . . , • gget adJ. D: 'påg/ rogo Pag/,rogo 33,1,41,5 I • PUkle ' . ·. -ede D·• 'p ag • la 'p.aga lVb. 33 ,1

P~klet adj. D: 'påglo Pågfo 33,5 • . • . Pulci~ell (k . · a om1sk figur) D: pulsi'næla = Pulsi'n l so • PUid æ a , hos et mindretal pultji 1næla 80 sb. -en -e D: 'pul' 'puf• . PUie vb (k · · · opulere) -ede D: 'pu·la 'pu•f I Pulitzer Ipnsen · D: 'pulids:J pri'sn 1 Puf"d I • z S:J pri'sn Il I ·' . amenkansk er den nu almindeligste udtale omtrent 'pjywfedsr- , og en omsættelse heraf.. fmdes vel også i dansk. . . pulje sb. -n -r D: 'pulja = · 'pulja 1 1 pu1Ie sb. (høne) -n -i D: 'pula 'puf/ 1 · pullen sb. (havbundsforhøjning) -n -r D: 'pufa = .· 'pufa I pullepullepulle interj. D: 'puia'pula'pula

'pula'pula'pula (på en og samme høje tone), 'pui'pul'pul (do.), også med b istf. p eller b istf. de 2 sidste p '-er; også med y istf. u Ordet er et kaldeord henvendt til høns. pullert sb. D: 'pul':Jd 'pul':Jd Il Bøjning: se -BRT. pullimut sb. -ten D: puli'mud puli'mud 80 , uden for distinkt tale også · pu/'mud, hos et mindretal puda'mud 80 pullover sb. -en -e/-s D: pul'åwv:J = pul'åwv:J 11 , især ældre pul'o·v:J 11 , især yngre pul'owv:J , L også pul'åw:J 36' 11 og, mindre distinkt, pul'å·å , i fagkredse også 'pul,åw:J 36 pullmotor sb. D: 'pul,mo·t:J = 11 'pulmo·t:J I . Se yderligere MOTOR (dog ikke 'pulmo,to,'). · pulp sb. -en D: 'pul'b = 'pul'b pulpitur sb. -et -er D: pulpi'tu', pulbi'tw' 8~'7.0' 9 · puls sb. -en '·-e D: 'pul's = 'pul's pulsar sb. -en -er D: pul'scx.' pul'scx.' pulsation sb. -en ,;,er D: pulsa 1§o'n 1 , 80 puISa§On 1 pulse vb. (om blod) -ede D: 'pulsa = 'pulsa 1 . pulsen vb. (om røg) -ede D: 'pulsa =. 'pulsa 1, især ældre prov. 'pålsa 33'.~ pulsere vb. -ede D: pul'se':J = pul'se':J 9,12 pulsislag sb. pl. =sg. D: 'pul's,slå'l .. 8 23 'pul~slål' ' , 'pul,slål' 8 ' 23 , hos et mindretal af ældre 'puff'~slcx.q 22 , meget' distinkt 'pu/f''s,s8 23 8 5 pulsslaget 'pul'I slå'o, 8 ' 23 •8 •5 , 'pulslå'o • • • , I , 8 23 5 meget distinkt 'pu/f''s,slå'l{J • • pulslåre sb. -n -r D: 'pul's,å·å 'pul'sI åå 52 ' 12 > 'pulsI åå 52•12 pult sb. -en -e D: 'pul'd = 'pul'd pulterlkammer sb. D: 'puld:J1kcx.m':J = 'puld:J1kcx.m':J 11 ·", 'pul'd:J1kcx.m':J 11 •11 JJ03

P

P

pulterkælder

Bøjning: se KAMMER. pulterlkælder sb. D: puld;,1kæb

puld;,1kæb 11 ' 11 , pul'd;,1kæb 11 •11 Bøjning: se KÆLDER. pulver sb. -et -e D: på/'v;, = pål'v;, 33,11 pulverisere vb. -ede D: på/v;,i 1se';, på/v;,l'se':J 80,33,11,62,9,12, pu/v;,l'se';, 80,11,62,9,12, meg~t distinkt -v;,ri 1se';, u,it og -vari 1se';, 12 puma sb. D: pu·ma = pu·ma pumaen pu·1må'ån I ., li pumaer pu·,ma ;J 1 pumpe vb. -ede D: påmba påmba 33' 1 pumpen sb. -n -r D: påmba = påmba 33 ' 1 pumpenhejmer sb. -en -e D: påmban1hix.lm:J 1 påmbm hålm;, 33 •3•30•11 især ældre 'I ' påmb'}'Z,håj'm;, 33,3,30,11 pumpernikkel sb. itk./fk. D: 'påm'fo,neg/ påm'fo1neg/ 33 ' 11 ' 1, 'påmb~ 1neg/ 33 ' 11 ' 1, ældre også påmfo 1neg/ 80 ' 33 ' 11 ' 1 pumps sb. pl. D: p;,mbs 'p;,ms punch 1 sb. (drik) -en -er D: pån'§ 'pån'§ 33 , L pån's 33 punch n sb. (slagkraft) D: p;,n§ = 'p;,n§, p;,nd§, L også 'p;,n's punche- (til PUNCH 1) D: pån§a- = pån§a- 33 ' 1, L pånsa- 33 •1 pund sb. -et pl.= sg. D: pun' 'pun' punde- D: puna- = 'puna- 1 pung sb. -en -e D: 'pålJ, = pål)' 33 pung- D: pål)- = 1 • pal)- 33 punge vb. -ede D: pål)a pål)a 1 Ordet findes næsten kun i PUNGE UD med enhedstryk. punisk adj. D: pu'nisg 1104

pu'nisg Bøjning: se -ISK. punk sb. -en D: p;,l)g p;,l)g, sjældent p;,IJ'g, sjældent 'på'J• spøgende pøl)g , g' punker sb. -en -e D: p;,l)g;, = . Id ;IP:Jl)g;, li , sJæ en t Ip;,IJ 'g;, li , spøgende pøl)g:J li punket adj. D: P:JIJU9 = 5 'p;,IJg?J , spøgende ]}ø1Jg?J 5 punkt sb. -et D: på1J'd = pål)'d33 33 punkter pål)d;J ' 11 punkt- D: pål)d- = . pål)d-33 -punkt sb. (fx SYNSPUNKT, HØJDEPUNKT) D: -1på1J'd' = :· · -,pål)'d33 • d;J 33 •u , især . . Il andsk -pun k ter -,pal) SJæ • ''d 33,11 . -,pal) ;J . . punkter- (til PUNKTERE) D: pål)'te.J'- = på'J'te.J'- 33,9 Se yderligere PUNKTERE. punktere vb. -ede D: pål) 1te';, pål)'te';, 33,9,12 33 9 pumptere påm 1te';, ' Denne folkeetymologi er meget alm. hos børn og har en vis udbredelse i L-sprog. punkteret adj. (en punkteret linje) D: pål) 1te';,iJ = pål)'te';,iJ 33,9,12,s punktlig adj. D: pål)dli pål)dli 33 Bøjning: se -LIG. punktuel adj. D: pål)gtu'æ/' pålJ tu 1æl' 80 ' 33 , distinkt pål)gtu 1æ/' 80•33 punktum sb. -met -mer D: pål)tåm pål)tåm 33,33 punktum finale interj: o:· pål)tåmfi 1nå·fa 33 33 pål)tåm/i 1nå·la ' ' 1 punktur sb. -en ~er D: pål)g1tu'.J pål) 1tw' 33 ' 9 , distinkt pål)g1tw' 33 •9 punsel sb. D:. 'pån's/ pån's/ 33,1

puste 33 1 ' ,

puns(e)len 'pån's/n mere distinkt 'pJn'sl/n, meget distinkt 'pån'sa.fan 33 •1 • , / 33,11 pu'1S Ier Ipan s :, · pu~le vb. -ede D: 'påns/a = 'p/Jnsla 33 ' 1 pupil sb. -len -ler D: pupil' = pu'pil', hos et mindretal pu'pi'/ puppe sb. -n -r D: puba 1 'puha

pur 1 sb. D: Pil! . 'pzJ) 20 , ældre også 'po, 20 . 25 25 1 1 pu (Tet pw'o • ' ' ældre også po,'o, • 11 pur adj. (ren) D: 'pu', =

'pu'' 9 pure adj. (fuldstændig) D: 'pu·:,

'pz.1:, 9,12 pure sb. D: py'ræ = py'ræ 40 , hos et mindretal, især af L, py'ræl' 42 , L ogsåpu 142 puteen py'ræl'ln , L også pu 1ræl'ln 42 , 1 , '42 11 L puteer py ræ:, ' , ogsa• pu I- ' purefe vb. -ede D: py'ræ[':, . py•ræ':J 42,9,12, L også pu'ræ':, 42,9 purgere vb. -ede D: pwge':, = pu.1ge':, 20•9•12 , ældre også po,ge':, 20•9•12 Purbus D: 'pw1hu's = . 'pu11hu's, ældre også 'po,1hu's purisme sb. -n -r D: pu 1risma = I• I pu;tsma

puritaner sb. -en -e D: puri'tå'n:,

pwl'tå'n:, 80,15 puritanisme sb. -n D: purita 1nisma

pw[ta 1nisma 80' 15 puritansk adj. D: puri'tå'nsg pwftå'nsg so,15 ' purk sb. -en -e .D: PIJ!g . 'pu.1g 20 , ældre også 'po,g 20 , ældre, især L, samt jysk også 'på.Jg 20 og 'på:g 21 , unge også

'pu.1'g pur!Iøg sb. -et D: 'pw.f:,l' = 'pw.f:,l', ældre også 'poi.f:,[' purpur sb. D: PU! 1PUJ 'pwpw 20•20 , ældre også 'po,po, 20•20 , mindre distinkt også -p:, 70

P

20 2 5 20 2 5 • • , • • , ældre 1 1 1 20 2 5 • • , mindre distinkt også

purpuret 'pw pw'9 også 'po,1po,, RAMME EN PÆL IGENNEM NOGET

me,;:I enhedstryk. rampe sb. -n -r D: 'ra.mba = 1 'ra.tt1ba rampDnere vb. -ede D: ro:.mpo 1ne';1 ra.,r'lpo'ne';1 80 •10•9 , meget distinkt ra.,r'lpo 1ne'r;1 80' 12 rams:,.Itet adj. D: 'ra.m,sal'd{J 1r ..,, saf'diJ O,S G(rf"'J ramse se REMSE Ramses (ægyptiske konger) D: 'ra.mscJs 1 ra.rrtScJS Ramsjng (stednavn og efternavn) D: •ra.mse!J = 1 ra.n1se1J , mindre distinkt, især gamle og jysk 1 ra.n1SIJ 1 ramjslag sb. -et pl. =sg. D: 'ra.m,slå'l 1 ra.n1,slål' 8 •23 , især i overført betydning 'ra.m,sla.w, gamle også 1ra.m1sla.q 8 23 5 ramslaget 1ra.m,slå'{J ' ' , som ovenfor 'ra.m 1sla.w'{J 5 8 23 ramslagene 1ra.m 1slål'lncJ ' , som ovenfor I ' ra.m1sla.w\yna Bøjningsformerne er uetablerede. ramslløg sb. -et pl. =sg. D: 'ra.m\bl' = I

'ra.m's,bl' Ramsø D: 'ra.m,sø' 1 ra.m1sø' Ramten D: 'ra.md,;z 1 ra.md,;z Ran (nordisk gudinde) D: 'ra.'n 'ra.'n ran sb. -et pl. =sg. D: 1ra.'n 1 ra.'n Ranch D: 1ra.r/g = 'ra.JJ'g ranch sb. -en D: 'rå·n§ 'rå'n§, især unge 'fa·n§, især ældre 'ra.n'§, også -nd§ rand I sb. (kant) -en -e D: 'ra.n' 1 ra.n' rand II sb. (mønt) D: 'rå·nd 'rå·nd, især unge 'fa·nd rand- (til RAND 1) D: 'ra.n•,a.nRandbøl D: 1ra.n1bøl 'ra.nbøl rande vb. -ede D: 'ra.ncJ 'ra.n,;t 1 Randers D: 1ra.n;1s = 1 ra.n;1s 11 Randerup D: 'ra.ncJ.råb I ra.na.ra"b 33 randet adj. D: 1ra.n{J 'ra.n{J s Randi D: 'ra.ndi 'ra.ndi Randkløve D: 'ra.n,k/ø·vcJ 1 ra.n Iklø 'VcJ 26 ' 1 Randlev D: 'ra.nlew 1 ra.n!cJw Se yderligere -LEV. Randrup D: 1ra.n~dråb 1 ra.n'dråb 33 randrusianer sb. D: ra.ndru'~å'n:J = 61 11 80 , 47 , • 80 47 61 li I ., randru 1~å'n;1 • • • , ranruJa n;J randrusiansk adj. D: ra.ndru'~å'nsg = 80 47 61 I ,, 80,47,61 ra.ndru 1~å'nsg • • , ra.nru ~a nsg Rands D: 'ra.n's = I II9

R

randt 1

rcxn's randt se RINDE Rane (fornavn) D: 1rcx·na 1 rcx·ne 1 rane vb. -ede D: 1rcx·na 1 rcx·n 1 ran~r 1rcx·n:J li, især unge 1rcx'n:J li rang 1 sb. -en D: •,cx.'1' = •rcx')' rang 11, range sb. (planker) -en,-n -e,-r D: 1,cx.'l' = •rcx')', 1rcx')') 1 rang- D: 1,cx.~'rcx.')rangel I sb. (langt menneske) D: 1rcx')'/ 1 rcx')'/ 1 1 rang(e)Ien 1rcx')'/n , mere distinkt 1rcx'.J'//n, meget distinkt 'rcx')'e.fen 1 rangler 1rcx')'b li rangel 11 sb. (druktur) D: 1rcx')'/ 1 rcx')'/ 1 ranger sb. (medlem af korps) -en D: 'rælndj:J 'rælndj:J 11, ældre også 1rælndj:J li og 'ræ·ndj:J li 11 rangers 'rælndj:Js , 'ræln,dj:JiJ-s osv. som ovenfor. ranger- (til RANGERE) 0: rcx.') 1!jeJ'rcx.')1!jeJ'- 7, L også rcx.') 1se,'- 7 rangere vb. -ede D: rcx.') 1§e':J = rcx.') 1§e':J 9' 12 , L også rcx.') 1se':J 9 ' 12 rangle 1 sb. -n -r D: 1rcx')fa 1fCX.')fa I rangle 11 vb. -ede D: 1rcx')fa 1 rcx')le 1 ranglet adj. D: 'rcx')l{J 5 'rcx')l{J Rangoon D: rcx')'gu·n rcx')'gu·n , især yngre rå(·J'l'gu·n og ra(·J'l'gu·n Rangstrup D: 1rcx')~sdråb Ircx') 'd s ra•b 33 rank adj. D: 1rcx']'g = 1 rcx')'g rankt 1rcx']'d, distinkt 'rcx')'gd rank- D: 'rcx')g- = 'rcx')g1120

1

ranke sb. (stængel) -n -r D: 1r IS 10 1 ræ1asurcx.n,dø,' ' ' reassurere vb. -ede D: 1ræas'-'iræl':> 'ræasu ræ':J 40,42,9,12 I Reaumur, reaumur D: 1ræ'1;1'1my-, I ræ'l;l'1my, 40,9 , Iræa1my, 40,9 , Iræ'l;l',rny.1' g hos nogle distinkt 1ræ·'l;l'1my-, 9 ' reb sb. -et pl. = sg. D: 1ræl'b = 42 1 ræl'b , ældre også, især uformelt 'ræw' og 42 1 ræ'w REB i REB I SEJLENE og lignende tnaritime udtryk er betragtet som samme Ord som det alm. REB. reb- D: 1rælb- = 'rælb- 42 , især ældre 1ræb- 40 rebe vb. -ede D: 1rælba = 42 1 rælba ' 1, ældre også, især uformelt (jf. den 42 8 ældre skrivemåde REVB) 'ræ·J;V • Rebekka D: ræ 1bæka ræ'bæga 40010 rebel sb. -len -ler D: ræ'bæ/' ræ 1bæl' 40 rebellere vb. -ede D: ræba 1/e':J = ræba 1/e':J 80' 40 ' 9 ' 12 , meget distinkt ræbæ'le':J so, i= rebellion sb. -en -er D: ræbæl'jo'n 0 ræb/'jo'n 80' 40 , mere distinkt ræbal'jo'n 80•40·~

recitator R 80 40 60 • • , 40 63 '

og ræbæl'jo'n distinkt også, sjældent ræIbæli 1o'n rebelsk adj. D: ræ 1bæl'sg = ræ 1bæl'sg 40 , reberjbane sb. -n -r D: 1ræ[b:J1bå·na 42 1 rælb:J1bå·,;z ' 11 ' 1, ældre også, især uformelt •rær·Jw:1,bå·,;z 42,11,1 Rebild D: 1ræ·1bil' = 'ræ·,bi/' 46 , især ældre og prov. samt lokalt 'ræ·bi/ 46 , også 1ræ[bilc,J 42 46 11 Rebild Bakker 1ræ·bil 1b()(g:J ' , især yngre 46 11 1 1 kbhsk. ræ·1bil' b()(g:J ' , også 1ræl- 42 Jf. den ældre skrivemåde RÆBILD. rebslager sb. -en D: 1rælb1slå'l:1 'rælb slå':1 42 ' 9 ' 23 ' 8 ' 0 ' 11 især ældre 'ræb- 40 I ' ' næsten kun ældre, især kbhsk. -1s/O(' • re bs Iagere Irælb1s f a. ,:J:J 42 '9'23 '8·0 ·13 , især æIdre 40 1 ræb- , næsten kun ældre, især kbhsk. -1slcåx rebslageri sb. D: 1ræ[b1slå·[:1.ri' 42 1 ræ[bs/å()(I ri' ' distinkt 1rælbI slå·[:1I ri' 42 •8 •23 •11 , især ældre 'ræb- 40 Se yderligere -ERI. rebslagning sb. D: 1ræ[b,slå'[nef.J 'rælb,slål'nef) 4 2' 0 ' 8 ' 23 , især ældre 'ræb- 40 Se yderligere -NINO. rebus sb. D: 1rælbus = 'ræ[bus 42 42 rebus(s)en 1ræ[ 1bus,;z , 1ræ[bu.s,;z 42 42 11 1 1 rebus(s)er ræl 1bus:J ' , ræ[bu,s:J 42 •11 receiver sb. -en -e D: ri'si·v:1 = ri 1si·v:1 62 ' 26 ' 11 , især ældre ri'si·v:1 26 •11 recensent sb. -en -er D: ræsæn 1sæn'd ræs,;z'sæn'd 80•40 •1 , distinkt ræsæn 1sæn'd 80•40 recensere vb. -ede D: ræsæn'se':1 ræs,;z 1se':1 80 ' 40 ' 1' 12 , distinkt ræsæn'se':1 80•40 •12 recension sb. -en -er D: ræsæn 1§o'n 80 40 ræs,;z'§o'n • •1, distinkt ræsæn 1§o'n 80•40 recent adj. D: ræ 1sæn'd = ræ 1sæn'd 40 recepisse sb. -n -r D: ræsipisa ræsipisa 80,40,1, ræsa'pisa 80,40,1,1 recept sb. -en -er D: ræ 1sæbd = ræ'sæbd 40 , ældre L-prov. også ræ'sæfd 40 reception sb. -en -er D: ræsæb 1§o'n

1

80 40 ' ,

1

80 40

ræsab §o'n distinkt ræsæb §o'n • receptiv adj. D: 1ræsæb,ti'v 40 26 'ræsabI tiw' 40 •26 ' distinkt 1ræsæbI ti'w • 1 receptivitet sb. -en D: ræsæbtivi te'd ræsabtivi 1te'd 80•40 , mere distinkt 40 ræsæbtivi'te'd 80• receptor sb. -en D: ræ'sæbtå ræ 1sæbt:J 40 •11 , prov. distinkt også ræ'sæbtå.J receptorer ræsab'to·:J 80•40 ' 9' 12 , mere distinkt ræsæb'to·:J 80,40,9,12

receptur sb. -en -er D: ræsæb'tu'.1 ·. 80 40 9 ræsab 1tw' 80 •40 •9 , mere distinkt ræsæb'tw' ' ' reces sb. -sen -ser D: ræ'sæs = ræ 1sæs 40 recession sb. -en -er D: ræsæ 1§o'n 1 80 40 • kt ræsæ§on I , 80,40 ræsa§o'n · , mere d'1stm · recessiv adj. D: 'ræsæ,si'v 1 ræsa,siw' 40 •1•26 , meget distinkt 'ræsæ,si'w recidiv sb. (tilbagefald) -et -er D: ræsi'di'v ræsi'di'w 80,40'.31,8 recidivere vb. -ede D: ræsidi 1ve':J ræsdi've':J 80•40 •9 (også med i -farvet s ), mere 80 40 9 12 distinkt ræsidi've':J ' ' ' recidivist sb. -en -er D: ræsidi'visd 80 40 • • 'd •I • d 80,40,31 ræsdi 1visd · , mere d1stmkt ræst t vis recipe interj. D: 1ræ['si1pe' = 42 1 ræ['si1pe' 4 2; 1ræ['si1pa Ordet forkortes normalt RP. eller RCP., det findes på recepter og i oplæsning heraf. recipient sb. -en -er D: ræsi'pjæn'd = ræsi'pjæn'd 80,40,60 1 reciprocitet sb. -en -er D: ræsipr:Jsi te'd ' 80 40 • •I ''d 80,40 ræsipr:Jsi'te 'd • , ræstprost te reciprok adj. D: ræsi'pr:Jg = ræsi'pr:Jg 80 ' 40 1 recitation sb. -en -er D: ræsita §o'n 40 ræsita 1§o'n 81 ' recitativ sb. -et -er D: 'ræsita,ti'v ~ 80 4 37 26 1ræslta tiw' 40 •31 •8 , især ældre ræsita'ti'w ' ' ' 1 recitativisk adj. D: ræsita'ti'visg = I 81 40 I • ., • 40,37 ræsita ti'visg • , ræstta,tt vtsg Bøjning: se -ISK. recitator sb. -en D: ræsi'tå·tå ræsi 1tå·t:J 80•40 •11 , prov. distinkt også 1125

R

recitatrice

ræsi 1tå·tfu 80' 40 80 9 12 recitatorer ræsita'to·:1 ' ' recitatrice sb. -n -r D: ræsita 1tri·sa ræsita 1tri·sa 80' 40 recitere vb. -ede D: ræsi 1te':1 ræsi'te':1 80,40,9,12 reck sb. -en -er D: 'rag 1 råg recto adv. D: 'ragto = 1 riigto, 1rægto red I sb. -en -e D: 'ræ['o 1 ræ'o 42 ' 8 , hos et mindretal 1ræo 40 red li se RIDE redaktion sb. -en -er D: rædc 80 40 19 9 2 1 respiratorer ræsbicx. to·;i • • ' ' 1 respiratorisk adj. D: ræsbircx.'to'risg ræsbicx.'to';ilsg 80,40,19,9,I5 Bøjning: se -RISK. respirere vb. -ede D: ræsbi'ræl';i ræsbi'ræ';i 80,40,42,9,12 respit sb. -ten -ter D: ræ'sbid ræ'sbid 40 , også, L oftest ræ'sbi·d respondent sb. -en -er D: ræsbån'dæn.'d

ræsbån'dæn'd 80 •40 •35 respondere vb. -ede D: ræsbån'de':J ,,,, ræsbån'de';i 80,40,35,9,12 respons sb. itk./fk. D: ræ'sfon's 40 40 ræ'sb;in's , ræ'sb;ins , sjældent ri'sh:Jns c: responsorium sb. D: ræsb:m'so'ri,å,n ,, 804035733 ræsb;in IsoJ ,tam · · · · , mere d'rstinkt

ræsb;in'so';il,åm 80,40,3S,9,IS,H ,

b

I

,

80403575

responsoriet ræs ;in soJ l.0 · ' · · , mere 80 40 35 9 15 5 ' ' ' ' ' I, I ,. 80 40 35 7 11

distinkt ræsfon'so';il iJ . b responsorier ræs :Jn soJ P · ' · · , mere distinkt ræsb;in'so';il 1:J 80 ' 40 ' 35 ' 9 ' 15 ' 11 responsum sb. -(m)et D: ræ'sb;insårn ræ'sb:Jnsåm 40 ' 33 Ib responsa ræs ;insa 40 , ræsI b;in,sa.,40 ressort sb. tk. pl. =sg./-s D: ræ'så" ræ'så· 40,52 ressource sb. -n -r D: ræ'sl.l..!sa 40 20 ræ'swsa • • 1 , især ældre H ræ's1us 40 •20 • ældre" 40 20 også ræ'soJs(a) • Ordet forekommer næsten kun i pl. rest sb. -en -er D: 'rasd =

'rasd 44 restance sb. -n -r D: ræ'sdm1sa

retablere R 40 1 ' ,

40 1 ' ,

ræ'sdaf)Sa L også ræ'sdansa ældre 40 1 L-prov. også ræ sdan's restant adj. D: ræ'sdan'd = ræ'sdan'd 40 restante se POSTE RESTANTE restaurant sb. -en''> -er''> D: ræsdo 1raf) ræsdo 1rtxfJ 80' 40 , hos et mindretal af ældre ræsdaw'raf) 80' 40 og ræsd:,w1raf) 80 •40 •36 restauration I sb. (restaurant) -en -er D: ræsdoro:. 1§o'n 40 19 ræsdoo:. 1§o'n 80 ' ' , hos et mindretal af ældre 80 40 19 1 ræsdawo:. §o'n ' ' og ræsd:,w:, 1§o'n 80•40 •36 80 og, distinkt, ræsd:,wro:. 1§o'n •40 •36 , L også I , 80,40,19 ræsd ra§on II restauration sb. (genoprettelse) -en -er D: ræsdawro:. 1§o'n 40 19 ræsdawa 1§o'n 80' ' , ræsdoo:. 1§o'n 80 •40 •19 , ældre • d J • k t, ogsa ræs :,w:, §O , n 80,40,36 og, d"1stm 80 40 36 1 ræsd:,wro:. §o'n ' ' restaurator sb. -en D: ræsdaw'ra·tå ræsdaw1ra·t:, 80 •40 • 11 , sjældent ræsdo 1ra·t:, 80 ' 40 ' 11 , ældre også J 80 40 36 li • ræsd :,wra·t:, ' ' ' , prov. d"1stmkt også -tå.I 80 40 19 9 12 restauratorer ræsdawa'to·:, • • • • osv. som ovenfor. restauratrice sb. (til RESTAURATION 1) -n -r D: ræsdoro:. 1tri·sa ræsdoo:. 1tri"sa 80 •40 •1 , distinkt 80 40 19 ræsdoro:. 1tri·sa ' ' , hos et mindretal af ældre ræsdawa'tri·sa 80 ' 40 ' 19' 1 og ræsd:,w:, 1/ri·sa 80 ' 40 ' 36 ' 1 og, distinkt, ræsd:,wro:. 1tri·sa 80 ' 40 ' 36 restauratør sb. -en -er D: ræsdoro:. 1tø'J 19 9 ræsdoo:. 1tøJ' 80 ·40' ' , hos et mindretal af ældre 80 40 ræsdawo:. 1tøJ' · ·19 •9 og ræsd:,w:, 1tøJ· 80•40•36 •9 og, distinkt, ræsd:,wro:. 1tøJ' 80•40·36 •9, L også ræsdra'tøJ'80,40,19,9 restaurere vb. -ede D: ræsdaw1ræ[':, ræsdaw'ræ':, 80,40,42,9,12 ræsdo'ræ':, 80,40,42,9,12 ældre også ræsd:,w1ræ::, 80•40 •36 ' 42 •9•12 ' Restenil (merk.) -en -er D: ræsda 1ni'l ræ sd,;i 'i'l 80,40, 1 restere vb. -ede D: ræ'sde':, ræ'sde':, 40,9,12, ,a'sde':, 44,9,12

restituere vb. -ede D: ræsditu 1e':, ræsditu'e':, 80•40 ' 9' 12, mindre distinkt ræsdidu'e':, 80•40 •9 restitution sb. -en -er D: ræsditu 1§o'n 80 40 70 ræsdidu 1§o'n • • restlkapital sb. -en D: 1rasd1kabi1tå'l 44 1 raskabi1tå'l 44 , også -kabi-, distinkt 'rasd1 restjoplag sb. -et pl. =sg. D: rasd1:,b/å'l 'rasd:,b/å' 44,82,23,8 restjparti sb. -et -er D: 1rasdpa.1ti' 44 1 raspa.1ti' 44 •70 , mere distinkt 1rasdpa.1ti' 1 restriktion sb. -en -er D: ræsdrig §o'n = J 80 40 • I , 80,40,40 ræsdrig§o'n · , især æId re ræsd ræg§on restriktiv adj. D: 1ræsdrig1ti'v • Id I d .• 40,40,26 1ræsdrigp'w 40 ·26 , især æ re ræs ræg1t1 w restringere vb. -ede D: ræsdrif)'ge':, ræsdrifJ'ge':, 80•40 •9•12 , især ældre ræsdræf)'ge':, 80,40,40,9,12 resultant sb. -en -er D: ræsul'tan'd ræsul 1tan'd 80 ' 40 ' 37 resultat sb. -et -er D: ræsul'tå'd ræs/ 1tå'd 80•40 •37 (med o -farvet I). resultativ adj. D: ræ 1sulta,ti'v I / ræsu ta1ll••w 40,26 resultere vb. -ede D: ræsul'te':, ræsul'te':, 80•40 •37•9 , meget distinkt 40 12 ræsul 1te'r:, 80 ' ' resume sb. -et''> -er"> D: ræsy'me = 80 40 • I 80,40 ræsy'me · , L ogsa ræsu me resumere vb. -ede D: ræsy'me':, = ræsy'me':, 80,40,9,12 ret 1 sb. (lov) -ten -ter D: 'rad = 1 rad 44 44 1 rette (med, i, til rette) 'rada ' II ret adj. D: 'rad = 1 rad 44 retm sb. (side af tøj) -ten D: 'rad 1 rad 44 ret 1v sb. (mad) -ten -ter D: 'rad = •,ad 44 ret v adv. D: 'rad 1 rad 44 retablere reetablere vb. -ede D: ræta'ble';i ræ ta ''bl', e:J 80,40,9,12 , 'ræco eta1ble':, 40,9,12, især 1141

R

retardation

mindre distinkt -tabretardation sb. -en -er D: .ræ,ta·da 1~o'n rætada 1~o'n 80040 , ræ1ta(·lda 1~o'n 40 ' 21 , distinkt 1 40 21 ,æ1ta·da 1~o'n ' 1 retardere vb. -ede D: ræta 1de';J = 80 40 21 12 ræta 1de';J • • • , mindre distinkt 1 ræta de,';J 80 ' 40 retjfærd sb. -en D: 1,adJæ', I "d f. ra æ, , 44,48,9 11

retfærdig adj. D: rad'/åJ'di = råd'/åJ'di 44 , mindre distinkt rad'/å,'di og

åd'/å,'di Bøjning: se -IO. retfærdigjgøre vb. D: rad'/å,'di1go';J råd'/å,'di1g5';J 44 •49 •0 •9•12 , især ældre riid/å,di'go';J 81,44,9,12 Se yderligere

RETFÆRDIG.

Bøjning: se

-GØRE u.

retfærdiggørelse sb. D: rad'/åJ'di1go';J/sa

rad'/å,'di,g5';J/sa 44,49,o,9,12 Se yderligere RETFÆRDIGGØRE og -ELSE. retfærdighed sb. D: riid'/å,'di1he'o ''d' h !1,44,8 ra"d•r.· 1 a, 11 eu Se yderligere RETFÆRDIG og -HED. retfærdigvis adv. D: riid'/å,'di1vi's 44 rad'/åJ'di1vi's 44 , rad'/å,'di 1vi's Se yderligere RETFÆRDIG. rethaver sb. -en -e D: 1rad1hå'v;J •,ad,hå'v;J 44,0,26,11 rethaveri sb. D: 1,ad1hå·v;J.ri' I "d h , ra I Q'W;J1rt,, 44,26,37 Se yderligere -ERI. rethaverisk adj. D: 1,ad1hå'va1risg 62 1 riid1hå'w;J/sg 44 •0 •26 ' 11 ' , distinkt 1rad hå'V;J ~isg 44 •0 •26 ' 11 og 1rad hå'va risg M,O I I I I retirade sb. -n -r D: ræti 1ra·oa ræti'ra·o 80•40 •1, ældre mindre distinkt også 80 40 rædi 1ra'.a 80 •40 , ældre L ræda'ra·i) ' 1 retire ad/ ubøjeligt D: ræti ræ ræti'ræ 8o,4o,4o retirere vb. -ede D: ræti'ræ/';J

,æti'ræ';J 80,40,42,9,12 retjlede vb. -ede D: •,ad.fe'oa

'-" 44,0,8,1 ra"dlI ep

I

l/42

44 0 1

retledte 1rad/e'da • • 44 retledt •,ad/e'd retledning sb. D: 1,ad/e'one!J 44

rad/eo 'nef) •0 •8 Se yderligere -NING. retlig adj. D: •,ad/i = •,ad/i 44 Bøjning: se -LIG. Jf. ordet RETSt.1,-, ~, d er h o~nogle har anden, hos andre samtlle betydning som RETLIG. retlinet adj. D: 1riidJi'ni) = •rad/i'ni) 44,0,5 1

Hos de fleste er RETLINET og Rli'l't.1 (·-< NJET "' dette) forskellige ord med hver sin betydning. Men nogle - især gafllJe , b oer kun den ene form i begge betydnino ~lier • er, begge former uden betydnmgsforsket. 1 retlinjet adj. D: ,ad/in'ji) = I "d ,. •·!I 44,0,5 • Id I "d ,., ,a I tn}p , især æ re ra 1 1 l'ljiJ 44,o.s jv"k 44 0 5 ofte •,adIlen(,)io • • • ' • •· J, retning sb. D: •,adnefJ 1 ,adnef) 44 Se yderligere -NING. retningsgivende adj. D: •,adne!Js,gi'vana 1 radnefJs1ghyna 44 ' 26 , 1radne!Js1gi'>,yna 44,0.26 retor sb. -en D: 1ræ[tå = 1 ræltå 42 ' 11 , prov. distinkt også 'ræltå.J 42 40 9 retorer ræ 1t o· ;J ' ' 12 40 12 rhetores ræ 1tO';JS ' retorik sb. -ken -ker D: ræto 1rig = 40 ræto 1rig 80 ' retoriker sb. D: ræ 1to'ri1g;J 40 9 15 11 ræ 1to';J/ 1g;J • • ' , meget distinkt, især ældn.' 40 11 1 ræ to'1rig;J ' Bøjning: se -IKER. retorisk adj. D: ræ 1to'risg ræ'to';J/sg 40,9,15 Bøjning: se -RISK. retorkvere vb. -ede D: rætå[ 1kve';J ,ætå'kve';J 80,40,53,21,9,12 retorsion sb. -en -er D: rætå 1~o'n ,ætå'~o'n 80,40,53,21 retort sb. -en -er D: ræ'tå[d ræ'tåhd 40,53,21

=

rettelig R retouche sb. D: ræ'tu§ = ræ't~ 40 , L oftest ræ'tus 40 retouchen ræ Itur,;z 40 ·I , L ogsa• ræ Itus,;z 40 40 11 40 11 retoucher ræ'tur:J ' , L også ræ 1tus:J • retoucher- (til RETOUCHERE) D: rætu'Je.1'rætu'Je.1'- 80,40,10,1, L også rætu'se.1'- 80,40,10,1 retouchere vb. -ede D: rætu 1Je':J = rætu 1Je':J 80•40 •9 • 12 , mindre distinkt rædu 1Je':J 80•40 •9 , L også -'se':J 9 ' 12 retouchør sb. -en -er D: rætu 1Jø', rætu 1Jø.1' 80 •40•9 , L også rætu'sø,' 80•40 •9 retransmission sb. -en -er D: 1ræ1tra.nsmi1Jo'n 'rætra.nsmi,Jo'n 40 , distinkt 'ræ,tra.nsmi,§o'n 40 , ældre også rætra.nsmi'Jo'n 81 •40 retransmittere vb. -ede D: 1ræ1tra.nsmi1te':J 'rætra.nsmi,te':J 40 ' 9 ' 12 , distinkt 1 ræ1tra.nsmi1te':J 40 ' 9 ' 12 , ældre også rætra.nsmi 1te':J 81 ' 9' 12 retriever sb. -en -e D: ri 1tri·v:J = ri'tri"v:J 26 ' 11 , ræ'tri·v:J 40 ' 26 ' 11 , hos et mindretal, især af yngre, ri'tri·v:J 62 • 11 retrofleks adj. D: rætro'/lægs = rætro'flægs 80 •40 retrofleksion sb. -en -er D: rætrof/æg'!jo'n rætroflæg1Jo'n 80 •40 retrograd adj. D: rætro'gra.'iJ rætro'gra.'o 80,40,8 40 retrogradt rætro'gra.'od 80 • •8 Både intetkønsform og (bedre) fælleskønsform i stedet er let sprogstridig. retrospektiv adj. D: 1rætrosbæg1ti'v 'rætrosbæg1ti'w 40 ' 26 , mindre distinkt 1 rætrosbag1tiw' 40 •8 retræte sb. -n -r D: ræ 1træ·da = ræ'træ·da 40,46,1 rets/gyldig adj. D: 'rads,gyl'di = 'rads,gyl'di 44 , især jysk 1rlids1gyfdi 44 Bøjning: se -IO. retsindig adj. D: rad'sen'di rad'sen'di 44 Bøjning: se -IG. retskaffen adj. D: 1rlid1sga.f,;z 'rad,sga.f,;z 44,3 retskafne 1rlid1sga.fna 44

retskrivning sb. D: 1radi5gri'vne1J 'rad,sgriw'nelJ 44 •26, næsten kun jysk 1 riidi5griwne1J 44 ' 26 Se yderligere -NING. retskrivningslordbog sb. D: 1riid1sgri'vne1Js,o.11bå'w . ,naJJs,0.1 baw • ,44,0,26,1,1,8,22 , mere 1 ••d ra 1sgnw 1 distinkt -neJJS-, næsten kun i hurtig tale 44 1 22 samt jysk 'riidsgriwna1Js,o.11båw' ' ' Se yderligere BOG. retslkyndig adj. D: 1rads,køn'di = 1 riids,køn'di 44•0 , 1riids,køndi 44 , især unge og prov. 'riids,konr,,di 44 Bøjning: se -IO. retslig adj. D: 'rads/i = · 44 1riidsli 44 , mindre distinkt også 'riisli Bøjning: se -LIG. Jf. RETLIG. retslpleje sb. -n D: 1riids,pllxlj = 1 rå"dsI pflxll• 44' 1 retslsikkerhed sb. D: 1riidi5eg:J1he'iJ ,ra··dseg:J1heu-"' 44 •82•11 •7, meget distinkt 44 11 1 1 riids,seg:J,heo' ' ' Se yderligere -HED. rets!stat sb. -en -er D: 1riid1sdå'd = 1riid,sdå'd 44 , meget distinkt 1riids1sdå'd 44 retsstats- D: 1riid,sdå·ds4 1radsdås- 44 , mindre distinkt •,asdås- 4. også -sdas- mere distinkt 1riidsdåf·>ds- og 44 1radsd~ds-, ældre distinkt også 'riid,sdå'dsretslstridig adj. D: 1rad1sdri'oi 1rad,sdrio'i 44 •0 •8 •62 , jysk og fynsk også 1riid,sdri'di 44 ' 0 Bøjning: se -IO. retsltilfælde sb. -t pl. =sg. D: 'riids.te!Jæl'a 1riids te1Jæl'/ 4 4' 82 ' 1, især jysk . 1 'radsI te!1J'•æ/1, 44 •82 •1' mindre distinkt, især prov. 'riidste11'•æ/'f 44•0 •1 og mindre distinkt, 1riidstaJæl'/ 44 '0 rette vb. (alle betydninger) -ede D: 'riida 'riida 44 ' 1 rettelig adv. D: 1riida/i I ""dl ,44,l ra 11 ' I ""dl .,. 44,1,2 4 retteligen (arkaiserende) ra , 11 in , 24 1 riid//in 44 ' 1' I

'

Jl43

.--R

rettelse

Om formen RETTELIGT (veksler med se -LIG. rettelse sb. D: 'rå'd/,sa 44 'riid/,sa Se yderligere -ELSE. retter- (til RET I fx RETTERSTED) D: 'rå"d:,'riid:,- 44,11 retterlgang sb. D: 'riid:,,gca/ 'riida,ga1J'44,11 Bøjning: se GANG. rettergangs- D: 1riid:, 1ga1JS1riidaga1JS- 44 ' 82 retteJsnor sb. -en D: 'rå'da,sno'.J 1riida sno.J' 44 ' 1'9 I rettidig adj. D: 'riidp'oi 'riid,tio'i 44 ' 0 ' 8 ' 37 , jysk og fynsk også 44 0 'riid,ti'di ' rettighed sb. D: 'riidi,he'o 44 71 'riidiI heo' 44'11 ' mindre distinkt 'riidiI ho' • , ' 44 8 distinkt 'riidi,he'o ' Se yderligere -HED. rettroende adj. D: 'riid,tro'ona I ••d t , 44,0 ra , roona rettroenhed sb. D: 'riid,tro'on,heo' 44 0 'riid,tro'on,heo' ' ' 1 , i hurtig tale 44 1 riidtroon,heo' Se yderligere -HED. rettænkende adj. D: 'riid,tæl)'gana 44 0 'riid,tæ1J'1J,;i.a ' , mere distinkt I ••d t ,• 44,0,3 ra I ælJ g,;i.a retur 1 adv. D: ræ'tu'.J ræ'tw' 40 •9 , L-prov. også 'ræ, tw' 40 •9 return sb. -en D: ræ'tu'.J 40 9 ræ'tw' 40 •9 , L-prov. også 'ræ/w' • returnere vb. -ede D: rætw'ne':, ræto'ne':, so,40,9, mere distinkt 40 9 12 rætw'ne':, 80• ' ' og, især ældre, 80 40 9 12 ræto.J'ne':, • ' ' , især ældre og jysk 80 40 9 rætå'ne':, 80 ' 40 ' 9 , især unge og L rætu'ne':, • • 1 retvinget adj. D: riid1ve1J'{J = I ••d •!I 44,0,5 ra ,vel)'! retvinklet adj. D: 'rad, vel)'gl{J 0 5 'riid, vel)'gl{J 44 • • , mindre distinkt I ••d •l!l 44,0,5 ra ,velJ ''! RETTELIG)

1144

reumatisk adj. D: r:ii'må'tisg = r:il'må'tisg 70 , hos et mindretal row'må'tis~: · spøgende (med ordspil på Røv) og hos et lille mindretal muligvis også alvorligt

r:Jw'må'tisg 70 70 reumatiske r:,['må'ti,sga , mere distinkt r:il'må',tisga osv. som ovenfor. reumatisme sb. -n D: r:,[ma'tisma r:ilma'tisma 80 , hos et mindretal rowma'tisma 80 , spøgende (med ordspil p~\ Røv) og hos et lille mindretal muligvis c•gx, alvorligt r:Jwma'tisma 80 Reumert D: 'r:il'm:id = 1 r:,['m:,d 11 reussere vb. -ede D: ræy'se':, ræy'se':, so,40,9,12 reutendiener sb. -en -e D: 'r:il'd,;z,di·n:J

'r:,fd,;z,di·n:, 11 , 'r:ild,;z,di'n:, 11 Renter D: 'r:i['d:, = 'r:il'd:J 11 , om tysktalende bærere også 'r.,,'.: . rev 1 sb. (banke) pl. =sg. D: 'ræw = I • d reta J, især . ræw 40 , Iræ , w 42 ·26 , hos e t mm af ældre, 'riiw revet 'ræ'wo 42 ' 26 ' 5 rev u se RIV~ 1 revaccination sb. -en -er D: 'ræ1V ' red

i,æiJ'42,8

redet 1ræiJiJ

rideau sb.

42 8 6 ' '

-~t D: ri 1do

ri'do ridning sb. D: 'riiJnefJ = 1 riiJnefJ , meget distinkt, især ældre, sjældent 1

ri·onefj Se yderligere -NING. rids sb. -et pl.= sg. D: 'ris 'ris, ældre og prov. også 'ræs 40 ridse 1 vb. -ede D: 1risa = 'risa 1, ældre og prov. også 1ræsa 40 •1 ridse 11 sb. -n -r D: 1risa = 'risa 1, ældre og prov. også 'ræsa 40 •1 ridt sb. -et pl.= sg. D: 'rid 'rid Rie (fornavn) D: 'ri'a 'ri'i 4 Rieber se RIBER rier sb. (tov) -en -e D: 'ri':> 'ri':> 9,11 Riesengebirge D: 'ri·srge,bi,ga 1 1 ri·s,;ige,bi,ga 1•20 •1, gamle også 1ri·srge1bi,9. Rifbjerg D: 'rif.bjå,' = 'rif.bjå,', især unge 1rif.bjåJ'w 22 riffel sb. D: 'ræf/ = 'ræf/ 40 •1 , unge også 'ri[/ 40 40 1 rif(fe)len 'ræf/n ' , mere distinkt 'ræf{{n , 40 1 meget distinkt 'ræfa/an ' , unge også 'ri/11 rifler 'ræfb 40 ' 11 , unge også 1rifb rifle vb. -ede D: 'ræfla = 1 'ræfla 40 •1, unge også 'rifla rift sb. -en -er D: 'ræfd

•ræfd4o rig 1 adj. D: 'ri' ',i'24

rigt 'rigd, 'rijd, 1rig_d, yngre og L-prov. ofte 'ri'd, yngre ~gså 'ri·d rig 11 sb. -gen D: •,æg = •,æg 40 , hos et mindretal 'rig -rig (fx NÆRIG, VARIG, FYRIG) D: -ri 1148

-J/, -j,

-:>l, -(,)i, distinkt -ri 15 , se de en'.;.~- ::._ opslag, idet det enkelte ord ikke har .'.l udtaler. Nedenstående bøjningsformere; udtaler svarer til de her angivne. 15 -rigt -1/d osv. som ovenfor. -rige -tt' -;Jt' sjældent -(,)ii, især sjællandsk og kbhsk. -(,)/'i, distinkt. isæ: ældre -1,;r-1; 15 ' 4 og, næsten kun ældre. -ri," distinkt, især sjællandsk og kbhsk. -,ri'i" -rigere -1/:>:>, -/':>:>, mindre distinkt --'i, • og -(,J/ 1:>:> og -(,)i1:>:>, distinkt -,ri':J., : ' ~--~ 13 - rj!·I:>:> , ældre sjældent -ri :>:J og -ri/13. 1 1 15 -rigst -,lsd osv. som ovenfor under -R It, ' 15 -rigste -,/ ,sda osv. som ovenfor under -R, ,og endvidere distinkt -,risda Bemærk, at -RIG ikke her er en afledningsendelse, men endelsen af ord mc, -Ri roden plus afledningsendelsen -IG. _if denne. Bemærk, at bitryk i stavelse uden stød eller længde let reduceres til svagtr: i-.:. jf.§ 83. Riga D: 1ri·ga = 1 ri"ga rigdom sb. D: 1ri· 1d:>m' 1 ri·.d:>m' 24 , hos et mindretal af ældre 1 rig1d:>m' og 'rii1d:>m' Se yderligere -DOM. rige sb. -t -r D: 'rija

-,n'

'ri"i

1,24

rigens (genitiv, kun i faste udtryk om 24

forældede forhold) 'ri"ins 1' rigel sb. D: 'riJj/ 'ri'il, meget distinkt 'ri'ja/ 24 , sjældent 'ri - . fagkredse også 1,Na 1 24 rig(e)len 'ri'/n ' 1, mere distinkt 1ri'ifn :~. . t" kt .,. / . mege t d 1s m IrLJa, an 24·I osv. som oveni,': 24 11 1 rigler ri'b ' osv. som ovenfor. rigelig adj. D: 'ri"i/i ',Ni, mere distinkt 'ri"i.fi 1 ' 24 Bøjning: se -LIG. Rigensgade (Kbh.) D: 1ri'ins1gå·i) 1 ri'ins,gåol) 1' 24 ' 8 ' 1, hos et mindretal 1 ri"insIgåoo• 1' 24 ' 8 ' 1 rigge vb. -ede D: 1ræga =

rigtignok R 1,æga sjældent 1riga rigger sb. -en -e D: 1ræg:J = ',æg:J 40,11 righoldig adj. D: 1ri·1h:Jl'di = 'ri·1h:Jl'di 24 ' 0 , ældre sjældent ri(1)1h:Jl'di 24 Bøjning: se -HOLDIG. rigid adj. D: ri1gi'o ri'gio' 8 8 rigidt rigio'd , sjældent rigid og rigi'd Bemærk, at der er en tendens til at undgå intetkønsform, og at nogle i stedet bruger fælleskønsform. rigiditet sb. -en D: rigidi 1te'd rigidi'te'd 81 rigjmand sb. D: 1ri·1rnan' 1ri' man' 24 I Bøjning: se -MAND. rigmands- D: 1ri·rnans1ri'mans- 24 ' 82 , ældre distinkt også 1ri·1rnan's- 24 Rigmor D: 1ri·1mo.1 1ri·mo.1 24 ' 7 , især jysk 1ri·c rnå(.1) 24 0 rigning sb. D: 1rægne1J = 1rægnelJ 40 , hos et mindretal 1rignelJ Se yderligere -NING. rigoristisk adj. D: rigo 1risdisg = rigo 1risdisg 80 , hos et mindretal ræ- 80•40 , hos 11 et mindretal -gå 1Bøjning: se -ISK. rigor mortis sb. D: 1ri·gå 1rnårtis rigå'rnå"tis 80 • 11 ' 53 ' 21 , distinkt, især uden bekendthedsforventning, også 1ri·gå 1rnå"tis 53 •21 rigs- (til RIGE) D: 1ri·s- = 1ri·s- 24 , kbhsk. og sjællandsk også, især uden for distinkt tale 1ris-, ældre H og ældre L-kbhsk. også 1rigs- og 'riq_sSe dog RIGSDALER og RIGSORT. rigsjdag sb. D: 'ri·s/å'l 24 'ri'sdå' I Se yderligere RIGS- og DAG (udtalen -,daw' findes dog næppe her). rigsdags- D: 1ri·s/å·s1ri·sdås- 24 Se yderligere RIGS- og -DAGS- under -DAGS. rigsjdaler sb. -en -e D: 1ri·s'då·b 40 1 • ,

1

ris'då·b 11 > distinkt også Iri·s'då·b 24 ' 11 > ældre 11 H og ældre L-kbhsk. også rigs'då·b og ri9.s'då·b 11 rigsjdansk adj. D: 1ri·s,dan'sg = 1ri"s,dan'sg 24 , kbhsk. og sjællandsk også, især uden for distinkt tale 'ris,dan'sg, ældre H og ældre L-kbhsk. også 1rigs1dan'sg og 1ri9.s dan'sg 1 rigsjort sb. -en pl. =sg./-er D: 1ri·s,å[d 1ri·s å·d 24•53 •21 , kbhsk. og sjællandsk mindre 1 distinkt også 1ris- , ældre H og ældre L-kbhsk. også 1rigs- og 1ri9.s-; også alm. 53 1 -å'd og -o.1'd I I Alle udtalerne findes også alm. med hovedtryk på 2. istf. 1. stavelse. Ordet kendes næsten kun fra skriften og har ingen egentlig udtaletradition længere. Da traditionen var levende, havde 2. stavelse -0'.1- , trykket var muligvis skiftende; en alm. udtale var 1regs10'.1d rigsjsprog sb. -et pl. =sg. D: 1ri·s1sbrå'w 1ri·s bråw' 8' 22 ' 27 distinkt 1ri·s sbrå'w 24' 22 I • I Se yderligere RIGS-. rigssprogstalende adj. D: 'ri·ssbråws1tå·/na 22 27 'ri·sbråwsItå·lna ' , distinkt også • • 24 22 1 'ri·ssbråwsItå·lna • • ældre distinkt ogsa ' , 24 8 22 'ri·sI (.sy1brå'wsI tå·fna ' ' ' Se yderligere RIGS-. rigtig adj. D: 'rægdi 1rågdi 40 ,jysk, især ældre, også 1rigdi og 1ri·di , L-jysk også •,ædi 40 , L-prov., især ældre 1rældi, jysk og bornholmsk ofte -ti, L-sjællandsk også •,agdi og, især ældre, 1riildi, L-ømål, især ældre, også 1ræld(a) og 1riild(a) rigtig nok (det er rigtig nok (at. ..)) 40 'rågd 1n:Jg 40 , mere distinkt 'rågd1/:Jg , mere distinkt 1rågdi1n:Jg 40 osv. som ovenfor. Bøjning: se -IG. Jf. adv. RIGTIGNOK. rigtigjnok adv. D: 1rægdi1mg 1rågdn:Jg 40 , mere distinkt, sjældent . 'rægdin:Jg 40 , mindre distinkt 1rågn:Jg og, især ældre, 1rån:Jg 40 og, i kbhsk. og ømål, især 44 ældre L, også 1riimg Jl49

R

Rigveda

Ordet har ved neutral fremsættelse fast bitryk istf. hovedtryk; ved emfase, som er alm. ved dette ord, har det hovedtryk (alle ovennævnte former er alm. både med og uden hovedtryk). Rigveda (oldepos) D: 1rig,væda 1 rig1væda, 1rig1ve·da Riiber se RIBER Riis D: ',i's = 'ri's Riisager D: 'ris,å'l:J 8 23 8 23 11 'ris,ål':J ' ' 11 , især jysk 'ri·s,å[':J • • rijsttafel sb. D: 'rals,taf/ = 30 1 'ratsI ta·f/ 'risI tal"/ ri·sI ta'l 'ri·sI ta·F/ Jj ' Jj ' ,Jj ' Jj , 30 'rats.taf/ , hos et mindretal 'ri§- og 'rijs- og 'ra[§- 30 Strengt taget foreligger der forskellige orddannelser. Rikard se RICHARD Rikke D: 1ræga = 'ræga 40,1 Rikki-tikki-tavi (kiplingsk desmerdyr) D: rigitigi 1tå·vi = rigitigi'tå·vi 80 ' 37 rikochet sb. -tet D: riko'§æd 80 riko 1§æd rikochettere vb. -ede D: riko§æ'te':J 81 81 riko§a 1te';, 81 •70 •9•12 , også rikå- , også rik:J- , mere distinkt -§æ 1rikse sb. -n -r D: 'rægsa = 40 1 rægsa Rilke (tysk digter) D: 'rilka 70 'rilga 1 rille sb. -n -r D: 1rila 40 1 'ri// 1, ældre og prov. også 'ræl/ • rilleh vb. -ede D: 'rila 40 1 'ri// 1, ældre og prov. også 'ræl/ ' rim I sb. (i vers) -et pl.= sg. D: 'ri'm 'ri'm rim II sb. (frossen dug) -en D: 'ri'm 1 ri'm rim- 1 (til RIM 1) D: 'ri·m'ri·m11 rim- 11 (til RIM ) D: 'ri·m1150

1

ri·mRimbaud (fransk digter) D: r!.1-'bo rå'bo, rål·JIJ'bo, rål·lm'bo, især gamle rå"n'r,. rime vb. (lyde ens) -ede D: 1ri·ma 1 ri·'J1 I rimelig D: 1ri·ma/i 'ri·m/i , mere distinkt 'ri·m// 1 , mindre distinkt, især ældre 'rim/i og 'rim/i, L-pro, også 'rimla og, især ældre, 'rem/a og 'rær•:J.og -/a Bøjning: se -LIG. rimeligvis adv. D: 1ri·rnali'vi's 1 ri·m/i 1vi's, ældre og prov. også 1ri·m/i1 vi's Se yderligere RIMELIG. Ordet står inde i sætningen ofte - og efterhængt altid - med bitryk istf. hovedtryk. rimesse se REMISSE Rimestad D: 1ri·ma1sdaiJ 'ri·m sdaiJ 1 • I Rimfaxe (nattens hest) D: 1ri·rnJagsa 1 ri·m.Jagsa, 1rimJagsa, 1ry·rn,Jagsa Den sidste form hidrører fra Oehlenschlagcr der i »Guldhornene« skriver HRYMFAXE (HRIMFAXE havde stemt bedre med oldnordisk), formen er derfor alm. i recitation af dette digt, men findes også herudover. rimpe vb. -ede D: 'rærnba = 40 1 ræmba ' 1 Rimskij-Korsakov D: rirnsgi'kårsa,k:Jw rimsgi'kå'sa I kåw 80 ' 53 "21 •36 ' også ræn-1- so.-w • sjældent -,bf rim- og -,bf står russisk nærmest. Rimsø D: 'ræm,sø' = I ,40 rærn,sø rimte sb. -n -r D: 'ræmda 40 1 ræmda Rind D: 'ræn' = 1 ræn' 40 Rindal (efternavn) D: 'ræn,då'l 40 'ræn,då'/ 40 , L-jysk også 'ræn·da/ rindalisme sb. -n D: ,rænda'lisma 80 40 rænda'lisma ' rinde vb. D: 'ræna

ringkøbingenser R 40 1 • ,

1

'ræm:z sjældent 'rin,;z 40 11 40 rinder 'ræn:J ' , især ældre 'ræn':J • 11 randt 'ra.n'd 33 1 rundet 'råniJ ' 33 1 runden (is~r adj.) 'rån,;z ' 33 rundne (adj.) 'rånna Rindum 1 (stednavn) D: 'rændåm 40 33 'rændåm ' , lokalt L også 'rænåm 40•33 11 Rindum (efternavn) D: 'rændåm = 40 33 'rændåm ' Ring (stednavn og efternavn) D: 'rær/ I

ræ!J

,40

ræ!J

,40

ring- D: 'ræJJ- = I

ræJJ-

-rælJ:J,na sjældent -ræl)1:Jna . • k , 40 11 drstm t -.rælJ :J1na •

40011

,

meget

Bemærk den generelle regel i § 83 om, at bitryk i stavelse uden stød og længde let reduceres til svagtryk. Bemærk endvidere, at -RING ikke er en afledningsendelse, men sidste del af ord med -R i roden plus afledningsendelsen -INO, jf. denne. Ringe D: 'ræJJa 'rælJIJ 40,1

ringer vb. (klinge) -ede D: 'ræ!Ja 'rælJIJ 40,1

ring sb. -en -e D: 'ræJJ' I

40 11 • ,

40

-ring1 (fx STYRING, KLARING) D: -fæl) 7 • I , e ft er a.·, a· • -LJJ 18, se de en k e1te ops Jag. -.1/IJ -ringen -.1,eJJ''J , me;e distinkt -J1elJ',;z , mere 3 distinkt -,,æJJ',;z og, især ældre, -,,elJ',;z 3; især ældre og jysk og fynsk -.1/1J7 17 og, mere 17 distinkt, -.1/JJ,;z og, mere distinkt, -relJ,;z 3 og 3 -ræJJ,;,. ; efter a.·, å" -,eJJ'IJ osv. uden , • , 1711 [ 1711 1711 -ringer -J1e!J :J ' , -J. JJ:J ' , -J/fJ,:J • ; efter 11 ex:, å· -,el)':J osv. uden , • -ringerne -J1e!J ,:Jna 17,11,1 , -J[ J}:Jna 11•11 •I , . 17 11 • ' 17 11 -,/'p,na ' , Sjældent -J/fJ1:Jna ' , meget distinkt -,,æJJ':J1na og, især ældre, -,,eJJ':J,na; 11 efter a.· , å· -,eJJ':Jna 17 ' ' 1 osv. uden , . Bemærk, at -;)'}- og -b') 40 ,1 Ordet findes nu næsten kun i .: "-IPPE OP l med enhedstryk. II rippe vb. (rippe sig af stedet) , , b 40 1 -ede D: nr r · ræ a · Ordet kendes næsten kun af ~ ""I dre. d el .. f,, :::ubeslægtet med RIPPE 1 uanset . .k lldta 1en heraf , skø nt det htstons er sa"' d • 1 ., •qme or . ns sb. (føde) -en D: 1n s = 'ri's II ris sb. (plantedele, papirenhed) -et pl. = ,-,: D: 'ri's = · 'ri's De to hovedbetydninger korn 01 er a f te, 11 forskellige ord. Også RIS og ~ 1 1 " s 101es stærkt beslægtede, skønt de he11 er .kk . -1 • ·e er, I ris- (til RIS og 11 ) D: 'ris- = 1 ris-, også, jysk oftest 1ri·sRisager se R11sAGER ris a l'amande sb. D: 1risala,rno:.'J 1risala rncxf) , især jysk 'ri·sa/a ,n,.,. . 1 1 "''J, især ældre risala'rncxf) 80 1 3 ris :i I'amande'n risala,rncxf)''J osV. so m , ovenfor. Risby D: 1ris1by' = 1ris,by', især jysk 1ri·s,by' risches sb. (jødehad) fk. D: 'ri;ras 1 riras Ordet findes næppe uden for jødiske kred,< Rise D: 'ri·sa = 1,i·sc1 1 rise vb. -ede D: 1ri·sc1 1ri·sa 1 1 risen- (til RIS ) D: 'risr1risr- 1 , jysk også 1ri·sr- I risikabel adj. D: risi'kå'b{ = risi 1kå'b/ 80 ' 1 især L ræsi 1kå'bl so, 4o,1 80 1 risikable' risi;kå'b/a ' , især ræsi'kå'h/,,' risikere vb. -ede D: risi'ke':J = . ·•k ' 80,9,12 , mm • d . 'k·e •.) Q , 1~:l', • TIS/ e :J re d.1s t·m kt ,ns L ræs(i)'ke':J 80 •40•9 risiko sb. -en D: 1risi1ko = 1 risi1ko 37 , mindre distinkt 1ris1ko, især L 1 ræs1/ri t11 k o 40,37

L

ritual R risici (pl., især H, mange undgår den helst) 'ri si1si 37 , 1risi1si' 37 , sjældent 1ri'risikoer (næppe etableret for nogen, sprogstridig for mange, især H) 1risi1ko':J 9•11 risikøer (spøgende) 'risi,kø.1' 9 risiciene (etableret for ganske få, undgås helst) 'risi,si'ina 4, sjældent 'ri'si,si'ina 4 -risk (fx SFÆRISK, KULINARISK, HISTORISK) D: -risg -.1lsg, -lsg, -:Jlsg, -(.1)isg, distinkt -risg 15 og, h~s et ~indretal, -resg, se de enkelte opslag. -riske -.1/,sga, -/,sga, -:Jl,sga, -{.1)i,sga, distinkt -,risga og, næsten kun ældre -ri,sga Bemærk, at -RISK ikke er en afledningsendelse, men slutningen af et ord med -R i roden plus afledningsendelsen -ISK, jf. denne. riskontro se RESKONTRO risle vb. -ede D: 1risla = 'risla 1, ældre og prov. også 'ræsla 40• 1 Rislev D: 'ri~slew 'ri'slaw Se yderligere -LEV. risjmeI sb. -et D: 'ris,me'/ 1 ris1me'l, også, jysk oftest 1ri·s,me'l rismelsjgrød sb. D: 'rismels,groo' = 1 rismels,groo'' meget distinkt 1ris,me·ls,groo'' ældre distinkt også 1ris,me'ls,groo' Se yderligere RIS- og GRØD. risoluto adv. D: riso'lu·to = riso 1/u·to 80 , især ældre H riso'luto 80 risotto sb. -en D: ri 1s:Jto = ri 1s:Jto risp sb. (skomagertråd) -en -er D: 'ræsb 'ræsb 40 Risskov D: 1ri's1sg:Jw' 'ri~sgåw' 36 , også 1ri-, jysk også -1sgåw 36 , jysk også, lokalt oftest 1ri·,sgåw 36 , distinkt, sjældent -s1srisso1Ie sb. D: ri 1s:J/· ri's:J/' rissollen ri 1s:Jlln 1 Rist (dansk eft~mavn) D: 1ræsd 'ræsd 40 , 1risd

rist1 sb. (gitter) -en -e D: 'ræsd 1 ræsd 40 rist 11 sb. (ro) D: 'ræsd = 1 ræsd 40 riste' vb. (varme) D: 'ræsda 1 ræsda 40' 1 riste 11 vb. (skære) D: 'ræsda 1 ræsda 40 ristornere vb. -ede D: risdå'ne':J risdå'ne':J so,11,s3,12 ristorno sb. ~en -er"' D: ri'sdå:no ri'sdå:no 53 Risø D: 'ri·,sø' 'ri·,sø', især mindre distinkt 'ri,sø' Rita D: 1rita = 'rita ritardando adv. D: rita'dando rita'dando 80' 21 rite se RITUS ritenuto adv. D: 1rite'nu·to rita'nu·to 80 ritjmester sb. D: 'rid,mæsd:J 'rid,mæsd:J 11 Bøjning: se MESTER, ritornel sb. -len -ler D: ritå'næl' ritå'næ/' 80' 11 ritsch Jydord D: 'ridJ 1 rid:j ritsch ratsch filiong gong gong vrøvlevers D: 1ri§'raifiliJ:JIJU:JIJ 1U:JIJ 'ri:j'raifilj':J1JU:J1J,U:JIJ 63' , I 63 L • 'ri#radifilj :Jl)U:JIJ,U:JIJ , ogsa 63 1 ris'rasfilj':J~g:Jl)1g:JI) Udtrykket bliver normalt sunget. Ritt D: 'rid = 'rid ritte' sb. -n/-t -r D: 'rida 1rida I ritte 11 vb. -ede D: 1rida 'rida 1 Ritter D: 'rid:J 1 rid:J 11 ritual sb. -et -er D: ritu'å'l = 80 ritu'å'/ 80 , især L rito'å'/ l/53

R

rituel

rituel adj. D: ritu 1æl' 1

ritu æl'

80

ritus sb. pl.= sg. D: 'ritus

'ritus , 1ri"tus rite (yngre, sjældnere form) 1rid;J riten 1rid,;z riter 1rid;J 11 , 1ri·d;J 70 •11 Ritz (merk.) D: 'rids 'rids Ritzau D: 1rid1saw 1 ridsaw, ældre også 1rid(l)s;Jw 36 , hos et mindretal 1rid1saw' rivaf sb. (balle) -en D: riw 1å' = riw1å' Se yderligere AF. Ordet findes især i dialekter. rival I sb. (modstander) -en -er D: ri 1vå'l ri 1vå'l rivaI 11 sb. (redskab) -en -er D: 1ri·1vå'l = I • ·•I Irz·,va • /' I • • I /' rz·1va••/i, rz•I vat, , n,va••/i , nwa , 1 1 riw å'l, riw1å'l Ordet kendes kun af få. rivalinde sb. -n -r D: rival 1en;J • ,. • • ,. nva en,;z 801' , ogsa• nva en,;z 801' og, mere 1 distinkt, 1ri1vå·/ en;J rivalisere vb. -ede D: rivali 1se';J = 12 rivali 1se';J 81 ' 9 ' rivalitet sb. -en D: rivali 1te'd 81 rivali 1te'd rive 1 vb. D: 'ri'V;J 'ri·w26,1 •

'

I •

,

26,11

nver nw ;J rev 'ræw'42,26 revet •ræwo 42,26,66,5 . ' a d') reven (især J. Iræ •iyn 42,26,1 rive II sb. -n -r D: 'ri'V;J 'ri·w26,1

rive]~al adj. D: 'ri·v;Jgå'l I ,

I

.,, 26,1

rrwgai

Rivei (fransk klovn) D: 'riv/ 'riv/ 1 , 'riv/, 'riv/, hos et mindretal ri'væ/· og

ri 1væl river sb. -en -e D: 'ri·w;J = 'ri'W;J 26,11 Rivieraen D: riviYe·.ra'an 1154

rivj'e·,ra'an 80 •63 , især mindre distinkt .',. , nv1e·.ra an 19 , æ Id re ogsa. ræ- 8040 · , æId re ,,,1 19 1 også -'æ·.ra'an , spøgende riva1ro:.'{ct!n ('c= 1 riiy1ra'(a)n 80 63 19 riviera (den ... riviera) rivj'e·a ' ' osv. som ovenfor (de spøgende former bru:,,:,-, dog ikke her). rivihjel sb. (rivekat) fk. D: riwiYæl riwj 1æl 80 (med i -farvet j). Se 'yderligere IHJEL. Ordet findes især h,,s gamle. rivejæl (bornholmsk dialekt) 1ri"vaJæ·/ rivning sb. D: 1ri·vne'.) 'riwne'.) 2 6 Se yderligere -NING. rivravruskende adv. D: 1riw 1raw 1råsgana 1 riw1raw1råsgn;J 33 , især jysk og fynsk samt yngre -'rusg- 47 , mere distinkt -sg,;za 3 rivlruskende adv. D: 1riw 1råsg;Jna 1 riw1råsg,p 33 ' 3 , især jysk og fynsk samt yn :2 ·, 1 riw 1rusg,;za 47 ' 3 Rjukan (Norge) D: 1nl"kan = 1 ru·kan, r(;JJ'ju!·Jkan (ofte med tungespids-, og evt. a istf. a ), 'ry!·lkan Ro D: 'ro' = 1 ro' ro 1 sb. -en D: 'ro' 1 ro' ro 11 vb. D: 'ro' 1 ro' ror 'ro,' 9 roede 1ro·o 8, distinkt 1ro·oo, meget distinkt , , , 1ro·o ;J 2 , I

825

roet 1ro'9 ' ' rot (sideform hos gamle) 'ro'd Roager D: 1ro,å'l;J

'ro,ål';J 8,21,11 Roald (dansk fornavn) D: 1ro·1al' 1

ro· 1al', 1ro·al

Roar D: 1ro·a =

ro·a 21 1ro·;J 9 23 1 Roar o~ Helge 1ro·;J'hæ/j;J ' ' , mere distinkt 1 ro·;J;J 1hæ/j;J 23 roastbeef sb. -en D: 'råwsd,bif = 1

rododendron

'råwsd,bif, mindre distinkt 'råws,bif, især ældre 'råws(d),bif, ældre ofte 'ro·s(d),bif og 'ro·s(d),bif, især yngre og H 'rows(d},bif eller med en vokal mellem o og å , hos et mindretal, især af ældre, 'rås(d),bif og 'ros(d),bif roastbøf (denne orddannelse er den almindeligste i Log i fagkredse) 'r:Js,bøf, distinkt også 'r:Jsd,bøf robe sb. -n -r D: 'ro·ba = 'ro·ba 1 Robert 1 (dansk og tysk fornavn) D: 'ro'b:Jd 'ro'b:Jd 11 Robert 11 (fransk for- og efternavn) D: ro'bæ·.1 = ro'bæ·.1 34,48 Robert 111 (engelsk-amr. fornavn) D: 'r:Jb:Jd 'r:Jb:Jd, ældre også 'r:Jb:Jd Robeson (amr. sanger) D: 'råwb,s:Jn = 'råwb,s:Jn , , især yngre 'rowb,s:Jn , ældre også 'råwb,s:Jn og 'ro·b,s:Jn Robespierre (fransk politiker) D: r:Jbs'pjæ·.1 48 r:Jbs'pjæ·.1 '9 (b har kun meget distinkt fuldstændigt lukke), hos et mindretal r:Jbs'bjæ·.1 48'9 (do.). Robin (dansk fornavn) D: 'r:Jbin 'r:Jbin Robin Hood D: r:Jbin'hud = r:Jbin'hud 80 , råbin'hud 80 , H også pbin'hud 80 , distinkt foran pause også -'hut robinsonade sb. -n -r D: robinso'nå·iJa robinso'nå·{J 80 ' 8 ' 1 , også rå- 80 , også r;i- 80 , distinkt også ,ro·-, også -s:J'Robinson Crusoe D: robins:Jn'kru·so = robins:Jn'kru·so so,47, også rå- 80 , også r;i- 80 , distinkt også ,ro·-, også -'kru·sn~, aJ

Se yderligere

BÆR.

Rønnede D: 'r5n{J.a 45 'rJn{J{J , meget distinkt 1r5np,a 45 •1 Rønninge D: 'rJnelJ,a 1 • d • k t, især . rJne!Ja 4S •I , mm re d"1stm gamle og 45 1 jysk 'r5n1Ja ' Rønnow D: 1r51n:Jw 45 36 'r5nåw ' , mere distinkt 'r5,nåw 45 •36 Rønshoved D: r5ns'ho·iJ = 45 71 8 r3ns'ho·9 ' ' , ikke-l~kalt også 45 71 8 'rJn's,ho·9 ' ' , ældre meget distinkt også -ho·v{J

røntgen sb. D: 'r5n'dgan 45 3 'rJn'glJ ' , distinkt 'r5n'dg1J 45 ' 3 , især mindre distinkt 1r51J'glJ , også 'ro- 41 Den tyske fysiker Rontgens navn udtales normalt på samme måde, dog kan individuelt bestemte tilnærmelser til tysk forekomne. røntgenologi sb. -en D: rJndg,;wlo'gi' 80 r5JJg,;zolo'gi' , distinkt r5ndg,;zolo'gi' 80 •45 •1, også ro- 80,41 Røper (efternavn) D: 'rol'b:J 'ro'b:J

43,11

1

ror sb. -et pl.= sg. D: 'r5'.t 'r'J/49,9

røru interj. D: 'rJJ' 'r'J/49,1 1

rør- D: r5J'r'JJ- 49,7

Rørby D: 1r5J1by'

'r5J,by'49,1

Rørbye D: 1r5J1by' 'r5J,by'49,1

Rørbæk D: 'r5J1bæg 49 1 r5Jbæg '

1

Rørdam D: 1r5J 1dam'

49 1 49 1 'r5J1dam' ' , hos et mindretal 'r5JCl,dam ' 1 rørdrum sb. -men -roer D: r5J1dråm I •• d • 49,1,20,33 I •• d • , 49,7,20,33 r:JJ1 ram , r:JJ1 ram røre 1 vb. D: 1r5·:J = 'r5·:J 49 •9•12 , ældre L-jysk og L-ømål også 'rø·:J 9,12 49 9 rører 1r5J' • , hos et mindretal, især

fakultativt og især i formel stil, samt • IJan dsk ogsa• og nord"~ysk oft e IrJ••• :J 49 ' 9' 12 , sJæ . k ogsa• 'r;i..,J 49,9,12 , ældre L-J.iysk øst- og vestJys 9 12 og L-ømål også 'rø·:J ' ; i tryktabsforbindelse fx RØRBR RUNDT, 49 1 RØRBR uo: (l)r5J ' , mere distinkt ofte 49 9 12 r5:J • • ældre L-jysk og L-ømål også Cl/øco ' 7 I 20 1 rørte 'r5Jda 49 •7• • , som ovenfor 'røJda ' 8 8 49 rørt 'r5J'd ' , som ovenfor 'røJ'd røre 11 sb. -t D: 'r5·:J = 'rJ·;i 49,9,12

rørelse sb. D: 'r5·:Jl,sa 'r'5·:Jl,sa 49,9,12

Se yderligere

-ELSE.

rørig adj. D: 1r5"Ji 'r5":Jl 49,9,15

Bøjning: se -RIG. røring sb. -en -er D: 'r5'JelJ 'r'5":JllJ 49,9,11

• • I BøJnmg: se -RING • rørlig adj. D: 'r5J/i 'r'5J/i49,1

Bøjning: se

-LIG.

rørlægger sb. -en -e D: 'r5;Jæg:J = 'r:JJ .. Iæg:J 49,1,11 , L også 'r5JIleg:J 49,1,11 1

Røros se RøRÅS rørstrømsk adj. D: 1r'5J1sdr5m'sg

45 r5J1sdr5m'sg 49'1' , sjællandsk også d ,. , g49,7 r:JJ S roms

1

I ••

1

rørt adj. D: 1r5J'd 'r5J'd49,9

1171

R

Rørup

Rørup D: 'ro'råb

'ro'råb 43 ' 19 ' 33 , især yngre 1r5'råb 19•33 Rørvig D: 1r5J 1viJ 'r;JJ,vi' 49,7,24 rørjæg sb. D: 1r5J 1æ'g 'r5J,æ'g 49,7 Se yderligere ÆG 1• Artiklen gælder både betydningen »æggekage« og (den jyske) »æggesnaps«. Rørås (Norge) D: 1r5J 1å's = I •• "' 49 7 d" · k • Ident 1r;J·,rå's r:JJ,a s · , 1stm t, SJæ Det norske navn skrives RøRos og indeholder i modsætning til det danske ikke ordet ÅS. røse sb. -n -r D: 1rolsa 'ro·sa 43,1 røsken sb. D: 'rosgan 'rosg,;,. 41,3 røskenen 1rosga1nan 41 røsk(e)ner 'rosga,n::, 41 •11 , 'rosgn::, 41 •11 Røsnæs, Refsnæs D: ',o·s,næs = 'ros,næs 41 , især ikke-lokalt og især ældre 'rafs,næs 44 , mindre distinkt -nas røst1 sb. (stemme) -en -er D: 'rosd = 'rosd 41 11 røst sb. (på skib) -et -er/pi.= sg. D: 'rosd 'rosd 41 røv sb. -en -e D: 16w' 1 r5w', nordjysk L og sjællandsk også 'row', spøgende eufemistisk 'rø'v og 'ro'v 43 røveren (spøgende eufemistisk, jf. RØVER) 'ro·v::,::,n 43,26,13

lstf. OP I RØVEN kan spøgende, især af ældre, siges OP I REVYEN. 1 røv- (til RØV) D: 16w- = 1 r5w- , nordjysk L og sjællandsk også 'row- , se dog RØVFULD. røv- 11 (forstærkende forled) D: 16w1- = 1 r5w 1- , nordjysk L og sjællandsk også 'row'- , ordene har 2 hovedtryk fx RØVLÆKKER 1 r5w 1/æg:J røve 1 vb. (stjæle) -ede D: 'ro[va 'ro·lf 43,26,1 røve 11 vb. (narre) -ede D: 'r5w1f Jl72

'r.J\,V\;V 45, I

røver sb. -en -e D: 'ro/v:J

'ro·w:J 43,26, l l røveri sb. D: rolv:J'ri'

row:J'ri' 80 ' 8 ' 31 ' distinkt I ro·v:J 1ri' 43 ' 11 og, i:-~i:r ~· 4 prov., 1ro·va 1ri' 43 , prov. også ro\v'ri' so. ' · ' Se yderligere -ERI. røverisk adj. D: 1ro[v:J.risg 'ro·w:J[sg 43,31,26,11,62, mere distinkt 'ro·w::,;risg 43 ' 37 •26 • 11 , prov. også 'ro·\v,risg ~' ' distinkt 1ro·v:J1risg 43 ' 11 og, især prov., 1 ro·va1risg 43 , hos et mindretal -,resg røverikule sb. fk. D: 1ro[v:J 1kida 'ro·w:J,ku"{ 43,26,11,1 røvet adj. (ufin) D: 'r:iwo =

'rJwr 66,s

•

røvjfuld sb. fk. D: 1r5w'Juf' =

'r:iw~fuf', L-jysk også 1r5wMJul 1 røvfulde 1r:iw'Jul/ , L-jysk også 1r:5wJul! Se yderligere RØV. røvjrende vb. D: 1r5w1riin'a 'rJw.ran',;,. 45,44,0,1 Se yderligere RØV-. Bøjes som RENDE 1• c:,'~ med efterledsstød 0 • Rå se RAAE rå I adj. D: 'rå' 'rå' råt bd Bestemt form/pi.= grundform. rå II sb. (dyr) -en -er D: 'rå' = 'rå' rå m sb. (skibsdel) -en D: 'rå' 'rå' ræer 1ræJ' 46 ' 48 ' 9 ræerne 'ræ'::, I na 46 ' 48 ' 9 ' 11 1 rå- 1 (til RÅ ) D: 1r:J- =

•,::,-

rå- II (til

RÅ

11

)

D: b- =

'r::,rå- III (til

RÅ

III) D:

1

r::,-

=

',::,råb sb. -et pl.= sg. D: 'rå'b

'rå'b råbe vb. D: 'rå·ba =

rådslagning R 'rå·ba

1

8

uformelt også 'råW!f 11 , jysk (især uden for dialektnært jysk) og yngre oftest 'rå'b:J 11 , uformelt også ,

råber 'rå·b.J

'råw.J 8,11 råbte 1r.Jbda råbt 1r.Jbd

1

w-udtalen bruges ikke i RÅBE TIL HIMLEN og RÅBE OM HÆVN. råber sb. -en -e D: 1rå·b:J

rå·b.J Il Råbjerg D: 1r.J 1bjå.,' = 'r.J,bjå./, især unge 1r.J 1bjå.J'w 22 Råby D: 'rå·,by' = 'rå·,by' råjbånd sb. -et pl. =sg. D: 'r.J,b:Jn' 1 r.J1b.Jn' råbåndsjknob sb. -et pl. =sg. D: 'r.Jb.Jns,kno'b = 'r.Jb.Jns,kno'b, ældre distinkt også 'r.J,b.Jn 's,kno'b råd I sb. (vejledning, forsamling) -et pl. =sg. D: 'rå'o = 'rå'o 8 råd II sb. (embedsmand) -en D: 'rå'iJ 'rå'o 8 råder 1rå"O.J I I råd III sb. (råddenskab) D: 'r.JiJ 'r.Jo , hos et mindretal 'r.Jo' rådden adj. D: 1r;Jopn boon 1 råd~e 'r.Jona l råddenskab sb. -en D: 'r.JiJ{Jn,sgå'b 'r.Jopn,sgå'b , ældre L samt (let) spøgende 'r.Jo{Jn,sgåw' 8 råde vb. -ede D: 'rå·oa 'rå·p 8,I råder 1rå·o;J 8 ' 11 rå'r (mennesket spår, Gud rå'r) 'rå' 52 rådelig adj. D: 'rå·p,fi 'rå·o /i B,l 'I Bøjning: se -LIG. rådejrum sb. itk. D: 'rå·p,råm' 'rå·p,råm'8,l,33 rådjføre vb. -te D: 'r.Jo,fø'.J = 1

0 9 12 • • ,

'r.Jo,fø':, hos et mindretal af yngre 'råo,fø':, 0,9,12 rådjførelse sb. D: biJ,fø':,/sa = 'r:10,fø':1/sa 0 •9' 12, hos et mindretal af yngre 'råo,fø':,/sa 0•9•12 Se yderligere -ELSE. rådjgive vb. D: 'r:Jo,gi' 'r:JiJ,gi', hos et mindretal af yngre 'råo,gi' Se yderligere -GIVE. rådgiver sb. -en -e D: 'r:10,gi'v:, 'r:Jo,gi'w:, 0•26•11 , hos et mindretal af yngre

'råo,gi'w:, 0,26, ll rådgivning sb. D: 'r:10,gi'wnelJ 'r:10,giw'nelJ 0•26 , hos et mindretal af yngre 0 26 'råo,giw'nelJ • Se yderligere -NINO. rådjhus sb. -et -e D: 'r:Jo,hu's

r:,o1hu's 71 Rådhuspladsen (Kbh.) D: 'r:,ohus,p/as,;z 1r:,ous p/asn 37•71 •70 , mindre distinkt I ' 70 1r:,ps,blas,;z Jf. § 26 om l for iJ Udtalen er formentlig 1

den samme ved alle andre lokaliteter med dette navn. rådig adj. D: 'rå·iJi =

'rå·oi 8 Bøjning: se -IO. Ordet er sjældent og kendes næsten kun af ældre. rådighed sb. D: 'rå·iJi,he'iJ 31 1 'råoi,heiJ' 8•31 , jysk også 'rå'iJi,heiJ' ' , jysk og 1 fynsk også 'rå·di,heiJ' Se yderligere -HED. rådløs adj. D: 'r:Jo,fø's = 'r:,iJ /ø's hos et mindretal af yngre 'råo,lø's I ' Bøjning: se -LØS. rådjmand sb. D: 'r:,o,man'

'r:10,man' Bøjning: se -MAND. rådne vb. -ede D: 'r:,iJna

'r:JiJn

I

råds- '(til RÅD 1) D: 'rå'iJs1 1råiJ's- 8, især ældre 'r:,iJ's- og r:1iJsrådslagning sb. D: 'r:,iJ,slå'lnelJ 'r:JiJ,slål'nelJ 0•8 •23 , hos et mindretal af yngre 1173

R

rådslå rau sla"['nelJ 0,8,23

I

•.!t

1

Se yderligere -NING. rådlslå vb. D: 1r:Jo 1slå' 1 r:Jo 1slå', hos et mindretal af yngre 1råo 1slå' Bøjes som SLÅ 1, dog med efterledsstød O i participieme. rådlsnar adj. D: 1r:Jo 1sna' 1 r:Jo 1sna', hos et mindretal af yngre 1råo 1sna' rådsnare Ir:Ju.!t 1sna ,alpe sb. -n -r D: 'salba = 'salba ">alpeter sb. -en/-et D: salpe'd;1 salpe'd;1 11 , især børn saldpe'd;1 11 SALT D: 1så"ld = 1 så"ld Ordet er en forkortelse af STRATEGIC

ARMAMENTS LIMITATION TALKS. I salt sb. -et -e D: 1sal'd 'sal'd salt II adj. D: 1sa/'d = 'sal'd 1 salten (SALTEN sø osv.) 1sald,;,. 1 salt- D: sald- = 1sald-, foran s (fx SALTSTEN) uden for distinkt tale 1sa/Saltbæk D: 1sald1bæg 1salbæg salte vb. -ede D: 'salda 'salda 1 saltelbrød sb. D: 1salda1brol'o 'sa/daIbroo' 43 ' 8 Ordet er et gammeldags navn på legen skjul samt »kronings«-udtrykket i denne. salter sb. -en -e D: 'sald:J = 'sald:J 32 ' 11 Saltholm D: 'sald,h:J!'m = 1sald h:J!'m 1 saltkoger sb. -en -e D: 1sa/d1kå-w:J 'sa/d kå-w:J 8,22,11 I saltkogeri sb. D: 1sald,kå·w:Ji'i' 'saldkåw:J,ri'8,22,21,11 Se yderligere -ERI. Salt Lake D: 1så"ld 1lælg 'så"l~ælg, ældre også 1så-/- og -1/æ·g, distinkt

-ld'/Salt Lake City D: 'så"ld'lælg'siti 70 'så"l~ælg'sidi Se yderligere SALT LAKE. Salto (efternavn) D: 'salto = 'salto salto sb. -en -er"> D: 'salto = 'salto Ordet er en forkortelse af SALTOMORTALE. saltomortale sb. -n -r D: sa/domå'tå·/a sa/dmå 1tå"/ 80•1, mindre distinkt salbmå'tå·/ 8°· 1, mere distinkt saldomå'tirl 80•37 •1 også -mo'tå·l 1, distinkt også salto,;,å'tå·l; 80 ' 21 ' 53 ' 1 saltlpastil sb. -len -ler D: saldpa1sdel' 'salpa,sdel'

1179

S

;:,

;:,anum

Se yderligere PASTIL. Saltum D: 1saltåm = 'saltåm 33 Saltuna D: 1sa/1tu·na = 1sal tu·na 1 Ordet staves officielt SALTUNE, men der er ikke tradition for en udtale svarende hertil. saltlvand sb. -et D: 1sa/d1van' 1sald van' 1 saltvands- D: 1sa/dvans- = 'saldvans-, ældre distinkt også 1sa/d1van'ssaltvandslindsprøjtning sb. D: 1sa/dvans1en 1sbr:Jl'dnelJ 1sa/dvansen sbr:Jl'dnel) 8 2' 0 , ældre distinkt også 1 1sald van's en,sbr:Jl'dne') 0 1 1 Se yderligere -NING. Saltø D: 1sa/1dø' 1sa/d ø' 1 salut sb. -ten -ter D: sa 1/ud sa'lud salutere vb. -ede D: salu'te':J = salu 1te':J 80 ' 9 ' 12 salvarsan sb. -et D: salva. 1så'n = salva.'så'n 80,32,21 salve 1 sb. (creme) -n -r D: 1salva 1salva 1 salve 11 vb. -ede D: 1sa/va = 1 sa/va 1 salve 111 sb. (salut) -n -r D: 1sa/va 1salva 1 salvelse sb. D: 1salv/1sa 1salv/ sa 1 Se yderligere -ELSE. salvere vb. -ede D: sa/ 1ve':J sal've':J 9 ' 12 salveten sb. bestemt D: sal've'dr sal've'dr salvie sb. -n -r D: sal'vi·a 60 sa/ 1vi'i 4, også 1sa/'vi1a og 'sal'vii Saly (fransk billedhugger) D: sa'li sa'li salær sb. -et -er D: sa'læ', sa'læ,' 48 ' 9 Sam (fornavn) D: 'sa.m' 1180

1sa.m'' således også i ONKEL SAM; i UNCLE SAM samt om andre fiktive (fx Sam Weller\ eller eksisterende engelsktalende bærere: 1så·m , især unge 1sa·m sam- (til SAMMEN) D: 1sa.m- = 'sa.m- , se dog de nedenstående ord med SAM-.

I visse ord veksler SAM- og SAMMEN- frit: hvor dette er tilfældet ved de nedenstående ord, fremgår det af artiklen. 1 samarbejde vb. -ede D: 1sam1a:1bix.['da 1sa.ma. bål'da 30 •0 • 1 1 Se yderligere -ARBEJDE 1• 11 samarbejde sb. D: 1sa.m1a.· 1bixl'da 1sa.ma. bål'da 30 •0 • 1 1 Se yderligere -ARBEJDE 11 • samarbejds- (til SAMARBEJDE 11 ) D: 1sa.m 1a.·bå[ds30 1sa.ma.1bålds- , mindre distinkt 1six.ii.bix.lds- ''. meget distinkt 1sa.m 1a.·-, især ældre og jysk og fynsk -,båos- og -,baos- , især ældre L-kbhsk. -,ba.iJssamarie sb. -n -r D: sa 1ma.'ri1a 16

sa 1ma.'/ 1a samarit sb. -ten -ter D: sa.ma. 1rid sa.ma. 1rid 80 , sama. 1rid 80 Jf. det almindeligere synonym SAMARITER. samaritan sb. -en -er D: sa.ma.ri 1tå'n 80 16 sa.ma.l'tå'n ' , mindre distinkt også sa.m·;l'tå'n 80 , også sa.m:Jftå'n 80 Jf. synonymet SAMARITANER. samaritaner sb. -en -e D: sa.ma.ri'tå'n:J • d . k t også sa.ma. li., ta n:J 801611 ' · , mm re d"1stm 80 11 1 sa.m·;[ tå'n:J ' , også sam:Jftå'n:J 80 • 11 Jf. synonymet SAMARITAN. samaritansk adj. D: sa.ma.ri 1tå'nsg sa.ma.[ 1tå'nsg 80 ' 16 , mindre distinkt også sa.m·;l 1tå'nsg 80 , også sa.m:Jl 1tå'nsg 80 samariter sb. -en -e D: sa.md. 1rid:J = sa.ma.'rid:J 80 ' 11 , sama.'rid:J 80 • 11 Jf. det sjældnere synonym SAMARIT. samarium sb. itk./fk. D: sa 1ma.'ri1åm • 16,33 , sa. Ima. '[ am • 16,33 sa Ima. 'l 1am 1 samba sb. D: 'samba ='

-~=============:::::::=-~=-~-=--''='-

-·-ae-:--~-::~:"~_.~.,.. _; _ _ ~--~-.~~~]

-=---_c,~,· - _:

I

sa:"nb a arnbae • sa... n sa:m bå' · ·"bae • • an S alllh r sa:m,bå';i 9,11 I O (ka:Je sa:"nbo navn for negerbørn) D: •sambo s

sambo act·

I ~. (bot • so:,.,.., bo• anisk) ubøjeligt D: 1sam1bo' sall\d I l":egtig ad· sa:n-z'd .. J. D: sam 1driigdi B0 . ragdi Jning· sarn . se -10 er sb (I . 'så'm;i 1·1 apper) pl. D: 1så'm;i

Enkelte ha . singuJa .. r, Individuelt bestemt, etableret , ns. SAM , ., • k • Så·nza 1 sa m , mas e ogsa SAME Uetabl ' men for de fleste er disse både sai:nfuJd;red~ og utilfredsstillende. 'sa:nz /j ~~J- Pl. D: 'sam.Jul'a I U1 1 og • • 1 sai:nrund ' ' sa, Jysk oftest 1sam.ful/ ,so:nz fån,3 sb. -et pi • = sg. D·. 1sam, r· , 1 an 3

sa

I

lllfunds- D· , • 'so: · sa:mfans- = '>zfåns- 33 • • • • , 33

• • •I '[ 80,37,11 , ct' ' semmarier sem1 na :J , mm re distinkt 80 8 11 1 se'J'l na'[:J • ' , mere distinkt semi'na'l, I:J so.16,11 semiologi sb. -en D: semiologi' semi o/ogi' 80 •60 semipermeabel adj. D: 1semi1på.,me1å'bl I • • ''bf 82,l,1 , d • ' sem1•1pa1ma , mm re d'1st1nkt 1a . 1semipamå å'bf 37 1 semipermeable 1semi1på,må1å'bla 82 • 1 , mindre distinkt 1semipamå1å'bla 37 • 1 Semiramis (assyrisk sagndronning) D: se 1mi'ra 1mis = se 1mi'ra 1mis 19 semit sb. -ten -ter D: se 1mid se 1mid semitisk adj. D: se 1mitisg se 1midisg 70 70 1 semitiske se midi1sga , distinkt se 1mi,tisg,-, semitisme sb. -n -r D: semi 1tisma = semi 1tisma 80 semulje sb. -n D: se 1mulja se 1mulja sen adj. D: 1se'n 1se'n sen. = SENIOR sen- D: 1se·n- = 1se·n- ' se dog SENDRÆGTIG. senat sb. -et D: se 1nå'd = se 1nå'd, mindre distinkt sa 1nå'd senator sb. D: se 1nå·tå 11 se 1nå't:J , mindre distinkt sa•- , prov. distinkt også -tål , L-sjællandsk og L-kbhsk., især ældre, også -1to,' 9 1 senatoren se 1nå't:J:Jn 3, mindre distinkt 1 sa nå·t:J:Jn , især L -1tå'ån og -1t:J':m , L-sjællandsk og L-kbhsk. også -1to':Jn 9 • 11 9 senatorer sena 1to·:J 80 ' ' 12 sende vb. -te D: 1sæna 1Sænr I sendelse sb. D: 1sæn/1sa 1sæn/ sa 1 Se yderligere -ELSE. sender sb. -en -e D: 1sæn:J

sensommer S 11

'sæn:J Senderovitz D: sænda'ro·vid§ sænda'ro·vid§ 80 , også, L oftest sænda'ro·vids 80 sending sb. D: 'sænef) 'sænef) Se yderligere -ING. sendrægtig adj. D: sen'driigdi sen'driigdi, distinkt også 1se·n'driigdi Bøjning: se -10. sene sb. -n -r D: 'se·na 'se·!'l 1 Seneca (romersk filosof) D: 'se'ne,ka 'se'na,ka Senegal D: 'se·na,gal = 'se·na,gal 1, 1se·na,gå'l 1, 'se'na,ga/ 1, sena'gå'/ 8°• 1 senegaleser sb. -en -e D: senaga'le's:J = senaga'le's:J 80•1•11 , distinkt også ,se·naga'le's:J 11 senegalesisk adj. D: senaga'le'sisg = senaga'le'sisg 80•1, distinkt også 1se·naga 1/e'sisg Bøjning: se -ISK. seneskedehindejbetændelse sb. D: 'se·na,sge·o,henabe1tæn'/sa I ' ' 18 10 se·naI sgeoo, I hennba • • • , I tæn'lsa , Se yderligere -ELSE. Ordet betragtes af nogle som en slags ædruelighedsprøve (jf. KONSTANTINOPOLITANERINDE) og udtales undertiden ikke fuldt ud. I stedet bruges af nogle SENEHINDEBET ÆNDELSE eller SENESKEDEBETÆNDELSE.

Senet adj. D: 'se·no = I ' se·n 95 Seng sb. -en -e D: 1sæfJ' 'sælJ' senge (oven senge) 'sæf)a 1 \enge. D: 1Sæf)a- = 'sæ!Ja-1 S~ngeløse D: 1SæfJa.fø·sa sæ!Ja,lø·sa 1' 1, især sjællandsk 1Sæf)a lø'sa 1' 1 Sen I , gevæder sb. -en -e D: 'sæf)a,væ·iJ:J sæ!Ja, væ·iJ:J 1,8, 11 Senil adj. D: se'ni'l = se'n·•, · 1 , , mindre distinkt sa'ni'l, L samt mindre distinkt også si'ni'l SenT 1 ttet sb. ·en D: ,senili'te'd

37

37

,senili'te'd , se,nili'te'd senior sb. D: 'se'njå 1se'nj:J 60•11 , prov. distinkt også 'se'nj!u 60 senioren 'se'nj:J:Jn 60•13 , især L 'se'n,jå'ån og 'se'n,j:J'Jn , L-sjællandsk og L-kbhsk. også 'se'n,jo'Jn 9' 11 seniorer sen'jo·:J 60 ' 9' 12 seniores sen'jo·:Js 60 ' 9' 12 seniorat sb. -et -er D: senjo'ra'd senjo'ra'd 80•60 Sennels (Thy) D: 'sæn/s 'sæn/s, ikke-lokalt ofte 'sæn'fs sennep sb. D: 'senab = 'senab , 'sen:Jb , 'sænab , 1sæn:Jb , også -nåb , også -næb sennepen 1sena1bff1 3, 'sen:J,b'fl, 'se,n:Jb'fl, 1sæna bff1 3, 1sæ,n:Jb'fl , 1sæn:J,b'fl , ofså 1 -nåI bm også -I næbm og -næ,bm , ' , ' 1 sennes- D: sænas- = 'sænas- 1, 'senas- 1 sensation sb. -en -er D: sænsa'§o'n 80 I , 80 sænsa'§o'n , L og børn sænta ~o n sensationel adj. D: sænsa§o'næl' = 80L sænsa§o'næl' 80, L og børn ogsa• sæn ta, , især ældre, også -'næ'/ sensi- (sensitivitets-) D: 'sænsi1sænsisensibeI 1 adj. (sart) D: saf)'si'b/ = Safj'si'b/ I 1 sensible saf}'si'bla II sensibel adj. (nervefølsom, sensorisk) D· sæn'si'bl = s~n'si'bf 1 ' sensible sæn'si'bla sensibilisere vb. -ede D: sænsibili'se':J = 9 12 sænsibili'se';1 80' ' sensibilitet sb. -en D: sænsibili'te'd sænsibili'te'd 80 sensitiv adj. D: 'sænsi,ti'v 1sænsi tiw' 26 1 1 sensitivitet sb. -en D: ,sænsl,tivi te'd = 37 37 ,sænsi,tivi'te'd ' , mindre distinkt sæns0liv 1te'd 1 senjsommer sb. -en D: 'se·n 1s;1m;1 1203

S

sensorisk 'se·n IS;Jm;J 11

sensorisk adj. D: sæn'so'risg 9 15 san'so';J[sg , mere distinkt sæn'so';J[sg Bøjning: se -RISK. sensoriurn sb. D: sæn 1so'ri1åm 7 33 sæn'soJ'låm ' , mere distinkt 9 15

sæn 1so';Jl 1åm ' •33 sensoriet sæn'so,'lo 7' 5 , mere distinkt sæn 1so';Jl I,iJ 9 ' 15 ' 5 • sensualisme sb. -n D: sænsua'lisma sænsua'lisma 80 sensualitet sb. -en D: sænsuali 1te'd sænsuali'te'd 80 sensuel adj. D: sænsu'æl' = 80 sænsu'æl' sentens sb. -en -er D: sæn'tæn's 1 san 1tæn's sententiøs adj. D: sæntæn 1~ø's = sæntæn'~ø's, især yngre -'tjø's, mindre distinkt -tan 1sentimental adj. D: sæntimæn'tå'l sæntimfl'tå'l 8°· 1, mindre distinkt sæntirrz'tå'l 8°, distinkt sæntimæn 1tå'l 8° sentimentalisere vb. -ede D: ,sæntimæn,tali'se';J 12 ,sæntiman,tali'se';J 9 ' , mere distinkt 9 12 ,sæntimæn1tali 1se';J ' , også sænti1mæntali 1se';J 9 ' 12 1 sentimentalitet sb. -en D: ,sæntimæn,tali'te'd 37 sæntiman 1tali 1te'd 1' , mindre distinkt 1 37 37 ,sæntirrz,tali'te'd , også ,sænti1mæntali'te'd Seoul D: 'so·wl 1 sow/ 8, 1søu/, sjældent 1saw/

Den sidste udtale står koreansk nærmest. separat adj. D: sepa'ra'd 80 70 80 seba'ra'd • , seba'ra'd , sjældent 80 70 seba'rene .1 ,a 1 se.1'l", mindre di~tinkt 'se.1'[ 7' 1, distinkt 'se'.1[l 9 , 15 ' " og 'se'.1[,a 7 11 serier ,;e.1'[:J ' , distinkt 'se'.1t,:J 15 •11 seriel adj. D: seri'æl' se.1j'æ/' 80,1 s,63

serigraf sb. -en -er D: seri'gra'f se.1t'grcx'f80,1s serigrafi sb. -en D: serigra'fi' se.1lgrcx'fi' 80,1s seriøs adj. D: seri'ø's se.Jj'ø's 80,1s,63 seriøsitet sb. -en D: seriøsi'te'd 63 se.1løsi 1te'd 80 • 15 ' serp~ntin sb. (mineral) fk. D: så.1bn'ti'n SåJbfJ'l'fi'n 80,20,3 • , serpentine sb. (bugtet vej el. vandløb)

s

D: så.1ban 1ti·na • b'J'I• Itr,;z • 80 I . k t så.1b,;z'ti"na 80,20,1 sa.1 • , mere d"1stm serpentiner, serpentine, serpentin sb. (papirstrimmel) -en, -n, -en D: så.1ban'ti'n:J så.1bm'ti'n:J 80•20 •3•11 så,bm'ti·n 80•1 • SåJbfJ'l'li'n 80,20,3 I

'

I

I

)

serpentiner, serpentinere (pl.) så,bm'ti'n:J 80,20,3,11 så,bm'ti·n:J 80,20,3,11 ' , , ' SåJbfJ'l'li'n:J:J 80,20,3,13 Mange bruger kun ordet i pl.

Serritslev D: 'så,'id,slew 1 så,'ld,slew 62 Se yderligere

-LEV.

serum sb. -(m)e{'l/-(m)enc•J D: 'se·råm 'se·råm 19' 33 sera 'se·ra Serup (stednavn og efternavn) D: 'se'råb 'se'råb 19' 33 serv, serve sb. -en,-n -er,-r D: 'så,'v 26 1 1 så,'w 26 , ældre også 'så,1;11 ' servante sb. -n -r D: såJ'vandc1 = så,'vandc1, mindre distinkt sa'vandc1 serve vb. -ede D: 'så1vc1 'såJl;1'26,I servere vb. -ede D: såJ've':J 9 sa've':J 9•12 , mindre distinkt sc1've':J , mere 9 9 12 distinkt såJ've':J ' , L også se've':J 1 service sb. (tjeneste) D: 'sJ·vis = 'sJ·vis (også lukket J· ), hos et mindretal 'so·vis, ældre og L også 'sJ,vis, ældre også 'sJ,vis og 'sor·J,vis servicen sb. (husgeråd) -t -r D: såhi·sc1 1 så,'vi·sc1, mindre distinkt sa'vi·sc1 serviet sb. -ten -ter D: såJViJæd 80 sav1'"æd mere distinkt savj'æd , mere ' distinkt såJVj'æd 80 •63 , spøgende, især ældre I• d80 sal've'd børn ogsa sevJ•Iæd80 og sa.1;11Jæ og S:Jl;ll}"æd;o • servil adj. D: såhi'l = så,'vi'l servilitet sb. -en D: såJVili'te'd = så,vili'te'd 80 servitrice sb. -n -r D: så1vi'tri·sc1 • • k . "'t rrsc1 . so,1 , hos savi'tri·sa i , mere d1stm t sa,v1

.

'

o

1205

mt

~ -

S

servitut

et mindretal -1trisa 1 servitut sb. -ten -ter D: så.1vi 1tud så.1vi 1tud 80 , mindre distinkt savi 1tud servo- D: 1så.1vo- = 1 så.1vo- , mindre distinkt 1så.Jlfserøs adj. D: se 1riil's se'ro's 43 sesam trylleord D: 1se·sa.m 1 se·sa.m se se interj. D: se 1se se'se , se 1se' session sb. -en -er D: sæ';so'n sa 15o'n , mere distinkt sæ 1;so'n og se 1;so'n sestertius sb. D: se 1sdå,ttjus se 1sdå,tjus 20 •60 , ældre også se 1sdå,5us 20 , især unge se'sdå,'tjus 60 sestertie se 1sdå,tja 60 , især unge se 1sdå,'tja 60 sesterts se 1sdå,ds 20 sestertien se 1sdå,tjan 20 •60 osv. som ovenfor. 20 1 sestertsen se'sdå,dsn • 20 60 11 sestertier se'sdåJtj:J • • osv. som ovenfor. 20 11 sestertser se'sdå,ds:J • 1 se så interj. D: se s:J = se 1S:J setter sb. -en -e D: 'sæd:J 1 sæd:J 11 settlement sb. -et D: 1sæd/,mæn'd 1 sæd/1mæn'd, 1sæd/1mænd, sædf'mæn'd 80 Sevald (fornavn) D: 1se·1va/' 1 se·,val', 1se·0,val Sevastopol se SEBASTOPOL Sevel D: 1sæw'1f/ = 26 1 1 sæw'1fl, ikke-lokalt også 'se'lf/ ' seven se SÆVBN sevenbom sb. D: 1se·van 1båm' 26 1 33 1Se •vr bam • ' 26•1•33 , også 1se'vn, ' , også -Ibåm 1 Severin (fornavn) D: 'sevati'n = 'sevati'n , 1sevatin , hos et mindretal 'sæva- , I ~, 80 ° I ., især ældre seva n n , prov. ogsa Sælfi'' n Severinsen D: seva'ri'nsr = • I •• seva'ri'nsr 80 , især yngre sevai'I nsr Sevilla D: se'vilja = se'vilja, mindre distinkt sa'vilja sevres sb. (fransk porcelæn) D: 'sæ-vr:J 1206

1

sæ·vr:J , 'sæ·vra seværdig adj. D: se'våJ'di se'vå,'di Bøjning: se -IG. sex sb. fk. D: 'sægs 1 sægs sex appeal sb. fk./itk. D: 'sægsa, pi"/ 1 sægsa 1pi"/, sægsa 'pU 8° sexet adj. D: 'sægsi) = 'sægsi) 5 sexologi osv. se SEKSOLOGI osv. Sextus D: 1sægstus = 1 sægstus sexual- osv. se SEKSUAL- osv. SF (Socialistisk Folkeparti) D: h·s'æf æs'æf, hos et mindretal 1æs1æf, især di,-t1r;,. 1 æs 1æf sfagnum se SPHAGNUM sfinks sb. -en -er D: 'svefJ's 1 sVefJ's, især yngre 'sfefJ'S, distinkt, sjxldlT. -gs sfære sb. -n -r D: 'sfæ·:J = 1 sfæ·:J 48 ' 9 ' 12 , også, ældre oftest 'svæ·.J ~'-"· sfærisk adj. D: 'sfæ'risg 48 9 1 sfæ'.1tsg ' ' 15 , også, ældre oftest 1svcr'.1i.\-' Bøjning: se -RISK. sgi adv. D: 1sgi = 'sgi Ordet står næsten altid med svagtryk: ,k: kan også betragtes som en eufemistisk udtale af SGu; det er særlig alm. i jysk sgu adv. D: 'sgu = 'sgu, eufemistisk, sjældent 'sdu Ordet står næsten altid med svagtryk. _it ,, shag sb. -gen D: ';sæg = ';sæg , hos et mindretal af L 1Jcx.g shah sb. -en -er D: 15å' = ';så' shaker sb. -en -e D: ';sælg:, I , 70 11 · 5ætg:J · , æ Id re ogsa• I5æ·g:, 70 · I I , 1~ær , n,:: 'fælg:, 10,11 Shakespeare D: 15ælg,sbi"J 9 ';sæg1sbi, 9 , ';sæ[g,sbi, , ældre også 'scr·9,si 1 ." shaman sb. -en -er D: 5a 1må'n =

Ja'må'n shamanisme sb. -n D: !jama'nisma 80 Jama'nisma shampoo sb. D: 1!jå"m1 pu· = 'Jå·m,pu·, '!Ja.m,puf·J, 1!jå·mpu, også alm., L oftest 1!Ja.mpo, især unge 1!Ja·m1 pu· shampooen (der er tendens til at undgå formen) ~å·m,puun, '!Ja.m,puun, ~a.m,pu'un, 'Jå·m,pu'un, også alm., L oftest 1!ja.m1po'on Shanghai D: 1!JmJ1hål = 30 1 :Ja!J,hål , især Log søfolk 1Ja.fJ,hål' 30 , også Ja.!J 'h"(X l 30 shanghaje vb. -ede D: '!Ja.fJ,hål'a I • Ja.I}, h"l'"30,0,I a. ? , I!Jsij (q_ kun hos ældr~). ·

1210

Ordet står, bortset fra FOR sm = »for sig selv« og delvis I OG FOR SIG (se dette), normalt tryksvagt. sigu sb. -en/-et -e· D: 'si'i 'si'24 Sigbrit D: 1si·,brid

. 24 si"brid 24 , mere distinkt 'si·,brid ' sige vb. D: 'si·a · · 244 'si· , mere distinkt 'sif·Ji , distinkt 'si·ø • _ 24 11 siger 1siJ 9, distinkt også 'si·d ' sagde 'så·, meget distinkt 'sd·å , i 22 1 3 deklamation, især hos ældre, også scx.wd sagdes 1så·s' distinkt 1så·ås; som ovenfor. 22 (dog lidt mere alm.) 'sa.wdas sagt 'sa.gd ' sigel sb. D: 'siJjl · · .. ;: 's!Jl 1,24 • : .. 4 2 1 24 1 sig(e)Ien 1siJ/n ' , mere distinkt si7/!1 ' 1 24 meget distinkt siJa.Jan ' · • Ier 1SlJ ···t:J 24,11 sig sigende sb. (efter sigende) D: ·1si'i1na 1 1sii,na 1•24 , mindre distinkt 1si·r, Sigerslev D: 1si':J 1s/ew· =.·: · · ·' · 'si':J,slew 9,24,11 Se yderligere -LEV. Sigersted D: 1si':J1sdæo 'si':J sdæo 9,24,11 , . ·' :, ;'I'; . , . . I Sigfred (dansk fornavn) D: 'si·.Jræo ""' 'si·,Jræo 24,40 . 'i ' ' . 1 ' 1

Jf. SIEGFRIED. 1

sightseeing sb. fk. -s D: såld1si"ef) 31

såld,siaf) ·• · ·• • d"' . , ··gis ,nafl Sigismund (dansk fiornavn) D . si •. ,ogs! 'si·gism'ånd 33,'hos et mindretal 'sigis-' • I 'a 33 ' • 33 -,man , ogsa•: ,,·-,man ,· . sigma sb. (græsk bogstav) D": 1si·ma ""'. 1si·ma 24 'sigma'····'..,:· .ir,: · ' 2S · t 's,··Ima· '!Ip 24 '2'5, 'sig,må'o s1gmae , ' , ·I • ,, 24,!l 'I , . ,, · Il sigmaer sr,ma :J , s1g1ma :J Sigmund (nordisk og tysk'.fomavn) D: 'sij,mån'd . • 124,33, oJll • 'd 24,33 1 •• • d 24,33 'si· man 1 •• s1 ,man , s1 ,man . , -~ (,/J 33 0g tysktalende bærere ·ofte 1sif·lg,man " · 1 si·g1mund 1

sigøjnerisk S

Sig~al sb. -et -er D: si 1nå'l . ~~·7 . h .a , ældre meget distinkt også siq_'nå'l, e;s ~t mindretal, især af ældre, §i 1nå'f., hos . nundretal sig 1nå'l n " 1 . ement sb. -et -er'!> D: sinala malJs1naf' s1,1 '.. . • • • . • rno:IJ , ældre meget d1stmkt ogsa · :'{nafa'mo:IJ 80 , distinkt også 1si·nala 1niaf) 24,

·-~

1

'

?s et mindretal, især af ældre,

·· •

§1na/a 1 so 1 • s·tgnaie rna.lJ ' , SJældent -,nå(·ifa 1- , .. . re vb. -ede D: sina 1le':i = s1na'f , so 9 12 s·1 e :i ' ' , ældre meget distinkt også 80 'ina'le':i ' 12 distinkt også si·na 1le':i 24 ' 12 hos . ' 1 1 80, 9 1 S1••aret mmdretal ,'især af ældre ,,:,~rna le':i • • ~ . isere vb. -ede D: sinali 1se':i == ;· · s1na/i 1 , s1 9 12 · ' Si se :i ' ' ; ældre meget distinkt også .· '{nafi'se':i 81 ' 12 distinkt også· si·nali 1se':i 24 ' 12

hOS e •.

, ' I t mmdretal, især af ældre, .

s:1nafi'se':i s1,9,12

'•alø

"

"

. J ,

· •

··

. r sb. -en -er D: sina 1lø'J · . s1na 1/ ,so 9 Si ~, · , ældre meget distinkt også· 80 9 et'{n~iø•, ' , distinkt også 1si·na 1/øJ' 24'9,hos si il1Indretal især af ældre §ina 1/øJ' 80•9 •ata I ' ' Sin ~ r :nagt sb. -en ~er D: 1si·na 1ta'1magd 80 sla: ~ 1':10:gd , ældre meget distinkt også • .. a to: rno:gd so,24 . . , .. . Stgnat I ' • , , s· 1llr sb. -en'-er D: si·na 1tu'J · · lna t ,so 9 1 llle UJ ' , distinkt 1si·na'tw' 24•9, ældre llli;et distinkt også siq_na 1tu'J 80 •9 , hos et s·•gnedretal sin'j'a'tw'80,9 (fi 'si·n ornavn) D: 'si·na " . . ·"· Sign· ' tnere distinkt 1si·na 24 ' . e Vb. -ede D· •si·na = S1·na 24 • • Signer , mindre distinkt· 1si·r , . · · .. · s· ,. e vb. -ede D: sinJ1'e':i = ·· ' 1n1e':, 9,12 •1 4 12 hos , s1 ne':, 9, distinkt 1si·'ne';i ~ ' og, 1 ,si·n1~.d~; også, siq_ 1ne';i 24 ' 12 , distinkt også . • ., ' 9 . . SI•gnetJe :, , ung eogsa·§rne;i· · .·.··· 1 sb. -en -er D· sz'· ne''d · ·· · S1·1 ne'd ·1 " Sin'· , ' ældre distinkt også siq_'ne'd 24; • , s1gn1;; •ældreogså silJ'n~'d :- . · ,. ·, 1 sinir:'kans sb. -en -er D: 1si·nifi 1kan's . ' •• Jl an's so,24 • • so •lgnif'k , s1gnifi 1kan's , 1 si11 i 1ant adj. D: 1si·nifi 1kan'd · 'li kan'd so,24 , s1gn1 • rr;ik ''d so 1 1 an

t

'

Sigrid D: s/jlio 1si·,rio 24 , mindre distinkt 1si'Jto 9 og 1sbo 9 · sigsag se ZIGZAG sigt sb. fk./itk. D: 1segd = · 1segd sigtbar adj. D: 1segd1ba' = 'segd1ba', mindre distinkt 1seg1ba' Se yderligere -BAR. sigtbarhed sb. D: 1segdba1heo' · 1segba.heo' Se yderligere -BAR og -HED. sigte 1 vb. (pege) -ede D: 1segda 1 ·. r segda 1 · •• ·, 11 1 sigte sb. (udkigsmål) -t -r D: segda = ·.:.i, · 1segda . , .. . sigtem vb. (beskylde) -ede D: 'segda = · 1segda 1 . sigte 1v vb. (si) -ede D: 1segda = 1segda 1 sigte v sb. (si) -n -r D: 1segda = 1segda 1 sigte Ibrød sb. -et pl.= sg. D: 1segda1broo' :.; ; 1 segda1brb'o' l : · 1 Se yderligere BRØD • . . ' 1 sigtelse sb. D: segd/1sa = 1segd/ sa, mindre distinkt også 1seg·/sa 1 Se yderligere -BLSB. sigtning sb. (sining) D: 1segdne1J. = 1 segdne1J', mindr~ distinkt· 1segne1J Se yderligere -NINO. Sigurd D: 1si1gw'd = 'si,gw'd 7; især ældre 1si0,gwd 20; ældre også ' 1si ,goJd 20 , sjældent .1si·- • ' , ·· 1 : 0 1 Sigvald D: si·1val' = 1 si·I val' 24 ' 1si·{I) val 24 Sigvard D: 1si·1vard . · , .· Isr , va d , mere d'1s t'mkt Isr • va·d 24 '21 , ogsa • 1 1 24 1 si·I va'd .. . sigøjner sb. -en -e D: sig:il'n:i = ' . 11 sig;il'n;i sigøjnerinde sb. -n -r D: si1g;iln:i 1ena = s1,1g:iln:i Iena 1, æId re ogsa• s1,1g:i ln:i 1ræna 11,40,1 sigøjnerisk adj. D: sig:il'n:ilisg = · sig:il'n:ilisg 11 , distinkt samt prov. også . 1211

l

I! II i

I

I

- ~ - - -..-·-··~-,.......

.._

__

.•. _-~ ···--·-··

~--

--·-·--····-···'----···

-·---·-

·:.:...-----'·:...-.,~...--~

::;;;;,;;;~~============-:::::;::;;;;;;:;====·-=-;;:··=-·=-·-;::;:;;;-=:;;;;;;;;;;:;-·;;;·'.~;;..;-;;:·~;.;;··;.;;·:-;.;..·-.;;.;,-:.:.;.:_--....;;.;.._~;;·,·;.';;;:''.2:i~ S

_.,,

sikahjort · '

1segræf) 17 Bøjning': se -RING 1• siksak se ZIGZAG: ' Sild (ø) D: 1sil' = 'sil' Den ty;ke form SOLT kan.høres i dansk', udtalt 'syld, men er sjælden ·og især · individuelt bestemt. '. sild sb. -en pl.~ sg. D: 1si/' 1 sil' silde adv: D: -1si/a 1sila 1 Ordet er arkaiserende, det kan hos et ·· BALLADE, SIKKEN BALLADE, SIKKE EN . · 1 mindretal, især· af ældre, bruges som adj., BALLADE, SIKKEN ET HUS, SIKKET HUS, ' • · SIKKE ET (.ed' ældre også •eo • 1) ) HUS, . ' . me~ næsten kun i FRA_Aid"E (TIDLIG) da MORGEN TIL.SILDE AFTEN, hvor det end SIKKE NOGET. (SKIDT, PJA'r 'osv.), siKKE(N) -VI: kan opfattes som' adv.· . TRAMPER; SIKKE er obligatorisk, når det lægger sig til et adjektiv, pronomen (undt.· silde- (til SILD) D: 1sila- = 1si/;;- l EN) eller adverbium: SIKKE STOR, SIKKE' .. MEGET, SIKKE LÆNGE, inen SIKKEN EN :: ·' sildeIben sb. -et pt>= sg, D: .1sila,be'n 1sil/ be'n. 1· (sporadisk måske også SIKKE EN), og i ,. . 1 .· pJuralis:·SIKK.E KRÆFTER, SIKKE NOGEN:, •:i' sildebens-· D: ·1sila1be·ns- ·. · 'sil/bens- 1, ældre Øistinkt også 1sila1be'ns(JORDBÆR, KRAFTIDIOTER osv.).' . ' .·, : ·, '' - ' sildeføding sb. D: 1sila.føoef) · = . Sikker (personnavn) D: 'seg:J · '; r 11 'sila,føoefj , 1sila.føo'efj O . O 'seg:J 1 1 sildefødning sila.føonefj '' sifa.Jøo'nef} . sikker adj. D: 'seg:J r = ·i: · !'i · 11 Se yderligere ·-ING. 'seg:J ' · Sikre 1Segr:J , mindre distinkt 1Se{J':J 14 ' ' , ·.'!I .; sildig adj. D: 1sildi - .. 13 sikrere 1segr:J:J , mindre distinkt 'seg·:J(:J) · . -.: 'sildi I• 1 ·/ Bøjning: se -10. sikrest segr:Jsd, mindre pisti~kt 1se{J':JSd J4 ·.'' 1 1 sikkerhed sb. D: seg:J1he'o' ·.. ·. · , · • . .. i '.:, sile vb. -ede D: si'la 1sega,eo' li, mindre distinkt 1sega,1)' li; 'mere\:' ·•si'f 1 .. ., ' ' . sil;r 1si'l:J 11 , hos et mindretal, især af unge, distinkt 1sega,heo' 11 •1 • '-.,,.,, ...;.' 1si'b 11 •• Se yderligere -HED. · : ;:~ 1 silen sb: :.er D: si'le'n L~ sikkerheds- D: seg:Jheossi 1le'n· ·1 • ' . 1sega:, 1b'fl sisal sb. -en D: 1si·,sa/ 'si·sal, 'sisal sisken sb. D: 1sisgcJn 1sisg') 3 1 sisk~nen 1sisgr,r, ' mindre distinkt Sisgn ' 1 1 meget distinkt sisgcJ1ncJn · "k() sis e ner 'l s sgn:, 111• , szsgr,1:, 311 · Sisley (fransk maler) D: sls1læ = sis1læ, sis1/i Den første udtale står fransk nærmest. Sisse se SmsE sisu sb. (udholdenhed) fk.. D: 1si·su = 1 si·su , 'sisu Den sidste udtale står finsk nærmest. Sisyfos D:. 'sisyJ:,s = •J

•

1216 \

1

'sisy.f:Js, ældre H samt L også si'-, sjældent -si.f:Js Sisyfus (latiniseret sideform, kun hos ældre, især i -ARBEJDE) 1sisy.fus osv. som ovenfor. sit, sits interj. (sid!) D: 1sed 'sed, 1sid, 1seds sit down- D: sid'da.wn- = sid 1da.wn-, især yngre sed'da.wn-, ældre også sid 1d:Jwn- 36 sitre vb. -ede D: 1sidr:J = 54 'sidr:J sitse vb. (sidde) -ede D: 1sedsa 'sedsa sitter- D: 1sid:J- = 1sid:J- 11 situation sb. -en -er D: sidua 1§o'n sidwa'§o'n 80 , mere distinkt sidoa 1§o'n 80•70 og . sidua 1§o'n 80' 70 , ældre H samt L også sidva 1§o'n 80 , ældre L-prov. også sidawa 1§o'n 80 og sidava 1§o'n so,t situasjasken (bestemt, spøgende) sidua 1§aSg1J osv. som ovenfor. ' situativ sb. -et -er D: 1situa1ti'v 1situa,tiw' 10' 26 situeret adj. D: situ'e':Jo = , SitU 1e :JO 80' 9 ' 12 ' 5, mindre distinkt Sidu 1e':JO S0, 9, 5 Siv (nordisk fornavn) D: 1si'v 1siw' 26 siv sb. -et pl. =sg. D: 1si'v 1siw' 26 siv- D: 1siw- = 1siwsive vb. -ede D: 'si·va 1

'shy26,1

sev (især spøgende, sjælden) 1sew' 26 sevet (især spøgende) 1se·w9 66 •26 •5

Sivert D: 1si'v:Jd = 'si'v:Jd 26,11 Sivertsen D: 1si'v:Jd1s,;i. . 1si'w:Jd sn 26 ' 11 I' sixpence sb. (kasket) fk. D: 1sigs1pæns 1sigspæns 10 , 1sigs pæn's 1 Sixten (nordisk fornavn) D: 1sigsd,;,. = 1sigsd,;,. 1, meget distinkt, sjældent 1sigstan

sjipsjap S 1 sixtinsk adj. D: sigs ti'nsg sigs1ti'nsg sjagger sb. -en -e D: 1§a.g:J '§a.g:J il sjak sb. -ket pl. =sg. D: 1§a.g = '§a.g sjakal sb. -en -er D: §a 1kå'l = §a 1kå'l sjakjbajs sb. -en D: 1§a.g,bå.l's 1§a.g,bål's 30 sjakre vb. -ede D: 1§a.gr:J = 1§a.gr:J 54 , hos et mindretal 1§å·gr:J 54 sjal sb. -et -er D: 1§å'l = 1§å'l, spøgende, især ældre (efter den ældre stavemåde SHAWL) 1§a.w'/ Sjaljapin (russisk sanger) D: §al'jå·pin §al'jå·pin , §al'ja.pin , §al'japin Den næstsidste udtale står russisk nærmest. sjap sb. -pet D: 1§a.b = '§a.b sjappet adj. D: 1§a.b9 '§a.b9 5 ; . sjask· sb. -et D: 1§asg 1§asg sjaske vb. -ede D: '§asga 1§asga 1 sjasket adj. D: 1§asg9 = '§asg9 5 sjat sb.. -ten -ter D: 1§ad 1§ad sjattet adj. D: 1§ado = I d.?15 §a I' . ·•. ' sjavs sb. -en D: 1§a.w's = 1 §a.w's, sjældent 'tja.w's Sjelle D: 1§æla = 1§æla 1 sjette num. D: 1§æ·da 1§æ·da 1 Sjipkapasset D: 1§ibka1pas9,1§ibka1pas9 5 sjippe vb. -ede D: 1§iba = 1§iba 1, især børn 1siba 1 . sjipsjap lydord D: 1§ib 1§a.b 1§ib 1§a.b 1217

S

sjofel

sjofel adj. D: 1§o'f/ '§OJ/ I 1 sjofle 1§o'fla 13 1 sjoflere §o'fl:n sjoflest 1§o'flasd sjofuld (børn) 1§o'Jul' Se yderligere -FULD. sjofelist sb. -en -er D: ,§ofa'lisd §ofl'isd 1 , distinkt også ,§ofa'lisd sjofert sb. D: 1§0J;Jd 1§0J;Jd 11 Bøjning: se -BRT. sjofle vb. -ede D: 1§of/a '§ofla, sjok (sidst) D: 1§;Jg = 'pg sjokke vb. -ede D: 1pga 'pga1 Sjolokhov (russisk digter) D: 1§olo,bw 36 '§olo,kåw , hos et mindretal 1§o·-, også -,bf, også -1bv Udtalen 1§olo,bf står russisk nærmest. sjoske vb. -ede D: 'psga = 1 psga 1 Sjostakovitj (russisk komponist) D: §OSda'ko·vid§ = §OSda'ko·vid§ 80 , L §osda'ko·vids 80 sjov 1 adj. D: 'pw' I o , 36 §8W I prædikativ intetkønsstilling samt foran konsonant bruges (i talesproget) ofte SJOV istf. SJOVT fx DET VAR SJOV(T), SJOV(T) NOK, NOGET SJOV(T) NOGET, ET GANSKE SJOV(T)

STYKKE.

sjov 11 sb. (morskab) -et D: 'pw' I • , 36 §8W sjovm sb. (nødsignal) D: 'pw' I •w'36 §8 sjover sb. -en -e D: 1pw;J I • §8W;J 36,11 sjuft se SCHUFT ' Sjukov (sovjetisk marskal) D: 1§u1bw 36 '§u,kåw , 1§u,bf Den sidste udtale står russisk nærmest. 1218

sjunge se SYNGE sjus sb. -sen -ser D: 1§US '§us sjusk sb. -et D: 1§usg = 1§usg sjuske 1 vb. -ede D: 1§usga 1§usga 1 sjuske 11 sb. -n -r D: 1§usga 1§usga sjusket adj. D: 1§usg9 = '§usg9 s sjækkel sb. D: 1§æg/ = '§æg/' sjæk(ke)len 1§æg"fn 1, mere distinkt 1§æg{ln, meget distinkt 1§æga.Jan 1 11 sjækler 1§ægb sjækle vb. -ede D: 1§ægla = 1§ægla 1 sjæl sb. -en -e D: 1§æ'l = 1§æ'l Jf. SÆL 11 , der ikke længere veksler med SJÆL. sjæl- D: 1§æ·/- = '§æ·/sjælden adj. D: 1§æl/n 1§æl/n 1 sjældne '§ælna 1 sjældnere 1§æ/n;J;J 13 sjældnest 1§ælnasd Foran konsonant (dog ikke i skrift, i distinkt tale el. foran h ), samt adverbielt (i skrift og meget distinkt tale dog kun hos gamle) bruges ofte formen SJÆLDEN istf. SJÆLDENT. sjæle vb. -ede D: 1§æ·la '§æ·/ 1 sjæle- (til SJÆL) D: 1§æ·la1§æ·la-1 sjælelglad adj. D: 1§æ"ia'glao = 1§æ·/ag/ao l, 1§æ·/a g/ao I 1 Strengt taget repræsenterer udtalerne hver sin orddannelse. sjælelig adj .. D: 1§æ·/.Ji 1 §æ"//, meget distinkt 1§æ·la.Ji 1 Bøjning: se -LIG. sjæler sb. (dans(emusik)) -en -e D: 1§æ·b

skaberi ·~æ·b11

sjælesørger sb. -en -e D: 1§æ·la,s5Jw:J •!J..æ·l,I s5w:J 1' 22 ' 11 ' mere distinkt •':J..æ·ld s5Jw:, 1•22 •11 Sjælland D: 1§æ/an' = 1

§æ/an'

NORDSJÆLLAND) D: -,§æ/an' -§æ/an' 82 , mindre distinkt -§a/an' Sjællands- D: 1§ælans- = '§ælanssjællandslfar sb. -en D: 1§ælans.fa: '§æfans.fcx: , især ældre sjællandsk 1§ælans.fa.' Ordet kendes især af ældre; det er nu en sammensætning af SJÆLLAND og FAR, FADER, skønt det historisk intet har med F.A(DE)R at gøre. ' sjællandsk adj. D: 1§æ/an'sg = 1 §æ/an'sg -sjællandsk (fx NORDSJÆLLANDSK) D: -,§æ/an'sg -§æ/an'sg 82 , mindre distinkt -p/an'sg Sjællands Odde D: '§æ/an's':,09 = 80 1 '§æ.fan's 1:J09 1 , §ælans':,09 • sjællænder sb. -en -e D: 1§æ/æn':, '§æ/æn':, 11 Sjælsø D: 1§æ'l,sø' = 1 §æ'I,sø' Sjøberg D: 1§ø,båJ' '§ø,båJ', især unge 1§ø,båJ'w 22 Svenske bærere udtales '§ø·- og i øvrigt med, især individuelt bestemt, tilnærmelse til svensk, jf. RYD BERG. Sjørring D: 1§5Je!) '§5Jl!) 17 Sjørslev (stednavn og efternavn) D: 1§5J'1slew 1 §5J'slaw, især ældre og lokalt 1§5Js/aw 20 , Se yderligere -LEV. Skaaning D: 'sgå·ne!J = 'sgå·ne!J , hos et mindretal i jysk 'sg:,ne!J Skaarup D: 'sgå'råb 'sgå'åb 19 •33 , hos et mindretal samt i jysk oftest 'sgå'åb og, mere distinkt, 'sgå'råb 33 skab 1 sb. (indelukke) -et -e D: 'sgå'b = 'sgå'b , uformelt, især ældre kbhsk. og ømål, også 'sgå'w 8 , spøgende (påvirket af

-sjælland (fx

S

ovenstående og gammelt dialektalt 'sga.w, 'sga.v ' 'sga.b•' 'sga'b• ), især ældre 'sga.w' skab 11 sb. (udslæt) -et D: 'sgå'b = 'sgå'b, uformelt også, især i overført betydning (»stads«), og især hos ældre 'sgå'w 8 I overført betydning har mange, især ældre, altid w; mange yngre har altid b skabagtig adj. D: ,sgå·b'a.gdi sgåb'a.gdi, sgab'a.gdi, ældre også sgaw'a.gdi Bøjning: se -IO. skabe 1 vb. (frembringe) D: 'sgå·ba =

'sgå·ba 1 11 skaber 'sgå·h:J , unge og jysk (især yngre) 11 ofte 'sgå'b:J · 1 skabte 'sga.bda skabt 'sga.bd skabe 11 vb. (te) -ede D: 'sgå·ba 'sgåWl;V 8 , også, i formel stil oftest 'sgå·ba 1 8 11 skaber 'sgåw:, ' , også, i formel stil oftest 11 'sgå·b:J og, hos unge samt i jysk (især yngre) ofte 'sgå'b:J 11 , jysk, især yngre, også 'sgåw':, 8,11 1 skabte 'sga.bda skabt 'sgcxbd skabelhoved sb. D: 'sgå·i,y,ho·p 'sgåW1;V,hoo9 8' 8 , især ved oplæsning 1 sgå·ba ho·lJ I I ' Bøjning: se -HOVED. skabelkrukke sb. -n -r D: 'sgå·i,y,kråga 'sgåWl;V1kråga 8 ' 33 ' 1 , især ved oplæsning 'sgå·ba,kråga og, mindre distinkt, 'sgå·b,kråg 33 skabelon sb. -en -er D: sgaba'lo'n sgabf'o'n 80' 1 , sga.b/'o'n 80 •1 , ældre, især i kbhsk.e fagkredse, også §a.'bb'] og §a'bb!] skabelse. sb. D: 'sgå·b/,sa 'sgå·b/,sa Se yderligere -ELSE. skaber sb. -en -e D: 'sgå·b:J 11 'sgå·b:, ·~ skaberak sb. -ket -ker D: sgaba';a.g sgaba.'ra.g 80,11' sga.ba.'ra.g 80,11' også -ba'ra.g 80,1 skaberi sb. D: ,sgå·b:J'ri' = : · • b:J Irz•• li , u fiormelt ogsa• sgaw:, • Irz., 80,8,11 sga· 1 1219

,-::----

. -

•i

.___._~ ...... - ..... -_.-._.,,,··- ... -· --·--- ---- - --- ~

S . skabet Se yderligere -ERI.

Bøjning: se -Løs.

skabet 1 adj. (skabagtig) D: 1sgå·b9 1 sgå·biJ S' 1sgå"WO 8' 5 . skabet II adj. (udslætsbefængt) D: 1sgå·b9 1 sgå·b9 5, uformelt også, især i overført

skadesløsholdelse sb. D: 1sgå·osløs1h:,/'/sa 1sgåo9sløs h:,/'/sa s,o • · 1

.

.

Se yderligere -ELSE. skadevoldende adj. D: 1sgå·o,v:,//na

'sgå·w9 8,s Jf. SKAB 11• 1· skablhals sb. -en -e D: 1sgå·b,hal's 1

sgå·b1hal's skabilken sb. D: sga 1bil'gan sga 1bil'g1J 3 skabiose, 'skabiosa sb. D: sgabi 1o·sa·. sgabi'o·sa 80,63,1' sgabj'o·sa 80,63 skabiosaen sgabi'o·,s~'ån 80•63 skabiosaer sgabj'o· så':J 80,63 ,9,11 ' I I botanisk fagsprog bruges normalt SKABIOSE som dansk form og altid scABIOSA som botanisk latin. Den danske bøjes -N -R. skabning sb. D: 'sgå·bn;;

1sgå·bne1J

Se yderligere -NING.

skabrøs adj. D: sga'bro['s sga 1bro'S 43 skabs- (til SKAB 1) D: 1sgå'bs1sgå'bs-, sjældent 1sgå·bs-

I

/

.:

1

skade sb. (fortræd) -n -r D: 'sgå·oa ·

'sgå·9 8,1

. :

.

11 skade vb. -ede D: 1sgå·oa

'sgå·9 8,1

.

skadem sb. (fugl) -n -r D: 1sgå·oa

'sgå·9 8,1

:.

1

skade v sb. (fisk) -n -r D: 'sgå·oa

'sgå·9 8,1 skadelidte sb. bestemt pl. =sg. D: 1sgå·9.fida 1 sgå9.fida 8 skadelig adj. D: 1sgå·91li 1sgåoo li 8' 1 , I Bøjning: se

-LIG.

Skader D: 1sgå·o~ = · 1 sgå·o~ 8' 11 skadesløs adj. D: 1sgå·9s.fø's · 1 sgåoos /ø's 8 '

1220

I

81

'

8 10

sgåo9,v:,l/na • , 1sgåo9,v:,/'/na • • skadevolder sb. ~en -e D: 1sgå·l)1v:Jb 'sgåol) 1v:,l::, 8' 1' 11 , især sjællandsk 'sgåol),v:Jl':J 8,1,0,11 Skads (sogneby ved Esbjerg) D: 'sgas = 'sgas . ·· · I visse værker staves ordet fejlagtigt SKJ\S1"· skaffe 1 vb. (tilvejebringe) -ede D: 'sga[a 1sga/ 1 skaffe 11 vb. (spise) -ede D: 'sga/a = 'sgafa 1 skaffer sb. -en -e D: 'sga/:J = 1sga/:J 11 skafot sb. -tet -ter D: sga'f:,d = sga'f:,d , skaft sb. -et -er D: 'sgafd 'sgafd Skafte D: 'sga/da = 1sgafda 1 skafte- (til SKAFT) D: 'sga/da- = 'sgafda- 1 Skaføgård D: sga/ø'gå' = 1 .,80,s2 sga1.røga skagbo sb. (til SKAGEN) D: 'sga~,bo' "" 'sgaw,bo', hos et ikke-lokalt mmdreta1 'sgål ,bo' 8,23 1

betydning (»vanartet«) og især hos ældre

Se yderligere -Bo.

Skagen D: 'sgå'Jn 'sgål'ln 8,~3,1 ' . i. . .. Skage.:rak D: 1sgå·[a1rag . . k 'sgåla Irag 8•23•11 ' især distinkt samt JY; 3,tl I. 8 ,8,2 'sgå[a,rag 8' 23 ' 1, især ældre sgåla rag 8o,S.Z3• 1 og (især distinkt samt jysk) sgå[a'rtX.U skagle sb. -n -r D: 'sgawla == ' 'sgaw/a 22,1 skak sb. (spil) D: 1sgag = 1sgag Jf. SKAKMAT.' r • · ,

skakke 1 sb. (på skakke) D: 'sgtX.ga ""

I

•

.

sgcx.ga .'>. , . II . -''\ . ke ;vb. (sætte skak). -ede D: 'sgaga 1 sgcx.ga' s~aklmat sb. D: 'sgag,mad sgcx.g,mad, hos et mindretal sgag'mad , hos et mindretal af gamle '~a.g,mad s~kt sb. -en -er D: 'sgagd = sgcx.gd, .... 1 Skal sb. -len D: 'sgal' = . 'sgal'

Skak

skaller 'sgab 32,11 Skat II se SKULLB s~al- (til SKAL 1) D: 'sga/-

=

sgal- . Sk - .. ala sb. D: 'sgå·/a 'sgå·fa skaJae°: 'sgå".få'ån · skalaer 'sga··/a·•..,9,11

.• . . . ' .... - . ,alal1ndkomst sb. -en D: 'sgå·la,en,bin'sd sgå·laen k;,m'sd 82 · SkaJ I I • ar sb. -en -er D: sga'la.' sga'l